Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Materialestationer

Cirkulært byggeri handler om at reducere ressourceforbruget og bevare materialernes værdi gennem bevaring af bygninger, samt genbrug og genanvendelse af materialer. En af de største udfordringer for genbrug er at matche udbud og efterspørgsel. Her spiller materialestationer en central rolle som midlertidige lagre til opbevaring, sortering og klargøring af brugte byggematerialer fra nedrivningsprojekter til brug i nye byggerier.

Materialestationer til øget genbrug og genanvendelse

Hver dag nedrives bygninger med materialer, der i princippet kan genbruges. I dag bliver bygninger nedtaget selektivt, hvor materialerne adskilles og sorteres under nedtagningen. Men hvad sker der bagefter? Alt for ofte behandles materialerne som hidtil – de knuses og sorteres ned til lavere værdi eller forsvinder ud af kredsløbet. 

Årsagen er enkel. Der er i dag ingen, der tør tage risikoen ved at modtage og opbevare store mængder af brugte byggematerialer, fordi efterspørgslen er så lav.  Og set fra bygherres side er det risikabelt at efterspørge genbrug og genanvendelse i større byggerier, fordi der mangler et system, som kan sikre, at materialerne findes i de nødvendige mængder, i den rigtige kvalitet og til tiden. Det handler om forsyningssikkerhed, sporbarhed og dokumentation. Hvis genbrugte og genanvendte materialer skal bruges i større byggerier, skal de fremstå som et professionelt og troværdigt alternativ til nye materialer.

Materialestationer som et afgørende skridt

Materialestationer i stor skala kan blive et afgørende næste skridt.

Materialestationer er centrale fysiske lagre, hvor brugte byggematerialer kan modtages, kvalitetssikres, klargøres og opbevares, indtil de sælges til et nyt projekt. De kan dermed lukke det hul i værdikæden, som i dag gør det vanskeligt at få materialer i stor skala fra nedrivning videre til nyt byggeri. Og de kan fungere som det mellemled, der gør det nemmere at stille krav i udbud og nemmere at indarbejde genbrug og genanvendelse i konkrete projekter.

Markedsdialog viser, at private aktører er interesserede i at etablere eller udvide materialestationer, men at investeringslysten afhænger af, om der er udsigt til stabil efterspørgsel. Den største usikkerhed er ikke, om materialerne kan fremskaffes eller håndteres, men om de kan afsættes hurtigt nok, så virksomhederne ikke ender med store lagre og lang liggetid.

Derfor er der brug for, at de offentlige bygherrer går forrest.

Offentlige bygherrer som fødselshjælpere

Region Hovedstaden har samlet en arbejdsgruppe med otte kommuner om at udvikle et fælles koncept for materialestationer, og markedsdialogen peger på, at den mest lovende vej er en model, hvor private markedsaktører etablerer og driver materialestationerne, mens det offentlige bidrager med volumen og efterspørgsel. Det offentlige skal altså være med til at skabe det investeringssignal, som gør det attraktivt for markedet at tage næste skridt. Når regionen og andre offentlige/kommunale bygherrer går sammen, bliver mængderne og efterspørgslen stor nok til, at markedet kan se en forretning i at modtage, klargøre og afsætte materialerne. Det er netop denne skala, der mangler i dag.

Forpligtelser til levering af egnede materialer fra nedrivninger og en gradvis styrkelse af efterspørgslen i nye byggerier er det, der kan mindske risikoen for virksomhederne og gøre investeringer i materialestationer realistiske. Derfor arbejdes der med en model, hvor offentlige bygherrer gradvist kan opbygge deres forpligtelser og erfaringer. Pointen er ikke at presse urealistiske krav igennem fra start, men at skabe en udviklingsvej, hvor markedet og de offentlige bygherrer kan modnes sammen.

Nu skal vi gå fra gode intentioner til handling

Hvis vi fortsætter som i dag, vil vi blive ved med at importere nye råstoffer, samtidig med at vi sender værdifulde materialer ud af kredsløb. Det er hverken økonomisk, klimamæssigt eller ressourcepolitisk holdbart. Materialestationer er ikke hele løsningen på råstofkrisen eller byggeriets klimaaftryk. Men de er en nødvendig forudsætning for, at genbrug og genanvendelse kan løftes fra gode enkelteksempler til en reel markedspraksis i stor skala.

Det afgørende nu er, om de store offentlige bygherrer tør gå forrest og skabe det efterspørgsels- og investeringssignal, som markedet efterlyser. Ingen løser det alene. Men hvis det offentlige tager rollen som fødselshjælper, og markedet tager rollen som operatør og innovatør, kan materialestationer blive det manglende led, der gør brugte byggematerialer til en naturlig del af fremtidens byggeri.

Region H og de otte kommuner i arbejdsgruppen er gået i gang med at udvikle et fælles offentligt udbud, der skal understøtte private aktører i at etablere og skalere materialestationer til modtagelse, klargøring, oplagring og salg af nedrivningsmaterialer til genbrug og genanvendelse. I udbuddet skal de offentlige bygherrer forpligte sig på at levere materialer fra nedrivninger til klargøring og oplagring, samt på at aftage materialer til genbrug/genanvendelse i nye byggerier. I anden halvdel af 2026 arbejder vi videre med at udvikle et udbuddet gennem dialog med bygherrer og markedsaktører - og vi kommer til at arbejde med at samle en kritisk masse af offentlige bygherrer bag udbuddet. Vi vil afholde nogle online info-møder, hvor vi fortæller mere. ​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden