Formålet med projektet er at finde ud af, hvordan man mindsker den ulighed, der er i overlevelsen, samt forbedrer behandlingen af stroke-patienter i almene boligområder.
Når en person får en blodprop eller en blødning i hjernen, er det afgørende, at personen får hjælp inden for fire til seks timer. Det kan dog være svært for både patienter, pårørende og sundhedsfaglige at opdage, at der er tale om stroke, da symptomerne varierer fra talepåvirkning, syns- og føleforstyrrelser til bevidstløshed. Samtidig er der en del, der ikke ringer 1-1-2 og i stedet ringer til familie eller bekendte, og det giver dårligere chancer for at overleve. Patienter med lav socioøkonomisk status har mindre sandsynlighed for at nå på hospitalet i tide, og der er større risiko for, at man bliver fejldiagnosticeret. Forskeren bag projektet, Anne Juul Grabmayr, håber, at hun kan være med til at mindske den ulighed.
"Vi ved, at flere i almene boligområder er i risiko for at få følger af stroke, og at der generelt er højere risiko for flere sygdomme. Det er vigtigt at se nærmere på, hvor vi kan sætte ind ved de mest akutte sygdomme, hvor hurtig hjælp og diagnosticering er altafgørende," siger Anne Juul Grabmayr, der er læge og forsker i Akutberedskabet.
Højere risiko for flere sygdomme
Op mod én million danskere bor i almene boligområder i landets største byer. Et af Akutberedskabets andre studier viser, at en tredjedel af alle hjertestop i boligområder sker i de almene boligområder, samt at overlevelsen er lavere i forhold til andre steder. Akutberedskabet, TrygFonden og Hjerteforeningen har derfor sat initiativer i gang, der skal lære flere om førstehjælp og hjertestop i de pågældende områder. Men endnu flere danskere rammes af blodprop og blødning i hjernen, og derfor er det ifølge TrygFonden vigtigt, at der også her kommer et øget fokus, især i de udsatte områder.
"Det er afgørende, at folk lærer symptomerne på stroke at kende, så vi kan få behandlet patienterne så hurtigt som muligt og mindske risikoen for handicap efterfølgende. Hvis vi kan få flere til at træde til, når en person får et slagtilfælde, kan vi forhåbentlig øge overlevelsen og bevare livskvaliteten hos patienten, og vi er glade for, at projektet ser på boligområder, hvor der er behov for særlige tiltag for at skabe lighed i sundhed," siger Grethe Thomas, der er projektchef hos TrygFonden.
Derfor begynder Anne Juul Grabmayr nu sin forskning, der er en blanding af både undersøgelser af befolkningen, interviews og analyser af opkald til 1-1-2.
"Målet er at finde ud af, hvordan vi konkret kan hjælpe flere. Vi håber at blive meget klogere på de barrierer, der opstår, både når en person rammes af stroke, men også når personen skal diagnosticeres," siger Anne Juul Grabmayr.
Projektet skal køre frem til slutningen af 2027.
Projektet finansieres af TrygFonden, og Dansk Råd for Genoplivning er samarbejdspartner. Anne Juul Grabmayr er forsker og læge i Akutberedskabet og har bl.a. stået i spidsen for forskningen om øget risiko for hjertestop i almene boligområder.
Fakta om stroke:
- Stroke - blødning eller blodprop i hjernen - er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark.
- Hvert år bliver ca. 12.000 i Danmark indlagt med stroke.
- Det er den hyppigste årsag til, at voksne får et handicap.
- Mange kan overleve stroke til et godt liv, hvis de kommer i behandling hurtigt.
- Den mest effektive behandling af stroke skal sættes i gang senest 4,5 time, efter symptomerne starter
- Ca. 90 procent overlever et stroke, men langt de fleste får eftervirkninger
Symptomer på stroke:
Nedsat bevægelighed, usammenhængende tale og synsforstyrrelser er blandt symptomerne på stroke. Ved mistanke om stroke er det vigtigt at kende de tre s'er, som dækker over de mest almindelige symptomer:
Stræk: Hænger den ene arm?
Snak: Hænger ordene ikke sammen?
Smil: Hænger den ene mundvig?