​​​

Evaluering af tværsektorielle indsatser målrettet sårbare gravide

Almen praksis, region og kommune mangler en formaliseret samarbejdsaftale om svangreomsorgen for sårbare gravide. Ansvarsfordelingen imellem faggrupperne er derfor præget af usikkerhed.

27. juni 2019

Som led i Sundhedsaftalen for Region Hovedstaden og kommunerne i regionen er der iværksat en række tværsektorielle indsatser målrettet sårbare gravide. 

Denne evaluering har indsamlet erfaringer fra de tværsektorielle indsatser og giver, på baggrund af disse, anbefalinger som kan danne grundlag for det videre arbejde med at styrke indsatsen for sårbare gravide.

Resultater

Undersøgelsens resultater kan opsummeres i følgende:

  1. Tværsektorielle indsatser målrettet sårbare gravide er oftest midlertidige
    Manglede prioritering af ressourcer til og uddannelse i fagområdet "Sårbare gravide" skaber utilstrækkelige og midlertidige indsatser.

  2. Behov for bedre tværsektorielt samarbejde
    Der mangler formaliserede samarbejdsaftaler mellem sektorer for sårbare gravide, hvilket fører til usikkerhed omkring ansvarsfordelingen faggrupperne imellem. Der er også brug for mere systematiske samarbejdsaftaler indenfor og imellem sektorer i form af sparring, fælles koordinering og fælles tilbud. 
     
  3. Fagpersoner mangler viden
    Der mangler viden om sårbarhedernes konsekvenser for barnet og familien, og hvordan familien kan støttes bedst muligt. Det beretter både fagpersonerne selv og de sårbare gravide. Fagpersonerne kender sjældent til de konkrete støttetilbud, der er i de øvrige sektorer, og har svært ved at navigere iblandt forskellige kommunale forvaltningers støttetilbud, psykiatriske støttetilbud mv.

  4. Opmærksomhed på sårbarheden giver tryghed og tillid
    Flere af de gravide oplever, at jordemoderen og sundhedsplejersken har lyttet til dem og deres ønsker og imødekommet deres behov for støtte. Relationen med både jordemoder og sundhedsplejerske opleves som tillidsfuld af de gravide, og de fremhæver disse to faggrupper som dem, der har været særlig gode til at læse deres behov og give dem tryghed omkring forældreskabet.

Evalueringen udleder yderligere en række karakteristika ved indsatser med positiv oplevet effekt hos de sårbare gravide eller fagpersonerne:

  • Tidlig opsporing og igangsættelse af indsatser (mellem 7-20 graviditetsuge)
  • Tværfaglig og tværsektoriel sparring og koordinering af støtte
  • Tilbud om tværfaglige konsultationer på hospitalet, i lokalsamfundet eller i hjemmet
  • Tilbud om psykologstøtte

Anbefalinger

På baggrund af interviews med gravide og fagpersoner, anbefaler CPI:

  • Udarbejd tværsektorielle retningslinjer og samarbejdsaftaler og benyt den samme terminologi på tværs af sektorer, så fagpersonerne har samme planer mål og taler samme sprog. 

  • Brug PRO-skema (Patient Reported Outcome) til gravide til opsporing af sårbarhed og med ekstra spørgsmål målrettet partneren, så dennes sårbarhed eller ressourcer også afdækkes.

  • Foretag visitation til omsorgsgrupper på baggrund af en tværfaglig vurdering, fra fagpersoner med kompetencer i fysisk, psykisk og social sårbarhed. 

  • Samarbejd om at muliggøre en tidlig kommunal indsats, fx ved at afholde netværksmøder med deltagelse af relevante fagpersoner og den sårbare familie.

  • Etabler og understøt tværfaglige og tværsektorielle koordinerende teams, funktioner og mødefora samt støttetilbud til psykisk sårbare familier, fx sårbare gravide teams, forløbskoordinatorer, afholdelse af tværsektorielle udskrivelsesmøder, psykologstøtte og samarbejde med psykiatrien.

  • Iværksæt kompetenceudvikling i forhold til opsporing af sårbare gravide, udfyldelse af svangerskabsjournaler samt underretning til kommunen.

Metode

Evalueringen er baseret på telefoninterview med 15 fagpersoner (praktiserende læger, jordemødre, koordinerende sygeplejerske og sundhedsplejersker), personlige interview med syv sårbare gravide og en partner. Telefoninterview med 11 kommuner samt et dialogmøde med 12 fagpersoner.



Redaktør