Når mødet har fundet sted, kan du vælge undertekster til videoen. Underteksterne er genereret af kunstig intelligens, så der kan forekomme fejl.
Punkter på dagsordenen
- Godkendelse af dagsorden
- Realitetsbehandling af medlemsforslag om udvidelse af p-huset Rigshospitalet
- Amgros regnskab for 2025
- 2. økonomirapport 2026
- Likviditetsforelæggelse fra Region Hovedstaden
- Orientering om status for Mary Elizabeths Hospital
- Godkendelse af 1. kvartalsrapportering 2026 samt status på Nyt Hospital Nordsjælland
- Godkendelse af 1. kvartalsrapport 2026, Nyt Hospital Bispebjerg
- Godkendelse af 1. kvartalsrapport 2026, Ny Psykiatri Bispebjerg
- Kontrolsager i 2025 og fremadrettet fokus i 2026
- Valg af ny anden næstformand og nyt medlem til forretningsudvalget
- Udpegning af nyt medlem til bestyrelsen for Københavns VUC
- Udpegning af medlem til bestyrelsen for Frelsens Hærs Krisecenter Svendebjerggård
- Cyklotron-donation til Rigshospitalet
- FORTROLIG - Fondsbevilling
- Udvidelse af tilskudsmuligheder på Bornholm
- Underskriftsark
- Spørgetid
Medlemmer
- Lars Gaardhøj: Deltog
- Leila Lindén: Deltog
- Susanne Due Kristensen: Deltog
- Kim Rockhill: Deltog
- Brian Høier: Deltog
- Maria Gudme: Deltog
- Nicolai Kampmann: Deltog
- Vibeke Westh: Deltog
- Ergin Özer: Deltog
- Karin Friis Bach: Deltog
- Thomas Rohden: Deltog
(Fraværende ved sag 11)
- Stinus Lindgreen: Deltog
- Lartey Lawson: Deltog
(Fraværende ved sag 10)
- Kristine Kryger: Deltog
(Fraværende ved sag 4-6)
- Benedikte Kiær: Afbud
(Stedfortræder Trine Egetved-Sørensen (C))
- Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
(Fraværende ved sag 8 og 9)
- Jacob Rosenberg: Deltog
- Line Ervolder: Deltog
- Magnus Von Dreiager: Deltog
(Fraværende ved sag 8 og 9)
- Turan Akbulut: Afbud
(Stedfortræder Jan Heuring Klit (C))
- Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
- Dorte Vilhelmsen: Deltog
- Jørgen Johansen: Deltog
- Erik Lund: Deltog
- Peter Westermann: Deltog
- Anja Rosengreen: Deltog
- Sadek Al-Amood: Deltog
(Fraværende ved sag 10)
- Stine Roldgaard: Afbud
(Stedfortræder Trine Schaltz (F))
- Bergur Løkke Rasmussen: Afbud
(Annette Rieva (V))
- Finn Rudaizky: Deltog
- Carsten Scheibye: Deltog
- Randi Mondorf: Deltog
- Christine Dal: Afbud
(Thomas Skov Rasmussen (V))
- Jesper Hammer: Deltog
- Marianne Frederik: Deltog
- Emilie Haug Rasch: Deltog
- Tormod Olsen: Deltog
- Annie Hagel: Deltog
- Grethe Olivia Nielsson: Deltog
- Erdogan Mert: Deltog
- Anne Ehrenreich: Deltog
1. Godkendelse af dagsorden
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Der var eftersendt supplerende materiale til sag nr. 4 og 15.
Dagsordenen blev godkendt.
Jacob Rosenberg (C) ankom kl. 17.10.
Mødet sluttede kl. 18:27.
Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
2. Realitetsbehandling af medlemsforslag om udvidelse af p-huset Rigshospitalet
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at tage orienteringen om mulighederne for at udvide parkeringshuset på Rigshospitalet Blegdamsvej til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Taget til efterretning.
Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:
Anbefalet, idet forretningsudvalget bad om, at sagen revideres således, at ordet ”forudsætning” erstattes af ”mulighed” i sætningen: ”Udvidelsen af parkeringshuset med fem parkeringsniveauer er derfor en forudsætning for at opfylde denne betingelse”.
Leila Lindén (A) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Regionsrådet besluttede den 21. oktober 2025 (punkt 5 på den ordinære dagsorden) at sende et medlemsforslag fra Socialdemokratiet og Listen Anne Ehrenreich til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Medlemsforslagets indhold var at få analyseret muligheden for at udvide parkeringshuset på Rigshospitalet Blegdamsvej - herunder at få en vurdering af, om det rent teknisk er muligt at udvide det med 1-2-3, eller flere etager, samt at få nogle bud på, hvordan det kan organiseres og finansieres.
SAGSFREMSTILLING
Resume
Med denne sag fremlægger administrationen teknisk analyse og anlægsoverslag for udvidelse af parkeringshuset på Rigshospitalet Blegdamsvej. Der indgår også en vurdering i sagsfremstillingen af, om det vil være muligt at organisere og finansiere projektet som et OPP (offentligt-privat partnerskab). Slutteligt beskrives sammenhænge imellem parkering og myndighedsgodkendelser af Mary Elizabeths Hospital og Masterplan for Rigshospitalet Blegdamsvej.
Parkeringshuset på Rigshospitalet Blegdamsvej kan udvides fra 704 til 1.014 parkeringspladser ved at opføre fem nye parkeringsniveauer (halve etager) oven på de eksisterende ti parkeringsniveauer. Det viser en analyse, som COWI og Arkitema har gennemført for Region Hovedstaden (se bilag 1). Udvidelsen tager cirka 2 år at udføre. I byggeperioden vil der forekomme perioder med delvis og fuld lukning af parkeringshuset samt midlertidige og delvise vejafspærringer.
Det samlede anlægsoverslag er vurderet til 125-150 mio. kr. Den endelige sum vil afhænge af udbudsprocessen og markedet.
Administrationen vurderer ikke, at anlæg og drift er egnet til at blive gennemført som et offentligt-privat partnerskab (OPP). Det skyldes især, at målgruppen for parkeringshuset hovedsageligt er hospitalets egne medarbejdere, hvorfor den kommercielle værdi er begrænset. I et OPP vil regionen skulle deponere den fulde værdi af anlægget på en særskilt konto. Anlægsprojektet vil i stedet for OPP skulle gennemføres som et ordinært anlægsprojekt inden for regionens anlægsramme.
Nuværende forhold
Rigshospitalets parkeringshus blev taget i brug i 2015 og rummer i dag 704 parkeringspladser. Parkeringshuset bruges hovedsageligt af hospitalets medarbejdere med parkeringslicens, og i mindre grad af patienter med parkeringstilladelser. Uden for dagtimerne i hverdagene er der offentlig adgang til parkeringspladserne mod betaling.
Parkeringshusets parkeringspladser samt parkeringspladserne i terræn på Rigshospitalet Blegdamsvej er stort set altid optaget på hverdage imellem 7-16, hvorfor det kan være vanskeligt at finde en parkeringsplads på matriklen.
Teknisk analyse og anlægsoverslag
De to rådgivende firmaer COWI og Arkitema har udarbejdet et sammenfattende notat over to udvidelsesscenarier for det eksisterende parkeringshus på Rigshospitalet Blegdamsvej:
- Scenarie 1: Udvidelse med yderligere fem parkeringsniveauer - til i alt 15 parkeringsniveauer (dybdegående undersøgelse)
- Scenarie 2: Udvidelse med yderligere otte parkeringsniveauer - til i alt 18 parkeringsniveauer (screening).
Notatet er vedhæftet som bilag.
Scenarie 2 er ikke realistisk
Administrationen havde bedt rådgiverteamet om at screene for et scenarium med udvidelse med otte parkeringsniveauer (Scenarie 2), fordi de otte niveauer vil kunne udføres inden for den maksimalt tilladte højde, som lokalplanen tillader. Men allerede efter screeningen for konstruktioner og brand stod det klart, at et udvidelsesscenarie med otte parkeringsniveauer ikke var teknisk realistisk. Derfor blev screeningen af Scenarie 2 afsluttet uden at undersøge de øvrige forhold.
Scenarie 1 - udvidelse med fem parkeringsniveauer
Derimod vurderes udvidelsesscenarie 1 af rådgiverne samlet set som et teknisk, funktionelt og planmæssigt gennemførligt projekt, der kan realisere en betydelig kapacitetsforøgelse af parkeringshuset på Rigshospitalet Blegdamsvej. Med de ekstra fem parkeringsniveauer tilføjes 310 ekstra parkeringspladser. Overholdelse af brandkrav udgør den mest komplekse og omkostningstunge del af projektet.
Trafikflow og mobilitet - under anlægsprojektet
Realisering af projektet kræver trafikomlægninger og tæt koordinering med drift og naboer. I selve byggeperioden skal parkeringshuset lukkes helt i cirka 12 uger og delvist i yderligere 12 uger. Der skal etableres alternative parkeringsløsninger og mobilitetstilbud for at løse parkeringspladsmanglen og undgå uhensigtsmæssig parkering i området i lukkeperioden. Der må forventes en del byggepladstrafik og delvis lukning af Frederik V's Vej. Hvis anlægsprojektet bliver en realitet, er Rigshospitalet indforstået med at der kommer en lukkeperiode og andre midlertidige trafikale gener.
Trafikflow og mobilitet - efter anlægsprojektet
Allerede i dag oplever mange parkeringssøgende i parkeringshuset, at det tager lang tid at komme op og ned af parkeringshusets parkeringsniveauer, fordi trafikafviklingen er langsom og vanskelig pga. de snævre ramper og pladsforhold. Med fem ekstra parkeringsniveauer vil der komme en mærkbar stigning i trafikmængden i og omkring parkeringshuset, særligt i spidsbelastningsperioderne morgen og eftermiddag ifm. vagtskifterne. Det er undersøgt, om man kan ændre på rampens konstruktion på de sidste fem parkeringsniveauer, men dette er ikke teknisk realistisk.
Fortsat parkeringsudfordringer efter udvidelse
Der er aktuelt 1.455 bilparkeringspladser og cirka 3.700 cykelparkeringspladser på matriklen på Rigshospitalet Blegdamsvej, inkl. zonerne ved Ryesgade og Tagensvej.
I den samlede vurdering af det fremtidige parkeringsbehov på matriklen skal der også tages hensyn til effekterne af Fremtidens Ambulatorium, hvor en revision af ambulante patientforløb alt andet lige må forventes at reducere antallet af ambulante besøg og dermed reducere behovet for parkering. Dertil kommer, at der i forbindelse med arbejdet med udviklingen af den fremtidige profil for Rigshospitalet Glostrup evt. kan ske flytning af aktivitet fra Rigshospitalet Blegdamsvej til matriklen i Glostrup, hvilket ligeledes vil reducere parkeringsbehovet på Blegdamsvej. Administrationen vurderer dog samlet set, at der selv efter en udvidelse af parkeringshuset vil være underskud af parkeringspladser i dagtimerne.
Tidsplan for Scenarie 1
Det vil tage samlet 20–24 måneder at gennemføre projektet fra projektering og udbud til byggeri og endelig ibrugtagning. Administrationen forventer, at Esther Møllers Vej bliver spærret af ifm. den kommende opførelse af en ny behandlerbygning på matriklen fra 2030. Det vil være uhensigtsmæssigt at gennemføre udvidelse af parkeringshuset og evt. opstarte sundhedsfondsbyggeri på matriklen samtidigt, så derfor bør en udvidelse af parkeringshuset igangsættes senest medio 2028.
Anlægsoverslag for Scenarie 1
Budgettet for udvidelsesscenarie 1 er estimeret til 125-150 mio. kroner fordelt på to år. Rådgiverne gør opmærksom på, at der er en betydelig økonomisk usikkerhed, primært knyttet til de brandtekniske forhold. Den endelige anlægspris vil først være kendt efter at projektet har været i udbud, og der foreligger en endelig pris fra en byder.
Offentligt Privat Partnerskab
Administrationen har undersøgt, om en udvidelse af parkeringshuset på Blegdamsvej vil kunne finansieres gennem et OPP (offentligt-privat partnerskab), dvs. en leasing-konstruktion. Konklusionen er, at det vil være en mulighed, men at det samlet set ikke vurderes at være en attraktiv model. Det skyldes, at regionen enten vil skulle kræve parkeringsbetaling på markedsniveau hos medarbejderne eller reservere/deponere et beløb ud af kassebeholdningen med en likviditetsbelastning svarende til anlægsudgiften. Selv om det kan lade sig gøre, vil leasing-konstruktionen også belaste regionens økonomi med de løbende rentebetalinger sammen med de løbende afdrag.
Risici og kritiske forhold
Rådgiverne gør opmærksom på en række potentielle risici og kritiske forhold vedrørende konstruktioner og brand. Disse forhold gennemgås på side 12 til 15 i bilag 1.
Sammenhæng til Mary Elizabeths Hospital og Masterplan Rigshospitalet
Derudover vil der være bindinger i forhold til Mary Elizabeths Hospital og Masterplan Rigshospitalet. Ifølge vilkårene i byggetilladelsen for Mary Elizabeths Hospital skal Region Hovedstaden etablere 219 nye bilparkeringspladser i tilknytning til hospitalet. Udvidelsen af parkeringshuset med fem parkeringsniveauer er derfor en mulighed for at opfylde denne betingelse.
Samtidig vurderer administrationen, at udvidelsen af parkeringshuset er central for at opnå de nødvendige myndighedstilladelser fra kommunen til det næste skridt i Masterplan Rigshospitalet på Blegdamsvej, særligt den planlagte opførelse af en ny behandlerbygning. Overordnet set er det dog ikke administrationens vurdering, at Masterplan Rigshospitalet vil øge efterspørgslen på parkeringspladser.
KONSEKVENSER
Ved at godkende indstillingen, har regionsrådet ikke besluttet, at projektet skal udføres, men er blevet informeret om de tekniske og økonomiske muligheder, konsekvenser og risici ved en senere beslutning herom.
RISIKOVURDERING
Sagen medfører ikke i sig selv risici. Men hvis projektet besluttes, vil det medføre risici, som angivet i sagsfremstillingen.
ØKONOMI
Sagen har ikke bevillingstekniske konsekvenser, eftersom det ikke er en bevillingssag.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj og regionsrådet den 2. juni 2026.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Mogens Kornbo/Søren Helsted
JOURNALNUMMER
26032497
Bilag
Bilag 1: Sammenfattende notat vedrørende udvidelse af parkeringshuset på Rigshospitalet Blegdamsvej
3. Amgros regnskab for 2025
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at regnskabet for Amgros I/S godkendes.
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab til godkendelse (bilag 1).
SAGSFREMSTILLING
Amgros I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. Amgros' primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler, samt indkøbe høreapparater og medicinsk udstyr på vegne af regionerne.
Regnskabet for 2025 viser, at der er et driftsoverskud på 103,0 mio. kr., hvilket er højere end i 2024, hvor det var 87,2 mio. kr. Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2025.
Udlodning af overskuddet
Bestyrelsen har besluttet en udlodning af overskud til interessenterne på 112,8 mio. kr. jf. bilag 1 og bilag 2. Det består af:
- Årets resultat på 103,0 mio. kr.
- Justering af lovpligtig reserve for udviklingsomkostninger på 9,8 mio. kr.
Nedenstående oversigt viser udlodning af overskud.
Mio. kr. | Omsætning | Omsætning i % | Udlodning |
Region Nordjylland | 849,9 | 8,3% | 9,4 |
Region Midtjylland | 2.627,1 | 25,7% | 29,0 |
Region Syddanmark | 2.047,2 | 20,1% | 22,6 |
Region Sjælland | 1.035,6 | 10,1% | 11,4 |
Region Hovedstaden | 3.644,9 | 35,7% | 40,3 |
Samlet | 10.204,6 | 100,0% | 112,8 |
Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af udlodning af overskud for 2025 vedrørende lægemidler udgør 35,7 pct., hvilket svarer til 40,3 mio. kr.
Regionens vedtagne budget i 2026 forudsætter indtægter på 20,3 mio. kr. Merindtægten vil dermed have en positiv effekt på Region Hovedstadens resultat i 2026 og indgår i prognosen i 2. økonomirapport.
Lægemiddelomsætning
Regionerne indkøbte i 2025 lægemidler til sygehusene via Amgros for 10,2 mia. kr. Det er en stigning i forhold til samme periode sidste år på ca. 1,3 pct. Ser man på indkøbet opgjort i mængder Definerede Døgn Doser (DDD) stiger det med ca. 3 %. Denne stigning skønnes at være et udtryk for et mix af faldende prisniveau og en ændret sammensætning af de lægemidler, som indkøbes.
I 2025 havde de 30 mest udgiftstunge lægemidler en omsætning på 4,5 mia. kr., hvilket udgør 44 pct. af den samlede omsætning af lægemidler i Amgros. Det er på samme niveau som 2024.
Til lægemiddelomsætningen kommer omsætningen for høreapparater og diverse tilbehør. Den landede på 181 mio. kr. Der er en lille stigning i antallet af udleverede høreapparater i 2025 sammenlignet med 2024. Gennemsnitsprisen pr. solgt apparat var 1.236 kr. Omkring 99 pct. af de solgte høreapparater købes inden for sortiment.
KONSEKVENSER
Udlodningen af overskuddet gennemføres efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab.
ØKONOMI
Region Hovedstadens andel af udlodningen udgør 40,3 mio. kr. I regionens vedtagne budget for 2026 er der opført en indtægt fra Amgros på 20,3 mio. kr. Der vil altså være en positiv effekt på Region Hovedstadens resultat i 2026, som indgår i prognosen i 2. økonomirapport 2026.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard
JOURNALNUMMER
26039305
Bilag
Bilag 1: Amgros årsrapport 2025 endelig underskrevet
Bilag 2: Udbytteberegning 2025 endelig
4. 2. økonomirapport 2026
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at der afsættes i alt 161,9 mio. kr. til finansieringspakke vedr. nyt lån til Nyt Hospital Nordsjælland. Heraf indfries leasinggæld for 150 mio. kr. (som frigiver 50 mio. kr. i 2027 og frem) samt fremrykkes medicinindkøb for 11,9 mio. kr.
- at der afsættes 32,4 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld. Dette vil frigive 9,2 mio. kr., som kan indgå i afvikling af nyt lån til Nyt Hospital Nordsjælland.
- at der afsættes 150 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb i indeværende år med henblik på at frigive tilsvarende beløb i 2027 til håndtering af udgifter i forbindelse med indflytningen på Nyt Hospital Nordsjælland.
- at administrationen - i lighed med tidligere år - bemyndiges til at fremrykke (medicin)indkøb og/eller indfri leasinggæld for op til ca. 300 mio. kr. med henblik på at lette udgiftspresset i de kommende år herunder nyt lån til Nyt Hospital Nordsjælland. Bemyndigelsen forudsætter, at tiltagene kan afholdes inden for regionens samlede udgiftsramme i 2026.
- at godkende forslag til prioritering af i alt 48,5 mio. kr. i psykiatriske engangsmidler i 2026 til projekter beskrevet nedenfor.
- at der i forlængelse af den nationale aftale om ”Udmøntningsaftale om Kræftplan V (2026 og frem)”, sker en midlertidig regional finansiering på op til 53 mio. kr., indtil den statslige finansiering er tilvejebragt, hvilket forventes at ske med økonomiaftalen for 2027. Varig virkning indarbejdes i budgetforslaget for 2027.
- at der i forlængelse af den nationale aftale om 10 årsplan på det psykiatriske område sker en midlertidig regional finansiering på op til 96,5 mio. kr. til implementering af de 10 årsplaninitiativer, som regionsrådet besluttede i forbindelse med 1. økonomirapport 2026.
Bevillingerne disponeres således fra regionens fælles midler, indtil den statslige finansiering er tilvejebragt, hvilket forventes at ske med midtvejsreguleringen i sommeren 2026.
- at godkende særskilt anlægsbevilling til tre anlægsprojekter i renoveringsprogrammet for i alt 60,1 mio. kr.
Heraf forudsætter projekterne vedr. eltavle på Rigshospitalet og containervasker på Hvidovre Hospital efterfølgende godkendelse af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
- at 2. økonomirapport 2026, herunder bevillingsændringerne i kapitel 6, godkendes.
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 3).
Godkendt.
Kristine Kryger (B), Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig med dette søger administrationen om godkendelse af bevillingsændringer.
SAGSFREMSTILLING
Prognosen for indeværende år viser et forventet mindreforbrug i forhold til budgetrammen. Det skyldes primært, at der i 2025 blev fremrykket medicinindkøb, indfriet leasinggæld og genforsikret tjenestemandspensioner. Herudover ventes et mindreforbrug vedr. medicin på hospitalerne.
Det aktuelle råderum giver dog ikke mulighed for at sætte nye projekter i værk. Regionens samlede økonomi er under pres fra en række sider og råderummet er et centralt og nødvendigt værktøj i håndteringen af disse udfordringer.
Udfordringerne omfatter bl.a. stigende udgifter vedr. byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland samt udgifter til indflytning i de nye bygninger på både Nyt Hospital Nordsjælland og Mary Elizatbeths Hospital på Rigshospitalet.
Endvidere er der usikkerhed om finansieringen af merudgifter til lønudgifter på baggrund af EU-afgørelse vedr. overarbejdsbetaling til deltidsansatte. Afgørelsen betyder, at deltidsansatte skal have overarbejdstillæg for merarbejde op til 37 timer. Dette medfører stigende udgifter til overarbejdsbetaling og udgifter til efterregulering for overarbejde fra tidligere år. Emnet forventes også at indgå i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen.
Ny dom vedr. minimumsgrænser for erstatninger i forhold til arbejdsskadelovgivningen kan ligeledes medføre et væsentligt udgiftspres for regionen.
Endelig ventes sundhedsreformen og overgangen til Region Østdanmark at medføre en række udgifter til f.eks. omlægning af systemer, organisationsændringer og håndtering af opgaver fra kommunerne med mere. Fusionen med Region Sjælland er en kolossal opgave der kræver mange ressourcer. Region Hovedstaden er tilført godt 100 mio. kr. hertil i 2026, men det faktiske udgiftsniveau er fortsat usikkert og udgifterne til dannelse af Region Østdanmark vil fortsætte indi 2027.
Situationen i Mellemøsten medfører stigende energipriser og kan medføre et væsentligt pres på regionens økonomi.
Indstillingerne i denne økonomirapport fokuserer derfor primært på håndtering af de kommende udfordringer.
Budgetrammen
2. økonomirapport 2026 viser et forventet mindreforbrug på 328 mio. kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner. I prognosen forudsættes at regionsrådet godkender indstilling nr. 1 vedr. finansieringspakke for i alt 161,9 mio. kr. til Nyt Hospital Nordsjælland. Regionen har derudover en budgetreserve på 86,4 mio. kr., som er målrettet uomgængeligt udgiftspres i løbet af året.
Afvigelserne ift. budget er opsummeret i nedenstående tabel (minus = mindreforbrug i forhold til budgettet):
De største afvigelser på driftsprognosen er:
- Medicin på hospitaler
Prognosen afspejler dels at hospitalerne i 2025 havde lavere medicinudgifter end forventet og dels at væksten i indeværende år forventes at være lavere end forudsat i budgettet. Baggrunden er bl.a. lavere forbrug af nye avancerede lægemidler end forventet og ny viden om prisfald og patentudløb.
- Øvrige områder
Ændringen vedr. øvrige områder består primært af indfrielse af leasinggæld og fremrykning af medicinindkøb for i alt 162 mio. kr. som led i finansieringspakke vedr. nyt lån i forbindelse med Nyt Hospital Nordsjælland jf. indstillingspunkt 1.
Prognosen er beskrevet nærmere i økonomirapporten.
Aktivitet
Administrationen og hospitalerne har løbende dialog om hospitalernes aktivitet, herunder andelen som kan tilskrives omlægning af behandling inden for den værdibaserede tilgang og fremtidens ambulatorium. Dialogen understøtter værdibaseret sundhed, god ressourceudnyttelse og værdi for patienten.
Ved 2. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 28,1 mia. i DRG-værdi (DRG er et mål for præsteret aktivitet, og DRG-taksten repræsenterer den nationale gennemsnitlige udgift ved en given behandling.). Prognosen for aktiviteten i 2026 viser aktuelt en samlet mindreaktivitet på 1,4 mia. i DRG-værdi i forhold til budgettet, svarende til 5,0 procent.
Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten afsnit 2.2.2 Aktivitet samt under de respektive bevillingsområder i kapitel 3.
Anbefaling til dispositioner
På baggrund af bl.a. møder i budgetforligskredsen den 12. marts 2026 foreslås følgende dispositioner:
- Finansieringspakke vedr. Nyt Hospital Nordsjælland: 161,9 mio. kr.
Der afsættes 150 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld og 11,9 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb fra 2027 til 2026 for at sikre finansiering af merudgifter vedr. byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Indfrielsen af leasinggælden frigiver 50 mio. kr. fra 2027 og frem svarende til forudsætningerne i finansieringsplanen.
- Indfrielse af leasinggæld: 32,4 mio. kr.
Der indfries leasinggæld for i alt 32,4 mio. kr. Dette frigiver 9,2 mio. kr. i 2027 og frem, som kan indgå i håndteringen af nyt lån vedr. Nyt Hospital Nordsjælland.
- Fremrykning af medicinindkøb: 150 mio. kr.
Der fremrykkes medicinindkøb fra 2027 til 2026 for at frigive midler i 2027 til at bidrage til finansieringen af udgifter i forbindelse med indflytningen på Nyt Hospital Nordsjælland.
- Bemyndigelse til administrationen: op til 300 mio. kr.
Koncerndirektionen bemyndiges til at gennemføre yderligere konsoliderende tiltag såsom fremrykning af (medicin)indkøb, indfrielse af leasinggæld eller genforsikring af tjenestemandspensioner for i alt op til ca. 300 mio. kr. med henblik på at sikre råderum i 2027 og frem til at imødegå udgiftspres og håndtering af udgifter vedr. Nyt Hosptial Nordsjælland.
Bemyndigelsen betinges af økonomisk råderum og overholdelse af regionens udgiftsloft.
- Prioritering af resterende psykiatriske engangsmidler i 2026: 48,5 mio. kr.
Der er tidligere afsat 51,5 mio. kr. i engangsmidler på det psykiatriske område. Heraf er 3,0 mio. kr. disponeret til fjernelse af hegn og etablering af legeplads i forbindelse med 1. økonomirapport 2026.
De resterende 48,5 mio. kr. prioriteres til:
- Bispebjerg - psykiatriforskningsprojekt (Lundbeck): Egenfinansiering til byggeri til renovering af klimaskærm m.v.: 20 mio. kr.
- Fælles patrulje med politi i samarbejde med Københavns Vestegns Politi: 2,5 mio. kr.
- Pulje til sikkerhedsprojekter i ambulatorier: 9,5 mio. kr.
- Ekstra BUC ambulatorium på Rigshospitalet mhp. reduktion af udrednings- og behandlingstider: 16 mio. kr.
- Midlertidig regional finansiering vedr. implementering af kræftplan V: op til 53 mio. kr.
Der afsættes midlertidig regional finansiering fra regionens budgetreserve til implementering af udmøntningsaftale om kræftplan V indtil forventet statslig finansíering i forbindelse med økonomiaftalen for 2027 (sommer 2026). Den økonomiske ramme sikrer, at tiltag kan sættes i værk hurtigst muligt uden at vente på formel statslig finansiering.
- Midlertidig regional finansiering vedr. 10. års planinitiativer: 96,5 mio. kr.
Der afsættes midlertidig regional finansiering til implementering af politisk aftalte initiativer under 10 års plan inden for psykiatrien indtil forventet statslig finansíering i forbindelse med midtvejsregulering sommeren 2026. Den økonomiske ramme sikrer, at tiltag kan sættes i værk hurtigst muligt uden at vente på formel statslig finansiering.
- Anlægsbevilling til tre anlægsprojekter: 60,1 mio. kr.
For renoveringsprogrammet under øvrigt anlæg, indarbejdes periodisering af igangværende projekter til 2027 for i alt 194 mio. kr. Herefter svarer det korrigerede budget til det aktuelle forventede afløb i 2026.
Med henblik på disse forskydninger indstilles yderligere 3 renoveringsprojekter igangsat i 2026, med anlægsbevillinger for i alt 60,1 mio. kr.
Disse renoveringsprojekterne får et afløb på 24,4 mio. kr. i 2026 og resten i det eller de kommende år. Projekterne omhandler henholdsvis udskiftning af hovedeltavlen i centralkomplekset på Rigshospitalet for i alt 28,3 mio. kr., brandsikring af blok 5 på Herlev Hospitalet for i alt 16,9 mio. kr., samt udskiftning af containervasker på Hvidovre hospital, samt renovering af pågældende lokaler for i alt 21,3 mio. kr.
For at imødekomme nettopåvirkning af renoveringsprogrammet i 2026, som følge af periodisering af igangværende projekter og igangsætning af yderligere projekter, fremrykkes i alt 169,6 mio. kr. fra renoveringsprogrammet i 2027. Dette budget anvendes til mindre særskilte renoverings- og moderniseringsprojekter på under 10 mio. kr. i 2026.
Hermed opretholdes volumen i regionens aktuelle renoverings- og moderniseringsindsatser i 2026, og samtidig sikres et afløb på mindst 187 mio. kr. jf. rammerne omkring sundhedsfonden i 2026.
Særskilte anlægsbevillinger over 20 mio. kr. forelægges til efterfølgende godkendelse i det forberedende regionsråd.
Bilag 2 - Anlæg beskriver generelt de enkelte særskilte anlægsbevillinger og øvrige bevægelser under renoveringsprogrammet.
Hospitaler
Hospitalerne forventer at overholde deres budgetrammer i år. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2027.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.
På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på ca. 18,6 mio. kr. Merforbruget kan altovervejende henføres til planlagte projektudskydelser fra årene 2022-2025 – og kan derfor finansieres af tilsvarende mindreforbrug i disse år. Samlet ligger de forventede driftsudgifter 59 mio. kr. under udgiftsloftet. Det forventede mindreforbrug i forhold til udgiftsloftet, der kun omfatter driftsudgifterne, skal ses i sammenhæng med, at det regionale udviklingsområde derudover også afholder en anlægsudgift på 92 mio. kr. i 2026 til etablering af Hovedstadens Letbane.
Det forventes, at det akkumulerede overskud ultimo 2026 udgør ca. 63 mio. kr. Det akkumulerede overskud indgår i arbejdet med håndtering af kommende budgetreduktioner som følge af sundhedsreformen.
Finansiering fra stat og kommuner
I forbindelse med økonomiaftalen for 2026 er det aftalt, at nærhedsfinansiering afvikles som styringsmodel samt at der - i lighed med tidligere år - ikke foretages økonomisk efterregulering ved evt. manglende målopfyldelse i 2025.
Likviditet
Administrationen følger regionens likviditet. Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til 4,7 mia. kr. efter 2. kvartal 2026 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1,95 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger). Heri indgår endnu ubrugte eksterne forskningsmidler svarende til ca. 2,5 mia. kr.
Likviditeten er forværret i forhold til tidligere som følge af forventet merforbrug på byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, hvor regionen er i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkring låneadgang til dækning af merudgifterne. Denne prognose forudsætter at låneadgangen etableres efter sommerferien.
Se i øvrigt afsnit 2.1.4. Likviditet.
Udgifts- og anlægsloft
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet inkl. dispositionerne i sagens indstillinger viser et råderum på ca. 194 mio. kr. Det forventede råderum består dels af det forventede mindreforbrug på 328 mio. kr. (beskrevet ovenfor), nye dispositioner svarende til i alt 182 mio. kr. (excl. dispositioner som finansieres af budgetreserve eller andre tidligere disponerede midler) samt forventede nettooverførsler på -54 mio. kr. fra drift til anlæg.
De forventede overførsler til 2027 forventes foreløbig at ligge på niveau med overførslerne ind i året svarende til ca. 897 mio. kr. (sundhed, drift).
På investeringsområdet (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne foreløbig at ligge ca. 323 mio. kr. over det aftalte niveau for 2026. Hovedparten af overskridelsen kan tilskrives tidsforskydning af byggeprojekter herunder Mary Elizabeth Hospital.
Se i øvrigt afsnit 2.6 Udgifts- og anlægsloft.
Nye større indkøbskontrakter (orientering iht. bekendtgørelse om orientering af forberedende regionsråd for Region Østdanmark)
Det forberedende regionsråd skal godkende nye større indkøbskontrakter i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026 jf. "Politisk beslutningsproces" nedenfor.
I Koncern Indkøb Region Sjælland er der ikke tilgået behov for nye kontraktindgåelser, som overstiger 35 mio. kr. årligt.
I Koncern Digitalisering Region Sjælland er der identificeret to udbud som resulterer i nye kontraktindgåelser som overstiger 35 mio. kr. årligt. Det ene udbud gælder servere & storage samt tilknyttede services dvs. køb af hardware & garanti/support til regionens lokationer - Datacentre. Det andet udbud gælder netværkshardware samt tilknyttede services, dvs. køb af netværkshardware inkl. licenser & support til regionens lokationer & datacentre.
Koncern Digitalisering i Region Sjælland og Koncernindkøb i Region Hovedstaden gennemfører de to udbud i fællesskab.
Begge udbud er oplistet i nedenstående tabel.
Udbud | Type af kontrakt | Estimeret værdi over 4 år | Deltagere | Kontraktstart |
Server&Storage | EU-udbud af rammeaftale | 335 mio. kr. | Region Sjælland og Region Hovedstaden | dec-26 |
Netværksudstyr | EU-udbud af rammeaftale | 180 mio. kr. | Region Sjælland og Region Hovedstaden | feb-27 |
KONSEKVENSER
Godkendes indstillingens pkt. 1 gennemføres indfrielse af leasinggæld og fremrykning af medicinindkøb finansieret af regionens fælles råderum. Denne indstilling er forudsat gennemført i økonomirapportens prognose.
Godkendes indstillingens pkt. 2 gennemføres yderligere indfrielse af leasinggæld finansieret af regionens fælles råderum. Indstillingen frigiver ca. 9,2 mio. kr. årligt fra 2027 og frem som skal indgå i finansieringen af nyt lån vedr. Nyt Hospital Nordsjælland.
Godkendes indstillingens pkt. 3 gennemføres yderligere fremrykning af medicinindkøb finansieret af regionens fælles råderum.
Godkendes indstillingens pkt. 4 bemyndiges administrationen til at gennemføre yderligere konsolidering senere mhp. bl.a. finansiering af nyt lån vedr. Nyt Hospital Nordsjælland.
Godkendes indstillingens pkt. 5 fordeles de psykiatriske engangsmidler i 2026 til projekter som beskrevet ovenfor.
Godkendes indstillingens pkt. 6 stiller regionen midlertidigt finansiering til rådighed for opstart af projektet indtil der tilføres forventet finansiering fra staten.
Godkendes indstillingens pkt. 7 stiller regionen midlertidigt finansiering til rådighed for opstart af projektet indtil der tilføres forventet finansiering fra staten.
Godkendes indstillingens pkt. 8 igangsættes yderligere tre renoveringsprojekter med henblik på at sikre afløb i indeværende år i overensstemmelse med rammerne for sundhedsfonden.
Godkendes indstillingens pkt. 9 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
RISIKOVURDERING
Følgende risici skal fremhæves:
Mellemregionale indtægter
Der er usikkerhed i prognosen for dette område. Området er erfaringsmæssigt præget af udsving, og der er endnu kun begrænset viden om udviklingen i 2026. Hertil kommer forsinket afregning af 1. kvartal 2026 samt efterregulering af tidligere år som følge af udfordringer med levering af afregningsdata (DRG-grupperet LPR) fra Sundhedsdatastyrelsen.
Merudgifter til byggerier
Regionens byggerier lægger pres på regionens samlede økonomi.
Overarbejdsbetaling til deltidsansatte
Afgørelse i faglig voldgift på baggrund af EU-regler medfører øget honorering af deltidsansattes overarbejde. Der er hensat midler til efterbetaling i regnskab 2025, men det er uklart hvad den endelige efterbetaling udgør.
Minimumsgrænse vedr. erstatning for arbejdsskader
Ny højesteretsdom ændrer på praksis vedr. minimumsgrænse for arbejdsskader. Dommen ventes at medføre genoptagelse af en lang række sager og kan medføre væsentligt udgiftpres for regionen.
Forsyningsområdet
Udviklingen i mellemøsten kan medføre stigende udgifter til forsyning. Administrationen har løbende fokus på udviklingen.
ØKONOMI
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i Kapitel 6: Bevillingsændringer og øvrige oversigter.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
- Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
- Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
- Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
- Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto XXX mio. kr. til investeringsbudgettet.
- Rebudgettering med netto -35 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
- Korrektioner på 233,7 mio. kr. i 2026 vedr. øvrige investeringsprojekter.
Initiativerne under "Anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 3. økonomirapport 2026.
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2026 og 2027 i Kapitel 6: Bevillingsændringer og øvrige oversigter.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.
Det forberedende regionsråd skal i henhold til "Bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026" af 28. november 2025 godkende væsentlige økonomiske beslutninger i de eksisterende regioner samt orienteres om den økonomiske udvikling. Administrationen vil derfor fremsende denne økonomirapport til behandling i det forberedende regionsråd umiddelbart efter behandling i Region Hovedstadens regionsråd.
Dispositioner der skal godkendes af det forberedende regionsråd omfatter anlægsbevillinger over 20 mio. kr., tillægsbevillinger på over 10 pct., afhændelse af aktiver over 20 mio. kr., indgåelse af leje og leasingkontrakter der kan sidestilles med anlægsvirksomhed samt indgåelse af kontrakter på over 35 mio. kr. Administrationen fremhæver dispositioner der falder inden for denne definition i denne økonomirapport.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
JOURNALNUMMER
26027356
Bilag
Bilag 1: 2. økonomirapport 2026
Bilag 2: 2. økonomirapport 2026 - anlæg
Bilag 3: Mindreforbrug vedr. medicin i 2. økonomirapport
5. Likviditetsforelæggelse fra Region Hovedstaden
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at tage orienteringen til efterretning.
Ved forelæggelse af sagen til regionsrådet i Region Hovedstaden vil likviditetsoversigten samtidig blive oversendt til orientering til det forberedende regionsråd for Region Østdanmarks medlemmer, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026.
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Taget til efterretning.
Kristine Kryger (B), Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Denne orientering gives i henhold til Bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026. Bekendtgørelsen fastlægger de økonomiske rammer, som skal sikre en stabil og ansvarlig økonomistyring i overgangsperioden frem mod etableringen af Region Østdanmark.
I bekendtgørelsens § 4, stk. 2 stilles der krav om, at Region Hovedstaden udarbejder en likviditetsoversigt pr. 1. februar 2025 efter den såkaldte kassekreditregel. Denne regel giver et samlet billede af regionens likviditet over det seneste år.
Likviditetsoversigten skal skabe gennemsigtighed om regionens økonomiske situation frem mod sammenlægningen med Region Sjælland. Som en del af processen skal oversigten oversendes til medlemmerne af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark samtidig med forelæggelse for medlemmerne i regionsrådet i Region Hovedstaden. Det skal give det nye regionsråd et klart økonomisk udgangspunkt og sikre et fælles billede af regionernes likviditet, når den nye region etableres
SAGSFREMSTILLING
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen hvilket fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regioner. Kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af likviditeten over de seneste 365 dage. Gennemsnitslikviditeten skal være positiv. Af nedenstående tabel fremgår Region Hovedstadens likviditet opgjort efter kassekreditreglen de seneste 4. kvartaler samt perioden frem til 1. maj 2026. Opgørelsen pr. 1. maj 2026 er inklusiv regionens udlæg på 1.235 mio. kr. til finansiering af det månedlige forbrug på Nyt Hospital Nordsjælland, udlægget er opgjort pr. 31. marts 2026. I kassekreditreglen indgår uforbrugte eksterne fonds- og forskningsmidler. Korrigeres for dette udgjorde den reelle likviditet 1. maj 2026 knap 2,1 mia.kr.
| Likviditet opgjort efter kassekreditreglen | 2. kvartal 2025 | 3. kvartal 2025 | 4. kvartal 2025 | 1. kvartal 2026 | 1. maj 2026 |
| Region Hovedstaden i hele 1.000 kr. | 4.890.059 | 4.959.072 | 4.865.716 | 4.750.175 | 4.698.051 |
| Region Hovedstaden ekskl. eksterne fond- og forskningsmidler | 2.369.173 | 2.438.165 | 2.344.809 | 2.113.325 | 2.061.201 |
KONSEKVENSER
Ved forelæggelse af sagen til regionsrådet i Region Hovedstaden vil likviditetsoversigten samtidig blive oversendt til orientering til det forberedende regionsråd for Region Østdanmarks medlemmer, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026.
Oversendelsen til det forberedende regionsråds i Region Østdanmarks medlemmer har ingen konsekvenser for sagen.
ØKONOMI
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen skal behandles på forretningsudvalgsmødet den 26. maj 2026 og regionsrådet 2. juni 2026.
Ved forelæggelse af sagen til regionsrådet i Region Hovedstaden vil sagen samtidig blive oversendt til orientering til det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
JOURNALNUMMER
26041705
6. Orientering om status for Mary Elizabeths Hospital
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at tage orientering om status for Mary Elizabeths Hospital til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Taget til efterretning.
Kristine Kryger (B), Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 4)
Enhedschef i Center for Økonomi, Mads Nørgaard, deltog under sagens behandling.
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
I denne sag orienteres om aktuel status for byggeriet, herunder fremdrift, økonomi, tid og de væsentligste risici. Der henvises til vedlagte bilag for uddybning af status.
Direktør for Center for Ejendomme, Mogens Kornbo, deltager under punktet med oplæg.
SAGSFREMSTILLING
I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i byggeriet.
Status for fremdrift
Fremdriften i byggeriet er fortsat overordnet tilfredsstillende. Siden seneste orientering til forretningsudvalget 28. april 2026, har projektet sikret fremdrift i løsningen af én af projektets største risici, som omhandler udfordringer med samspillet mellem byggeriets tekniske installationer, som styres af et såkaldt Building Management System (BMS). Der er identificeret løsninger til at sikre det nødvendige samspil mellem installationerne og løsningerne testes nu.
Samtidigt er alt malerarbejde i byggeriet nu gennemført og arbejdet med gulvbelægning er opstartet i udvalgte områder. En vigtig milepæl er ligeledes nået med installation af de første rørpoststationer i byggeriets medicinrum. Rørposten anvendes til at transportere bl.a. blodprøver fra sengeafdelinger til laboratorium. Alle rørpoststationer forventes installeret i 3. kvartal 2026.
Endeligt er idriftsættelsen af lysstyringen påbegyndt i udvalgte områder, og projektet nærmer sig ligeledes tidspunktet, hvor også idriftsættelse af køl- og varmeanlæg kan påbegyndes. Det er kritisk for overholdelse af tidsplanen, at idriftsættelsen af de tekniske installationer forløber som planlagt. Projektledelsen følger derfor dette arbejde tæt.
Status for tid
Jf. projektets gældende tidsplan forventes både den tekniske og juridiske aflevering fra entreprenørerne til bygherre at være afsluttet primo 2027. Herefter idriftsættes byggeriet frem til at første patient flytter ind ultimo 2027.
Projektet er fortsat forsinket ca. to måneder ift. gældende tidsplan på grund af udfordringer med brandforhold og det førnævnte manglende samspil mellem tekniske installationer. Det betyder, at det samlede byggeri er 80 % færdigt ift. til den forventede færdiggørelsesgrad på 82 %.
Projektet forventer at kunne indhente forsinkelsen på ca. to måneder i den tekniske aktiveringsperiode, hvilket forudsætter, at denne fase optimeres mest muligt. Derfor arbejder projektet på at opdele afleveringen fra entreprenørerne i fire dele, så en teknisk aktivering ikke skal afvente en samlet aflevering. Første tekniske aflevering forventes i sommeren 2026.
Forsinkelsen betyder, at tidsplanen er stram og ikke rummer buffer til at håndtere større, uforudsete hændelser. Projektledelsen har fortsat fokus på at sikre overholdelse af tidsplanen ved stram styring, tæt koordinering af det igangværende (særligt det installationstunge) arbejde på byggepladsen samt stort fokus på håndtering af projektrisici.
Administrationen er opmærksom på, at der i Region Østdanmark vil være tre større hospitalsindflytninger i perioden fra september 2027, hvor Nyt Hospital Nordsjælland ibrugtages frem til december 2027 - januar 2028, hvor hhv. Sjællands Universitetshospital Køge ibrugtager de to sidste senge- og behandlingsbygninger og Mary Elizabeths Hospital ligeledes ibrugtages.
Status for økonomi
Projektet modtog i budget for 2026 en merbevilling på 795 mio. kr. til færdiggørelse af byggeriet. Siden seneste orientering til forretningsudvalget 28. april 2026, er projektets samlede budgetramme blevet indekseret jf. byggeomkostningsindekset for boliger. Projektets samlede budgetramme er derfor nu på 4.549 mio. kr. (2026-priser) inkl. en central bygherrereserve på 87 mio. kr. Det er stadig vurderingen, at det er realistisk at færdiggøre byggeriet inden for dette budget.
Projektets reservebudget er dog presset af blandt andet de igangværende udfordringer med bl.a. brandforhold og tekniske afklaringer, hvilket øger projektets risici og dermed presset på reserverne. Projektets økonomi uddybes i vedlagte bilag.
Status for risici
Projektet arbejder fokuseret med at identificere risici i projektet og iværksætte mitigerende handlinger mhp. at reducere sandsynligheden for, at risici enten indtræffer eller reducere konsekvenserne såfremt en risiko indtræffer.
Især to risici skal fortsat fremhæves:
- Brandforhold
Der er tidligere rapporteret om en række fejl i brandløsninger i installations- og apteringsentreprisen. Fejlene blev konstateret da projektet i 2024 skærpede sit fokus på brandforhold i byggeriet som følge af erfaringer fra andre byggerier. Der blev på daværende tidspunkt konstaterede fejl i udførte brandlukninger, som projektet frem til nu har arbejdet med at udbedre. Disse allerede kendte brandforhold har vist sig at have et større omfang og en højere kompleksitet end oprindeligt forventet. Derudover har løbende tilsyn og opfølgning konstateret yderligere fejl på udførte brandløsninger. Derfor står projektet aktuelt med en fortsat væsentlig udfordring i byggeriets brandforhold, hvor allerede udførte løsninger skal laves om og fejl skal udbedres. Projektets rådgivere vurderer, at de korrekte brandløsninger er nødvendige hvis byggeriet skal opnå godkendelse fra brandmyndighederne før ibrugtagning af byggeriet.
Projektet afklarer i øjeblikket den tidsmæssige og økonomiske konsekvens af sagen, hvorfor brandforhold fastholdes som en væsentlig risiko i projektet. Et samlet overblik over de afledte konsekvenser forventes indenfor to måneder.
- Samspil mellem tekniske installationer
Ved afprøvning af projektets BMS-system har der vist sig tekniske begrænsninger i samspillet mellem de tekniske installationer. Udfordringen skyldes, at BMS-systemet, som samler alle tekniske installationer, har tekniske begrænsninger, som gør, at der skal foretages ændringer i komponenterne, tilføjes ledningstræk og programmering for, at samspillet fungerer.
Som nævnt er der tilfredsstillende fremdrift i løsningen af udfordringen. Center for Ejendomme er fortsat i gang med at undersøge ansvarsplaceringen samt den tidsmæssige konsekvens af sagen. Et samlet overblik over de afledte konsekvenser forventes indenfor to måneder.
Operationelt advisory board
Det operationelle advisory board for større byggerier i Region Hovedstaden har i maj 2026 opstartet samarbejdet med Mary Elizabeths Hospital. Boardet vil i de kommende måneder rådgive projektledelsen i håndteringen af de nævnte udfordringer, herunder yde sparring og rådgivning om den økonomiske- og tidsmæssige styring af byggeriet.
KONSEKVENSER
Hvis indstillingspunktet godkendes, vil orienteringen vedr. Mary Elizabeths Hospital være taget til efterretning.
RISIKOVURDERING
Byggeriet af Mary Elizabeths Hospital vurderes samlet set at være i fortsat god fremdrift og i økonomisk balance. Der er dog tale om en stram tidsplan og et presset reservebudget, blandt andet som følge af de nævnte risici.
Administrationen følger udviklingen i projektet tæt, herunder udviklingen i de identificerede risici.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Anne Skriver Andersen / Jens Buch Nielsen
JOURNALNUMMER
26037012
Bilag
Bilag 1: Orientering om status Mary Elizabeths 26. maj 2026
Bilag 3: Besvarelse vedr. praksis i håndtering af brandforhold på regionens byggerier 12. maj 2026
7. Godkendelse af 1. kvartalsrapportering 2026 samt status på Nyt Hospital Nordsjælland
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at tage orientering om status for Nyt Hospital Nordsjælland til efterretning.
- at godkende kvartalsrapporten for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1-5).
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 6).
Enhedschef i Center for Økonomi, Mads Nørgaard, deltog under sagens behandling.
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar 2026 - 31. marts 2026. Væsentlige efterfølgende udviklinger frem til mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen. For at styrke den politiske opfølgning på projektet er den politiske følgegruppe nedlagt, og den løbende politiske projektopfølgning vil fremover finde sted i forretningsudvalget, jf. sag til regionsrådet den 7. april 2026.
Økonomistatus (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 3) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Direktør for Center for Ejendomme, Mogens Kornbo, deltager under punktet med oplæg.
SAGSFREMSTILLING
Status for Nyt Hospital Nordsjælland
Det konsoliderede budget er godkendt i regionsrådet i Region Hovedstaden den 5. maj 2026 og forelægges til godkendelse af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark den 16. juni 2026. Det af regionsrådet godkendte merbehov er i alt 3.172 mio. kr. (2026 pris- og lønindeks), hvilket giver et samlet konsolideret budget på i alt 11.332 mio. kr.
Såfremt budgettet ligeledes godkendes af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, vil administrationen anmode Indenrigs- og Sundhedsministeriet om forhøjelse af den styrende ramme, mulighed for lånefinansiering samt håndtering af en likviditetsudfordring relateret til lavere værdiansættelse af Frederikssund Hospital.
Projektets forbrug finansieres midlertidigt via kassetræk, indtil regionen kan ansøge om lånefinansiering hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. fortrolig sag til regionsrådet den 30. september 2025.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag.
Tidsplan og fremdrift:
- Siden sidste kvartal er projektets samlede byggestade steget fra 72 pct. til 76 pct. Det er en anelse bagud fra forventningen og kan hovedsageligt henføres til kompleksiteten vedrørende arbejdet med sengestuerne på etage 3. Der er iværksat forcering af bygningsarbejderne for at mindske påvirkningen på tidsplanen.
- Projektet vurderer, at tidsplanen forsat er realistisk, selvom den er meget kompakt.
- Der er stabil fremdrift på bygherreleverancer, herunder rørpost-system, IT-infrastruktur og patientlifte.
Økonomi og risikovurdering:
- Den økonomiske prognose er samlet set i balance på baggrund af det konsoliderede budget.
- Projektets restreserve er i 1. kvartal 2026 reduceret fra 140 mio. kr. til 93 mio. kr., primært som følge af en planlagt udbetaling af incitamentspulje til hovedentreprisen. Samtidig er risikovurderingen steget fra 246 mio. kr. til 341 mio. kr., især drevet af udfordringer med bygningsautomatikken, hvor kompleksiteten i de tekniske installationer er højere end forudsat. På den baggrund vurderes restreserven at være under pres, hvilket forventes at reducere råderummet i bygherrereserven på 306 mio. kr.
- Projektet har et særligt fokus på udfordringer i bygningsautomatikken (BMS), herunder samspillet mellem installationer som ventilation, lys, klima og adgangssystemer. Der gennemføres aktuelt en detaljeret analyse af det faktiske omfang sammenholdt med det kontraktuelle grundlag med henblik på at afdække årsager, konsekvenser og håndteringsmuligheder.
- Projektet har fortsat fokus på færdiggørelsen af sengestuerne på etage 3, hvor der arbejdes intensivt med at optimere arbejdsgange og indarbejde gentagelseseffekter, så udførelsestiden reduceres (allerede nedbragt med ca. 20 % på centrale aktiviteter). Samtidig arbejdes der med at fastholde byggetakten gennem tæt opfølgning på entreprenørernes fremdrift og ressourceforbrug.
- Parallelt hermed videreudvikles en samlet bemandings- og nedmandingsplan for totalrådgiver og hovedentreprenør, som sikrer, at bemandingen løbende tilpasses projektets milepæle, og at nedskalering sker kontrolleret i takt med færdiggørelse af arbejderne.
- Der arbejdes samtidig med at identificere og iværksætte konkrete tekniske og styringsmæssige tiltag, der kan reducere eventuelle tids- og økonomiske påvirkninger, og der forventes en samlet afklaring i løbet af 2. kvartal 2026.
- Projektet har under rådgivning fra det operationelle advisory board (OAB) iværksat en række styringstiltag for at reducere de økonomiske risici, herunder månedlig, systematisk budgetopfølgning med fokus på afvigelser, skærpet styring af cost-plus aftaler samt tæt opfølgning af de største udgiftsposter.
- Der arbejdes desuden aktivt med incitamentsaftaler med entreprenørerne for at understøtte overholdelse af tid og økonomi samt med løbende identifikation af besparelsespotentialer.
Kvalitet:
- Analysehallen på Klinisk Biokemisk Afdeling blev planmæssigt overdraget til Nordsjællands Hospital i marts måned.
- Nyt Hospital Nordsjælland forventes fortsat at leve op til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
Operationelt advisory board (OAB)
Projektet afholder faste månedsmøder med OAB som led i opfølgningen på projektets økonomi. Denne opfølgning fortsættes for at sikre, at eventuelle forskydninger i projektøkonomien identificeres og håndteres rettidigt. OAB og projektet har afholdt temamøder med drøftelser af arbejdet med sengestuerne på etage 3, udfordringer med bygningsautomatikken, og nedmandingsplan for totalrådgiver og hovedentreprenør med henblik på at identificere og mitigere risici.
Ekstern undersøgelse
Der pågår i administrationen arbejde i forlængelse af regionsrådets beslutning den 5. maj 2026 om, at administrationen skulle vende tilbage med et forslag til relevante eksterne undersøgelser. Dette omfatter blandt andet belysning af udviklingen i overskridelsen fra sommeren 2025 og frem samt spørgsmålet om, hvorvidt muligheden for at gøre leverandører ansvarlige er udtømt.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ):
Overordnet er det Det Tredje Øjes vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet baseret på de materialer Det Tredje Øje har haft til rådighed.
Det Tredje Øje anbefaler blandt andet, at ledelsesmæssigt fokus på budgetoverholdelse opretholdes som central styringsparameter, og at det nye konsoliderede budget fremadrettet rapporteres månedligt med uddybning af ændringer i forbruget i forhold til budget (bilag 3).
Revisionserklæring:
Revisionen har ikke fundet forhold, som giver anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse (bilag 4).
KONSEKVENSER
Hvis indstillingspunkterne 1 og 2 godkendes, tager regionsrådet orienteringen om status for Nyt Hospital Nordsjælland til efterretning, og 1. kvartalsrapportering 2026 vedrørende Nyt Hospital Nordsjælland godkendes. Herefter vil kvartalsrapporten blive sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard.
JOURNALNUMMER
26034278
Bilag
Bilag 1: Kvartalsrapport ÅBEN - NHN Q1 2026 - 12.05.2026
Bilag 4: Revisorerklæring Nordsjælland Q1 2026
Bilag 5: Generelle principper NHN - 05.05.2026
8. Godkendelse af 1. kvartalsrapport 2026, Nyt Hospital Bispebjerg
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at godkende kvartalsrapporten for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1 - 5).
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Godkendt.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Magnus Von Dreiager (C), Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar - 31. marts 2026. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagen er også medtaget i rapporteringen. For at styrke den politiske opfølgning på projektet er den politiske følgegruppe nedlagt, og den løbende politiske projektopfølgning vil fremover finde sted i forretningsudvalget, jf. sag til regionsrådet den 7. april 2026.
Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 3) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
SAGSFREMSTILLING
Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Tidsplanen for akuthusprojektet er fortsat baseret på et overordnet estimat, da den endelige tidsplan først kan fastlægges, når de sidste entrepriser har været i udbud, og der er indgået kontrakter med entreprenørerne. Projektet ligger fortsat inden for det tidligere udmeldte tidsinterval for færdiggørelse af det samlede projekt i perioden 2030 - 2032.
Regionsrådet blev den 4. februar 2025 orienteret om, at der har vist sig behov for at forhøje byggeriets styrende budget med et foreløbigt estimat på ca. 1,75 mia. kr. (2026-prisniveau), som administrationen er i dialog med ministeriet om lånefinansiering af.
Ansøgning forventes først at ske, efter projektet i 2026 har gennemført udbud af de tekniske installationer og aptering samt gennemført ”tidlig” entreprenørinvolvering igennem 2027.
Medio 2026 forventer projektet at have et overblik over omkostninger relateret til opretning af den tidligere totalentreprenørs projektmateriale samt udbedring af fejl og mangler på det overtagne byggeri. Der pågår fortsat voldgiftssag med den tidligere totalentreprenør.
Efter den nye plan er der samtidig mulighed for at inddrage det operationelle advisory boards faglige vurderinger, og denne dialog er på nuværende tidspunkt i gang.
Tidsplan og fremdrift:
- Siden sidste kvartalsrapport har projektet bl.a. arbejdet på opretning af projektmaterialet og færdiggørelse af udbudsmateriale til udbud af tekniske installationer og aptering. Der arbejdes fortsat med identificering og udbedring af fejl og mangler i det byggeri, der er overtaget fra den tidligere totalentreprenør. På byggepladsen er der bl.a. arbejdet med støbning af nye fundamenter og klargøring af areal til etablering af ny kælder til tekniske installationer.
- Projekteringen har vist sig mere kompleks end forudsat primært begrundet i den manglende kvalitet i det projektmateriale, der er overtaget fra den tidligere totalentreprenør. I den forbindelse er der identificeret behov for en udvidelse af kælderen primært i nordblokken for at skabe tilstrækkelig plads til de tekniske installationer.
- Entrepriseudbud for tekniske installationer og aptering er nu igangværende. Der forventes betinget kontraktindgåelse i 1. kvartal 2027. Endelig kontraktindgåelse forudsætter dog, at den valgte entrepenør har detailprojekteret sammen med bygherre i løbet af 2027, og at finansieringen er afklaret. De følgende år udbydes endvidere entrepriserne for landskab, nedrivning mv.
Økonomi og risikovurdering:
- Det operationelle advisory board har indtil nu gennemgået udbudsstrategien for del 2 af akuthusprojektet, herunder tekniske installationer og aptering. Boardet vil i den kommende tid gennemgå projektets konsoliderede budget, som er en forudsætning for ministeriets behandling af låneanmodningen.
- Da der fortsat udestår indgåelse af større entrepriseaftaler for færdiggørelsen af akuthuset, beror de økonomiske opgørelser fortsat på estimater. Projektet arbejder løbende på at kvalificere økonomi og tidsplan samt mitigere den samlede risikoprofil. Reserverne blev styrket betydeligt i økonomien forelagt regionsrådet i februar 2025.
Kvalitet:
- Som følge af regionsrådets beslutning i maj 2025 om at fastholde den tidligere aftale om etablering af et kvinde-barn-center som en del af akuthusprojektet samt regionsrådets beslutning i februar 2025 om at tilpasse byggeriet og nedskalere akuthuset med én etage i hvert af de seks tårne, er der ikke plads til de oprindeligt planlagte ambulatorier i byggeriet. Hospitalet arbejder derfor på at finde egnede løsninger til placering af ambulatorier, forskningsaktiviteter og administrative funktioner i de eksisterende bygninger på matriklen. Arbejdet understøttes af programmet Fremtidens Ambulatorium, der har til formål at transformere og fremtidssikre det ambulante område, så patienter fremover fx kan tilvælge digitale sundhedstilbud frem for fysisk fremmøde. En ny generalplan forventes udarbejdet om cirka to år, når der er større klarhed over sundhedsreformens konsekvenser.
For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten (bilag 1) og det fortrolige bilag (bilag 2).
Operationelt advisory board (OAB)
Projektet afholder faste månedsmøder med OAB som led i opfølgningen på projektets økonomi. Det er en forudsætning for ministeriets behandling af låneanmodning, at OAB gennemgår det konsoliderede budget og udbudsstrategien for del 2 af akuthusprojektet, inden en ny budgetanmodning kan behandles.
Det bemærkes, at et nyt konsolideret budget for projektet forventes forelagt forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse, når grundlaget for del 2 af akuthusprojektet er endeligt fastlagt.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionserklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fortsatte risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ's kommende risikovurderinger.
DTØ konkluderer samlet set at det samlede projekt fortsat ikke kan gennemføres inden for projektets nuværende budget og de heri indregnede bygherrereserver.
Projektet er stærkt økonomisk udfordret og det prognosticerede slutforbrug er forbundet med usikkerhed, da projektet fortsat kan blive påvirket af markedsudviklingen i forhold til udbuddet af de resterende entrepriser, hvorfor merforbruget kan risikere at blive større end forudsat.
KONSEKVENSER
Hvis indstillingspunktet godkendes, vil forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefale at 1. kvartalsrapportering 2026 vedr. Nyt Hospital Bispebjerg godkendes. Kvartalsrapporten sendes herefter til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
JOURNALNUMMER
26036266
Bilag
Bilag 1: 1. kvartalsrapport 2026 Nyt Hospital Bispebjerg
Bilag 4: Revisionserklæring 1. kvartal 2026 Nyt Hospital Bispebjerg
Bilag 5: Generelle principper Nyt Hospital Bispebjerg
9. Godkendelse af 1. kvartalsrapport 2026, Ny Psykiatri Bispebjerg
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at godkende 1. kvartalsrapport 2026 for anlægsprojektet Ny Psykiatri Bispebjerg (bilag 1-2).
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Godkendt.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Magnus Von Dreiager (C), Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Regionsrådet modtager med denne kvartalsrapport for 1. kvartal 2026 en orientering om fremdriften i nybyggeriet Ny Psykiatri Bispebjerg. Desuden gives status for økonomien og overholdelse af tidsplan for nybyggeriet.
Kvartalsrapporten er den sidste rapport som udarbejdes til politisk godkendelse, da nybyggeriet er ibrugtaget pr. 15. april 2026. Herefter udestår alene mindre afsluttende arbejder, resterende landskabsarbejder og regnskabsaflæggelse i forbindelse med 1 års gennemgang, der håndteres administrativt.
Projektet er undervejs blevet fulgt af en politisk følgegruppe, som løbende er orienteret om status for projektet. Seneste møde i følgegruppen var den 26. september 2025. Der afholdes ikke yderligere møder i følgegruppen.
Kvartalsrapport vedrørende 1. kvartal 2026 er vedlagt som bilag 1. Desuden er økonomistatus for 1. kvartal 2026 vedlagt som bilag 2. Bilag 2 er fortroligt af hensyn til regionens økonomiske interesser.
SAGSFREMSTILLING
Status for Ny Psykiatri Bispebjerg
I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i nybyggeriet, som fortsat følger tidsplanen og budgettet. For yderligere uddybning henvises til vedlagte bilag.
Tidsplan og fremdrift:
- De sidste væsentlige bygningsarbejder blev afsluttet i 2025, og der er gennemført fælles aflevering af entrepriserne i februar 2026.
- Nøgleoverdragelsen til Psykiatrisk Center København skete d. 19. januar 2026, hvorefter indflytning og træning i bygning 52 og 53 er gennemført frem til ibrugtagningen d. 15. april.
- Endelig indflytning og ibrugtagning i de nye faciliteter er gennemført som planlagt fra d. 15. april 2026.
- Efter ibrugtagningen pågår der udbedring af de sidste fejl og mangler. Dette påvirker ikke bygningernes brug.
- Der pågår fortsat mindre landskabsarbejder på udenomsarealerne, da visse arbejder blev forsinket på grund af vintervejret i januar-februar 2026. De sidste plantearbejder, der er afhængig af plantesæsonen, forventes udført ultimo 2026.
Økonomi og risikovurdering:
- Det er den aktuelle vurdering, at det godkendte budget for nybyggeriet overholdes, samt at risici identificeret i projektet kan finansieres inden for budgettet. Slutafregning med de sidste entreprenører forventes håndteret i 2. kvartal 2026.
Kvalitet:
- Der er i samarbejde mellem byggeriets projektorganisation, Center for Ejendomme (ID-Programmet) og Psykiatrisk Center København udarbejdet en aktiverings- og idriftsættelsesplan. Denne er fulgt under ibrugtagningen i april og er gennemført som planlagt.
- Her er erfaringerne fra aktivering- og ibrugtagning af etape 1 anvendt til planlægning og gennemførelse af den tilsvarende proces for etape 2. Der har været et godt samarbejde internt i regionen i den afsluttende fase og etape 2 er nu fuldt ibrugtaget.
KONSEKVENSER
Hvis sagen tiltrædes, tages status for byggeriet til efterretning.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
JOURNALNUMMER
25035525
Bilag
Bilag 1: Status på projektet - Ny Psykiatri Bispebjerg - 1. kvartalsrapport 2026
10. Kontrolsager i 2025 og fremadrettet fokus i 2026
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at afrapporteringen af resultatet af kontrolindsatsen vedrørende praksissektoren for 2025 tages til efterretning
- at orienteringen om det fremadrettede fokus i kontrolarbejdet vedrørende praksissektoren tages til efterretning
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Taget til efterretning.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Sadek Al-Amood (F), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Karin Friis Bach (B) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 6. maj 2026:
Taget til efterretning.
Marianne Friis Mikkelsen (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Regionsrådet har bedt om at få en årlig status på kontrolindsatsen på praksisområdet.
SAGSFREMSTILLING
Region Hovedstaden har årligt udgifter for ca. 8,53 mia. kroner til drift af praksissektoren (indenfor områderne almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapi, psykolog, fodterapi, kiropraktik, tandlægeområdet og medicintilskud), hvor der afregnes med i alt 2.494 ydere. Regionen har til opgave at føre kontrol med afregningen i praksissektoren indenfor de rammer, som er beskrevet i de respektive overenskomster og bekendtgørelser på området. Kontrollen foregår både i forbindelse med afregningen (førkontrol) og via en bagudrettet kontrol.
Konkret er før- og efterkontrollen i forhold til ydelser i praksissektoren forankret i Enhed for Praksisadministration i Center for Sundhed.
Udvalget gives hermed en status vedrørende omfang og resultat af regionens kontrolarbejde i 2025 samt status for det fremadrettede fokus i regionens kontrolarbejde i 2026. Midler som regionen inddriver grundet fejlafregning i praksissektoren tilbageføres til praksisbudgettet.
Af denne sag fremgår kun tilbagebetalingssager, hvor regionen har modtaget tilbagebetaling af udestående beløb i 2025. Der er således ikke medtaget afgjorte sager, hvor regionen ikke har modtaget tilbagebetalingen endnu.
Førkontrol
Førkontrollen foregår i afregningssystemet LUNA. Førkontrollen foregår både manuelt og automatisk.
Den manuelle førkontrol indebærer, at en sagsbehandler har vurderet ydelsen og enten godkendt eller afvist ydelsen. Den manuelle førkontrol sker med udgangspunkt i arbejdsgangsbeskrivelserne, som præciserer, hvordan sagsbehandlerne skal håndtere en afregning i de tilfælde, hvor der skal foretages en skønsmæssig vurdering.
Den automatiske førkontrol foregår på baggrund af de valideringer, som er opsat i afregningssystemet LUNA. Valideringerne sikrer bl.a., at regninger bliver afvist, hvis yderne kombinerer ydelser, som er i strid med overenskomsten, eller hvis der sker afregning af ydelser, som ikke længere er indeholdt i overenskomsten eller lokalaftaler.
Yderne har i forbindelse med afregningen i 2025 indsendt 33.970.681 ydelser. Heraf er 693.430 ydelser udtaget til behandling i den manuelle førkontrol. 606.293 ud af de i alt 33.970.681 ydelser er blevet afvist, mens de resterende ydelser er blevet godkendt i førkontrollen. Fordelingen af ydelser i førkontrollen fremgår af tabel 1.
Tabel 1: Fordelingen af ydelser i førkontrollen
| Førkontrollen | Indsendte ydelser i alt i 2025 | Manuel førkontrol | Afviste ydelser (manuel og automatisk førkontrol) | Godkendte ydelser i alt i førkontrollen |
| Antal ydelser | 33.970.681 | 693.430 | 606.293 | 33.364.388 |
Efterkontrol
Regionens efterkontrolsindsats er todelt. Den indeholder dels efterkontrolsager og dels en overenskomstbestemt kontrolopfølgning
Efterkontrolsager
Efterkontrolsager omfatter følgende typer af sager:
• Borgerhenvendelser (mine konsultationer)
• Opfølgning på whistleblowerhenvendelser
• Brede opfølgningssager udvalgt på baggrund af risiko og væsentlighed
• Individuelle kontrolsager på yderniveau, som kan opstå bl.a. pba. kontrolstatistikopfølgning, borgerhenvendelser eller henvendelser fra andre myndigheder
I 2025 har efterkontrolindsager resulteret i tilbagebetaling til regionen på i alt 16.877.500,95 kr.
Det skal bemærkes, at enheden også har behandlet borgerhenvendelser, som ikke har resulteret i tilbagebetaling til regionen. Henvendelser, der ikke resulterer i tilbagebetaling, indeholder samme proces- og ressourceforbrug som sager, der medfører tilbagebetaling, idet der foretages de samme sagsbehandlingsskridt, inden regionen kan vurdere, at der ikke skal ske tilbagebetaling.
Kontrolindsatsen havde i 2025 særligt fokus på kontrol af honorarudbetalinger i almen praksis.
Administrationen kan som opfølgning på sidste års status oplyse, at opfølgning på alment praktiserende lægers brug af rammeaftale vedr. HbA1c (måling af blodsukker) er afsluttet i 2025. Den vedrørte i alt 447 almene lægepraksisser. I alt blev 39 sager behandlet i SU-systemet. De øvrige sager blev håndteret administrativt.
For så vidt angår lægers udskrivning af Ozempic i perioden 2022-2023 er der foretaget opfølgning på i alt 125 lægepraksisser. Regionen afventer fortsat Landssamarbejdsudvalgets behandling af 23 ud af de 125 sager.
For så vidt angår opfølgningen på 7 lægeklinikker er disse i 2025 blevet afsluttet. Tilbagebetalingskravene er håndteret administrativt.
Den overenskomstbestemte kontrolopfølgning
Region Hovedstaden er forpligtet til at udføre årlig kontrolopfølgning jf. de gældende overenskomster på praksisområdet. Dette indebærer bl.a. højestegrænseopfølgning på overenskomstområderne (undtagen psykologområdet), omsætningslofter på fodterapiområdet samt opfølgning på overenskomstens krav for ydernes minimumsomsætning.
Den overenskomstbestemte kontrolopfølgning i denne sag vedrører 2024, idet opfølgningen for et bestemt år først kan påbegyndes året efter. Administrationen har derfor i 2025 undersøgt, om de ydere, som er pålagt omsætningslofter og højestegrænser, har overskredet disse i foregående år.
Den overenskomstbestemte kontrolopfølgning har resulteret i, at 561.208 kr., der blev afregnet fra 2024 til 2025, er blevet modregnet i ydernes honorar i 2025 og tilbageført til praksisbudgettet for 2025.
Det bemærkes, at kontrolstatistikarbejdet indenfor alle praksisområder har vist sig at have en væsentlig effekt i forhold til at nedbringe antallet af ydere, som afviger med mere end 25 % i forhold til regionsgennemsnittet. Kontrolopfølgningen for hele 2024 udføres i 1. halvår af 2025, hvilket adskiller sig fra efter-kontrollen, som varetages hele året.
Samlet tilbagebetaling og modregning i 2025
Summen af tilbagebetaling og modregning i honorar til regionen udgør i alt 17.438.708,95 kr., hvilket fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Samlet tilbagebetaling og modregning
| Tilbagebetaling/modregning | Beløb |
| Overenskomstbestemt opfølgning | 561.208 kr. |
| Efterkontrol | 16.877.500,95 kr. |
| I alt | 17.438.708,95 kr. |
Til sammenligning udgjorde det samlede beløb i 2024 13.398.515,70 kr.
Fremadrettet fokus
Administrationen vil fortsat i 2026 have fokus på at sikre, at valideringerne er tilstrækkeligt finmaskede og løbende tilpasses inden for alle praksisområderne.
Der pågår desuden et omfattende arbejde med at gøre LUNA klar til sammenlægningen med Region Sjælland.
I efterkontrollen vil der i 2026 være fokus på at få afsluttet adskillige igangværende kontrolsager på enkeltyderniveau særligt indenfor almenpraksisområdet, herunder:
• Opfølgning på udvalgte lægepraksisser med et afvigende ydelsesmønster
• Opfølgning på lægers ordination af Ozempic
• Brug af e-mail- og telefonkonsultationer, hvor i alt 10 lægepraksisser er udtaget til kontrol
Administrationen forventer i 2026 at skulle bruge forholdsmæssigt meget tid og ressourcer på sager vedrørende enkeltydere. Der vil i 2026 desuden være fokus på opfølgning på lokalaftaler, der er indgået mellem Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden.
Inden for speciallægeområdet er der igangsat flere kontrolsager på enkeltyder-niveau, som forventes at blive afsluttet i 2026, og det forventes desuden, at administrationen vil igangsætte yderligere sager af enkeltydere ud fra en risiko- og væsentlighedsvurdering inden for flere specialer.
Kontrolindsatsen på de øvrige områder vil også blive udvalgt på baggrund af en risiko- og væsentlighedsvurdering. Indenfor fysioterapiområdet vil der eksempelvis være fokus på opfølgning på brugen af afstandstillæg.
KONSEKVENSER
Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet. Dagsordenspunktet er åbent, og punktet kan have interesse for pressen, hvilket kan medføre fornyet fokus på regionens kontrolarbejde
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Orienteringen vedrørende kontrolsager i 2025 og fremadrettet fokus på kontrolarbejdet forelægges Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 6. maj 2026 med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Charlotte Hosbond/Marie Rose-Maron
JOURNALNUMMER
26018132
11. Valg af ny anden næstformand og nyt medlem til forretningsudvalget
INDSTILLING
Administrationen indstiller til regionsrådet:
- at godkende, at Thomas Rohden (B) udtræder som anden næstformand for regionsrådet og som medlem af forretningsudvalget,
- at Karin Friis Bach (B) i givet fald vælges som ny anden næstformand for regionsrådet, og
- at Kristine Kryger (B) i givet fald udpeges som nyt medlem af forretningsudvalget.
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Regionsrådet godkendte, at Thomas Rohden (B) erklærede sig inhabil, og Thomas Rohden (B) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Thomas Rohden (B) har fremsat anmodning om at udtræde som anden næstformand for regionsrådet og som medlem af forretningsudvalget.
Regionsrådet skal med denne sag tage stilling til denne anmodning og i givet fald valg til den ledige plads som anden næstformand og som medlem af forretningsudvalget.
SAGSFREMSTILLING
Fritagelse for hverv
Thomas Rohden (B) blev på det konstituerende møde den 7. december 2021 udpeget som medlem af forretningsudvalget og på regionsrådsmøde den 12. december 2023 valgt som anden næstformand for regionsrådet. Thomas Rohden (B) har meddelt, ar han ønsker sig fritaget for hvervet som anden næstformand for regionsrådet og som medlem af forretningsudvalget.
Valg til varetagelse af hverv har som udgangspunkt virkning for hele funktionsperioden, men regionsrådet kan imødekomme en anmodning om fritagelse for hvervet, når rådet skønner, at der er rimelig grund hertil. Funktionsperioden for Region Hovedstadens regionsråd, herunder regionsrådets formand, næstformand og udvalg, er forlænget med 1 år fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026. Lovgivningen opstiller ikke betingelser for, hvornår et regionsråd kan imødekomme en anmodning om fritagelse, og det beror således på regionsrådets skøn, om man vil fritage medlemmet for hvervet. Dette gælder tilsvarende for hvervet som anden næstformand, jf. lov om kommunernes styrelse § 7, stk. 2, jf. overgangslovens § 115.
Valg til ny anden næstformand
Det fremgår af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt § 3, at regionsrådet vælger en første og en anden næstformand for regionsrådet. Den ledigblevne plads besættes af den samme gruppe, hvis en næstformand fritages for sit hverv, jf. kommunestyrelseslovens § 7, stk. 3, 2. pkt., jf. overgangslovens § 115. Det fremgår videre af konstitueringsaftalen for 2022-2025, der omfatter alle regionsrådets partier, at partierne er enige om, at Det Radikale Venste besætter posten som anden næstformand.
Det Radikale Venstre indstiller Karin Friis Bach (B) som anden næstformand for regionsrådet. Valget har virkning fra 3. juni 2026 og resten af regionsrådets funktionsperiode.
Valg af nyt medlem til forretningsudvalget
Region Hovedstadens forretningsudvalg består af 15 medlemmer, jf. styrelsesvedtægtens § 7, stk. 3. En ledigbleven plads besættes af den samme gruppe, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, jf. kommunestyrelseslovens § 28, stk. 1. Dette gør sig tilsvarende gældende for udtræden af forretningsudvalget, jf. overgangsloven § 112, stk. 6. Regionsrådet besluttede på sit konstituerende møde den 7. december 2021, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes den ledige plads af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte.
På den baggrund indstiller Det Radikale Venstre Kristine Kryger (B) som nyt medlem af forretningsudvalget. Valget har virkning fra 3. juni 2026 og resten af regionsrådets funktionsperiode.
KONSEKVENSER
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingerne, vælges Karin Friis Bach (B) som ny anden næstformand for regionsrådet pr. 3. juni 2026.
Samtidig udpeges Kristine Kryger (B) som medlem af forretningsudvalget pr. 3. juni 2026.
ØKONOMI
Ny anden næstformand og nyt medlem af forretningsudvalget er med beslutningen berettiget til de vederlag, som Thomas Rohden (B) ellers ville have modtaget for varetagelsen af disse hverv.
KOMMUNIKATION
Ved tiltrædelse af indstillingerne opdateres regionens hjemmeside med ændringerne.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges regionsrådet den 2. juni 2026.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Marie Kruse/Lilja Løvholm
JOURNALNUMMER
22010047
12. Udpegning af nyt medlem til bestyrelsen for Københavns VUC
INDSTILLING
Administrationen indstiller til regionsrådet:
- at Emilie Esmann Andersen (F) udpeges som nyt medlem af bestyrelsen for Københavns VUC, idet Mathilde de Kruiff (F) har opgivet sit hverv.
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
BAGGRUND
Regionsrådet udpegede på det konstituerende regionsrådsmøde den 7. december 2021 Mathilde de Kruiff (F) som medlem af bestyrelsen for Københavns VUC (KVUC).
Mathilde de Kruiff (F) har opgivet sit hverv som bestyrelsesmedlem for KVUC, da hun i stedet er blevet udpeget til samme bestyrelse af Københavns Kommune og ikke kan være udpeget til samme bestyrelse af to forskellige organisationer.
På baggrund af ovenstående skal regionsrådet udpege et nyt medlem til bestyrelsen for KVUC.
SAGSFREMSTILLING
I henhold til vedtægt for KVUC, kapitel 2 om bestyrelsens sammensætning, udpeger regionsrådet et medlem til bestyrelsen for institutionen.
Medarbejdere og uddannelsessøgende ved institutionen kan ikke udpeges som udefrakommende medlemmer af bestyrelsen. Den udpegede skal have kendskab til uddannelsesudbud og kompetencebehov i Region Hovedstaden.
Regionsrådet kan efter anmodning fritage et medlem for et hverv, medlemmet varetager, såfremt der er rimelig grund hertil. Regionsrådet foretager herefter nyt valg af et medlem til det pågældende hverv for resten af funktionsperioden. Dette følger af overgangsloven § 105, stk. 3.
Regionsrådet har på det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Indstillingsretten til den pågældende udpegning tilkommer derfor SF - Socialistisk Folkeparti.
SF - Socialistisk Folkeparti indstiller Emilie Esmann Andersen (F) som nyt medlem af bestyrelsen for KVUC.
KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen udpeges Emilie Esmann Andersen (F) som nyt medlem af bestyrelsen for KVUC med virkning fra 3. juni 2026, idet Mathilde de Kruiff (F) har opgivet sit hverv for Region Hovedstaden.
ØKONOMI
Medlemmet modtager ikke særskilt vederlag for varetagelse af dette hverv.
KOMMUNIKATION
Ved tiltrædelse af indstillingen opdateres Region Hovedstadens hjemmeside med ændringerne.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges regionsrådet den 2. juni 2026.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Marie Kruse / Anja Jørgensen
JOURNALNUMMER
21078831
13. Udpegning af medlem til bestyrelsen for Frelsens Hærs Krisecenter Svendebjerggård
INDSTILLING
Administrationen indstiller til regionsrådet:
- at Linda Gade (O) udpeges som nyt medlem af bestyrelsen for Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård, idet Tina B. Nielsen (O) ønsker at udtræde.
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
BAGGRUND
Regionsrådet udpegede på regionsrådsmødet den 5. maj 2026 Tina B. Nielsen (O) som medlem af bestyrelsen for Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård. Tina B. Nielsen (O) har meddelt, at hun ønsker at udtræde af bestyrelsen.
På baggrund af ovenstående skal der væges et nyt bestyrelsesmedlem til bestyrelsen for Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjeggård.
SAGSFREMSTILLING
I henhold til vedtægten for Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård er institutionens kerneopgave at tilbyde midlertidigt husly, sikkerhed, omsorg og rådgivning til voksne og deres medfølgende børn, der er hjemløse grundet en akut social situation, med henblik på senere udflytning til egen bolig.
Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård har til formål at fungere som krisecenter ifølge servicelovens § 109 og tilbyde ophold til personer og deres børn, der har oplevet vold i nære relationer, og støtte den enkelte beboere i at identificere, udbytte og udvikle egen ressourcer til at tage hånd om eget liv og fremtid.
Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård har ligeledes til formål at være forsorgshjem ifølge servicelovens § 110, og at arbejde for øget social inklusion ved at tilbyde ophold til hjemløse personer og disses børn, som grundet særlige sociale problemer ikke har eller ikke kan ophold sig i egen bolig.
Botilbud Svendebjerggård er et selvejende tilbud, der drives gennem en driftsoverenskomst med Den Sociale Virksomhed under Region Hovedstaden. Region Hovedstaden har en formel rolle i institutionens ledelse, idet ét medlem af bestyrelsen udpeges af regionsrådet.
Regionsrådet kan efter anmodning fritage et medlem for et hverv, medlemmet varetager, såfremt der er rimelig grund hertil. Regionsrådet foretager herefter nyt valg af et medlem til det pågældende hverv for resten af funktionsperioden. Dette følger af overgangsloven § 105, stk. 3.
Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Indstillingsretten tilkommer derfor Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti indstiller Linda Gade (O) som nyt medlem af bestyrelsen for Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggård.
KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen vælges Linda Gade (O) af bestyrelsen for Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggård.
ØKONOMI
Der modtages ikke særskilt vederlag for varetagelse af dette hverv.
KOMMUNIKATION
Ved tiltrædelse af indstillingen opdateres Region Hovedstadens hjemmeside med ændringerne.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges regionsrådet den 2. juni 2026.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Marie Kruse / Anja Jørgensen
JOURNALNUMMER
21078716
14. Cyklotron-donation til Rigshospitalet
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
- at Region Hovedstaden modtager donation fra "The John and Birthe Meyer Foundation" til indkøb og udskiftning af en cyklotron på Rigshospitalet, jf. fortroligt bilag 1.
- at godkende anlægsbevilling til Rigshospitalet til anskaffelse af cyklotronen, finansieret af fonden, jf. punkt 1.
- at godkende anlægsbevilling til Center for Ejendomme til installering og etablering af cyklotronfaciliteten, finansieret ved 50/50-procentvis fordeling mellem Rigshospitalets driftsramme og regionens centrale anlægsmidler, jf. fortroligt bilag 1.
- at udgifter til drift af cyklotronen finansieres af Rigshospitalets egen ramme.
- at evt. merforbrug ud over den samlede anlægsbevilling i forbindelse med etablering og installation af cyklotronen samt nedtagning af eksisterende cyklotron finansieres af Rigshospitalet og Center for Ejendomme ved en 50/50-procentvis fordeling af udgifterne.
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M), Annette Rieva (V) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F) og Thomas Skov Rasmussen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:
Anbefalet, idet forretningsudvalget ønsker at se en sag igen, når det endelige finansieringsbehov foreligger i forbindelse med udbud.
Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
I 2022 modtog Rigshospitalet en fondsdonation til indkøb og udskiftning af den mindste af hospitalets to cyklotroner til en moderne og fremtidssikret cyklotron med bedre produktionskapacitet. Der udestår finansiering til installation og etablering af et nyt rum til den nye cyklotron. Sagen er delt i en åben og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i to særskilte bilag, hvor bilag 1 redegør for projektets økonomiske ramme og bilag 2 redegør for tidligere donationer fra "The John og Birthe Meyer Foundation". Den økonomiske beskrivelse er fortrolig af hensyn til regionens økonomiske interesser.
For Rigshospitalets to eksisterende cyklotroner gælder, at den ene ikke længere har adgang til service og reservedele fra firmaet, der har bygget cyklotronen, hvorfor al service udføres af afdelingens tekniske personale. For den anden cyklotron har der flere gange været problemer med at få leveret kritiske reservedele. Der er en tiltagende risiko for, at produktionen og forsyningen ikke kan opretholdes. En udskiftning af den ene cyklotron til en ny højt-ydende model vil fremtidssikre Rigshospitalets mulighed for at leve op til forsyningsforpligtigelsen i en kommende Region Østdanmark med produktion af radioaktive lægemidler og isotoper. En udskiftning vil endvidere sikre adgang til både reservedele og service i mange år fremover.
Sagen har ikke tidligere været forelagt forretningsudvalget forud for modtagelsen af donationen, jf. regionens bevillingsregler. Det skyldes, at der har været behov for yderligere økonomisk afklaring og inddragelse af ekstern byggeteknisk rådgivning for at reducere den økonomiske usikkerhed og for at kunne udarbejde et dispositionsforslag, som danner grundlag for projektet. I den mellemliggende periode er fonden lukket og dermed kan donationen potentielt ikke leveres tilbage, men alene anvendes til formålet om at indkøbe en ny cyklotron.
SAGSFREMSTILLING
Rigshospitalet har den 21. juni 2022 modtaget endeligt tilsagn fra "The John og Birthe Meyer Foundation" om en fondsdonation til indkøb og udskiftning af den mindste af hospitalets to cyklotroner til en moderne og fremtidssikret cyklotron med bedre produktionskapacitet. Fondsdonationen til Rigshospitalets afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin inkluderer udelukkende indkøb af ny cyklotron og ikke de medfølgende udgifter til ombygning og installation.
En cyklotron producerer radioaktive isotoper, som er første skridt i produktionen af radioaktive lægemidler til kliniske PET/CT- og PET/MR-scanninger og bruges til diagnostik af patienter inden for en lang række sygdomme. Derudover anvendes cyklotroner også til fremstilling af radioaktive lægemidler til patientbehandlinger. Cyklotronprodukterne er således første led i kæden til bl.a. patientdiagnostik/behandling ved kræftsygdomme, hjertesygdomme, hjernesygdomme, forskning, og er et vigtigt element i understøttelsen af Rigshospitalets landsdelsfunktion for patienter med behov for højt specialiseret behandling.
Projektet omfatter overordnet etablering af et nyt cyklotronrum til produktion af isotoper med tilhørende strålebeskyttende konstruktioner og integration i Rigshospitalets eksisterende bygningsstruktur i Finsenbygningens underkælder samt nedtagning af den eksisterende cyklotron inkl. deponi af radioaktivt affald. Placeringen af den nye cyklotron kræver en omfattende ombygning for at kunne imødekomme krav og ønsker. Der skal etableres en ny bundplade til bæring af cyklotronen, vægforing, ny gulvopbygning samt ny bunkerdør. Hertil er det en forudsætning, at en støbt ventilationskanal, som ligger i terrænet og forsyner centralkomplekset, omlægges.
Det eksisterende cyklotronrum kan ikke anvendes af to primære årsager: Den første er, at rummet er for lille til en ny moderne højere ydende cyklotron, og der vil derfor skulle være tilsvarende byggearbejder og omkostninger. Det andet er, at regionen ikke kan undvære produktionen i de op til to år, som installation af en ny vil medføre. En ny cyklotron har mere afskærmning end tidligere som følge af øgede lovkrav til strålesikkerhed og stråleintensitet - der er mere beton omkring, hvilket medfører at en ny cyklotron er 10-20 tons tungere end en ældre model.
Der er i dag isotopproduktion på Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital og Risø. Der er ikke cyklotroner på hospitalerne i Region Sjælland. Ca. 55 pct. af cyklotronernes isotop- og lægemiddelproduktion på Rigshospitalet kan enten ikke produceres af andre cyklotroner i Danmark eller har så kort halveringstid, at det ikke er muligt at producere lægemidlerne andre steder end på Rigshospitalet. Den korte halveringstid betyder, at cyklotronen skal være i umiddelbar nærhed af skanneren, og de kortlivede isotoper kan således ikke købes eksternt. Desuden er al forskning og udvikling af radioaktive lægemidler, behandlinger mv. bundet op på cyklotron- og radiokemisektionen på Rigshospitalet.
Isotoper anvendes som sporstoffer (såkaldte tracere) til at følge stoffers bevægelse i kroppen og benyttes til højt specialiserede funktioner, der ikke kan udredes på anden vis. Rigshospitalet leverer desuden sporstoffer til flere omkringliggende hospitaler, herunder hospitaler i det nuværende Region Sjælland. En ny cyklotron er med til at sikre den fortsatte nødvendige stabile produktion og leverance af sporstoffer.
Når den nye cyklotron er installeret og er i stabil drift, tages den ene af de eksisterende to cyklotroner ud af drift. Herefter igangsættes en kompleks dekommissioneringsproces, hvor cyklotronen nedlukkes og demonteres i henhold til den omfattende lovgivning på området, som administreres af Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS). Med denne løsning undgår Rigshospitalet en nedetid på mindst et år og kan samtidig sikre en stabil produktion af radioaktive isotoper gennem hele ombygnings- og installationsfasen.
Rigshospitalet har fået Center for Ejendomme (CEJ) og en ekstern rådgiver (NIRAS) til at kvalificere anlægsudgifterne, og der foreligger nu efter en meget grundig proces et dispositionsforslag, som CEJ er enige i giver den bedst mulige vurdering af udgifterne til ombygning og installation.
KONSEKVENSER
Hvis sagens indstillingspunkter tiltrædes, vil anskaffelsen af cyklotronen blive påbegyndt via udbud medio 2026. Den samlede bygge-, installations- og testperiode vil forventeligt være 2-3 år pga. meget specifikke myndighedskrav, og cyklotronen forventes ibrugtaget i 2028. Når anlægsprojektet er færdigt, og en ny cyklotron er installeret, vil det medvirke til, at Rigshospitalet fortsat kan producere isotoper i tilstrækkeligt omfang samt gennemføre alle højt specialiserede diagnostiske undersøgelser indenfor kræft hos både børn og voksne samt neurologi (omfatter hjerne- og nervemedicin).
RISIKOVURDERING
Etablering af ny cyklotronfacilitet og installationen skal udføres på et hospital i drift. I anlægsøkonomien er det forudsat, at en del af udførslen tager hensyn til daglig drift med behandling og diagnostik i Finsenkælderen samt fremkommelighed til cyklotronrummet, og det udføres derfor som sporadisk natarbejde, men i mindst muligt omfang.
Der er udarbejdet en risikolog, og der er løbende arbejdet med mitigerende tiltag i dispositionsforslagsperioden.
For at sikre at cyklotronproduktionen kan opretholdes, er der behov for at igangsætte en proces med projektforslag og udbud af ombygning mv. hurtigst muligt. Samtidig vil enkelte forhold først kunne afklares endeligt i den videre dialog med relevante myndigheder, herunder SIS, da der bl.a. er skarpe retningslinjer for deponi af radioaktivt affald. Der kan desuden være risiko for tidsmæssige forsinkelser ved opførelse af cyklotronen, idet der er tale om en langstrakt og kompliceret bygge- og installationsproces med specifikke myndighedskrav. Der findes endvidere ikke referenceprojekter for dekommissionering i Danmark, så når alt tages i betragtning er det et svært og riskofyldt projekt. For at imødegå potentielle uforudsete forhold er der indregnet en pulje til uforudsete udgifter på 30 pct.
ØKONOMI
Den økonomiske ramme for anlægsprojektet beskrives i bilag 1, der som nævnt er fortrolig af hensyn til regionens forhandlingsposition i et kommende udbud.
KOMMUNIKATION
Rigshospitalet har ikke et ønske om at udsende en pressemeddelelse om sagen, og da fonden er lukket, planlægges der ikke nogen kommunikationsindsats.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 26. maj 2026, regionsrådet på mødet den 2. juni 2026, det forberedende forretningsudvalg på mødet den 9. juni 2026 og det forberedende regionsråd på mødet den 16. juni 2026.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard
JOURNALNUMMER
24039324
15. FORTROLIG - Fondsbevilling
POLITISK BEHANDLING (offentlig)
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
16. Udvidelse af tilskudsmuligheder på Bornholm
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbealer over for regionsrådet:
- at godkende udvidelsen af tilskudsmuligheder for 2026 på Bornholm, med henblik på at gøre overtagelse af kapaciteter med patienter mere attraktivt jf. beskrivelsen i sagsfremstillingen.
POLITISK BEHANDLING (offentlig)
Regionsrådets beslutning den 2. juni 2026:
Godkendt.
Efter behandling på regionsrådets møde den 2. juni 2026 er sagen offentliggjort, mens bilag fortsat er fortroligt.
Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Trine Egetved-Sørensen (C), Jan Heuring Klit (C), Trine Schaltz (F), Annette Rieva (V) og Thomas Skov Rasmussen (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Karin Friis Bach (B) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 6. maj 2026:
Godkendt, idet udvalget støtter op om den i sagen foreslåede økonomiske omprioritering.
Marianne Friis Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Regionsrådet godkendte på mødet den 16. december 2025 en konkretiseret udmøntningsplan for de 22 mio. kr., som med Forårsaftalen om implementering af sundhedsreformen er afsat til indsatser vedrørende lægedækning i Region Hovedstaden, herunder en særlig Bornholmerpakke målrettet understøttelse af lægedækningen på Bornholm i 2026. Med denne sag foreslås det, at Bornholmerpakken udvides med muligheden for at få tilskud til ’patientfokuseret støtte’ med henblik på at gøre overtagelse af kapaciteter med patienter mere attraktivt og derved understøtte rekruttering af læger til øen.
Sagen er fortrolig, indtil der foreligger en endelig beslutning.
SAGSFREMSTILLING
Status på udmøntningen af forårsaftalemidlerne
Administrationen modtager i 2026 ansøgninger til puljemidler fra læger i regionen, som løbende bliver vurderet ud fra puljernes pågældende kriterier. 2 af de i alt 7 puljer er ikke baseret på ansøgninger, men tildeles automatisk. Det drejer sig konkret om tilskud til uddannelseslæger samt tilskud til højt patienttal på Bornholm.
Administrationen har pr. 29. april 2026 modtaget 18 ansøgninger, hvoraf 11 har fået tilsagn om tilskud.
Foreløbigt er følgende andele af de afsatte puljer tildelt:
- 11 pct. til tilskud til lokaleudvidelser
- 14 pct. til etablering af uddannelsespladser
- 16 pct. til ansættelse af praksispersonale på Bornholm
- 2 pct. til ansættelse af praksispersonale (63+)
Herudover forventer administrationen at modtage to ansøgninger til Bornholmerpakkens pulje til udvidelse med 0‑kapaciteter, da to eksisterende praksis på Bornholm i april 2026 har fået tildelt hver sin 0‑kapacitet. Ansøgningerne kan samlet set medføre, at 25 pct. af puljens midler tildeles.
Derudover er der to nye kapaciteter på vej på Bornholm og to omfordelte kapaciteter på vej i Halsnæs og Frederikssund. Hvis der søges midler i forbindelse med disse kapaciteter, vil puljen være fuldt disponeret.
For tilskud til uddannelseslæger og tilskud til fastholdelse af højt patienttal (som ikke kræver ansøgning) vurderer administrationen, at der i 2026 vil blive givet tilskud til henholdsvis 40 uddannelseslæger og 11 praksis på Bornholm. Det indebærer, at henholdsvis 100 pct. og 89 pct. af de afsatte midler forventes anvendt. Udbetaling af midlerne afventer, at rammerne for tilskud til uddannelseslæger fastlægges, samt at tilskud til fastholdelse af højt patienttal først udbetales i fjerde kvartal 2026.
En oversigt over ansøgninger fordelt på kommuner samt den foreløbige udmøntning af forårsaftalemidlerne fordelt på tilskudsmuligheder fremgår af bilag 1.
Administrationens anbefaling om udvidet mulighed for økonomiske tilskud til ’patientfokuseret støtte’ på Bornholm i 2026
Den særlige Bornholmerpulje sigter mod at understøtte lægedækningen på Bornholm i lyset af at rekruttering af almen praktiserende læger til Bornholm er forbundet med betydelige udfordringer i 2026.
Administrationen foreslår, at de eksisterende muligheder for puljemidler på Bornholm udvides med et tiltag, der gør det mere attraktivt for læger, der ønsker at overtage eksisterende praksis (kapaciteter) med patienter på Bornholm.
Administrationen anbefaler derfor, at der i 2026 undtagelsesvist afsættes midler til tilskud til ’patientfokuseret støtte’ i forbindelse med overtagelse/gennemgang af eksisterende patienter til læger som overtager kapaciteter med tilknyttede patienter. Dette er med henblik på at styrke rekrutteringsgrundlaget og sikre gode forudsætninger for en stabil og langsigtet etablering af kapaciteterne.
Det foreslås, at der gives mulighed for patientfokuseret støtte i opstartsfasen, så den overtagende læge gives mulighed for at gennemgå eksisterende patienter og efter behov foretage medicingennemgang, journalgennemgang, konsultationer med patienter med behov for særlig kommunikation, gennemførelse af årskontroller for udvalgte patientgrupper m.m. Dette vil sikre, at lægen får det fulde overblik over – og understøtter kvaliteten af – patienternes behandling.
Det foreslås derfor, at der ydes støtte til, at overtagende læger på Bornholm kan iværksætte relevante patientrettede indsatser, med et tilskud på op til i alt 250 kr. pr. patient. Et tilsvarende tilbud findes i Region Sjælland.
Det foreslås at afsætte midler til, at i alt 7 kapaciteter vil kunne tildeles tilskud til ’patientfokuseret støtte’, hvilket vil svare til et beløb på i alt ca. 2.618.000 kr., med det gennemsnitlige antal patienter der aktuelt er tilknyttet per kapacitet på Bornholm.
Yderligere vil en overtagelse af kapaciteter med patienter på Bornholm give adgang til de tilskudsmuligheder som følger af udmøntningsplanen for forårsaftalemidlerne i 2026.
KONSEKVENSER
Godkendes indstillingen vil der afsættes midler fra forårsaftale midlerne til tilskud til ’patientfokuseret støtte’ i forbindelse med overtagelse af kapaciteter med patienter på Bornholm.
ØKONOMI
Udgifterne til udvidelsen af tilskudsmulighederne under ’Bornholmerpakken’ finansieres af de 22 mio. kr., som med Forårsaftalen om implementering af sundhedsreformen er afsat til indsatser vedrørende lægedækning i Region Hovedstaden.
Administrationen foreslår at der overbudgetteres med 2.288.000 kr. i forventning om at alle forårsaftalemidler ikke udmøntes, som planlagt i henhold til udmøntningsplanen. Alternativt, kan midlerne omprioriteres, således at puljen til udvikling og aflastning i klinikken for 63+ læger nedjusteres med 2.288.000 kr. til at dække den nye tilskudsmulighed til ’patientfokuseret støtte’.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges Udvalget for Det Nære og Sammenhængende sundhedsvæsen den 6. maj 2026, forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
JOURNALNUMMER
26029156
17. Underskriftsark
18. Spørgetid
I spørgetiden stillede Anne Rosentoft spørgsmål om neuropsykologisk undersøgelse i forbindelse med mistanke om hjerneskade.
Spørgsmålene blev behandlet under spørgetiden.
Spørgeren modtager skriftligt svar.
Journalnummer
23057822