Punkter på dagsordenen
- Godkendelse af dagsorden
- Drøftelse: Rapport vedr. fremtidssikring af børne og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
- Drøftelse: Forbedret telefonisk akutbetjening i psykiatrien
- Orientering: Region Hovedstadens Psykiatris anvendelse af midler afledt af Task Force anbefalinger efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022
- Orientering: Håndtering af sommerferieperioden på afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans
- Orientering: Introduktion til budgetprocessen i social- og psykiatriudvalget
- Orientering: Resultater fra LUP 2022 og status på det regionale mål om patienttilfredshed
- Orientering: Evaluering af Psykiatrisk akutberedskabs aktivitet fra oktober 2022 til februar 2023 i dagstid på hverdage
- Eventuelt
- Underskriftsark
Medlemmer
- Peter Westermann: Deltog
- Jesper Hammer: Afbud
- Susanne Due Kristensen: Deltog
- Stinus Lindgreen: Deltog
- Magnus Von Dreiager: Deltog
- Dorte Vilhelmsen: Deltog
- Carsten Scheibye: Afbud
- Christine Dal: Deltog
- Erdogan Mert: Deltog
- Maria Gudme: Deltog
- Helene Forsberg-Madsen: Deltog
1. Godkendelse af dagsorden
POLITISK BEHANDLING
Der var afbud fra Jesper Hammer (D) og Carsten Scheibye (V).
Et enigt udvalg besluttede at tage sag nr. 2 om ”Rapport vedr. fremtidssikring af børne og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden” af dagsordenen med henblik på senere drøftelse, idet sagen var eftersendt sent.
Socialdemokratiet ønskede sag nr. 5 om ”Orientering om håndtering af sommerferieperioden på afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans” flyttet op på dagsordenen. Et enigt udvalg godkendte dette og sag nr. 5 blev behandlet lige efter sag nr. 3 på dagsordenen.
Dagsordenen blev herefter godkendt.
2. Drøftelse: Rapport vedr. fremtidssikring af børne og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden
INDSTILLING
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
- at drøfte vedlagte rapport vedr. fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien (bilag 1).
- at tage orientering om igangsættelse af første prioriterede indsatser til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
Sagen blev udsat.
BAGGRUND
Som en del af budgetaftalen for 2022 blev der udarbejdet en analyse af det fremtidige ressourcebehov ift. overholdelse af udredningsretten og behandlinsgarantien, som blev forelagt for social- og psykiatriudvalget den 22. maj 2022. Social- og psykiatriudvalget besluttede på mødet, at der skulle udarbejdes en udvidet analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det fortsat stigende antal henvisninger. Med denne sag lægges der op til, at udvalget drøfter rapport vedr. fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden (bilag 1) og tager orientering om igangsættelse af prioriterede indsatser til efterretning. Vedlagt sagen er desuden en kort sammenfatning af rapporten (bilag 2).
SAGSFREMSTILLING
Der ses i disse år et stigende antal børn og unge der mistrives, ligesom flere børn og unge henvises til børne- og ungdomspsykiatrien med mistanke om psykisk sygdom. Overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien har i 2022 ligget lavt på mellem 40-54 %. I 4. kvartal 2022 var overholdelse af udredningsretten i Region Hovedstaden på 54% og på landsplan lå overholdelsen på 48 %. I 1. kvartal 2023 var overholdelse af udredningsretten i Region Hovedstaden på 65 % ifølge opgørelse i sundhedsplatformen. Udviklingen skal ses i lyset af, at henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrien er steget markant de seneste år.
Regionsrådet har med budgetaftale for 2023 afsat 30 mio. kr i 2023 og 35 mio. kr årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr af omprioriteringer fra administrationen til behandling. Med regionens budgetaftale for 2021 og 2022 blev der ligeledes prioriteret midler til øget kapacitet på området.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 25. maj 2022, at der skal udarbejdes en udvidet analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det fortsat stigende antal henvisninger. Formålet med denne rapport er, på baggrund af relevant data for børne- og ungdomspsykiatrien, at beskrive udfordringsbilledet, igangværende indsatser, samt pege på yderligere indsatser, som allerede nu og på sigt skal bidrage til at håndtere det stigende antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien.
Indsatserne skal ses i sammenhæng med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Der vil løbende kunne komme nye og flere forslag til indsatser, der politisk skal tages stilling til finansiering af, hvis det kræver tilførsel af midler samt evt. prioriteres.
Rapporten vil også indgå som et vigtigt element i arbejdet med den kommende regionale psykiatriplan.
Forslag til nye indsatser i børne- og ungdomspsykiatrien
I vedlagte rapport (bilag 1) præsenteres et katalog af forslag til nye indsatser. Indsatserne tager afsæt i den forventede udfordring med udredningskapaciteten fra 2025 og afspejler, at der er behov for fortsat nytænkning for at kunne imødekomme den forventede stigning i antallet af henvisninger. Det gælder både i forhold til tilpasning af tilbuddene og udvikling af nye tilbud. I det følgende beskrives rapportens forslag til ni nye indsatser opdelt på tre spor hhv. hospitalspsykiatrien, det tværsektorielle samarbejde, samt forskning og viden. Det skal bemærkes, at forslag til indsatser ikke har økonomiske konsekvenser i hverken 2023 eller 2024.
Hospitalspsykiatrien
Forslag 1: Region Hovedstadens Psykiatri og Center for Sundhed fokuserer på at følge udviklingen i kapacitetsbehovet og finde muligheder for at kunne imødekomme behovet. Der skal i den sammenhæng ses på mulighederne for yderligere at udvikle tilbuddene bredt ved at undersøge nye løsninger til hurtig udredning og behandling, nytænkning af patientforløb, nye samarbejdsformer med kommuner og praksissektor, fast-track ordninger mv. Patienter og pårørende inddrages i den konkrete udvikling af, hvordan udvalgte eksisterende tilbud kan forbedres og effektiviseres. Udviklingsarbejdet og en ny analyse af væksten i henvisninger afsluttes medio 2024, hvor der politisk vil skulle tages stilling til eventuelt behov for finansiering med budgetforhandlingerne for 2025.
Forslag 2: Region Hovedstadens Psykiatri udvider den intensive ambulante kapacitet i form af F-ACT-behandling i 2025 til børn og unge med svær psykisk sygdom.
Forslag 3: Region Hovedstadens Psykiatri udarbejder i andet halvår af 2023 en plan for opgaveflytning mellem faggrupper, oversigt over omfanget af opgaver, der kan flyttes samt en plan for implementering.
Forslag 4: Center for HR og Uddannelse undersøger i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og uddannelsesrådet i børne- og ungdomspsykiatrien mulighederne for justering/optimering af lægernes fordeling og opgaveløsning på afdelingsniveau, når de er ansat i hoveduddannelsesforløb med henblik på at balancere praksisbehov og uddannelse bedst muligt.
Forslag 5: Region Hovedstadens Psykiatri og Center for IT og Medicoteknologi udarbejder sammen en strategi og handlingsplan, der sigter mod at indfri potentialerne på området gennem tilpasning og ibrugtagning af regionens nuværende it-systemer evt. suppleret med yderligere tiltag samt med inddragelse af nationale erfaringer på området. Der udarbejdes en tilhørende implementeringsplan og afdækning af budgetbehov. Formålet er både at udvikle patientforløbet samt at øge udrednings- og behandlingskapaciteten. Strategien udvikles i tæt samarbejde med andre relevante aktører blandt andre børne- og ungdomspsykiatriens forskningsenhed, Videnscenter for Telesundhed og øvrige regioner.
Tværsektorielle indsatser - Samarbejde med kommuner
Forslag 6: I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er der etableret et døgninstitutionsteam, der bidrager til at styrke den psykiatriske behandling for børn og unge, der bor på døgninstitution. Der udarbejdes en plan, der kan understøtte opfyldelsen af et mål om, at døgninstitutionsteamet skal kunne betjene yderligere 1-2 døgninstitutioner.
Forslag 7: Center for Sundhed igangsætter i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne en nærmere afdækning af henvisningspraksis, tilbud og muligheder for styrket samarbejde for at skabe sammenhængende og koordinerede forløb og rette indsats for børn og unge. Endvidere også med fokus på kommunernes behov for understøttelse fra regionen til at opbygge lettere behandlingstilbud. De nærmere rammer for afdækningen drøftes i relevante samarbejdsfora administrativt og politisk.
Tværsektorielle indsatser - Tiltag i praksissektor
Forslag 8: Center for Sundhed tager initiativ til forhandlinger om at øge kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien ved at flytte udvalgte opgaver fra Region Hovedstadens Psykiatri til praksissektoren. Forslaget forudsætter forhandling og indgåelse af nye aftaler mellem de relevante faglige organisationer (PLO-Hovedstaden og Foreningen af Praktiserende Speciallæger) og Region Hovedstaden.
Forskning og viden
Forslag 9: Region Hovedstadens Psykiatri har beskrevet et forskningsprojekt, der skal undersøge de bagvedliggende årsager til den store stigning i mental mistrivsel, herunder væksten i henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien mhp. identifikation af forebyggende indsatser.
Igangsættelse af indsatser
I 2023 igangsættes forslag 1, forslag 3, forslag 7 og forslag 9.
KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingerne vil rapport vedr. fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien være drøftet og orientering om igangsættelse af prioriterede indsatser taget til efterretning.
RISIKOVURDERING
Prognosen for udvikling i antallet af henvisninger og kapacitetbehov er baseret på den historiske stigningstakst, hvorfor der er en risiko for, at den faktiske udvikling afviger fra prognosen. For at afbøde denne risiko laves løbende monitorering på prognosen. Hvis behovet for kapacitetsøgning på sigt stiger mere end forudsat i børne- og ungdomspsykiatrien, så er der risiko for, at finanseringen til en yderligere kapacitetsforøgelse ikke fuldt ud vil kunne dækkes af regionens forventede tilførsel af midler fra 10-årsplanen. Børne- og ungdomspsykiatrien er udfordret i forhold til fastholdelse og rekruttering. Kapacitetsudvidelse forudsætter, at det lykkes at fastholde og rekrutterer medarbejdere og ledere, og at der er den nødvendige organisatoriske kapacitet, som det kræver at modtage nye medarbejdere.
ØKONOMI
Forslag til nye indsatser har ingen økonomiske konsekvenser i hverken 2023 eller 2024. Indsatserne skal ses i sammenhæng med 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed samt SVM-regeringens seneste politiske grundlag som yderligere vil prioritere indsatser på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykisk lidelser med yderligere 3 mia. kr. over en 10-årig periode. Kadancen for udmøntning af disse midler kendes endnu ikke. Hvis de løbende kapacitetsanalyser i børne- og ungdomspsykiatrien viser et behov for kapacitetsøgning i 2025, så kan der politisk tages stilling til evt. finansiering i budgetprocessen for 2025.
KOMMUNIKATION
Rapporten vil blive formidlet til relevante interessenter etc.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. april 2023. Social- og psykiatriudvalget vil blive forelagt status på indsatserne i 2024 og årligt herefter.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Charlotte Hosbond/Mette Thøgersen Grønkjær
JOURNALNUMMER
23019560
Bilag
Bilag 1: Rapport vedr. Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien
Bilag 2: Slides vedr. Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien
3. Drøftelse: Forbedret telefonisk akutbetjening i psykiatrien
INDSTILLING
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
- at tage status for implementeringen af fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser til efterretning, og
- at drøfte, om der som opfølgning på dialogmødet i november 2022 med patient- og pårørendeorganisationer og frivillige telefontjenester er behov for iværksættelse af yderligere initiativer for at styrke den telefoniske akutbetjening.
POLITISK BEHANDLING
Indstillingspunkt 1 blev taget til efterretning. Indstillingspunkt 2 blev drøftet, idet udvalget ønsker, at evalueringen forholder sig til behovene for ét fælles telefonnummer eller at ordningen indgår som en del af 1813. Udvalget ønsker også, at evalueringen belyser, hvordan opkaldsmønstrene har været, hvorvidt borgerne på Bornholm er dækket godt ind af ordningen eller om der er behov for en anden ordning, samt samarbejdet med de frivillige organisationer, herunder om ordningen imødekommer det, som organisationerne vurderer, er deres målgruppers behov. Endeligt ønsker udvalget, at der i evalueringen tages højde for den afrapportering, der planlægges til Sundhedsministeriet, så de to afspejler hinanden.
Jesper Hammer (D) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
SF - Socialistisk Folkeparti stillede i august 2022 medlemsforslag om, at Region Hovedstaden tager initiativ til at forberede en eller flere modeller for let tilgængelig akut psykiatrisk rådgivning via døgnbemandet telefon. Efter behandling i regionsrådet blev medlemsforslaget drøftet i social- og psykiatriudvalget den 31. august 2022, hvor udvalget besluttede, at Region Hovedstadens Psykiatri skal arbejde videre med den allerede vedtagne fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser, så alle akutopkald der tilgår akutmodtagelserne omstilles til samme central for at professionalisere de akutte opkald.
På samme møde bad social- og psykiatriudvalgets endvidere administrationen om – med udgangspunkt i en tæt dialog med bl.a. borgere, pårørende og frivillige organisationer, og under hensyntagen til de igangværende forhandlinger om en politisk aftale om en 10 års plan for psykiatrien – at undersøge, hvordan den telefoniske akutbetjening af borgere med behov for psykiatrisk hjælp bedst kan styrkes. Dialogen med frivillige organisationer med telefontjenester blev varetaget på dialogmødet den 22. november 2022 med patient- og pårørendeorganisationer, repræsenteret i Psykiatriforeningernes Fællesråd.
Social- og psykiatriudvalget får i nærværende sag en status på implementeringen af fællestelefonen, og opfølgning på udvalgets dialogmøde den 22. november 2022. Dette med henblik på udvalgets drøftelse af, om der er behov for iværksættelse af yderligere initiativer.
SAGSFREMSTILLING
Som led i aftalen om udmøntning af midler fra reserven på sundhedsområdet, der har til formål at styrke selvmordsforebyggelsen, har Sundhedsministeriet bevilliget 5 mio. kr. årligt fra juli 2022 og frem til juli 2025 til et projekt i Region Hovedstadens Psykiatri om afprøvning af en fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser. Midlerne skal anvendes til at etablere og drive en fælles telefon, der kan modtage akutte opkald fra borgere og patienter, som oplever et akut behov for psykiatrisk hjælp. Tilbuddet er i overensstemmelse med det faglige oplæg til en 10-års psykiaiplan, som anbefaler, at der gennemføres forsøg med en borgerrettet psykiatrisk telefonlinje. Endvidere er udviklingen af tilbuddet i tråd med, at social- og psykiatriudvalget har besluttet, at den kommende regionale psykiatriplan skal have fokus på bl.a. mennesker med svære psykiske lidelser.
Social- og psykiatriudvalget blev på mødet den 27. april 2022 orienteret om afprøvning af fællestelefonen for besvarelse af opkald til de psykiatriske akutmodtagelser. I sagen indgik, at den fælles telefon etableres som en udvidelse af den eksisterende telefoniske støtte og visitation på Psykiatrisk Center København, så den fremover kommer til at dække opkald til alle fem psykiatriske akutmodtagelser i regionen. Det betyder, at når en borger ringer til en psykiatrisk akutmodtagelse, omstilles opkaldet til den fælles telefon på Psykiatrisk Center København, som besvarer opkaldet. Det har således ikke været planen, at den fælles telefon lanceres eller omtales som en særlig enhed med ét telefonnummer på linje med fx Akuttelefonen 1813 eller 112.
Status på implementering af Fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser
Før idriftsættelse af fællestelefonen havde Region Hovedstadens Psykiatri et omfattende arbejde, hvor der blev udarbejdet en model for den telefoniske vurdering og visitation. Fællestelefonen er nu implementeret på fire af de fem psykiatriske centre, der har akutmodtagelser: Psykiatrisk Center København, hvorfra fællestelefonen varetages, Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Nordsjælland. Det sidste center, Psykiatrisk Center Glostrup – herunder børne- og ungdomspsykiatrien - kobles på den 1. maj 2023. Tidsplanen er blevet lidt forskudt, fordi der har været rekrutteringsudfordringer.
Fællestelefonen tilbagestilles til de psykiatriske akutmodtagelser i tidsrummet kl. 23.00-07.00. Om natten er det derfor stadig de lokale akutmodtagelser, som besvarer de opkald, der kommer. Det skyldes, at medarbejdergruppen på fællestelefonen endnu ikke er fuldtallig. Det forventes, at bemandingen er helt på plads den 1. maj 2023, således at fællestelefonen også er i drift om natten fra den dato.
Målgruppen for fællestelefonen er patienter og borgere med en akut psykiatrisk problemstilling. Fællestelefonen er også et tilbud til pårørende, som ønsker rådgivning om, hvad de skal gøre i en given situation. Frivilligorganisationernes telefontjenester kan ved behov anbefale borgere at ringe til den lokale akutmodtagelse, så de kan komme i kontakt med fællestelefonen. I forbindelse med opstarten af fællestelefonen har der også været fokus på, hvordan samarbejdspartnere som fx politi, kommuner og praktiserende læger fremover kan komme i direkte dialog med de lokale psykiatriske akutmodtagelser og undgå, at de lægger beslag på fællestelefonens medarbejderes tid. For de akutmodtagelser, der ikke allerede har haft et særskilt nummer til samarbejdspartnere, er der etableret et nyt nummer, som er formidlet bredt ud. Imidlertid vurderer Region Hovedstadens Psykiatri, at mange af opkaldene til fællestelefonen kommer fra samarbejdspartnere. Det er derfor et fremadrettet fokus at få samarbejdspartnerne til at kontakte akutmodtagelserne på det nummer, der er etableret til formålet, fremfor at de ringer til det nummer, der viderestilles til fællestelefonen.
Region Hovedstadens Psykiatri har stor opmærksomhed på at rekruttere erfarne sygeplejersker med brede kompetencer til fællestelefonen, og næsten alle medarbejdere har en baggrund fra psykiatrien. Nogle af vagterne dækkes af sygeplejersker, der er ansat i den psykiatriske akutmodtagelse. Der er derfor vigtig vidensdeling at hente. Der er etableret mentorordninger og sidemandsoplæring for at sikre trygge rammer for nye medarbejdere. Arbejdsgangene trænes løbende, og der er fokus på kompetenceudviklingen. Der planlægges en temadag for medarbejderne på fællestelefonen, når bemandingen er fuldtallig. En gang om måneden arrangeres der et fagligt forum af to timers varighed for medarbejderne på fællestelefonen. Medarbejderne byder på forhånd selv ind med problemstillinger, der ønskes belyst og diskuteret til disse månedsmøder.
Særlige forhold for Bornholm
Psykiatrisk Center Bornholm adskiller sig fra de øvrige psykiatriske centre, fordi der ikke er nogen akutmodtagelse. Psykiatrien dækkes derfor af den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital. Der er således ikke mulighed for, at patienter kan ringe til Psykiatrisk Center Bornholm døgnet rundt, ligesom man kan til andre psykiatriske centre med akutmodtagelser i Region Hovedstaden. Praksis er derfor:
- Hvis en psykiatrisk patient har et igangværende F-ACT-forløb, er det muligt at ringe direkte til sin kontaktperson inden for almindelig dagstid på hverdage.
- Hvis en psykiatrisk patient ikke har et igangværende F-ACT-forløb, skal man ringe til egen læge i dagstiden.
- Efter kl. 16 samt i weekender og helligdage skal man ringe til 1813.
Region Hovedstadens Psykiatri undersøger i 2023 mulighederne for at koble Psykiatrisk Center Bornholm på Fællestelefonen. Herunder ser nærmere på de barrierer, der kan være i, at Psykiatrisk Center Bornholm har nogle andre rammer end de øvrige psykiatriske centre. Udover at Psykiatrisk Center Bornholm ikke har nogen akutmodtagelse, har de også en mere begrænset tilgængelighed til akutteams, som er et af de tilbud, Fællestelefonen kan visitere videre til. Et øget serviceniveau må ikke øge risikoen for utilsigtede hændelser, så en eventuel løsning skal være godt gennemarbejdet.
Inddragelse af borgere, pårørende og frivillige organisationer i udviklingen af den telefoniske akutbetjening
På social- og psykiatriudvalgets dialogmøde den 22. november 2022 med Psykiatriforeningernes Fællesråd deltog der repræsentanter fra Livslinjen, Sct. Nicolai Tjenesten, Psykiatrifonden og SIND samt Region Hovedstadens Psykiatri. På mødet blev muligheder for at styrke den telefoniske akutbetjening drøftet. Mødedeltagerne kom bl.a. ind på:
- Det skal sikres, at telefonnumrene til Region Hovedstadens Psykiatri Fællestelefon er nemt tilgængelige, og det skal også være klart, hvilken hjælp brugerne kan forvente at få. Det skal i den forbindelse overvejes, om der er behov for at gøre det lettere at finde numrene på regionens hjemmeside. Region Hovedstadens Psykiatri er enige i, at dette er vigtige forudsætninger, og der er fortsat fokus på at øge synligheden og tilgængeligheden til både telefonnumre og tilbud.
- Der blev på dialogmødet foreslået samarbejde på tværs af fællestelefonen og de private psykiatriske rådgivningstjenester både i forhold til uddannelse/ kurser til rådgivningspersonale og i forhold til, at tjenesterne kan gøre brugerne opmærksomme på hinandens tilbud. Region Hovedstadens Psykiatri bemærker på baggrund af tidligere erfaringer, at henvisninger til andre tilbud, kan være en kilde til utilsigtede hændelser, hvis det at henvise til tilbud, der ikke er døgnåbne, eller ikke har den nødvendige faglige tyngde i praksis, kommer til at træde i stedet for kontakten til det regionale akutilbud. Region Hovedstadens Psykiatri deltager dog meget gerne i en drøftelse af, om og hvordan andre former for samarbejde mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges. I forhold til at samarbejde på tværs om uddannelse og kurser er det vigtigt at være opmærksom på, at fællestelefonen er andet end en rådgivningstelefon. Fællestelefonen er en forpligtende kontakt, hvor der kan visiteres videre til tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Der vil således være forskel på behovet for indhold i undervisning. Region Hovedstadens Psykiatri vil gerne indgå i dialog om et samarbejde på tværs for de områder, hvor det er meningsfuldt.
Videre proces
Region Hovedstadens Psykiatri planlægger, at Fællestelefonen evalueres efter et år, hvor den fremadrettede udvikling også diskuteres. Evalueringen præsenteres for social- og psykiatriudvalget i foråret 2024 med henblik på en drøftelse af tilrettelæggelsen af tilbuddet fremadrettet på baggrund af de opnåede erfaringer.
KONSEKVENSER
Ved en tiltrædelse af indstillingerne vil social- og psykiatriudvalget have taget orienteringen om status på implementeringen af fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser til efterretning, og behovet for at iværksætte yderligere initiativer for at styrke den psykiatriske akutbetjening vil være drøftet.
RISIKOVURDERING
Fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser finansieres af en midlertidig bevilling fra Sundhedsministeriet, som er gældende for perioden 2022-2025. Såfremt der herudover skal iværksættes initiativer for at styrke den telefoniske akutbetjening, vil der skulle findes særskilt finansiering til dette.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. april 2023.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Charlotte Hosbond/Thomas Pihl
JOURNALNUMMER
22011074
4. Orientering: Region Hovedstadens Psykiatris anvendelse af midler afledt af Task Force anbefalinger efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022
INDSTILLING
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
- at tage orienteringen om Region Hovedstadens Psykiatris anvendelse af midler afledt af Task Force anbefalinger efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022 til efterretning
POLITISK BEHANDLING
Taget til efterretning.
Susanne Due Kristensen (A), Jesper Hammer (D) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Sundhedsministeriet og Region Hovedstaden aftalte på baggrund af hændelsen den 3. juli 2022 i Field’s, at regionen skulle iværksætte en faglig afdækning af forløbet i Region Hovedstadens Psykiatri. Arbejdet med afdækningen var forankret i en Task Force. Afdækningen, herunder seks anbefalinger, blev offentliggjort den 11. oktober 2022 i forbindelse med forretningsudvalgsmødet. Forretningsudvalget modtog den 24. januar 2023 en orientering om Region Hovedstadens Psykiatris arbejde med opfølgning på arbejdet med de seks anbefalinger. Social- og psykiatriudvalget modtog efterfølgende den 7. februar 2023 en orientering. Forretningsudvalget modtog den 7. marts 2023 en opfølgning på det videre arbejde med de 18 indsatser, og regionsrådet besluttede herefter at udmønte 24,1 mio. kr. varigt fra 2023. Social- og psykiatriudvalget modtager med denne sag en orientering om anvendelsen og den efterfølgende tilrettede fordeling af midlerne.
SAGSFREMSTILLING
Region Hovedstadens Psykiatri har lavet et omfattende arbejde med at få tilrettelagt en plan for opfølgning på de seks anbefalinger, der blev formuleret af Task Force, og som efterfølgende både er blevet præsenteret for forretningsudvalget og social- og psykiatriudvalget. Planen indeholder forslag til, hvordan der kan følges op på de seks anbefalinger med konkrete indsatser, der til sammen kan være med til at sikre den mest optimale behandling til gavn for patienterne. Indsatserne vil blive prioriteret højt, og der vil blive fulgt op på, hvorvidt anbefalingerne bliver implementeret gennem løbende opfølgning fx via de årsaftaler de enkle centre indgår med Region Hovedstadens Psykiatris direktion. Af nedenstående oversigt fremgår Task Force anbefalinger og Region Hovedstadens Psykiatris 18 forslag til indsatser:
Finansiering
Den tidligere regering indgik i september 2022 en bred politisk aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Med aftalen blev der afsat 450 mio.kr. i 2023 stigende til 500 mio.kr. årlig i 2024 og frem. Heraf er 77,2 mio.kr. afsat som engangsbeløb i 2023, øremærket regionerne i en her-og-nu kapacitetspakke. Region Hovedstadens andel er 24,1 mio.kr. Det er Danske Regioners vurdering, at 24,1 mio.kr. fortsat vil være øremærket de efterfølgende år. I aftalen er midlerne afsat til en generel styrkelse af kapaciteten i psykiatrien, der i overvejende grad vil gå til udgifter til mere personale i psykiatrien, således at de aktuelle udfordringer med bl.a. overholdelse af udredningsretten imødegås. Den endelige fordeling af midler fra 10-års planen afhænger bl.a. af et fagligt arbejde, som skal udarbejdes i regi af Sundhedsstyrelsen i løbet af 2023. Supplerende kan det oplyses, at det af "Ansvar for Danmark", SVM regeringens politiske grundlag, fremgår, at den nuværende regering, foruden ovenstående midler, vil prioritere indsatser på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser yderligere med 3 mia.kr. over en 10-årig periode. Kadencen for udmøntningen af disse midler kendes endnu ikke.
Udmøntning af midler i forbindelse med Task Force anbefalinger
Regionsrådet godkendte den 14. marts 2023 at finansiere 24,1 mio. kr. varigt fra 2023. Midlerne udmøntes ved 2. økonomirapportering og forventes finansieret af 10 årsplanens "her og nu kapacitetspakke" i 2023. Finanslovmidler fra 2020 bidrager til at Region Hovedstadens Psykiatri samlet har 32,1 mio. kr. til rådighed fra 2024. Udmøntningen af midler har efterfølgende været drøftet i budgetforligskredsen. Siden det først er muligt at ansætte personale fra august måned, vil der være et råderum til engangsudgifter til forskning, rekruttering og etablering i 2023. Center for Økonomi vil følge forbruget med henblik på at kunne prioritere uforbrugte midler til andre aktiviteter.
I nedenstående skema fremgår, hvordan Region Hovedstadens Psykiatri planlægger fordelingen af de henholdsvis 24,1 mio. kr. i 2023 og de 32,1 mio. kr. i 2024 og frem.
Baggrunden for at fordelingen i ovenstående skema adskiller sig fra det skema, som fremgår af sagen til regionsrådet den 14. marts 2023 skyldes, at Region Hovedstadens Psykiatri havde vurderet et højere finansieringsbehov i de efterfølgende år, hvilket fordelingen af midler i sagsfremstillingen til regionsrådet den 14. marts 2023 var et udtryk for. Ovenstående skema er revideret så det afspejler den faktiske anvendelse af de bevilligede midler.
Styrkelse af F-ACT - teams
Som det fremgår af tabellen, planlægges midlerne primært anvendt til ansættelse af læger/specialpsykologer og sygeplejersker/kontaktpersoner til F-ACT- teams. Opnormeringen af F-ACT- teams kræver desuden ansættelse af lægesekretærer, hvor der så vidt muligt ansættes 0,4 lægesekretær per F-ACT- team. Region Hovedstadens F-ACT-teams modtager langt flere henvisninger af svært psykisk syge borgere end tidligere. Det øger – sammen med anbefalingerne fra Task Forcen - behovet for hurtig og grundig diagnostik, flere akuttider og mulighed for, at medarbejdere fra ambulatorierne møder patienter, mens de stadig er indlagt. Formålet er at sikre god planlægning fra start af. Finansieringsforslagene hænger sammen med anbefalingerne fra Task Forcen, men udvider samtidig voksenpsykiatriens ambulante tilbud, som der har været ønske om længe.
Styrkelse af OPUS
Med anbefalingerne fra Task Forcen ses der også et behov for at styrke udrednings- og behandlingskapaciteten i OPUS-ambulatorierne. Formålet er at begrænse ventetider samt muliggøre en lempelse af den nuværende stramme målgruppeafgrænsning, der medfører at (18-35 årige) patienter med psykosesygdomme, der har mulighed for at profitere af OPUS-behandling, risikerer at blive henvist til ambulatorier med lavere behandlingsintensitet. OPUS ambulatorierne styrkes derfor samlet med 2 mio. kr. på helårsbasis. Det er endnu ikke endelig afklaret, hvordan midlerne til OPUS vil blive anvendt, da der fortsat pågår et arbejde omkring OPUS, som vil have betydning for ansættelse af personale.
Øvrige indsatser
Foruden ovenstående anvendes der 2 mio. kr. om året til efteruddannelse i psykometri og voldsrisikoscreening. Task Force anbefalingen vedrørende styrkelse af diagnostisk vurdering og afklaring indebærer øget brug af tværfaglige kliniske konferencer ved diagnostisk tvivl og mistanke om alvorlig psykopatologi. I 2023 vil der derfor desuden være en række engangsudgifter til rekruttering samt etablering af arbejdspladser, herunder mindre bygningstilpasninger. Der afsættes derudover midler af til at igangsætte forskningsprojektet: “Prediction and prevention of dangerous behavior in patients with psychotic disorders”. Udgiften udgør 3,3 mio. kr. over 3 år og det vil derfor være nødvendigt at kunne overføre midler mellem årene.
Rekrutteringsindsatsen
Aktuelt planlægges den samlede rekrutteringskampagne opstartet i maj 2023 mhp. ansættelser fra august 2023. Ansættelserne sker decentralt. Det vil blive forsøgt også at rekruttere medarbejdere, der tidligere har arbejdet i psykiatrien, bl.a. ved at understrege, at der er tale om nye midler, der skal styrke psykiatrien.
KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen vil orienteringen om Region Hovedstadens Psykiatris anvendelse af midler afledt af Task Force anbefalinger efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022 være taget til efterretning.
Region Hovedstadens Psykiatri er blevet orienteret om at bevillingen tilføres, så arbejdet med anbefalingerne og implementering af indsatserne kan iværksættes straks.
Derudover bemærkes, at Region Hovedstadens Psykiatri vurderer, at der fremover vil være behov for yderligere ressourcetilførsel. Forudsat at fagpersonale kan rekrutteres, så vil der på sigt skulle tages stilling til yderligere prioritering af midler, herunder muligheder for fx interne omprioriteringer, politiske prioriteringer i budgetprocessen for de kommende år og ved tilførsel af nationale midler, hvor fordelingen og kadencen på nuværende tidspunkt ikke kendes. Den endelige stillingtagen til tilvejebringelse af finansiering vil bero på en politisk beslutning.
RISIKOVURDERING
I forhold til styrkelse af F-ACT og OPUS, så tages der forbehold for om, det er muligt at rekruttere det nødvendige personale. Den endelige fordeling af fagpersonale på de planlagte initiativer kan i tilfælde af rekrutteringsvanskeligheder nødvendiggøre en anden fordeling.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. april 2023.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
JOURNALNUMMER
22072020
5. Orientering: Håndtering af sommerferieperioden på afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans
INDSTILLING
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
- at tage orienteringen om den planlagte håndtering af sommerferieperioden på afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
Formanden stillede følgende ændringsforslag:
At tage orienteringen om den planlagte håndtering af sommerferieperioden på afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans til efterretning, idet udvalget ser med bekymring på, at det er en nødvendig løsning som konsekvens af en svær situation, hvor psykiatrien er ekstraordinært presset grundet manglende ressourcer, personalemangel og ubesatte stillinger. Udvalget bemærker, at ledelsen i Region Hovedstadens Psykiatri vurderer, at dette er en fuldt fagligt forsvarlig løsning. Udvalget noterer også, at der tilbydes et intensivt ambulant forløb i perioden, at patienter vil være garanteret indlæggelse ved akut behov, og at der sker en koordination på tværs af aktører. Endeligt noterer udvalget, at den foreslåede løsning er med til at undgå endnu større problemer ved eksempelvis delvise nedlukninger over en længere periode. Udvalget ønsker en evaluering af forløbet med fokus på patienternes evaluering af tilbuddet og de ansattes oplevelse af håndteringen.
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (2), B (1), F (1), og Ø (2), i alt 6.
Imod stemte: C (2), V (1), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget var herefter godkendt.
Det oprindelige indstillingspunkt bortfaldt hermed.
Venstre og Det Konservative Folkeparti ønskede følgende tilføjet protokollen:
Venstre og Det Konservative Folkeparti tager ikke sagen til efterretning, idet det drejer sig om en særlig sårbar gruppe, der ikke rummes godt af et ambulant forløb, og fordi man ikke har lavet en prøveperiode på den ambulante løsning, inden den indføres i en sommerferie. Det samlede mulighedskatalog er ikke oplyst i tilfredsstillende grad.
Jesper Hammer (D) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Social- og psykiatriudvalget fik på mødet den 7. februar 2023 en generel orientering om problemstillinger og mulighederne i forhold til håndtering af sommerperioden 2023. Udvalget gives i nærværende sag en orientering om, hvordan sommerferieperioden planlægges håndteret på afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans.
SAGSFREMSTILLING
Medarbejdernes ret til tre sammenhængende ugers sommerferie henover sommermånederne, samt ubesatte årsværk på sengeafsnit, giver mange steder i Region Hovedstadens Psykiatri udfordringer med hensyn til at fastholde behandlingskvalitet og tryghed i sommerperioden. På Psykiatrisk Center Sct. Hans har man derfor besluttet, at lukke alle senge på afdeling M i to uger (29 og 30) i juli 2023, der varetager patienter med alvorlig psykisk lidelse og svært behandleligt dobbeltdiagnose. I de to uger vil alle patienter i stedet blive tilbudt intensiv ambulant behandling.
Der planlægges med en gradvis justering af antallet af indlagte patienter frem mod lukningen, idet patientindtaget stopper ca. fire uger før lukningen. I alt planlægges ca. 54 patienter på denne baggrund at overgå til ambulant behandling i de to uger. Den fulde sengekapacitet på afdeling M er normalt 76. Sengeafsnittene åbner igen i uge 31, hvorefter antallet af patienter igen øges gradvist.
I ugerne 29-30 behandles patienterne ambulant. Den øgede ambulante kapacitet sikres ved at personale fra sengeafsnittene overgår til at arbejde i ambulatoriet. Der er udarbejdet en plan for den ambulante behandling af de patienter, der udskrives fra sengene på afdeling M i forbindelse med ferielukningen, og patienternes behandling afbrydes derfor ikke.
Den gradvise nedlukning af sengene på afdeling M sikrer, at alle patienter, der overgår til ambulant behandling, har været indlagt i mindst fire uger forud for overgangen, så de har en vis stabilitet i deres sygdomssituation, og derved vurderes stabile nok til at kunne overgå til ambulant behandling. Det vurderes, at dette vil sikre, at der ikke er flere tilbagefald/frafald blandt patienterne end normalt. Det indgår i forvejen som en del af behandlingen på afdeling M, at patienter har orlov i weekender, så de kan træne i at være tilbage i eget miljø.
Den ambulante behandling vil blive varetaget af et team bestående af læger, plejepersonale, recoverymentor, sekretær og socialrådgiver. Alle patienter skal sammen med deres kontaktperson udarbejde en plan med aftaler for uge 29 og 30, hvori det fremgår, hvornår de har samtaler med læge, kontaktperson, gruppebehandling, recovery aktiviteter, medicinudlevering, mm. Hvis en patient ikke har en kontakt i det ambulante team, får de tilbud om at få en telefonisk kontakt, således at der er en daglig kontakt med patienten. Alle patienter får en oversigt over de aftaler, som de har indgået, samt møder, grupper, mv., som de skal møde op til.
Hvis en patient oplever en alvorlig forværring af sygdommen i løbet af de to uger, vil vedkommende altid kunne blive indlagt på et af regionens fem psykiatriske centre med akutmodtagelse.
Der har været drøftet flere modeller for sommerferielukningen. Den valgte model med omlægning til ambulant behandling vurderes at være den løsning, som berører patientbehandlingen mindst. På en ”normal” sommer planlægges ferie hen over 3-3½ måned, hvilket indebærer, at der er en meget lang periode, hvor der er en reduktion i det antal medarbejdere, der skal varetage afsnittes opgaver.
KONSEKVENSER
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil orienteringen være taget til efterretning.
RISIKOVURDERING
Region Hovedstadens Psykiatri vurderer, at den ambulante behandling, der tilbydes i uge 29 og 30, vil udgøre et fuldt forsvarligt alternativ til indlæggelse på afdeling M.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. april 2023.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Charlotte Hosbond/Thomas Pihl.
JOURNALNUMMER
23023096
6. Orientering: Introduktion til budgetprocessen i social- og psykiatriudvalget
INDSTILLING
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
- at tage introduktionen til udvalgets kommende budgetdrøftelser til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
Taget til efterretning.
Susanne Due Kristensen (A), Jesper Hammer (D) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Forretningsudvalget godkendte den 7. marts 2023, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne sag, som skitserer tidsplanen i det enkelte udvalg, samt giver et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2024.
SAGSFREMSTILLING
Forud for budgetforhandlingerne i august/september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger. Udvalgene må maksimalt indstille fem initiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Initiativerne, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem. Vedlagt sagen er et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2024 (bilag 1), samt skabelon til at stille forslag til budgetinitiativer (bilag 2).
Overordnet tidsplan for social- og psykiatriudvalget:
1. drøftelse af budgetinitiativer
Den 24. maj 2023 skal udvalget drøfte de indkomne budgetinitiativer. Alle budgetinitiativer skal være stillet inden mødet. Udvalget skal på mødet prioritere op til 10 forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at få beskrevet med henblik på, at udvalget kan prioritere op til fem endelige budgetinitiativer på et kvalificeret grundlag. Forslagene skal være beskrevet i den vedlagte skabelon (bilag 2).
I tiden frem mod 2. drøftelse i udvalget vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af forslagene. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, samt hvorvidt initiativet bidrager til FN's verdensmål positivt og/eller negativt.
Fristen for at stille forslag til budgetinitiativer til 1. drøftelse er den 3. maj 2023.
2. drøftelse af budgetinitiativer
Den 21. juni 2023 skal udvalget drøfte og prioritere maksimalt fem budgetinitiativer, samt eventuelle besparende forslag, som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne efter sommerferien.
Udvalget skal senest den 22. juni 2023 have fremsendt prioriterede budgetinitiativer og eventuelle besparelsesforslag.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned 2023, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2024-2027 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2023.
Hvis der politisk vælges at prioritere yderligere midler til psykiatrien, gøres der opmærksom på, at Region Hovedstadens Psykiatri fortsat oplever en stigning i antal henvisninger til voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien, som kan udfordre kapaciteten.
KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen vil orienteringen om introduktion til budgetprocessen i social- og psykiatriudvalget være taget til efterretning.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. april 2023. Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativer den 24. maj 2023 og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 21. juni 2023.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget for 2024, som foregår efter sommerferien.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
JOURNALNUMMER
23023698
Bilag
Bilag 1: Budget 2024 - skrænter - ophør af finansiering
Bilag 2: Skabelon til forslag til budgetinitiativer
7. Orientering: Resultater fra LUP 2022 og status på det regionale mål om patienttilfredshed
INDSTILLING
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
- at orienteringen om regionens resultater for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2022 og status på det regionale mål om øget patienttilfredshed tages til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
Sagen blev udsat.
BAGGRUND
Regionsrådet fastsatte i konstitueringsaftalen for 2022-2025 en ambition om, at regionens patienter skal være mere tilfredse. Denne ambition blev konkretiseret med regionsrådets vedtagelse af det regionale mål om øget patienttilfredshed d. 28. august 2022. Målet er, at 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og at 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad. Der følges op på målet én gang om året i forbindelse med den årlige status på LUP. Resultaterne fra den årlige status på LUP 2022 blev offentliggjort d. 15. marts 2023.
SAGSFREMSTILLING
Resultaterne fra den årlige status på den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2022 blev offentliggjort d. 15. marts 2023. Mere end 400.000 patienter har svaret på et LUP-spørgeskema i løbet af 2022, heraf er 119.310 patienter fra Region Hovedstaden. Undersøgelsen indeholder svar fra somatiske og psykiatriske patienter, der har været indlagt eller har haft et ambulant besøg samt svar fra kvinder, der har født et barn. Svarprocenterne ligger mellem 20 % og 62 % på tværs af patienttyperne.
Det regionale mål om øget patienttilfredshed, som regionsrådet vedtog d. 28. august 2022, er nået på regionsplan for de somatiske patienter, er næsten nået for de fødende kvinder, men ikke for de psykiatriske patienter. På hospitalsniveau er der varierende målopfyldelse, og ingen hospitaler er i mål for alle patienttyper.
Målingen af somatiske patienter, fødende kvinder og voksne psykiatriske patienter er fra 2022 overgået til det nye koncept med månedlige målinger og mulighed for at afdelingerne vælger egne lokale spørgsmål, som måler på netop det, de arbejder på at forbedre. Overgangen til det nye koncept med månedlige målinger har krævet så store ændringer i undersøgelsesdesignet, at resultaterne fra 2022 ikke kan sammenlignes med dem fra 2021. Dog foregår målingen af børn og unge psykiatriske patienters patientoplevelser på det samme koncept som i 2021, hvilket gør det muligt at følge udviklingen i resultater for dem.
Det regionale mål om øget patienttilfredshed
Målet er, at 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og at 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad. Der følges op på målet én gang om året i forbindelse med den årlige status på LUP. Målet følges på regions- og hospitalsplan for hhv. somatiske patienter, fødende kvinder og psykiatriske patienter. Denne sag fokuserer på resultaterne for psykiatrien. Resultater for somatikken kan findes i bilag 1.
Status på det regionale mål for psykiatrien
Psykiatrien adskiller sig fra det somatiske område på flere måder. Nogle af de væsentligste forskelle er, at psykiatrien organisatorisk udgør ét hospital i Region Hovedstaden, at vi har svar fra færre patienter end i de somatiske delundersøgelser af LUP, og at LUP Psykiatri endnu ikke er overgået fuldt til det nye koncept for LUP med månedlige målinger. De voksne psykiatriske patienter har indgået i månedlige målinger siden oktober 2022. Målingen af børn og unge er endnu ikke overgået til at være månedlig. Derfor er opgørelsen for psykiatrien opdelt i de to patienttyper, som det ses i tabel 1.
Det er hensigten, at status på det regionale mål for øget patienttilfredshed skal være på den samlede tilfredshed for patienter i psykiatrien. Selvom vi ikke har et samlet resultat i LUP 2022, viser tabel 1, at regionen ikke er i mål med nogen af patienttyperne, hvilket vi så heller ikke vil være i et samlet resultat.
Tabel 1. Målopfyldelse for psykiatriske patienter
Det er især tilfredsheden hos børn og unge, der er langt fra målet, om at 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og at 50 % skal være tilfredse i meget høj grad. Tilfredsheden blandt de samme børn og unges forældre er imidlertid 10 procentpoint højere, som det ses i tabel 2. Forskellen i tilfredshed mellem patienten og forælderen skal ses i lyset af, at mange børn og unge er indlagt mod deres vilje og kan have svært ved at erkende behovet for behandling. Det gælder eksempelvis børn og unge med svære spiseforstyrrelser, der gerne selv vil regulere kosten.
Tabel 2. Tilfredshed for forældre til børn og unge
Når vi sammenligner Region Hovedstadens samlede tilfredshed med psykiatriske hospitaler i de andre regioner, så ligger tilfredsheden over landsresultatet for de voksne psykiatriske patienter, mens den ligger på niveau med landsresultatet for børn og unge.
Udvikling fra 2021 til 2022 for børn og unge i psykiatrien
Den samlede tilfredshed for indlagte og ambulante børn og unge er uændret i forhold til 2021. Det viser den statistiske sammenligning af resultater fra de to år. Tabel 3 og 4 viser resultaterne fra 2021 og 2022 for hhv. indlagte og ambulante børn og unge i psykiatrien.
Det lave antal svar for indlagte børn og unge gør, at der stor usikkerhed om resultaterne. Det betyder, at der skal store ændringer til, før det kan påvises statistisk, at der med sikkerhed er sket en ændring i resultaterne. Det lave antal svar er med al sandsynlighed årsagen til, at svarfordelingen er så forskellig de to år i tabel 3.
Tabel 3. Udviklingen fra 2021 til 2022 for indlagte børn og unge
Tabel 4. Udvikling fra 2021 til 2022 for ambulante børn og unge
Udvikling fra 2021 til 2022 for voksne i psykiatrien
Undersøgelsen af de indlagte og ambulante voksne har gennemgået en gennemgribende konceptændring med overgang til månedlige målinger fra 2021 til 2022. Det har krævet så store ændringer i undersøgelsesdesignet, at resultaterne fra 2022 ikke kan sammenlignes med dem fra 2021.
Det betyder, at en forandring i resultater fra LUP 2022 med LUP 2021 kan skyldes ændringer i undersøgelsesdesignet, men lige så vel et konkret forbedringsarbejde på afdelingerne. Det er ikke muligt at afgøre, hvor meget af forskellen i resultaterne mellem de to år, der skyldes hhv. ændringer i undersøgelsesdesign og forbedringsarbejde på hospitalerne. Den årlige status for LUP 2023 vil ikke have disse problematikker, og udviklingen i resultater over det seneste år vil være en del af vurderingen af resultaterne i 2023. I bilaget står der mere om følgerne af konceptændringen i LUP.
Fokus på løbende forbedringer for patienterne
Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) arbejder kontinuerligt med at øge inddragelsen af patienterne og forældrene til børn og unge. LUP indgår i vurderingen af, hvor der er behov for forbedringsindsatser, men de enkelte afsnit arbejder også med patientfeedbackmøder for at bringe patienternes perspektiv og nuancer ind i arbejdet med at øge patienttilfredsheden.
De månedlige målinger af de voksne patienter har siden opstarten i oktober 2022 været fulgt i kvalitets- og forbedringsafdelingen i RHP. I opstarten af månedlige målinger har resultaterne ikke kunnet brydes ned på afsnitsniveau. Det er løst nu, og det er forventningen, at resultaterne fra andet kvartal kan følges måned for måned i regionens ledelsesinformationssystem (FLIS). Sammen med muligheden for at vælge lokale spørgsmål, der måler på netop det forbedringstiltag, som afsnittet arbejder med, giver det gode forhold for det kontinuerlige forbedringsarbejde lokalt.
KONSEKVENSER
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om resultater for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2022 og status på det regionale mål om øget patienttilfredshed taget til efterretning.
KOMMUNIKATION
Center for Politik og Kommunikation udsendte på offentliggørelsesdagen den 15. marts 2023 en pressemeddelelse om Region Hovedstadens LUP-resultater.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Forretningsudvalget blev orienteret fortroligt om status på det regionale mål om øget patienttilfredshed den 7. marts 2023.
Sundhedsudvalget drøfter resultaterne af den årlige status på LUP 2022 for de somatiske patienter den 21. marts 2023.
Social- og psykiatriudvalget forelægges sagen om resultaterne af den årlige status på LUP 2022 for de psykiatriske patienter den 26. april 2023.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Charlotte Hosbond/Daisy Kyed
JOURNALNUMMER
22010050
Bilag
Bilag 1: Bilagssamling LUP 2022 Region Hovedstaden
8. Orientering: Evaluering af Psykiatrisk akutberedskabs aktivitet fra oktober 2022 til februar 2023 i dagstid på hverdage
INDSTILLING
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
- at tage orienteringen om evaluering af Psykiatrisk akutberedskabs aktivitet fra oktober 2022 til februar 2023 til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
Taget til efterretning.
Susanne Due Kristensen (A), Jesper Hammer (D) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Psykiatrisk Akutberedskab yder akut psykiatrisk bistand til borgere/patienter, som fx er i overhængende selvmordsfare. Med budget 2022 blev der afsat midler til en udvidelse af Psykiatrisk Akutberedskab. Med udvidelsen er ordningen dækkende hele døgnet særligt mhp. at aflaste praktiserende læger i forbindelse tvangsindlæggelser af borgere i hverdage kl. 8-16. Social- og psykiatriudvalget har kvartalsvist i 2022 fået en status på initiativet. Social- og psykiatriudvalget orienteres med denne sag om resultater af en intern evaluering af Psykiatrisk Akutberedskabs aktivitet i dagtid i perioden oktober 2022 til februar 2023.
SAGSFREMSTILLING
Det Psykiatriske Akutberedskab (som i forbindelse med budget 2022 blev kaldt psykiatrisk udrykningsteam i døgndrift) yder akut psykiatrisk bistand til borgere/patienter, som fx er i overhængende selvmordsfare, hvor det somatiske akutberedskab ikke selv kan behandle/visitere patienten, fx til en af Region Hovedstadens psykiatriske akutmodtagelser. Akut psykiatrisk bistand ydes enten per telefonisk konsultation eller med udrykning til patienten. Udrykning foretages af en psykiater, en paramediciner i en psykiatribil. Psykiatrisk Akutberedskab blev etableret i 1997 og er forankret i Region Hovedstadens Akutberedskab, og har indtil oktober 2022 været i drift på hverdage mellem klokken 16 om eftermiddagen til kl. 8 om morgenen samt i weekender og på helligdage.
Med budget 2022 blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2022 og 1,1 mio. kr. fra 2023, så det psykiatriske udrykningsteam kan fungere i døgndrift også i hverdagen. Midlerne indgår i den samlede finansiering af initiativet svarende 0,8 mio. kr. i 2022 og 2 mio. kr. fra 2023 til udvidelse af ordningen til dagstid på hverdage.
Formålet med udvidelsen af Psykiatrisk Akutberedskab var særligt at aflaste praktiserende læger, som hidtil havde stået alene med tvangsindlæggelser af borgere i dagstid på hverdage. Udvidelsen var oprindeligt planlagt til at blive igangsat 1. september 2022. Udvidelsen blev dog forsinket grundet udfordringer med rekruttering og blev derfor først igangsat den 1. oktober 2022. I forbindelse med udvidelsen af det Psykiatriske Akutberedskab er der gennemført en justering af funktionen, så tvangsindlæggelser af voksne fremadrettet nu også indbefatter unge fra 15 år. Derudover er oprettet et direkte telefonnummer til Vagtcentralen, som almen praksis kan benytte.
Evaluering af aktiviteten i dagtid
Evalueringen dækker alene aktivitet på hverdage i dagstid bl.a. for så vidt angår antal henvendelser, hvem der henvender sig, relevansen af henvendelser mv. Data er baseret på psykiaterens daglige registrering af aktivitet og skal behandles med forbehold. Det er dog vurderingen, at data samlet giver et dækkende billede af aktivitetsniveauet.
Evaluering af driftsaktivitet for perioden 1. oktober 2022 til 24. februar 2023 viser bl.a. følgende om aktiviteten i dagtid:
- Fra oktober 2022 til og med 24. februar 2023 var der i alt 370 henvendelser til Psykiatrisk akutberedskab i hverdagene kl. 8.00-16.00.
- Udkørsler er foretaget på 41,4% af henvendelserne, svarende til 153 udkørsler, dvs., at der er et gennemsnit på 7,3 udkørsler pr. uge og 1,5 udkørsler pr. dag.
- Henvendelser uden udkørsel tegner sig for i alt 58,6%, svarende til 217 kontakter. Denne type henvendelser er typisk telefoniske fra en borger eller en fagperson, men kan også være, hvis en sundhedsfaglig visitator i Vagtcentralen beder psykiateren om supervision.
- Rekvirenterne fordeler sig imellem flere større grupper. Almen praksis er den største enkeltstående rekvirent og tegner sig for 21,6%, efterfulgt af botilbud der tegner sig for 15,9% af henvendelserne. Flest henvendelser, 26%, placerer sig under anden rekvirent.
- Tvangsindlæggelser er foretaget på 12,7% af de henvendelser, der er registreret og i forhold til antallet af udkørsler, er der tale om 30,7%. Det vil sige, at der er anvendt tvang på 47 ud af 153 udkørsler, svarende til lidt mere end 2 tvangsindlæggelser om ugen.
- Psykiaterne har vurderet, at 84,9% af henvendelserne til Psykiatrisk akutberedskab er relevante.
Ovenstående er udarbejdet på baggrund af en evaluering, som er udarbejdet af Region Hovedstadens Akutberedskab. Evalueringen er vedlagt som bilag 1. Udvalgets opmærksomhed henledes på følgende artikel den 16. marts 2023 i Politiken: Jeg mødte et genfærd, da jeg kørte med psykiater, der rykker ud, når det brænder på". I artiklen gives der et indblik i Psykiatrisk Akutberedskabs arbejde på en vagt. Artiklen kan findes via linket: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art9207735/Efter-f%C3%A5-sekunder-st%C3%A5r-det-klart-at-jeg-har-set-manden-f%C3%B8r.-Der-er-ingen-tvivl.
KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen vil orienteringen om evaluering af Psykiatrisk Akutberedskabs aktivitet i dagstid på hverdage være taget til efterretning.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. april 2023, social- og psykiatriudvalget den 26. april 2023 og udvalget for det nære sammenhængende sundhedsvæsen den 26. april 2023.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
JOURNALNUMMER
21053010
Bilag
Bilag 1: Evaluering af Psykiatrisk Akutberedskab
9. Eventuelt
10. Underskriftsark
Social- og psykiatriudvalget - meddelelser
Punkter på dagsordenen
- Meddelelse: Dialogmøder med Psykiatriforeningernes Fællesråd i 2023
Medlemmer
- Peter Westermann: Deltog
- Jesper Hammer: Afbud
- Susanne Due Kristensen: Deltog
- Stinus Lindgreen: Deltog
- Magnus Von Dreiager: Deltog
- Dorte Vilhelmsen: Deltog
- Carsten Scheibye: Afbud
- Christine Dal: Deltog
- Erdogan Mert: Deltog
- Maria Gudme: Deltog
- Helene Forsberg-Madsen: Deltog
1. Meddelelse: Dialogmøder med Psykiatriforeningernes Fællesråd i 2023
For at videreudvikle muligheden for dialog med regionens samarbejdspartnere har social- og psykiatriudvalget hidtil holdt to årlige dialogmøder med Psykiatriforeningernes Fællesråd, som er et fællesråd for 14 psykiatriorganisationer i Region Hovedstaden. Dialogmøderne er en platform for samarbejde og udveksling af synspunkter mellem politikere og Psykiatriforeningernes Fællesråd, hvor fællesrådet kan bidrage med viden fra deres foreningssamarbejde og samtidigt viderebringe spørgsmål, erfaringer og nyheder fra regionen til deres egne foreninger. Psykiatriforeningernes Fællesråd spillede en aktiv rolle i forbindelse med Treårsplan 2020-2022, hvor social- og psykiatriudvalget havde stor gavn af samarbejdet og de input, som fællesrådet bidrog med.
I den interessent- og procesplan til den kommende regionale psykiatriplan, som regionsrådet godkendte den 18. april 2023, fremgår det, at administrationen anbefaler, at Psykiatriforeningernes Fællesråd også i forbindelse med arbejdet med en kommende regional psykiatriplan indgår i et tæt samarbejde med social- og psykiatriudvalget. Det blev derfor i interessent og procesplanen foreslået, at møderne med fællesrådet i 2023 tilpasses processen med arbejdet med den regionale psykiatriplan. Psykiatriforeningernes Fællesråd blev ligeledes på det sidste dialogmøde den 22. november 2022 orienteret om, at de kommende møder ville blive tilpasset i forhold til arbejdet med en ny regional psykiatriplan.
På den baggrund kan det oplyses, at der, som det fremgår af interessent- og procesplanen, planlægges et møde med Psykiatriforeningernes Fællesråd i oktober 2023, hvor temaet er den regionale psykiatriplan. Da arbejdet med den kommende regionale psykiatriplan endnu kun er i sin spæde opstart, vil der kun blive holdt det ene dialogmøde med Psykiatriforeningernes Fællesråd i 2023. Administrationen vil foreslå social- og psykiatriudvalgets formandskab, at de inviterer Psykiatriforeningernes Fællesråds formandskab til et kaffemøde med social- og psykiatriudvalgets formandskab i juni 2023. På dette møde vil formandskabet have mulighed for at orientere om det pågående arbejde i udvalget, og der vil være mulighed for en gensidig dialog mv.
Denne proces skal også ses i lyset af øvrige initiativer, der pågår i foråret 2023. På sidste møde i social- og psykiatriudvalget den 23. marts 2023 besluttede udvalget, at administrationen skal planlægge et dialogmøde med udvalget og civilsamfundsorganisationer forud for udmøntning for behandling af udvalgets pulje for 2024 til styrket tværsektorielt samarbejde. Til dette møde vil Psykiatriforeningernes Fællesråd blive inviteret.
Journalnummer
21062956