Inspirationskataloget indeholder eksempler på de mange spændende måder, klinikkere i Region Hovedstaden arbejder med patientinddragelse på. Kataloget er derfor ikke en udtømmende afdækning af regionens patientinddragende indsatser.
Inspirationskatalog 2022- Patientinddragende initiativer på Region Hovedstadens hospitaler
Bliv inspireret af kolleger i regionen og tag kontakt til dem
På opfordring fra Center for Patientinddragelse (CPI) har regionens hospitaler bidraget med eksempler på systematisk patientinddragelse fra egen praksis til inspiration for andre hospitaler og klinikere.
Indsatserne er kategoriseret inden for temaer, og for hver indsats fremgår kontaktinformation, så det er nemt at dele erfaringer og hente inspiration på tværs i regionen. I inspirationskataloget kan du finde indsatser inden for følgende temaer:
- Bedre brug af data
- Digital patientinddragelse
- Fælles Beslutningstagning
- Organisatorisk patientinddragelse
- Patientinddragende kommunikation
- Sammenhængende patientforløb
Indsatserne giver værdi og er en del af den kliniske praksis
For indsatserne gælder følgende tre kriterier:
- At indsatsen skaber værdi eller effekt for patienterne, fx målt via LUP
- At indsatsen er forankret i klinikkens hverdag, fx ved at være en del af en systematisk arbejdsgang
- At indsatsen har klinisk ejerskab, fx ved at være drevet af klinikere
Inspirationskataloget er en del af Læringsseminaret 2022
Inspirationskataloget er udarbejdet i forbindelse med Region Hovedstadens læringsseminar for klinikere om systematisk patientinddragelse 22. marts 2022.
Læringsseminariet har til formål at dele viden om god patientinddragelsespraksis på tværs af hospitalerne i Region Hovedstaden og inspirere til at arbejde mere målrettet, ambitiøst og forpligtende med patientinddragelse.
Læs mere om læringsseminaret