De fem bærende principper Planlægningen af Nyt Hospital Nordsjælland tager udgangspunkt i fem bærende principper, der skal gennemsyre alle beslutninger og valg vedrørende det nye hospitals design og funktionalitet. Sideindhold Det effektive og professionelle hospital De fysiske rammer skal smidiggøre patientens vej gennem hospitalet. Arealer skal understøtte en optimeret logistik og gennem fokus på fleksibilitet, funktionalitet og fremtidssikring sikre høj udnyttelse af alle ressourcer.Patienten har adgang til rettidig og korrekt behandling og information i sin kontakt med hospitalet både fysik og digitalt. Personalet har en høj faglighed med udvikling og forskning som integreret del af hverdagen. Digital adgang til information, data og kommunikation giver mulighed for tværfaglige patientforløb med hurtig udredning og fagligt velfunderede behandlingsbeslutninger. Det imødekommende hospital De fysiske rammer bidrager til menneskers helbredelse, behandling og trivsel. Hospitalet er tryghedsskabende, tilgængeligt og æstetisk. De fysiske rammer understøtter en ligeværdig relation mellem patienter og personale samt tager hensyn til at mennesker.Patienten behandles værdigt med respekt for den enkeltes identitet og relationer. Patienten skal føle sig tryg og velkommen i hospitalets omgivelser. Ved udskrivelse er patienten tryg og velforberedt på at forlade hospitalet.Personalet skal trives som professionelle og personlige mennesker i rammer, der tilkendegiver værdsættelse. Det sikre hospital De fysiske rammer baseres på evidensbaserede løsninger, der højner sikkerhed for alle, der færdes på hospitalet.Patienten skal i videst mulig omfang beskyttes mod skader, ulykker og utilsigtede hændelser ved ophold og behandling på hospitalet.Personalet skal kunne stole på, at deres psykiske og fysiske arbejdsmiljøforhold er tilgodeset. Hospitalet der arbejder på tværs De fysiske rammer muliggør tværgående samarbejde, udvikling og deling af viden mellem kompetencemiljøer både indenfor hospitalets rammer og med omverdenen.Patienten og de pårørendes kompetencer inddrages i et partnerskab med sundhedsprofessionelle. Behandlingsforløb foregår med ikke mærkbare overgange til andre dele af sundheds- og behandlingssektoren.Personalet indgår i fagligt samarbejde med relevante aktører i omverdenen, f.eks. kommunerne, praksissektoren, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og forsknings- og udviklingsmiljøer. Hospitalet der tilbyder den bedste behandling De fysiske rammer er indrettet til at understøtte patientflow og baseret på optimeret logistik, således at bygningernes funktionalitet fremmer grænseløse arbejdsgange mellem kompetencemiljøer til understøttelse af den bedste og mest effektive behandling. Patienten oplever behandling af høj faglig kvalitet i veltilrettelagte behandlingsforløb. Patienten befinder sig i en atmosfære præget af respekt og fokus på patientens situation og behov.Personalet har adgang til de nødvendige arbejdsredskaber, herunder hurtig tilgang til relevante data og ny teknologi som forudsætning for effektiv, højtkvalificeret og evidensbaseret behandling. Sidst opdateret: 3. juni 2025 Redaktør Karen Grønkjær Kjeldsen For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke. Indtast en gyldig e-mail-adresse. Bemærk: Denne mail er ikke sikker. Din mail må derfor ikke indeholde CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold.Læs, hvordan du sender sikker digital post: https://www.regionh.dk/digitalpost Skriv din besked: Indtast din email (skal udfyldes): Hvis du ønsker at vedhæfte en eller flere filer, skal du først logge ind. Opret en profil eller log ind Jeg giver hermed samtykke til, at Region Hovedstaden behandler oplysningerne i min henvendelse sagligt. Læs betingelserne for dit samtykke Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen