​Når vi systematisk inddrager patienter og pårørende, får vi et hurtigere og bedre blik for patientens behov. Det gør det nemmere at se, hvad der ikke skaber værdi for patienterne. På den måde kan vi så at sige skyde genvej til at gøre det rigtige sammen med patienten. 

Patientinddragelse spiller derfor en central rolle i den omstilling af sundhedsvæsenet, der er helt nødvendig for, at vi kan tilpasse os de behov, der kommer i fremtiden.

Men hvordan kan vi konkret arbejde med patientinddragende tiltag på den enkelte afdeling? Og hvilken rolle spiller ledelsen for, at vi lykkes med at bevæge kultur og praksis mod mere patientinddragelse? Det kigger vi på her med hjælp fra fire dygtige klinikeres erfaringer. 

Artiklen tager udgangspunkt i sessionen Patienten som medspiller, der fandt sted på Region Hovedstadens ledelsesfestival i november 2024.

Giv mere plads til mødet med patienten

Mette Børgesen er chefsygeplejerske på Geriatrisk og Palliativ Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Her har de blandt andet indført målsamtaler, som alle patienter skal igennem inden for de første 48 timer af deres indlæggelse. En målsamtale er en struktureret samtale mellem patienten og dennes pårørende og sundhedspersonalet, der har til formål at fastlægge patientens mål og ønsker for behandling og pleje. 

En anden vigtig ændring er, at lægerne ser patienterne uden at orientere sig i sundhedsplatformen først. På den måde får de øje på, hvad der er vigtigst for patienten og kan skære unødvendige ting fra. Det handler om at give mere plads til mødet med patienten.

Fra skepsis til succes

På Onkologisk og Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital ønskede ledelsen af indføre fælles beslutningstagning. Afdelingslæge Johanne Bakker Jeppesen og hendes kolleger var skeptiske i begyndelsen og mente, at de allerede gjorde det ud fra tilgangen ”vi tvangsbehandler jo ikke”.

Men ledelsen holdt fast og meldte klart ud, at fælles beslutningstagning var en prioritet. Johanne blev valgt som tovholder og fik to dage om måneden til at tilegne sig mere viden om fælles beslutningstagning og arbejde med implementeringen.  I takt med, at hun fik mere viden, steg begejstringen. Samtidig blev hendes rolle italesat af ledelsen, og da evalueringer viste, at patien-terne var glade for fælles beslutningstagning, blev værdien af indsatsen tydelig. 

Mange arbejdsgange bygger på kultur 

Hvorfor skal patienter have kemoterapi på hospitalet, hvis de lige så godt kan få det derhjemme? Det var tanken, da overlæge Lars Kjeldsen fra Afdeling for blodsygdomme på Rigshospitalet var med til at indføre hjemmebehandling med kemoterapi via CAD-pumper. 

Implementering af hjemmebehandling kræver vedholdenhed og ressourcer og sætter patienterne i en ny rolle, så der er brug for en insisterende ledelse. Gevinsten er patienter, der slipper for indlæggelse, og på Lars Kjeldsens afdeling kunne de tilmed lukke senge. Så ved at udfordre den gængse praksis, der ikke var bakket op af evidens, blev det både nemmere at være patient og samtidig sparede det ressourcer på den lange bane. 

Fælles beslutningstagning giver øget kvalitet og arbejdsglæde

Cheflæge Inge Marie Poulsen arbejder på Gastroenheden på Amager og Hvidovre Hospital, hvor en svær periode efter corona fik dem til at se sig om efter et nyt tiltag. Det blev besluttet at indføre fælles beslutningstagning i samarbejde med Center for Patientinddragelse. Der blev nedsat en implementeringsgruppe og en faggruppe, og faglige ledere blev udpeget som tovholdere. Undervisning blev sat i gang. 

I dag er undervisning i fælles beslutningstagning en del af onboardingprocessen af yngre læger, der får en halv introdag ved opstart i Gastroenheden. Og information om behandlingsmuligheder sendes ud til patienterne på forhånd, så dem der ønsker det kan forberede sig inden konsultationen. 

Enheden har erfaret, at kvaliteten stiger, når patienterne inddrages, fordi der er systematik i den information, der gives. Og det giver arbejdsglæde og tryghed, at der er en systematisk tilgang til samtalerne med patienterne, hvilket særligt de yngre læger er glade for.

En tydelig og insisterende ledelse

For at lykkes med at flytte en afdeling mod en patientinddragende kultur, er det afgørende, at ledelsen insisterer på, at patientinddragelse skal indgå som en naturlig del af den kliniske praksis. Ledelsen skal kommunikere vedholdende og ofte om ændringerne og give et tydeligt mandat til den eller de tovholdere, der udpeges til at implementere indsatsen. 

Samtidig skal man anerkende den usikkerhed, der kan opstå hos de sundhedsprofessionelle, når de ikke længere sidder med beslutningerne alene, men patienten også er med til at træffe dem. Det kan udfordre fagidentiteten og ændre relationen til patienten. Her skal ledelsen støtte op om sine medarbejdere og skabe et trygt rum, hvor det er okay at øve sig på den nye rolle.

Som leder skal man også have modet til at udfordre de arbejdsgange, der bunder i kultur og tradition, men måske reelt ikke skaber værdi for patienten, og ikke er bakket op af evidens.

Når det lykkes at luge ud i uhensigtsmæssige arbejdsgange og de sundhedsprofessionelle får rum til at inddrage patienterne, oplever de ofte større meningsfuldhed og arbejdsglæde. Og omsorgsarbejdet tillægges større værdi. På den måde er patientinddragelse ofte hjælp til selvhjælp, som alle vinder ved - men det kræver stærk ledelse, kompetenceudvikling, og at der afsættes tid til, at de kliniske tovholdere kan drive forandringerne.