Regionalt udviklingsprojekt
Regionsrådet bevilgede penge til projekter i oktober 2020 for at støtte op om målene i regionens regionale udviklingsstrategi "En region for den næste generation".
Projektet "Drikkevand på tværs" fik 1,5 millioner kroner af de samlede projektmidler.
Formål
Formålet med projekt er at sikre en helhedsorienteret bæredygtig grundvandsbeskyttelse på tværs af administrative og forsyningsmæssige grænser til gavn for drikkevandsforsyningen både lokalt og regionalt.
Projektdeltagere
- Gribskov Kommune
- Helsingør og Halsnæs kommuner
- Vandforsyningerne i Gribskov Kommune
- Region Hovedstaden.
Miljøstyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet har også bidraget til projektets resultater.
Hovedresultater
- Projektet har vurderet grundvandets kvalitet og kvantitet i området.Kvaliteten vurderes god på baggrund af analyse for 278 forskellige pesticider, PFAS og sammenstilling af øvrige grundvandskemiske parametre.Kvantiteten vurderes også god. Ressourcen bliver ikke udnyttet fuldt ud. Den uudnyttede grundvandsressource går på tværs af kommunegrænser
- Projektet har belyst udfordringer og muligheder for en decentral vandforsyningsstruktur gennem indsamling og sammenstilling af data for en række vandforsyninger i området og sammenligning med landsgennemsnit
- Projektet har medvirket til at understøtte allerede etablerede samarbejder, blandt andet i Kontaktudvalget for vandværker i Gribskov Kommune, og etableret nye samarbejder, blandt andet mellem Danmarks Naturfredningsforening (DN) og et af de større vandværker i kommunen om etablering af en grundvandspark i området.
Projektets resultaterne er allerede brugt af vandværker, der ønsker at flytte vandboringer, blandt andet til at få en ide om, hvor der er vand, hvor godt beskyttet vandet er, og hvor meget vand, der kan oppumpes.
Læs også om projektet på Gribskov Kommunes hjemmeside
Brug af resultaterne fremover
Resultaterne fra "Drikkevand på tværs" skal danne grundlag for et nyt projekt, der skal omfatte flere kommuner og vandforsyninger.