Gå til hovedindhold

​​

SAP Kompetence- og Supportcenter (SKC)

SAP Kompetence- og Supportcenter sikrer sammenhængende systemunderstøttelse i SAP, så arbejdsprocesser for indkøb, budgettering og økonomistyring spiller sammen i Region Hovedstaden.

Vi fokuserer meget på mulighederne for at udvikle SAP, så vi hele tiden optimerer, effektiviserer og automatiserer løsningerne på tværs af regionen. Det handler om at understøtte de mange manuelle arbejdsgange og erstatte dem med systemmæssige løsninger, hvor det er muligt og giver værdi for brugerne og regionen.

Vores hovedområder

  • Drift, udvikling og udrulning af SAP-løsninger i tæt samarbejde med regionens forskellige interessenter

  • Løbende koordinering af opgaveløsning i samarbejde med regionens konsulenthus

  • Ansvar for uddannelseskoncept og vejledninger i SAP

  • Sikre sammenhænge mellem SAP-løsninger og regionens kerneforretning

  • Ansvar for kvalitetssikring af test og ændringer i SAPs sagshåndteringssystem

  • Deltage i fora på enheds- og koncernniveau for mulige tiltag af udviklingsopgaver

  • Sikre prioritering af fejl og udviklingsopgaver

  • Oprettelse og vedligehold af stamdata

  • Brugeradministration

  • 1. og 2. line support af brugere.

SAP Kompetence- og Supportcenters historik og lokation

Du finder SKC i Naverland 31, 2. sal, 2600 Glostrup.

SKC blev dannet, da SAP blev implementeret i Region Hovedstaden i 2012, som regionens fælles indkøb-, logistik- og økonomisystem. SKC arbejdede derfor både som en projektorganisation, hvor der var stort fokus på implementering, og en driftsorganisation, der skulle sikre stabil drift.  Det var fra starten afgørende at sikre konstant og stabil drift, også i implementeringsfaserne på hospitalerne, virksomhederne og koncerncentrene.  Det fokus er samarbejdet med regionens eksterne konsulenter på SAP fortsat meget præget af, og vi arbejder fx med krav om hurtig reaktionstid og høj oppetid. 

SKC har siden ændret sig markant fra at være operationelt orienteret, til at være strategisk og udviklingsorienteret og en samarbejdspartner, der arbejder på at skabe de bedste løsninger for brugerne.​

Hvem er vi?

​Vi er 19 medarbejdere og en enhedschef.

Medarbejderne i SKC har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Uddannelse er ikke så vigtig for os, idet vi lægger mere vægt på viden om SAP og regionens opgaver og processer.

Kontakt til SAP Kompetence - og Supportcenter

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til c​ok-sap@regionh.dk

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden