Gå til hovedindhold

​​​​

Symposium om brug af lerjord som byggemateriale 2025

For at være med til at spare på naturens ressourcer og reducere CO₂-udledningen fra byggeriet arbejder Region Hovedstaden med en række nye initiativer. Ét af dem er et symposium om brugen af lerjord som byggemateriale, som blev afholdt for fjerde gang den 4. december 2025 i samarbejde med Bygherreforeningen.

​​Kan lerjord være fremtidens byggemateriale?

Til symposiet mødtes fagfolk, forskere og virksomheder i Dansk Arkitektur Center for at dele deres viden om, hvordan lerjord – et af verdens ældste byggematerialer – igen kan få en rolle i fremtidens byggeri.

Lerjord har været brugt i mange århundreder, også i Danmark, men er senere blevet udskiftet med mere ressourcekrævende materialer. I dag bliver interessen for lerjord genoplivet, fordi materialet både kan genbruges, kræver få ressourcer at producere og kan være med til at sænke byggeriets klimaaftryk.

Hvad blev der præsenteret?

Deltagerne fik blandt andet:

  • Eksempler på nye byggematerialer lavet af ubrændt lerjord, som kan bruges i moderne byggeri.

  • ​Indblik i, hvordan forskere arbejder med at 3D-printe byggedele af lerjord.

  • Erfaringer fra lande som Italien, Sverige og Schweiz, hvor man allerede bygger med lerjord i større omfang.

Formålet var at give et indblik i, hvor langt udviklingen er kommet, og hvilke muligheder der er for, at lerjord kan blive en større del af de bæredygtige byggerier i Danmark.

Symposiet gav et klart billede af, at lerjord kan være en af flere løsninger, når vi skal bygge med større omtanke for klima og naturens ressourcer.

Symposium del 1 & 2

Du kan se eller gense symposiet i videorækken nedenfor:​​​​

Varighed 02:58 min.

Varighed 03:17 min.
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden