Gå til hovedindhold

​​​​​

Renoveringsprogrammet - Region Hovedstaden

​Renoveringsprogrammet i Center for Ejendomme gennemfører omfattende renoveringer af Region Hovedstadens eksisterende bygninger. ​Renoveringsprogrammet er nødvendig, for at leve op til ambitionen om, at vores bygninger skal være i en høj kvalitet til gavn for patienter, pårørende og medarbejdere.


Renoveringsprogrammmet blev igangsat i 2018, hvor Regionsrådet øremærkede godt 7 mia. kr. til at renovere eksisterende bygninger over en 10-årig periode. Der er siden opstartet og gennemført adskillige renoveringsprojekter –  bl.a. er der renoveret en række klimaskærme, rør- og kloakinstallationer samt elevatorer. Projekterne er prioriteret efter hvor behovet er størst, på tværs af alle regionens hospitaler.

Med regionens Budget for 2024 er renoveringsprogrammet sat på pause. Et begrænset budget gør det umuligt at igangsætte nye renoveringer i det omfang, som det blev oprindeligt blev planlagt.

Det er forventningen, at der i 2025 udarbejdes en opdateret renoveringsplan, og at renoveringen af Region Hovedstadens hospitaler herefter igen vil tage fart.

Renove​​​ringsprogrammets formål

  • Renoveringsprogrammets formål er at løfte bygningsmassens samlede tilstandsniveau. Der tages udgangspunkt i en 1:1 genopretning. Det vil sige, at der udelukkende er øremærket penge til at forbedre den eksisterende bygningstilstand, men ikke til at løfte kvaliteten eller øge kapaciteten.

  • Udskiftning af gamle og energiforbrugende løsninger vil rent miljø- og klimamæssigt have en kvalitetsmæssig effekt og dermed bidrage til at de eksisterende bygninger bliver grønnere og mere energieffektive​​​​

​Hvilke bygninger er o​​mfattede?

  • Renoveringsprogrammet omfatter de bygninger der anvendes til somatisk eller psykiatrisk behandling. Sideløbende kører en renoveringsplan for Den Sociale Virksomhed.

Baggrund for R​​enoveringsprogrammet

  • Renoveringsprogrammet blev besluttet af regionsrådet, på baggrund af en omfattende renoveringsanalyse foretaget i løbet af 2018 på alle regions hospitaler.

  • Renoveringsanalysen viste, at flere af bygningerne og de tekniske anlæg er i kritisk tilstand, og at renoveringsefterslæbet er stort, især på de på de tre store hospitaler fra 1970’erne, Rigshospitalet Blegdamsvej, Herlev Hospital og Hvidovre Hospital.

  • Analysen er foretaget ved besigtigelser på alle hospitalsmatriklerne i Region Hovedstaden. Den viste et tilstandsgennemsnit på 1.8 på en skala fra 0 til 3, hvor 0 er et udtryk for en tilstand som nybygget, og 3 er et udtryk for en tilstand, hvor bygningens dele er nedbrudt og skal udskiftes. Ca. en fjerdedel af bygningsmassen viste et gennemsnit på 2.0 eller derover og dermed i kritisk tilstand. Det samme gælder en stor del af sikrings- og forsyningsanlæggene samt de tekniske installationer.​​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden