Gå til hovedindhold

Region Hovedstaden søger

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Erfaren Projektsygeplejerske til forskningsmiljø i udvikling

Har du erfaring med klinisk forskning, og motiveres du af at have ansvar for kliniske studier fra opstart til afslutning? Har du samtidig lyst til at være med til at udvikle og sætte dit præg på et område i vækst?

Så er du måske vores nye projektsygeplejerske ved Center for Translationel Kardiologi og Pragmatiske Randomiserede Forsøg (CTCPR) på Gentofte Hospital.

Vi søger en erfaren og engageret projektsygeplejerske til vores voksende portefølje af kliniske industristudier. Du vil få en central rolle – ikke alene i gennemførelsen af studierne, men også i udviklingen af de arbejdsgange og strukturer, der skal danne rammen om området fremadrettet.

Om stillingen

Som projektsygeplejerske får du ansvar for kliniske studier gennem hele studieforløbet – fra opstart og implementering til inklusion, gennemførelse og afslutning.

Studierne organiseres i teams, hvor to projektsygeplejersker tilknyttes som henholdsvis primær og sekundær sygeplejerske. Du vil derfor arbejde tæt sammen med en anden projektsygeplejerske om den daglige koordinering og gennemførelse af studierne.

Som primær sygeplejerske har du det overordnede ansvar og overblik over studiet, mens den sekundære sygeplejerske fungerer som tæt sparringspartner og bidrager til kontinuitet og gensidig dækning. På den måde får du et tydeligt ansvar og ejerskab for dine studier, samtidig med at du bliver en del af et team omkring opgaven.

Du bliver et centralt bindeled mellem studiedeltagere, investigatorer, Clinical Trial Managers, sponsorer, monitorer og øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere.

Da vores område for industristudier fortsat er under udvikling, vil en vigtig del af stillingen også være at bidrage til opbygningen og udviklingen af området. Du får mulighed for at bringe din erfaring i spil og være med til at skabe gode, effektive og ensartede arbejdsgange for vores fremtidige studier.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Planlægning, koordinering og gennemførelse af kliniske studier fra opstart til afslutning
  • Løbende samarbejde og koordinering med sponsorer, CRO'er og monitorer
  • Forberedelse og deltagelse i monitoreringsbesøg, audits og inspektioner
  • Vedligeholdelse af studiedokumentation og sikring af efterlevelse af protokol, ICH-GCP, SOP'er og øvrige regulatoriske krav
  • Koordinering og gennemførelse af close-out
  • Bidrage til udvikling og implementering af arbejdsgange og strukturer omkring vores industristudier

Om dig

Vi søger en erfaren og fagligt engageret sygeplejerske, som trives med ansvar og har lyst til både at drive kliniske studier og bidrage til udviklingen af området.

Vi forestiller os, at du:

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Har erfaring med klinisk forskning som projektsygeplejerske
  • Har erfaring med industristudier eller anden relevant erfaring med kliniske forsøg
  • Har et godt kendskab til ICH-GCP og regulatoriske krav
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og tage ejerskab for dine arbejdsområder
  • Har lyst til at bidrage med idéer og erfaring til udviklingen af nye arbejdsgange og strukturer
  • Kan bevare overblikket over flere samtidige processer og deadlines
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Kan kommunikere professionelt på både dansk og engelsk i skrift og tale
  • Trives i et miljø, hvor udvikling, forandring og faglig nysgerrighed er en naturlig del af hverdagen
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet

Erfaring inden for kardiologi er en fordel, men ikke en forudsætning.

Vi lægger vægt på, at du tager ansvar og følger dine opgaver til dørs, men også at du har lyst til at tænke med, udfordre eksisterende arbejdsgange og bidrage konstruktivt til udviklingen af vores forskningsmiljø.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et stort og tværfagligt forskningsmiljø med et højt fagligt niveau og et bredt nationalt og internationalt samarbejde.

Samtidig kommer du ind på et tidspunkt, hvor vores område for industristudier er i vækst og fortsat under opbygning. Det giver dig en særlig mulighed for at få indflydelse på, hvordan området skal udvikle sig, og være med til at skabe de strukturer og arbejdsgange, der skal understøtte vores fremtidige kliniske studier.

Hos os får du:

  • Ansvar for egne kliniske studier fra opstart til afslutning
  • Et tæt samarbejde med en anden projektsygeplejerske som primær/sekundær på studierne
  • Mulighed for at sætte dit faglige præg på et område i udvikling
  • Indflydelse på udvikling og optimering af arbejdsgange
  • En varieret arbejdsdag med både kliniske, koordinerende og administrative opgaver
  • Tæt tværfagligt samarbejde med projektsygeplejersker, læger, Clinical Trial Managers og øvrige forskningsmedarbejdere
  • Et stærkt fagligt miljø med mulighed for sparring og kompetenceudvikling
  • Et godt fagligt og socialt fællesskab med engagerede kolleger
  • Fleksibilitet i hverdagen samt mulighed for ugentlig hjemmearbejdsdag
  • Deltagelse i den årlige ESC-konference

Om os

Center for Translationel Kardiologi og Pragmatiske Randomiserede Forsøg (CTCPR) er et forskningscenter med base på Gentofte Hospital og et samarbejde mellem Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet og Afdelingen for Hjertesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.

Vi forsker i forebyggelse, diagnostik og behandling af hjertesygdomme og arbejder med en bred vifte af kliniske forskningsprojekter. Vores forskning spænder fra translationel og epidemiologisk forskning til store randomiserede kliniske forsøg og kliniske industristudier.

Forskningscentret har et stort nationalt og internationalt netværk og består af et tværfagligt team af blandt andet projektsygeplejersker, læger, ph.d.-studerende, postdocs, Clinical Trial Managers, forskningsstuderende og administrative medarbejdere.

Vi er et forskningsmiljø i fortsat udvikling og vækst, og vi arbejder målrettet på at skabe kort vej fra forskning til patientbehandling. Vi er en afdeling med stort fokus på trivsel og god work-life balance.

Forskningscentret blev etableret i 2017 af overlæge og professor Tor Biering-Sørensen.

Du kan læse mere om os på www.gentoftehospital.dk/CTCPR

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en 3-årig projektansættelse på 37 timer ugentligt (man-fre).

Stillingen er fra 1. oktober eller snarest herefter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg på baggrund af kvalifikationer og erfaring.

Arbejdssted:
Gentofte Hospital
Gentofte Hospitalsvej 8
2900 Hellerup

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via Region Hovedstadens rekrutteringssystem.

I din ansøgning hører vi gerne om din erfaring med kliniske forskningsstudier og om, hvordan du ser dig selv bidrage til udviklingen af vores område for industristudier.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Laura Bojesen Haapalo (40570449)/ laura.elisabeth.bojesen.haapalo.01@regionh.dk eller projektsygeplejerske Christina Droob Kolstrup christina.droob.kolstrup@regionh.dk.

Vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Fakta

Jobtype

Sygeplejerske

Arbejdssted

Herlev og Gentofte Hospital
Afdeling for Hjertesygdomme

Arbejdstid

37 timer

Jobnummer

270109

Ansøgningsfrist

10-09-2026

Kontakt os

Christina Droob Kolstrup
E-mail

Laura Elisabeth Bojesen Haapalo
E-mail

Søg job

​​​

​​

​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden