Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Orientering om opfølgning på anbefalinger fra Task Force efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022
3. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker
4. Vagtplanssystemet Optima - status på implementering
5. Regionens kommende fødeplan i høring
6. Øget tilskudsbehov til Movia i 2023
7. Finansiering af øget brug af hjemmebesøg med læge mhp. aflastning af hospitalerne
8. Tidsplan for budgetproces 2024 - 2027
9. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om regionernes styring af vedligeholdelse af sygehusbygninger
10. Lukket punkt.
11. Lukket punkt.
12. Tilkobling af Bodil Eskesen Centret til Rigshospitalet Glostrup
13. Nyt trykkammerkompleks på Rigshospitalet Blegdamsvej
14. Orientering om 1813 kommunikationskampagne
15. Rammer for Region Hovedstadens deltagelse på Folkemødet i indeværende valgperiode 2022-2025
16. Program for studietur til London for Visionsgruppen for Fremtidens Rigshospital
17. Region Hovedstadens whistleblowerordning – status
18. Lukket punkt.
19. Forslag til udmøntning af midler til F-ACT teams ifm. budget for 2023
20. Ny elevfordelingsmodel - uddelegering af kompetencer
21. Udpegning til Advisory Board og Politisk Udvalg under projektet "Circular Economy Beyond Waste"
22. Generel orientering fra ledelsen
23. Eventuelt
24. Underskriftsark
25. Status Letbane, oktober 2022

Medlemmer

• Lars Gaardhøj: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag 25)
• Thomas Rohden: Deltog
• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Line Ervolder: Deltog
• Hans Toft: Deltog
• Jesper Hammer: Deltog
• Peter Westermann: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Martin Geertsen: Deltog
• Randi Mondorf: Deltog
• Tormod Olsen: Deltog
• Marianne Frederik: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Der var ikke modtaget afbud til mødet.

Det Konservative Folkeparti foreslog sag 2 om ”Orientering om opfølgning på Task Force efter hændelsen i Fields” taget af dagsorden. 

Formanden satte forslaget til afstemning:
For stemte: C (3) og O (1), i alt 4.
Imod stemte: A (3), B (2), D (1), F (1) og Ø (2), i alt 9.
Undlod at stemme: V (2), i alt 2.
I alt 15.
Forslaget var herefter bortfaldet.

Det Konservative Folkeparti ønskede meddelelserne 1, 5 og 10 løftet til drøftelsessager på dagsordenen.

Venstre ønskede meddelelse 3 løftet til drøftelsessag på dagsordenen.

Meddelelserne blev drøftet.

Det Konservative Folkeparti ønskede meddelelse 13 løftet til efterretningssag på dagsordenen – se nyt punkt 25 herom. 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

Karin Friis Bach forlod mødet kl. 14:18.

Mødet sluttede kl. 14:25.

2. Orientering om opfølgning på anbefalinger fra Task Force efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:  

1. at tage orienteringen om opfølgning på anbefalinger fra Task Force efter hændelsen den 3. juli 2022 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 4).

Formanden stillede følgende ændringsforslag om at tilføje et ekstra at-punkt 2 i sagen:

• at Hovedstadens Psykiatris faglige opfølgning på de seks anbefalinger i form af 18 indsatser, skal følges op med en sag på det kommende forretningsudvalgsmøde, der også omfatter en opfølgning på undersøgelsen i Styrelsen for Patientsikkerhed, som forventes at komme inden, og som ligeledes redegør for behovet for politiske og økonomiske beslutninger og prioriteringen heraf. 

Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 15.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Ændringsforslaget var herefter enstemmigt anbefalet.

Formanden satte sagens indstillingspunkt 1 under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 15.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingspunkt 1 var herefter enstemmigt anbefalet.

Sagen inkl. ændringsforslag blev herefter taget til efterretning.

BAGGRUND

Sundhedsministeriet og Region Hovedstaden aftalte på baggrund af hændelsen den 3. juli 2022 i Field’s, at regionen skulle iværksætte en faglig afdækning af forløbet i Region Hovedstadens Psykiatri. Arbejdet med afdækningen var forankret i en Task Force bestående af ledelsesrepræsentanter, faglige eksperter og eksterne parter. Afdækningen blev offentliggjort den 11. oktober 2022 i forbindelse med forretningsudvalgsmødet. Den nedsatte Task Force udarbejdede seks anbefalinger. På mødet vil hospitalsdirektør Martin Lund og vicedirektør Ida Hageman fra Region Hovedstadens Psykiatri fremlægge status på arbejdet i regionen med de seks anbefalinger. 

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens Psykiatri har lavet et omfattende arbejde med at få tilrettelagt en plan for opfølgningen. Materialet (se bilag) indeholder Region Hovedstadens Psykiatris forslag til, hvordan der kan følges op på de seks anbefalinger med konkrete indsatser. Der har været en hel overordnet drøftelse af anbefalingerne og Region Hovedstadens Psykiatris opfølgning med de øvrige regioner og regionens Sundhedsfaglige Råd for Psykiatri. Derudover har Region Hovedstadens Psykiatri præsenteret Psykiatriforeningernes Fællesråd (som er en paraplyorganisation for patient- og pårørende organisationerne i Region Hovedstaden) for anbefalingerne.

Arbejdet med anbefalingerne fra Task Force er en hovedprioritet for Region Hovedstadens Psykiatri. Hospitalet er optaget af læring og af mulighederne for forbedring af den psykiatriske behandling. Størstedelen af anbefalingerne vedrører områder, som Region Hovedstadens Psykiatri allerede er i gang med at udvikle. På den måde taler anbefalingerne ind i det arbejde, der allerede pågår på hospitalerne, og anbefalingerne betyder, at arbejdet med disse indsatser får en særlig høj prioritet og opmærksomhed.

Region Hovedstadens Psykiatri har på baggrund af de seks anbefalinger udarbejdet 18 forslag til indsatser, der til sammen kan være med til at sikre den mest optimale behandling til gavn for patienterne. Indsatserne vil blive prioriteret højt, og der vil blive fulgt op på, hvorvidt anbefalingerne bliver implementeret gennem løbende opfølgning fx via de årsaftaler de enkle centre indgår med Region Hovedstadens Psykiatris direktion.

Nedenfor fremgår i tabelform et udsnit af nogle af de forslag til indsatser, som Region Hovedstadens Psykiatri arbejder med. Nogle indsatser er allerede igangsat. Andre indsatser vil blive igangsat senere, og flere af indsatserne er afhængige af tilførsel af midler jf. afsnit nedenfor. For en uddybende gennemgang af indsatserne henvises der til den af Region Hovedstadens Psykiatri udarbejdede oversigt i bilag 1 og detaljerede beskrivelse af hver indsats i bilag 2.

Implementering af indsatser
En række af indsatserne kan implementeres ved at gøre tingene på nye måder. Andre indsatser vil kræve tilførsel af midler, hvilket bl.a. gælder indsatserne mht. akuttider, styrket diagnostisk vurdering og afklaring samt styrkede behandlingstilbud til patient­er med alvorlig psykopatologi samt øget brug af specialfunktioner ved diagnostisk tvivl og mistanke om alvorlig psykopatologi samt mere uddannelse af klinisk personale i bl.a. psyko­metri (opfølgning på behandlingseffekt) og screening for voldsrisiko.

En række af indsatserne kræver understøttelse fra Sundhedsplatformen (SP). Derfor skal en vigtig del af implementeringsarbejdet på hospitalet ske via arbejdet med anvendelse af SP lokalt på det enkelte psykiatriske center.

De psykiatriske ambulatorier er presset af stor vækst i antal henvisninger. De vil således ikke kunne gennemføre en række af de foreslåede indsatser uden tilførsel af ekstra ressourcer. Der er med "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" afsat 450 mio. kr. i 2023 stigende til 500 mio. kr. årligt fra 2024 og frem. Det er endnu ikke besluttet, hvordan fordelingen vil være mellem kommuner og regioner, da det afhænger af efterfølgende forhandlinger mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner/Kommunernes Landsforening i takt med, at det faglige arbejde udarbejdes i løbet af 2023. Danske Regioner er i dag ikke orienteret om andet end, at Region Hovedstaden modtager 24,1 mio.kr. i 2023. I forhold til tildeling af midler i 2024, så er Region Hovedstadens andel af midlerne således ikke meldt ud, men det skønnes umiddelbart, at bevillingen til Region Hovedstaden stiger til ca. 40 mio. kr. fra 2024. Af aftaleteksten til "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" fremgår det, at midlerne skal gå til en generel styrkelse af kapaciteten i psykiatrien, der i alt overvejende grad vil gå til udgifter til mere personale i psykiatrien, således at de aktuelle udfordringer med bl.a. overholdelse af udredningsretten imødegås.

Øvrige mulige indsatser
Udover anbefalingerne fra Task Force vil Region Hovedstadens Psykiatri også inddrage læringspunkter fra den interne patientsikkerhedsanalyse, der blev gennemført efter hændelsen den 3. juli 2022. Det bemærkes, at Psykiatrisk Center Amager den 29. november 2022 modtog et tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Når den endelige afgørelse og den endelige tilsynsrapport kendes, vil der blive taget stilling til, hvordan Region Hovedstadens Psykiatri kan anvende læringspunkterne fra tilsynsbesøget.

Bilag
Der er til sagen vedhæftet følgende bilag, som Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet:

• Bilag 1: Oversigt over forslag til indsatser som opfølgning på de seks anbefalinger fra Task Forcen, der blev nedsat efter hændelsen i Fields den 3. juli 2022
  I dette bilag er bl.a. de 18 forslag til indsatser beskrevet i et oversigtsskema, hvor de er fordelt i forhold til den enkelte anbefaling. Baggrunden for hvert forslag er beskrevet, samt hvornår indsatsen forventes implementeret. På side 6 er betydningen af de i bilaget indsatte stjernemarkeringer beskrevet.
   
• Bilag 2: Onepagere med detaljeret beskrivelse af indsatser i forbindelse med de seks anbefalinger fra Task Force
  I dette bilag er der en uddybning af samtlige 18 forslag til indsatser.
   
• Bilag 3: Forkortelser
  Bilag 3 indholder forklaringer på forkortelser, som fremgår af bilag 1 og bilag 2.

KONSEKVENSER

Region Hovedstadens Psykiatri vil arbejde videre med anbefalingerne, og Region Hovedstaden vil desuden drøfte anbefalingerne med de andre regioner i regi af Danske Regioner.

RISIKOVURDERING

Der tages både i forhold til initiativerne og den umiddelbare vurdering af de økonomiske konsekvenser forbehold for ændringer blandt andet grundet udefrakommende forhold, fx indsatser i forbindelse med den i regeringsgrundlaget varslede nye 10-årsplan for psykiatrien samt initiativer i regi af Danske Regioner mv.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023 og social- og psykiatriudvalget den 7. februar 2023.

Forretningsudvalget forelægges en status inden sommerferien, mens emnet i øvrigt hører under social- og psykiatriudvalget fagområde. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg

JOURNALNUMMER

22072020

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Oversigt over forslag til indsatser som opfølgning på de seks anbefalinger fra Task Forcen, der blev nedsat efter hændelsen i Fields den 3. juli 2022

Bilag 2: Bilag 2 Onepagere med detaljeret beskrivelse af indsatser i forbindelse med de seks anbefalinger fra Task Force

Bilag 3: Bilag 3 Forkortelser

Bilag 4: OPLÆG - Præsentation Ida Hageman til FU 24.1.2023

3. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

1. at drøfte status for hospitalernes overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker med afsæt i sagen og datapakken, og
2. at drøfte status for plan for børne- og ungdomspsykiatrien med afsæt i oplæg på mødet fra Martin Lund og Jonas Balslev Grage.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).

Drøftet.

BAGGRUND

Forretningsudvalget præsenteres løbende for en status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sagen indeholder en generel status for begge områder, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Administrationen har mulighed for at uddybe særlige områder ved behov, ligesom forretningsudvalget også har mulighed for at sætte fokus på konkrete områder. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.  

Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget blev på mødet den 11. oktober 2022 præsenteret for en status på plan for børne- og ungdomspsykiatrien ift. håndtering af det stigende antal henvisninger, og udvalget ønskede i den forbindelse et opfølgende oplæg på et kommende møde. På mødet vil Martin Lund, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, og Jonas Balslev Grage, konstitueret centerchef i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, præsentere en status på tiltag i planen.

SAGSFREMSTILLING

Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten samt forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen og følger op på igangsatte og planlagte initiativer. 

Det politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af udredningsretten samt kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.

Nedenstående tabel viser udviklingen i overholdelsen af udredningsretten og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker sammenholdt med de politiske målsætninger. Data er trukket fra Sundhedsplatformen, og data er til og med december 2022.

I børne- og ungdomspsykiatrien ses de seneste fire måneder en tendens til stigende overholdelse af udredningsretten, dog fortsat væsentlig under måltallet. Overholdelsen var særlig høj i december måned sammenlignet med resten af 2022, hvor der dog skal tages forbehold for færre udredningsforløb. Derudover ses en tendens til en stigende målopfyldelse på kræftpakkerne, hvor der særligt på brystkræft er en markant forbedring af målopfyldelsen i december måned. Dette vil blive uddybet i det følgende, hvor data for udredningsret for somatikken, voksenpsykiatrien og børne-og ungdomspsykiatrien samt målopfyldelsen på forløbstider i kræftpakkerne vil blive fremlagt med udgangspunkt i data for december måned.  

Status for overholdelse af udredningsret
Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne. 

Data viser, at udredningsretten var overholdt for 86 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken i december. Data viser desuden, at 63 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage i december. I december blev udredningsretten overholdt for 96 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 88 % blev udredt inden for 30 dage. Andelen af forløb i somatikken, der har overholdt udredningsretten, har ligget på et stabilt niveau i 2. halvår af 2022 på mellem 78 % til 86 %. Målsætning om, at 95% af patientforløbene skal have overholdt udredningsretten, er derfor endnu ikke nået. Andelen af forløb i voksenpsykiatrien, der har overholdt udredningsretten, har ligget på over 95% i alle måneder i 2. halvår af 2022 på nær juli, hvor overholdelse af udredningsretten var 94%. Status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien er uddybet nedenfor.

Den nuværende situation på hospitalerne er kendetegnet ved flere forskellige pres på kapaciteten. Personalemangel på hospitalerne giver flaskehalsudfordringer ift. at øge aktivitetsniveauet. Der er mange patienter, der venter efter covid-nedlukninger og sygeplejerskestrejke, ligesom der er et demografisk pres med en aldrende befolkning. Dette har påvirket hospitalernes muligheder for at overholde udredningsretten, og hospitalerne arbejder nu målrettet på at øge kapaciteten samt afvikle udskudt aktivitet. 

Børne- og ungdomspsykiatrien 
Der ses gennem de seneste år en stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af henvisninger er fra 2014 til 2022 næsten fordoblet, og stigningen forventes af fortsætte i 2023. Stigningen i henvisninger har medført udfordringer ift. at overholde udrednings- og behandlingsretten. Data for Region Hovedstaden viser, at der i december 2022 var en overholdelse af udredningsretten på 70 %, og 55 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Dette er en del højere sammenlignet med niveauet de seneste 11 måneder, hvor overholdelse af udredningsretten har været mellem 32 % og 53 %, og andelen af patienter udredt inden for 30 dage har været mellem 23 % og 47 % (bilag 1, graf 4). Overholdelsen ligger i december 2022 dog lidt lavere end december 2021. Det bemærkes, at der i ferieperioder er færre udredningsforløb, og i december er der således en nedgang i antal udredningsforløb sammenlignet med de foregående måneder.

Grafen nedenfor viser udviklingen i antal visiterede henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til december 2022. Der er i 2022 en stigning i antallet af visiterede henvisninger i forhold til 2021. Dertil er i 2021 og 2022 fald i antal visiterede henvisninger omkring ferier og helligdage, herunder sommerferieperioden juli-august. 

Det bemærkes, at der i ovenstående graf - til forskel fra tidligere opgørelser - er inkluderet børn og unge set til klinisk visitation i Center for Visitation og Diagnostik, samt at der er en skarpere afgrænsning ift. henvisninger. Ovenstående inkluderer således visiterede henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien inkl. henvisninger til private aktører, såvel som interne henvisninger, fx fra akutmodtagelsen til Psykiatrisk Center for Børn og unge. Ændringen i opgørelsesmetoden betyder, at de enkelte totaler har ændret sig en smule ift. opgørelser i tidligere sager, men samlet set er udviklingen i henvisninger sammenlignet mellem 2021 og 2022 den samme.

Regionsrådet har med budgetaftalen for 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med budgetaftalen for 2021 og 2022 blev der ligeledes afsat midler til området.

Forretningsudvalget blev på møde den 16. august 2022 præsenteret for en plan for børne- og ungdomspsykiatrien set i lyset af det stigende henvisningspres. På møde den 11. oktober 2022 blev forretningsudvalget præsenteret for en status på plan for børne- og ungdomspsykiatrien og ønskede i den forbindelse en opfølgende status på planen. På mødet vil Martin Lund, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, og Jonas Balslev Grage, konstitueret centerchef i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, præsentere en status på tiltag i planen.

Social- og psykiatriudvalget har på møde den 25. maj 2022 besluttet, at der udarbejdes en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af stigningen i henvisninger. Analysen vil blive forelagt social- og psykiatriudvalget forventeligt i marts og april 2023.

Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker 
Forretningsudvalget besluttede på mødet den 10. november 2020 at fastholde en målsætning om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse var 74 % i november 2022, og målopfyldelsen for december 2022 var 79 %. Målopfyldelsen i kræftpakkerne er således forbedret de seneste måneder. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med en meget flot udvikling i målopfyldelse på brystkræft særligt i december måned, jf. nedenfor, der har betydning for regionens samlede målopfyldelse.  

Brystkræftområdet  
Målopfyldelsen på brystkræftområdet i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022. De fleste måneder har dette hovedsageligt været forårsaget af manglen på mammaradiologer og heraf affødte forlængede ventetider til klinisk mammografi. Fra foråret er udredningsperioden desuden forlænget grundet prioriteringen af brystkirurgerne til operationsgangen og heraf følgende øgede ventetider i ambulatoriet, ligesom en generel mangel på anæstesisygeplejersker har forlænget ventetiden til operation. 

De seneste data viser en meget positiv udvikling i december måned, hvor målopfyldelsen er på 70 %. Til sammenligning var målopfyldelsen i november på 42 %. Herlev og Gentofte Hospital, som varetager regionens undersøgelser og behandlinger af brystkræft, har udarbejdet en handleplan med en række initiativer, som skal sikre, at standardforløbstiderne i brystkræftpakken overholdes. Planen indeholder en række tiltag, herunder fokus på forbedring af kapaciteten, uddannelse, IT og medicoløsninger samt brug af private aktører, som Herlev og Gentofte Hospital er ved at implementere. Som en del af dette arbejde har Herlev og Gentofte hospital opstillet klare mål for en markant forbedring af standardforløbstiderne i brystkræftpakken med en målopfyldelse på 50 % ved udgangen af oktober 2022 og 70 % i løbet af 1. kvartal 2023. Målsætningen om en samlet målopfyldelse på 70 % i 1. kvartal 2023 er således nået før tid. Der arbejdes nu på at konsolidere resultaterne og robustgøre området, så den samlede målopfyldelse i første kvartal vil ligge stabilt over 70 %.  

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_tom_311222_opdateret_110123

Bilag 2: 15_KRÆFT_OF4_EX_BRYST_REGION_opdat_110123

Bilag 3: OPLÆG - Den ambulante udvidelse - præsentation til forretningsudvalget

4. Vagtplanssystemet Optima - status på implementering

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at tage status for implementering af vagtplansystemet Optima til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Region Hovedstaden har siden 1996 benyttet vagtplanssystemet ”Tjenestetid” på alle hospitaler og virksomheder. Vagtplansystemet berører ca. 45.000 medarbejdere fordelt på ca. 1.800 afsnit.

Administrationen har indgået kontrakt med EG (tidligere Silkeborg Data) om et nyt vagtplans- og personalestyringssystem ”Optima – vores vagtplan”.

Denne sag giver en status på implementeringen.

Direktør for Center for HR og Uddannelse Kirstine Vestergård Nielsen deltager på mødet med et oplæg. Derudover deltager sektionschef for Optima implementering Sanne Bertha Ntemi på mødet.

SAGSFREMSTILLING

Med vagtplans- og personalestyringssystemet Optima er forventningen, at ledere og vagtplanlæggere får flere værktøjer og mere data til rådighed, så de bedre kan sikre, at den rette bemanding er til stede i alle vagtlag. Samtidig vil medarbejderne på sigt få mulighed for blandt andet at bytte vagter via deres smartphone, registrere arbejdsdage og fravær og overføre vagtplanen til deres private elektroniske kalender.

Optima er valgt, fordi det forventes, at systemet:

• giver beslutningsstøtte til ledere og planlæggere, og den løbende styring af vagtplaner og bemanding styrkes.
• giver mulighed for tættere kobling mellem bemanding, økonomi og patienternes/borgernes behov.
• understøtter en databaseret, tidstro og mere automatiseret vagtplanlægning med større gennemsigtighed.
• er brugervenligt og har fokus på medarbejdernes hverdag. Det bidrager til planlægningsprocessen ved f.eks. at gøre det nemt at kunne inddrage medarbejdernes ønsker til vagter og ferie/fri.

At skifte vagtplansystem påvirker hovedparten af regionens medarbejdere. Implementeringen stiller derfor store krav til kommunikation og oplæring. Samtidig giver skiftet anledning til at arbejde med de organisatoriske, kulturelle og kompetencemæssige rammer for vagtplanlægning.

Status på implementering
Udrulningen af Optima er 2,5 år forsinket bl.a. som følge af corona. Status for udrulningen fremgår af vedlagte bilag. Per 16. januar har 798 afdelinger med i alt 21.496 medarbejdere taget løsningen i brug. Det er forventningen, at ca. 36.000 faste brugere er på systemet, når implementeringen er afsluttet.

Første udrulning er afsluttet på de afsnit, som har den mindst komplicerede vagtplanlægning. Det er eksempelvis ambulatorier, hvor der kun er personale på vagt i dagtimerne på hverdage. Under første udrulning har både implementeringskonsulenter og vagtplanlæggere opbygget erfaring med at bruge systemet. Konkret er implementeringen gennemført på Bornholms Hospital, Apoteket, Den Sociale Virksomhed, Steno Diabetes Center, Center for Ejendomme og Center for IT og Medicoteknologi.

Anden udrulning er i gang med fokus på de komplicerede afsnit. Det kan eksempelvis være på afsnit med døgnbemanding, hvor der planlægges med flere fagligheder, ledelsesroller, planlægning af aktiviteter/opgaver på forskellige lokationer samt evt. vikardækning ved fravær. Implementering er i gang på Amager-Hvidovre Hospital, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet. Implementering på Herlev-Gentofte Hospital og Region Hovedstadens Psykiatri starter i februar 2023.

I øjeblikket implementeres basisfunktionaliteter. Administrationen vurderer løbende, hvornår og hvordan de udvidede funktioner implementeres. Administrationen oplever flere udfordringer ift. implementering af komplekse lægeafsnit (se også nedenfor ift. opmærksomhedspunkter). Derfor revurderes tidsplanen på disse afsnit på nuværende tidspunkt.

Når systemet er fuldt implementeret på alle afsnit, planlægges udrulning med fokus på dataanvendelse og brug af avanceret funktionalitet. Denne udrulning skal understøtte indsatsen for at sikre bedre vagtplanlægning. Det gælder fx data om ressourcer, timeforbrug, kompetencer, normtid, udækkede vagter og arbejdstidsaftaler.

Opmærksomhedspunkter ift. implementeringen
Erfaringen hidtil er, at Optima imødekommer de grundlæggende behov i forhold til bemandingsplanlægning. Oplærings- og opsætningskonceptet fungerer, men implementeringen afdækker også en stor efterspørgsel på specialistbistand til vagtplanlægning, som er væsentlig for, at implementeringen fungerer.

Administrationen finder, at leverandørens kapacitet og hastighed ift. fejlrettelser og udvikling af funktionaliteter på nuværende tidspunkt er kritisabel. Det påvirker bl.a. implementeringen af komplekse lægeafsnit. Et andet eksempel er, at medarbejderappen Loop er forsinket fra leverandørens side. Den forventes tidligst taget i brug i 2. kvartal 2023 - indtil da anvendes en tilpasset webversion. Dette forsinker en række nyttige funktioner for slutbrugerne.

Administrationen har derfor fokus på særlig stram leverandørstyring ift. at få de aftalte leverancer af systemopdateringer og fejlrettelser. Administrationen har derudover iværksat en kommunikationsindsats med ugentlige webinarer for tovholdere, vagtplankonsulenter mv., hvor de får status for funktionalitet, fejlrettelser og forbedringer.

Konkret opleves der på nuværende tidspunkt udfordringer med svartider specielt for afsnit med over 150 ansatte. Der arbejdes ligeledes på at imødekomme ønsker til nye overbliksbilleder, og der er en række daglige processer, som ønskes optimeret for at reducere antal klik. Administrationen er dog også her afhængig af, at leverandøren lever op til de aftalte leverancer.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen tages status for implementering af Optima til efterretning.

RISIKOVURDERING

Implementering af et vigtigt system, som understøtter regionens vagtplanlægning og styring af personaleressourcer, er forbundet med både organisatoriske og tekniske risici.

De konkrete opmærksomhedspunkter ved implementeringen er skitseret i sagen.

KOMMUNIKATION

Der er tilrettelagt en kommunikationsindsats for hele implementeringen med løbende tilbagemeldinger til politisk niveau.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget d. 24. januar 2023. Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget følger implementeringen løbende.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen / Sanne Bertha Ntemi

JOURNALNUMMER

22071569

Bilag

Bilag 1: Bilag - FU 24.01 - Status for udrulning

Bilag 2: OPLÆG - OPTIMA Præsentation på FU 24.1.23

5. Regionens kommende fødeplan i høring

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget og regionsrådet:

• at godkende udkast til Region Hovedstadens nye fødeplan med henblik på, at den sendes i høring. 

Sagen forelægges for regionsrådet efter indhentelse af forretningsudvalgets erklæring, da Venstre under behandlingen i Sundhedsudvalget benyttede standsningsretten. Efter den kommunale styrelseslovs § 23, som også gælder for regioner, kan et udvalgsmedlem standse udførelsen af en udvalgsbeslutning ved at begære beslutningen forelagt for regionsrådet til afgørelse. Regionsrådet skal som minimum tage stilling til, om den beslutning, som udvalget har truffet, skal bringes til udførelse eller ej. Regionsrådet kan også træffe en anden beslutning end den beslutning, som udvalget har truffet.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Forretningsudvalget drøftede sagen og sendte den videre til behandling i regionsrådet med bemærkning om, at partierne opretholder de synspunkter, som blev tilkendegivet ved sundhedsudvalgets behandling af sagen.
 

Sundhedsudvalgets beslutning den 17. januar 2023:
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til SF – Socialistisk Folkepartis – ændringsforslag (se SF - Socialistisk Folkepartis ændringsforslag længere nede i teksten): 
"Det foreslås:

• at indstillingen tiltrædes og forslag til fødeplan sendes i høring med den tilføjelse, at administrationen sideløbende udarbejder projektforslag til samarbejde med privat, jordemoderledet fritstående fødeklinik (gerne på samme matrikel som eksisterende fødeafdelinger) i et 4-årigt forsøg. Projektforslaget og debatten herom, indgår i de kommende budgetforhandlinger”.

Formanden satte Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
For stemte: C (3), O (1) og V (1) i alt: 5.
Imod stemte: A (2), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkepartis ændringsforslag var herefter bortfaldet.

SF – Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås:

• at indstillingen tiltrædes og forslag til fødeplan sendes i høring med den tilføjelse, at administrationen sideløbende udarbejder projektforslag til regionsdrevet, jordemoderledet fritstående fødeklinik som i et 4-årigt forsøg kan tilbyde ca. 200 fødsler årligt. Projektforslaget og debatten herom, indgår i de kommende budgetforhandlinger".

Formanden satte SF – Socialistisk Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
For stemte: F (1), i alt: 1.
Imod stemte: A (2), B (1), C (3), O (1), V (1) og Ø (2), i alt 10.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
SF – Socialistisk Folkepartis ændringsforslag var herefter bortfaldet.

Venstre stillede følgende ændringsforslag:
”Det foreslås:

• at udlicitere 750 fødsler til to private klinikker i den kommende fødeplan”

Formanden satte Venstres ændringsforslag til afstemning:
For stemte: V (1), i alt 1.
Imod stemte: A (2), B (1), C (3), F (1) O (1) og Ø (2), i alt 10.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
Venstres ændringsforslag var herefter bortfaldet.

Udvalget var enige om, at protokollen skal sendes med ud sammen med høringen.

Venstre benyttede herefter standsningsretten til at standse udførelsen af beslutningen, idet Venstre ønskede sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet i henhold til § 23 i styrelsesloven, der også gælder for regionerne.

Sagen behandles af forretningsudvalget den 24. januar og af regionsrådet den 31. januar 2023.

BAGGRUND

Det er med Budget 2022 for Region Hovedstaden besluttet, at der skal udarbejdes en ny plan for fødeområdet. Der lægges med nærværende sag op til, at sundhedsudvalget godkender udkastet til Region Hovedstadens nye fødeplanen med henblik på at sende udkastet i høring. Fødeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i input fra både sundhedsudvalget og interne samt eksterne fagpersoner og interessenter. 

Chefkonsulent Niels Koldkjær Formsgaard fra Center for Økonomi vil indledningsvis redegøre for økonomi på fødeområdet på sundhedsudvalgsmødet.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund og rammer
Regionsrådet skal i henhold til sundhedslovens § 206 udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker dette i form af en særskilt "fødeplan", som skal udstikke rammerne og retningen for driften og udviklingen af fødeområdet i regionen. Den nye fødeplan erstatter Region Hovedstadens "Tilbud til fødende i Region Hovedstaden" fra 2016. Arbejdet med den nye fødeplan er forankret i Region Hovedstadens sundhedsudvalg. 

Hensigten med fødeplanen er at understøtte og styrke fødeområdet, så familier i Region Hovedstaden oplever et fødetilbud af høj faglig kvalitet med den enkelte familie i centrum, så det lille barn og familien opnår de bedste forudsætninger for en god første tid og start på livet. Fødeplanen skal anvendes til den fremadrettede og konkrete sundhedsplanlægning på fødeområdet i regionen, og derfor skal fødeplanen både beskrive regionens ambitioner på området og skitsere regionens tilbud samt organisering ved graviditet, fødsel og barsel. Fødeplanen har bl.a. som formål at:

• Tydeliggøre vision og målsætninger for fødeområdet i Region Hovedstaden
• Skabe grundlag for politiske, administrative og ledelsesmæssige prioriteringer og planlægning af fødeområdet i Region Hovedstaden 
• Oplyse borgere, samarbejdspartner, centrale myndigheder samt øvrige interessenter om tilrettelæggelsen og organiseringen af fødeområdet 
• Beskrive samarbejdet på fødeområdet herunder tilbud, organisering og arbejdsdeling
• Fungere som fælles forståelses- og arbejdsgrundlag for fagpersoner, ledere og samarbejdspartnere.

Region Hovedstadens nye fødeplan bygger videre på og konkretiserer fokusområderne i regionens 'Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan', der blev godkendt i regionsrådet den 21. juni 2022. Vedlagt som bilag 1.

Arbejdet med Region Hovedstadens fødeplan

Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for et høringsudkast til Region Hovedstadens nye fødeplan. Høringsudkastet til fødeplanen er vedlagt som bilag 2. 

Høringsudkastet er udarbejdet med udgangspunkt i bl.a. sundhedsudvalgets input fra de to temadrøftelser af fødeområdet i marts 2022. Administrationen har også indhentet fagligt input og sparring gennem en nedsat arbejdsgruppe bestående af relevante sundhedsfaglige repræsentanter, herunder repræsentanter fra afdelingsledelserne på regionens fødesteder, en repræsentant fra pædiatrisk afdeling, en praksiskonsulent samt repræsentanter fra den kommunale sundhedspleje. Derudover har der været nedsat et Advisory Board, hvor interessenter og samarbejdspartnere har bidraget med input til fødeplanen. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj var formand for Advisory Board, og herforuden deltog formanden for sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt og Karin Friis Bach, næstformand for regionsrådet. Endelig har der den 16. november 2022 været afholdt et dialogmøde, hvor der gennem bred inddragelse og involvering af både interne og eksterne interessenter, borgere og politikere er indhentet input til den nye fødeplan. Dialogmødet bød på forskellige oplæg, borddrøftelser og en paneldebat. Bilag 3 indeholder en kort opsamling med hovedbudskaber fra dialogmødet. Et første udkast til fødeplanen blev præsenteret for sundhedsudvalget den 23. november 2022, hvor input blev indhentet og skrevet ind i høringsudkastet. Herunder er det tværsektorielle samarbejde flere steder forsøgt uddybet, og der er ligeledes fokus på god ammeopstart. Derudover er et muligt pilotprojekt mellem region og kommune/civilsamfundsorganisationer vedr. fælles fødselsforberedelse indskrevet i planen.

Region Hovedstadens vision for fødeplanen er, at: "Alle familier i Region Hovedstadens skal både før, under og efter fødslen opleve et trygt og sammenhængende forløb af høj kvalitet". Med afsæt i visionen er det ambitionen, at fødeplanen bidrager til tilbud af høj faglig kvalitet før, under og efter fødsel og herunder til sammenhængende fødselsforløb med gode overleveringer mellem sektorerne, så de kommende forældre føler sig trygge og forberedte på fødslen og den første tid som forældre. Samtidig er det hensigten, at fødeplanen bidrager til differentierede forløb og skaber plads til forskellighed. Mennesker har forskellige ønsker og behov – også når de bringer nye liv til verden. Derfor skal der være mulighed for at sammensætte og målrette tilbuddene, så de passer til den enkelte. Der er også fokus i fødeplanen på både internt i regionen og tværsektorielt at opspore og understøtte gravide og familier med særlige behov. Endelig er der i fødeplanen opmærksomhed på, at den gravide og partner skal inddrages i beslutninger om eget forløb, og at partneren skal inddrages under hele forløbet.

Fødeplanens høringsudkast indeholder kapitler vedr. tendenser på fødeområdet, beskrivelse af det tværsektorielle samarbejde med den kommunale sundhedspleje og almen praksis, regionens tilbud til kvinder og deres partner under graviditet, fødsel og barsel samt tværgående faktorer, som kan bidrage til at understøtte det gode forløb. 

Fødeplanen indeholder i kapitel 5 og 6 samlet set 16 indsatser (i særskilte bokse), der skal betragtes som nye udviklingstiltag eller tiltag, som skal udbredes i regionen med henblik på at styrke fødeområdet på både kort og lang sigt. Sundhedsudvalget har på flere møder drøftet og bidraget med input til indsatserne. Indsatserne vedrører bl.a. tidlig opsporing af gravide og familier med særlige behov, fødsels- og forældreforberedelse, barsel i hhv. hjemmet og på hospitalet, styrket rådgivning efter fødslen og tilbud til forældre, der mister et barn. Nogle af indsatserne i fødeplanen kan implementeres på kort sigt, mens andre indsatser kræver både større planlægning, omorganisering, mere personale og økonomi, og vil derfor skulle implementeres på længere sigt. 

KONSEKVENSER

Administrationen sender udkastet til fødeplanen i høring ved relevante interne og eksterne interessenter. Listen med høringsparter er vedlagt som bilag 4.

ØKONOMI

Region Hovedstaden forventer at afsætte over 200 mio. kr. til fødeområdet samt tilhørende gynækologi og pædiatri over de næste år i den såkaldte trappemodel til finansiering af det nye kvinde-barn center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Som en del af finansieringen indgår hovedparten af regionens midler vedr. "En god start på livet", hvor regeringen afsatte i alt 150 mio. kr. til en styrkelse af området. Regionen har reserveret 6,7 mio. kr. af finanslovsmidlerne til indsatsen vedr. 2 dages barselsophold eller hjemmebesøg til førstegangsfødende (jf. indsats 6 og 7), men der er ikke reserveret midler til yderligere varige og generelle kvalitetsløft. Der er i de 6,7 mio. kr. ikke reserveret midler til hjemmebesøg for flergangsfødende, så dette vil blive en merudgift. Der kan være særlige investeringer forbundet med flere af indsatserne i fødeplanen, bl.a. indsats 3, 6, 7 og 8. 

Der er mulighed for at anvende de "midlertidige" midler i trappemodellen frem mod etableringen af det nye kvinde-barn center i 2026. Midlerne kan anvendes til f.eks. etableringsudgifter eller andre ikke-varige udgifter. Men ovenstående medfører, at der skal findes yderligere finansiering til indsatser med varige udgifter. Dog skal det påpeges, at det generelle løft af området på 200 mio. kr. kan give mulighed for, at fødeafdelingerne løfter nye indsatser uden særskilt bevilling.

I forbindelse med implementering af fødeplanen, vil der skulle ses på, hvordan de enkelte indsatser skal realiseres, og hvad det vil kræve. 

Niels Koldkjær Formsgaard, chefkonsulent i Center for Økonomi, vil redegøre overordnet for økonomi på fødeområdet på sundhedsudvalgsmødet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen blev forelagt sundhedsudvalget den 17. januar 2023.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar og regionsrådet den 31. januar 2023.

Sundhedsudvalget vil få forelagt en revideret procesplan, herunder ny høringsproces, til godkendelse.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Charlotte Lund Mikkelsen 

JOURNALNUMMER

21058988

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan

Bilag 2: Bilag 2 Fødeplan Høringsversion

Bilag 3: Bilag 3 Opsamling på dialogmøde vedr. ny fødeplan (D10716237)

Bilag 4: Bilag 4 Høringsparter, Ny fødeplan for Region Hovedstaden (D10712404)

Bilag 5: Bilag 5 Politisk procesplan for ”Fødeplan for Region Hovedstaden” ver 22... (D10060679)

6. Øget tilskudsbehov til Movia i 2023

INDSTILLING

Administrationen indstiller at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at øget tilskud til Movia i 2023 finansieres via budgettet for Regional Udvikling

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag om tilføjelse af et indstillingspunkt 2 (bilag 2): 

• "at regionsrådet beder Movia om at udarbejde et forslag til, hvordan selskabets egne udgifter kan reduceres. Det kan bl.a. være udgifter indenfor administration, marketing og reklame." 

Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 15.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet.

Sagens indstillingspunkt 1 blev enstemmigt anbefalet.

Sagen inkl. ændringsforslag var herefter anbefalet.

BAGGRUND

Af Region Hovedstadens budget for 2023 fremgår det under bevillingsområdet Kollektiv trafik, at:

”På grund af den ekstraordinære usikkerhed om passagerindtægter og udgifter til især brændstof, har Movias bestyrelse besluttet at fravige princippet om budgetstabilitet mellem 1. og 2. behandlingen af Movias budget 2023. Hvis Movias budget ændrer sig væsentligt ved 2. behandlingen i december, vil administrationen indstille kompenserende tiltag.”

Movias bestyrelse har i december godkendt det endelige budget, som indebærer et øget tilskudsbehov fra Region Hovedstaden i 2023 på 37 mio. kr.

SAGSFREMSTILLING

Når Region Hovedstadens budget godkendes, indgår tilskuddet til Movia med udgangspunkt i 1. behandlingen af Movias budget. Under normale omstændigheder er der budgetstabilitet mellem 1. og 2. behandlingen, men da der for tiden er en større usikkerhed end vanligt både med hensyn til prisudvikling og indtægterne efter Covid-19, har Movias bestyrelse vurderet det nødvendigt at fravige dette princip i forbindelse med budgettet for 2023. 

Movia har på baggrund af Nationalbankens nyeste prognoser opjusteret budgettet ifm. 2. behandlingen, hvormed Region Hovedstadens udgifter til kollektiv trafik i 2023 er blevet 37 mio. kr. større end i det vedtagne budget 2023. Movias formandskab har udsendt vedhæftede orientering til borgmestre og regionsrådsformænd. Det øgede tilskudsbehov vil blive fordelt over året på de acontobetalinger, regionen betaler til Movia hver måned.

Administrationen anbefaler, at merudgiften til Movia afholdes via budgettet for Regional Udvikling med træk på det akkumulerede overskud, da køb af batteritog til Nærumbanen er blevet udskudt, mens forventningen til efterregulering til Movia i 2024 er nedjusteret med 10 mio. kr. Der er dermed opstået rum til at afholde det øgede tilskudsbehov, uden at det får betydning for planerne for håndtering af jordforurening.

Movia vurderer, at det ekstraordinært høje tilskudsbehov er et problem til og med 2023. I 2024 er forventningen på baggrund af Nationalbankens prognoser, at bidragene til Movia i faste priser vil falde med godt 200
mio. kr. i forhold til 2023, som følge af højere passagerindtægter, lavere forventede energiudgifter og bedre kontraktpriser i det seneste udbud af bustrafik, som har fuld effekt i 2024. Dermed forventes regionens tilskudsbehov fra 2024 og frem fortsat at være på niveau med overslagsårene i regionens vedtagne budget.

Forslag til handlemuligheder

Af brevet fra Movia fremgår det, at Movia arbejder for at reducere udgiftspresset i 2023 ved:

• Fremrykning af stigninger i takstindtægter, som normalt først ville komme i 2024.
• Øget låneadgang, så den enkelte kommune og region kan vælge, at finansieringen af merudgifterne fordeles over 2023, 2024, 2025 og eventuelt også 2026.
• Revurdering af à conto-betalinger, hvor der sker en revurdering af den økonomiske situation frem til juni 2023 med henblik på at kunne nedsætte kommuners og regioners à conto betalinger for 2. halvår 2023, hvis der er mulighed for det.
• Besparelser på bus- og lokalbanedriften, hvor de kommuner og regioner får mulighed for at gennemføre besparelser tidligere end det muliggøres i den ordinære trafikbestilling i oktober 2023 ved en supplerende trafikbestilling senest ultimo april 2023. Besparelserne vil kunne træde i kraft i sidste kvartal af 2023.

Takststigninger reguleres af takststigningsloftet, som fastsættes af Trafikstyrelsen med udgangspunkt i omkostningsindeks. De takststigninger, der netop er trådt i kraft i januar 2023 er fastlagt ud fra skøn lavet december 2021 og tager ikke højde for den prisudvikling, der har været i 2022. Med prisudviklingen i 2022 forventer Movia, at takststigningsloftet i 2024 vil være ca. 10 pct. Movia er sammen med de øvrige trafikselskaber i dialog med staten om at fremrykke takstreguleringen for 2024, så indtægter og udgifter igen kan flugte med hinanden. Administrationen har vurderet, at en takststigning på bare 5 pct. med effekt fra juli 2023 vil kunne bidrage med ca. 17 mio. kr. i yderligere indtægter til regionens tog og busser. 

Derudover vil der medio 2023 ske en pris- og lønregulering af regionernes økonomiaftale på baggrund af den prisudvikling, der er sket, siden aftalen blev indgået i juni 2022. I denne pl-regulering indgår indeks svarende til de indeks, Movias udgifter reguleres med. Det må derfor forventes, at reguleringen i nogen grad vil modsvare udgiftsstigningen hos Movia. I 2022 modtog Region Hovedstaden yderligere 33 mio. kr. som følge af prisregulering af økonomiaftalen vedr. Regional Udvikling. Beregningerne i denne sag er baseret på en skønnet pris- og lønregulering på 15 mio. kr. vedr. 2023.

Håndtering via det regionale udviklingsbudget

Med en forventning om en positiv pris- og lønregulering og muligheden for øgede indtægter som følge af en fremrykket takststigning, vil det være vanskeligt på nuværende tidspunkt at ramme det rigtige niveau for eventuelle besparelser. Samtidig vil der være en begrænset økonomisk effekt af besparelser i 2023, da de først vil træde i kraft i 4. kvartal. Der er derfor en risiko for at komme til at ’overspare’, særligt hvis udgiftsniveauet som forventet falder igen frem mod 2024. Det er derfor administrationens anbefaling, at der ikke planlægges besparelser som reaktion på det forhøjede tilskud til Movia i 2023.

Det ekstra tilskud til Movia i 2023 på 37 mio. kr. vil med ovenstående skøn for øgede indtægter (17 mio. kr.) og pris- og lønregulering (15 mio. kr.) ende med en forventet netto merudgift på 5 mio. kr. Dette beløb kan afholdes via det akkumulerede overskud (summen af tidligere års mindreforbrug) på området for Regional Udvikling, som forventes at udgøre ca. 100 mio. kr. i 2023. Medio 2023 vil effekten af pris- og lønregulering af økonomiaftalen samt muligheden for takststigninger være kendt, og dermed den faktiske merudgift og trækket på det akkumulerede overskud.

Anvendelse af det akkumulerede overskud

I forbindelse med indgåelse af budgetaftalen for 2023 blev anvendelse af det akkumulerede overskud drøftet. Heri indgik forventning om en efterregulering til Movia i 2024 vedr. 2022 på 30 mio. kr. Denne er efter aftalen med daværende transportminister i september om statslig Covid-19 kompensation nedjusteret til 20 mio. kr. Derudover indgik investering i ladeinfrastruktur til Nærumbanen på 5 mio. kr., som siden er bortfaldet, da det kommende udbud dels er udskudt, og dels forventes at inkludere denne investering. De øvrige elementer i aftalen om det akkumulerede overskud, herunder plan for jordforurening, er uændrede.

Budgettet til kollektiv trafik er fortsat under pres frem mod 2025, hvor letbanen i Ring 3 åbner og den endelige anlægsudgift er opgjort. Derfor vil der i det kommende år være fokus på, hvordan budgettet til den kollektive trafik kan tilpasses, så det kan rumme de nye udgifter.

KONSEKVENSER

Godkendes sagens indstilling, finansieres merudgiften til Movia via budgettet for Regional Udvikling med en forventning om, at den vil blive modsvaret af midtvejs pris- og lønregulering og en fremrykning af takststigninger. De budgetmæssige ændringer indarbejdes i 1. økonomirapport.

Administrationen indmelder ikke ønske til Movia om at gennemføre besparelser i 4. kvartal af 2023.

RISIKOVURDERING

Movias vurdering af den økonomiske udvikling og finansieringsbehovet er baseret på Nationalbankens prognoser. Hvis udviklingen ikke følger prognoserne, kan det regionale tilskud til Movia ændre sig i forhold til det i sagen beskrevne.

Nettomerudgiften på 5 mio. kr. er baseret på et skøn for midtvejs pris-og lønreguleringen, som først kendes endelig medio 2023, samt et skøn for effekten af en fremrykning af takstreguleringen, som endnu ikke er godkendt af transportministeren.

ØKONOMI

Merudgiften til Movia på 37 mio. kr. forventes i overvejende grad modsvaret af pris- og lønregulering af økonomiaftalen og fremrykning af takstreguleringen for 2024, med en samlet skønnet effekt på 32 mio. kr., som dermed efterlader en nettomerudgift på 5 mio. kr. Denne finansieres af det regionale udviklingsbudget via det akkumulerede overskud. 

Ændringerne indarbejdes i 1. økonomirapport for 2023.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22039573

Bilag

Bilag 1: Brev Movias økonomi for 2022 2023 og 2024, 151222

Bilag 2: Ændringsforslag fra Radikale Venstre (B) - Øget tilskudsbehov til Movia i 2023

7. Finansiering af øget brug af hjemmebesøg med læge mhp. aflastning af hospitalerne

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

• at godkende Akutberedskabet påbegynder opstart af supplerende ordning med op til 10 ekstra kørende læger fra 1813, der foretager hjemmebesøg 
• at godkende etablering og drift af ordningen i en periode på to måneder finansieres ved at reservere 6,5 mio.kr. fra budgetreserven indtil midlerne fra den kommende akutpakke udmøntes

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Anbefalet.

BAGGRUND

Nærværende sag beskriver det foreslåede pilotprojekt om flere hjemmebesøg med læge fra Akuttelefonen 1813. Det primære formål med ordningen er at sænke antallet af henvendelser i akutmodtagelsen og akutklinikker, og dermed aflaste hospitalerne ved et borgernært tilbud. Akutberedskabets forslag til pilotprojektet blev drøftet i hospitalsdirektørkredsen (HD) den 12. januar og i budgetforligskredsen den 16. januar, hvor der var opbakning til projektet. 

SAGSFREMSTILLING

Hospitalerne oplever et øget pres grundet mange isolationskrævende patienter med smitsomme sygdomme suppleret af mangel på personale. Det er i HD-kredsen den 5. januar blevet forespurgt om, hvorvidt Akutberedskabet kan øge kapaciteten i den præhospitale visitation (PHV) mhp. at forebygge indlæggelser. Akutberedskabet har derpå foreslået i tillæg hertil at give borgerne et nært akut tilbud ved øget brug af hjemmebesøg med læge fra 1813.

Organisering og geografisk dækning

Akutberedskabet vil kunne etablere et pilotprojekt, der indebærer en skalerbar ordning, hvor op til 10 kørende læger kan tage på hjemmebesøg hos borgere i regionen. Der er tale om op til 10 ekstra læger hver dag til hjemmebesøg, og funktionen er således et supplement til det eksisterende tilbud om hjemmebesøg. Lægerne i ordningen vil blive aflønnet jf. den gældende aftale om lægers arbejde i regionens akuthjælp indgået med YL/FAS. Der lægges op til, at en til to læger vil køre ud fra Nordsjællands Hospital mhp. at dække den nordlige del af regionen, mens de resterende læger vil køre ud fra Akutberedskabet i Ballerup og dække resten af regionen. Tilbuddet dækker i første omgang ikke Bornholm. 

Akutberedskabet står for at stille med op til 10 egnede læger inkl. udstyr samt en dispatcher i vagtcentralen, der skal koordinere de kørende lægers ture. Lægernes udstyr er det samme som i den nuværende ordning med hjemmebesøg fra 1813, og omfatter en computer med relevant software og to telefoner. Lægerne i ordningen vil være på mellemvagtsniveau, hvorfor der vil være behov for en bagvagtsfunktion for de kørende læger. Akutberedskabet foreslår, at bagvagtsfunktionen fungerer ved, at de kørende læger kan rådføre sig med en bagvagt fra akutmodtagelsen på det hospital, patienten ellers ville være blevet henvist til. Den konkrete implementering vil ske sammen med hospitalerne.

Befordring af lægerne i ordningen

Akutberedskabet har været i dialog med Center for Ejendomme mhp. befordringsløsning fx ved regionens biler til afhentning af blodprøver mv., idet lægebefordringen sker udenfor almindelig arbejdstid. Hvis denne måde viser sig fordelagtig, vil befordringen etableres i pilotprojektet. Ved behov for yderligere befordring det Center for Ejendomme kan stille til rådighed, tilkøbes ekstra taxaberedskaber ved den eksisterende aftale for lægevagtskørsel.  

Tidsrum, projektperiode og skaleringsmuligheder

Tilbuddet vil blive etableret i tidsrummet fra kl. 17 til 01 alle hverdage og kl. 12 til 20 i weekenden. Tidsrummet er lagt ift. de typiske spidsbelastningsperioder på 1813. Lægerne vil således have vagter af otte timers varighed.

Tilbuddet etableres som udgangspunkt for en periode på to måneder. Akutberedskabet har som intention at kunne påbegynde opstart af tilbuddet ca. en uge efter beslutning. Ordningen kan skaleres løbende op til maksimalt 10 kørende læger. Implementering af pilotprojektet vil blive drøftet i Driftsgruppen for Akuthjælpen for voksenområdet. Skaleringen sker ift. det observerede behov.

Målgruppe og henvisningskriterier

Visitationen til hjemmebesøg med læge vil foregå som på nuværende tidspunkt, dvs. gennem Akuttelefonen 1813. Målgruppen for hjemmebesøg i nærværende tilbud er patienter, som ellers ville være blevet henvist til fysisk besøg på en akutmodtagelse eller akutklinik enten i det nuværende vurderingsspor eller behandlerspor-sygdom (lægevagtsspor). PHV-enhederne vil også kunne visitere til et hjemmebesøg med læge i tilfælde, hvor paramedicineren finder denne respons mest hensigtsmæssigt.

Data fra 1813 viser, at der i dag henvises ca. 250 patienter til ovenstående spor på hverdage og ca. 500 patienter i weekender/helligdage. Mere end 30 pct. af henvisningerne udgøres af børn mellem 0 og 10 år.

Antal hjemmebesøg pr. dag

Antal hjemmebesøg pr. dag i den nuværende ordning 

Lægerne ved 1813 allokeret til hjemmebesøg i den nuværende ordning har som udgangspunkt 8 timers vagter. I hverdagene er vagttidspunkterne fra 17-01 og i weekenderne fra 12-20. De håndterer både hjemmebesøg til syge borgere, og er ansvarlige for ligsyn. Et hjemmebesøg tager ca. 51 minutter, og i løbet af en 8 timers vagt har lægen ca. en time, som anvendes på andet end opgaver. Dermed vil lægen kunne nå ca. 8 hjemmebesøg ud af de 7 timers tilgængelig vagttid. 

Akutberedskabets forventning i antal hjemmebesøg i den supplerende ordning

Med afsæt i ovenstående forudsætninger, er det Akutberedskabets vurdering, at hver læge i ordningen vil kunne foretage mellem ca. 7 og 9 hjemmebesøg på en vagt. Ved fuld skalering til 10 kørende læger er det således mellem ca. 70 og 90 hjemmebesøg pr. dag i den supplerende ordning.

Evaluering af pilotprojektet

Ordningen er et vintertiltag. Evaluering af ordningen vil indgå i en bredere drøftelse af akutstrukturen på tværs af kommuner og regioner – herunder, hvad aflaster mest inde på hospitalerne. Det vil bl.a. blive undersøgt hvor stor en andel af de udførte hjemmebesøg, der kan forebygge en senere henvendelse til en akutmodtagelse/akutklinik.

KONSEKVENSER

Der er behov for, at de kørende læger kan rådføre sig med en bagvagt på det hospital, patienten ellers ville være blevet henvist til. Eftersom HD-kredsen er positiv indstillet overfor Akutberedskabets forslag, stiller hospitalerne med en bagvagt. Siden det er ”nye læger”, er forventningen, at ordningen ikke går ud over svartiden i 1813.

RISIKOVURDERING

Opstart og den løbende opskalering påvirkes af mulighederne for befordring og bemanding af ordningen.

Akutberedskabet drøfter bagvagtsfunktionen med driftsgruppen for akuthjælpen den 23. januar. Initiativet vil ikke resultere i merudgifter for hospitalerne, men at det derimod vil aflaste hospitalernes akutmodtagelser og frigøre ressourcer til andre patienter. 

ØKONOMI

Etablering af ordningen med en to måneders afprøvning forudsætter finansiering. Det bemærkes, at estimatet for lægernes løn er beregnet med afsæt i timeløn for læger jf. aftalen med YL/FAS for lægers arbejde i Akuthjælpen i Region Hovedstaden. Dette er den aftale alle læger i regionens akuthjælp arbejder under. Da der er taget udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning for lægernes timeløn (1.000 kr./time), præsenteres de forventede lønudgifter som et interval. Foruden løn til læger er der udgifter til en ekstra dispatcher på op mod 0,15 mio.kr. i vagtcentralen, som vil indgå i koordineringen af hjemmebesøg med de kørende læger i projektet. 

Beregning af udgifter til befordring tager afsæt i den nuværende aftale, men for at opveje for usikkerhed omkring leverandør præsenteres de forventede udgifter som et interval.

• Udgifterne til aflønning af læger samt én dispatcher ligger i intervallet 4,9-5,2 mio. kr. for perioden.
• Udgifter til befordring taxa/via Center for Ejendommer ligger i intervallet 1,1-1,5 mio. kr.

Administrationen anbefaler at reservere 6,5 mio.kr. fra budgetreserven indtil midlerne fra den kommende akutpakke udmøntes. I tilfælde af, at midlerne er bundet op til initiativer, der ikke gør det muligt at finansiere ordningen, foreslås finansiering ved midtvejsforhandling med regeringen. Alternativ findes midler fra reserven på 100 mio.kr.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar og regionsrådet den 31. januar 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/ Lars Æbeløe- Knudsen 

JOURNALNUMMER

23003581

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Notat om pilotprojekt for øget brug af kørende læger fra 1813

8. Tidsplan for budgetproces 2024 - 2027

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at forslaget til den overordnede tidsplan for udarbejdelse af budgetforslag 2024-27 godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Godkendt, idet Forskningsudvalget får mulighed for at prioritere to forslag til budgettet.

BAGGRUND

Med denne sag forelægges forslag til den overordnede proces for budgetlægningen 2024-27 under hensyn til tidsfrister og krav i regionsloven. Formålet er bl.a. at beskrive det forberedende arbejde på de politiske og administrative niveauer frem til forelæggelsen af budgetforslaget i august 2023.

Det fremgår af lovningen, at forretningsudvalget senest 15. august 2023 skal fremlægge forslag til budget 2024-27. Forslag til budget skal behandles to gange i regionsrådet. Førstebehandlingen skal foretages senest 24. august 2023, og andenbehandling skal foretages senest 1. oktober.

SAGSFREMSTILLING

Den politiske proces for budgetlægningen

Forretningsudvalget

På mødet d. 24. januar drøftes tidsplan og den overordnede tilrettelæggelse af budgetprocessen.

På mødet 7. marts vil der blive forelagt en sag angående de stående udvalgs bidrag til budgetprocessen 2024-2027.

På mødet i april forelægges vurderingen af de økonomiske rammer for det kommende budgetår (2024). Vurderingen baseres på regnskabet for 2022 samt den første økonomirapport for 2023. På den baggrund afholdes også regionsrådets budgetseminar. På budgetseminaret vil der være mulighed for at drøfte en række politiske temaer i relation til budgetlægningen.

I juni, når økonomiaftalen foreligger, bliver de økonomiske udfordring for regionen fastlagt. I den forbindelse vil forretningsudvalget skulle tage stilling til, hvordan der kan opnås balance i den regionale økonomi i 2024. 

De stående udvalg

De stående udvalg inddrages i budgetprocessen på de områder, de har ansvaret for. Hensigten er at sikre, at udvalgene bliver inddraget i prioriteringen at forslag til budgetinitiativer samt at sikre, at de nye forslag er forankrede i udvalgene. Processen i udvalgene skal lede frem til, at udvalgene fremsender forslag til budgetinitiativer. Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder, men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for udvalgets område.

Forretningsudvalget kan påtage sig at udarbejde forslag på udvalgenes ressortområder, fx hvis der er tale om særligt væsentlige eller strategiske områder.

Der vil den 31. januar 2023 blive afholdt et evalueringsmøde mellem udvalgenes formandskaber samt gruppeformænd på baggrund af erfaringer fra budgetprocessen 2023. Formålet er at tilrettelægge budgetprocessen for udvalgene. På baggrund af drøftelserne på mødet vil der blive forelagt en sag på forretningsudvalgets møde i marts med beskrivelse af rammerne for de stående udvalgs arbejde.

I løbet af foråret vil der være mulighed for drøftelser i udvalgene i maj og juni måned med henblik på at aflevere bidrag til budgetlægningen senest d. 22. juni 2023. Bidragene vil indgå i materialet til de politiske forhandlinger i august og september.

Dertil vil der, i lighed med de senere år, være et tæt samarbejde med det regionale MED-udvalg, RMU, igennem budgetprocessen, bl.a. ved RMU's deltagelse på årets to budgetseminarer.

Udarbejdelse af budgetforslag

Efter der i juni måned er indgået aftale om regionernes økonomi mellem regeringen og Danske Regioner, bliver regionsrådet orienteret om resultatet. Budgetprocessen kan evt. justeres på den baggrund. Herefter fremlægges budgetforslaget til førstebehandling i august. Forslaget præsenteres for regionsrådet på et budgetseminar, hvor der også vil være mulighed for at drøfte de stående udvalgs forslag nærmere. RMU deltager også på dette seminar.

Budgetforslaget fremsendes herefter til direktionerne og det regionale MED-udvalg, RMU. Regionsrådet har mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedr. budgetlægningen til administrationen. Spørgsmål og administrationens svar udsendes til alle regionsrådets medlemmer og offentliggøres.

Budgetforhandlinger

Efter førstebehandlingen indkalder regionsrådsformanden til forhandlinger. Forhandlingerne forventes afsluttet ved 3. behandling 11. september 2023, så budgettet kan andenbehandles i forretningsudvalget 20. september 2023.

Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.

Regionsrådet andenbehandler budgettet på mødet d. 26. september 2023.

Overordnet tidsplan for behandling af budgettet

På baggrund af ovennævnte krav til budgetlægningen og mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd foreslås følgende overordnede tidsplan for behandling af budgettet:

• Den 22. juni 2023 - frist for indmelding fra stående udvalg og forretningsudvalg med bidrag til budgetlægningen,
• Den 15. august 2023 - førstebehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget,
• Den 17.-18. august 2023 - budgetseminar for regionsrådet,
• Den 22. august 2023 - førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet,
• Den 25. august 2023 - frist for fremsættelse af budgetspørgsmål,
• Ultimo august, primo september - budgetforhandlinger,
• Den 19. september 2023 - andenbehandling i forretningsudvalget,
• Den 21. september 2023, kl. 12 - frist for fremsættelse af ændringsforslag,
• Den 26. september 2023 - andenbehandling i regionsrådet.

KONSEKVENSER

Administrationen vil fortsætte forberedelserne af budget 2024-27, jf. den præsenterede overordnede tidsplan.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Jakob Salfelt

JOURNALNUMMER

23000423

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Tidsplan for budgetlægningen 2024-27

9. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om regionernes styring af vedligeholdelse af sygehusbygninger

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende udtalelse fra regionsrådet til ministerredegørelsen i forbindelse med beretningen om regionernes styring af vedligeholdelse af sygehusbygninger.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Anbefalet, idet forretningsudvalget ønsker en præcisering af de økonomiske udfordringer i forhold til regionens samlede bygningsmasse tilføjet udtalelsen til Sundhedsministeriet.

BAGGRUND

Rigsrevisionen tog i december 2021 initiativ til en tværgående undersøgelse med henblik på at vurdere, om regionernes vedligeholdelsesindsats af deres sygehusbygninger har været tilfredsstillende.

Rigsrevisionen afgav herefter beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 6/2022). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde den 14. november 2022, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. 

Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelse er vedlagt som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 6/2023 om regionernes styring af vedligeholdelse af sygehusbygninger blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til jf. rigsrevisorloven § 18, stk. 2.

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

Regionsrådet blev den 14. november 2022 orienteret pr. e-mail om beretningen og om administrationens bemærkninger hertil.

Udkastet til udtalelse fremhæver de overvejelser og initiativer, som Rigsrevisionens beretning har givet anledning til.

Statsrevisorernes bemærkninger

Beretningens konklusion og Statsrevisorernes bemærkninger er møntet på regionerne generelt. Rigsrevisionen konkluderer, at ”Region Hovedstaden har en tilfredsstillende styring af opgaven med vedligeholdelse af deres sygehusbygninger”.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Sundhedsministeriet.

ØKONOMI

Tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Signe Birch Müller

JOURNALNUMMER

21067164

Bilag

Bilag 1: Udkast til udtalelse til SUM om beretning om regionernes styring af vedligehold af sygehusbygninger

Bilag 2: Beretning om regionernes styring af vedligeholdelse af sygehusbyninger

10. Lukket punkt.

11. Lukket punkt.

12. Tilkobling af Bodil Eskesen Centret til Rigshospitalet Glostrup

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

1. at godkende nærværende anlægsprojekt om at tilkoble Bodil Eskesen Centret til Rigshospitalet Glostrup.
2. at godkende, at udgifter til byggeprojektet svarende til 15,4 mio. kr. afholdes af Rigshospitalet.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Anbefalet.

BAGGRUND

Formålet med byggeprojektet er at tilkoble det eksisterende hospital - Rigshospitalet Glostrup - til det nybyggede Neurorehabiliteringshus, der officielt er navngivet Bodil Eskesen Centret. Byggeprojektet forventes afsluttet i 4. kvartal 2022 med henblik på ibrugtagning i 2. kvartal 2023. 

SAGSFREMSTILLING

Om  Bodil Eskesen Centret
Bodil Eskesen Centret skal skabe rammerne for den bedste pleje, behandling og genoptræning af patienter med skade på hjerne og i rygmarv fra hele Østdanmark, herunder også Grønland og Færøerne. Der etableres 25.000 m2 med 125 sengestuer med eget bad og toilet, ambulatorier, multihal og træningsbassin. Derudover etableres også et familiehus til pårørende, der kommer langvejs fra. Byggeriet forventes at tages i brug af medarbejdere og patienter i maj 2023 og har et samlet budget på cirka 1,0 mia. kr.

Projektbeskrivelse
De gennemførte ombygninger har til formål at tilkoble det nybyggede Bodil Eskesen Center til det eksisterende hospital. Arbejdet har blandt andet omfattet:

• Klargøring af tre forskellige adgangsveje fra det eksisterende hospital til Bodil Eskesen Centret. 
• Etablering af flugtvejsinstallationer
• Udskiftning af døre i forhold til brandsikring
• Nedlæggelse af undersøgelsesstue og klargøring af adgangsveje
• Planlægning af hovedfærdselsåre til logistik
• Installationer i forhold til forsyning, adgangskontrol mv.  

Arbejdet er gennemført successivt gennem en længere periode og har bestået af en række forskellige delelementer, der er fordyret pga. de seneste års prisstigninger. Der har ikke fra starten af processen været opmærksomhed på, at de forskellige delelementer samlet set vil overstige 10 mio. kr., og at sagen derfor oprindeligt burde være forelagt forretningsudvalget og regionsrådet inden påbegyndelse af arbejdet. 

Størstedelen af byggearbejderne, der i alt har beløbet sig til 15,4 mio. kr., er afsluttet ved udgangen af 2022.

KONSEKVENSER

Når bygningsarbejderne er afsluttet, vil der være de nødvendige adgangsveje og forsyningskilder mellem det eksisterende hospital og Bodil Eskesen Centeret. 

RISIKOVURDERING

Der vurderes ikke at være risici forbundet med projektet.

ØKONOMI

Bevilling til byggeprojektet finansieres af Rigshospitale og de bevillingstekniske konsekvenser præciseres nedenfor.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Bevillingssagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Michael Langgaard Nielsen

JOURNALNUMMER

22073369

13. Nyt trykkammerkompleks på Rigshospitalet Blegdamsvej

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 

1. at der meddeles en forhøjelse af den eksisterende investeringsbevilling til om- og tilbygning i forbindelse med etablering af de nye trykkammerfaciliteter på Rigshospitalet.
2. at forhøjelsen af investeringsbevillingen finansieres ved udmøntning af den centrale reserve på investeringsbudgettet for 2023.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 22. oktober 2019 en samlet økonomi på 70 mio. kr. til ombygning og indkøb af apparatur – heraf 35 mio. kr. fra en privat donation og en regional investeringsbevilling på 35 mio. kr. finansieret ved leasing. Regionen finansierer selv indkøb og installation af trykkamre gennem leasing, mens fondsdonationen går til finansiering af de nødvendige om- og tilbygninger samt installationer på Rigshospitalet. 

Etableringen af det nye kompleks har blandt andet afventet, at der blev frigjort plads på grunden. Dette har været gennemført som en del en samlet helhedsplan for Rigshospitalet. Siden det oprindelige projekt blev udarbejdet, er markedspriserne steget markant, så der nu er behov for en yderligere bevilling til om- og tilbygning af trykkammeranlægget på Rigshospitalet, jf. fortroligt bilag 1. 

Sagen præsenteres i en åben og lukket del. Sagens økonomiske del præsenteres i bilag 1, der er fortroligt af hensyn til regionens forhandlinger om udførelse af om- og tilbygningen.

SAGSFREMSTILLING

Rigshospitalets trykkammerfunktion

Rigshospitalet har landets eneste multikammerinstallation med kapacitet til at behandle akutte og intensivt behandlingskrævende patienter. Rigshospitalets trykkammerfunktion har således både en  regional og national funktion for akutte behandlinger, herunder særligt behandling af dykkersyge, hvor Rigshospitalet også servicerer forsvaret i akutte situationer såvel som civile erhvervsdykkere samt bore- og tunnelarbejdere. Rigshospitalets trykkammer indgår derfor i det nationale SAR-beredskab.

Behovet for nye trykkammerfaciliteter

Der gennemføres for tiden ca. 3.500 - 4.000 planlagte og 4 - 500 akutte trykkammerbehandlinger årligt. På den elektive side bruges trykkammerbehandling i forhold til:

• Patienter med følgevirkninger efter stråleterapi.
• Patienter med komplicerede sår, der opstår som følge af iltmangel i hud og underliggende væv, der heler dårligt. Eksempelvis ben- og fodsår, hvor der ellers ville være risiko for amputation.
• Patienter med komplicerede knoglebrud med risiko for infektioner og amputationer.

Akutte patienter udgøres bl.a. af:

• Patienter med livstruende infektioner (”kødædende bakterier”) eller komplicerede svampeinfektioner hos patienter med svækket immunforsvar.
• Patienter med dykkersyge.
• Patienter med forgiftninger, som typisk følger efter ulykker og brand.

Formålet med at behandle patienter i trykkammer er blandt andet, at der kommer mere ilt til det beskadigede område, at der dannes nye blodkar, og at der genskabes et normalt væv. 

Som det fremgår af regionsrådets beslutning fra 2019, er det nuværende trykkammer forældet og nedslidt, og kapaciteten svarer ikke til det aktuelle behov. Der er kun én behandlersektion, hvilket betyder, at ambulante patienters behandlingsforløb ofte må aflyses på grund af akutte patienter. Det nuværende trykkammer er 25 år gammelt. Udgifterne til vedligehold er stigende, og det er særdeles vanskeligt at få reservedele. 

Rigshospitalets trykkammerenhed udfører kliniske forskningsprojekter. Private donationer er givet til forskning i det nye trykkammeranlæg, der ikke kan udføres med det nuværende trykkammeranlægs begrænsninger.

Etablering af det nye trykkammeranlæg

Der er behov for, at det nye trykkammeranlæg er væsentligt større end det nuværende trykkammer for at have den nødvendige kapacitet og leve op til nutidens standarder. Det nye trykkammerkompleks vil bestå af to kamre med tilhørende overvågning for at kunne behandle planlagte og akutte patienter samtidig. 

Byggeriet af selve trykkamrene følger tidsplanen, der er aftalt med kontraktvinderen HYPCOM, og stålkonstruktionen forventes færdiggjort primo 2023. Byggeriet af selve trykkammeret, der udføres af HYPCOM i Finland, holder tidsplanen. 

Udfordret marked for byggeri og behov for prisregulering

Siden det oprindelige projekt blev udarbejdet, har markedsudviklingen betydet stigende priser og dermed en fordyrelse af projektet. Regionens byggeprojekter påvirkes af den generelle prisudvikling og leveringsudfordringer inden for byggebranchen. Markedet for byggeri er i disse år under massivt økonomisk pres, primært afledt af situationen som følge af Covid19 og Ukrainekrigen.

Siden regionsrådet godkendte etablering af det nye trykkammeranlæg, er der ikke foretaget en prisregulering af projektet. Der er derfor behov for at prisregulere projektet i henhold til udviklingen på det generelle byggemarked.

Tidsplan for projektet

Der er indgået kontrakt med en leverandør angående levering af apparatur. Hvad angår om- og tilbygningen, har Regionens Strategiske Partnerskab beregnet, at entreprisen ikke kan gennemføres inden for den i 2019 fastsatte økonomiske ramme, uden at denne korrigeres for den markedsmæssige udvikling. Såfremt sagens indstillinger tiltrædes, skal der forhandles en endelig pris med Det Strategiske Partnerskab.

Pt. klargøres området med henblik på at kunne opføre trykkammerkomplekset. Byggeri og installation af apparatur forventes at kunne færdiggøres ved udgangen af 4. kvartal 2023, hvis sagens indstillinger tiltrædes. 

KONSEKVENSER

Hvis sagens indstillingspunkter tiltrædes, iværksættes det videre arbejde med om- og tilbygning omgående således, at selve trykkammeret kan indbygges fra medio 2023. 

RISIKOVURDERING

I det nuværende marked for byggeri er der fortsat en risiko forbundet med stigende markedspriser. Administrationen forsøger at tage højde for dette ved den konkrete projektering og planlægning.  

ØKONOMI

Såfremt sagens indstillingspunkter tiltrædes, forhøjes den eksisterende investeringsbevilling. Forhøjelsen finansieres af den i Budget 2023 afsatte reserve på 50 mio. kr. til håndtering af budgetudfordringer og akut opståede behov. Projektets økonomi er beskrevet i fortroligt bilag. 

Rigshospitalet vil fortsat skulle afholde samtlige merudgifter forbundet med den efterfølgende drift af de nye og større trykkammerfaciliteter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Michael Langaard Nielsen

JOURNALNUMMER

23001953

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

14. Orientering om 1813 kommunikationskampagne

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at tage orientering om 1813-kommunikationskampagne til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Taget til efterretning.

BAGGRUND

I forlængelse af Akuttelefonen 1813’s udfordringer med at overholde de politiske servicemål for svartider gav forretningsudvalget den 25. januar 2022 en intern taskforce til opgave at udarbejde en konkret plan for, hvordan svartiderne kan nedbringes og driften robustgøres.

Med denne sag orienteres om kampagneindsats om at nedbringe ikke-relevante 1813-opkald.

På mødet vil direktør i Center for Politik og Kommunikation Marie Kruse orientere om kampagnen og vise filmen. 

SAGSFREMSTILLING

Taskforcen har defineret en række anbefalinger, hvoraf en af anbefalingerne fokuserer på at skærpe kerneopgaven: at levere hurtig og effektiv sundhedsfaglig rådgivning og visitation ved akut opstået eller forværret sygdom og skader i vagttid. 

Taskforcen identificerer i den forbindelse et behov for at tydeliggøre kerneopgaven med en indsats, der retter sig både mod borgerne og medarbejderne: ”Alle borgere skal behandles respektfuldt og mødes med forståelse for deres bekymringer, men medarbejdernes tid skal anvendes der, hvor behovet er størst – ligesom det sker i alle øvrige dele af sundhedsvæsenet”. Kampagnen skal bidrage til at skærpe borgernes forståelse for, hvornår det er relevant at ringe 1813. Der er i den forbindelse fokus på ikke at forvirre eller ”skræmme” borgere med akutte problemer fra at bruge 1813.

På baggrund af taskforcens anbefaling er der udviklet en massemedieret borgerrettet kampagne, der lanceres på relevante platforme den 25. januar 2023. 

Registrering af ikke-relevante opkald til 1813 i perioden den 8. til 15. december 2022 viste, at mere end hvert tredje opkald til 1813 ikke var relevant/akut. Kampagnens målsætning er at nedbringe antallet af ikke-relevante opkald. 

Kampagnen evalueres ultimo februar 2023 ved hjælp af en før- og eftermåling, ligesom den nævnte registrering af ikke-relevante opkald til 1813 gentages i forlængelse af kampagneindsatsen. Forretningsudvalget orienteres om evalueringen.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen er orienteringen om kommunikationskampagnen taget til efterretning.

ØKONOMI

Det samlede budget for kampagnen fordeler sig som følger:

• Medieindrykninger: 1.000.000 kr.
• Kreativ udvikling og eksekvering: 1.500.000 kr. 

I kampagnesammenhæng er der tale om et relativt beskedent beløb. Budskaberne kan derfor med stor fordel også gentages på et senere tidspunkt for at maksimere effekten over tid.

Kampagnen dækkes ekstraordinært af koncerncentrenes budgetter og tilvejebringes i forbindelse med 1. økonomirapport 2023.

KOMMUNIKATION

Administrationen vil i kampagneperioden orientere regionsrådet om opslag på sociale medier om kampagnen. Regionsrådsmedlemmerne opfordres til at dele budskaber og tage del i kampagnedebatten.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Charlotte Skaaning Larsen

JOURNALNUMMER

22007023

15. Rammer for Region Hovedstadens deltagelse på Folkemødet i indeværende valgperiode 2022-2025

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

• at godkende regionsrådets deltagelse i Bornholms Folkemøde i indeværende valgperiode (2022-2025) og rammerne herfor.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Sagen blev udsat.

BAGGRUND

Regionsrådets deltagelse i Bornholms Folkemøde i indeværende valgperiode skal med denne sag godkendes, herunder rammerne for deltagelsen.

Gruppeformandskredsen har forud for sagens forelæggelse drøftet rammerne, som afspejles nedenfor.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har været repræsenteret i Folkemødet på Bornholm i alle de år, det har eksisteret, og regionsrådet ønsker fortsat at støtte op om Folkemødet, hvor borgere, politikere og organisationer samles til demokratiske debatter, og som desuden afholdes i Region Hovedstadens geografiske område. Dog er der en opmærksomhed på de voldsomt stigende priser på overnatningsmuligheder, som, hvis det fortsætter, kan gøre det svært efterhånden at definere mødet som et folkemøde. Regionsrådet har sammen med de øvrige regioner igennem Danske Regioner derfor rettet henvendelse til Foreningen Folkemødet herom.

Det har hidtil været gældende, at regionsrådsmedlemmer kan deltage i Folkemødet og få dækket omkostninger ved transport, overnatning og fraværsgodtgørelse (diæter) fra politikerkontoen. I 2022 deltog Region Hovedstaden med i alt 24 regionsrådsmedlemmer, hvilket udgiftsmæssigt (inklusive udgifter til administrationens deltagelse) beløb sig til ca. 375.000 kr. (excl.moms).

Følgende model foreslås for deltagelse i Folkemødet i perioden 2023-2025:

• Alle regionsrådets medlemmer kan hvert år i valgperioden deltage i Folkemødet på Bornholm, herunder efter nærmere regler få godtgjort udgifter til transport, ophold og forplejning mv., når regionsrådet med nærværende sag har besluttet det, jf. § 16, stk. 10 og 11, der også gælder for regionerne.
• Regionsrådsmedlemmet kan tage egenbetalt ledsager med.
• Regionsrådsmedlemmer kan deltage i det tidsrum, der ønskes - fx en enkelt dag eller alle de dage, folkemødet foregår - men kun i den periode Folkemødet varer.
• Regionen forestår en fælles middag.
• Regionsrådsmedlemmer tilbydes overnatning, så vidt det er muligt i Allinge, eller i nærheden af Allinge.
• Administrationen begrænser sin deltagelse.
• Det skal så vidt muligt overvejes CO2- aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform.
• For så vidt angår transport opfordres i høj grad til, at den enkelte som udgangspunkt vælger bustransport. Dette for at begrænse udgifterne til Folkemødet, nu hvor udgifterne til overnatning er steget væsentligt. Bus er væsentligt billigere end fly, men færgen udleder mere CO2 end fly. Det vil derfor klimamæssigt være bedre at flyve, men ved fællestransport opnås trods alt også en klimabesparelse, frem for egen transport i bil og taxa. Desuden opfordres til generelt at arrangere samkørsel, og om muligt undgå taxa. Administrationen vil desuden bistå med at arrangere fællestransport ved behov.

Bornholms Folkemøde er i 2023 torsdag den 15. juni til lørdag den 17. juni.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen er deltagelse på Bornholms Folkemøde og rammerne herfor godkendt.

ØKONOMI

Udgifterne til Region Hovedstadens deltagelse på Bornholms Folkemøde vil tages fra politikerkontoen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023, og regionsrådet den 31. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Jens Wibeck-Nilsson

JOURNALNUMMER

23002701

16. Program for studietur til London for Visionsgruppen for Fremtidens Rigshospital

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

1. at program for studietur til London i maj 2023 for Visionsgruppen for Fremtidens Rigshospital godkendes
2. at den økonomiske ramme på 140.000 kr. ekskl. klimakompensation for flyrejserne godkendes

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Anbefalet.

BAGGRUND

Som en del af arbejdet med en ny vision for fremtidens Rigshospital planlægges en studietur til London d. 24.-26. maj 2023 for den politisk nedsatte visionsgruppe, der indgår i arbejdet med en ny vision. Studieturen skal med besøg på forskellige hospitaler i London bidrage med et internationalt perspektiv på og inspiration til arbejdet med Fremtidens Rigshospital, og med denne sag forelægges program og økonomiske ramme for studieturen med henblik på godkendelse.

SAGSFREMSTILLING

Arbejdet med en ny vision for Fremtidens Rigshospital er funderet i målsætninger om, at Rigshospitalet:

• Er garant for det menneskelige sundhedsvæsen, hvor patienten er tryg og medinddraget
• Er internationalt førende til gavn for hele det danske sundhedsvæsen
• Samarbejder om at sikre den højeste kvalitet og de bedste patientforløb
• Sikrer topkvalificerede medarbejdere og ledere, der trives og er med til at forme fremtiden

Visionsgruppen har i løbet af 2022 deltaget i en række aktiviteter, der har haft til formål at tilvejebringe et solidt vidensgrundlag, der kvalificerer den politiske retning for Fremtidens Rigshospital. Som led i denne proces er det besluttet at gennemføre et studiebesøg til udlandet med det formål at indhente viden og international inspiration til det videre arbejde med at omsætte visionen for Fremtidens Rigshospital.

Der vurderes ikke at være en enkelt destination, som vil kunne inspirere bredt til arbejdet på Rigshospitalet. London er valgt som destination, da det engelske sundhedsvæsen i mange år har arbejdet målrettet med løsninger på store velfærdspolitiske problemstillinger, og hospitalerne i London er generelt af et højt internationalt fagligt niveau. Desuden er det engelske sundhedsvæsen optaget af digital forbundethed, anvendelse af ny teknologi samt individuelt og skræddersyet patientperspektiv.

Program for studietur
Studiebesøget vil forløbe over tre dage i perioden den 24.-26. maj 2023 og er sammensat af nedenstående hovedaktiviteter. Det endelige faglige indhold under hver hovedaktivitet afventer nærmere dialog og afklaring med ambassaden og de pågældende hospitaler. Dette vil ske, når programoplæg og budget er godkendt. 

Dag 1: Onsdag den 24. maj 2023

• Ankomst til London (Formiddag)
• Besøg på Den Kongelige Danske Ambassade i London.
  Formål: At få indblik i det engelske sundhedsvæsen, og særligt hvordan de engelske sundhedsmyndigheder bidrager til at understøtte hospitalernes omstilling til fremtidens sundhedsvæsen. De engelske sundhedsmyndigheder har udarbejdet en 10-års plan for det engelske sundhedsvæsen for at imødekomme store velfærdspolitiske problemstillinger. Planen indebærer blandt andet investeringer i avancerede behandlinger og brug af den nyeste teknologi fx digitale konsultationer mv.

Dag 2: Torsdag den 25. maj 2023 

• Besøg på King´s College.
• Besøg på Guy´s and St. Thomas´.
  Formål:  Både King´s College og Guy´s and St. Thomas´ har arbejdet målrettet med implementering af digitale og virtuelle teknologier inden for en lang række behandlingsområder, der kan integreres i den kliniske praksis og bidrage til digital forbundethed med patienterne. Projekterne kan give viden og inspiration til, hvordan de to store udenlandske hospitaler arbejder med implementering af ny teknologi.

Dag 3: Fredag den 26. maj 2023

• Besøg på Cleveland Clinic London.
  Formål: At få viden om, hvordan et nybygget hospital i en stor europæisk hovedstad har forberedt sig på omstilling til fremtidens behandling, og hvordan Cleveland Clinic har transformeret deres hospitalskoncept til at understøtte fremtidens patientbehov. Cleveland Clinic London er en del af Cleveland Clinic sundhedsudbyder, der driver mange hospitaler i USA, og som har som ét af sine fokusområder at skabe et patientcentreret sundhedssystem. Cleveland Clinic London hospital åbnede i foråret 2022.
• Hjemrejse til København (Eftermiddag)

Delegation
På studieturen deltager Visionsgruppen for Fremtidens Rigshospital, der består af følgende, samt repræsentanter fra den administrative styregruppe for visionsprojektet. 

Deltagere fra visionsgruppen:

• Lars Gaardhøj (A), formand
• Line Ervolder (C), næstformand
• Christoffer Buster Reinhardt (C)
• Vibeke Westh (A)
• Karin Friis Bach (B)
• Thomas Rohden (B)
• Tormod Olsen (Ø)

Studieturen kan afholdes inden for en samlet økonomisk ramme på 140.000 kr. ekskl. klimakompensation for flyrejserne. Der henvises til afsnit om økonomi nedenfor.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, godkendes programmet og den økonomiske ramme for studieturen til London.

ØKONOMI

Studieturen forventes at kunne gennemføres for en samlet budgetramme på 140.000 kr. svarende til 20.000 kr. for hver af visionsgruppens 7 medlemmer af Regionsrådet, hvilket er samme beløbsgrænse for studieture som for de stående udvalg. Udover ovenstående budgetramme betales klimakompensation på 500 kr. pr. tjenesterejse, hvilket afholdes af politikerkontoen.

Der forventes op mod 12 deltagere inkl. repræsentanter fra den administrative styregruppe på studieturen, og der budgetteres således med en udgift pr. deltager på 11.667 kr. Budgetrammen er udspecificeret nedenfor ud fra foreløbige estimater.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget d. 24. januar og regionsrådet d. 31. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / René Lynderup Frank

JOURNALNUMMER

20014281

17. Region Hovedstadens whistleblowerordning – status

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at orienteringen om whistleblowerordningen for 2. halvår 2022 tages til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Af retningslinjerne for whistleblowerordningen fremgår det, at forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år, jf.  retningslinjernes § 9 (bilag 1).

Whistleblowerordningen åbnede for indberetninger den 7. oktober 2015.

Med denne orientering forelægger administrationen rapporten for whistleblowerordningen for perioden 1. juli til 31. december 2022.

SAGSFREMSTILLING

Fakta om whistleblowerordningen
Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer Regionen Hovedstadens whistleblowerordning for at sikre, at der er uvildighed i sagerne.

Fakta om whistleblowerordningens formål og område

Alle ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden, kan foretage indberetning til whistleblowerordningen. For at være omfattet af whistleblowerordningen skal en indberetning indeholde oplysninger, der er væsentlige for regionens opgaveløsning, og omhandle:

• alvorlige lovovertrædelser og/eller øvrige alvorlige forhold
• visse overtrædelser af EU-retten.

Ved alvorlige lovovertrædelser og/eller øvrige alvorlige forhold forstås fx

• strafbare forhold, f.eks. overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv.
• grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, f.eks. lovgivning om magtanvendelse, forvaltningsloven, databeskyttelseslovgivningen, offentlighedsloven el.lign.
• grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, f.eks. undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet el.lign.
• grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, f.eks. om tjenesterejser, gaver og regnskabsaflæggelse mv.
• grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane.
• seksuel chikane, f.eks. enhver form for uønsket verbal, ikke verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
• bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Eksempler på problemstillinger, som ikke skal indberettes til whistleblowerordningen, kan være utilfredshed med løn, overtrædelse af alkoholpolitik mv., som i stedet skal indberettes til fx tillidsrepræsentanten eller til ledelsen.

Indberetninger for 2. halvår 2022
I perioden fra den 1. juli til den 31. december 2022 har Region Hovedstadens whistleblowerordning modtaget:

• 17 indberetninger, hvoraf:
  • 7 indberetninger er omfattet af whistleblowerordningen
  • 10 indberetninger er blevet afvist

Sager, der er omfattet af whistleblowerordningen

Der er i 2. halvår 2022 7 sager, som er omfattet af whistleblowerordningen.

Tre af sagerne er afsluttet på nuværende tidspunkt. Indberetningerne i to af disse sager vedrørte:

• systematisk planlægning af vagtplan med dobbeltvagter samt brud på GDPR-reglerne
• at ledelsen på en afdeling primært ansatte egne ph.d.-studerende, og at disse fik tildelt tillæg forud for andre ansatte. Derudover vedrørte indberetningen utilfredshed med ledelsen i afdelingen.

De nævnte sager er blevet behandlet af den relevante enhed og afsluttet efter enhedens tilbagemelding, da enheden ikke fandt kritisable forhold.

Den tredje sag er afsluttet, da indberetteren ikke er vendt retur på et opfølgende spørgsmål om, hvilken enhed i Region Hovedstaden, de beskrevne forhold vedrørte. På baggrund af indberetningen var det ikke muligt at sende indberetningen videre til intern behandling hos en relevant enhed i Region Hovedstaden.

Fire af sagerne verserer fortsat. Indberetningerne i disse sager vedrører:

• en afskedsgave og fakturering af denne
• uberettiget opslag i patientjournaler
• manglende kontrasignering af behandlingsplaner mv., herunder manglende behandlingsansvar
• et sengeafsnits annoncering af lukketider i sommerferien.

Administrationen har ikke detaljeret indblik i de enkelte sagers vægt eller alvor, da administrationen af whistleblowerordningen i overensstemmelse med regionens whistleblowerretningslinjer er forankret hos advokatfirmaet Bech-Bruun.

Sager, der ikke er omfattet af whistleblowerordningen

Der er i 2. halvår 2022 10 indberetninger, som er blevet afvist af Bech-Bruun, da Bech-Bruun har vurderet, at de ikke var omfattet af whistleblowerordningens anvendelsesområde. Sagerne, som er afvist, har alle drejet sig om forhold, som efter beskrivelsen ikke har haft den alvorligere karakter, der er betingelsen for, at der kan ske behandling i whistleblowerordningen.

En af indberetningerne indeholdt ikke andet end ordene ”leu”, en indberetning vedrørte mistanke om IT-supportere, som misbrugte deres rettigheder til at sende diverse e-mails, en indberetning vedrørte udlån af maskiner til et privat hospital samt anvendelse heraf, en indberetning omhandlede en praktiserende læge og vedrørte, at patienten altid var ked af det og angst efter besøg hos lægen, to indberetninger vedrørte kritik af en leder og fire indberetninger vedrørte bl.a. utilfredshed med bemandingen og et presset personale på en nærmere omtalt afdeling.

Opsummering

I 1. halvår 2022 modtog Region Hovedstadens whistleblowerordning 12 indberetninger, hvoraf 6 blev afvist.

Der har således været 29 indberetninger i hele 2022, hvoraf 16 er blevet afvist.

I 2021 var antallet af indberetninger 43 for hele året, hvilket var det højeste antal indberetninger siden ordningens etablering i 2015. Det højere antal indberetninger i 2021 skal formentlig ses i lyset af den offentlige debat om obligatoriske whistleblowerordninger i 2021, indberetninger som følge af COVID-19 samt en sag om et lægehus, som også blev berørt i pressen i 2021.

Af det samlede antal indberetninger til whistleblowerordningen gennem årene er der flest indberetninger inden for emnerne:

• Administration (15 omfattet af ordningen)
• Arbejdsmiljø og sikkerhed (17 omfattet af ordningen)
• Økonomi (23 omfattet af ordningen)
• Andet (37 omfattet af ordningen)

I perioden fra whistleblowerordningens etablering i oktober 2015 og frem til den 31. december 2022 er der modtaget i alt 160 indberetninger, hvoraf 111 indberetninger har været omfattet af whistleblowerordningen.

Af de 111 indberetninger, der har været omfattet af whistleblowerordningen, er der i 7 sager givet sanktioner som følge af indberetningerne i form af påtale/advarsel/tjenstlig samtale.

Derudover er de øvrige udfald af omfattede indberetninger siden 2015:

• 7 tilfælde af nye retningslinjer/skærpelse af interne procedurer
• 9 politianmeldelser
• 2 andet (1 omrokering af medarbejderen og 1 sag blev afsluttet, da indberetteren ikke vendte retur på et spørgsmål om, hvilken enhed i Region Hovedstaden, indberetningen vedrørte)
• 5 sager er fortsat verserende (de 4 sager er fra 2. halvår 2022 og den femte sag er fra 1. halvår 2022)
• 78 ingen sanktioner
• 3 sager er løst uden ansættelsesretlige konsekvenser

Særligt om #MeToo
I lyset af #MeToo-debatten i Danmark er regionen opmærksom på sager om uønsket seksuel opmærksomhed. Der er ikke kommet nye sager herom siden afrapporteringen for 1. halvår 2021.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023.

Næste afrapportering til forretningsudvalget bliver i august 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Centerdirektør Kirstine Vestergård Nielsen/Sektionschef Lone Bækgaard Jonesco

JOURNALNUMMER

21048884

Bilag

Bilag 1: Statistik over WB indberetninger til og med 31. december 2022 - bilag 1

18. Lukket punkt.

19. Forslag til udmøntning af midler til F-ACT teams ifm. budget for 2023

INDSTILLING

Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

• at godkende forslag til udmøntningen af midler til F-ACT teams i ældrepsykiatrien ifm. budgetaftale for 2023.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Anbefalet.
 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 9. januar 2023:
Anbefalet, med den i sagen beskrevne begrundelse for udmøntningen af midler til F-ACT teams i ældrepsykiatrien ifm. budgetaftale for 2023.

BAGGRUND

Med budget for 2023 vedtog regionsrådet, at der afsættes 3,2 mio. kr. til opnormering af F-ACT teams i voksenpsykiatrien i 2023 med forventning om, at der kommer midler til psykiatrien fra 2024 og frem i forbindelse med 10-årsplanen og kommende finanslove. Social- og psykiatriudvalget blev på møde den 22. november 2022 forelagt en orientering om planer for udmøntning af midler til F-ACT teams i 2023, og besluttede i den forbindelse at rejse sagen som en beslutningssag i social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2023, forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023. 

SAGSFREMSTILLING

Af Region Hovedstadens budgetaftale for 2023 fremgår vedr. voksenpsykiatrien: "Vi afsætter 3,2 mio. kr. til opnormering af F-ACT (team der yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom) i 2023 med forventning om, at der kommer midler til psykiatrien fra 2024 og frem i forbindelse med 10-årsplanen og kommende finanslove."

Med regeringens 'Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed' er der på landsplan afsat 77,2 mio. kr. fra 2023 til en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.

Nedenfor fremgår forslag til udmøntning af midler til F-ACT teams i forbindelse med regionens budget for 2023. 

Om F-ACT 
F-ACT står for ’Flexible Assertive Community Treatment’, som på dansk kan oversættes til ’fleksibel udgående og opsøgende behandling i patientens nærmiljø’. F-ACT er en hollandsk udviklet model, hvor et team yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom. F-ACT modellen er tilpasset danske forhold og er i Region Hovedstaden velafprøvet inden for voksenpsykiatrien, idet der siden 2018 er implementeret F-ACT teams i alle 15 psykiatriske voksenambulatorier med stor tilfredshed hos såvel patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. Derudover er man i gang med at implementere F-ACT teams for unge.

F-ACT modellen betyder i praksis, at et tværfagligt team hurtigt kan ”skrue” op og ned for den helhedsorienterede, fleksible, udgående og direkte ambulante støtte til den enkelte patient, så intensiveret behandling og kontakthyppighed følger den enkelte patients behov. Formålet med at kunne tilbyde intensiveret behandling i visse perioder er bl.a. at forebygge indlæggelser og tvangsindlæggelser, samt at forebygge forværring og sikre tryghed, når den enkelte oplever forværring, eller har sårbare perioder i forløbet. Det kan fx være som ny patient, ved forværring af symptomer, mangel på egenomsorg, medicinskift, i forbindelse med indlæggelse, mv. Derudover er det tanken, at F-ACT teams fremmer en recoveryorienteret tilgang, har fokus på hjælp til at få hverdagen til at fungere for den enkelte, samt bidrager til mere optimal ressourceudnyttelse.

Forslag om udmøntning af midler til F-ACT ifm. budget for 2023
På ambulatorier med F-ACT teams i Region Hovedstadens Psykiatri ses der aktuelt en stigende vækst i patienter og et kapacitetspres. Social- og psykiatriudvalget prioriterede på møde den 25. maj 2022 fem budgetforslag til budgetforhandlingerne for budget 2023, hvoraf et af forslagene omhandlede styrkelse af den ambulante kapacitet. Budgetforslaget fremgår af bilag 1. Af administrationens bemærkninger til forslaget fremgår, at der er behov for løfte kapaciteten i den ambulante voksenpsykiatri, herunder de psykiatriske ambulatorier med F-ACT teams, hvor størstedelen af de ambulante patienter behandles, og hvor der har været et vedvarende henvisningspres. Administrationen anbefalede på den baggrund, at de eksisterende 45 F-ACT teams skulle styrkes med i gennemsnit 0,5 erfaren sygeplejerske pr. team svarende til i alt 22,5 årsværk. Det ville i så fald betyde, at der skulle afsættes økonomi svarende til ca. 23,1 mio. kr. årligt med budget 2023-2026. 

Regionsrådet vedtog med budgetaftale for 2023, at afsætte 3,2 mio. kr. til opnormering af F-ACT i voksenpsykiatrien i 2023 med forventning om, at der kommer midler til psykiatrien fra 2024 og frem i forbindelse med 10-årsplanen og kommende finanslove. Der er således tale om et engangsbeløb for 2023.

Med de 3,2 mio. kr. til styrkelse af F-ACT teams i 2023 er det Region Hovedstadens Psykiatris vurdering, at en jævn fordeling af midlerne til opnormering af de nuværende 45 F-ACT teams, som administrationen foreslog i bemærkningerne til budgetforslaget, vil give en budgetøgning på 80.000 kr. pr. F-ACT team (svarende til ca. 0,15 årsværk), hvilket vurderes ikke vil være tilstrækkeligt til at have reel indvirkning på kapacitetsudfordringen. På den baggrund vurderes, at der med det afsatte beløb på 3,2 mio. kr. vil kunne opnås en større effekt ved at anvende midlerne mere målrettet. Konkret foreslås, at midlerne anvendes i ældreambulatorierne, som er en del af den ambulante voksenpsykiatri, og herved samtidig sikre, at der implementeres F-ACT modellen. Forslag til anvendelsen af midlerne præciseres nedenfor. Derudover er det vurderingen, at der vil kunne opnås et mere bredt løft af den ambulante psykiatri i F-ACT ambulatorierne med de midler, der med regeringens 'Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed' er afsat til en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.

Ambulant behandling af ældre i psykiatrien
Region Hovedstadens Psykiatri har fem ældrepsykiatriske ambulatorier, der tilbyder undersøgelse og behandling af patienter på 70 år eller derover med svære psykiatriske lidelser, der ikke kan behandles i almen praksis eller kommunalt regi. Antallet af ældre er stærkt stigende, og med denne stigning ses også en stigning i henviste over tid til de ældrepsykiatriske ambulatorier. Der er aktuelt et stort pres på kapaciteten i disse ambulatorier med 60-85 patienter pr. behandler/kontaktperson. Til sammenligning har øvrige psykiatriske ambulatorier med F-ACT teams 35-40 patienter pr. behandler/kontaktperson. Antallet af patienter pr. behandler/kontaktperson er således betydeligt højere i ældrepsykiatri. Det gælder også selvom der tages højde for at medarbejdere med kontaktpersonfunktion i ældrepsykiatri har andre opgaver end i F-ACT teams pga. andre samarbejdspartnere som fx hjemmesygepleje, personale på plejehjem og demenskoordinatorer. Der er desuden en stor opgave i ældrepsykiatri forbundet med at koordinere indsatsen, når mange skal samarbejde, herunder også vejledning og rådgivning ift. psykiatriske lidelser og den sygepleje, der er nødvendig. Derudover er der på de ældrepsykiatriske ambulatorier et betydeligt behov for at styrke organiseringen og standardisere behandlingen, fx ift. at kunne lave hurtig opfølgning efter udskrivelse. Der er særligt fire grupper af patienter i de ældrepsykiatriske ambulatorier, som har behov for en styrket indsats: 

• Ældre med dobbeltdiagnoser
• Ældre i forøget selvmordsrisiko
• Ældre med psykiatriske symptomer udløst pga. tab
• Ældre med svære adfærdsforstyrrelser pga. demens

Der foreslås på den baggrund, at der afprøves en fælles tilpasset F-ACT model for de fem ældreambulatorier med henblik på at løfte området. Ved brug af en fælles F-ACT model til ældre psykiatriske patienter kan behandlingsintensiteten hurtigt op- og nedskaleres ift. den enkelte patients tilstand. Det vil sige, at patienter i forværring kan få daglig kontakt ved behov med en af teamets medarbejdere, og i stabile perioder kan få individuel behandling hos et fast medlem af teamet. Med F-ACT modellen kan alle i et team byde ind ift. opgaver omkring den enkelte patient, så det ikke kun er den faste kontaktperson, der står med ansvaret. Den behandlingsansvarlige læge kan stå mere til rådighed for en meget dårlig patient, og utrygheden reduceres, idet medarbejderen er en del af et team, hvor alle tager ansvar. Det er samtidig forventningen, at det vil bidrage til mere hensigtsmæssig brug af ressourcer.

F-ACT til ældre vil samtidig indgå i et større udviklingsarbejde, der pågår på de fem ældrepsykiatriske ambulatorier i Region Hovedstadens Psykiatri, der gennem en årrække har arbejdet med et mere ensartet tilbud på tværs af centre, samtidig med der er fokus på et opbygge et solidt fundament for at videreudvikle og styrke området.

Forslag til anvendelse af midler til F-ACT i ældrepsykiatrien
På baggrund af ovenstående foreslås, at de 3,2 mio. kr. i 2023 anvendes, dels til at opnormere de ældrepsykiatriske ambulatorier med én medarbejder hver, og dels til at udvikle og opstarte implementeringen af en tilpasset F-ACT model for de fem ældreambulatorier i Region Hovedstadens Psykiatri. Derudover foreslås afsat 0,5 årsværk til den ambulante ældrepsykiatri på Bornholm. Øvrig drift omfatter PC’er, kontorhold, kørsel, kurser, mv. Nedenfor fremgår budgetoverslag for 2023:

Der vil i samarbejde mellem de psykiatriske centre og de ældrepsykiatriske ambulatorier blive udarbejdet en tids- og procesplan for udmøntning af midler, samt udvikling og implementering af en fælles tilpasset F-ACT model for ældre psykiatriske patienter.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelsen af indstillingen vil forretningsudvalget anbefale overfor regionsrådet, at godkende forslag til udmøntningen af midler til F-ACT teams i ældrepsykiatrien ifm. budget for 2023.

ØKONOMI

Sagen har ingen bevillingstekniske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen blev behandlet i social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2023 og forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk

JOURNALNUMMER

22067982

Bilag

Bilag 1: Vedtaget - Forslag til budget 2023-2026: Styrkelse af ambulant kapacitet i voksenpsykiatrien

20. Ny elevfordelingsmodel - uddelegering af kompetencer

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

• at godkende, at kompetencefordelingsplanen for det gymnasiale ungdomsuddannelsesområde godkendes (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Anbefalet.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 10. januar 2023:
Anbefalet.
Christine Dal (C), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

På baggrund af den politiske aftale om elevfordeling fra juni 2021 er der vedtaget ny lovgivning, som medfører ændringer i regionernes ansvar. Regionsrådets opgaver på de gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hhx, htx. hf og pre-IB) vedrører kapacitet, elevfordeling, udviklingstilskud, særligt faglige profiler og gymnasiesamarbejder.

Administrationen foreslår, at nogle af disse opgaver uddelegeres til administrationen, da administrationen vurderer, at en række af regionsrådets opgaver har en administrativ frem for politisk karakter, fordi opgaverne kun kan løses gennem personnær sagsbehandling og forvaltningsretlige afgørelser efter regler, der er fastsat i lovgivningen. Disse opgaver skal desuden i langt overvejende grad løses inden for meget kort tid, og administrationen foreslår derfor, at nedenstående opgaver uddelegeres til administrationen. 

SAGSFREMSTILLING

I juni 2022 vedtog Folketinget ny lovgivning for almengymnasiale (stx, hf og pre-IB) og erhvervsrettede (hhx og htx) gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Desuden har børne- og undervisningsministeren udsendt en bekendtgørelse vedrørende kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier 1. september 2022, ligesom en ny bekendtgørelse om ansøgning til de gymnasiale uddannelser og forrang for visse ansøgere har været i høring forud for udskrivelsen af folketingsvalget. 

Det er vigtigt at gøre klart, at administrationen ikke foreslår uddelegering af regionsrådets opgaver vedrørende den overordnede koordinering af kapaciteten, godkendelse af udviklingstilskud eller behandling af ansøgninger om særligt faglige profiler, idet disse opgaver i høj grad har politisk karakter. Hvis administrationen er i tvivl om kompetencen, forelægges en sag altid udvalget.

Af de nye love og bekendtgørelser fremgår de opgaver, regionsrådet har på det gymnasiale uddannelsesområde (stx, hhx, htx, hf og pre-IB). Regionsrådets opgaver fremgår af bilag 1 og vedrører:

• kapacitet - koordinering af den samlede kapacitet, muligheden for at hæve kapaciteten som led i elevfordelingen samt ændringer i institutionernes ledige kapacitet efter elevfordelingen
• elevfordeling - koordinering af fordelingen af ansøgere, herunder fordeling af udfordelte ansøgere, eftertilmeldere og elever, der efter skolestart ønsker at skifte uddannelse, samt afgørelse af genoptagelsessager og behandling af klagesager
• særlige profiler - behandling af ansøgninger, monitorering af effekten af profilgymnasier, tilbagekaldelse af profilgodkendelser samt fastsættelse af procedurer og frister
• gymnasiesamarbejder - herunder nedsættelse af gymnasiesamarbejder og fastsættelse af indhold 

Flere af disse opgaver har regionsrådet behandlet tidligere: den 27. september 2022 godkendte regionsrådet fire nye gymnasiesamarbejder, herunder geografisk afgrænsning og indhold, og den 13. december 2022 behandlede regionsrådet fem ansøgninger fra institutioner, som ønskede særlig faglig profil. Desuden har regionsrådet den 13. december 2022 også behandlet den beregningstekniske kapacitet, som Børne- og Undervisningsministeriet har sendt til kommentering hos regionerne. 

Administrationen vurderer, at en række af regionsrådets opgaver har en administrativ frem for politisk karakter, fordi opgaverne kun kan løses gennem personnær sagsbehandling og forvaltningsretlige afgørelser efter regler, der er fastsat i lovgivningen. Disse opgaver skal desuden i langt overvejende grad løses inden for meget kort tid, og administrationen foreslår derfor, at nedenstående opgaver uddelegeres til administrationen. 

Af bilag 1 fremgår en oversigt over alle regionsrådets opgaver og forslag til uddelegering:

• Kapaciteten kan hæves med en eller flere elevpladser i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at tildele plads til
  • ufordelte ansøgere (ansøgere, der ikke kunne få plads via den centrale fordelingsmekanisme) 
  • eftertilmeldere (ansøgere, der har søgt efter ansøgningsfristen)
  • elever, der ønsker at skifte uddannelse
  • klagere, som har fået medhold i deres genoptagelsessag eller klage til børne- og undervisningsministeren
  • elever, der skal gå første år om
• Institutionernes information til regionen, når der opstår ledige pladser på skolen
• Fordeling af ansøgere, herunder
  • fordeling af ufordelte ansøgere i maj
  • fordeling af eftertilmeldere til og med første hele uge af november
  • fordeling af elever, der ønsker at skifte uddannelse til og med første hele uge af november
• Afgørelse af genoptagelsessager fra ansøgere
• Forberedelse og videresendelse af klager til børne- og undervisningsministeren, herunder udarbejdelse af udtalelse på vegne af regionsrådet i den enkelte sag, samt partshøring af ansøger
• Fastsættelse af procedurer og ansøgningsfrist for ansøgninger om særligt faglig profil

Administrationen bemærker, at klagesager tidligere har været uddelegeret fra regionsrådet til administrationen og derfor hidtil er blevet afgjort af jurister i regionsrådets sekretariat af hensyn til sagernes personnære karakter og fordi der er tale om forvaltningsretlige afgørelser. Når det gælder fordelingen af elever samt vurdering af behovet for at hæve kapaciteten som led heri, har denne opgave tidligere i praksis været udført af administrationen og efterfølgende behandlet i de nu nedlagte fordelingsudvalg. Opgaven vil fremadrettet i høj grad være reguleret i lovgivningen, og der vil derfor være relativt klare rammer for, hvordan opgaven kan udføres.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender administrationens forslag til kompetencefordelingen på det gymnasiale uddannelsesområde, vil administrationen forberede tilrettelæggelsen af opgaverne.

KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt en særskilt, samlet kommunikationsindsats. I forbindelse med opgaveløsningen vil administrationen sikre, at borgere og institutioner informeres om kompetencefordelingen vedrørende den konkrete opgave.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023, forretningsudvalget den 24. januar 2023 samt regionsrådet den 31. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

22063421

Bilag

Bilag 1: Kompetencefordelingsplan - ny elevfordelingsmodel

21. Udpegning til Advisory Board og Politisk Udvalg under projektet "Circular Economy Beyond Waste"

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende, at der udpeges repræsentanter fra miljø- og klimaudvalget til at deltage på følgende møder under projektet Circular Economy Beyond Waste:

a) Åbent online borgermøde 25. januar 2023 kl. 18-21

b) 1-2 møder i borgersamlingens Advisory Board i 1. kvartal 2023 (foregår online, varighed ca. 2 timer)

c) Officiel lancering af borgersamlingens anbefalinger (forventeligt april, varighed 2-3 timer)

d) Ét årligt møde i politisk udvalg for Circular Economy Beyond Waste-projektet (7 møder tilbage)

e) Evt. deltagelse i de 3-4 resterende samlinger i Borgersamling Bæredygtigt Forbrug i januar-marts 2023

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Anbefalet.
 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 10. januar 2023:
Anbefalet, idet miljø- og klimaudvalget indstiller Sofie de Bretteville Olsen (A) og Anja Kjeldgaard Rosengreen (F) som repræsentanter. 

BAGGRUND

På sit møde den 19. april 2022 besluttede regionsrådet, at formandskabet for miljø- og klimaudvalget blev udpeget til Advisory Board for Borgersamling Bæredygtigt Forbrug og Politisk Udvalg under projektet Circular Economy Beyond Waste.

Idet udvalgsmedlemmerne ønsker at udtræde, skal der udpeges nye repræsentanter blandt medlemmer af miljø- og klimaudvalget. Det er mellem partierne aftalt, at udpegningen kan afvige fra de d’Hondtske principper som fastlagt i forbindelse med konstitueringen.

SAGSFREMSTILLING

Som led i det EU-støttede projekt Circular Economy Beyond Waste er Region Hovedstaden projektleder for et delprojekt om bæredygtigt forbrug, som løber fra 2022 til 2025. Partnerkredsen bag delprojektet er Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune, Vejle Kommune samt en konsulentvirksomhed, der faciliterer borgersamlingen.

Region Hovedstaden arbejder for at gøre hospitalsdriften grønnere, at omstille til vedvarende energi og cirkulær økonomi i regionen, ligesom der er fokus på at styrke den grønne mobilitet i regionen. Men de næste skridt i omstillingen bør involvere borgerne og borgernes forbrug, da op mod 70 procent af de globale CO2-udledninger er knyttet til husstandenes forbrug.

I Borgersamling Bæredygtigt Forbrug mødes 66 borgere fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark og formulerer en fremtidsvision med bæredygtigt forbrug, hvorefter anbefalingerne præsenteres for politikerne i de to regioner og de tre kommuner. Politikerne i de fem partnerorganisationer har på forhånd forpligtet sig til at behandle borgernes anbefalinger politisk og gennemføre beslutninger og pilotprojekter, som kan understøtte realiseringen af borgernes fremtidsvision.

Første gang de 66 borgere mødtes, blev de introduceret til opgaven og til det faglige felt bæredygtigt forbrug, og de fik lejlighed til at drøfte rammerne for samarbejdet. Anden gang var Region Hovedstaden vært, og Lars Gaardhøj bød velkommen. Her blev der taget hul på at tænke i nye fremtidsbilleder, ligesom fødevarer, transport og bolig blev diskuteret. Generelt er borgerne engagerede, nysgerrige og opsatte på at udarbejde brugbare anbefalinger til kommunerne og regionerne. På projektets hjemmeside kan videooptagelser af alle politiker- og ekspertoplæg tilgås: https://baeredygtigtforbrug.borgersamling.dk/da-DK/projects/overblik-over-proces-1/5.

I nogle af projektets aktiviteter er det afgørende med politisk deltagelse, mens det i andre hilses velkommen. Nedenfor er aktiviteterne listet i prioriteret rækkefølge. Administrationen anbefaler, at der udpeges to politikere, der sammen varetager aktiviteterne beskrevet i punkt 1-3. Punkt 4 kan varetages af to andre politikere, hvis det ønskes. Punkt 5 er en åben invitation til alle politikere.

1) Åbent online borgermøde 25. januar 2023 kl. 18-21

På dette møde præsenterer borgersamlingens medlemmer deres foreløbige anbefalinger for omverdenen, besvarer spørgsmål og modtager input til deres videre arbejde med anbefalingerne. Mødet er åbent for alle borgere og interessenter. En politiker fra Region Hovedstaden skal byde velkommen sammen med en politiker fra Region Syddanmark. Politikeren er desuden meget velkommen til at deltage i hele mødet og lytte med på præsentationen og drøftelserne af de foreløbige anbefalinger (og det er de øvrige politikere også).

2) 1-2 møder i borgersamlingens Advisory Board i 1. kvartal 2023 (foregår online, varighed ca. 2 timer)

Borgersamlingens Advisory Board består af to politikere fra hver partnerorganisation samt fire eksterne medlemmer; Camilla Gregersen (formand for Dansk Magisterforening), Kurt Strand (journalist), Frederik Sandby (sekretariatschef i Klimabevægelsen) og Steen Hildebrandt (forfatter, foredragsholder og ekspert i FN's verdensmål). Advisory Boardets rolle er at rådgive konsulenten, der faciliterer borgersamlingen, om borgersamlingens indhold ud fra forskellige politiske og faglige perspektiver. Der er brug for to politikere der kan repræsentere Region Hovedstaden i Advisory Boardet.

3) Officiel lancering af borgersamlingens anbefalinger (forventeligt april, varighed 2-3 timer, foregår i Region Hovedstaden)

Her skal 1-2 politikere fra Region Hovedstaden være med til at byde velkommen og tage imod borgersamlingens anbefalinger. Arrangementet er målrettet interessenter og samarbejdspartnere i forhold til den grønne dagsorden.

4) Ét årligt møde i politisk udvalg for Circular Economy Beyond Waste-projektet (2022-2029)

Det politiske udvalg for CEBW-projektet er sammensat af to regionsrådspolitikere fra Region Midt, to regionsrådspolitikere fra Region Hovedstaden, to politikere fra Christiansborg og én politiker fra Europa-Parlamentet. Det politiske udvalg har blandt andet til opgave at rådgive projektet om strategisk politisk interessevaretagelse vedrørende cirkulær økonomi-dagsordenen samt at skabe den nødvendige politiske bevågenhed og momentum for, at projektresultaterne realiseres. Projektet kører fra 2022-2029, hvilket vil sige, at der er 7 møder tilbage.

5) De 3-4 resterende samlinger i Borgersamling Bæredygtigt Forbrug

Politikere, der er nysgerrige på borgersamlingen, er mere end velkomne til at deltage i én eller flere af de resterende samlinger i borgersamlingen (de kan blot kigge forbi kortvarigt på et tidspunkt der passer ind i deres kalendere). De har ingen formel rolle, men det er en mulighed for at få et indtryk af, hvordan en borgersamling foregår og ikke mindst vise borgerne, at regionens politikere interesserer sig for borgersamlingens arbejde. De resterende samlinger foregår:

• Den 14.-15. januar 2023 i Odense (kl. 11 lørdag til 16 søndag)
• Den 4. februar 2023 kl. 10-17 i Vejle
• Mulig ekstra samling den 4. marts 2023 kl. 10-17 (endnu uvist hvor, men sandsynligvis i Region Hovedstaden)
• Den 25. marts 2023 kl. 10-17 på Frederiksberg

Regionsrådets partier har i konstitueringsaftalen udtrykt ønske om at inddrage borgerne i regionens politiske processer. Gennem Borgersamling Bæredygtigt Forbrug får udvalgsmedlemmerne mulighed for at komme i dialog med borgerne og få deres input og perspektiver på det, der har betydning for deres hverdagsliv i en bæredygtig fremtid. Samtidig er Borgersamling Bæredygtigt Forbrug en værdifuld chance for regionen til at vise omverdenen, at der er et politisk ønske om at involvere borgerne i den grønne omstilling.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen udpeges repræsentanter blandt medlemmer af miljø- og klimaudvalget til Advisory Board for Borgersamling Bæredygtigt Forbrug og til Politisk Udvalg i projektet Circular Economy Beyond Waste.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 10. januar, forretningsudvalget den 24. januar og regionsrådet den 31. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

20031972

22. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

• at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Intet.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

Journalnummer

22063054

23. Eventuelt

24. Underskriftsark

25. Status Letbane, oktober 2022

INDSTILLING

Forretningsudvalget indstiller

• at administrationens meddelelse med titlen "Status Letbane, oktober 2022", tages til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:

Meddelelse 13 om ”Status letbane, oktober 2022” blev løftet til efterretningssag på mødet.

Det Konservative Folkeparti (C) stillede følgende ændringsforslag, som et andet at-punkt:

"Det indstilles,

2. at administrationen på førstkommende forretningsudvalgsmøde fremlægger en redegørelse for hvordan man har ageret og fremadrettet vil agere som største interessent i Hovedstadens Letbane I/S.
Sagsfremstillingen skal desuden belyse, om der kan gøres et ansvar gældende, herunder hos kommuner, hvor godkendelser mv. har trukket ud og påført selskabet en meromkostning, hvilke muligheder der er for yderligere finansiering af de ubudgetterede økonomiske overskridelser samt hvordan Region Hovedstaden som største ejer vil sikre den fremtidige styring af anlæg og drift af Hovedstadens Letbane, herunder muligheden for at tilknytte erfaring i form af særlig ekstern projekt- og ledelsesrådgivning”.

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3) og O (1), i alt 4.
Imod stemte: A (3), B (1), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 9.
Undlod at stemme: D (1), i alt 1.
I alt 15.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Sagen blev herefter taget til efterretning.

Karin Friis Bach deltog ikke sagens behandling.

BAGGRUND

Under punkt 1, Godkendelse af dagsorden, besluttede forretningsudvalget at løfte meddelelsen til en efterretningssag.

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til meddelelse nr. 13 på forretningsudvalgsmødet den 24. januar 2023:

"Meddelelse - Status Letbane, oktober 2022

Forretningsudvalget modtager løbende statusrapporter for Letbanen. Vedlagte rapporter dækker perioden fra maj frem til ultimo oktober 2022. 

Den seneste statusrapport afspejler det nye risikobillede for projektet, som regionsrådet blev orienteret om pr. mail den 6. december 2022, og som dannede udgangspunkt for drøftelsen på det ekstraordinære møde i forretningsudvalget den 13. december 2022. Der er tæt dialog om opfølgningen mellem bestyrelsen og ejerkredsen. Det er aftalt, at Carsten Riis, direktør for Hovedstadens Letbane, deltager i et forretningsudvalgsmøde inden sommerferien vedrørende status på økonomi. "    

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 24. januar 2023.

JOURNALNUMMER

22015808

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - Status på 1813 opkald og ventetid
2. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2
3. Meddelelse - Styrket akutberedskab i Region Hovedstaden
4. Meddelelse - Orientering om opfølgning på Rigsrevisionens beretning om ændringer i sygehusbyggerierne
5. Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 4. kvartal
6. Meddelelse - Opfølgning på Region Hovedstadens kræftplan 2020/2021 i sundhedsudvalget
7. Lukket punkt.
8. Lukket punkt.
9. Meddelelse - Fordeling af vagtapoteker i regionen 2023-2027
10. Meddelelse - Projekt Direkte adgang til fysioterapi uden henvisning
11. Meddelelse - Orientering om dispensation til anvendelse af eksterne vikarer på Amager-Hvidovre Hospital og Herlev og Gentofte Hospital
12. Meddelelse - Ny retning for tværgående sundhedsinnovation
13. Meddelelse - Status Letbane, oktober 2022
14. Aktuelle Orienteringer:
15. Konferencer mv.:

Medlemmer

• Lars Gaardhøj: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag 25)
• Thomas Rohden: Deltog
• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Line Ervolder: Deltog
• Hans Toft: Deltog
• Jesper Hammer: Deltog
• Peter Westermann: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Martin Geertsen: Deltog
• Randi Mondorf: Deltog
• Tormod Olsen: Deltog
• Marianne Frederik: Deltog

1. Meddelelse - Status på 1813 opkald og ventetid

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 6. december 2022, at udvalget frem til april forelægges en status på antal besvarede opkald og overholdelse af de politiske servicemål på 1813.

Denne status tager udgangspunkt i ugerne 49 til 52. Til orientering skal Sundhedsudvalget den 6. februar 2023 drøfte ventetider på 1813 over jul og nytår samt Akutberedskabets aktiviteter for at forbedre svartiderne i weekender og på helligdage i det kommende år. 

Der har overordnet været en stigning i antallet af besvarede opkald til 1813 i løbet af ugerne 49 til 52. Særligt i uge 52 har der været et højt antal besvarede opkald. Antallet nåede her op på 20.921. De resterende tre uger (49, 50 og 51) har niveauet af opkald ligget mellem ca. 17.600 og 18.100. I bilag 1 ses en oversigt over antallet af besvarede opkald hos 1813 i perioden uge 33-52 samt udviklingen i andelen af besvarede opkald i samme periode inden for de to politiske servicemål og en række andre minuttal. De politiske mål for besvarede opkald er 90 % inden for 5 minutter og 100 % inden for 10 minutter. For de to mål har andelen af opkald besvaret inden for 5 og 10 minutter været faldende fra uge 49 til 51, mens andelen af opkald besvaret inden for 5 og 10 minutter steg en smule i uge 52. Andelen af opkald besvaret inden for 5 minutter har i ugerne 49-52 varieret mellem 44 % og 59 %, mens andelen af opkald besvaret inden for 10 minutter har ligget mellem 54 % og 69 %.

Opdeler man opgørelsen i hverdage og weekender/helligdage, fremgår det, at svartiderne på hverdage er betydeligt bedre end i weekender/helligdage, hvor der i særlig grad kan være lange ventetider. Eksempelvis blev hhv. 82 % og 88 % af opkaldene besvaret inden for 5 og 10 minutter på hverdagene i uge 52. Derimod var ventetiden som forventet høj i juleweekenden og nytårsweekenden (uge 51 og 52) pga. udfordringer med bemanding. Andelen af opkald, som blev besvaret inden for 5 og 10 minutter, var i juleweekenden hhv. 10 % og 14 % og i nytårsweekenden hhv. 18 % og 29 %. Det bemærkes, at på trods af et højt antal opkald i uge 52 blev en større andel opkald besvaret inden for de politiske servicemål sammenlignet med uge 51.

Akutberedskabet anvender den mediane svartid som en anden vigtig parameter til monitorering af ventetiden på 1813. Den er et mål for den typiske svartid, og fortæller inden for hvilken svartid, at 50 % af opkaldene er blevet besvaret. Nedenstående tabel viser de mediane svartider i minutter og sekunder på 1813 i perioden den 23. december 2022 til den 31. december 2022.

Det fremgår, at den mediane svartid var lang både den 24. og 25. december. Til sammenligning var den mediane svartid kort både den 27. og 28. december.

Det bemærkes, at Akutberedskabet har stor opmærksomhed på at sikre et robust 1813 med markant lavere svartider – med særlig fokus på weekender og helligdage. 

Journalnummer

22074188

Bilag

Bilag 1: Datapakke - Opkald 1813 - uge 33 til 52

2. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2

Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde. 

Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:

• Antal 112-opkald pr. uge
• Antal og andel af køopkald til 1-1-2 pr. uge 
• Antal og andel af 1-1-2 hændelser, der har medført en elektroniske blanket ”ingen kontakt til AMK” pr. uge. 
• Responstider på A-kørsler og antal kørsler.
• Responstider på B-kørsler og antal kørsler.

Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 8. januar 2023 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i marts 2023.

Journalnummer

22066713

Bilag

Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 8. januar 2023

3. Meddelelse - Styrket akutberedskab i Region Hovedstaden

I forbindelse med aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL om udmøntning og implementering af en sundhedsreform er der afsat 23,5 mio. kr. i 2022, 60 mio. kr. i 2023 og 65 mio. kr. varigt til en styrket akutindsats i hele landet. Ud af en samlet pulje på 276,6 mio. kr. i 2022-2026 modtager Region Hovedstaden 64,2 mio. kr. svarende til 23,2 pct.

I budgetaftalen 2023 blev 112 mio. kr. fordelt til sundhedsområdet. Heraf modtog Akutberedskabet varigt 10 mio. kr. til sundhedsfaglig visitation. Derudover modtog Akutberedskabet 2 mio.kr. i 2023 (halvsårsvirkning) og 3,3 mio. kr. fra 2024 til to ekstra visitationsbiler. Pengene blev afsat på sund fælles under forventning om bevilling hertil fra sundhedsstyrelsens pulje.

Med en andel på 23,2 pct. vil der blive bevilget henholdsvis 14,0 mio. kr. i 2023 og 15,1 mio.kr. fra 2024. Det giver et finansielt råderum til tre fremfor to præhospitale visitat​ionsbiler, som vil blive placeret i Gribskov, Dragør og Frederikssund Kommune. Akutberedskabet har to præhospitale visitationsbiler på nuværende tidspunkt.

Sundhedsudvalget blev på møde i udvalget den 1. november 2022 orienteret om, at akutberedskabet planlagde at ansøge om midler fra puljen til to ekstra præhospitale visitator-beredskaber (PHV).

Journalnummer

22054874

4. Meddelelse - Orientering om opfølgning på Rigsrevisionens beretning om ændringer i sygehusbyggerierne

Rigsrevisionen afgav i februar 2020 beretning til Statsrevisorerne om ændringer i sygehusbyggerierne (vedlagt som bilag 1). 

Rigsrevisionen fulgte første gang op på beretningn i august 2020, og har nu igen fulgt op på regionernes indsats for at forholde sig til konsekvenserne af emner i besparelsskataloger og af de gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne. Rigsrevisionen konkluderer i opfølgningsnotatet, at: "Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark ikke i tilstrækkelig grad har beskrevet konsekvenserne af de enkelte emner i de enkelte sygehusbyggeriers besparelseskataloger. Rigsrevisionen finder det desuden ikke tilfredsstillende, at Region Hovedstaden, som er den eneste region, der har gennemført ændringer i perioden, ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til de driftsøkonomiske konsekvenser, der følger af de gennemførte ændringer i regionens sygehusbyggeri." Rigsrevisionens notat om opfølgning på beretning om ændringer i sygehusbyggerierne er vedlagt som bilag 2. 

Det er byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, som Rigsrevisionen henviser til i deres konklusion. Rigsrevisionen mener ikke, at regionen har forholdt sig tilstrækkeligt til de driftsøkonomiske konsekvenser af en ændring, som blev besluttet i september 2020, og som indebar reduktion af areal til ambulatorierum og kontor. Ændringen blev gennemført, fordi der var behov for at finde besparelser. Administrationen anerkender, at der ikke skete en fyldestgørende afdækning af de driftsøkonomiske konsekvenser ved at gennemføre besparelse, da beslutningen blev truffet i september 2020. Ændringen - som Rigsrevisionen henviser til - var en mindre andel af en meget omfattende optimeringsrunde på projektet, og det var nødvendigt, at beslutningen om ændringen blev truffet uden yderligere forsinkelser for at sikre fremdriften og overholdelse af totaløkonomien i projektet. Det bemærkes, at administrationen også fremadrettet arbejder med at sikre beregninger af både de anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser ved en ændring i byggerierne, og dette arbejde indgår også i den løbende afrapportering både til administrationen, til den politiske følgegruppe samt Sundhedsministeriet.

Rigsrevisionens opfølgningsnotat behandles af Statsrevisorerne den 16. januar 2023. I notatet lægger Rigsrevisionen op til, at de fortsat vil følge udviklingen og orientere Statsrevisorene om bl.a. Region Hovedstadens indsats for at foreholde sig til konsekvenserne af emner i besparelseskatalogerne, og regionernes indsats for at forholde sig til de konsekvenser, der følger af de gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne. Det er derfor administrationens forventningen, at Rigsrevisionen på et senere tidspunkt følger op på beretningen igen. 

Journalnummer

18047417

Bilag

Bilag 1: Rigsrevisionens beretning om ændringer i sygehusbyggerierne

Bilag 2: Rigsrevisionens notat om beretning om ændringer i sygehusbyggerierne

5. Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 4. kvartal

Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.

Region Hovedstaden har med udgangen af 4. kvartal 2022 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.889 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.

Den gennemsnitlige kassebeholdning, opgjort efter Kassekreditreglen, blev ved udgangen af 4. kvartal 2022 opgjort til 2.998 mio. kr. jf. figur 1. I det vedtagne budget 2022 var forudsat 3.468 mio. kr.. Dette er en forværring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning på 470 mio. kr.

Figur 1 Kassekreditreglen 2020 - 2026

Baseret på ultimo likviditeten 2022 vil der, alt andet lige, være betydelige udfordringer med at overholde budgetlovens krav om at holde 1.889 mio. kr. primo 2025.

Årsagen til den forværrede likviditet skyldes flere faktorer; det samlede drifts-og anlægs resultatet for 2021 lå over udgiftsloftet, midtvejsreguleringen af bloktilskuddet påbegyndte først udbetaling i 4. kvartal 2022 og endelig, har regionen haft betydelige udlæg hen over efteråret på samfundssporet og vaccineindsatsen.

Udlægget er endnu ikke endeligt opgjort, men forventes at udgøre op til 0,5 mia. kr. ultimo december 2022. Dertil skal lægges udlæg til RescEU-nødlager som ultimo 2022 udgjorde 90 mio. kr. 

Journalnummer

22021742

6. Meddelelse - Opfølgning på Region Hovedstadens kræftplan 2020/2021 i sundhedsudvalget

På sundhedsudvalgsmødet den 17. januar 2023 behandlede udvalget en sag vedr. opfølgning på Region Hovedstadens kræftplan 2020/2021. Sundhedsudvalget blev i sagen præsenteret for en status på arbejdet med anbefalinger fra Region Hovedstadens Kræftplan. 

Regionsrådet godkendte i september 2020 og september 2021 henholdsvis del 1 og del 2 af Region Hovedstadens kræftplan (bilag 1-2). Regionens kræftplan sætter retningen for udviklingen af kræftområdet i de kommende år, og der er siden den politiske godkendelse af planen blevet arbejdet med en række af kræftplanens anbefalinger. Kræftplanen er som nævnt opdelt i to dele, som samlet indeholder anbefalinger indenfor fire spor samt en række tværgående temaer, som er skitseret i nedenstående figur.

En detaljeret oversigt over igangværende og planlagte indsatser fremgår af bilag 3. Oversigten er blandt andet baseret på input fra hospitalerne fra sommeren 2022. Nedenfor gives en kort status på enkelte af de centrale indsatser i hvert spor. 

Spor 1: Tidlig opsporing og diagnostik (del 2)

• En regional opgørelse af henvisninger til de diagnostiske enheder viser, at andelen af praktiserende læger, der har henvist patienter til diagnostiske enheder, er steget fra 76 % i 2018 til 84% i 2021 jf. bilag 3. 
• Der er kommet en tættere dialog mellem hospitaler og almen praksis fx om tilbagehenvisninger, og der er lavet en undersøgelse af de praktiserende lægers oplevelser af samarbejdet med hospitalerne.

Spor 2: Udredning og behandling (del 1)

• Alle anbefalinger er blevet implementeret fra del 1 med undtagelse af anbefalingen om mulig dannelse af regionalt bækkenkirurgisk center.

Spor 3: Opfølgning herunder rehabilitering og senfølger (del 2) 

• På hospitalerne arbejdes der med en lang række indsatser, der skal sikre en tidlig dialog med patienter og eventuelle pårørende om ønsker og behov for opfølgning i forbindelse med kræft herunder rehabilitering.
• Der er flere indsatser i gang i forhold til at sikre et godt tværsektorielt samarbejde og forbedre behandlingen af senfølger. Eksempelvis er der etableret en klinik for senfølger for tyk- og endetarmskræft på Herlev og Gentofte Hospital.

Spor 4: Palliation (del 2)

• For anbefalingerne om palliation arbejdes der fx på hospitalerne med "Støtte til livet med kræft", som er et forberedelsesskema til patienter og pårørende forud for samtale om rehabilitering og palliation. Der pågår et arbejde med at gøre det tilgængeligt i Sundhedsplatformen. 

Sundhedsudvalget har på møde den 17. januar 2023 fået en uddybende orienteringsag om opfølgningen, hvortil henvises for eventuel yderligere interesse. 

Journalnummer

19038929

Bilag

Bilag 1: Kræftplan for Region Hovedstaden - del 1 (1)

Bilag 2: Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2

Bilag 3: Oversigt over indsatser

7. Lukket punkt.

8. Lukket punkt.

9. Meddelelse - Fordeling af vagtapoteker i regionen 2023-2027

Lægemiddelstyrelsen meddelte ultimo november 2022, hvilke af regionens apoteker der skal varetage vagttjeneste i perioden 2023-2027. Apoteker med vagttjeneste har udvidede åbningstider. Fordelingen 2023-2027 stemmer i høj grad overens med fordelingen 2018-2022, dog er det et andet apotek i Helsingør, der fra 2023 varetager C-vagttjeneste.

Steno Apotek (København V) forbliver nationalt vagtapotek (døgnåbent). Derudover varetager Glostrup Apotek, Sønderbro Apotek (København S) og Lyngby Svane Apotek A-vagttjeneste (alle dage kl. 6-24). Rønne Apotek og Hillerød Frederiksborg Apotek varetager B-vagttjeneste (hverdage kl. 8-21, lørdage almindelige åbningstider samt kl. 8-9 og kl. 18-21, søn- og helligdage kl. 10-15). Rådshusapoteket Helsinge og Helsingør Bycenter Apotek varetager C-vagttjeneste (hverdage kl. 8-19, lørdage almindelige åbningstider samt kl. 8-9 og 16-18, søn- og helligdage: 10-13).

Journalnummer

21059027

10. Meddelelse - Projekt Direkte adgang til fysioterapi uden henvisning

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen drøftede på mødet den 9. januar 2023 et projekt om direkte adgang til fysioterapi. Projektet har i et forskningssetup undersøgt og evalueret, hvilken betydning det har haft, at borgere i forsøgskommunerne Ballerup og Frederikssund i perioden 1. november 2020 til 31. oktober 2021 har kunnet opsøge fysioterapeut med offentligt tilskud uden at blive henvist af en alment praktiserende læge.

Projektets resultater er spændende i forhold til regionens ønske om at levere behandling tættere på borgerne og på deres præmisser. Desuden giver resultaterne input til drøftelserne om den fremtidige tværsektorielle opgaveudvikling, hvor ønsket er at flytte behandling til laveste effektive omkostningsniveau og dermed give plads til andre patienter og flere behandlinger på mere specialiseret niveau.

Der skal i evalueringsrapportens resultater tages højde for, at de borgere, som fuldførte forsøget, er en selekteret gruppe, som for eksempel på uddannelsesniveau er bedre stillet end gennemsnittet.
Der er alligevel med evalueringsrapportens resultater særligt fire vigtige pointer at fremhæve:

1. Borgerne, der i forsøgsperioden gik direkte til fysioterapi med offentligt tilskud, var i højere grad tilfredse med det samlede behandlingsforløb.
2. Resultaterne tyder på, at direkte adgang til fysioterapi med offentligt tilskud ikke ændrer i ydelsesforbruget hverken for fysioterapi, almen praksis eller speciallæge. Resultaterne i rapporten viste, at der ingen forskel var på kontrol- og forsøgsgruppe.
3. De interviewede praktiserende læger havde tillid til ordningen med direkte adgang, herunder fysioterapeuternes kompetence til at visitere patienten korrekt.
4. De praktiserende læger oplevede flere og mere detaljerede korrespondancemeddelelser fra fysioterapeuter, hvilket også viste sig hos patienternes tillid til samarbejdet mellem læge og fysioterapeut, som var større i forsøgsgruppen.

Der er desuden blevet udsendt en pressemeddelelse om projektet i samarbejde med PLO-H, Danske Fysioterapeuter, Ballerup Kommune og Frederikssund Kommune.

Journalnummer

18000736

Bilag

Bilag 1: CKFF Evaluering af DAF01

11. Meddelelse - Orientering om dispensation til anvendelse af eksterne vikarer på Amager-Hvidovre Hospital og Herlev og Gentofte Hospital

Administrationen orienterer hermed forretningsudvalget om, at:

• Amager-Hvidovre Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer i akutmodtageafsnittet i Gastroenheden i januar og februar 2023.
• Amager-Hvidovre Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer i Ortopædkirurgisk afdeling, afsnit 210 i januar og februar 2023.
• Herlev og Gentofte Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer i Medicinsk afdeling (Lungemedicinsk sengeafsnit Gentofte og Geriatrisk sengeafsnit Herlev) i januar 2023.
• Herlev og Gentofte Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer i Akutmodtagelsen i tre måneder fra 21. december 2022.

Principbeslutning om ophør med brug af eksterne vikarer

Regionens holdning og praksis i forhold til anvendelse af eksterne vikarer har baggrund i beslutninger fra 2008 - 2009 og senere. I 2008 blev det besluttet - som en del af budgetaftalen for 2009 - at regionen skulle ophøre med at bruge eksterne vikarer på plejeområdet. I stedet skulle hospitalerne etablere interne vikarkorps, hvor relevant.

Begrundelsen var et ønske om at forbedre plejekvaliteten, kompetencerne og lokalkendskabet for vikarerne på hospitalerne.

Beslutningen om ophør med at anvende eksterne vikarer omfattede følgende fagpersonale: Sygeplejersker og radiografer, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere, lægesekretærer og ikke-uddannede, herunder sygeplejestuderende. Siden 2018 har denne principbeslutning også omfattet brug af eksterne vikarer for jordemødre/fødeafdelinger.

Administrationen har løbende fokus på vikarområdet og dispensationerne - fx ved at dispensationerne ikke gives i længere perioder end højst nødvendigt. 

Amager-Hvidovre Hospital, Akutmodtageafsnit, Gastroenheden i januar og februar 2023

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Amager-Hvidovre Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer i akutmodtageafsnittet i Gastroenheden i januar og februar 2023.

Anmodningen skyldes, at bemandingssituationen er kritisk på grund af mange vakancer i afdelingen og ferieafvikling. Konkret drejer det sig om at få dækket en række ubesatte vagter. Afdelingen anvender alene eksterne vikarer, når alle andre muligheder for at dække vagterne er udtømt.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer i akutmodtageafsnit i Gastroenheden i januar og februar 2023.

Amager-Hvidovre Hospital, Ortopædkirurgisk afdeling, afsnit 210 i januar og februar 2023

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Amager-Hvidovre Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer i Ortopædkirurgisk afdeling, afsnit 210 i januar og februar 2023.

Anmodningen skyldes, at patienterne på afsnit 210, er primært ældre kritisk syge patienter med hoftefraktur og mange medicinske lidelser. Det er en patientgruppe, som kræver øget observation og specialiseret pleje og behandling, og som trækker mange ressourcer. Det aktuelle vakancetal på afsnit 210 er 12,5 årsværk, svarende til 32,1% vakancer. Det estimeres, at der vil være er et behov for ca. 10 vikarer om ugen.

Indtaget af akutte patienter i Ortopædkirurgisk afdeling har det sidste år været højt, og afdelingen har ofte overbelægning. Det er ikke muligt at trække på sygeplejersker fra andre afsnit for at dække vagter på afsnit 210. Lukning af senge, som løsning på personalemangelen, er heller ikke en mulighed.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer i Ortopædkirurgisk afdeling, afsnit 210 i januar og februar 2023.

Herlev-Gentofte Hospital, Medicinsk afdeling (Lungemedicinsk sengeafsnit Gentofte og Geriatrisk sengeafsnit Herlev) i januar 2023

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Herlev og Gentofte Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer i Medicinsk afdeling i januar 2023.

Anmodningen skyldes, at Medicinsk afdeling har en anseelig vakancesituation (ca. 40% blandt plejepersonalet) og har høje belægningsprocenter. Afsnittene kan ikke lukke flere senge, og hospitalets vikarservice har kun meget begrænset mulighed for at hjælpe. Afdelingen har i en længere periode anvendt FEA for at kunne opretholde driften, men vakancesituation er nu på et niveau, hvor FEA ikke længere er tilstrækkelig for at bemande de disponible senge.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer i Medicinsk afdeling (Lungemedicinsk sengeafsnit Gentofte og Geriatrisk sengeafsnit Herlev) i januar 2023.

Herlev-Gentofte Hospital, Akutmodtagelsen i januar, februar og marts 2023

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Herlev og Gentofte Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer i Akutmodtagelsen i 6 måneder.

Anmodningen skyldes, at Akutmodtagelsen har store vakancer på plejeområdet (pr. 1. december 2022 er der ca. 31 vakancer i plejen ude af ca. 183). Afdelingen kan ikke lukke senge og hospitalets vikarservice kan ikke dække tilstrækkeligt med vikarer. Afdelingen har en del nyuddannede og har ansat flere nyuddannede til februar. Intro og onboarding er igangsat således, at kompetenceniveauet kan løftes. Hospitalsdirektionen vurderer, at der er behov for at anvende eksterne vikarer i et omfang af ca. 2-3 sygeplejersker til og med juni 2023, hvor bemanding og kompetenceniveauet forventes løftet.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer i tre måneder. Dispensation om seks måneder imødekommes ikke henset til periodens længde. Hvis der bliver behov for en forlænget dispensation efter periodens udløb, skal Herlev og Gentofte Hospital fremsende en fornyet ansøgning og begrundelse.

Journalnummer

21027428

12. Meddelelse - Ny retning for tværgående sundhedsinnovation

Behovet for en ny retning for sundhedsinnovation
I de senere år har den centrale innovationsindsats i Sundhedsforskning og Innovation fokuseret på at styrke innovationskraften på regionens hospitaler og virksomheder gennem relationer, videndeling og konkret projektstøtte/-modning. På det seneste har flere hospitaler og virksomheder etableret lokale innovationsenheder med et stigende fokus på udvikling og understøttelse af lokale innovationsprojekter. Som resultat styrket lokal innovationskraft og omorganisering i foråret 2022, har fastholdelses- og rekrutteringsudvalget godkendt at justere den centrale, tværgående innovationsindsats, som i højere grad fokuserer på samarbejdet på tværs om de store regionale udfordringer, sundhedsvæsenet står over for, herunder flere ældre, stigende udgifter og mangel på sundhedspersonale. Indsatsen skal fortsat tage udgangspunkt i de kliniske behov.

Forretningsudvalget får hermed "Ny retning for den tværgående innovationsindsats" til orientering. Oplægget er blevet præsenteret for fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 16. januar 2023. Innovationsindsatsen skal fremover bidrage til at løse større tværgående udfordringer i regionen gennem fire indsatser, der alle skal løses med inddragelse af regionens hospitaler, virksomheder og centre. 

De fire indsatser er:

1. Offentlig-privat samarbejde, der giver værdi
2. Implementering af teknologi via indkøb
3. Proaktiv tilgang til fonde
4. Skalering af innovation på tværs

Der fokuseres i første omgang på udfordringen om mangel på sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet. Indsatsen skal bidrage til at implementere kendt og ny teknologi, der kan frigive tid hos de sundhedsprofesionelle, så der er mere tid til patienterne. Indsatsen for implementering og skalering af sundhedsteknologi koordineres desuden med regionens klima- samt digitaliseringsindsats med henblik på at styrke fremtidens bæredygtige hospitaler.

Journalnummer

22066660

Bilag

Bilag 1: Bilag 1_Oplæg om Sundhedsinnovation _ Januar 2023

13. Meddelelse - Status Letbane, oktober 2022

Forretningsudvalget modtager løbende statusrapporter for Letbanen. Vedlagte rapporter dækker perioden fra maj frem til ultimo oktober 2022. 

Den seneste statusrapport afspejler det nye risikobillede for projektet, som regionsrådet blev orienteret om pr. mail den 6. december 2022, og som dannede udgangspunkt for drøftelsen på det ekstraordinære møde i forretningsudvalget den 13. december 2022. Der er tæt dialog om opfølgningen mellem bestyrelsen og ejerkredsen. Det er aftalt, at Carsten Riis, direktør for Hovedstadens Letbane, deltager i et forretningsudvalgsmøde inden sommerferien vedrørende status på økonomi.     

Journalnummer

22015808

Bilag

Bilag 1: Status Letbane, juli 2022

Bilag 2: Status Letbane, oktober 2022

14. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

• 13.01.2023 - Orientering til Regionsrådet vedr. debatindlæg fra gynækolog Henrik Skensved
• 05.01.2023 - Orientering om udbud af akutlægehelikopterordningen
• 16.12.2022 - Orientering om konkurs af privat hospital
• 16.12.2022 - Orientering om to analyser på Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme's hjemmeside
• 09.12.2022 - Orientering om nationale monitorering af udredningsret og ventetid til behandling for 3. kvartal 2022  
• 06.12.2022 - Orientering om ny risikovurdering fra Hovedstadens Letbane

JOURNALNUMMER

22063056/ 21052696

15. Konferencer mv.:

• Torsdag den 19. januar 2023 : Regionernes Økonomi- og Styringsseminar (RØST), Hindsgavl slot ved Middelfart

• Torsdag den 26. januar 2023 : Temadrøftelse om grøn omstilling af hospitalernes forbrug og klimastyringsmodel, kl. 16-18 i regionsrådssalen i Hillerød

• Onsdag den 1. februar 2023: Dialogmøde om de vilde problemer i hovedstadsregionen, kl. 12.00-16.00, KolleKolle, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse

• Tirsdag den 16. maj 2023: Temadrøftelse - præsentation af anbefalinger fra "Opgaveudvalget for Rejsen med bus, tog og cykler i Region Hovedstaden",  kl. 14-16 i regionsrådssalen i Hillerød​