Anne Juul Jørgensen (læge og post.doc.) har i foråret 2024 afleveret ph.d. om effekten ved at opsætte hjertestartere i udvalgte boligområder i Region Hovedstaden i kombination med uddannelse af lokale borgere i hjertelunge-redning og brug af hjertestartere. Udvalgte boligområder er karakteriseret ved lav indkomst, høj befolkningsdensitet og historisk lav overlevelse. Anne fortsætter som post.doc. ved Akutberedskabets forskningsafdeling.
Kontakt: anne.juul.grabmayr@regionh.dk
Annam Sheikh (læge og ph.d.-studerende) studerer incidensen af hjertestop på togstationer samt incidensen af defibrillering og overlevelse blandt patienter, der har fået hjertestop på togstationer. Der sammenlignes med andre hjertestop, der er forekommet på andre offentlige områder. Undersøger også hjertestop i private hjem, hvor der ses på forskelle blandt ikke-vestlige immigranter og med patienter af dansk oprindelse.
Kontakt: annam.pervez.sheikh.02@regionh.dk
Astrid Molin (sygeplejerske og cand.scient.san ) har i foråret 2024 afleveret Ph.d. om den psykiske risiko ved hjerteløbere, samt om hvordan de pårørende oplever hjerteløbernes tilstedeværelse. Hjerteløbere er vigtige brikker i overlevelseskæden, når der sker et hjertestop uden for hospitalet. Derfor følges der bl.a. op på de hjerteløbere, der angiver, at de er meget påvirkede i spørgeskemaet som udfyldes efter en mission.
Kontakt: fredrik.folke@regionh.dk
Julie Samsøe (læge og ph.d.-studerende) laver Ph.d. om Dansk Hjertestarter Register. Fokus er på udvikling i placering af Hjertestartere samt på afdækning udfordringer og løsninger for bedre dækning af hjertestop udenfor hospital.
Kontakt: julie.samsoee.kjoelbye.brand@regionh.dk
Victor Kjærulf (læge og ph.d.-studerende) ser på, hvor hurtigt hjerteløberne kommer frem til patienten, og hvor længe de kommer før ambulance/akutlægebil. Målet er at finde indsatsområder for optimering af hjerteløber-projektet, så overlevelsen kan stige yderligere.
Kontakt: victor.kjaerulf@regionh.dk
Persia Shahriari (læge og ph.d.-studerende) ser på, hvorfor hjerteløberne kun aktiveres i 50 % af tilfældene ved formodet hjertestop. Yderligere undersøges diagnose og prognoser for patienter, hvor der initialt formodes hjertestop og derfor igangsættes hjerteløberaktivering, men hvor patienterne ikke har hjertestop, når hjerteløberne ankommer. Der ses også på, hvilken alarmeringsradius af hjerteløbere, der er bedst.
Kontakt: persia.shahriari.01@regionh.dk
Louise Kollander (speciallæge i anæstesi og ph.d.-studerende) skriver Ph.d. om dronelevering af hjertestartere til hjertestop. Region Hovedstaden har i samarbejde med Region Nordjylland AMK, fået adgang til et område, indenfor såkaldt kontrolleret luftrum, over Aalborg, til opstart af pilot-studiet med henblik på drone-levering af hjertestartere til hjertestop. Yderligere skal det undersøges, hvor i Danmark, det vil give mest mening at opsætte drone-baser med henblik på at kunne dække borgere i Danmark bedst muligt, med en hjertestarter.
Kontakt: louise.kollander.jakobsen@regionh.dk
Shaun Sødergren (humanbiolog og ph.d.-studerende) laver Ph.d. om langsigtet overlevelse og livskvalitet efter hjertestop udenfor hospitalet. Der ses bl.a. på betydningen af køn, alder, socioøkonomi samt nyopstået sygdom for den langsigtede overlevelse efter hjertestop udenfor hospital. Herudover ses der på forekomsten af angst, depression og posttraumatisk stress syndrom hos disse patienter.
Kontakt: shaun.theodor.florentz.soedergren@regionh.dk
Liv Borch-Johnsen (læge og ph.d.-studerende) skriver PhD-projekt, hvor 1813-børnelæger og professionelle film/app-fremstillere har samarbejdet om at producere korte videoer på dansk, engelsk og arabisk om de almindelige symptomer hos små børn. Det undersøges, hvordan sådant informationsmateriale kan aflaste 1813 og give borgerne kompetencer i at passe sygt barn.
Kontakt: liv.borch-johnsen.01@regionh.dk
Jonathan Wenstrup (læge og ph.d.-studerende) laver, i samarbejde med Neurologisk afdeling Herlev ph.d. om stroke. Der udarbejdes en epidemiologisk opgørelse af strokediagnostik i 1-1-2 og 1813, samt der forsøges at lave en maskinlæringsmodel (som ved hjertestop), som kan hjælpe den sundhedsfaglige visitator på 1-1-2 og 1813 med at stille diagnosen stroke.
Kontakt: jonathan.wenstrup@regionh.dk
Sådan er forskningsafdelingen organiseret og finansieret
Akutberedskabets forskningsafdeling består af ph.d.-studerende, post.docs., forskningsassistenter og studentermedhjælpere. Derudover er der ansat en klinisk lektor samt en forskningskonsulent, hvor sidstnævnte bl.a. bistår med bevillingsadministration og økonomistyring.
Afdelingen ledes af klinisk professor og speciallæge i kardiologi Fredrik Folke. Hertil har afdelingen en statistiker tilknyttet, som hjælper til på de forskellige projekter.
Forskningsafdelingen er 100 procent eksternt finansieret og har bl.a. fået bevillinger fra TrygFonden, Novo Nordisk Fonden, Helsefonden samt Danmarks Frie Forskningsråd.