Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

Webinar: Fold LUP-resultater ud med patienternes fortællinger

​LUP kan pege på områder, hvor der er potentiale for forbedring, men hvordan bliver man klogere på, hvad der ligger bag patienternes svar? Få inspiration til, hvordan patientinterviews kan supplere jeres LUP-resultater, når CPI inviterer til webinar den 4. november 2026.

​​​På årets LUP-webinar kan du høre, hvordan kvalitetsafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har brugt patientinterviews til at følge op på LUP-resultater på tværs af hospitalets ambulatorier.

Du får indblik i, hvordan de greb interviewene an, hvad de blev klogere på, og hvordan patienternes perspektiver blev formidlet tilbage til afdelingerne og kunne indgå i deres videre arbejde.

Vi glæder os til at se jer til webinaret!

Tilmelding

Tilmeld dig webinaret her​

Alle med interesse for emnet er velkomne til at deltage. Deltagelse i webinaret er gratis.

Program
Fra LUP-resultater til 100 patientinterviews
​v/ Iben Tousgaard, sygeplejefaglig forskningskonsulent, MPH, og Rie Laurine Rosenthal Johansen, specialkonsulent, Afdeling for Kvalitet og Uddannelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Patienterne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital var generelt rigtig godt tilfredse med deres ambulante forløb. Alligevel var der noget i LUP-resultaterne, der vakte nysgerrighed: Hvad lå egentlig bag tallene, og hvad kunne patienternes egne fortællinger bidrage med?

For at komme tættere på patienternes oplevelser besøgte kvalitetsafdelingen syv ambulatorier og interviewede knap 100 patienter. Interviewene tog afsæt i LUP-spørgsmål og blev tilpasset den enkelte afdeling og det, de gerne ville vide mere om. Samtidig var der plads til at følge det, patienterne selv var optaget af.

Praktisk om webinaret

Webinaret vil blive optaget, og det vil efterfølgende være muligt at finde videooptagelsen af webinaret på denne side. 

Tid: Webinaret afholdes onsdag den 4. november 2026 kl. 13.00-13.45.

Sted: Webinaret afholdes på Microsoft Teams. Deltagerne får tilsendt et link dagen før webinaret.

Har du spørgsmål til webinaret?

Har du spørgsmål til webinaret, bedes du kontakte:
Sofie Binou Nielsen: sofie.binou.nielsen@regionh.dk

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden