Råstofindvinding forudsætter tilladelse efter råstofloven, hvilket har været gældende siden 1972. Tidligere gjaldt der andre regler bl.a. efter landbrugslovgivningen.
Begrebet "en anmeldt rettighed" stammer fra den første råstoflov fra 1972. Igennem lovgivning sidst i 60`erne og i 70`erne begrænsedes grundejernes frie ret til at grave råstoffer på deres ejendom. Hvis man allerede havde indvindingsrettigheder ved lovens ikrafttrædelse (i 1972), kunne man alene anmelde sine indvindingsrettigheder til amtsrådene og behøvede ikke at søge yderligere tilladelse.
Denne ret blev gjort tidsbegrænset ved en ændring af råstofloven i 1977, og udløb efter 10 år for sand, sten og grus og efter 25 år for de øvrige råstoffer ler, kalk, kridt. tørv etc. Dvs. den 1. juli 2003 for de sidstnævnte råstoffer.
Efter en ændring i råstofloven i 2002, blev denne tidsbegrænsning forlænget med yderligere 25 år for så vidt angår indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten til 1. juli 2028.
Fra 1. juli 2003, skal man altid søge om tilladelse til indvinding efter råstoflovens § 7, når man ønsker at gøre brug af sin anmeldte rettighed. Det præciseredes i lovforslaget, at enhver indvinding efter 1. juli 2003 kræver tilladelse efter de til enhver tid gældende regler.
Regionen er ikke forpligtet til at medtage arealer, hvor der er anmeldte rettigheder, som graveområder i råstofplanen. Når der er anmeldte rettigheder på et areal, kan der ansøges om råstoftilladelse også selvom arealet ikke er udlagt som graveområde i regionens råstofplan.
I "Vejledning om administration af råstofloven" fremgår det at, (afsnit 16.2):
" …En godkendt anmeldt ret giver ikke ret til umiddelbart at begynde indvinding. Indvinding kræver tilladelse efter de til enhver tid gældende bestemmelser i råstofloven og anden relevant lovgivning.
Afslag på tilladelse til indvinding kan kun meddeles i tilfælde, hvor den fortsatte råstofindvinding vil komme i strid med samfundsmæssige hensyn af betydelig vægt…"
I "Vejledning om administration af råstofloven" fremgår det bl.a. videre (afsnit 17.3):
"Ansøgningerne skal bedømmes i forhold til det almindelige administrationsgrundlag, herunder retningslinjerne i råstofplanen og retningslinjerne i kommuneplanen.
Som første led i sagsbehandlingen skal kommunalbestyrelsen [nu: Regionsrådet, red.] foretage en VVM-screening af ansøgningen for at vurdere, om der er behov for en udarbejde en VVM-redegørelse.
I vurderingen af en ansøgning skal der tillige lægges vægt på selve det forhold, at der er tale om forlængelse af en anmeldt rettighed, samt forholdet til bestemmelserne om ekspropriation i grundlovens § 73.
…
Det tilkendegives endvidere, at i de tilfælde, hvor tilladelse ikke gives, vil indehaveren af den anmeldte ret kunne lide et tab og være erstatningsberettiget efter grundlovens § 73. Et eventuelt erstatningskrav må gøres gældende ved domstolene inden for den i råstoflovens § 43 angivne tidsfrist på 6 måneder. …"