Vi kommer gerne på besøg og hjælper jer til at se, hvor I gør det godt, og hvor der er plads til forbedringer.
Hvordan oplever patienten det samlede patientforløb fra indkaldelse til afslutning? Hvordan taler læger og sygeplejersker til patienterne – og til hinanden? Hvor er der åbenhed for mere patientinddragelse?
Når man som sundhedsprofessionel har sin kliniske hverdag på afdelingen, kan man blive blind for, hvordan det opleves for dem, det hele handler om: De patienter og pårørende, som man skal pleje, udrede, behandle, trøste, lindre og støtte.
Feedback på jeres hverdagspraksis skærper forståelsen af afdelingens kultur og praksis for patientinddragelse, og I får samtidig synliggjort eventuelle udviklingspotentialer.
Feltarbejde som øjenåbner
Feltarbejde er en udbredt arbejdsform inden for sociologi og antropologi – og det er også en del af værktøjskassen hos konsulenterne i CPI. Feltarbejdet består af observationer og interview.
Under besøget hos jer indsamler vi gennem feltarbejde data om det, der foregår både mellem patienterne og sundhedspersonalet men også sundhedspersonalet imellem.
Vores besøg og tilbud kan skaleres efter jeres behov. Udover feltarbejde kan det bestå af fx gruppefeedback, individuel feedback, mini-rapport, oplæg eller en faciliteret drøftelse.
Kontakt chefkonsulent Karen Skjødt Hansen for et tilbud