Søndag den 3. september 2023 åbner Nyt Hospital Nordsjælland porten til byggepladsen.
Igen i år vil der være noget for alle, så nyd en søndag på byggepladsen med familie og venner, og lær dit kommende hospital bedre at kende. Vi giver en kop kaffe, en ristet med det hele og mange spændende aktiviteter til hele familien.
Husk din billet og dit tidsinterval
Arrangementet er gratis, men du skal bestille billetter for at vi kan sikre et godt flow og styre sikkerheden på byggepladsen. Der er desuden begrænsede parkeringsmuligheder.
Når du tilmelder dig, booker du en time, som er dit ankomstinterval. Vi beder dig om at blive højst to timer, så vi har plads til alle både på byggepladsen og parkeringspladsen.
Derfor er det meget vigtigt, at du ankommer i det tidsinterval, du har booket og at du medbringer din tilmeldingsbekræftelse, som du modtager på mail. Du skal medbringe den enten på print eller elektronisk.
Parkering
Der er afmærket parkering på byggepladsen og skilte og vagter, der guider dig til parkeringspladsen.
Fotografering
Vi gør dig opmærksom på, at der tages billeder til regionens websider og sociale medier samt til presse til arrangementet. Billederne bruges kun i forbindelse med omtale af Åbent Hospital. Hvis du ikke ønsker at blive fotograferet, skal du kontakte fotografen på dagen. Hvis du har spørgsmål til billederne, kan du kontakte Region Hovedstadens Center for Politik og Kommunikation på 38 66 50 00.