Møde i forretningsudvalget den 10. august 2021

Udvalg Ikon
Forretningsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 10-08-2021
Tid: 10:00 - 14:00
Sted

​Konventum

Referat

Der er to dagsordener til dette møde:


Punkter på dagsordenen

  1. Lukket punkt.
  2. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker
  3. Plan for nedbringelse af pukkel på kliniske mammografier
  4. Lånesag vedrørende betaling af optjente feriemidler
  5. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2020
  6. Endeligt regnskab 2020 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2020
  7. Lukket punkt.
  8. Førstebehandling af forslag til budget 2022-25
  9. Ny leasingramme for regionens køretøjer
  10. Proces og metode for omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis
  11. Handleplan om overvægt
  12. Rammer for organisatorisk brugerinddragelse på Region Hovedstadens somatiske hospitaler
  13. Temadrøftelse: Forretningsudvalgets evaluering af sit arbejde i valgperioden
  14. Godkendelse af midler til portrættering af afgående regionsrådsformand
  15. Udbud af 15E, 150S, 350S, 500S, 55E, 65E og 90N
  16. Udmøntning af midler til busfremkommelighed og -prioritering afsat i budgetaftale 2021
  17. Ændret drift på buslinje 150S/15E
  18. Udmøntning af midler i 2021 til den regionale udviklingsstrategi (RUS)
  19. Indberetning om jordforurening 2020 til Miljøstyrelsen
  20. Halvårlig orientering om indsatser i renoveringsplanen
  21. Region Hovedstadens whistleblowerordning - status
  22. Tilbageførte midler fra aflysning af TeamGym
  23. Generel orientering fra ledelsen
  24. Eventuelt

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Martin Schepelern: Deltog
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Henrik Thorup: Deltog
  • Martin Geertsen: Deltog
  • Anne Ehrenreich: Deltog (Fraværende ved sag 4)
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog

1. Lukket punkt.

2. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte status for hospitalernes overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker med afsæt i sagen og datapakken

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Drøftet.

BAGGRUND

Sagen giver status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse af forløbstiderne i kræftpakkerne (se bilag 1 for data).

SAGSFREMSTILLING

Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker pr. 28. juli

Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage fra januar 2021. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne. 

De foreløbige data for juli viser, at udredningsretten er overholdt for 88 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken, og at 72 % blev udredt inden for 30 dage. Der ses et fald i antallet af udredningsforløb i forbindelse med sommerferie (graf 8-9). 

For børne- og ungdomspsykiatrien ses, at overholdelsen af udredningsretten er faldet til 67 % af afsluttede udredningsforløb, og andelen af patienter, der blev færdigudredt inden for 30 dage, er 63 %. De foreløbige data for juli viser desuden, at der er en overholdelse på 94 % i voksenpsykiatrien, og at 84 % blev udredt inden for 30 dage. 

Forretningsudvalget har på møde den 10. november besluttet at fastholde målsætningen om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for de anbefalede standard-forløbstider i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse af de anbefalede standard-forløbstider i kræftpakkerne var i maj måned 72 % og 72 % i juni måned, mens den foreløbige samlede målopfyldelse for juli er 73 %. Den samlede målopfyldelse er påvirket af udfordringerne på brystkræftområdet.

Nedenstående tabel viser data vedr. overholdelse af udredningsret og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker opgjort pr. 28. juli 2021. 

 

 

 

Bemærkninger angående forløbstider i kræftpakker

Herlev Gentofte Hospital og administrationen har fortsat et stort fokus på de aktuelle kapacitetsudfordringer ifm. udredningen af brystkræft og samarbejder om forskellige løsninger. Der er blevet udarbejdet en plan for nedbringelse af pukkel på kliniske mammografier, som sundhedsudvalget og forretningsudvalget den 1. juli 2021 har fået tilsendt. Forretningsudvalget gives en status vedrørende planen på indeværende møde i forretningsudvalget den 10. august. 

Der opleves fortsat for lange ventetider til udredning både på regionens egne hospitaler samt på privathospitalerne. Pr. 2. august 2021 gives kvinder med mistanke om brystkræft tider til udredning, som overskrider den maksimale ventetid på 14 dage med op til 8 dage. Dette er et aktuelt billede, som kan ændre sig fra dag til dag afhængigt af antallet af indkomne henvisninger, og følges derfor løbende.

Udfordringerne i forbindelse med udredning på brystkræftområdet afspejles i målopfyldelsen for brystkræft, da det kan være vanskeligt at indhente overskridelsen på ventetid til udredning i de forløb, hvor en kræftdiagnose bekræftes. I juni måned blev 41 % af patienter med brystkræft behandlet inden for de anbefalede standard-forløbstider, mens der i juli måned ses et fald, hvor 29 % af de afsluttede forløb er gennemført indenfor de anbefalede standard-forløbstider. Målopfyldelsen ses i bilag 2.

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af de anbefalede standard-forløbstider i kræftpakkerne, herunder er der et skærpet fokus på brystkræftområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Laura Glavind 

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_250721_opdateret_280721

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Brystkræft_28.07.2021

3. Plan for nedbringelse af pukkel på kliniske mammografier

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at tage orienteringen om plan for nedbringelse af pukkel på kliniske mammografier til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Region Hovedstaden har gennem flere år oplevet udfordringer med at rekruttere særligt mammaradiologer til ledige stillinger. I forbindelse med en stigning i antallet af henvisninger i februar og særligt marts måned i år opstod en pukkel på klinisk mammografi. Trods iværksættelse af forskellige ekstraordinære indsatser er det ikke lykkedes at nedbringe puklen tilstrækkeligt til, at der kan gives tider til klinisk mammografi, som holder sig inden for den lovbestemte maksimale ventetid på 14 dage, jf. bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme.

Sundhedsudvalget og forretningsudvalget fik på denne baggrund den 1. juli 2021 tilsendt orientering om en plan for, hvordan Region Hovedstaden får nedbragt puklen og igen kan give tider til klinisk mammografi for nyhenviste kvinder inden for den maksimale ventetid. Planen indebærer, at der via en reduktion af invitationsraten i brystscreeningsprogrammet - og dermed en forlængelse af screeningsintervallet med op til tre måneder - kan skaffes kapacitet til at nedbringe puklen på kliniske mammografier og etablere et robust grundlag for, at der fremadrettet kan gives retmæssige tider til klinisk mammografi. 

Planen blev offentliggjort på regionens hjemmeside den 21. juli i forbindelse med, at de første kvinder modtog et særligt forsinkelsesbrev. Der gives en status for planen i forretningsudvalget den 10. august 2021, og i sundhedsudvalget den 25. august 2021. Planen er vedhæftet sagen som bilag 1.

Koncerndirektionen orienterede den 6. juli 2021 Sundhedsstyrelsen og Kræften Bekæmpelse om planen. Orienteringen til Sundhedsstyrelsen er vedlagt som bilag 2. Sundhedsstyrelsen besvarede regionens orientering den 8. juli, og svaret er vedlagt som bilag 3

SAGSFREMSTILLING

Planen for nedbringelse af puklen på kliniske mammografier er udarbejdet på baggrund af regionens længerevarende udfordringer med at udføre kliniske mammografier inden for den lovbestemte maksimale ventetid på 14 dage. 

Regionen har forud for udarbejdelsen af planen arbejdet på at nedbringe ventetiden til klinisk mammografi ved en række særlige og ekstraordinære indsatser såsom anvendelse af merarbejde på frivillige aftaler, daglig afsøgning af ledig kapacitet i både offentligt og privat regi, afsøgning af ledig kapacitet i Sverige gennem dialog med Region Skåne samt aftale med Region Nordjylland om udførelsen af et mindre antal kliniske mammografier på Aalborg Universitetshospital. Det har på trods af disse indsatser ikke være muligt at nedbringe puklen tilstrækkeligt til, at kvinderne kan gives rettidige undersøgelser.

Klinisk mammografi udføres i det udredende forløb på kvinder, som er henvist med mistanke om brystkræft. Kvinderne kan enten henvises til klinisk mammografi af egen læge eller som en del af kontrolundersøgelse, reundersøgelse eller præoperativ undersøgelse. Desuden kan henvisning til klinisk mammografi ske på baggrund af fund på screeningsbilleder fra regionens brystkræftscreeningsprogram. Regionen har på den korte bane mulighed for at reducere ventetid på udredning af kvinder med mistanke om brystkræft ved at flytte medarbejdere fra screeningsmammografi til klinisk mammografi. På den måde reduceres antallet af henvisninger til klinisk mammografi, og der frigives medarbejderressourcer til at kunne løfte et større antal af disse.

Planen omfatter i korte træk følgende:

  • Brystkræftscreeningsprogrammets invitationsrate reduceres med 75 % i august, september og oktober 2021 med mulighed for at videreføre indsatsen med den reducerede invitationsrate i november.
  • Alle kvinder, der inviteres til brystkræftscreening med en tid, som er forsinket i forhold til det planlagte, vil modtage et brev om forsinket invitation. Brevet angiver, at kvinden inviteres med en forsinkelse på op til 3 måneder, og dermed senest 2 år og 6 måneder efter seneste screening. I brevet opfordres kvinderne til at søge læge, hvis de har symptomer fra brysterne. De første kvinder modtog det særlige forsinkelsesbrev i medio/ultimo juli.
  • Screeningspersonale, der frigøres ved nedjustering af invitationsraten, findes primært i personalegrupper, der kan udføre klinisk mammografi (læger), og sekundært i personalegrupper, der kan assistere ved dem (mammografiassistenter). Den nedsatte invitationsrate vil derfor forventeligt frigøre tid svarende til ca. en ekstra mammaradiolog og en del fotograferende personale, hvilket indebærer mulighed for, at der kan gennemføres et antal ekstra kliniske mammografier. 
  • Samlet set forventes nedjusteringen af screeningsprogrammets invitationsrate til 25 % (reduceret med 75 %) at kunne øge kapaciteten til kliniske mammografier med ca. 120-150 ekstra undersøgelser pr. måned.

Med løsningen forventes det, at overholdelsen af tidsfristerne for kvinder henvist i kræftpakkeforløb vil blive opnået i løbet af oktober måned. Der kan imidlertid være ønske om at videreføre den nedsatte aktivitet i en længere periode med henblik på at opnå robusthed ift. fremtidige udsving i antallet af henviste kvinder.

Forudsætninger i planen
Planen forudsætter, at henvisningsmønstrene i sommerperioden og de efterfølgende måneder ikke ændrer sig (væsentligt) i opadgående retning, samt at personalet udfører frivilligt ekstra arbejde (FEA) i samme omfang som på nuværende tidspunkt. Det bemærkes, at personalet har ydet en ekstraordinær indsats for at holde ventetiden nede, og at det nuværende omfang af merarbejde ikke er en holdbar løsning i det lange løb. Der er derfor i planen også lagt vægt på i videst mulige udstrækning at tage hensyn til personalet blandt andet via en god balance i case-mixet af tilsete kvinder. 

Afdeling for Brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital (klinisk mammografi udføres både på Herlevs matrikel og Rigshospitalets matrikel) estimerer, at der på nuværende tidspunkt er en pukkel på 120 kvinder til klinisk mammografi samt et mindre antal hos de private samarbejdspartnere. Der forventes færre henvisninger i sommerperioden, ca. 150. Derfor ville en måneds nedjustering af screeningsaktiviteten potentielt kunne afhjælpe den nuværende pukkel. Der er dog grundet ferieafvikling en reduceret kapacitet i samme periode på 500 tider. Det betyder, at der er risiko for, at puklen efter sommerferien er steget med ekstra 350 kvinder, som skal have tid til kliniske mammografier.

KONSEKVENSER

Der er juridiske, patientmæssige, logistiske og planlægningsmæssige konsekvenser ved den iværksatte plan.

En nedsat invitationsrate i screeningsprogrammet for brystkræft vil medføre, at kvinderne i screeningsprogrammet overskrider screeningsintervallet på 2 år (i praksis 2 år +/- 3 måneder), som er fastsat i Sundhedslovens §85. I forlængelse heraf vil der være kvinder, som får udsat screeningen, hvoraf nogle vil blive diagnosticeret med kræft – og dermed på et potentielt senere tidspunkt, end hvad der ellers ville have været tilfældet.

Regionen er bagud i indeværende screeningsrunde, og det må påregnes, at det ikke vil være muligt at indhente efterslæbet i denne runde, ligesom der er en risiko for, at efterslæbet endnu ikke er indhentet forud for igangsættelse af den følgende screeningsrunde. Det kan dermed have lange udsigter at komme tilbage på et screeningsinterval, som holder sig inden for det lovgivningsmæssige fastlagte interval. Der lægges vægt på, at perioden imellem screening for brystkræft ikke overstiger 2 år og 6 måneder. Dette vurderes som muligt med den iværksatte plan.

Det forventes, at brevet til de berørte kvinder om forsinket invitation til screeningsprogrammet for brystkræft vil udløse flere skriftlige og telefoniske henvendelser til screeningsprogrammet, som skal håndteres administrativt af screeningssekretariatet.

RISIKOVURDERING

En reduktion af brystkræftscreeningsprogrammets invitationsrate medfører en risiko for, at en eventuelt brystkræftdiagnose hos kvinder uden symptomer, stilles senere, end hvad der ellers ville have været tilfældet. Denne risiko skal ses i lyset af, at der på nuværende tidspunkt er kvinder, som er henvist med klinisk mistanke om brystkræft, som får en senere tid end den lovbestemte maksimale ventetid. Planen tilgodeser derfor kvinder, som afventer udredning for symptomer for brystkræft, fremfor kvinder uden symptomer. 

KOMMUNIKATION

Der har været offentlighed om planen, som blev offentliggjort på regionens hjemmeside den 21. juli i forbindelse med, at de første kvinder modtog det særlige forsinkelsesbrev. Der er desuden givet interview til blandt andet Berlingske Tidende af sundhedsudvalgets formand, og flere medier har omtalt sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. august 2021, og sundhedsudvalget den 25. august.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae/Laura Glavind

JOURNALNUMMER

21017902

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Plan for nedbringelse af pukkel på kliniske mammografier (Rettet version)

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Orientering til SST_ Status på ventetid til klinisk mammografi og orientering om plan for afvikling af pukkel 06.07.2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Svar vedr. afvikling af pukkel af kliniske mammografier

4. Lånesag vedrørende betaling af optjente feriemidler

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende, at der optages det maksimalt mulige lån, som er beregnet til 2.177 mio.kr. i 2021 og
  2. at godkende, at regionsrådsformanden og koncerndirektionen bemyndiges til at underskrive dokumenterne

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Anbefalet.

Anne Ehrenreich (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

I forbindelse med overgangen til den nye ferielov, som trådte i kraft den 1. september 2020, fik regionens medarbejdere ”indefrosset” fem ugers ferie som skulle udbetales, når medarbejderen gik på pension eller forlod arbejdsmarkedet. Som led i håndteringen af de økonomiske konsekvenser i forhold til COVID-19 blev det dog muligt for borgere at få udbetalt de indefrosne midler ultimo 2019/primo 2020. Det har dog ingen betydning for Region Hovedstadens tilbagebetaling af de indefrosne feriemidler, da staten har finansieret udbetalingen af midlerne.

Der er i regi af LD-fonde etableret en fond (Lønmodtagernes Feriemidler), som står for feriemidlernes forvaltning og udbetaling. Det betyder, at Region Hovedstaden som arbejdsgiver skal betale LD-fonde for forpligtigelsen og forvaltningen af feriepengeforpligtelsen.

I aftalen om regionernes økonomi for 2022 fremgår det, at regeringen og Danske Regioner er enige om, at alle regioner overfører de indefrosne feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler i 2021. Parterne er også enige om, at regionerne kan opnå delvis låneadgang forudsat, at regionen overfører optjente feriemidler i 2021.

Regionernes feriepengeforpligtelse på landsplan udgør i alt ca. 6,8 mia. kr. Heraf udgør Region Hovedstadens andel knap 2,3 mia. kr. Regionerne kan optage lån til tilbagebetalingen svarende til 95 % af den samlede forpligtelse.

Med denne sag indstiller administrationen til regionsrådet, at godkende, at der optages lån beregnet til 2.177 mio. kr.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

I regnskab 2020 er de indefrosne feriemidler opgjort til 2.292 mio. kr. Det betyder, at der i 2021 skal kassefinansieres et beløb på 115 mio. kr. (5 % af forpligtigelsen). Lånebeløbet udgør herefter 2.177 mio. kr. for regionen.

Der vil komme en månedlig forrentning af de indefrosne feriemidler fra 1. juni 2021 til den måned, hvor regionen overfører den samlede forpligtelse. For at minimere denne udgift skal indbetalingen til LD-fonde ske så hurtigt som muligt.

Regionens låneportefølje skal bestå af både fastforrentede og variabelt forrentede lån. Ud fra de finansielle retningslinjerne skal der som minimum være 25 pct. og maksimum 75 pct. til såvel fast som variabel rente.

I regnskab 2020 er der placeret 74 pct. til fast rente og 26 pct. til variabel forrentning. Til det nye lån anbefales det, at lånet optages som et fastforrentet lån, eftersom det er vigtigt for den fremtidige økonomi at kende den faktiske likviditetsmæssig belastning. For at sikre den bedst mulig likviditet i de kommende år anbefales det, at optage lånet med den maksimalt mulige tilbagebetalingstid svarende til 25 år. Dette har den konsekvens, at andelen af fastforrentede lån overstiger de nuværende forudsætninger i de finansielle retningslinjer med en maksimal andel på 75 procent til fast rente. For lånesammensætningen ultimo 2021 vil det gælde, at andelen af lån til fast rente udgør 80 procent af den samlede langfristede gæld. Der vil i de kommende år ske en tilpasning, således at andelen af fastforrentede lån overholder de eksisterende finansielle retningslinjer.

Lånoptagelse til håndtering af 95 pct. af regionens feriepengeforpligtigelse i 2021

Lånoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis, hvor der indhentes tilbud fra Kommunekredit. Lånet optages som et fast forrentet annuitetslån over 25 år. Lånet optages hurtigst muligt i 2021 for derved at spare forrentning til LD Fonde:

  • Lånetypen er et fastforrentet annuitetslån
  • Rentebetalinger er helårlige
  • Den effektive rente er niveaumæssig på ca. 0,8 pct. p.a.

KONSEKVENSER

Godkendes sagen, gives der bemyndigelse til at optage lånet i 2021 svarende til dispensationen fra ministeriet. Der forventes, at renter og afdrag til lånet andrager ca. 96 mio. kr. årlig de næste 25 år.

I budgetforslaget som forelægges til 1. behandling er det forudsat, at lånet optages med en rente på 0,8 % p.a. – og at renter og afdrag hertil indgår i skønnet for regionens samlede renter og afdrag på lån

ØKONOMI

Der er i det vedtagne budget 2021 ikke forudsat en lånoptagelse til feriepengeforpligtelsen. Konsekvensen ved at optage et lån beregnet til 2.177 mio. kr. betyder fremadrettet en årlig udgift til betaling af renter og afdrag på ca. 96 mio. kr. årligt de næste 25 år. 

Dette er en langt bedre ordning for regionen, end at der foretages en løbende betaling år fra år (som sker i takt med at medarbejderne går på pension eller forlader arbejdsmarkedet) af feriemidlerne. Det sparer dels administrationsgebyr i hele perioden, som løber 40-45 år frem i tiden. Desuden er forrentningen langt mere gunstig ved optagelse af et lån i Kommunekredit end at betale forrentningen (indekseringen) til LD Fonde.

Med en antagelse om en indekseringsværdi, som er mindst 1 procent point højere, end hvad det koster at låne hos Kommunekredit, vil besparelsen i hele lånets løbetid være på 300 mio. kr.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Ib Petersen

JOURNALNUMMER

20082595

5. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at redegørelsen vedrørende indberettet aktivitet mv. for 2020 (bilag 1) godkendes. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til Cirkulære om statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2020 til regionernes sygehusvæsen (Nærhedsfinansiering) og Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten i forudgående år til Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen senest den 1. september.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og enhedschef i Center for Økonomi Lars Æbeløe-Knudsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2020 er vedlagt som bilag 1 til sagen.

COVID-19
Af redegørelsen (bilag 1) fremgår det, at COVID-19 har haft stor påvirkning på aktiviteten og regionens mulighed for opfølgning herpå i 2020. Det har bl.a. betydet forsinkelser af forventede LPR3-leverancer på dataområdet fra Sundhedsdatastyrelsen, ny opfølgning på omlagt og udskudt aktivitet, ændrede prioriteringer i opgaver på registreringsområdet. Det har ligeledes påvirket aktiviteten på hospitalerne, hvor der er brugt betydelige ressourcer på at sikre beredskab mm. Overordnet ses et fald på 6,4% i produktionsværdi ved sammenligning med 2019.

Nærhedsfinansiering
Ved afregningen for 2020 har Region Hovedstaden opnået fuld puljeudnyttelse vedrørende det statslige resultatafhængige tilskud (nærhedsfinansiering) på 481,0 mio. kr. Puljeudnyttelsen skulle have været reguleret i forhold til fire kriterier, men der er for 2020 igen truffet beslutning om, at der ikke skal ske nogen regulering, hvorfor det resultatafhængige tilskud er blevet udbetalt fuldt ud.  

Kommunal medfinansiering
Region Hovedstadens øvre grænse for indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet er i 2020 på 6.244,2 mio.kr. Dette beløb har regionen modtaget i acontorater, da der endnu ikke er tilgængelige data med takster for den kommunale medfinansiering. Dette gør det samtidig vanskeligt at anskueliggøre betydningen af aktivitetsfaldet for 2020. Det skønnes dog, at regionens aktivitet fortsat ligger på et niveau, hvor man forventer at være berettiget til det modtagne acontobeløb vedrørende kommunal medfinansiering.

Kommunal fuldfinansiering
Den kommunale fuldfinansiering omfatter færdigbehandlede patienter, hospice og specialiseret ambulant genoptræning. Datagrundlaget for Kommunal fuldfinansiering blev første gang offentliggjort i november 2020, og der er dermed afregnet på baggrund af aktivitetsregistreringen. Vedrørende 2020 har Region Hovedstaden i regnskabsåret 2020 modtaget indtægter fra kommunal fuldfinansiering på 90,9 mio. kr. Dertil er der sket en efterregulering af den af staten fastsatte acontoafregning vedr. 2019, som betyder, at regionen har tilbagebetalt 13,2 mio. kr. i regnskabsåret 2020.

Organisation og kvalitetssikring af registrering
Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, og de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering, herunder beskrivelse af registrerings- og metodeaudits. I 2020 har temaet for metodeaudit været telefonkonsultationer.

Revisionens konklusioner
Revisionen har afgivet Beretning nr. 26 "Vedrørende revision af statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2020 til regionernes sygehusvæsen samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet for 2020" (bilag 2). Revisionen konkluderer bl.a.:

Baseret på det tilgængelige materiale samt øvrige informationer indhentet fra regionens administrative ledelsen m.fl., er det vores samlede vurdering, at kontroller i forbindelse med etablerede forretningsgange og kontrolrutiner, den etablerede registreringsorganisation, herunder løbende ajourføring heraf, gennemgang af registreringsaudits på hospitalerne, alle delelementer i den samlede kvalitetssikring af de kliniske patientdata for 2020, giver et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at regionens aktivitetsregistrering i al væsentlighed har været underlagt tilstrækkelige kontroller.” (side 727)

Revisionen 2020 har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger.

KONSEKVENSER

Efter regionsrådets godkendelse af redegørelse vedr. indberettet aktivitet mv. for 2020 (bilag 1) vil redegørelsen blive fremsendt til Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Nina Bonnevie

JOURNALNUMMER

21026455

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2020

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Beretning nummer 26 - Region hovedstaden 2020 - 15.06.2021

6. Endeligt regnskab 2020 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at det endelige regnskab for 2020 godkendes, og
  2. at 12 revisionspåtegnede investeringsregnskaber godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet har på mødet den 20. april 2021 behandlet Region Hovedstadens årsregnskab for 2020. I henhold til Lov om regioner mv. § 23 blev årsregnskabet herefter overdraget til regionens eksterne revisor, BDO. Regionen har den 15. juni 2021 modtaget BDOs revisionsberetning. Beretningen blev fremsendt den 22. juni 2021 til regionsrådets medlemmer.

Beretningen skal - sammen med det reviderede årsregnskab og de særskilte investeringsregnskaber - fremlægges med henblik på regionsrådets godkendelse.

Under behandlingen af dagsordenspunktet på forretningsudvalgets møde og på det efterfølgende punkt vil følgende deltage for at gennemgå beretningen i hovedtræk:

  • Senior Partner, chef for Offentlig Revision, statsautoriseret revisor Gregers Paulsen (BDO)
  • Partner, statsautoriseret revisor Per Lund (BDO)
  • Enhedschef i Center for Økonomi Lars Æbeløe-Knudsen

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager desuden under punktet.

Årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august 2021.

SAGSFREMSTILLING

Revisionsberetning og påtegning af regnskab 2020
Region Hovedstadens eksterne revisor, BDO, har den 15. juni 2021 fremsendt revisionsberetning nr. 27 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2020. I overensstemmelse med styrelseslovens regler blev de af BDO fremsendte beretninger (beretning nr. 26 og 27) sendt til regionsrådets medlemmer den 22. juni 2021.

Regionsrådet besluttede på mødet den 20. april 2021 at overdrage årsregnskabet for 2020 til regionens eksterne revision, samt at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder forelægges regionsrådet på mødet i august. 2021 Det er resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber, der forelægges med denne sag.

Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2020 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger for 2020.

Det bemærkes, at det foreliggende årsregnskab på en række væsentlige punkter, også beløbsmæssigt, er ændret i forhold til den version, der blev overdraget til revisionen i forbindelse med mødet i april 2021. De foretagne reguleringer omfatter især regnskabsmæssig behandling af varelager indkøbt på vegne af Styrelsen for Forsyningssikkerhed, SFOS, som udgør 1.204,4 mio. kr. pr. 31. december 2020. Ændringerne påvirker såvel årets resultat som egenkapitalen, idet resultatet og egenkapitalen er reduceret med 1.204,4 mio. kr. i forhold til det regnskab, der oprindeligt blev overdraget til revisionen i april 2021. De foretagne ændringer er indarbejdet i årsregnskabet efter forudgående dialog med revisionen.

Årsregnskabets resultat
Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen - herunder opgørelsen af udgiftsloftet.

Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper, som er en lidt anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er angivet nedenfor:

I det udgiftsbaserede regnskab indgår: 

  • Løn
  • Øvrig drift
  • Indtægter

I det omkostningsbaserede regnskab indgår de samme elementer men derudover også:

  • Afskrivninger på bygninger og udstyr, 
  • Hensættelser (forskydninger) til feriepenge, tjenestemandspensioner og lagerforskydninger.

Region Hovedstaden har i 2020 lige akkurat ikke overholdt det korrigerede budget 2020. Regnskab 2020 ligger samlet set 18,5 mio. kr. over det korrigerede budget 2020. 

Årsregnskabet blev på 37.842 mio. kr. svarende til et merforbrug på 398 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet (ekskl. tilskud til COVID-19). Det er aftalt i økonomiaftalen , at der i 2020 ses bort fra udgiftsloftet. Den samlede COVID-19--kompensation var ikke kendt på tidspunktet for  regnskabsafslutningen, og kompensationen på 721 mio. kr. indgår i regnskab 2021.

Administrationen har ved 4. økonomirapport 2020 anbefalet regionsrådet en balanceret tilgang i forhold til udnyttelse af udgiftsloftet, idet administrationen har søgt at balancere udnyttelsen af udgiftsloftet (på driftsrammen) i forhold til regionens disponeringer på anlægsområdet. Generelt har regnskabet for 2020 været atypisk og styringsmæssigt udfordret af udgifter til bl.a. værnemidler mv.

Årsregnskabet for 2020, der opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper, udviser et samlet resultat på 425,7 mio. kr. Dette fremgår af resultatopgørelsen og er identisk med sidste års samlede resultat. Regionen har overholdt de bevillinger, regionsrådet har meddelt, og regionen har ligeledes næsten overholdt sin andel af den udgiftsramme for driftsområdet, der var aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for 2020 mellem regeringen og Danske Regioner. Regionen har også i 2020 levet op til kassekreditreglen, der foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning i hele 2020 skal være positiv.

Den samlede egenkapital udgjorde ultimo 2020 i alt 7.661,9 mio. kr. inklusive driftsresultatet for 2020. Dette svarer til en forbedring på 678,0 mio. kr. i forhold til ultimo 2019. 

Investeringsregnskaber over 10 mio. kr.
Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse.

Med denne sag forelægges i alt 12 revisionspåtegnede investeringsregnskaber med henblik på godkendelse.

På regionsrådets møde den 2. oktober 2010 bevilgedes i alt 145,2 mio. kr. til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i form af enestuer på Psykiatrisk Center Hvidovre. De 139,2 mio. kr. finansieredes ved tilskud fra ministeriet. På regionsrådets møde den 13. maj 2014 forhøjedes bevillingen med 4,2 mio. kr. som følge af uforudsete miljøarbejder i forbindelse med renoveringen. Den samlede bevilling udgjorde herefter 149,4 mio. kr. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 142,7 mio. kr., idet projektets oprindelige omfang dog blev justeret på regionsrådets møde den 14. juni 2016. Revisionen har i erklæringen taget forbehold for afholdelsen af 29,4 mio. kr. Dette beløb er registreret i perioden 2010-12 i regionens daværende økonomisystem, Maconomy, og det har desværre ikke været systemmæssigt muligt, i forbindelse med revisionen af regnskabet, at fremfinde den underliggende dokumentation for denne del af anskaffelsessummen. Administrationen tager revisionens bemærkninger til efterretning. 

Til opførelse og etablering af Center for Fordybelse og Tro, der er en mindre selvstændig bygning på ca. 260 kvm. fordelt på tre rum; et kirkerum, et muslimsk bederum og et neutralt rum, beliggende ved Herlev Hospital, har regionsrådet på tre møder den 4. februar 2014, 31. januar 2017 og 17. april 2018 bevilget i alt 14,8 mio. kr. Heraf er i alt 12,1 mio. kr. finansieret ved donationer fra bl.a. A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formål og Gladsaxe-Herlev Provsti. Regnskabet udviser et nettoforbrug på 2,8 mio. kr., svarende til de oprindelige forudsætninger i den tidligere mødesag og revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Regionsrådet meddelte på sit møde den 17. maj 2016 en investeringsbevilling på 15,9 mio. kr. til modernisering af etape II af Botilbuddet Rønnegård i Gørløse. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 17,1 mio. kr. Moderniseringen har været ramt af forskellige udfordringer, hvilket har medført et merforbrug i forhold til bevillingen på 1,2 mio. kr. Dette merforbrug finansieres af Den Sociale Virksomheds lokale investeringsramme. Revisionen af investeringsregnskabet har ikke givet anledning til forbehold. 

På regionsrådets møde den 17. november 2015 meddeltes en samlet investeringsbevilling på 51,3 mio. kr. til energibesparende projekter på to hospitaler i Region Hovedstaden. Bevillingen fordeler sig med 22,5 mio. kr. til Bornholms hospital til opsætning af solpaneler og 28,8 mio. kr. til Rigshospitalet - Glostrup til opsætning af solceller samt udskiftning af vinduer og renovering af dele af ventilationssystem. Regnskabet for de to projekter aflægges samlet og udviser et samlet forbrug på 50,6 mio. kr., dvs.et mindreforbrug i forhold til bevillingen på 0,7 mio. kr. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Regionsrådet meddelte på sit møde den 19. juni 2018 en investeringsbevilling på 17,5 mio. kr. til etablering af tilbygning ved Frederikssund Hospital til 15 særlige pladser i psykiatrien. Regnskabet udviser et forbrug på 18,1 mio. kr. og revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Regionsrådet har på fem møder hhv. den 25. september 2012, 8. april 2014, 17. maj 2016, 24. oktober 2017 samt den 15. maj 2018 bevilget i alt 90,3 mio .kr. til rådgiverudgifter (projektering, bygherreudgifter og omkostninger) til regional sterilcentral og godsterminal på Rigshospitalet. Investeringsregnskabet udviser et samlet forbrug på 98,1 mio. kr. Som en følge af merforbruget blev det på regionsrådsmødet den 21. april 2020 besluttet at forhøje bevillingen til bygherreomkostninger mv. (rådgiverudgifter mv.) med 6,1 mio. kr., mod at bevillingen til udførelse (håndværkerudgifter, byggeledelse samt installation af udstyr mv.) blev nedsat tilsvarende. Den samlede bevilling til rådgiverudgifter mv. udgør herefter 96,4 mio. kr. Merforbruget kan således opgøres til 1,7 mio. kr. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

I nær sammenhæng med ovennævnte har regionsrådet på møderne den 8. april 2014, 18. november 2014, 16. december 2014, 14. april 2015, 24. oktober 2017 og den 15. maj 2018 samlet meddelt investeringsbevillinger på netto 299,8 mio. kr. til udførelse af regional sterilcentral og godsterminal på Rigshospitalet. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 304,1 mio. kr. og revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Med denne sag forelægges endvidere 4 delinvesteringsregnskaber til godkendelse; regnskaber der indgår som en del af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital. På seks regionsrådsmøder i perioden 2012 - 2020 er der meddelt bevilling på i alt 226,5 mio. kr. til bygherreudgifter og omkostninger inkl. kunst. Dette delregnskab udviser et samlet forbrug på 203,5 mio. kr. Dernæst har regionsrådet på fem regionsrådsmøder i perioden 2014 - 2020 meddelt bevilling på netto 221,7 mio. kr. til indkøb af it, inventar, medico og teknisk udstyr i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet. Dette delregnskab udviser et samlet forbrug på 183,1 mio. kr. Herudover har regionsrådet på seks møder i perioden 2012 - 2020 meddelt samlet investeringsbevilling på 194,6 mio. kr. til totalrådgivning vedrørende kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital. Dette delregnskab udviser et samelt forbrug på 195,6 mio. kr. Endelig har regionsrådet på i alt 7 regionsrådsmøder i perioden 2012- 2020 meddelt samlede investeringsbevillinger for i alt 1.610,3 mio. kr. til udførelsen af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 1.626,9 mio. kr. Alle fire revisionserklæringer indeholder ingen forbehold. 

På regionsrådets møde den 5. februar 2013 meddeltes en investeringsbevilling på 7,5 mio. kr. til forarbejderne til etape 2 af ud- og ombygningen af Psykiatrisk Center Ballerup. Efter forarbejdernes afslutning bevilgede regionsrådet den 19. maj 2015 yderligere i alt 170,7 mio. kr. til udførelsen af selve projektet, der består af bl.a. nybygning af et intensivt sengeafsnit med 16 senge samt udvidelse af eksisterende sengeafsnit og etablering af ny kantine. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 184,1 mio. kr. og revisionen af regnskabet har ikke givet anledning til forbehold.

Revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag. Med behandlingen og godkendelsen af denne sag betragter revisionen formelt set de afholdte udgifter som godkendte.

KONSEKVENSER

Efter regionsrådets godkendelse af endeligt regnskab 2020 samt revisionspåtegnede investeringsregnskaber fremsendes årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august 2021.

KOMMUNIKATION

Regnskabet er tilgængeligt på regionens hjemmeside. Regnskabet, revisionsberetningen og de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes af administrationen til tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen) senest den 31. august 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 10. august 2021 og regionsrådet tirsdag den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20070918

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Påtegning årsregnskab Region Hovedstaden 2020

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Beretning 27 Region Hovedstaden afsluttende revision 2020 - 15.06.2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Årsregnskab 2020_version 15. juni 2021_version2020-06-11_FU10082021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Ordliste til FU regnskab 2020_august 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag_investeringsregnskaber_endelig

7. Lukket punkt.

8. Førstebehandling af forslag til budget 2022-25

INDSTILLING

Administrationen indstiller,

  • at forretningsudvalget fremlægger budgetforslaget for 2022-25 for regionsrådet til førstebehandling.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre områder; sundhed, regional udvikling og socialområdet.

Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2022.

SAGSFREMSTILLING

De samlede nettoudgifter i Region Hovedstaden er 42,1 mia. kr.

På sundhedsområdet udgør nettodriftsudgifterne 39,0 mia. kr., der primært finansieres ved statslige og kommunale bidrag. De samlede anlægsudgifter, inkl. kvalitetsfondsprojekterne, udgør 2,2 mia. kr.

Det samlede udgiftsniveau for regional udvikling er 0,8 mia. kr., der finansieres via bidrag fra stat og kommuner. Det kommunale udviklingsbidrag er fastsat til 115 kr. pr. indbygger i overensstemmelse med økonomiaftalen.

Det samlede udgiftsniveau (brutto) på socialområdet er 0,9 mia. kr., der finansieres ved takstbetaling fra kommunerne.

På sundhedsområdet medfører økonomiaftalen, at regionens ramme udvides med 291 mio. kr. Dertil kommer 82 mio. kr., som vedrører midler som følge af ny lovgivning mv., dvs. i alt 373 mio. kr.

Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 373 mio. kr. i udvidelse af regionens råderum, jf. nedenstående tabel. Budgetforslaget er vedlagt som bilag 1.

Der er nærmere redegjort for de enkelte poster i budgetforslagets kapitel 3.

Der er afsat en pulje til politisk prioritering på 50 mio. kr. på sundhedsområdet.

Budgetforslaget indebærer, at der i lighed med de seneste to år ikke gennemføres en generel sparerunde på regionens hospitaler og virksomheder. De administrative besparelser på 20 mio. kr. i 2022 gennemføres som tidligere besluttet.

Der vil på hospitalerne blive gennemført interne omprioriteringer som følge af udgiftspres og behov for at tilgodese udvalgte områder inden for den eksisterende budgetramme. Der vil ske en orientering af regionsrådet på et særskilt møde.

På det regionale udviklingsområde er der i budgetforslaget afsat en pulje til politisk prioritering på 20 mio. kr. i 2022. Der er afsat en reserve på 5 mio. kr. til at håndtere en eventuel negativ pris- og lønregulering medio 2022, som det tidligere er sket. Reserven vil kunne disponeres 2. halvår 2022, hvis der ikke skulle komme en negativ regulering.

Vedrørende investeringer er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for udgifterne i 2022, der gælder for henholdsvis kvalitetsfondsprojekter og øvrigt anlæg.

For kvalitetsfondsprojekterne udgør loftet 4 mia. kr. Regionen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb på 1.150 mio. kr.

For øvrigt anlæg udgør loftet 3,35 mia. kr. med tillæg af finanslovmidler mv., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 1.087 mio. kr. Der er ikke indarbejdet nye projekter i budgetforslaget som følge af den snævre ramme, idet det er prioriteret at afsætte en reserve på 100 mio. kr. til håndtering af budgetudfordringer på igangværende anlægsprojekter. Posterne på investeringsbudgettet er beskrevet i budgetforslagets kapitel 5.

For det sociale område er der afsat en investeringsramme på 25 mio. kr., der indregnes i den kommunale takstbetaling.

Modellen for udvidet budgetansvar på hospitalerne for forbruget på privathospitaler, jf. sag på forretningsudvalgsmødet maj 2021, er indarbejdet i bevillingsreglerne (kapitel 7).

I de kommende forhandlinger om det endelige budget vil indgå de prioriterede forslag fra de stående udvalgs budgetdrøftelser og bidragene fra opgaveudvalgene, vedlagt som bilag 2 og 3.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget, jf. nedenstående beskrivelse af den videre proces.

KONSEKVENSER

Ved regionsrådets godkendelse overgår budgetforslaget til andenbehandling.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en kommunikations- og presseindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Efter forretningsudvalgets behandling d. 10. august 2021 forelægges budgetforslaget for regionsrådet d. 17. august.

Der afholdes budgetseminar for regionsrådet med deltagelse af det regionale medarbejderudvalg (RMU) d. 10.-11. august 2021. Herefter er der følgende proces frem til vedtagelsen af budgettet i regionsrådet d. 21. september 2021:

  • 24. august - teknisk gennemgang af hospitalernes interne omprioriteringer for regionsrådet
  • 26. august - frist for fremsættelse af budgetspørgsmål kl. 12
  • Ultimo august/primo september - politiske forhandlinger
  • 14. september - andenbehandling i forretningsudvalget
  • 16. september - frist for fremsættelse af ændringsforslag kl. 12
  • 21. september - andenbehandling i regionsrådet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

21002209.

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Forslag til budget 2022-2025 - Udvalgene - Nye initiativer - Sundhedsområdet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Forslag til budget 2022-2025 - Udvalgene - Nye initiativer - Regional Udvikling

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Forslag til budget 2022v23

9. Ny leasingramme for regionens køretøjer

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

      1. at godkende udvidelsen af leasingrammen for at prioritere den målrettede indsats mod grøn omstilling af regionens køretøjer.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

      2. at godkende, at en ny leasingramme til finansielt leasede køretøjer forhøjes til 50 mio. kr.

      3. at godkende en ny leasingramme til operationelt leasede køretøjer på 2 mio. kr., og

      4. at betaling af leasingydelser afholdes inden for de eksisterende driftsbudgetter.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Anbefalet.

 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. juni 2021:
Indstillingspunkt 1:

Anbefalet,
idet udvalget bemærker et ønske om, at der - forinden sagen forelægges forretningsudvalget - tilføjes et bilag, der klart beskriver økonomien ift. leasingrammerne (vedlagt som bilag 1).
Charlotte Holtermann (A) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I Region Hovedstaden er der dagligt stor transportaktivitet. Syv hospitaler skal drives og regionens vision er, at mobilitet på og omkring hospitalerne skal være så grøn som mulig.
Dette har ophæng i den grønne strategi i Transportplan 2025, som hører under GRØN2030, samt regionens handlingsplan for FN's verdensmål, hvor der er vedtaget et mål om en fuldt omstillet intern flåde af bæredygtige køretøjer inden 2030 samt et 2050-mål om, at alle transportaktiviteter i forbindelse med regionens drift skal være fossilfrie; herunder transport af medarbejdere, patienter, varer og tjenesteydelser. 

Som et bidrag hertil godkendte regionsrådet i juni 2018 en leasingramme på 20 mio. kr. til leasingfinansieret anskaffelse af miljøvenlige køretøjer. Denne leasingramme er næsten opbrugt, og der søges derfor om udtagning af en ny ramme på 50 mio. kr. Dette giver regionen mulighed for at anskaffe køretøjer i forbindelse med konsolidering og optimering af den interne transport i regionen samt til udskiftning af biler i henhold til Transportplan 2025. Samtidig søges der om udtagning af en ny ramme på 2 mio. kr. til operationelt leasede køretøjer. Ved finansiel leasing overtager regionen ejendomsretten til bilen ved leasingaftalens udløb, mens den ved operationel leasing leveres tilbage. 

Konstitueret vicedirektør i Center for Ejendomme, Thomas Mark Bøgeskov, vil holde et oplæg på udvalgsmødet. 

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har et kørselsbehov af et betydeligt omfang i forhold til forsyning af regionens hospitaler og institutioner med varer, vasketøj, medicin fra Apoteket, blodprøver, renovationskørsel mv. Hertil kommer på et senere tidspunkt operationsudstyr mv. fra de to regionale sterilcentraler på Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Den nye leasingramme på 50 mio. kr. til finansiel leasing bidrager dels til finansiering af den løbende udskiftning af køretøjer, dels til forøgelse af andelen af grønne køretøjer for at bidrage til at nå regionens mål for CO2-reduktion. Regionen har fremadrettet behov for flere og større køretøjer, der skal refinansieres i den kommende periode, hvorfor der søges om en ramme på 50 mio. kr.

Bidrag til den grønne omstilling
Udvidelsen af leasingrammen er derved et led i den fortsatte indsats for grøn omstilling af regionens køretøjer. Region Hovedstaden indgik i 2020 en klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv trafik med regeringen. Heri forpligtede regionen sig til, at anskaffelse af nye regionale personbiler skulle være med nulemission fra 2020. Der er i perioden fra 1. januar 2020 indtil nu anskaffet 33 personbiler i regionen. Heraf er samtlige - med undtagelse af fire biler - nulemission. Tre af disse biler er udrykningskøretøjer.

Hvad angår regionens samlede flåde er andelen af CO2-neutrale køretøjer steget fra 5 % til 52 % i perioden 2013 til 2020. Dermed er over halvdelen af regionens samlede flåde af køretøjer nu registreret som grønne køretøjer. 

En del af de ca. 400 køretøjer, der kører for Region Hovedstaden, skal løbende udskiftes; dels pga. naturligt slid, dels for at opfylde målet om at nå en grøn omstilling af hele vognparken inden 2030. Der vil være fokus på løbende udskiftning af person- og varebiler på benzin og diesel i perioden frem mod 2030. 

I henhold til den overordnede rammeaftale med Kommuneleasing har leasingrammen en løbetid på maksimalt 6 år, eller til rammen er opbrugt. De årlige leasingydelser på de leasede køretøjer afholdes af det eksisterende driftsbudget, herunder af opnåede besparelser ved optimering og konsolidering af kørselsopgaverne.

Samling af transportopgaver
I forbindelse med en målrettet indsats med henblik på optimering, konsolidering og kvalitetsløft i udførelse af transportopgaver internt i regionen samles en række transportaktiviteter under Center for Ejendomme. Regionen opnår derved større overblik over det samlede kørselsmønster, hvorved den regionale logistikafdeling kan arbejde målrettet med at optimere transportopgaverne i forbindelse med hospitalerne. Driftsbudgettet for den interne transport, herunder leasingafgifterne, vil blive overført til transportafdelingen fra hospitaler mv. i en kommende økonomirapport. 

Operationel leasing
Samtidig ansøges om leasingramme på 2 mio. kr. til operationel leasing af køretøjer. Operationel leasing anvendes kun undtagelsesvist, da det er dyrere end finansiel leasing. Denne leasingform kan være aktuelt i tilfælde, hvor der er behov for et køretøj i en kortere periode, og hvor finansiel leasing derfor vil være mere omkostningsfuldt, eller hvor det pågældende køretøj ikke efterfølgende kan anvendes i den samlede bilflåde. Det kan fx være, hvis et særligt kørselsbehov tilsiger anskaffelse af en bil med fossilt brændsel pga. afstand og vanskelige muligheder for opladning.

Rammeaftaler med bilbranchen
Administrationen har påbegyndt arbejdet med at udbyde rammeaftaler med henblik på leasing af grønne køretøjer, der kan dække det meste af Region Hovedstadens behov. Rammeaftalerne forventes på plads i andet halvår 2021. Udover logistikafdelingen vil alle hospitaler, virksomheder og centre kunne trække på disse rammeaftaler, som vil komme hele regionen til gavn og understøtte den grønne omstilling og regionens målsætninger. Anskaffelsen af disse køretøjer forudsættes finansieret af den nye leasingramme hos Kommuneleasing. 

KONSEKVENSER

Etablering af en yderligere leasingramme til køretøjer på 50 mio. kr. giver Region Hovedstaden mulighed for at anskaffe køretøjer i forbindelse med konsolidering og optimering af den interne transport i regionen samt til udskiftning af biler i henhold til den grønne strategi i Transportplan 2025. Denne plan blev vedtaget af regionsrådet i 2014, hvor det fremgår, at regionens flåde skal være fuldt omstillet til bæredygtige køretøjer inden 2030.

ØKONOMI

Udtagelse af leasingramme har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser: Ved anvendelse af leasingrammen på 50 mio. kr., til anskaffelse af køretøjer ved brug af finansiel leasing, afholdes udgifterne til betaling af leasingydelserne af det eksisterende driftsbudget, herunder af de besparelser, der opnås ved opgavekonsolidering. Tilsvarende gælder for rammen på 2 mio. kr. til operationel leasing.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Thomas Mark Bøgeskov

JOURNALNUMMER

21030067

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Beskrivelse af økonomien ift. leasingrammer

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2 - Præsentationen som vist på MKU den 24. juni 2021

10. Proces og metode for omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis

INDSTILLING

Forretningsudvalget og regionsrådet skal tage stilling til udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning om:

  • at godkende, at administrationen får bemyndigelse til at omfordele kapaciteter ved enighed mellem PLO-H, kommune og region

idet Torben Kjær (Ø) standsede udvalgets beslutning og begærede indstillingspunktet forelagt for regionsrådet til afgørelse. Sagen oversendes derfor til forretningsudvalget.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Formanden satte indstillingspunktet under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 14.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingen var herefter anbefalet.

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 21. juni 2021:
Den oprindelige indstilling til udvalget for forebyggelse og sammenhæng var: 
"Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:

  1. at godkende proces og metode for vurdering af genopslag eller omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis.
  2. at godkende metode for identificering af ny placering af kapacitet ved omfordeling
  3. at godkende, at administrationen får bemyndigelse til at omfordele kapaciteter ved enighed mellem PLO-H, kommune og region."
     
  1. Godkendt
  2. Godkendt
  3. Torben Kjær (Ø) standsede udvalgets beslutning af sagens indstillingspunkt nr. 3 og begærede indstillingspunkt nr. 3 forelagt for regionsrådet til afgørelse. Sagen oversendes derfor til forretningsudvalget.

Flemming Pless (A), Jesper Clausson (A) og Freja Södergran (0) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede på mødet d. 25. november 2020 at fastholde kapaciteten i almen praksis på det eksisterende niveau i 2021, da kapaciteten samlet set blev vurderet at være tilstrækkelig til at dække både den nuværende befolkning og regionens befolkningstilvækst i 2021 og 2022.

I forbindelse med denne beslutning, besluttede udvalget på mødet den 13. januar 2021 at igangsætte en proces for potentiel omfordeling af tilbageleverede kapaciteter med henblik på at udnytte den eksisterende kapacitet mest hensigtsmæssigt.

Med denne sag fremlægges administrationens forslag til metode, som skal understøtte regionens vurdering af, om en tilbageleveret kapacitet bør genopslås i samme område, eller om omfordeling i stedet bør overvejes.

I de tilfælde, hvor en kapacitet overvejes omfordelt, foreslås det at inddrage kommuner og almen praksis inden den endelige beslutning. Endelig foreslås en metode, som skal understøtte regionens vurdering af, hvor kapaciteten kan placeres mest hensigtsmæssigt ved eventuel beslutning om omfordeling.

Administrationen oplyser, at sagen forelægges for regionsrådet, da Torben Kjær (Ø) har standset udvalgets beslutning om indstillingspunkt nr. 3. Efter den kommunale styrelseslovs § 23, som også gælder for regioner, kan et udvalgsmedlem standse udførelsen af en udvalgsbeslutning ved at begære beslutningen forelagt for regionsrådet til afgørelse. Regionsrådet skal som minimum tage stilling til, om den beslutning, som udvalget har truffet, skal bringes til udførelse. Regionsrådet kan således godkende at administrationen får bemyndigelse til at omfordele kapaciteter ved enighed mellem PLO-H, kommune og region, men regionsrådet kan også træffe en anden beslutning, fx at spørgsmålet om ændrede retningslinjer skal undergives fornyet udvalgsbehandling. 

SAGSFREMSTILLING

Regionen kan få tilbageleveret kapaciteter f.eks. som følge af lægers ophør uden overdragelse til anden læge, tilbagelevering af tildelte kapaciteter inden aktivering eller tilbagelevering af ubesatte kapaciteter, som det ikke er lykkedes praksis at ansætte læger i. Hidtil har regionen med udgangspunkt i lægedækningssituationen lokalt vurderet behov for at genopslå tilbageleverede kapaciteter i samme planlægningsområde. 

Lægedækningssituationen er som bekendt forbedret væsentligt over de seneste par år, bl.a. som følge af udvidelse af kapaciteten i 2017-2020 med sammenlagt 50 kapaciteter. Der er derfor nu behov for en mere systematisk metode, der kan styrke grundlaget for at vurdere, i hvilke områder der reelt er behov for genopslag af kapacitet. En mere hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning kan bidrage til både mest mulig sundhed for pengene, bæredygtig praksisdrift hos eksisterende læger, samt et mere attraktivt arbejdsliv i almen praksis, hvor der tages højde for lægernes ønsker til antal patienter i praksis. Administrationen er bekendt med flere tilfælde inden for det seneste år, hvor nyetablerede lægepraksis oplever udfordringer med langsom patienttilgang. Udover at være problematisk for de enkelte nyetablerede læger, kan det på sigt have en negativ signaleffekt i forhold til fremtidig rekruttering til nye kapaciteter i områderne.

Administrationen har udarbejdet de nedenfor skitserede metoder under inddragelse af input fra PLO-H, Det fælleskommunale sundhedssekretariat (KKR) samt Københavns Kommune. Deres ønsker og input i forhold til regionens forslag er så vidt muligt imødekommet, men særligt PLO-H ønsker at tydeliggøre, at omfordeling ikke er et princip, som de kan støtte op om. Praksisplanudvalget og Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe har fået metoderne til orientering, men det har ikke været lagt op som en fælles sag mellem parterne. Parternes bemærkninger til metoderne fremgår i det nedenstående.

Indledende screening for behov for genopslag eller omfordeling af kapacitet i et givent område

Administrationen foreslår, at den indledende proces vedrørende genopslag eller omfordeling af tilbageleverede kapaciteter tilrettelægges som følger:

Når en kapacitet leveres tilbage til regionen foretages en indledende screening af, om et område kandiderer til omfordeling på baggrund af fem kriterier. De fem kriterier er udvalgt, fordi de vurderes at have betydning for, om et område kandiderer til at være ”mættet for kapacitet” og dermed omfordeling. Kriterierne er:

  • andelen af åbne praksis over de seneste 3 måneder sammenholdt med hvor mange potentielt ledige patientpladser, der er i praksis i området
  • om der i gennemsnit aktuelt er færre sikrede pr. kapacitet end det tal, som praksis i gennemsnit har udtrykt ønske om at have (jf. åbnegrænsen)
  • forventet nettotilførsel af kapaciteter i området
  • den procentvise befolkningsudvikling over de seneste fem år
  • en konsekvensberegning af, hvad der sker med det gennemsnitlige antal sikrede, hvis den tilbageleverede kapacitet ikke genopslås i samme område.

Kriterier og pointsystem er nærmere beskrevet i bilag 1. Hvis et område får mindre end to point samlet set, kan eventuelt tilbageleverede kapaciteter genopslås i samme område uden nærmere analyse. I så fald indledes som vanligt dialog med PLO lokalt og med den pågældende kommune om timing af - og input til – opslag af kapaciteten.

Metoden giver således anledning til, at regionen kan træffe hurtig beslutning om og effektuere genopslag af kapacitet i situationer, hvor kapaciteten ud fra nøgledata om lægedækningen bør genopslås i samme område. 

Med udgangspunkt i data pr. 17. maj kan som eksempel bemærkes, at eventuelt tilbageleverede kapaciteter vil blive genopslået i følgende områder uden nærmere analyse: Frederiksberg, Nørrebro, Amager, Valby, Vesterbro, Indre By, Vanløse, Dragør, Ishøj, Glostrup, Høje-Taastrup, Gentofte, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Allerød.

Hvis et område i den indledende screening derimod får to point eller flere, kandiderer området til omfordeling. Der vil for disse områder foretages en nærmere regional analyse af lægedækningssituationen med henblik på vurdering af, om den tilbageleverede kapacitet bør omfordeles til et andet område. 

Proces for inddragelse af PLO-H og kommuner inden evt. beslutning om omfordeling

Den nærmere regionale analyse af lægedækningssituationen vil, udover en nærmere kvalificering af data i screeningsmodellen, kunne inddrage en række øvrige faktorer vedr. lægedækningen i området, herunder:

  • Lægedækningssituationen lokalt i forhold til omkringliggende planlægningsområder.
  • Lægedækningstruede områder.
  • Henvendelser fra nyetablerede læger om manglende patientunderlag.
  • Eventuelle faktorer, der kan påvirke fremtidig lægedækning negativt: Lægernes planer for ophør inden for en ét-årig periode sammenholdt med tilbageleverede kapaciteter på grund af manglende salg. 
  • Særlige karakteristika forbundet med patientpopulationen, som påvirker kapacitetsbehovet i området

Såfremt administrationen efter indledende screening og nærmere regional analyse fortsat vurderer, at kapaciteten ikke bør genopslås i samme planlægningsområde, foreslås det, at der foretages en administrativ høring af PLO-H og den pågældende kommune. Dette med henblik på eventuelle bemærkninger til administrationens vurdering. På baggrund af de indkomne høringssvar vil administrationen revurdere sagen.

Hvis administrationen fortsat efter høringen vurderer, at kapaciteten bør omfordeles, og der er enighed herom med PLO-H og kommunen, udpeger administrationen det område, hvor kapaciteten bør placeres (jf. afsnit længere nede). Det foreslås i denne forbindelse, at administrationen i disse situationer får mandat til at opslå kapaciteten hurtigst muligt i det nye område.

Hvis der derimod ikke opnås enighed med PLO-H eller kommunen, forelægger administrationen forslaget for udvalget for forebyggelse og sammenhæng til beslutning, inklusive de indkomne høringsbemærkninger, samt vurdering af, i hvilket andet område kapaciteten bør placeres. Afhængig af udvalgets beslutning, vil kapaciteten hurtigst muligt blive opslået i enten det oprindelige eller nye område.

En visuel fremstilling af processen fremgår af bilag 2.

Kriterier til identificering af ny placering af kapaciteter ved omfordeling

Såfremt en tilbageleveret kapacitet besluttes egnet til omfordeling, skal der tages stilling til, hvor kapaciteten gør bedst gavn, for derved at udnytte den eksisterende kapacitet bedst muligt.

Vurderingen foreslås at tage udgangspunkt i fire objektive kriterier om lægedækningssituationen i de enkelte områder:

  • andelen af lukkede praksis over de seneste tre måneder
  • forventet nettotilvækst af kapaciteter
  • forventet kapacitetsbehov i 2022-2023 som følge af befolkningsudviklingen
  • en konsekvensberegning af, hvad der sker med det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet, hvis der tilføres en ekstra kapacitet til området

En nærmere beskrivelse af kriterierne og dets pointudløsning fremgår af bilag 3.

De områder, der på et givent tidspunkt samlet set får flest point, vil være først i rækken til at få tildelt eventuelle tilbageleverede kapaciteter, som skal omfordeles. Såfremt flere områder får samme samlede pointscore, foretages en helhedsvurdering af områderne med udgangspunkt i bl.a. andelen af praksis med lukket for tilgang samt kapaciteter på vej.

Med udgangspunkt i data pr. 17. maj kan som eksempel bemærkes, at følgende to områder vil stå først i rækken til at modtage eventuelle tilbageleverede kapaciteter, som skal omfordeles:  Amager (5 point) og Vesterbro (3 point).

Bemærkninger fra kommuner og PLO-H vedr. proces og metoder for evt. omfordeling: 

PLO-H har undervejs i arbejdet og på Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppes møde den 12. maj 2021 bemærket, at de ikke bakker op om de fremlagte modeller for omfordeling og uddeling af tilbageleverede kapaciteter. Der bør i stedet ske en forøgelse af kapaciteten, såfremt der er behov for lægekapaciteter i dele af regionen. Dette skyldes at omprioritering først bør ske i en situation med en reel tilstrækkelig kapacitet, som PLO-H ikke vurderer at være tilfældet på nuværende tidspunkt. PLO-H har særligt fokus på, at mange læger oplever en øget arbejdsbelastning. Herudover mener PLO, at vurderinger om tilbagetrækning af kapacitet, herudover skal vurderes ud fra andre parametre end modellens rent kvantitative opgørelser, da lokale forhold spiller en væsentlig rolle for antallet af kapaciteter herunder eksempelvis sygdomsbillede, demografi samt geografi.

Det fælleskommunale sundhedssekretariat og Københavns Kommune har undervejs i arbejdet foreslået, at der inddrages en bredere høringskreds end alene den direkte berørte kommune, som potentielt skal afgive en kapacitet. Fx kommuner i klynger eller i samme planområde. Der har ikke været bemærkninger til administrationens forslag om kriterier for ny placering af kapaciteter ved omfordeling.

Aktuelle tilbageleverede kapaciteter

Der er aktuelt tilbageleveret kapaciteter i følgende områder: Gribskov, Brøndby, Brønshøj-Husum, Vallensbæk, som afventer beslutning om eventuelt genopslag eller omfordeling, fordi områderne, jf. den indledende screening, vurderes at kandidere til omfordeling.

KONSEKVENSER

Hvis udvalget tiltræder sagens indstillinger, vil administrationen fremadrettet anvende de beskrevne metoder og processer til vurdering af, om tilbageleverede kapaciteter kan omfordeles, og hvor de i så fald vil gøre mest gavn.

Således kan der som følge af tiltrædelse af indstillingerne i denne sag blive indledt høringer i PLO-lokalt og de pågældende kommuner med henblik på mulig omfordeling af kapaciteterne i Vallensbæk, Brøndby, Brønshøj-Husum og Gribskov, såfremt den regionale analyse viser behov herfor.

Såfremt der ikke opnås enighed med PLO-H og kommunen om omfordeling, vil de konkrete sager blive forelagt udvalget for forebyggelse og sammenhæng til beslutning på det førstkommende møde.

RISIKOVURDERING

PLO-H bakker principielt ikke op om omfordeling. Samtidig er der risiko for at enkeltstående kommuner ikke vil bakke op om omfordeling, der flytter kapacitet til andre kommuner. Dette medfører en risiko for, at der sjældent kan opnås enighed, og dermed kan Udvalget for forebyggelse og sammenhæng potentielt få forelagt sager i samtlige tilfælde, hvor administrationen anbefaler omfordeling.

Det er en væsentlig pointe, at omfordeling ikke træder i stedet for en samlet forøgelse af kapaciteten i almen praksis, men har til hensigt at tilsikre en bedre udnyttelse af den kapacitet, der på et givent tidspunkt er tilstede. Med den foreslåede proces etableres et beslutningsgrundlag, som kan anvendes til at træffe mere gennemsigtige og smidige beslutninger. Der vil i alle tilfælde være brug for en konkret vurdering og særlig opmærksomhed på udviklingen i det område, der måtte afgive en kapacitet. Dette er forsøgt taget højde for i den foreslåede proces, hvor der dels inddrages øvrige faktorer om lægedækningen i den nærmere regionale analyse, og hvor der også indledes høring af de relevante parter med henblik på at få deres bemærkninger/input til sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 21. juni 2021.

Sagen forelægges for forretningsudvalget den 10. august og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Nanna Skovgaard

JOURNALNUMMER

21015003

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1. Indledende screening for behov for genopslag eller omfordeling af tilbageleveret kapacitet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2. Flowchart over proces vedr. genopslag og omfordeling af tilbageleverede kapaciteter

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3. Kriterier til identificering af ny placering af kapaciteter ved omfordeling

11. Handleplan om overvægt

INDSTILLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende handleplan på overvægtsområdet (bilag 1)

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Anbefalet.
 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 21. juni 2021:
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs oprindelige indstilling var: 
"Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng over for forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende handleplan på overvægtsområdet

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:

2. at godkende, at det første fokusområde i handleplanen, som igangsættes, er "Behandling af svær overvægt hos børn og unge""

  1. Anbefalet, idet udvalget foreslår, at der i det videre arbejde med handleplanen etableres en faglig følgegruppen, og at administrationen i den forbindelse vender tilbage med et forslag til hvordan følgegruppen etableres.
  2. Godkendt

Flemming Pless (A), Jesper Clausson (A), Freja Södergran (0) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Det blev med budgetaftale 2021 aftalt, at der skal udarbejdes en handleplan på overvægtsområdet. Dette arbejde hører under udvalget for forebyggelse og sammenhæng. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har drøftet et udkast til handleplan på mødet den 26. maj 2021 og et revideret udkast forelægges hermed til politisk godkendelse.

SAGSFREMSTILLING

Det indgik i regionens budgetaftale for 2020, at regionen skulle tage initiativ til en konkret aftale om en handleplan på tværs af sektorerne om svært overvægtige børn og unge. I budgetaftalen står der:

”Formålet med en sådan aftale skal være at forebygge overvægt, at flere svært overvægtige børn og unge får et relevant tilbud, og at der er en klar samarbejdsmodel for indsatsen, der kan være fælles for alle kommuner i regionen”.

Arbejdet blev på grund af covid-situationen ikke igangsat i starten af 2020, og i regionens budgetaftale for 2021 blev det gentaget, at der er behov for at forebygge og behandle overvægt blandt børn og unge og alle de sundhedsmæssige og sociale udfordringer, der følger deraf.  Desuden blev det besluttet også at sætte fokus på voksne med svær overvægt, og at der derfor er behov for en samlet handleplan, der ser på hvordan, der bedst kan etableres tilbud til svært overvægtige i alle aldersgrupper.

Vækstteam Hovedstaden har også fokus på overvægtsområdet

Vækstteam Hovedstaden har udvalgt overvægtsområdet, som et såkaldt ”Fyrtårnsprojekt”. Det vil sige et offentligt-privat partnerskab, som med støtte fra nationale midler skal forbedre befolkningens sundhedstilstand og på samme tid øge den samlede vækst og velfærd. Vækstteam Hovedstaden har den 31. maj afleveret anbefalinger til regeringen, som bl.a. omfatter en række konkrete projekter om forebyggelse og behandling af overvægt. Såfremt der bevilliges nationale midler til anbefalingerne fra Vækstteam Hovedstaden, kan der på sigt være mulighed for en synergieffekt mellem indsatser under handleplanen og under et muligt fyrtårnsprojekt på overvægtsområdet.

Opgaveudvalg om sundhedsfremme og forebyggelse

Der har i Region Hovedstaden været nedsat et opgaveudvalg om, hvordan regionen i endnu højere grad kan understøtte den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for børn og unge, der lever med overvægt samt deres familier. Hovedlinjerne i udvalgets anbefalinger, som fremlægges for regionsrådet den 22. juni 2021, er i tråd med nærværende handleplan. Desuden vil anbefalingerne bliver inddraget, når fokusområderne i handleplanen bliver konkretiseret.

Forslag til handleplan

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev ved mødet den 26. maj 2021 præsenteret for administrationens første oplæg til handleplan, som blev godkendt. Dermed blev det godkendt, at handleplanens hovedfokus er inden for regionens ansvarsområder i forhold til tre overordnede fokusområder:

  • Forebyggelse af overvægt med fokus på børn og unge
  • Behandling af svær overvægt hos børn og unge
  • Behandling af svær overvægt hos voksne

Disse tre overordnede fokusområder udspringer direkte af opdraget til handleplanen i budgetaftalen. De enkelte fokusområder konkretiseres yderligere i takt med den politiske prioritering i udvalget, dialog med væsentlige aktører, herunder kommunerne, og at der kan afsættes økonomiske midler til arbejdet. 

Forslaget til handleplan er vedlagt som bilag 1. Administrationen har kun foretaget mindre ændringer i det udkast, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev præsenteret for den 26. maj 2021. Det er blandt andet tydeliggjort, at der skal tages initiativ til en samarbejdesaftale med kommunerne om forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge. Desuden er der indarbejdet kommentarer fra Nordsjællands Hospitals overvægtsambulatorium for børn og unge med svær overvægt. Hertil kommer mindre tilpasninger for at imødekomme anbefalingerne fra opgaveudvalget for sundhedsfremme og forebyggelse.

Videre proces
Efter regionsrådet har godkendt handleplanen, vil udvalget for forebyggelse og sammenhæng blive præsenteret for et forslag til, hvordan der kan arbejdes med det første fokusområde. Det foreslås, at det første fokusområde, som igangsættes er "Behandling af svær overvægt hos børn og unge". Det er administrationens vurdering, at det er inden for dette fokusområde, vi har de bedste forudsætninger for at kunne igangsætte indsatser - med betydning for borgerne - hurtigt, da vi har viden og erfaringer fra Nordsjællands Hospitals overvægtsambulatorium at trække på. Hertil kommer, at fokusområdet rummer indsatser både inden for regionens ansvarsområde og inden for det tværsektorielle samarbejde og formentlig vil være et godt afsæt for et styrket samarbejde med kommunerne på overvægtsområdet. Desuden vil det være muligt at inddrage anbefalinger fra opgaveudvalget om sundhedsfremme og forebyggelse i fokusområdet "Behandling af svær overvægt hos børn og unge".

Såfremt der afsættes midler i budgetforhandlingerne til arbejdet med handleplanen på overvægtsområdet, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng har foreslået, vil udvalget desuden blive præsenteret for et forslag til anvendelse af de afsatte midler i det første år. 

KONSEKVENSER

Hvis regionsrådet godkender handleplanen, vil udvalget for forebyggelse arbejde videre med at konkretisere de enkelte fokusområder i planen yderligere i dialog med væsentlige aktører, herunder kommunerne. 

 

ØKONOMI

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng foreslår, at der afsættes midler i budgetforhandlingerne til arbejdet med handleplanen på overvægtsområdet.

KOMMUNIKATION

Der planlægges ikke en selvstændig kommunikationsindsats i forbindelse med godkendelse af handleplanen på overvægtsområdet, da det ikke har direkte betydning for borgerne, før der igangsætte konkrette initiativer. Der kan evt. overvejes en kommunikationsindsats, hvis der i forbindelse med budgetforhandlingerne afsættes midler til initiativer under handleplanen på overvægtsområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 21. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER

20063575

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Handleplan overvægt RR 17 august, revideret efter møde i FORSA

12. Rammer for organisatorisk brugerinddragelse på Region Hovedstadens somatiske hospitaler

INDSTILLING

Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at de somatiske hospitaler arbejder systematisk med organisatorisk brugerinddragelse, og at det sker ud fra en høj grad af metodefrihed.
  2. at godkende, at sundhedsudvalget årligt får fremlagt en status på hospitalernes arbejde med organisatorisk brugerinddragelse.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Anbefalet.
 

Sundhedsudvalgets beslutning den 21. juni 2021:

  1. Anbefalet.
  2. Anbefalet.

Line Ervolder (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Inspireret af erfaringer fra Region Hovedstadens psykiatri besluttede regionsrådet i 2016 at invitere patient- og pårørenderepræsentanter (brugerrepræsentanter) ind i centrale mødefora på regionens seks somatiske hospitaler. Indsatsen på de somatiske hospitaler blev evalueret første gang efter to år i november 2018. På baggrund af anbefalingerne i evalueringen besluttede regionsrådet d. 23. oktober 2018 at udvide afprøvningsperioden med yderligere to år i perioden 2019-2020 i en lettere justeret form. Det blev desuden besluttet, at sundhedsudvalget skulle have forelagt de nye erfaringer efter to år. Nærværende sag er en status på erfaringerne fra 2019-2020 og anbefalinger fremadrettet angående rammerne for organisatorisk brugerinddragelse på Region hovedstadens somatiske hospitaler.

SAGSFREMSTILLING

Med vedtagelsen af modellen Værdibaseret sundhed i 2019 sætter Regionsrådet et mål om et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor patienten får den behandling, som giver mest mulig værdi for den enkelte. Det skal ske ved, at sundhedsvæsenet fokuserer på bl.a. patientoplevet kvalitet og effekt. En måde at gøre det på er ved at invitere brugerne af sundhedsvæsnet med ind i planlægningen og kvalitetssikringen af hospitalernes ydelser.

Organisatorisk brugerinddragelse er inddragelse af brugernes oplevelser, viden, ønsker og holdninger i evalueringer af sundhedsvæsenets ydelser og i beslutningsprocesser om organisering og udvikling af sundhedsvæsenet. Brugerne er tidligere eller nuværende patienter og pårørende. I organisatorisk brugerinddragelse inddrages patienter og pårørende i udviklingen af organisationen – i modsætning til individuel brugerinddragelse, hvor fokus er på at inddrage den enkelte patients ønsker og behov i patientens eget behandlingsforløb.Organisatorisk brugerinddragelse kan foregå på mange måder og kan spænde fra brugerundersøgelser, over workshops, lederrunder og opgaveudvalg til brugerrepræsentation i mødefora og samskabende indsatser. Denne spændvidde strækker sig også over varierende grader af inddragelse og indflydelse. Brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora er eksempelvis et udtryk for en høj grad af inddragelse.

Figur. 1: Oversigten viser et udsnit af metoder og hvor de ligger på spektret i forhold til graden af inddragelse og indflydelse:

 

 

Siden 2015 har Region Hovedstaden gradvist inviteret patient- og pårørenderepræsentanter med ind i centrale råd og mødefora på regionens hospitaler såvel som i det tværsektorielle samarbejde i samordningsudvalget. Det er et tiltag, som blev påbegyndt først i psykiatrien, og som siden også er udbredt til de somatiske hospitaler i regionen. I 2018 blev indsatsen om brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora første gang evalueret og i det følgende præsenteres de vigtigste pointer fra brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora med afsæt i den seneste evaluering af indsatsen i 2020. Evalueringen omfatter kun de somatiske hospitaler, da indsatsen  er en del af driften i psykiatrien.

Hovedpointer fra evalueringen 2020
Opbakningen til at fortsætte med brugerrepræsentanter i de enkelte mødefora er steget siden evalueringen i 2018. Hospitalsrepræsentanternes opbakning er steget fra 59 % til 72 % i 2020, mens brugerrepræsentanternes opbakning er steget fra 83 % til 100 %. Hver tiende hospitalsrepræsentant i 2020 evalueringen mener, at brugerrepræsentation ikke passer ind i deres mødefora.

Evalueringen viser, at der i 2020 er færre mødefora med brugerrepræsentanter end der var ved indsatsens opstart i 2017. Det skyldes dels at nogle mødefora har fravalgt at have brugerrepræsentanter, men også at en del mødefora er blevet omlagt, og at COVID-19 situationen har gjort det svært at få opstartet nye mødefora. Til gengæld er opbakningen i de enkelte mødefora til at fortsætte med brugerrepræsentation steget hos såvel hospitals- som brugerrepræsentanter.

Evalueringen viser også, at jo mere konkret en opgave brugerrepræsentanterne inviteres ind til, jo mere konkret input til gavn for personale og ikke mindst patient og pårørende, kan de bidrage med. Fx har flere mødefora med succes nedsat undergrupper under det enkelte mødefora, som har arbejdet med konkrete problemstillinger og inviteret brugerrepræsentanterne med ind i disse.

Som en positiv sideeffekt har brugerrepræsentanternes synlighed i mødefora gjort det nemmere for organisationen at rekruttere brugerrepræsentanter til andre processer, indsatser og opgaver, hvor brugerperspektivet efterspørges.

Evalueringen viser dog også visse udfordringer ved brugerrepræsentanternes deltagelse i de eksisterende mødefora set fra hospitalsrepræsentanternes side:

  • Det kan være meget tidskrævende at klæde brugerrepræsentanterne ordentligt på til møderne (gennem introduktionsdage, formøder og opsamlende møder)
  • Dialog og fagligt niveau kan hæmmes pga. for mange ting, der skal forklares, så det bliver forståeligt for brugerrepræsentanterne
  • Det er en særlig balancegang for brugerrepræsentanterne at kunne omsætte individuelle erfaringer til mere generelle erfaringer – og derved repræsentere et bredere spektrum af patient/pårørendeperspektiver

For flere resultater og detaljer se evalueringen fra 2020 som er vedhæftet som bilag.

Brugerrepræsentanter i mødefora er én metode blandt flere
Brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora ligger i den høje ende af inddragelses- og indflydelsesspektret, men hospitalerne har også de seneste år gjort sig erfaringer med andre brugerinddragende metoder med høj grad af inddragelse og indflydelse. Fx har flere hospitaler etableret eller overvejer at etablere brugerråd eller patient- og pårørendepaneler, som sparringspart i udviklingen af hospitalet og de enkelte afdelinger/centre på hospitalerne. Samtidig er der også stigende interesse for at tage inddragelsesgraden et trin højere, gennem direkte samskabelse, hvor patienter og pårørende er med i udviklingen af nye tiltag fra start til slut.

Organisatorisk brugerinddragelse skal være en integreret del af hospitalernes arbejde med at skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen i Region Hovedstaden. Det kan bidrage til en kulturforandring på hospitalerne, hvor der på alle planer og niveauer lyttes til patienter og pårørendes feedback. Det er vigtigt, at hospitalerne tænker hele palletten af organisatorisk brugerinddragelse ind i deres måde at inddrage brugerne i udviklingen af sundhedsvæsnet, så de finder de metoder, der bedst matcher de udfordringer, der skal løses. Derfor er det også hensigtsmæssig fortsat at udvide metodefriheden til ikke blot at omfatte brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora, men et bredere spekter af organisatorisk brugerinddragelse med en høj grad af inddragelse og indflydelse.

Rammer for organisatorisk brugerinddragelse på regionens somatiske hospitaler
Ud fra evalueringen af indsatsen med brugerrepræsentanter i hospitalers mødefora anbefaler administrationen:

  • At hospitalerne forpligter sig til at arbejde systematisk med organisatorisk brugerinddragelse
  • At hospitalerne gør brug af en bred vifte af metoder til organisatorisk brugerinddragelse, som matcher formålet og investerer den nødvendige tid og kompetenceudvikling af både personale og patienter/pårørende til at løfte opgaven
  • At hospitalerne fortsat gør brug af metoder, som kræver høj grad af inddragelse, men at det står dem frit for at afprøve og implementere det indenfor andre områder end i eksisterende mødefora.
  • At hospitalerne jævnligt udarbejder en status på deres organisatoriske brugerinddragelse, som kan forelægges det politiske niveau.

Det kan være en udfordring, at der ikke er de samme økonomiske vilkår for forskellige former for inddragelse af patienter og pårørende. Fx får brugerrepræsentanter i mødefora transportgodtgørelse, som betales af hospitalet, mens det ikke er standard på andre områder. I psykiatrien er der også standarder for økonomisk kompensation for den tid patienter og pårørende bruger på brugerrepræsentation. Konsekvenserne af dette er endnu ikke afklaret, men bør løses i takt med, at hospitalerne får systematiseret deres organisatoriske brugerinddragelse.

KONSEKVENSER

Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat systematisk arbejde med organisatorisk brugerinddragelse, er der risiko for at inddragelse af patienter og pårørende bliver set som en ”kan” og ikke ”skal” opgave, og dermed også en opgave, der kan fravælges i en ofte travl hverdag

Hvis der træffes beslutning om fortsat systematisk arbejde med organisatorisk brugerinddragelse med mulighed for selv at vælge metoder, giver det hospitalerne større ejerskab og mulighed for at fastholde de gode erfaringer samt skabe nye erfaringer med forskellige former for organisatorisk brugerinddragelse til gavn for patienter og pårørende. Samtidig er det vigtigt fortsat at have fokus på også på de metoder der muliggør en høj grad af inddragelse og indflydelse, selvom der kan være tale om lidt mere tids- og kompetencekrævende inddragelse.

RISIKOVURDERING

Udover de ovenfor nævnte konsekvenser er risikoen, at hospitalerne ikke lever op til Region Hovedstadens målsætning om at skabe partnerskaber med patienter og pårørende for at et menneskeligt sundhedsvæsen med fokus på værdi for patienten.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men hospitalerne vil have økonomiske udgifter forbundet med at arbejde med organisatorisk brugerinddragelse.

KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger / Marlene Würgler

JOURNALNUMMER

19028137

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Brugerperspektivet på dagsordenen

13. Temadrøftelse: Forretningsudvalgets evaluering af sit arbejde i valgperioden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at udvalgets medlemmer drøfter oplevelser og erfaringer med arbejdet i udvalget mhp at det kan indgå i en samlet evaluering af det politiske arbejde i denne valgperiode.

Administrationen bemærker, at der parallelt lægges en drøftelsessag i alle udvalg, så fokus her er kun på forretningsudvalgets arbejde.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Drøftet.

BAGGRUND

Administrationen gennemfører på baggrund af ønske fra partierne en intern evaluering af det politiske udvalgsarbejde og arbejdsform, der præsenteres for gruppeformandskredsen inden regionalvalget. 

Evalueringen består både af en kort skriftlig spørgeskemaundersøgelse til alle regionsrådsmedlemmer og af udvalgenes egne mundtlige evalueringsdrøftelser af det politiske arbejde og samarbejde. I forbindelse med afslutningen af opgaveudvalgenes arbejde er der også foretaget en evaluering af erfaringerne med den nye arbejdsform. Dette vil også indgå i den samlede evaluering af det politiske arbejde. Regionsrådet nedsatte i valgperioden en "skabelon-arbejdsgruppe", der havde til formål at komme med anbefalinger til gode politiske sager og processer. Arbejdsgruppen vil blive indkaldt til et afsluttende møde mhp at give adminstrationen feedback på, hvad der fungerer bedre og hvor der fortsat er forbedringspotentiale.

I denne sag lægges der op til, at forretningsudvalget på mødet drøfter refleksioner og opmærksomhedspunkter i udvalgets eget arbejde i denne periode med afsæt i de temaer og spørgsmål, der er formuleret i sagen. Formand for forretningsudvalget Lars Gaardhøj faciliterer drøftelsen på mødet og chefkonsulent Iben Fibiger fra Center for Politik og Kommunikation overværer drøftelsen med henblik på videre opfølgning. 

SAGSFREMSTILLING

Som en del af afslutningen af denne periodes politiske arbejde er der planlagt en opfølgning på, hvordan forretningsudvalget og de stående udvalg har oplevet arbejdet i udvalgene. Formålet med drøftelsen er at få et samlet indtryk af gode og dårlige erfaringer fra udvalgsarbejdet, som kan bæres ind i de kommende forberedelser af en ny valgperiode. Administrationen har derfor sat et punkt på dagsordenen på et møde i august/september i alle seks stående udvalg og forrretningsudvalget. Udvalgets drøftelser kan være med til at kvalificere og supplere de individuelle skriftlige tilbagemeldinger fra rådsmedlemmerne.

 

Eksempler på temaer og spørgsmål det er relevant at følge op på:

Spørgsmål 1: Hvordan opleves udvalgsdagsordenerne?

  • Hvordan opleves udvalgsarbejdet? (fx timing af sagerne, tidlig og tilstrækkelig involvering, er de sager, der bruges tid på, i overensstemmelse med udvalgets formål)
  • Er dagsordenen til møderne tilstrækkelig tung? (For få eller for mange vigtige opgaver/sager).
  • Er der en tilstrækkelig balance mellem at komme i dybden i forhold til i bredden i forhold til udvalgets behandling af dets arbejdsopgaver? Er der tid til reel politisk behandling?

Spørgsmål 2: Hvordan oplever i det politiske arbejde og samarbejde i udvalget mere generelt? 

  • Hvordan opleves fokus i udvalget, herunder snitflader til andre udvalg og opgaveudvalg.
  • Er I som udvalgsmedlemmerne tilstrækkeligt forberedt til møderne? Hvordan opleves mødeledelsen?
  • Hvordan fungerer inddragelsen af relevante interessenter? Er der klar fornemmelse af hvornår og hvordan der skal ske borger- og interessentinddragelse?
  • Hvad er jeres oplevelse af samarbejde med administrationen i relation til sekretariatsbetjening af udvalgsarbejdet?
  • Hvad er jeres oplevelse af samarbejde og koordination på tværs af udvalg?

Spørgsmål 3: Hvordan opleves udvalgenes mulighed for at være politikudviklende?

  • Er arbejdet tilrettelagt, så der er rum for politiske drøftelser og prioriteringer?
  • Er der beskrevet muligheder for politiske valg i sagsfremstillingen?
  • Hvad er jeres erfaringer med udvalgets indspil af forslag til budgetprocessen?

Spørgsmål 4: Hvad er jeres oplevelse af foretræder på udvalgsmøder?

  • Er foretræderne fx med til at oplyse en sag, tilføre nye/andre perspektiver eller fungerer de som inspiration?
  • Er der forslag til en anden tilgang til hvordan borgerne kan være i dialog med udvalgsmedlemmer uden det behøver være i form af foretræder?

Spørgsmål 5: Hvordan opleves selve afholdelsen af udvalgsmøderne?

  • Hvad er jeres oplevelse med at afholde møderne på andre lokationer end Regionsgården?
  • Hvad har været jeres erfaring med at afholde virtuelle udvalgsmøder? 

KONSEKVENSER

Forretningsudvalgets drøftelse af oplevelser og erfaringer med det politiske arbejde i udvalget vil sammen med de øvrige evalueringsaktiviteter indgå i de videre administrative og politiske forberedelser af konstitueringen af et nyt regionsråd efter regionalvalget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/ Iben Fibiger

JOURNALNUMMER

21047939

14. Godkendelse af midler til portrættering af afgående regionsrådsformand

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at administrationen i overensstemmelse med de beskrevne retningslinjer fra tidligere beslutning om portrættering af afgående regionsrådsformænd, iværksætter indgåelse af kontrakt med en kunstner valgt af afgående regionsrådsformand, om portrættering af afgående regionsrådsformand, og
  2. at udgiften på maksimalt 175.000 kr. afholdes af midler på kontoen for inventar.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Sagen blev taget af dagsordenen.

BAGGRUND

Ved sidste formandsskifte i 2013 blev der godkendt en generel sag om portrættering af regionsrådsformænd, som har siddet minimum en hel periode (2013-sagen vedlagt som bilag 1).

I 2013-sagen sidestilles muligheden med den mulighed, der allerede er standardpraksis i mange kommuner i dag. Beløbsrammen er foreslået til 175.000 kr., som svarer til det beløb, som anvendes i Københavns Kommune til portrættering af afgåede overborgmestre.

SAGSFREMSTILLING

Med henvisning til tidligere godkendte sag fra 2013 anmodes der om godkendelse til at afholde midler på maksimalt 175.000 kr. til portrættering af afgående regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen. Midlerne afholdes af kontoen for inventar.

Det foreslås, at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med en af afgående regionsrådsfomands valgt kunstner om portrættering inden for den angivne beløbsmæssige ramme.  

Portrættet vil blive ophængt på Regionsgården efter regionsrådsformandens afgang.

KONSEKVENSER

Intet ud over det i sagen fremsatte.

ØKONOMI

Hvis indstillingen godkendes af regionsrådet, vil sagen medføre et træk på maksimalt 175.000 kr. på kontoen for inventar.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10, august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/Marie Kruse

JOURNALNUMMER

21047922

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: RR-møde, 18.06.13, sag nr. 36 - portrættering af regionsrådsformænd

15. Udbud af 15E, 150S, 350S, 500S, 55E, 65E og 90N

INDSTILLING

Trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende administrationens anbefalinger om krav til drivmiddel, tilgængelighed, kontraktlængde, buslængde, reklamer og digital trafikinformation for de regionale buslinjer 15E, 150S, 350S, 500S, 55E, 65E og 90N i Movias kommende udbud A21.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Enhedslisten stillede ændringsforslag til indstillingen:
”Trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet

1.    at godkende at udbyde 350S på en 10+2år nulemissions kontrakt.
2.    at godkende at udskyde udbuddet for 500S med ét år.
3.    at godkende at udbyde 15E/150S, 55E, 65E udbyde på en 10+2 år nulemissions kontrakt samt at udbud og krav for 90N følger Helsingør Kommunes beslutninger.”

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning

For stemte: Ø (1), i alt 1.
Imod stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 14.
Undlod at stemme: 0. 
I alt 15.
Ændringsforslag var hermed bortfaldet.


Formanden satte sagens oprindelige indstilling til afstemning:
"Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

•    at godkende administrationens anbefalinger om krav til drivmiddel, tilgængelighed, kontraktlængde, buslængde, reklamer og digital trafikinformation for de regionale buslinjer 15E, 150S, 350S, 500S, 55E, 65E og 90N i Movias kommende udbud A21."

For stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 14.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (1), i alt 1.
I alt 15.

Indstillingen var hermed anbefalet.

 

Trafikudvalgets beslutning den 24. juni 2021:

Ø stillede ændringsforslag til indstillingen:

Trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet

  1. at godkende at udbyde 350S på en 10+2år nulemissions kontrakt.
  2. at godkende at udskyde udbuddet for 500S med ét år.
  3. at godkende at udbyde 15E/150S, 55E, 65E udbyde på en 10+2 år nulemissions kontrakt samt at udbud og krav for 90N følger Helsingør Kommunes beslutninger.

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning

For stemte: Ø (2), i alt 2

Imod stemte: A (3), C (1), F (1), O (1), V (1), i alt 7

Ændringsforslag blev hermed nedstemt.

 

Hermed satte formanden administrationens indstilling til afstemning:

Administrationen indstiller, at trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende administrationens anbefalinger om krav til drivmiddel, tilgængelighed, kontraktlængde, buslængde, reklamer og digital trafikinformation for de regionale buslinjer 15E, 150S, 350S, 500S, 55E, 65E og 90N i Movias kommende udbud A21.

For stemte: A (3), C (1), F (1), O (1), V (1), i alt 7

Imod stemte: 0, i alt 0

Undlod stemte: Ø (2), i alt 2

 

Indstilling var hermed anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal senest til oktober 2021 godkende udbudsgrundlaget for de regionale buslinjer, der indgår i Movias næste busudbud, A21. I udbuddet indgår buslinjerne 15E, 150S, 350S, 500S, 55E, 65E og 90N, og det er således ca. 1/3 af de regionale bustimer, der skal genudbydes. De syv linjer er vist i bilag 3.

Grundet udbuddets størrelse og mulighed for en større omstilling af regionens buslinjer til nulemission, lægger administrationen op til at skulle træffe en endelig beslutning om udbudsgrundlaget allerede ved denne sag. Det giver Movia tid og mulighed for at gennemføre de nødvendige forberedelser frem mod igangsættelse af udbud.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden finansierer driften af 28 buslinjer og seks lokalbaner. Movia står for køreplanlægning og den generelle busdrift. Det er busoperatører som kører de forskellige buslinjer.  Movia udbyder buskontrakter til operatørerne. Kontrakterne på buslinjerne 15E, 150S, 350S, 500S, 55E og 65E og 90N står til at udløbe i 2023 og 2024 og skal derfor genudbydes. Antallet af bustimer på disse buslinjer udgør ca. 1/3 del af alle regionens bustimer. Udbudsgrundlaget har betydning for de kontrakter, som danner rammen for busdriften på de udbudte buslinjer. Der er direkte sammenhæng mellem udbudsgrundlaget og regionens udgifter til kollektiv trafik. Det er i udbudsgrundlaget, hvor der er mulighed for at stille krav om bl.a. drivmidler, driftsomfang og buslængde.

Regionen har indgået ”Klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv trafik mellem regeringen og Region Hovedstaden” med regeringen, hvor regionen bl.a. forpligter sig på, at det er nulemissionsbusser i alle nye udbud af busser på regionale ruter fra 2022 med driftsstart fra 2024. Buslinjerne, der udbydes i dette udbud, vil derfor ikke være omfattet af klimasamarbejdsaftalen.

På trafikudvalgsmødet den 2. marts 2021 blev trafikudvalget præsenteret for det kommende udbud, A21, herunder udbuddets størrelse og en række overvejelser om driftsændringer af buslinjerne 15E, 150S og 500S. I nærværende sag skal træffes beslutning om drivmiddel og kontraktlængde, mens beslutning om eventuelle driftsændringer af 15E og 150S træffes i selvstændig sag. En opdeling af 500S, som blev præsenteret som en mulighed på udvalgsmødet den 2. marts 2021, anbefaler administrationen ikke at se nærmere på.

Movias anbefalinger til udbudsgrundlaget og Movias estimater af mulige meromkostninger fremgår af bilag 1 og 2. Administrationens anbefalinger til drivmiddel og kontraktlængde fremgår af nedenstående tabel. Administrationen anbefaler at følge Movias anbefalinger til buslængde, reklamer og digital trafikinformation.

 

Tabel 1 Oversigt over regionens buslinjer i det kommende udbud, A21. Den grønne markering indikerer administrationens anbefaling. Omkostningsestimaterne kan ikke overføres som en forventet merpris i forhold til nuværende kontraktpriser, fordi der kan være betydelige forskelle i prisniveauet ved genudbud i forhold til prisniveauet for den eksisterende kontrakt. Beløbene er dermed udtryk for den relative merpris.

Linje

Rute

Nuværende tilskudsbehov (mio. kr./år)

Nulemission

Fossil

15E og 150S

Nørreport st. – Søhuset (Forskerparken)/Kokkedal St.

12,46

Kontraktlængde: 10 + 2 år

Øget tilskud: 3,8 mio. kr.

Kontraktlængde: 5 + 1 år

Øget tilskud: 2,7 mio. kr.

350S

Nørreport st. – Ballerup st. (fra 2022: Malmparken st.)

11,77

Kontraktlængde: 10 + 2 år

Øget tilskud: 0,6 mio. Kr.

Kontraktlængde: 2 + 2 år

Øget tilskud: 0 kr.

500S

Kokkedal st. – Ørestad st.

29,78

Kontraktlængde: 10 + 2 år

Øget tilskud: 3,4 mio. kr.

Kontraktlængde: 2 + 2 år

Øget tilskud: 0 kr.

55E

Allerød st. – Malmparken st.

5,80

Kontraktlængde: 10 + 2 år

Øget tilskud: 0,6 mio. kr.

Kontraktlængde: 5 + 1 år

Øget tilskud: 0,5 mio. kr.

65E

Hillerød st. - Skibby

2,45

Kontraktlængde: 10 + 2 år

Øget tilskud: 0,5 mio. Kr.

Kontraktlængde: 5 + 1 år

Øget tilskud: 0,2 mio. Kr.

 

Følges administrationens anbefalinger vil 4 af de 6 regionale buslinjer, der skal i udbud i A21 blive omstillet til nulemission. Det vil ifølge Movias vurderinger øge regionens årlige tilskudsbehov til busdriften med 4,9 mio. kr. sammenlignet med en ny lang dieselkontrakt og 1,5 mio. kr. sammenlignet med kort dieselkontrakt. De nye kontrakter træder i kraft mellem december 2023 og april 2024. Nedenfor følger en mere uddybende beskrivelse af årsagerne til anbefalingerne.

 

15E og 150S

Der er ikke stor forskel i Movias estimater for tilskudsbehovet til linjerne ift. om der vælges en lang emissionsfri kontrakt eller en kort dieselkontrakt.

Administrationen anbefaler, at buslinjerne 15E og 150S udbydes med krav om nulemission uagtet om der foretages evt. driftsmæssige justeringer, der træffes beslutning om i selvstændig sag på dette møde. Beslutningerne i de to sager er dermed uafhængige af hinanden.

 

350S

Linje 350S har af flere omgange været bragt i spil i forbindelse med besparelser på den regionale busdrift med det argument, at linjen kører parallelt med linje 5C på store dele af strækningen. I forbindelse med de første planer for Nyt Bynet, blev en sammenlægning af de to linjer drøftet, men på grund af kontraktuelle bindinger opgivet. Det er relevant igen at undersøge potentialer for en sammenlægning i forbindelse med tilpasning af busnettet til letbanen i Ring 3 og BRT i Ring 2½ og 4. Derudover vil en sammenlægning give passagerne en genkendelig betjening, hvilket er i tråd med det grundlæggende arbejde i det strategiske net.

Udbydes linje 350S på en kort kontrakt (2-årig med mulighed for 2-årig forlængelse), er det muligt at koordinere kontrakten med udbuddet af linje 5C. De 2-årige kontrakter giver mulighed for operatørerne at byde med brugt materiel, og beslutningen om en 2-årig forlængelse vil være regionens. Den korte kontrakt giver samtidig regionen tid til at afsøge fordele og ulemper ved en eventuel sammenlægning af de to linjer, hvilket vil ske i samarbejde med de berørte kommuner (Ballerup, Herlev, København og Tårnby). Regionen er ikke forpligtet til en sammenlægning med 5C, men holder muligheden åben ved udbud med en kort kontrakt.

Administrationen har været i dialog med kommunerne om muligheden for at undersøge en sammenlægning af de to buslinjer. Der var positiv respons fra kommunerne ift. at undersøge en mulig sammenlægning. Kommunerne pointerede bl.a. mulighederne for at styrke opkoblingen til Herlev Bymidte, som knudepunkt ved letbane samt styrke betjeningen af DTU-Ballerup, Lautrup og koblingen til BRT i Ring 2½ og 4. 

Administrationen anbefaler, at buslinje 350S udbydes på en kort kontrakt (2-årig med mulighed for 2-årig forlængelse).

 

500S

500S er regionens næst længste (efter 600S) og mest driftstunge buslinje. Rutelængden og driftsomfanget medfører, at buslinjen ved omstilling til nulemission med den nuværende teknologi med stor sandsynlighed ikke vil kunne køres med natopladte busser uden at forøge antallet af driftsbusser markant. Alternativt kan der opsættes ladeinfrastruktur ved endestationerne, men fælles for begge løsninger vil være en forventet stor stigning i regionens tilskudsbehov til buslinjen. Ladestationer ved endestationerne vil kræve aftaler med kommunerne, hvor endestationerne er, om opsætning af ladeinfrastrukturen, og disse kræver meget plads. Det vides ikke, om kommunerne ønsker at give mulighed for opsætning af ladestationer. Ved opsætning af ladestationer vil regionen miste en del fleksibilitet ift. ændringer af busdriften, da det vil kræve etablering af ny ladeinfrastruktur ved ændring af endestationer.

Administrationen anbefaler, at buslinje 500S udbydes på en 2-årig kontrakt med mulighed for 2-årig forlængelse. Det vil være regionens beslutning om forlængelsesmuligheden udnyttes. Buslinjen kan dermed genudbydes, når teknologien og markedet er mere modent, og linjen vil stadig blive omstillet til nulemission inden 2030 i tråd med regionens grønne målsætninger.

 

55E og 65E

Buslinjerne 55E og 65E vurderes af Movia til at have begrænsede meromkostninger ved omstilling til nulemission - særligt ift. en kort dieselkontrakt. Begge buslinjer har et driftsomfang, der er sammenligneligt med buslinjerne 230R og 380R, som lige er blevet udbudt med krav om nulemission, og som ikke har medført meromkostninger for regionen.

Administrationen anbefaler, at buslinjerne 55E og 65E udbydes med nulemission.

 

90N

90N er en natbuslinje, der betjener lokalbanestrækningen mellem Helsingør og Gilleleje i weekenderne. Linjen deler busmateriel med kommunale busser i Helsingør. Helsingør Kommune skal i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret tage stilling til, om de kommunale buslinjer skal sendes i udbud nu eller om to år. Helsingør Kommune har indgået en klimasamarbejdsaftale med Transport- og Boligministeriet, hvor de forpligter sig til at alle udbud fra 2021 skal ske med CO2-neutrale eller nulemissionsbusser. By-, Plan- og Miljøudvalget i Helsingør Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes et budgetforslag, hvor de kommunale linjer indgår i A21 med krav om nulemission.

Administrationen anbefaler, at udbud og krav for linje 90N følger Helsingør Kommunes beslutninger. Buslinjen udgør ca. 0,1% af regionens bustimer, hvorfor Helsingør Kommunes beslutning vil have begrænset effekt på regionens økonomi.

 

Risikominimering

Da over en tredjedel af regionens samlede busdrift skal i udbud midt i Covid-19 pandemien, hvor der opleves et stort passagerfald, er der en stor risiko for økonomiske udsving i det årlige tilskudsbehov til buslinjerne. Samtidig er regionen særligt sårbar, såfremt udbuddet vindes med dyre kontraktpriser. Derfor har administrationen bedt Movia om at undersøge mulighederne for at minimere risikoen ved dette udbud. Movia har peget på muligheden for at udskyde udbuddet af 500S og 55E med et år. 500S og 55E har tilsammen ca. 43% af bustimerne i udbuddet, og vil derfor minimere risikoen for øget tilskudsbehov betragteligt ved at udskyde udbuddet. Herudover vil det også give større klarhed omkring passagerantallet, og dermed det fremadrettede driftsomfang post Covid-19. Muligheden for at udskyde udbuddet kræver dog en høring blandt operatørerne, som Movia vil igangsætte såfremt regionen ønsker at risikominimere udbuddet.

 

Udbuddet af 500S og 55E vil i så fald ske i A22 udbuddet, som skal besluttes senest oktober 2022. A22-udbuddet er omfattet af regionens klimasamarbejdsaftale med regeringen, og skal derfor stille krav om nulemission. Administrationen anbefaler ikke at udskyde udbuddet af 500S og 55E med et år, men i stedet udbyde 500S på en kort to-årig kontrakt, der giver mulighed for større teknologiudvikling frem mod en omstilling til nulemission.

 

Elektriske ramper og tilgængelighed

Elektriske ramper giver passagerer mulighed for at kunne komme ind og ud af bussen uden behov for en hjælper, modsat de manuelle ramper, som alle Movias nuværende busser er udstyret med. Erfaringer fra bl.a. FynBus viser dog, at rampen bliver for stejl, såfremt stoppestederne ikke er indrettet til at kunne håndtere ramperne.Tilgængelighedsudfordringer kan derfor ikke løses alene med elektriske ramper. Trafikudvalget er på udvalgsmødet d. 25. August 2020 blevet orienteret om fordele og ulemper ved elektriske ramper, samt erfaringer fra andre trafikselskaber.

 

Movias bestyrelse har drøftet tilgængelighed til den kollektive bustransport ved en temadrøftelse på bestyrelsesmøde den 5. november 2020. Her drøftede bestyrelsen tilgængelighed i busserne, herunder erfaringer med brug af elektriske ramper versus de nuværende manuelle ramper. Bestyrelsen lagde vægt på, at selvhjulpethed for kunder i kørestol eller med nedsat mobilitet i Movias busser og transport skal understøttes. Dette hænger sammen med tilgængeligt materiel i busserne, men i høj grad også med stoppestedernes indretning. Det er derfor Movias anbefaling, med afsæt i Movias bestyrelses drøftelse, at fortsætte arbejdet med løbende opgradering af stoppesteder. Arbejdet skal sikre, at stoppestederne er bedst muligt indrettet til at tage imod de nuværende manuelle ramper på busserne, men også på sigt kan tage imod elektriske ramper såfremt dette serviceløft besluttes ved kommende udbud af buslinjer.

 

Det er dermed muligt at stille som krav til udbuddet, at busserne skal have elektriske ramper. De elektriske ramper forventes dog at medføre en omkostning for regionen på ca. 50.000kr. pr. bus. Administrationen anbefaler elektriske ramper på de buslinjer, der udbydes på lange kontrakter – dermed på 150S, 15E, 55E og 65E, såfremt administrationens anbefalinger følges. På de korte kontrakter vil det forværre konkurrencen og dermed økonomien betragteligt, hvorfor det ikke kan anbefales. Udgiften vil være afhængig af antallet af driftsbusser i de vindende tilbud, som ikke kendes endnu. I dag betjenes de fire buslinjer af 38 driftsbusser, hvilket svarer til en engangsomkostning på 1,9 mio. kr. Omkostningen vil afskrives over kontraktårene.

 

Grøn buspulje

Udspillet til regeringens infrastrukturplan, Danmark Fremad, indeholder en pulje på 250 mio. kr. til at understøtte den grønne omstilling af lange busruter og flextrafikken. Puljen ligner umiddelbart Grøn buspulje til regionale busser og øer fra Finanslov 2020, som regionen har modtaget midler fra til omstillingen af buslinjerne 230R, 380R og 98N. Det vides ikke om puljen inkluderes i den endelige infrastrukturplan, eller hvordan den endelige udmøntning af puljen vil se ud, men regionen kan potentielt søge puljen om medfinansiering af omstillingen af buslinjerne i A21.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele Movia, at udbudsgrundlaget for de regionale buslinjer i A21 skal stille krav om

  • Nulemission, elektriske ramper og 10 + 2 årige kontrakter for 15E, 150S, 55E og 65E,
  • Fossilt drivmiddel, manuelle ramper og en 2 + 2 årig kontrakt for 350S og 500S.
  • At følge Movias anbefalinger om buslængde, reklamer og digital trafikinformation på alle linjer.

Movia kan dermed foretage de nødvendige forberedelser frem mod det endelige udbud.

RISIKOVURDERING

Movias vurdering af meromkostninger ved især omstillingen til nulemission er baseret på modelberegninger og erfaringer fra tidligere udbud, men Movia har ikke erfaring med at udbyde buslinjer med et driftsomfang som regionens S-buslinjer, og derfor er estimaterne behæftet med usikkerheder. Erfaringerne fra Movias tidligere udbud viser, at en omstilling til nulemission for mange buslinjer har medført en besparelse i forhold til den tidligere kontrakt, bl.a. også de regionale buslinjer 230R, 380R og 98N, men store og driftstunge buslinjer som 2A og 6A har fået ekstra omkostninger som følge af omstillingen til nulemission.

De langsigtede effekter af coronapandemien er ukendte, hvorfor den fremtidige driftsøkonomi for buslinjerne er usikker.

Etableres der ikke en statslig ”grøn buspulje”, som økonomisk understøtter den grønne omstilling af bl.a. regionale buslinjer, forventes det at kræve tilpasninger af budgettet for Regional Udvikling for at kunne rumme evt. Meromkostninger til omstillingen. Frem mod 2025 stiger udgifterne under bevillingsrammen til kollektiv trafik særligt pga. driftsomkostninger til Letbanen og afdrag til investeringer i Lokalbanerne.

ØKONOMI

De faktiske økonomiske konsekvenser kendes ikke før resultatet af udbuddet, men følges administrationens anbefaling vurderer Movia, at regionens årlige tilskudsbehov til buslinjerne 15E, 150S, 350S, 500S, 55E og 65E vil være 4,9 mio. kr. højere end en ny lang dieselkontrakt. Men en ny lang dieselkontrakt vil ikke være en mulighed, såfremt både regionens og Movias klimamålsætninger skal indfries, hvorfor alternativet vil være en kort dieselkontrakt. Her vurderes en omstilling til nulemission at medføre et øget årligt tilskudsbehov på 1,5 mio. kr. sammenlignet med en kort dieselkontrakt.

 

Omkostningsestimaterne kan ikke overføres som en forventet merpris i forhold til nuværende kontraktpriser, fordi der kan være betydelige forskelle i prisniveauet ved genudbud i forhold til prisniveauet for den eksisterende kontrakt, herunder:

  • konkurrencen i operatørmarkedet (antal tilbudsgivere, afstand fra busdepoter, er udbudsenhederne strategisk interessante)
  • konkurrencen i leverandørmarkedet (priser for busserne og lade/tankinfrastruktur)
  • omkostninger til drivmiddel (drivmiddelpriser og bussernes energiforbrug)

KOMMUNIKATION

Administrationen vil kommunikere om den grønne omstilling gennem regionens vante kanaler, og koble historien sammen med regionens indsats for FN's verdensmål og klimasamarbejdsaftale med regeringen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen / Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

21005244

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Udbudsgrundlag A21 af 3 juni 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2 - Bilag til udbudsgrundlag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Kort over buslinjer

16. Udmøntning af midler til busfremkommelighed og -prioritering afsat i budgetaftale 2021

INDSTILLING

Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at der udmøntes 1,1 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2021 til fremkommeligheds- og tilgængelighedstiltag omkring DTU Ballerup Campus til gavn for passagererne på linje 350S
  2. at der udmøntes 2,0 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2021 til prioriterede lyssignaler for busser, så de anvendes til prioritering af busser i lyskryds, hvor der er mulighed for hurtig implementering og potentiale for rejsetidsbesparelser

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Anbefalet.
 

Trafikudvalgets beslutning den 24. juni 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

I budgetaftalen for 2021 blev der afsat 1,1 mio. kr. til fremkommeligheds- og tilgængelighedstiltag og 2,0 mio. kr. til prioriterede lyssignaler, der skal gøre busser til en attraktiv løsning. Budgetaftalen blev vedtaget af regionsrådet den 22. september 2020.

SAGSFREMSTILLING

I regionens trafik- og mobilitetsplanen er et mål at gøre den kollektive trafik til et første valg for flere. Et af planens løsningsforslag er bedre busfremkommelighed, da den kollektiv trafik først kan være et reelt alternativ til bilen, hvis bussen lever op til passagernes efterspørgsel om en hurtig og rettidig transport. Bedre busfremkommelighed giver busser til tiden, bedre rejseoplevelser for passagerne, og gøre den langt mere attraktiv end i dag. Herudover vil busfremkommelighedstiltag være med til at fastholde rejsetiderne på trods af stigende trængsel på regionens vejnet. 

Fremkommeligheds- og tilgængelighedstiltag
Administrationen foreslår, at midlerne anvendes til en række tiltag, der vil forbedre fremkommeligheden for buslinje 350S omkring DTU Ballerup Campus. Nedenfor beskrives tiltagene.

  1. Sikre bedre tilkørselsforhold til stoppestederne ved DTU ved at ombygge krydset Lautrupvang/Sømoseparken, så busserne får bedre kørekurver.
  2. Udvidelse/forlængelse af stoppestedet ved DTU mod vest, da busserne pt. har svært ved at komme helt ind til stoppestedet.
  3. Etablering af busprioritering i krydset Lautrupvang/Skovlunde Byvej/Metalbuen uden for myldretiden. Bussen kan ikke prioriteres særskilt i myldretiden, da strækningen har samordnede signalanlæg med grøn bølge, der er vigtig for den generelle trafikafvikling
  4. Evt. ændring af svingbaner op til krydset Lautrupvang/Skovlunde Byvej/Metalbuen.

Tiltagene vil forbedre bussens fremkommelighed i krydsene og busbetjeningen af uddannelsesinstitutionen DTU Ballerup Campus - særligt uden for myldretiden.

Buslinje 350S er planlagt afkortet ved Malmparken St. fra december i år, som følge af regionsrådets beslutning den 19. maj 2020. Afkortningen har ikke betydning for ovenstående tiltag, da disse ikke er placeret på strækningen mellem Ballerup St. og Malmparken St.

 

Prioritering af busser i signalanlæg
Administrationen anbefaler, at midlerne til prioritering af busser i signalanlæg udvælges efter følgende kriterier:

  1. Der kan skabes forbedret fremkommelighed for bussen uden at ombygge lyskrydset.
  2. Samarbejdet med kommunen muliggør hurtig implementering, sådan at tiltag, der kan gennemføres hurtigt prioriteres over tiltag, der har en længere tidshorisont.

Derudover kan følgende indgå i prioritering af projekter:

  • Mest sparret tid for bussen
  • Mulig driftsbesparelse for Region Hovedstaden og kommunen eller forhindre fordyrelser af i forvejen forsinket buslinje
  • Buslinjer der er særligt presset af manglende fremkommelighed

For hver person, der vælger bussen frem for bilen reduceres trængslen. Derfor er det afgørende for en reduktion i trængslen, at bussen ikke løbende forsinkes af den stigende trængsel. Sådan bliver investeringerne i fremkommelighed og signalprioritering af busser vigtig for regionens udvikling.

Administrationen har samlet sin indsats for en tidsmæssig konkurrencedygtig kollektiv trafik under overskriften ‘Grønt lys til bussen’, hvor både udviklingsinitiativer i forbindelse med den regionale udviklingsstrategi og udrulningsinitiativer, som dette samles og tænkes sammen. Midlerne i denne udmøntning anvendes til at udrulle den standardløsning for busprioritering i lyskryds, som anvendes og fungerer i dag.

Busprioriteringen fungerer ved, at styringen af lyskrydset får besked, når bussen er på vej til krydset. Hvis der er rødt lys i bussens køreretning, afkortes den tid, der er rødt, hvis afviklingen af den øvrige trafik tillader det. Hvis der er grønt i krydset, forlænges den tid, der er grønt, med henblik på at bussen kan nå at passere lyskrydset, inden der bliver rødt.

Hvorvidt der kan installeres busprioritering i et lyskryds, afhænger af flere parametre. Bl.a. signalanlæggets alder og hardware, samt om krydset er samordnet med andre lyskryds (hvilket også kan være til bussens fordel). I praksis installeres en såkaldt IMPC-boks i signalanlægget der står for busprioriteringen.

KONSEKVENSER

De beskrevne tiltag vil bidrage til at nedbringe rejsetiden med de regionalt finansierede buslinjer samt mindske indvirkningen af stigende trængsel på bussens køreplan.

Busfremkommelighedstiltag og busprioritering i signalanlæg vil bidrage til regionens arbejde for at indfri FN's verdensmål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund med høj livskvalitet. Særligt til at nå delmål 11.2: "Skab billige og bæredygtige transportsystemer".

RISIKOVURDERING

Der er risiko for, at de relevante vejmyndigheder ikke kan godkende eller få politisk opbakning til enkelte tiltag i projektet, hvorved de forventede effekter af disse tiltag ikke opnås.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen betyder, at følgende regionale udviklingsmidler fra budgetaftalen for 2021 udmøntes: 1,1 mio. kr. til fremkommeligheds- og tilgængelighedstiltag og 2,0 mio. kr. til prioriterede lyssignaler for busser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen / Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

21033438

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Tiltag ved DTU Ballerup Campus

17. Ændret drift på buslinje 150S/15E

INDSTILLING

Trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende at buslinje 150S og 15E omlægges fra 2024, således at buslinje 150S betjener Forskerparken og får øget aftendrift samt at buslinje 15E vender ved DTU Lyngby, som en del af Movias kommende A21-udbud.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Anbefalet.

 

Trafikudvalgets beslutning den 24. juni 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Linje 150S og 15E skal genudbydes i forbindelse med Movias kommende udbud, A21. I den forbindelse er det muligt at omlægge driften, så den i højere grad tilgodeser passagerernes behov og efterspørgsel, og dermed understøtter udviklingen af en mere attraktiv kollektiv trafik. 

SAGSFREMSTILLING

Linje 150S kører i dag mellem Nørreport st. og Kokkedal st. Linje 15E er et pendlerrettet supplement til linje 150S, og kører i hverdagene på delstrækningen Nørreport-Forskerparken (DTU Science Park).  

Der er potentialer for at forbedre betjeningen af Forskerparken samt sikre en bedre aftenbetjening mellem Gl. Holte og Kokkedal st. Det kan ske ved at ændre driftsmønsteret på de to buslinjer i forbindelse med det kommende udbud A21. Ændringer vil derfor først kunne træde i kraft fra 2024. Ændringerne er en omfordeling af de nuværende køreplantimer og fordelingen mellem de to linjer, og fastholder dermed antallet af køreplantimer på samme niveau som i dag. Dermed forventes ændringerne at kunne gennemføres med uændret driftstilskud. Trafikudvalget blev i februar orienteret om, at Movia overvejede om en sammenlægning af linjerne kunne give driftsmæssige fordele i forbindelse med genudbud. Med dette forslag har Movia fundet en model, hvor der fortsat køres med to selvstændige linjer, samtidig med at betjeningen om aftenen og af Forskerparken forbedres.

 

Forslag til nyt betjeningsmønster 

Movia har i vedlagte notat (bilag 1) beskrevet forslag til omlægning, som kan ske indenfor linjernes nuværende udgiftsniveau. Den største passagerbelægning på de to linjer er på strækningen mellem Nørreport st. og DTU Lyngby. Ved at vende linje 15E ved DTU Lyngby, kan der frigives køreplantimer til i stedet at lade linje 150S køre omkring Forskerparken ved Hørsholm samt forbedre aftendriften, så linje 150S afgår hvert kvarter frem til kl. 24 mellem Nørreport st. og Gl. Holte og hver halve time mellem Gl. Holte og Kokkedal. 

Bilag 2 viser både de nuværende linjeforløb og ændringsforslaget. I dag vender linje 15E ved Forskerparken, som dermed alene betjenes sydfra, mens linje 150S kører (udenom Forskerparken) ad Hørsholm Kongevej til Kokkedal st. Linje 15E kører alene i dagtimerne på hverdage, hvorfor Forskerparken ikke betjenes om aftenen og i weekender. Om aftenen afgår linje 150S hvert 20. minut mellem Nørreport st. og Gl. Holte, og hver time mellem Gl. Holte og Kokkedal. 

 

Forbedret betjening af Forskerparken 

Gennemføres forslaget vil alle afgange på linje 150S køre via Forskerparken, hvilket vil betyde, at passagererne hertil fortsat tilbydes en afgang hvert 10. minut. Betjeningen af Forskerparken medfører 2-4 minutters mere køretid pr. afgang på linje 150S set i forhold til i dag, men giver til gengæld forbedret service for passagerer, virksomheder og institutioner, da Forskerparker vil blive betjent fra både nord og syd. Det bliver hermed også muligt at komme til Forskerparken ved at benytte kystbanen til Kokkedal st. og linje 150S herfra. Desuden kører linje 150S både på hverdage og i weekender, og dermed vil dem, der møder på andre tidspunkter end i myldretiderne få bedre mulighed for at benytte bussen til/fra Forskerparken. I Forskerparken er der ca. 290 virksomheder og 4300 arbejdspladser.

Det ændrede betjeningsmønster efterlader et enkelt stop, Venlighedsvej på Hørsholm Kongevej, uden regional busbetjening. Stoppet har i dag 58 daglige påstigere. Det vurderes dog, at det primært er passagerer til/fra Forskerparken, der benytter dette stop, og at de dermed vil få kortere afstand til bussen ved omlægningen af 150S. 

Forbedret betjening af Forskerparken med linje 150S er centralt for modningen af et BRT eller +Way projekt

 

Forbedret aftendrift 

Ønsket om øget aftendrift på linje 150S har været rejst ad flere omgange, og er senest stillet som budgetforslag i forbindelse med budgettet for 2022. Omlægningen beskrevet i denne sag imødekommer ønsket om aftendrift, men først fra 2024. Ønskes der øget aftendrift på linjen tidligere, skal der afsættes midler til dette i budgettet.

Med forslaget øges betjeningen med 150S om aftenen, således at linje 150S afgår mellem kl. 22 og 24 afgår hvert kvarter fra Nørreport st. og hver halve time fra Gl. Holte. I dag er der i dette tidsrum hhv. 3 og 1 afgang i timen. Med øget drift gives desuden bedre korrespondancer til Kystbanens nye køreplan, som træder i kraft fra december 2021 og er baseret på kvartersdrift.

 

Betjening nord for DTU Lyngby 

Betjeningen mellem DTU Lyngby og Forskerparken vil blive reduceret en smule i myldretiden, da linje 15E vil vende ved DTU fremfor ved Forskerparken. Linje 150S vil dog afgå hvert 5. minut i myldretiden mellem DTU og Gl. Holte, hvilket Movia vurderer som et højt serviceniveau i forhold til passagertallet. Mellem Forskerparken og Kokkedal st. vil frekvensen være uændret i dagtimerne. 

 

Det ændrede driftsmønster forventes at medføre en lille stigning i passagerer på de to linjer. 

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen vil det i sagen beskrevne driftsmønster danne udgangspunkt for genudbud af linjerne og vil træde i kraft den 24. marts 2024. Tiltrædes indstillingen ikke, fortsætter driften som i dag. 

Selvom ændringerne beskrevet i sagen ikke øger antallet af køreplantimer, kræver de en større omlægning af køreplanerne og omfordeling af busmateriel mellem de to linjer. Det ændrede driftsmønster skal derfor ligge til grund for genudbuddet af linjerne og kan ikke ske omkostningsfrit forud for dette. 

RISIKOVURDERING

Da linjerne skal udbydes i en ny kontrakt, er det muligt, at tilskudsbehovet som følge heraf kan ændre sig. 

ØKONOMI

Tilskudsbehovet for de to linjer forventes samlet set at være uændret som følge af ændringerne beskrevet i sagen. Det endelige tilskudsbehov afhænger dog af kontraktforhandlingerne med operatørerne, samt de løbende udgifter og indtægter, som kan variere af flere årsager.  

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august og regionsrådet den 17. august.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar 

JOURNALNUMMER

21033345

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Forslag til ændret betjening med linje 15E og linje 150S

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Kort over nuværende betjening og ændringsforlag - linje 15E og linje 150S

18. Udmøntning af midler i 2021 til den regionale udviklingsstrategi (RUS)

INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende scenarie 1 på i alt 8,25 mio. kr. til udmøntningen af den regionale udviklingsstrategi i 2021.
  2. at godkende, at der reserveres 0,5 mio. kr af 2022-midlerne til udmøntning af projekt 8 "Brintprojekt i STRING-korridoren".
  3. at godkende, at 4,45 mio.kr. reserveret ved udmøntningen af regionale udviklingsmidler i 2021, udmøntes til følgende projekter:
  • Copenhagen Skills 3. mio kr.
  • DK 2020 0,45 mio. kr. 
  • Cirkulær økonomi med lave klimaaftryk 0,9 mio. kr.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Der var eftersendt supplerende notat (bilag 18).

Anbefalet.

 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 24. juni 2021:
Indstillingspunkt 1 og 2 blev godkendt.
Administrationen har stillet ændringsforslag om tilføjelse af et tredje indstillingspunkt:

at anbefale, at 4,45 mio.kr. reserveret ved udmøntningen af regionale udviklingsmidler i 2021, udmøntes til følgende projekter:

  1. Copenhagen Skills 3. mio kr.
  2. DK 2020 0,45 mio. kr.
  3. Cirkulær økonomi med lave klimaaftryk 0,9 mio. kr.
    med henblik på forelæggelse for forretningsudvalget den 10. august 2021 og godkendelse i regionsrådet den 17. august 2021.
    (Bilag 17)

Administrationens ændringsforslag: Indstillingspunkt 3 blev godkendt.
Lars Gaardhøj (A) og Per Bent Roswall (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

Regionsrådet vedtog den 23. juni 2020 den regionale udviklingsstrategi (RUS) samt handlingsplanen 2020-2021 (se bilag 1)  for den regionale udviklingsstrategi. Handlingsplanen sætter den indholdsmæssige ramme for udmøntningen af de på budgettet afsatte midler til regionalt udviklingsarbejde (RUS-puljen). I 2021 er der 8,25 mio. kr. til rådighed. 

Miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse har på udvalgsmøder den 25. maj 2021 anbefalet en prioriteret liste af projektforslag på op til 4 mio.kr. inden for eget ressort og inden for rammerne i handlingsplanen 2020-2021.

Som ansvarligt udvalg for RUS skal udvalget for forskning, innovation og uddannelse på møde den 24. juni  - på baggrund af de prioriterede indstillinger fra fagudvalgene - foretage en samlet vurdering af alle projektforslag med udgangspunkt i de af regionsrådet vedtagne vurderingskriterier og beslutte hvilke, der skal indstilles til bevilling i regionsrådet. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse er dog ikke forpligtet til at følge udvalgenes anbefalinger.

Frem mod l udarbejdelsen af den næste handlingsplan for 2022-2023 vil administrationen justere processen for udmøntning. 

SAGSFREMSTILLING

Trafikudvalget, miljø- og klimaudvalget samt udvalget for forskning og innovation har hver især indstillet en liste af prioriterede forslag til udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Projekterne er anden udmøntning inden for handlingsplanen 2020-2021. Administrationen har vurderet, at alle projekterne lever op til målsætningerne i den regionale udviklingsstrategi, FN's verdensmål samt de fire vurderingskriterier. Nogle af projekterne er allerede langt i planlægningfasen med en bred samarbejdskreds med involvering af kommuner,  mens andre har karakter af at være opstartsprojekter, der skal modnes og opskaleres. 

Samlet set har udvalgene indstillet 12 projekter med en samlet volumen på 12 mio. kr., som skal nedjusteres til 8,25 mio. kr. Desuden indstiller administrationen til, at der reserveres midler af 2022-budgettet til projekt 8 "Brintprojekt i STRING-korridoren". Hvert udvalg har anbefalet en prioriteret liste. Ud fra disse har administrationen udarbejdet tre forslag til, hvordan midlerne kan fordeles. Der er dog yderligere mulighed for, at der kan skrues op og ned på fordelingen af midler til flere projekter, så scenarierne kan se anderledes ud. Scenarierne er beskrevet i tabelform i bilag. 

Scenarier for fordeling 

Strategisk    spor i RUS Projektetforslag 2021

Ansøgt

beløb   

  2021                     

Scenarie1 -        ligelig fordeling 

Scenarie 2 -

uddannelses  prioriteres

Scenarie 3 mobiliet og klima prioriteres 

Reservering af midler i 2022

(alle scenarier)          

Klima og miljø i balance (1)  1. Helhedsorienteret kystbe-skyttelse i Strandparken I/S 1,2 1,2 1,2 1,2  
 

2. Energieffektiv konvertering og lagring

1,4 1,1 1,2 1,1  
  3. Klimatilpasning - planlægning og løsninger på tværs  1,4 0,45   0,7  
I alt Miljø- og klimaudvalget 4 2,75 2,4 3  
  4. De glemte unge 1,5 1,5 1,5 1,5  
  5. Station  0,5 0,5 0,5 0,5  
  6. Engineering i gymnasiet  2 0,75 1,10 0  
I alt Udvalget for forskning, innovation og uddannelse 4 2,75 3,10 2  
  7.Bedre og brugervenlige kollektivrejser i Greater Copenhagen 0,35 0,35 0,35 0,35  
  8.Brintprojekt i STRING-korridoren 1 0,9 0,9 0,9 0,5
 

9. Grøn arbejdspendling

0,8        
  10.Sammenhængende intelligent og kollektiv mobilitet i Greater Copenhagen  0,5 0,5 0,5 0,5  
  11.Øget viden om transport-adfærd, så flere kan vælge  bæredygtig mobilitet 1,5 1 1 1,5  
  12 Regionale multiskift 0,5        
I alt Trafikudvalget  4,65 2,75 2,75 3,25 0,5
I alt  Alle udvalg  12,65 8,25 8,25 8,25 0,5

Alle tre scenarier er udarbejdet med udgangspunkt i udvalgenes prioriteringer og indstillinger. (se visualisering i bilag 16)

I scenarie 1 udmøntes midlerne ligeligt mellem de tre udvalg, dvs. 2,75 mio. kr. til hvert udvalg. Scenarie 1 følger den linje, der blev lagt på møde i udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 2. marts, hvor udvalget godkendte, at hvert udvalg kunne indstille projektforslag inden for en ligelig fordelt ramme på op til 4 mio. kr. I scenariet er nogle projekter nedskaleret, og det nederst prioriterede mobilitetsprojekt (projekt 12 "Regionale mulitiskift skal gøre kollektiv trafik til et førstevalg") er blevet fravalgt for at få summen til at passe. Projektet vurderes at være vigtigt, men kan vente med at søge finansiering til næste år. Scenarie 1 er administrationens anbefaling. 

I scenarie 2 og 3 er den overordnet præmis for udmøntningen, at der er seks projekter, som administrationen anbefaler får finansiering, da de enten er afhængige af tilkendegivelse om finansiering og/eller har opstart i 2021. Særligt projekt 1 "Helhedsorienteret og naturbaseret kystbeskyttelse i Strandparken I/S", projekt 7 "Bedre og brugervenlige kollektive rejser i Greater Copenhagen", projekt 4 "De glemte unge" og projekt 10 "Sammenhængende intelligent og kollektiv mobilitet i Greater Copenhagen" er afhængige af fuld finansiering. Disse projekter er markeret med fed og kursiv i tabellen ovenfor og med rødt i tabellen i bilag 3. (se visualisering i bilag 16)

Forskellen på scenarie 2 og 3 er, at uddannelse er opskaleret i scenarie 2, hvilket betyder, at projekt 3 "Klimatilpasning - planlægning og løsninger på tværs" udgår af fordelingen, mens klima- og mobilitetsprojektrer prioriteres i scenarie 3, hvor projekt 6 "Engineering i gymnasiet 2.0" udgår af fordelingen. 

Alle tre scenarier indebærer, at der reserveres 0,5 mio. kr. af 2022-midlerne til projekt 8 "Brintprojekt i STRING-korridoren". Samlet set betyder det, at der dermed er reserveret i alt 1,4 mio.kr. af 2022-midlerne, da det på møde i udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 10. marts 2020 blev besluttet at reservere 0,9 mio. kr. til klimatilpasningsprojektet DK 2020.

Miljø- og klimaudvalget

Udvalget godkendte rækkefølgen og administrationens vurdering af, at de to sidste projekter begge var lige relevante at prioritere.  Såfremt begge ikke kan fuldt finansieres, foresloges det, at der afsættes færre midler til begge projekter, for at de begge kan prioriteres. I scenarie I er forslaget, at projektet "Effektiv energikonvertering og -lagring: Potentialer for samspillet mellem Power-to-X og varmesystemet" får tildelt flere midler end projektet "Klimatilpasning – planlægning og løsninger på tværs" for at fokusere RUS-midlerne på færre indsatser, hvilket betyder, at prioriteringen af indsatsen på klimatilpasning, derfor må løftes et andet sted.     

1. Helhedsorienteret og naturbaseret kystbeskyttelse i Strandparken I/S
Formål:
Formålet med projektet er at implementere klimatilpasningsplaner på en måde, der styrker helhedsorienteret og naturbaseret kystbeskyttelse; det vil sige, hvordan klimatilpasningen af kysterne kan planlægges og gennemføres, så det både styrker naturen, biodiversiteten, friluftsliv, det omgivne lokalsamfund osv. Projektet skal danne fundament for, at Strandparken I/S bliver udviklet, så den kan fortsætte med at være et foregangseksempel på et rekreativt og tværkommunalt kystbeskyttelsesanlæg. Projektet er det første af sin art, der vil kombinere og skabe synergier mellem naturbaseret kystbeskyttelse både på land (det terrestriske) og i havet (det marine). Målet er, at projektets erfaringer vil kunne udbredes til andre steder i regionen, nationalt og internationalt. Der er søgt om midler til projektet hos EU's LIFE-program, og projektet har opbakning fra en bred partnerkreds. De regionale udviklingsmidler, der søges om, skal dække den regionale medfinansiering.

2. Effektiv energikonvertering og -lagring: Potentialer for samspillet mellem Power-to-X og varmesystemet
Formål:
Power-to-X er en samlet betegnelse for teknologier og anlæg, hvor bæredygtig strøm fra sol og vind (Power) omdannes til fx brint eller forskellige syntetiske brændstoffer (X). Disse kan bl.a. anvendes til tung transport og industri, dér hvor elektrificering er vanskelig. Produktionen fx via elektrolyse, er imidlertid forbundet med store energitab i form af overskudsvarme. Det overordnede formål med initiativet er at belyse potentialer og partnerskabsmuligheder for, hvordan Power-to-X kan integreres i planlægningen af varmesystemet i hovedstadsregionen, så overskudsvarmen herfra kan udnyttes i samspil med varmepumper og fjernvarme. Initiativet skal danne fundamentet for et eller flere projekter, der kan demonstrere, hvordan sektorkobling kan realiseres i praksis og fremme en udvikling væk fra brug af biomasse i varmeforsyningen, så denne frigøres til andre sektorer (herunder transport).

3.  Klimatilpasning - planlægning og løsninger på tværs
Formål:
Projektet er  en opfølgning på "Klima på Tværs"-projektet, der slutter ved udgangen af 2021. Det skal bidrage til, at klimatilpasning i langt højere grad bliver brugt som strategisk løftestang for andre samfundsmæssige problemstillinger. Det vil sige, at der i klimatilpasningsløsninger også bliver indtænkt aspekter som CO2-reduktion, grøn mobilitet, sundhed, øget biodiversitet og multifunktionalitet - til gavn for borgerne i hovedstadsregionen. Den nyeste viden viser, at der fortsat er behov for, at regionen tager en aktiv rolle på klimatilpasningsområdet og samler interessenter på området fx kommuner, forsyninger og videninstitutioner. Dialogen skal styrkes på tværs af aktører og fagområder, hvilket kan bidrage til at udvikle nye innovative løsninger på klimaudfordringerne, som skaber merværdi og forhindrer uhensigtsmæssige lokale suboptimeringer i arealplanlægningen.

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse

4. De glemte unge 
Formål:
Vi har i Region Hovedstaden over 20.000 unge mellem 15 og 29 år, hvis højeste uddannelse er grundskolen, og som hverken er i job eller uddannelse. Med projektet ønsker vi i samarbejde med en FGU-institution (forberedende grunduddannelse) at fokusere på at få den gruppe af unge i uddannelse, som ikke har diagnoser, eller på anden måde bliver grebet af eksisterende tilbud. Vi kalder dem ”de glemte unge”. Det er unge, som af forskellige årsager ikke selv har drivet til at komme i gang med en uddannelse, eller som gang på gang dropper ud af en uddannelse. Disse unge kræver en særlig indsats for at komme videre i uddannelse, få kompetencer til fremtiden og de bedste muligheder for at skabe sig et godt liv.

5. Station - Regional udvikling for næste generation 
Formål:
Med det tværfaglige projekt ønsker vi at inddrage de unge i at løse nogle af de fælles udfordringer, vi har i Region Hovedstaden og i Danmark med omstilling til et bæredygtigt samfund. Dette skal ske i samarbejde med innovationshuset "Station", som er et visionært og engagerende hus, hvor studerende i samarbejde med forskere og engagerede partnere indenfor den private, offentlige og civile sektor skaber bæredygtig positiv indvirkning i samfundet. Organisationen er skabt af, og drives for, frivillige studerende på tværs af videregående uddannelser.

6. Engineering i gymnasiet 2.0 
Formål:
Projektet er en udvikling af pilotprojektet Engineering i gymnasiet i Region Hovedstaden, som regionen har støttet siden 2019. Engineering i gymnasiet går ud på at udvikle og afprøve undervisningsforløb i engineeringmetoden, hvor eleverne skal finde løsninger på konkrete, virkelighedsnære problemstillinger i de naturvidenskabelige fag.
Med udvidelsen ønsker vi, i samarbejde med de andre regioner og Engineer the Future, at udbrede de gode erfaringer fra projektet til hele landet, herunder også flere gymnasier i Region Hovedstaden. For at forankre viden og gøre projektet bæredygtigt på lang sigt, skal der oprettes et netværk blandt gymnasielærerne, så lærerne kan søge inspiration hos hinanden. Regionens bidrag vil bl.a. gå til netværksaktiviteter i Region Hovedstaden samt udbredelse til flere gymnasier i regionen. Engineering i gymnasiet er et velafprøvet koncept med godt potentiale for at nå ud til endnu flere gymnasier og således motivere flere af regionens unge til at vælge en STEM-uddannelse.

Trafikudvalget
Der var indstillet for en samlet projektvolumen på 4,65 mio.kr. Trafikudvalget ændrede i den af administrationen anbefalede prioriterede rækkefølge og bemyndigede administrationen til at skalere projekterne, hvor det var muligt, så det indstillede beløb kom ned på 4 mio. kr.  Efter udvalgets behandling i trafikudvalget blev "Grøn arbejdspendling" vurderet til at ligge som nr. 3, men eftersom forprojektet pt har trukket sin ansøgning til Interreg-sekretariatet for Øresund tilbage for at genbearbejde den, er det taget ud af scenarierne. Der kan søges midler til næste års udmøntning, såfremt der arbejdes videre med projektet.  

7. Bedre og brugervenlige kollektive rejser i Greater Copenhagen 
Formål:
Formålet med indsatsen er at fremme udvikling af trafik-informationsservice på tværs af Øresund gennem en kortlægning af digitale trafik- og rejsedata. En mere gnidningsfri rejseoplevelse på tværs af transportformer og på tværs af Øresund vil bidrage til at reducere privatbilismen og dermed transportsektorens miljø og klimaomkostninger. Indsatsen er efterspurgt blandt en lang rækker parter, der på nuværende tidspunkt bakker op og vil indgå i projektet. Indsatsen har fået tilsagn om støtte fra Greater Copenhagen og Interreg ØKS programmet. 
 

8.  Brintprojekt i STRING-korridoren
Formål:
Projektet bygger på et konsortium af offentlige og private partnere langs hele brintværdikæden. Projektet vil arbejde for at udvikle en integreret finansieringsmodel og business cases for udbygningen af brintstationer og tunge brintdrevne køretøjer i STRING-korridoren. Ved at etablere et netværk af brintpåfyldningsstationer for tunge køretøjer fra Hamborg til Oslo via ScanMed-korridoren forventer man at kunne styrke den grønne omstilling af den tunge transport markant. Den offentlige medfinansiering udgør ca. 2 mio. euro. Der arbejdes med en privat medfinansiering på op til 200 mio. kr. Det planlægges at have en EU-ansøgning til CEF-midler (Connecting European Facility) klar til  1. oktober 2021.

9. Grøn arbejdspendling 
Formål:
Indsatsen vil støtte virksomheder i at påvirke og facilitere medarbejderes brug af kollektive, grønne og aktive mobilitetsformer. Projektet har til formål at samle et partnerskab på tværs af Greater Copenhagen om en ansøgning til et Interreg- hovedprojekt i 2022 med fokus på at udvikle og udbrede erfaringer og løsninger for virksomheders arbejde med medarbejdertransport. Erfaringer fra tidligere projekter om mobility management, test en elcykel og samkørsel vil blive udbygget og implementereret sammen med kommunerne og virksomhedsnetværket.

10. Sammenhængende intelligent mobilitet i Greater Copenhagen
Formål:
Formålet med projektet er at udnytte de teknologiske muligheder bedre og dermed forbedre trafikinformation, busdriften og digitale billetter for at gøre kollektive rejser på tværs af transportformer mere attraktiv. Det vil vi gøre ved at skalere vores eksisterende indsatser omkring ITS og MaaS, samt ved at opbygge internationale konsortier, hvor vi samarbejder og sparrer med udgangspunkt i cases fra Greater Copenhagen. I projektet vil vi arbejde med at opbygge internationale konsortier, som sammen skal samarbejde og bygge oven på eksisterende indsatser ved at søge Horizon Europe midler i 2022 igennem det nye program. Derfor er tidspunktet afgørende. Der er allerede vist interesse for et eller to kommende konsortier med deltagelse fra en række internationale og nationale parter.

11. Øget viden om transportadfærd, så flere kan vælge bæredygtig mobilitet
Formål:
Formålet er at understøtte beslutningskompentencen hos politikere og fagfolk gennem bedre visualiseringer og bedre udnyttelse af eksisterende viden og data. Indsatsen vil skabe grundlag for hvordan data kan understøtte politiske beslutningsprocesser og planlæggere ifm. bedre mobilitetsløsninger, samarbejde på tværs af organisationer, borgerinddragelse, opnåelse af målsætninger m.v. Konkret vil projektet bestå af en kortlægning af behov, udvikling af brugervenlig platform, samt et strategisk arbejde omkring fremadrettet samarbejde og hvordan vi evt. kan åbne op for øget adgang til Transportvaneundersøgelsens data.

12. Regionale multiskift skal gøre kollektiv trafik til et førstevalg
Formål:
Multiskift skal gøre det nemt at vælge bussen, letbanen eller lokaltog som en central del af rejsen. Første fase er konceptudvikling, analyse og udkast til design – hvor der er fokus på borgernes behov. Formålet er at gennemføre designproces for,&nnbsp;hvordan regionale multiskift kan udformes.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af sagen anbefaler udvalget til forretningsudvalget og regionsrådet at udmønte 8,25 mio kr. af midlerne til den regionale udviklingsstrategi i 2021 og reserevere 0,5 mio kr. af midlerne til 2022.

RISIKOVURDERING

Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der anbefaler projektforslag til regionsrådet ud fra en samlet vurdering af alle projektforslag fra hhv. miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Vurderingen foretages på baggrund af de vurderingskriterier, som regionsrådet vedtog i forbindelse med handlingsplanen i juni 2020. Der er således risiko for, at projektforslag, der er prioriteret højt i et af fagudvalgene ikke tildeles midler.

Ligeledes kan der være risiko for, at projektforslag, som opnår midler ifm. udmøntningen i regionsrådet i august, af forskellige årsager ikke kan gennemføres. Fx. hvis det ikke lykkedes at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering fra eksterne parter eller fonde, eller hvis et igangsat projekt stopper undervejs. I så fald vil midlerne kunne anvendes til andre formål.

ØKONOMI

Ved tiltrædelse af sagen anbefaler udvalget til forretningsudvalget og regionsrådet at udmønte projektforslag til en samlet ramme af  8,25 mio kr. af midlerne til den regionale udviklingsstrategi i 2021 og en reservation på 0,5 mio kr. af midlerne til 2022.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. juni 2021. Her vurderer udvalget alle projektforslag i forhold til RUS-handlingsplanen og de af regionsrådet besluttede vurderingskriterer og beslutter, som ansvarligt udvalg for RUS, hvilke forslag der skal anbefales til bevilling overfor forretningsudvalget og regionsrådet. Den samlede sag om udmøntning af RUS-puljen 2021 forelægges forretningsudvalget den 10. august og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen/ Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

21022881.

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: RUS-Handlingsplan 2020-2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Pointgivning og kriterier

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Tabel med scenarier

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Klima - Helhedsorienteret kystbeskyttelse i Strandparken

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Klima - Energieffektiv konvertering og lagring

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 6: Klima - Klimatilpasning - Planlægning og løsninger på tværs

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 7: Uddannelse - De glemte unge

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 8: Uddannelse - Stationen

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 9: Udannelse - Engineering i gymasiet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 10: Mobilitet - Bedre og brugervenlige kollektive rejser på tværs af Greater Copenhagen

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 11: Mobilitet - Brintprojekt i STRING-korridoren

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 12: Mobilitet - Grøn arbejdspendling

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 13: Mobilitet - Sammenhængende intelligent og kollektiv mobilitet i Greater Copenhagen

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 14: Mobilitet - Øget viden om transportadfærd, så flere kan vælge bæredygtig mobilitet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 15: Mobilitet - Regionale multiskift

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 16: RUS scenarier_visualisering

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 17: Teknisk ændringsforslag til indstilling RUS udmøntning 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 18: Afvigelser ifht. RUSprojektforslag 1 - Helhedsorienteret og naturbaseret kystbeskyttelse i Strandparken IS

19. Indberetning om jordforurening 2020 til Miljøstyrelsen

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende Region Hovedstadens "Indberetning om jordforurening 2020" (bilag 1) inkl. oversigt over den planlagte indsats over det kommende år (bilag 2) med henblik på fremsendelse til Miljøstyrelsen.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Anbefalet.

 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. juni 2021:
Anbefalet.
Charlotte Holtermann (A), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det forgangne år. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år.

Oversigten over den planlagte indsats i 2021 blev behandlet på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021 med henblik på politisk vedtagelse i regionsrådet på regionsrådsmødet den 22. juni 2021 (se bilag 2). 

Region Hovedstadens indberetning for 2020 forelægges hermed til politisk behandling. Bornholm har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke beskrevet i Region Hovedstadens indberetning.

SAGSFREMSTILLING

Sammen med de øvrige regioner har Region Hovedstaden ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionen skal kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed og det grundvand, der bruges til drikkevand. Regionen skal også sikre, at jordforurening ikke ødelægger vandmiljøet i søer, vandløb, havet og naturen. Formålet med regionens indsats er ikke at fjerne alle jordforureninger - kun den del af forureningen, som udgør en risiko.

Regionens indsats indeholder typisk en række trin, der alle er lige vigtige og en forudsætning for de efterfølgende trin. Den indledende kortlægning skaber overblik og er afgørende for en optimal håndtering af forureningerne og for den forebyggende effekt af indsatsen. Den konkrete vurdering af risikoen fra forureningen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste trin. Derfor kan der gå flere år fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op.

Trods Covid-19 situationen; med nedlukning af samfundet og hjemsendelse af store dele af det administrative personale i Region Hovedstaden, er administrationens aktiviteter i forhold til kortlægning, undersøgelse, oprensning og øvrige opgaver på jordforureningsområdet stort set forløbet planmæssigt i henhold til Jordplanen. Der har været et mindreforbrug i forhold til budgettet for 2020, hvilket primært skyldes Covid-19 relaterede forsinkelser i 3 store oprensningsprojekter, hvor det har vist sig vanskeligt at få landet de nødvendige aftaler med grundejere og kommuner for placering af anlæg og opnåelse af de nødvendige myndighedsgodkendelser.

Kortlægning og overblik over forurening
Kortlægningen udgør fundamentet for hele arbejdet med de forurenede grunde, fordi den giver overblik over, hvor indsatsen skal prioriteres; dvs. hvilke forureninger, der skal gøres noget ved, og hvilke forureninger, der ikke skal bruges offentlige penge på at rense op. Uden kortlægning kan de værste forureninger ikke oprenses først. Kortlægningen kan sammenlignes med de screeninger, der udføres i sundhedsvæsnet for at finde frem til sygdomme, der er så alvorlige, at der skal sættes ind. Kortlægning af jordforurening har derfor en stor samfundsmæssig værdi.

I 2020 blev administrationen færdig med den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde i Dragør Kommune, mens kortlægningen fortsatte i Frederiksberg Kommune og blev påbegyndt i Tårnby Kommune. Samtidig har administrationen igangsat indledende undersøgelser af grundvandskritiske stoffer i Dragør og Frederiksberg kommuner.

Indsatsen for at beskytte grundvandet og borgernes sundhed
I 2020 har administrationen været i gang med at undersøge, oprense og overvåge 700 forureninger for at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand, samt borgernes sundhed mod skadelig påvirkning fra jordforurening.

Grundvandsindsatsen med undersøgelser og oprensning er målrettet forureninger, som udgør en særlig risiko for grundvandet. De grundvandskritiske stoffer er primært klorerede opløsningsmidler, der indtil videre har udgjort den største risiko mod grundvandet i hovedstadsregionen. Klorerede opløsningsmidler kan også dampe fra jorden og op i boliger og påvirke indeluften i boligen. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i hovedstadsregionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.

Indsatsen i forhold til grundvand og indeluft prioriteres af miljø- og klimaudvalget én gang om året og godkendes endeligt af regionsrådet.

Forstærket pesticidindsats
Pesticider i grundvandet har de senere år vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget - også i hovedstadsregionen. Administrationen har siden 2019 haft et øget fokus på pesticider, og regionsrådet øremærker årligt 3 mio. kr. til denne indsats. I 2020 har administrationen arbejdet med samlet set 138 historiske redegørelser, undersøgelser og overvågninger i forhold til pesticider.

I 2021 arbejder administrationen videre med en strategi for, hvordan vi fremadrettet skal prioritere, afhjælpe og arbejde med pesticidforureninger for at beskytte drikkevandet i hovedstadsregionen

Indsatsen for at beskytte vandmiljøet
I juni 2020 indgik staten og regionerne en aftale om 65 mio. kr. til undersøgelse af i første omgang 400 af de 1.200 jordforureninger, som regionerne vurderede kunne udgøre en risiko for vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster. Undersøgelserne skal udføres i 2021 og 2022. Region Hovedstaden får 10 mio. kr. om året de kommende to år til undersøgelse af ca. 100 jordforureninger, der kan være problematiske for vandmiljøet.

Store jordforureninger og generationsforureninger
Som en del af indberetningen skal regionerne hvert år redegøre for arbejdet med de store jordforureninger, som hver koster mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. Regionerne kender i dag til 145 store jordforureninger, hvoraf de 65 er beliggende i hovedstadsregionen.

Regionerne kender også til 10 jordforureninger, der er særligt omfattende, komplekse og dyre at håndtere. Disse 10 forureninger kaldes generationsforureninger, og her vil udgifterne til den fremtidige offentlige indsats koste mere end 50 mio. kr. pr. forurening. 4 af generationsforureningerne er beliggende i hovedstadsregionen.

I december 2020 blev der i Finansloven 2021 afsat en særbevilling på 630 mio. kr. for perioden 2021-2025 til indsatsen over for generationsforureningerne i henhold til første fase af regionernes samlede plan for indsatsen. I alt 35 mio. kr. tilfalder Region Hovedstaden til primært de afsluttende forundersøgelser på Collstrop-grunden med henblik på oprensning mm. men også til undersøgelser af de øvrige 3 generationsforureninger i hovedstadsregionen.

I 2020 har administrationen haft aktiviteter på 42 af de 65 store jordforureninger og på alle 4 generationsforureninger. Bilag 2 indeholder en oversigt over de store jordforurening og generationsforureninger og en kort status for den enkelte forurening.

Innovation og bæredygtige løsninger
På jordforureningsområdet har administrationen fokus på at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter os i stand til at løse vores opgave på billigere og mindre miljøbelastende vis, samtidigt med at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle.

Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende inden for området, og suppleres i stigende grad af midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer.

Udvikling af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureningsfaner er et af fokusområderne for innovationsindsatsen. Regionsrådet besluttede som en del af budgetaftalen for 2019 at afsætte 5 mio. kr. til projektet fordelt på budgetårene 2019 og 2020. I 2021 og 2022 har regionsrådet bevilliget yderligere 0,8 mio. kr. om året til projektet.

Forureningsfaner er forurenet grundvand, som breder sig med grundvandsstrømmen og derfor potentielt kan ødelægge en betydelig grundvandsressource. Det er derfor ofte nødvendigt at foretage indgreb for at hindre forureningsfanernes udbredelse i grundvandet. Administrationen har opnået en række konkrete resultater for de pilotprojekter, der er igangsat for at udvikle nye, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige oprensningsmetoder til forureningsfaner. I alle pilotprojekterne indgår diverse partnere fra såvel danske rådgivere og entreprenører, forskere fra flere universiteter og udenlandske eksperter.

I bilag 2 findes en beskrivelse af de 24 udviklingsprojekter, som administrationen har arbejdet med i 2020.

Samarbejde og service over for borgerne
Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde og har i 2020 behandlet 215 tilladelser. Antallet er på niveau med de seneste år og vidner dermed om, at Covid-19 ikke har sat en stopper for byggeriet i hovedstadsregionen. Administrationen har behandlet 1.940 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden.

I 2020 er der besvaret 38.300 forespørgsler om jordforurening, og i dag bliver 3 ud af 4 forespørgsler besvaret via digitale selvbetjeningsløsninger. Administrationen har desuden behandlet 2.515 henvendelser om aktindsigt. I foråret 2020 implementerede administrationen en ny digital selvbetjeningsløsning, der gør det endnu lettere for borgere, ejendomsmægler m.fl. at søge aktindsigt i oplysninger om forurenede grunde.

Sager og økonomi i 2020
Indsatsen i 2020 er nærmere beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2020”, som findes i bilag 1. Bilag til indberetningen er vedlagt i bilag 2. I bilag 3 er indsatsen i 2020 opsummeret i tabel i forhold til de fire hovedområder: Kortlægning, oprensning, borgerrettede opgaver og IT, ledelse og planlægning, som administrationen indberetter til Miljøstyrelsen.

KONSEKVENSER

Indstillingen medfører, at miljø- og klimaudvalget over for regionsrådet anbefaler, at Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2020” med tilhørende bilag godkendes med henblik på fremsendelse til Miljøstyrelsen.

KOMMUNIKATION

Administrationen planlægger, at offentliggørelsen af indberetningen bl.a. kan ske på Region Hovedstadens profiler på de sociale medier som Facebook, Linkedin og Twitter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen / Jeanette Olsen

JOURNALNUMMER

20060185

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Indberetning af Jordforurening 2020: Hoveddel

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Indberetning af Jordforurening 2020: Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Oversigt over sager og økonomi i 2020

20. Halvårlig orientering om indsatser i renoveringsplanen

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at tage orientering om renoveringsindsatsen på regionens hospitaler og psykiatriske centre til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Med renoveringsplanen foretager Region Hovedstaden genopretning af den bygningsmæssige tilstand for hospitaler og psykiatriske centre over en 10-årig periode. 

Det er aftalt, at der skal være en fast halvårlig rapportering. I denne sag præsenteres resultater og erfaringer fra genopretningsindsatsen i første halvår af 2021. Næste rapportering vil ske til marts 2022.

SAGSFREMSTILLING

Renoveringsplanen er resultatet af en bred politisk aftale fra efteråret 2018, som sikrer en fast genopretning af hospitalerne frem mod 2028. Aftalen blev indgået med afsæt i en betydelig forværring i bygningernes tilstand på regionens hospitaler samt væsentlig forøgelse i antallet af tekniske nedbrud, driftsstop mv.  

Ambitionen i Renoveringsplanen er at genoprette bygningerne til en tilstand, hvor det generelle forebyggende vedligehold i sig selv kan være med til at holde bygningerne i robust drift, så de understøtter klinikkernes opgave.  

De første år med Renoveringsplanen har vist en positiv effekt på tilstanden af regionens bygninger på hospitaler og psykiatriske centre. Det har bl.a. vist sig ved færre nedbrud og driftsstop på centrale anlæg, bygninger mv. end tidligere. 

De projekter, der indtil nu er gennemført, svarer for så vidt angår den samlede tilstandsgrad til det forventede. Genopretningsindsatsen forhindrer dog ikke, at tilstanden for bygningsmassen forværres på tværs af hospitaler og psykiatriske centre indtil 2024. Det skyldes, at renoveringsindsatsen indtil da ikke kan holde trit med den forringelse af bygningsmassen, som foregår løbende. Fra 2024 og fremefter forventes det, at tilstanden forbedres set på tværs af hospitaler og psykiatriske centre.

Projekter og indsats 2021
Indsatsen i 2021 er budgetteret til 529 mio. kr. 

Renoveringsplanen opererer med tre elementer:

•    Egentlige genopretnings- og fornyelsesprojekter for 204 mio. kr.
•    Løbende forebyggende vedligeholdelse for 192 mio. kr., og
•    Energiforbedrende tiltag for 133 mio. kr.

Energiforbedringerne er planlagt udført på tværs af matrikler, hvor omkring 63 pct. er placeret på Rigshospitalet Blegdamsvej, Herlev Hospital og Rigshospitalet Glostrup. Indsatsen i 2021 består primært af energirenovering på ventilation, vvs, varmepumper samt klimaskærme.

I tabel 1 vises det hidtidige forbrug fordelt på kategorier.

Tabel 1: Budget og forventning til nedbringelse af bygningsmæssigt efterslæb 2021, mio. kr. pl-2021

2021-indsats (mio. kr.)

Budget, marts 2021

Prognose for 2021, juni 2021

Forbrug ÅTD

(pr. 9-6-2021)

 

 

 

 

01: Forebyggende vedligehold & ad hoc genopretning

192

 192

-

 

 

 

 

02: Energiforbedringer

133

161

40

 

 

 

 

03: Egentlige genopretningsprojekter

 204

229

80

Brandanlæg

 

37

11

El-anlæg

 

16

4

Elevatorer

 

28

9

Indvendige overflader

 

3

3

Køling

 

0

0

Medicinske gasser

 

12

1

Rørinstallationer

 

6

1

Tag og facade

 

32

19

Ventilation

 

9

0

Herlev Hospital - renovering

 

86

33

Samlet indsats

529

582

201 

 

 

Som det fremgår, viser prognosen for hele årets forbrug et merforbrug på 53 mio. kr. Det skyldes, at der planlægges med lidt flere arbejder end dem, der rent faktisk gennemføres. På den måde kan der tages højde for, at der i forbindelse med realisering af projekterne løbende vil forekomme forskydninger. Det vil dels kunne ses ved, at fordelingen mellem de konkrete fagområder vil ændre sig i forhold til fordelingen i tabel 1, dels ved at projekterne justeres og forskubbes i tid. 

I løbet af foråret 2021 er en række projekter afsluttet med synlige resultater. Som eksempler herpå kan nævnes følgende: 

Elevatorer

Der renoveres fortsat en del elevatorer på regionens hospitaler og psykiatriske centre. En række af disse afsluttes i sommerperioden, fx to elevatorer på Bornholms Hospital. De to elevatorer er en central del af hospitalets logistik og sikrer bl.a. transport af patienter, herunder akutte patienter til operationsgangen. Udskiftningen har medført større driftssikkerhed og effektivitet til glæde for både patienter, pårørende og personale.

Generelt vil renoveringen af elevatorer på regionens hospitaler betyde, at elevatorerne både bliver mere driftssikre og mere klimavenlige, da de bruger mindre strøm og samtidig er regenerative, hvilket betyder, at de leverer strøm retur til strømnettet.

Herlev Hospital - renovering

Der gennemføres i øjeblikket en større renovering af den del af taget på Herlev hospital, som i daglig tale kaldes muslingeskallerne, og af vinduespartierne på Herlev Hospital i blok 2, der både rummer auditorier, medarbejderkantine og patientcafeteria. Bygningen havde et utæt tag og var dårligt isoleret, men det er der rettet op på nu. Der pågår stadig arbejder med at udskifte ruder, så projektet samlet set opnår en energiforbedring. 

Renovering af installationer i Rigshospitalets Centralkompleks

For øjeblikket udskiftes en stor del af Centralkompleksets installationer, der i første omgang gennemføres i de lokaler, der er fraflyttet ved ibrugtagning af Nordfløjen. Udskiftningen gennemføres især for de slidte installationer i gangarealer og mellem etagerne, der udgør hovedparten af de truede installationer, og som samtidig kan gennemføres i en forholdsvis hurtig arbejdsgang.

Oversigt over fordelingen af renoveringsarbejder på matriklerne

Genopretningsindsatsen fordeler sig på matrikler i 2021 som anført i tabel 2 nedenfor.

Tabel 2: Prognose og forbrug år til dato for genoprettende indsats per matrikel, mio. kr., pl-2021

Hospital (virksomhed)

Prognose for 2021, pr. juni 2021

Forbrug ÅTD
(januar til maj 2021)

Region Hovedstadens Psykiatri

8

2

Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre)*

21

3

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg)*

25

2

Bornholms Hospital

8

4

Herlev og Gentofte Hospital (Herlev)*

60

31

Nordsjællands Hospital

1

0

Rigshospitalet (Blegdamsvej)*

83

35

Tværgående aktiviteter

23

4

Prognose og forbrug i alt

229

80

*Matrikel i parentes angiver, hvor genopretningen primært gennemføres i 2021.

Samarbejdet med den strategiske partner

Der er indgået et strategisk partnerskab mellem Region Hovedstaden og en række entreprenører og rådgivere. Entreprenørerne og rådgiverne kaldes i daglig tale for den strategiske partner. Det strategiske partnerskab skal danne grundlag for et længerevarende tillidsbasseret samarbejde om planlægning, projektering og udførelse af en portefølje af projekter.

Samarbejdet med den strategiske partner forløber planmæssigt efter opstarten i april. I den kommende tid fortsætter arbejdet med at identificere, rammesætte og projektere bygge- og renoveringsprojekterne. 

Effekten af indsatsen i 2021

Regionen måler effekten af renoveringsindsatsen i bygningens tilstandsgrad. En bygnings tilstandsgrad er udtryk for bygningens funktionsduelighed set i forhold til, hvad der kræves af vedligeholdelse og genopretning for at den kan bevare sin funktionsduelighed over tid. I den rapport over bygningsmassens tilstand, som Rambøll udarbejdede i 2018 som grundlag for renoveringsplanen, defineres tilstandsgraderne sådan her:

Tilstandsgrad 0: Bygningens dele er som bygget 

Tilstandsgrad 1: Bygningens dele er intakte, men med begyndende slid og skader (kun kosmetiske skader)

Tilstandsgrad 2: Bygningens dele er begyndt at forfalde med enkelte defekte komponenter – funktionen er nedsat – fare for følgeskader 

Tilstandsgrad 3: Bygningens dele er nedbrudt og skal udskiftes

På den baggrund er det målet med renoveringsplanens genopretningsindsats, at regionens samlede bygningsmasse i år 2028 har opnået en gennemsnitlig vægtet tilstandsgrad på 1,5. Udgangspunktet i 2018 var en samlet vægtet tilstandsgrad på 1,8. 

I 2020 realiserede regionen en samlet vægtet tilstandsgrad på 1,92. I 2021 er det med afsæt i de igangsatte projekter forventet, at der realiseres en samlet vægtet tilstandsgrad på 1,97. Den nuværende indsats forhindrer altså ikke, at bygningsmassens tilstand som sådan forværres – men forværringen ville accelerere yderligere uden indsatsen. Det er da også i overensstemmelse med renoveringsplanens beskrivelse af den forventede udvikling. Efter 2024 vil tilstanden set på tværs blive forbedret og det samlede efterslæb nedbragt år for år frem mod det fastlagte mål på 1,5.

Der er her tale om tilstandsløft – altså en forbedring af bygningen som sådan og dermed af dens overlevelsestid, så bygningens funktionalitet bevares.

Kvalitetsløft er en anden sag – det indebærer forbedringer af bygningen, som giver sig udslag i en øget kvalitet af den behandling eller andre aktiviteter, som foregår i den. 

Ved renoveringsplanens forelæggelse i 2018 var det oplyst, at udgiften til kvalitetsløft over en 10-årig periode var vurderet til 6,2 mia. kr., mens renoveringsplanens tilstandsløft var angivet til 7 mia. kr. 

Beregningsmodel for tilstandsvurdering

Administrationen hjemtog i første kvartal 2021 arbejdet med modellen til beregning af genopretningsprojekters effekt på tilstanden fra eksterne konsulenter. Det har allerede på nuværende tidspunkt givet større indsigt i bagvedliggende modelforudsætninger samt mulighed for opdatering af data mv. 

I forbindelse med hjemtagningen har administrationen beregnet et økonomisk niveau for, hvornår tilstandsudviklingen balancerer mellem det naturlige bygningsmæssige forfald, der sker hvert år (forringelse af tilstanden) og det løft, der foretages gennem genopretningsprojekter (forbedring af tilstanden).

Break-even niveauet, som er et udtryk for det punkt, hvor fortjenesten er lig med omkostningerne, tager udgangspunkt i det opnåede tilstandsniveau for 2020 og er beregnet til 672 mio. kr. pr. år. For at kunne fastholde niveauet på 1,92 skal regionen således investere 672 mio. kr. pr. år i genopretningsprojekter, og for at forbedre tilstanden op mod målet med en tilstandsgrad på 1,5 skal der investeres mere end 672 mio. kr. pr. år.

Med den nuværende finansielle masterplan, jf. bilag 1, vil tilstandsløftet først overstige den bygningsmæssige forringelse i 2024, hvor budgettet til genopretningsprojekter i pris- og lønniveau 2021 er på 874 mio. kr. og de efterfølgende år 2025-2028, hvor budgettet er 625 mio. kr. pr. år i samme pris- og lønniveau. 

Hvis renoveringsplanens økonomiske forudsætninger ikke holder, og bygningstilstanden som følge heraf forværres, vil udgiftsniveauet for at opnå en tilstandsgrad på 1,5 forhøjes tilsvarende.

Administrationen vil supplere den modelbaserede opgørelse af udviklingen i tilstandsgraden med en bygningsfaglig kvalificering i løbet af efteråret 2021. Undersøgelsen forventes at vise, om tilstanden har udviklet sig i den retning, som modellen tilsiger det, herunder give en indikation af den reelle tilstand. Undersøgelsen foretages indledningsvist på en mindre del af bygningsmassen, og resultaterne forventes forelagt for forretningsudvalget og regionsrådet ultimo 2021.

Genopretning og finansiering i det kommende år (2022)

Det samlede forventede bidrag til tilstandsforbedring i 2022 er 580 mio. kr., jf. tabel 3, samt bilag 1 med den finansielle masterplan. 

Det forventede råderum til igangsætning af genopretningsprojekter er samlet set på 205 mio. kr. Dette råderum udgøres af 183 mio.kr., som regionsrådet har bevilget af renoveringspuljen for drift og anlæg samt 22 mio. kr., som tilvejebringes gennem omfordeling, effektiviseringer og energibesparelser i Center for Ejendomme. 

Tabel 3: Samlet råderum for renoveringsplanen i 2022, mio.kr., pl-2021

Samlet ramme

2022

Genopretningsprojekter

 

Renoveringspulje, drift og anlæg

183

Omfordeling og effektivisering samt energibesparelser

22

Råderum til genopretningsprojekter

205

Driftsbudget til genoprettende og forebyggende vedligehold

192

Energiprojekter (Energiprogrammet)

184

Råderum i alt

580

Formålet med renoveringsplanen er at forbedre den eksisterende bygningstilstand og altså ikke til at løfte kvaliteten eller øge kapaciteten. Genopretningsindsatsen tager fat i det bygningsmæssige efterslæb, eksempelvis behovet for tagrenovering, renovering af rør- og afløbsinstallationer, ventilationsanlæg og genopretning af el mm. 

Genopretningsindsatsen i 2022 prioriteres med udgangspunkt i de samme kriterier som hidtil:

1.    Bygningsdele med den allerdårligste tilstandsgrad med størst gene for hospitalsdriften.
2.    Egentlige nedbrud og følgeskader.
3.    ”Samtidighedsprojekter” med gennemførelse af renoveringsarbejder samtidig med:

  • Udførelsen af energiprojekter 
  • Ombygningsprojekter

4.    Projekter med størst bidrag til reduktion af det akutte vedligehold.

Det bemærkes, at en stor del af projekterne i 2021 strækker sig ind i 2022, idet der vil være udgifter på ca. 70 mio.kr. til videreførelse af projekter fra 2021. Dette forhold tages der højde for ved budgetlægningen.

Ved siden af genopretningsprojekterne afsættes der 192 mio. kr. i driftsbudgettet til det tilstandsløft, der foregår som led i det løbende forebyggende vedligehold.

Energiprojekter forventes at bidrage til tilstandsforbedring svarende til 184 mio. kr. i 2022, hvor porteføljen særligt koordineres i forhold til genopretningsindsatsen, således at hospitalsdriften forstyrres mindst muligt. Som eksempel kan nævnes, at der ved udskiftning af udtjent ventilationsanlæg samtidig kan foretages de nødvendige renoveringer af eksempelvis rør, lys og lofter. 

Administrationen planlægger genopretningsprojekter i 2022, der tager udgangspunkt i den samlede renoveringsplan samt de forudsætninger, der er indarbejdet i budgetforslaget for 2022.

Kvalitetsmæssigt efterslæb

Større renoveringer i sengeafsnit på fx Herlev Hospital udfordres af, at der udover det bygningsmæssige efterslæb er et kvalitetsmæssigt efterslæb. Udover tilstandsløftet er der behov for opgradering til tidssvarende og moderne standarder. Der er ikke afsat penge på investeringsbudgettet til dette formål, da der endnu ikke er taget politisk stilling til finansiering af det kvalitetsmæssige efterslæb.

På Herlev Hospital er indflytningen af afdelinger til de nyligt indviede bygninger påbegyndt, og en renovering af de fraflyttede afdelinger kan iværksættes inden for rammerne af Renoveringsplanen. 

Men de opgraderinger af de fraflyttede klinikker, som er forudsat i den direktionsgodkendte generalplan for hospitalet, kan ikke foretages uden stillingtagen til finansiering af det kvalitetsmæssige efterslæb. Gennemførelse af kvalitetsløft må derfor afvente, at de økonomiske muligheder herfor kan tilvejebringes.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen, tages orienteringen til efterretning.

ØKONOMI

Renoveringsindsatsen gennemføres inden for de i budgettet afsatte økonomiske rammer. Den samlede indsats vil i 2021 pris- og lønniveau over det planlagte 10-årige forløb koste 7,7 mia. kr. 
For 2021 gennemføres indsatsen inden for det afsatte råderum. Der er planlagt flere genopretningsprojekter end det afsatte råderum for at tage højde for de forskydninger, der ses over tid i projekterne. Dette vil udligne sig ved årets udgang.
For 2022 tager det samlede forslag udgangspunkt i et samlet råderum på 580 mio. kr. til genopretningsprojekter i renoveringsplanen.

KOMMUNIKATION

Kommunikationsindsatsen er planlagt løbende for de enkelte genopretningsprojekter. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Britt Skovdal Rasmussen

JOURNALNUMMER

21041689

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Finansiel masterplan

21. Region Hovedstadens whistleblowerordning - status

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at orienteringen om whistleblowerordningen for 1. halvår 2021 tages til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Af retningslinjerne for whistleblowerordningen fremgår det, at forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år, jf.  retningslinjernes § 11 (bilag 1).

Whistleblowerordningen åbnede for indberetninger den 7. oktober 2015.

Med denne orientering forelægger administrationen rapporten for whistleblowerordningen for perioden 1. januar til 30. juni 2021.

SAGSFREMSTILLING

Fakta om whistleblowerordningen

Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer Regionen Hovedstadens whistleblowerordning for at sikre, at der er uvildighed i sagerne.

 

Whistleblowerordningens formål og område

Alle ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan foretage indberetning til whistleblowerordningen. For at være omfattet af whistleblowerordningen skal en indberetning indeholde oplysninger, der er væsentlige for regionens opgaveløsning, og omhandle:

  • Grove fejl eller forsømmelser,
  • Væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser i regionens administration eller borgerbetjening,
  • Begrundet mistanke om sådanne forhold vedrørende lovovertrædelser,
  • Manglende efterlevelse af juridiske forpligtelser,
  • Fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed,
  • Fare for miljøet, eller
  • Tilfælde af omsorgssvigt og lignende.

 

Eksempler på problemstillinger, som ikke skal indberettes til whistleblowerordningen, kan være utilfredshed med løn, overtrædelse af alkoholpolitik mv., som i stedet skal indberettes til fx tillidsrepræsentanten eller til ledelsen.

 

Indberetninger for 1. halvår 2021

Siden seneste afrapportering på mødet i forretningsudvalget den 26. januar 2021 (for indberetninger modtaget i 2. halvår af 2020) har der været:

  • 28 indberetninger, hvoraf:
    • 17 indberetninger er omfattet af whistleblowerordningen
    • 10 indberetninger er blevet afvist
    • 1 indberetning blev slettet efter indberetterens tilbagekaldelse

Det er det højeste antal indberetninger siden ordningens etablering i 2015.

 

Ud af de 10 afviste indberetninger var der:

  • 7 indberetninger, som er blevet afvist, da de alle har drejet sig om forhold, som efter beskrivelsen ikke har haft den alvorligere karakter, der er betingelsen for, at der kan ske behandling i whistleblowerordningen
  • 2 sager, hvor man ikke hørte tilbage fra indberetteren
  • 1 sag, hvor en vedhæftet fil ikke kunne tilgås.

 

I 2020 var antallet af indberetninger 25 for hele året. Forskellen på antallet af indberetninger fra 2020 (25 for hele året) til 2021 (28 i 1. halvår) er markant. Stigningen i antallet af indberetninger skal ses i lyset af, at der i den offentlige debat er et fokus på den kommende lovgivning om obligatoriske whistleblowerordninger (som implementerer EU’s whistleblowerdirektiv) og dermed muligheden for at indberette til whistleblowerordninger. Se mere om dette nedenfor. Desuden er der sket flere indberetninger som følge af COVID-19 samt flere indberetninger vedrørende en sag om et lægehus, som også har været berørt i pressen. Indberetninger som følge af COVID-19 har givet anledning til en stigning af antal sager i kategorien ”andet”.

 

Af det samlede antal indberetninger til whistleblowerordningen gennem årene er der flest indberetninger inden for emnerne:

  • Administration (15 omfattet af ordningen)
  • Arbejdsmiljø og sikkerhed (15 omfattet af ordningen)
  • Økonomi (14 omfattet af ordningen)
  • Andet (25 omfattet af ordningen)

Siden ordningens etablering i 2015 er der i 6 sager givet sanktioner som følge af indberetningerne i form af påtale/advarsel/tjenstlig samtale.

 

Derudover er de øvrige udfald af indberetninger siden 2015:

  • 4 tilfælde af nye retningslinjer/skærpelse af interne procedurer
  • 1 politianmeldelse
  • 1 omrokering af medarbejderen
  • 11 sager er fortsat verserende
  • 61 ingen sanktioner
  • 3 sager der er løst uden ansættelsesretlige konsekvenser

I perioden fra whistleblowerordningens etablering i oktober 2015 og frem til den 30. juni 2021 er der modtaget i alt 116 indberetninger, hvoraf 87 indberetninger har været omfattet af whistleblowerordningen.

 

Særligt om #MeToo

I lyset af efterårets fornyede #MeToo-debat i Danmark, og regionens opmærksomhed på håndtering af sager om uønsket seksuel opmærksomhed mellem regionens ansatte, kan administrationen oplyse, at der i 2021 er indberettet 2 sager om uønsket seksuel opmærksomhed. Den ene sag er afvist, da den ikke var omfattet af ordningens område. Den anden sag er afsluttet efter enhedens tilbagemelding og er kategoriseret under emnet ”Arbejdsmiljø og sikkerhed”.

I dag kan en medarbejder indberette sager om uønsket seksuel opmærksomhed på følgende måder:

  • Til egen organisation
  • Neutral indgang via en digital postkasse i Center for HR og Uddannelse. Her kan medarbejderne henvende sig, hvis de ikke ønsker at henvende sig på egen arbejdsplads. Medarbejderne kan dog ikke henvende sig anonymt til postkassen.
  • Via whistleblowerordningen i Region Hovedstaden

 

Nye regler om whistleblowerordninger i 2021

EU har vedtaget et whistleblowerdirektiv den 7. oktober 2019. Direktivet forpligter offentlige myndigheder og visse private arbejdsgivere til at etablere whistleblowerordninger. Direktivet udvider området for, hvornår der som minimum skal ske indberetning af overtrædelser inden for en række specifikke områder, herunder eksempelvis folkesundhed og offentlige indkøb. Direktivet indeholder også bestemmelser om, at personer, som indberetter overtrædelser, skal beskyttes mod repressalier.

Direktivet bliver gennemført i dansk ret i form af ’Lov om beskyttelse af whistleblowere’. Den nye lov træder i kraft den 17. december 2021.

 

For Region Hovedstadens whistleblowerordning kommer det til at betyde, at der bl.a. vil ske ændringer ift., at:

  • Whistlebloweren skal have en bekræftelse på indberetningen inden for 7 dage
  • Whistleblowerens beskyttelse mod repressalier skal fremgå af ordningen
  • Whistlebloweren skal have feedback på sin indberetning

Administrationen er i dialog med advokatfirmaet Bech-Bruun, som administrerer regionens whistleblowerordning om at overgå til en mere brugervenlig og intuitiv platform. Her kan whistlebloweren fx selv indberette, uden at administrationen skal oprette en brugeradgang, hvilket er i overensstemmelse med, at der skal kunne ske indberetning via en neutral indberetning. I det nuværende set-up er der tilknyttet en administrativ del, idet administrationen skal oprette passwords mv. De angivne lovændringer vil også være indarbejdede i den nye platform.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen til efterretning.

 

Administrationen vil orientere forretningsudvalget om overgangen til den nye platform inden, at den nye whistleblowerlov træder i kraft i december 2021. Orienteringen vil også indeholde en gennemgang af, hvordan regionens whistleblowerordning er tilpasset i forhold til ændringer i den nye lov.  

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. august 2021.

Næste afrapportering til forretningsudvalget bliver i januar 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Konstitueret direktør Anne-Mette Bang Termansen / Enhedschef Anna Parrella

JOURNALNUMMER

20005796

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Retningslinier for Region Hovedstadens whistleblowerordning

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2 - statistik pr. 30. juni 2021

22. Tilbageførte midler fra aflysning af TeamGym

INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende administrationens opstillede scenarie A for anvendelsen af tilbageførte midler fra det aflyste EM i TeamGym 2021

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Anbefalet.

 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 24. juni 2021:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A) og Per Bent Roswall (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

Regionsrådet gav den 17. april 2018 tilsagn om tilskud på 5,5 mio. kr. til gennemførelse af VM i Idrætsgymnastik 2021. Flytningen af OL i Tokyo og den verserende COVID-19 pandemi, resulterede i, at det planlagte VM i Idrætsgymnastik blev aflyst. Den 20. oktober 2020 godkendte regionsrådet, at de udbetalte midler på i alt 1 mio. kr. til VM i Idrætsgymnastik blev konverteret til EM i TeamGym 2021 med planlagt afholdelse i april 2021. På grund af de begrænsede muligheder for gennemførsel af sportsbegivenheder, blev EM i TeamGym 2021 aflyst og udbetalte midler på 1 mio. kr. tilbagebetales til Region Hovedstaden, som følge af aftalen mellem GymDanmark og Region Hovedstaden.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet ønsker at styrke adgangen til kulturelle oplevelser, hvor mangfoldigheden og fællesskabet kan blomstre, ligesom et bredt kulturudbud skal bidrage til aktive og sunde borgere, der trives både fysisk og mentalt.

På grund af aflysningen af EM i TeamGym tilbagebetales 1 mio. kroner til Region Hovedstaden. EM i TeamGym var planlagt med gennemførsel i april og skulle have været en stor international sportsbegivenhed for frivillige, gymnaster og tilskuere. Dermed er EM i TeamGym endnu en begivenhed for den brede befolkning, der er blevet aflyst grundet COVID-19 på samme vis som mange andre kulturbegivenheder i hovedstadsregionen i 2020 og 2021.

Administrationen foreslår, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse drøfter de opsatte scenarier for de tilbageførte midler på 1 mio. kr. fra EM i TeamGym og anbefaler scenarie A:

Scenarie A:  De tilbageførte midler indgår i budgetforhandlingerne af budget 2022

For scenariet gælder det, at de tilbageførte midler indgår i budgetforhandlingerne af budget 2022. Der er et projektudløb på kulturområdet i det kommende budget. Ved at overføre de tilbageførte midler til budgetåret 2022, vil regionsrådet også næste år kunne støtte kulturaktiviteter gennem en kulturpulje.

Scenarie B: De tilbageførte midler anvendes til yderligere finansiering af kulturpuljen for 2021

For scenarie B gælder det, at de tilbageførte midler anvendes til yderligere finansiering af kulturpuljen for 2021. Ved valg af scenarie B øges kulturpuljen med 1 mio. kroner. Der er sat en minimumsgrænse for ansøgninger på 500.000 kroner, hvilket også er normale ansøgningsbeløb, hvorfor scenarie B vil give regionsrådet mulighed for at støtte to kulturbegivenheder yderligere. 

Det skal bemærkes, at såfremt udvalget tilvælger scenarie A, og midlerne indgår i budgetforhandlingerne, så vil midlerne også kunne allokeres til andet formål eks. uddannelse, kollektiv trafik eller klima. Ved at midlerne genanvendes på kulturområdet leves der op til den grundlæggende målsætning bag bevillingen til VM i Idrætsgymnastik 2021 og den senere konvertering af midler til EM i TeamGym 2021 vurderet efter tildelingskriterierne for kulturpuljen. Det kan endvidere bemærkes, at folketinget med henblik på at understøtte det danske kulturliv har allokeret 330 mio. til kultur, fritids- og foreningslivet i 2021 som en del af deres sommer-erhvervspakke på 1,65 mia. kr. Midlerne skal blandt andet bruges på kulturoplevelser og sommerarrangementer for børn og unge

Administrationen vurderer ikke, at tilførslen af 1 mio. kr. til kulturpuljen på 4 mio. kr. vil skabe en større merværdi for mangfoldigheden i Region Hovedstadens kulturliv, som det foreslås i scenarie B, da der allerede er afsat 4 mio. kroner i kulturpuljen, der vil blive udmøntet af regionsrådet i efteråret 2021. Administrationen er ikke bekendt med udviklingen af nye store kulturbegivenheder i regionen, der vil søge en udvidet kulturpulje.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler udvalget for forskning, innovation og uddannelse at forretningsudvalget og regionsrådet godkender valg af scenarie A, som øger det politisk råderum i årets budgetproces med 1 mio. kr.

Ved tiltrædelse af scenarie B anvendes midler til yderligere finansiering på 1 mio. kr. til kulturpuljen 2021.

ØKONOMI

Såfremt scenarie A vælges, øges det politiske råderum i årets budgetproces med 1 mio. kr.

Såfremt scenarie B vælges, vil der tilføres 1 mio. kr. mere i Kulturpuljen i 2021. Regionsrådet har afsat 4 mio. kroner til Kulturpuljen i 2021. Kulturpuljen for 2021 vil dermed bestå af 5 mio. kr.

KOMMUNIKATION

Ved tilførsel af tilbageførte midler til kulturpuljen i 2021 vil udvidelsen af kulturpuljen for 2021 blive kommunikeret til regionens kulturaktører.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen / Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

21028493

23. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Koncerndirektionen orienterede mundtligt om COVID-19-situationen, sygeplejerskestrejken og fødeområdet.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

Journalnummer

20083555

24. Eventuelt

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2. kvartal 2021
  2. Meddelelse - Overskudsdeling ved salg af Helsingør Hospital
  3. Meddelelse - Forlængelse af praksisplanen for kiropraktik
  4. Meddelelse - Orientering om midlertidig dispensation for anvendelse af eksterne vikarer på Amager-Hvidovre hospital samt Herlev-Gentofte hospital
  5. Meddelelse - Endeligt kommissorium for Udsatterådet
  6. Meddelelse - Orientering om underskrift af tillægsaftale til koncessionsaftale med COBIS
  7. Meddelelse - Status for Hovedstadens Letbanen
  8. Meddelelse - Opfølgning på regionens henvendelse til indenrigsministeren vedrørende valgobservatører til Danmark
  9. Meddelelse - Status på tildeling af midler til støtte af initiativer der hæver valgdeltagelsen hos grupper med lav deltagelse
  10. Aktuelle Orienteringer:
  11. Konferencer mv.:

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Martin Schepelern: Deltog
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Henrik Thorup: Deltog
  • Martin Geertsen: Deltog
  • Anne Ehrenreich: Deltog (Fraværende ved sag 4)
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog

1. Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2. kvartal 2021

Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.

Region Hovedstaden har med udgangen af 2. kvartal 2021 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder.

I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.847 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt. Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen efter 2 kvartal 2021 3.338 mio. kr. mod forudsat 3.790 mio. kr. i det vedtagne budget 2021. Dette er en forværring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 452 mio. kr. Hovedårsagen til forværringen er, at regionen endnu ikke har fået hele COVID-kompensationen for 2020. Kompensationen udbetales den 1. september 2021.

Håndtering af likviditetsudlæg vedr. COVID-19-foranstaltninger

Den aktuelle situation vedrørende COVID -19 påvirker regionens likviditet og giver nogen usikkerhed vedrørende regionens likviditet i 2021. Region Hovedstaden varetager – som led i den nationale indsats – nationale indkøb vedrørende testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt drift af Testcenter Danmark. Hertil kommer en række fællesregionale udgifter vedrørende COVID-test m.v. Likviditetsmæssigt har regionen et udlæg på godt 400 mio. kr. ultimo juni 2021 til dækning af nationale COVID-udgifter vedrørende værnemidler og vaccinationsudgifter.

Den skønnede likviditetsudvikling for 2021 er i overensstemmelse med forudsætningerne i 2. økonomirapport 2021.

Regionens likviditet er alene tilstrækkelig under forudsætning af:

  • Løbende månedsvis finansieringsmæssig dækning af udlæg vedrørende nationale (NOST) COVID-19-udgifter i 2021.
  • Udgiftsloftet til sundhedsområdet holdes indenfor udgiftsloftet svarende til en ramme på 38,324 mia.kr. tillagt regionale COVID-19-udlæg.
  • Nettoanlægsudgifter til sundhedsområdet holdes indenfor 1,145 mia. kr. svarende til vedtaget anlægsbudget 2021.
  • Afregningen af mellemregionale afregninger for 2. kvartal 2021 for de øvrige regioner sker ultimo august 2021. Der forventes, at der vil være afregnet for 11 måneder ved udgangen af 2021.

Den gennemsnitlige likviditet beregnet efter kassekreditreglen skønnes til  ca. 3,1 mia. kr. ultimo året og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler knap 2,1 mia. kr. svarende til niveauet i regnskab 2020.

Den næste vurdering for 2021 foretages i forbindelse med 3. økonomirapport 2021 samt i forbindelse med opgørelse af likviditeten for 3. kvartal 2021, der forelægges i oktober måned 2021.

Journalnummer

20017687

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: kassekreditreglen 2. kvartal 2021

2. Meddelelse - Overskudsdeling ved salg af Helsingør Hospital

Helsingør Hospital blev i 2013 solgt til Freja Ejendomme A/S for 24 mio. kr. Det var et vilkår i købsaftalen, at et eventuelt overskud ved gensalg af ejendommen efter fradrag af Frejas udgifter skulle deles mellem parterne med 50 % til hver.

Samtidig med købsaftalen blev der indgået samarbejdsaftale om projektudvikling. Udviklingsmulighederne afhang bl.a. af udarbejdelse af ny lokalplan.

Efter kommunens godkendelse af ny lokalplan er ejendommen blevet videresolgt, og regionen har i forbindelse med det endelige regnskab for projektet modtaget 28,8 mio. kr., således at den samlede salgssum for hospitalet udgør knap 53 mio. kr. 

Det samlede beløb indgår som et led i finansieringen af Nyt Hospital Nordsjælland og medgår til at nedbringe regionens låntagning, således som det er fremgået af Lånesag 2021, der blev godkendt på regionsrådets møde i april 2021.

Journalnummer

13005306

3. Meddelelse - Forlængelse af praksisplanen for kiropraktik

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har den 21. juni 2021 på baggrund af indstilling fra Samarbejdsudvalget for kiropraktik besluttet at forlænge den gældende praksisplan for kiropraktik, indtil der foreligger ny plan senest med udgangen af 2022.

Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 er godkendt i regionsrådet og udvalget for forebyggelse og sammenhæng har ansvar for opfølgning på planens implementering. Den kommende praksisplan for kiropraktik vil ligeledes skulle godkendes i regionsrådet.

Den gældende praksisplan for kiropraktik løber som udgangspunkt for perioden 2017-2020. Arbejdet med udarbejdelsen af en ny praksisplan er imidlertid endnu ikke påbegyndt, da det i 2020 har været nødvendigt at prioritere ressourcer til udarbejdelse af henholdsvis praksisplan for almen praksis og fysioterapipraksis. Arbejdet med disse planer er trukket ud grundet Covid-19. Det betyder, at der først vil være ressourcer til at igangsætte arbejdet med en ny praksisplan for kiropraktik i efteråret 2021.

Til udarbejdelsen samt høring og godkendelse af en ny praksisplan for kiropraktik må beregnes op til 12 måneder.

Det bemærkes, at der i den mellemliggende periode frem til, at en ny praksisplan kan træde i kraft, fortsat vil blive arbejdet med den løbende udvikling af kiropraktikpraksis.

Der er pr. 1. april 2021 trådt en ny overenskomst for kiropraktik i kraft. Arbejdet med den nye praksisplan vil derfor kunne læne sig op ad den nye overenskomst.

Journalnummer

17026110

4. Meddelelse - Orientering om midlertidig dispensation for anvendelse af eksterne vikarer på Amager-Hvidovre hospital samt Herlev-Gentofte hospital

Administrationen orienterer hermed forretningsudvalget om, at Amager-Hvidovre Hospital har fået godkendt forlængelse af deres dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer på to udvalgte sengeafsnit på Ortopædkirurgisk afsnit – nu frem til 31. august 2021 (oprindeligt frem til 31. juli 2021), samt at Herlev-Gentofte Hospital har fået dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer på akutmodtagelsen frem til 31. august 2021

Principbeslutning om ophør med brug af eksterne vikarer
Regionens holdning og praksis i forhold til anvendelse af eksterne vikarer har baggrund i beslutninger fra 2008-09 og senere. I 2008 blev det besluttet - som en del af budgetaftalen for 2009 - at regionen skulle ophøre med at bruge eksterne vikarer på  plejeområdet. I stedet skulle hospitalerne etablere interne vikarkorps, hvor relevant. Begrundelsen var et ønske om at forbedre plejekvaliteten, kompetencerne og lokalkendskabet for vikarerne på hospitalerne.

Beslutningen om ophør med at anvende eksterne vikarer omfattede følgende fagpersonale: Sygeplejersker og radiografer, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere, lægesekretærer og ikke-uddannede, herunder sygeplejestuderende. Siden 2018 har denne principbeslutning også omfattet brug af eksterne vikarer for jordemødre/fødeafdelinger.

De afsnit, der nu har fået dispensation til at benytte vikarer, er ikke udtaget til strejke.

Amager-Hvidovre Hospital i perioden frem til 31. august 2021
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Amager-Hvidovre Hospital, hvori hospitalet anmoder om, at den tidligere dispensation til to sengeafsnit på ortopædkirurgisk afdeling, givet frem til 1. juli 2021, nu forlænges til 31. august 2021.

Der er fortsat behov for eksterne sygeplejerskevikarer, som skal dække de vagter, der ikke er mulige at dække med timelønnede eller sygeplejersker fra andre ortopædkirurgiske afsnit.

Alle vagter skal være dækket af minimum 1-2 sygeplejersker med ortopædkirurgiske kompetencer, samt social- og sundhedsassistenter, så der konstant er personale til stede, der har kendskab til de enkelte patientforløb.

Vurderingen er, at der samlet set er behov for at dække 80 vagter med eksterne sygeplejerskevikarer frem til udgangen af august 2021.

Herlev-Gentofte Hospital i perioden frem til 31. august 2021
Administration har modtaget en henvendelse fra Herlev-Gentofte Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer (fra Power Care) på Akutmodtagelsen frem til 31. august 2021.

Akutmodtagelsen har 20 sygeplejerskevakancer og højt sygefravær samt en flytning frem imod 20. juni 2021, hvor afdelingen skal flytte til ny fælles akutmodtagelse. Det er ikke muligt at finde de nødvendige sygeplejeressourcer i eget vikarservice, ligesom hospitalet har forespurgt ved andre hospitalers vikarservices.

Hospitalet vurderer, at det ikke muligt at lukke pladser samt, at en evt. honorering af frivilligt ekstraarbejde ikke er en god løsning. Sygeplejerskerne er trætte og skal samtidig have mulighed for at afholde planlagt ferie.

Journalnummer

21027428

5. Meddelelse - Endeligt kommissorium for Udsatterådet

Regionsrådet besluttede i december 2020, at Udsatterådet skal fortsætte udover de to år, som rådet i første omgang var nedsat for. I den forbindelse godkendte regionsrådet administrationens indstilling til en justering i sammensætningen af rådet, og administrationen fik mandat til at revidere kommissoriet for rådet. 

Der foreligger nu et endeligt revideret kommissorium for Udsatterådet, som vedlægges som bilag.

Udsatterådet er nu sammensat af 

  • Forstander Kira West, (formand), Reden København
  • Rani Henriksen, SAND - De hjemløses landsorganisation 
  • Steen Moestrup, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
  • Anja Nastasja Liljensøe, SIND
  • Anja Plesner Bloch, Brugernes Akademi
  • Direktør Ole Abildgaard Mikkelsen, WeShelter
  • Forstander Ivan Christensen, Mændenes Hjem
  • Sekretariatschef Pernille Scheel, Røde Kors Hovedstaden
  • Daglig leder Bo Heide-Jochimsen, Projekt UDENFOR
  • Faglig koordinator for socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden Nina Brünés
  • Fagligt koordinerende socialsygeplejerske i Region Hovedstadens Psykiatri Anne Semberlund
  • Paramediciner Søren Lund, Sociolancen
  • Leder Katrine Schepelern Johansen, Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, Region Hovedstadens Psykiatri
  • Centerleder Søren Niendam, Center for Forsorg og Behandling, Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden

Organisationen Gadejuristen, der tidligere har været repræsenteret i Udsatterådet, har trukket sig fra rådet i forbindelse med, at de har måtte indstille deres aktiviteter.

Derudover har administrationen i forbindelse med udvidelsen af socialsygeplejerskefunktionen til også at omfatte psykiatrien, jævnfør midler i regionens budgetaftale for 2021, besluttet at prioritere repræsentation fra socialsygeplejerskerne i psykiatrien, såvel som i somatikken.

Journalnummer

18043860

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Kommissorium udsatteråd_30.06.21

6. Meddelelse - Orientering om underskrift af tillægsaftale til koncessionsaftale med COBIS

Copenhagen Bio Science Park (COBIS) er en forskerpark beliggende på Ole Maaløes Vej 3, Kbh. N, som har til formål at fremme vilkårene for innovative og forskningsbaserede virksomheder, der arbejder inden for det bioteknologiske område. COBIS blev etableret ved en aftale (koncessionsaftale) i 2006 med støtte fra staten og Region Hovedstaden, og hvor staten solgte en byggegrund til COBIS-bygningen. COBIS huser i dag en række start-up virksomheder herunder bl.a. Novo Nordisk Fondens kommercialiseringsinitiativ BioInnovative Institute (BII). Stigende efterspørgsel kombineret med at BII i de kommende år gerne vil udvide sine aktiviteter markant, gør at COBIS gerne vil sikre mere plads i forskerparken. 

Problemet er, at den nuværende koncessionsaftale er begrænset til kun at gælde den matrikel, som COBIS ligger på i dag. COBIS vil derfor gerne fremadrettet have mulighed for at drive forskerpark, sådan at den ikke begrænses til den nuværende matrikel. Uddannelses- og Forskningsministeriet (som nu tegner staten ift. koncessionsaftalen med COBIS) og Region Hovedstaden har med involvering af kammeradvokaten samarbejdet om at udarbejde en tillægsaftale til den oprindelige Koncessionsaftale fra 2006, som imødekommer ønsket fra COBIS om at kunne brede sig til andre lokationer. Det indgår i tillægsaftalen, at COBIS nu kan brede sig til andre lokationer op til en afstand på 2 km fra den nuværende COBIS-bygning i fugleflugtslinje. Den anførte afstand skal sikre, at der fortsat er en nærhed til de stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer, der findes i Copenhagen Science city-området, og hvor det nuværende COBIS er placeret.

Tillægsaftalen er den femte i rækken af tillægsaftaler, og vil som ved de tidligere aftaler blive underskrevet af direktøren for Center for Regional Udvikling , Mads Monrad Hansen, den 12. august 2021.  

Journalnummer

21010664

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Tillæg 5 til koncessionskontrakt med Symbion og COBIS underskrift

7. Meddelelse - Status for Hovedstadens Letbanen

Forretningsudvalget modtager kvartalsvis en statusrapport for Letbanen. Vedlagte rapport dækker perioden frem til ultimo april 2021.

Økonomisk fremdrift
Anlægsøkonomien for Letbanen til og med april 2021 forløber med mindre afvigelser i forhold til det planlagte budget både for anlægsudgifterne vedrørende selve letbaneanlægget og de driftsrelaterede anlægsudgifter, som bl.a omfatter kontrol- og vedligeholdelsescenteret (CMC-anlægget). 

De budgetterede anlægsudgifter ultimo april 2021 er 2.259 mio. kr. De afholdte udgifter til og med marts 2021 samt estimerede udgifter for april 2021 er 2.073 mio. kr. Den samlede afvigelse på projektet viser et underforbrug på 186 mio. kr. i forhold til budgettet. Afvigelsen skyldes hovedsageligt forsinkelser i ledningsomlægningsarbejdet, hvilket påvirker fremdriften ude på strækningen. Der arbejdes på at finde mitigerende forslag, som kan forøge fremdriften. Samtidig skyldes lokale forsinkelser manglende myndighedsgodkendelser, hvilket påvirker entreprenørens fremdrift. 

Der er et mindre overforbrug i forhold til de budgetterede driftsrelaterede udgifter. De budgetterede driftsrelaterede anlægsinvesteringer ultimo april 2021 er 483 mio. kr. De afholdte udgifter til og med marts 2021 samt estimerede udgifter for april 2021 er 522 mio. kr., som medfører et merforbrug på 40 mio. kr. i forhold til det planlagte budget. Dette merforbrug skyldes, at kontrol- og vedligeholdelsescenteret længe har haft en god fremdrift på bygningen og er foran i henhold til tidsplanen.

Risiko
Risikobilledet rapporteres for både anlægsprojektet og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, og risiciene opgøres i både tid og økonomi. 

Den samlede økonomiske risiko for anlægsprojektet er i 2. kvartal 2021 opgjort til ca. 505 mio. kr., svarende til ca. 10,2 pct. af basisoverslaget på 4.956 mio. kr. Dette er en samlet opjustering på ca. 2 mio. kr. siden 1. kvartal 2021. Ændringen af risikoniveauet skyldes primært udfordringer med ledningsomlægninger. Korrektionsreserven for anlægsprojektet udgør 914 mio. kr.

Den samlede økonomiske risiko for de driftsrelaterede anlægsaktiviteter er vurderet til ca. 72 mio. kr., svarende til ca. 4,7 pct. af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer på 1.541 mio. kr. Risikobilledet for de driftsrelaterede anlægsaktiviteter er således nedjusteret med ca. 1 mio. kr. siden sidste rapportering i 1. kvartal 2021. Nedjusteringen skyldes en revurdering af risikoen vedrørende utilstrækkelig kvalitet af entreprenørens leverancer.

Den samlede risiko for projektet er således opgjort til 577 mio. kr., hvilket kan holdes inden for de samlede reserver på 961 mio. kr. bestående af 914 mio. kr., som er afsat i korrektionsreserve til anlægsbudgettet, samt 47 mio. kr., som er afsat i generel finansieringsreserve.

Arbejdsmiljø
Der har i perioden februar 2021 til og med april 2021 været to ulykker med efterfølgende fravær. Den ene ulykke vedrørte en medarbejder, som forvred sin ankel, da han trådte ned af trappen fra en mandskabsvogn. Den anden ulykkevedrørte en medarbejder, som gled og fik en forvridning i sit knæ.

Journalnummer

21038784

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Statusrapport Fremdrift for anlæg af letbanen (Status Letbane) April 2021

8. Meddelelse - Opfølgning på regionens henvendelse til indenrigsministeren vedrørende valgobservatører til Danmark

Den 28. maj 2021 rettede regionen skriftlig henvendelse til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek med en opfordring til at invitere valgobservatører til Danmark for at overvære det kommende kommunal- og regionalvalg. Baggrunden herfor var, at regionsrådsmedlem Randi Mondorf (V), der via Danske Regioner også sidder i Europarådets Kongres for Lokale og Regionale Myndigheder, havde modtaget henvendelse fra Europarådet herom. Forretningsudvalget blev orienteret om henvendelsen til ministeriet ved formandsmeddelelse på forretningsudvalgets møde den 8. juni 2021. Formandsmeddelelsen af 8. juni 2021 samt regionens henvendelse til indenrigsministeren  er vedhæftet som bilag. 

Indenrigsministeriet har nu svaret på regionens henvendelse. Svaret er vedhæftet som bilag. 

Ministeren oplyser, at der ikke er behov for en officiel statsinvitation, og at alle i princippet kan invitere observatører til Danmark, men at besøg skal aftales med den konkrete kommune. Det skyldes, at det er kommunerne, der har det praktiske ansvar for afviklingen af valget på selve valgdagen. Europarådet er således velkomne til selv at rette direkte henvendelse til én eller flere kommuner, hvis de ønsker at overvære et kommunal- og regionalvalg i Danmark. Regionen videreformidler naturligvis også gerne en henvendelse fra Europarådet til kommunerne. Administrationen har aftalt med Randi Mondorf, at hun tager dette tilbage til Europarådet.

Journalnummer

21024997

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Formandsmeddelelse af 8. juni 2021 vedr. henvendelse til ministeriet om valgobservatører til Danmark

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Brev af 28. maj 2021 til indenrigsministeren med opfordring til at invitere Europarådet som valgobservatører ved det kommende kommunal- og regionalvalg

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Svar af 21. juni 2021 fra indenrigsministeren

9. Meddelelse - Status på tildeling af midler til støtte af initiativer der hæver valgdeltagelsen hos grupper med lav deltagelse

Den. 16. marts 2021 besluttede regionsrådet at afsætte 500.000 kr. af det samlede valgkommunikationsbudget på 1,8 mio. kr. til at understøtte aktiviteter fra kommuner og civilsamfund, som har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet (især unge mellem 20-29 år, kortuddannede, lavtlønnede, indvandrere og deres efterkommere samt personer uden for arbejdsmarkedet).

Regionen har i perioden fra 5. maj til 15. juni gennemført en offentlig ansøgningsrunde og modtaget i alt 11 ansøgninger fra 10 ansøgere. På baggrund af ansøgningerne har regionen samlet tildelt ansøgerne 425.880 kr. ud af de 500.000 kr., svarende til 85,17%. De resterende 74.120 kr. anvendes til regionens øvrige kommunikation om valget.

Nedenstående tabel beskriver fordelingen af midler på specifikke ansøgere.

Ansøger

Tildelt i kr.

Målgruppe / Aktiviteter

Den Boligsociale Helhedsplan

– Mit Kvarter (område-fornyelsen Folehavekvarteret)

26.500

Alle stemmeberettigede /

Videointerviews med kommunalpolitikere, udendørs valgudstilling og plakater.

FIC Ungdom

35.000

Unge i Region Hovedstaden, førstegangsvælgere / Info-videoer, kampagne på SoMe og debatevents.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

57.000

Unge 20-25 år /  Cirka 50 forskellige projektforslag, testet og udarbejdet af de studerende i form af et idekatalog.

Frivilligcenter Helsinge

- Flygtninge hjælper flygtninge

8.730

Kvinder, der kommer fra demokratifremmede lande / Foredrag og oplæg om demokrati og valghandling.

Boligorganisationen DFB

- Boligsocial Helhedsplan Charlottekvarteret

55.000

Primært unge 18-29 år / 

Valgbutik og lokalavis.

Danske Funktionærers Boligselskab Gadehavegaard i Høje-Taastrup

46.650

Særligt udsatte bosat i to boligområder /

Events, lokale valgambassadører og historier på SoMe.

Ballerup Kommune – Projekt Valgbus

20.000

Socialt udsatte borgere / Rullende valgdebat-bus til socialt udsatte områder.

Ballerup Kommune – Projekt rettet mod unge vælgere

50.000

Unge 18-29 år / Valgdebat-arrangementer for unge, inkl. transport.

Furesø Integrationsråd

27.000

Indvandrer og deres efterkommere, herunder østeuropæiske borgere /

Kortfilm, SoMe, roll-ups, opgangsambassadører, artikler I lokalavis, postkort, pjecer og festdag ”Farverige Furesø”.

Albertslund Kommune

50.000

Unge 18-29 år / Gamification-platform gennem SoMe (quiz, afstemninger og spil).

Fredensborg Kommune

50.000

Unge 20-29 år / Bred kommunikationskampagne i form af SoMe, flyers, plakater og klistermærker.

 

I alt

 

425.880

 

Journalnummer

21048099

10. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

  • 27.07.2021 Orientering af 27 juli 2021: Varsel om udvidelse af strejken på sygeplejerskeområdet ikrafttræden ved døgnets begyndelse den 25. august 2021. 
  • 19.07.2021 Orientering af 19 juli 2021: Varsel om udvidelse af strejken på sygeplejerskeområdet
  • 12.07.2021 Orientering: Varsel om udvidelse af strejken på sygeplejerskeområdet
  • 09.07.2021 - Opfølgende orientering om status efter indflytning i Akuthuset på Herlev og Gentofte Hospital
  • 09.07.2021 - Hjemmeside med information om regionalvalget er i luften
  • 09.07.2021 - Orientering om Akutberedskabets Årsrapport 2020
  • 08.07.2021 - Ny indflytningsdato for anden del af indflytningen på Nyt Hospital Herlev
  • 07.07.2021 - Svar på spørgsmål vedr. råstofplanens ressourcegrundlag fra Miljøministeriets Departement
  • 02.07.2021 - Orientering om data vedr. udskudt aktivitet og udskrivning af patienter til kommunalt regi som følge af sygeplejestrejken
  • 01.07.2021 - Orientering om plan for nedbringelse af pukkel på kliniske mammografier
  • 01.07.2021 - Orientering om status på aktivitet i Akutberedskabet efter genåbning efter Covid-19
  • 30.06.2021 - Orientering vedr. årsrapporten 2020 for kræftmonitoreringen
  • 29.06.2021 - Orientering om politisk aftale om Infrastrukturinvesteringsplan 2035
  • 25.06.2021 - Administrationens bemærkninger til politisk aftale om bedre muligheder for uddannelse i hele Danmark
  • 25 06 2021 - Orientering om nedsættelse af Akut Patientsikkerheds-team ifm. respirationsudstyr fra Philips
  • 25.06.2021 - COVID-19 Orientering om trinvis nedskalering af hurtigtestkapaciteten fra den 1. juli 2021
  • 24.06.2021 - Orientering  om offentliggjort af analyse vedr. ombygning af Hillerød Station (Fase II)
  • 23.06.2021 - OPDATERET - Orientering om data for udskudte behandlinger og operationer, som følge af sygeplejestrejken
  • 22.06.2021 - Orientering om data for udskudte behandlinger og operationer, som følge af sygeplejestrejken 
  • 22.06.2021 - Orientering om Revisionsberetninger vedrørende regnskab 2020
  • 18.06.2021 - Orientering om COVID-19-situationen pr. 18. juni 2021 
  • 17.06.2021 - Orientering om Årsrapport 2020 for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning

 

JOURNALNUMMER

20083522

11. Konferencer mv.:

  • Tirsdag den 10. -  Onsdag den 11. august 2021: Budgetseminar 

  • Torsdag den 2.-  Lørdag den 4. september 2021: Klimafolkemøde i Middelfart

  • Torsdag den 16. september 2021: Invitation til Landdistriktsforskningens Dag 2021, kl. 10.00-15.30 i Kulturkøkkenet på Vitavej 61 i Odder

  • Torsdag den 14. oktober 2021: "Klimatilpasning på tværs" afslutningskonference, kl. 15.00 - 18.00 i mødelokaler på Brøndby Stadion.




Redaktør
Publiceringsdato: 11-08-2021 13:47