Møde i regionsrådet den 21. juni 2022

Se beslutninger fra regionsrådsmødet den 21. juni 2022

Udvalg Ikon
Regionsrådet
Tidspunkt Ikon
Dato: 21-06-2022
Tid: 17:00 - 22:00
Sted

​Regionsrådssalen

Referat

​​​​

REGIONSRÅDSMØDE

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Medlemsforslag fra Socialdemokratiet og Radikale Venstre om servicemål for Akuttelefonen 1813
  3. Medlemsforslag fra Socialdemokratiet om styrket indsats vedrørende ansættelse af flere personer med handicap i koncerncentrene
  4. Medlemsforslag fra Enhedslisten om forbud mod reklamer for pengespil i kollektiv trafik
  5. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om Region Hovedstadens samarbejde med Movia
  6. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti vedrørende aftalen om fordelingen af gymnasieelever
  7. Det handler om arbejdsliv – en plan for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet
  8. Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan
  9. Udvidelse af den regionale rekrutteringsfunktion
  10. Status på planlægning af kommende fælles sundhedshus på Frederikssund Hospital
  11. Aftale om fordeling af fordrevne personer fra Ukraine med opholdstilladelse til almen praksis i Region Hovedstaden.
  12. Godkendelse af praksisplan for fysioterapi 2022
  13. Udmøntning af midler til den regionale udviklingsstrategi 2020-2023
  14. Fælles deklaration om at styrke den danske cykelindsats
  15. Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2022
  16. Amgros årsregnskab 2021
  17. 2. økonomirapport 2022
  18. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19
  19. Rammer for studieture for politiske udvalg i valgperioden 2022-2025
  20. Forslag til mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2023
  21. Udpegning af medlemmer til regionshandicaprådet
  22. Udpegning af nyt medlem til udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet og nyt midlertidigt medlem af følgegruppen for Nyt Hospital og Ny psykiatri Bispebjerg
  23. Udpegning af ny kandidat som særligt sagkyndigt retsmedlem
  24. Udpegning til LAG Frederikssund-Lejre
  25. Halvårlig status for de store hospitalsbyggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen for kvalitetsfondsbyggerierne
  26. 1. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Herlev
  27. 1. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Bispebjerg
  28. 1. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Hvidovre
  29. 1. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Nordsjælland
  30. Leasingramme til indkøb af udstyr til Nordsjællands Hospital
  31. Lukket punkt.
  32. Lukket punkt.
  33. Lukket punkt.
  34. Underskriftsark

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Sofie de Bretteville Olsen: Deltog (Fraværende ved sag 17-23 og 25-30)
  • Leila Lindén: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Brian Høier: Deltog
  • Nicolai Kampmann: Afbud (Stedfortræder Erdal Colak)
  • Vibeke Westh: Deltog
  • Ergin Özer: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Thomas Rohden: Deltog
  • Stinus Lindgreen: Afbud (Stedfortræder Kristine Kryger)
  • Bettina Bové: Deltog (Fraværende ved sag 14)
  • Lartey Lawson: Deltog
  • Hans Toft: Deltog
  • Benedikte Kiær: Deltog (Fraværende ved sag 12-14)
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog (Fraværende ved sag 25-30)
  • Jacob Rosenberg: Deltog (Fraværende ved sag 25-33)
  • Helle Bonnesen: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog (Fraværende ved sag 19-23 og 25-30)
  • Magnus Von Dreiager: Deltog
  • Turan Akbulut: Deltog
  • Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
  • Dorte Vilhelmsen: Deltog
  • Jesper Hammer: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Anja Rosengreen: Afbud (Stedfortræder Trine Schaltz)
  • Sadek Al-Amood: Afbud (Stedfortræder Arly Eskildsen, fraværende ved sag 16)
  • Stine Roldgaard: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog (Fraværende ved sag 8-33)
  • Martin Geertsen: Deltog
  • Bergur Løkke Rasmussen: Deltog
  • Carsten Scheibye: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Christine Dal: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Emilie Haug Rasch: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog (Fraværende ved sag 31)
  • Grethe Olivia Nielsson: Deltog (Fraværende ved sag 17-23 og 25-30)
  • Erdogan Mert: Deltog
  • Helene Forsberg-Madsen: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Dagsordenen blev godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).

2. Medlemsforslag fra Socialdemokratiet og Radikale Venstre om servicemål for Akuttelefonen 1813

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at Akuttelefonen 1813 får justeret servicemålet således, at nuværende mål om at 90% af alle opkald bliver besvaret inden for 3 minutter ændres til, at 90% af alle opkald bliver besvaret inden for 5 minutter. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).

Formanden satte medlemsforslaget til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), F (4) og Ø (6), i alt 24.
Imod stemte: C (10), D (1), O (1) og V (5), i alt 17.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Medlemsforslaget var herefter godkendt.

Det Konservative Folkeparti, Venstre, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:
"Vi mener ikke, at regionen skal ændre sine servicemål overfor borgerne, blot fordi regionen ikke kan levere på sine egne mål. Vi bemærker desuden, at motivationen for at ændre målsætningen er forkert."

Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Formanden satte medlemsforslaget under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (1) og Ø (2), i alt 8.
Imod stemte: V (2), D (1) og C (1), i alt 4
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Medlemsforslaget var herefter godkendt.

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Nye Borgerlige ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:
”Vi mener ikke, at regionen skal ændre sine servicemål overfor borgerne, blot fordi regionen ikke kan levere på sine egne mål. Vi bemærker desuden, at motivationen for at ændre målsætningen er forkert.”

Venstre ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:
”Venstre finder det dybt mærkværdigt, at to partier i regionsrådet fremsætter et beslutningsforslag om at ændre på målsætningerne for 1813 uden på forhånd at konsultere alle de partier, som var en del af den oprindelige aftale om selve oprettelsen af 1813. Venstre stemmer imod beslutningsforslaget.”

Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I medfør af forretningsudvalgets forretningsorden § 5 kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.

Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (A) har på vegne af Socialdemokratiet og Radikale Venstre den 7. juni anmodet om at få behandlet forslaget.

MOTIVATION

Baggrunden for forslaget er, at de øvrige 4 regioners akuttelefoner/vagtlægetelefoner har servicemål der i højere grad svarer til at 90% af alle opkald besvaret inden for 5 minutter, og forslaget vil derfor bidrage til at harmonisere servicemålene. Et mål på 5 minutters svartid er forsat en flot ambition for den type opkald, som 1813 er beregnet til.

KONSEKVENSER

Fremmes forslaget vil sagen blive forelagt regionrådet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Forslaget forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

JOURNALNUMMER

22035126

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Opgørelse af svartider til lægevagter og akuttelefoner

3. Medlemsforslag fra Socialdemokratiet om styrket indsats vedrørende ansættelse af flere personer med handicap i koncerncentrene

FORSLAG

  1. at regionen arbejder for at styrke indsatsen vedrørende ansættelse af flere personer med handicap i koncerncentrene,
  2. at administrationen delegeres kompetence til det videre arbejde hermed, og
  3. at forretningsudvalget fremover modtager en årlig status på indsatsen.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:

"Vi ønsker at forslaget oversendes til forberedende behandling i forretningsudvalget."

Et enigt regionsråd godkendte ændringsforslaget.

Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har på vegne af Socialdemokratiet den 3. juni 2022 anmodet om at få behandlet et forslag om styrket indsats vedrørende ansættelse af flere personer med handicap i koncerncentrene.

MOTIVATION

Socialdemokratiet ønsker at styrke arbejdet med diversitet og mangfoldighed i arbejdsstyrken ved at ansætte flere personer med handicap i koncerncentrene i Region Hovedstaden. Det er håbet, at det på sigt kan skabe inspiration på hospitaler og andre steder. Vi ønsker derfor, at regionen retter henvendelse til Danske Handicaporganisationer med henblik på en dialog om og inspiration til, hvordan vi som arbejdsplads i koncerncentrene kan gøre mere for at inkludere flere personer med handicap. Det kunne for eksempel være via en partnerskabsmodel med Danske Handicaporganisationer eller anden løsning efter input fra Danske Handicaporganisationer og regionshandicaprådet i Region Hovedstaden.

Der er allerede nationalt og i Region Hovedstaden eksisterende indsatser i gang vedrørende ansættelse af flere personer med handicap:

  • Lovgivning, der giver personer med handicap fortrinsadgang til jobsamtale til offentlige stillinger, hvis personen opfylder de uddannelsesmæssige betingelser, der knytter sig til den ledige stilling. Hvis ansættelsesstedet ikke ønsker at tilbyde personen stillingen, skal dette forhandles med jobcenteret, inden stillingen kan besættes til anden side.
  • Regionens rekrutteringssystem har en funktion, der gør ansættelsesudvalget særligt opmærksom på ansøgere, der har påberåbt sig fortrinsadgang på baggrund af handicap.
  • Regionshandicaprådet i Region Hovedstaden, som har været nedsat siden 2015, har til opgave at sikre, at regionens borgere, der lever med et handicap, oplever lige muligheder i alt, der vedrører regionens virke og kan udtale sig om større og handicaprelevante sager, hvor regionen har beslutningskompetencen. Rådets syv medlemmer udvælges af regionsrådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og Psykiatriforeningernes Fællesråd.

Socialdemokratiet ønsker, at vi går videre end ovenstående. Vi ønsker en konkret politik med målsætning om at arbejde på at styrke indsatsen vedrørende vellykket rekruttering, integration og fastholdelse af personer med handicap i koncerncentrene.

Socialdemokratiet foreslår videre, at det konkrete arbejde med, hvordan politikken indfries, i videst mulig omfang overdrages til administrationen, der med Center for HR og Uddannelse i spidsen har de bedste kompetencer og forudsætninger for at sikre, at visionen oversættes til handling. 

Det foreslås endelig, at administrationen på årlig basis, begyndende primo 2023, afrapporterer status på indsatsen til forretningsudvalget som regionens personaleudvalg.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil administrationen arbejde videre med en model for at styrke indsatsen på ansættelse af flere personer med handicap i koncerncentrene. 

Forretningsudvalget vil fremover, begyndende primo 2023, modtage årlig afrapportering vedrørende indsatsen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 21. juni 2022.

JOURNALNUMMER

22034970

4. Medlemsforslag fra Enhedslisten om forbud mod reklamer for pengespil i kollektiv trafik

FORSLAG

  • at regionsrådet retter henvendelse til Movia, Lokaltog og DSB med henblik på at droppe reklamer for pengespil i busser og tog samt deres stationer og stoppesteder.

Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til forberedende behandling i hhv. udvalget for trafik og regional udvikling og forretningsudvalget forud for endelig vedtagelse i regionsrådet. Det følger af, at forretningsudvalget efter regionsloven og styrelsesvedtægten er regionens økonomiudvalg.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:

Formanden satte medlemsforslaget til afstemning:
For stemte: A (9), F (4) og Ø (6), i alt 19.
Imod stemte: C (10), B (5), D (1), O (1) og V (5), i alt 22.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Medlemsforslaget var herefter bortfaldet.

Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Marianne Frederik har på vegne af Enhedslisten den 30. maj 2022 anmodet om at få behandlet et forslag, hvor det ønskes, at regionsrådet retter henvendelse til Movia, Lokaltog og DSB med henblik på at droppe reklamer for pengespil i busser og tog samt deres stationer og stoppesteder.

MOTIVATION

Der har været voldsom vækst i pengespil i Danmark de seneste 15 år – og samtidig har der været en stor stigning i antallet af personer, der enten har et problematisk forhold til spil eller er direkte spilafhængige.

Der er 10.000 ludomaner og 125.000 risikospillere i Danmark – og hver 4., der kommer i behandling for ludomani, er under 25 år. Relationer og familieliv tager skade af ludomani, medfører store økonomiske konsekvenser og i værste fald livsfarlig gæld. Og triste tal viser, at mange ludomaner overvejer selvmord. Ludomani er i dag officielt anerkendt som afhængighedslidelse på lige fod med alkohol- og stofmisbrug.

Flere danske politikere arbejder på tværs af partier i EU for et europæisk forbud mod reklamer for pengespil.

På trods af ovenstående, kan man se reklamer for pengespil, bl.a. i vores busser, som mange børn og unge bruger; det er problematisk. 

En række kommuner har allerede besluttet et forbud, bl.a. Randers, Frederiksberg og København. Metroselskabet har også besluttet et forbud.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil det blive oversendt til hhv. udvalget for trafik og regional udvikling og forretningsudvalget til realitetsbehandling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 21. juni 2022.

JOURNALNUMMER

22034825

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Administrationens bemærkninger til medlemsforslag vedr. forbud mod reklamer for pengespil i kollektiv trafik

5. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om Region Hovedstadens samarbejde med Movia

FORSLAG

  1. at regionsrådet drøfter Region Hovedstadens samarbejde med Movia, herunder:
  2. at der sættes fokus på, hvorvidt regionsrådet mener, at Movia er tilstrækkelig forbrugervenlig, og om Region Hovedstaden, som medejer af Movia, lever op til sin målsætning, om at tilbyde borgere alternativer til bilen?
  3. at det drøftes, hvorvidt der er tiltro til, at Movia har ret i, at kvaliteten betyder mere for passagerudviklingen, end billetpriserne?
  4. at det drøftes, hvorvidt Region Hovedstaden har medvirket til at påvirke passagerantallet i en negativ retning, ved at godkende omlægninger af ruter og nedlæggelse af stoppesteder?

Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til forberedende behandling i hhv. udvalget for trafik og regional udvikling og forretningsudvalget forud for endelig vedtagelse i regionsrådet. Det følger af, at forretningsudvalget efter regionsloven og styrelsesvedtægten er regionens økonomiudvalg.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:

Regionsrådet var enige om, at sagen var drøftet.

Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Regionsrådsmedlem Finn Rudiazky har på vegne af Dansk Folkeparti den 10. juni 2022 anmodet om at få behandlet et forslag om Region Hovedstadens samarbejde med Movia.

MOTIVATION

Movia's politik skaber øget sundhedsrisiko og mere forurening.

Er Movia forbrugervenlig? Og hvorfor falder antallet af passagerer med busserne? 

Venligheden kan der sandelig sættes spørgsmålstegn ved. Med hensyn til mange års faldende passagertal, får man en "sludder for en sladder", hvis man som politiker, tillader sig at spørge, hvad Movia mener er årsagen. 

Ja, Movia svarer faktisk slet ikke på spørgsmålet, men bruger en teknik med flugt fra virkeligheden - og de fortæller kun, at Corona har medvirket til stor nedgang i passagerantallet. Movia "glemmer", at i flere år før Corona, faldt antallet af rejsende også drastisk. 

Movia ejes af Region Hovedstaden og Region Sjælland samt de 45 sjællandske kommuner, hvoraf Københavns Kommune er klart den største. Busser og regionaltog transporterer årligt 200 millioner passagerer fordelt på 450 buslinjer, 9 lokalbanestrækninger og 6 flextrafik-ordninger. 

Movia har vedtaget en målsætning som er, at "tilbyde borgere alternativer til bilen". Men, hvorfor er det så gået stik modsat? 

Movia kan slet ikke svare på, hvorfor de, i mange år, ikke har levet op til denne målsætning samt politikere og borgernes forventninger. 

Movia mener nemlig ikke, at stadig stigende billetpriser, har haft indflydelse på passagerudviklingen. Movia påstår, at det afgørende er kvalitet og slet ikke prisen. 

Efter Dansk Folkepartis mening er det en helt skæv påstand, som er fremført uden nogen dokumentation eller faktisk brugerundersøgelse. 

Desuden har Movia og ejerkredsen faktisk selv medvirket til det drastiske passagerfald. Det er sket ved indskrænkning af ruter, sløjfning af relevante stoppesteder, længere tid mellem busser og manglende hensyn til transport til uddannelsesinstitutioner. 

Movia har ved flere lejligheder, givet al skylden på sin arbejdsgiver - nemlig region og kommuner. Det er en dårlig og ikke holdbar undskyldning. 

Sagen er, at Movia sjældent træder i karakter og slår i bordet, når borgernes transport besværliggøres. 

Hensynet til ansættelsesforholdet og ens arbejdsgiver vægter tilsyneladende højere, end hensynet til mange transportplagede borgere. 

Movia arbejder ud fra et budget, og ikke nødvendigvis borgernes behov. Movia og selverklærede "grønne politikere" er med sin fejlslagne politik, med til at "kaste" passagerer over i privatbiler, og deraf følgende mere forurening, mere sygdom og flere forureningsdødsfald. 

Siden Movia ofte undskylder sig med, at det er deres arbejdsgivere i kommunerne og regionen, der bærer skylden for alle selskabets problemer, er det kun rimeligt, at regionsrådet får lejlighed til at klarlægge sit syn på tilstanden af den offentlige transport. 

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil det blive oversendt til hhv. udvalget for trafik og regional udvikling og forretningsudvalget til realitetsbehandling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 21. juni 2022.

JOURNALNUMMER

22034829

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Administrationens bemærkninger til medlemsforslag vedr. Region Hovedstadens samarbejde med Movia

6. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti vedrørende aftalen om fordelingen af gymnasieelever

FORSLAG

  • at brevet, som er vedlagt sagen, indsendes på vegne af regionsrådet til Børne- og Undervisningsministeren og de relevante ordførere i Folketinget.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Formanden satte medlemsforslaget til afstemning:
For stemte: C (10), D (1), O (1) og V (5), i alt 17.
Imod stemte: A (9), Ø (6), F (4) og B (5), i alt 24.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Medlemsforslaget var herefter bortfaldet.

Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Regionsrådsmedlem Magnus von Dreiager har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 14. juni 2022 anmodet om at få behandlet et forslag, vedrørende aftalen om fordelingen af gymnasieelever, herunder fremsendelsen af brev (vedlagt som bilag) på vegne af regionsrådet til Børne- og Undervisningsministeren og de relevante ordførere i Folketinget.

MOTIVATION

Det Konservative Folkeparti ønsker, at regionsrådet indsender brev på vegne af regionsrådet til Børne- og Undervisningsministeren og de relevante ordførere i Folketinget.

Med brevet skal regionsrådet tage afstand fra den indgåede aftale om fordeling af gymnasielever, og de kriterier Region Hovedstaden i fremtiden skal forvalte sin myndighedsrolle ud fra, ved fordeling af gymnasieelever.

Brevet skal endvidere opfordre til, at ministeren og de relevante ordførere bruger den kommende sommerferie på at genoverveje deres beslutning om elevfordeling på gymnasieområdet.

Selve brevet er vedlagt som bilag, og har i øvrigt følgende hovedoverskrifter:

  • Den 9. juni 2022 har et smalt flertal i Folketinget vedtaget aftalen om elevfordeling på gymnasieområdet. En aftale som betyder, at der bliver oprettet flere fordelingszoner i Region Hovedstaden, hvor forældrenes indkomst i fremtiden bliver et afgørende parameter, for hvorvidt den unge kan blive optaget på sit ønskede gymnasium eller ej.
  • Det betyder, at færre unge i Region Hovedstaden i fremtiden kommer til at få opfyldt deres 1. prioritet. I en tid hvor antallet af unge der mistrives, er stigende, så ser vi med skepsis på de følgekonsekvenser, som den nye aftale om elevfordeling vil få. 
  • Det hilses velkomment, at regionsrådet får et større ansvar i fremtiden med den nye aftale, men vi har vanskeligt ved at se os som administratorer af en fordelingsnøgle, som vi ikke kan stå inde for rent moralsk og etisk, når eleverne skal tvangsfordeles i en algoritme ud fra deres forældres indkomst. Derudover giver zoneinddelingen også store udfordringer på den københavnske vestegn, som regionsrådsformanden tidligere har rettet henvendelse om til ministeren d. 7. januar, men uden ministeren var imødekommende overfor en dialog.
  • Vi kan fra Region Hovedstadens side ikke støtte op om den indgåede aftale om elevfordeling på gymnasier, hvor færre unge i fremtiden vil få opfyldt deres førsteprioritet. Tillægsaftalen løser heller ikke problemerne, men kommer blot til at ramme andre grupper endnu højere. 
  • Samtidig er vi kritiske over, at man ikke valgte at sende lovforslaget i fornyet høring på baggrund af, at man valgte at ændre markant i den oprindeligt indgåede aftale. Ændringerne har konsekvenser for mange, og denne forhastede lovgivningsproces har gjort, at Region Hovedstaden ikke har kunnet give inputs til den nye model på trods af, at regionerne spiller en signifikant rolle i den fremtidige model.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil administrationen foranledige, at brevet afsendes på vegne af regionsrådet til Børne- og Undervisningsministeren og de relevante ordførere i Folketinget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 21. juni 2022.

JOURNALNUMMER

22035146

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Brev-model-om-elevfordeling-på-gymnasier

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Administrationens bemærkninger til medlemsforslag vedr. aftale om elevfordelingsmodel

7. Det handler om arbejdsliv – en plan for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende planen: Det handler om arbejdsliv – en plan for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Anbefalet.

Forretningsudvalget godkendte planen med en bemærkning om, at udvalget for fastholdelse og rekruttering skal udarbejde konkrete handleplaner - også for anvendelse af udenlandsk arbejdskraft og teknologi, der kan afbøde arbejdskraftsmanglen - med konkrete målsætninger, som de skal følge jævnligt.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 23. maj 2022:

Udvalget godkendte planen: Det handler om arbejdsliv – en plan for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet, idet udvalget dog ønskede en ændring af afsnittet om målsætning 1, hvor vigtigheden af anerkendelse og fastholdelse af nuværende medarbejdere tydeliggøres. Dertil kommer enkelte mindre ændringer i tekst og layout. Udvalget ønsker, at der foreligger en opdateret version af ”Det handler om arbejdsliv” til forretningsudvalgets behandling af planen.

Samtidig bemærker udvalget, at de ønsker at følge implementeringen af planen dels ved drøftelser i udvalget om de fem målsætninger, som skal have fokus på både kommende initiativer og løbende resultater herunder de initiativer udvalget igangsætter dels ved opfølgning på de fire indikatorer.

De Konservative (C) bemærker:

De Konservative havde ønsket at opfølgningen bliver mere konkret.
”Vi havde foretrukket: Samtidig bemærker udvalget, at vi ønsker at følge implementeringen af planen ved at registrere de konkrete initiativer som udvalget udmønter, samt målsætninger og resultater som følger heraf”.

BAGGRUND

Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget blev ved mødet den 28. april 2022 præsenteret for andet udkast til en plan for fastholdelse og rekruttering. Planen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget med henblik på udvalgets endelige godkendelse forud for regionsrådets behandling af sagen den 21. juni 2022.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen har med udgangspunkt i udvalgsmedlemmernes drøftelser på møderne den 1. marts, 29. marts og 28. april 2022 udarbejdet et beslutningsoplæg for godkendelse af planen for fastholdelse og rekruttering. (bilag 1).

Planen indeholder fem målsætninger, der danner rammen for at arbejde målrettet og systematisk med både fastholdelse og rekruttering nu og fremadrettet.

De fem målsætninger er:

  1. ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS

Regionen er en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde medarbejdere i alle livsfaser.

  1.  OPGAVELØSNING TÆT PÅ PATIENTEN

Regionen matcher opgaver med rette kompetencer, så flere faggrupper løser opgaver tæt på patienten.

  1. SAMMEN OM VAGTARBEJDE

Regionen har døgnåbent, og de rette kompetencer skal være til stede, når der er brug for dem.

  1. GOD JOBSTART

Regionen giver alle nye medarbejdere en god jobstart i et godt arbejdsmiljø.

  1. NÆRVÆRENDE LEDELSE

God ledelse er nøglen til høj faglighed, engagement og trivsel.

Efter vedtagelse af plan for fastholdelse og rekruttering vil hospitalerne og virksomhederne i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere arbejder målrettet med at implementere initiativer til at understøtte planens fem målsætninger.

Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget vil efter planens vedtagelse to gange årligt blive præsenteret for en opfølgning på de fire indikatorer, som er udpeget i planen:

  1. Trivsel
  2. Andelen af nyansatte (inden for de fem faggrupper) der forlader regionen inden for de første 12 måneder af deres ansættelse
  3. Sygefravær (eller andel med nul sygedage indenfor seneste 12 måneder)
  4. Antal ansøgere til sundhedsprofessionelle stillinger (indenfor de fem faggrupper)

Udover at følge op på planen halvårligt via ovenstående nøgletal planlægges temadrøftelser i udvalget startende fra efteråret 2022. Her dykkes ned i hver af de fem målsætninger med henblik på at følge hospitalernes arbejde med konkrete initiativer indenfor rammerne af planen og den politiske understøttelse af planen indenfor den enkelte målsætning.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler fastholdelses- og rekrutteringsudvalget en godkendelse af planen til forretningsudvalget og regionsrådet.

KOMMUNIKATION

Planen formidles til regionens arbejdspladser via ledelsesstrengen og det regionale MED-system.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 23. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen / Anne-Mette Bang Termansen

JOURNALNUMMER

22003830

Bilag

Bilag 1: ​Plan for fastholdelse og rekruttering​

8. Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende "vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan", der er vedlagt som bilag 1,
  2. at orientering om national aftale om udmøntning af midler til fødselspakken 'En god start på livet', vedlagt som bilag 2, tages til efterretning, og
  3. at orientering om behov og niveau af finansiering af de nye kvinde-barn funktioner på Bispebjerg Hospital, der vedlagt som bilag 3, tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Venstre og Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 1:
”Vi vil også sikre mulighed for, på baggrund af visitation, at samarbejde med private fødeklinikker som en del af regionens tilbud”.

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (10), D (1) og V (5), i alt 16.
Imod stemte: A (9), B (5), F (4) og Ø (6), i alt 24.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Formanden satte sagens oprindelige indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4) og Ø (6), i alt 35.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: V (5).
I alt 40.
Indstillingspunkt 1 var herefter godkendt.

Indstillingspunkterne 2 og 3 blev taget til efterretning.

Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Venstre og Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 1:
”Vi vil også sikre mulighed for, på baggrund af visitation, at samarbejde med private fødeklinikker som en del af regionens tilbud”

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3), D (1), O (1) og V (2), i alt 7.
Imod stemte: A (2), B (2), F (1) og Ø (2), i alt 7.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Formanden satte sagens oprindelige indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 12
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: V (2), i alt 2.
I alt 14.
Indstillingspunktet var herefter anbefalet.

Indstillingspunkterne 2 og 3 blev anbefalet.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Sundhedsudvalgets beslutning den 23. maj 2022:

  1. Godkendt med de i bilag 4 konkrete bemærkninger.

    Venstre og Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag på mødet:
    Følgende tekst tilføjes i visionen:

    ”Vi vil også sikre mulighed for, på baggrund af visitation, at samarbejde med private fødeklinikker som en del af regionens tilbud”.

    Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:

    For stemte: V (1), C (3), i alt 4.
    Imod stemte: A (2), B (1), Ø (2) og F (1), i alt 6.
    Undlod at stemme: 0.
    I alt 10.

    Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.
     
  2. Taget til efterretning.
     
  3. Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 3:
    Følgende indstilling udgår:
    ”at orientering om finansiering af de nye kvinde-barn funktioner på Bispebjerg Hospital, der vedlagt som bilag 3, tages til efterretning”.

    Og erstattes med følgende indstilling:
    "at orientering om behov og niveau af finansiering af de nye kvinde-barn funktioner på Bispebjerg Hospital, der vedlagt som bilag 3, tages til efterretning”.

    Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:

    For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), V (1) og Ø (2), i alt 10.
    Imod stemte: 0.
    Undlod at stemme: 0.
    i alt 10.

Ændringsforslaget til indstillingspunkt 3 var hermed godkendt.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Det fremgår af regionens konstitueringsaftale for 2022-2025 og budgetaftalen for 2022, at der skal laves en 3-års plan for fødeområdet. Administrationen har på baggrund af bl.a. sundhedsudvalgets ønsker og bemærkninger i forbindelse med temadrøftelser om fødeområdet den 1. og 29. marts 2022 samt drøftelser af første udkast til planen den 28. april 2022 udarbejdet vedlagte udkast til "Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan", jævnfør bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

På sundhedsudvalgsmødet den 28. april drøftede sundhedsudvalget første udkast til vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan. Her bemærkede udvalget, at det skal tydeliggøres, at borger- og medarbejderperspektiverne ikke er ligestillede. Borgerne skal være i fokus, hvilket medarbejderperspektivet skal understøtte. Udvalget bad i den forbindelse om, at administrationen revurderer, hvorvidt de oplistede fokusområder er borgerrettede eller medarbejderrettede. Udvalget ønskede desuden mindre fokus på den aktuelle situation, da visionen skal gælde flere år frem i tiden. Yderligere var der var et ønske om fokus på digitale tilbud generelt, justeringer af teksten vedrørende partnerens rolle samt tilføjelse af civilsamfundets rolle. Udvalget drøftede desuden varighed af barselsophold på hospitalet. Endelig var der en drøftelse af den 3-årige investeringsplan, hvor udvalget bestilte et uddybende notat om finansieringen af de kommende kvinde-barn funktioner på Bispebjerg Hospital.

Sundhedsvalgets bemærkninger fra mødet den 28. april er indarbejdet i vedlagte reviderede udkast (bilag 1), og det uddybende notat om finansiering af de nye kvinde-barn funktioner på Bispebjerg Hospital er vedlagt (bilag 3).

Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan

Visionen er:

  • Alle familier i Region Hovedstaden skal både før, under og efter fødslen opleve et trygt og sammenhængende forløb af høj kvalitet. For at det kan lykkes skal fødeområdet være en attraktiv arbejdsplads båret af fagligt engagement, udvikling og arbejdsglæde.

De gravide, fødende og familien er naturligvis omdrejningspunktet for regionens indsatser på fødeområdet, men uden medarbejderne/kompetencerne kan visionen ikke realiseres, og derfor har visionen to dele. De to dele i visionen hænger tæt sammen og er hinandens forudsætninger. 

For at realisere visionen er der i vedlagte udkast (bilag 1) oplistet fokusområder, som vi i de kommende år vil arbejde målrettet med. Fokusområderne skal senere konkretiseres bl.a. i den kommende fødeplan.

Hvad vil vi fokusere på for de gravide og fødende? Der er følgende fokusområder: 

  • Høj faglig kvalitet
  • Styrket fødselsforberedelse og bedre digitale tilbud
  • Partnere eller pårørende som aktiv medspiller under hele forløbet
  • Tryghed og støtte efter fødslen
  • Styrket indsats for dem med størst behov, herunder styrket indsats for forældre, der mister et barn
  • Bedre fysiske rammer og mindre enheder eller teams

Hvad skal vi fokusere på for medarbejderne? Der er følgende fokusområder:

  • Karriereveje for livet
  • Uddannelse og kompetenceudvikling
  • Styrket læringsmiljø for studerende
  • Arbejdsmiljø som støtter kerneopgaven

Af udkastet fremgår også et afsnit om investeringer i føde- og børneområdet de kommende tre år. En væsentlig økonomisk styrkelse af området er nødvendigt for at sikre den nødvendige finansiering af det kommende kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, som skal være klar til de første patienter i 2025. 

National aftale om udmøntning af midler til fødselspakken

Siden sundhedsudvalgets drøftelse er der den 9. maj indgået en national aftale om udmøntning af midler til fødselspakken 'En god start på livet' mellem regeringen, Socialitisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Aftalen er vedlagt til orientering (bilag 2). Aftalepartierne er enige om, at midlerne udmøntes til følgende initiativer:

  • Mere sundhedspersonale og bedre arbejdsvilkår på fødeafdelingerne. Der er afsat midler til mere end 100 flere ansatte (årsværk) på fødeafdelingerne, herunder jordemødre. Aftalepartierne er samtidig enige om at afsætte midler til en rekrutterings- og fastholdelsespakke til fødeafdelingerne, som skal bruges til lokale initiativer, der kan understøtte tilstrækkeligt sundhedspersonale.  
  • Udvidet ammerådgivning med videokonsultation. Der er afsat midler til, at den kommunale sundhedspleje tilbyder telefonisk ammerådgivning med videokonsultation fra kl. 16:00-20:00 i hverdagene og fra kl. 10:00-20:00 i weekender og helligdage. 
  • Ret til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg. Endelig er der afsat midler til en ret til to døgns barselsophold efter fødslen for førstegangsfødende. For ambulant fødende og hjemmefødende tilbydes ret til hjemmebesøg af kvalificeret sundhedspersonale, typisk en jordemoder, dagen efter udskrivning. Dette gælder ligeledes for førstegangsfødende. Retten til barselsophold eller hjemmebesøg skal træde i kraft så vidt muligt i løbet af 2022 og senest primo 2023. Ordningen vil blive evalueret i 2024. Med udgangspunkt i evalueringen, og i takt med at kapaciteten muliggør det, vil aftalepartierne drøfte en udvidelse af retten til to døgns barselsophold for alle fødende.

De fleste af tiltagene er allerede adresseret i udkastet til vision for fødeområdet. Der er lavet enkelte tilføjelser som følge af den nationale aftale, herunder tilbud om hjemmebesøg efter ambulant fødsel for førstegangsfødende.

KONSEKVENSER

Såfremt sundhedsudvalget godkender vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan, forelægges udkastet forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse.

ØKONOMI

Af vedlagte udkast (bilag 1) fremgår en plan for kommende investeringer i føde- og børneområdet. Heraf fremgår, at regionen tilfører mere end 200 mio.kr. til føde- og børneområdet i perioden 2022-2025. Denne styrkelse er nødvendig for at optrappe midler til føde- og børneområdet til regionens kommende kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Investeringsplanen er uddybet i bilag 3.

En del af finansieringen kan komme fra midler på Finansloven. Som en del af styrkelsen af det samlede fødeområde er der i Finansloven for 2022 afsat 100 mio. kr. stigende til 150 mio. kr. (varigt) i 2025 på landsplan svarende til ca. 47 mio. kr. for Region Hovedstaden. Der er som nævnt netop indgået aftale mellem regeringen og dens støttepartier om udmøntningen af finanslovsmidlerne. Det skal bemærkes, at midlerne i aftalen ikke dækker regionens anlægsudgifter til etablering af barselsophold til førstegangsfødende. Der foreligger endnu ikke en endelig fordeling af øremærkede midler i aftalen og andelen af midler, der kan indgå i finansieringen af kvinde-barn centeret.

De øvrige midler skal findes i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger - enten som nye midler eller som omprioriteringer. Det betyder også, at nærværende vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan udstikker nogle rammer for dette års og de kommende års budgetforhandlinger.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Maj-Britt Laursen Steenstrup

JOURNALNUMMER

21067515.

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1. Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan_pr. 03.06.22

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2. Aftale om udmøntning af midler til fødselspakken En god start på livet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3. Plan for kommende investeringer på føde- og børneområdet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Bilag 4. Sundhedsudvalgets bemærkninger til Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan_SUND 23.05.22

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5. Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan_ENDELIG

9. Udvidelse af den regionale rekrutteringsfunktion

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at den regionale rekrutteringsfunktion for almen praksis udvides med to årsværk i en treårig pilotperiode.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Anbefalet.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 25. maj 2022:  

Anbefalet

BAGGRUND

Sagen forelægges med henblik på politisk godkendelse af en udvidelse af den regionale rekrutteringsfunktion for almen praksis. Praksisplanudvalget for almen praksis, som består at politiske repræsentanter for kommuner, region og PLO-Hovedstaden, har gennemført en temadrøftelse om rekruttering og fastholdelse i almen praksis. På mødet fik udvalget en række inspirationsoplæg til mulige nye indsatser for at styrke rekrutteringen til - og fastholdelsen i - almen praksis. Der var bl.a. et fælles ønske om at være mere proaktive i forhold til rekruttering af kommende almen medicinere. Fx. er der gode erfaringer i Region Syd med et stærkt fokus på dette område. Samtidig har rekrutteringsfunktionen i Region Syd en bemanding i forhold til antal læger, som giver andre muligheder for en mere håndholdt indsats og løbende dialog med lægerne. Kommunerne og PLO-Hovedstaden tilkendegav på mødet, at de gerne så en styrkelse af regionens rekrutteringsfunktion, men at de samtidig er parate til at arbejde for en afklaring af snitflader og rollefordeling på området, da alle tre parter spiller en vigtig rolle for succesfuld rekruttering.

SAGSFREMSTILLING

Regionen har ansvaret for at sikre lægedækningen for borgerne i regionen. For at styrke den regionale lægedækningsindsats har regionen både styrket kapacitetsplanlægningen og også øget sit fokus på rekruttering og fastholdelse. Blandt andet etablerede regionen i 2017 en rekrutteringsfunktion, som skulle fungere som én indgang for kommende alment praktiserende læger ved blandt andet at øge synligheden overfor - og støtten til - nye læger på vej i almen praksis. Som følge af det betydelige pres på lægedækningen og regionens muligheder for at tiltrække tilstrækkeligt praktiserende læger, blev indsatsen styrket med etablering af en treårig projektstilling i 2019. For at sikre et fortsat regionalt fokus på at understøtte rekruttering - men også fastholdelse -  i almen praksis blev rekrutteringsfunktionen permanentgjort i 2021.

Regionen løfter opgaverne i et samarbejde med bl.a. kommunerne og PLO-Hovedstaden. Trods den øgede regionale indsats og samarbejdet med kommuner og almen praksis, har det dog i den foregående valgperiode været vanskeligt at sikre den nødvendige lægedækning i alle dele af regionen. Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at der i perioder har været en udpræget grad af praksis med lukket for tilgang af nye patienter; ved at regionen i en periode var nødt til at etablere midlertidige regionsklinikker på Amager og Frederiksberg; en øget tendens til, at læger ikke kan sælge deres praksis men tilbageleverer kapaciteterne til regionen; svigtende søgning til ledige kapaciteter visse steder i regionen; og endelig at læger, som råder over flere kapaciteter, har svært ved at finde andre læger til at indgå i deres praksis (ubesatte kapaciteter). Derfor foreslås nu en styrkelse af rekrutteringsfunktionen, så funktionen i højere grad kan være med til at vende udviklingen.  

Hidtidige indsatser i rekrutteringsfunktionen: 

Rekrutteringsfunktionen har i den forgangne periode haft fokus på at etablere én indgang til for kommende praktiserende læger og at intensivere vejledningen af og støtten til læger 'på vej i praksis'. I rekrutteringsfunktionen arbejdes der aktuelt med at øge kendskabet til rekrutteringsfunktionen og lægernes muligheder for etablering i almen praksis. Blandt andet er der udviklet et nyt webunivers og der udsendes nyhedsbreve med indhold rettet mod læger på vej i praksis. Rekrutteringsfunktionen arbejder også i samarbejde med bl.a. kommunerne for at understøtte etablering af nye kapaciteter og derved forebygge tilbagelevering af kapaciteter. Blandt andet ved at afholde velkomstmøder med nye læger. Derudover arbejder rekrutteringsfunktionen på at udvikle og udbrede indsatser for matching af læger (generationsskifte) både gennem løbende dialog med relevante læger og ved fokuserede indsatser som fx. en netop afviklet matchingsession på 'Store Praksisdag'.

Potentiale ved udvidelse af rekrutteringsfunktionen:

Imidlertid vurderes der at være et uudnyttet potentiale i rekrutteringsfunktionen, som ventes at kunne realiseres ved en personalemæssig udvidelse af funktionen samt ved et øget samarbejde med relevante samarbejdsparter, herunder almen praksis, kommunerne, KAP-H (regionens og PLO-Hovedstadens fælles kvalitetsorganisation) m.fl. Blandt andet forventes det, at der kan arbejdes mere målrettet med udvikling af 'tidlige indsatser', herunder mere proaktive indsatser overfor kommende læger men også understøttelse af rekruttering og fastholdelse bredere set.

Det foreslås, at der etableres to 3-årige projektstillinger, der skal arbejde med at udvikle og implementere regionens proaktive indsats målrettet læger under uddannelse samt understøtte hurtig etablering bl.a. gennem øget samarbejde mellem kommende læger, kommuner, region, KAP-H mfl. Arbejdet skal have fokus på at nedbryde barrierer for rekruttering og etablering. Der kan ved en styrket rekrutteringsfunktion også indtænkes en indsats for rekruttering på øvrige praksisområder, hvor der ligeledes aktuelt opleves udfordringer med rekruttering. 

KONSEKVENSER

Såfremt rekrutteringsfunktionen øges med to årsværk i en treårig periode, er det forventningen, at regionen kan realisere et uudnyttet potentiale for at understøtte rekrutteringen til - og fastholdelsen i - almen praksis og efter behov de øvrige praksisområder. Ved godkendelse af indstillingen i regionsrådet vil stillingerne blive slået op med mulighed for besættelse snarest muligt. 

RISIKOVURDERING

Såfremt rekrutteringsfunktionen ikke udvides, vil der fortsat være fokus på understøttelse af kommende praktiserende læger og indsatsen med fokus på synlighed og én indgang vil blive fastholdt. Men muligheden for udvikling af nye indsatser vil være begrænset, og det kan blive vanskeligt at møde forventningerne bl.a. vores samarbejdsparter i kommuner og almen praksis.    

ØKONOMI

For at udvide rekrutteringsfunktionen som beskrevet, vurderes der er være behov for at afsætte 2 x 500.000 kr., svarende til to årsværk, i tre år. 

Udgifterne til den beskrevne udvidelse af funktionen vil kunne finansieres inden for regionens administrative midler til lægedækning, rekruttering og fastholdelse som stammer fra udbud af ledige kapaciteter på markedsvilkår (salg) til praktiserende læger. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres desuden kvartalsvist om status for lægedækning, rekruttering og fastholdelse. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

19025936

10. Status på planlægning af kommende fælles sundhedshus på Frederikssund Hospital

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at tage orientering om status og videre proces for planlægningen af fælles sundhedshus på Frederikssund Hospital til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Taget til efterretning.
Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Anbefalet.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 25. maj 2022:  

Anbefalet

BAGGRUND

Der er endnu ikke truffet beslutning om den præcises placering af et fælles sundhedshus i Frederikssund. Det er dog forventningen, at sundhedshuset placeres på Frederikssund Hospital.

Administrationen har på den baggrund igangsat en nærmere undersøgelse af, om det er muligt at placere sundhedshuset i Frederikssund Hospitals lokaler. Undersøgelsen gennemføres i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune.

Arbejdet skal også ses i sammenhæng med, at regeringen i sit sundhedsudspil har annonceret, at der vil blive afsat en pulje til etablering af nærhospitaler. 

I Frederikssund Kommune vil der i første omgang være politiske drøftelser af sagen på forskellige møder i juni 2022.

SAGSFREMSTILLING

I Hospitalsplan 2020 er det forudsat, at der etableres sundhedshuse med akutklinik i Helsingør og i Frederikssund.

Region Hovedstaden har sammen med kommunerne og de praktiserende læger i 2015 udarbejdet en vision for fælles sundhedshuse. Visionen er bl.a., at fælles sundhedshuse bidrager til et stærkt nært sundhedsvæsen, som medvirker til, at borgerne oplever høj kvalitet og øget sammenhæng i indsatsen.

I september 2021 godkendte Regionsrådet, hvilke regionale patientgrupper der indgår i det videre samarbejde om ambulante patientforløb i sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. Det gælder ambulante patienter med kroniske sygdomme, gravide og småbørnsfamilier, børn og unge samt patienter med ukomplicerede mindre skader. Mødesagen er vedlagt som bilag 1.

I foråret 2021 fik Frederikssund Kommune udarbejdet en budgetanalyse, som for kommunens vedkommende peger på, at et sundhedshus - suppleret med kommunale tilbud - rummer store potentialer i forhold til at skabe bedre og mere trygge forløb for borgerne.

På baggrund heraf har Frederikssund Kommune og regionen igangsat en analyse af mulighederne for etablering af det fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler. Analysen skal nå frem til rammerne for, hvordan hospitalet kan benyttes af kommunale, regionale og evt. også andre sundhedsaktører i et fælles sundhedshus, når funktionerne på hospitalet fraflytter til det nye hospital i Hillerød ved årsskiftet 2024-2025.

Der er herunder indledt en nøje fælles analyse af kommunale og regionale funktioners rumbehov og hensigtsmæssige nærheder. 

Principper, som det fælles sundhedshus bør indrettes efter
Der arbejdes derudover med nogle fælles overordnede principper, der kan understøtte, at huset danner en god ramme om det nære sundhedsvæsen, hvor kommune og region er fælles om opgaverne.

Principperne tager afsæt i visionen for fælles sundhedshuse fra 2015, men i forhold til denne er der et øget fokus på, hvordan sundhedshuset kan inddrage borgerne, og at huset bør indrettes, så patienter og borgere motiveres til at involvere sig i eget forløb.

Huset skal derfor også opleves som lettilgængeligt for brugerne.

Husets brugere skal i øvrigt opleve de regionale og de kommunale tilbud som et samlet tilbud til dem, og huset skal understøtte integrerede og sammenhængende forløb.

De fysiske rammer skal signalere professionalisme og at borgerne oplever høj kvalitet i mødet med det nære sundhedsvæsen.

Huset skal være lyst, åbent og imødekommende indrettet. Huset skal opleves levende, men også overskueligt og roligt.

Huset skal være åbent for de omkringliggende grønne omgivelser og integreres i brugernes forløb og besøg, fx også i genoptræningen af borgere.

I forhold til bæredygtighed vil det være hensigtsmæssigt, hvis så meget som muligt af det eksisterende hospital kan genanvendes. Ved ombygninger til ny indretning og kvalitetsløft lægges der vægt på energirigtige og fremtidssikre løsninger.

Bygningsstruktur
I forhold til at anvende Frederikssund Hospital som ramme for et sundhedshus er det den foreløbige vurdering, at der kan skabes god sammenhæng for patienter og borgere.

Frederikssund Hospital ligger naturskønt, og det er indrettet, så det er muligt at foretage en ombygning og tilpasning af hospitalets nuværende interiør med henblik på at skabe mere lyse og velkomne arealer. Det er den foreløbige vurdering, at dette vil være hensigtsmæssigt også ud fra en økonomisk betragtning, da en stor del af den grundlæggende bygningsstruktur kan bevares.

Bygningsstrukturen giver mulighed for at skabe huse med nye indgange til de forskellige sundhedsfaglige aktiviteter, som hver for sig kan få selvstændige fysiske enheder – samtidig med, at husene vil være forbundet, så de fysiske rammer understøtter samarbejde på tværs.

Regeringens sundhedsudspil
I regeringens sundhedsudspil er det annonceret, at regeringen afsætter 4 mia. kr. i anlæg til etablering af op til 20 nærhospitaler i perioden 2023 - 2028. Det er i givet fald kommuner og regioner, som vil kunne søge midler fra en nærhospitalspulje til de konkrete projekter. Nærhospitalspuljen inklusiv de nærmere ansøgningskriterier forventes at blive slået op i andet halvår 2022, og de første ansøgninger forventes modtaget primo 2023.

De mulige synergieffekter for både personale og borgere ved etablering af et fælles sundhedshus på Frederikssund Hospital skal indgå i en eventuel kommende ansøgning til nærhospitalspuljen, der er annonceret i forbindelse med regeringsudspillet.

Det videre arbejde med analysen
Der vil til budgetforhandlingerne til august 2022 på baggrund af arbejdet med analysen foreligge et oplæg til den politiske beslutning om placering af sundhedshuset i hospitalets lokaler, herunder bl.a. samarbejdsformen i forhold til kommunale funktioner.

Analysen vil derudover komme til at fungere som grundlag for en ansøgning til nærhospitalspuljen.

Øvrigt
Staten har i forbindelse med tilsagnet fra Kvalitetsfonden om Nyt Hospital Nordsjælland forudsat, at Frederikssund Hospital sælges, og at provenuet benyttes som finansiering af nybyggeriet på Overdrevsvejen. Hvis ejendommen i stedet benyttes til fælles sundhedshus/nærhospital, og regionen i øvrigt har brug for dele af huset til andre funktioner (fx psykiatri), vil den fremadrettede ejerstruktur på ny skulle drøftes med staten.

KONSEKVENSER

Med indstillingen tages status for arbejdet med den igangsatte undersøgelse af, om det er muligt at placere fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler, til efterretning.

ØKONOMI

Sagen har ingen bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Der kan eventuelt gennemføres en særskilt kommunikationsindsats om det igangværende samarbejde om analyse af etablering af fælles sundhedshus i på Frederikssund Hospital.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni og regionsrådet den 21. juni 2022. 

Der lægges op til, at der i forbindelse med budgetaftalen for 2023 vil kunne træffes beslutning om, at der arbejdes videre med en placering af det fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

22025270

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Mødesag regionsrådet september 2021

11. Aftale om fordeling af fordrevne personer fra Ukraine med opholdstilladelse til almen praksis i Region Hovedstaden.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at tiltræde aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation om tilmelding af ukrainske flygtninge, som har fået opholdstilladelse til almen praksis.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Anbefalet.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 25. maj 2022:  

Anbefalet

BAGGRUND

I henhold til bekendtgørelse nr. 562 af 6. maj 2022 om fordeling af personer fordrevet fra Ukraine til almen lægepraksis kan regionsrådet efter forhandling med Praktiserende Lægers Organisation beslutte, at personer der er fordrevet fra Ukraine og har fået midlertidig opholdstilladelse, kan blive tilmeldt praktiserende læger, der har lukket for tilgang. Praktiserende Lægers Organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har nu forhandlet en aftale om tilmelding af ukrainske flygtninge til praktiserende læge. 

For at aftalen kan finde anvendelse i Region Hovedstaden, skal regionsrådet træffe beslutning herom. Sagen foreligges derfor til godkendelse.

SAGSFREMSTILLING

Når ukrainerne får opholdstilladelse i Danmark, skal de tilmeldes en praktiserende læge. Opholdstilladelsen gives i henhold til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det fremgår af bekendtgørelse (nr. 562 af 6. maj 2022) om fordeling af personer fordrevet fra Ukraine til almen praksis, at regionsrådets beslutning om fravigelse af sundhedsloven i forhold til valg af alment praktiserende læge for ukrainere, der har fået opholdstilladelse kan ske, når dette er nødvendigt for at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud. Bekendtgørelsen er vedlagt som bilag 1.  Af bekendtgørelsen fremgår det også, at regionsrådet efter forhandling med Praktiserende Lægers Organisation kan beslutte, at ukrainere, der har fået midlertidig opholdstilladelse kan blive tilmeldt læger, der har lukket for tilgang.  

Praktiserende Lægers Organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har på vegne af de fem regioner indgået en aftale om fordeling af ukrainere, der har fået midlertidig opholdstilladelse. Aftalen er vedlagt som bilag 2. Af aftalen fremgår det, at alle klinikker såvel de med lukket som de med åben for patienttilgang kan tildeles indtil 20 personer fra Ukraine pr. lægekapacitet i ydernummeret. Lægeklinikker kan overfor kommunen give besked om, hvorvidt de ønsker flere end 20 personer pr. lægekapacitet.

Aftale om fordeling af ukrainere, der har fået midlertidig opholdstilladelseer er med til at sikre lægedækningen, idet også praksis, der er lukket for tilgang af patienter, tildeles ukrainere, der har fået opholdstilladelse. Aftalen kan også være med til at sikre, at der sker en ligelig fordeling blandt lægerne. Med aftalen kan der ske en fravigelse af reglerne i sundhedsloven og i bekendtgørelse om lægevalg, at patienter som udgangspunkt ikke kan tilmeldes læger, der har lukket for tilgang af patienter. Det fremgår af aftalen, at den skal godkendes af regionsrådet før, den kan træde i kraft. Det fremgår også af aftalen, at Sundhedsministeriet skal orienteres, hvis regionsrådet beslutter at fravige sundhedslovens regler om lægevalg.

Af bilag 3 fremgår en oversigt over antal lukkede og åbne praksis samt antal kapaciteter pr. 23. maj 2022 i Region Hovedstaden. Af oversigten fremgår det, at der er flere områder, der er markeret med rødt, hvilket viser, at der er få læger eller slet ingen læger i et område, der har åbent for tilgang af patienter. 

Antal fordrevne fra Ukraine, der har fået midlertidig opholdstilladelse

På nationalt niveau (opgjort 19. maj 2022) har 27.130 ukrainere søgt om midlertidig opholdstilladelse og heraf har 17.852 ukrainere fået midlertidig opholdstilladelse. Antallet af nye ansøgninger om midlertidig opholdstilladelse er næsten stagneret over de sidste par uger.  Kommunerne i Region Hovedstaden har i alt modtaget 4.049 ukrainere til boligplacering, som har fået midlertidig opholdstilladelse. De kommuner som har modtaget flest ukrainere, er København (1.233), Gentofte (264), Frederiksberg (258), Rudersdal (197) og Lyngby-Tårbæk (173). 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at aftalen tiltrædes for at fastholde effektive og fleksible rammer for lægedækningen i Region Hovedstaden, så der fortsat er tilstrækkelig med kapacitet. Det vil sikre, at personer fra Ukraine, der får midlertidig opholdstilladelse kan få en læge i den kommune, de får bopæl i - også i de kommuner i regionen, hvor mange praksis har lukket for tilgang. Beslutter Regionsrådet at tiltræde aftalen, skal sundhedsministeriet informeres herom.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen vil fordrevne fra Ukraine, der har fået midlertidig opholdstilladelse kunne blive tildelt en læge, der har læge lukket for tilgang af patienter. 

RISIKOVURDERING

Hvis indstillingen ikke tiltrædes, kan der være risiko for, at der er kommuner i Region Hovedstaden, hvor der kan blive udfordringer med lægedækningen, hvis der ikke bliver mulighed for at fordele ukrainere med midlertidig opholdstilladelse til læger, der har lukket for tilgang.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære sundhedsvæsen den 25. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Tine Eja Bone og Line Sønderby Christensen 

JOURNALNUMMER

22030290

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bekendtgørelse om fordeling af personer fordrevet fra Ukraine til almen praksis

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Aftale om tilmelding af fordrevne fra Ukraine, der har fået opholdstilladelse

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Oversigt over andel lukkede antal praksis og kapaciteter samt sikrede pr. kapacitet 23-05-2022

12. Godkendelse af praksisplan for fysioterapi 2022

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende den endelige praksisplan for fysioterapi.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Benedikte Kiær (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Anbefalet.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 25. maj 2022:

Anbefalet  

BAGGRUND

Det daværende udvalg for forebyggelse og sammenhæng godkendte d. 29. september 2021 et høringsudkast til praksisplan for fysioterapi. Praksisplanen var i høring i perioden 15. oktober 2021 til 15. februar 2022. Det endelige forslag til praksisplan for fysioterapi blev forelagt Samarbejdsudvalget jf. overenskomstens § 19, stk. 7, med henblik på bemærkninger d. 20. april 2022.
Samarbejdsudvalget er nedsat under udvalget for det nære sammenhængende sundhedsvæsen og har til opgave blandt andet at udarbejde og implementere praksisplanen jf. udvalgsmøde d. 28. februar 2022.

SAGSFREMSTILLING

Praksisplan for fysioterapi 2022 er Region Hovedstadens og de 29 hovedstadskommuners fælles plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af fysioterapipraksis i de kommende år. Selve praksisplanen fremgår af bilag 1. 

Formelle rammer for praksisplan for fysioterapi
Praksisplanen er en regional udviklingsplan, der udarbejdes i henhold til overenskomsterne for fysioterapi (almindelig fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi). 
Regionen og kommunerne deler myndighedsansvaret for fysioterapeutiske behandlingstilbud i praksissektoren. Regionen har ansvaret for den almindelige fysioterapi med tilskud til behandling, mens kommunerne har ansvar for tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi til patienter med svært fysisk handicap eller progressiv sygdom.
Praksisplanen er udarbejdet i fællesskab mellem fysioterapipraksis, kommunerne og regionen med inddragelse af patientrepræsentanter og repræsentanter for samarbejdspartnere i det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplanen omfatter alle praktiserende fysioterapeuter i Region Hovedstaden, som har tiltrådt overenskomsterne.

Praksisplan for fysioterapi skal jf. overenskomsterne for fysioterapi godkendes i regionsrådet og i de 29 kommunalbestyrelser i regionen. Planen forventes endeligt godkendt i alle kommunalbestyrelser med udgangen af august måned 2022 med henblik på ikrafttrædelse 1. september 2022.

Formål med praksisplanlægning
Formålet med praksisplanlægningen er at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger samt den regionale og kommunale økonomi. Praksisplanen danner grundlag for beslutninger vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet og rammerne for udviklingen af samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og af kvaliteten på området.
Med planen skal det desuden tilstræbes, at der i hele regionen er et tilstrækkeligt antal fysioterapipraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang.

Praksisplanen skal sætte en retning for fysioterapipraksis, der bidrager til:

  • At patienterne har god, lige og nær adgang til behandling, uanset bopæl, behandlingsbehov og handicap.
  • At patienterne oplever et tilbud af høj faglig kvalitet og med dokumenteret effekt, der er tilpasset den enkeltes behov.
  • At fysioterapipraksis er en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, der samarbejder med patientens øvrige behandlere om at skabe sammenhængende forløb.
  • At de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet anvendes effektivt. 

Målsætninger i praksisplanen
Samarbejdsudvalget for fysioterapi har ønsket en enkel og fokuseret praksisplan, med klare visioner for arbejdet i de kommende år, inden for en række overordnede temaer. Med planen beskrives udfordringer og udviklingspotentiale i fysioterapipraksis og der formuleres fælles målsætninger for arbejdet med disse.

Målsætninger:

  1. Der skal tilvejebringes valide data og udarbejdes en ny model for vurdering af kapaciteten med henblik på at skabe gennemsigtighed og grundlag for at vurdere, om der er behov for kapacitetsudvidelse i enkelte områder i regionen.
  1. Det skal sikres, at der et tilgængeligt behandlingstilbud for patienter med handicap, behov for hjemmebehandling, eller særlige behandlingsydelser, og herunder opnås øget tilslutning til tilgængelighedsmærkningen God Adgang.
  1. Fysioterapipraksis kender og anvender nationale kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer og ny viden indenfor fysioterapi, der formidles ved temadage, kurser og fyraftensmøder, med henblik på at understøtte den faglige kvalitetsudvikling i fysioterapipraksis.
  1. I samspil med nationale initiativer til kvalitetsudvikling, understøttes implementeringen af datadrevet kvalitetsudvikling, effektmåling og indsamling af PRO-data med henblik på at sikre målretning af indsatsen, dokumenteret effekt af behandlingen og høj patientoplevet kvalitet.
  1. Der udvikles og gennemføres i samarbejde med udviklingsklinikker, forsøg med digitalt understøttet træning og brug af video i fysioterapipraksis med henblik på at sikre ressourceeffektiv kapacitetsudnyttelse og et fremtidigt behandlingstilbud af høj kvalitet og tilgængelighed.
  1. Der etableres dialogfora i alle kommuner og udarbejdes retningslinjer for kommunikationen mellem fysioterapipraksis og kommune om den enkelte patient, med henblik på at sikre sammenhængende og koordinerede patientforløb.
  1. Fysioterapipraksis kommunikerer og samarbejder med almen praksis om fælles patienter i henhold til aftaler og retningslinjer, og kommunikerer efter behov med hospital og øvrig praksissektor, med henblik på at understøtte sammenhængende patientforløb af høj kvalitet.

Høringssvar
Praksisplanen var i høring i perioden 15. oktober 2021 til 15. februar 2022 (se alle høringsparterne i bilag 5). Der er indført relativt få ændringer som følge af høringen, og ændringerne er for de flestes vedkommende tilføjelser til den eksisterende tekst. Der kvitteres i flere høringssvar for en grundig praksisplan med relevante og ambitiøse målsætninger.

Høringen har især givet anledning til ændringer i afsnit vedrørende ridefysioterapikapaciteten på side 19-21 (bilag 1). Sundhedsstyrelsen har blandt andre bemærket, at der er stor geografisk ulighed i tilbuddet om ridefysioterapi og disse bemærkninger har givet anledning til præciseringer i praksisplanen. (Ridefysioterapi er en behandlingsform, hvor heste indgår som levende behandlingsredskaber).

Af bilag 3 fremgår de samlede høringssvar til praksisplanen. Af bilag 4 fremgår en skemaoversigt, hvor der er fokuseret på de dele af høringssvarene, der er udtrykker undren eller som foreslår ændringer i planudkastet. For hver del er angivet om bemærkningerne har givet anledning til ændringer, inddrages i implementeringen af planen, eller ikke giver anledning til ændringer, samt hvordan eller hvorfor bemærkningen er håndteret sådan. 

Datagrundlag
Databilag til praksisplanen med markerede ændringer fremgår af bilag 2. Det bemærkes, at databilaget ikke er opdateret med nye data efter høring. Praksisplanen bygger derfor på 2019 data for den del der vedrører afregning af ydelser. Det skyldes, at 2020 ikke var et repræsentativt år for forbruget af fysioterapi grundet nedlukningen af fysioterapipraksis i foråret 2020 som følge af corona-pandemien. Dertil kommer, at der er indført et nyt afregningssystem i 2021, der aktuelt ikke er færdigimplementeret, og at data derfor endnu ikke kan opgøres på planlægningsområder. 

Implementering af praksisplan for fysioterapi 2022
Der ventes nedsat en implementeringsgruppe under Samarbejdsudvalget for fysioterapi, bestående af parter fra kommuner, region og repræsentanter for fysioterapipraksis i regionen, der skal understøtte og sikre fremdrift i implementeringen af målsætningerne i praksisplan for fysioterapi 2022. 

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender praksisplan for fysioterapi, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen. Status på implementering af praksisplanen vil blive forelagt for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen én gang årligt.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i budgettet til praksisplaner. Såfremt der i perioden opstår behov for at igangsætte indsatser, som ikke kan finansieres inden for rammen, vil dette blive forelagt til politisk beslutning. 

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i budgettet til praksisplaner. Såfremt der i perioden opstår behov for at igangsætte indsatser, som ikke kan finansieres inden for rammen, vil dette blive forelagt til politisk beslutning. 

KOMMUNIKATION

Den endelige praksisplan vil blive tilgængelig på regionens hjemmeside. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022. Derudover forelægges den endelige praksisplan for KKR den 21. juni 2022 og de 29 kommunalbestyrelser i perioden maj-september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/ Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

19089584

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Endelig praksisplan for fysioterapi 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Grundbeskrivelse for Praksisplan for fysioterapi 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Samlede høringssvar - Praksisplan for fysioterapi 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Skema over håndtering af høringssvar

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Høringsliste vedr. praksisplan for fysioterapi 2022

13. Udmøntning af midler til den regionale udviklingsstrategi 2020-2023

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende, at midler til den regionale udviklingsstrategi for 2022 og 2023 udmøntes samlet i én proces primo 2023,
  2. at godkende, at op til 5% af midlerne dvs. op til 1,315 mio. kr. af midlerne reserveres til udvikling af forprojekter frem mod den endelige udmøntning,
  3. at godkende, at der udmøntes 0,9 mio. kr. til DK2020, og
  4. at godkende, at regionsrådet uddelegerer beslutningskompetencen for udmøntning af 24,1 mio. kr. af puljen for den regionale udviklingsstrategi til udvalget for trafik og regional udvikling.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Benedikte Kiær (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Anbefalet.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 24. maj 2022:

Anbefalet

BAGGRUND

Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte den 2. marts 2022 en toårig udmøntningsproces for midlerne til den regionale udviklingsstrategi for 2022 og 2023 og en pulje til modning af projektforslag/forprojekter på op til 5 %. På møde i regionsrådet den 10. marts 2020 forhåndsreserveret regionsrådet 0,9 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler for 2022 til klimaprojektet DK2020. Fratrukket forhåndsreservationen af midler til DK2020 og en pulje til udvikling af projekter på op til 1,315 mio. kr. (5%) restererer der 24,1 mio. kr. til rådighed til de initiativer, der udmøntes i den regionale udviklingsstrategi.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet godkendte den 23. juni 2020 den regionale udviklingsstrategi (RUS) for perioden 2020-2023 samt handlingsplanen, som efter beslutning i regionsrådet i december 2021 nu er gældende for hele perioden. Den regionale udviklingsstrategi sætter rammen for, hvordan Region Hovedstaden kan bidrage til at løse de udfordringer regionen står overfor, som kræver løsninger på tværs og i samarbejde med øvrige aktører.

Den regionale udviklingsstrategi og den tilhørende handlingsplan beskriver regionens mål og indsatser i forhold til de fire indsatsområder klima og miljø, uddannelse, mobilitet og sundhed og danner rammen for udmøntningen af de økonomiske midler, der er afsat af regionsrådet til den regionale udviklingsstrategi.

For 2022 og 2023 er der årligt afsat 13,15 mio. kr. til udmøntningen. RUS-midlerne er tiltænkt udviklingssamarbejde med eksterne aktører, der sætter en fælles, visionær og helhedsorienteret retning for hovedstadsregionens udvikling. De regionale udviklingsmidler kan ikke udmøntes til egen virksomhed. Udviklingsmidlerne giver i højere grad mulighed for at udvikle og afprøve nye innovative løsninger.

Administrationen har brug for tidligt i processen at få miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udviklings tilkendegivelser om den politiske retning for prioritering af midler til den regionale udviklingsstrategi. Derfor blev der afholdt en fælles RUS-workshop mellem de to udvalg. På workshoppen fik udvalgsmedlemmerne lejlighed til at drøfte administrationens udarbejdede forslag til RUS projekter. Formålet var at identificere, hvilke indsatstyper, administrationen skal gå i gang med udviklingen af forprojekter (se bilag 1 med vedlagte votering af projekter og 2 med opsamling). Processen viste, at der skal arbejdes videre med at tydeliggøre indsatserne og deres betydning for regionen. Med undtagelse af projektforslaget om en kulturpulje (som i stedet vil indgå som et budgetforslag) arbejder administrationen videre med at kvalificere alle projektforslag frem mod udmøntning af midler primo 2023. 

Denne proces indebærer, at der undervejs i modningsprocessen frem mod november kan være forslag, der enten udgår eller ændrer karakter, alt afhængig af den interesse opbakning, der er til projekterne fra samarbejdspartnere og øvrige aktører. Administrationen vil forelægge en drøftelse af projektforslag, som er blevet projektmodnet, for miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling i november 2022.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelsen af indstilling udmøntes midler til at udvikle forprojekter i løbet af 2022, og at de regionale udviklingsmidler for 2022 og 2023 udmøntes samlet i primo 2023. 

ØKONOMI

Der udmøntes 1,315 mio. kr. til udvikling af forprojekter, og herudover udmøntes 0,9 mio. kr. forhåndsreserveret af regionsrådet den 10. marts 2022 til projektet DK2020. De resterende midler 24,1 mio. kr. udmøntes i primo 2023. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22015851

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Samlede forslag til workshop for TRU/MKU den 26. april med votering

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Opsamling workshop den 26. april 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Tidsplan

14. Fælles deklaration om at styrke den danske cykelindsats

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende, at regionen er medunderskriver af fælles cykeldeklaration om at styrke den danske cykelindsats (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Bettina Bové (B), Stinus Lindgreen (B), Benedikte Kiær (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Anbefalet.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 24. maj 2022:

Anbefalet

Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling

BAGGRUND

I anledning af at 2022 er cyklens år, og at Danmark er vært for Tour de France, afholdes et cykeltopmøde d. 30. juni 2022, der skal sætte fokus på hverdagscyklingen i Danmark. Som et led i topmødet lægges op til, at en bred række af offentlige og private aktører står sammen om en fælles erklæring om at styrke den danske cykelindsats. Udvalget skal tage stilling til, om det kan anbefales over for forretningsudvalget og regionsrådet, at regionsrådsformanden Lars Gaardhøj er medunderskriver på vegne af Region Hovedstaden.

Siden cykeldeklarationen er blevet behandlet i udvalget for trafik og regional udvikling d. 24. maj og forretningsudvalget d. 7. juni 2022 er cykeldeklarationen blevet opdateret med et nyt mål for cyklisme og nye formuleringer - ændringer fremgår med gul markering i den opdaterede deklaration (bilag 2). I bilag 3 redegør administrationen for ændringen i deklarationen. 

SAGSFREMSTILLING

Cykeltopmødet 2022 den 30 juni 2022, der arrangeres af de fem værtskommuner for Tour de France (København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg) i samarbejde med 29 offentlige og private organisationer (herunder Region Hovedstaden), inviterer alle borgmestre og regionsrådsformænd samt diverse repræsentanter for offentlige organisationer, virksomheder og interesseorganisationer til en politisk drøftelse af cykelkulturen i Danmark. Der lægges op til en drøftelse af, hvad der går godt, og hvad der kan gøres bedre i fremtiden, hvis cyklingens potentiale (sundheds- og klimamæssigt) for at løse diverse samfundsudfordringer skal forbedres.

I anledningen af Cykeltopmødet lægges op til, at en bred række af offentlige og private aktører står sammen om en fælles erklæring om at styrke den danske cykelindsats. Deklarationen (bilag 1) er et udkast, og afventer bl.a. grafisk opsætning. De underskrivende parter anerkender i deklarationen vigtigheden af at øge cyklens andel i Danmark, herunder med et større fokus på cyklens potentiale til at løse en række centrale udfordringer i det danske samfund. Transportministeren vil på baggrund af deklarationen forhandle tillæg til regionernes klimasamarbejdsaftaler om specifikke og ambitiøse mål for en øget cyklisme.

Cykelmålsætningen i regionernes klimasamarbejdsaftaler med regeringen er:

  • At den negative udvikling i cykeltrafikkens andel af pendlerture vendes således, at andelen af pendlerture på cykel skal stige med 20 pct. frem mod 2030 ifht. niveauet i 2019, og at cyklede kilometer skal stige med 20 pct. frem mod 2030.

Det vil kræve målrettede indsatser at vende den negative udvikling med faldende cykling i Danmark. Cykeltopmødets samarbejdspartnere (bl.a. Region Hovedstaden) gennemfører en række analyser, som danner udgangspunkt for anbefalinger til en styrket cykelindsats i Danmark. Analyser og anbefalinger vil også danne ramme for Cykeltopmødet. Analyserne er finansieret af Vejdirektoratets statslige cykelpulje og omfatter følgende fem temaer:

  • Cykling i landdistrikter og erhvervssamarbejder
  • Cykelpendling og kombinationsrejser
  • Cykling blandt børn, unge og ældre – sundhed gennem hele livet
  • Cykelturisme og oplevelser
  • Viden og innovation på cykelområdet

Anbefalingerne vil indgå i deklarationen, men afventer at analyserne færdiggøres. Derfor er de ikke indarbejdet i deklarationen endnu.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil regionen indgå som medunderskriver sammen med en række andre offentlige organisationer, private virksomheder og interesseorganisationer. Antallet af medunderskrivere kendes endnu ikke, men der er 34 organisationer, der samarbejder om Cykeltopmødet.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en fælles kommunikationsindsats i forbindelse med deklarationen. Regionen vil understøtte denne gennem egne kommunikationskanaler.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Morten Hass.

JOURNALNUMMER

22023847

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Udkast til Cykeldeklaration

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Reviderede Cykeldeklaration 2022 - ikke layoutet version

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Notat - Ændring af cykeldeklaration siden behandling i TRU og FU

15. Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2022

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende oversigten over den offentlige jordforureningsindsats for 2022 med henblik på fremsendelse til Miljøstyrelsen (bilag 1), og
  2. at godkende, at de indkomne kommentarer til oversigten besvares med administrationens svarudkast (bilag 2).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Anbefalet.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. maj 2022:

Anbefalet.

Bettina Bové (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C), Randi Mondorf (V) og Helene Forsberg (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

På regionsrådsmødet den 14. december 2021 blev det vedtaget, at udkastet til oversigt over den offentlige jordforureningsindsats 2022 var klar til at blive udsendt til kommentering i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Udkastet har herefter været udsendt til offentlig kommentering i en periode på otte uger frem til den 26. februar 2022.

Prioriteringen af regionens jordforureningsindsats i 2022, som den kommer til udtryk i oversigten, er i overensstemmelse med regionens jordplan: "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening", som blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2019.

Den endelige oversigt over den offentlige indsats i 2022 (bilag 1) forelægges med denne sag til politisk godkendelse. Udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer er vedlagt som bilag 2. De indkomne kommentarer er vedlagt som bilag 3.

Enhedschef i administrationens Miljøenhed, Carsten Bagge Jensen, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.

SAGSFREMSTILLING

I henhold til § 18 i Jordforureningsloven skal regionsrådet udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Oversigten over den offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2022 foreligger nu i endelig udgave til politisk godkendelse, efter den har været udsendt til kommentering i offentligheden i otte uger frem til den 26. februar 2022.

Oversigten vedrører alene regionens videregående indsats i form af videregående undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet (inkl. drift af tekniske anlæg). Administrationen har foretaget mindre administrative ændringer/rettelser ift. det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 14. december 2021; f.eks. hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.

Overordnet strategi for grundvandsindsatsen

Regionens prioriterede jordforureningsindsats over for jordforurening med klorerede opløsningsmidler finder sted i de grundvandsområder i regionen, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes. Klorerede opløsningsmidler er kemikalier, der er anvendt bl.a. til affedtning i industrien og til tøjrensning. Der sker også en forstærket pesticidindsats inden for 85 %-området. Det er målet med Jordplan II, at grundvandet skal sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Den væsentligste undersøgelsesindsats gennemføres inden 2027.

Nye grundvandsundersøgelser i 2022 igangsættes på lokaliteter inden for 10 af de 54 grundvandsområder, prioriteret i Jordplan II. Undersøgelserne ift. de klorerede opløsningsmidler er ved udgangen af 2021 afsluttet i 24 af de 54 grundvandsområder. 

Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland/grundvandsområde, fortsættes der efterfølgende med en samlet afværgeindsats over for de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod drikkevandsindvindingen.

I overensstemmelse med Jordplanen er fokus også i 2022 rettet mod forureninger med klorerede opløsnings­midler. Der er fundet klorerede opløsningsmidler på et meget stort antal lokaliteter i regionen, og der er tale om stoffer som - selv i lave koncentrationer - kan udgøre en stor sundhedsrisiko. Derfor har de klorerede opløsningsmidler fortsat en central rolle i regionens arbejde for at beskytte grundvandet. Herudover vil der også være fokus på pesticider, og der er igangsat en indledende undersøgelsesindsats over for en gruppe af flourstoffer, der angives ved fælles betegnelsen PFAS, som har haft stor anvendelse pga. stofgruppens brandhæmmende og fedtafvisende egenskaber.

Forventet indsats i 2022

I 2022 forventes igangsat 20-25 nye afgrænsende grundvandsundersøgelser og 4-6 nye undersøgelser ift. indeluft. Ca. 90 afgrænsende undersøgelser fortsættes fra 2021 eller tidligere. På 16 lokaliteter sker der opfølgende arbejde ift. tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger; f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. Der forventes igangsat nye oprensninger på 5-7 lokaliteter i 2022. 

Hvad angår pesticidindsatsen vil administrationen i 2022 fortsætte med at lokalisere og undersøge mulige punktkilder til pesticider, der er fundet i indvindingsboringer i Nybølle-området. Dette sker i samarbejde med HOFOR, Høje-Taastrup og Egedal Kommuner. I Marbæk-grundvandsområdet forventes det i 2022 afklaret, om der skal iværksættes afværgetiltag over for funden forurening med dimithylsulfamid (DMS), som er et nedbrydningsprodukt af et svampebeskyttelsesmiddel. I oversigten over den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats for 2022 er der endnu ingen lokaliteter, hvor forureningen skyldes PFAS. Hvis det viser sig påkrævet, kan oversigtens prioritering fraviges, og der kan igangsættes videregående undersøgelser ift. PFAS i 2022, selvom de ikke er med på oversigten.

Budgettet udgør i 2022 ca. 100 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger inkl. drift af tekniske driftsanlæg. Den forventede indsats i 2022 er nærmere beskrevet i bilag 1.

Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2022

Regionens oversigt over den forventede indsats i 2022 har været sendt ud til offentlig kommentering, og der er modtaget kommentarer (vedlagt i bilag 3) fra seks kommuner (Ballerup, Fredensborg, Gladsaxe, Frederiksberg, Hvidovre og Herlev) og to forsyningsselskaber (Hillerød Forsyning og HOFOR). Administrationen har udarbejdet svarforslag til disse (vedlagt i bilag 2), som regionsrådet skal godkende. De to kommuner, der ligger inden for de højt prioriterede områder i Jordplanen (Ballerup og Fredensborg), er meget positive over for regionens indsats og er kommet med supplerende oplysninger/spørgsmål til regionens indsats i deres kommune. Et gennemgående tema i kommentarerne fra de kommuner, der ligger uden for de højt prioriterede områder i jordplanen, er utilfredshed med, at regionen ikke (også) prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats inden for netop deres kommuner. Flere kommentarer går også på, at det er positivt, at regionen har opprioriteret indsatsen over for pesticidforurening, og at denne indsats ønskes intensiveret. Flere kommuner beklager også, at regionen ikke har hjemmel til at medtage kommunernes problemer med højtstående grundvand som prioriteringsparameter, bl.a. som følge af lukkede vandindvindingsboringer.

Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan: ”Vejen til ren jord og rent vand II”.

De indkomne kommentarer fra de seks kommuner, Hillerød Forsyning og HOFOR har ikke ændret ved regionens konkrete planer for 2022, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer (se nærmere forkaring i risikovurderingen).

Administrationen deltager løbende i møder ifm. kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Dette gælder både inden for og uden for de højt prioriterede grundvandsområder. Administrationen deltager også gerne i møder med kommuner og vandforsyninger om specifikke dilemmaer ift. prioritering af jordforureningsindsatsen. Selvom kommuner og vandforsyningsselskaber i områderne uden for de højt prioriterede 85 %-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møder med kommuner og forsyningsselskaber i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, samt at der er en række områder, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.

Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen sammen med svarforslag til de indkomne kommentarer (bilag 1 og bilag 2). Kommentarerne fra de seks kommuner og de to forsyningsselskaber er vedlagt som bilag 3 sammen med administrationens bemærkninger til kommentarerne.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende oversigten over den offentlige jordforureningsindsats for 2022 med henblik på fremsendelse til Miljøstyrelsen (bilag 1) samt at de indkomne kommentarer til oversigten besvares med administrationens svarudkast (bilag 2).

Ved godkendelse af forretningsudvalget og regionsrådet fremsendes oversigten over regionens offentlige indsats for 2022 på jordforureningsområdet til Miljøstyrelsen, og svarbrevene sendes til de seks kommuner og de to forsyninger, som har kommenteret på regionens udkast til den offentlige jordforureningsindsats i 2022.

RISIKOVURDERING

Den politisk vedtagne reviderede jordplan afgrænser de drikkevandsområder, hvor regionens grundvandsbeskyttende indsatser finder sted frem til 2030. Dette sikrer så meget rent grundvand og sundhed som muligt for regionens afsatte midler på jordforureningsområdet. Kommuner og vandforsyninger, som er placeret i områder uden for de i jordplanen prioriterede områder, vil ikke opfatte sig imødekommet ift. en oprensende indsats. Der er en løbende dialog med disse kommuner og forsyninger om regionens indsats ift. jordforurening. Denne dialog har vist, at der er en række områder vedrørende grundvandsbeskyttelsen, hvor kommuner, forsyninger og regionen kan arbejde sammen. Dette gælder bl.a. nytten af regionens kortlægningsindsats og den løbende optimering af samarbejdet mellem kommuner og regionen ift. til byggeri på forurenede grunde.

KOMMUNIKATION

Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2022; f.eks. i pressemeddelelser og indlæg i aviser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Centerdirektør David Meinke / Carsten Bagge Jensen

JOURNALNUMMER

21055031

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2022 og nærmeste år

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2 - Administrationens svarudkast til de indkomne kommentarer 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Indkomne kommentarer 2022; 6 kommuner 2 forsyninger samt administrations bemærkninger hertil

16. Amgros årsregnskab 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at regnskabet for Amgros I/S godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B) og Trine Schaltz (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Anbefalet.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I overensstemmelse med interessentskabskonkrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab til godkendelse.

SAGSFREMSTILLING

Amgros I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. Amgros' primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler, samt indkøbe høreapparater og medicinsk udstyr på vegne af regionerne.

Regnskabet for 2021 viser, at der er et driftsoverskud på 74,2 mio. kr., hvilket er lidt højere end i 2020, hvor det var 72,4 mio. kr. Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2021. 

Udlodning af overskuddet

Af det samlede overskud på 74,2 mio. kr. har bestyrelsen foreslået, at:

  • Der udloddes 38,5 mio. kr. til interessenterne (Region Hovedstadens andel udgør 14,2 mio. kr.)
  • 17,2 mio. kr. anvendes til en lovpligtig reserve for udviklingsomkostninger, og
  • 18,5 mio. kr. indsættes på interessenternes indskudskonti (for at styrke likviditeten). 

Det betyder, at Region Hovedstadens indskudskapital i Amgros I/S er forhøjet med 6,8 mio. kr. Udlodningen af et overskud på 14,2 mio. kr. er 2,1 mio. kr. lavere end den forventede indtægt på 16,3 mio. kr., som indgår i regionens budget 2022.

Nedenstående oversigt viser udlodning af overskud og forøgelse af interessenternes indskudskonti:

 

Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2021 vedrørende lægemidler udgør 36,91 pct., hvilket som nævnt ovenfor svarer til 14,2 mio. kr.

Øvrige detaljer

I 2021 havde Amgros I/S en samlet omsætning på 9,5 mia. kr, heraf lægemidler for godt 9,3 mia. kr og omsætning af høreapparater for 175 mio. kr. Omsætningen af lægemidler er steget med 1,4 pct. ift. 2020, mens mængderne er steget med 3,7 pct., hvilket indebærer et gennemsnitligt lavere prisniveau. 

I 2021 havde de 30 mest udgiftstunge lægemidler en omsætning på 4,2 mia. kr., hvilket udgør 45 pct. af den samlede omsætning af lægemidler i Amgros. Det er fortsat lægemidlet Darzalex (til behandling af knoglemarvskræft), som er det mest udgiftstunge lægemiddel.

Udgifterne til kræftlægemidler er helt undtagelsesvist faldet i 2021. Omsætningen i Amgros er faldet med 36 mio. kr., sv.t. knap 1 pct.. Udviklingen i udgifterne til kræftbehandling betyder meget for den samlede udvikling, idet disse lægemidler udgør næsten 60 pct. af den samlede omsætning.

Forklaringerne på de faldende udgifter er patentudløb, fald i prisen på et præparat til behandling af knoglemarvskræft og lavere udgifter til immunterapier, bl.a. som følge af skift til billigere præparater.

Det største fald i omsætningen i en enkelt gruppe er lægemidler til sanseorganer. Her falder omsætningen med 115 mio. kr. Faldet vedrører primært udgifter på øjenområdet, idet regionerne har opnået en bedre udnyttelse af indholdet i hætteglas med Eylea (behandling af våd AMD) ved lokal fyldning af sprøjter. Der ses også et fald i udgiften til Luxturna (genterapi til behandling for sjælden øjensygdom). Luxturna er meget dyrt, så selv mindre udsving i antal behandlede patienter giver store ændringer i den samlede udgift.

Lægemidler til behandling af COVID-19 er det område, hvor der er sket den største stigning i omsætningen, bl.a. som følge af introduktionen af nye lægemidler. Pga. COVID-19 er der mangel på immunglobuliner, og der er sket betragtelige prisstigninger på disse lægemidler. Området følges tæt med henblik på at sikre, at de mest syge patienter kan få den behandling, de har brug for.

Med etableringen af det nationale sikkerhedslager er Amgros nu lagerførende på en hel række essentielle lægemidler på de danske sygehuse. Amgros vil fortsætte med at udvikle lageret og tilpasse sortimentet, så der kun lagerføres de lægemidler, der vurderes at skulle til for at sikre forsyningen af basis-, kritiske og forsyningskritiske lægemidler. Bl.a. på den baggrund har der vist sig behov for samkøring af Amgros' logistik og økonomispor, og det er besluttet at udvikle og implementere et nyt ERP (Elektronisk RessourcestyringsProgram) forretningssystem, AMFOS.

Som følge af at Amgros er blevet lagerførende og dermed har bundet en del af likviditeten i lagervarer, er der behov for at styrke likviditeten, og derfor anvendes en del af overskuddet i 2021 til at styrke kapitalen.

KONSEKVENSER

Efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab, kan Amgros I/S gennemføre udlodningen af overskuddet.

ØKONOMI

Region Hovedstadens andel af udlodningen udgør 14,2 mio. kr.

I regionens budget for 2022 er indskrevet en forventet indtægt fra Amgros på 16,3 mio. kr., hvorfor regionen i 2022 vil få en mindreindtægt på 2,1 mio. kr., som er indarbejdet i 2. økonomirapport 2022.

KOMMUNIKATION

Amgros I/S orienteres om beslutningen via mail.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

21030303

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: 2397 Amgros IS Årsrapport 2021_underskrevet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2.4 Udbytteberegning 2021 til ejere

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Notat - Uddybning af Amgros' årsregnskab 2021

17. 2. økonomirapport 2022

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at der afsættes 10 mio. kr. til forberedelse af indflytning i N-huset på Rigshospitalet,
  2. at der afsættes 2 mio. kr. til pukkelafvikling og nedbringelse af ventetiderne på Center for Komplekse Symptomer,
  3. at der afsættes 2 mio. kr. til forkortelse af sagsbehandlingstid vedr. forskning. Midlerne fordeles ligeligt mellem Videnskabsetisk Komité og Videnscenter for Dataanmeldelser,
  4. at der afsættes 135,4 mio. kr. til indfrielse af regionens kortfristede leasinggæld, med henblik på at lette udgiftspresset i budget 2023. Udgiften finansieres delvist (50 mio. kr.) af regionens budgetreserve og de resterende udgifter (85,4 mio. kr.) finansieres af det generelle mindreforbrug,
  5. at koncerndirektionen - i lighed med tidligere år - bemyndiges til at foretage fremrykning af indkøb af medicin, eller andre varer for op til 200 mio. kr. Bemyndigelsen gives under forudsætning af, at udgiften kan afholdes inden for regionens udgiftsloft  i 2022 samt understøtter regionens samlede økonomistyring, og
  6. at 2. økonomirapport 2022, herunder bevillingsændringerne i bilag 2, godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltog under sagens behandling.

Oplæg fra mødet er vedlagt som bilag 4.

Anbefalet.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Regionens økonomi er præget af en række forskellige hensyn, som skal balanceres i forhold til hinanden.

I 2022 er der fortsat statslig kompensation for COVID-udgifter. De vil i år primært være fokuseret på udgifter til afvikling af udskudt aktivitet som følge af pandemi og sygeplejekonflikt.

Derudover medfører krigen i Ukraine, og deraf stigende forsyningspriser m.v., løbende nye udfordringer for regionen.

Samtidig er regionens kassebeholdning udfordret af bl.a. en række stigende anlægsudgifter.

Prognosen for 2022 er endnu noget usikker, bl.a. som følge af ovenstående.

2. økonomirapport 2022 viser et forventet mindreforbrug på ca. 418 mio. kr. i forhold til budgettet før nye politiske dispositioner. Denne prognose forudsætter fuld finansiering af regionens merudgifter som følge af pandemien og de stigende forsyningspriser som følge af krigen i Ukraine. Regionen har derudover fortsat en budgetreserve på 85 mio. kr. idet der i forbindelse med 1. økonomirapport blev disponeret op til 15 mio. kr. til mammaradiologien.

Afvigelserne er opsummeret i nedenstående tabel:

 

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

1. økonomirapport viste en samlet prognose på -407 mio. kr. Mindreforbruget var primært relateret til fremrykkede medicinindkøb i 2021 og mindreudgifter vedr. vækst i medicinforbruget på hospitalerne.

Tabellen viser, at den samlede prognose er justeret med netto -11 mio. kr. siden 1. økonomirapport.

De væsentligste ændringer på driftsprognosen er:

  • Praksisområdet
    Prognosen er øget med 23 mio. kr. vedr. medicintilskud. Der forventes nu et mindreforbrug på ca. 17 mio. kr. vedr. medicintilskud og et mindreforbrug på 5 mio. kr. vedr. praksisområdet som helhed.
  • Akutberedskab
    Merforbruget vedrører ambulanceområdet (11,6 mio. kr.) og vagtcentralen (23,9 mio. kr.) - herunder særligt Akuttelefonden 1813. Merforbruget vedr. ambulanceområdet skyldes de initiativer, der er iværksat for at sikre overholdelse af responstider. Årsagerne til det øvrige merforbrug er under nærmere afklaring.
  • Behandlingssærydelser
    På baggrund af faldende udgifter forventes nu balance på området, mod et forventet merforbrug på 23 mio. kr. ved 1. økonomirapport.
  • Øvrige ændringer
    Ændrede vurderinger på en række områder giver en samlet nedjustering af prognosen på 46 mio. kr.

Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.

Eventuelle varige konsekvenser af afvigelserne, vil skulle indarbejdes i det tekniske budgetforslag 2023.

Aktivitet og mellemregionale indtægter

Den aktuelle prognose for 2022 viser en mindreaktivitet på ca. 2,3 mia. i DRG-værdi i forhold til budgettet, svarende til en aktivitetsnedgang på 9,0%.

Prognosen tager ikke højde for hospitalernes planlagte meraktivitet i de resterende 8 måneder af 2022. De enkelte hospitalers forventninger til aktiviteten er beskrevet i bilag 1.

Afvigelser fra aktivitetskravet vil blive afklaret nærmere gennem dialog med de relevante hospitaler.

Prognosen for hospitalernes aktivitet er beskrevet nærmere i bilag 3.

Mindreaktiviteten kan medføre mindreindtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner, men foreløbig vurderes området samlet set at være i balance. Se uddybning i risikoafsnit nedenfor.

Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner

Region Hovedstaden kassebeholdning er udfordret i disse år. Det skyldes bl.a. stigende udgifter til en række af regionens byggeprojekter, og strukturelle udfordringer i forhold til bl.a. optagelse af lån, vedr. ny ferielovgivning og refinansiering af eksisterende lån.

For at sikre tilstrækkelig likviditet i regionen, er der behov for at styrke kassebeholdningen og reducere udgiftspresset, jf. nedenstående forslag til dispositioner.

Administrationen følger løbende udviklingen, og kassebeholdningen vil blive behandlet igen i forbindelse med de kommende økonomirapporter.

På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 23. maj 2022, foreslås følgende dispositioner: 

  • Forberedelse af indflytning i N-huset på Rigshospitalet
    Der afsættes 10 mio. kr. til forberedelse af indflytningen i N-huset på Rigshospitalet i 2023. Midlerne kan anvendes til konsolidering og styrkelse af hospitalets økonomi, forud for den endelige ibrugtagning af de nye bygninger.
  • Pukkelafvikling, Center for Komplekse Symptomer
    Center for Komplekse Symptomer har fokus på gruppen af unge voksne (under 30 år), for at håndtere patienternes situation så tidligt som muligt. Der afsættes 2 mio. kr. til pukkelafvikling og nedbringelse af ventetiderne til udredning og behandling for den resterende del af 2022. Midlerne vil kunne anvendes til aflønning af læge-konsulenter. Det anses ikke for realistisk med fastansættelser under minimum 1 års varighed.
  • Nedbringelse af sagsbehandlingstid vedr. forskning
    Forskning i nye behandlinger og teknologi er en vigtig forudsætning for, at vi kan udvikle sundhedsvæsenet og sikre den bedst mulige behandling til vores patienter. Der er lige nu en kritisk lang sagsbehandlingstid i VEK (Videnskabsetisk Komité) og Videnscenter for Dataanmeldelser. Det hindrer, at forskerne kan få de relevante tilladelser til at udføre deres forskning, og der er risiko for, at forskningsbevillinger går tabt, og resultaterne udebliver. For at lave en hurtig indsats til at styrke området, og arbejde hen imod en nedbringelse af sagsbehandlingstiden, afsættes 2 mio. kr. i 2022, f.eks. til ekstern konsulentbistand samt ansættelse af studentermedhjælpere. Midlerne fordeles ligeligt mellem dataanmeldelser og VEK. 
  • Indfrielse af leasinggæld
    Der afsættes 135,4 mio. kr. til indfrielse af regionens kortfristede leasinggæld. Indfrielsen frigiver 39,2 mio. kr. afsat til afdrag i forbindelse med budget 2023. Udgiften finansieres delvist (50 mio. kr.) af regionens budgetreserve og de resterende udgifter (85,4 mio. kr.) finansieres af det generelle mindreforbrug.
  • De resterende mindreudgifter (318 mio. kr.) ift. budgettet disponeres foreløbigt ikke.

Hospitaler og psykiatri

Hospitalerne og psykiatrien forventer at overholde deres budgetrammer. Eventuelt mindreforbrug indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2023.

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.

På det regionale udviklingsområde forventes et mindreforbrug på 25,0 mio. kr., som fordeler sig på bevillingsområderne Miljø og Øvrig regional udvikling med henholdsvis 13,0 mio. kr. og 12,0 mio. kr.

På Miljøområdet skyldes mindreforbruget, at rådgiver- og entreprenørressourcerne er mere knappe end forventet, at det tager længere tid end antaget at få de nødvendige tilladelser på afværgeområdet, og at borgernes efterspørgsel på gratis et-års-undersøgelser af boliggrunde er lavere end forventet.

Vedrørende Øvrig regional udvikling kan mindreforbruget henføres til lønområdet og de tilførte engangsmidler i 1. økonomirapport 2022, men det forventede forbrug er følsomt i forhold til RUS-udmøntning og muligheden for at tilsagnsbudgettere.

Bevillingsområdet Kollektiv trafik forventes at overholde budgettet, men på baggrund af udviklingen i særligt energipriserne, er der risiko for en betydelig efterbetaling til Movia, når regnskabet for 2022 foreligger.

Det akkumulerede overskud ved udgangen af 2022 forventes at udgøre 81,2 mio. kr., hvoraf der som led i budgetaftalerne for 2021 og 2022 er disponeret over 3,8 mio. kr.

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 og 2021 var ordningen suspenderet på grund af COVID-19 og regionen var dermed sikret fuld finansiering. Der foreligger endnu ikke måltal for 2022, og der er ikke truffet beslutning om eventuel suspendering af økonomisk konsekvens i 2022.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).

Som tidligere anført følger administrationen regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger.

  • Løbende månedsvis finansieringsmæssig dækning af udlæg, vedr. COVID-19 udgifter i 2022 fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS).
  • Udgiftsloftet til sundhedsområdet, og nettoanlægsudgifterne til sundhedsområdet, skal samlet set overholdes.
  • Udgiftsloftet til sundhedsområdet holdes indenfor en ramme på 39,010 mia. kr., tillagt regionale COVID-udlæg og vinterpakken. Der anlægges en balanceret tilgang, således at merforbruget på anlægsområdet, bl.a. finansieres af besparelsen på medicinområdet som følge af fremrykkede indkøb i 2021.
  • Nettoanlægsudgifter til sundhedsområdet holdes indenfor 1,087 mia. kr., svarende til standardiseret anlægsbudget 2022, tillagt netto 250 mio. kr.
  • Afregningen af mellemregionale afregninger for 1. kvartal, for de øvrige regioner, sker medio maj 2022.

Den gennemsnitlige likviditet skønnes til godt 3,1 mia. kr. og 0,6 mia. kr. i deponerede midler og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler 2,332 mia. kr. svarende til niveauet i regnskab 2021.

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2022. Finansministeriet har meddelt, at regionerne - i lighed med 2020 og 2021 - kompenseres for merudgifter som følge af COVID-19, herunder afvikling af udskudt aktivitet i forlængelse af pandemi og sygeplejekonflikt.

Som konsekvens af tilbageholdenhed af hensyn til regionens kassebeholdning, som beskrevet ovenfor, estimeres regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet til ca. 502 mio. kr. Dette tal består dels af det forventede mindreforbrug på 418 mio. kr. (beskrevet ovenfor) samt forventede nettooverførsler på 184 mio. kr. fra drift og anlæg. Beløbet er opgjort inkl. de dispositioner, der er beskrevet ovenfor i afsnittet "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner", og excl. regionens udgifter som følge af COVID-19 m.m.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes bruttoudgifterne at ligge ca. 404 mio. kr. over det aftalte niveau for 2022, excl. udgifter afholdt vedr. COVID-19. 

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1, tilføres Rigshospitalet 10 mio. kr. til forberedelse af indflytning i N-huset i 2023. Hospitalet konsoliderer for midlerne i 2022, så de kan indgå i finasieringen af flytningen i 2023.

Godkendes indstillingens pkt. 2, tilføres Center for Komplekse Symptomer under Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 2 mio. kr. til pukkelafvikling og nedbringelse af ventetiderne i 2022.

Godkendes indstillingens pkt. 3, tilføres Videnskabsetisk Komité og Videnscenter for Dataanmeldelser 2 mio. kr. til deling mhp. forkortelse af sagsbehandlingstid vedr. forskning i 2022.

Godkendes indstillingens pkt. 4, afsættes 135,4 mio. kr. til at indfri regionens kortfristede leasinggæld. Midlerne anvendes til indfrielse af leasinggæld som maksimalt har løbetid frem til og med 2027. Indfrielse af leasinggælden frigiver 39,2 mio. kr. til budget 2023. Indfrielsen finansieres delvist af regionens budgetreserve (50 mio. kr.) - den resterende udgift (85,4 mio. kr.) finansieres af det generelle mindreforbrug.

Godkendes indstillingens pkt. 5, bemyndiges koncerndirektionen til at gennemføre fremrykning af indkøb, inden for en ramme på op til 200 mio. kr., for at understøtte regionens økonomistyring og udnyttelse af de overordnede økonomiske rammer.

Godkendes indstillingens pkt. 6, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

COVID-kompensation

Danske Regioner har indledt forhandlinger med Finansministeriet omkring kompensation for udgifterne i 2021 og 2022. Den forventede kompensationsmodel er relativt kompliceret. Foreløbige tal tyder på en tilfredsstillende kompensation for udgifterne, men der ventes først en endelig aftale op til sommerferien i forbindelse med forhandlingerne om økonomiaftalen for 2023.

Administrationen følger udviklingen tæt, og vil orientere regionsrådet, når der foreligger en endelig afklaring.

Mellemregionale indtægter

Den generelle mindreaktivitet medfører et tab, vedr. indtægter for behandling af patienter fra andre regioner. Tabet modsvares i et vist omfang af positive efterreguleringer vedr. tidligere år - herudover er der i budgettet afsat centrale puljer målrettet eventuelle udsving i indtægterne. Foreløbig vurderer administrationen, at der er samlet økonomisk balance på området. Der pågår drøftelser i Danske Regioner, vedr. regulering af taksterne for mellemregional afregning. Udfaldet af disse drøftelser kan medføre et indtægtstab for Region Hovedstaden.

Stigende anlægsudgifter og kassebeholdning

Regionens kassebeholdning er under pres på baggrund af stigende anlægsudgifter m.v. I de kommende år ventes netto-kassebeholdningen (excl. midler vedr. eksterne forskningsprojekter) at falde.

Administrationen følger løbende udviklingen, og anbefaler tilbageholdenhed i forhold til driftsbudgettet for at imødegå udfordringerne.

Stigende forsyningsudgifter

Krigen i Ukraine har bl.a. medført stigende priser på el, vand, varme og øvrige varer. Merudgifterne som følge af de stigende priser er foreløbigt anslået til op til 500 mio. kr.

Danske Regioner har indgået i drøftelser med staten omkring mulighederne for kompensation af merudgifter. I denne økonomirapport forudsættes, at regionen kompenseres fuldt ud, men der foreligger endnu ikke en endelig aftale.

Nærhedsfinansiering

Der er usikkerhed omkring måltal og eventuel økonomisk konsekvens af ordningen, vedr. nærhedsfinansiering i 2022.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

  • Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
  • Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto 93,4 mio. kr. til investeringsbudgettet.
  • Rebudgettering med netto -355,4 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
  • Korrektioner på -236,8 mio. kr. vedr. øvrige investeringsprojekter.

Initiativerne under "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem, i forbindelse med 3. økonomirapport 2022.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2022 og 2023 i bilag 2.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

22022167

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: 2. økonomirapport 2022 - Bilag 1 - Sammenfatning og bevillingsområder

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: 2. økonomirapport 2022 - Bilag 2 - Bevillingsændringer m.v.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: 2. økonomirapport 2022 - Bilag 3 - Forventet aktivitetsniveau

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Oplæg fra mødet: Akutberedskabets merforbrug

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Teknisk gennemgang af 2. ØR 2022

18. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at regionsrådet forlænger administrationens bemyndigelse til at dække udgifter vedr. COVID-19-merudgifter i 2022 for op til 1 mia. kr. frem til 31. december 2022. Bemyndigelsen afløser en tilsvarende bemyndigelse, som udløber 30. april 2022.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Administrationens indstilling til forretningsudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at orienteringen tages til efterretning, og
  • at godkende, at denne orientering vedr. COVID-19-merudgifter fremover forelægges to gange årligt i forbindelse med 2. og 4. økonomirapport.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at regionsrådet forlænger administrationens bemyndigelse til at dække udgifter vedr. COVID-19-merudgifter i 2022 for op til 1 mia. kr. frem til 31. december 2022. Bemyndigelsen afløser en tilsvarende bemyndigelse, som udløber 30. april 2022."

Enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltog under sagens behandling.

Anbefalet.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Siden pandemiens start har Region Hovedstaden bidraget til den nationale håndtering af krisen. Region Hovedstaden har varetaget nationale indkøb af værnemidler og sikring af testkapacitet m.v. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet baseret på faktorer som størrelse (modtager) og behov.

Regionsrådet giver mandat til løbende at afholde de nationale merudgifter, og staten kompenserer regionens udgifter her til. Mandatet er nødvendigt af hensyn til bevillingsmæssige formalia, da udgifterne til den nationale indsats afholdes ud over regionens almindelige budget og regionale virkeområde. Indsatsen skal efter planen formaliseres i et samarbejde med staten omkring varetagelsen af et nationalt lager, men der er endnu ikke en endelig aftale herom.

Udover den nationale indsats har Region Hovedstaden regionale merudgifter på vores egne hospitaler og øvrige virksomheder. Disse udgifter kompenseres også af staten via Danske Regioner.

Endvidere varetager Region Hovedstaden driften af et europæisk nødlager for værnemidler under "RescEU"-programmet. Denne indsats finansieres af EU og indgår ikke i denne opgørelse.

I denne sag redegøres for regionens merudgifter som følge af COVID-19. Udgifterne er opdelt i nationale merudgifter og i regionale merudgifter. Under hver gruppe redegøres for udviklingen i udgifterne, og der gives en status for den statslige kompensation.

Forretningsudvalget modtager kvartalsvis orientering om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse. I forbindelse med denne sagsfremstilling foreslås det at reducere frekvensen til to gange årligt, henset til det aftagende pres fra pandemien og en stabil udvikling i udgifterne. Forretningsudvalget fik forelagt sagen første gang på deres ekstraordinære møde den 8. april 2020 og har senest fået forelagt sagen på deres ordinære møde den 5. april 2022. 

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter, herunder udgifter til afvikling af udskudt aktivitet. Udgifterne er opgjort netto, hvilket vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter som følge af COVID-19 (f.eks. som følge af nedlukning af andre funktioner særligt i starten af pandemien).

Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:

  • Nationale udgifter
  • Region Hovedstadens udgifter

Redegørelsen afspejler de afholdte udgifter og vil derfor stige i løbet af året i takt med bogføring af løbende udgifter.

Region Hovedstaden samarbejder med Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring en køreplan for overdragelse af nationalt varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.

Da Danmark er ude over pandemiens akutte fase følger alle indkøb i forbindelse med COVID-19 den normale udbudsprocedure.

Bemyndigelse
Den nuværende bemyndigelse vedr. COVID-19-merudgifter udløber den 30. juni 2022. På baggrund af aftagende pres fra pandemien og en stabil udvikling i udgifterne foreslås det, at forretningsudvalget fremover blot orienteres 2 gange årligt (i forbindelse med 2. og 4. økonomirapport). I forlængelse af dette foreslår administrationen, at den nuværende bemyndigelse forlænges til 31. december 2022, så den dermed rækker frem til næste orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19.

Bemyndigelsen er fortsat nødvendig for at sikre, at formaliteterne er på plads ift. betalingerne vedr. Testcenter Danmark, vaccinationsindsatsen (fire vaccinationscentre opretholdes for at sikre nødvendig kapacitet) samt efterbetalinger vedr. værnemidler der er bestilt tidligere. Endvidere sikrer bemyndigelsen, at der kan reageres hurtigt ved øget smittetryk.

Administrationen vurderer ikke, at der er behov for at justere beløbsrammen for bemyndigelsen på nuværende tidspunkt. 

Nationale udgifter
Udgifterne til Testcenter Danmark og vaccinationsprogrammet er opført som nationale udgifter, da områderne finansieres efter samme ordning som øvrige nationale udgifter. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov. Der er foreløbigt afholdt udgifter i 2022 for i alt ca. 464 mio. kr.

Udgifterne vedrører overvejende "Testcenter Danmark" og "Vaccinationsindsats", og består primært af løn og forbrugsvarer til driften af test- og vaccinationscentrene i regionen. Trods reduceret kapacitet er der fortsat udgifter til den resterende kapacitet, feriekort til fratrådte ansatte, lokaleleje og efterbetalinger til private aktører m.v.

De samlede bogførte udgifter for 2022 fremgår af bilag 1.

Finansiering
Regionen modtager refusion fra staten i takt med, at udgifterne opgøres. Der er foreløbigt modtaget i alt 305 mio. kr. i 2022, hvoraf ca. 243 mio. kr. vedrører 2021. Det er aftalt med SFOS, at regionen får refunderet de realiserede udgifter vedr. værnemidler m.v. månedligt. Dette sker for at undgå unødig belastning af regionens likviditet.

Udgifterne vedr. vaccinationsindsatsen og fællesregionale analyseudgifter refunderes løbende via Sundhedsministeriet.

Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19
Region Hovedstadens egne udgifter vedr. COVID-19 omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet og senfølgeklinikker m.v. Hospitalernes merudgifter vedr. afvikling af udskudt aktivitet (ventelistepukkel) indgår i de opgjorte udgifter og refunderes på linje med de øvrige udgifter. Dette gælder både udgifter til privat behandling og udgifter til behandling på eget hospital. Tallene er uden forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, da disse tal indgår i opgørelsen af de nationale udgifter.

På nuværende tidspunkt er der registreret regionale nettoudgifter i 2022 for i alt 438 mio. kr jf. bilag 1. Opgørelsen er primært baseret på indberetninger fra virksomhederne. Seneste generelle indberetning fra virksomhederne er sket pr. 9. maj 2022 og vedrører perioden januar til april måned.

Udgifter og kompensation
Finansministeriet har i skrivelse af 10. november 2021 oplyst, at regeringen også i 2022 vil "...sikre de nødvendige ressourcer, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet...". Det oplyses i øvrigt, at staten også vil kompensere for udgifterne i forbindelse med afvikling af pukler afledt af sygeplejerskekonflikten.

Finansieringen er konkretiseret yderligere i vedlagte aftale af 11. februar 2022 mellem Regeringen og Danske Regioner, hvor det bl.a. tydeliggøres, at kompensationen vedr. afvikling af udskudt aktivitet både omfatter indsatser på hospitalerne og aktivitet på private hospitaler.

Vedr. 2021:
Region Hovedstaden har opgjort regionale merudgifter på ca. 1,1 mia. kr. i 2021. Der er foreløbig modtaget kompensation på ca. 0,7 mia. kr. inkl. 2021-andelen af statens vinterpakke.

Danske Regioner har indledt forhandlinger med Finansministeriet omkring kompensation for udgifterne. Den forventede kompensationsmodel er relativt kompliceret og inddrager både de opgjorte COVID-19-merudgifter, afvigelsen ift. udgiftsloftet samt en fordeling af den samlede kompensation efter bloknøglen og udgifterne i 1. kvartal 2022. Foreløbige tal på baggrund af forbruget i 2021 samt initiale udmeldinger omkring forhandlingerne tyder på en tilfredsstillende kompensation for udgifterne, men der ventes først en endelig aftale op til sommerferien i forbindelse med forhandlingerne om økonomiaftalen for 2023. Administrationen følger udviklingen tæt og vil orientere regionsrådet, når der foreligger en endelig afklaring.

Status på lagerbeholdning og håndtering af værnemidler

NOST fastsatte oprindeligt måltal for køb af værnemidler for at sikre rigelighed ud fra et forventet pandemiforbrug samt uvis udvikling i pandemien. Nu har Styrelsen for forsyningssikkerhed (SFOS) bl.a. ansvaret for opfølgning på den samlede nationale lagerbeholdning ift. måltal, og for at sikre forsyning. I regi af Staten blev der etableret to nationale lagre, dels de nationale indkøb af værnemidler indkøbt af Region H og dels de nationale indkøb indkøbt af Kommunalt Værnemiddel Indkøb (KVIk) under ledelse af Aarhus Kommune. SFOS har ansvaret for de nationale lagre, og så længe der ikke er godkendt en fremtidig national indkøbs- og lagermodel, er det Region H og Århus Kommune, som har den operationelle opgave.

I december 2021 opstillede SFOS nye, reducerede måltal, da forbruget har været mindre under pandemien end det, der lå til grund for de oprindelige måltal. Med de nye måltal, står SFOS og regionerne samlet med en overkapacitet, som skal nedbringes på den mest hensigtsmæssige måde. SFOS er beslutningstager for de nationale lagre, og først i april 2022 fik regionerne mandat til selv at håndtere overkapaciteten. Det betyder, at for det nationale lager er det SFOS der tager konkret stilling til håndtering, og regionerne først nu selv kan afgøre, om værnemidlerne på de regionale lagre for eksempel skal forbruges, levetidsforlænges, videresælges, doneres eller kasseres. Der er dog stadig elementer, der i den forbindelse bl.a. skal afklares med SFOS, og der er på tværs af regioner og SFOS behov for at koordinere, idet lagerbeholdningerne og overkapaciteten også påvirkes at de værnemidler, der har udløb, kort holdbarhedsdato eller som ikke kan anvendes af slutbruger i en normal tid. Administrationen vil forventeligt august 2022 forelægge en mere konkret sag omhandlende Region Hovedstadens egen og nationale lagerbeholdning og håndtering heraf.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.

RISIKOVURDERING

Der er risiko for mangel på især testmateriale ved en eventuelt kommende bølge i f.eks. efteråret 2022. Administrationen er i gang med at afdække leverancemuligheder, men på nuværende tidspunkt er der ikke kommet en central udmelding omkring teststrategi ved en eventuel kommende COVID-bølge.

I forhold til værnemidler er der fortsat ikke forsyningsudfordringer, og administrationen holder øje med de definerede kritiske varer. Parallelt hermed har Region Hovedstaden igangsat et stående kritisk varegruppe udvalg forankret under URSU (Udvalget for Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplanlægning) med henblik på løbende at opdatere en kritisk vareliste, som regionen skal sikre minimums forsyningssikkerhed på.

ØKONOMI

Region Hovedstaden forventer, at staten dækker alle netto-merudgifter som følge af COVID-19 efter principper, der svarer til kompensationen for udgifterne i 2020 og formentlig 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20025643

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Nationale og regionale merudgifter som følge af COVID-19

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19

19. Rammer for studieture for politiske udvalg i valgperioden 2022-2025

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende retningslinjer for afholdelse af studieture for politiske udvalg for valgperioden 2022 -2025 som beskrevet i sagen, og
  2. at der så vidt muligt overvejes CO2- aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Line Ervolder (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Anbefalet.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Det fremgår af budget 2022, at regionsrådet skal træffe beslutning om rammerne for studieture i valgperioden 2022-2025.

Som led i tilrettelæggelsen af regionsrådet og regionsrådets udvalgsarbejde i indeværende funktionsperiode forelægges regionsrådet derfor et udkast til rammer for adgangen til at gennemføre studieture, både inden for og uden for Europas grænser.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet har den 7. december 2021 vedtaget styrelsesvedtægt og har ved konstitueringsaftale for perioden 2022-2025 nedsat seks stående udvalg, to midlertidige udvalg, syv følgegrupper for større hospitalsbyggerier samt Visionsgruppen for Fremtidens Rigshospital.

Med den styreform (Skanderborgmodellen), som regionsrådet har indført tilbage i 2014, har regionsrådet ønsket at skabe rammerne for, at regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af regionen. De stående udvalg har sammen med forretningsudvalget i denne forbindelse en helt central rolle at spille som politikformulerende og politikkontrollerende enheder i Region Hovedstaden. Også regionsrådets midlertidige udvalg, herunder følgegrupperne for større hospitalsbyggerier samt Visionsgruppen for Fremtidens Rigshospital spiller en væsentlig rolle i udviklingen af Region Hovedstaden.

Både de stående og de midlertidiges udvalgs mulighed for at hente viden til brug for arbejdet med udvikling af Region Hovedstaden, ved gennemførelse af besøg på lokationer, som kan tilføre det enkelte udvalg afgørende viden til udvalgets videre arbejde, anses for at være en afgørende forudsætning for udvalgenes arbejde.

Der er derfor i valgperioden 2022 - 2025 afsat i alt knap 4,2 mio. kr., eller godt 1,0 mio. kr. pr. år, på politikerkontoen til gennemførelse af studieture.

Gennemførelse af en studietur med finansiering fra politikerkontoen forudsætter, at den ønskede væsentlige viden ikke kan opnås på anden vis – fx via internettet eller besøg i nærområdet eller i det hele taget på nemmere tilgængelige lokationer.

Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning. En forelæggelse skal indeholde forslag til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en angivelse af, på hvilken måde studieturen findes at kunne bidrage væsentligt til udviklingen af Region Hovedstaden. Der kan arrangeres fællesture for flere udvalg med sammenfaldende interesser.

Der skal generelt ved planlægning af studieture overvejes CO2- aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform.

Deltagere kan ikke medbringe ledsagere på studieture, og deltagere skal deltage i hele en studieturs program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse, eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, kan dette lade sig gøre. Alle merudgifter i denne anledning afholdes af den pågældende deltager.

Efter gennemførelse af en studietur udarbejdes rapport og regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet, offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside.

Der fastsættes følgende rammer:

  • For forretningsudvalget og hvert af de stående udvalg gælder det, at der kan afholdes studieture for for et samlet beløb i valgperioden på 20.000 kr. pr. medlem. 
  • For regionsrådet gælder, at der kan afholdes studieture, såfremt turen findes at kunne bidrage væsentligt i forhold til arbejdet i regionsrådet og udviklingen af Region Hovedstaden, for et samlet beløb i valgperioden på 20.000 kr. pr. medlem.
  • For de af regionsrådet nedsatte midlertidige udvalg, herunder de politiske følgegrupper for større hospitalsbyggerier og Visionsgruppen for Fremtidens Rigshospital, gælder det, at der kan afholdes studieture for et samlet beløb i valgperioden på 10.000 kr. pr. medlem.
  • Udgifter til deltagelse af embedsmænd og evt. eksterne interessenter, fx organisationsrepræsentanter i særlige udvalg, afholdes af politikerkontoen. Udgifterne fordeles forholdsvist på hver af de deltagende politikere, således at udgiften til deltagende embedsmænd og eksterne interessenter indgår i beregningen af de enkelte i samme studietur deltagende politikeres maksimumbeløb til deltagelse i studieture.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen fastlægges rammerne for studieture for politiske udvalg i Region Hovedstaden i valgperioden 2022-2025.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

Der er tidligere afsat knap 4,2 mio kr. til studieture i valgperioden. Med sagen indstilles imidlertid studieture for et samlet beløb på i alt ca. 3,1 mio kr.

Det overskydende budgetbeløb på godt 1,0 mio kr. henstår indtil videre på politikerkontoen, og kan sidenhen indgå i de administrative besparelser. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Jens Wibeck-Nilsson

JOURNALNUMMER

22031852

20. Forslag til mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2023

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at det vedlagte forslag til mødeplan for forretningsudvalgets og regionsrådets møder i 2023 godkendes (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Line Ervolder (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Anbefalet, idet forretningsudvalget ønsker, at forretningsudvalgsmøderne ligger i tidsrummet kl. 9-13.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Af hensyn til mødeaktiviteter i både interne og eksterne politiske mødefora, er det hensigtsmæssigt allerede nu at udarbejde en mødeplan for 2023 for forretningsudvalget og regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Mødeplanen for 2023 (bilag 1) er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 samt efterårsferie i uge 42, som friholdes for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. 

Forretningsudvalgets møder afholdes tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød en gang om måneden.

Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 15. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 22. august, og anden behandling i forretningsudvalget den 19. september og i regionsrådet den 26. september, vil kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, hvor det fremgår, at der skal være tre uger imellem 1. og 2. behandling, være opfyldt. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2023.

Når de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, kan mødeplanen herefter danne baggrund for planlægning af møder i de stående udvalg og midlertidige udvalg samt for planlægning af seminarer for forretningsudvalget og regionsrådet.

Af bilaget fremgår derfor også forslag for mødedatoer til udvalgene for at give det samlede overblik. Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan på de kommende udvalgsmøder.

KONSEKVENSER

Møder i forretningsudvalget og regionsrådet danner baggrund for øvrige møder i de politiske udvalg i regionen, ligesom planlægning af mange andre møder er afhængige af mødetidspunkter for forretningsudvalg og regionsråd.

KOMMUNIKATION

Mødeplanen offentliggøres på hjemmesiden og relevante parter vil blive orienteret direkte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Vera Qvistgaard

JOURNALNUMMER

22031848

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Forslag til Mødekalender 2023 for FU og RR inkl. forslag til udvalgsmødedage - rev. efter FU d. 07.06.

21. Udpegning af medlemmer til regionshandicaprådet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende Psykiatriforeningens Fællesråds indstilling af medlemmer til regionshandicaprådet.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Line Ervolder (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:

Anbefalet.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 25. maj 2022:

Anbefalet  

BAGGRUND

Regionsrådet udpeger medlemmer til regionshandicaprådet efter indstilling fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Der lægges med nærværende sag op til at regionsrådet godkender to nye medlemmer til regionshandicaprådet på baggrund af indstillinger fra Psykiatriforeningens Fællesråd.

SAGSFREMSTILLING

Regionshandicaprådet er sammensat af fem medlemmer fra Danske Handicaporganisationer og to medlemmer fra Psykiatriforeningens Fællesråd. Der blev på møde i regionsrådet den 10. maj 2022 udpeget fem medlemmer til regionshandicaprådet, indstillet af Danske Handicaporganisationer, samt godkendt et revideret kommissorium. Psykiatriforeningens Fællesråd har nu indstillet deres to medlemmer til regionsrådets godkendelse. 

Psykiatriforeningens Fællesråd indstiller følgende:

  • Anders Dinsen fra ADHD-foreningen
  • Helle Nielsen fra Bedre Psykiatri

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender indstillingerne, vil de to medlemmer blive en del af det nye regionshandicapråd.

KOMMUNIKATION

Når regionsrådet har udpeget medlemmerne til regionshandicaprådet, vil det blive lagt på regionens hjemmeside. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022, forretningsudvalget 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/ Helene Buch Jürs

JOURNALNUMMER

21076189

22. Udpegning af nyt medlem til udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet og nyt midlertidigt medlem af følgegruppen for Nyt Hospital og Ny psykiatri Bispebjerg

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  1. at godkende, at Ergin Özer (A) pr. 22. juni 2022 indtræder i udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet i stedet for Brian Høier (A), og 
  2. at udpege Ergin Özer (A) som midlertidigt medlem af følgegruppen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg i perioden fra 22. juni 2022 og mens Vibeke Westh (A) varetager formandsposten i følgegruppen. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Line Ervolder (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).

BAGGRUND

Med denne sag godkender regionsrådet, at Ergin Özer (A) indtræder i udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsnet i stedet for Brian Høier (A). Regionsrådet godkender ligeledes, at Ergin Özer (A) indtræder som midlertidigt medlem i følgegruppen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg i perioden, hvor Vibeke Westh varetager formandsposten. 

SAGSFREMSTILLING

Som følge af, at Maria Gudme (A) holder orlov fra regionsrådet og øvrige regionale hverv, er der sket en række midlertidige omrokeringer på de socialdemokratiske poster, som regionsrådet godkendte på forrige møde den 10. maj 2022. 

I følgegruppen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, hvor Maria Gudme (A) var formand, er Vibeke Westh (A) i stedet indtrådt som formand. Socialdemokratiet indstiller derfor Ergin Özer (A) til Vibeke Wesths nu ledige plads som medlem af følgegruppen, hvilket hermed indstilles godkendt.. 

Socialdemokratiet har samtidig oplyst, at Brian Høier (A) ønsker at udtræde af udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet, og at Socialdemokratiet i stedet indstiller Ergin Özer (A) til posten, hvilket hermed ligeledes indstilles godkendt.

KONSEKVENSER

Der udpeges nyt medlem til udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet samt nyt midlertidigt medlem til den polistiske følgegruppe for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bisbebjerg.

KOMMUNIKATION

Der vil blive orienteret om udpegning af Ergin Özer til udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet samt Ergin Özers midlertidige medlemskab af følgegruppen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg på regionens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen

JOURNALNUMMER

22034194, 22010038

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag vedlagt den 18. maj 2022 - Oversigt over midlertidig fordeling af poster under Maria Gudmes (A) orlov

23. Udpegning af ny kandidat som særligt sagkyndigt retsmedlem

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  1. at udpege et nyt særligt sagkyndigt retsmedlem i stedet for Per Sørensen (C) og
  2. at godkende, at formanden bemyndiges til at modtage navnet efterfølgende, såfremt navnet ikke foreligger på mødet.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Line Ervolder (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).

BAGGRUND

Regionsrådet valgte på det konstituerende møde den 7. december 2021 Per Sørensen (C) som kandidat til Danske Regioners videreindstilling til Østre Landsrets beskikkelse af særligt sagkyndige medlemmer pr. 1. januar 2023 (retsplejelovens § 92).

Per Sørensen kan imidlertid ikke være retsmedlem på grund af et alderskrav. Med denne sag indstilles til regionsrådet at godkende ny indstilling fra Det Konservative Folkeparti.

SAGSFREMSTILLING

På det konstituerende møde den 7. december 2021 godkendte regionsrådet, at en ledig plads besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte.

Det Konservative Folkepart indstillede Per Sørensen (C), der desværre ikke kan være særligt sagkyndigt retsmedlem på grund af alderskrav. Det Konservative Folkepart skal derfor i stedet indstille en ny kandidat til posten som særligt sagkyndigt retsmedlem.

Kandidaten skal have fast bopæl eller forretningssted i Region Hovedstaden og skal være uberygtet. Personen må endvidere ikke have sit bo under konkursbehandling eller være fyldt 70 år. 

KONSEKVENSER

Der udpeges en ny kandidat til Danske Regioners videreindstilling til Østre Landsrets beskikkelse af særligt sagkyndige retsmedlemmer pr. 1. januar 2023.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen

JOURNALNUMMER

21078853

24. Udpegning til LAG Frederikssund-Lejre

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for regionsrådet:

  • at godkende udpegningen til bestyrelsen for LAG Frederikssund-Lejre blandt udvalget for trafik og regional udviklings medlemmer.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Sagen blev udsat.
 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 20. juni 2022: 

Udvalget besluttede at udsætte sagen.

BAGGRUND

Regionsrådet skal udpege et bestyrelsesmedlem til den lokale aktionsgruppe (LAG) Frederikssund-Lejres bestyrelse efter henvendelse fra LAG Frederikssund-Lejre.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har modtaget en henvendelse fra den lokale aktionsgruppe (LAG) Frederikssund-Lejre med henblik på at få udpeget et bestyrelsesmedlem fra regionsrådet. Administrationen anbefaler, at der udpeges et medlem af udvalget for trafik og regional udvikling, da de lokale aktionsgruppers virke falder under regional udvikling.    

En lokal aktionsgruppe er en forening, som består af et partnerskab mellem borgere, foreninger, virksomheder og lokale myndigheder. Lokale aktionsgrupper udpeges med udgangspunkt i blandt andet andel af befolkningen, der bor i småbyer eller landdistrikter, samt tilbagegang i antallet af beskæftigede. Der findes på nuværende tidspunkt to LAG’er i Region Hovedstaden LAG Halsnæs-Gribskov og LAG Bornholm.  

LAG Frederikssund-Lejre er en forening, der arbejder med udvikling og innovation gennem projektstøtte under Landdistriktsprogrammet med henblik på at skabe lokal udvikling i området. Foreningen er finansieret af Bolig- og Planstyrelsen og EU gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Levetiden for en lokal aktionsgruppe følger EU's programperioder. Programperioden 2014-2020 blev i 2020 forlænget af EU-Kommissionen til 2022. LAG Frederikssund-Lejre forbereder derfor den kommende programperiode fra 2023-2027.

I henhold til LAG Frederikssund-Lejre vedtægter har Region Hovedstaden mulighed for forud for nedsættelse af bestyrelsen at udpege et bestyrelsesmedlem fra regionsrådet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelsen af indstillingen udpeges et medlem af regionsrådet til LAG Frederikssund-Lejre bestyrelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. juni og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

22034819

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Indkaldelse til stiftende generalforsamling for LAG Fjordlandet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Referat af Informationsmøde om oprettelse af ny lokal aktionsgruppe Lejre-Frederikssund

25. Halvårlig status for de store hospitalsbyggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen for kvalitetsfondsbyggerierne

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at tage status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier, der ikke er omfattet af kvartalsrapporterne, til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Taget til efterretning.
Nicolai Kampmann (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jacob Rosenberg (C), Line Ervolder (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden bygger frem mod 2025 nye hospitaler for mere end 20 mia. kr. Denne mødesag giver en halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundhedsministeriet. 

De politiske følgegrupper for de enkelte byggerier følger byggerierne enkeltvis. Det fremgår af byggeprojekternes styringsmanualer, at forretningsudvalg og regionsråd to gange årligt orienteres om status på for de store hospitalsbyggerier. Seneste rapportering skete på regionsrådets møde i december 2021. Fremover vil den halvårlige status for de store hospitalsbyggerier ske ved en formandsmeddelelse. 

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen fremlægger i denne sag følgende:

Halvårsstatus for de store byggerier indeholder følgende:

  • Status for de større byggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen til ministeriet (Bilag 1): 
    • Ny Psykiatri Bispebjerg, 
    • Nyt Hospital Glostrup, Neurorehabiliteringshus, 
    • Mary Elizabeths Hospital (tidligere BørneRiget) og 
    • Børne og Ungepsykiatrisk Center - Nordstjernen (BUC).

I status indgår også afsnit om arbejdet i de politiske følgegrupper i første halvår af 2022 og et afsnit om hospitalsbyggeriernes samfundsansvar. 

  • Overordnet redegørelse for projektøkonomi, status for reserver og de største risici for (Fortroligt Bilag 2): 
    • Mary Elizabeths Hospital,
    • Nyt Hospital Glostrup - Neurorehabiliteringshus og
    • Ny Psykiatri Bispebjerg.
  • Status for ibrugtagningsarbejdet for store hospitalsbyggerier, hvor ibrugtagning gennemføres i perioden frem mod sommeren 2024 (Bilag 3): 
    • Ny Psykiatri Bispebjerg, 
    • Hvidovre Hospital, 
    • Nyt Hospital Glostrup – Neurorehabiliteringshus og 
    • Nyt Hospital Bispebjerg.
  • Tidslinje for alle igangværende større byggerier (inkl. kvalitetsfondsbyggerierne) i forhold til faserne - herunder forventet ibrugtagning (Bilag 4).

Administrationens vurdering af status for de 4 byggerier: Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Glostrup - NeurorehabiliteringshusMary Elizabeths Hospital (tidligere BørneRiget) og Børne og Ungepsykiatrisk Center - Nordstjernen (BUC)

Administrationen vurderer, at projektorganisationerne har stort fokus på at sikre en professionel styring af byggerierne. Tre af byggerierne er i udførelsesfasen, og der er stor aktivitet på byggepladserne. Selvom der er fokus på en stram økonomistyring, er projekterne generelt udfordret på overholdelse af de bevilgede totalrammer. Udfordringerne skyldes flere forhold, men særligt de leveranceudfordringer, som har ramt byggerierne, grundet Covid-19 og krigen i Ukraine, og det sidste års voldsomme prisstigninger på råvarer, spiller en rolle.

Administrationen vurderer ligeledes, at der er fokus på at sikre, at der sker videndeling mellem alle de store byggerier, uanset byggeriernes finansieringsgrundlag samt organisatoriske ophæng. Videndelingen sker blandt andet i forhold til de erfaringer, som hospitalsbyggerierne har fra udførelses- og ibrugtagningsfasen, risikostyring og arbejdet med at imødegå og løse udfordringer undervejs i byggeriet.

Herunder er et kort resumé for de fire byggerier, som indgår i denne status.

Ny Psykiatri Bispebjerg - nybyggeri og renovering: 

  • Byggeprojektet har undervejs været udfordret såvel tidsmæssigt som økonomisk, på grund af et mangelfuldt projektmateriale og problematisk samarbejde med enkelte fagentreprenører. Tidsplanen er forsinket ca. et år for det samlede byggeri.
  • Etape 1 forventes afleveret i perioden fra den 1. juni til den 1. juli 2022. Mangeludbedring og teknisk idriftsættelse gennemføres frem mod den 15. august 2022. Patienter og personale ibrugtager etape 1 den 20. november 2022.
  • Etape 2 forventes afleveret i august 2025, med ibrugtagning i november 2025. Renovering af Lersø Komplekset påbegyndes når Akuthuset er ibrugtaget. Renoveringen gennemføres i to tempi, og indflytning forventes gennemført i 2026 og i 2027. 
  • Projektet overgår den 1. juli 2022 til Center for Ejendomme.

Nyt Hospital Glostrup - Neurorehabiliteringshus: 

  • Byggeriet startede op i januar 2020 og forventes afleveret i april 2023. De første patienter forventes modtaget i maj/juni 2023.
  • Status på byggeriet er, at lukningsentreprisen næsten er færdig, mens apterings- og installationsentrepriserne er i gang på alle etager i byggeriet. Landskabsentreprisen er også godt i gang. 
  • Entreprenørerne er godt i gang i bygningerne, og den reviderede tidsplan fra februar 2022 overholdes for alle entrepriserne. 
  • Byggeprojektet har været forsinket af Covid-19 og meget forsinkede leverancer af bl.a. vinduer og tagisolering. Forsinkelser af lukningsentreprisen førte til forsinkelser på de efterfølgende apterings- (færdiggørelse eksklusiv el og VVS) og installationsentrepriser. Udfordringer har påvirket fremdrift og økonomi, og der har været skærpede krav til arbejdsmiljøet grundet COVID-19 (afstandskrav på byggepladsen m.v.).
  • Projektet overgik i januar 2022 til Center for Ejendomme.

Mary Elizabeths Hospital (tidligere BørneRiget):

  • Byggeriet startede op i 2021 og forventes afleveret i maj 2025. De første patienter forventes modtaget i sommeren 2026.
  • Hospitalsbyggeriet udbydes i 7 storentrepriser. Der er indgået kontrakter om de 5 af storentrepriserne.

Børne og Ungepsykiatrisk Center - Nordstjernen:

  • Byggeriet er i projekteringsfasen og forventes sendt i udbud i efteråret 2022
  • Bygningens dimensioner og anlægssum præciseres i projekteringsfasen.
  • Tidspunkt for ibrugtagning er usikkert. 

Økonomi i byggerierne Mary Elizabeths Hospital, Nyt Hospital Glostrup - Neurorehabiliteringshus og Ny Psykiatri Bispebjerg 

Administrationen vurderer, at der fortsat er stort fokus på at minimere risici og sikre nødvendige reserver i byggeprojekterne, så regionen kan opføre bygningerne inden for den aftalte økonomiske og kvalitetsmæssige ramme. Der er ikke noget effektiviseringskrav i forhold til de store byggerier, som denne status omfatter, ligesom der er ved Kvalitetsfondsbyggerierne.

Der er vedlagt fortrolige økonomibilag (bilag 2) for Mary Elizabeths Hospital, Nyt Hospital Glostrup - Neurorehabiliteringshus og Ny Psykiatri Bispebjerg. 

Børne- og Ungepsykiatrisk Center - Nordstjernen (BUC) er endnu på et meget tidligt stade, og derfor indgår økonomiskema om dette kommende byggeri ikke ved denne rapportering.

Økonomibilagene redegør overordnet for projektøkonomi, status for reserver og lister de største risici på nuværende tidspunkt. Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på de store byggerier tæt. De politiske følgegrupper, forretningsudvalget og regionsrådet bliver løbende orienteret om eventuelle udfordringer og konsekvenser i forhold til økonomi, tid og kvalitet.

Administrationens vurdering af arbejdet med ibrugtagning af Ny Psykiatri Bispebjerg, Hvidovre Hospital – Nybyggeri, Nyt Hospital Glostrup – Neurorehabiliteringshus og Nyt Hospital Bispebjerg.

Administrationen vurderer, at hospitalerne etablerer de nødvendige organisationer til at gennemføre ibrugtagningsopgaven, og der suppleres med yderligere kompetencer/rådgivning under projekternes fremdrift. Planlægningsarbejdet igangsættes som forventet – senest to år før forventet ibrugtagningsdato.

Der er et stort fokus på koordineringsopgaven i aktiveringsfasen, hvor både bygningen – inden ibrugtagning, skal gøres teknisk klar til drift, og hvor mange aktiviteter foregår i bygningen på samme tidspunkt. Gennemførelse af ibrugtagningsopgaverne er tæt forbundet til tidsplanen for aflevering af byggeriet, og der er behov for en tæt dialog og koordinering mellem alle aktører. Der foretages de nødvendige tilpasninger både på hospitalerne og i koncerncentrene, i relation til de aktuelle forsinkelser af byggerierne.

I Bilag 3 er der en status for de projekter, der ibrugtager nye bygninger frem mod sommeren 2024. Det drejer sig om projekterne: Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Glostrup – Neurorehabiliteringshus, Nyt Hospital Hvidovre – Nybyggeri og Nyt Hospital Bispebjerg.

Status for byggerier med planlagt ibrugtagningsdato inden sommeren 2024

Nyt Hospital Herlev (del 2): Ibrugtagningsdatoen den 18. september 2022 fastholdes. Udbedring af restarbejder sker generelt planmæssigt. Udbedringen omfatter også fejl og mangler i de arealer fra del 1 i 2021, hvor der i dag sker patientbehandling. Der er igangsat træning og kliniske tests for personalet i de nye faciliteter. Fremdrift i forhold til bygningernes funktionsduelighed monitoreres på faste parathedsmålinger mellem CEJ, CIMT og hospitalet bl.a. med fokus på vedvarende temperaturudfordringer i mange rum (status indgår ikke i Bilag 3).

Ny Psykiatri Bispebjerg: Ibrugtagningsaktiviteterne i forbindelse ved indflytning i etape 1, som varetages af Psykiatrisk Center København (PCK), gennemføres som centret gennem længere tid har planlagt. Der etableres de nødvendige organisatoriske elementer op til ibrugtagningsdatoen den 20. november 2022. Ibrugtagningsorganisationen tilpasser deres aktiviteter og tidsplaner efter byggeriets forsinkelse. Der arbejdes aktivt med aktiverings- og handleplaner, parathedsmøder- og risikovurderinger i forhold til de opgaver, der skal gennemføres frem til indflytningen.

Nyt Hospital Glostrup – Neurorehabiliteringshus: Ibrugtagningsaktiviteterne tilpasses den nye reviderede tidsplan, hvor der er taget højde for forsinkelsen af byggeriet. Planlægning af ibrugtagningsaktiviteterne, og opgaver i forbindelse med fusionsprocessen, er i god gænge. Aktiviteterne forventes gennemført som planlagt – blot på et forskudt tidspunkt.

Nyt Hospital Hvidovre - Nybyggeri: Flere ibrugtagningsaktiviteter har været sat på pause enten på grund af Covid-19, eller udskydelse af ibrugtagningstidspunkt pga. forsinkelse af byggeriet. De bliver genoptaget i den kommende periode. Der er udarbejdet en aktiveringsstrategi og en aktiveringsplan. Samarbejdet mellem alle involverede parter i forbindelse med den kommende idriftsættelses- og ibrugtagningsperiode, er blevet styrket.

Nyt Hospital Bispebjerg: Planlægning af ibrugtagningsaktiviteterne udføres udmærket som planlagt. Det gælder f.eks. opgaver som træning og uddannelse af personalet, patientforløb og arbejdsgange. Opgaverne tilpasses tidsplanen for byggeriet og derved ibrugtagning af de enkelte etaper samt implementering af nye funktioner på hospitalet. Der foretages også de nødvendige risikovurderinger.  

Arbejdet i de politiske følgegrupper

I den nye valgperiode er der nedsat syv politiske følgegrupper. Formålet med følgegrupperne er at følge realisering af de nye byggerier, projekternes fremdrift og følge op på, om regionsrådets beslutninger bliver fulgt i byggerierne.

Alle følgegrupperne har haft de første møder og administrationen vurderer, at følgegrupper er afgørende for at sikre en tæt dialog med og orientering af regionens politiske niveau. Det sker dels på møderne i følgegrupperne, hvor der i andet første halvår af 2022 har været en række møder. Hyppigheden af møderne varierer fra byggeri til byggeri, og aftales konkret i den enkelte følgegruppe. Følgegrupperne holdes også tæt orienteret på mail mv. om konkrete sager og punkter på det enkelte projekt. I bilag 1 er en oversigt for de politiske følgegrupper og møder i første halvår 2022.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationens status tages til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

22024549

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Halvårlig statusrapport for de større hospitalsbyggerier, juni 2022

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Ibrugtagningsrapport, de større hospitalsbyggerier, juni 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Bilag 4 - Tidslinjer for Region Hovedstadens hospitalsbyggerier, juni 2022

26. 1. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Herlev (bilag 1-4)

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jacob Rosenberg (C), Line Ervolder (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. januar – 31. marts 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også med i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og uddybning af økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Herlev i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Kvalitet:

  • Nyt Hospital Herlev forventes fortsat at leve op til Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
  • Der er udfordringer med afløbsinstallationerne, som projektorganisationen forventer er løst i august 2022.

Tidsplan:

  • Akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit blev taget i brug den 20. juni 2021.
  • På grund af fejl i tekniske anlæg er anden del af indflytningen fastsat til 18. september 2022 (operationsgang, intensiv, opvågning, neonatalafsnit og fødeområdet).

Økonomi:

  • Ny prognose viser ingen ændringer siden sidste kvartalsrapportering: Forventet nettomerforbrug på mellem 240 mio. kr. og 372 mio. kr. svarende til mellem 9% - 14% af totalrammen.
  • Regionsrådet har givet tillægsbevilling til den forventede overskridelse på regionsrådsmøderne i september 2021 og marts 2022.
  • Sundhedsministeriet følger projektet tæt og modtager på månedsbasis økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet samt mødes med regionen kvartalsvist.

Risikovurdering:

  • Der er risiko for, at der bliver identificeret nye projektfejl og mangler på byggeriet, som kan presse projektets økonomi og udfordre indflytningen.
  • Prognosen viser et stort spænd mellem bedste og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift.
  • De skøn, der ligger til grund for prognosen, er forbundet med stor usikkerhed, fx ved vurderingen af tvister.

Administrationens overordnede bemærkninger
Projektorganisationen arbejder fokuseret med at kontrollere alle installationsarbejder i forhold til den ønskede funktionalitet og kvalitet. Sideløbende bliver der planlagt detaljerede test af tekniske anlæg, så eventuelle fejl kan blive rettet, inden patienterne flytter ind i bygningen. På anbefaling fra den eksterne risikovurdering vil administrationen sikre, at projektet får en tættere opfølgning.

Regionsrådet har givet tillægsbevilling på regionsrådsmødet den 22. marts 2022. Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret på mødet den 7. februar 2022 samt den 17. marts 2022 på mail om ny indflytningsdato.

Kvalitet uddybet
Der er ikke sket ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering.

Der arbejdes vedholdende på at udbedre de konstaterede fejl efter kontraktopsigelsen med installationsentreprenøren i oktober 2020, ligesom der løbende er sket opretning af projektet efter de konstaterede projektfejl. Fejlretninger og udbedringer forventes afsluttet i august måned 2022.

Tidsplan uddybet
Mens akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit blev ibrugtaget den 20. juni 2021, er indflytningsdato for etape 2 fastsat til den 18. september 2022. 

I 3. kvartal 2021 blev der opdaget flere fejl i de udførte afløbsinstallationer på patientkritiske områder som intensivstuer, operationsstuer mv. De nødvendige udbedringer er i gang og koordineres med klinikken. Udbedring af afløb og øvrige intallationer på etage 2 og 3 (områder, som ikke er ibrugtaget) er afsluttet. Fejlretninger og udbedringer i områder som er taget i brug, forventes afsluttet i august måned. 

Byggepladsentreprisen forventes afleveret i løbet af 3. kvartal 2022, efter færdiggørelse af de sidste udbedringer på installationer.
Personalets træning forud for indflytning i etape 2 er startet i maj måned. Desuden er der sikret opfølgning på uhensigtsmæssige forhold, som opdages under træningsforløb og er kritiske og kræver ændringer af hensyn til klinisk drift.

Økonomi uddybet
Prognosen er opdateret pr. 20. april 2022 og er uændret i forhold til prognosen pr. 4. kvartal 2021. Prognosen viser fortsat et forventet nettomerforbrug på mellem 9% - 14% af den oprindelige totalramme. Det svarer til mellem 240 mio. kr. og 372 mio. kr. Reserveprognosen er dog forbundet med stor usikkerhed, fx i forhold til vurderingen af de tvister, der er i gang. Prognosen indeholder omkostninger til udbedringen af afløbsinstallationer samt forsinkelsen af ibrugtagningen af etape 2 til september 2022 (den endelige indflytning). 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomheds­punkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister med entreprenør og rådgiver. DTØ vurderer også, at projektet skal have en tættere opfølgning med kortere intervaller. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens (se bilag 4).

Bilag

  • Bilag 1 er kvartalsrapporten
  • Bilag 2 uddyber økonomien (fortroligt)
  • Bilag 3 er revisorerklæring
  • Bilag 4 er den uafhængige risikovurdering (fortroligt)
  • Bilag 5 er luftfoto.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Set i forhold til den oprindelige ramme givet af Sundhedsministeriet kan reserverne ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2022 . Regionen har taget hånd om dette ved tilførsel af regionale midler i september 2021 og marts 2022. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

Der er risiko for, at der fortsat identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi og kan udfordre indflytningen. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

22026534

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2022

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Herlev

27. 1. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jacob Rosenberg (C), Line Ervolder (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. januar – 31. marts 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (Bilag 4) og uddybning af økonomien (Bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Bispebjerg i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Kvalitet:

  • Nyt Hospital Bispebjerg forventes fortsat at leve op til Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
  • Regionen har stadig stort fokus på at sikre kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale.
  • Det sidste hovedprojektmateriale forventes fremsendt til regionens kommentering inden udgangen af maj 2022.

Tidsplan for Akuthus:

  • Projektets samlede aflevering (af alle tre etaper) er marts 2026.
  • Aftale med totalentreprenør om den nye tidsplan er underskrevet ultimo februar 2022. Aftalen er udarbejdet i tæt samarbejde med bygherrerådgiver og kammeradvokaten.

Økonomi:

  • Administrationen forventer, at den økonomiske ramme bliver overholdt.

Risikovurdering:

  • Det er afgørende at sikre kvaliteten af hovedprojektet.
  • Der er risiko for at udviklingen i markedet vil medføre et yderligere pres på projektets økonomiske rammer, herunder udfordringer med materialeleverancer pga. situationen i Ukraine.

Administrationens overordnede bemærkninger
Regionen har fortsat stort fokus på kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale fra totalentreprenøren Rizzani de Eccher (RdE). Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme, til den nye aftalte tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser fx forlængelsen af tidsplanen har for det aktuelle risikobillede. Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og blev senest orienteret på mødet den 20. april 2022.

Kvalitet uddybet
Der er ikke sket ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering.

I forhold til kvaliteten af RdE’s materiale, ses det ved genfremsendelse af tidligere hovedprojektpakker, at RdE i vid udstrækning har indarbejdet regionens kommentarer, så kvaliteten på disse pakker er forbedret væsentligt. Det ses også, at RdE nu udfører kvalitetskontrol af deres underleverandørers arbejde.

Regionen har fortsat et stort fokus på kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale.

Tidsplan uddybet
Regionen har i juli 2021 godkendt forprojektet, og RdE er i gang med hovedprojektet. Hovedprojektmaterialet fremsendes i pakker (hovedprojektpakker) til regionen, som skal gennemgås og kommenteres af bygherre (regionen), inden hovedprojektet kan afsluttes. De sidste pakker forventes modtaget inden udgangen af maj 2022. Det samlede hovedprojekt forventes afsluttet over sommer 2022.

Projektets samlede færdigopførelse (aflevering af alle tre etaper) er marts 2026.

Regionen har stor opmærksomhed på, at påvirkningerne af COVID-19 og krigen i Ukraine kan have indflydelse på et presset byggemarked i form af mangel på materialer, håndværkere og underentreprenører, samt stigende priser, der dermed kan påvirke projektet fremadrettet.

Samarbejdet med totalentreprenøren er fortsat godt og konstruktivt, og der arbejdes kontinuerligt fra begge sider på, at understøtte og videreudvikle et godt samarbejde, der gerne skulle munde ud i et effektivt opførelsesforløb. Center for Ejendomme har en tæt dialog med entreprenøren og hjælper dem med at være bedst muligt forberedte på at komme ind på det danske marked; herunder dialog om, hvordan de kan skabe de bedste forudsætninger for at tiltrække underleverandører.

Udførelse af akuthusbyggeriet er i gang. 

Økonomi uddybet
Den økonomiske ramme for projektet forventes forsat overholdt. Projektets reserver og besparelseskatalog vurderes fortsat tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stadie.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomheds­punkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ vurderer bl.a., at projektets samlede reserveniveau fortsat er på et tilstrækkeligt niveau i forhold til risikobilledet ved udgangen af 1. kvartal 2022. DTØ bemærker, at akuthusbyggeriet er i de indledende faser, hvorfor man endnu afventer de erfaringsmæssigt mere risikofyldte faser i et byggeri (eks. udførelse, aflevering og ibrugtagning). DTØ bemærker samtidig, at byggebranchen generelt, og dermed byggeriet, er ramt af uhensigtsmæssige markedsudviklinger i forhold til prisstigninger og kapacitets- og leveranceudfordringer, som kan risikere at ramme projektets fremdrift og økonomi. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens (se Bilag 4).

Bilag:

  • Bilag 1 er kvartalsrapporten
  • Bilag 2 uddyber økonomien (fortroligt)
  • Bilag 3 er revisorerklæring
  • Bilag 4 er den uafhængige risikovurdering (fortroligt)
  • Bilag 5 er luftfoto

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalg og regionsråd orienteret.

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og besparelseskatalog vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stadie.

Krigen i Ukraine kan få negative konsekvenser for byggeriet, hvor der fortsat varsles prisstigninger på leverancer i byggebranchen. Disse prisstigninger vil lægge et yderligere pres på projektets økonomi. Hertil kommer risikoen for udfordringer med leverancer af materialer. Dette gælder f.eks. for træ, krydsfiner, isolering, produkter der indeholder stål, aluminium, elektronik osv. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

22026533

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2022

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg

28. 1. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre (bilag 1-4)

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jacob Rosenberg (C), Line Ervolder (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. januar – 31. marts 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.

Uddybning af økonomien (Bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (Bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Kvalitet:

  • Det er fortsat forventningen, at Nyt Hospital Hvidovre lever op til Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.

Tidsplan:

  • Kvartalsrapporteringen er udarbejdet med udgangspunkt i en aflevering af byggeriet, der er fastlagt til den 12. august 2022 og at patienter forventes at flytte ind i løbet af andet kvartal 2023. Denne afleveringsdato er særdeles udfordret og dette afspejles i kvartalets risikovurdering.
  • Efterfølgende begivenhed: Den 1. juni 2022 besluttede projektets administrative styregruppe, at aflevering udskydes til 1. marts 2023 og patientindflytning udskydes til 4. kvartal 2023.

Økonomi:

  • Seneste prognose viser en forværring af økonomien ved et forventet nettomerforbrug på mellem ca. 11% - 16% af totalrammen i henholdsvis mest sandsynlige og værste scenarie.
  • Regionsrådet har i marts 2022 givet tillægsbevilling til budgetoverskridelsen baseret på ultimo 2021-prognosen.
  • Sundhedsministeriet følger projektet tæt og modtager på månedsbasis økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Desuden afholder Sundhedsministeriet og regionen kvartalsvise statusmøder.

Risikovurdering:

  • Der er risiko for, at der bliver fundet nye projektfejl og mangler på byggeriet, som dels kan presse projektets økonomi yderligere og dels kan udfordre den planlagte indflytning. Efterfølgende begivenhed: I forbindelse med hjemtagelse af byggeledelsen i marts 2022, er indflytningen blevet udskudt.
  • Prognosen viser et stort spænd mellem mest sandsynlige og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift.
  • De skøn, der ligger til grund for prognosen, er forbundet med stor usikkerhed, fx ved vurderingen af potentielle krav fra entreprenører og udfaldet af tvister.

Administrationens overordnede bemærkninger
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet og har i den forbindelse hjemtaget byggeledelsen pr. 1. marts 2022. Sideløbende udføres en række fagtilsyn, så eventuelle fejl kan blive rettet i fornuftig tid, forud for at hospitalet tages i brug. 

Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret den 3. juni 2022. Næste møde i den politiske følgegruppe afholdes d. 23. juni 2022.

Kvalitet uddybet
Der er ikke foretaget ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering.

Projektorganisationen har overtaget byggeledelsen fra byggeprojektets totalrådgiver efter en længere periode, hvor der ikke har været den nødvendige fremdrift på byggepladsen. Efter overtagelsen er der konstateret mange fejl og mangler i projektet. Derudover har totalrådgiver ikke afsat den nødvendige tid i tidsplanen til indregulering af bygningen og totalrådgiverens tidsplan for overdragelser har ikke været retvisende, bl.a. var indregnet en forcering som ikke var afstemt med entreprenørerne. Dette er årsagen til udskydning af indflytningen med ca. et halvt år. 

Tidsplan uddybet
Der er en samlet forsinkelse af hele projektet på ca. tre år. Detaljeret forklaring af de enkelte forsinkelser fremgår af kvartalsrapporten bilag 1, side 12 - 13. Totalrådgiver har i efteråret 2021 indstillet, at aflevering af byggeriet udsættes til 12. august 2022. Denne aflevering indeholder en række væsentlige forudsætninger. Projektorganisationen har i forbindelse med hjemtagelsen af byggeledelsen i marts 2022 erfaret, at de kritiske milepæle ikke opnås, som beskrevet i et forudsætningsnotat.

Samarbejdet med totalrådgiver er fortsat udfordret, og uenighed om forsinkelser på de første deloverdragelser, skaber yderligere samarbejdsvanskeligheder.

Efterfølgende begivenhed: Projektets administrative styregruppe har besluttet, at afleveringen udskydes til 1. marts 2023 og patientindflytning udskydes til 4. kvartal 2023.

Status på byggeriet er, at såvel facade og parkeringskælder som indvendige arbejder er tæt på at være afsluttet. Der udestår enkelte udskudte arbejder, og der forestår mangelregistrering og udbedring. Installationerne er der, hvor de største udfordringer ses. 

Økonomi uddybet
Ved 1. kvartalsrapportering 2022, viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie en forværring i forhold til prognosen pr. 4. kvartal 2021. Prognosen er ultimo marts 2022 blevet opdateret og viser et forventet nettomerforbrug på mellem 11% - 16% af totalrammen, i henholdsvis det mest sandsynlige og værste scenarie. Det samlede nettomerforbrug forventes i det mest sandsynlige scenarie at udgøre 187 mio. kr. Prognosen viser således en forværring siden tillægsbevillingen blev godkendt. Det skal bemærkes, at reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed. Projektorganisationen arbejder, i samarbejde med bl.a. kammeradvokaten, videre med vurderingen af igangværende tvister og udgifter forbundet med ny tidsforlængelse, som er blevet kendt efter hjemtagelse af byggeledelsen i marts 2022. Center for Økonomi undersøger finansieringsmuligheder for det samlede forventede merforbrug. 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2022 til 31. marts 2022 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik (se Bilag 3).

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomheds­punkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn der ligger til grund for reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister. De konstaterer, at reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2022 i alle tre scenarier, udviser et totalforbrug, der overstiger den oprindelige godkendte totalramme. Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens (se Bilag 4).

Bilag:

  • Bilag 1 er kvartalsrapporten
  • Bilag 2 uddyber økonomien (fortroligt)
  • Bilag 3 er revisorerklæring
  • Bilag 4 er den uafhængige risikovurdering (fortroligt)
  • Bilag 5 er luftfoto

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet. Set i forhold til den oprindelige ramme givet af Sundhedsministeriet, kan reserverne i det bedste senarie ikke dække omkostningerne i reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2022. Dette er der i første omgang taget hånd om ved tilførelse af regionale midler i marts 2022. I forbindelse med hjemtagelsen af byggeledelsen i første kvartal 2022, har projektorganisationen dog identificeret nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi og udskyder såvel aflevering og indflytning. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere tidstabet og de afledte økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

22028572

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for Nyt Hospital Hvidovre 1. kvt. 2022

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre

29. 1. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1-4)

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jacob Rosenberg (C), Line Ervolder (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar 2022 - 31. marts 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen. 

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Nordsjælland
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne uddybes længere nede:

Kvalitet:

  • Nyt Hospital Nordsjælland forventes fortsat at leve op til Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.

Tidsplan:

  • Byggeriet følger overordnet set tidsplanen, hvor betonarbejderne, som udgør kælderen, etage 0 og etape 1 forventes færdige i løbet af 2022.
  • Administrationen forventer fortsat, at byggeriet er færdigt og klar til patienter i slutningen af 2025.

Økonomi:

  • Regionsrådet godkendte på møde den 10. maj 2022 en tillægsbevilling til byggeriet.
  • Administrationen varslede med anmodningen behov for yderligere en tillægsbevilling på et senere tidspunkt.

Risikovurdering:

  • Yderligere besparelser i projektet vil med høj sandsynlighed påvirke hospitalets funktionalitet.
  • Der er risiko for, at udviklingen i markedet vil medføre et yderligere pres på projektets økonomiske rammer, herunder udfordringer med materialeleverancer pga. situationen i Ukraine.
  • Der er risiko for, at det regionale pris- og lønindeks, som projektets midler bliver reguleret efter, ikke følger prisstigningerne.

Administrationens overordnede bemærkninger
Projektorganisationen arbejder løbende på at sikre de økonomiske rammer for byggeriet. Projektets budget og risikoprofil er igennem foråret blevet revideret med baggrund i blandt andet den eksterne gennemgang iværksat af Region Hovedstaden i samarbejde med Sundhedsministeriet. På baggrund af denne budgetrevision er der søgt og godkendt tillægsbevilling til projektet. Denne tillægsbevilling er dog ikke nok til at dække den samlede økonomiske udfordring, og administrationen vil som varslet vende tilbage med endnu en anmodning om tillægsbevilling, når der er opnået større sikkerhed for det resterende behov. Administrationen vil løbende følge udviklingen og orientere den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet via kvartalsrapporteringen til Sundhedsministeriet. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om status den 30. maj 2022.

Kvalitet uddybet
Der er ikke sket ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering. Yderligere besparelser i projektet vil dog med høj sandsynlighed påvirke hospitalets funktionalitet, hvilket vil gøre det vanskeligt at Ændringer i byggeriet på nuværende tidspunkt vil medføre udgifter til omprojektering hos både entreprenører og rådgivere og besparelserne vil derfor være af relativt begrænset omfang. 

Tidsplan uddybet
Der har i løbet af 1. kvartal 2022 været stor aktivitet på byggepladsen, hvor særligt råhuset og stålelementerne til byggeriet af 2. og 3. etage er i fuld gang. Derudover pågår der montering af facadeelementer og formen på det kommende hospital bliver mere og mere tydelig i landskabet.  

Økonomi uddybet
Regionsrådet godkendte på møde den 10. maj en tillægsbevilling til projektet. Denne tillægsbevilling kan dog ikke dække hele den økonomiske udfordring, og administrationen varslede derfor også, at det vil blive nødvendigt med endnu en anmodning om tillægsbevilling på et senere tidspunkt. Den resterende budgetudfordring omhandler forhold, der endnu er for usikre og som dermed skal kvalificeres yderligere før der kan sættes et konkret tal på. 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen 

Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapporteringens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte forhold omkring den fortsat pressede projektøkonomi. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er overordnet set DTØs's vurdering at rapporteringen i al væsentlighed giver et retvisende billede af projektets risici. Det er DTØ's vurdering, at der ikke er tilstrækkelige reserver til at kunne gennemføre byggeriet, medmindre der findes yderligere regionale finansieringsmuligheder. I forlængelse af vurderingen har DTØ opstillet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter i både den uafhængige risikovurdering og den eksterne gennemgang af projektet, som administrationen og projektorganisationen fremadrettet vil følge op på. 

Bilag

  • Bilag 1 er kvartalsrapporten
  • Bilag 2 uddyber økonomien (fortroligt)
  • Bilag 3 er revisorerklæring
  • Bilag 4 er den uafhængige risikovurdering (fortroligt)
  • Bilag 5 er luftfoto

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Byggeriet er stort og komplekst og der er stor usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektet. Der er også risiko for, at midlerne til IT og medicoteknisk udstyr viser sig at være utilstrækkelige, hvis det viser sig vanskeligt at genanvende udstyr fra det eksisterende hospital i det forudsatte omfang, samt hvis prisstigninger slår igennem på udstyr på samme måde, som det er set på bygningsentrepriserne. Hertil kommer risiko for at idriftsættelsesfasen også vil presse Nyt Hospital Nordsjællands projektøkonomi, da det er en fase hvor mange fejl og mangler opdages og udbedres inden patientindflytning. Idriftsættelsesfasen dækker over den tekniske idriftsættelse af byggeriet og har erfaringsmæssigt presset regionens større byggeriers økonomi. 

Krigen i Ukraine kan få yderligere negative konsekvenser for byggeriet, hvor der fortsat varsles prisstigninger på leverancer i byggebranchen. Disse prisstigninger vil lægge et yderligere pres på projektets økonomi. Hertil kommer risikoen for udfordringer med leverancer af materialer. Dette gælder f.eks. for træ, krydsfiner, isolering, produkter der indeholder stål, aluminium, elektronik osv. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

22021683

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2022

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Nordsjælland

30. Leasingramme til indkøb af udstyr til Nordsjællands Hospital

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende der udtages en særskilt leasingramme hos KommuneLeasing på 42 mio. kr. til anskaffelse af udstyr til brug på Nordsjællands Hospital, og
  2. at leasinggælden afvikles over fem år med midler inden for Nordsjællands Hospitals driftsramme

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. juni 2022:
Godkendt.
Nicolai Kampmann (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jacob Rosenberg (C), Line Ervolder (C), Anja Rosengreen (F), Sadek Al-Amood (F), Finn Rudaizky (O) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Kristine Kryger (B), Trine Schaltz (F) og Arly Eskildsen (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltog under sagens behandling.
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Af Budget 2022-2025 fremgår det af kapitel 6. Indtægter og finansielle poster at:

"Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsministeriet, at der er en budgetudfordring på kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland på brutto 1,3 mia. kr. (21-pl), som ikke kan håndteres inden for totalrammen, hvis der fortsat skal etableres et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus, jf. tilsagnsvilkårene. Regionen har identificeret en række tiltag til at reducere udfordringen med ca. 525 mio. kr., hvorved den forventede overskridelse reduceres til ca. 780 mio. kr. Tiltagene er inddelt i tre spor/kategorier; et byggespor, et sundhedsspor og et it-, apparatur- og udstyrsspor." 

Af det materiale, der blev udarbejdet og fremsendt til Sundhedsministeriet i foråret 2021, og som lå til grund for ministeriets svar, fremgik det at it-, apparatur- og udstyrssporet udgør anslået 211 mio. kr. af den samlede reduktion i projektet. 

Med denne sag lægges der op til at påbegynde leasinganskaffelse af apparatur for 42 mio. kr. af det udstyr, som blev identificeret i det såkaldte " it-, apparatur- og udstyrsspor."

SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med regionsrådets behandling af kvartalsrapporten pr. 31. marts 2021 på mødet i juni 2021, tog regionsrådet ministeriets svar ift. regionens anmodning om yderligere låneadgang til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland, til efterretning. I Budget 2022-2025 er derfor indregnet en låneoptagelse i 2022-prisniveau på 789,8 mio. kr. fordelt med 435,4 mio.kr. 2023 og 354,4 mio.kr. i 2024. Låneadgangen vil i de kommende år indgå i den årlige lånesag i takt med at lånebehovet på projektet opstår. Efterfølgende vil regionsrådet blive forelagt særskilte sager om forhøjelse af eksisterende investeringsbevillinger, finansieret ved lånoptagelse.

Med ministeriets godkendelse af låneadgangen fulgte, at der skulle foretages en besparelse i selve kvalitetsfondsprojektet ved øget genanvendelse af it, medico og andet udstyr. Regionen ønsker derfor nu at påbegynde udskiftning af det mest udtjente og forældede udstyr på det nuværende Nordsjællands Hospital, idet dette udstyr ikke forventes at kunne holdes i drift frem til indflytningen, ultimo 2024. Udstyret vil blive flyttet til det nye hospital inden ibrugtagning. Behovet for udskiftning af eksisterende udstyr blev, i materialet til ministeriet i foråret 2021, skønnet til at udgøre ca. 130 mio. kr. 

Med denne sag lægges op til at påbegynde en udskiftning af det mest udtjente apparatur, herunder bl.a. en hjerte-CT-skanner, alm. CT-skanner, operationsudstyr samt operationslejer for samlet 42 mio. kr., som ønskes anskaffet via leasing. 

KONSEKVENSER

Hvis sagens indstillingspunkter godkendes, vil det være muligt at påbegynde indkøb af nødvendigt apparatur til brug på Nordsjælland Hospital. Hovedparten af udstyret vil blive flyttet til det nye hospital, når dette efter planen i 2025 tages i brug. 

ØKONOMI

Bevillingstekniske konsekvenser:

IndstillingModtagerBeløb (mio.kr.)VarighedFinansiering
LeasingNordsjællands Hospital42 mio. kr.engangsLeasinganskaffelserne afdrages over fem år med midler inden for Nordsjællands Hospitals driftsbudget

 

Der vil i forbindelse med installation af udstyret være en række installationsomkostninger, som det ikke er muligt at afholde via leasing. Disse udgifter vil hospitalet derfor skulle afholde over dets lokale investeringsramme i 2022. Hvis der skulle opstå behov for at forhøje hospitalets lokale investeringsramme, vil dette indgå i de kommende økonomirapporter i takt med at behovet opstår.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

22030026

31. Lukket punkt.

32. Lukket punkt.

33. Lukket punkt.

34. Underskriftsark​



Redaktør