​Onkologisk og Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital ønskede i 2023 at implementere fælles beslutningstagning. Men ledelsen fik ikke udstukket en klar kurs til at begynde med, og det gav usikkerhed blandt personalet, der opfattede metoden som ”gammel vin på nye flasker”. 

Johanne Bakker Jeppesen var også skeptisk. Hun er speciallæge på afdelingen, og mente at de allerede praktiserede fælles beslutningstagning.

”Jeg kan huske, at jeg tænkte, at vi jo ikke tvangsbehandler, og jeg forstod ikke forskellen på fælles beslutningstagning og informeret samtykke”, fortæller hun.

Fælles beslutningstagning er en metode til individuel patientinddragelse, hvor patienter gennem strukturerede samtaler er med til at træffe beslutninger om deres behandling, udredning og pleje. Den sundhedsprofessionelle præsenterer patienten for relevante valgmuligheder, og støtter patienten i at vælge den mulighed, der bedst matcher patientens ønsker.

Da Johanne lærte at arbejde med fælles beslutningstagning, kunne hun se værdien af metoden, og hvordan den understøtter samarbejdet mellem den sundhedsprofessionelle og patienten. 

En klar retning

For at lykkes med fælles beslutningstagning kræver det en kultur, hvor det at inddrage patienterne og deres præferencer bliver en naturlig del af argumentationen for valg af behandling. En patientinddragende kultur udgør altså fundamentet, som arbejdet med fælles beslutningstagning skal stå på. For at flytte en afdeling henimod en patientinddragende kultur, er det afgørende, at ledelsen er vedholdende og insisterer på, at patientinddragelse skal indgå som en naturlig del af den kliniske praksis.

På Onkologisk og Palliativ Afdeling kom der da også skred i tingene, da ledelsen efter lidt tid meldte klart ud, at fælles beslutningstagning var en prioritet. Johanne blev udnævnt som tovholder, og hendes rolle blev italesat af ledelsen, hvilket gav hende et tydeligt mandat til opgaven.

Ressourcer​

Ledelsen afsatte ressourcer til fælles beslutningstagning, hvor Johanne fik to kontordage om måneden til arbejdet, og så kom hun på kursus.

Her lærte hun blandt andet, at fælles beslutningstagning er et håndværk, og at beslutningsstøtteværktøjer kan facilitere patientsamtalerne. Men også at fælles beslutningstagning kan bruges i mange små kliniske situationer i hverdagen uden et beslutningsstøtteværktøj. 

”Kurset var med til at få mig til at se det fordelagtige ved metoden, men den største aha-oplevelse kom, da jeg selv begyndte at bruge det i mine patientkonsultationer”, siger Johanne.

I takt med at hun fik mere viden steg begejstringen, og hun gik i gang med at undervise sine kollegaer i at anvende fælles beslutningstagning. De første år underviste Johanne jævnligt de fastansatte læger for at oplære dem i metoden og fastholde fokus. Nu hvor afdelingen har arbejdet med fælles beslutningstagning i tre år, underviser hun kun rutinemæssigt de nye læger på afdelingen som en del af deres introduktion.

Det skal give mening

For at understøtte kollegaernes motivation for at arbejde med fælles beslutningstagning, gjorde Johanne en indsats for at gøre værdien af fælles beslutningstagning tydelig. Hun påpegede evidensen bag metoden, og senere hen viste evalueringer, at afdelingens patienter var glade for det. 

Det har været med til at holde gejsten oppe og fastholde fælles beslutningstagning som et fokus i den kliniske praksis på Onkologisk og Palliativ Afdeling.