Vores sundhedsvæsen er i dag præget af industrielle processer og logikker. Det er designet til at behandle og helbrede, og krav om effektivitet og overholdelse af kliniske retningslinjer overlader ikke meget plads til helhedsblikket på patienten.
I fremtidens sundhedsvæsen vil vi møde flere patienter med kroniske sygdomme, som lever længere, og hvor helbredelse ikke altid er mulig. Derfor skal vi have mere fokus på at spørge, hvad vi kan tilbyde patienten, og hvad patienten egentlig ønsker.
Mennesket bag patienten
Professor Victor Montori er en internationalt anerkendt endokrinolog og patientinddragelsesekspert. Med sin bog ”Why We Revolt - A patient revolution for careful and kind care” opfordrer han til, at alle aktiviteter i sundhedsvæsenet er gennemsyret af omsorg, ved at sundhedsprofessionelle og patienter sammen skaber behandlingsplaner gennem åben dialog og fælles beslutningstagning.
Vi skal se det hele menneske og lære patientens historie at kende. Det er så at sige ikke kun nødvendigt at forstå patientens 𝘣𝘪𝘰𝘭𝘰𝘨𝘪, men også dennes 𝘣𝘪𝘰𝘨𝘳𝘢𝘧𝘪 for at kunne yde en behandling og pleje, der er kompetent og omsorgsfuld. Vi er altså nødt til at finde ud af, hvem mennesket bag patienten er, og hvordan patientens livssituation indvirker på sygdommen. Vi skal kende patientens mål og prioriteter.
Invester i relationen
Den nærværende samtale er ifølge Montori det vigtigste greb i arbejdet med at lære patienten at kende. I samtalerne investerer man som sundhedsperson i relationen til patienten og bruger tiden til at finde frem til, hvad der er det rigtige at gøre for patienten – sammen med patienten.
Det er ikke en let opgave, ikke mindst på grund af de vilkår om effektivitet sundhedssystemet er underlagt. Men når vi gør det, løser vi nogle gange patientens problem første gang, siger Montori, og vi gør en forskel for et andet menneske. På den måde er de nærværende samtaler med til at skabe et mere medmenneskeligt sundhedsvæsen, og derfor bør vi i tilrettelæggelsen af fremtidens sundhedsvæsen skabe tid og rum hertil.
Hvad er vigtigt for denne patient?
I samtalerne finder vi ud af, hvad målet er for det menneske, vi sidder over for. Hvis vi ikke kan tilbyde helbredelse, hvad kan vi så? Hvad håber patienten på? Opgaven er at finde ud af dette, så vi kan tilbyde den behandling, pleje og omsorg, som patienten ønsker, og som passer til patientens livssituation. Det som Montori kalder ”Care that fits”.
Når vi spørger patienter, hvad de ønsker, finder vi ud af, hvad der giver værdi for patienten og hvad der ikke gør. Inddragelse af patienter kan derfor også hjælpe os med at foretage de nødvendige prioriteringer i et bæredygtigt fremtidens sundhedsvæsen.