Regionen udførte i 2022-2023 en indledende undersøgelse for at vurdere, om forureningen på stålvalseværksgrunden kan udgøre en risiko for vandmiljøet i Roskilde Fjord. Den indledende undersøgelse viste, at grundvandet er forurenet med en lang række stoffer. Beregninger viste, at de fleste af stofferne ikke vurderes at påvirke vandmiljøet i fjorden, men at stofferne fenoler og PFAS kan påvirke vandmiljøet i fjorden.

Forureningen er undersøgt nærmere, og undersøgelserne viser, at forureningen ikke udgør en stor trussel mod Roskilde Fjord. I den nye undersøgelse er der udtaget og analyseret prøver af vandet direkte fra fjorden og fra grundvandet på stålvalseværkets grund. Resultaterne viser, at der kun i enkelte vandprøver fra fjorden er fundet PFAS og fenoler lige over grænseværdierne. 

Regionen har tidligere fundet forurening med en lang række miljøfarlige stoffer i grundvandet på stålvalseværksgrunden. Det ses også i den nye undersøgelse. Men beregninger viser, at spredningen af forureningen til fjorden er begrænset, hvilket understøttes af analyser af vandprøver fra fjorden.

Læs også regionens pressemeddelelse om resultaterne af undersøgelserne​ 

Forureningen fra det tidligere stålvalseværk stammer fra den opfyldning og deponering, der er sket fra 1955 og frem til slutningen af 1980’erne. En del af stålvalseværksgrunden er udvidet ud i fjorden ved opfyld af slagger fra værkets produktion. Dette gælder for slaggemolen, kystvolden og det opfyldte område bagved kystvolden.

Der skønnes at være deponeret cirka 105.000 tons affald i kystvolden og på grunden. Affaldet består af slagger, forurenet støv og andet restmateriale fra stålproduktionen. ​

I starten af 1990’erne blev der etableret en afdækning af kystvolden for at inddæmme forureningen og forhindre, at den siver ned i jorden med nedbør eller udvaskes i fjorden. Regionens undersøgelse viser, at afdækningen visse steder er delvist nedbrudt.

Regionens undersøgelser viser, at der er en begrænset påvirkning med PFAS og fenoler i Roskilde Fjord fra forureningen på stålvalseværksgrunden. Men der kan være lavere grænseværdier for fenoler på vej, som kan ændre på dette.

Forureningen udgør ingen risiko for drikkevandet. Grundvandet i området bruges nemlig ikke til drikkevand, da grundvand i så kystnært et område må forventes at være saltholdigt. Regionen har derfor ingen indsats i forhold til grundvandet.

Grunden anvendes til erhverv, som ikke er et af regionens indsatsområder i forhold til arealanvendelsen. Indsatsområderne i forhold til arealanvendelsen er bolig, børneinstitutioner og offentlige legepladser.

Stålvalseværksgrunden er én af mange grunde, hvor jordforurening kan påvirke vandmiljøet. Regionen har i 2021-2022 undersøgt påvirkning af vandmiljøet fra jordforurening på ca. 100 grunde. På ca. 40 af disse vurderer regionen, at jordforureningen potentielt kan påvirke vandmiljøet. Forureningen fra det tidligere stålvalseværk er én af disse.

Regionen er nu i gang med at vurdere og tage stilling til, om der skal iværksættes tiltag på stålvalseværksgrunden. 

Prøver er udtaget af grundvandet fra boringer og brønde på stålvalseværksgrunden. Der er også udført målinger af vandets bevægelse fra det falder som nedbør, til det spredes til fjorden.

Vandprøver fra fjorden er udtaget fra en båd 8 forskellige steder i fjorden. Nogle prøver er udtaget tæt på kystvolden, og nogle er udtaget længere ude i fjorden.

Kystvoldens tilstand er undersøgt ved besigtigelse og ud fra gamle luftfotos. Der er udtaget prøver af materialet i kystvolden til undersøgelse.

​Myndighede​​rnes rolle i forhold til forureningen

Regionen er myndighed for kortlægning af jordforureninger. Regionen skal undersøge og afværge jordforureninger, hvis forureningen kan udgøre en risiko for mennesker eller miljø, og det ikke er muligt at fastslå, hvem der har forurenet, eller hvis forureneren ikke kan holdes ansvarlig for forureningen. 

De nuværende virksomheder på stålvalseværksgrunden kan ikke holdes ansvarlig for forureningen fra det tidligere stålvalseværks affaldsdeponering. Undersøgelser og eventuel afværge af forureningen i forhold til vandmiljøet i fjorden hører derfor under regionens indsats. 

Affaldsdepotet er ikke længere aktivt, og derfor er der som udgangspunkt ikke nogen myndighed, der har en opsøgende og aktiv tilsynsforpligtelse over for forureningen fra det tidligere stålvalseværk.

   

Kommunen og Miljøstyrelsen fører tilsyn med igangværende virksomheders miljøforhold, håndhæver miljøbestemmelserne gennem forureningsforebyggende påbud og skrider ind ved overtrædelser. På stålvalseværksgrunden fører Miljøstyrelsen tilsyn med de 3 virksomheder, der udfører metalforarbejdning, mens Halsnæs Kommune fører tilsyn med en virksomhed, der arbejder med affaldshåndtering.

​Staten har det overordnede ansvar for at håndtere forurening i vandløb, søer og kystvande efter de regler, som følger af EU’s vandrammedirektiv. Miljøstyrelsen har blandt andet pligt til at overvåge tilstanden i vandmiljøet for miljøfarlige stoffer. Hvis forureningen i vandmiljøet helt eller delvist stammer fra en jordforurening, bliver den regionens ansvar. Regionen har dog endnu ikke fået midler fra staten til at håndtere denne risiko.