Møde i forretningsudvalget den 6. december 2022

Se beslutninger fra forretningsudvalgsmøde den 6. december
Udvalg Ikon
Forretningsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 06-12-2022
Tid: 10:00 - 15:25
Sted
Referat

​​​​​​​​

Der er to dagsordener til dette møde:
• Dagsorden for forretningsudvalgsmødet
• Dagsorden for formandsmeddelelser: Gå til dagsorden for formandsmeddelelser​


Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti (O) vedrørende Fields-tragedien med tre dræbte samt sårede
  3. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti (C) om straksbetaling af fakturaer
  4. Styrket strategisk samarbejde om fælles udvikling af hospitalsbehandlingen i Østdanmark
  5. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19
  6. 4. økonomirapport 2022
  7. Godkendelse af opfølgning på budgetinitiativer i budget 2023-26
  8. Udskiftning af udstyr til tre interventionsrum til hjerte- og karsygdomme på Herlev og Gentofte Hospital
  9. Lukket punkt.
  10. Lukket punkt.
  11. 3. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Nordsjælland
  12. 3. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Herlev
  13. 3. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Bispebjerg
  14. 3. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Hvidovre
  15. Status på plan for afvikling af udskudt aktivitet
  16. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker
  17. Status på 1813 anbefalinger fra task force
  18. Opfølgning på beslutningen om at mindske brugen af Frivilligt Ekstra Arbejde (FEA) – dialog med de faglige organisationer
  19. Ansøgninger om særligt faglige profiler fra gymnasier
  20. Kapacitet på gymnasier og hf-kurser 2023
  21. Region Hovedstadens deltagelse i EU's klimatilpasningsmission
  22. Godkendelse af praksisplan for fodterapi 2023
  23. Godkendelse af praksisplan for kiropraktik 2023
  24. Generel orientering fra ledelsen
  25. Eventuelt
  26. Underskriftsark

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Thomas Rohden: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog
  • Hans Toft: Deltog
  • Jesper Hammer: Deltog (Fraværende ved sag 18 - 20 og 24)
  • Peter Westermann: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog (Fraværende ved sag 15 - 20 og 24)
  • Martin Geertsen: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog (Fraværende ved sag 9 - 14)
  • Tormod Olsen: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Sag nr. 3 "Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti (C) om straksbetaling af fakturaer" blev trukket fra dagsorden.

Dagsordenen var herefter godkendt.

Randi Mondorf (V) forlod mødet i tidsrummet kl. 12.00-13.15.
Finn Rudaizky (O) forlod mødet kl. 13.00.
Jesper Hammer (D) forlod mødet kl. 14.10.

Mødet sluttede kl. 15.25.

Anne Skriver Andersen orienterede indledningsvist om ny risikovurdering vedrørende letbaneprojektet og pressemeddelelse herom fra Hovedstadens Letbane.

2. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti (O) vedrørende Fields-tragedien med tre dræbte samt sårede

FORSLAG

Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti (O) foreslår:

  • at forretningsudvalget drøfter sagen.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).

Sagen blev drøftet.

BAGGRUND

I medfør af forretningsudvalgets forretningsorden § 5 kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.

Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti (O) har den 29. november 2022 anmodet om at få behandlet et forslag om at drøfte Fields-tragedien.

MOTIVATION

Det ønskes oplyst, hvornår Region Hovedstaden forventer, at de undersøgelser, som har direkte eller indirekte relation til tragedien i Fields, forventes færdige ?

Desuden ønskes oplyst, hvilke oplysninger fra Fields-tragedien, som må betragtes som åbne og offentlig relevante og hvilke oplysninger, som tolkes som personhenførbare oplysninger ?

Hvordan kan Region Hovedstaden, på et pressemøde, frikende sig selv for ansvar i Fields-sagen, (pressemødet på Regionsgården i Hillerød), når der ikke samtidig foreligger en undersøgelse med individuelle interview af samtlige medarbejdere, som har behandlings-relation til den formodede drabsmand ? 

Der ønskes også en drøftelse af ovennævnte, da Dansk Folkeparti ønsker flere fakta til offentligheden i den offentlige sag om Fields-tragedien.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter forretningsudvalget forslaget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022.

JOURNALNUMMER

22060397

Bilag

Bilag 1: Administrationens bemærkninger incl bilag til medlemsforslag fra DF om afdækningen af forløbet forud for hændelse i Field's

3. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti (C) om straksbetaling af fakturaer

FORSLAG

Christoffer Buster Reinhardt foreslår på vegne af Det Konservative Folkeparti (C):

  1. at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler, at Region Hovedstaden frem til udgangen af 2022 fremrykker betaling af fakturaer til straksbetaling i det omfang administrationen vurderer,  at regionens likviditet kan rumme det og
  2. at forretningsudvalget i 1.kvartal 2023 drøfter muligheden for en evt. permanentgørelse. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Forslaget blev trukket fra dagsorden.

BAGGRUND

I medfør af forretningsudvalgets forretningsorden § 5 kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.

Regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt har på vegne af Det Konservative Folkeparti (C) den 30. november 2022 anmodet om at få behandlet et forslag om at Region Hovedstaden fremrykker fakturaer til straksbetaling og drøfter muligheden for en evt. permanentgørelse.

MOTIVATION

Mange private virksomheder er udfordret på likviditeten. Derfor ønsker vi, at der gives en håndsrækning til Region Hovedstadens leverandører som følge af energikrisen og stigende inflation. Derfor vil vi i videst muligt omfang at afbøde konsekvenserne for det private erhvervsliv og med dette forslag give en håndsrækning til de virksomheder, som regionen handler og samarbejder med. Vi foreslår, at regionen fremrykker betalingen af fakturaer således, at betalingsfristen forkortet ved at indføre umiddelbar betaling efter godkendelse af faktura. Dette skal ske i det omfang, som kan håndteres inden for de likvide rammer, den konkrete vurdering heraf foretages af administrationen.

Forslaget er tidsmæssigt begrænset til årets udgang af hensyn til regionens likviditet. En midlertidig fremrykning af betalingerne øger midlertidigt likviditeten i virksomhederne, Under COVID-19-nedlukningen gennemførte Region Hovedstaden samme tiltag, hvorfor det er teknisk muligt.

KONSEKVENSER

Såfremt forslaget anbefales af forretningsudvalget og fremmes af regionsrådet fremrykker Region Hovedstaden frem til udgangen af 2022 betaling af fakturaer til straksbetaling, og forretningsudvalget drøfter i 1.kvartal 2023 muligheden for en evt. permanentgørelse. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022 og regionsrådet den 13. december 2022.

JOURNALNUMMER

22068299

Bilag

Bilag 1: Notat Administrationens bemærkninger til forslag om straksbetalinger

4. Styrket strategisk samarbejde om fælles udvikling af hospitalsbehandlingen i Østdanmark

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende en udbygget samarbejdsaftale med Region Sjælland om fælles udvikling af hospitalsbehandlingen i Østdanmark 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Anbefalet.

BAGGRUND

I 2018 indgik Region Hovedstaden og Region Sjælland et strategisk samarbejde for at knytte endnu tættere bånd om hospitalsbehandlingen i Østdanmark.

I de senere år har udfordringer med rekruttering og fastholdelse af sundhedsfaglige kompetencer sat sundhedsvæsenet under pres. For at sikre, at det østdanske hospitalsvæsen fortsat er robust, foreslås en udbygget aftale mellem regionerne, der skal styrke samarbejdet om udvikling af hospitalsbehandlingen i Østdanmark. 

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden og Region Sjælland har siden 2018 haft et strategisk samarbejde, der især har haft fokus på at styrke de specialiserede behandlingstilbud på tværs af de to regioner, samt i fællesskab at løse kapacitets- og kvalitetsudfordringer på hospitalerne.

I dag behandles mange borgere fra Region Sjælland med behov for specialiseret behandling på hospitalerne i Region Hovedstaden og særligt på Rigshospitalet, der er med til at sikre, at alle patienter i Østdanmark får ensartet behandling på det højt specialiserede område.

Aftalen fra 2018 sikrer, at borgere i Region Sjælland som udgangspunkt tilbydes behandling i Region Hovedstaden, når de har brug for specialiseret behandling på de områder, som Region Sjælland ikke selv varetager. Dette har været til gavn for borgerne i Østdanmark og samtidig medvirket til at skabe et stærkt fundament for særligt de højt specialiserede behandlingstilbud i Region Hovedstaden, som typisk få patienter har behov for.

Det blev ligeledes fastlagt i aftalen fra 2018, at Region Hovedstaden understøtter opbygningen af nye specialiserede behandlingsområder på Sjællands Universitetshospital (SUH) i Region Sjælland.

Udvidelse af aftalen
De aktuelle udfordringer med at rekruttere og fastholde sundhedsfaglige kompetencer sætter også sundhedsvæsenet i Østdanmark under pres, hvor især yderområderne i Region Sjælland har en tiltagende udfordring med at besætte sundhedsfaglige stillinger, og især manglen på speciallæger er udfordrende, da ansættelse af flere speciallæger ofte fører til, at det er lettere at rekruttere andre faggrupper.

Udfordringen har medført et behov for, at Region Hovedstaden i højere grad understøtter Region Sjælland ved at stille ressourcer og kapacitet til rådighed på ikke-specialiserede områder. På den baggrund foreslås et styrket samarbejde med et bredere fokus på at robustgøre og udvikle hospitalsvæsenet i Østdanmark, der er nærmere gennemgået nedenfor.

På langt sigt er målet, at der generelt i Østdanmark er robust lægedækning - og på kort sigt, at de aktuelt lægedækningstruede hospitaler og lægefaglige specialer i Østdanmark robustgøres, så behov for akutte, midlertidige løsninger reduceres.

Dette skal bl.a. ske ved et udbygget samarbejde om lægedækning og videreuddannelse, hvor aftalen indeholder følgende initiativer:

  • Nye tiltag for at styrke lægedækningen af speciallæger i Region Sjælland ved nye partnerskaber, delestillinger eller nye samarbejdsformer, fx omkring diagnostik uden behov for fysisk tilstedeværelse. Der fastlægges et mål om at styrke lægedækningen i Region Sjælland svarende til 30 speciallægeårsværk medio 2023.
  • Et styrket samarbejde om den lægelige videreuddannelse, hvor bl.a. uddannelsesforløb opslås som tværgående forløb i begge regioner, og flere forløb starter og slutter i de lægedækningstruede områder i Region Sjælland, og hvor der etableres et Advisory Board for den Lægelige Videreuddannelse Øst, der skal sætte retning for regionens fælles ambitioner på området.

De konkrete modeller for at styrke dækningen af lægeressourcer og fordelingen mellem lægedækningstruede specialer aftales mellem de to regioner i langsigtet samarbejde. Der henvises til vedlagte forslag til aftale og bilag omhandlende understøttelse af lægedækningstruede hospitaler og lægelig videreuddannelse.

For at styrke samarbejdet på arbejdsmarkedsområdet i de to regioner, indgår det i aftalen, at vilkår og rammer for medarbejdere i højere grad tænkes som fælles løsninger – og med opmærksomhed på konsekvenserne, når vilkårene og rammerne ændres i én region.

De to regioner er i dag bundet tæt sammen med IT-løsninger, og med aftalen fastlægges, at udviklingen med fælles digitalisering på tværs af de to regioner og til resten af landet skal fortsætte.

Implementering af en udbygget samarbejdsaftale
Implementering af ovenstående initiativer vil ske i dialog med de faglige organisationer og ved inddragelse af medarbejderudvalg/-organisationen i de to regioner. Det vil kræve nye samarbejdsformer og partnerskaber.

Samarbejdet og status for de igangsatte initiativer vil i indeværende valgperiode blive løbende fulgt politisk, og i første omgang med et statusmøde i foråret 2023 mellem de politiske formandskaber i de to regioner. Aftalen vil løbende blive evalueret.

Der er nedsat et Strategisk Forum, der består af repræsentanter fra koncerndirektionerne i de to regioner, som vil fastlægge rammerne for og udviklingen af det østdanske samarbejde med afsæt i den politiske aftale.

KONSEKVENSER

Udgangspunktet for samarbejdsaftalen med Region Sjælland er, at patienter i hele Østdanmark skal have adgang til den bedst mulige behandling. Derfor ligger det også i aftalens intension, at Region Hovedstaden vil bistå Region Sjælland med lægedækning m.m.

Samarbejdet kan i et vist omfang få betydning for patientbehandlingen i Region Hovedstaden fx i form af længere ventetider på nogle områder. Konsekvenserne vil blive fulgt tæt og løbende med henblik på, at samarbejdet sker balanceret og ikke i væsentligt omfang får betydning for patienter fra egen region. Det er særligt vigtigt at sikre, når det fx drejer sig om patienter med akut eller livstruende sygdom eller patienter, som vil være førlighedstruede, hvis ikke behandlingen foretages hurtigt.

ØKONOMI

De økonomiske rammer for det strategiske samarbejde om hospitalsbehandlingen i Østdanmark blev fastlagt i aftalen fra 2018. Den udvidede samarbejdsaftale vil dermed bygge på en kendt økonomimodel, hvor patienter bosiddende i Region Sjælland, der modtager behandling i Region Hovedstaden, afregnes ud fra den opgjorte kostpris og de præmisser, der er indbygget i 2018 aftalen. Alle øvrige aktiviteter, der ikke er direkte relateret til patientbehandlingen, afregnes til kostpris. Aftalen vil således være inden for den eksisterende økonomi og baseret på de aftaler, der er indgået. Der henvises til vedlagte aftale om økonomimodel for hospitalsbehandling i Østdanmark.

KOMMUNIKATION

Hvis indstillingen tiltrædes, udsendes en fælles pressemeddelelse med Region Sjælland.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022 og regionsrådet den 13. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/René Lynderup Frank

JOURNALNUMMER

19001127

Bilag

Bilag 1: Styrket strategisk samarbejde mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden_endelig

Bilag 2: Bilag 1. Understøttelse af lægedækningstruede sygehuse

Bilag 3: Bilag 2 Lægelig videreuddannelse

Bilag 4: Bilag 3. Hjemtag (fra gammel aftale)

Bilag 5: Bilag 4. Økonomi (fra gammel aftale)

5. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at orienteringen tages til efterretning, og

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at regionsrådet bemyndiger administrationen til at dække COVID-19-udgifter frem til 30. juni 2023 for op til 500 mio. kr.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Taget til efterretning og anbefalet, idet forretningsudvalget lægger til grund, at staten – som hidtil - refunderer samtlige udgifter.

BAGGRUND

Administrationen orienterer med denne sag forretningsudvalget om regionens løbende merudgifter vedrørende COVID-19 i 2022.

Derudover er der behov for, at Regionsrådet giver administrationen bemyndigelse til fortsat at afholde udgifter i 2023 relateret til COVID-19 - fx test- og vaccination samt nationale indkøb. Det er administrationens klare forventning, at staten vil dække de afholdte udgifter. Der ligger dog ikke en klar aftale med staten om kompensation i 2023, men det er forventningen, at der vil komme en ny aftale efter regeringsdannelsen og en ny finanslov.  

Forretningsudvalget fik forelagt sagen første gang på deres ekstraordinære møde den 8. april 2020, og har senest fået forelagt sagen på deres ordinære møde den 7. juni 2022.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Orientering om merudgifter pr. december 2022

Merudgifterne til COVID-19 er opdelt i to hovedgrupper: Nationale udgifter og Region Hovedstadens regionale udgifter. Begge dele kompenseres af staten. De nationale udgifter udgør 693,5 mio. kr., mens de regionale udgifter udgør 666,9 mio. kr.

Orienteringen afspejler de afholdte udgifter, som stiger i løbet af året i takt med bogføring af løbende udgifter.

Nationale merudgifter

Udgifterne vedrører overvejende "Testcenter Danmark" og "Vaccinationsindsats", og består primært af løn og forbrugsvarer til driften af test- og vaccinationscentrene i regionen. Trods reduceret kapacitet er der fortsat udgifter til den resterende kapacitet, feriekort til fratrådte medarbejdere, lokaleleje og efterbetalinger til private aktører m.v. De samlede bogførte udgifter for 2022 fremgår af bilag 1.

Regionen modtager refusion fra staten i takt med, at udgifterne opgøres. Der er foreløbigt modtaget i alt 690 mio. kr. i 2022, hvoraf ca. 243 mio. kr. vedrører 2021. Det er aftalt med Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS), at regionen får refunderet de realiserede udgifter vedr. værnemidler m.v. månedligt. Dette sker for at undgå unødig belastning af regionens likviditet.

Regionale merudgifter

Region Hovedstadens egne udgifter vedr. COVID-19 omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet og senfølgeklinikker m.v.

Hospitalernes merudgifter vedr. afvikling af udskudt aktivitet (ventelistepukkel) indgår i de opgjorte udgifter, og refunderes på linje med de øvrige udgifter. Dette gælder både udgifter til privat behandling og udgifter til behandling på regionens egne hospitaler.

På nuværende tidspunkt er der registreret regionale nettoudgifter i 2022 for i alt 667 mio. kr., jf. bilag 1. Opgørelsen er primært baseret på indberetninger fra virksomhederne. Seneste generelle indberetning fra virksomhederne er sket pr. 21. oktober 2022, og vedrører perioden januar til september måned.

 

Bemyndigelse i forhold til 2023

Regionsrådet har i 2022 givet administrationen bemyndigelse til at dække COVID-19 relaterede udgifter, som efterfølgende bliver kompenseret af staten. Den nuværende bemyndigelse udløber den 31. december 2022. Administrationen vurderer, at der er behov for en nye bemyndigelse frem til 30. juni 2023 til at dække COVID-19-udgifter i 2023 for op til 500 mio. kr.

Bemyndigelsen fra regionsrådet til administrationen er fortsat nødvendig for at sikre, at formaliteterne er på plads ift. betalingerne vedr. Testcenter Danmark, vaccinationsindsatsen samt efterbetalinger vedr. nationalt finansierede værnemidler. Bemyndigelsen sikrer endvidere, at der kan reageres hurtigt ved øget smittetryk.

Danske Regioner forventer, at staten - efter regeringsdannelsen er afsluttet - vil afsætte midler til kompensation vedr. fortsat afvikling af udskudt aktivitet i 2023. Danske Regioner har i den forbindelse oplyst finansministeriet og sundhedsministeriet, at  regionerne har valgt at fastholde de ekstraordinære indsatser [ift. nedbringelse af ventelister] frem mod årsskiftet og ind i 2023 i forventning om, at der efterfølgende kan aftales en økonomisk kompensation af disse udgifter. 

I forhold til test og vaccination m.m. har Staten i henhold til den nationale test- og vaccinationsstrategi forpligtet regionerne til at opretholde en vis kapacitet frem til udgangen af 1. kvartal 2023. Staten har i den forbindelse lovet regionerne kompensation for disse merudgifter. Region Hovedstaden planlægger at reducere medarbejderstaben på disse områder, således at der ved indgangen til 2. kvartal kun er minimal bemanding ift. ledelse og administration. Administrationen har en klar forventning om, at der er fuld finansiering af disse udgifter fra statens side. Det er ligeledes forventningen, at staten vil dække merudgifter i 2. kvartal i 2023.

I forhold til udgifter til pukkelafvikling som følge af COVID-19 indstiller administrationen i forbindelse med 4. økonomirapport, at Region Hovedstaden opretholder indsatser vedr. afvikling af udskudt aktivitet ind i 2023 i forventning om, at der kommer en statslig pulje på området. 

Udover de ovennævnte løbende omkostninger vil Region Hovedstaden også have væsentlige udgifter i forbindelse med nedlukning af kapaciteten vedr. f.eks. test- og vaccinationsindsatsen. Dette kan f.eks. vedrøre opsigelsesvarsler på personale eller rest-perioder på huslejekontrakter. På indkøbsområdet kan der også være aftalt del-leverancer over en længere periode, som betales ved modtagelse. Danske Regioner er opmærksomme på disse forhold og har indledt dialog med staten omkring kompensation af disse udgifter udover en evt. afslutningsdato.

Endelig vil Region Hovedstaden også i 2023 skulle afholde udgifter på vegne af staten frem mod en endelig aftale om en national lagermodel for værnemidler. Det gælder bl.a. udgifter til opretholdelse af lejemål, forsikringer mv. Administrationen har i 2022 igangsat arbejdet med at nedbringe overkapaciteten af værnemidler for i videst muligt omfang at undgå kassation. Forretningsudvalget blev orienteret herom på deres møde 16. august 2022.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19. Administrationen har med en tiltrædelse bemyndigelse til at afholde udgifter for op til 500 mio. kr. til merudgifter som følge af COVID-19 frem til 30. juni 2023.

RISIKOVURDERING

Administrationen har en klar forventning om, at staten vil dække merudgifter som følge af COVID-19. Det er dog endnu ikke fuldt afklaret, hvad regionen kan få refusion for.

ØKONOMI

Region Hovedstaden forventer, at staten dækker alle netto-merudgifter som følge af COVID-19 efter principper, der svarer til kompensationen for udgifterne i 2020 og 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022 og regionsrådet den 13. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20025643

Bilag

Bilag 1: Oversigt over nationale og regionale merudgifter som følge af COVID -19

Bilag 2: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19

Bilag 3: Brev fra Region Hovedstaden til SFOS - Finansiering af driftsudgifter i 2023

6. 4. økonomirapport 2022

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at indsats vedrørende aktivitetsefterslæb opretholdes ind i 2023. Hospitalerne anmodes om indtil videre at opretholde alle aktivitetstiltag - på egne hospitaler eller private tilbud - der aktuelt finansieres via statens kompensationsordning. Endvidere opretholdes regionens understøttelse af merudgifter på det mammaradiologiske område i forlængelse af tidligere afsat pulje for 2022.
  2. at ovenstående fortsatte indsats finansieres via forventet kommende statslig kompensationsordning.
  3. at 4. økonomirapport 2022, herunder bevillingsændringerne i bilag 2, godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Anbefalet.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

I 2022 er der fortsat statslig kompensation for COVID-nettomerudgifter. De har i år primært været fokuseret på udgifter til afvikling af udskudt aktivitet som følge af pandemi og sygeplejekonflikt.

Priserne på en lang række varer stiger kraftigt i øjeblikket blandt andet som følge af krigen i Ukraine. Det gælder særligt forsyningsudgifter, hvor der er særdeles høje prisstigninger. De sædvanlige reguleringsordninger vedr. stigende priser dækker ikke merudgifterne fuldt ud med udgiftspres til følge. De store udsving i priserne gør det desuden vanskeligt at udarbejde præcise prognoser.

Samtidig er regionens kassebeholdning udfordret af bl.a. merudgifter på en række anlægsprojekter - ligeledes relateret til de stigende priser.

Ovenstående forhold skal balanceres i forhold til hinanden i regionens samlede økonomistyring.

Ved 4. økonomirapport forventes et samlet mindreforbrug ift. driftsbudgettet på ca. 17 mio. kr. før nye dispositioner.

 

I forbindelse med 4. økonomirapport er det forventede merforbrug for Center for Ejendomme reduceret med 37 mio. kr. til 213 mio. kr. excl. overførsler. Merforbruget skyldes primært, at udgifterne til forsyning er steget mere end den statslige regulering vedr. pris- og lønudvikling kan finansiere. Siden 3. økonomirapport er Center for Ejendomme tilført yderligere midler vedr. forsyning fra regionens fællesområder samtidig med at prognosen vedr. forsyningsudgifter er øget.

Den forventede vækst i medicinudgifter på hospitalerne er nedskrevet med yderligere 65 mio. kr., således at der nu forventes et samlet mindreforbrug på ca. 220 mio. kr. på området. Årsagerne er primært manglende vækst funderet i den relativt lave aktivitet, patentudløb og øget konkurrence mellem medicinalvirksomhederne.

Ændring vedr. øvrige områder skyldes primært yderligere overførsel af midler til Center for Ejendomme vedr. forsyning.

Udgifts- og anlægsramme

Regionens aktuelle råderum i forhold til udgiftsloftet udgør ca. 89 mio. kr. Dette er opgjort ekskl. udgifter som følge af COVID-19 og den statslige vinterpakke. Forskellen mellem råderummet og afvigelsen i forhold til driftsbudgettet (beskrevet ovenfor) skyldes primært bevillingsoverførsler fra drift til anlæg samt en forventning om et mindre fald i overførsler mellem årene.

Det skal bemærkes, at den statslige vinterpakke teknisk vil reducere råderummet i 2022 med ca. 62 mio. kr. grundet delvis finansiering i 2021 af udgifterne i 2022.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2022 med ca. 350 mio. kr. Overskridelsen skyldes merforbrug på regionalt finansierede byggerier samt overløb vedr. merforbrug på kvalitetsfondsprojekter

Usikkerhed omkring mellemregionale indtægter og lav aktivitet

Omlægninger i patientbehandlingen som led i værdibaseret styring kan medføre reduceret DRG-værdi, selvom ændringen gavner patienten. Den aktuelle prognose for 2022 viser en mindreaktivitet på ca. 1,7 mia. i DRG (Diagnose Relaterede Grupper)-værdi i forhold til budgettet svarende til en aktivitetsnedgang på 6,5%. Aktivitetsbudgettet er baseret på niveauet før pandemien og mindreaktiviteten viser, at hospitalerne fortsat ligger under niveauet før COVID-19.

De enkelte hospitalers forventninger til aktiviteten er beskrevet i bilag 1.

Aktivitetsprognosen er uddybet i bilag 3. Afvigelser fra aktivitetskravet vil blive afklaret nærmere gennem dialog med de relevante hospitaler.

Den lave aktivitet påvirker også regionens mellemregionale indtægter. Overordnet forventes mindreindtægter i størrelsesordenen 240 mio. kr. hvoraf hospitalerne skal finansiere 35 pct. mens resten finansieres af regionens fælles kasse. Hertil kommer regulering vedr. tidligere år, afregning af særydelser m.v.

Samlet vurderer administrationen, at fællesandelen af mindreindtægterne medfører et merforbrug ca. 29 mio. kr.

Ifølge regionens økonomistyringsmodel bliver hospitalernes kapacitet tilpasset ved reduceret aktivitet for at sikre, at der bliver fastholdt et rimeligt forhold mellem aktivitet og kapacitet. Under pandemien har mindreaktiviteten ikke medført varige tilpasninger af hospitalernes aktivitet, da det blev forudsat, at der var tale om midlertidige fald. Såfremt aktiviteten i 2023 fortsat er lav vil administrationen revurdere behovet for varige tilpasninger af hospitalernes kapacitet. Vurderingen vil tage behørigt hensyn til eventuelt fortsat behov for pukkelafvikling. Der tages stilling til eventuel kapacitetsreduktion i 2. kvartal 2023.

Lav kassebeholdning

Region Hovedstaden kassebeholdning er udfordret i disse år. Det skyldes bl.a. stigende udgifter til en række af regionens byggeprojekter og strukturelle udfordringer i forhold til bl.a. optagelse af lån som følge af ny ferielovgivning samt refinansiering af eksisterende lån.

For at sikre tilstrækkelig likviditet i regionen, er der behov for at styrke kassebeholdningen og reducere udgiftspresset. Omvendt skal det sikres, at regionen udnytter de økonomiske rammer bedst muligt.

Administrationen følger løbende udviklingen, og kassebeholdningen vil blive behandlet igen i forbindelse med de kommende økonomirapporter.

Nye dispositioner

På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 28. november 2022 foreslås følgende dispositioner:

  • Indsats vedr. aktivitetsefterslæb opretholdes ind i 2023
    Der er endnu ikke en aftale omkring statslig kompensation af regionernes indsats vedr. aktivitetsefterslæb i 2023, men bl.a. på baggrund af de politiske udmeldinger i valgkampen opretholdes foreløbig alle aktivitetstiltag svarende til 2022.
    Det betyder, at hospitalerne anmodes, om at opretholde alle aktivitetstiltag – på egne hospitaler eller private tilbud – der aktuelt finansieres via statens kompensationsordning. Endvidere opretholdes regionens understøttelse af merudgifter på det mammaradiologiske område, som regionsrådet tidligere har afsat 15 mio. kr. til vedr. 2022.
     
  • Fortsat indsats vedr. aktivitetsefterslæb finansieres via forventet kommende statslig pulje
    Når den nye regering er dannet forventes det, at der afsættes midler til afvikling af ventelister efter pandemi og sygeplejekonflikt i 2023.

Dispositionerne har ikke økonomisk virkning i 2022.

Udmøntningen af midler vedr. aktivitetsinitiativer, som besluttet ved regionrådets behandling af 3. økonomirapport, er beskrevet nærmere i bilag 4.

Herudover kan det oplyses, at Region Hovedstadens Apotek, i forlængelse af regionrådets beslutning ved 3. økonomirapport, fremrykker medicinindkøb for 165-175 mio. kr. Fremrykningen er dermed på niveau med tidligere år.

Hospitaler/psykiatri

Alle hospitaler inkl. psykiatrien forventer at overholde deres budgetrammer. Eventuelt mindreforbrug indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2023. Alle hospitalerne er udfordret af manglen på personale, som også gør det vanskeligt at give præcise prognoser.

På Bornholms Hospital blev der ved 3. økonomirapport forventet et merforbrug på 3 mio. kr. Prognosen ved 4. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 4 mio. kr.

Administrationen forventer foreløbig, at hospitalernes overførsel fra 2022 til 2023 bliver en smule lavere end tidligere år. Dette er dog behæftet med væsentlig usikkerhed. Administrationen er i løbende dialog med regionens virksomheder med henblik på at konsolidere regionens samlede økonomi.

Administrationen følger løbende evt. behov for at reducere virksomhedernes overførsler af hensyn til regionens samlede økonomi. Der er planlagt dialog med de enkelte virksomheder herom.

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Det skal dog bemærkes, at der som følge af den høje inflation forventes betydelige merudgifter til energiforsyningen i 2022, og at dette efter alt at dømme vil påvirke årsresultatet betydeligt. Dette er ikke indregnet i denne økonomirapport. Området hviler imidlertid økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.

På det regionale udviklingsområde forventes et mindreforbrug på 45 mio. kr. Dette er uændret i forhold til tredje økonomirapport. Mindreforbruget er sammensat af et merforbrug vedrørende kollektiv trafik på 8 mio. kr. samt mindreforbrug på bevillingsområderne miljø og øvrig regional udvikling med henholdsvis 11 mio. kr. og 42 mio. kr.

Med hensyn til kollektiv trafik kan merforbruget primært tilskrives de stigende energipriser hos Movia (40 mio. kr.), der i et vist omfang opvejes af midtvejsreguleringen af blokskuddet som følge af prisudviklingen (34 mio. kr.). Bevillingen til kollektiv trafik er i denne økonomirapport forhøjet med midtvejsreguleringen.

Movias seneste estimat for udgifterne i 2022, der blev forelagt Movias bestyrelse den 3. november 2022, indebærer en efterregulering for Region Hovedstaden på 19,2 mio. kr., der skal betales i 2024.

På miljøområdet er mindreforbruget relateret til forundersøgelser til og udførelse af afværgeforanstaltninger og skyldes især, at miljøsektorens tekniske rådgivere er en knap ressource.

Vedrørende øvrig regional udvikling skyldes mindreforbruget især, at størstedelen af RUS-puljen 2022 først udmøntes i 2023, samt at en række infrastrukturprojekter ikke udgiftsføres fuldt ud i 2022, da projekterne ikke kan tilsagnsbudgetteres som planlagt. Desuden kan mindreforbruget på øvrig regional udvikling henføres til, at engangsoverførslen fra miljø i første økonomirapport ikke forventes udnyttet fuldt ud, ligesom der forventes et mindreforbrug på løn på 2 mio. kr.

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 og 2021 var ordningen suspenderet på grund af COVID-19 og regionen var dermed sikret fuld finansiering. I forbindelse med økonomiaftalen for 2023 har regeringen meldt ud at den økonomiske konsekvens af nærhedsfinansiering også er suspenderet for 2022.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering. Kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.

Som tidligere anført følger administrationen regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger.

  • Løbende månedsvis finansieringsmæssig dækning af udlæg vedr. COVID-19 udgifter i 2022 fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS).
  • Udgiftsloftet til sundhedsområdet og nettoanlægsudgifterne til sundhedsområdet skal samlet set overholdes.
  • Udgiftsloftet til sundhedsområdet holdes indenfor en ramme på 39,415 mia. kr. tillagt regionale COVID-udlæg og vinterpakken. Der forventes, at merforbruget på anlægsområdet finansieres af besparelsen på medicinområdet som følge af fremrykkede indkøb i 2021.
  • Nettoanlægsudgifter til sundhedsområdet holdes indenfor 1,4 mia. kr. svarende til standardiseret anlægsbudget 2022 tillagt netto 350 mio. kr.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen skønnes ultimo 2022 til 3,0 mia. kr. og regionen opfylder dermed budgetlovens krav om at have 1.000 kr. pr. indbygger, afrundet 1,9 mia. kr. Uforbrugte forskningsmidler indgår i regionens daglige likviditet og skønnes at være 2,2 mia. kr. ved udgangen af 2022. Regionen estimeres at have deponerede midler for 0,4 mia. kr. ultimo 2022.

Regionens ultimo 2022 kassebeholdning forventes at blive 1.593 mia. kr. hvoraf uforbrugte forskningsmidler udgør 2,2 mia. kr. Regionen skønnes derfor at have en negativ real kassebeholdning på 607 mio. kr. ultimo 2022.

Godkendte donationer til Ukraine forudsættes finansieret på linje med nettoudgifterne vedr. COVID-19.

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2022. Finansministeriet har meddelt, at regionerne - i lighed med 2020 og 2021 - kompenseres for nettomerudgifter som følge af COVID-19, herunder afvikling af udskudt aktivitet i forlængelse af pandemi og sygeplejekonflikt.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 meddeles regionens hospitaler, at den nuværende indsats vedr. aktivitetsefterslæbet via egne afdelinger og private tilbud skal opretholdes ind i 2023 samt at hospitalernes netto-merudgifter til dette vil blive kompenseret.

Godkendes indstillingens pkt. 2 forudsættes merudgifterne jf. indstilling nr. 1 finansieret af kommende statslig pulje.

Godkendes indstillingens pkt. 3, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

COVID-kompensation
Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi. Usikkerheden gælder bl.a. i forhold til udviklingen i smittetryk, vaccinationsbehov og testbehov. I øjeblikket er COVID-indsatsen fokuseret på afvikling af de ventelistepukler, som pandemien og sygeplejekonflikten har efterladt.
Usikkerheden gælder også forhandlingerne med staten omkring kompensation hvor der først i 2023 ventes klarhed omkring regionens konkrete kompensation for 2022. Indtil videre forudsættes fuld kompensation af alle udgifter.

I 2023 er der ikke generel statslig kompensation vedr. udgifter som følge af COVID-19. Der er imidlertid foreløbig aftalt kompensation af udgifter vedr. test- og vaccinationsindsatsen i 1. kvartal 2023. Herudover forudsættes statslig kompensation vedr. pukkelafvikling i en periode ind i 2023 jf. indstillinger ovenfor.

Mellemregionale indtægter
Den lave aktivitet påvirker regionens mellemregionale indtægter. Aktiviteten er bl.a. påvirket af udviklingen i COVID-19 og rekrutteringsudfordringerne. Denne usikkerhed afspejles i prognosen for de mellemregionale indtægter.

Stigende anlægsudgifter og kassebeholdning
Regionens kassebeholdning er under pres på baggrund af stigende anlægsudgifter m.v. I de kommende år ventes kassebeholdningen at falde.
Administrationen følger løbende udviklingen.

Stigende priser - særligt vedr. forsyning (el, vand og varme)
Priserne på en lang række varer stiger kraftigt i øjeblikket blandt andet som følge af krigen i Ukraine. Det gælder særligt forsyningsudgifter hvor der er særdeles høje prisstigninger. I forbindelse med midtvejsreguleringen er Region Hovedstaden tilført statslige midler vedr. pris- og lønregulering, men det dækker ikke de forventede merudgifter fuldt ud. Samtidig opleves store udsving i priserne, som gør det vanskeligt at udarbejde præcise prognoser.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

  • Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
  • Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto 85,2 mio. kr. til investeringsbudgettet.
  • Rebudgettering med netto -195,3 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
  • Korrektioner på 91,5 mio. kr. vedr. øvrige investeringsprojekter inkl. ovennævnte overførsel fra driftsrammen.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2022 og 2023 i bilag 2.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022 og regionsrådet den 13. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

22052092

Bilag

Bilag 1: 4. økonomirapport 2022 - Bilag 1 - Sammenfatning og bevillingsområder

Bilag 2: 4. økonomirapport 2022 - Bilag 2 - Bevillingsændringer m.v.

Bilag 3: 4. økonomirapport 2022 - Bilag 3 - Forventet aktivitetsniveau

Bilag 4: 4. økonomirapport 2022 - Bilag 4 - Udmøntning af midler vedr. aktivitetsinitiativer

7. Godkendelse af opfølgning på budgetinitiativer i budget 2023-26

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende de angivne primært ansvarlige politiske udvalg i opfølgning på initiativer i 2023 (bilag 1).
  2. at godkende den angivne tidsplan i opfølgning på initiativer i 2023 (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Anbefalet, idet forretningsudvalget bemærker, at opfølgningen vedr. bæredygtigt og cirkulært byggeri behandles i miljø- og klimaudvalget.

BAGGRUND

Forretningsudvalget er ansvarligt for at sikre, at ansvaret for initiativerne i budgetaftalen for 2023 bliver placeret i de relevante politiske udvalg. De politiske udvalg har ansvar for at sikre, at der gennem året sker den nødvendige politikopfølgning eller politikudvikling i forbindelse med de konkrete initiativer. 

Administrationen har i denne sag udarbejdet en samlet oversigt over budgetinitiativerne i budgetaftalen 2023, som administrationen vil forelægge til politisk behandling eller til politisk opfølgning i 2023 (bilag 1).

SAGSFREMSTILLING

Administrationen har ud for hvert initiativ angivet det primære ansvarlige politiske udvalg i vedlagte ark 'Opfølgning på budgetinitiativer for 2023' (bilag 1). Fordelingen imellem de politiske udvalg er sket på baggrund af den gældende opgavefordeling mellem udvalgene. Det skal bemærkes, at initiativer fordelt på et specifikt udvalg også kan være relevant for et eller flere andre udvalg. I givet fald vil sagerne køre parallelt i de stående udvalg, og afhængigt af sagens indhold gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet. 

I opfølgningen fremgår desuden, hvilke initiativer administrationen på nuværende tidspunkt forventer, vil blive forelagt til politisk behandling (kræver politikudvikling) eller politikopfølgning.

  • Sager, der er markeret som politikudviklende, kræver nærmere politisk beslutning i udvalget inden implementering, og vil blive forelagt til politisk behandling.
  • Sager, der er markeret som politikopfølgende, vil redegøre for administrationens arbejde i forhold til implementering af det enkelte initiativ. 

Oversigten (bilag 1) indeholder for hvert initiativ en angivelse af, 

  • hvilket udvalg, der har det politikudviklende eller politikopfølgende ansvar,
  • om der er afsat midler i budgettet (med angivelse i mio. kr.),
  • hvornår sagen forventes at blive forelagt i udvalget.

Den videre behandling af de enkelte initiativer bliver tilrettelagt i det pågældende politiske udvalg. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, der har ansvar for sagen, og hvor sagen starter. Herefter kan sagen gå videre til forretningsudvalget eller regionsrådet alt afhængig af sagens karakter. 

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er ansvarligt for, at budgetinitiativerne bliver fordelt til de politiske udvalg, der har det politiske ansvar for de enkelte initiativer. Det er derfor afgørende i forhold til den løbende opfølgende på budgetinitiativerne, at foretningsudvalget har godkendt hvilket udvalg, der har den politikudviklende eller politikopfølgende rolle.

RISIKOVURDERING

Administrationen vurderer, at tidsangivelserne for de enkelte budgetinitiativer på nuværende tidspunkt er gældene. I slutning af 1. kvartal 2023 vil der blive forelagt en ny status på arbejdet med initiativerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022. 

I slutning af 1. kvartal 2023 vil forretningsudvalget blive forelagt en opfølgende status på budgetiniativerne for 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen

JOURNALNUMMER

22062439

Bilag

Bilag 1: Opfølgning på budgetinitiativer for 2023

8. Udskiftning af udstyr til tre interventionsrum til hjerte- og karsygdomme på Herlev og Gentofte Hospital

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler.

  1. at Region Hovedstaden anskaffer apparatur til tre interventionsrum til hjerte- og karsygdomme på Gentofte matriklen af Herlev og Gentofte Hospital,
  2. at apparaturet leasingfinansieres via midler afsat i budget 2023 til leasingudgifter under det fællesregionale sundhedsområde. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Formanden satte indstillingspunkt 1 og 2 under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1) og V (2), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingspunkt 1 og 2 var herefter anbefalet.

Enhedslisten (Ø) ønsker følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten ser med stor alvor på det store pres på vores personale. Derfor kan vi ikke støtte leasing finansiering af egentlige anlægsprojekter, da det betyder mere pres på personalet. I denne sag anvendes budgetmidler, hvis råderum er skabt ved nedlæggelse af 318 stillinger i budget 2023”.

BAGGRUND

På hospitalerne i Region Hovedstaden er der i alt 28 interventionsrum med røntgenudstyr, hvoraf de 19 rum anvendes til patienter med hjerte- og kredsløbsforstyrrelser (kardiologi). Herlev og Gentofte Hospital råder over syv af de 19 kardiologiske interventionsrum, og alle disse syv rum er beliggende i Kardiologisk Laboratorium på Gentofte matriklen af Herlev og Gentofte Hospital. 

I seks af rummene i Kardiologisk Laboratorium er udstyret over ti år gammelt, og hospitalet har et ønske om hurtigst muligt at få udskiftet udstyret i tre af rummene, da der er hyppige (ugentlige) nedbrud på udstyret, og funktionen i de tre rum risikerer at bryde helt ned inden for 12 til 18 måneder. Dertil kommer, at flere serviceaftaler er udløbet, og det er vanskeligt at skaffe reservedele, da flere reservedele er udgået. For at kunne imødegå disse udfordringer og sikre en fremtidig stabil drift er der således behov for en snarlig udskiftning af udstyret i tre rum.  

I henhold til regionens bevillingsregler skal regionsrådet forelægges sagen, idet der er tale om en større investering, der overstiger 10 mio. kr. 

Sagen vil være delt i en åben del og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i et særskilt bilag (bilag 1), der redegør for projektets økonomiske ramme. Den økonomiske beskrivelse er fortrolig af hensyn til regionens forhandlingssituation med leverandørerne. 

SAGSFREMSTILLING

I Kardiologisk Laboratorium foretages undersøgelse og behandling af hjerte-(kar) sygdomme. Det omfatter ballonudvidelse, pacemakerfunktion, hjerteundersøgelser samt overbrænding af hjerteceller. Fælles for behandlingerne er, at der anvendes udstyr og wirer, der typisk føres gennem pulsåre eller lysken på patienten til hjerteregionen. Der er således tale om små indgreb i lokal bedøvelse, og interventionsrummene har derfor en indretning og bestykning, der kan sammenlignes med en operationsstue. Rummene indeholder desuden røntgenudstyr, hvor alt visualiseres gennem røntgensystemet.

Administrationen indstiller med denne sag, at regionsrådet godkender indkøb af apparatur til tre interventionsrum, så indkøbet kan gennemføres via regionens standardiserede indkøbsprocesser. 

Det nye udstyr forventes at føre til kortere ventetid på udredning og behandling i Kardiologisk Laboratorium, idet der vil være færre nedbrud på udstyret og dermed mere stabil drift. Desuden reduceres strålingsmængden med det nye apparatur, hvilket både er gavnligt for patientsikkerheden og arbejdsmiljøet. Endvidere gør nyt moderne udstyr lægens/personalets arbejde lettere, og fokus kan således rettes mod de komplicerede delprocesser, der direkte relaterer sig til patienten.

Foruden de tre rum på Gentofte Hospital, der ønskes udskiftet nu pga. de mange hyppige nedbrud, er otte af regionens øvrige rum også udstyret med forældet og nedslidt apparatur, der forventeligt skal udskiftes inden for 1-2 år. Heraf er tre rum placeret på Rigshospitalet, tre på Herlev og Gentofte Hospital, ét rum på Nordsjællands Hospital og ét på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Der er således behov for en samlet udskiftnings- og investeringsplan for indkøb og installation af nyt udstyr til regionens kardiologiske interventionsrum. Investeringsplanen udarbejdes af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Herlev og Gentofte Hospital, administrationen og regionens medicotekniske domænestyregruppe, som skal afdække udstyrets stand og kapaciteten på området samt det fremtidige behov for interventionsrum i hele regionen. Det sundhedsfaglige råd for kardiologi med repræsentanter fra alle regionens kardiologiske afdelinger inddrages i dette arbejde. Udskiftningerne vil blive prioriteret ind som led i udmøntningen af midler fra regionens apparaturpulje i de kommende år. 

KONSEKVENSER

Det er forventningen, at der efter udbud kan indgås kontrakt med leverandøren primo 2023, og at udskiftningerne vil ske i løbet af foråret eller tidlig sommer 2023 alt efter leveringstid. En udskiftning af udstyret vurderes ikke at føre til øget ventetid for patienterne i installationsperioden, idet der planlægges med en trinvis installation. Der kan ved behov oprettes sene aften– og weekendtider i de øvrige rum. 

RISIKOVURDERING

Idet der er tale om installation af apparatur i eksisterende bygninger, vil der være risiko for uforudsete udgifter ved installationen, jf. afsnittet om økonomi. Der kan desuden være risiko for tidsmæssige forsinkelser ved installation af apparaturet. 

ØKONOMI

Apparaturet leasingfinansieres via midler afsat i budget 2023 til leasingudgifter under det fællesregionale sundhedsområde (den lokale og fællesregionale leasingramme). Leasinganskaffelserne afdrages over 5 år. Den økonomiske ramme for indkøbet af udstyret beskrives i bilag 1, der som nævnt er fortroligt af hensyn til regionens forhandlingsposition ved et kommende udbud. 

KOMMUNIKATION

Ingen særlig kommunikationsindsats planlagt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 6. december 2022 og regionsrådet på mødet den 13. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

22067387

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

9. Lukket punkt.

10. Lukket punkt.

11. 3. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1-4)

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Anbefalet.

Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. juli 2022 - 30. september 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Direktør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Nordsjælland

Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne uddybes længere nede:

Kvalitet:

  • Nyt Hospital Nordsjælland forventes fortsat at leve op til Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
  • Der er ikke foretaget ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering.

Tidsplan:

  • Kontraktforhandlinger med installationsentreprenør forventes afsluttes inden udgangen af 2022, hvorefter tidsplan for det samlede byggeri kan ajourføres.

Økonomi:

  • Projektets prognose er forværret siden sidste kvartalsrapportering og viser nu en forventet yderligere overskridelse på 722 til 1.142 mio. kr. i hhv. mest sandsynlige og værste scenarie.
  • De endelige omkostninger ved projektet er fortsat forbundet med stor usikkerhed og kræver yderligere kvalificering.

Risikovurdering:

  • Det er ikke længere muligt at gennemføre besparelser i projektet, og den økonomiske udfordring vil derfor belaste regionens økonomi yderligere.

Administrationens overordnede bemærkninger
Administrationen er fortsat bekymret for den endelige omkostning ved byggeriet i Hillerød og følger udviklingen i forbruget tæt. Det konstateres at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere overskridelsen så meget som muligt. Den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteres løbende om udviklingen, således at de nødvendige beslutninger kan træffes på et solidt og oplyst grundlag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret den 28. november 2022. 

Kvalitet uddybet
Der er ikke sket ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering. Projektet har tidligere gennemført en lang række besparelser i projektet. Yderligere besparelser i projektet vil højest sandsynligt påvirke hospitalets funktionalitet og kan derfor ikke anbefales.

Tidsplan uddybet
Kontraktforhandlingerne med installationsentreprenøren har trukket ud som følge af den nuværende situation i byggebranchen og i verden generelt, hvor der ses prisstigninger, leveranceudfordringer og kapacitetsudfordringer. Det forventes dog, at kontrakten underskrives inden udgangen af 2022. I håbet om en bedre aftale, har projektorganisationen valgt at udskyde kontraheringen af de indvendige arbejder i servicebyen. Denne udskydelse har ingen indflydelse på den samlede tidsplan, hvor det fortsat forventes at personalet kan påbegynde træning i de nye rammer i marts 2025, hvorefter patienterne kan flytte ind i slutningen af 2025.

Økonomi uddybet
Projektets økonomi forventes at blive yderligere udfordret. Som det ser ud lige nu, så forventer administrationen et merforbrug på yderligere 722 mio. kr. til 1,142 mia. kr. Det forventede merforbrug er udover låneadgang fra Sundhedsministeriet og tillægsbevilling fra maj 2022. Det skyldes primært, at priserne på materialer fortsat stiger voldsomt, og at der er en enorm stor usikkerhed omkring leverancer af materialer. Når opgaver i projektet udbydes, ligger priserne fra leverandørerne langt over budgettet; i nogle tilfælde er det ikke muligt at få leverandørerne til give en fast pris på grund af usikkerheden i markedet. Stigningerne dækkes ikke tilstrækkeligt af statens regulering. Vurderingen af merforbruget er meget usikker på grund af usikkerheden om markedssituationen. Derfor vil administrationen fremadrettet løbende kvalificere forventningerne til udfordringerne. Som tidligere varslet, så forventer administrationen derfor, at regionsrådet på et senere tidspunkt vil blive anmodet om endnu en tillægsbevilling.

Byggeriet er underlagt skærpet tilsyn og administrationen drøfter løbende udviklingen med Sundhedsministeriet. Dialogen intensiveres i takt med udfordringens størrelse. 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte fortsatte udfordringer med at overholde den økonomiske ramme for projektet. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er overordnet set DTØs vurdering at rapporteringen i al væsentlighed giver et retvisende billede af projektets risici. Det er ligeledes DTØ's vurdering, at projektet fortsat er markant udfordret på økonomien og derfor ikke kan gennemføres medmindre, der tilføres yderligere midler. I forlængelse af vurderingen har DTØ opstillet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som administrationen og projektorganisationen fremadrettet følger op på. Denne opfølgning indgår ligeledes i den løbende dialog med Sundhedsministeriet i regi af det skærpede tilsyn. 

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Som anført overfor er der forsat stor usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Prognosen afhænger af mange faktorer, hvoraf udfordringen med divergensen mellem det regionale anlægs pris- og lønindeks og byggeomkostningsindekset står uden for regionens kontrol. Dertil kommer usikkerheden ved priserne på IT og medicoteknisk udstyr, de generelle leverance- og kapacitetsudfordringer og ikke mindst den komplekse ibrugtagningsfase, hvor der fortsat bygges i den ene del, når den anden del tages i brug. Erfaringen fra regionens øvrige byggerier viser, at denne fase er forbundet med ikke uvæsentlige omkostninger, som kan presse prognosen yderligere i den forkerte retning. 

Krigen i Ukraine kan få negative konsekvenser for byggeriet, hvor der fortsat varsles prisstigninger på leverancer i byggebranchen. Priser på nogle materialer stiger og andre falder, hvilket gør det svært for entreprenørerne at give tilbud. Dette forhold kan lægge et yderligere pres på projektøkonomien. Hertil kommer risikoen for udfordringer med leverancer af materialer. Dette gælder f.eks. for træ, krydsfinér, isolering, produkter der indeholder stål, aluminium, elektronik osv.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022 og regionsrådet den 13. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller

JOURNALNUMMER

22059335

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 3. kvartal 2022

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Nordsjælland

12. 3. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Herlev (bilag 1-4)

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Anbefalet.

Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. juli – 30. september 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også med i rapporteringen.

Denne kvartalsrapport er den sidste kvartalsrapport til Sundhedsministeriet for Nyt Hospital Herlev, da byggeriet er fuldt ibrugtaget og hovedparten af projektets udgifter er afholdt. 

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og uddybning af økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Direktør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Herlev i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Kvalitet:

  • Nyt Hospital Herlev forventes fortsat at leve op til Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
  • Nye udfordringer med indeklima i de sydvendte karnapper og ny gennemgang og test af el-tavler forventes afsluttet i januar 2023.
  • Der er ikke sket ændringer i projektet siden sidste kvartal.

Tidsplan:

  • Akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit blev taget i brug den 20. juni 2021.
  • Anden del af indflytningen blev taget i brug den 17.-18. september 2022 (operationsgang, intensiv, opvågning, neonatalafsnit og fødeområdet).

Økonomi:

  • Økonomien er uændret siden sidste rapportering. Der forventes fortsat et nettomerforbrug på mellem 240 mio. kr. og 368 mio. kr. svarende til mellem 9% - 14% af totalrammen.
  • Regionsrådet har givet tillægsbevilling til den forventede overskridelse på regionsrådsmøderne i september 2021 og marts 2022.

Risikovurdering:

  • Prognosen viser et stort spænd mellem bedste og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift.
  • De skøn, der ligger til grund for prognosen, er forbundet med stor usikkerhed, fx ved vurderingen af tvister.

Administrationens overordnede bemærkninger
Projektorganisationen har skærpet fokus på reservetrækket, da der fortsat identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi. Projektorganisationen arbejder fokuseret med at kontrollere alle installationsarbejder i forhold til den ønskede funktionalitet og kvalitet.

Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret på mødet den 30. september 2022.

Kvalitet uddybet
Der arbejdes vedholdende på at udbedre de konstaterede fejl efter kontraktopsigelsen med installationsentreprenøren i oktober 2020, ligesom der løbende er sket opretning af projektet efter de konstaterede projektfejl. De sidste fejlretninger og udbedringer forventes afsluttet i løbet af januar 2023.

Tidsplan uddybet
Der udestår de sidste arbejder i bygningen. Udbedring af tæring på stigrør (brandanlæg) forventes udført i 4. kvartal 2022 til og med januar 2023, og arbejdet skal primært foregå i kælderetagen. Rørpostanlæg er idriftsat og dækker hele hospitalet, der pågår de sidste justeringer af stationer. Desuden forventes følgende arbejder at blive afsluttet i januar 2023: Ny gennemgang og test af el-tavler samt etablering af ekstra køl og varme i enkelte rum på etage 2 bl.a. neonatalafsnit og fødemodtagelse.

Økonomi uddybet
Prognosen er opdateret pr. 30. september 2022 og er uændret i forhold til prognosen pr. 2. kvartal 2022. Prognosen viser fortsat et forventet nettomerforbrug på mellem 9% - 14% af den oprindelige totalramme. Det svarer til mellem 240 mio. kr. og 368 mio. kr. Reserveprognosen er dog forbundet med stor usikkerhed, fx i forhold til vurderingen af de tvister, der er i gang. Hertil kommer, at der er usikkerhed forbundet med voldgiftssagen som følge af den registrerede prækonkursbehandling for Inabensa. Prognosen indeholder omkostninger til udbedringen af afløbsinstallationer samt forsinkelsen af ibrugtagningen af etape 2 til september 2022 (den endelige indflytning). 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning frem til projektets regnskabsmæssige afslutning og henleder opmærksomheden på DTØ's risikovurdering.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomheds­punkter, som kendetegner projektets aktuelle status og underbygger den overordnede vurdering. DTØ bemærker, at den uafhængige risikovurdering for 3. kvartal 2022 efter aftale mellem Region Hovedstaden og Sundhedsministeriet er den sidste risikovurdering fra DTØ vedrørende Nyt Hospital Herlev, da der ikke udarbejdes flere kvartalsrapporter vedrørende Nyt Hospital Herlev. Der foretages derfor ikke yderligere opfølgning fra DTØ´s side. DTØ vurderer, at rapporteringen i al væsentlighed afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede korrekt. DTØ nævner endvidere bl.a., at de skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister med entreprenør og rådgiver. Det gælder særligt i forhold til endelig afklaring af det økonomiske mellemværende med entreprenøren Inabensa i forhold til den igangværende tvist og entreprenørens konkursrisiko. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Set i forhold til den oprindelige ramme givet af Sundhedsministeriet kan reserverne ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 3. kvartal 2022. Regionen har taget hånd om dette ved tilførsel af regionale midler i september 2021 og marts 2022. Reserveprognosen er dog fortsat forbundet med stor usikkerhed, fx i forhold til vurderingen af de tvister, der er i gang. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022 og regionsrådet den 13. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller

JOURNALNUMMER

22061728

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 3. kvartal 2022

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Herlev

13. 3. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Anbefalet.

Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. juli – 30. september 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (Bilag 4) og uddybning af økonomien (Bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Direktør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Bispebjerg i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Kvalitet:

  • Nyt Hospital Bispebjerg forventes fortsat at leve op til Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
  • Arbejdet med hovedprojektet forløber som planlagt.
  • Regionen har stadig stort fokus på at sikre kvaliteten af projektet.

Tidsplan for Akuthus:

  • Projektets samlede aflevering (af alle tre etaper) er fortsat marts 2026.
  • Totalentreprenøren Rizzani de Eccher (RdE) har fremsendt anmodning om at optimere opførelsesflowet for Akuthuset for at kunne overholde den samlede tidsplan til marts 2026. Dette er godkendt af hospitalsbyggestyregruppen i september 2022.

Økonomi:

  • Den økonomiske udfordring er steget markant siden sidste kvartalsrapportering. Prognosen viser et merforbrug på et større trecifret millionbeløb i det mest sandsynlige scenarie. Det skyldes stigning i byggeomkostningsindekset, som Akuthusets entreprisekontrakt prisreguleres efter, som er højere end den regionale pris- og lønindeks (PL), som budgettet reguleres med. Derudover er de faktiske priser i markedet steget mere end byggeomkostningsindekset. Regionen mødes af store krav fra entreprenøren som følge af markedsudviklingen i byggemarkedet.
  • Regionen vil gå i dialog med Sundhedsministeriet om udfordringen med økonomien.

Risikovurdering:

  • Der er risiko for, at udviklingen i markedet vil medføre et yderligere pres på projektets økonomiske ramme, herunder udfordringer med materialeleverancer pga. krigen i Ukraine.
  • Der er fokus på at sikre kvaliteten af hovedprojektet.

Administrationens overordnede bemærkninger
Administrationen er bekymret for økonomien på Nyt Hospital Bispebjerg bl.a. som følge af kapacitetsudfordringer i byggebranchen samt stigende priser på byggematerialer. Den aktuelle situation i verden og Ukraine forstærker dette endnu mere og skaber fortsat betydelig usikkerhed om udviklingen i markedet og leverancer af råstoffer, materialer og energipriser og deraf stigende kapacitetsudfordringer. Der er derudover med de høje faktiske priser i markedet en større risiko for, at totalentreprenøren ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser, forlader pladsen eller går konkurs, som følge af markedssituationen. Som følge af dette vurderes det ikke længere realistisk at gennemføre projektet i det omfang og i den kvalitet, der er godkendt i projektforslaget med det nuværende budget, hvilket senest er drøftet med hospitalsbyggestyregruppen den 23. november 2022.

Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og blev senest orienteret på mødet den 29. november 2022.

Kvalitet uddybet
Regionen her fortsat stort fokus på kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale fra totalentreprenøren Rizzani de Eccher (RdE). 

Regionen er derudover meget opmærksom på kvaliteten af det udførte arbejde og følger kontinuerligt op herpå. Er kvaliteten af hovedprojektet ikke på det rette niveau, kan det medføre risiko for fejl og mangler i udførelsesfasen. 

Tidsplan uddybet
Regionen har i juli 2021 godkendt forprojektet, og RdE er i gang med den resterende projektering. 

RdE har arbejdet på muligheder for at optimere opførelsesflowet for Akuthuset yderligere for på denne måde, at kunne overholde den samlede kontraktuelle tidsplan. Det optimerede opførelsesflow er godkendt af hospitalsbyggestyregruppen i september 2022 og medfører at: 

  • Etape 1 (fire tårne mod nord og en del af de to sydlige tårne) forskydes et år (fra juni 2024 til juni 2025). 
  • Etape 2 (den resterende del af de to sydlige tårne samt forplads og p-kælder - og dermed hele Akuthuset) afleveres marts 2026 med forventet ibrugtagning september 2026.
  • Etape 3 (ombygning af midlertidige kliniske områder i etape 1 samt etablering af haveanlæg syd og nord for den samlede bygning) afleveres marts 2026.

I den nye tidsplan bygges der mere af sengetårnene i etape 1 end tidligere planlagt. Dette for bl.a. at kunne fastholde relevante underentreprenører i et kontinuerligt konstruktionsflow. Det medfører, at etape 1 afleveres senere til bygherre end tidligere planlagt, til gengæld bliver etape 2 mindre omfattende, og der bliver mindre behov for midlertidig anvendelse af en del af byggeriet, og dermed også færre arealer i Akuthuset, der skal ombygges til slut i projektet.

Projektets samlede færdigopførelse (aflevering af alle tre etaper) er fortsat marts 2026.

Udførelse af Akuthusbyggeriet er i gang. RdE giver løbende status for fremdrift i forhold til kontraktuel aftalt tidsplan. 

Økonomi uddybet
Projektets økonomi er siden sidste kvartalsrapportering blevet markant forværret. Prognosen viser et merforbrug på et større trecifret millionbeløb i det mest sandsynlige scenarie. Dette skyldes bl.a. udviklingen i byggeomkostningsindekset (BOI), som ikke i tilstrækkelig grad opvejes af det regionale anlægs pris- og lønindeks, som projektets økonomiske ramme reguleres efter. Hertil kommer de faktiske priser i markedet, hvoraf flere er steget mere end BOI. Der er derudover med de høje faktiske priser i markedet en større risiko for, at totalentreprenøren ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser, forlader pladsen eller går konkurs, som følge af markedssituationen. Disse udfordringer er indarbejdet i projektets risikolog. Regionen mødes af store krav fra entreprenøren som følge af markedsudviklingen i byggemarkedet. Rent kontraktligt er det en totalentreprise-udfordring, som juridisk set betyder, at risikoen ligger hos totalentreprenøren, og ikke regionen som bygherre. Udfordringerne gør dog, at det ikke længere vurderes realistisk at gennemføre projektet i det omfang og den kvalitet, der er godkendt i projektforslaget med det nuværende budget. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i regionernes økonomiaftale for 2023 er anført, at ekstraordinære udfordringer i konkrete kvalitetsfondsprojekter kan tages op med Sundhedsministeriet. Administrationen vil i den forbindelse gå i dialog med Sundhedsministeriet.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på Det tredje øjes (DTØ's) risikovurdering.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomheds­punkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ vurderer, at projektets samlede reserver fortsat ikke er tilstrækkelige til at håndtere de aktuelle og estimerede økonomiske risici ved udgangen af 3. kvartal 2022. DTØ bemærker, at projektet siden sidste kvartal er blevet yderligere udfordret af de stigende priser i markedet, der afspejles i byggeomkostningsindekset (BOI), der ikke tilsvarende afspejles i det regionale anlægsindeks, der regulerer kvalitetsfondsprojektets samlede budget. DTØ nævner endvidere, at det samtidig forventes, at de fortsatte prisstigninger vil overgå BOI indekseringen. Dette vil medføre et øget økonomisk pres på totalentreprenøren. Derved forøges risikoen for ekstrakrav fra totalentreprenøren – og i værste fald at totalentreprenøren ikke kan overholde sine kontraktlige forpligtelser eller går konkurs. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret.

Det er administrationens vurdering, at der er et stort pres på den fastlagte budgetramme for Nyt Hospital Bispebjerg som følge af den store forskel mellem den regionale anlægs PL, byggeomkostningsindekset og de faktiske priser i markedet.

Krigen i Ukraine kan få negative konsekvenser for byggeriet, hvor der fortsat varsles prisstigninger på leverancer i byggebranchen. Derudover er der priser på nogle materialer, der stiger og andre, der falder. Det gør det svært at give tilbud og gør ikke usikkerheden mindre i byggebranchen. Dette forhold vil lægge et yderligere pres på projektets økonomi. Hertil kommer risikoen for udfordringer med leverancer af materialer. Dette gælder f.eks. for træ, krydsfiner, isolering, produkter der indeholder stål, aluminium, elektronik osv. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022 og regionsrådet den 13. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller

JOURNALNUMMER

22061723

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 3. kvartal 2022

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg

14. 3. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre (bilag 1-4)

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Anbefalet.

Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. juli – 30. september 2022.

Væsentlige efterfølgende begivenheder

Efter projektorganisationen har afbrudt samarbejde med totalrådgiver, har de fået yderligere viden om projektets kvalitet og økonomi, som vurderes at have betydning for fremdrift og økonomisk prognose udover det, der fremgår af denne kvartalsrapportering og mødesag. Det skyldes, at det er nødvendigt med en nærmere granskning af økonomi og tid for at kvalificere projektets udfordringer.

Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Direktør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Kvalitet:

  • Regionen har ultimo september 2022 besluttet at afbryde samarbejdet med totalrådgiver. 
  • Det er fortsat forventningen, at Nyt Hospital Hvidovre lever op til Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
  • Der er ikke sket ændringer i projektet siden sidste kvartal.

Tidsplan:

  • Kvartalsrapporteringen er udarbejdet med udgangspunkt i en aflevering af byggeriet, der er fastlagt til den 1. marts 2023. Patienter forventes at flytte ind i løbet af første kvartal 2024, mod tidligere udmeldt fjerde kvartal 2023. 

Økonomi:

  • Prognose pr. 30. september 2022 viser et forventet nettomerforbrug på mellem ca. 11% - 17% af totalrammen i henholdsvis mest sandsynlige og værste scenarie. 
  • Den forventede budgetoverskridelse pr. ultimo 2021, blev finansieret af en tillægsbevilling, som regionsrådet bevilligede i marts 2022. Ved udgangen af 3. kvartal 2022, er der et ufinansieret netto-merforbrug på ca. 43 mio. kr.
  • Sundhedsministeriet følger projektet tæt og modtager på månedsbasis økonomiske nøgletal og prognose for færdiggørelse af byggeriet. Desuden afholder Sundhedsministeriet og regionen kvartalsvise statusmøder.

Risikovurdering:

  • Regionen hjemtog byggeledelsen i marts 2022 og har valgt at afbryde samarbejdet med totalrådgiver ultimo september 2022. På baggrund af den nye organisationsstruktur, har projektorganisationen vurderet behovet for ressourcer, for at sikre at projektet skrider frem som planmæssigt. Ingeniørfagene har især vist sig ikke at have tilstrækkelig bemanding. Det har betydet, at fasen hvori nybyggeriet testes og indreguleres, ikke er blevet igangsat i et stabilt forløb. 
  • Prognosen viser et stort spænd mellem mest sandsynlige og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift.
  • De skøn, der ligger til grund for prognosen, er forbundet med væsentlig usikkerhed. Det gælder især ved vurderingen af potentielle krav fra entreprenører og udfaldet af tvister og voldgiftssager.

Administrationens overordnede bemærkninger
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet og har i forbindelse med hjemtagelse af byggeledelsen og senest ligeledes totalrådgivers opgaver. Sideløbende udføres en række fagtilsyn, så eventuelle fejl kan blive oprettet forud for at hospitalet tages i brug. 

Administrationen har udtalt bekymring i forhold til overholdelse af gældende tidsplan, samt risikoen for at den økonomiske prognose pr. 3. kvartal 2022 forværres væsentligt. På den baggrund tilskynder og afventer Center for Økonomi den revurderede prognose.

Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret på ekstraordinært møde d. 29. september 2022. Næste møde i den politiske følgegruppe afholdes d. 5. december 2022.

Kvalitet uddybet
Regionen har ultimo september 2022, valgt at afbryde samarbejdet med totalrådgiver. Det skyldes, at regionen med baggrund i den samlede mangelfulde indsats, som totalrådgiver har leveret vurderer, at det er nødvendigt at overtage det fulde projekt for at få gennemført byggeriet, med en forsvarlig og fornuftig aflevering. Projektorganisationen har overtaget både byggeledelsen og totalrådgivers øvrige forpligtelser efter en længere periode, hvor der ikke har været den nødvendige fremdrift på byggepladsen. 

Tidsplan uddybet
Der er en samlet forsinkelse af hele projektet på ca. fire år. Detaljeret forklaring af de enkelte forsinkelser fremgår af kvartalsrapporten.

Ved sidste kvartalsrapportering kunne projektorganisationen konstatere adskillige uafklarede forhold i relation til den af totalrådgiver indstillede AB92-aflevering (entreprenørernes aflevering af byggeriet til bygherre), hvilket betød, at der blev besluttet en ny dato for ny AB92-aflevering d. 1. marts 2023 og patientindflytning i 4. kvartal 2023. I forbindelse med at regionen har afbrudt samarbejdet med totalrådgiver, har projektorganisationen vurderet, at patientindflytning skal flyttes til 1. kvartal 2024.

Status på byggeriet er, at såvel facade og parkeringskælder som indvendige arbejder er tæt på at være afsluttet. Det der aktuelt bliver arbejdet på er såkaldt udskudte arbejder samt mangelregistrering og mangeludbedring. Installationerne er fortsat der, hvor de største udfordringer ses. 

Økonomi uddybet
Prognosen viser pr. 30. september 2022 et forventet nettomerforbrug på mellem 11% - 16% af totalrammen, i henholdsvis det mest sandsynlige og værste scenarie. 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2022 til 30. september 2022 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomheds­punkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn der ligger til grund for reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister. De konstaterer, at reserveprognosen ved udgangen af 3. kvartal 2022 i alle tre scenarier, udviser et totalforbrug, der overstiger den oprindelige godkendte totalramme. Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet. Set i forhold til den oprindelige ramme givet af Sundhedsministeriet, kan reserverne ikke dække omkostningerne i reserveprognosen ved udgangen af 3. kvartal 2022. Dette er der i første omgang taget hånd om ved tilførelse af regionale midler i marts 2022. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022 og regionsrådet den 13. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller

JOURNALNUMMER

22065330

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for Nyt Hospital Hvidovre 3. kvt. 2022

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre

15. Status på plan for afvikling af udskudt aktivitet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte status for plan for afvikling af udskudt aktivitet.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Drøftet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget har siden efteråret 2020 løbende drøftet status for afvikling af udskudt aktivitet grundet COVID-19, sygeplejestrejken og manglende kapacitet efter strejkens ophør.

På mødet d. 20. september 2022 blev forretningsudvalget præsenteret for seneste status på plan for afvikling af udskudt aktivitet på baggrund af indmeldinger fra hospitalerne. 

Planen har alene fokus på udskudt kirurgisk aktivitet, da den udskudte ambulante aktivitet er af lille omfang set i forhold til den samlede ambulante aktivitet. Hospitalernes arbejde med at afvikle udskudt aktivitet skal dog uændret have fokus på samtlige områder, også ift. ambulant aktivitet. Planen er udarbejdet i tæt samarbejde med hospitalerne og beskriver omfanget af udskudt aktivitet, karakteristika for den udskudte aktivitet, tidshorisont for afviklingen samt indsatser for at øge kapaciteten. 

Direktør for Center for Sundhed, Charlotte Hosbond, deltager under drøftelsen. 

SAGSFREMSTILLING

Med denne sag præsenteres forretningsudvalget for en opdateret status på plan for afvikling af udskudt aktivitet baseret på nye indmeldinger fra hospitalerne (bilag 1). 

Den nuværende situation i hospitalsvæsenet er kendetegnet ved flere forskellige pres på kapaciteten. Aktuelt er det særligt for operations- og anæstesisygeplejersker, at der er en flaskehals, men der rapporteres på tværs af hospitaler om, at pres på sengeafsnit er tiltagende. Lukning af sengeafsnit pga. manglende personale kan forventes at blive et stigende problem, som vil begrænse, hvor mange patienter det er muligt at operere med behov for efterfølgende indlæggelse.

Personalesituationen og den demografiske udvikling med en aldrende befolkning er vilkår, som hospitalerne må indrette deres aktivitet efter. Med disse vilkår kan regionen ikke nøjes med at gøre mere af det, der allerede bliver gjort. Hospitalerne har hen over efteråret set ind i, hvad de kan gøre for på kort sigt at nedbringe ventetiden til operationer, og på længere sigt sikre bæredygtige tilbud på det elektive operationsområde.

På kort sigt arbejder hospitalerne på øget brug af dagkirurgi, skærmede operationsafsnit, friklinik i Frederikssund, optimering af operationsafvikling samt ift. hvilke personalegrupper, der varetager opgaver ved operationer. Der arbejdes strategisk med, hvordan den private kapacitet supplerer de regionale tilbud bedst, så alle patienter sikres hurtigt behandlingstilbud, og regionen kan varetage uddannelsesforpligtelsen.

På den lange bane arbejdes med, at patienterne selv i højere grad inddrages i beslutningen om, hvilket behandlingstilbud der passer til deres ønsker og livssituation, og at der ikke overbehandles. Fx så patienter i højere grad kan træne eller forebygge frem for at blive opereret. Hertil kommer indsatser på personalesiden for at uddanne flere.

Status fra hospitalerne og muligheder for at afvikle udskudt aktivitet
Hospitalerne har trods den vanskelige situation reduceret den udskudte aktivitet fra 14.500 operationer i august til 12.500 operationer i november. Faldet ses særligt inden for mave-tarmkirurgi, hvor den udskudte aktivitet er reduceret med ca. 1.500 kirurgiske indgreb siden opgørelsen i august. Der er også afviklet udskudt aktivitet inden for andre områder f.eks. øre-næse-hals området, hvor den udskudte aktivitet er reduceret med ca. 340 kirurgiske indgreb.

De udskudte operationer er nu primært inden for mave- og tarmkirurgien (23 %) og inden for ortopædkirurgien (38 %). Tilsammen udgør disse to områder ca. 60 % af det samlede antal af udskudte indgreb.

De forskellige pres på kapaciteten betyder, at hospitalerne fortsat har reduceret aktivitetsniveau. Hospitalernes planlagte operationslejer er aktuelt reduceret med op mod 25 %, hvilket er en stigning ift. august, hvor op mod 20% af operationslejer var lukket. Primo november er der færre sengelukninger (399 sengelukninger) sammenlignet med august måned (428 sengelukninger), men er fortsat højere end maj måned (290 sengelukninger). Hovedparten af sengene er lukket grundet personalemangel. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med den generelle omlægning til øget brug af dagkirurgi og mindre indgribende operationsmetoder, hvor efterfølgende indlæggelse ikke er nødvendig, og hvor behovet for senge derfor også bliver mindre. 

Data for hospitalernes aktivitetsniveau (planlagt og akut aktivitet) til og med uge 46 2022 fremgår af bilag 2. Antal planlagte operationer har i de seneste uger været under niveauet i 2019 og 2020, men højere sammenlignet med niveauet i 2021. Antal planlagte ambulante besøg har de seneste uger været under niveauet sammenlignet med tidligere år. De seneste måneder har antal planlagte indlæggelser været på niveau med 2021, men lavere sammenlignet med niveauet i 2019 og 2020. 

Der gøres opmærksom på, at situationen er den samme i flere andre regioner.

Privat aktivitet
I oktober 2022 er der omvisiteret godt 8.000 patienter til privathospitaler, hvilket er 20 % flere end i oktober 2021. Oversigt over brug af privat kapacitet fremgår af planen. Generelt bliver den private kapacitet udnyttet i det omfang, det er fagligt muligt. 

Brug af privat kapacitet forkorter ventetiderne for de mange patienter med ukomplicerede sygdomme, som sendes ud privat. Som det også blev fremhævet i de forrige sager har det samtidig den konsekvens, at de patienter, der bliver tilbage på de regionale afdelinger, har mere komplekse sygdomme. Der er derfor en tiltagende bekymring for, at en gruppe patienter, som ofte er ældre borgere med flere samtidige sygdomme, må vente længere tid end de mindre syge patienter, som kan tilbydes hurtigere behandling på privathospitaler.

Der er opmærksomhed på personaleglidning, når store dele af den udskudte aktivitet udlægges til privat regi, ift. de personalegrupper, der aktuelt er mangel på, og ved erfarent personale, som er svært at erstatte på den korte bane. Flere kirurgiske afdelinger oplever desuden udfordringer med, at det er svært at få operationer nok til at uddanne yngre læger, når de ukomplicerede patienter bliver behandlet privat.

Hospitalerne henviser i 2022 fortsat et stort antal patienter til privatpraktiserende speciallæger med 4.470 henviste patienter fra januar til september 2022. Niveauet er over 2020 og 2021.

Sammenhæng til antal genoptræningsplaner, der modtages i kommunerne
Da udvalget sidst drøftede status for udskudt aktivitet, drøftede udvalget sammenhængen til antal patienter, der får udarbejdet genoptræningsplaner, der modtages i kommunerne. Drøftelsen gik særligt på, hvorvidt kommuner, som oplever en stigning i antal patienter, der får en genoptræningsplan, kan regne med, at dette skyldes pukkelafvikling på hospitalerne og dermed er en midlertidig stigning, eller om der er tale om en generel stigning i antal patienter med behov for genoptræning efter udskrivelse.

Administrationen har derfor set på udviklingen i, hvor mange patienter, der fik udarbejdet en genoptræningsplaner i årene 2017- september 2022 (bilag 3). Overordnet ses en tendens til, at antallet af genoptræningsplaner, der udarbejdes til patienter og modtages i kommunerne i hovedstadsregionen, er steget svagt i perioden 2017–2022 (figur 1). Den svage stigning dækker over et dyk i 2020, som må formodes at skyldes mindre og/eller udsat aktivitet på grund af COVID-19 pandemien. Dykket i 2020 er dog ikke markant lavere end niveauet for 2017.

Figur 1 Udvikling i antal genoptræningsplaner, der er modtaget af kommunerne i hovedstadsregionen

Antal modtagne genoptræningsplaner i 2017, 2018, 2019, 2020, 2021 og 2022 

Hvorvidt denne svagt stigende tendens skyldes en øget opmærksomhed på hospitalerne på patienternes behov for genoptræning eller en generelt stigende aktivitet inden for områder, hvor genoptræning efter operation anbefales, kan ikke konkluderes. 

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen har forretningsudvalget drøftet status. Hospitalerne fortsætter arbejdet hen imod at øge den elektive aktivitet og afvikle udskudt aktivitet.

ØKONOMI

Staten har udmeldt, at staten finansierer COVID-udgifter i 2022 – herunder udgifter til pukkelafvikling efter COVID-19 og sygeplejekonflikten. Dette gøres for at sikre, at den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet. I praksis kan man ikke skelne mellem udskudt aktivitet forårsaget af COVID-19 og sygeplejerskekonflikten. Der kompenseres derfor for begge dele.

Konkret betyder det, at hospitalerne også i 2022 (i lighed med 2020 og 2021) opgør alle COVID-relaterede udgifter til Center for Økonomi. Dette gælder både merudgifter vedrørende behandling internt på hospitalet samt merudgifter på private hospitaler som følge af den decentrale budgettering af udgifter til privat behandling fra 2022. Hospitalernes indmeldinger indgår i regionens samlede opgørelser af nettomerudgifter, som der foreligger aftaler om kompensation af. Der kompenseres også for udgifter til fx speciallægers indsats i afvikling af udskudt aktivitet.

Forretningsudvalget behandler 4. økonomirapport i anden sag på dette møde, hvor retningslinje for 2023 besluttes.

Forretningsudvalget har i 3. økonomirapport afsat en ekstraordinær pulje på 25 mio. kr. til engangsudgifter, der understøtter flere behandlinger og især operationer i 2022. Der er desuden blevet afsat 15 mio. kr. i budget 2023 til at udvide operationskapaciteten for akutte og planlagte patienter varigt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022. Forretningsudvalget får kvartalsvis status for afvikling af udskudt aktivitet. Denne kadence følger den nationale opfølgning, som er aftalt mellem regionerne og sundhedsministeriet. Næste status er i marts 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Charlotte Hosbond

JOURNALNUMMER

22015554

Bilag

Bilag 1: Status på plan for afvikling af udskudt aktivitet (til FU d. 6. december 2022) v25.11.22

Bilag 2: Datapakke_FU_AKTIVITET_tom_201122_opdateret_221122

Bilag 3: Notat Udvikling i antal genoptræningsplaner modtaget af kommuner i hovedstadsregionen fra 2017 til september 2022

16. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte status for hospitalernes overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker med afsæt i sagen og datapakken.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Drøftet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget præsenteres løbende for en status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sagen indeholder en generel status for begge områder, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Administrationen har mulighed for at uddybe særlige områder ved behov, ligesom forretningsudvalget også har mulighed for at sætte fokus på konkrete områder. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.  

Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed.

SAGSFREMSTILLING

Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten samt forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen og følger op på igangsatte og planlagte initiativer. 

Det politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af udredningsretten samt kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.

Nedenstående tabel viser udviklingen i overholdelsen af udredningsretten og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker sammenholdt med de politiske målsætninger. Data er trukket fra Sundhedsplatformen d. 23. november 2022. 

 

 

 

Status for overholdelse af udredningsret

Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne. 

Data viser, at udredningsretten var overholdt for 85 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken i oktober. De foreløbige tal for november 2022 (data til og med d. 23. november) viser, at udredningsretten er overholdt for 83 % af afsluttede udredningsforløb i november. Data viser desuden, at 60 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage i oktober, og foreløbigt er 58 % af patienterne udredt inden for 30 dage i november måned. I oktober blev udredningsretten overholdt for 100 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 97 % blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt er udredningsretten i voksenpsykiatrien overholdt for 98 % af patienterne i november, og 93 % af patienterne er udredt inden for 30 dage. Status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien er uddybet nedenfor.

Den nuværende situation på hospitalerne er kendetegnet ved flere forskellige pres på kapaciteten. Personalemangel på hospitalerne giver flaskehalsudfordringer ift. at øge aktivitetsniveauet. Der er mange patienter, der venter efter covid-nedlukninger og sygeplejeskestrejke, ligesom der er et demografisk pres med en aldrende befolkning. Dette har påvirket hospitalernes muligheder for at overholde udredningsretten, og hospitalerne arbejder nu målrettet på at øge kapaciteten samt afvikle udskudt aktivitet. 

Børne- og ungdomspsykiatrien 
Der har gennem en årrække, og særligt de seneste tre år været en stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Henvisningerne er fra 2014 til 2021 næsten fordoblet (steget med 86 %), og stigningen er fortsat ind i 2022. Stigningen i antal henvisninger har medført, at overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten aktuelt er udfordret. Det er en udvikling, der ses i hele landet. Data for Region Hovedstaden viser, at der i oktober 2022 var en overholdelse på 43 %, og foreløbigt er overholdelsen 46 % i november (data til og med d. 23. november). Andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage, lå ligeledes lavt med 40 % i oktober og foreløbigt 41 % i november. Overholdelsen af udredningsretten har de seneste seks måneder ligget på mellem 32 og 48 %. Til sammenligning lå andelen af overholdte forløb på mellem 88 og 98 % i tilsvarende periode i 2020. 

Figuren nedenfor viser udviklingen i antallet af visiterede henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pr. måned for perioden 2021 og 2022 til og med seneste afsluttede måned. Det fremgår af figuren, at der i 2022 er sket en stigning i antallet af visiterede henvisninger i forhold til 2021. Dertil bemærkes, at der i 2021 og 2022 ses et fald i antal visiterede henvisninger omkring sommerferieperioden juli-august.

 

Regionsrådet har med budgetaftalen for 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med budgetaftalen for 2022 blev der ligeledes prioriteret midler til området. Region Hovedstadens Psykiatri har fokus på at løfte overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien, bl.a. gennem kapacitetsudvidelser, tilpasning af tilbuddet, samt styrket samarbejde med kommuner om tidlig indsats. Forretningsudvalget blev på møde den 11. oktober 2022 præsenteret for en status på initiativer i børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på at imødegå det stigende antal henvisninger. Forretningsudvalget vil blive præsenteret for en ny status på udvalgets møde den 24. januar 2023. 

Social- og psykiatriudvalget har på møde den 25. maj 2022 besluttet, at administrationen og Region Hovedstadens Psykiatri udarbejder en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af stigningen i henvisninger. Analysen vil blive forelagt for social- og psykiatriudvalget i marts 2023.

Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker 

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 10. november 2020 at fastholde en målsætning om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse var 71 % i oktober 2022 og målopfyldelsen for november 2022 er foreløbig 71 %.  Det er særligt den lave målopfyldelse for brystkræftpakken, som påvirker regionens samlede målopfyldelse.

Forretningsudvalget har på baggrund af udfordringer med målopfyldelsen for en række kræftpakker bl.a. brystkræft bedt om, at der forelægges planer for at forbedre målopfyldelsen. Forretningsudvalget blev på møde den 14. juni 2022 præsenteret for en plan på brystkræftområdet. Sundhedsudvalget fik planen præsenteret på udvalgsmødet den 4. oktober 2022. Planen opdateres løbende. 

Brystkræftområdet  

Målopfyldelsen på brystkræftområdet i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022. De fleste måneder har dette hovedsageligt været forårsaget af manglen på mammaradiologer og heraf affødte forlængede ventetider til klinisk mammografi. Fra foråret er udredningsperioden desuden forlænget grundet prioriteringen af brystkirurgerne til operationsgangen og heraf følgende øgede ventetider i ambulatoriet, ligesom en generel mangel på anæstesisygeplejersker har forlænget ventetiden til operation. Brystkræftområdet er dermed aktuelt presset på alle delmålene i kræftpakken. Aktuelt er det brystkirurgien, som har de største udfordringer, men Herlev og Gentofte Hospital vurderer, at det på længere sigt vil være ventetiden til den kliniske mammografi, som vedvarende er mest udfordret.

Herlev og Gentofte Hospital har opstillet mål for en markant forbedring af målopfyldelsen i brystkræftpakken over de næste 6 måneder. Hospitalet har et mål om en målopfyldelse på 50 % ved udgangen af oktober 2022 og 70 % i løbet af 1. kvartal 2023. For at forbedre målopfyldelsen er der udarbejdet en handleplan med en række initiativer, som skal sikre, at standardforløbstiderne i brystkræftpakken overholdes. Planen indeholder en række tiltag, herunder fokus på forbedring af kapaciteten, uddannelse, IT og medicoløsninger samt brug af private aktører, som Herlev og Gentofte Hospital er ved at implementere. 

I løbet af efteråret 2022 har Herlev og Gentofte Hosptial ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiden til udredning. Ventetiden til klinisk mammografi er som følge af initiativerne i handleplanen faldet markant, og målopfyldelsen har i oktober 2022 ligget på 86 %. Der er dog fortsat udfordringer med brystkirurgien, og den samlede målopfyldelse for brystkræftpakken i oktober 2022 var 27 %. Den foreløbige målopfyldelse for november 2022 er 38 %. Der er dog relativt store udsving, og målopfyldelsen i den første uge af november (uge 44) var 50 %, hvilket opfylder Herlev og Gentofte Hospitals målsætning. Efter et fald i målopfyldelsen til 30 % i både uge 45 og 46 har Herlev og Gentofte Hospital estimeret, at målopfyldelsen vil være over 50 % i uge 47 og 48. Herlev og Gentofte Hospital vurderer samlet set, at forudsætningerne i handleplanen overholdes, og hospitalet forventer, at målsætningen om en målopfyldelse på 70 % ved udgangen af 1. kvartal 2023 vil blive opfyldt. 

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Camilla Sand

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_tom_181122_opdateret_211122

Bilag 2: 15_KRÆFT_OF4_EX_BRYST_REGION

17. Status på 1813 anbefalinger fra task force

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at tage status for antal opkald og overholdelse af de politiske servicemål for svartider på Akuttelefonen 1813 til efterretning, og
  2. at tage status for arbejdet med taskforcens anbefalinger til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Den 14. juni 2022 præsenterede taskforcen for 1813 anbefalinger til, hvordan svartiderne på 1813 kan sænkes markant og driften robustgøres. Forretningsudvalget godkendte, at udvalget på hvert møde i
efteråret 2022 forelægges en status på antal opkald til 1813 og overholdelse af de politiske servicemål samt en status på arbejdet med taskforcens anbefalinger. Desuden blev det godkendt, at udvalget
forelægges en endelig opfølgning på anbefalingerne primo 2023.

Direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab Jonas Egebart deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

I lyset af de udfordringer, som Akuttelefonen 1813 løbende, og særligt siden sommeren 2021, har oplevet med lange svartider, besluttede forretningsudvalget på mødet den 25. januar 2022 at nedsætte en taskforce, som skulle udarbejde en konkret plan for, hvordan svartiderne kan nedbringes markant og driften robustgøres. 

Forretningsudvalget fik præsenteret taskforcens anbefalinger på deres møde den 14. juni 2022. Rapporten er vedlagt som bilag 1, hvor der i kapitel 0 fremgår en oversigt over anbefalingerne. På baggrund af udvalgets beslutninger på mødet, vil der på hvert forretningsudvalgsmøde i efteråret 2022 blive præsenteret data for antal opkald til 1813 og overholdelse af de politiske servicemål. Derudover vil udvalget blive forelagt en status på arbejdet med anbefalingerne.

Forretningsudvalget besluttede den 14. juni, at der skulle laves en samlet opsamling primo 2023. Administrationen foreslår, at den samlede afrapportering kommer på forretningsudvalgsmødet i april. Dette giver Akutberedskabet mulighed for at arbejde med anbefalingerne og præsentere nyt til udvalget. Herudover foreslås det, at forretningsudvalget får datapakken som en formandsmeddelelse i 1. kvartal 2023, så udvalget kan følge udviklingen.

Status på antal besvarede opkald og overholdelse af de politiske servicemål
Der ses en mindre stigning i antallet af besvarede opkald til 1813, og den seneste måned har niveauet ligget mellem ca. 16.700 og 17.100 opkald pr. uge. I bilag 2 ses en oversigt over antallet af besvarede opkald hos 1813 i perioden uge 28-47 samt udviklingen i andelen af besvarede opkald i samme periode inden for de to servicemål og en række andre minuttal. For de to politiske servicemål ses det, at andelen af opkald besvaret inden for 5 og 10 minutter på trods af ugentlige variationer er forbedret over de seneste uger. I uge 47 var andelen af opkald taget indenfor 5 og 10 minutter hhv. 60% og 70%. Opgørelsen i bilag 2 er nu opdelt, så svartiderne også fremgår specifikt for hverdage og weekender/helligdage. Det ses, at svartiderne på hverdage er betydeligt bedre end i weekenderne/helligdage, hvor der i særlig grad kan være lange ventetider. Eksempelvis blev hhv. 78% og 88% af opkaldene besvaret inden for 5 og 10 minutter på hverdagene i uge 47. 

Status på arbejdet med taskforcens anbefalinger
Akutberedskabet har igangsat en række projekter og tiltag i forlængelse af de 16 anbefalinger. Mange af projekterne er nu i en fase, hvor der arbejdes med udvikling, afprøvning og implementering, som tager tid. Nedenfor gives et kort oprids af status på udvalgte tiltag indenfor de tre overordnede fokusområder. Jonas Egebart deltager på mødet, og kan uddybe og besvare evt. spørgsmål. Jonas Egebart vil på mødet også præsentere Akutberedskabets plan for bemanding af 1813 over julen. 

Et robust 1813 med fokus på kerneopgaven
Arbejdet med den borgerettede kampagne fortsætter, og det forventes, at der skrives kontrakt med et bureau i uge 47 eller 48. 

Akutberedskabet arbejder på en mere brugervenlig og fremtidssikret hjemmeside, der muliggør en højere grad af selvbetjening. I den forbindelse har Akutberedskabet haft besøg af et eksternt webdesignbureau med erfaring indenfor design af brugervenlige hjemmesider bl.a. til offentlige virksomheder. Der er derudover planlagt et besøg hos SSI i november mhp. at samle erfaringer fra arbejdet med deres covid dashboard ift. etablering af et offentligt data-dashboard. 

Der bliver i november optartet pilotafprøvning af en løsning, der giver borgerne mulighed for at afbestille tid til fremmøde på en akutmodtagelse eller akutklinik. Det er forventningen, at løsninger som denne kan reducere antallet af opkald, men det bemærkes, at der skal udarbejdes flere af disse løsninger, før det har mærkbar effekt på svartiderne.  

Der er fortsat 44 forskellige praktiserende læger, der tager opkald til 1813 via brobygningsaftalen. Lægerne har til og med den 13. november taget 8,5 opkald pr. tme, hvilket er på niveau med oktober. Det er aftalt med PLO-Hovedstaden og YL/FAS, at brobygningsprojektet forlænges med tre måneder til og med marts 2023. Inden da vil projektet blive evalueret.

Høj faglig og brugeroplevet kvalitet / Effektiv drift af 1813
I samarbejde med Implement Consultion Group, er Akutberedskabet i proces omkring en plan for etablering og udrulning af et samtalekoncept, der forventes igangsat i januar 2023. Formålet er at øge medarbejderne samtaleteknik, som kan medvirke til kortere opkaldsvarighed og derigennem svartider. 

Derudover er der i 1813 fokus på målrettet onboarding af nye medarbejdere og målrettet kvalitetssikring af opkaldshåndtering bl.a. via medlyt og feedback til medarbejderne.

Bemanding af 1813 over jul og nytår
Akutberedskabet har opmærksomhed på de tilbagevendende udfordringer med ventetid på 1813 i forbindelse med jul og nytår. Akutberedskabet arbejder fortsat på at få den bedst mulige vagtplan for jul og nytår. Jonas Egebart vil give en status på mødet.

KONSEKVENSER

Administrationen vil arbejde videre med taskforcens anbefalinger til et robust 1813 med markant lavere svartider. 

RISIKOVURDERING

Rekrutteringsudfordringerne, særligt blandt sygeplejersker, kan vanskeliggøre Akuberedskabets arbejde med at nedbringe svartiderne. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022. Udvalget forelægges en endelig opfølgning på samtidige anbefalinger fra taskforcen primo 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger / Charlotte Hosbond

JOURNALNUMMER

22007023

Bilag

Bilag 1: Afrapportering fra 1813 taskforce

Bilag 2: Datapakke - Opkald 1813 - uge 28 til 47

Bilag 3: Oplæg Status for 1813 anbefalinger til forretningsudvalgsmøde den 6. december 2022

18. Opfølgning på beslutningen om at mindske brugen af Frivilligt Ekstra Arbejde (FEA) – dialog med de faglige organisationer

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Taget til efterretning.

Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Den 20. september 2022 blev forretningsudvalget orienteret om, at Region Hovedstaden vil mindske brugen af FEA. Det blev samtidig oplyst, at administrationen vil drøfte beslutningen med de relevante faglige organisationer, herunder hvordan regionen fremadrettet bedst kan løse sine opgaver uden et fortsat højt forbrug af FEA. Forretningsudvalget ønskede en orientering om tilbagemeldingerne fra de faglige organisationer.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen har afholdt møder med alle de faglige organisationer, der har regionale FEA-aftaler. Det drejer sig om Foreningen Af Speciallæger (FAS), Yngre Læger (YL), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Bioanalytikere (DBIO), Jordemoderforeningen, FOA, HK, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter.

De faglige organisationer gav generelt udtryk for, at de bakker op om regionens målsætning om et sundhedsvæsen, der fungerer uden behov for udbud af FEA-vagter. Organisationerne italesatte dog samtidig, at det høje forbrug af FEA blandt andet skyldes arbejdspres som følge af corona og det efterfølgende arbejde med afvikling af udskudt aktivitet, vakancer, rekrutteringsudfordringer og udfordringer med fastholdelse af visse medarbejdergrupper.

I forhold til afvikling af udskudt aktivitet gjorde en række organisationer opmærksom på, at afviklingen påvirker alle de faggrupper, der spiller en rolle i behandlingen, plejen og rehabiliteringen af patienterne. Når der udbydes FEA-vagter til afvikling af udskudt aktivitet medfører det således en belastning hos såvel læger og sygeplejersker som portører, bioanalytikere, terapeuter mv. Det bør derfor sikres, at alle relevante faggrupper tænkes ind i udbud af FEA-vagter til afvikling af udskudt aktivitet.

Organisationerne kom herudover med konstruktive input og initiativer til styrkelse af regionens arbejdsmiljø, øget brug af forskellige fagligheder i opgavevaretagelsen, bedre kompetenceudvikling og fastholdelse af medarbejdere.

Organisationerne foreslog således blandt meget andet, at samarbejdet mellem region og kommuner styrkes, så antallet af patienter, der bevæger sig mellem kommune og hospital i weekenden, reduceres, at det overvejes hvordan ældre medarbejdere i højere grad kan fastholdes via seniorordninger, at visse faggrupper i højere grad end i dag deltager i vagtarbejdet, at gammel apparatur opdateres, så analyser mv. kan gennemføres hurtigere, at der fokuseres på at efteruddanne medarbejdere til funktioner, der er særlig mangel på mv.  

Administrationen arbejder videre med organisationernes input og vil i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder kigge på, hvilke initiativer der kan implementeres.

Administrationen overvåger desuden løbende regionens forbrug af FEA for at sikre, at der fortsat er fokus på at mindske forbruget frem mod den 1. april 2023. Fra den dato, vil Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder som udgangspunkt ikke udbyde FEA-vagter til andet end afvikling af udskudt aktivitet.

KONSEKVENSER

Sagen tages til orientering.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022. På møde i april 2023 orienteres forretningsudvalget om status på forbrug af FEA og vurdering af effekt i forhold til ventetider.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen/Lone Bækgaard Jonesco

JOURNALNUMMER

22050947

19. Ansøgninger om særligt faglige profiler fra gymnasier

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at Rysensteen Gymnasium gives afslag på ansøgning om særligt faglig profil "Global Citizenship Profile"
  2. at godkende, at Det Internationale Gymnasium (Niels Brock) gives afslag på ansøgning om særligt faglig profil "Elitegymnasiet"
  3. at godkende, at Innovationsgymnasiet (Niels Brock) gives afslag på ansøgning om særligt faglig profil "Innovation og startup"
  4. at godkende, at Innovationsgymnasiet (Niels Brock) gives afslag på ansøgning om særligt faglig profil "HHX Projektleder"
  5. at godkende, at Handelsgymnasiet JTP (Niels Brock) gives afslag på ansøgning om særligt faglig profil "Eliteidræt"

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Der var omdelt 2 ændringsforslag (bilag 17 og bilag 18):

Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stillede følgende ændringsforslag til sagens indstillingspunkter 1 og 2:

"Det foreslås,

  1. at Region Hovedstaden godkender Rysensteen Gymnasiums ansøgning om særligt faglig profil på ”Global Citizen Profile”, idet godkendelse begrænser sig til tre år,
  2. at Region Hovedstaden godkender Det Internationale Gymnasiums (Niels Brock) ansøgning om særligt faglig profil på ”Elitegymnasiet”, idet godkendelse begrænser sig til tre år,"

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag til ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige:

"Det foreslås: 

  1. at Region Hovedstaden godkender Rysensteen Gymnasiums ansøgning om særligt faglig profil på ”Global Citizen Profile”, idet godkendelse begrænser sig til tre år, med et loft på 25% af eleverne på gymnasiet,
  2. at Region Hovedstaden godkender Det Internationale Gymnasiums (Niels Brock) ansøgning om særligt faglig profil på ”Elitegymnasiet”, idet godkendelse begrænser sig til tre år, med et loft på 25% af eleverne på gymnasiet,"

Enhedslistens ændringsforslag (bilag 18) til ændringsforslaget blev sendt til afstemning:

Indstillingspunkt 1:
For stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Imod stemte: B (2), C (3) og V (2), i alt 7.
Undlod at stemme: A (3).
I alt 13.
Enhedslistens ændringsforslag til indstillingspunkt 1 var herefter bortfaldet.

Indstillingspunkt 2:
For stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Imod stemte: B (2), C (3) og V (2), i alt 7.
Undlod at stemme: A (3).
I alt 13.
Enhedslistens ændringsforslag til indstillingspunkt 2 var herefter bortfaldet.


Ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige (bilag 17) blev herefter sendt til afstemning.

Indstillingspunkt 1:
For stemte: B (2), C (3) og V (2), i alt 7.
Imod stemte: A (3), F (1) og Ø (2) i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige til indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.

Indstillingspunkt 2:
For stemte: B (2), C (3) og V (2), i alt 7.
Imod stemte: A (3), F (1) og Ø (2) i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige til indstillingspunkt 2 var herefter anbefalet.


Formanden satte herefter indstillingspunkt 3, 4 og 5 under afstemning:

For stemte:, A (3), B (2), C (3), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 13.
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingspunkt 3, 4 og 5 var herefter anbefalet.

Socialdemokratiet (A), Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø) ønskede følgende protokolbemærkning:
”Som følge af rektorernes bekymringer samt ønske om en neutral implementering af den kommende fordelingsmodel af gymnasieelever, stemmer vi imod at tildele Niels Brock og Rysensteens Gymnasium særligt faglige profiler. Vi er ligeledes bekymrede for, hvordan det vil kunne påvirke de gymnasier, der er placeret i områderne uden for København.”

Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 24. november 2022: 
Udvalgsformanden satte de enkelte indstillingspunker til afstemning:

Indstillingspkt. 1:
For stemte: A (2), F (1) og Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: B (1), C (1) og O (1), i alt 3.
Undlod stemte: 0.
I alt 8.
Indstillingspunkt 1 var hermed anbefalet.

Indstillingspkt. 2:

For stemte: A (2), F (1) og Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: B (1), C (1) og O (1), i alt 3.
Undlod stemte: 0.
I alt 8.
Indstillingspunkt 2 var hermed anbefalet.

Indstillingspkt. 3:

For stemte: A (2), C (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: 0.
Undlod stemte: B (1), i alt 1.
I alt 8.
Indstillingspunkt 3 var hermed anbefalet.

Indstillingspkt. 4:

For stemte: A (2), C (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: 0.
Undlod stemte: B (1), i alt 1.
I alt 8.
Indstillingspunkt 4 var hermed anbefalet.

Indstillingspkt. 5:

For: A (2), C (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 7.
Imod: 0.
Undlod: B (1), i alt 1.
I alt 8.
Indstillingspunkt 5 var hermed anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C), Jørgen Johansen (C) og Venstre deltog ikke i sagen behandling.

BAGGRUND

Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede den 20. juni 2022 principper for gymnasiers ansøgninger om særlig faglig profil. Som følge af de nye regler for kapacitetsstyring og elevfordeling, får regionsrådet som noget nyt ansvaret for at godkende ansøgninger fra gymnasier, der ønsker en særlig faglig profil på stx, hhx, htx eller hf. Administrationen har givet gymnasierne ansøgningsfrist den 9. september 2022 og har modtaget 5 ansøgninger. Forud for fremlæggelse af denne sag har ansøgninger om særligt faglig profil været drøftet i de fire nye gymnasiesamarbejder, og der er givet mulighed for at afgive skriftlige kommentarer, som er vedlagt sagen.

SAGSFREMSTILLING

Som følge af de nye regler for kapacitetsstyring og elevfordeling har regionsrådene fået udvidet deres myndighedsområde, når det gælder gymnasiers særligt faglige profil. Regionsrådene har fået ansvar for at godkende gymnasiers ansøgninger om særligt faglig profil, herunder procedure, vurdering og monitorering af effekten af ansøgninger og allerede godkendte profiler. Regionsrådet har mulighed for at begrænse en godkendelse i tid eller andel profilelever. Desuden kan regionsrådet trække en profilgodkendelse tilbage. De nærmere regler for regionsrådets opgaver er fastsat i en bekendtgørelse og fremgår i øvrigt af bilag 1.

Region Hovedstaden har i dag tre profilgymnasier – Sankt Annæ Gymnasium i Valby og Aurehøj Gymnasium i Gentofte, som har særlige musikprofiler, samt Frederiksberg Gymnasium med en særlig medborgerskabsprofil. Frederiksberg Gymnasiums særlige profil er tidsbegrænset og gælder til og med skoleåret 2023/24. Tidligere har Rysensteen Gymnasium desuden haft en tidsbegrænset særlig global citizenship-profil, som ved udløb i 2020 ikke blev forlænget af Børne- og Undervisningsministeriet, der hidtil har haft kompetencen til godkendelse af særlige profiler. 

Regler for gymnasiers særligt faglige profil

Regionsrådets afgørelse af, hvorvidt et gymnasiums ansøgning skal godkendes, skal tage udgangspunkt i den nye bekendtgørelse, hvorved et gymnasium kan have en særligt stærk faglig profil, hvis:

  1. institutionen eller afdelingen har et særligt stærkt og veletableret uddannelsestilbud inden for et bestemt fagligt område, der ikke findes tilsvarende på andre institutioner eller afdelinger i nærheden,
  2. profilen knytter sig til en eller flere studieretninger på institutionen eller afdelingen, og der som minimum indgår to fag på A-niveau som studieretningsfag i den eller de pågældende studieretninger,
  3. uddannelsestilbuddet omfatter tilbud både inden for og uden for den almindelige undervisning,
  4. institutionen eller afdelingen samarbejder med eksterne aktører med relevans for profilen, og
  5. institutionen eller afdelingen stiller særlige krav til profilansøgerens faglige forudsætninger inden for det faglige område, som gymnasiets særligt faglige profil vedrører.

Regionsrådet skal ved sin afgørelse lægge vægt på, om en godkendelse som profilgymnasium forventes at være medvirkende til, at en zone skifter status til eller fastholdes som fordelingszone. Regionsrådet kan gøre sin godkendelse tidsbegrænset for et eller flere skoleår ad gangen, ligesom regionsrådet kan fastsætte et loft over antallet af profilelever, hvis:

  1. andelen af profilelever bliver så høj, at der ikke er plads til ansøgere bosat i lokalområdet, og disse ansøgere dermed får uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud, eller
  2. et loft vil kunne medvirke til at undgå en skævvridning af elevsammensætningen.

Desuden kan regionsrådet tilbagekalde en godkendelse af særligt faglig profil, såfremt en række kriterier er opfyldt (bilag 1).

Gymnasier, der har en godkendt særligt faglig profil, vil få mulighed for at give ansøgere forrang, hvis skolen vurderer, at ansøgerne lever op til profilkriterierne. Ansøgere vil således blive bedømt efter andre kriterier end øvrige ansøgere: i afstandszoner vil profilansøgere kunne få plads på skolen, selvom de bor længere væk end andre ansøgere, og i fordelingszoner vil profilansøgere kunne få forrang for andre ansøgere i samme indkomstgruppe, som bor længere væk.

Profilgymnasier, der ligger i en fordelingszone, vil ikke blive undtaget for reglerne om elevsammensætning baseret på forældreindkomstgrupper - dog er det fastsat i bekendtgørelsen, at Sankt Annæ Gymnasium er undtaget regler om forældreindkomst, hvilket har sit udgangspunkt i den politiske aftale. Øvrige gymnasier kan således ikke undtages fra den elevsammensætning, der gælder for zonen, selv om skolen har en godkendt særligt faglig profil.

Ansøgninger om særligt faglig profil for skoleåret 2023/24

Administrationen har modtaget fem ansøgninger om særligt faglig profil fra gymnasier:

  1. Rysensteen Gymnasium (stx) - "Global Citizenship Profile": arbejdet med et globalt dannelsesbegreb indgår i alle fag samt i øvrige tilbud ud over den almindelige undervisning. Det fremgår af ansøgningen, at gymnasiet har arbejdet med det globale dannelsesbegreb siden 2008 og tidligere har haft en godkendt profil efter de gamle regler. Ansøgningen fremgår af bilag 2. Kommentar fra Rysensteen Gymnasium er vedlagt som bilag 8, og administrationens vurderingsskema er vedlagt som bilag 12.
  2. Niels Brock Det Internationale Gymnasium (hhx) - "Elitegymnasiet": omfatter tre studieretninger, hvor der er fokus på talentudvikling, erhvervs- og karrieremuligheder i tysksprogede lande. Desuden kombinerer den ene studieretning merkantile fag med naturvidenskabelige fag. Det fremgår af ansøgningen, at Elitegymnasiet blev etableret i 2006 som et gymnasialt tilbud til særligt engagerede og motiverede unge. Ansøgningen fremgår af bilag 3. Kommentar fra Niels Brock er vedlagt som bilag 7, og administrationens vurderingsskema er vedlagt som bilag 13.
  3. Niels Brock Innovationsgymnasiet (hhx) - "Innovation og startup": omfatter én studieretning, hvor der er tilbud om fx iværksætterforløb og virksomhedssamarbejder. Fokus er på innovation og iværksætteri. Ansøgningen fremgår af bilag 4, og administrationens vurderingsskema er vedlagt som bilag 14.
  4. Niels Brock Innovationsgymnasiet (hhx) - "HHX Projektleder": tilbyder en studieretning, hvori der indgår en projektlederuddannelse/masterclass og et praktiksamarbejde med virksomheder/organisationer. Ordningen har eksisteret i seks år. Ansøgningen fremgår af bilag 5. Kommentar fra Niels Brock er vedlagt som bilag 7, og administrationens vurderingsskema er vedlagt som bilag 15.
  5. Niels Brock Handelsgymnasiet JTP (hhx) -  "Eliteidræt": tilbyder en studieretning, hvor der kun går elever, der dyrker idræt på højt plan. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt og en del afholdes virtuelt. Eliteidrætsstudieretningen har eksisteret siden 2005. Ansøgningen fremgår af bilag 6, og administrationens vurderingsskema er vedlagt som bilag 16.

Drøftelse af ansøgninger i gymnasiesamarbejderne i oktober 2022

De fem ansøgninger om særligt faglig profil har været drøftet i alle fire gymnasiesamarbejder. Der er ikke enighed blandt gymnasiernes repræsentanter vedrørende ansøgninger om særligt faglig profil, men på alle fire møder var den fremherskende tilbagemelding til Region Hovedstaden,

  • at der ikke var opbakning til, at flere gymnasier får godkendt en særligt faglig profil, som giver disse gymnasier mulighed for at optage ansøgere efter særlige kriterier.
  • at gymnasier kan profilere sig uden, at det nødvendiggør. at gymnasiet kan optage ansøgere efter profilkriterierne.
  • at godkendelse af flere særligt faglige profiler vil modvirke den nye model for elevfordeling og påvirke gymnasier andre steder i regionen, idet ansøgere, der lever op til profilkriterierne kan komme til at mangle på gymnasier, der ikke har en godkendt særligt faglig profil.
  • at der især i Centrum allerede er flere gymnasier med særligt faglig profil eller optager hele klasser med eliteidrætselever, hvilket har betydning for dynamikken i optagelsesprocessen.
  • at regionsrådet forud for næste års ansøgninger om særligt faglig profil med fordel kan fastsætte tydeligere kriterier for godkendelse.

De gymnasier, der talte for godkendelse af ansøgninger om særligt faglig profil, nævnte blandt andet, at profilerne er en del af den nye model, og at det strider mod hensigten i modellen, hvis profilansøgninger af princip ikke godkendes.

Efterfølgende har rektorerne i gymnasiesamarbejderne Nord, Vest og Nordsjælland indsendt skriftlige kommentarer, som er vedlagt i bilag 9-11.

Administrationens vurdering 

Administrationen vurderer, at godkendelse af særligt faglige profiler kan medføre skævvridning af fordelingen af elever, fordi nogle gymnasier får mulighed for at optage ansøgere med bestemte forudsætninger med forrang. Mange gymnasier har en "profil", som bruges til at tiltrække ansøgere til skolen, netop fordi denne skole har særligt fokus på et udvalgt emne eller måde at arbejde på. Dette kan i høj grad gøre gymnasiet attraktivt for nye ansøgere, hvilket administrationen vurderer er positivt. Det skal bemærkes, at de skoler der har været omfattet af nul-optag i år også arbejder med at profilere deres gymnasier, med henblik på at øge antallet af ansøgere. Men idet en godkendt særligt faglig profil giver et gymnasium mulighed for at give nogle ansøgere forrang, er en sådan godkendelse med til at stille ansøgere uden mulighed for at opnå profilstatus vanskeligere - især i København/Frederiksberg, hvor flere skoler allerede har godkendte særlige profiler eller andre særordninger, fx Team Danmark-klasser og sjældne studieretninger, som også giver mulighed for forrang.

Administrationen vurderer på denne baggrund, og både af hensyn til øvrige gymnasier og ansøgere uden mulighed for at opnå plads som profilansøger, at de fem ansøgninger skal gives afslag, men anerkender samtidigt det vigtige arbejde, der sker på de ansøgende gymnasier i forhold til at gøre gymnasierne attraktive for både ansøgere og elever.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen meddeles regionsrådets afgørelse til de ansøgende gymnasier samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

RISIKOVURDERING

Hverken administrationen, gymnasiesamarbejderne eller den enkelte institution kan endnu vurdere, hvilken betydning godkendelse af ansøgning om særligt faglig profil reelt vil have, fordi der ikke endnu er blevet fordelt ansøgere til stx, hhx, htx, hf og pre-IB efter de nye regler om elevfordeling. Derfor vil regionsrådets opfølgning og monitorering af effekten af den enkelte godkendelse om et år være vigtig for kommende erfaringer.

KOMMUNIKATION

Afgørelser af ansøgninger om særligt faglig profil meddeles ansøgere, gymnasiesamarbejder samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Desuden vil det fremgå af regionh.dk, hvilke gymnasier, der har en godkendt profil.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. november 2022, forretningsudvalget den 6. december 2022 og regionsrådet den 13. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

22037877

Bilag

Bilag 1: Faktaark - særlige profiler august 2022

Bilag 2: Rysensteen Gymnasium - Global Citizenship Profile

Bilag 3: Niels Brock Det Internationale Gymnasium - Elitegymnasiet

Bilag 4: Niels Brock Innovationsgymnasiet - Innovation og Startup

Bilag 5: Niels Brock Innovationsgymnasiet - HHX Projektleder

Bilag 6: Niels Brock Handelsgymnasiet JTP - Eliteidræt

Bilag 7: Niels Brock svar på spørgsmål om studieretninger

Bilag 8: Kommentar fra Rysensteen Gymnasium

Bilag 9: Kommentar vedrørende profilgymnasier: rektorer i Vest

Bilag 10: Kommentar vedrørende profilgymnasier: rektorer i Nord

Bilag 11: Kommentar vedrørende profilgymnasier: rektorer i Nordsjælland

Bilag 12: Skema til vurdering af ansøgning om særligt faglig profil - Rysensteen Gymnasium

Bilag 13: Skema til vurdering af ansøgning om særligt faglig profil - Niels Brock Det Internationale Gym elite

Bilag 14: Skema til vurdering af ansøgning om særligt faglig profil - Niels Brock Inno Gym Inno og Startup

Bilag 15: Skema til vurdering af ansøgning om særligt faglig profil - Niels Brock Inno Gym HHX projektleder

Bilag 16: Skema til vurdering af ansøgning om særligt faglig profil - Niels Brock Handelsgymnasiet JTP eliteidræt

Bilag 17: Ændringsforslag fra C-B-V-O-D til punkt 19 - Ansøgninger om særligt faglige profiler fra gymnasier (bilag 17)

Bilag 18: Ændringsforslag fra Ø til punkt 19 - Ansøgninger om særligt faglige profiler fra gymnasier (bilag 18)

20. Kapacitet på gymnasier og hf-kurser 2023

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende Region Hovedstadens tilbagemelding om de beregningstekniske kapaciteter (bilag 1).

Efter behandlingen af sagen i udvalget for trafik og regional udvikling har administrationen modtaget en henvendelse fra U/NORD, som ønsker kapaciteten på tre gymnasier hævet. U/NORDs ændrede ønsker til kapaciteten giver ikke anledning til ændringer i indstillingen eller det overordnede forslag til tilbagemelding til Børne- og Undervisningsministeriet. Administrationen har redegjort for ændringerne i notat om ændrede ønsker om kapacitet fra U/NORD (bilag 3), og Region Hovedstadens tilbagemeldinger vedr. kapacitet 2023 med ændringer er blevet revideret i bilag 4.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Der var udsendt to ekstra bilag til sagen (bilag 3 og 4) og eftersendt seks supplerende og mere læsevenlige bilag (a, b, c, d, e og f) til bilag 4.

Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige fremsatte på mødet følgende ændringsforslag:

  • "at Region Hovedstadens tilbagemelding om de beregningstekniske kapaciteter (bilag 1), ændres således, at det følger de enkelte uddannelsesinstitutioners ønsker."

Formanden satte ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige til afstemning:

For stemte: C (3) og V (2), i alt 5.
Imod stemte: A (3), B (2), F (1) og Ø (2), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige var herefter bortfaldet.


Det Radikale Venstre fremsatte på mødet følgende ændringsforslag:

  • "Region Hovedstadens indstilling til Børne- og Undervisningsministeriet ændres, således at der ikke opfordres til at kapaciteten på HTX nedsættes i denne fase." 

Formanden satte herefter ændringsforslaget fra Det Radikale Venstre til afstemning:

For stemte: B (2), C (3) og V (2), i alt 7.
Imod stemte: A (3) og Ø (2), i alt 5.
Undlod at stemme: F (1), i alt 1.
I alt 13.
Ændringsforslaget fra Det Radikale Venstre var herefter anbefalet.


Formanden satte den samlede indstilling, inkl. Det Radikales Venstres ændringsforslag, til afstemning:

For stemte: A (3), B (2) og F (1), i alt 6.
Imod stemte: C (3) og V (2), i alt 5.
Undlod at stemme: Ø (2), i alt 2.
I alt 13.
Indstillingen inkl. Det Radikale Venstres ændringsforslag var herefter anbefalet.

Det Konservative Folkeparti (C) og Venstre (V) ønskede følgende protokolbemærkning:
”Vi mener, ikke at vi skal begrænse de unges frie gymnasievalg ved at gå ind og regulere op og ned i fht. uddannelsesinstitutionernes indmeldte kapacitet”.

Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.


Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 24. november 2022: 
Udvalgsformanden satte indstillingen til afstemning:

For stemte: A (2), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 6.
Imod stemte: 0.
Undlod stemte: B (1), i alt 1.
I alt 7.
Indstillingen var hermed anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C), Jørgen Johansen (C), Magnus Von Dreiager (C) og Venstre deltog ikke i sagen behandling.

BAGGRUND

På baggrund af den politiske aftale om elevfordeling fra juni 2021 er der vedtaget ny lovgivning, som medfører ændringer i regionernes ansvar (bilag 2). Børne- og Undervisningsministeriet fastlægger foreløbige kapaciteter for de gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hhx, htx. hf og pre-IB) efter høring af institutionerne og inddragelse af regionerne. Administrationen har været i dialog med Børne- og Undervisningsministeriet om forslag til kapaciteter samt om deadline for kommentering den 30. november 2022, og har på denne baggrund udarbejdet et forslag til en skriftlig tilbagemelding, som sendes til Børne- og Undervisningsministeriet efter drøftelse i udvalget for trafik og regional udvikling den 24. november 2022 med forbehold for regionsrådets godkendelse af tilbagemeldingen den 13. december 2022. 

SAGSFREMSTILLING

På baggrund af den nye lovgivning om elevfordeling og kapacitetsstyring på de gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hxx, htx, hf og pre-IB), er det Børne- og Undervisningsministeriet, der de første tre år har ansvaret for at fastsætte kapaciteten på landsplan, regionalt plan og på den enkelte institution. Kapacitetsfastsættelsen begynder med, at ministeriet melder en beregningsteknisk kapacitet ud til institutionerne. Den beregningstekniske kapacitet er ministeriets foreløbige vurdering af, hvilken kapacitet den enkelte institution/afdeling skal have pr. uddannelse. Beregningen tager grundlæggende udgangspunkt i antallet af elever pr. institution/afdeling og uddannelse ved skolestart i 2021. Institutionerne har haft mulighed for at indberette begrundede ønsker til en anden kapacitet end den, ministeriet har udmeldt. 

Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter samt institutionernes ønsker hertil som led i dialogen med Børne- og Undervisningsministeriet, som har givet en frist for skriftlige tilbagemeldinger den 30. november 2022. På baggrund af institutionernes og regionernes tilbagemeldinger vil Børne- og Undervisningsministeriet fastsætte en foreløbig kapacitet for hver institution/afdeling og uddannelse, som vil blive den kapacitet, der i udgangspunktet kan planlægges efter på skolerne. Fristen for Børne- og Undervisningsministeriets udmelding af den foreløbige kapacitet er 1. februar 2023. Når antallet af rettidige ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser er kendt efter udløb af ansøgningsfristen 1. marts 2023, kan ministeriet justere kapaciteten efter behov. Derudover har regionerne mulighed for at justere kapaciteten med en eller flere elevpladser efter behov som led i fordeling af de ansøgere, der ikke kan tildeles plads i fordelingsmekanismen, samt til ansøgere, der har søgt for sent.

Tilbagemelding om den beregningstekniske kapacitet

Administrationen har vurderet den udmeldte kapacitet for hver af uddannelserne stx, hhx, htx, hf og pre-IB. Kapaciteten for stx og hf er vurderet på baggrund af fordelingsudvalgenes tal for antal 1. prioritetsansøgere og antal fordelte ansøgere, idet fordelingsudvalgenes tal sikrer, at der ikke indgår hverken ansøgere, der har ændret uddannelsesønske undervejs i fordelingen eller "dubletter" (ansøgere, som af tekniske årsager tæller med i ansøgertallet mere end én gang). Desuden indgår den kapacitet, den enkelte afdeling har oprettet for hver uddannelse. Alle tal er beregnede gennemsnit over de seneste tre år, idet der kan være markante udsving i søgning fra år til år. Alle data fremgår af bilag 1.

Kapaciteten for hhx, htx og pre-IB er vurderet på baggrund af tal fra Uddannelsesstatistik. Både antallet af 1. prioritetsansøgere og antal elever på den enkelte afdeling og uddannelse i august indgår i vurderingen, ligesom den indberettede kapacitet er taget med. Også her er alle tal beregnede gennemsnit over de seneste tre år, idet der kan være markante udsving fra år til år. Samme metode er anvendt for Campus Bornholm, idet fordelingen af elever hertil ikke har været omfattet af fordelingsudvalgenes arbejde, fordi der kun er én institution på Bornholm. Alle data fremgår af bilag 1.

Idet Børne- og Undervisningsministeriet har bedt om en detaljeret tilbagemelding, hvor der indgår en vurdering af kapaciteten på den enkelte afdeling og uddannelse, har administrationen udarbejdet et detaljeret forslag til en skriftlig tilbagemelding (bilag 1). Overordnet for de fem uddannelser vurderer administrationen følgende: 

  • Stx: den samlede kapacitet på 10.116 pladser vurderes for høj, idet der er fordelt gennemsnitligt 9.761 ansøgere til stx
  • Hhx: den samlede kapacitet på 2.128 pladser vurderes for høj, idet der gennemsnitligt har været 1.938 ansøgere til hhx
  • Htx: den samlede kapacitet på 1.708 pladser vurderes for høj, idet der gennemsnitligt har været 1.444 ansøgere til htx
  • Hf: den samlede kapacitet på 2.081 pladser vurderes for lav, idet der er fordelt gennemsnitligt 2.218 ansøgere til hf (nogle få af disse har dog søgt for sent og skal derfor ikke have en af de 2.081 pladser)
  • Pre-IB: den samlede kapacitet på 88 pladser vurderes tilstrækkelig, idet der gennemsnitligt har været 71 ansøgere til pre-IB.

Politisk proces for tilbagemelding om den beregningstekniske kapacitet

Idet fristen for Region Hovedstadens tilbagemeldinger til Børne- og Undervisningsministeriet er sat til den 30. november 2022, er det ikke muligt at sikre en godkendelse i regionsrådet forinden. Tilbagemeldingen vil derfor blive justeret på baggrund af udvalgets drøftelse og sendt til ministeriet med forbehold for regionsrådets godkendelse den 13. december 2022. Forslaget til tilbagemeldingen bliver behandlet i i forretningsudvalget den 6. december 2022 samt i regionsrådet den 13. december 2022. Efter regionsrådets behandling sender administrationen den godkendte tilbagemelding samt regionsrådets mødeprotokol til Børne- og Undervisningsministeriet den 14. december 2022.

Administrationen har overfor ministeriet udtrykt ønske om, at processen næste år tilrettelægges, så det bliver muligt at sikre den politiske behandling forud for fristens udløb.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen indsende skriftlig tilbagemelding vedr. kapacitet for gymnasier for 2023 til Børne- og Undervisningsministeriet. På baggrund af institutionernes og regionsrådets tilbagemeldinger om den beregningstekniske kapacitet fastsætter Børne- og Undervisningsministeriet den foreløbige kapacitet på stx, hhx, htx, hf og pre-IB for 2023.

RISIKOVURDERING

Idet kapaciteten kan tilpasses, når antallet af ansøgere er kendt den 1. marts 2023, kan kapaciteten justeres, hvis den er for høj eller lav. Idet regionsrådet har en koordinerende rolle, når det gælder kapaciteten på de gymnasiale ungdomsuddannelser, er det dog vigtigt, at regionsrådet afgiver en konkret og præcis tilbagemelding vedrørende kapaciteten på nuværende tidspunkt. Såfremt kapaciteten er for høj på tidspunktet for fordeling af ansøgere i foråret, viser erfaringen, at nogle få skoler oftest ender med meget små elevgrundlag, som på sigt udfordrer uddannelsesdækningen i regionen.

Idet kapaciteten har stor betydning for institutionerne er regionsrådets og ministeriets rolle i fastsættelse af kapaciteterne ofte vanskelig, fordi hensynet til den samlede, regionale kapacitet ikke altid stemmer overens med den enkelte institutions ønsker til kapacitet. Regionsrådet i Region Hovedstaden har de senere år vægtet uddannelsesdækningen højt i sin kapacitetsstyring, og har som led heri haft en tæt dialog med institutionerne herom.

KOMMUNIKATION

Administrationen orienterer institutionerne løbende i forbindelse med offentliggørelse af dagsordener til møder i udvalget for trafik og regional udvikling samt regionsrådet. Desuden vil kapaciteten blive offentliggjort på regionh.dk, når Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør den foreløbige kapacitet den 1. februar 2022.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. november 2022, forretningsudvalget den 6. december 2022 samt regionsrådet den 13. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

22051785

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstadens tilbagemeldinger vedr. kapacitet 2023

Bilag 2: Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet pba ny lov

Bilag 3: Notat om ændrede ønsker om kapacitet fra U NORD

Bilag 4: Revideret bilag 1 - Region Hs tilbagemeldinger vedr kapacitet 2023 m ændringer

Bilag 5: 4a - Bilag kapacitet Bornholm m øget læsevenlighed

Bilag 6: 4b - Bilag kapacitet hf m øget læsevenlighed

Bilag 7: 4c - Bilag kapacitet hhx m øget læsevenlighed

Bilag 8: 4d - Bilag kapacitet htx m øget læsevenlighed

Bilag 9: 4e - Bilag kapacitet pre IB m øget læsevenlighed

Bilag 10: 4f - Bilag kapacitet stx m øget læsevenlighed

21. Region Hovedstadens deltagelse i EU's klimatilpasningsmission

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende Region Hovedstadens deltagelse i EU's klimatilpasningsmission.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Anbefalet.

Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.


Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. november 2022:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og 2. medlem fra Venstre deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Europa-Kommissionen har inviteret Region Hovedstaden til at deltage i EU's klimatilpasnings-mission. Region Hovedstaden erklærer med sin underskrift på missionen at arbejde for at være en klimarobust region i 2030 ved at gennemføre en række handlinger. Handlingerne dækker bl.a. deltagelse i erfaringsudveksling og samarbejdsaktiviteter med andre regioner på tværs af Europa. Region Hovedstaden vil gennem deltagelsen blive en del af et internationalt netværk samt en platform for videndeling.

SAGSFREMSTILLING

Europa-Kommissionen iværksatte i 2021 fem nye EU-missioner, som har til formål at håndtere store komplekse udfordringer på sundheds-, klima- og miljøområdet for at realisere den europæiske grønne pagt (Green Deal). De fem missioner går på:

  1. Forbedring af tilværelsen for mennesker med kræft
  2. Genopretning af oceaner og vandområder
  3. En jordpagt for Europa
  4. 100 klimaneutrale og intelligente byer samt
  5. 150 klima-robuste regioner (klimatilpasning)

Europa-Kommissionens direktorat for klimaaktioner har inviteret Region Hovedstaden til at deltage i klimatilpasningsmissionen ved at tiltræde og underskrive deres klimatilpasnings-charter (se bilag 1). Region Hovedstaden erklærer med underskriften på charteret at arbejde for at være en klimarobust region i 2030 ved at gennemføre en række af nedenstående handlinger, herunder:

  • Deltage i erfaringsudveksling og samarbejdsaktiviteter med andre regioner.
  • Involvere borgerne i beslutningsprocesser og forskellige tilpasningsløsninger.
  • Udvikle strategier, der gør regionen klimarobust i 2030. 
  • Bruge den bedst tilgængelige viden til at foretage klimarisikovurderinger i regionen og sikre, at alle har adgang til resultaterne.

EU's klimatilpasningsmission stemmer overens med i forvejen vedtagne strategier i Region Hovedstaden såsom den Regionale Udviklingsstrategi, hvori der er fokus på at skabe attraktive og helhedsorienterede løsninger på de ændrede vandmængder, og som promoverer natur og bidrager til strategisk udvikling af både byer, landområder og langs kysten. Ved at deltage i missionen får Region Hovedstaden bl.a. redskaber, viden om best practice og erfaringsudveksling med andre partnere om inddragelse og samarbejde med borgere.

De fleste af de nævnte handlinger arbejder Region Hovedstaden allerede aktivt med i flere projekter (jf. DK2020 og Klimatilpasning På Tværs). Deltagelse i missionen udgør dermed en mulighed for at synliggøre Region Hovedstadens aktive rolle på klimatilpasningsområdet i EU og i medlemslandene og Region Hovedstaden som en attraktiv samarbejdspartner på området. Fra 2023 opstartes også det nye Horizon-projekt Regions4Climate, hvor Region Hovedstaden er projektleder på den danske case i Køge Bugt. Køge Bugt er udpeget af Kystdirektoratet i regi af EU's oversvømmelsesdirektiv som et særligt udsat område for oversvømmelser, idet en stormflod i dette lavtliggende område kan resultere i store konsekvenser for hele hovedstadsområdet. Regions4Climate har til formål at styrke modstandsdygtigheden i Køge Bugt og fungerer som en efterfølger til Klimatilpasning på Tværs-projektet. Projektansøgningen hænger direkte sammen med EU's klimatilpasningsmission, og dermed skal projektets resultater være med til at opnå missionens mål om 150 klimarobuste regioner på tværs af Europa.

Region Hovedstaden bliver med deltagelse i missionen desuden en del af et praksisfællesskab om klimatilpasning. Der afvikles bl.a. et årligt missionsforum, som skal stimulere videndeling, erfaringsudveksling og gøre status på de fælles fremskridt med at nå missionens mål og bidrage til at styrke indsatserne. Udover Region Hovedstaden er de fire andre regioner i Danmark også blevet inviteret til at skrive under på missionen. Dette åbner dermed for en mulighed for at samarbejde på tværs i Danmark for en øget klimatilpasningsindsats og kommunikationen herom. 

Administrationen erfarer, at man i EU ser Danmark som et foregangsland i arbejdet med klimatilpasning. Der er fra kommissionens side derfor et stort ønske om, at Region Hovedstaden træder aktivt ind i missions-arbejdet med videndeling på tværs af medlemslandene. Dette skaber muligheder både på administrativt og politisk niveau for at promovere hovedstadsregionens arbejde med helhedsorienteret og naturbaseret klimatilpasning. Når det gælder nye ricisi som blandt andet tørke og hede kan missionsarbejdet til gengæld styrke Region Hovedstadens viden og erfaring herom, hvilket vil være brugbart regionens fremtidige arbejde.  

Underskriften på charteret er ikke bindende, hverken når det gælder resultater eller økonomi, men som organisation erklærer man, at man vil samarbejde med de andre underskriftsholdere samt mobilisere ressourcer og udvikle aktiviteter i sin region for at opnå målene i missionen. Som nævnt ovenfor, er Region Hovedstaden godt i gang med at bidrage til missions-målene i de projekter, der allerede er i gang eller påbegyndes snarest. Baggrund for og målene i klimatilpasningsmissionen er kort beskrevet i bilag 2.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at deltagelse i EU's klimatilpasningsmission godkendes.

Økonomi

Der vil ikke være økonomi forbundet med at skrive under på EU's klimatilpasningsmission. Regions4Climate-projektet bliver bevilget gennem Horizon-programmet og er derfor 100% finansieret af EU-midler.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. november 2022, forretningsudvalget den 6. december og regionsrådet den 13. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

22054547

Bilag

Bilag 1: EU Missions CLIMATE Charter

Bilag 2: Fact Sheet EU Missions

22. Godkendelse af praksisplan for fodterapi 2023

INDSTILLING

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen indstiller overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

  • at godkende den endelige praksisplan for fodterapi 2023.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Anbefalet.

Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 22. november 2022: 
Anbefalet.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.  

BAGGRUND

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte d. 25. maj 2022 et høringsudkast til praksisplan for fodterapi. Praksisplanen var i høring i perioden 1. juni til 31. august 2022. Det endelige forslag til praksisplan for fodterapi blev forelagt Samarbejdsudvalget jf. overenskomstens § 7, stk. 6, med henblik på evt. bemærkninger d. 14. oktober 2022.

SAGSFREMSTILLING

Praksisplan for fodterapi 2023 er Region Hovedstadens plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af fodterapipraksis i de kommende år. Det endelige forslag til praksisplan inkl. ændringer efter høringen fremgår af bilag 1 og en tilhørende grundbeskrivelse fremgår af bilag 2. 

Formelle rammer for praksisplan for fodterapi
I overensstemmelse med overenskomsten for fodterapi er praksisplanen en regional udviklingsplan, der udarbejdes i henhold til overenskomsten for fodterapi. Praksisplanen er udarbejdet i fællesskab mellem repræsentanter for fodterapipraksis og regionen med løbende interessentinddragelse ift. relevante afsnit, herunder har bl.a. patientinddragelsesudvalget givet input. Praksisplanen omfatter alle praktiserende fodterapeuter i Region Hovedstaden, som har tiltrådt overenskomsten.

Praksisplan for fodterapi skal jf. overenskomsten for fodterapi godkendes i regionsrådet.

Formål med praksisplanlægning
Formålet med praksisplanlægningen er at sikre den rette kapacitet og udvikle den fodterapeutiske betjening i regionen under hensyntagen til udviklingen i sociale og sundhedsmæssige forhold samt den regionale økonomi. Praksisplanen danner grundlag for beslutninger vedrørende kapacitet i fodterapipraksis og rammerne for udviklingen af samarbejdet med øvrige sundhedstilbud samt kvaliteten på området.

Praksisplan for fodterapi 2023 skal bidrage til:

  • At patienterne har god, lige og nær adgang til behandling, uanset bopæl og evt. handicap.
  • At patienterne oplever et tilbud af høj faglig kvalitet, der er tilpasset den enkeltes behov.
  • At fodterapipraksis er en integreret del at det samlede sundhedsvæsen, der samarbejder med patientens øvrige behandlere om at skabe sammenhængende forløb.
  • At de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet anvendes effektivt.

Målsætninger i praksisplanen
Praksisplanen er udarbejdet, så den er dynmaisk og visionær, idet indsatser løbende udvikles med udgangspunkt i drøftelser mellem politikere, fagfolk og borgere i takt med de forandringer, som sundhedsvæsenet vil møde i de kommende år. Praksisplanen indeholder derfor få, men brede målsætninger for udviklingen af fodterapipraksis:

  1. At der sikres et tilstrækkeligt og geografisk dækkende behandlingstilbud gennem øget fleksibilitet, rekrutteringstiltag samt understøttelse af fodterapipraksis i områder med lav kapacitet for at sikre god og lige adgang til behandling.
  2. At der i alle dele af regionen findes fodterapipraksis med god tilgængelighed, samt at der opnås valid information om tilgængelighed, ventetid og hjemmebehandling for alle praksis, for at sikre god og lige adgang til behandling.
  3. At fremme kommunikation og samarbejde mellem fodterapipraksis og almen praksis, i henhold til gældende aftaler og retningslinjer.
  4. At fodterapipraksis samarbejder med kommuner og sårambulatorier om at sikre den bedst mulige behandling for patienter med fodsår.
  5. At undersøge effekterne ved at flytte behandling af fodvorter fra speciallægepraksis og almen praksis til fodterapipraksis, med henblik på at sikre god ressourceudnyttelse.
  6. At parterne arbejder for, at alle borgere med diabetes ses i fodterapipraksis, med henblik på at forebygge diabetiske fodsår og mindske ulighed i sundhed
  7. At fodterapipraksis tilbyder behandling af høj faglig kvalitet, med fokus på patientsikkerhed og værdi for patienten.

Høringssvar
Praksisplan for fodterapi var i høring i perioden 1. juni til 31. august 2022. Der er indført relativt få ændringer som følge af høringen, og ændringerne er for de flestes vedkommende tilføjelser til den eksisterende tekst. Der kvitteres i flere høringssvar for en grundig praksisplan med relevante målsætninger.

Af bilag 3 fremgår de samlede høringssvar til praksisplanen. Af bilag 4 fremgår en skemaoversigt, hvor der er fokuseret på de dele af høringssvarene, der er udtrykker undren eller som foreslår ændringer i planudkastet eller grundbeskrivelsen. For hver del er angivet, om bemærkningerne har givet anledning til ændringer, inddrages i implementeringen af planen, eller ikke giver anledning til ændringer, samt hvordan eller hvorfor bemærkningen er håndteret sådan. 

Grundbeskrivelse
I praksisplanen indgår en grundbeskrivelse, som beskriver status i forhold til kapacitet, forbrug og produktion af ydelser samt andre nøgletal for fodterapiområdet. Grundbeskrivelsen til praksisplanen med markerede ændringer fremgår af bilag 2. Der er foretaget enkelte justeringer siden høringsversionen, herunder er der tilføjet data vedr. fodterapikapaciteternes fordeling på persontyper, data vedr. hjemmebehandling og nyeste diabetestal fra Sundhedsprofilen 2021.

Afslutningsvist bemærkes det, at data fordelt på planlægningsområder først kan opdateres redaktionelt, når dette bliver muligt i regionens administrative system (LUNA BI).

Behandling i Samarbejdsudvalget

Praksisplanen har været behandlet i Samarbejdsudvalget vedr. fodterapi d. 14. oktober 2022. Samarbejdsudvalget udtrykte tilfredshed med praksisplanen og havde ingen bemærkninger til planudkastet.

Implementering af praksisplan for fodterapi 2023
Samarbejdsudvalget vedr. fodterapi har nedsat en implementeringsgruppe, bestående af parter fra regionen og repræsentanter for fodterapipraksis i regionen, der skal understøtte og sikre fremdrift i implementeringen af målsætningerne i praksisplan for fodterapi 2023.  Status på implementering af praksisplanen vil blive forelagt for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen én gang årligt.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender praksisplan for fodterapi, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen. 

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i budgettet til praksisplaner. Såfremt der i perioden opstår behov for at igangsætte indsatser, som ikke kan finansieres inden for rammen, vil dette blive forelagt til politisk beslutning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 22. november, forretningsudvalget d. 6. december og regionsrådet d. 13. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Tine Bonke

JOURNALNUMMER

22057350

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Planudkast til Praksisplan for fodterapi 2023 (til FU og RR)

Bilag 2: Bilag 2 Grundbeskrivelse til Praksisplan for fodterapi 2023 (til FU og RR)

Bilag 3: Bilag 3 Samlede høringssvar til Praksisplan for fodterapi 2023-NÆRSAM 221122

Bilag 4: Bilag 4 Skemaoversigt over håndtering af høringssvar til Praksisplan for fodterapi 2023-NÆRSAM 221122

23. Godkendelse af praksisplan for kiropraktik 2023

INDSTILLING

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen indstiller overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

  • at godkende den endelige praksisplan for kiropraktik 2023. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Anbefalet.

Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.


Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 22. november 2022: 
Anbefalet.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.  

BAGGRUND

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte d. 25. maj 2022 et høringsudkast til praksisplan for kiropraktik. Praksisplanen var i høring i perioden 1. juni til 31. august 2022. Det endelige forslag til praksisplan for kiropraktik blev forelagt Samarbejdsudvalget jf. overenskomstens § 13, stk. 4, med henblik på bemærkninger d. 2. november 2022.

SAGSFREMSTILLING

Praksisplan for kiropraktik er Region Hovedstadens plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af kiropraktorpraksis i de kommende år. Det endelige forslag til praksisplanen med ændringer efter høring fremgår af bilag 1 og en tilhørende grundbeskrivelse fremgår af bilag 2. 

Formelle rammer for praksisplan for kiropraktik

I overensstemmelse med den nationale overenskomst for kiropraktik er Praksisplan for kiropraktik 2023 Region Hovedstadens plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af kiropraktorpraksis i de kommende år. Praksisplanen er udarbejdet i fællesskab mellem repræsentanter for kiropraktorpraksis og regionen med løbende interessentinddragelse ift. relevante afsnit. Her har bl.a. patientinddragelsesudvalget givet input. Praksisplanen omfatter alle praktiserende kiropraktorer i Region Hovedstaden, som har tiltrådt overenskomsten.

Praksisplan for kiropraktik skal jf. overenskomsten for kiropraktik godkendes i Regionsrådet.

Formål med praksisplanlægning
Formålet med praksisplanlægning er at sikre befolkningen adgang til kiropraktisk behandling og en effektiv ressourceudnyttelse af det samlede behandlingstilbud til personer med lidelser i bevægeapparatet. Praksisplanen danner grundlag for beslutninger vedrørende kapacitet i kiropraktorpraksis kiropraktiske kapacitet og rammerne for udviklingen af samarbejdet med øvrige sundhedstilbud samt kvaliteten på området.

Praksisplan for kiropraktik 2023 skal bidrage til:

  • At patienterne har god, lige og nær adgang til behandling, uanset bopæl og handicap.
  • At patienterne oplever et tilbud af høj faglig kvalitet, der følger kliniske retningslinjer og tilrettelægges den enkeltes behov.
  • At kiropraktorpraksis er en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, der samarbejder med patientens øvrige behandlere om at skabe sammenhængende forløb.
  • At de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet anvendes effektivt.

Målsætninger i praksisplanen
Praksisplanen er udarbejdet, så den er dynamisk og visionær, idet indsatser løbende udvikles med udgangspunkt i drøftelser mellem politikere, fagfolk og borgere i takt med de forandringer, som sundhedsvæsenet vil møde i de kommende år. Praksisplanen indeholder derfor få, men brede målsætninger for udviklingen af kiropraktorpraksis:

  1. At sikre den nødvendige kiropraktiske kapacitet og en hensigtsmæssig geografisk fordeling gennem styrket kapacitetsplanlægning, der tager hensyn til udviklingen i de patientgrupper, der får kiropraktisk behandling, og udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen.
  2. At der i alle dele af regionen findes kiropraktorpraksis med god tilgængelighed for borgere med handicap og at sikre, at borgere har let adgang til valide oplysninger om de enkelte praksis.
  3. At kiropraktorpraksis kommunikerer og samarbejder med almen praksis om fælles patienter i henhold til gældende aftaler og retningslinjer, og kommunikerer efter behov med hospital og øvrig praksissektor, med henblik på at understøtte sammenhængende patientforløb af høj kvalitet.
  4. At patienterne i kiropraktorpraksis oplever behandling af høj kvalitet, og at kiropraktorerne understøtter høj patientoplevet kvalitet.
  5. At den kommende nationale kvalitetsmodel udbredes i kiropraktorpraksis, herunder at regionale indsatser efter behov understøtter implementeringen fx gennem etablering af relevante pilotprojekter og baseres på datadrevet kvalitetsudvikling i det omfang det er muligt.
  6. At der sikres større grad af rapportering af utilsigtede hændelser i kiropraktorpraksis og læring af disse.
  7. At kiropraktorer følger og anvender gældende kliniske retningslinjer og best-practice med særligt fokus på anvendelsen af de nye forløbspakker.

Høringssvar
Praksisplan for kiropraktik var i høring i perioden 1. juni til 31. august 2022. Der er indført relativt få ændringer som følge af høringen, og ændringerne er for de flestes vedkommende tilføjelser til den eksisterende tekst. Der kvitteres i flere høringssvar for en grundig praksisplan med relevante målsætninger.

Af bilag 3 fremgår de samlede høringssvar til praksisplanen. Af bilag 4 fremgår en skemaoversigt, hvor der er fokuseret på de dele af høringssvarene, der er udtrykker undren eller som foreslår ændringer i planudkastet. For hver del er angivet, om bemærkningerne har givet anledning til ændringer, inddrages i implementeringen af planen, eller ikke giver anledning til ændringer, samt hvordan eller hvorfor bemærkningen er håndteret sådan. 

Høringen har især givet anledning til at fremhæve visionen omkring lighed i sundhed i beskrivelsen af praksisplanens målsætninger lige såvel som i kommende indsatser i implementering af praksisplanen.


Grundbeskrivelse
I praksisplanen indgår også en grundbeskrivelse, som beskriver status i forhold til kapacitet, forbrug og produktion af ydelser samt andre nøgletal for praksisområdet. Grundbeskrivelsen til praksisplanen med markerede ændringer fremgår af bilag 2. Der er foretaget enkelte justeringer siden høringsversionen, herunder er databilaget bl.a. opdateret med nye data fra Sundhedsprofilen 2021 omkring borgere med rygsygdom, som først er offentliggjort efter høringsperiodens start. Derudover bemærkes det, at data fordelt på planlægningsområder først kan opdateres redaktionelt, når dette bliver muligt i regionens administrative system (LUNA BI).


Behandling i Samarbejdsudvalget

Praksisplanen har været behandlet i Samarbejdsudvalget vedr. kiropraktik d. 2. november. Samarbejdsudvalget havde ingen yderligere bemærkninger til planudkastet. 


Implementering af praksisplan for kiropraktik 2023
Samarbejdsudvalget vedr. kiropraktik har nedsat en implementeringsgruppe, bestående af parter fra regionen og repræsentanter for kiropraktorpraksis i regionen, der skal understøtte og sikre fremdrift i implementeringen af målsætningerne i praksisplan for kiropraktik 2023. Status på implementering af praksisplanen vil blive forelagt for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen én gang årligt.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender praksisplan for kiropraktik, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen. 

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i budgettet til praksisplaner. Såfremt der i perioden opstår behov for at igangsætte indsatser, som ikke kan finansieres inden for rammen, vil dette blive forelagt til politisk beslutning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 22. november, forretningsudvalget d. 6. december og regionsrådet d. 13. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Tine Bonke

JOURNALNUMMER

21058483

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Forslag til praksisplan for kiropraktik 2023

Bilag 2: Bilag 2 - Grundbeskrivelse praksisplan for kiropraktik 2023

Bilag 3: Bilag 3 - Samlede høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2023

Bilag 4: Bilag 4 - Skemaoversigt håndtering af bemærkninger høring af praksisplan for kiropraktik

24. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2022:

Der blev kort orienteret om:

  • Ved mødets start kl. 10.00 blev der orienteret om ny risikovurdering vedrørende letbanen og pressemeddelelse herom (under punkt 1).
  • Forberedelse af eventuelle cyberangreb, 
  • 1-1-2-blanketter.

Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

Journalnummer

21052693...

25. Eventuelt

26. Underskriftsark

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2
  2. Meddelelse - Kvartalsvist dataoverblik
  3. Meddelelse - Halvårlig status på regionens større hospitalsbyggerier, december 2022
  4. Meddelelse - Halvårlig status på regionens større hospitalsbyggerier - byggerier finansieret af regionale midler og/eller fonde, december 2022
  5. Meddelelse - Halvårlig status på regionens større hospitalsbyggerier - samfundsansvar, december 2022
  6. Meddelelse - Opfølgning på budgetinitiativer i 2022
  7. Meddelelse - Orientering om dispensation til anvendelse af eksterne vikarer på Herlev-Gentofte Hospital, Afdeling for Børn og Unge, samt på Amager-Hvidovre Hospital, Gastroenhedens akutte modtagerafsnit
  8. Meddelelse - Fællesregionalt arbejde med digital beskyttelse af medarbejderes navne
  9. Meddelelse - Udvikling i antal socialsygeplejersker
  10. Lukket punkt.
  11. Meddelelse - Fastsættelse af kapacitet i almen praksis
  12. Lukket punkt.
  13. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2023
  14. Aktuelle Orienteringer:
  15. Konferencer mv.:

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Thomas Rohden: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog
  • Hans Toft: Deltog
  • Jesper Hammer: Deltog (Fraværende ved sag 18 - 20 og 24)
  • Peter Westermann: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog (Fraværende ved sag 15 - 20 og 24)
  • Martin Geertsen: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog (Fraværende ved sag 9 - 14)
  • Tormod Olsen: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog

1. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2

Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde. 

Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:

  • Antal 112-opkald pr. uge
  • Antal og andel af køopkald til 1-1-2 pr. uge 
  • Antal og andel af 1-1-2 hændelser, der har medført en elektroniske blanket ”ingen kontakt til AMK” pr. uge. 
  • Responstider på A-kørsler og antal kørsler.
  • Responstider på B-kørsler og antal kørsler.

Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 20. november 2022 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i januar 2023.

Journalnummer

22046120

Bilag

Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 20. nov. 2022

2. Meddelelse - Kvartalsvist dataoverblik

Det foregående regionsråd indgik med budget 2020 en politisk aftale om værdibaseret sundhed med tre pejlemærker for udviklingen af regionens sundhedsvæsen. Det blev med aftalen om værdibaseret sundhed slået fast, at regionen fortsat har et datadrevet sundhedsvæsen. De tre pejlemærker er: 

  • Den patientoplevede kvalitet og effekt
  • Den faglige kvalitet
  • God ressourceudnyttelse.

Ligeledes blev det besluttet, at forretningsudvalget kvartalsvist skulle have forelagt et dataoverblik, som rummer data, der også følges af blandt andet hospitalsdirektørkredsen. Dataoverblikket indeholder ikke mål, men giver forretningsudvalget mulighed for at følge udviklingen indenfor forskellige emner (indikatorer). 

Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 3. kvartal 2022 til orientering. Dataoverblikket indeholder 12 indikatorer:

  1. Epikriser på indlagte afsendt inden for 1 hverdag
  2. FMK ajourføring ved udskrivning (eksklusive fødselsafsnit)
  3. Akutte genindlæggelser (indeholder kun genindlæggelser til og med juli 2022)
  4. Virtuelle kontakter (ændret fra tidligere at være virtuelle sygehusforløb)
  5. Belægning på de medicinske afdelinger
  6. Belægningsprocent for retspsykiatriske senge 
  7. Antibiotikaforbrug fordelt på udskrivninger
  8. Færdigbehandlede dage
  9. 1813 – Antal opkald samt andel opkald besvaret indenfor hhv. 5 min. og 10 min.
  10. Responstid på A-kørsler
  11. Sygefravær
  12. Medarbejdertrivsel.

Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.

Journalnummer

22036652

Bilag

Bilag 1: Dataoverblik 3. kvartal 2022

3. Meddelelse - Halvårlig status på regionens større hospitalsbyggerier, december 2022

Region Hovedstaden gennemfører i disse år en række større hospitalsbyggerier og Regionsrådet orienteres halvårligt om status gennem opdaterede faktaark og tidslinjer om byggerierne. De igangværende byggerier forventes ibrugtaget i de kommende år, 

Opdaterede faktaark for alle regionens større hospitalsbyggerier og tilhørende opdaterede faseopdelte tidslinjer fremgår af følgende bilag: 

  • Faktaark om de større hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden, opdateret status december 2022 - bilag 1. 
  • Faseopdelte tidslinjer for de større hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden, opdateret status december 2022 - bilag 2.

Herudover suppleres bilag 1 og 2 af følgende notater:

  • Indflytning og ibrugtagning af større hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden - bilag 3.   
  • Arbejdet i de politiske følgegrupper - bilag 4.  

Faktaark (bilag 1) og Faseopdelte tidslinjer (bilag 2) kommer på regionens hjemmeside i december 2022. Derudover er der yderligere information om regionens store hospitalsbyggerier på hjemmesiden: https://www.regionh.dk/Sundhed/Hospitaler/Hospitalsbyggerier/

I årene 2020-2022 er følgende hospitalsbyggerier ibrugtaget: Det Nye Rigshospital, Nordfløjen (september 2020), Steno Diabetes Center Copenhagen (november 2021) og Ny Retspsykiatri Sct. Hans (december 2021) og Nyt Hospital Herlev (september 2022). De afsluttede byggerier vil ikke fremadrettet indgå i den halvårlige formandsmeddelelse om status.   

Journalnummer

22059676

Bilag

Bilag 1: Faktaark om de større hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden, december 2022

Bilag 2: Faseopdelte tidslinjer for de større hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden, december 2022

Bilag 3: Notat om indflytning og ibrugtagning af større hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Bilag 4: Notat om arbejdet i de politiske følgegrupper

4. Meddelelse - Halvårlig status på regionens større hospitalsbyggerier - byggerier finansieret af regionale midler og/eller fonde, december 2022

Region Hovedstaden bygger frem mod 2025 nye hospitaler for mere end 20 mia. kr. Denne formandsmeddelelse giver en overordnet ½-årlig statusorientering for de større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundhedsministeriet:

  • Ny Psykiatri Bispebjerg: Etape 1 er netop ibrugtaget og etape 2 er planlagt ibrugtaget i 2025 - Finansiering (2022 priser): 1,3 mia. kr.
  • Bodil Eskesen Centret (tidligere Nyt Hospital Glostrup, Neurorehabiliteringshuset): Planlagt ibrugtagning i 2023 - Finansiering (2022 priser): 1,0 mia. kr. 
  • Mary Elizabeths Hospital (tidligere BørneRiget): Planlagt ibrugtagning 2026 - Finansiering (2022 priser): Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Ole Kirk’s Fond, 3,0 mia. kr.

Det fremgår af byggeprojekternes styringsmanualer, at forretningsudvalg og regionsråd 2 gange årligt orienteres om status for de store hospitalsbyggerier. Seneste orientering skete på regionsrådets møde i juni 2022. 

Administrationen vurderer følgende:

  • Projektorganisationerne har stort fokus på at sikre en professionel styring af byggerierne. 3 af byggerierne er i udførelsesfasen, og der er stor aktivitet på byggepladserne. Selvom der er fokus på en stram økonomistyring, er projekterne generelt udfordret på overholdelse af de bevilgede totalrammer. Udfordringerne skyldes flere forhold, men særligt de leveranceudfordringer, som har ramt byggerierne, grundet Covid-19 og krigen i Ukraine, det sidste års voldsomme prisstigninger på råvarer og endelig divergensen mellem anlægs-P/L (pris- og lønregulering) og BOI (byggeomkostningsindeks). 
  • Der er fokus på at sikre, at der sker videndeling mellem de store byggerier. Videndelingen sker blandt andet i forhold til de erfaringer, som hospitalsbyggerierne har fra udførelses- og ibrugtagningsfasen, risikostyring og arbejdet med at imødegå og løse udfordringer undervejs i byggeriet. 
  • Der er fortsat et stort fokus på at minimere risici og sikre nødvendige reserver i byggeprojekterne, så regionen kan opføre bygningerne inden for den aftalte økonomiske og kvalitetsmæssige ramme. Der er ikke noget effektiviseringskrav til de 4 byggerier. 
  • Økonomiske prognoser for de 3 byggerier, som alle er i udførelse, følger i fortrolige bilag 1 - 3. 
  • De politiske følgegrupper orienteres løbende om fremdrift med byggeprojekterne, den økonomiske udvikling, ibrugtagningstiltag og øvrige forhold med relevans for byggeprojektets realisering.  

Udover de 3 nævnte byggeprojekter, så har Regionsrådet godkendt visionen for "BUC - Nordstjernen". Der arbejdes videre med et OPP-projekt med udgangspunkt i visionen. Ideoplæg er under projektering.     

Journalnummer

22059676

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Lukket bilag.

5. Meddelelse - Halvårlig status på regionens større hospitalsbyggerier - samfundsansvar, december 2022

Regionsrådet besluttede den 17. juni 2014, at der halvårligt skal rapportere til forretningsudvalget og Regionsrådet om regionens arbejde med byggeriernes samfundsansvar, som primært sker gennem arbejde med de sociale klausuler. Her indgår følgende:

  • Løn- og arbejdsvilkår (arbejdsklausuler).
  • Klausuler, som har til formål at sikre, at flere elever i praktik (lærlinge) bliver tilknyttet opgaver for regionen (uddannelsesklausuler). Status på realiserede praktikpladser indgår også i rapporteringen.
  • Klausuler, der henviser til overholdelse af internationale konventioner om for eksempel menneskerettigheder og miljø. Herudover har regionen også en forpligtigelse til at forhindre sort arbejde, hvidvask og andre lovovertrædelser.

Senest indgik rapportering i statusrapport til Regionsrådet i juni 2022. 

Rapportering sker i vedhæftede bilag 1: Samfundsansvar, Klausuler og Praktikpladser, december 2022.

Pr. oktober 2022 er der samlet realiseret praktikpladser svarende til 274 årsværk. Heraf er 169 årsværk realiseret i afsluttede byggerier og 105 årsværk realiseret i igangværende byggerier. Det realiserede antal årsværk overstiger det påkrævede antal årsværk, både i afsluttede og igangværende byggerier, hvilket er tilfredsstillende. Yderligere information om praktikpladser på de enkelte hospitalsbyggerier fremgår sidst i bilag 1. 

Journalnummer

22059676

Bilag

Bilag 1: Samfundsansvar, Klausuler og Praktikpladser, december 2022

6. Meddelelse - Opfølgning på budgetinitiativer i 2022

Forretningsudvalget modtager løbende en opfølgning på årets budgetinitiativer, som dels skal give en status på arbejdet i de stående udvalg samt administrationens arbejde med implementering af budgetinitiativer, og dels skal orientere om eventuelle forsinkelser. Opfølgningen er lavet i et samarbejde mellem koncerncentrene, og bliver også anvendt som et internt arbejdsredskab for administrationen. 

Opfølgningen på budgetinitiativerne for 2022 er senest blevet forelagt forretningsudvalget den 20. september 2022. Vedlagt som bilag 1 er en ny opfølgningen på budgetinitiativerne for 2022, som er opdateret af koncerncentrene pr. 4. november 2022. 

Størstedelen af initiativerne er blevet gennemført i 2022. Nedenstående 5 initiativer er blevet forsinkede i forhold til den oprindelige tidsplan (markeret med gul i bilag 1), men forventes at blive forelagt i 1. eller 2. kvartal i 2023. Initiativerne vil derfor blive overført til opfølgningen på budgetinitiativer for 2023.

  • Børn som patienter
  • Diagnostiske tilbud
  • Palliative område - udegående teams
  • Initiativ om fodvorter i fodterapipraksis 

Følgende initiativer skal ikke længere indgå i opfølgningen og fjernes fra arket (er markeret med grå): 

  • Rekruttering og fastholdelse - årsag - projektet er forelagt politisk.
  • Særlig rekrutteringsindsats for Bornholm - årsag: forankres i national indsats samt, og der er igangsat lokale initiativer sideløbende.
  • HOP2025 Flytning af plastikkirugi - årsag: udskudt til senere tidspunkt, tidligst budget 2024.
  • Etablering af fryserum - årsag: udskudt til senere tidspunkt, tidligst budget 2024.
  • Renovering af badehus - årsag: udskudt til senere tidspunkt, tidligst budget 2024.
  • FN's verdensmål - årsag: projektet er forelagt politisk.
  • Affaldsterminaler - årsag: projektet er forelagt politisk.

Initiativer, der er blevet gennemført i 2022, vil blive fjernet fra arket inden næste fremlæggelse på FU. De resterende initiativer vil som nævnt blive overført til opfølgningen på initiativer for 2023.

Journalnummer

21066781

Bilag

Bilag 1: Opfølgning på initiativer for budget 2022

7. Meddelelse - Orientering om dispensation til anvendelse af eksterne vikarer på Herlev-Gentofte Hospital, Afdeling for Børn og Unge, samt på Amager-Hvidovre Hospital, Gastroenhedens akutte modtagerafsnit

Administrationen orienterer hermed forretningsudvalget om, at:

  • Herlev-Gentofte Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på Afdelingen for Børn og Unge, sengeafsnit 2 i perioden 25. oktober 2022 til 31. december 2022
  • Amager-Hvidovre Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer i Gastroenhedens akutte modtagerafsnit i perioden 8. november 2022 til 31. december 2022

 

Principbeslutning om ophør med brug af eksterne vikarer

Regionens holdning og praksis i forhold til anvendelse af eksterne vikarer har baggrund i beslutninger fra 2008 - 2009 og senere. I 2008 blev det besluttet - som en del af budgetaftalen for 2009 - at regionen skulle ophøre med at bruge eksterne vikarer på plejeområdet. I stedet skulle hospitalerne etablere interne vikarkorps, hvor relevant. Begrundelsen var et ønske om at forbedre plejekvaliteten, kompetencerne og lokalkendskabet for vikarerne på hospitalerne. Beslutningen om ophør med at anvende eksterne vikarer omfattede følgende fagpersonale: Sygeplejersker og radiografer, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere, lægesekretærer og ikke-uddannede, herunder sygeplejestuderende. Siden 2018 har denne principbeslutning også omfattet brug af eksterne vikarer for jordemødre/fødeafdelinger.

 

Herlev-Gentofte Hospital, Afdelingen for Børn og Unge, sengeafsnit 2

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Herlev-Gentofte Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer på Afdelingen for Børn og Unge, sengeafsnit 2 til udgangen af december 2022.

Anmodningen skyldes vakancer og langtidssygemeldte hvilket sammenlagt svarer til et fravær på i alt 29,3%. Sengeafsnit 2 er et akutafsnit som rummer semiintensive børn og unge. Afsnittet rummer samtlige medicinske specialer og kræver derfor betydelig grad af kompetencer for at kunne varetage den fulde opgave. Afdelingen har justeret fremmødet til et absolut minimum, hvorfor det af hensyn til patientsikkerheden ikke er muligt at nedjustere yderligere. Afdelingen ser ind i en sæson med mange respiratorisk dårlige børn med behov for semiintensiv behandling.

For at afhjælpe belastningen på sengeafsnit 2 er den interne visitering i afdelingen ændret. Afdelingen har således indført at kapaciteten på de øvrige afsnit i benyttes i større grad, før kapaciteten på sengeafsnit 2. Dette for at imødekomme det reducerede fremmøde. Der udbydes herudover ledige vagter på sengeafsnit 2 til alle sygeplejersker i hele afdelingen.

Afdelingen er ved at rekruttere og oplære nye kollegaer og arbejder samtidig med struktureret oplæring af timelønnede medarbejdere. Afdelingen forventer på den baggrund at kunne dække det nedjusterede fremmøde fra januar 2023.

 

Amager.Hvidovre Hospital, Gastroenhedens akutte modtagerafsnit

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Amager-Hvidovre Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer på Gastroenhedens akutte modtagerafsnit til udgangen af december 2022.

Gastroenhedens akutte modtagerafsnit modtager årligt omkring 14.000 patienter (2021). Akutindtaget har indtil videre været 15 % højere end sidste år og afsnittet kan i spidsbelastningsperioder modtage op til 60 patienter i døgnet.

Anmodning om dispensation til anvendelse af eksterne vikarer skyldes vakancer i hele Gastroenheden kombineret med et stigende antal akutte patienter. Vakancesituationen har resulteret i, at Gastroenheden midlertidigt har lukket senge i fire afsnit. Gastroenhedens akutte modtagerafsnit har et stigende antal vakancer. Reduceret fremmøde i dag- og aftenvagter har været nødvendigt, hvilket er gennemført ved at lukke få senge i det akutte modtagerafsnit. Imidlertid kan patientindtaget ikke reduceres, da afsnittet modtager patienter til akut vurdering og indlæggelse.

Det vurderes derfor nødvendigt med midlertidig anvendelse af eksterne vikarer for at opretholde forsvarlig patientsikkerhed samt reducere belastningen på personalet. Muligheden for hjælp fra personale fra andre afsnit og funktioner er taget i anvendelse.

Afdelingen arbejder med flere tiltag, der skal bidrage til at øge medarbejderressourcerne og styrke samarbejdet med hospitalets Akutmodtagelse frem mod etablering af den fælles akutmodtagelse (FAM). Derudover arbejdet Hvidovre Hospital på at oprettet et internt vikarkorps.

Journalnummer

21027428

8. Meddelelse - Fællesregionalt arbejde med digital beskyttelse af medarbejderes navne

Danske Regioners bestyrelse har i efteråret 2022 besluttet, at der skal indføres mulighed for, at patienter - der udviser truende, chikanerende eller voldelig adfærd – kan blive begrænset ift. at få oplysninger om medarbejdernes navne på visse digitale løsninger, f.eks. sundhed.dk.

På den baggrund skal regionerne indføre et teknisk system til pseudonymisering, som forventes klar med udgangen af 2024. Pseudonymisering betyder, at medarbejderens identitet bliver skjult for den konkrete patient, men at den kan genskabes.

Danske Regioner udarbejder fællesregionalt materiale omkring de administrative processer. Det forventes, at der også vil være behov for lokale drøftelser i Region Hovedstaden af, hvordan løsningen skal fungere.

Administrationen lægger op til et styrket fokus på regionens arbejde med tryghedsskabende tiltag frem mod, at løsningen forventes klar i 2024.

Journalnummer

22061967

9. Meddelelse - Udvikling i antal socialsygeplejersker

Forretningsudvalget har efterspurgt en status på antal socialsygeplejersker - om de søger væk og evt. hvorfor.

Nedenfor ses udviklingen fra januar 2020 til 21. november 2022. Det bemærkes, at socialsygeplejersker er en titel og ikke en stillingskategori, og derfor er det ikke muligt at garantere, at alle socialsygeplejersker, som arbejder i Region Hovedstaden er med i opgørelsen. Det skyldes, at man kan være oprettet med en anden titel, som derved ikke fanges af denne opgørelsesmetode.

Tabel: Antal socialsygeplejersker fordelt på hospitaler

 

1 jan 2020.

1 jan. 2021

1 jan. 2022

21 nov. 2022

Bispebjerg-Frederiksberg

1

1

0

1

Herlev-Gentofte

2

3

5

5

Amager-Hvidovre

3

3

3

3

Nordsjælland

0

3

3

1

Psykiatrien

0

0

1

6

Bornholm

1

1

1

1

Rigshospitalet

3

3

3

3

Total

10

14

16

20

Data er opgjort som antal månedslønnede ansat med titlen ”socialsygeplejersker” eller ”koordinerende socialsygeplejersker” per nedslagsdato.

Som det fremgår af tabellen, er der sket en samlet stigning i antal socialsygeplejersker i perioden. Stigningen er fortrinsvis sket i Region Hovedstadens Psykiatri, som har haft det som prioriteret indsats at ansætte flere socialsygeplejersker.

Derimod er der sket et fald i antal socialsygeplejersker på Nordsjællands Hospital. En af de to socialsygeplejersker, som er rejst fra Nordsjællands Hospital, er nu ansat i Region Hovedstadens Psykiatri. Hospitalet overvejer pt., hvordan fremtiden skal se ud for socialsygeplejerskefunktionen. I første omgang er funktionen fra 1.1.23 gjort til fast hverdagsarbejde uden weekendarbejde for at sikre kontinuitet i funktionen.

Journalnummer

22067229

10. Lukket punkt.

11. Meddelelse - Fastsættelse af kapacitet i almen praksis

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede på møde den 22. november 2022 at øge kapaciteten i almen praksis i 2023 med tre kapaciteter, for at være på forkant og dække kapacitetsbehovet i alle regionens planlægningsområder i 2024.

Overodnet set er den aktuelle kapacitet tilstrækkelig til at varetage alle regionens borgere i 2024, men kapaciteten vil ikke altid være placeret i de planlægningsområder, hvor behovet er. På den baggrund blev der foretaget en nærmere vurdering af kapaciteten i de enkelte områder, som viste, at der samlet set var et behov for at udvide med tre kapaciteter for at sikre fuld dækning til alle regionens borgere i 2024. Ved denne udvidelse vil almen praksis i Region Hovedstaden altså være rustet til den demografiske udvikling i alle planlægningsmråder, uden at kapaciteten samlet set udvides mere end nødvendigt. Dermed tager beslutningen om kapacitetsbehovet i Region Hovedstaden samtidig hensyn til behovet for almen læger i de andre regioner.

For at understøtte let og lige adgang til læge for alle regionens borgere placeres de tre kapaciteter i de områder, der har mest behov for kapacitet baseret på følgende kriterier, som er fastlagt sammen med kommunerne og PLO-Hovedstaden:

  • Hvor godt et planlægningsområde forventes at være dækket af kapaciteter, under hensyntagen til den forventede befolkningsudvikling i området og kapaciteter på vej. Den forventede dækningsgrad udregnes på baggrund af resultaterne fra Lægedækningsundersøgelsen for 2022
  • Andelen af lukkede praksis i området
  • Patienttyngden i de enkelte områder, som vurderes på baggrund af områdets kommunesocialgruppe og andelen af borgere over 65 år.

Med udgangspunkt i ovenstående godkendte udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på deres møde 22. november, at de tre kapaciteter fordeles til Ishøj, Rudersdal og Tårnby. Placeringen af kapaciteterne drøftes med PLO-Hovedstaden og kommunerne på møde i sundhedssamarbejdsudvalget den 16 december 2022. Forudsat, at sundhedssamarbejdsudvalget ikke har bemærkninger til den foreslåede placering, bliver de tre nye kapaciteter slået op i begyndelsen af 2023 med henblik på at være på forkant med behovet i 2023 og 2024. Hvis sundhedssamarbejdsudvalget har indvendinger til fordelingen, vil sundhedssamarbejdsudvalgets bemærkninger blive forelagt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 7. februar 2022, hvor beslutningen om placeringen revurderes med udgangspunkt i bemærkningerne.

Journalnummer

22058666

12. Lukket punkt.

13. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2023

Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 1. kvartal 2023.

Journalnummer

22061372

Bilag

Bilag 1: Tentativ årsplan forretningsudvalget for 2023 - revideret 30. november 2022

14. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

  • 30.11.2022 - Orientering om kræftområdet for 3. kvartal 2022
  • 25.11.2022 - Orientering om monitorering af tvang i psykiatrien 1. juli 2021 til 30. juni 2022
  • 25.11.2022 - Orientering vedr. journalgennemgang af benamputerede i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland
  • 22.11.2022 - Orientering vedr. det infektionsmedicinske område på Herlev og Gentofte Hospital
  • 14.11.2022 - Orientering om beretning om styring af vedligeholdelse af sygehusbygninger

 

JOURNALNUMMER

21052696

15. Konferencer mv.:

  • Torsdag den 15. december 2022: Afskedsreception for hospitalsdirektør Per Christiansen, kl. 14-16 på Rigshospitalet, Esther Møllers Vej 1, 2100 København Ø

  • Fredag den 16. december 2022: Indvielse af Sundhedshuset i Helsingør, kl. 13-15 i Sundhedshusets foyer, Birkedalsvej 35 A, 3000 Helsingør

  • Torsdag den 5. januar 2023: Temamøde om mental sundhed blandt børn og unge i Region Hovedstaden, kl. 13-16 i Auditorie 1 på Rigshospitalet

  • Torsdag den 19. januar 2023 : Regionernes Økonomi- og Styringsseminar (RØST) den 19. januar 2023, Hindsgavl slot ved Middelfart

  • Onsdag den 1. februar 2023: Invitation til Dialogmøde om en Regional Udviklingsstrategi, kl. 11.30-16.00 (lokation følger)

​ 



Redaktør