Samarbejde om prognose
Region Hovedstaden har i et samarbejde med Høje-Taastrup Kommune, Roskilde Kommune og Niras gennemført et pilotprojekt om prognoser for sekundære råstoffer.
Formålet med projektet har været at skabe gennemsigtighed i markedet for sekundære råstoffer og kortlægge strømmen af materialer, især beton og tegl, som produceres gennem nedrivninger og renoveringer i Høje-Taastrup og Roskilde kommune.
Idet der ikke findes dokumenterede og anerkendte prognoseværktøjer for sekundære råstoffer, har en væsentlig del af pilotprojektet gået på metodeudvikling af værktøj, der kan bruges til at udarbejde prognoser for sekundære råstoffer i form af bygge- og anlægsaffald fra nedrivninger.
Projektet indeholder detaljerede prognoser for hvilke mængder af genbrugsbeton og andet byggeaffald, der kan forventes af blive produceret i de to kommuner i en periode på 12 år. Med prognoseværktøjet kan bygherrer og arkitekter blandt an¬det hente oplysninger om cirka hvor og hvornår, der kan forventes adgang til sekundære råstoffer i form af for eksempel mursten, tagsten eller beton, som produceres i nedrivningsprojekter i den enkelte kommune. Dermed er der et bedre planlægningsgrund¬lag og der kan lettere tænkes genbrugsmaterialer ind i nye byggeprojekter.