Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsordenen
2. Beslutning: Valg af ny næstformand i sundhedsudvalget
3. Beslutning: Fordeling af midler til ventelisteafvikling
4. Drøftelse: Resultater fra LUP 2025 og status på det regionale mål om patienttilfredshed
5. Orientering: Budgetopfølgning vedr. jordemoderkonsultationer på Frederiksberg Hospital
6. Orientering: Evaluering af Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi
7. Orientering: Udmøntning af midler fra økonomiaftale 2026 til høreapparatsområdet
8. Orientering: Status på budgetinitiativ vedr. neurorehabilitering (budget 2025)
9. Orientering: Status på implementering af indsatser til at styrke fremtidens akutområde
10. Orientering: Status på regional handleplan for nedbringelse af opioider
11. Aktuelle orienteringer
12. Eventuelt
13. Underskriftsark

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Christine Dal: Afbud
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Stine Roldgaard: Afbud
• Vibeke Westh: Deltog

1. Godkendelse af dagsordenen

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at godkende dagsorden.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 1. juni 2026:

Godkendt.

Christine Dal (V) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Rie Brønd Wendelboe

JOURNALNUMMER

25088427

2. Beslutning: Valg af ny næstformand i sundhedsudvalget

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at godkende, at Vibeke Westh (A) udpeges som ny næstformand i sundhedsudvalget i stedet for Sofie de Bretteville Olsen (A).

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 1. juni 2026:

Godkendt.

Christine Dal (V) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sofie de Bretteville Olsen (A) er den 6. maj 2026 udtrådt af Regionsrådet. Der skal således udpeges en ny næstformand for sundhedsudvalget gældende for den resterende valgperiode.

SAGSFREMSTILLING

Det er med konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025 (som er gældende fortsat i overgangsåret 2026) besluttet, at næstformandsposten i sundhedsudvalget besættes af Socialdemokratiet. Socialdemokratiet har indstillet Vibeke Westh (A) som ny næstformand efter Sofie de Bretteville Olsen (A).

KONSEKVENSER

Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil Vibeke Westh (A), med virkning fra beslutningen er truffet, være ny næstformand for sundhedsudvalget i indeværende valgperiode.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Rie Brønd Wendelboe

JOURNALNUMMER

26032581

3. Beslutning: Fordeling af midler til ventelisteafvikling

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at godkende administrationens forslag til udmøntning af 20 mio. kr. til ventelisteafvikling i 2026, på baggrund af indmeldinger af meraktivitetsprojekter fra hospitalerne og til speciallægepraksis.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 1. juni 2026:

Godkendt, idet sundhedsudvalget bad om at blive forelagt administrationens forslag til fordeling af 4 mio. kr. puljen til speciallægepraksis mhp. skriftlig godkendelse.

Christine Dal (V) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet har den 7. april 2026 godkendt at afsætte 20 mio. kr. til ventelisteafvikling i forbindelse med 1. økonomirapport. Den konkrete fordeling af midlerne prioriteres og udmøntes af sundhedsudvalget.

Administrationen har indhentet bidrag fra regionens hospitaler til meraktivitetsprojekter, hvor hospitalerne har mulighed for at gennemføre i 2026 med umiddelbar opstart efter sundhedsudvalgets beslutning den 1. juni. Administrationen har derudover undersøgt muligheden for meraktivitetsprojekter i speciallægepraksis mhp. at relevante patienter kan behandles i speciallægepraksis i stedet for på hospitalerne.

SAGSFREMSTILLING

I 2025 blev der udmøntet midler til ventelisteafvikling og nedbringelse af ventetider af to omgange: 20 mio. kr. med 2. økonomirapport og yderligere 43 mio. kr. med 3. økonomirapport. Med Budgetaftalen 2026 blev der desuden afsat 10,2 mio. kr. i 2026 og i alt 15,3 mio. kr. fra 2027 og varigt til at nedbringe ventetider og øge operationskapaciteten, herunder til akutte operationer. Udmøntningen af disse midler til konkrete 2-3-årige initiativer, med opstart i hhv. 2026 og 2027, blev besluttet af regionsrådet den 7. april 2026. Overordnet set ser vi at de tidligere igangsatte tiltag mhp. at nedbringe ventetider haft den ønskede effekt på ventetiden, men der er stadig områder med lang ventetid til udredning og behandling, hvor midlertidig meraktivitet kan bidrage til at nedbringe ventetiden.

Ved behandling af 1. økonomirapport 2026 d. 7. april 2026 har regionsrådet godkendt udmøntning af en pulje på 20 mio. kr. som engangsbevilling. Sundhedsudvalget skal udmønte pengene til konkrete meraktivitetsprojekter.

Administrationens anbefaling til udmøntning

Administrationen har indhentet bidrag fra regionens hospitaler til meraktivitetsprojekter, der kan bidrage til at afvikle ventelister og nedbringe ventetid. Hospitalerne har meldt ind med indsatser indenfor både kirurgiske og medicinske specialer. Hospitalerne har fået mulighed for at melde ind med indsatser, som afvikles både på eget hospital, i speciallægepraksis og på privathospitaler. Dertil har administrationen indhentet forslag til udmøntning i speciallægepraksis via regionens praksisadministration. Hospitalerne har i alt indmeldt meraktivitetsprojekter for 45,9 mio. kr., og der er i alt forslag til meraktivitetsprojekter for 56,9 mio. kr.

Det bemærkes, at regionen med udgangen af 2025 har opsagt aftaler om FEA (Frivilligt Ekstra Arbejde). Aftaler om FEA kan dog anvendes i konkrete tilfælde, på baggrund af beslutning fra hospitalernes direktioner.

Center for Økonomi og Center for Sundhed vil efter udmøntning af midlerne til konkrete meraktivitetsprojekter, følge op på anvendelsen af midlerne i forbindelse med 4. økonomirapport 2026.

Hospitalerne og praksisadministrationen har i alt indmeldt 42 meraktivitetsprojekter. Administrationen foreslår, at 15 mio. kr. fordeles på 20 projekter indmeldt af regionens hospitaler, som sikrer hurtigere udredning eller behandling for ca. 4600 patienter. Derudover foreslår administrationen at i alt 5 mio. kr. af den samlede pulje går til at flytte aktivitet ud i speciallægepraksis, herunder indenfor områderne psykiatri, mave-tarm kirurgi (koloskopier) og ortopædkirurgi. Administrationen har i anbefalingen forsøgt at medtage hospitalernes egen prioritering af indmeldingerne, i tilfælde hvor en prioritering foreligger. Alle indmeldinger af konkrete projekter fremgår af bilag 1.

Administrationens anbefaling til udmøntning af midler til konkrete meraktivitetsprojekter er på baggrund af en prioritering af følgende faktorer:

• Lang ventetid til diagnostik, udredning eller behandling.
• Mange patienter, der venter og projekter, hvor mange patienter vil kunne få en hurtigere tid.
• Mulighed for opstart af projekter umiddelbart efter beslutning i sundhedsudvalget den 1. juni 2026
• Højt specialiserede funktioner
• Hospitalernes egen prioritering

Fordeling mellem hospitaler og speciallægepraksis

Der er med anbefalingen prioriteret midler til samtlige af regionens hospitaler, samt en fordeling af midlerne på tværs af regionens egne hospitaler, privathospitaler samt speciallægepraksis.

Som de højest prioriterede områder foreslår administrationen, at der udmøntes i alt 5,5 mio. kr. til ortopædkirurgi, 2,7 mio. kr. til pædiatri, 2,35 mio. kr. til neurologi og 2,05 mio. kr. til hjertepatienter (hvoraf 1,4 mio. kr. er i pædiatrien). Derudover foreslår administrationen at udmønte i alt 5 mio. kr. til speciallægepraksis, som inden for flere specialer vil kunne udrede og behandle de patienter, som i dag kan opleve længere ventetid på hospitalerne. Dette vil også være i tråd med det nationale fokus på at flytte mere aktivitet ud i det nære sundhedsvæsen.

Det foreslås, at der afsættes en pulje på 4 mio. kr. (ud af de i alt 5 mio. kr.) til speciallægepraksis til at udlægge aktivitet til praksissektoren gennem udlægningsaftaler, på områder hvor hospitalerne har meldt ind med lange ventelister. Foreningen af Speciallæger har meldt ind, at speciallægepraksis er klar til at tage imod patienter indenfor bl.a. koloskopier og udvalgte områder indenfor ortopædkirurgien. Den konkrete anvendelse af puljen afklares i administrationen efter kvalificering i Foreningen af Praktiserende Speciallæger. Administrationen foreslår desuden, at en del af puljen til speciallægepraksis går til et projekt indenfor psykiatrien. Pr. den 1. april 2026 ophørte en eksisterende lokalaftale om øget behandlingsvolumen i voksenpsykiatrien. Med den nye overenskomst pr. 1. april 2026 er der tilført økonomi til at se flere patienter i fuldtidspraksis, men behandlingsvolumen i deltidspraksis er ikke tilsvarende løftet. Derfor ses et potentiale i at forlænge lokalaftalen om øget behandlingsvolumen i deltidspraksis, da de hermed vil kunne behandle flere patienter og dermed nedbringe ventelisterne.

Administrationen foreslår desuden at udmønte 1 mio. kr. til et projekt i speciallægepraksis om smertebehandling med cryoneurolyse, hvor nerverne fryses med ekstrem kulde. Tilbuddet om smertebehandling vil omfatte en afgrænset patientgruppe indenfor ortopædkirurgien, da der er gode eksempler på, at patienter med komplekse smerteproblemstillinger efter operation har gavn af smertebehandling med cryoneurolyse. Det nærmere set-up for forsøgsordningen vil skulle beskrives nærmere i et samarbejde med specifikke hospitalsafdelinger, herunder ortopædkirurgisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, for også at koble det til Center for planlagt led og knoglekirurgi.

Administrationens forslag til fordeling af puljen på regionens hospitaler fremgår af tabellen. Af den samlede udmøntning til regionens hospitaler går 2,6 mio. kr. til henvisning af patienter til private aktører, foruden 5 mio. til aktivitet hos praktiserende speciallæge.

KONSEKVENSER

På baggrund af sundhedsudvalgets beslutning udmøntes 20 mio. kr. til de udvalgte konkrete meraktivitetsprojekter til ventelisteafvikling. Administrationen følger op i forbindelse med 4. økonomirapport 2026. I opfølgningen gøres status på, hvilken effekt meraktiviteten har på ventetiden på de pågældende områder.

ØKONOMI

De foreslåede indsatser finansieres af den pulje på 20 mio. kr., som blev afsat i forbindelse med 1. økonomirapport 2026.

Bevillingstekniske konsekvenser:

KOMMUNIKATION

Der overvejes presse i forbindelse med udmøntningen til de konkrete projekter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges til godkendelse i sundhedsudvalget den 1. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Line Fenshøj 

JOURNALNUMMER

26026229

Bilag

Bilag 1: Bilag 2 Underskrevet § 64, stk. 2 aftale inden for psykiatri om øget behandlingsvolumen

Bilag 2: Bilag 1 - Oversigt over indmeldinger og forslag til meraktivitetsprojekter til ventelisteafvikling

4. Drøftelse: Resultater fra LUP 2025 og status på det regionale mål om patienttilfredshed

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte regionens resultater for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025 og status på det regionale mål om øget patienttilfredshed.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 1. juni 2026:

Taget til efterretning.

Christine Dal (V) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet vedtog d. 28. august 2022 det regionale mål om øget patienttilfredshed. Målet består af to delmål, hvor 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad.

Der følges op på målet én gang om året i forbindelse med den årlige status på den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Resultaterne fra den årlige status på LUP 2025 blev offentliggjort d. 18. marts 2026.

SAGSFREMSTILLING

Hovedkonklusionen er, at der er en lille tendens til dalende tilfredshed i Region Hovedstaden, når vi gør status på resultaterne i forhold til vores regionale mål om øget patienttilfredshed. På regionsplan er vi fortsat i mål for de somatiske patienter. Tilfredsheden for de fødende svinger omkring målet fra år til og år, og for 2025 er vi i regionen ikke længere helt i mål for de fødende. Psykiatrien er fortsat udfordret og ligger langt fra målet.

Denne sagsfremstilling fokuserer på de somatiske delundersøgelser.

Regionen er i mål for de somatiske patienter, men ikke de fødende

På regionsplan er vi i 2025 fortsat i mål for de somatiske patienter. Mere end 85 % af patienterne er tilfredse i høj eller meget høj grad, og mere end 50 % er tilfredse i meget høj grad.

Resultaterne for de fødende svinger omkring målet fra år til år. Vi er ikke helt i mål i 2025, da 83 % er tilfredse i høj eller meget høj grad. Dog er vi i mål for delmålet om, at 50 % skal være tilfredse i meget høj grad. Region Hovedstadens tilfredshed for fødende ligger i 2025 under landsresultatet, hvor det i 2024 lå på linje med landsresultatet.

De radiologiske og præhospitale patienter har høj tilfredshed og ligger over målet, som dog ikke officielt er gældende for de to patientgrupper.

Figur 1: Målopfyldelse på regionsplan de seneste fire år

Tre hospitaler er helt i mål, og de sidste fire hospitaler er tæt på

Der er en lille tendens til dalende patienttilfredshed i Region Hovedstaden i 2025. Sidste år var de fleste somatiske hospitaler i mål for alle deres patientgrupper. I år er det kun tre af hospitalerne, der er i mål med begge delmål for alle deres patientgrupper (Bispebjerg Frederiksberg Hospital, Bornholms Hospital og Steno Diabetes Center Copenhagen).

Amager og Hvidovre Hospital er kun helt i mål for deres radiologiske patienter, men de har i alle fire år været i mål på delmålet om, at 50 % af deres fødende kvinder skal være tilfredse i meget høj grad.

Rigshospitalet og Herlev Gentofte Hospital var sidste år for første gang i mål for de fødende kvinder, men i år er de igen ikke i mål for de fødende. Fødeafdelingerne peger selv på, at en af årsagerne til den dalende patienttilfredshed er et stigende antal fødsler i 2025. Det har betydet mere travlhed blandt personalet og manglende nærvær og information til kvinderne. Afdelingerne vil bl.a. imødekomme dette ved at ansætte mere personale og optimere opgavefordelingen mellem faggrupper.

Nordsjællands Hospital kæmper fortsat med at få øget tilfredsheden for deres somatiske patienter, og for første gang i år er de i mål med delmålet om, at 50 % af deres somatiske patienter er tilfredse i meget høj grad.

Figur 2: Målopfyldelse på hospitalsplan for de fem delundersøgelser

De mindst tilfredse somatiske patienter er de akutte

LUP Somatik er et samlet resultat for fire patientgrupper, som ikke er lige tilfredse. Som vi også har set i tidligere år, er de akutte patienter i somatikken mindre tilfredse end de planlagte patienter. Forskellen er i størrelsesordenen 10-13 procentpoint, når vi ser på andelen af patienter, der er tilfredse i høj eller meget høj grad (se figur 3). De akut ambulante – altså patienter i akutmodtagelser og akutklinikker – er blevet 3 procentpoint mindre tilfredse end i 2024, og de er dermed røget tilbage på det niveau, de var på i 2023.

De radiologiske og præhospitale patienter er de mest tilfredse.

Figur 3: Andel patienter, der er tilfredse i høj eller meget høj grad

Sundhedsudvalget har fulgt føde- og akutområdet tæt. Den samlede tilfredshed for de akut ambulante patienter og fødende er derfor uddybet i bilag 2, der viser resultater på afdelingsniveau.

Venligt og imødekommende personale, men patientinddragelsen er udfordret

På tværs af de somatiske patientgrupper melder mellem 86 % og 96 % af patienterne, at personalet i høj eller meget høj grad er venligt og imødekommende. De mindst tilfredse patienter findes blandt de to akutte patientgrupper, hvor niveauet af tilfredshed på tværs af de målte områder er lavere end for de øvrige patientgrupper.

Patienternes svar peger på patientinddragelse som et område med udfordringer. Igen er det de to akutte patientgrupper, der giver de mindst positive svar, idet 57-59 % af dem oplever at være inddraget i høj eller meget høj grad. De to planlagte patientgrupper ligger derimod på 76-77 %, mens de fødende kvinder er allermest inddraget med 86 %.

I Budgetaftalen 2026 fremgår det, at patienterne skal inddrages og opleve, at tilbud om behandling tager udgangspunkt i patientens ønsker, behov og situation. Patienternes feedback i LUP indikerer imidlertid også, at der er behov for et styrket fokus på inddragelse. I regionen arbejder vi bl.a. med fælles beslutningstagning for at støtte denne ambition. PRO er en anden måde at øge patientinddragelsen på, hvis klinikerne vel at mærke inddrager svarene i deres møde med patienterne.

Andre områder, hvor patienterne er knap så tilfredse, er på spørgsmålet om, hvorvidt de har en læge, der tager ansvar for det samlede forløb. Ventetiden for de akut ambulante. Forberedelse på håndtering af fødslen og hjælp til amning for de fødende. Selv de meget tilfredse radiologiske og præhospitale patienter, peger på områder, hvor der er rum for forbedringer. For de radiologiske patienter er det informationer, om hvordan de får resultaterne af undersøgelsen. For de præhospitale patienter er det tryghed ved den vejledning, de får ved 1-1-2 opkaldet.

Fokus på patienternes feedback i løbet af året

Patienternes feedback indsamles hver eneste måned og afrapporteres i regionens ledelsesinformationssystem (FLIS). Sammen med muligheden for at vælge egne lokale spørgsmål, giver det afdelinger og hospitaler gode vilkår for at bruge patienternes feedback i den kontinuerlige kvalitetsudvikling lokalt.

LUP med månedlige målinger giver dog ikke forbedringer af patienttilfredsheden i sig selv. Den giver heller ikke et nuanceret svar på, hvad patienterne lægger til grund for deres svar. LUP kan hjælpe med at udpege indsatsområder som fx patientinddragelse, men iværksættelsen af konkrete forbedringsinitiativer forudsætter dialog med patienterne lokalt på afdelingen. En forbedringsindsats uden inddragelse af patienterne risikerer at ramme ved siden af patienternes behov, hvorved patienttilfredsheden ikke øges.

Afdelinger og hospitaler kan søge inspiration til arbejdet med LUP på hjemmesiden ”Brug LUP til kvalitetsudvikling”.

Fakta om LUP

LUP er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der har til formål at give viden om patienters tilfredshed med deres besøg på landets hospitaler. 493.756 patienter har svaret på et LUP-spørgeskema i løbet af 2025, heraf er 134.781 patienter fra Region Hovedstaden.

LUP består af fem delundersøgelser; LUP Somatik, LUP Fødende, LUP Radiologi, LUP Præhospital og LUP Psykiatri. En nærmere beskrivelse af delundersøgelser, svarprocenter og status på det regionale mål om øget patienttilfredshed fremgår af bilag 1.

KONSEKVENSER

Administrationen vil bringe sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde at øge patienttilfredsheden på Region Hovedstadens hospitaler.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Regionsrådet blev d. 18. marts orienteret om resultaterne fra LUP 2025. Sundhedsudvalget og social- psykiatriudvalget drøfter regionens resultater på udvalgsmøder i maj og juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Line Holm Jensen

JOURNALNUMMER

26032581

Bilag

Bilag 1: Bilag 1_Bilagssamling LUP 2025 Region Hovedstaden

Bilag 2: Bilag 2_Afdelingsresultater for fødende og akut ambulante LUP 2025 Region Hovedstaden

5. Orientering: Budgetopfølgning vedr. jordemoderkonsultationer på Frederiksberg Hospital

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen om opfølgningen på budgetinitiativ vedrørende jordemoderkonsultationer på Frederiksberg Hospital til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 1. juni 2026:

Taget til efterretning.

Christine Dal (V) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I forbindelse med budgetaftalen 2026 blev der afsat 1,4 mio. kr. årligt til oprettelse af jordemoderkonsultationer på Frederiksberg Hospital. Sundhedsudvalget får nu en status på initiativet, herunder den konkrete organisering.

SAGSFREMSTILLING

Frem til i dag har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter gået til jordemoder på Gentofte Hospital. Med ønsket om at flere fremover skal kunne vælge en jordemoder tættere på deres bopæl, blev der i forbindelse med budgetaftalen 2026 afsat 1,4 mio. kr. årligt til, at Herlev og Gentofte hospital kan oprette af jordemoderkonsultationer på Frederiksberg Hospital til gravide fra Frederiksberg, Bispebjerg og Københavns Nordvestkvarter. Administrationen har derfor anmodet Herlev og Gentofte Hospital, som varetager jordemoderkonsultationerne for Frederiksberg kommune, Bispebjerg og Københavns Nordvestkvarter, om input til status på oprettelsen af jordemoderkonsultationer på Frederiksberg Hospital.

Opstart af initiativ, målgruppe, åbningstider og bemanding

Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at første jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospital blev afholdt den 25. februar 2026.

Målgruppen er:

• Gravide borgere og deres partner fra Frederiksberg Kommune
• Gravide med psykosociale problemstillinger og deres partner fra Frederiksberg Kommune, Bispebjerg og Københavns Nordvestkvarter.

Jordemoderkonsultationerne er organiseret med faste konsultationsdage tirsdag, onsdag og torsdag på Frederiksberg Hospital på Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg. Åbningstiderne de pågældende dage er kl. 7.50-15.10 for basiskonsultationer og kl. 7.50-15.40 for specialjordemoderkonsultationer, jf. nedenfor.

Konsultationerne er bemandet af jordemødre. Der er som udgangspunkt tilknyttet én jordemoder pr. konsultationsdag. Der er dog også ansat én specialjordemoder med kompetencer til at varetage konsultationer for gravide med psykosociale problemstillinger til at afholde to konsultationer om ugen.

Tilbud på matriklen og konsultationstyper

Konsultationerne omfatter både basiskonsultationer for gravide (svangreomsorgens niveau 1 og 2) samt specialkonsultationer for gravide med psykosociale problemstillinger (niveau 3 og evt. niveau 4).

På matriklen tilbydes der jordemoderkonsultationer, som inkluderer standard graviditetsundersøgelser samt samtaler om trivsel – både fysisk og psykisk – med information og rådgivning om graviditet, fødsel og amning. Der foretages helbredsundersøgelser, herunder måling af blodtryk og urinundersøgelser, ligesom barnets tilvækst og placering vurderes gennem udvendig undersøgelse og måling af livmoderen. Der kan desuden ved behov foretages ”Op eller ned”-scanning, hvor der tjekkes, hvordan barnet vender, og der kan lyttes til barnets hjertelyd. Konsultationerne indeholder også en gennemgang af symptomer, og der er mulighed for at drøfte spørgsmål.

Gradvis implementering af initiativet

Der er tale om en gradvis implementering af initiativet, der opstartede med fire konsultationer ugentligt (to onsdag og to torsdag). Fra den 24. marts 2026 har der været planlagt to konsultationer dagligt fordelt over de tre dage, mens der fra den 6. maj 2026 har været planlagt tre konsultationer pr. dag fordelt over de tre dage. Heraf er seks af konsultationerne basiskonsultationer, og tre er specialkonsultationer.

Fremtid

Ifm. lukningen af Frederiksberg Hospital oplyser Center For Ejendomme, at der går mindst fire år før placeringen af jordemoderkonsultationerne påvirkes. Derefter skal der tages stilling til placeringen igen.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, har sundhedsudvalget taget orienteringen om budgetopfølgning på initiativet vedr. jordemoderkonsultationer på Frederiksberg Hospital til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Sofia Pohti Toft

JOURNALNUMMER

26032581

6. Orientering: Evaluering af Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at sundhedsudvalget tager evalueringen af opstart og implementering af Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 1. juni 2026:

Taget til efterretning, idet udvalget udtrykte meget stor tilfredshed ved de foreløbige resultater på centret, herunder med henvisning til antallet at operationer og den lave andel aflysninger hidtil. Udvalget noterede sig desuden med tilfredshed de mange patienter, centret fremover forventeligt vil kunne hjælpe samtidig med, at de enkelte patienter beholder sin faste læge, da regionen på den måde sikrer hurtigere, mere forudsigelige og tryggere forløb og en effektiv udnyttelse af regionens operationslejer. Muligheden for i fremtiden måske at udvide til andre patientgrupper imødeses også med stor tilfredshed.

Christine Dal (V) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 17. juni 2025 at etablere Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi med placering på Gentofte-matriklen.

Denne sag følger op på beslutningen og belyser, hvordan opstart og implementering i perioden november 2025- starten af maj 2026 er forløbet med fokus på aktivitet, patientforløb og drift.

SAGSFREMSTILLING

Centeret har været i drift siden efteråret 2025 og har i perioden frem til foråret 2026 opbygget en stabil aktivitet indenfor knæ- og hoftealloplastikker. Evalueringen af de foreløbige erfaringer peger samlet set på, at centeret fungerer som et fælles regionalt tilbud for elektiv ortopædkirurgi, hvor de involverede hospitaler bidrager til at sikre høj aktivitet og produktivitet i centret. Centeret bidrager således til, at der samlet sikres en mere effektiv anvendelse af operationslejerne i regionen. Samtidig har opstartsperioden givet erfaringer, som anvendes løbende i den fortsatte udvikling af centeret.

Modellen for Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi er bygget op omkring en række principper for driften, som skal sikre en effektiv og god behandling i patientforløbene.

Principper for og mål for Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi

Målet er endvidere, at prisen for operationer i centeret skal være konkurrencedygtig i forhold til et privat tilbud. I forbindelse med etableringen af centeret blev der gennemført beregninger, som viste, at operationerne kunne gennemføres til priser, som lå under det private. Administrationen følger løbende prisudviklingen i det private.

I forhold til de opstillede principper og målsætninger for centeret viser de væsentligste nøgletal følgende i perioden fra 3. november 2025 til 8. maj 2026 følgende:

• Aktivitet og patientgrupper:
  • Der opereres i praksis fire patienter pr. leje på langt de fleste dage (ca. 90 % af dagene).
  • I perioden er opereret i alt 430 patienter, som fordeler sig relativt ligeligt med 224 hofte- og 206 knæalloplastikker (52% /48%). Patienterne er henvist fra de ortopædkirurgiske afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital (40,5%), Nordsjællands Hospital (20,5%), Amager og Hvidovre Hospital (20%), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (19%) 
  • Der har i perioden kun været seks aflysninger.
• Tidsafvikling:
  • Operationsstuerne starter generelt til tiden.
  • Knivtid afsluttes som hovedregel før kl. 16; kun få operationer har overskredet dette tidspunkt og da i begrænset omfang.
• Patientflow og udskrivning:
  • Omkring to tredjedele af patienterne gennemfører forløbet som sammedagskirurgi, mens øvrige patienter har behov for kortvarig indlæggelse.

Effektiv udnyttelse af operationskapacitet
Data fra opstartsperioden indikerer, at centeret bidrager til en mere ensartet og forudsigelig udnyttelse af operationslejerne. Sammenholdt med tidligere praksis, hvor der typisk blev gennemført op til tre alloplastikoperationer pr. leje, tyder erfaringerne på, at centerets organisering understøtter en højere daglig produktivitet.

Sammenhængende patientforløb
Patienterne udredes på deres stamhospital og opereres efterfølgende i centeret af samme kirurg, der varetog udredningen. Evalueringen peger på, at denne model i praksis understøtter kontinuitet i patientforløbene, samtidig med at centeret giver rammer for standardiserede og strømlinede forløb på operationsdagen.

Kvalitet, faglighed og kultur
Operationerne varetages af erfarne kirurger og faste operationsteams. Der er etableret velfungerende samarbejde og en god arbejdskultur imellem operationssygeplejerskerne og kirurgerne, som møder ind fra de ortopædkirurgiske afdelinger, hvilket vurderes at have betydning for både patientsikkerhed, kvalitet samt stabil og effektiv drift. Der opleves generelt god stemning blandt personalet og de kirurger, der har deres gang i centret.

Videre udbygning af centerets kapacitet

Centeret opbygges efter en indfasnings- og trappemodel. Centeret er på nuværende tidspunkt i indfasningsperioden og vil fra 1. september 2026 nå trin 1, hvor det planlægges, at aktiviteten for knæ- og hoftealloplastikker når op på 1.500 årlige operationer.

Primo 2027 vil hospitalerne og administrationen tage stilling til muligheder for at udvide antallet til 2.000 årlige operationer, herunder hvilke patientgrupper skaleringen skal omfatte og fordelingen imellem hospitalerne. Her kan eventuelt ses på andre patientgrupper og involvering af andre hospitaler – også i Region Østdanmark. Samlet er der et udviklingsmål om at nå 3.000 årlige operationer i centeret.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil evalueringen af opstart og implementering af Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi være taget til efterretning.

ØKONOMI

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Driften af centeret sker inden for den fastlagte økonomimodel, hvor hospitalerne forpligter sig til at visitere et aftalt antal patienter. Modellen understøtter planlægning, stabil aktivitet og effektiv drift og følges løbende i takt med den fortsatte indfasning.

KOMMUNIKATION

Der planlægges pressemeddelelse om sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Thomas Pihl

JOURNALNUMMER

25032400

7. Orientering: Udmøntning af midler fra økonomiaftale 2026 til høreapparatsområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orientering om udmøntning af midler fra økonomiaftale 2026 til høreapparatsområdet til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 1. juni 2026:

Taget til efterretning.

Christine Dal (V) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regeringen og Danske Regioner har i økonomiaftalen for 2026 aftalt, at der skal prioriteres 50 mio. kr. årligt til at sætte fagligt fokus på høreapparatsområdet, så de regionale ventetider nedbringes. Midlerne skal udover en generel kapacitetsudvidelse også anvendes til at understøtte enklere og mere effektive arbejdsgange gennem brugen af digital visitation.

Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en orientering om udmøntningen af Region Hovedstadens andel af midlerne til kapacitetsudvidelser.

SAGSFREMSTILLING

Med økonomiaftalen 2026 er der afsat i alt 50 mio. kr. til høreapparatområdet. Region Hovedstadens andel heraf udgør ca. 15,6 mio. kr. Midlerne skal anvendes til generelle kapacitetsudvidelser og til at udvikle og implementere digital visitation til høreappartsbehandling, herunder kvalitetsmonitorering.

Økonomien for udvikling og implementering af digital visitation er endnu ikke fuldt afklaret. Afklaringen af økonomien er blevet forsinket dels som følge af et ønske fra Regionernes It-arkitekturråd om, at der skal udarbejdes en forretningsanalyse forud for stillingtagen til governance, og dels som følge af folketingsvalget. Oprindeligt var der lagt op til en beslutning ultimo 2025 eller primo 2026.

Det var i Region Hovedstaden oprindeligt intentionen – med udgangspunkt i den oprindelige tidsplan – at afvente en afklaring af økonomien for Digital Visitation, inden midlerne til kapacitetsudvidelser blev udmøntet. Som følge af de trinvise forsinkelser i afklaringen af økonomien udmøntes midlerne til kapacitetsudvidelser imidlertid med 2. økonomirapport 2026, idet det vurderes væsentligt, at midlerne kommer i anvendelse.

Med 2. økonomirapport udmøntes derfor:

• 7,9 mio. kr. varigt til kapacitetsudvidelse på høreapparatsbehandling på Rigshospitalet fra juni 2026 og frem
• 4,7 mio. kr. varigt til kapacitetsudvidelse på høreapparatsbehandling ved praktiserende øre-næse-halslæger i puljeklinikker fra juni 2026 og frem
• 3,0 mio. kr. varigt til udvikling og drift af digital visitation og kvalitetsmonitorering.

Midlerne til kapacitetsudvidelser udmøntes med delårseffekt i 2026, og der vil derfor først være fuld effekt af midlerne i 2027. Der er med delårseffekten i 2026 for midlerne til kapacitetsudvidelser afsat en økonomisk reserve, som skal dække Region Hovedstadens bidrag til kvalitetsmonitoreringssystemet samt eventuelle merudgifter forbundet med implementeringen af Digital Visitation.

Midlerne vedr. monitorering er beregnet som den samlede ramme fratrukket midlerne til digital visitation og kapacitetsudvidelser. Dette giver en svingende profil hen over årene. Når den faktiske udgiftsfordeling og periodisering for dette område er kendt, kan der ansøges om overførsler af midler fra f.eks. 2026 til 2027 efter behov.

Tabel 1: Fordeling af midler fra Økonomiaftalen 2026 til nedbringelse af ventetid til høreapparatsbehandling til Region Hovedstaden (1.000 kr.).

Administrationen planlægger, at sundhedsudvalget vil få forelagt en sag til september, som følger op på Rigshospitalets handleplan på høreområdet. Handleplanen blev forelagt sundhedsudvalget i november 2025, og den består af konkrete indsatser og delmål for arbejdet med at nedbringe ventetiden til høreapparatbehandlingen. I den kommende sag vil der være en opfølgning på de forventede delmål, herunder hvordan ovenstående midler til kapacitetsudvidelse vil hjælpe med, at flere patienter hurtigere kan få den nødvendige behandling.

De estimerede udgifter og nærmere økonomi for de forskellige delelementer for digital visitation beskrives nedenfor (tabel 2).

Estimerede udgifter ved Digital Visitation

Økonomien for Digital Visitation omfatter følgende delkomponenter:

1. Udvikling af Høremappen 2.0, som skal udgøre den nationale infrastruktur for høredata.
2. Udvikling og drift af et digitalt visitationssystem
3. Udvikling af visning på sundhed.dk
4. Udvikling og drift af et kvalitetsmonitoreringssystem på høreområdet

Sundhedsdatastyrelsen har i september 2025 leveret økonomiske estimater for visitationssystemet, visning på sundhed.dk samt Høremappen 2.0 (punkt 1-3). Der foreligger endnu ikke et estimat for udvikling og drift af kvalitetsmonitoreringssystemet (punkt 4), ligesom eventuelle yderligere regionale driftsudgifter forbundet med Digital Visitation endnu ikke er endeligt afklaret. Administrationen forventer dog, at disse driftsudgifter kommer til at være minimale.

Nedenstående tabel viser det estimerede finansieringsbehov for de tre systemer for Region Hovedstadens.

Tabel 2: Estimering af finansieringsbehov for Digital Visitation (udvikling og drift) fra Sundhedsdatastyrelsen (mio.kr.).

KONSEKVENSER

Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil tage orientering om udmøntning af midler fra økonomiaftale 2026 være taget til efterretning.

RISIKOVURDERING

Økonomien for digital visitation er endnu ikke endeligt afklaret, og der er derfor en vis usikkerhed forbundet med udmøntningen af midlerne til kapacitetsudvidelser, hvis udgifterne til digital visitation måtte overstige de afsatte midler. Den afsatte økonomiske ramme for digital visitation indeholder imidlertid en reserve, som administrationen vurderer, er tilstrækkelig til at imødegå denne risiko.

ØKONOMI

Økonomien vil blive udmøntet som beskrevet ovenfor.

Fordelingen af midlerne mellem Rigshospitalet og puljeklinkkerne er baseret på, at puljeklinikkerne i 2024 udleverede knap 45 % af de offentligt finansierede høreapparater i Region Hovedstaden. Der er taget hensyn til, at Rigshospitalets kapacitetsudvidelse sker med en fast profil, samt at der er en vis usikkerhed forbundet med økonomien i digital visitation og kvalitetsmonitorering. Når økonomien vedrørende udvikling og drift af digital visitation er afklaret, vil eventuelle ikke anvendte midler kunne anvendes til yderligere kapacitetsudvidelser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Charlotte Lund Mikkelsen 

JOURNALNUMMER

26032080

8. Orientering: Status på budgetinitiativ vedr. neurorehabilitering (budget 2025)

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at tage orientering om status for budgetinitiativet vedr. neurorehabilitering fra budget 2025 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 1. juni 2026:

Taget til efterretning, idet udvalget bad om, at en status forelægges relevant politisk udvalg i 2027.

Christine Dal (V) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Med budgetaftalen for budget 2025 afsatte regionsrådet midler til et løft af neurorehabiliteringsområdet. Med denne sag orienteres sundhedsudvalget om status på budgetinitiativet.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet afsatte ved budget 2025 midler til neurorehabilitering for både børn og voksne:

”Vi styrker også neurorehabilitering af både børn og voksne med erhvervet hjerneskade. Vi har ved førstebehandling afsat 4,7 mio. kr., så børn og unge kan komme hurtigere i gang med neurorehabilitering. Og med budgetaftalen prioriterer vi også voksne med erhvervet hjerneskade. For at indfri ambitionerne med det nye neurorehabiliteringshus i Glostrup, Bodil Eskesen Centeret, beslutter vi at afsætte 5 mio. kr. i 2025 stigende til 7,3 mio. kr. i 2026 og 12,9 mio. kr. i årene efter til at øge kapaciteten til rehabilitering af de sværeste tilfælde af patienter med erhvervet hjerneskade.”

Børn og unge

De 4,7 mio. kr. er anvendt til etablering af en ny funktion på Bodil Eskesen Centeret, hvor børn og unge med erhvervet hjerneskade kan modtage tværfaglig udredning og revurdering ved tiltag af symptomer efter endt behandling. Funktionen tilbyder også rådgivning til bl.a. forældre, kommuner og andre afdelinger.

Funktionen er etableret som et samarbejde mellem Afdelingen for Hjerne- og Rygmarvsskade (HRS) på Rigshospitalet og Afdeling for Børn og Unge (ABU) på Rigshospitalet. Rigshospitalet oplyser, at der er ansat en neuropsykolog, en neuropædiater, en kommunikationsmedarbejder og en ergoterapeut i funktionen, ligesom der trækkes på øvrige faggrupper fra HRS.

I forbindelse med tildelingen af bevillingen, var det forventet, at funktionen skal varetage ca. 160 årlige besøg med mhp. screening eller revurdering samt et antal opfølgende besøg og henvendelser til rådgivningsfunktionen. Rigshospitalet oplyser, at funktionen blev etableret 1. februar 2025, og at der frem til medio februar 2026 har været 70 børn og unge til forundersøgelse ved både neuropædiater og neuropsykologer. Derudover er der gennemført 28 egentlige neuropsykologiske undersøgelser ligesom der har været en mindre antal undersøgelser og vurderinger ved audiologopæd og fysio- og ergoterapeuter. Derudover har der været 54 henvendelser til rådgivningsfunktionen. Der er aktuelt 2-4 ugers ventetid til funktionen.

Ventetiden er højere end forventet og aktiviteten er mindre end forudsat. Rigshospitalet oplyser, at da kendskabet til funktionen først skulle udbredes, er det endnu ikke lykkedes at opnå den forventede aktivitet. Derudover har det vist sig at behovet for neuropsykologer med de rette kompetencer var underestimeret, hvilket har bidraget til ventetid på de neuropsykologiske vurderinger.

Rigshospitalet oplyser endvidere, at de har iværksat flere tiltag for at imødegå den lave aktivitet og reducere ventetiden. Herunder at styrke samarbejdet med Børne- og Ungeafdelingerne i Region Hovedstaden gennem blandt andet møder og en løbende dialog om henvisningspraksis, hvilket forventes at styrke kendskabet til det nye tilbud på området og dermed øge aktiviteten. Afdelingen ønsker endvidere at styrke samarbejdet med Region Sjællands Børne- og Ungeafdelinger, og der er derfor planlagt besøgsrunde på de relevante afdelinger i Region Sjælland. Derudover er der for nyligt rekrutteret to yderligere neuropsykologer, der tiltræder i funktionen hen over sommeren. Såfremt styrkelsen med to neuropsykologer ikke viser sig tilstrækkeligt, vil afdelingen igangsætte yderligere analyser med henblik at identificere evt. øvrige flaskehalse, og på den baggrund foretage justeringer i personalesammensætningen med henblik på at sikre de rette kompetencer i forhold til efterspørgslen.

Rigshospitalet oplyser også, at de vurderer, at der nu arbejdes mere systematisk med at øge opmærksomheden på tidlig opsporing af kognitive og kommunikative følger.

Administrationen vil løbende følge aktiviteten i funktionen, ligesom der er planlagt en egentlig evaluering af funktionen i 2028. I 2028 vil forventes det, at det vil have været muligt at udbrede kendskabet til funktionen, både internt i Region Hovedstaden og i det nye Østdanmark. Hvis aktiviteten fortsat er lavere end det forventede vil der blive taget stilling til om der er tilstrækkeligt afløb for de tildelte midler eller om det er muligt at omprioritere midlerne til andre tiltag.

Evalueringen vil blive forelagt til politisk orientering.

Voksne

Ved budgetvedtagelse blev der afsat midler til åbning af 11 sengepladser til højt specialiseret neurorehabilitering, som oprindeligt var planlagt fuldt indfaset i 2027. Ved 2. økonomirapport 2025, blev der imidlertid afsat midler til at fremrykke åbningen af sengepladser, så der skulle åbnes 5 pladser i løbet af 2025 og yderligere 6 pladser i 2026 mhp. fuld indfasning i løbet af 2026.

Derudover blev det besluttet at hjemtage 6 sengepladser fra Center for Neurorehabilitering, Filadelfia til Bodil Eskesen Centeret. På disse sengepladser varetages neurorehabilitering på regionsfunktionsniveau.

Pr. primo maj er 11 højt specialiserede sengepladser og alle 6 sengepladser til regionsfunktionen er åbnet og ibrugtaget.

Hermed har Afdelingen for Hjerne- og Rygmarvsskade (HRS), der er er beliggende på Bodil Eskesen Centeret i alt 33 sengepladser til neurorehabilitering på højt specialiseret niveau og 6 sengepladser på regionfunktionsniveau. Derudover har de 43 sengepladser til rehabilitering af rygmarvsskade på højt specialiseret niveau.

Af tabel 1 nedenfor fremgår antal senge og belægningsprocent i perioden fra januar 2025 til maj 2026.

Tabel 1. Oversigt over åbning af sengepladser og belægningsprocent

Som det fremgår af tabellen, har ibrugtagningen af de højt specialiserede sengepladser været forsinket ift. planen, da 9 af de 11 er åbnet i løbet af 2026.  Belægningsprocenten har endvidere været under de 85 pct. som er målsætningen for afdelingen. Rigshospitalet oplyser, at den forsinkede åbning og den lave belægning bl.a. skyldes at det er en stor opgave at åbne mange nye sengepladser til en højt specialiseret funktion, hvor der fx skal rekrutteres specialiseret personale. Derudover har det krævet ibrugtagning af en etage på Bodil Eskesen Center, der ikke tidligere har været ibrugtaget.

Rigshospitalet og administration har stor opmærksomhed på at få ibrugtaget alle sengepladser og sikre, at de nye sengepladser er med til at give neurorehabilitering det løft, der var tiltænkt med budgetinitiativet.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, har sundhedsudvalget taget orienteringen om status på budgetinitiativ vedr. neurorehabilitering fra budget 2025 til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Thomas L. Jørgensen

JOURNALNUMMER

26032581

9. Orientering: Status på implementering af indsatser til at styrke fremtidens akutområde

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget

• at tage orientering om status på indsatser under Fremtidens Akutområde til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 1. juni 2026:

Taget til efterretning, idet sundhedsudvalget bakker op om intentionerne i projektet. Udvalget har noteret sig, at indsatsen med afprøvning af et fælles natåbent lægevagtstilbud på tværs af akutmodtagelser er pauseret, og udvalget ønsker at blive orienteret om indsatsen på et senere tidspunkt.

Christine Dal (V) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I november 2023 blev der på foranledning af hospitalsdirektørkredsen i Region Hovedstaden igangsat en analyse af, hvordan akutområdet kan fremtidssikres og udvikles, så borgere møder samme kvalitet og tilgængelighed, uanset hvor i regionen de bor. Analysen resulterede i otte konkrete indsatser til styrkelse af fremtidens akutområdet. Arbejdet med indsatserne har været i gang fra medio 2025 og frem.

Indsatserne og arbejdet med Fremtidens Akutområde er tidligere blevet drøftet på udvalgsmøderne for Sundhedsudvalget og Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025.

Med denne sag orienteres udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt sundhedsudvalget om status for de otte indsatser. Sagen blev behandlet i Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 6. maj 2026 og behandles i Sundhedsudvalget den 1. juni 2026.

SAGSFREMSTILLING

Formålet med Fremtidens Akutområde har været at komme med forslag til indsatser mhp. at sikre gode og effektive akutte patientforløb af høj og ensartet kvalitet. Arbejdet har været forankret i en styregruppe, med Erik Jylling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, som formand. Region Hovedstadens akuthospitaler, psykiatriske centre, Akutberedskabet, samt repræsentanter fra kommuner, PLO Hovedstaden, patientinddragelsesudvalget og Region Sjælland har deltaget i arbejdet.

Styregruppen har arbejdet i to overordnede spor:

1. Optimering af modtagelsen af akutte patienter, for eksempel i forhold til patientoplevet kvalitet, patient-flow, kompetencer, kapacitetsudnyttelse af spor m.v.
2. Rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser på hospitalerne (tværsektorielt).

Der har under styregruppen været nedsat arbejdsgrupper, som skulle formulere forslag til konkrete indsatser for styrkelse og udvikling af akutområdet. Det daglige arbejde er fortsat uændret på regionens akutklinikker, under implementeringen af indsatserne under Fremtidens Akutområde.

Status på de otte indsatser fra Fremtidens Akutområde

Spor 1: Optimering af den akutte modtagelse af patienter
Styregruppen for Fremtidens Akutområde har udpeget fire indsatser til, hvordan den akutte modtagelse af patienter i regionens akutmodtagelser kan optimeres og forbedres, samtidig med at der sikres gode og effektive akutte patientforløb af høj og ensartet kvalitet.

Indsats 1: Sundhedsstyrelsens anbefalinger om speciallægedækning i akutmodtagelserne og på akuthospitalerne
Region Hovedstadens akuthospitaler (med undtagelse af Rigshospitalet og Bornholms Hospital) skal inden udgangen af 2026 efterleve Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger om, hvilke lægefaglige kompetencer der skal være til stede i akutmodtagelserne for døgnet rundt at sikre høj og ensartet kvalitet i den akutte behandling

Implementeringen sker trinvist:

1. Ved udgangen af 2025 har alle akuthospitaler implementeret følgende:
   Speciallægebemanding i akutmodtagelserne, hvor der skal være mulighed for umiddelbar assistance (inden for få minutter fra tilkald) af speciallæge med særlige kompetencer og erfaringer med akut opstået eller forværret sygdom. Det kan være speciallæger i akutmedicin og andre speciallæger med relevant erfaring og kompetencer.
    
2. Ved udgangen af 2026 skal alle akuthospitaler have implementeret følgende:
   Døgndækning med mulighed for umiddelbar assistance af speciallæger i en række specialer på akuthospitalet. Dette gælder umiddelbar assistance af speciallæger i anæstesiologi, i ét af de ni specialer inden for intern medicin, kirurgi, samt i pædiatri og gynækologi-obstetrik, hvis disse to specialer varetages på matriklen. Derudover assistance indenfor kort tid (en halv time) af speciallæge i kardiologi og som udgangspunkt også speciallæger i ortopædkirurgi.

Alle hospitalerne lever på nuværende tidspunkt op til første trin vedr. umiddelbar assistance af speciallæge i akutmodtagelsen.

Alle akuthospitalerne forventer at leve op til andet trin vedr. anbefalingen om assistance af speciallæger på akuthospitalet inden udgangen af 2026.

Området følges tæt, og hospitalsdirektørkredsen i Region Østdanmark følger op på implementering af anbefalingerne i begge regioner i starten af 2027.

Indsats 2: Afprøvning af et fælles natåbent lægevagtstilbud på tværs af akutmodtagelser i Region Hovedstaden i tidsrummet kl. 23-07
Indsatsen er pauseret, indtil de to indsatser om subakut vurdering/behandling næste dag er blevet evalueret.
 

Indsats 3: Tilbud om subakut vurdering næste dag i lægevagt og skadestue

Patienter med akut opstået skade eller almen medicinsk sygdom, som kontakter Akuttelefonen 1813 om natten hhv. på hverdage eller i weekender, tilbydes subakut vurdering i akutmodtagelsen næste dag, hvis Akuttelefonen 1813 vurderer, at patienten kan vente. Formålet er at sikre bedre patientforløb med mindre ventetid, samt undgå at patienter eventuelt må vente natten over.

Indsatsen har været implementeret som en 3 måneders prøvehandling på akuthospitalerne Herlev og Gentofte Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, samt Amager og Hvidovre Hospital i perioden fra 24. november 2025 til 24. februar 2026. Hospitalerne ser en positiv effekt af indsatsen og ønsker at fortsætte med indsatsen fremadrettet.

Der udarbejdes en evaluering med opfølgning i relevant regi med Akutberedskabet og akutmodtagelserne med henblik på læringspunkter og anbefalinger til videreførelse af indsatsen.

Indsats 4: Tilbud om subakut behandling i akutmodtagelsen næste dag

Patienter med subakutte problemstillinger, der ellers ville være henvist til vurdering om aftenen og natten, kan i stedet få en subakut tid i akutmodtagelsen næste dag, hvis det ikke er tilstrækkeligt at vente til egen læge den følgende hverdag. Indsatsen vil understøtte et bedre patientforløb og mindre pres på akutmodtagelserne i aften- og nattetimerne.

Der har været udviklet en teknisk løsning i CAD-systemet (Logis) og Sundhedsplatformen til brug for melding af patienter til subakut tid næste dag. Løsningen testes i akutmodtagelsen på Amager og Hvidovre Hospital, hvor borgere med behov for behandling af bylder og hæmorider, der kan vente med at blive tilset næste dag, meldes via 1813 til subakut spor.

Det forventes, at løsningen er klar til implementering medio april 2026. Center for IT og Medicoteknologi planlægger at evaluere løsningen i maj/juni 2026 gennem kvantitative og eventuelt kvalitative data.

Indsats om subakutte tilbud på Amager og Hvidovre Hospital på hverdage

Amager og Hvidovre Hospital har arbejdet målrettet med at styrke indsatsen vedr. subakutte tilbud. Siden februar 2025 har hospitalets kliniske afdelinger tilbudt subakutte tider på hverdage kl. 8.00–15.00.

Formålet med indsatsen er at reducere unødige akutte indlæggelser ved at konvertere disse til planlagte ambulante besøg i et samarbejde mellem almen praksis og læge fra relevant speciale på hospitalet. Indsatsen reducerer unødige besøg i Akutmodtagelsen til gavn for borgerne og hospitalets samlede ressourceudnyttelse.

Når almen praksis kontakter hospitalet for at initiere en indlæggelse, tilbydes rådgivning fra hospitalslæge for at vurdere, om indlæggelsen kan konverters til en subakut tid. Henvendelserne går via hospitalets centrale visitation (CVI), der bl.a. fungerer som én indgang til hospitalets læge fra relevant speciale.

Audits viser, at omkring en tredjedel af henvendelserne fra almen praksis, hvor der etableres lægefaglig rådgivning, resulterer i et ambulant besøg frem for indlæggelse, og kun få patienter indlægges efterfølgende. De gennemførte audits giver dog ikke et fuldstændigt billede af anvendelsen af de subakutte tilbud. Anden rådgivning fra hospitalet til almen praksis, for eksempel via etablerede hotlines, indgår ikke i datagrundlaget, selvom disse henvendelser også formodes at reducere akutte indlæggelser.

Amager og Hvidovre Hospital arbejder videre med at udvikle og skalere indsatsen om subakutte tilbud med det overordnede mål at tilbyde fagligt relevante alternativer til akut indlæggelse.

Spor 2: Rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser
I aftalen om Sundhedsreform 2024 er det blandt andet besluttet, at flere borgere skal have en nødvendig og rettidig indsats, inden tilstanden bliver så dårlig, at der er behov for sygehusbehandling eller -indlæggelse. Regionerne er desuden forpligtet til at sikre fastknyttet lægehjælp på plejehjem. 

For at understøtte dette har styregruppen iværksat fire indsatser. Målgruppen for indsatserne er borgere, som bor på plejecentre i regionen, da de ofte er skrøbelige og dårligt tåler ophold på hospitaler.

Hvad angår indsats 1-4 er alle 4 kommet godt i gang. Projekt 3 om afklaring af behandlingsniveau er afsluttet og evalueret. Indsats 4 om 96 timers behandlingsansvar for borgere fra plejecentre med ophold i akutmodtagelserne er i drift, og der er indsamlet erfaringer.

Indsats 1: Klinisk vurdering ved udkørende kommunal akutfunktion og konsultation med bagvagt som alternativ til indlæggelse for borgere på plejecentre i tidsrummet mellem kl. 16-22 samt i weekender mellem kl. 8-22

Som forberedelse til projektet har der været gennemført en pilotafprøvning. Erfaringerne fra denne er videreført i det aktuelle projektdesign.

Projektet blev igangsat den 1. februar 2026, med deltagelse af 21 kommuner og 25 plejecentre. Projektet forventes gennemført ved udgangen af 2026, alternativt i løbet af 2027.

Formålet er at undersøge, om en model med klinisk vurdering på plejecentret udført af den kommunale akutfunktion, kombineret med konsultation og sparring med en bagvagt på hospitalet, kan fungere som et sikkert og effektivt alternativ til indlæggelse.

Tilbagemeldingerne er hidtil positive. Der er daglig inklusion af patienter og de kommunale akutfunktioner er ikke overbelastede.

Der er koblet et spor om dataanalyser på projektet (indsats 2). I dette spor vil der bl.a. blive monitoreret på udvalgte indikatorer, gennemført en effektanalyse samt en kvalitativ evaluering.
 

Indsats 3: Større efterlevelse vedr. afklaring af behandlingsniveau blandt borgere på plejecentre
Et pilotprojekt på 5 plejecentre har i 2. halvår 2025 afprøvet, om en klar instruks for afklaring af behandlingsniveau blandt borgerne kan medvirke til, at der for relevante borgere i højere grad systematisk bliver taget stilling til behandlingsniveau, så borgerne får det bedst mulige forløb ved forværring af almen- eller sygdomstilstand.

En evaluering med interviews med borgere, pårørende, plejehjemspersonale samt plejehjemslæger peger på, at indsatsen overordnet set har fungeret godt. Der er skabt tryghed, ro og sikkerhed for borgere og pårørende, og plejepersonalet har fået klare handlingsanvisende arbejdsgange ved svære beslutninger. Samtalerne skal ligge, når der er opbygget en relation. Der peges på, at det er en udfordring, at det ikke er muligt systematisk at dele oplysninger om behandlingsniveau på tværs af sektorer.

Det fælleskommunale sundhedssekretariat vil udbrede kendskabet til indsatsen og evalueringen til kommunerne med henblik på at bruge erfaringerne, for eksempel i de faglige dialogfora under sundhedsrådene.

Indsats 4: 96 timers behandlingsansvar for borgere fra plejecentre, der har ophold i akutmodtagelsen
Med aftale om Sundhedsreform 2024 er de 72 timers behandlingsansvar udvidet til 96 timer for borgere, der udskrives til kommunal sygepleje. I foråret 2026 aftales nationalt, hvordan det udvidede behandlingsansvar kan udvides til at omfatte ældre medicinske patienter på akutmodtagelser.

Siden juni 2025 har regionen haft udvidet behandlingsansvar på 96 timer for alle borgere på plejecentre, som har haft ophold i en akutmodtagelse. Hospitalsdirektionerne har ansvaret for implementering. Der har frem til og med februar 2026 været ca. 2400 forløb med 96 timers behandlingsansvar i akutmodtagelserne, og der ses desuden en stigende aktivitet.

En erfaringsopsamling baseret på interviews med ansatte på akutmodtagelserne, plejecentre samt plejehjemslæger peger på, at det primært har fungeret godt med hurtig faglig hjælp, særligt ved akutte problemstillinger og bedre medicinhåndtering. En direkte adgang til hospitalet i akutte situationer skaber tryghed for plejepersonalet især i ydertimer, og der har været belastning i akutmodtagelsen. Alle involverede parter peger på, at borgerens egen læge - særligt ved de meget korte ophold - har det bedste helhedsperspektiv på borgeren.

Erfaringsopsamlingen er primo 2026 videreformidlet til Danske Regioner som input til de igangværende drøftelser af, hvordan det udvidede behandlingsansvar kan udvides til at omfatte ældre medicinske patienter fra akutmodtagelser.

Afrunding af styregruppens arbejde og den videre proces

Styregruppen for Fremtidens Akutområde i Region Hovedstaden afrundes, og udviklingen af den samlede akutte sundhedsindsats vil indgå i det kommende arbejde med en sundhedsplan for Region Østdanmark. Arbejdet med de igangværende indsatser, samt evaluering heraf, vil fortsætte som planlagt. Der vil være opfølgning og beslutning om relevante indsatser i andet regi, herunder i hospitalsdirektørkredsen i Region Østdanmark og sundhedsrådene.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om status på indsatser under Fremtidens Akutområde til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen blev behandlet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 6. maj og behandles af sundhedsudvalget den 1. juni 2026. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Sofia Pohti Toft

JOURNALNUMMER

26032581

10. Orientering: Status på regional handleplan for nedbringelse af opioider

FORSLAG

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at status på aktiviteterne i den regionale plan for nedbringelse af opioider fra 2025 tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 1. juni 2026:

Taget til efterretning.

Christine Dal (V) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.

MOTIVATION

Regionsrådet godkendte den 13. maj 2025 en regional plan for nedbringelse af opioider. Rådet godkendte samtidig, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget mindst én gang årligt skal præsenteres for en status på arbejdet med planen. 

Med denne sag forelægges sundhedsudvalget således en status på regionens arbejde med planens indsatser.

Sagen behandles i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på møde den 6. maj 2026 og i sundhedsudvalget den 1. juni 2026.

BAGGRUND

Som opfølgning på budgetaftalen for 2025, vedtog regionsrådet en handleplan med henblik på nedbringelse af det lægeordinerede forbrug af opioider. Handleplanen blev udarbejdet af et udvalg under den regionale Lægemiddelskomite. I budgetaftalen for 2025 afsatte regionsrådet desuden 1,5 mio. kr. årligt til sygdomsforebyggende tiltag, hvoraf 0,5 mio. kr. blev øremærket til et samarbejde med ungdomsuddannelserne i regionen om unges brug af euforiserende stoffer. Dette indgår ligeledes som et element i handleplanen.

Den regionale plan for nedbringelse af opioider binder Lægemiddelkomitéens handleplan sammen med indsatsen mod unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier. Derudover inkluderes et fokusområde med indsatser, der skal understøtte hospitalerne og almen praksis i mødet med unge borgere, som bruger opioider. Indsatsen henvender sig både til dem, som opsøger hjælp til at komme ud af et misbrug af opioider samt de, som søger akut hjælp til behandling af en opioidforgiftning på en af regionens akutmodtagelser.

Der er derfor tale om en overordnet handleplan med nedenstående tre fokusområder:

1. Lægeordineret forbrug af opioider
2. Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier og erhvervsskoler
3. De unges møde med det regionale sundhedsvæsen

Nedenfor følger en status på hvert af fokusområderne.

1) Lægeordineret forbrug af opioider

Lægemiddelkomitéens handleplan vedrørende det lægeordinerede forbrug af opioider indeholder en række indsatser rettet mod fire målgrupper: Regionens hospitaler, almen praksis, borgere og privathospitaler.

Siden handleplanen blev godkendt af regionsrådet i maj 2025, er en række materialer blevet udviklet eller opdateret, og anvendelsen er nu under implementering. Regionens arbejde med indsatserne følger planen. For en uddybet beskrivelse af arbejdet henvises til bilaget.

Handleplanen indeholder fem målsætninger for det lægeordinerede forbrug af opioider gældende for 2025-2026:

Målsætning 1: Reduktion af det samlede antal borgere bosat i Region Hovedstaden, som indløser recept på opioider (N02A) udstedt i almen praksis hvert år til og med 2026.

Antallet af borgere bosiddende i Region Hovedstaden som indløste en recept på et opioid, blev fra 2024 til 2025 reduceret med 7,7%. 

Målsætning 2: Reduktion af det samlede forbrug af opioider i Region Hovedstaden i 2026 opgjort i Definerede Døgn Doser (herefter benævnt som DDD) per borger (N02A) sammenlignet med 2024 med mindst 15 %.

Fra 2024 til 2025 er det samlede forbrug af opioider reduceret med 10,8 %.

Målsætning 3: Forbruget (DDD) afspejler lægemiddelrekommandationerne, det vil sige, at morfin anvendes, medmindre der er utilstrækkelig effekt, uacceptable bivirkninger eller svært nedsat nyrefunktion.

Morfins andel af det samlede opioidforbrug stiger hos både hospitalerne og i almen praksis ift. patienter og mængdeforbrug. Det viser, at begge sektorer arbejder aktivt med, at patienter i højere grad skal behandles med morfin. På hospitalerne observeres det desuden, at stigningen er en smule hurtigere blandt patienter med normal nyrefunktion, hvilket er i tråd med anbefalingerne.

Målsætning 4: Reducere forbruget af oxycodon på hospitalerne og sikre, at oxycodon kun anvendes til patienter med lav nyrefunktion eller allergi/uacceptable bivirkninger over for morfin. Patienter, som allerede er i fast behandling med oxycodon, og som ikke opfylder kriterierne, bør forsøges skiftet til morfin i rolig fase.

Forbruget af oxycodon indkøbt af hospitalerne er reduceret med 11% fra 2024 til 2025 og antallet af patienter, som har indløst en recept på oxycodon udskrevet på recept er reduceret med 17%. Det er en indikator for, at udviklingen på hospitalerne og i praksissektoren følger målsætningerne.

Målsætning 5: Reduktion af brugen af tramadol og kodein til nye patienter i primærsektoren i 2026 med 90 % sammenlignet med 2024. 

Antallet af nye brugere af tramadol eller kodein i primærsektoren faldt med 24 % fra 2024 til 2025.

Ovenstående er summeret i nedenstående skema:

• Grøn markerer, at målsætningen er opfyldt. Det bemærkes dog, at målet ikke er nået hvis ikke udviklingen fortsætter i data for 2026.
• Gul markerer, at målopfyldelsen er mellem 1-10 procentpoint fra målsætningen (som først skal være indfriet med opgørelsen for 2026).
• Rød markerer, at målsætningen er mere end 10 procentpoint fra at blive indfriet og, at målsætningen kan blive svært at nå med de nuværende tiltag på trods af, at udviklingen går i den rigtige retning.

Som det kan ses i ovenstående opsummerende tabel, viser opfølgningen på data en positiv udvikling. Det vurderes for målsætning 1-4 at være realistisk at indfri handleplanens mål i løbet af 2026. Målsætning 5 kan dog blive svært at indfri indenfor handleplanens toårige periode. Dette kan blandt andet tilskrives de særlige vilkår, som er gældende i praksissektoren. Administrationen hæfter sig ved den positive udvikling, at flere indsatser i almen praksis kun lige er begyndt og at de praktiserende læger har påbegyndt en omstilling. 

For en mere detaljeret opfølgning på målsætningerne henvises til bilaget.

2) Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier og erhvervsskoler

Indsatsen skal understøtte ungdomsuddannelser i at kunne forebygge og håndtere unges brug af euforiserende stoffer. I juni 2025 blev det i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttet at udvide målgruppen fra STX-gymnasier til øvrige gymnasiale uddannelser (HF, HHX og HTX) samt erhvervsskoler (EUD og EUX) i både Region Hovedstaden og i Region Sjælland. 

Indsatsen består af faglige møder for udpegede ressourcepersoner fra ungdomsuddannelserne. Center for Sundhed i Region Hovedstaden er ansvarlige for indsatsen, mens Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium er ansvarlige for at evaluere indsatsen. Regionen har i alt afsat 800.000 kr. til afvikling af møder, inspirationsmateriale til ungdomsuddannelserne og til evaluering af indsatsen. Indsatsen skrider planmæssigt frem og er nu blevet inddelt i to spor:

Spor 1 – Netværksmøder på gymnasier
Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Center for Sundhed i Region Hovedstaden, rektorer for hver af de gymnasiale uddannelser og tre kommuner. Styregruppen udpeger forud for hvert møde en arbejdsgruppe, som drøfter og beslutter mødernes form og indhold.

Møderne understøtter vidensdeling på tværs af gymnasier og fokuserer på handlingsanvisende redskaber og praksisnær viden. For eksempel blev der til første møde givet et nuanceret billede af unge, der henvender sig på regionens akutmodtagelser – herunder behandlingsforløb, dialog med unge og forældre samt brobygning til kommunale tilbud. Efter hvert møde besvarer deltagerne et spørgeskema, så styregruppen kan vurdere udbyttet og ønsker til næste møde. Spørgeskemaet fra første møde viste blandt andet, at over 80 % af deltagerne oplevede, at de fik konkrete redskaber og ideer til handling på eget gymnasie. 

Der er indtil videre udpeget cirka 85 ressourcepersoner (primært rektorer, studievejledere og uddannelseschefer), som inviteres til netværksmøderne. Rekrutteringen af den udvidede målgruppe er fortsat i gang.

Første møde blev afholdt i september 2025 med deltagelse af STX-gymnasier (cirka 40 ressourcepersoner) fra Region Hovedstaden. Næste møde afholdes i april 2026 for alle i gymnasiemålgruppen. Herefter resterer tre møder frem til og med 2027.

Spor 2 – Uddannelsesmøder på erhvervsskoler
Erhvervsskoler får tilbudt en indsats, der svarer til gymnasiernes, men som er tilpasset elevgruppen og uddannelseskonteksten. Rekrutteringen af erhvervsskoler er netop sat i gang. Foreløbigt har U/NORD (fire fysiske erhvervsskoler i Nordsjælland) takket ja til at indgå i indsatsen og ønsker de faglige oplæg og handlingsanvisende redskaber integreret i skolernes uddannelsesmøder. Der arbejdes frem mod et uddannelsesmøde i efteråret 2026, hvor undervisere, studievejledere, virksomhedskonsulenter samt uddannelses- og lærerpladskoordinatorer som udgangspunkt inviteres med.

3) De unges møde med det regionale sundhedsvæsen

Det sidste fokusområde skal afdække, om hospitalerne har de tilstrækkelige værktøjer og nødvendige kvalifikationer til at møde og hjælpe unge, som har et forbrug af opioider, eller som indlægges akut på grund af for eksempel opioidforgiftning eller kramper som følge af indtag af opioidet tramadol. En af indsatserne er at afdække hospitalernes behov for en regional vejledning målrettet børn og unge. Vejledningen skulle imødekomme sundhedspersonalets udfordring med, at børn og unge ofte ikke er ærlige omkring deres forbrug, samt at de sjældent vurderer sig selv som værende stofafhængige. Der er i forvejen en generel regional vejledning om akutte abstinenstilstande og forgiftninger hos stofafhængige, som i skrivende stund er under revision.

Administrationen har i arbejdet med at afdække hospitalernes behov for en regional vejledning målrettet børn og unge rakt ud til regionens socialoverlæger og socialsygeplejersker, de sundhedsfaglige råd for henholdsvis præhospital og akutmodtagelse, anæstesiologi og pædiatri samt Herlev og Gentofte Hospital, som allerede har en indsats målrettet unge +18 år.

De mulige indsatser, som administrationen har identificeret, kan kategoriseres inden for følgende områder: Uddannelse til sundhedspersonale, informationsmateriale til patienter og pårørende, udlevering af opioidantidot, fokus på at styrke data og samarbejde med kommunerne. Flere af de foreslåede indsatser er skalerbare, ligesom nogle vil kræve, at der afsættes midler i budgetprocessen, hvis de skal gennemføres.

På baggrund af afdækningen af de nuværende indsatser, behov og udfordringer vurderer administrationen, at der bør nedsættes en regional arbejdsgruppe, som har til formål at afdække, kvalificere og understøtte implementering af indsatser, der forbedrer unge opioidbrugeres møde med det regionale sundhedsvæsen. Koncerndirektionen for Region Østdanmark vil ultimo april træffe beslutning om arbejdsgruppens nedsættelse.

Arbejdsgruppen skal inkludere repræsentanter fra børne- og ungeakutmodtagelser samt børneafdelinger i såvel Region Hovedstaden som Region Sjælland. Arbejdsgruppen bør desuden trække på erfaringerne fra Herlev og Gentofte Hospital, som siden januar 2025 har haft en indsats i voksenakutmodtagelsen målrettet patienter med opioidoverdosis, herunder udlevering af opioidantidot, samt på eventuelle relevante erfaringer i Region Sjælland. Afhængigt af udvælgelsen af mulige indsatser, vil arbejdsgruppen potentielt få behov for understøttelse af Center for HR og Uddannelse, Center for Sundhed og eventuelt Center for IT og Medicoteknologi (evt. de kommende tilsvarende koncernstabe i Region Østdanmark).

KONSEKVENSER

Ingen konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på møde den 6. maj 2026 og i sundhedsudvalget den 1. juni 2026.

Administrationen planlægger at forelægge en endelig opfølgning på handleplanen for relevant(e) politisk(e) udvalg i foråret 2027, når data for 2026 foreligger. Opfølgningen forventes desuden at omfatte en status på Region Sjællands arbejde med en række initiativer på området samt et overblik over forbruget i den samlede Region Østdanmark.

JOURNALNUMMER

26027350

Bilag

Bilag 1: Status på regionens indsats vedr. nedbringelse af lægeordineret forbrug af opioider

11. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 1. juni 2026:

Administrationen orienterede om, at der påbegyndes implementering af en ensartet praksis på tværs af regionerne vedr. egenbetaling for sædstrå ved ønske om helsøskende.

Administrationen orienterede desuden om indsatser, der skal håndtere fødsler i sommeren 2026, idet der forventes flere fødsler end vanligt.

Christine Dal (V) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Rie Brønd Wendelboe

JOURNALNUMMER

26032581

12. Eventuelt

Eventuelt

Sundhedsudvalgets beslutning den 1. juni 2026:

Sundhedsudvalget samlede op på sag nr. 9 fra udvalgsmøde den 20. april 2026 vedr. ventetider på demensområdet i lyset af, at Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har oplyst, at ventetiderne forventes nedbragt ved årsskiftet, såfremt der ikke kommer ekstraordinært henvisningspres (fritvalgspatienter). Udvalget noterede sig, at der planlægges en opfølgning på ventetiderne på demensområdet tværs af regionen i slutningen af året.

Christine Dal (V) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.

13. Underskriftsark

Sundhedsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse: Foreningen af Praktiserende Speciallægers holdning til muligheden for, at optikere kan varetage kontroller
2. Meddelelse: Patientvejledningens årsberetning 2025.

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Christine Dal: Afbud
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Stine Roldgaard: Afbud
• Vibeke Westh: Deltog

1. Meddelelse: Foreningen af Praktiserende Speciallægers holdning til muligheden for, at optikere kan varetage kontroller

I forbindelse med budgetopfølgningssag på øjenområdet på sundhedsudvalgets møde den 25. november 2025 blev udvalget orienteret om den tværregionale styregruppe, der aktuelt arbejder med at implementere et forsøg med telemedicin i optikerbutikker. Forsøget er en anbefaling fra den tidligere taskforce på øjenområdet.

Forsøget er rettet mod sygdommen våd aldersrelateret makuladegeneration (våd AMD) og har til formål at undersøge, om man ved at inddrage optikerbutikkerne i den primære diagnostiske proces kan være med til at udvide kapaciteten. Ved symptomer og objektive tegn på våd AMD kontakter optikeren den telemedicinske sluse på Rigshospitalet, som vurderer, om der skal henvises til behandling på øjenafdelingen. Forsøget har netop afsluttet den indledende pilotfase og skal til at overgå til projektfase.

Inspireret af orienteringen om forsøget med telemedicin i optikerbutikker bad sundhedsudvalget administrationen om at undersøge, hvad speciallægepraksis’ holdning er til, om kontroller generelt på øjenområdet kan varetages af optikere i stedet. Administrationen har været i dialog med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS). Nedenstående er et udtryk for FAPS’ holdning på vegne af speciallægepraksis, og optikerne er ikke adspurgt.

FAPS er som udgangspunkt afvisende over for, at kontroller generelt kan foregå hos optikere. De praktiserende øjenlæger oplever, at kontrollerne får karakter af screeninger, som genererer flere unødvendige patienthenvendelser til øjenlægepraksis. Undersøgelser hos optikere resulterer ofte i, at patienterne opfordres til at blive undersøgt i øjenlægepraksis efterfølgende for at afkræfte mistanke om sygdom. Faglige repræsentanter for de praktiserende øjenlæger har over for FAPS oplyst, at der typisk ses 1-2 patienter dagligt i hver øjenlægepraksis som følge af kontroller hos optikere, hvor den opfølgende undersøgelse i øjenlægepraksis vurderes unødvendig. Det optager kapacitet, som i stedet kunne bruges på behandlingskrævende patienter. Administrationen er opmærksom på de faglige overvejelser og erfaringer som FAPS fremhæver ovenfor og tager disse perspektiver med i evalueringen af pilotfasen af forsøget med telemedicin i optikerbutikker.

Journalnummer

26032581

2. Meddelelse: Patientvejledningens årsberetning 2025.

Her følger årsberetningen 2025 fra Patientvejledningen i Region Hovedstaden. Regionen skal ifølge Sundhedslovens § 51 udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen skal indsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til orientering, ligesom Region Hovedstadens sundhedsudvalg får forelagt årsberetningen.

Journalnummer

26032581

Bilag

Bilag 1: Patientvejledningens årsberetning 2025 (D15938335)