Møde i forretningsudvalget den 11. august 2020

​Se dagsorden til forretningsudvalgets møde tirsdag den 11. august 2020

Udvalg Ikon
Forretningsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 11-08-2020
Tid: 10:00 - 14:00
$Resources:Resource,alt_meeting_place;

​Konventum

Dagsorden

​Der er to dagsordener til dette møde:

  • Dagsorden for mødesager til forretningsudvalgets møde
  • Dagsorden for meddelelser til forretningsudvalgets møde: Gå til meddelelse nr. 1

Punkter på dagsordenen

  1. Forslag fra Venstre - Drøftelse af syvende princip i relation til Spinraza
  2. Redegørelse for regionens arbejde med sundhedshuse
  3. Status for udredning og overholdelse af forløbstider i kræftpakker
  4. Delmål for ventetiden til Akuttelefonen 1813
  5. Status for 1000 sygeplejersker og implementering af fuldtidspolitik
  6. Orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19
  7. Endeligt regnskab 2019 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2019
  8. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet i 2019
  9. Udkast til udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene
  10. Region Hovedstadens strategiske målbillede
  11. Tilbagemelding fra de stående udvalg vedr. status på budgetinitiativer i lyset af COVID-19
  12. Første behandling af forslag til budget 2021-24
  13. Lukket punkt.
  14. Lukket punkt.
  15. Halvårlig orientering om indsatser i renoveringsplanen
  16. Investeringsbevilling til udskiftning af elevatorer på Rigshospitalet
  17. Lukket punkt.
  18. Lukket punkt.
  19. Ændring af den videre proces for Favrholm Stationsprojekt som følge af de økonomiske forudsætninger
  20. Status på regionens whistleblowerordning
  21. Udmøntning af varige midler til patientinddragelsesinitiativer
  22. Indberetning om jordforurening 2019 til Miljøstyrelsen
  23. Generel orientering fra ledelsen
  24. Eventuelt

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen
  • Leila Lindén
  • Kim Rockhill
  • Flemming Pless
  • Lars Gaardhøj
  • Karin Friis Bach
  • Per Tærsbøl
  • Christoffer Buster Reinhardt
  • Jens Mandrup
  • Henrik Thorup
  • Martin Geertsen
  • Anne Ehrenreich
  • Randi Mondorf
  • Marianne Frederik
  • Martin Schepelern

1. Forslag fra Venstre - Drøftelse af syvende princip i relation til Spinraza

FORSLAG

  • at administrationen som afsæt for drøftelse i forretningsudvalget giver et oplæg om ”Det syvende princip” jf. konkret case om behandling af muskelsvindsygdommen, SMA med Spinraza.

BAGGRUND

I medfør af § 4, stk. 2 i forretningsordenen for forretningsudvalget, kan medlemmer af forretningsudvalget anmode om at få en sag optaget på forretningsudvalgets dagsorden, på samme måde som regionsrådsmedlemmer kan for regionsrådet, jf. regionslovens § 12, jf. den kommunale styrelseslov § 11. 

 

Regionsrådsmedlem Anne Ehrenreich har på vegne af Venstre den 3. august 2020 anmodet om at få behandlet nærværende forslag om at drøfte anvendelsen af syvende princip i relation til Spinraza.

 

Bilag 1-3 indeholder personfølsomme oplysninger, og er derfor fortrolige. Bilag 4 er Folketingets principper for prioritering af sygehuslægemidler, og bilag 5 er Danske Regioners vejledning om anvendelse af lægemidler, som ikke er anbefalet af Medicinrådet.

MOTIVATION

Folketinget vedtog i marts 2016 syv principper for prioritering af sygehuslægemidler.

 

Medicinrådet er et uafhængigt råd, der udarbejder anbefalinger af, hvilke nye lægemidler der skal være mulige standardbehandlinger på landets sygehuse. Rådet vurderer, om der er et rimeligt forhold mellem den kliniske værdi af lægemidlet og omkostningerne ved behandling med lægemidlet. Grundlæggende for Medicinrådets arbejde er Folketingets syv principper for prioritering af sygehuslægemidler.

 

Det  7. princip retter sig til lægerne og lyder som følger:

Adgang til behandling: Der skal sikres lige adgang for både store og små patientgrupper og tages højde for patienters individuelle behov. Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Det gælder eksempelvis i forhold til at kunne yde behandling af høj kvalitet til patienter med sjældne sygdomme eller i forhold til at kunne behandle for at undgå funktionsnedsættelse.
 
Princippet blev indført, idet Folketingets partier anerkendte, at de principper, Medicinrådet skal arbejde efter, kan gøre det vanskeligt at få anbefalet ny sygehusmedicin til behandling af sjældne sygdomme grundet manglende datagrundlag.
 
I den konkrete sag har Rigshospitalet afvist tidligere anmodninger om behandling med den begrundelse ”at Spinraza ikke er anbefalet af Medicinrådet”. Denne argumentation kan synes som en cirkulær begrundelse, da det syvende princip jo netop først er relevant, når medicin ikke er anbefalet af Medicinrådet, hvilket er tilfældet i den konkrete sag.

KONSEKVENSER

Hvis forslaget fremmes, vil administrationen på et kommende forretningsudvalgsmøde som afsæt for drøftelse i forretningsudvalget give oplæg om "Det syvende princip".

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Forslaget forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020.

JOURNALNUMMER

20063609

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Lukket bilag.

Bilag 4: Bilag 4 - Folketingets 7 principper for prioritering af sygehuslægemidler

Bilag 5: Bilag 5 - Danske Regioners vejledning om anvendelse af lægemidler som ikke er anbefalet af Medicinrådet

2. Redegørelse for regionens arbejde med sundhedshuse

INDSTILLING

Formanden indstiller til forretningsudvalget: 

  • at tage redegørelsen for regionens arbejde med etablering af sundhedshuse til efterretning.

BAGGRUND

Efter styrelseslovens § 22, stk. 3 kan forretningsudvalgets medlemmer bede formanden om en kort redegørelse på spørgsmål, som hører under regionens virksomhed. Martin Geertsen har den 26. februar 2020 anmodet om at få en status på og perspektiverne for det regionale engagement i etablering af sundhedshuse. Grundet COVID-19 situationen er det efterfølgende aftalt, at redegørelsen udskydes, så den kommer på forretningsudvalgets dagsorden i august 2020. 

SAGSFREMSTILLING

Martin Geertsen har anmodet om en status på og perspektiverne for det regionale engagement i etablering af sundhedshuse, herunder og blandt andet:

- Hvilke parter regionen samarbejder med mhp. at etablere sundhedshuse?

- Hvilke kriterier regionen anvender for udvælgelse af samarbejdspartner mhp. etablering af sundhedshuse?   

- Om der er eller vil blive udarbejdet modeller for indhold / fagligheder, der skal repræsenteres i et sundhedshus ?

- Hvordan arbejdet med at etablere sundhedshuse er organiseret?

- Mulige finansieringsmodeller for sundhedshuse?

 

Det nære sammenhængende sundhedsvæsen og vision for fælles sundhedshuse

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er et af regionens fem fokusområder jf. regionens budgetaftale 2020. Med fokusområdet er en ambition om at mere behandling skal ske i eller tæt på borgerens hjem. Etablering af sundhedshuse med regionale funktioner skal ses i sammenhæng hermed og med den konkrete drøftelse af hospitalsfunktioner udenfor hospitalets matrikel - det udadvendte hospital. Den teknologiske udvikling muliggør at flere og flere behandlinger kan ske i borgernes eget hjem og COVID-19 har vist, at meget behandling kan ske uden fysisk fremmøde på hospital eller i sundhedshuse.  

 

Regionen har sammen med kommunerne og de praktiserende læger i regi af Sundhedskoordinationsudvalget vedtaget en vision for fælles sundhedshuse i regionen (vedlagt som bilag 3). De fælles værdier i visionen er mennesket i centrum, lighed i sundhed og tilgængelighed. Det fremgår af visionen, at fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden skal bidrage til:

  • et stærkt nært sundhedsvæsen, som medvirker til at borgerne oplever høj kvalitet og øget sammenhæng i indsatsen.
  • bedre udnyttelse af ressourcerne, og en større fleksibilitet i opgavevaretagelsen på tværs af sektorer.
  • let og lige adgang til praksissektoren og hospitalsydelser der, hvor det er en udfordring

Sundhedshuse findes i mange forskellige versioner både i Region Hovedstaden og i resten af Danmark. Der findes kommunale sundhedshuse, regionale sundhedshuse, private sundhedshuse og fælles tværsektorielle sundhedshuse. Niveauet af samarbejde og fællesskaber i fælles sundhedshuse kan spænde fra samplacering af funktioner til et fuldt integreret fælles sundhedshus, hvor region, kommuner og til en vis grad praksissektoren er fælles om patientgrupper, befolkningsgrupper, patientforløb og/eller faciliteter, udover at dele fysisk lokation. Der er flere forskellige ejerformer for fælles sundhedshuse. De kan være ejet af enten region eller kommune, ejet af de to parter i fællesskab eller som et interessentselskab.

 

At sundhedshuse findes i mange former og dækker forskellige behov forskellige steder i landet ses af bilag 1 og 2, som er henholdsvis en beskrivelse af fælles sundhedshuse i hele landet og en oversigt fra Danske Regioner over funktioner i sundhedshuse. Oversigten fra Danske Regioner viser bl.a., at der pt ikke er sundhedshuse, som har CT-scannere.

 

Parter regionen aktuelt samarbejder med mhp. at etablere sundhedshuse og kriterier for samarbejdet

Regionen samarbejder aktuelt med kommunerne i planområde Nord og almen praksis om udvikling og etablering af fælles sundhedshuse i hhv. Helsingør og Frederikssund. Arbejdet er igangsat på baggrund af beslutning om, at der skal etableres sundhedshuse med akutklinikker de to steder.

 

I resten af regionen samarbejder regionen med kommunerne med udgangspunkt i den regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse. Den ligger op til løbende dialog mellem region og kommuner om behovet. Der er ikke aktuelt konkrete samarbejder i gang.

 

Der er pt. regionale funktioner i sundhedshuset i Helsingør, i Huset for psykisk sundhed, som drives sammen Københavns Kommune og i Ishøj Kommune, hvor distriktspsykiatrien er placeret i kommunalt sundhedshus. Herudover samarbejdes der om at få praktiserende læger og andre praksisydere til at indgå i sundhedshuse. Det er bl.a. sket i sundhedshuse i Albertslund, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk kommuner og praksissektoren forventes at være repræsenteret i de kommende sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund.   

 

Modeller for sundhedshuse i regionen

I visionen om fælles sundhedshuse er der skitseret en række forskellige modeller for fælles sundhedshuse. Modellerne indgår som bilag til visionen og er tænkt som inspiration til lokale drøftelser om eventuel etablering af fælles sundhedshuse eller som inspiration til udvikling af tværsektorielle projekter med nye samarbejdsformer. Modellerne er ikke udtømmende, og som det fremgår af visionen kan elementer i modellerne kombineres på andre måder end beskrevet i bilaget.

 

Ved overvejelser om etablering af fælles sundhedshuse skal der tages højde for, at udviklingen i sundhedsvæsenet også i de kommende år vil gå i retning af øget  selvmonitorering og behandling i eget hjem samt øget brug af digitale løsninger. Det betyder, at mange borgere ikke behøver at møde op på hospital eller i sundhedshuse for at modtage behandling og opfølgning. Denne udvikling vil komme borgere til gavn i alle regionens kommuner uanset beliggenhed.

 

Organisering af arbejdet vedr. sundhedshuse

Der er etableret administrativ styregruppe for sundhedshuse i planområde Nord, hvor alle kommunerne i planområdet og almen praksis er repræsenteret. Styregruppen har bl.a. til opgave at drøfte hvilke patient-/borgergrupper, der oplagt kan samarbejdes om i sundhedshusene, hvor der er kontakter i både det kommunale og regionale sundhedsvæsen. Processen med kommuner og almen praksis genoptages i september efter at have været sat i stå under COVID-19.

 

Finansiering af fælles sundhedshuse

De økonomiske konsekvenser som følge af beslutning om sundhedshuse i planområde Nord forventes indarbejdet i budgettet for 2022-2025 med virkning fra 2022, hvor det nye fælles sundhedshus i Helsingør forventes taget i brug. Når der foreligger en endelig afklaring af placeringen af det fremtidige sundhedshus i Frederikssund, vil de økonomiske konsekvenser blive indarbejdet i budgettet.

 

Der blev på finansloven for 2017 af sat 800 mio. kr. over fire år (200 mio. kr. årligt i 2018-2021) til etablering og renovering af læge- og sundhedshuse. Halvdelen af puljen er udmøntet. Såfremt den resterende pulje opslås med mulighed for at søge tilskud til etablering af sundhedshuse, vil regionen kunne søge herom. Såfremt regionen ikke kan få finansieret alle eller dele af etableringsudgifterne forbundet med de to sundhedshuse med midlerne afsat med Finansloven for 2017, vil der være tale om udgifter, som regionen vil skulle finansiere.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at redegørelsen tages til efterretning. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Jesper Lihn.

JOURNALNUMMER

20033259

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Sundhedshusoversigt DR- juni 2020

Bilag 2: Bilag 2 - Fælles sundhedshuse i Danmark

Bilag 3: Bilag 3 - Regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse

3. Status for udredning og overholdelse af forløbstider i kræftpakker

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at mundtlig status vedrørende hospitalernes afvikling af udskudt aktivitet tages til efterretning.
  2. at status for aktiviteten på udredningsområdet og forløbstider i pakkeforløb for kræft drøftes med afsæt i sagen.

BAGGRUND

Forretningsudvalget besluttede den 9. juni 2020 regionens målsætninger for omstilling til øget aktivitet på hospitalerne i forbindelse med COVID-19 epidemien og godkendte samtidig, at forretningsudvalget fremadrettet følger omstillingen til øget aktivitet via en fast månedlig datapakke.

 

Forretningsudvalget besluttede den 16. juni 2020, at der afsættes en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til afvikling af udskudt aktivitet som fordeles til hospitalerne efter andel af lønbudgettet i 2. økonomirapport 2020. Forretningsudvalget besluttede endvidere, at udvalget til oktober 2020 gør status for hospitalernes aktivitetsafvikling samt behov for justering af ramme og fordeling mellem hospitalerne. 

 

I sagen gives med udgangspunkt i datapakken status for regionens omstilling til øget aktivitet, herunder aktivitet på udredningsområdet og forløbstiderne i kræftpakkerne.

SAGSFREMSTILLING

Svend Særkjær giver en kort mundtlig status for hospitalernes afvikling af udskudt aktivitet i 2020.

 

På mødet den 15. september 2020 vil forretningsudvalget modtage en foreløbig skriftlig status for hospitalernes afvikling af udskudt aktivitet med henblik på at kunne håndtere eventuelle udfordringer i opløbet. På mødet den 6. oktober 2020 vil forretningsudvalget modtage en mere detaljeret status for hospitalernes aktivitetsafvikling og tage stilling til, om der er behov for at justere den økonomiske ramme og fordelingen heraf mellem hospitalerne.

 

Status for forløbstider i pakkeforløb for kræft

Af vedlagte bilag ses udviklingen i regionens samlede målopfyldelse og antal forløb. Det kan ses heraf, at regionens overholdelse for juni måned er 84 %, mens den foreløbige overholdelse for juli er 85 %.

 

Status for udredningsaktivitet

Udredningsretten er fra den 19. marts 2020 midlertidigt fraveget på baggrund af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 17/3 2020 om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Udredningsretten genindføres i psykiatrien 1. september 2020 og i somatikken 1. januar 2021.

 

Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 62 % af nyhenviste patienter skal være udredt inden for 30 dage 1. oktober 2020. Pr. 1. januar 2021 skal 70 % være udredt inden for 30 dage,

 

Data viser, at der i juni måned blev færdigudredt 15.338 somatiske patienter, og at 57 % af patienterne blev færdigudredt inden for 30 dage. Dette er tæt på udredningsaktiviteten før COVID-19. I juli måned blev der færdigudredt 7.324 somatiske patienter og 66 % blev udredt inden for 30 dage. Der kan forventes en efterregistrering, og derfor vil nedgangen pga. ferieafvikling i juli formentlig blive mindre, når alle patientforløb er registreret.

 

I psykiatrien blev der i juni udredt henholdsvis 295 og 301 patienter for voksne og i børne- og ungdomspsykiatrien. Dette er omkring det normale aktivitetsniveau. I juli blev der udredt henholdsvis 162 og 180 patienter i voksen- og børne- og ungdomspsykiatrien. Mindst 90 % af patienterne færdigudredt inden for 30 dage i juni og juli måned på begge områder i psykiatrien.   

 

Status for omstilling til øget aktivitet

Data viser, at antallet af akutte operationer ligger stabilt, mens der fra uge 27 har været en nedgang i planlagte operationer pga. ferieafvikling (graf 1 og 2). Niveauet i uge 25 var med 3.619 planlagte operationer på niveau med før COVID-19. I uge 30 blev der gennemført 1.679 planlagte operationer. Samme tendens viser sig for de udvalgte specialer (graf 2.1), det kan dog bemærkes at gastroenhederne før ferien ikke var helt oppe på niveau med aktiviteten før COVID-19.

 

For antal ambulante kontakter ses samme tendens som for operationsaktiviteten i ferieperioden. I uge 25 havde hospitalerne 95.830 ambulante kontakter og i uge 30 havde de 56.423 kontakter.

 

Andelen af virtuellle kontakter (graf 12) har været stabil hen over sommeren med en let faldende tendens. Niveauet varierer mellem hospitalerne, som det fremgår af graf 13.

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med omstilling til øget aktivitet, herunder på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Forslaget forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Svend Særkjær / Anne Skriver

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Bilag 1: Datapakke_FU_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_260720_opdateret_300720

4. Delmål for ventetiden til Akuttelefonen 1813

INDSTILLING

Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende, at der indføres følgende delmål for ventetid ved Akuttelefonen 1813, som forventes opfyldt pr. 1 august 2021:
    • 70% af opkaldene til Akuttelefonen 1813 besvares inden for 3 minutter,
    • 90% af opkaldene til Akuttelefonen 1813 besvares inden for 10 minutter.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2020:

Der var eftersendt supplerende materiale forud for mødet (bilag 2).

 

Formanden satte indstillingen til afstemning:

For stemte: A (3), B (1), C (1), F (1), V (1) og Ø (1), i alt 8.

Imod stemte: I (1), i alt 1.

Undlod at stemme: 0

I alt: 9

Indstillingen var hermed godkendt.

 

Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Akuttelefonen 1813 har haft vanskeligt ved at overholde de politisk vedtagede servicemål for svartider ved opkald. Sundhedsudvalget bad på deres møde den 24. februar 2020 om at få forelagt en beslutningssag om delmål for ventetiden til Akuttelefonen 1813, som derefter behandles i forretningsudvalget og regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Akuttelefonen 1813 er borgernes indgang til akut hjælp ved sygdom uden for egen læges åbningstid og ved skader døgnet rundt. Akuttelefonen 1813 yder sundhedsfaglig rådgivning og sikrer, at borgerne henvises til det rette akutte tilbud. I livstruende situationer skal borgerne ringe 1-1-2. I Region Hovedstaden er der politisk vedtaget servicemål for ventetiden for Akuttelefonen 1813, som er, at 90 % af opkaldene skal besvares inden for 3 minutter, og 100 % af opkaldene skal besvares inden for 10 minutter. På tværs af regionerne er der etableret forskellige servicemål for ventetid til lægevagterne og 1813 i de regioner, der har servicemål. Der har siden etableringen af Akuttelefonen 1813 været udfordringer med at overholde servicemålene, og sundhedsudvalget har i lyset af dette drøftet mulighederne for brug af delmål som et værktøj i arbejdet med at sikre overholdelse af servicemålene. I bilag 1 fremgår andelen af opkald taget indenfor 3 og 10 minutter i 2018, 2019 og til og med april 2020. Det ses, at servicemålene generelt ikke er nået fuldt ud. Det overordnede mål er at sikre kort ventetid, når borgerne har behov for akut hjælp, der ikke er livstruende, og Akuttelefonen 1813 arbejder efter en målsætning om at opfylde servicemålene. For at nedbringe svartiden har Akuttelefonen 1813 arbejdet på at optimere bemandingen baseret på, hvornår der typisk er mange opkald til 1813. Derudover  har der være fokus på at sikre tilstrækkelig bemanding gennem øget rekruttering, fokus på fastholdelse af medarbejdere, nedbringe sygefravær og forbedre arbejdsmiljøet. En udfordring i forhold til at overholde servicemålene er, at Akuttelefonen 1813 får et stigende antal opkald hvert år. Derfor arbejder Akuttelefonen 1813 også med brug af teknologiske løsninger som  fx kunstig intellegens, akutknap mv. som kan medvirke til kortere ventetid og bedre service og kvalitet for borgerne.

 

Sundhedsudvalget har drøftet mulighederne for at indføre delmål for ventetiden ved 1813 inspireret af kræftområdet, hvor udvalget følger forløbstider i udvalgte kræftpakker. Hensigten er, at udvalgets løbende fokus på delmålene kan bidrage til Akutberedskabets arbejde med at nedbringe ventetiderne på Akuttelefonen 1813. Drøftelserne har taget udgangspunkt i et konkret forslag fra Region Hovedstadens Akutberedskab (Akutberedskabet) til delmål for ventetider ved opkald til 1813, samt Akutberedskabets samlede plan for nedbringelse af svartiderne generelt, samt ved højtider, som blev præsenteret den 24. februar 2020. Delmålene vil fungere som et værktøj i arbejdet mod at overholde de politisk vedtagne servicemål, og delmålene erstatter dem således ikke.

 

Forslag til indførelse af delmål for ventetiden ved 1813

Efter Akutberedskabets og administrationens vurdering er et ambitiøst og realistisk delmål for svartiden generelt, at:

  • 70% af opkaldene besvares inden for 3 minutter,
  • 90% af opkaldene besvares inden for 10 minutter.

I forlængelse af ovenstående delmål vurderer Akutberedskabet, at det er relevant med et fokus på generelt ikke at have ventetider over 15 minutter. Delmålene vurderes at kunne opnås generelt ved bl.a. øget bemanding og fastholdelse af medarbejdere, forudsat et uændret aktivitetsniveau ift. 2019. Målene opgøres pr. måned. Akutberedskabet arbejder aktivt med at sikre, at målsætningerne i videst muligt omfang kan efterleves også ved højtider, idet der dog gøres opmærksom på, at højtider generelt kan være pressede. Dertil bemærkes, at Akuttelefonen 1813 årligt modtager et stigende antal opkald, og Akuttelefonen 1813 oplever, at befolkningen i stigende grad ringer og efterspørger generel rådgivning, tvivl mv., som ikke er akutte problemstillinger. Akuttelefonen 1813 arbejder fx via teknologiske løsninger på at imødekomme denne udvikling, men det stigende antal opkald, herunder flere ikke-akutte opkald, kan påvirke ventetiden. Administrationen gør desuden opmærksom på, at den helt ekstraordinære situation omkring COVID-19 påvirker antallet af opkald til Akuttelefonen 1813, og pandemiens fortsatte udvikling kan påvirke muligheden for at opfylde delmålene. Da foråret 2020 har været præget af den helt ekstraordinære situation foreslås det, at delmålene gælder fra juli 2020 og som udgangspunkt til og med juli 2021.

 

Sundhedsudvalget vil fra september 2020 få forelagt sager kvartalsvist med opgørelse af andel opkald besvaret inden for 3 og 10 minutter med henblik på, at følge udviklingen i forhold til delmålene. Der lægges op til, at sundhedsudvalget som udgangspunkt forelægges orienteringssager indtil august 2021, hvor der på dette møde tages stilling til, om der skal sættes nye delmål. Administrationen gør opmærksom på, at forretningsudvalget fra juni 2020 sideløbende forelægges et dataoverblik kvartalsvist, der bl.a. viser udviklingen i andel opkald til Akuttelefonen 1813 besvaret indenfor 3 og 10 minutter. Dataoverblikket, der følges af forretningsudvalget, erstatatter de tidligere driftsmål.

 

Sundhedsudvalget har stort fokus på området og vil i løbet af efteråret drøfte kvaliteten af Akuttelefonen 1813. Desuden forelægges sundhedsudvalget en orientering om forventningerne til julen 2020 i november.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil delmålene gælde fra juli 2020 til og med juli 2021. Sundhedsudvalget følger delmålene fra udvalgets møde i september 2020 og frem til og med juli 2021, hvor der tages stilling til, om der skal sættes nye delmål.

 

Akuttelefonen 1813 vil i 2020 arbejde målrettet med indsatser for rekruttering, fastholdelse, fysisk kapacitet, sygefravær og arbejdsmiljø for at sikre tilstrækkelig bemanding og bedre overholdelse af servicemål, også ved højtider.

RISIKOVURDERING

Der er risiko for, at udfordringer med rekruttering og fastholdelse af tilstrækkeligt personale kan udfordre ambitionen om lavere ventetider.

 

Herudover er der aktuelt en særlig situation med COVID-19, som gør, at der er ekstraordinært mange opkald til Akuttelefonen 1813, som kan påvirke svartiderne negativt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2020, forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionrådet den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Charlotte Hosbond

JOURNALNUMMER

20035224

Bilag

Bilag 1: 1813 svartider i Dataoverblik

Bilag 2: Nyeste aktivitetsdata fra Akuttelefonen 1813_23.06.2020

5. Status for 1000 sygeplejersker og implementering af fuldtidspolitik

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at statusrapportering for 1. kvartal 2020 på målsætningen om, at regionen ansætter flere sygeplejersker, og at flere ansatte kommer på fuld tid eller får højere timetal, tages til efterretning.

BAGGRUND

I forbindelse med beslutningen om udmøntningen af midlerne til Region Hovedstadens andel af de 1000 ekstra sygeplejersker (forretningsudvalget den 28. januar 2020) blev det aftalt, at forretningsudvalget løbende orienteres om:

  • status for målsætningen om at øge antallet af ansatte sygeplejersker, og
  • regionens arbejde med at få flere ansatte på fuld tid og/eller for de øvrige deltidsansatte i regionen en højere timebeskæftigelse.

Med denne sag får forretningsudvalget orientering om ovenstående.

 

Parallelt med forretningsudvalget følger Hospitalsdirektørkredsen kvartalsvist op på målsætning og fremdrift i 2020 og 2021.

SAGSFREMSTILLING

1. Status på målsætningen om 1000 flere sygeplejersker

Der er blevet afsat midler i finansloven for 2020 til ansættelse af flere sygeplejersker. Midlerne er overført til regionerne. Målsætningen for de fem regioner er i løbet af 2020 og 2021 at øge antallet af sygeplejersker med i alt 1.000 årsværk (2 x 500 årsværk) på landsplan.

 

I Region Hovedstaden udgør de samlede ekstra midler til sygeplejerskeårsværk i 2020 i alt 94 mio. kr. og 94,1 mio. i 2021, så det i alt udgør 188,1 mio. kr.

 

Denne økonomiske ramme skal bruges til at opnå målet for Region Hovedstaden på 157 ekstra sygeplejerskestillinger (omregnet årsværk/fuldtidsstillinger) i 2020, og ligeledes 157 ekstra nye fuldtidsstillinger i 2021. Det betyder, at regionen i 2020-2021 vil opnå i alt 314 flere fuldtidsstillinger.

 

Siden februar 2020 har fordelingen af budgetmidlerne i Region Hovedstaden til de ekstra sygeplejersker været udmeldt til regionens hospitaler, Akutberedskabet og Steno Diabetes Center, som også har opgaven med at ansætte flere sygeplejersker.

 

Udviklingen fra januar til april i 2020 i Region Hovedstaden

Efter aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal der årligt følges op på målsætningen om at nå 500 ekstra sygeplejerskestillinger på landsplan hvert år i henholdsvis 2020 og 2021. Regionernes fælles udgangspunkt for beregning af væksten i sygeplejerskestillinger (benævnt som baseline) er fastsat til de fem regioners beskæftigelsestal for sygeplejersker tilbage i 4. kvartal 2019 (opgjort i årsværk/fuldtidsstillinger).

 

Danske Regioner har i maj 2020 udsendt opgørelsen over baseline for sygeplejersker for 4. kvartal 2019. Samtidig har Danske Regioner også fremsendt den første beskæftigelsesstatistik, der dækker 1. kvartal 2020. Denne opgørelse viser den foreløbige udvikling i årsværk i de fem regioner.

 

For Region Hovedstaden viser tallene – som den eneste region – et fald i beskæftigelsen af sygeplejerske. Faldet er opgjort til 38 årsværk, jf. tabel 1.

 

Tabel 1. Udvikling i antal sygeplejerskeårsværk i de fem regioner

Årsværk sygeplejersker

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

I alt

Baseline Q4 19

3.657

8.409

7.783

11.377

3.935

35.161

Status Q1 20

3.674

8.461

7.815

11.339

3.966

35.255

Udvikling Q1 20

   17

   52

    32

     -38

    31

    94

Note Kilde: Danske Regioner, udtræk fra Kommuner og Regioners Løndatakontor 2020.

 

Opgørelsen fra Kommuners og Regioners Løndatakontor er et kvartalsgennemsnit for de tre første måneder i 2020.

 

Udviklingen i Region Hovedstaden er forskellig for de enkelte hospitaler. Enkelte hospitaler har en positiv udvikling i antal årsværk for sygeplejersker. Andre hospitaler har en negativ udvikling i antal årsværk for sygeplejersker, jf. bilag 1, tabel 1.

 

Danske Regioner udsender kun kvartalsstatistikker over udviklingen i antal sygeplejerskestillinger. Administrationen i Region Hovedstaden har derfor udtrukket månedsdata fra Kommuners og Regioners Løndatakontor for at følge udviklingen også i april. Disse månedsopgørelser viser en positiv udvikling og vækst i antallet af sygeplejerskeårsværk. Det ses især i en stigning i fuldtidsansættelser, jf. tabel 2:

 

Tabel 2: Udviklingen i antal sygeplejerskeårsværk i Region Hovedstaden opgjort for henholdsvis februar, marts og april måned i 2020 og sammenlignet med 4. kvartal 2019

Ansættelsesform

Årsværk Gns.

4. kvt. 2019

Årsværk

Januar

2020-01

Årsværk

Februar

2020-02

Årsværk Marts

2020-03

Årsværk April

2020-04

Ændring i årsværk

Januar

Siden

4. kvt. 2019

Ændring i årsværk

Februar

Siden

4. kvt. 2019

Ændring i årsværk Marts

Siden

4. kvt. 2019

Ændring i årsværk April

Siden

4. kvt. 2019

Fuldtid

5.884,6

5.802,7

5.933,6

5.970,2

6.005,7

-82

49

86

121

Deltid

5.300,8

5.248,5

5.281,4

5.289,9

5.266,9

-52

-19

-11

-34

Timelønnet

191,5

146,4

176,6

167,4

168,6

-45

-15

-24

-23

Region i alt

11.376,9

11.197,6

11.391,5

11.427,6

11.441,2

-179

15

51

64

Noter: 1) Kilde: Administrationens udtræk af data fra Kommuner og Regioners Løndatakontor, opgjort juni 2020. 2) Baseline for opgørelse af årsværk for sygeplejersker er af Danske Regioner fastsat gennemsnittet af 4. kvartal 2019. 

 

Når opgørelsen for 1. kvartal 2020 for regionens er negativ, skyldes det således udviklingen for januar måned. De efterfølgende måneder er der en positiv vækst. For faggrupperne inden for plejeområdet mærker regionen således, hvornår sygeplejersker og jordemødre bliver færdige med deres uddannelse i hovedstaden (typisk til februar og til juli eller august), og mange af disse får deres første job og ansættes i regionen. Det påvirker altid (positivt) beskæftigelsen i regionen.

 

Opgørelsen for marts måned 2020 viser et plus på 51 ekstra årsværk sygeplejersker, og opgørelsen for april måned et plus på 64 årsværk. Fastholdes denne tendens i resten af 2020, vil regionen nå det fastsatte måltal for merbeskæftigelse af sygeplejersker.

 

Region Hovedstaden vil først omkring den 1. september modtage tal for 2. kvartal 2020 fra Danske Regioner, men administrationen vil følge udviklingen tæt ved fortsat selv at trække tallene løbende.

 

2. Flere ansatte på fuldtid

Arbejdet med at få flere stillinger besat på fuldtid er fra Danske Regioners side en fortsættelse af en bestyrelsesbeslutning fra 2014 med det mål at ændre arbejdskulturen på hospitalerne væk fra en udpræget deltidskultur – særligt inden for plejepersonalet. Danske Regioner har således udmeldt en ”ret til fuld tid” for udvalgte personalegrupper for at fremme en ny kultur.

 

Ansættelse i vikarbureauer på hospitalerne kan dog fortsat ske både på fuld tid og deltid.

 

Danske Regioner har i starten af 2020 meldt ud til regionerne, at retten til fuld tid er gældende for dele af plejepersonalet i regionerne – dvs. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

 

Hospitalsdirektørkredsen har i begyndelsen af 2020 tiltrådt fælles principper for en fuldtidspolitik i Region Hovedstaden – herunder at alle stillingsopslag (annoncering) er på fuld tid.

 

Hospitalsdirektørkredsen har desuden besluttet nedenstående fælles principper for forvaltningen af retten til fuld tid for de ovennævnte personalegrupper i regionen:

  • En medarbejder kan anmode om at gå på fuld tid eller højere timebeskæftigelse i sin deltidsansættelse. Afdelingsledelsen skal imødekomme en sådan anmodning inden for tre måneder.
  • Hvis der er tale om helt særlige omstændigheder (eksempelvis budgetforhold eller en meget specialiseret arbejdsfunktion med behov for få timer ugentligt), kan anmodningen om fuld tid eller højre timetal dog afslås. Afslag skal begrundes.
  • En medarbejder, der ønsker fuld tid eller højere timebeskæftigelse, kan henvises til en anden afdeling/klinik på samme tjenestested/hospital. Anmodningen skal fortsat imødekommes inden for den gældende tidsramme.

Regionens principper for flere fuldtidsansatte er endnu ikke slået væsentligt igennem i personalestatistikkerne, hvor der er en næsten uændret andel af fuldtidsansatte, jf. bilag 1, tabel 2.

 

Dog er der for sygeplejerskegruppen sket en mindre stigning på 0,3 procentpoint for fuldtidsansatte i første kvartal. Væksten i antallet af sygeplejersker i regionen sker foreløbigt især ved, at der ansattes flere fuldtidsansatte eller ved ansættelse på et højere timetal.  

 

3. Lokale dialoger og fællesregionale indsatser for mere fuldtid

Hospitalsdirektørkredsen besluttede i februar 2020, at man vil igangsætte lokale dialoger med ansatte om, hvordan man kan fremme ønsket om at få flere på højere timebeskæftigelse. Det omfattende arbejde under corona-epidemien har udsat en række af disse initiativer.

 

Der har også været planlagt nye aktiviteter i administrationen – med deltagere fra hospitalerne og Regions MED-Udvalget (RMU) – for rekruttering og fastholdelse. Herunder også tiltag som kan fremme en fuldtidskultur blandt regionens arbejdspladser. Disse tiltag er også blevet udsat pga. corona-epidemien.

 

Administrationen har tidligere på året opstartet dialog med Dansk Sygeplejeråd (DSR) om 1000 sygeplejersker samt med både DSR og Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) om opgaven med at få flere ansatte på fuld tid. Der har foreløbigt været drøftet en række problemstillinger eller forslag, hvorfra følgende kan nævnes:

  • Oplevelser på nogle arbejdspladser med at stillinger opslås på fuld tid, men at der ved ansættelsessamtaler tilbydes deltid. Det er uklart hvor udbredt dette måtte være.
  • Muligheder for gennem onboarding at fastholde nyansat plejepersonale og give dem mod på fuld tid gennem tryghed og en længere oplæringsperiode.
  • Overvejelser om man ved piloteksempler kan forsøge med fuld tid til en hel afdeling, så trykket på den enkelte ansatte bliver mindre.
  • Overvejelser om, hvordan man kan øge indflydelsen på placering af sine vagter, hvis man overgår til fuld tid. Kunne testes gennem pilotprojekter.
  • Overveje om der kan tilbydes fuld tid til ansatte – men med mulighed for tilbagegang til deltid efter en periode – hvis skiftet til fuld tid alligevel ikke er foreneligt med de personlige og familiemæssige hensyn.

Regionens hospitaler planlægger efter sommerferien at genoptage de udsatte dialoger omkring fuldtidspolitikken. Dialogen med bl.a. DSR om 1000 sygeplejersker samt dialogen med DSR, FOA, RMU og regionens VMU’er omkring fuldtidspolitikken fortsætter ligeledes.
 
Den næste statusorientering af forretningsudvalget er planlagt til 4. kvartal 2020.

KONSEKVENSER

Tiltrædes sagen, fortsætter de planlagte aktiviteter og arbejdet med målsætningen om at ansætte flere sygeplejersker, få flere fuldtidsansatte medarbejdere i regionen og/eller få et højere timebeskæftigelse blandt deltidsansatte.

ØKONOMI

Budgettet til ansættelse af flere sygeplejersker er fordelt til hospitaler og relevante virksomheder for 2020. Ansættelsen af flere sygeplejerske sker inden for de udmeldte budgetter.

 

Ansættelsen af flere medarbejdere på fuld tid eller med højere timebeskæftigelse sker ligeledes inden for eksisterende budgetter.

KOMMUNIKATION

Der er udarbejdet presseberedskab i forbindelse med offentliggørelse af sagen, da der kan være bevågenhed om den politiske aftale om 1000 flere sygeplejersker.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen med status for 1. kvartal 2020 forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020. Forretningsudvalget får en ny status i 4. kvartal 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Kirstine Damsager / Sven Skovmand Eriksen

JOURNALNUMMER

20003774

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 til FU-sag om Status for 1000 sygeplejersker og implementering af fuldtidspolitik

6. Orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at tage orienteringen til efterretning.

Administrationen indstiller at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at de særlige disponerings- og anvisningsbeføjelser til koncerndirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen forlænges frem til 31. oktober 2020. Øvrige vilkår og samlet beløbsramme på 2,5 mia. kr. fastholdes uændret.

BAGGRUND

Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af Nationale Operative Stab (NOST). Den økonomiske ramme for arbejdet er blevet udvidet af regionsrådet på det ekstraordinære møde d. 29. april 2020.

 

Forretningsudvalget modtager månedlige orienteringer om administrationens indkøb og dispositioner inden for denne bemyndigelse.

SAGSFREMSTILLING

De globale markeder har i løbet af foråret været meget uforudsigelige og præget af stor efterspørgsel efter værnemidler. Regionsrådets særlige disponerings- og anvisningsbeføjelser til koncerndirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen om at kunne disponere, har været afgørende for at kunne agere hurtigt og smidigt.

 

Fra nationalt hold er der stadig ønske om, at Region Hovedstaden forestår indkøb af værnemidler m.v. til rigelighed. Administrationen arbejder på i størst muligt omfang at normalisere indkøbsforholdene og sikre, at indkøb tilvejebringes ad mere normale forhold og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med.

 

På trods af dette kan der stadig opstå situationer, hvor det er kritisk nødvendigt med en hurtig beslutning om køb af værnemidler. Derfor anbefaler administrationen, at regionsrådets særlige disponerings- og anvisningsbeføjelser til koncerndirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen forlænges frem til 31. oktober 2020. Administrationen vil løbende orientere om nødvendigheden af at opretholde beføjelserne.

 

Administrationen opgør løbende de disponerede merudgifter vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter.

 

De overordnede indkøb opgøres løbende, men de lokale merudgifter er senest vurderet ultimo maj. Tabellerne afspejler de registrerede disponerede udgifter pr. 5. august 2020. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende disponeres yderligere midler.

 

Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:

  • Fælles udgifter i forbindelse med arbejdet i den Nationale Operative Stab (NOST)
  • Region Hovedstadens udgifter

Redegørelsen viser disponerede udgifter, som ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende.

 

Udgifter relateret til NOST

I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 har Region Hovedstaden fået et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr og andre kritiske varer på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer, at Region Hovedstaden har fået ansvar for etablering og drift af teststationerne i hele landet under Testcenter Danmark ("De Hvide Telte").

 

De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.

 

Tabel 1: NOST-relaterede merudgifter vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 5. august 2020

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret i alt ca. 2,31 mia. kr. vedrørende NOST, hvoraf regionen har modtaget en acontorefusion på 1,80 mia. kr. fra staten. Ved orientering af forretningsudvalget pr. 16. juni udgjorde beløbet 2,07 mia. kr.

 

Den seneste opgørelse (forelagt i juni 2020) indeholdt en post på 200 mio. kr. afsat til køb af ethanol med henblik på tilvejebringelse af rigelige mængder ethanol til forarbejdning. Estimatet på 200 mio. kr. var baseret på anskaffelse af 5 mio. liter ethanol til en anslået pris på 40 kr. pr. liter. Siden forelæggelsen i juni har administrationen indgået konkrete aftaler og kontrakter med producenter om forarbejdning af den indkøbte ethanol til brug for henholdsvis hånddesinfektion og overfladedesinfektion. I indeværende opgørelse (pr. august 2020) er den oprindelige post på 200 mio. kr. derfor erstattet af de konkrete aftaler, og udgifterne er henført til henholdsvis hånd- og overfladedesinfektion på det nationale lager.

 

Der er disponeret knapt 93 mio. kr. vedrørende indkøb af handsker. Herudover er der bl.a. registreret yderligere ca. 60 mio. kr. til indkøb af operationsmasker i både ind- og udland.

 

Ændringen vedr. testudstyr og drift kan bl.a. henføres til en aftale med Meditec A/S omkring indenlandsk produktion af 3 mio. testkit for ca. 18 mio. kr., registrering af testlinjer samt andre bevægelser.

 

Aftale med Livzon​

Region Hovedstaden har på vegne af de 5 regioner og Danske Regioner indgået en aftale med den kinesiske leverandør af antistoftesten Livzon. I april bestilte regionerne 1,4 mio. kits til test for antistoffer for coronavirus. I maj blev det imidlertid konstateret, at en del af leverancen ikke levede op til den forventede kvalitet. Derfor blev alle leverancer kvalitetssikret af et nationalt panel. Det har resulteret i en aftale med Livzon, der betyder, at levering af 350.000 testkits til regionerne annulleres. Det svarer til en ordre på 15 mio. kr.

 

Desuden får Region Hovedstaden en erstatningslevering på 90.000 kits. Erstatningsleveringen skal bruges til at færdiggøre de igangværende studier, der strækker sig længere end november, hvor holdbarheden på de resterende op mod 400.000 testkits udløber. De har en acceptabel følsomhed, og de er stadig anvendelige til epidemiologiske studier.

 

Region Hovedstadens udgifter vedr. COVID-19

Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akut-kapacitet m.v. Udgifterne er opgjort netto, dvs. fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. nedlukning af elektive funktioner.

 

Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter (netto) vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 5. august 2020

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter for i alt 891 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget pr. 16. juni udgjorde beløbet 649 mio. kr.

 

Siden orienteringen i juni måned er der afsat 200 mio. kr. til pukkelafvikling af de behandlinger der er udskudt i forbindelse med COVID-19 (forretningsudvalgets møde den 16. juni 2020). Hvis det ikke er muligt at anvende alle midlerne kan det blive nødvendigt at nedjustere beløbet senere.

 

Tab af effektiviseringsgevinster som følge af forsinkede byggeprojekter er revurderet og opskrevet fra 31 til 94 mio. kr. (under andet). Ændringen skyldes overvejende, at der nu indregnes det samlede tab uanset fordeling hen over kalenderår. Beløbet indeholder desuden merudgifter til husleje for Steno Diabetes Center i forbindelse med forsinket indrykning i nyt byggeri.

 

Den 17. juni er der indgået en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner om udgifter vedr. håndtering af de regionale trafikselskabers tab vedr. COVID-19. Det er aftalt, at staten kompenserer trafikselskaberne for tab af passagerindtægter m.v. på baggrund af konkrete regnskabstal. Kompensationen udbetales løbende i takt med månedlige regnskabstal og til efteråret drøftes situationen for 2021. På den baggrund er tab af passagerindtægter trukket ud af oversigten i forhold til juni måned (under "Andet"). I juni-oversigten var tabet opgjort til 79 mio. kr.

 

I forlængelse af økonomiaftalen for 2021 modtager Region Hovedstaden en acontorefusion på ca. 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter vedrørende COVID-19. Dette beløb udbetales i løbet af efteråret 2020 i forbindelse med midtvejsreguleringen. 

 

Disponerings- og anvisningsbeføjelse

Forretningsudvalget har på møderne den 8. april 2020 og 29. april 2020 godkendt disponerings- og anvisningsbeføjelser til, at koncerndirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner, som er nødvendige af hensyn til behandling af patienter med COVID-19.

 

Den ekstraordinære bemyndigelse udløb pr. 30. juni 2020, men der er fortsat behov for at kunne foretage hurtig administrativ godkendelse af indkøbsordrer m.v.

 

Administrationen ønsker derfor, at forretningsudvalget godkender, at ovennævnte bemyndigelse forlænges frem til 31. oktober 2020.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19. Tiltrædes indstillingspunkt 2 vil disponerings- og anvisningsbeføjelser til at koncerndirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner, forlænges til den 31. oktober 2020.

RISIKOVURDERING

Situationen på indkøbsmarkederne

Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og oftest et øget krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.

 

Derfor vil der kunne opstå tab som led i bestræbelserne på at sikre værnemidler og kritiske varer til hospitalerne.

 

Administrationen arbejder på, i størst muligt omfang, at normalisere indkøbsforholdene og sikre at indkøb tilvejebringes ad mere normale forhold og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med.

 

Der er samtidig etableret indenlandsk produktion i samarbejde med private aktører og produktionsvirksomheder, hvilket har medført økonomiske dispositioner fx til test og opsætning af produktion.

ØKONOMI

Center for Økonomi forventer fortsat, at staten dækker alle netto-merudgifter vedr. COVID-19. Dette er senest bekræftet i økonomiaftalen for 2021 fra maj måned, hvoraf det fremgår at "Regeringen har ... tilkendegivet, at den vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer er tilstede til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19."
 

I økonomiaftalen for 2021 tilføres regionerne således i alt 3,1 mia. kr. i 2020 svarende til de daværende opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v.

 

Af de 3,1 mia. kr. modtager Region Hovedstaden 1,8 mia. kr. for afholdte udgifter til indkøb af værnemidler m.v. under NOST (fremgår af tabel 1) og ca. 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter vedr. COVID-19. Dette beløb udbetales i løbet af efteråret 2020 i forbindelse med midtvjesreguleringen.

 

De resterende merudgifter refunderes sidst på året jf. økonomiaftalen: "Samtidig er regeringen og Danske Regioner enige om ultimo 2020 at gennemføre opfølgende drøftelser om den samlede håndtering af regionernes COVID-19 udgifter i 2020, herunder i lyset af aktivitets- og ventetidsudviklingen. Regionerne kompenseres i den forbindelse for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19.". Administrationen indgår i et nationalt samarbejde omkring den konkrete model for opgørelse af udgifterne.

 

Administrationen bemærker, at de regionale (ikke NOST-relaterede) udgifter som udgangspunkt finansieres samlet for regionerne og fordeles efter bloknøglen. Denne fordeling afspejler ikke nødvendigvis udgifterne i de enkelte regioner og kan medføre en difference for Region Hovedstaden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020.

Administrationen vil fremlægge en opdateret orientering på næstkommende forretningsudvalgsmøde.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20025643

Bilag

Bilag 1: Specifikation af Region H merudgifter

7. Endeligt regnskab 2019 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2019

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at det endelige regnskab for 2019 godkendes, og
  2. at 4 revisionspåtegnede investeringsregnskaber godkendes.

BAGGRUND

Regionsrådet har på mødet den 21. april 2020 behandlet Region Hovedstadens årsregnskab for 2019. I henhold til Lov om regioner mv. § 23 blev årsregnskabet herefter overdraget til regionens eksterne revisor, BDO. Regionen har den 15. juni 2020 modtaget BDOs revisionsberetning. Beretningen blev fremsendt den 17. juni 2020 til regionsrådets medlemmer.

 

Beretningen skal - sammen med det reviderede årsregnskab og de særskilte investeringsregnskaber - fremlægges med henblik på regionsrådets godkendelse.

 

Under behandlingen af dagsordenspunktet på forretningsudvalgets møde og på det efterfølgende punkt vil følgende deltage for at gennemgå beretningen i hovedtræk:

  • Partner/chef for Offentlig Revision Steen Andersen (BDO)
  • Partner/statsautoriseret revisor Per Lund (BDO)
  • Enhedschef i Center for Økonomi Lars Æbeløe-Knudsen

Årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august 2020.

SAGSFREMSTILLING

Revisionsberetning og påtegning af regnskab 2019

Region Hovedstadens eksterne revisor, BDO, har den 15. juni 2020 fremsendt revisionsberetning nr. 24 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2019. I overensstemmelse med styrelseslovens regler blev de af BDO fremsendte beretninger (beretning nr. 23 og 24) sendt til regionsrådets medlemmer den 17. juni 2020.

 

Regionsrådet besluttede på mødet den 21. april 2020 at overdrage årsregnskabet for 2019 til regionens eksterne revision, samt at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder forelægges regionsrådet på mødet i august. Det er resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber, der forelægges med denne sag.

 

Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2019 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger for 2019.

 

Årsregnskabets resultat

Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen - herunder opgørelsen af udgiftsloftet.

 

Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper, som er en lidt anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er angivet nedenfor:

 

I det udgiftsbaserede regnskab indgår: 

  • Løn
  • Øvrig drift
  • Indtægter

I det omkostningsbaserede regnskab indgår de samme elementer men derudover også:

  • Afskrivninger på bygninger og udstyr, 
  • Hensættelser (forskydninger) til feriepenge, tjenestemandspensioner og lagerforskydninger.

Region Hovedstaden har i 2019 overholdt udgiftsloftet på sundhedsområdet, som var aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2019. Regnskab 2019 ligger samlet set 135,9 mio. kr. under udgiftsloftet. Administrationen har ved 4. økonomirapport 2019 anbefalet regionsrådet en balanceret tilgang i forhold til udnyttelse af udgiftsloftet, idet administrationen har søgt at balancere udnyttelsen af udgiftsloftet (på driftsrammen) i forhold til regionens disponeringer på anlægsområdet.

 

Årsregnskabet for 2019, der opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper, udviser et samlet resultat på 425,7 mio. kr. Dette fremgår også af resultatopgørelsen. Regionen har overholdt de bevillinger, regionsrådet har meddelt, og regionen har ligeledes overholdt sin andel af den udgiftsramme for driftsområdet, der var aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og Danske Regioner. Regionen har også i 2019 levet op til kassekreditreglen, der foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning i hele 2019 skal være positiv.

 

Den samlede egenkapital udgjorde ultimo 2019 i alt 6.983,9 mio. kr. inklusive driftsresultatet for 2019. Dette svarer til en forværring på 3.046,6 mio. kr. i forhold til ultimo 2018. Forværringen skyldes, at Region Hovedstaden har fået foretaget en ny aktuarberegning af behovet for hensættelser til tjenestemandspensioner. Den fornyede beregning har medført en stigning i hensættelsen på 4.314 mio. kr., som er reguleret med en modpost, der reducerer egenkapitalen i overensstemmelse med anvendt regnskabspraksis. Den væsentligste årsag til forskydningen er en ændring i rente- og inflationsforudsætningerne. Derudover er der i den nye aktuarberegning indregnet forventning til levetid i henhold til Finanstilsynets senest offentliggjorte benchmark for levetidsforudsætninger (inklusiv benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer). Korrigeres der for forskydningen i tjenestemandspensioner på 4.314 mio. kr., er der på øvrige områder en samlet forbedring på 1.268 mio. kr., hvoraf 842 mio. kr. kan forklares med anlægstilgodehavender fra staten vedrørende kvalitetsfondsbyggerierne.

 

Stigningen i hensættelsen til tjenestemandspensioner er der redegjort for i årsregnskabets note 18. Fremover udarbejdes der en ny aktuarberegning hvert år. Næste gang er i regnskabet for 2020.

 

Investeringsregnskaber over 10 mio. kr.

Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse.

 

Med denne sag forelægges i alt 4 revisionspåtegnede investeringsregnskaber med henblik på godkendelse.

 

På regionsrådets møde den 20. november 2012 og den 12. marts 2013 blev der bevilget i alt 35 mio. kr. til samlokalisering af Region Hovedstadens Akutberedskab. Med et samlet forbrug i regnskabet på 26,2 mio. kr. er der således tale om et mindreforbrug på 8,8 mio. kr. Som en følge heraf blev det i forbindelse med 4. økonomirapport 2018 besluttet at overføre 8 mio. kr. til Center for IMT til brug for opdatering af radiokommunikationssystemet hos Region Hovedstadens Akutberedskab. Revisionen af investeringsregnskabet har ikke givet anledning til forbehold eller bemærkninger.

 

Der blev på regionsrådets møde den 24. september 2019 meddelt en investeringsbevilling på i alt 93,6 mio. kr. til afholdelse af udgifterne forbundet med køb og ombygning af Arkaden ved Herlev Hospital. Regnskabet udviser et forbrug på 93,6 mio. kr., og bevillngen er dermed overholdt. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold eller bemærkninger.

 

På forretningsudvalgets møde den 12. juni 2018 blev det besluttet at omdisponere allerede bevilgede anlægsmidler for 25 mio. kr. til investering i regionens IT-netværk. Dette blev gjort for at sikre, at planen for regionens netværksprogram frem mod 2020 kan overholdes. Regnskabet udviser et forbrug på 25,0 mio .kr., og bevillingen er dermed overholdt. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold eller bemærkninger.

 

På regionsrådets møde den 17. december 2013 blev der i alt bevilget 861,0 mio. kr. til implementering af Sundhedsplatformen. Den 14. april 2015 forhøjedes denne bevilling med 172,3 mio. kr. Med en pristalsregulering på 5,3 mio. kr. på den del af bevillingen, der ikke var fastpriskontrakt på, nåede den samlede bevilling op på 1.038,6 mio. kr. Da de samlede udgifter beløber sig til 1.024,1 mio. kr., er den samlede bevilling overholdt. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold eller bemærkninger.

 

Revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag. Med behandlingen og godkendelsen af denne sag betragter revisionen formelt set de afholdte udgifter som godkendte.

KONSEKVENSER

Efter regionsrådets godkendelse af endeligt regnskab 2019 samt revisionspåtegnede investeringsregnskaber fremsendes årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august 2020.

KOMMUNIKATION

Regnskabet er tilgængeligt på regionens hjemmeside. Regnskabet, revisionsberetningen og de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes af administrationen til tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen) senest den 31. august 2020.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 11. august 2020 og regionsrådet tirsdag den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

19076559

Bilag

Bilag 1: Revisors revisionspåtegning Region Hovedstaden 2019

Bilag 2: Region Hovedstaden Årsberetning 2019 - 15.06.2020

Bilag 3: Årsregnskab 2019

Bilag 4: Ordliste til regnskab 2019

Bilag 5: Vagtcventral_AKUT

Bilag 6: Køb og ombygning af Arkaden

Bilag 7: Netværksprogram

Bilag 8: Implementering af Sundhedsplatformen

8. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet i 2019

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at redegørelsen vedrørende indberettet aktivitet og betaling herfor på regionens hospitaler i 2019 (bilag 1) godkendes.

BAGGRUND

Region Hovedstaden skal hvert år afgive en redegørelse for aktiviteten på regionens hospitaler samt for indberettet aktivitet for 2019. Redegørelsen skal revideres og påtegnes af regionens revisor. Redegørelsen søges godkendt med nærværende mødesag.

 

Under punktet deltager:

  • Steen Andersen (Partner/chef for Offentlig Revision, BDO)
  • Per Lund (Partner/statsautoriseret revisor, BDO)
  • Lars Æbeløe-Knudsen (Enhedschef, Center for Økonomi)

SAGSFREMSTILLING

Redegørelse for aktiviteten i 2019

Det fremgår af redegørelsen (bilag 1), at arbejdet med indberetning og kvalitetssikring af den indberettede aktivitet i 2019 har været en større opgave end i tidligere år. Det skyldes blandt andet implementering af et nyt landspatientregister (LPR3) i februar 2019. Der har derfor været og er fortsat et stort organisatorisk og ledelsesmæssigt fokus på korrekt og dækkende registrering.

 

Implementering af det nye Landspatientregister (LPR3)

Implementeringen af LPR3 betød, at den nationale monitorering af aktiviteten på hospitalerne i 2019 i praksis ikke var mulig i løbet af året. Datatørken skyldtes udfordringer under implementeringen. Region Hovedstaden har via Sundhedsplatformen haft en høj rigtighed af indberetninger.

 

Sundhedsmyndighederne fastsatte grundet udfordringerne med monitoreringen aconto-beløbene for finansiering med udgangspunkt i tidligere års beløb. Det fik konsekvenser for den afregning, der er baseret på aktiviteten i 2019, og der blev fastsat aconto-beløb for denne afregning. Det gælder både for den kommunale medfinansiering og for den  kommunale finansiering for specialiseret genoptræning, hospice og færdigbehandlede dage. Også den mellemregionale afregning foregik i 2019 ved aconto-betalinger efter aftale mellem regionerne.

 

Organisation og kvalitetssikring af registrering

Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, og de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering. Aktivitetsregistreringen ligger bag opkrævningen af aktivitetsbestemte kommunale bidrag, ligesom den ligger bag opkrævningen af den kommunale finansiering. Fra 2019 er den statslige meraktivitetsordning afløst af statslige resultatafhængige tilskud (nærhedsfinansiering). Regionerne fik alle udbetalt det fulde beløb i 2019, fordi implementeringen af LPR3 og de manglende data som følge heraf ikke gav mulighed for at graduere nærhedsfinansieringen, som det ellers var planlagt. Det fremgår desuden af redegørelsen, at Region Hovedstaden har opnået den fulde nærhedsfinansiering på 471,3 mill.kr, jf. tidligere omtalte. Derudover har Region Hovedstaden modtaget kommunale aktivitetsbestemte aconto-bidrag på 6,2 mia. kr. fordelt med 6,1 mia. kr. på medfinansieringsområdet og 0,1 mia. kr. på finansieringsområdet.

 

Det regionale indtægtsloft for medfinansieringsområdet er nået for 2019.

 

Revisionens konklusioner

Den manglede færdigetablering af LPR3 giver en usikkerhed i datagrundlaget, hvilket har betydet, at det ikke har været muligt at foretage kontroller af datakvaliteten i forhold til eSundhed (Sundhedsdatastyrelsens databank).

 

Revisionen har afgivet Beretning nr. 23 "Vedrørende revision af statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2019 til regionernes sygehusvæsen samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på Sundhedsområdet for 2019" (bilag 2).

 

Revisionen konkluderer bl.a.:

 

"Baseret på det tilgængelige materiale samt øvrige informationer indhentet fra Regionens administrative ledelse m.fl., er det dog vores samlede vurdering, at kontroller i forbindelse med etablerede forretningsgange og kontrolrutiner, den etablerede registrerings-organisation, herunder løbende ajourføring heraf, gennemgang af registreringsaudits på hospitalerne, alle delelementer i den samlede kvalitetssikring af de kliniske patientdata for 2019, giver et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at regionens aktivitetsregistrering i al væsentlighed har været underlagt tilstrækkelige kontroller. Det er herudover vores opfattelse ud fra en samlet vurdering, at kvalitetssikringen er gennemført som forudsat i forretningsgangen for kvalitetssikring af den patient-administrative registrering således, at der foretages en fokuseret registreringsaudit samt en analyse/metodeaudit.”  (bilag 2, side 683)
 
Revisionen 2019 har ikke givet anledning til bemærkninger.

KONSEKVENSER

Efter regionsrådets godkendelse af redegørelse vedr. indberettet aktivitet mv. for 2019 (bilag 1) vil redegørelsen blive fremsendt til Sundheds- og Ældreministeren og kommunalbestyrelserne i regionen. Dette sker i henhold til bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet og om aconto-betalinger for perioden fra 1.april 2019 til 1.april 2021 § 19. Her fremgår det, at regionsrådene senest 1. september 2020 skal afgive en redegørelse for aktiviteten samt en revisionsberetning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Nina Bonnevie

JOURNALNUMMER

20027226

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstadens redegørelse vedr. indberettet aktivitet

Bilag 2: Beretning 23 sundhed region hovedstaden 2019 - 15.06.2020

9. Udkast til udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 

  • at godkende udtalelsen (jf. bilag 1) til Sundheds- og Ændreministeriet om Rigsrevisionens beretning om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene.

BAGGRUND

Rigsrevisionen har i 2019 undersøgt regionernes grundlag for den økonomiske styring af hospitalerne. Rigsrevisionen afgav herefter beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 14/2019). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde d. 15. maj 2020, og efterfølgende afgav Statsrevisorernes deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail d. 15. maj 2020.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om Rigsrevisionens beretning. Forslag til udtalelse vedlægges som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Sundheds- og Ældreministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 14/2019 om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til jf. rigsrevisorloven § 18, stk 2.


Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

 

Regionsrådet blev d. 15. maj 2020 orienteret pr. mail om beretning og om administrationens vurdering heraf. Udkastet til udtalelse fremhæver de initiativer, som administrationen har iværksat på baggrund af Rigsrevisionens beretning. 

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil Sundheds- og Ældreministeriet få tilsendt en godkendt udtalelse fra regionsrådet.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/Jens Buch Nielsen.

JOURNALNUMMER

19000498

Bilag

Bilag 1: Statsrevisorernes Beretning 14_2019 om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

Bilag 2: Udkast til udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeriets redegørelse vedr. beretning nr. 14_2019

10. Region Hovedstadens strategiske målbillede

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende forslag til målbillede (bilag 1) for Region Hovedstaden, og
  2. at godkende forslaget om, at regionens nuværende slogan, mission, vision og fire politiske mål ikke længere benyttes.

BAGGRUND

Center for Politik og Kommunikation har udarbejdet et nyt samlet strategisk målbillede, der samler forskellige strategielementer, der pt. bruges aktivt i regionen (se bilag 1).

Målbilledet skal erstatte strategimodellen ’Fokus og Forenkling’ (se bilag 2), der blev vedtaget i regionsrådet i 2014.

 

Målbilledet består af regionens nuværende fire værdier, et nyt slogan, de fem fokusområder samt vores kerneopgaver. Dermed lægges der op til, at Fokus og Forenklings politiske målsætninger, vision og mission udgår. Driftsmålstyring er i 2019 blevet erstattet af to regionale udviklingsmål på overholdelse af udredningsret og forløbstider i kræftpakker som to af tre mulige regionale udviklingsmål i forretningsudvalget og regionsrådet. 

SAGSFREMSTILLING

Målbilledets elementer

Målbilledet består af flere elementer:

  • Fire værdier: Yderst i målbilledet ligger regionens fire værdier: tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme. Værdierne bibeholdes fra Fokus og Forenkling.
     
  • Slogan: Hernæst kommer regionens slogan, der er: ‘Det handler om liv’. Sloganet har været brugt siden 2016 til employer branding i jobannoncer. Det kan varieres efter målgruppe og kontekst, fx det grønne liv, det sunde liv, det gode arbejdsliv etc.
     
  • Retningsgivere og kerneopgave: Inde i målbilledet er også regionens to retningsgivere, henholdsvis ’Den regionale udviklingsstrategi’, der udlægger retningen for det regionale udviklingsområde, og ’Værdibaseret sundhed’, der skal skabe mere værdi for patienten og flytte organisationen væk fra en produktivitetstænkning i vores sundhedsvæsen. Desuden ligger vores forskning, uddannelse og behandling også her, som et udtryk for vores konstante kerneopgave.
     
  • De fem fælles fokusområder: De fem fokusråder står i midten og består af de fokusområder, der blev introduceret ved budgetaftalen i 2019. Fokusområderne kan variere over år, men siden aftalens indgåelse har de været:
    • Børnenes region
    • Patientrettigheder
    • Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
    • Fremtidens Hospital
    • Digitalisering.

De fem fælles fokusområder er desuden udfoldet i nogle hensigtserklæringer, der kan ses i bilag 1, slide 3.

 

Målbilledet illustreres med en hånd, som symbol på de fem fokusområder, og cirkler, der understøtter et menneskeligt sundhedsvæsen.

 

Tidligere strategiske elementer udgår

Med ibrugtagningen af vedlagte målbillede, er det nødvendigt med en oprydning i en række tidligere strategielementer i regionen:

  • Slogan: RegionH – Når det gælder!
  • Vision, mission og de fire politiske mål fra Fokus & Forenkling (se bilag 2).

Driftsmålstyring er som tidligere nævnt blevet erstattet af to regionale udviklingsmål på overholdelse af udredningsret og forløbstider i kræftpakker  i 2019 i forretningsudvalget og regionsrådet.

KONSEKVENSER

Hvis det nye målbillede tiltrædes, vil det blive brugt på regionens hjemmeside, i den kommende budgetaftale, i regionens profilfolder, på lederuddannelserne etc.

Elementer fra Fokus & Forenkling vil blive slettet.

ØKONOMI

Forslaget er udarbejdet af regionens kommunikationsmedarbejdere og kræver ingen særskilt økonomi, udover den Center for Politik og Kommunikation har afsat til udrulningen af målbilledet på hjemmesiden mm.

KOMMUNIKATION

Hvis sagen tiltrædes vil Center for Politik og Kommunikation iværksætte, at målbilledet bliver kommunikeret de relevante steder i organisationen, fx til lederne og andre relevante.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Svend Særkjær/ Marie Kruse

JOURNALNUMMER

20047484

Bilag

Bilag 1: FU_Målbillede_FINAL

Bilag 2: FokusOgForenkling

11. Tilbagemelding fra de stående udvalg vedr. status på budgetinitiativer i lyset af COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte en ændret prioritering af budgetinitiativer inden for eget ressort i budgetaftale 2020 i lyset af COVID-19

Administrationen indstiller at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende de samlede tilbagemeldinger fra de stående udvalg vedr. status for gennemførsel af budgetinitiativer 2020 i lyset af COVID-19

BAGGRUND

Forretningsudvalget besluttede på det ordinære møde den 9. juni 2020, at de stående udvalg skulle gennemgå initiativer i budget 2020 inden for eget ressort med henblik på at give en samlet indstilling til en eventuelt ændret prioritering af initiativerne set i lyset af COVID-19. De stående udvalgs tilbagemeldinger forelægges med denne sag for forretningsudvalget. Forretningsudvalget skal endvidere med sagen foretage en gennemgang af initiativer inden for udvalgets eget ressort med henblik på en samlet indstilling til regionsrådet den 18. august 2020. 

 

Enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Der vil fortsat over en længere periode og som minimum året ud være et væsentligt ressourcetræk på hospitalerne i Region Hovedstaden som følge af COVID-19. I lyset heraf har hospitalsdirektørkredsen opfordret til, at der udvises tilbageholdenhed med nye budgetinitiativer, der ikke vedrører COVID-19, i de stående udvalgs budgetproces frem mod Budget 2021. Der er behov for, at hospitalerne får ledelsesrum til at håndtere en ny virkelighed med COVID-19, og at der i tråd med budgetaftalen for 2020 fortsat udvises tillid til, at hospitalerne kan beslutte, hvad der gør mest gavn for patienter og medarbejdere - også i den nuværende situation. Der vil i den kommende tid fortsat være et pres på hele Region Hovedstadens organisation samtidig med, at fokus på alle niveauer i organisationen skal målrettes aktiviteter, der kan bidrage til at indhente udskudte behandlinger og udredning af patienter.

 

Ligeledes har hospitalsdirektørkredsen bedt centerdirektørerne være ekstra opmærksomme på koordinering af hospitalsrettede aktiviteter i 2020. Det er på baggrund heraf besluttet, at der alene igangsættes aktiviteter ud mod hospitalerne, som er nødvendige ud fra et driftshensyn og/eller aktiviteter som er bredt efterspurgt af hospitalerne. Endvidere har hospitalerne fortsat i vid udstrækning mulighed for at sige nej til ikke-kritiske aktiviteter.


Status på budgetinitiativerne i budget 2020

Administrationen forelægger løbende en status for arbejdet med initiativerne fra budget 2020. Konklusionen ved seneste fremlæggelse på forretningsudvalgets møde den 9. juni 2020 var, at flere initiativer er påvirket af håndteringen af COVID-19 og derfor foreløbig er udskudt til ultimo 2020. Afhængigt af, hvordan COVID-19 situationen udvikler sig, herunder en eventuel bølge 2 i efteråret, vil der være en risiko for, at budgetinitiativer yderligere forsinkes og først vil kunne gennemføres i 2021.

 

Forsinkelserne skyldes altovervejende, at det ikke har været muligt at trække på de fornødne kliniske og administrative ressourcer på hospitalerne til udvikling og implementering. 

 

Tilbagemelding fra de stående udvalg

De stående udvalg har på udvalgsmøderne i juni gennemgået og vurderet alle budgetinitiativer inden for eget ressort og har ved hvert initiativ angivet følgende:

  • A) initiativer som bør fortsætte upåvirket i lyset af COVID-19,
  • B) initiativer som med fordel kan rykkes og/eller genfremsættes i en kommende budgetaftale for 2021 og
  • C) initiativer, der i lyset af COVID-19 ikke skal gennemføres.

Det fremgår af de samlede tilbagemeldinger fra de stående udvalg, at udvalgene fortsat ønsker at gennemføre de aftalte initiativer. Ingen af udvalgene har således angivet initiativer, som ikke bør gennemføres (C). En lang række initiativer fortsætter upåvirket af COVID-19. For Trafikudvalget samt Miljø- og Klimaudvalget gælder det, at alle udvalgenes initiativer fortsætter upåvirket af COVID-19. Tilbagemeldingerne er vedlagt som bilag 2-7.

 

Nedenfor er nævnt de initiativer, hvor udvalgene har vurderet, at det vil være nødvendigt at rykke igangsættelse og gennemførelsen. Administrationen er opmærksom på, at tilbagemeldingen fra de stående udvalg viser en del initiativer, der forventes igangsat i 4. kvartal. For alle initiativerne listet må det derfor forventes, at de kommer til at udgøre en ressource- og arbejdsmæssig belastning for hospitalerne langt ind i 2021. Som tidligere anført skyldes forsinkelserne altovervejende, at det ikke har været muligt at trække på de fornødne kliniske og administrative ressourcer på hospitalerne til udvikling og implementering. Som anført ovenfor vil der være en risiko for, at budgetinitiativerne yderligere forsinkes og først vil kunne gennemføres i 2021 ved en eventuel bølge to af Corona.

 

Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng

  • Handleplan for svært overvægtige børn og unge (rykket til 4. kvartal 2020)
  • Aftale om styrket samarbejde med PLO (rykket til 4. kvartal 2020)
  • Gøre det attraktivt at være læge i Region Hovedstaden (rykket til 3. kvartal 2020)
  • Indsats mod hepatitis C (rykket til 4. kvartal 2020)

Sundhedsudvalget

  • Opmærksomhed på LGBT+ personer (rykket til 3. kvartal 2020)
  • Evaluering af ordningen med kendt jordemoder på Herlev Hospital (rykket til 4. kvartal 2020)
  • Børnelægernes Børnetips (rykket til 4. kvartal 2020, men afhænger af forskningsprojekt i 1813)
  • Tilbud til børn som pårørende (rykket til 4. kvartal 2020)
  • Højtspecialiserede behandlingstilbud (rykket til 4. kvartal 2020)
  • Børneparathed på akutområdet (rykket til 1. kvartal 2021)

Social- og Psykiatriudvalget

  • Intensiv behandling i voksenpsykiatrien (rykket til 3. kvartal 2020)
  • Kortlægning af regionens herberger (rykket til 3. kvartal 2020)
  • Omdannelsen af seks dobbeltdiagnosesenge (rykket til 4. kvartal 2020)
  • Intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams (rykket til 4. kvartal 2020)

Udvalget for Forskning, Innovation og Uddannelse

  • Vi skal sørge for vores medarbejdere (rykket til 4. kvartal 2020)
  • Bedre til ord, tal og IT (tidsplanen fastholdes, men det foreslås at kurserne rykkes til foråret 2021)
  • Plan for rekruttering og fastholdelse (rykket til 4. kvartal 2020)

Budgetinitiativer inden for Forretningsudvalgets eget ressort 
Forretningsudvalget har flere initiativer fra Budget 2020, der sorterer inden for eget ressort. Derfor skal forretningsudvalget med denne sag tage særskilt stilling til, hvilke initiativer (under eget ressort) der er påvirket i lyset af COVID-19. Til dette formål er vedhæftet en liste med de initiativer, der hører under forretningsudvalget (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget fik på deres møde d. 9. juni 2020 forelagt administrationens status på budgetinitiativerne i lyset af COVID-19. Hvis et initiativ under forretningsudvalget har bemærkninger fra administrationen, er disse også tilføjet bilag 1.

 

For hvert initiativ bedes forretningsudvalget overveje, om

  • A) initiativet bør fortsætte upåvirket i lyset af COVID-19,
  • B) initiativet med fordel kan rykkes og/eller genfremsættes i en kommende budgetaftale for 2021 og
  • C) initiativet i lyset af COVID-19 ikke skal gennemføres.

Endelig er administrationens samlede status vedlagt som bilag 8. Heri er blandt andet noteret den oprindelige tidsplan for hvert initiativ.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingerne tiltrædes, vil administrationen forelægge en samlet sag for regionsrådet, hvor de stående udvalgs og forretningsudvalgets prioriteringer godkendes.

ØKONOMI

Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Mads Thunø Dupont

JOURNALNUMMER

19087537

Bilag

Bilag 1: FU - initiativer påvirket af COVID-19

Bilag 2: FIU - initiativer påvirket af COVID-19

Bilag 3: FORSA - initiativer påvirket af COVID-19

Bilag 4: MKU - initiativer påvirket af COVID-19

Bilag 5: SPU - initiativer påvirket af COVID-19

Bilag 6: SUND - initiativer påvirket af COVID-19

Bilag 7: TU - initiativer påvirket af COVID-19

Bilag 8: Opfølgning på initiativer 2020

12. Første behandling af forslag til budget 2021-24

INDSTILLING

Administrationen indstiller

  • at forretningsudvalget fremlægger budgetforslaget for 2021-24 for regionsrådet til førstebehandling.

BAGGRUND

Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger fore regionens tre områder; sundhed, regional udvikling og socialområdet.

 

Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2021.

SAGSFREMSTILLING

De samlede nettoudgifter i Region Hovedstaden er 41,4 mia. kr.

 

På sundhedsområdet udgør nettodriftsudgifterne 38,3 mia. kr., der primært finansieres ved statslige og kommunale bidrag.

 

Det samlede udgiftsniveau for regional udvikling er 0,8 mia. kr., der finansieres via bidrag fra stat og kommuner. Det kommunale udviklingsbidrag er fastsat til 113 kr. pr. indbygger i overensstemmelse med økonomiaftalen.

 

Det samlede udgiftsniveau (brutto) på socialområdet er 0,9 mia. kr., der finansieres ved takstbetaling fra kommunerne.

 

På sundhedsområdet medfører økonomiaftalen, at regionens ramme udvides med 376 mio. kr. Dertil kommer 345 mio. kr., som vedrører midler som følge af ny lovgivning mv., dvs. i alt 721 mio.kr.

 

Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 721 mio. kr. i udvidelse af regionens råderum, jf. nedenstående tabel. Budgetforslaget er vedlagt som bilag 1.

 

 

Der er nærmere redegjort for den enkelte poster i budgetforslagets kapitel 3.

 

Der er afsat en pulje til politisk prioritering på 27 mio. kr.

 

Budgetforslaget indebærer, at der i lighed med i 2020 ikke gennemføres en generel sparerunde på regionens hospitaler og virksomheder. De administrative besparelser på 20 mio. kr. i 2021 gennemføres som tidligere besluttet.

 

Der vil på nogle hospitaler blive gennemført interne omprioriteringer som følge af udgiftspres og behov for at tilgodese udvalgte områder inden for den eksisterende budgetramme. Der vil ske en orientering af regionsrådet om de interne omprioriteringer på særskilt møde.

 

På det regionale udviklingsområde er der i budgetforslaget afsat en pulje til politisk prioritering i 2021 på 11,4 mio. kr., hvilket er en forøgelse i forhold til det forventede niveau på 5 mio. kr., som fremgik af sagen til forretningsudvalget d. 14. april 2020. Råderummet er blevet større end forventet, bl.a. som følge af  forbedringer i Movias budgetforslag samt forbedringer vedr. udviklingsbidraget fra kommunerne og  bidraget til letbanens anlæg.

 

Vedrørende investeringer er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for udgifterne i 2021, der gælder for henholdsvis kvalitetsfondsprojekter og øvrigt anlæg.

 

For kvalitetsfondsprojekterne udgør loftet 4 mia. kr. Regionen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb på 1.213 mio. kr.

 

For øvrigt anlæg udgør loftet 3,5 mia. kr. med tillæg af finanslovsmidler mv., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 1.145 mio. kr. Der er en ramme på 34 mio. kr., som kan disponeres til nye projekter i 2021 som led i budgetforhandlingerne. Posterne på investeringsbudgettet er beskrevet i budgetforslagets kapitel 5.

 

For det sociale område er der afsat en investeringsramme på 25 mio. kr., der indregnes i den kommunale taksbetaling.

 

I de kommende forhandlinger om det endelige budget vil indgå resultaterne af de stående udvalgs budgetdrøftelser, vedlagt som bilag 2 og 3.

 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget, jf. nedenstående beskrivelse af den videre proces.

KONSEKVENSER

Ved regionsrådets godkendelse overgår budgetforslaget til andenbehandling.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en kommunikations- og presseindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Efter forretningsudvalgets behandling d. 11. august 2020 forelægges budgetforslaget for regionsrådet d. 18. august.

 

Der afholdes budgetseminar for regionsrådet med deltagelse af det regionale medarbejderudvalg (RMU) d. 11.-12. august 2020. Herefter er der følgende proces frem til vedtagelsen af budgettet i regionsrådet d. 22. september 2020:

  • 25. august - teknisk gennemgang af hospitalernes interne omprioriteringer for regionsrådet
  • 27. august - frist for fremsættelse af budgetspørgsmål kl. 12
  • Ultimo august/primo september - politiske forhandlinger
  • 15. september - andenbehandling i forretningsudvalget
  • 17. september - frist for fremsættelse af ændringsforslag kl. 12
  • 22. september - andenbehandling i regionsrådet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

20002802

Bilag

Bilag 1: Forslag til budget 2021

Bilag 2: Udvalgsforslag til budget 2021-2024 - Sundhedsområdet

Bilag 3: Udvalgsforslag til budget 2021-2024 - Regional Udvikling

13. Lukket punkt.

14. Lukket punkt.

15. Halvårlig orientering om indsatser i renoveringsplanen

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at tage orienteringen om renoveringsindsatsen på regionens hospitaler og psykiatriske centre til efterretning.

BAGGRUND

Som led i budgetaftalen for 2019 indgik regionsrådets partier i efteråret 2018 en bred aftale om en 10-årig renoveringsplan for hospitalerne. Prognosen for udvikling af bygningernes tilstand i de kommende år viser, at der uden en genopretningsindsats vil ske en betydelig forværring samt en væsentlig forøgelse i antallet af tekniske nedbrud, driftsstop mm. Med renoveringsplanen foretages en genopretning af den bygningsmæssige tilstand for hospitaler og psykiatriske centre over en 10-årig periode. Med aftalen blev der afsat 7 mia. kr. til indsatsen.

 

På regionsrådets møde i marts 2020 blev forelagt en sag om foreløbig status efter det første års indsats. I denne sag redegøres for resultaterne og erfaringerne fra gennemførelse af indsatsen i 2019, og administrationens forslag til indsatserne for 2020 og 2021. Det skal bemærkes, at administrationens forslag til indsats i 2021 sker under forudsætning af de indarbejdede præmisser i budgetforslaget for 2021, som regionsrådet behandler i forbindelse med budgettet for 2021.

 

Administrationen står til rådighed for en eventuel efterfølgende teknisk gennemgang af status for renoveringsplanen, hvis regionsrådets medlemmer ønsker det.

SAGSFREMSTILLING

De projekter, der indtil nu er gennemført, har givet den forventede udvikling i tilstandsgraden. Erfaringerne fra de første års projekter er samtidig, at bygningerne har det værre end antaget. Det skyldes,

  • at der har vist sig at være en række miljømæssige forhold, der ikke har kunnet identificeres ved den oprindelige bygningsgennemgang, og
  • at en del af projekterne oplever skjulte følgeskader, fx er der flere skader i tagkonstruktionen som følge af de utætte tage, og bliver derfor mere omkostningskrævende.

Det kan være sammenhængende med, at der de første år netop er udvalgt projekter, hvor bygningsgennemgangen viste en meget dårlig tilstandsgrad. Det er forhåbningen, at følgeskader vil vise sig at være mindre udbredt for de genopretningsprojekter, der gennemføres i de kommende år.

Projekter og indsats i 2020

Projekter og indsats i 2020 er prioriteret på samme måde som i 2019, idet projekter er udvalgt efter de følgende delvist overlappende kriterier:

  1. Bygningsdele med allerdårligste tilstandsgrad med størst gene for hospitalsdriften.
  2. Egentlige nedbrud og følgeskader.
  3. ”Samtidighedsprojekter” med gennemførelse af renoveringsarbejder samtidig med øvrige ombygningsprojekter.
  4. Projekter med størst bidrag til reduktion af det akutte vedligehold.

Med en prioritering ud fra disse kriterier er planlagt gennemført projekter for de afsatte midler i 2020, som fordeler sig på de forskellige kategorier af genopretningsprojekter jf. tabel 1. Renoveringsindsatsen i 2020 følger i store træk den i marts 2020 forventede fordeling. Der anvendes samlet 371 mio. kr., heraf 191 mio. kr. til genopretningsprojekter og 180 mio. kr. til løbende forebyggende vedligehold mm.

 

Tabel 1: Budget og forventning til nedbringelse af bygningsmæssigt efterslæb 2020, mio. kr. (pl20)

 

Siden budgetteringen i starten af året, jf. kolonne 2 i tabel 1, er der i forbindelse med realiseringen sket større og mindre forskydninger inden for de konkrete fagområder. De ca. 3. mio. kr. i forøgelse af budgettet, jf. kolonne 3, kan indeholdes inden for Center for Ejendommes ramme.

 

Genopretningsindsatsen fordeler sig på matrikler i 2020 som anført i tabel 2 nedenfor:

 

Tabel 2: Forventet forbrug til genopretning i 2020 per hospital, 2020

 

COVID-19

Det er kun få genopretningsprojekter, der er forsinkede som følge af COVID-19 og ekstraordinære hensyn til hospitalernes behandlingsfunktioner. Der kan herunder være tale om, at den midlertidige COVID-19 infrastruktur (telte m.m.) har måttet placeres på arealer, som renoveringsplanens projekter derfor ikke kan tilgå som planlagt. Alle udskudte projekter er nu genoptaget. Forsinkelsen forventes ikke at føre til et reduceret økonomisk forbrug i 2020.

 

Kompleksitet i udførelse

Sammenlignet med de 160 projekter i 2019, består indsatsen i 2020 af kun 65 projekter, der dog er mere omfattende og komplekse at gennemføre. Desuden vil realiseringen udstrækkes til en længere periode. Ud over de anførte udgifter på 191 mio. kr. i 2020 vil der for de samme projekter også være udgifter, der strækker sig ind i 2021, svarende til cirka 155 mio. kr. i 2021. Regionsrådet behandler løbende konkrete udmøntningssager i forbindelse med realisering af renoveringsplanen og har bl.a. godkendt bevillingssagerne for brandanlæg og elevatorer.  

 

De konkrete genopretningsprojekter i 2020 og fortsættelsen i 2021 fremgår af bilag 1. Realisering af de konkrete genopretningsprojekter i 2021 sker under forudsætning af de, i budgetforslaget for 2021, indarbejdede præmisser, som regionsrådet behandler i forbindelse med budgettet for 2021.

 

Det forventes, at kommende projekter, ligesom i år, fortsat vil indebære stor kompleksitet. Projekterne vedrører i højere grad genopretning af bygningsdele, der er placeret i hospitalernes kerneområder, og projekterne vil derfor også kunne være til større gene for patienter, pårørende og personale. Som eksempel kan fremhæves anden sag på dagsordenen, hvor der lægges op til, at der i den kommende tid iværksættes 2. etape af den tidskrævende udskiftning af elevatorer i centralkomplekset på Rigshospitalet. Sagen kræver nøje planlægning af udførelsen for at mindske generne for patienter, personale og pårørende.

 

Det er i øvrigt forventningen, at regionen med det kommende strategiske byggepartnerskab vil få en samarbejdspartner, der bl.a. kan understøtte en hurtigere projektafvikling og derigennem også få mulighed for at minimere byggegener for hospitalsafdelingerne, når fx ombygnings- og renoveringsprojekter på det samme hospital kan ses i sammenhæng.

 

Energiprogrammet

Samlet set skal energiprogrammet bidrage med 820 mio. kr. til forbedring af efterslæbet i bygningsmassen i perioden 2021-2024. Fokus i Energiprogrammet er den igangværende kortlægning af potentielle energiprojekter på 1,2 mio m2. Mere end 700.000 m2 er gennemgået og indikerer et samlet investeringsniveau på ca. 1 mia. kr. Der er primært tale om energieffektivisering af tekniske installationer og et samlet solcelleprojekt  af størrelsesorden ca. 100 mio. kr.

 

Når de resterende arealer er gennemgået vil projekterne blive placeret i særskilte udbud eller i det kommende strategiske partnerskab og i begge tilfælde koordineret med renoveringsplanens projekter.

 

Regionens Miljø- og Klimaudvalg forventes i 4. kvartal 2020 at behandle de første energiprojekter til opstart i 2021.

 

Tilgængelighed

Administrationen har stort fokus på tilgængelighed i bygningsmassen, og både ved nybygning og ved ombygning er blandt andet bygningsreglementet rammen. Blandt mange andre forhold indebærer det, at der under udførelsen af projekterne fortsat skal være god adgang og tilgængelighed til bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer. Særligt opgaver inden for tag og facade, brandanlæg og elevatorer kræver længerevarende ”afskærmning” i forhold til personale og patienter, og afskærmningen skal udformes med respekt herfor. Disse situationer kan alligevel blive oplevet som en forringelse af tilgængeligheden.

 

Regionens handicapråd vil med deltagelse fra administrationen på møde den 9. september 2020 drøfte tilgængelighed i forbindelse med gennemførelse af renoveringsplanen, herunder hvordan administrationen praktiserer hensynet til tilgængelighed både under og efter en renovering.

 

Effekten af den hidtidige indsats

En forbedring af den samlede gennemsnitlige tilstandsgrad er en forudsætning for at kunne opretholde eller genoprette driftsstabilitet af regionens hospitalsbygninger til gavn for patienter, pårørende og personale. Den tilstandsforbedrende indsats omfatter, ud over genopretningen, også det løbende vedligehold og investeringer i energiforbedringer.

 

Den samlede gennemsnitlige tilstand blev i forbindelse med bygningsgennemgangen i 2018 opgjort til en tilstandsgrad på 1,77 på den anvendte vurderingsskala; en skala der går fra 0 (nybyggeri) til 3 (nedrivningsparat).

 

Det er målsætningen med renoveringsplanens 10-årige indsats, at tilstanden til sin tid kan løftes til en gennemsnitlig tilstandsgrad på 1,5, som er et langt bedre og acceptabelt niveau. Men som det er oplyst ved tidligere orientering, vil tilstanden trods genopretningsindsatsen i de første år blive forværret, især som følge af den løbende forringelse på de bygningsdele, der ikke er skiftet/genoprettet. Først efter 2022 vil indsatsen kunne forventes at føre til et løft i den samlede gennemsnitlige tilstand i forhold til udgangspunktet. Med den realiserede genopretning i 2019 er den gennemsnitlige tilstand opgjort til 1,83, dvs. en forringelse i forhold til udgangspunktet på 1,77 (0 er det bedste), men det er en anelse bedre end det forventede resultat i budget 2019.

 

En simulering af effekten af de planlagte genopretningsprojekter i 2020 peger på, at denne positive udvikling vil fortsætte, jf. at den gule kurve er lidt højere end den blå, se figur 1.

 

Genopretning og finansiering i 2021

En stor del af genopretningsprojekterne i 2020 strækker sig ind i 2021, idet der vil være udgifter på 155 mio. kr. til videreførelsen af projekter fra 2020 jf. bilag 1. De konkrete projekter er godkendt af regionsrådet i takt med udmøntningen af projekterne.

 

Der er i øvrigt i budgetforslaget for 2021 lagt op til, at der efter indflytning af funktioner fra Rigshospitalets centralkompleks til den nye Nordfløj i efteråret 2020 gennemføres en fremrykket udskiftning af de tekniske installationer i centralkomplekset. Udskiftningen foreslås gennemført først i de frigjorte områder og herefter ved en større rokade af de tilbageværende sengeafsnit mm. Projektet indebærer en total fornyelse af vandrør, faldstammer, trykluftrør (ilt mm.), el-tavler og belysning, der vil kunne sikre bygningen i en længere årrække, og der forventes disponeret 70 mio. kr. til gennemførelsen i 2021. Der er på den baggrund i budgetforslaget for 2021, jf. anden sag på dagsordenen, afsat ekstra 70 mio. kr. til projektet. Beløbet er i den finansielle masterplan for renoveringsplanen jf. bilag 2 forudsat fremrykket fra 2028.

 

Der pågår derudover planlægning af den øvrige genopretningsindsats ud fra de fire kriterier, dvs. 1. Gene for hospitalsdriften, 2. Nedbrud og følgeskader, 3. Samtidighed og 4. Nedbringelse af Akut vedligehold. 

 

Administrationen har udarbejdet forslag til genopretningsprojekter i 2021, der tager udgangspunkt i den samlede renoveringsplan samt de forudsætninger, der er indarbejdet i budgetforslaget for 2021 vedrørende fremrykning af renovering af centralkomplekset for Rigshospitalet. 

 

Det samlede forslag tager udgangspunkt i et samlet råderum på 267 mio. kr., hvor 155 mio. kr. anvendes til videreførelse af 2020 projekter, 70 mio. kr. til centralkomplekset på Rigshospitalet samt 42 mio. kr. til rådighed til nye projekter i renoveringsplanen. 

Med bidrag fra energiprogram og driftsbudget, er det samlede råderum for renoveringsplanen som specificeret i tabel 3.

 

Tabel 3. Samlet råderum for renoveringsplanen i 2021 (mio. kr.)

 

Heraf fremgår, at der afsættes 166 mio. kr. i 2021 til genopretningsprojekter (renoveringspulje drift og anlæg) som tidligere forudsat. Derudover afsættes 31 mio. kr. til genopretning via omfordeling og effektiviseringer under Center for Ejendomme og de omtalte 70 mio. kr.

 

Ved siden af genopretningsprojekterne afsættes der 180 mio. kr. i driftsbudgettet til den genopretning, der foregår som led i det løbende forebyggende vedligehold. 

 

Endelig afsættes 130 mio. kr. via energiprogrammet. Hvilke energibesparelser, der kan hjemtages, er dels afhængig af energielementer i projekterne jf. bilag 1, og dels af øvrige energirenoveringsprojekter. Udgifter til energirenoveringsprojekter er i budgettet forudsat leasingfinansieret via Kommunekredit, som betales tilbage med energibesparelser.

 

Der henvises i øvrigt til den finansielle masterplan for hele perioden, jf. bilag 2, hvor der samlet tilvejebringes ca. 7,3 mia. kr. (2020-PL) i alt ved:

  • Midler på Center for Ejendommes budget,
  • Gennemførelse af energi-projekter, der leasingfinansieres og tilbagebetales med energibesparelser, og
  • Yderligere midler på driftsbudgettet og investeringsbudgettet.

Masterplanen baserer sig fortsat på, at det vil være muligt at øge renoveringstakten i den sidste del af perioden med den nuværende anlægsramme for regionen, fordi de allerede besluttede større investeringsprojekter (f.eks. BørneRiget) til den tid vil være afsluttede.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen tages orienteringen til efterretning.

RISIKOVURDERING

Center for Ejendomme har oplevet flere kritiske udfordringer, som i den første periode giver højere udgifter end forventet på projektniveau. Det skyldes en række miljømæssige forhold og følgeskader, der ikke har kunnet identificeres ved den oprindelige bygningsgennemgang. Det er forhåbningen, at følgeskader vil vise sig at være mindre udbredt for de genopretningsprojekter, der gennemføres i de kommende år.

 

Der gennemføres i efteråret 2020 en samlet og systematisk risikovurdering for renoveringsplanen, herunder handlemuligheder og robusthed i forhold til målet om, at den gennemsnitlige tilstandsgrad på regionens hospitaler og psykiatriske centre skal hæves betragteligt inden udgangen af 2028. Risikovurderingen fremlægges for regionsrådet i marts 2021 i forbindelse med den halvårlige rapportering om fremdriften i renoveringsplanen.

ØKONOMI

Renoveringsindsatsen gennemføres inden for de i forbindelse med aftalen om renoveringsplanen forventede økonomiske rammer. Den samlede indsats vil over det planlagte 10-årige forløb koste 7,4 mia. kr. (2020 prisniveau).

 

For 2019 og 2020 gennemføres indsatsen inden for det afsatte råderum. Administrationen har udarbejdet forslag til genopretningsprojekter i 2021, der tager udgangspunkt i den samlede renoveringsplan samt de forudsætninger, der er indarbejdet i budgetforslaget for 2021 vedrørende fremrykning af renovering af centralkomplekset for Rigshospitalet (70 mio. kr.).

 

Det samlede forslag tager udgangspunkt i et samlet råderum på 267 mio. til genopretningsprojekter i renoveringsplanen.

KOMMUNIKATION

Der planlægges løbende med kommunikationsindsats i de enkelte genopretningsprojekter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo/ Britt Skovdal Rasmussen

JOURNALNUMMER

20041507

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Renoveringsplanen projektoversigt 2020

Bilag 2: Bilag 2 Finansiel masterplan ved budgettering for 2021

16. Investeringsbevilling til udskiftning af elevatorer på Rigshospitalet

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at der som led i renoveringsplanen meddeles investeringsbevilling på 25,6 mio. kr. til udskiftning af 6 elevatorer i opgang 2 i Rigshospitalets centralkompleks, og
  2. at beløbet finansieres af de afsatte midler til renoveringsplanen i budget 2020 – 23.

BAGGRUND

Udskiftning af elevatorerne i Rigshospitalets centralkompleks indgår i renoveringsplanen. Regionsrådet gav i maj 2019 investeringsbevilling til renovering af 6 elevatorer i opgang 3, og nu planlægges en tilsvarende renovering af elevatorerne i opgang 2.

 

Der søges i sagen om investeringsbevilling på 25,6 mio. kr. til udskiftning af de 6 elevatorer i opgang 2. Elevatorerne, som hver kan rumme 30 personer og betjener 18 etager, er et uundværligt led i hospitalets daglige drift. De nuværende elevatorer stammer fra opførelsen af centralkomplekset sidst i 1960'erne, og er i renoveringsplanens bygningsgennemgang kategoriseret til udskiftning.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådets beslutning om en 10-årig renoveringsplan er baseret på en renoveringsanalyse, der dokumenterer et stort vedligeholdelsesefterslæb for bl.a. Rigshospitalets bygninger fra sidst i 1960'erne, herunder den største bygning, "centralkomplekset". Efterslæbet omfatter de 12 elevatorer i centralkomplekset.

 

Elevatorerne er en hovedfærdselsåre i hospitalets patientbehandling og transporterer patienter, pårørende, personale, senge, mad, varer og affald mellem centralkompleksets 18 etager. Hver elevator kører i gennemsnit op imod 1.700 kørsler dagligt. Elevatorerne har imidlertid uden gennemgribende fornyelse været i drift siden centralkompleksets opførelse i slutningen af 1960'erne, og de befinder sig efterhånden i en tilstand, der giver mange og ofte længerevarende driftsstop, samt høje udgifter til vedligeholdelse.

 

Nye elevatorer vil i sig selv være mere transporteffektive, og da der samtidig vil være færre driftsstop, vil kapaciteten blive oplevet som væsentlig forøget med kortere ventetider og mindre spildtid i forhold til i dag.

 

Renovering af elevatorerne i opgang 3 er påbegyndt og forventes afsluttet medio 2022. Renoveringen må af hensyn til kapaciteten gennemføres for en elevator ad gangen med en varighed af 3-4 måneder, og fornyelse af elevatorerne i opgang 2 søges derfor igangsat nu med forventet afslutning i 2023. Arbejdet gennemføres med en projekteringsperiode, en produktionsperiode og en udførelsesperiode. Udførelsesperioden er planlagt, så elevatorernes brugere generes mindst muligt.

 

Arbejdet har været i EU-udbud. Tildelingskriterierne har, som for opgang 3, udover pris været effektiv styringsmæssig udnyttelse af elevatorerne samt brugervenlighed med fokus på tilgængelighed for handicappede. Regionsrådet godkendte i maj 2019 en investeringsbevilling på 20,5 mio. kr. til udskiftning af elevatorerne i opgang 3 i centralkomplekset. Merudgiften for opgang 2 i forhold til opgang 3 kan hovedsageligt henføres til markedssituationen.

KONSEKVENSER

Med beslutningen kan der indgås aftale om udskiftning af de sidste 6 elevatorer i centralkomplekset, og alle 12 elevatorer i centralkomplekset vil være udskiftet medio 2023. Hospitalets brugere vil herefter på grund af færre driftsstop og mere effektiv kørselsafvikling opleve elevatorkapaciteten som væsentligt forøget.

RISIKOVURDERING

Der er planlagt udskiftning af én elevator ad gangen i hver opgang for at begrænse gener i form af forøget ventetid. Især i begyndelsen af udskiftningsperioden vil der være en risiko for et samtidigt driftsstop på en de gamle elevatorer i opgangen. Denne risiko reduceres dog i løbet af udskiftningsperioden. Desuden vil der være personale til stede for afhjælpning af driftsstop på de gamle elevatorer.

ØKONOMI

Anlægsudgifter på over 10 mio. kr. forudsætter særskilt investeringsbevilling fra regionsrådet. Med en tiltrædelse af indstillingen meddeles der investeringsbevilling på 25,6 mio. kr. af de afsatte midler til renovering i budget 2020-2023 til udskiftning af 6 elevatorer i opgang 2 i Rigshospitalets centralkompleks. Udgifterne fordeler sig med 1,2 mio. kr. i 2020, 9 mio. kr. i 2021, 11 mio. kr. i 2022 og 4,4 mio. kr. i 2023.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august og regionsrådet den 18. august 2020. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

19039191

17. Lukket punkt.

18. Lukket punkt.

19. Ændring af den videre proces for Favrholm Stationsprojekt som følge af de økonomiske forudsætninger

INDSTILLING

Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalg og regionsrådet:

  • at det godkendes, at der fortsættes med ét løsningsforslag til en vendesporsløsning, som medfører, at processen deles op i to, hvoraf kun den første del anlægges og udbydes for nu, men der forberedes til en senere udvidelse til vendesporsløsning, og at der igangsættes yderligere rådgiverydelser i 2020.

POLITISK BEHANDLING

Trafikudvalgets beslutning den 25. juni 2020:

Indstillingspunkt 1 blev anbefalet. Dermed udgik indstillingspunkt 2.

 

Følgende indstilling blev behandlet af trafikudvalget den 25. juni 2020: 

 

"Administrationen indstiller, at trafikudvalget over for forretningsudvalg og regionsrådet anbefaler:

  1. at det godkendes, at der fortsættes med ét løsningsforslag til en vendesporsløsning, som medfører, at processen deles op i to, hvoraf kun den første del anlægges og udbydes for nu, men der forberedes til en senere udvidelse til vendesporsløsning, og at der igangsættes yderligere rådgiverydelser i 2020, og
  2. at hvis ikke indstillingspunkt 1 godkendes, godkendes det, at der kan igangsættes yderligere rådgiverydelser i 2020 og projekteringsarbejdet for begge forslag (både basis- og vendesporsløsningen) kan fortsættes frem til udbud

Såfremt indstillingspunkt 1 godkendes, udgår indstillingspunkt 2." 

BAGGRUND

Der er fremkommet nye oplysninger i anlægsprojektet for Favrholm Station, som giver anledning til at overveje, hvilken retning projektet skal tage. De nye oplysninger betyder, at der er behov for at igangsætte yderligere rådgiverydelser for yderligere ca. 7-12 mio. kr., hvor en stor del vil blive brugt på et løsningsforslag, som ikke bringes i anvendelse, når et af forslagene efterfølgende fravælges. Projekterne bliver samlet set ikke dyrere. Herudover er det usikkert, om der vil kunne nå at komme en statslig beslutning om ombygning af Hillerød station, som er en forudsætning for beslutning om vendesporsløsningen.

 

Derfor anbefaler administrationen, at der fra nu af fortsættes med kun ét løsningsforslag, som er forberedt til en senere udbygning til vendesporsløsning.

 

Hvis ikke der tages beslutning om en forberedt løsning nu, vil det ikke være muligt at vælge mellem andet end en basis- eller vendesporsløsning.

 

Uanset hvilken løsning der vælges, vil der være behov for at igangsætte yderligere rådgiverydelser i 2020. Der er mulighed for at dække udgifterne til eksterne rådgivere af puljen til investeringer i lokalbanen, der er i 2020.

 

Sagen vil på trafikudvalgets møde den 25. juni indledes med et oplæg fra administrationen. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet godkendte på mødet den 15. maj 2018 at igangsætte projektering frem til udbud for Favrholm Station, samt at medtage optionen (vendesporsløsningen) på trods af, at der endnu ikke var/er taget beslutning i statsligt regi om ombygning af Hillerød Station. I sag om udmøntning af anlægsmidler den 2. oktober 2018 fremgik det, at den samlet pris for rådgiverydelser i hele forløbet inklusiv vendesporsløsningen ville ligge på i alt 10 mio. kr. Der er indgået en samlet aftale med Rambøll om rådgivydelser til udarbejdelse af programfaserapport, detailprojektering (for begge løsninger) samt rådgivning under udbud-, anlægs og kvalitetssikringsfasen.

 

Trafikudvalget blev på mødet den 23. april 2019 orienteret om, at der var fremkommet væsentlige fordyrelser i anlægsprojekterne for både etablering af basisløsningen (trinbræt) fra 19 mio. kr. til 30 mio. kr. og vendesporsløsningen fra 187 mio. kr. til 196 mio. kr. Projekterne har efterfølgende været underlagt en granskning for at finde besparelser, og der er fundet besparelser for ca. 3 mio. kr. i basisløsningen og ca. 6 mio. kr. i vendesporsløsningen. 

 

Lokaltog a/s har gjort opmærksom på, at de, for at kunne udarbejde udbudsmaterialet, er nødt til at igangsætte eksterne konsulentydelser (til assessor, forhåndsgodkendelser og ibrugtagningstilladelser m.m.) allerede i 2020. Det vil sige, at de har behov for at igangsætte yderligere rådgivning, som vil ligge ud over de 10 mio. kr. der er lavet aftale med bygherrerådgiverne (Rambøll) om. De ekstra ydelser er til eksterne rådgivere, og er ikke en del af Rambøll's rådgiverydelser, men udgifterne er indregnet i det samlede anlægsoverslag.

 

Det betyder derfor, at projekterne som udgangspunkt samlet set ikke bliver dyrere, men at der er behov for at bruge nogle af midlerne fra anlægsoverslaget (de tværgående omkostninger) på et tidligere tidspunkt end hidtil antaget, hvis projekterne skal være klar til at sendes i udbud. Dog vil der skulle lægges de udgifter til, der er brugt på rådgiverydelser, på den løsning der ikke vælges. Aftalen med Rambøll kan ikke fravælges (de 10 mio. kr.) men de ekstra rådgiverydelser der nu igangsættes, kan minimeres hvis der vælges at fortsætte med én løsning i stedet for to. Det vurderes, at der nu er behov for at igangsætte yderligere rådgiverydelser for yderligere
ca. 7-12 mio. kr. 

Lokaltog har herudover i forbindelse med det videre arbejde påpeget, at der vil være tidsmæssige udfordringer i forhold til etablering af en vendesporsløsning på grund af planlægningen af sikringsanlægget, som er nødvendig for etablering af denne løsning. Det er dermed ikke realistisk at kunne sende stationsprojektet for vendesporsløsningen i udbud, da det er usikkert om den løsning vil kunne være klar inden hospitalet ibrugtages. Dette på trods af, at åbningen af hospitalet er skudt til 2023. 

 

Forskellige løsningsforslag for Favrholm Station

På baggrund af ovenstående er der behov for at genoverveje beslutning om hvilken løsningsforslag der skal fortsættes med fra nu af.

Tre mulige spor og løsningsforslag:

 

Spor A: Vi fortsætter med at detailprojektere begge løsninger og igangsætter de ekstra rådgiverydelser (indstilling 2).

Spor B: Vi fortsætter kun med Basisløsningen (anbefales ikke).

Spor C: Vi deler vendesporsløsningen op i to etaper og anlægger og udbyder kun første etape (som kan fungere som Basis) men forbereder til en fuld vendesporsløsning (Indstilling 1).

 

Spor A

Denne løsning betyder, at at der frem mod udbud vil blive brugt yderligere rådgiverydelser på et løsningsforslag, som ikke bringes i anvendelse, når et af forslagene efterfølgende fravælges anslået til mellem 7-12 mio. kr. Når projektet skal i udbud skal der vælges mellem enten basis eller vendesporsløsningen, men der vil ikke være mulighed for at vælge spor C. Hvis basisløsningen vælges vil de anslået mellem 4-8 mio. kr. for yderligere rådgivning være tabt og den vil efterfølgende være utrolig dyr at opgradere til en vendesporsløsning. Samtidig er det kompliceret at forberede to løsningsforslag, økonomien er mere uigennemskuelig og der går flere penge tabt jo længere tid der går inden der tages beslutning om at vælge én af løsningerne. Hvis vendesporsløsningen vælges, vil der skulle etableres et dyrt anlæg flere år inden det kan komme i anvendelse og Hillerød station er klar. Det er også usikkert, om der vil kunne nå at foreligge en statslig beslutning om ombygning af Hillerød station inden udbud, som er en forudsætning for vendesporsløsningen. Hvis der forelægger en statslig beslutning om ombygning af Hillerød Station (pos eller negativ) inden udbudsmaterialet er klar, vil der være mulighed for at fortsætte med den relevante løsning og en mindre del af rådgiverydelserne kan spares.  

 

Spor B

Det anbefales ikke at fravælge vendesporsløsningen på nuværende tidspunkt og dermed kun fortsætte med basisløsningen, da der vil blive skabt usikkerhed om det hensigtsmæssige i at fortsætte analysen på Hillerød St. hvor regionen finansierer 4 ud af de 8 mio. kr. analysen koster. Vi har behov for fortsat at kunne lægge pres på, så analysen gennemføres til tiden, og der kan komme en afklaring i forhold til Hillerød station. 

En senere opgradering til vendesporsløsning vil også betyde en meromkostning på ca. 49 mio. kr. samt ekstra ulemper for passagererne i form af lukning af stationen efter at den er taget i brug i en periode på min 4 uger under anlægsarbejderne.

 

Spor C

Et alternativ til spor A og B er et løsningsforslag, hvor man kun går videre med at detailprojektere vendesporsløsningen, men deler den op i to etaper og kun udbyder og bygger første etape, som så er forberedt til en senere udvidelse til vendespor. Denne løsning vil også betyde, at det ved en opgradering ikke vil være nødvendigt at fjerne væsentlig dele af de allerede udførte arbejder og, at det heller ikke vil være nødvendigt at lukke stationen efter åbningen. Dermed vil generne for passagererne ved en senere opgradering blive minimeret.

 

Forudsætningen for at vælge denne løsning vil være, at der ikke kommer en afklaring af Hillerød station inden projektet skal sendes i udbud.

 

Prisen for basisløsning (som er besluttet) er på 28 mio. kr., og prisen for et forberedt stationsanlæg vil være ca. 67 mio. kr. Dette betyder, at der er en risiko for, at de 39 mio. kr. vil være spildt, hvis anlægget aldrig opgraderes til vendesporsløsning. Derimod vil meromkostningen ved en senere opgradering af en forberedt løsning kunne reduceres med omkring tilsvarende 39 mio. kr. Prisen for det samlede anlægsoverslag, for hver af de tre løsningsforslag fremgår af fjerde kolonne i skemaet herunder.

 

Pris i MDKK/

Løsningsforslag

Anlægsoverslag med besparelser (a)Opgradering til vendesporsløsning (b)Samlet anlægsoverslag for vendesporsløsning (a+b)Meromkostning for at opgradere til vendesporsløsning i to tempi (a+b-187)
Basis2820823649
Vendespor187Ikke aktuelt187Ikke aktuelt
Forberedt67*13019710

*Anlægsoverslaget er beregnet på et mindre detaljeringsniveau end anlægsoverslagene fra programfaserapporten og tallet er dermed mere usikkert.

 

 

Fordelene ved etablering af en forberedt station er:

  • der er besparelser i forhold til kommende rådgiverydelser
  • Færre udgifter til en senere opgradering til vendespor
  • Færre gener for passagererne - hele stationen behøver ikke at skulle lukkes i en anlægsperiode  
  • uafhængig af at beslutning om ombygning af Hillerød station foreligger inden udbud
  • størstedelen af udgifterne til vendespor kan vente til ombygning af Hillerød station 

Aftaler om golferstatning

Regionsrådet blev på mødet den 24. september 2019 orienteret om behov for ekstra midler til erstatningsgolfbane. Under arbejdet med projekteringen af Favrholm Station har det vist sig, at den golfbane der ligger på begge sider af S-banen og op til lokalbanen skal omlægges. Omlægningen har vist sig at være mere omfattende end hidtil kendt i projektet og har dermed også haft større økonomiske omkostninger end først antaget. Regionen har derfor sammen med Banedanmark og Hillerød kommune, arbejdet på en aftale om fordeling af de ekstra uforudsete udgifter. Denne aftale er nu faldet på plads og udgifterne er fordelt. Banedanmark og Hillerød kommune har yderligere påtaget sig ekstraomkostninger i forbindelse med arkæologiske udgravninger. Der er i aftalen og planen for det nye golfbaneanlæg taget højde for både basis- og vendesporsløsningen og dermed fremtidssikret hvis vendesporsløsningen besluttes.

 

Ombygning af Hillerød Station

Banedanmark har igangsat en fase II-analyse for ombygning af Hillerød Station i samarbejde med regionen, Hillerød kommune, Movia, Lokaltog og DSB. Den forventes at koste 8 mio. kr. og er finansieret 50% af staten og 50% af regionen. Analysen forventes afsluttet inden udgangen af 2020. Herefter skal der udarbejdes et beslutningsgrundlag til forelæggelse af den statslige forligskreds til politisk beslutning om forhåbentlig at reservere midler til ombygningen. Der er på nuværende tidspunkt ikke aftalt en fordeling af anlægsudgifterne mellem parterne. Regionen arbejder på at få staten til at afsætte midler til projektet i den kommende statslig infrastrukturinvesteringsplan. Regionen har ikke en beslutning om, at afsætte midler til projektet endnu. 

 

Beslutningen om at ombygge Hillerød Station er en forudsætning for, at det giver mening at etablerer vendesporsløsningen.


Tidsplan

Tidsplan for projekt for etablering af Favrholm Station er efter udmeldingen fra hospitalsprojektet, rykket fra december 2021 til køreplanskift i december 2023. Dette betyder til gengæld, at Banedanmark forventer at have udrullet signalprogrammet således, at både lokalbanen og S-tog kan tages i brug ved åbning i december 2023. Banedanmark havde tidligere meldt ud, at de sansynligvis ikke (på grund af signalprogrammet) kunne standse på stationen til åbningen i 2021/22. 

 

Den videre proces

I maj 2020 afleverede rådgiverne en opdateret programfaserapport, hvor ændringer og mulige besparelser er indarbejdet. Nu igangsættes detailprojekteringsfasen og udbudsmaterialet forventes klart primo 2021. Hvis ikke indstillingen om kun at fortsætte med ét løsningsforslag godkendes skal der senest inden sommeren 2021 være taget politisk beslutning om, hvilket af løsningsforslagene basis eller vendespor der skal sendes i udbud, samt økonomiske konsekvenser heraf.  

 

Lånefinansiering

Det blev i forbindelse med budgettet 2020 besluttet at regionen kan optage lån til lokalbaneinfrastrukturinvesteringer – herunder til Favrholm Station på godt 500 mio. kr. Men da etablering af Favrholm Station (basisløsning) er udskudt to år (investeringsbehovet ligger først i 2022/23), og der er behov for at afvente en beslutning om ombygning af Hillerød Station, er udgifter til Favrholm Station ikke medtaget i det låneoptag der er foretaget i 2020. Den endelige pris på projektet og hvilket projekt der skal bygges, vil også først være kendt efter udbud.

 

Låneoptag for finansiering af de tre løsningsforslag kunne eksempelvis se ud som nedenstående tabeller (afhængig af den aktuelle rente m.v.):
Akkumuleret årlig ydelse ved løbende optagelse af lån til fast rente:

 

Basis (ca. 27 mio. kr.):

Mio. kr.20222023Pr år 2024-204520462047Samlet udgift 2022-2050
Fast rente0,81,61,61,60,839,5

 

Vendespor (ca. 190 mio. kr.)

Mio. kr.20222023Pr. år 2024-204520462047Samlet udgift 2022-2050
Fast rente4,69,19,19,14,6228,3

 

Forberedt - fase 1, vendespor i to faser (ca. 67 mio. kr.)

Mio. kr.20222023Pr. år 2024-204520462047Samlet udgift 2022-2050
Fast rente1,73,33,33,31,682,8

 

KONSEKVENSER

Hvis anbefalingen (indstillingspunkt 1) ikke godkendes, vil det fortsat være muligt, helt frem til udbud, at beslutte hvilket et af forslagene der skal udføres, men rådgiverydelser til den løsning der efterfølgende fravælges vil være tabt og der vil være flere uhensigtsmæssigheder forbundet med parallelarbejdet og efterfølgende kun at kunne vælge mellem en basis eller vendesporsløsningen. Ved en vendesporsløsning vil der skulle bygges et dyrt anlæg tidligere end det vil kunne tages i brug (kan først tages i brug, når Hillerød station er ombygget) og ved en basisløsning vil der være store omkostninger ved en senere opgradering - både økonomisk og i forhold til gener for passagererne. Herudover vil det skabe usikkerhed om det hensigtsmæssige i at fortsætte analysen på Hillerød St. til 8 mio. kr. og vi vil have svært ved at lægge pres på ift. overholdelse af tidsplanen. 

RISIKOVURDERING

Desto før beslutning om hvilken løsning der skal fortsættes med tages, jo flere midler vil være sparet. Derfor lægges der i denne sag op til mulighed for at tage beslutning allerede nu, om kun at gå videre med vendesporsløsningen, som opdeles i to etaper og hvor kun etape 1 udbydes og anlægges i første omgang. Hvis indstilling 1 godkendes, vil de ekstra rådgiverydelser for basisløsningen være sparet. Anlægsudgifter til etape 1 vil til gengæld være noget større end for basisløsningen og den økonomiske risiko noget større, hvis ikke der udvides til vendesporsløsning på et senere tidspunkt.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstilling 1 eller 2 betyder, at der reserveres 12 mio. kr. af puljen til anlægsmidler i 2020 til at dække de eksterne rådgiverydelser.

Udgiften på de 12 mio. kr. afholdes af de i budget 2018-2021 afsatte midler til anlægsinvesteringer i lokalbanerne under bevillingsområdet kollektiv trafik.

Efterfølgende udgifter til anlæg finansieres via låneoptag.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 25. juni 2020, forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Birgitte Leolnar / Petra F. Hækkerup

JOURNALNUMMER

16039142

Bilag

Bilag 1: Bilag - Favrholm St. forskellige løsningsforslag

Bilag 2: Oplæg TU 25. juni 2020 FINAL

20. Status på regionens whistleblowerordning

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget: 

  • at tage orienteringen om afrapporteringen af whistleblowerordningen til efterretning.

BAGGRUND

I retningslinjerne for whistleblowerordningen (bilag 1, § 11) er det aftalt, at forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år.

 

Whistleblowerordningen åbnede for indberetninger den 7. oktober 2015, og med nærværende sag forelægges rapporten for whistleblowerordningen for perioden 1. januar 2020 – 24. juni 2020.

SAGSFREMSTILLING

Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer regionens whistleblowerordning for at sikre uvildighed.

 

Siden seneste afrapportering på mødet i forretningsudvalget den 28. januar 2020 har der været 8 indberetninger, hvoraf 7 er omfattet af whistleblowerordningen. Ud af disse 7 sager er 4 sager afsluttet uden sanktioner, og 3 af sagerne er verserende.

 

Såfremt antallet af indberetninger i resten af 2020 svarer til antallet af indberetninger i det første halvår, vil det samlede antal indberetninger i 2020 være på samme niveau som i 2019 (17 stk.), 2017 (15 stk.) og 2016 (18 stk.). I 2018 var antallet lidt lavere (10 stk.).

 

Siden ordningens etablering i oktober 2015 og frem til den 24. juni 2020 er der i alt modtaget 70 indberetninger, hvoraf de 50 har været omfattet af ordningen.

 

Alle ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan foretage en indberetning til whistleblowerordningen. For at være omfattet af whistleblowerordningen, skal indberetningerne indeholde oplysninger, der er væsentlige for regionens opgaveløsning, og omhandle:

  • grove fejl eller forsømmelser
  • væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser i regionens administration eller borgerbetjening
  • begrundet mistanke om sådanne forhold vedrørende lovovertrædelser
  • manglende efterlevelse af juridiske forpligtelser
  • fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed
  • fare for miljøet
  • tilfælde af omsorgssvigt og lignende

Eksempler på problemstillinger, som ikke skal indberettes til whistleblowerordningen, kan være mobning, utilfredshed med løn, overtrædelse af alkoholpolitik mv., som i stedet skal indberettes til fx til tillidsrepræsentant eller til ledelsen.

 

Det fremgår af bilag 2, at ud af de 50 sager har 36 ikke medført sanktioner. 9 sager har medført sanktioner, hvor sanktionerne har bestået i: 4 tilfælde af nye retningslinjer/skærpelse af interne procedure, 1 politianmeldelse, 5 tilfælde af påtale/advarsel/tjenstlig samtale og 1 omrokering af medarbejderen. Det bemærkes, at en sag kan medføre flere sanktioner. 5 sager er fortsat verserende.

 

Af det samlede antal indberetninger til whistleblowerordningen, er der flest indberetninger inden for emnerne administration (15 indberetninger, hvoraf 13 var omfattet af ordningen), arbejdsmiljø og sikkerhed (12 indberetninger, hvoraf 9 var omfattet af ordningen), HR/personaleadministration (14 indberetninger, hvoraf 3 var omfattet af ordningen) og andet (12 indberetninger, hvoraf 9 var omfattet af ordningen).

 

Til forelæggelsen i januar 2020 oplyste administrationen, at den nye EU-lovgivning i form af et nyt whistleblowerdirektiv blev vedtaget den 7. oktober 2019.  Som det fremgik heraf, forpligter direktivet offentlige myndigheder og visse private arbejdsgivere til at etablere whistleblowerordninger. Direktivet udvider området for, hvornår der som minimum skal ske indberetning af overtrædelser inden for en række specifikke områder, herunder eksempelvis folkesundhed og offentlige indkøb. Direktivet indeholder også bestemmelser om, at personer, som indberetter overtrædelser, skal beskyttes mod repressalier.

 

EU’s medlemsstater har en frist på 2 år til at gennemføre nationale regler, der implementerer direktivet. I den forbindelse pågår der for tiden drøftelser mellem Justitsministeriets og arbejdsmarkedets parter vedrørende implementeringen af direktivet i dansk ret. Tidshorisonten for et forslag til en implementeringslov kendes forsat ikke.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen til efterretning.

 

Administrationen vil, når de danske implementeringsregler foreligger, undersøge, om der er behov for at justere Region Hovedstadens whistleblowerordning. Forretningsudvalget vil blive orienteret om resultatet af undersøgelsen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020.

 

Næste afrapportering til forretningsudvalget bliver i januar 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Direktør Anne Kirstine Damsager/Enhedschef Anna Parrella/Lea Stein Errboe

JOURNALNUMMER

20005796

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Retningslinier for Region Hovedstadens Whistleblowerordning

Bilag 2: Bilag 2 - Statistik over WB indberetninger pr. 26. juni 2020 (002)

21. Udmøntning af varige midler til patientinddragelsesinitiativer

INDSTILLING

Sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at varige midler til at styrke patientinddragelse fra Økonomiaftale 2016 på henholdsvis 8,95 mio. i 2020 og 17,95 mio. kr. årligt fra 2021-2023 udmøntes til følgende initiativer:
    • A. Styrke inddragelse af patienter via Min Sundhedsplatform (MinSP). I alt udmøntes 1 mio. kr. årligt i 2020 – 2023.
    • B. Styrke udviklingen af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO), herunder byg af PRO-løsninger i MinSP. I alt udmøntes 4,2 mio. kr. i 2020 og 5,2 mio. kr. årligt 2021 – 2023.
    • C. Understøtte lokale initiativer om patientinddragelses i somatikken og psykiatrien. I alt udmøntes 3,75 mio. kr. i 2020 og 8,75 mio. kr. årligt i 2021 – 2023 som decentrale midler.
    • D. Sikre at det kliniknære arbejde med patientinddragelse i somatikken og psykiatrien bliver mere ambitiøst, koordineret og forpligtende på tværs af hospitalerne. I alt reserveres 3 mio. kr. årligt i 2021 – 2023.
  2.  at tage til efterretning, at midlerne udmøntes til og med 2023 og efterfølgende udmøntes varigt ud fra en erfaringsopsamling og politisk proces.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2020:

 

1. Anbefalet

2. Taget til efterretning.

 

Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 24. juni 2020:

 

1. Anbefalet

2. Taget til efterretning.

BAGGRUND

Med økonomiaftalen for 2016 blev der afsat varige midler til kompetenceudvikling og implementering af patientinddragelse. I perioden 2017-2019 blev der i alt udmøntet 40 mio. kr. til Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2017, at midlerne for 2017-2019 skulle prioriteres i forhold til tre indsatsområder:

  • Patientansvarlig læge
  • Min Sundhedsplatform (MinSP)
  • Patient Rapporterede Oplysninger (PRO)

Midlerne blev anvendt til at understøtte fælles initiativer på tværs af regionen og til lokale initiativer på de somatiske og psykiatriske hospitaler inden for de tre indsatsområder. Erfaringerne fra 2017-2019 viser, at hospitalerne har fokus på at udvikle og understøtte inddragelsen af patienterne, men at der fortsat er behov for at understøtte fælles strategiske indsatsområder i regionen såvel som decentrale initiativer. Fra 2020 og frem udmøntes der 15,7 mio. kr. årligt til regionen.

 

Denne sag indeholder et oplæg til anvendelse af midlerne i perioden 2020-2023 og forelægges parallelt i sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget. Midlerne foreslås udmøntet med henholdsvis 8,95 mio. i 2020 og 17,95 mio. kr. årligt fra 2021-2023.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden får varigt 15,7 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling og implementering af patientinddragelse fra økonomiaftalen for 2016. Disse midler skal nu udmøntes for 2020-2023.

Det giver mulighed for at styrke Region Hovedstadens arbejde med patientinddragelse ved at sikre øget fremdrift, vidensdeling og samarbejde til gavn for såvel patienter og personale på hospitaler og i

psykiatrien. Midlerne skal øge den patientoplevede kvalitet samt bidrage til, at regionen kommer i top på de nationale kvalitetsmål for patientinddragelse/den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, hvor regionen generelt ligger under landsgennemsnittet.

 

Patientinddragelsesudvalget har været inddraget og har i deres tilbagemelding lagt vægt på, at udviklingen af patientinddragelsen bør understøttes bredt i regionen både på individuelt og organisatorisk

niveau. Samtidig understreger udvalget, at patientinddragelse skal ske både på hospitalerne, i praksissektoren og i kommunerne.

 

Administrationen indstiller, at de varige midler til patientinddragelse i 2020-2023 anvendes til fire elementer:

  • Øge fremdriften i og styrke det igangværende arbejde med Min Sundhedsplatform (MinSP)
  • Styrke udvikling af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) både centralt og decentralt på de somatiske og psykiatriske hospitaler.
  • Understøtte lokale initiativer om patientinddragelse på hospitalerne
  • Styrke og koordinere indsatsen om patientinddragelse for at øge patientoplevet kvalitet og effekt.

Denne udmøntning af midlerne gør, at regionen i højere grad kan realisere den politiske strategi om værdibaseret sundhed. Administrationen lægger op til, at midlerne efterfølgende udmøntes varigt ud fra

en erfaringsopsamling om anvendelsen og en politisk proces. Administrationen foreslår en ændret fordeling af det årlige beløb på 15,7 mio. kr., for bl.a. at imødekomme, at de decentrale midler alene kan udmøntes med halvårseffekt i 2020. 

 

Fremdrift for patientinddragelse via Min Sundhedsplatform (MinSP)

I Min Sundhedsplatform (MinSP) kan borgere i Region Hovedstaden og Region Sjælland have direkte kontakt til klinikken gennem hele patientforløbet, booke aftaler mv. Det fulde potentiale for patientinddragelse via MinSP er dog langt fra indfriet. En borgervendt kampagne for MinSP med det formål at få langt flere patienter oprettet i MinSP, er blevet udskudt flere gange (senest pga. COVID-19).

 

I Region Hovedstaden skal de somatiske og psykiatriske hospitaler selv implementere MinSP, og der arbejdes lidt forskelligt med involvering af patienter via MinSP. Der er fortsat mange patienter – og klinikere – der ikke bruger MinSP. Der er dog en støt stigning i antallet af brugere, og der er kommet knapt 40.000 nye bruger til i perioden januar-maj måned 2020. Se bilag for udviklingen i antallet af brugere.

 

Erfaringer med patientportalen viser bl.a., at patienterne føler større tillid til sundhedssystemet gennem den forbedrede adgang til prøvesvar/-resultater, og at patienterne oplever, at de opbygger en bedre relation til sundhedspersonalet. Endelig er patientportalen tidsbesparende for patienterne, og nogle patienter har nemmere ved at udtrykke bekymringer og kommunikere om svære emner på skrift.

 

Én af de funktioner i MinSP, som er vundet frem under COVID-19, er videokonsultationer som alternativ til fysiske fremmøder. Der er nu afholdt over 1.000 videomøder via MinSP, hvoraf langt de fleste har fundet sted i psykiatrien.

Det foreslås, at der afsættes 1 mio. kr. årligt til at understøtte det klinisk forankrede fokusområde ’Inddragelse af patienten’. Med disse midler er det muligt for regionen at øge potentialet for inddragelse af patienter via MinSP betydeligt.

 

Region Sjælland finansierer desuden fokusområdet med 350.000 kr. årligt (i første omgang er deres midler udmøntet for en toårig periode i 2020 og 2021).

 

Udfoldelse af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) i regionen

PRO spiller en særlig central rolle i initiativer om værdibaseret sundhed, hvor data på den patientoplevede effekt af behandlingen kan medvirke til at omstille arbejdsgange og behandlingsforløb til gavn for både patienter og sundhedsvæsen. Ved udmøntning af midler til PRO kan regionen at leve op til økonomiaftalerne og de fælles regionale beslutninger om implementering af fælles PRO-løsninger samt understøtte regionalt initierede PRO-løsninger. 

 

PRO er patientrapporterede data, der fx måler selvvurderet fysisk og mentalt helbred, symptomer, livskvalitet, funktionsevne og smerteniveau. Det overordnede formål med PRO er at inddrage patienternes oplevede helbredstilstand og effekt af behandling systematisk i patienternes forløb. I den enkelte konsultation kan PRO anvendes som støtte til dialog og som støtte til at træffe beslutning om og visitere patienten til rette forløb og behandling.

 

PRO er stadig et nyt værktøj til patientinddragelse for både patienter og klinikere, og området har behov for fortsat understøttelse både centralt og lokalt blandt andet ved helt konkret at få bygget PRO-løsningerne i MinSP. Herved kan patienterne nemt indrapportere data som sømløst glider ind i patientjournalen i SP, så klinikerne kan anvende de patientrapporterede data. Der er foreløbig udviklet en række forskellige sygdomsspecifikke PRO-løsninger fx PRO Blødersygdom, PRO Knæ/Hofte, PRO Diabetes og enkelte generiske trivselsmål, som er bygget i MinSP og under afprøvning på pilotafdelinger. Senest er PRO psykiatri godkendt som fællesregional PRO-løsning. Der er stor virketrang på PRO-området både nationalt, fællesregionalt og regionalt, og mange flere PRO-løsninger er på vej – som skal bygges i Sundhedsplatformen.

 

Der afsættes 3 mio. kr. i 2020 samt 4 mio. kr. i 2021-2023 årligt til at bygge PRO-løsninger i MinSP. Der afsættes desuden 1,2 mio. kr. årligt til at understøtte PRO-området via ØST-PRO, som er det østdanske sekretariat for PRO med repræsentanter fra Region Hovedstaden og Region Sjælland samt til implementering, vedligeholdelse af eksisterende PRO-løsninger, CE-mærkning og licens mv.

 

Region Sjælland afsætter derudover 1 mio. kr. årligt til at bygge PRO-løsninger i MinSP (i første omgang er deres midler udmøntet for en toårig periode i 2020 og 2021).

 

Flere decentrale midler

Administrationen foreslår, at der afsættes flere decentrale midler i perioden 2020-2023 end i 2017-2019, så de somatiske og psykiatriske hospitaler lokalt kan iværksætte initiativer, der vil skabe størst mulig værdi for patienterne. Samtidig giver disse midler mulighed for at hospitalerne kan indgå aktivt i arbejdet med de centrale initiativer, som kan understøtte klinikernes og patienternes brug af MinSP og PRO som værktøjer til at skabe inddragelse.

 

Resterende midler reserveres til fælles fornyet drivkraft i arbejdet med patientinddragelse

Administrationen lægger op til, at de resterende 3 mio. kr. årligt fra 2021 reserveres til et nyt initiativ, der sikrer, at hospitalernes kliniknære arbejde med patientinddragelse bliver mere ambitiøst, koordineret og forpligtende på tværs af hospitalerne. Det nye initiativ skal give fornyet drivkraft på tværs af hospitalerne til arbejdet med patientinddragelse og bidrage til, at Region Hovedstaden får en stærkere position på området. I alt reserveres 3 mio. kr. årligt i 2021 – 2023.

Det nærmere indhold i initiativet skal udvikles, og intentionen er at færdiggøre et forslag, så det kan indgå i budgetdrøftelserne i forhold til budget 2021.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil betyde, at de statslige blokmidler i 2020-2023 udmøntes til de prioriterede områder; MinSP, PRO og et nyt initiativ til at skabe fælles fornyet drivkraft i hospitalernes arbejde med patientinddragelse. Alt sammen til gavn for regionens patienter, der vil opleve at få større indflydelse både på udviklingen af sundhedsvæsenet og på deres eget forløb og behandling. Herudover får sundhedspersonalet i regionen mulighed for et kompetenceløft inden for patientinddragelse.

 

En tiltrædelse af indstillingen vil gøre det muligt for regionen at leve op til økonomiaftalerne og de fælles regionale beslutninger om implementering af fælles PRO-løsninger samt understøtte regionalt initierede PRO-løsninger. Det har ikke været muligt tidligere. Samtidig kan regionen i højere grad realisere den politiske strategi om værdibaseret sundhed.

 

Endelig vil en tiltrædelse betyde, at der foretages en erfaringsopsamling om anvendelsen af midlerne samt en politisk proces om den fortsatte udmøntning af midlerne til patientinddragelse.

ØKONOMI

Centrale midler

 

Decentrale midler

Der afsættes årligt 1,1 mio. kr. mere i decentrale midler i 2020-2023 i forhold til 2017-2019. De decentrale midler skal prioriteres lokalt til de centrale indsatser; PRO, MinSP og nyt initiativ om styrket patientinddragelse (rettelsesblad, bilag 2).

De decentrale midler udmøntes med halvårseffekt i 2020, og de resterende midler fra 2020 fordeles ligeligt udover årene 2021-2023.

 

 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget parallelt med sundhedsudvalget 24. juni 2020. Formandskabet i Patientinddragelsesudvalget har haft oplægget til kommentering, og sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020. Det nye initiativ om fælles fornyet drivkraft i det kliniknære arbejde med patientinddragelse beskrives yderligere, og indgår efterfølgende i Budgetproces 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Marlene Willemann Würgler

JOURNALNUMMER

20036439

Bilag

Bilag 1: Bilag_antal brugere på MinSP

Bilag 2: Rettelsesblad Udmøntning af varige midler til patientinddragelsesinitiativer

22. Indberetning om jordforurening 2019 til Miljøstyrelsen

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2019” (bilag 1) med tilhørende bilag (bilag 2) godkendes og sendes til Miljøstyrelsen.

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. juni 2020:

 

Anbefalet

BAGGRUND

Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det år, der er gået. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats det kommende år. 

 

Aktiviteterne i 2019 i forhold til kortlægning, undersøgelse, oprensning og øvrige opgaver på jordforureningsområdet forløber planmæssigt i henhold til Jordplanen.

 

Oversigten over den planlagte indsats i 2020 har været behandlet på mødet i miljø- og klimaudvalget den 26. maj 2020 med henblik på politisk vedtagelse i regionsrådet den 23. juni 2020. Den planlagte indsats indgår som bilag 1 i bilagsdelen.

 

Region Hovedstadens indberetning for 2019 forelægges hermed til politisk behandling.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner ansvaret for indsatsen overfor jordforurening. Regionen skal kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed og det grundvand, der bruges til drikkevand. Regionen skal også sikre, at jordforurening ikke ødelægger vandmiljøet i søer, vandløb, havet og natur. Formålet med regionens indsats er ikke at fjerne alle jordforureninger – kun den del af forureningen, som udgør en risiko.

 

Regionens indsats indeholder typisk en række trin, der alle er lige vigtige og en forudsætning for de efterfølgende trin. Den indledende kortlægning skaber overblik og er afgørende for en optimal behandling af forureningerne og for den forebyggende effekt af indsatsen. Den konkrete vurdering af risikoen fra forureningen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste trin. Derfor kan der gå flere år fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op.

 

Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke beskrevet i Region Hovedstadens indberetning.

 

Kortlægning og overblik over forurening

Kortlægningen udgør fundamentet for hele arbejdet med de forurenede grunde, fordi den giver os overblikket over, hvor vi skal prioritere indsatsen, dvs. hvilke forureninger vi skal gøre noget ved, og hvilke forureninger vi ikke skal bruge offentlige penge på at rense op. Uden kortlægning kan vi ikke oprense de værste forureninger først. Kortlægningen kan derfor sammenlignes med de screeninger, der udføres i sundhedsvæsnet for at finde frem til sygdomme, der er så alvorlige, at der skal sættes ind. Regionen bruger regionen kortlægningen til:

 

• at afklare og risikovurdere forurening, så borgere og virksomhedsejere kan få vished om deres grund
• at give borgere og virksomhedsejere de rigtige råd og vejledning – det sker oftest ved dialog, men kan også foregå ved borgermøder
• at finde de problematiske forureninger, så regionen kan målrette indsatsen og bruge pengene mest effektivt dér, hvor de gør mest gavn
• at fastholde viden om forurening, så forurenet jord ikke bliver spredt og fx havner i en børnehave
• at forebygge, at der bygges boliger oven på en forurening, som kan udgøre en risiko for boligen
• at kommende købere får besked om forureningen/den mulige forurening.

 

Kortlægning af forurening har derfor en stor samfundsmæssig værdi.

 

I 2019 har administrationen påbegyndt kortlægning af muligt forurenede grunde i Dragør og Frederiksberg kommuner, og igangsat de sidste indledende undersøgelser af grundvandskritiske stoffer på Vestegnen. Disse undersøgelser forventes afsluttet i 2020.

 

Indsatsen for at beskytte grundvandet og borgernes sundhed

I 2019 har administrationen undersøgt, oprenset og overvåget flere end 700 forureninger for at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand og borgernes sundhed mod skadelig påvirkning fra jordforurening.

 

Grundvandsindsatsen med undersøgelser og oprensning er målrettet forureninger, som udgør en særlig risiko for grundvandet. De grundvandskritiske stoffer er primært klorerede opløsningsmidler, der indtil videre har udgjort den største risiko mod grundvandet i hovedstadsregionen.

 

Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og op i boliger og påvirke luften inde i boligen (indeluften). Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker i boliger overalt i hovedstadsregionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.

 

Indsatsen i forhold til grundvand og indeluft prioriteres af miljø- og klimaudvalget én gang om året og godkendes endeligt af regionsrådet.

 

Forstærket pesticidindsats

Pesticider i grundvandet har de senere år vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget – også i hovedstadsregionen. Administrationen vil derfor fremover have et øget fokus på pesticider. I 2019 har administrationen samlet set udført 100 historiske redegørelser, undersøgelser og overvågninger i forhold til pesticider.

 

Store jordforureninger og generationsforureninger

Som en del af indberetningen skal regionerne hvert år redegøre for arbejdet med de store jordforureninger, som hver koster mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. 10 af de store jordforureninger i Danmark er særligt omfattende, komplekse og dyre at håndtere. Disse 10 forureninger kaldes generationsforureninger, og her vil udgifterne til den fremtidige offentlige indsats koste mere end 50 mio. kr. pr. forurening.

 

I Region Hovedstaden er der i dag kendskab til 63 store jordforureninger og 4 generationsforureninger. I 2019 har administrationen haft aktiviteter på 40 af de 63 store jordforureninger og på alle 4 generationsforureninger. I bilagsdelens bilag 2 ses en oversigt over de 63 store jordforurening og 4 generationsforureninger, mens bilagsdelens bilag 3 indeholder en kort status for forureningerne.

 

Innovation og bæredygtige løsninger

På jordforureningsområdet arbejder administrationen efter en innovationsstrategi, der har fokus på at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave på billigere og mindre miljøbelastende vis, samtidigt med at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle. Mantraet er: Billigere, Grønnere, Nemmere.

 

Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende indenfor området, og suppleres i stigende grad med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer.

 

Et af de større innovative indsatsområder har været udmøntningen af initiativet ”Udvikling af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureningsfaner”, som er et fokusområde for innovationsindsatsen på jordforureningsområdet. Regionsrådet besluttede som en del af budgetaftalen for 2019 at afsætte 5 mio. kr. til projektet fordelt på budgetårene 2019 og 2020.

 

Forureningsfaner er forurenet grundvand, som breder sig med grundvandsstrømmen, og derfor potentielt kan ødelægge en betydelig grundvandsressource. Det er derfor ofte nødvendigt at foretage indgreb for at hindrer forureningsfanernes udbredelse i grundvandet. Der er på nuværende tidspunkt opnået en række konkrete resultater på 5 pilotprojekter, der er igangsat for at udvikle nye, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige oprensningsmetoder til forureningsfaner. I alle pilotprojekterne indgår diverse partnere fra såvel danske rådgivere og entreprenører, forskere fra flere universiteter samt udenlandske eksperter.

 

Initiativet understøtter administrationens arbejde med at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter Region Hovedstaden i stand til at løse sin opgave på en billigere og mindre miljøbelastende måde samtidig med, at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle.
 

I bilagsdelens bilag 4 er en beskrivelse af de 28 udviklingsprojekter, administrationen har arbejdet med i 2019.

 

Samarbejde og service overfor borgerne

Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde, og har i 2019 behandlet knap 200 tilladelser. Derudover har administrationen behandlet 2.040 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden.

 

I 2019 er der besvaret 38.600 forespørgsler om jordforurening, og i dag bliver 3 ud af 4 forespørgsler besvaret via den digitale selvbetjeningsløsning på Region Hovedstadens hjemmeside. Administrationen har desuden behandlet 2.690 henvendelser om aktindsigt. I foråret 2020 implementerer administrationen en ny digital løsning, der gør det endnu lettere for borgere, ejendomsmægler m.fl. at søge aktindsigt i oplysninger om forurenede grunde.

 

Sager og økonomi i 2019
Indsatsen i 2019 er nærmere beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2019”, som findes i bilag 1. Bilagsdelen til indberetningen er vedlagt som bilag 2 til denne mødesag.

 

I bilag 3 er indsatsen i 2019 opsummeret i tabel i forhold til de fire hovedområder – kortlægning, oprensning, borgerrettede opgaver og IT, ledelse og planlægning - som administrationen indberetter til Miljøstyrelsen.

KONSEKVENSER

Indstillingen medfører, at miljø- og klimaudvalget anbefaler overfor regionsrådet, at Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2019” med tilhørende bilag sendes til Miljøstyrelsen.

KOMMUNIKATION

Administrationen planlægger, at offentliggørelsen af indberetningen bl.a. kan ske på Region Hovedstadens profiler på de sociale medier som Facebook, Linkedin og Twitter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles af forretningsudvalget den 11. august 2020 og af regionsrådet den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen /Jeanette Olsen

JOURNALNUMMER

19054850

Bilag

Bilag 1: Indberetning af Jordforurening 2019 - Hoveddel

Bilag 2: Indberetning om Jordforurening 2019 - Bilagsdel

Bilag 3: Sager og økonomi i 2019

Bilag 4: 3. Præsentation som vist på møde den 25. juni 2020

23. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING

Svend Særkjær

Journalnummer

20001050

24. Eventuelt

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Likviditetsopgørelse 2. kvartal 2020 efter kassekreditreglen
  2. Meddelelse - Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af styring af indsatsen for at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien
  3. Meddelelse - Resultater fra undersøgelsen af patienters oplevelse af maden på hospitalerne
  4. Meddelelse - Status for Hovedstadens Letbane
  5. Meddelelse - Aftale om at Dansk Tour de France-start fremrykkes til 2022
  6. Meddelelse - Movias budget for 2021
  7. Meddelelse - Aflysning af VM i idrætsgymnastik
  8. Meddelelse - Møde i Kommunekontaktudvalget
  9. Aktuelle Orienteringer:
  10. Konferencer mv.:

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen
  • Leila Lindén
  • Kim Rockhill
  • Flemming Pless
  • Lars Gaardhøj
  • Karin Friis Bach
  • Per Tærsbøl
  • Christoffer Buster Reinhardt
  • Jens Mandrup
  • Henrik Thorup
  • Martin Geertsen
  • Anne Ehrenreich
  • Randi Mondorf
  • Marianne Frederik
  • Martin Schepelern

1. Meddelelse - Likviditetsopgørelse 2. kvartal 2020 efter kassekreditreglen

Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.

 

Region Hovedstaden har med udgangen af 2. kvartal 2020 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder.

 

I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.849 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.

 

Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo juni 2020 på 3.274 mio. kr. mod forudsat 3.542 mio. kr. i det vedtagne budget 2020. Dette er en forværring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 268 mio. kr.

 

Håndtering af likviditetsudlæg vedr. COVID-19 foranstaltninger m.v.

I likviditetsopgørelsen er der, i prognosen for udviklingen i den resterende del af året, taget højde for sagen "Bemyndigelse og ekstraordinære udgifter som følge af COVID-19", som blev behandlet på det ekstraordinære forretningsudvalgsmøde den 29. april 2020.

 

I 2. økonomirapport er det forudsat, at regionen får fuld statslig finansiering for alle merudgifter vedr. COVID-19. I økonomiaftalen for 2021 er det aftalt foreløbigt at tilføre regionerne 3,1 mia. kr. Der gennemføres opfølgende drøftelser med henblik på at kompensere regionerne for de opgjorte nettoudgifter til håndtering af COVID-19.

 

Region Hovedstaden har disponeret og afholdt ca. 2,1 mia. kr. ultimo juni og aktuelt har Region Hovedstaden modtaget indbetaling af ca. 1,8 mia. kr. for afholdte udlæg til NOST og derudover ca. 289 mio. kr. for afholdte regionale udlæg til værnemidler, som udbetales gennem bloktilskudet ved midtvejsreguleringen i oktober til december 2020.

 

Regionen har modtaget nettoindtægterne for de mellemregionale afregninger for 1. halvår 2020 (ca. 1,1 mia. kr.) primo juni 2020. De samlede mer- og mindreudgfiter som følge af COVID-19 er ikke endeligt opgjort, og der foretages løbende flere dispositioner.

 

Den næste vurdering for 2020 foretages i forbindelse med 3. økonomirapport 2020 samt i forbindelse med opgørelse af likviditeten for 3. kvartal 2020, der forelægges i oktober 2020.

Journalnummer

20017687

Bilag

Bilag 1: Likviditetsopgørelse for 2. kvartal 2020

2. Meddelelse - Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af styring af indsatsen for at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien

Rigsrevisionen har besluttet at igangsætte en undersøgelse af styringen af indsatsen for at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien. Undersøgelsen igangsættes på baggrund af en forundersøgelse.

 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen. Undersøgelsen følger op på et politisk mål fastsat med finansloven for 2014 om at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien fra 2014-2020. Den samlede anvendelse af tvang er imidlertid ikke faldet i perioden. Dette til trods for, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har iværksat flere tiltag, og at der er blevet bevilget ekstra midler hertil via finanslovsaftaler og satspuljeprojekter. Der er store regionale forskelle i omfanget af anvendelsen af tvang. Nogle regioner er fortsat langt fra at nå det fastlagte mål. Samtidig er der forskel på, hvordan regionerne har styret arbejdet med at nedbringe anvendelsen af tvang.  

 

Anvendelsen af tvang har været faldende i Region Hovedstaden siden 2011. Ifølge Region Hovedstadens Psykiatris opgørelse over anvendelsen af tvang i 2019 er andelen af patienter der bæltefikseres pr. antal indlagte nede på 3,6 % imod baselinen i 2011-2013 på 6,8 %. For at leve op til den politiske målsætning i finansloven 2014 skal tallet ned på 3,4 %. Region Hovedstaden forventer at nå dette inden årets udgang.

 

Alle fem regioner, Sundheds- og Ældreministeriets departement, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen indgår i undersøgelsen. Alle regioner skal aflevere materiale til undersøgelsen, men Rigsrevisionen har valgt, at de i forbindelse med undersøgelsen ønsker at holde møder med Region Hovedstaden og Region Nordjylland. 

 

Undersøgelsens hovedformål er at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har tilrettelagt en tilfredsstillende styring af indsatsen for at nedbringe anvendelsen af tvang.

 

Rigsrevisionen forventer at afrapportere undersøgelsen i en beretning til Statsrevisorerne i februar 2021, men der kan ske ændringer i tidsplanen. Administrationen orienterer regionsrådet, når beretningen er afgivet. 

Journalnummer

20015511

3. Meddelelse - Resultater fra undersøgelsen af patienters oplevelse af maden på hospitalerne

Af Budgetaftale 2019 fremgår det, at der skal gennemføres en undersøgelse af patienternes oplevelse af maden på regionens hospitaler og psykiatriske centre. Der er tidligere lavet en lignende undersøgelse i 2014. Dataindsamlingen blev først gennemført primo 2020 pga. forsinkelsen af det nye Landspatientregister 3 (LPR3). Sundhedsudvalget og Social- og psykiatriudvalget har drøftet resultaterne fra undersøgelsen på deres møder i juni. Social- og psykiatriudvalget, der i forvejen har fokus på madområdet i psykiatrien, vil behandle en sag om forbedringer i madtilbuddet i psykiatrien i efteråret. Sundhedsudvalget tog resultaterne til efterretning, idet de samtidig bad om en større politisk drøftelse af madtilbuddet på de somatiske hospitaler med udgangspunkt i undersøgelsen i 2020/2021. Desuden har sundhedsudvalget valgt at prioritere to budgetforslag om madtilbuddet. I forslagene er der fokus på de ernæringstruede og småtspisende patienter samt Børnekøkkenerne på Rigshospitalet.

 

Resultaterne fra undersøgelsen er sendt til hospitalsdirektionerne og til hospitalernes køkken, så de indgår i det arbejde, der allerede er i gang med kvalitetsudvikling af maden. Undersøgelsen er også sendt til regionens ernæringskomité, som bidrager til understøttelsen af, at mad og ernæring indgår som en integreret del af den samlede forebyggelse, behandling og pleje på regionens hospitaler.

 

Undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført blandt somatiske og psykiatriske patienter, der er udskrevet i januar 2020. Et tilfældigt udsnit på 3.681 patienter over 18 år, som har været indlagt i mere end 48 timer, har fået tilsendt et spørgeskema. Lige godt halvdelen har svaret på spørgeskemaet. 

 

Det er i vid udstrækning de samme forhold ved maden, som patienterne er tilfredse og utilfredse med i 2020 som i 2014. Tallene kan ikke direkte sammenlignes, men det tyder på, at der ikke er sket en fremgang i patienternes tilfredshed med maden siden 2014. En del af forklaringen kan være, at befolkningen generelt er mere optaget af mad og madens kvalitet nu end i 2014. Der findes ikke tilsvarende undersøgelser af patienters tilfredshed med maden i de øvrige regioner, så der er ikke et reelt sammenligningsgrundlag på tværs af landet. Sammenholdt med patienters vurderinger af andre servicemål - som fx rengøringen på regionens hospitaler (tal fra LUP) - er tilfredsheden med maden noget lavere.

 

Undersøgelsen viser, at 54 % af patienterne i høj til meget høj grad er tilfredse med maden på regionens hospitaler. Der er dog variation i patienters oplevelser på tværs af regionen. 67 % af de patienter der har fået mad fra Hvidovre hospitalskøkken er samlet set tilfredse, mens det samme er tilfældet for 47 % af de patienter, der har fået mad fra Rigshospitalets køkken. Der kan derfor være inspiration at hente på tværs af hospitalskøkkener og også matriklerne imellem.

 

Det tyder på, at patienter i 2020 generelt er mere bevidste om deres præferencer og behov, og derfor er det vigtigt for dem at have valgmuligheder i forhold til maden. I undersøgelsen svarer godt hver fjerde patient, at de slet ikke eller i ringe grad er med til at vælge, hvilken mad de vil have at spise. 

 

Det tyder på, at der nogle steder er manglende fokus på fleksibilitet i forhold til, at patienter har mulighed for at få mad, når de har behov for det – hvis de fx er til undersøgelser under spisetiderne. Patienter indlagt på Rigshospitalet på Blegdamsvej og i Glostrup samt PC Nordsjælland oplever mest fleksibilitet i forhold til at kunne få mad efter behov. Der er ikke forskel i patienters tilfredshed med maden i forhold til, om maden bliver leveret til matriklen eller om maden bliver produceret på matriklen. I nogle tilfælde er patienter mere tilfredse med maden på det hospital, der får maden leveret fx Gentofte og Frederikssund, end det hospital der laver maden på henholdsvis Herlev og Hillerød.

 

Når det kommer til maden, er det kliniske personale et vigtigt bindeled. Det er dog ikke altid, at de prioriterer at informere om maden - knapt halvdelen af patienterne synes, at informationen i høj til meget høj grad er god. Muligt ernæringstruede patienter er mere kritiske når det kommer til fx madens smag, anretning og variation end øvrige patienter. Det tyder ikke på, at disse patienter oftere har en samtale med personalet om deres behov i forhold til maden, at maden er en del af deres behandling, og at de spiser for lidt - sammenlignet med patienter, der ikke har nogle ernæringsmæssige udfordringer.

 

Patienter indlagt i psykiatrien er mere utilfredse med fx madens smag og anretning sammenlignet med patienter indlagt i somatikken. Særlig stor forskel er der på psykiatriske patienters oplevelser af selv at kunne vælge mad, hvor kun hver fjerde oplever dette i høj til meget høj grad. 20 % af de psykiatriske patienter svarer, at de har haft vægtøgning under indlæggelsen i modsætning til 3 % af de somatiske patienter.

Journalnummer

19075388

Bilag

Bilag 1: Patienters oplevelser af maden FINAL 28052020

Bilag 2: Faktarapport_Patienters oplevelser af maden FINAL 27052020

4. Meddelelse - Status for Hovedstadens Letbane

Som en del af afrapporteringen fra letbanen forelægges forretningsudvalget en kvartalsvis statusrapport for letbanen. Denne statusrapport fra Hovedstadens Letbane dækker primo januar - ultimo april 2020.

 

Anlægsøkonomien for letbanen til og med april 2020 forløber med mindre afvigelser i forhold til det planlagte budget. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut april er 1.444 mio. kroner. De afholdte udgifter frem til og med marts samt estimerede udgifter for april er 1.453 mio. kroner. De budgetterede driftsrelaterede anlægsudgifter til slut april er 322 mio. kr. De faktiske udgifter frem til og med marts samt estimerede udgifter for april er 367 mio. kr.

 

Der forekommer dog afvigelser (anlægsarbejder Rødovre, Herlev og anlægsarbejder v. Gladsaxe), da entreprenørens detailprojekt ikke har haft den forventede fremdrift i forhold til  at opnå en myndighedsgodkendelse af projektet. Den manglende fremdrift har givet anledning til lokale forsinkelser af projektet. Selskabet, entreprenør og relevante kommuner arbejder intensivt på at accelerere fremdriften således, at detailprojektet i sidste ende kan godkendes af kommunerne som myndighed. Selskabet har blandt andet nedsat en task force, der har til formål at belyse og udbedre de forhold, der pt. står i vejen for en myndighedsgodkendelse.

 

Under posten andre arbejder og udgifter er der noteret en større afvigelse, hvor forbruget er mindre end det planlagte budget. Dette skyldes, at ledningsomlægningsarbejderne er forsinket i henhold til tidsplanen, da arbejdet har vist sig at være mere komplekst end forventet. Den intensiverede koordinering og accelerering er blevet  vanskeliggjort af COVID-19-situationen, som dels lægger praktiske begrænsninger på koordineringsopgaven og dels vanskeliggør den ekstra indsats, entreprenøren kan gøre for at forkorte tidsforbruget på denne del af entreprisen (byggetermen herfor kaldes "forcering"). Samtidig har ekspropriationsforretningerne også måttet holde stille på grund af corona, hvilket har været med til at skabe denne store afvigelse. Ekspropriationsforretningerne er startet op igen ultimo april, men dog  i begrænset omfang.

 

Hovedstadens Letbane vurderer på nuværende tidspunkt, at forsinkelsen af ledningsarbejderne vil påvirke anlægsarbejdernes opstart på enkelte lokaliteter, hvilket øger risikoen for projektets samlede tidsplan på grund af de mange tidsmæssige bindinger i letbaneprojektet.

 

På møde i Letbanen den 18. juni blev der orienteret om, at et andet opmærksomhedspunkt er varsel fra enkelte entreprenører om force majeure i fht. COVID-19-situationen. Hovedstadens Letbane ventes at modtage en række claims, dvs. krav om merudgifter til oprettelse af produktionen. Eksempler herpå er det udsatte arbejde omkring Glostrup Station og levering af spunsmateriale fra Luxembourg.

Journalnummer

18009786

Bilag

Bilag 1: Status Hovedstadens Letbane - april 2020

5. Meddelelse - Aftale om at Dansk Tour de France-start fremrykkes til 2022

Arrangørerne bag den danske Tour de France-start, der var planlagt i sommeren 2021, har besluttet at flytte Tour de France-starten til 2022. Regionsrådet har tidligere givet tilsagn om at medfinansiere en dansk Tour-start med 8 mio. kroner. Administrationen vil nu gå i dialog med det danske Grand Depart sekretariat om en tilsagnsforlængelse af Region Hovedstadens tilsagn til 2022. Der vil ikke vil være tale om merudgifter fra Region Hovedstadens side i forbindelse med en tilsagnsforlængelse.

 

Baggrunden for arrangørernes beslutning er, at de Olympiske Lege i 2020 er blevet flyttet til 2021, hvorfor der vil være et overlap med den sidste del af Tour de France. Det er tidligere blevet spurgt til, hvorvidt Tour de France starten i Danmark kunne fremrykkes en uge, for at undgå overlap med OL. Dette har man fra de danske arrangørers side problematiseret, da dette vil skabe et overlap med EM i Fodbold, der også skal gennemføres i København i sommeren 2021.

Journalnummer

16032259

6. Meddelelse - Movias budget for 2021

Movias budget for 2021

Movias bestyrelse behandlede den 23. juni 2020 1. behandlingen af Movias budget for 2021. Heri indgår Region Hovedstadens tilskud til Movia i 2021, som udgør størstedelen af regionens udgifter til kollektiv trafik, og dermed en betydelig andel af det samlede budget til regional udvikling. Tilskudsbehovet i 2021 udgør i alt 516,8 mio. kr. og ligger dermed ca. 3 mio. lavere end forventet i Movias budget 2020, som blev vedtaget af bestyrelsen i december 2020. Det lavere tilskudsbehov i 2021 skyldes udviklingen i pris- og lønindeks, hvor særligt den lave pris på brændstof har betydning.

Der forventes dog fortsat at være merudgifter som følge af Covid-19, og der er dermed potentielt en større merudgift, som skal håndteres, såfremt der ikke findes en løsning om statskompensation.

 

Covid-19-situationen

Budgettet er udarbejdet under større usikkerhed end sædvanligt grundet omstændighederne med Covid-19. Det er Movias forventning, at der også i 2021 og 2022 er betydelige merudgifter til bus- og togdriften som følge heraf. Der er for nylig indgået en aftale med staten om kompensation vedrørende udgifterne i 2020, men en aftale om kompensation i 2021 og 2022 udestår.

Regionens budgetlægning tager udgangspunkt i tilskudsbehovet uden Covid-19-relaterede merudgifter med henblik på, at Danske Regioner og KL efter forhandling med regeringen i efteråret 2020 aftaler en model for statskompensation af Covid-19 relaterede merudgifter i trafikselskaberne for 2021. Opnås der ikke en aftale, vil regionen enten modtage en supplerende acontoopkrævning svarende til merudgiften eller have mulighed for at gennemføre en ekstraordinær trafikbestilling med henblik på at opnå besparelser inden 1. februar 2021.

 

Trafikudvalget fik den 25. juni fremlagt en orienteringssag om ovenstående. Administrationen vil desuden på regionsrådets budgetseminar den 11. og 12. august give en nærmere gennemgang af økonomien på det regionale udviklingsområde herunder også i forhold til Movia.

Journalnummer

20039496

7. Meddelelse - Aflysning af VM i idrætsgymnastik

GymDanmark offentliggjorde den 7. juli 2020, at man grundet de afledte konsekvenser af Covid-19 har set sig nødsaget til at trække sig fra værtskabet for VM i idrætsgymnastik 2021, der skulle have været afholdt i Royal Arena i oktober 2021.

 

Regionsrådet gav den 17. april 2018 tilsagn om tilskud på 5,5 mio. kroner til gennemførelsen af VM i Idrætsgymnastik, hvoraf der er udbetalt ca. 1 mio. kroner til GymDanmark jf. tilsagnskontrakten.

Administrationen er i dialog med GymDanmark om tilbagebetaling af de udbetalte midler.

Journalnummer

18011803

8. Meddelelse - Møde i Kommunekontaktudvalget

Der har været afholdt møde i Kommunekontaktudvalget den 19. juni 2020. Dagsorden og referat er tilgængelig på regionens hjemmeside via følgende link: https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Møde-i-kommunekontaktudvalget-den-19.-juni-2020.aspx

Journalnummer

20033918

9. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

  • 04.08.2020 - COVID-19-brief om antal indlagte og testede borgere opgjort dags dato
  • 30.07.2020 - Orientering om medicinering i SP og FMK
  • 23.07.2020 - Status på sag om brud på persondatasikkerheden
  • 10.07.2020 - Orientering om brud på persondatasikkerheden
  • 03.07.2020 - Høring om fremtidens behandling af blodsygdomme og retspsykiatri i Region Hovedstaden
  • 01.07.2020 - Ny dato for åbning af Nyt Hospital Herlev
  • 01.07.2020 - Ophævelse af midlertidige restriktioner for besøgendes adgang på regionens hospitaler
  • 01.07.2020 - Orientering om VM i Idrætsgymnastik
  • 26.06.2020 - Opfølgning på Arbejdstilsynets strakspåbud til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • 25.06.2020 - Orientering vedr. "Break the Glass-funktion" i Sundhedsplatformen
  • 19.06.2020 - Orientering om Arbejdstilsynets strakspåbud til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • 17.06.2020 - Orientering vedr. behandling af patienter med arvelig nethindeblindhed med Luxturna
  • 17.06.2020 - Revisionsberetninger vedrørende regnskab 2019 
  • 16.06.2020 - Svar på spørgsmål vedr. bekymringsskrivelse fra række læger på Hæmatologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital
  • 11.06.2020 - Orientering til regionsrådet om formandsafgørelse vedr. besøgsrestriktioner

 

JOURNALNUMMER

19084920

10. Konferencer mv.:

  • Budgetseminar  tirsdag og onsdag den 11. - 12. august 2020 
  • Temadrøftelse - Opgaveudvalget for unge med psykisk sygdom og afhængighed, tirsdag 18. august 2020 kl. 15-16
  • Danske Regioners generalforsamling, fredag den 11. september 2020 i Aarhus
  • Dialogmøde med social- og psykiatriudvalget, tirsdag den 3. november 2020 kl. 16-20, Pharmakon.



Redaktør