​​​​​​​​

Webinar: Behøver den svære samtale være så svær?

Torsdag den 2. juni kl. 13-14.30 inviterer CPI til webinar om fælles beslutningstagning og den svære samtale. 

Samtalen om livstruende sygdom og død er svær for de patienter og pårørende, hvis liv er på spil. Men den er også svær for klinikerne, som ikke altid er klædt på til at tale om behandling og prognose, når helbredelse ikke længere er mulig. 

​Men behøver det at være så svært? Hvordan kan vi gøre den svære samtale nemmere?

Døden som grundvilkår​

Desværre skal der indimellem overbringes beskeder, der kan få et andet menneskes verden til at ændre sig fuldstændigt. Som kliniker kan man derfor vægre sig ved at tale om prognose og patientens sidste tid.

Hvis livstruende sygdom og død er for svært at tale om, kan patienterne miste indflydelse på, hvordan de ønsker at leve i den sidste tid. 

​Webinar om den svære samtale​

I godt selskab med en hospitalspræset og to læger, sætter vi med dette webinar fokus på, hvordan den svære samtale kan gøres lettere ved at tale højt om livets afslutning som et grundvilkår. 

​Teknikker fra fælles beslutningstagning kan bruges i samtaler med patienterne om behandlingsmuligheder og prognose. Målet er at lytte til patienternes behov og ønsker samt at sikre unødvendig overbehandling, som patienten måske slet ikke ønsker.​

PROGRAM

Velkomst ved Marlene Willemann Würgler, enhedschef i Center for Patientinddragelse, Region Hovedstaden

  1. ​Hvorfor er de svære samtaler så svære?
    Hospitalspræst Christian Busch, Rigshospitalet.​

  2. Samtaler om liv og behandling
    Afdelingslæge Stine Novrup Clemmensen, Rigshospitalet

  3. Erfaringer med fælles beslutningstagning til de svære samtaler
    Overlæge Troels Bechmann, Regionshospitalet Gødstrup

​Afrunding ved enhedschef i Center for Patientinddragelse Marlene Willemann Würgler, Region Hovedstaden.


Tilmelding

​Deltagelse i webinaret er gratis.​

Eksterne deltagere i webinaret kan tilmelde sig via dette link​

Medarbejdere i Region Hovedstaden skal tilmelde sig via dette link​


Vil du vide mere om fælles beslutningstagning?

Fælles beslutningstagning er en metode til individuel patientinddragelse.

Læs mere om fælles beslutningstagning​

Redaktør