Gå til hovedindhold

​​​​

Råstofplan 2025 er vedtaget

Regionsrådet i Region Hovedstaden har d. 16. december 2025 vedtaget Råstofplan 2025

​​Billede af grusgrav

Råstofplan 2025 er vedtaget

Regionsrådet i Region Hovedstaden har d. 16. december 2025 vedtaget Råstofplan 2025. I den nye råstofplan er der i alt udlagt 27 graveområder og 1 interesseområde for sten, sand og grus. Interesseområdet og 12 af graveområderne er nye. 15 af graveområderne overføres fra Råstofplan 2012, og 8 af disse udvides. Herudover indeholder Råstofplan 2025 13 graveområder for ler, der alle overføres fra Råstofplan 2012.

I Råstofplan 2025 har regionen reduceret antallet og arealet af graveområder og interesseområder i forhold til Råstofplan 2012. Graveområder for sand, grus og sten er reduceret fra 33 områder (1800 ha) til 27 områder (1031 ha), graveområder for ler er reduceret fra 20 områder (180 ha) til 13 områder (142 ha), interesseområder er reduceret fra 13 områder (946 ha) til 1 område (32 ha). Samlet er Råstofplan 2025 dermed reduceret fra 2926 ha til 1205 ha, hvilket svarer til en reduktion på 1721 ha. 

Råstofplanen indeholder en række generelle retningslinjer for råstofindvindingen i regionen, samt forudsætninger for de konkrete graveområder. Begge dele skal iagttages i forbindelse med ansøgning om tilladelse til råstofindvinding og den efterfølgende sagsbehandling.

I Råstofplan 2025 finder du kort over alle råstofplanens graveområder og interesseområde, samt de afvejninger der ligger til grund for regionens udvælgelse af grave- og interesseområder. I afvejningen er der taget hensyn til på den ene side råstofressourcernes omfang og kvalitet og på den anden side natur- og miljøbeskyttelse samt en række øvrige hensyn.​

Læs den digitale Råstofplan 2025 

Miljøvurdering

Miljørapporten for forslag til Råstofplan 2025 er en del af miljøvurderingen af råstofplanen og udgør en del af beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af Råstofplan 2025. Miljørapporten belyser råstofplanens konsekvenser for miljøet og redegør for mulige afværgeforanstaltninger. ​

Læs miljørapporten for Råstofplan 2025

Sammen med Råstofplan 2025 offentliggøres den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn. Redegørelsen beskriver, hvordan miljøhensyn er integreret i Råstofplan 2025 og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. ​

Læs den sammenfattende redegørelse for miljøhensyn

Klageadgang

Råstofplan 2025 er vedtaget den 16. december 2025 og vedtagelsen af planen bliver offentligt bekendtgjort d. 2. januar 2026. Klagefristen er 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Efter klagefristen vil klagerne blive behandlet af Mi​ljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet tager indledningsvist stilling til, om en eller flere af klagepunkterne har opsættende virkning. Når nævnet har truffet afgørelse, bliver den fremsendt til klagerne.​

Læs den uddybende klagevejledning

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden