Gå til hovedindhold

​​​​

TEMS – Tactical Emergency Medical Service

​​TEMS er baseret på et tværsektorielt samarbejde, der gør det muligt for det sundhedsfaglige personale at komme tilskadekomne til undsætning øjeblikkeligt, selvom skadestedet endnu ikke er sikret.

Varighed: 02:40 minutter

​​

Funktion

TEMS mobiliseres i de situationer, hvor der befinder sig tilskadekomne på skadesteder, som politiet endnu ikke har sikret. Her kan TEMS sendes ind og hurtigt komme de tilskadekomne til undsætning, indtil skadestedet er sikret, og vi kan sende resten af vores sundhedsfaglige ressourcer ind. Det vil især være relevant ved terrorangreb og andre massetilskadekomster, hvor erfaringer fra udlandet viser, at det vil vare længe før skadestedet kan erklæres sikkert. TEMS består af en gruppe læger og paramedicinere, der er uddannede og udstyrede til at agere og yde akut sundhedsfaglig behandling på ikke-sikrede skadesteder.

TEMS' bemanding og drift

TEMS er til rådighed og i drift på en af Region Hovedstadens akutlægebiler 24/7-365 dage om året og kan ​aktiveres øjeblikkeligt.

TEMS bemandes af en gruppe paramedicinere og læger, som har gennemgået en specialiseret træning.

TEMS træner og løser dagligt opgaver i tæt samarbejde med Hovedstadens Beredskabs specialtjeneste og Politiet.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden