Funktion: Nr hvert minut tller
Hvis vi vurderer, at der er akut behov for en sundhedsfaglig vurdering og eventuelt behandling af sygdom eller skade, sender vi en ambulance.
Ambulancerne kører primært ud til akut syge og tilskadekomne.
Medarbejderne er specialister i at håndtere situationer, hvor hvert minut tæller. De yder akut behandling, der hvor du er og transporterer dig til videre behandling på hospitalet.
Bemanding af ambulancerne
Ambulancen køres af minimum to personer, der kan være ambulancebehandler eller paramediciner. Alle tre typer medarbejdere er specialister i deres del af den akutte indsats.
Ambulancernes udstyr
Ambulancerne er udstyret til at behandle alle former for akutte medicinske tilstande og fysiske traumer. Blandt andet:
- Hjertesygdomme, fx hjertestop
- Lungesygdomme, fx astma og KOL
- Brud og andre akutte tilskadekomster
- Blodpropper og blødninger i hjernen
Ambulancernes drift
Region Hovedstadens Akutberedskab og Falck A/S leverer personale og ambulancer til ambulancedriften i Region Hovedstaden.