Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Orientering: Analyse af antal diagnosticerede inden for børne- og ungdomspsykiatrien (Årsagsanalysen)
3. FORTROLIG Beslutning: Forlængelse af frist for aktivering af lægekapacitet
4. EFTERSENDES - Budgetopfølgning: Meraktivitetsaftaler til øget aktivitet i speciallægepraksis
5. Budgetopfølgning - Farmaceuter i almen praksis – statusorientering
6. Budgetopfølgning: Status på målrettede helbredstjek til mænd
7. Orientering: Status for lægedækning, rekruttering og tilknytning til almen praksis i Region Hovedstaden
8. Orientering: Status for indsatsen ’Direkte henvisning fra fodterapeuter til sårbehandling’
9. Orientering: Status på Region Hovedstadens handleplan for nedbringelse af forbruget af opioider
10. FORTROLIG Orientering: Resultat af tandlægekontrolstatistik 2025
11. Aktuel orientering
12. Eventuelt
13. Underskriftsark

Medlemmer

• Karin Friis Bach
• Christine Dal
• Brian Høier
• Maria Gudme
• Vibeke Westh
• Kristine Kryger
• Jacob Rosenberg
• Marianne Friis-Mikkelsen
• Sadek Al-Amood
• Anja Rosengreen
• Grethe Olivia Nielsson

1. Godkendelse af dagsorden

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: 

• at udvalget godkender dagsorden

2. Orientering: Analyse af antal diagnosticerede inden for børne- og ungdomspsykiatrien (Årsagsanalysen)

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

1. at udvalget tager orienteringen om afrapporteringen af Årsagsanalysen til efterretning.

BAGGRUND

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede d. 26. april 2023 at afsætte midler (2,3 mio. kr.) til en analyse af årsagerne til den stigende forekomst af børn og unge, som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, samt mulige forebyggelsesindsatser. Midlerne stammer fra de midler, som er afsat til arbejdet med regionens forebyggelsesplan, som udvalget er ansvarligt for at udmønte. Udvalget blev præsenteret for den første afrapportering af analysen den 18. marts 2025 og præsenteres nu for sidste del af analysen og en samlet perspektivering i forhold til mulige forebyggelsestiltag.

Ved mødet præsenteres analysen af Søren Dalsgaard, klinisk professor, overlæge, ph.d., Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center, som er en af forskerne bag analysen. 

SAGSFREMSTILLING

Midler til Årsagsanalysen

I regionens forebyggelsesplan fra 2019 er der et fokusområde om ”unge og mental mistrivsel”. På grund af manglende viden om årsagerne til den stigende mentale mistrivsel blandt unge og mulighederne for forebyggelse heraf, valgte udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at afsætte midler fra forebyggelsesplanen til en Årsagsanalyse. Med beslutningen blev også den foreslåede analyseplan (vedlagt som bilag 1) fra børne- og ungdomspsykiatriens forskningsenhed godkendt. Analysen indgår desuden som et af initiativerne i Region Hovedstadens rapport ”Fremtidssikring af børne-og ungdomspsykiatrien”, som blev udarbejdet for at pege på muligheder for at robustgøre børne- og ungepsykiatrien i forhold til det stigende antal henvisninger.

Analyseplan for Årsagsanalysen

Analyseplanen omfatter, fordelt på 4 faser, en registeranalyse af stigningerne i antallet af børn og unge, som henvises til psykiatrien, samt mulige årsager og forebyggelsesmuligheder. I den sidste fase er der fokus på, hvordan viden fra fase 1-3 kan anvendes i et forebyggelsesperspektiv. Der vil være fokus på indsatser, som regionens psykiatri potentielt selv kan være initiativtagere til, men der vil også blive set på, om tværsektorielle forløb kan optimeres.

Tidligere afrapportering fra Årsagsanalysen (rapport 1)

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blev ved mødet den 18. marts 2025 præsenteret for første del af afrapporteringen af Årsagsanalysen.). Første rapport afdækkede det stigende antal diagnosticerede indenfor Børne- og Ungdomspsykiatrien. Hovedfund var:

• At der gennem de sidste 30 år, og mest markant inden for de sidste 20 år, har været en markant stigning i antallet af børn og unge, der får stillet en psykiatrisk diagnose. I modsætning hertil har antallet af børn og unge, som diagnosticeres i resten af hospitalsvæsenet, faktisk ligget ret konstant i samme periode.
• I et registerbaseret studie inkluderedes 2,8 millioner personer og disse blev fulgt frem til udgangen af 2023. Analysen estimerede andelen af børn og unge, der kom i kontakt med psykiatrien og fik stillet en psykiatrisk diagnose før det fyldte 18. år og de tidsmæssige ændringer i andelen. Blandt personer født:
  • 1976-1980 var det 1,5% af piger og 1,2% af drenge
  • 1991-1995 var det 8,4 % af piger og 8,9% af alle drenge
  • 2001-2005 var det 15% af alle piger og drenge.
• I 2023 var der tre gange flere børn og unge, der fik stillet en psykiatrisk diagnose første gang, end der var i 2004. Stigningerne ses både blandt drenge og piger i alle aldersgrupper, men de største stigninger de sidste 20 år ses blandt piger i alderen 12 til 18 år. Frem til 2021 var der flere drenge end piger, som fik en psykiatrisk diagnose for første gang, men siden er denne kønsforskel udlignet.
• Stigningerne ses for alle kategorier af psykiatriske diagnoser.
• På tværs af kønnene var stigningen i diagnoserater størst for angsttilstande, ADHD, autisme og depression, og de steg væsentlig mere end de resterende diagnosegrupper. Angsttilstande og depression steg mest markant for piger og raten var op mod tre gange højere end for drenge i 2023. ADHD- og autismediagnoser steg støt blandt drenge gennem hele perioden, mens en markant stigning blandt piger i det seneste årti gjorde, at de næsten indhentede drengene.
• Indenfor de sidste 5 år en tendens til stagnation i fx misbrug af rusmidler, depression, tics og adfærdsforstyrrelser, mens der for skizofreni og bipolar tilstand ses stigninger blandt piger og et fald blandt drenge.
• Gennemsnitsalderen ved første psykiatriske diagnose er faldet betragteligt siden 1970’erne, og det er en faktor, der forklarer en stor andel af det nuværende høje antal af børn og unge, som diagnosticeres med en psykiatrisk diagnose. For piger forklarer tidligere diagnosticering ca. 22 % af stigningen i antal ny-diagnosticerede og for drenge ca. 15% af stigningen.
• Der er også set på betydningen af en række risikofaktorer (ung mor, kort uddannelsesniveau hos mor, alvorlig somatisk sygdom hos mor, psykisk sygdom hos mor, dansk etnicitet og mange adresseflytninger inden 18-års alderen), som analysen bekræftede var med til at øge risikoen for at få stillet en psykiatrisk diagnose. Tidsmæssige ændringer i effekten af hver enkelt af de undersøgte risikofaktorer kan ikke forklare de store stigninger i antallet af ny-diagnosticerede børn og unge. Der er dog en tendens til, at effekten af mors alder og uddannelsesniveau blev stærkere frem til 2013, hvorefter den stagnerede, hvorfor den ikke kan forklare de seneste 10 års stigninger.

Ny afrapportering fra Årsagsanalysen – rapport 2

Sidste afrapportering fra Årsagsanalysen omfatter to separate rapporter, benævnt rapport 2 og 3 (vedlagt som bilag 3 og 4).

Rapport 2 omhandler sammenhængen mellem trivsel blandt børn og unge samt udvikling af psykiatriske tilstande før 18-årsalderen. Rapporten omfatter en analyse af danske data, hvor oplysninger om selvrapporteret trivsel fra skoleundersøgelsen ”Den Nationale Trivselsmåling” er koblet med registeroplysninger om psykiatriske diagnoser/kontakter. Der indgår data på næsten 1 million børn fra skoleåret 2014/15 til og med skoleåret 2023/24, som har svaret på spørgsmål om trivsel mellem 4. og 9. klassetrin. Overordnet viser analysen:

• Samlet peger analysen på, at dårlig selvrapporteret skoletrivsel ser ud til at være en tidlig markør for at være i øget risiko for at have psykiske symptomer og funktionspåvirkning og dermed også for udvikling af en psykiatrisk tilstand, som så diagnosticeres efterfølgende.
• Der er en signifikant og meget tydelig sammenhæng mellem selvrapporteret dårlig trivsel og det at få stillet en psykiatrisk diagnose.
• Børn og unge, der rapporterede lav eller meget lav trivsel, havde en 4-5 gange højere risiko for at få stillet en psykiatrisk diagnose end børn og unge med høj selvrapporteret trivsel.
• Supplerende analyser af de tidsmæssige sammenhænge bekræftede, at børn og unge, der rapporterede at have lav trivsel, også mindst 2 år senere fortsat havde en væsentlig øget risiko for at udvikle en psykiatrisk tilstand.
• Desuden sås sammenhængen selv i analyser, hvor af ADHD og autismediagnoser ikke talte med. Disse diagnoser er udviklingsforstyrrelser, der per definition debuterer tidligt i barndommen (før 7-års-alderen), også selv om de ofte diagnosticeres langt senere. De supplerende analyser havde til formål at udelukke, at den dårlige trivsel blot skyldtes allerede eksisterende psykisk sygdom, der endnu ikke var diagnosticeret.
• For børn, som havde deltaget i flere trivselsmålinger, sås, at et fald i trivsel også var koblet med en øget risiko for en senere psykiatrisk diagnose.

Ny afrapportering fra Årsagsanalysen – rapport 3

Rapport 3 er en systematisk litteraturgennemgang af studier, der screenede børn og unge i baggrundsbefolkningen og undersøgte, hvor mange der opfyldte kriterierne for en psykiatrisk tilstand, dvs. den underliggende forekomst af psykisk sygdom. Analysen omfatter studier, som har anvendt standardiserede diagnostiske metoder på repræsentative stikprøver for at give et pålideligt estimat af sygdomsbyrden (eller hyppigheden) over de seneste fire årtier. De præsenterede estimater er på basis af studier, som stillede krav om, at symptomerne medførte en funktionsnedsættelse. Ud over at beregne hyppigheden, undersøgte gennemgangen også tidsmæssige ændringer i andelen af børn og unge, som opfylder diagnostiske kriterier for en psykiatrisk tilstand. Formålet med litteraturgennemgangen var at se på om årsagerne til at et stigende antal diagnosticeres, er at en større og større andel af befolkningen under 18 år opfylder kriterierne for en psykiatrisk diagnose. Overordnet viser analysen:

• Samlet peger analysen på, at prævalensen af psykiatriske tilstande blandt børn og unge har været stabil i befolkningen fra 1980 og frem til i dag.
• Den samlede forekomst af psykiatriske tilstande i hele tidsperioden blandt 3-18-årige var 12-14 %, og de hyppigste diagnoser var angst, adfærdsforstyrrelse og ADHD.
• Der var for enkelte psykiatriske tilstande små stigninger eller fald, men den samlede prævalens af alle psykiatriske tilstande i befolkningen under 18 år var konstant over de fire årtier.

Samlet opsamling på mulige årsager                                     

Børne- og ungdomspsykiatrien har oplevet en enorm vækst de seneste 40 år, både i form af et stigende antal henvisninger, udredninger, diagnosticerede og behandlede børn og unge. I 1980’erne og 90’erne var det kun 1-2% af alle under 18 år, der fik stillet en psykiatrisk diagnose herhjemme. Dette til trods for, at studier af den underliggende forekomst fra den periode viste, at 12% af børn og unge opfyldte kriterierne for en psykiatrisk tilstand. For 30-40 år siden hjalp man i Danmark kun promiller af de børn og unge, der havde behov for psykiatrisk hjælp og behandling. I dag diagnosticeres omkring 15% herhjemme. Tallet i dag passer nogenlunde med, hvad man ville forvente, da den underliggende forekomst i befolkningen ligger på 13% i litteraturgennemgangen (rapport 3). Det er altså ikke bekymrende, at tallet er steget. Tværtimod er det positivt, at man nu formår at udrede og behandle en langt større andel af de børn og unge, der faktisk har behov for psykiatrisk hjælp.

Som vist i den første rapport forklarer tidligere diagnosticering (i en yngre alder) en ret stor del af stigningen, op til 22%, af disse meget store tidsmæssige ændringer. Tidlig iværksættelse af behandling giver en bedre prognose.

Supplerende analyser af mulige faktorer, der kan forklare de store stigninger, genfandt sammenhænge mellem en række kendte risikofaktorer (ung mor, kort uddannelsesniveau hos mor, alvorlig somatisk sygdom hos mor, psykisk sygdom hos mor, dansk etnicitet og mange adresseflytninger inden 18-års alderen) og risikoen for at få en psykiatrisk diagnose. De negative effekter af disse risikofaktorer har ligget nogenlunde konstant hen over hele perioden, og forklarer således ikke, at antallet af børn og unge, som diagnosticeres med psykiatrisk sygdom, er steget.

Forebyggelsespotentiale

Man skelner mellem tre slags forebyggelse:

1. Primær forebyggelse, som handler om at skabe rammer og vaner, der mindsker risikoen for, at sygdomme overhovedet opstår.
2. Sekundær forebyggelse, som handler om tidlig opsporing af sygdom, så de kan behandles effektivt og med færre konsekvenser.
3. Tertiær forebyggelse, som indsættes når en sygdom allerede er opstået og handler om at forhindre forværring og komplikationer.

Resultaterne af analyserne præsenteret i rapporterne peger på flere tiltag, som har forebyggelsespotentiale.

1. Primær forebyggelse: Sammenhængen mellem lav selvrapporteret skoletrivsel og det at udvikle en psykiatrisk tilstand giver også mulighed for at sætte ind med støtte tidligere til børn og unge, der er i øget risiko. Der er brug for mere viden om, om en tidligere indsats kan sikre bedre trivsel og forebygge udvikling af en psykiatrisk sygdom, men potentialet er der. Tilførsel af flere ressourcer på daginstitutionsområdet og i skolerne vil formentlig være helt centrale. Kommunernes nye lettilgængelige tilbud (LTT) er her en vigtig faktor og samarbejdet mellem LTT og Børne- og Ungdomspsykiatrien bliver en krumtap.
2. Sekundær forebyggelse: At en større andel af de børn og unge, som faktisk har en psykiatrisk sygdom, nu bliver identificeret, henvist, udredt og får stillet den korrekte diagnose og det, at de diagnosticeres i en yngre alder, er netop udtryk for at Børne- og Ungdomspsykiatrien har bidraget markant med at øge den sekundære forebyggelse. Tidlig diagnosticering er grundlaget for, at der kan iværksættes indsatser og opstartes relevant behandling. Det er veldokumenteret, at tidlig diagnosticering og behandling af psykiatriske tilstande blandt børn og unge medfører, at de får en bedre prognose.
3. Tertiær forebyggelse: Børne- og Ungdomspsykiatrien har haft en stor udvikling gennem de seneste årtier med flere ansatte og flere henvisninger og flere patienter. De mange ekstra ressourcer, der er tilført specialet, er især gået til at udvide udredningskapaciteten. Der er fortsat behov for også at få tilført flere ressourcer til at tilbyde mere behandling til de børn og unge, som diagnosticeres og mere vejledning til deres familier.

Perspektiver og tiltag for børne-ungepsykiatrien                                                                      

I Danmark er vi nu på et niveau, hvor stigningerne i andelen af børn og unge, som får en psykiatrisk diagnose, ikke skal fortsætte. Derfor er der behov for at bremse op og lede efter løsninger, der sikrer, at henvisningspresset stabiliseres og ikke stiger yderligere.  Der bør således fortsat være fokus på at holde fast i Børne- og ungepsykiatriens målgruppe og ikke udvide den. Der er desuden brug for systematisk indhentning af flere oplysninger for at lave en mere ensartet visitation til Børne- og ungepsykiatrien. Der bør også være mere fokus på at forbedre og udvide kapaciteten i de indsatser, der ligger før henvisning til psykiatrien. 

Til at understøtte opbremsning samt sikre den rette behandling hurtigt til de børn og unge, som har det behov, er der flere nye tiltag:

• Nye udadvendte funktioner i børne- og ungdomspsykiatrien, som i hvert sundhedsråd skal samarbejde med kommunerne ude lokalt, for at hjælpe med tidligere vurderinger, sparring og støtte til børn og unge i deres hverdag.
• Styrkelse af kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien med fokus på også at styrke den ambulante behandlingskapacitet.
• Regionale midler (46 mio. kr.)  til kommunerne i Region Østdanmark til styrkelse af det lettilgængelige tilbud.     

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om den endelige afrapportering af Årsagsanalysen til efterretning.  

KOMMUNIKATION

Der gøres opmærksom på, at afrapporteringen i bilag 2, 3 og 4 er fortrolig, da der sideløbende arbejdes på en videnskabelig publicering af resultaterne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 7. oktober 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Lene Schack-Nielsen

JOURNALNUMMER

23050333

Bilag

Bilag 1: Årsagsanalysen bilag 1

3. FORTROLIG Beslutning: Forlængelse af frist for aktivering af lægekapacitet

4. EFTERSENDES - Budgetopfølgning: Meraktivitetsaftaler til øget aktivitet i speciallægepraksis

JOURNALNUMMER

[Sagsummer i Workzone]

5. Budgetopfølgning - Farmaceuter i almen praksis – statusorientering

INDSTILLING

• At udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tager orientering om status for indsats med farmaceuter i almen praksis til orientering

BAGGRUND

Den demografiske udvikling betyder i de kommende år flere ældre patienter og en stigning i antallet af kronisk syge patienter i behandling med polyfarmaci. Det medfører en øget risiko for uhensigtsmæssig lægemiddelbehandling.

I budget 2026-2029 afsatte Region Hovedstaden 1,6 mio. årligt til oprydning i polyfarmacipatienters lægemidler i almen praksis. Midlerne blev prioriteret på baggrund af et budgetforslag fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Andre regioner har gode erfaringer med indsatser, hvor farmaceuter tilknyttes almen praksis og gennemgår udvalgte patienters medicinlister med efterfølgende forslag til ændringer, som den praktiserende læge tager stilling til. For patienterne kan færre lægemidler betyde færre bivirkninger og øget livskvalitet. Samtidig kan en systematisk medicingennemgang skabe et bedre overblik for de alment praktiserende læger.

Med de afsatte midler i budgettet er Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital ved regionens Medicinfunktion gået i gang med at udvikle et tilbud til almen praksis med inddragelse af de mange gode erfaringer fra andre regioner. 

SAGSFREMSTILLING

Erfaringer viser, at farmaceuter kan understøtte praktiserende lægers arbejde med at identificere relevante patienter med polyfarmaci, gennemføre medicingennemgange og yde faglig sparring om medicinering. Da systematiske medicingennemgange kan være tidskrævende i en travl almen praksis, kan farmaceuter være en konkret hjælp til læger, som har udfordringer med at løfte opgaven. Farmaceuterne kan desuden bidrage til kompetenceudvikling blandt klinikkens personale og dermed understøtte mulighederne for fremtidig uddelegering af relevante og tidskrævende opgaver til andre faggrupper. Det kan f.eks. være aftrapningsforløb ved behandling med nerve og sovemedicin, antidepressiva og opioider.

Ud over farmaceuternes indsats er der afsat ressourcer til speciallægebistand med henblik på at understøtte et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om medicinsikkerhed. Speciallægen skal yde faglig sparring til farmaceuterne og indgår i en hospitalsspecialistgruppe, der skal bidrage med erfaringer fra andre fagområder og indsatser.

Samlet vil ordningen omfatte to farmaceutårsværk samt 0,3 årsværk fra speciallæge i klinisk farmakologi. Det er forventningen, at regionen årligt vil kunne tilbyde omkring 40 lægeklinikker et forløb/kursus med medicingennemgang ved en praksis-farmaceut.

Udvikling af tilbud

Klinisk Farmakologisk Afdeling har udarbejdet ydelsesindholdet med sparring fra forskellige relevante samarbejdspartnere, herunder medicinteamet i Kvalitet i Almen Praksis Hovedstaden (KAP-H) og Københavns Universitet, Center for Almen Medicin, Forskningsenheden for Almen Praksis. Herudover er der erfaringsudvekslet med lignende indsatser i andre regioner fx Region Nordjyllands erfaringer med projektet ”Vi piller ved pillerne” samt Region Sjællands tilbud med medicingennemgange i almen praksis i lægetruede områder.

Som del af udviklingen af tilbuddet er der udført observationer i fire lægepraksisser for at få en bedre forståelse af klinikkernes arbejdsgange i forhold til årskontroller, medicingennemgange og receptfornyelser.

Farmaceut i almen praksis i Region Hovedstaden

Regionens Medicinfunktionen tilbyder med indsatsen almen praksis i Region Hovedstaden medicingennemgang og faglig undervisning i rationel medicinanvendelse. Forløbet indledes med et introduktionsmøde, hvor tilbuddet præsenteres, og hvor klinikken og Klinisk Farmakologisk Afdeling i fællesskab aftaler, hvordan forløbet kan tilrettelægges, så det skaber størst mulig værdi for klinikken.

Et forløb omfatter op til 10 arbejdsdage og kan enten gennemføres som et sammenhængende forløb eller fordeles over en periode på op til 10 uger. Farmaceuten kan være fysisk til stede i klinikken under hele eller dele af medicingennemgangs-forløbet eller primært udføre arbejdet fra Klinisk Farmakologisk Afdeling, afhængigt af klinikkens ønsker, fysiske rammer og behov.

Tilbuddet består overordnet af:

• strukturerede medicingennemgange, hvor patientens samlede lægemiddelbehandling vurderes med henblik på at identificere muligheder for optimering fx patienter:
  • med kroniske sygdomme, fx diabetes eller KOL
  • med polyfarmaci
  • i forbindelse med årskontrol
  • som er bosiddende på plejehjem.
• faglig sparring og støtte til klinikkens personale
• undervisning i relevante emner inden for rationel medicinanvendelse og medicinoptimering herunder præsentation af relevante redskaber. Undervisningen tilrettelægges efter klinikkens behov og ønsker.

Tilbuddet forventes yderligere tilpasset de kommende måneder efter erfaringer for de første deltagende klinikker.

Implementering

Siden 1. marts 2026 har Klinisk Farmakologisk Afdeling ansat en farmaceut til at arbejde med indsatsen. Farmaceuten har gennemført et omfattende oplæringsforløb i rationel farmakoterapi, medicinsanering og medicingennemgange med undervisning og supervision fra erfarne læger og farmaceuter i Klinisk Farmakologisk Afdeling. Herudover har farmaceuten fået basal indsigt i de mest anvendte praksissystemer i almen praksis. Afdelingen er i proces med at ansætte den anden farmaceut.

Per 4. september 2026 er de første 18 klinikker inviteret til at deltage i indsatsen. Der er på nuværende tidspunkt afholdt opstartsmøder med to klinikker, og planlagt opstartsmøder med yderligere fire klinikker. De seks klinikker har tilsammen syv ydrenumre. To klinikker har meddelt, at de ikke ønsker at deltage med henvisning til manglende økonomisk kompensation til klinikken.

Det forventes, at de første forløb gennemføres i løbet af 4. kvartal 2026. Erfaringerne fra disse forløb skal anvendes til at evaluere den praktiske model og foretage eventuelle justeringer af tilbuddet inden den videre implementering. Det forventes, at indsatsen fra 2027 kan overgå til fuld drift med to farmaceuter og en kapacitet på omkring 40 klinikforløb årligt.

Udfordringer

Der er ikke afsat midler til økonomisk kompensation til almen praksis, hvilket afholder nogle klinikker fra at deltage på trods af, at de angiver, at de vurderer, at projektet er fagligt relevant.

KONSEKVENSER

Der er ingen konsekvenser ved tiltrædelse af sagens indstilling.

ØKONOMI

Regionsrådet har med budgetaftalen for 2026 afsat midler til medicingennemgang ved farmaceuter i almen praksis i Region Hovedstaden. Med dannelsen af Region Østdanmark vil det blive nødvendigt at ensarte regionens tilbud til almen praksis. Den udvidede geografi og antal klinikker afspejler ikke de på nuværende tidspunkt afsatte midler, hvorfor projektet vil skulle løftes ind i det fremtidige arbejde med Region Østdanmark.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond, Liv Askaa

JOURNALNUMMER

26071947

6. Budgetopfølgning: Status på målrettede helbredstjek til mænd

INDSTILLING

​​​​​​Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at tage orienteringen om status på projektet ”Målrettede helbredstjek til mænd, der sjældent går til læge” til efterretning.

BAGGRUND

Region Hovedstaden afsatte med budgetaftalen for 2024 varige midler (0,5 mio. kr. årligt) til et samarbejde med Forum for Mænds Sundhed om projektet ”Målrettede helbredstjek til mænd, der sjældent går til læge” i 2024-2026. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres kort om status på projektet. Udvalget fik sidst en status til mødet den 7. januar 2026.

SAGSFREMSTILLING

Baggrunden for projektet er den ulighed i sundhed, som er knyttet til køn. Mænd lever kortere end kvinder, særligt mænd med ingen/kort uddannelse, lav indkomst og mænd, som lever alene. En af årsagerne til den kortere levetid er sen opsporing af sygdom og dermed forsinket igangsættelse af relevant behandling. Formålet med projektet er at afprøve om indkaldelse til og gennemførelse af helbredstjek til mænd, der er udsatte i forhold til deres helbred og ikke bruger sundhedsvæsenet så ofte, vil kunne opspore sygdomme tidligere og dermed også muliggøre tidligere diagnosticering og behandling. Projektet har derfor fokus på at tilbyde helbredstjek til 200 mænd over 55 år med lav indkomst, som lever alene og ikke har været ved læge i 2 år.  Udvikling af rekrutteringstilgang, selve helbredstjekket samt den rette tilgang og kommunikation med mændene så de ved behov, hjælpes videre i sundhedsvæsenet, er væsentlige dele af projektet. Projektbeskrivelsens resumé er vedlagt (bilag 1).

Tidligere status

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fik en status på projektet i januar 2026. Heraf fremgik blandt andet, at opstarten var blevet forsinket, men at helbredstjekkene var kommet i gang i oktober 2025. Der var desuden en kort beskrivelse af, hvordan helbredstjekket gennemføres i en mobilklinik, udvikling af materiale samt organisering af projektet.

Aktuel status

Der er vedlagt en status fra projektet (bilag 2). Heraf fremgår bl.a., at:

• Der har været gennemført helbredstjek i almene boligselskaber i Nykøbing Falster, Helsingør, Greve, Næstved, Ringsted og København.
• Det sidste helbredstjek blev gennemført i juni 2026, og i alt 30 mænd har deltaget. Heraf er 28 af mændene henvist videre til egen læge for yderligere udredning.
• Der er flere årsager til, at færre mænd end de forventede 200 har deltaget i et helbredstjek. Blandt andet har den ønskede rekrutteringsstrategi rettet direkte mod målgruppen ikke kunnet anvendes jf. godkendelse fra De Videnskabsetisk Kommittér. Det har i stedet være nødvendigt at anvende informationskampagner til rekruttering, hvilket ikke er optimalt i forhold til, at målgruppen er kendetegnet ved ikke selv at være opsøgende i forhold til sundhedstilbud, som fx egen læge.
• Der arbejdes aktuelt med de indsamlede data, herunder interviews med deltagere i helbredstjek og udførende læger.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen om status på projektet ”Målrettede helbredstjek til mænd, der sjældent går til læge” taget til efterretning.

ØKONOMI

Der er ingen økonomiske konsekvenser, da det drejer sig om tidligere afsatte budgetmidler. Der gøres dog opmærksom på, at der blev afsat varige midler i Budgetaftalen for 2024, hvorfor der, når projektet er gennemført ved udgangen af 2026, er midler til fortsatte indsatser på området.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 7. oktober 2026. Medio 2027 præsenteres det relevante udvalg for en samlet afrapportering af projektet sammen med en drøftelse af, hvordan midlerne (500.000 kr. årligt) skal anvendes fremadrettet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Lene Schack-Nielsen 

JOURNALNUMMER

25079327

Bilag

Bilag 1: Målrettet helbredstjek til Mænd sundhed - bilag 1

Bilag 2: Målrettet helbredstjek til mænd bilag 2

7. Orientering: Status for lægedækning, rekruttering og tilknytning til almen praksis i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

1. at tage orientering om status og indsatser vedrørende lægedækning, rekruttering og tilknytning til almen praksis til efterretning.

BAGGRUND

Siden februar 2022 er Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blevet forelagt en kvartalsvis og fra år 2023 en halvårlig status for lægedækning, rekruttering og tilknytning til almen praksis i Region Hovedstaden. Udvalget vil i denne sag blive præsenteret for en aktuel status samt et tilbageblik på udviklingen i regionens lægedækning i perioden 2022 – 2026 (se links til tidligere sager i bilag 1). Udvalget vil desuden blive forelagt en orientering om de indsatser vedrørende lægedækning, der fremadrettet vil være i den kommende Region Østdanmark.

Den seneste orientering vedrørende status på lægedækning, rekruttering og tilknytning til almen praksis blev forelagt udvalget den 6. maj 2026.

SAGSFREMSTILLING

Status på aktuel lægedækning i almen praksis

Den 3. marts 2026 fastlagde udvalget kapaciteten for almen praksis i 2026 med udgangspunkt i de nye nationale rammer for kapacitetsplanlægning. Der blev desuden udmøntet to nye kapaciteter på Bornholm. Det samlede antal kapaciteter for almen praksis i regionen er derfor steget med to kapaciteter i 2026 til i alt 1.136 kapaciteter.

Af de 1.136 kapaciteter er 1.130 aktuelt aktive (pr. 13. august 2026), hvilket er én mere end ved seneste opgørelse i marts 2026. Ud af de 1.130 aktive kapaciteter er 41 aktuelt ’ubesatte’ (august 2026). En ’ubesat’ aktiv kapacitet, betyder at kapaciteten er tildelt en praksis og at praksis har tilknyttet patienter til kapaciteten - men at der ikke er tilknyttet en konkret læge til kapaciteten.  

I øjeblikket er der seks inaktive kapaciteter, som enten er kapaciteter tildelt læger, men endnu ikke modtager patienter, eller kapaciteter, der er leveret tilbage til regionen og afventer opslag og/eller tildeling.

De inaktive kapaciteter udgøres af:

• To inaktive tilbageleverede 0-kapaciteter fra hhv. Ballerup og Amager, som er blevet omfordelt og har været i opslag som 0-kapaciteter i hhv. Frederikssund og Halsnæs.
  • Kapaciteten i Halsnæs er under tildeling 
  • Der er ikke indkommet ansøgere til kapaciteten i Frederikssund
• Fire inaktive 0-kapaciteter på Bornholm:
  • To kapaciteter blev slået op og tildelt læger tidligere på året. Den ene af disse ventes aktiveret 1. november 2026, mens den anden af kapaciteterne for nylig er blevet tilbageleveret til regionen.
  • De to ny-udmøntede kapaciteter har været i opslag, uden ansøgninger.

Udvikling i antal af aktive kapaciteter fra år 2022-2026

Som følge af udvalgets årlige beslutninger om fastsættelse af kapaciteten i almen praksis i Region Hovedstaden er det samlede antal kapaciteter steget med 17 kapaciteter siden januar 2022 (fra dengang 1.118 kapaciteter til i dag 1.136 kapaciteter). Antallet af aktive kapaciteter er i perioden steget med 29 kapaciteter (fra år 2022 hvor der var 1.101 aktive kapaciteter til 1.130 aktive kapaciteter i dag, se figur ovenfor).

Det øgede antal aktive kapaciteter overstiger derved den samlede kapacitetsudvidelse. Stigningen i andel af aktiverede kapaciteter skyldes således ikke alene kapacitetsudvidelsen, men er også et udtryk for en øget rekruttering til området. Den øgede rekruttering er sket i samme periode, som udvidelsen og permanentgørelsen af regionens rekrutteringsfunktion (Min Almen Praksis), der blandt andet arbejder målrettet for at rekruttere nye læger og understøtte lægerne i etablering af praksis fra frem mod aktivering af kapaciteterne.

Udvikling i gennemsnitligt antal sikrede pr. kapacitet fra år 2022 - 2026

Den 13. august 2026 var der i gennemsnit 1.759 sikrede pr. kapacitet i regionen.

Udviklingen i det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet har været stigende fra år 2022 frem til medio 2024. Herefter har gennemsnittet været udjævnet omkring 1.760 sikrede pr. kapacitet.

Andel af åbne og lukkede kapaciteter

Aktuelt har 43% af lægepraksis i regionen åbent for tilgang af patienter (se bilag 2 og bilag 3). Andelen af åbne praksis pr. 13. august 2026 er uændret siden sidste statussag. Hertil kommer et mindre antal praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter. Med selektivt åbent kan klinikken have åbent for tilgang af patienter fra samme planlægningsområde, som klinikken er placeret i, men lukket for tilgang af nye patienter fra øvrige planlægningsområder.

Det bemærkes at åbne/lukke data er udtryk for et øjebliksbillede, og derfor kan variere fra dag til dag.

Udvikling i andel af praksis med åbent for tilgang

Siden 2022 har den gennemsnitlige andel af lægepraksis med åbent for tilgang været svingende (se figur). Der ses dog lokale forskelle i andelen af praksis med åbent for tilgang. Administrationen monitorer løbende andelen af åbne/lukkede praksis på kommuneniveau med særligt fokus på, om nogle områder har haft en høj andel (over 85%) lukkede praksis i en længere periode (over 6 mdr.).

Det bemærkes at åbne/lukke data er udtryk for et øjebliksbillede, og derfor kan variere fra dag til dag.

Planlægningsområder med behov for særlig opmærksomhed pga. lukket for tilgang og/eller lav andel af potentielt ledige patientpladser

Der er pr. den 13. august ingen planlægningsområder, der de seneste 6 måneder har haft over 85% praksis med lukket for tilgang. Således er denne status uændret siden sidste opgørelse den 4. marts præsenteret for udvalget den 6. maj, 2026. I bilag 4 findes et kort over planlægningsområder med enten over 85% lukkede praksis de seneste 6 måneder, lav andel patientpladser eller begge. Andelen af potentielt ledige patientpladser vurderes lav, når denne svarer til under 2% af befolkningstallet i det pågældende område. Der ses pr. den 13. august en lav andel af potentielt ledige patientpladser i planlægningsområderne Bornholm, Allerød, Valby, Egedal, Furesø, Gribskov, Hørsholm og Frederikssund, (jf. bilag 4). Administrationen er opmærksom på områderne, men bemærker at der fortsat leves op til krav om 15 km afstand til to åbne praksis.

Øvrige områder med behov for særlig opmærksomhed i perioden 2022-2026

Siden 2022 har administrationen løbende haft opmærksomhed på områder med udfordringer med lægedækning. I følgende planlægningsområder har administrationens rekrutteringsfunktion haft særlige indsatser med henblik på at sikre rekruttering og tilknytning til almen praksis i årene 2022-2026: 

• Halsnæs
• Ishøj
• Glostrup
• Rødovre
• Egedal
• Vallensbæk
• Herlev
• Høje-Taastrup
• Gribskov
• Amager
• Brøndby
• Albertslund
• Valby
• Vanløse
• Frederikssund
• Bornholm

Der er fortsat opmærksomhed på Bornholm og Frederikssund, hvor administrationen har pågående indsatser.

Tabel 2: Planlægningsområder med behov for særlig opmærksomhed for at sikre rettidighed og sikkerhed i lægedækningen

Særlige lægedækningsudfordringer, men også stor udskiftning, på Bornholm
Der opleves løbende udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt med læger til Bornholm, herunder til de nye kapaciteter, ligesom regionen løbende oplever, at kapaciteter leveres tilbage til regionen. Derfor har regionen sammen med kommunen og de lokale læger et ekstra fokus på rekruttering til Bornholm.

Imidlertid er der samtidig over en femårig periode sket en stor udskiftning og dermed rekruttering til de eksisterende praksis på øen. Således er cirka 45 procent af øens nuværende praktiserende læger tiltrådt efter 2021, hvilket afspejler, at mange nye læger især har valgt at træde ind i eller overtage eksisterende praksis på øen.

Tabel 3: Oversigt over planlægningsområder, hvor tidligere lægedækningsudfordringer er/forventes løst

Status fra rekrutteringsfunktionen / Min Almen Praksis

Den politisk besluttede udvidelse og permanentgørelse af rekrutteringsfunktion (Min Almen Praksis) har ført til en konsolidering og videreudvikling af indsatsen, hvilket blandt andet har medvirket til følgende aktuelle indsatser (uddybet i bilag 5): 

• Tidlig rekruttering målrettet yngre læger: Der er fokus på rekrutteringsindsatser målrettet yngre læger. Formålet er at øge kendskabet til almen medicin som speciale, give et indblik i praksislivet, oplyse om mulighederne i områder med svag lægedækning samt at understøtte og fremme lægerne af almen medicin. Rekrutteringsfunktionen er i tæt dialog med medicinstuderende og læger under uddannelse. Dette sker bl.a. ved tilstedeværelse på uddannelsesmesser herunder Karrieredag samt månedlige oplæg for medicinstuderende på Københavns Universitet.   

• Det attraktive arbejdsliv i almen praksis: Rekrutteringsfunktionen arbejder målrettet med indsatser, der understøtter en god etablering for nye praktiserende læger og tilbyder årligt etableringskurser for læger under uddannelse, hvor der undervises i, hvordan man etablerer og driver praksis. Derudover tilbyder Rekrutteringsfunktionen håndholdt rådgivning ved tildeling af en kapacitet og frem mod aktivering af kapaciteten.
   
• Kendskab: Min Almen Praksis er etableret som en kendt og samlet indgang til regionens tilbud og rådgivning for læger under uddannelse og læger i almen praksis. Formålet er at gøre det enkelt for lægerne at vide, hvor de skal henvende sig for at få relevant rådgivning og støtte.

• Udvidet indsats i lægedækningstruede områder: I planlægningsområder med rekrutteringsudfordringer har rekrutteringsfunktionen udviklet en udvidet indsatspakke, der kan iværksættes ved behov (uddybet i bilag 5). Derudover arbejder Rekrutteringsfunktionen aktivt med adfærdsindsigter for at understøtte lægernes valg om at nedsætte sig i udfordrede områder.
  
  Grundet store udfordringer med rekruttering af læger til Bornholm har Region Hovedstaden iværksat programmet Lægeveje Bornholm sammen med Bornholms Regions Kommune og PLO-Hovedstaden. Programmets formål er at fremtidssikre lægedækningen på Bornholm ved blandt andet at skabe attraktive uddannelsesmuligheder, hjælpe med at finde praksislokaler og formidle viden om mulighederne både som læge under uddannelse og som etableret læge på øen (uddybet i bilag 5).

Den kommende Region Østdanmark

I 2026 arbejder Region Hovedstaden og Region Sjælland mod en fælles lægedækningsstrategi, hvor regionerne i fællesskab skal sætte stregerne for rekruttering og tilknytning til almen praksis. Derudover arbejdes der i øjeblikket på fastsættelse af minimumspatienttallet i en koordineret indsats mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Administrationen vurderer, at der igennem det øgede fokus på rekruttering og tilknytning er set gode resultater fra år 2022-2026. Disse erfaringer vil indgå i administrationens videre arbejde med at omsætte intensionerne i den kommende lægedækningsstrategi til konkrete indsatser, der skal sikre den fremtidige lægedækning i hele Region Østdanmark.  

KONSEKVENSER

Hvis udvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om lægdækning, rekruttering og tilknytning i almen praksis taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 7. oktober 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

26066262

Bilag

Bilag 1: Bilag 1_ Tidligere sager (overblik og links) (D16450301)

Bilag 2: Bilag 2_ Kort over åbne og lukkede praksis (D16442084)

Bilag 3: Bilag 3_ Oversigt over praksis (D16430922)

Bilag 4: Bilag 4_ Oversigt over planområder (D16442928)

Bilag 5: Bilag 5_ Status fra rekrutteringsfunktionen _ Min Almen Praksis (D16430983)

8. Orientering: Status for indsatsen ’Direkte henvisning fra fodterapeuter til sårbehandling’

INDSTILLING

Administrationen indstiller til Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen,

1. at tage orientering om status på indsatsen ’direkte henvisning fra praktiserende fodterapeuter til sårbehandling’ til efterretning.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 4. februar 2025 at fremme et forslag vedrørende direkte henvisning fra fodterapeuter til sårbehandling [LINK]. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte den 26. august 2025 at planlægningen af indsatsen kunne igangsættes [LINK].

I dag skal en henvisning ved akutte fodsår gå via patientens egen læge i almen praksis. Formålet med indsatsen er at tilvejebringe en hurtigere vej for patienterne igennem systemet og dermed hurtigere behandling af akutte fodsår.

Administrationen vurderer, at indsatsen er klar til implementering uden yderligere godkendelser, da der ikke forventes at være økonomi ud over det nuværende budget for praksisplan på fodterapiområdet. Der er heller ikke behov for dispensationer, da det fremgår af Sundhedslovens § 79, at sygehusbehandling kan finde sted efter henvisning til behandling fra en læge eller tandlæge, det vil sige, at fodterapeuter ikke kan. Det fremgår dog også, at Regionsrådet kan ”offentliggøre, at andre autoriserede sundhedspersoner eller myndigheder har adgang til henvisning”.

SAGSFREMSTILLING

Center for Sundhed planlægger og implementerer indsatsen ’Direkte henvisning fra fodterapeuter til sårbehandling’, som er målrettet fodterapeuter med ydernummer i Region Hovedstaden.

For at understøtte og forberede implementeringen har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra regionens fire akuthospitaler og Steno Diabetes Center Copenhagen som ved implementering af indsatsen vil skulle modtage de direkte henvisninger fra de praktiserende fodterapeuter).

Arbejdsgruppens primære opgave har været at udarbejde kliniske retningslinjer og arbejdsgange for fodterapeuternes henvisningspraksis med udgangspunkt i regionens eksisterende kliniske retningslinje ”Diabetisk fodsygdom inkl. fodsår – henvisning, visitation og kodning” [LINK]. Som led i indsatsen foretages enkelte ændringer, herunder at fodterapeuter fremover skal henvise patienter med akutte fodsygdomme direkte til den vagthavende visitator i det relevante multidisciplinære team for sårbehandling (MDT). Dette er i overensstemmelse med regionens nuværende arbejdsgange for både almen praksis og hospitalerne. De foreslåede ændringer er godkendt af Det Sundhedsfaglige Råd for henholdsvis endokrinologi, ortopædkirurgi og karkirurgi. Nedenfor præsenteres den nye henvisningsgang nærmere.

Henvisningsgang

De praktiserende fodterapeuters journalsystemer understøtter ikke afsendelse af egentlige ’henvisninger’ (REF01). Ved implementering af indsatsen vil fodterapeuterne derfor få mulighed for at ’henvise’ deres patienter med akutte problemstillinger ved anvendelse af en ’korrespondancemeddelelse’. Da der er tale om akutte tilstande skal korrespondancemeddelelsen altid opfølges af en telefoniske kontakt. Fodterapeuterne anvender allerede korrespondancemeddelelser i kommunikationen med almen praksis, og løsningen bygger derfor på en velkendt arbejdsgang. Derudover kan korrespondancemeddelelser sendes direkte fra fodterapeuternes journalsystemer til Sundhedsplatformen, hvilket gør løsningen enkel og smidig for både fodterapeuter og hospitaler.

Løsningen har opbakning fra arbejdsgruppen.

Implementering og videre forløb

Administrationen er aktuelt i gang med at udvikle en informationsside på sundhed.dk målrettet de praktiserende fodterapeuter. Siden skal beskrive den nye henvisningsmulighed og vil blandt andet indeholde et flowdiagram, der på en overskuelig måde illustrerer den nye arbejdsgang.

Derudover planlægges en række undervisningsdage for fodterapeuterne med henblik på at understøtte implementeringen af den nye henvisningspraksis. Det forventes, at undervisningsaktiviteterne kan finansieres inden for de eksisterende praksisplanmidler på fodterapiområdet.

De praktiserende fodterapeuter med ydernummer vil modtage direkte information om implementeringen af indsatsen såvel som via regionens nyhedsbrev og ved den årlige temadag, som finder sted i november 2026. Kommende ydernummerindehaver vil desuden modtage information om henvisningsmuligheden i velkomstmateriale.

Indsatsen vil blive fulgt tæt i løbet af det første år. Indsatsen forventes at blive evalueret ultimo 2027, herunder hvor mange der har benyttet sig af den nye henvisningsgang samt hvordan oplevelsen af indsatsen har været både for fodterapeuterne og for hospitalerne. Evalueringen skal danne grundlag for den videre fælles planlægning.

Region Øst

Indsatsen er udviklet med afsæt i de eksisterende arbejdsgange i Region Hovedstaden, hvor der allerede er de nødvendige organisatoriske forudsætninger for implementering. Indsatsen implementeres derfor i første omgang inden for den nuværende geografi i Region Hovedstaden. For at sikre en tilsvarende implementering i hele Region Østdanmark skal der etableres et tilsvarende samarbejde og en løbende dialog med akuthospitalerne i det nuværende Region Sjælland, som også har haft intention om at implementere lignende indsats.

I forbindelse med evaluering af indsatsen tages der stilling til evt. fortsættelse og udrulning i den øvrige del af regionen.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget godkender orienteringen om status for indsatsen, er denne taget til efterretning. Indsatsen forventes at være implementeret og klar til at kunne træde i kraft ultimo 2026.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke 

JOURNALNUMMER

25020125

9. Orientering: Status på Region Hovedstadens handleplan for nedbringelse af forbruget af opioider

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at status for arbejde med fokusområderne i den regionale handleplan for nedbringelse af forbruget af opioider tages til efterretning.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 13. maj 2025 en regional plan for nedbringelse af forbruget af opioider. Handleplanen omfatter tre fokusområder:

1. Lægeordineret forbrug af opioider
2. Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier og erhvervsskoler
3. De unges møde med det regionale sundhedsvæsen

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blev på et møde den 6. maj 2026 forelagt en status for hvert indsatsområde.

Denne sag giver en kort opdatering for fokusområderne på baggrund af ønske fra udvalget efter mødet 6. maj.

SAGSFREMSTILLING

Status for fokusområde 1: Det lægeordinerede forbrug af opioider

Lægemiddelkomitéens handleplan vedrørende det lægeordinerede forbrug af opioider indeholder en række indsatser rettet mod fire målgrupper: Regionens hospitaler, almen praksis, borgere og privathospitaler.

Sagen i maj viste, at både hospitaler og almen praksis arbejder med de fastsatte mål i handleplanen. Det vil sige at både antallet af patienter, som sættes i behandling med opioider, det samlede opioidforbrug er faldende og at patienter, som behandles med oxycodon, tramadol og kodein er begrænses. 

Hospitaler

Hospitalerne arbejder fortsat med implementering af den regionale vejledning i regi af de lokale lægemiddelkomitéer. Administrationen har siden sagen i maj, afdækket hospitalernes ordination af opioider på recepter, og der ses et fald i den lægemiddelmængde som hospitalerne udskriver på 17 % (1. halvår af 2026 sammenlignet med 1. halvår i 2024). Projektarbejdsgruppen under lægemiddelkomitéen sætter i efteråret fokus på at understøtte hospitalernes dialog med afdelingerne ved at fremsende data over eget hospitals receptordinationer. Dette vil give hospitalerne endnu et værktøj til brug i arbejdet med at identificere eventuelt uhensigtsmæssige ordinationsmønstre.

Almen praksis

Medicinfunktionens farmaceuter har fra marts til maj 2026 besøgt 357 (60% af) af almen praksis i Region Hovedstaden. På besøgene deltog 835 læger og 545 praksispersonaler (primært sygeplejersker og lægesekretærer). Besøgene var det første af tre MedicinVisit-besøg i almen praksis og havde fokus på nedtrapning af opioider. 64 % af klinikkerne i almen praksis har allerede booket det andet MedicinVisit-besøg, som sætter fokus på emnet ”opstart af smertebehandling”. Et centralt budskab på det besøg er, at patienter, der modtager smertestillende behandling med opioider, allerede fra behandlingens start skal være informeret og have en plan for udtrapning af behandlingen.

Materialer, som er udviklet i forbindelse med Medicinfunktionens besøg, deles desuden til de praktiserende speciallæger i anæstesiologi, som varetager smertebehandling.

Regionen har siden maj 2025 to gange årligt fremsendt data over opioidforbrug hos egne patienter til de praksis, som ønsker det. Grundet langsom tilslutning i 2025 har Medicinfunktionen på MedicinVisit-besøg informeret almen praksis om muligheden. Det har resulteret i, at regionen i forsommeren fremsendte data til 123 ydernumre mod 48 i december 2025 og betyder, at 22 % af ydernumrene i almen praksis nu modtager ordinationsdata fra regionen.

Der er fortsat fokus på nyheder til almen praksis i regionens nyhedsbrev"PraksisNyt", hvor der har været en nyhed i juli om ordination af tramadol og kodein (målsætning 5), og der planlægges yderligere nyheder i PraksisNyt i løbet af efteråret.

Status for fokusområde 2: Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier og erhvervsskoler  

Indsatsen skal understøtte ungdomsuddannelser i at forebygge og håndtere unges brug af euforiserende stoffer og er inddelt i et spor for gymnasier og et spor for erhvervsskoler.

Spor 1 – Netværksmøder på gymnasier

Indsatsen består af fem faglige netværksmøder for ca. 100 udpegede ressourcepersoner (rektorer og studievejledere) fra gymnasier i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Antallet af ressourcepersoner er fordoblet siden opstarten i september 2025.

Der er afholdt to netværksmøder. Evalueringen af mødet den 16. april 2026 viser, at 95 % overvejer nye tiltag på eget gymnasie, f.eks. udvidelse af rusmiddelpolitik og beredskabsplaner, åbne samtaler om misbrug som en elevstrategi til at håndtere stress og øget fokus på rusmidler i studiemoduler og lærerteams. Samtidig har indsatsen fået øget mediedækning. Fokus er i højere grad flyttet fra sanktioner og nultolerance til, hvordan gymnasierne kan identificere, forebygge og hjælpe unge, der bruger euforiserende stoffer.

Tredje netværksmøde afholdes den 28. oktober 2026 med fokus på forebyggelse og tidlig opsporing. Som noget nyt inviteres kommunale repræsentanter (forebyggelseskonsulenter) til mødet for at styrke samarbejdet mellem gymnasier og kommuner om forebyggelse og dialog med unge om brug af euforiserende stoffer. Dette sker på baggrund af den stigende interesse for indsatsen og et ønske om at styrke den tværgående indsats på området.

Spor 2 – Uddannelsesmøder på erhvervsskoler

I indsatsen indgår UNORD erhvervsskole i Hillerød, som ønsker faglige og praksisnære oplæg om unges stofbrug integreret i skolens uddannelsesmøder. Det første møde afholdes den 14. september 2026 med deltagelse af ca. 100 medarbejdere med elevkontakt (undervisere, studievejledere, lærerpladskonsulenter). Programmet har fokus på aktuelle tendenser og konsekvenser i unges brug af euforiserende stoffer, tidlig opsporing, dialogredskaber og konkrete handlemuligheder for medarbejdere, der møder unge i risiko.

Der planlægges et opfølgende møde for UNORD i starten af 2027. Administrationen forventer i løbet af efteråret at rekruttere yderligere erhvervsskoler til indsatsen.

Status for fokusområde 3: De unges møde med det regionale sundhedsvæsen 

Der er etableret af en fælles arbejdsgruppe for Region Østdanmark vedr. unge opioidbrugeres møde med det regionale sundhedsvæsen. Arbejdsgruppen, som er sammensat på tværs af Region Hovedstaden og Region Østdanmark, skal arbejde ud fra følgende indsatsområder: Uddannelse af sundhedspersonale; informationsmateriale til patienter og pårørende; udlevering af opioidantidot fra akutmodtagelser; styrket datagrundlag samt styrket samarbejde med kommunerne.

Arbejdsgruppen har første møde primo september 2026 og forventes at afholde tre-fire møder. Primo 2027 forelægges koncerndirektionen en sag, som beskriver de prioriterede indsatser, konkrete forslag til implementering og forankring i de kliniske miljøer samt anbefalinger til den videre proces.

KONSEKVENSER

Der er ingen konsekvenser ved tiltrædelse af sagens indstilling.

ØKONOMI

Der er ingen direkte økonomiske eller bevillingstekniske konsekvenser ved tiltrædelse af sagens indstilling.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en pressemeddelelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond, Liv Askaa

JOURNALNUMMER

26072866

10. FORTROLIG Orientering: Resultat af tandlægekontrolstatistik 2025

11. Aktuel orientering

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning

SAGSFREMSTILLING

Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 7. oktober 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Ida Marie Lindskoug

12. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold

13. Underskriftsark

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Forlængelse af frist for aktivering af lægekapacitet, Københavns Kommune
2. Forlængelse af frist for aktivering af lægekapacitet, Københavns Kommune

Medlemmer

• Karin Friis Bach
• Christine Dal
• Brian Høier
• Maria Gudme
• Vibeke Westh
• Kristine Kryger
• Jacob Rosenberg
• Marianne Friis-Mikkelsen
• Sadek Al-Amood
• Anja Rosengreen
• Grethe Olivia Nielsson

1. Forlængelse af frist for aktivering af lægekapacitet, Københavns Kommune

2. Forlængelse af frist for aktivering af lægekapacitet, Københavns Kommune