Gå til hovedindhold

​​​​​​

Annoncering om ekspropriation - Ravnsbjergvej 1, 3670 Veksø

Region Hovedstaden indkalder til åstedsforretning mandag den 12. december 2022 fra kl. 10 på Ravnsbjergvej 1 i Veksø i forbindelse med processen for ekspropriation af en del af ejendommen.

Ekspropriation

Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede den 22. marts 2022 at godkende igangsættelsen af processen for ekspropriation af en del af ejendommen Ravnsbjergvej 1, 3670 Veksø, som omfatter matr.nr. 12x og 13n Søsum By, Stenløse - herefter kaldet Ejendommen - til midlertidig brug i 30 år. 

Beslutningen om ekspropriation agtes træffet med hjemmel i jordforureningslovens  § 22, stk. 2 og 5, jf. § 102 i lov om offentlige veje.

Omfanget af ekspropriationen, herunder arealfortegnelse og tilhørende ekspropriationsplan, fremgår af ekspropriationsmaterialet for Ejendommen:


​Afholdelse af åstedsforr​​ening

Region Hovedstaden indkalder i overensstemmelse med § 100 i lov om offentlige veje til åstedsforretning, som afholdes 

mandag den 12. december 2022 fra kl. 10.00 på adressen Ravnsbjergvej 1, 3670 Veksø. Mødested Ravnsbjergvej 1, gårdspladsen.

​Ejerne og andre parter, der skønnes at have en retlig interesse i ekspropriationen, modtager skriftlig indkaldelse til åstedsforretningen. Øvrige parter, som har interesse heri, indkaldes ved denne annoncering.

Sp​​ørgsmål

Spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Maddalena Voss i Region Hovedstaden på telefon 20 53 03 17 eller ved at sende en mail til Maddalena Voss.​

Lov​​grundlag

Lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017 om forurenet jord
Lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden