Gå til hovedindhold

​​​Cheflæge Mette Marklund fra Nordsjællands Hospital og CEO Simon Elliot Thomassen fra NordInsight på scenen til Sund Skalering, et event arrangeret af Nordic Health Lab Dansk Industri og Danske Regioner. Foto: Nordic Health Lab/David Schweiger.

Nordsjællands Hospital er nomineret til implementeringspris

​Billeddiagnostisk Afdeling på Nordsjællands Hospital har omfavnet en ny database over implantater fra startup-virksomheden NordInsight. Det samarbejde er blandt de tre finalister til årets Health Tech Implementation Award, som gives til årets bedste implementering af sundhedsteknologiske løsninger. Prisen uddeles den 7. maj.​

Vent...

Det hele begynder med et unikt problem, som ikke før er blevet løst i sundhedsvæsenet. En løsning som testes og udvikles i et samarbejde mellem startup-virksomheden NordInsight og Billeddiagnostisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. De er nu nomineret til årets Health Tech Implementation Award, der uddeles til et succesfuldt samarbejde mellem sundhedsvæsenet og en sundhedsteknologisk startup, som har resulteret i implementering.

En ud af fem patienter, som skal igennem en MR-scanner, har et implantat, hvilket kan have store konsekvenser i den avancerede scanner. Løsningen er kort fortalt en browserbaseret database, som gør det muligt for radiografer og radiologer at finde MR-sikkerhedsvejledninger for implantater på få minutter. Det skaber både større sikkerhed og sparer en masse tid.

Tålmodighed til samskabelse​​

Nordsjællands Hospital har et samarbejde med Nordic Health Lab, som løbende introducerer hospitalet til nye sundhedsløsninger og faciliterer testforløb. I den forbindelse blev hospitalet matchet med NordInsight. Billeddiagnostisk Afdeling har derfor testet og deltaget i udviklingen af NordInsights løsning helt fra den spæde start til endelig implementering. Begge parter er glade for samarbejdet:

- Det har været vigtigt for os at få adgang til at lære sundhedsvæsenet at kende indefra for at forstå kontekst og arbejdsgange. Vi er taknemmelige for den tålmodighed og det engagement, vi har mødt på Nordsjællands Hospital, for innovation er sjældent en lineær proces, siger CEO Simon Elliot Thomassen fra NordInsight.

- Vi er stolte af og glade for samarbejdet med NordInsight. Ved at co-create sammen med en virksomhed, kan vi skabe en løsning, der passer godt. Det har været spændende at bidrage til at modne løsningen, og så har det givet os nye værktøjer til at forbedre patientsikkerheden, siger cheflæge Mette Marklund fra Billeddiagnostisk Afdeling.

Nomineret til pris

Health Tech Implementation Awards, The Hermit, er en anerkendelse af det succesfulde samarbejde, der bygger bro mellem sundhedsvæsenet og sundhedsteknologi. En jury af bestående af fremtrædende personer inden for det danske sundhedsvæsen roser Nordsjællands Hospital for sit engagement i NordInsights udvikling, hvilket har bidraget til, at produktet hurtigt har kunnet skabe værdi for afdelingen og er skaleret ud til andre billeddiagnostiske afdelinger.

Juryen lægger vægt på, at NordInsight afhjælper et reelt problem for alle, som beskæftiger sig med MR-scanninger. For patienter med implantater under MR-scanninger er løsningen afgørende for at sikre nøjagtig information og undgå aflysninger på grund af manglende data. ​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden