Når en patient bliver indlagt, skal du som sundhedsprofessionel spørge ind til eventuelt pårørende børn. Start med at indhente faktuelle oplysninger om patientens børn. 

Du kan spørge om følgende: 

• Har patienten børn?
• Børnenes alder, navn og køn?
• Hvem har forældremyndigheden?
• Andre forældre? Og deres kontaktinformationer?
• Hvor er børnene, og hvem er de sammen med, mens patienten (forælderen) er indlagt?
• Har børnene viden om, at forældrene er syg og på hospitalet?
• ​Hvor går børnene i skole eller dagsinstitution?
  

Forud for samtaler om patientens familieliv er det en god idé, hvis du indhenter faktuelle oplysninger om pårørende børn  (navn, alder, køn osv.). 

Forældre kan være i tvivl om, hvordan, hvornår og hvor meget de skal fortælle deres børn om sygdommen. Imødekom deres tvivl og vær nysgerrig på årsagen til eventuel modstand. Dit hovedbudskab bør være, at børn har brug for at føle sig inddraget og informeret. ​

​Ideer til spørgsmål til forældrene på tidspunktet omkring diagnosen​

Spørgsmål om inddragelse af børn

1. ​Har du talt med dine børn om, at du er syg, og hvad du fejler? 
   
   
2. Er der noget, du ikke vil fortælle jeres børn? Hvad kunne du være bekymret for, hvis I fortalte det til dem? 
   
   
3. Har du/I fortalt, hvad der kommer til at ske i den nærmeste fremtid i forhold til behandling, bivirkninger og ændringer i hverdagen?
   
   
4. Har du/I talt om, om du kan dø af din sygdom? De fleste børn tænker på, om den syge kan dø, så det er bedst, at I taler om det og er forberedt på et svar.​

1. Har dine børn tidligere erfaringer eller oplevelser med alvorlig sygdom? Hvad, hvornår, hvem?
   
   
2. Har dine børn været vidne til ubehagelige oplevelser i forbindelse med sygdommen? (Fx set far falde om, set mor være i kramper mm.) ? Og er det noget, I har talt om efterfølgende?
   
   
3. Hvordan har dine/jeres børn reageret?
   
   
4. Har du/I talt med jeres børn om, at alle følelser, tanker, reaktioner og spørgsmål er OK?​
   

Læs mere om rådgivning af forældre​

Når sygdom i familien bliver en del af en ny hverdag, er det fortsat vigtigt, at du som sundhedsprofessionel taler med forældrene om de pårørende børn. På den måde er I sammen om at sikre, at der bliver holdt øje med børnenes trivsel.

Det er normalt, at børn reagerer på alvorlig sygdom. Men de følgende spørgsmål kan give jer en opmærksomhed på, om barnets reaktioner indikerer, at det har brug for mere støtte. 

Spørgsmål du kan stille forældrene, når sygdommen bliver til hverdag

Spørgsmål om inddragelse af børnene

• Inddrager du som forælder løbende børnene i sygdom og behandling? Fx inviterer til at de kan tage med til en behandling eller et lægebesøg?

• Taler du med dine børn om konsekvenserne af behandlingen og sygdommen? Fx at du kan blive dårlig og måske forandre dig?

Spørgsmål om børnenes reaktioner

• Har du lagt mærke til, om dine børn reagerer anderledes, efter at du er blevet syg?

• Fortæller du om dine observationer? Fx: ”Jeg har lagt mærke til, at du virker mere bekymret, vred, er mindre sammen med dine venner” osv.

• Synes du, at dine børn har ændret deres måde at være på i hjemmet? Fx er blevet mere eller mindre hjælpsomme eller sociale eller mere tryghedssøgende?

• Hvordan sover dine børn om natten?

• Viser dine børn tegn på, at de er bange, usikre eller meget bekymrede?

• Viser dine børn tegn på uro eller adfærdsvanskeligheder?

• Hvilke tanker gør du dig om dine børns måde at reagere på?

• Er du tryg ved den måde, dine børn reagerer og håndterer dagligdagen på? 

Spørgsmål om familie og støtte

• Hvordan er dagligdagen for dine børn mht. regler, rutiner og struktur? Er det, som det ’plejer’? 

• Har dine børn nogen at tale med, som kender til og forstår situationen, og får børnene talt med denne eller disse person(er)? Hvem er det?

• Tror du, at dine børn har brug for andre/flere at tale med?

• Hvad gør du for at støtte dit barn?

• Ved du, hvad du kan gøre for at støtte dine børn? (de generelle anbefalinger)

• Er der andre ting du tænker, dine børn kan have brug for, for at håndtere situationen bedst muligt?

• I hvilken grad har du eller din partner overskud og mulighed for at lave lektier, lege eller udføre andre aktiviteter med jeres børn (som inden sygdommen)?

• Er du opmærksom på at lave rare og sjove ting sammen, som kan give pauser og frirum fra sygdommen?

• Oplever du, at det er svært at imødekomme dine børns behov?

• Får du/I hjælp fra jeres netværk?   

Spørgsmål om skole- og institutionsliv

• Hvordan fungerer dine børn i vuggestuen, børnehaven eller skolen med hensyn til trivsel, skolepræstationer, koncentration og fravær?

• Har du inddraget skolen eller institutionen?

• Har dine børn overskud til at være sammen med venner og/eller tage venner med hjem?

Du kan henvise forældrene til en af de organisationer, der kan give yderligere støtte og rådgivning.

Se oversigten over organisationer der yder støtte og rådgivning til pårørende børn eller sygdomsramte familier​

Ved uhelbredelig sygdom kan levetiden være få måneder eller flere år. Uanset hvad skal børn informeres om dette, så de er forberedte. 

​Mange børn tænker på fremtiden, hvordan den sidste tid bliver, og hvordan livet bliver uden den syge forælder. Men de tør ikke spørge. Derfor er det vigtigt, at din samtale med forælderen opmuntrer forældrene til at give plads til børnenes spørgsmål og refleksioner.

Ideer til spørgsmål til forældrene når sygdommen er uhelbredelig

• ​Hvad er vigtigt at fortælle dine børn i forhold til eventuelle ændringer i behandlingsplan og forløb? Hold jer til det, I konkret ved.
  
  
• Er der noget, du ikke vil fortælle dine børn? Hvilke grunde kan der være?
  
  
• Har du gjort dig klart, hvad du kan/vil svare på et spørgsmål om, hvornår du skal dø? Fx ”Jeg kommer til at dø af min sygdom, men jeg ved ikke hvornår. Lægerne gør alt, hvad de kan”. 
  
  
• Har du fået talt om, hvad I gerne vil nå, mens tid er? Er der noget, I skal have gjort, sagt eller spurgt hinanden om?
  
  
• Har du talt med dine børn om, at du er syg, men at resten af familien er raske og også skal leve et hverdagsliv med skole, venner og rare aktiviteter?
  
  
• Har du overvejet at skrive et brev til dine børn, optage en video eller give dem en lille personlig ting?
  

Når denne tid kommer, er det vigtigt at opfordre familien til at dele smerten, være sammen i sorgen og at få sagt farvel. 

Ligesom i de foregående afsnit lægger spørgsmålene også op til, at familien taler om de gode oplevelser, ser på billeder osv. 

Ideer til spørgsmål til forældrene i tiden omkring dødsfaldet

• Har du talt med dine børn om, hvordan den sidste tid og tiden efter døden kommer til at foregå? 
  

• Forstår dine børn, at du skal dø, eller skygger et urealistisk håb for, at børnene kan tage ordentlig afsked?

• Har du spurgt til, om der er noget dine børn gerne vil nå at sige, gøre, fortælle eller spørge om, mens tid er?

• Får du forberedt dine børn på de svækkelser og ændringer, der kommer, når sygdommen tager mere over? Fx vægttab, sover mere, anderledes udseende og adfærd, større behov for hjælp osv

• Har du talt med dine børn om, hvad de kommer til at savne, hvordan I ligner hinanden, hvad der har været godt imellem jer, og at I elsker hinanden?

Sundhedsstyrelsen (2016). Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til personer med alvorlig sygdom. Version 1.0. Læs rapporten​ 

K.H. Kehlet: Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte (2015). Manual for sundhedspersoners møde med pårørende til personer med alvorlig sygdom. Læs artiklen
​

K.H. Kehlet: Tværfagligt Videncenter for Patientstøtte (2015). Piximanual til sundhedsprofessionelle – børn som pårørende til alvorligt syge forældre​. Læs Piximanualen​

Reference til Interviewguide fra projektet og mulighed for download