Møde i forretningsudvalget den 13. april 2021

Udvalg Ikon
Forretningsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 13-04-2021
Tid: 9:00 - 14:00
Sted

​Regionsrådssalen

Referat

Der er to dagsordener til dette møde:


Forretningsudvalg - mødesager

Punkter på dagsordenen

  1. Status på håndteringen af COVID-19
  2. Orientering og bemyndigelse vedr. merudgifter som følge af COVID-19
  3. Status for overholdelse af forløbstider i kræftpakker og udredningstid
  4. Status for afvikling af aktivitet udskudt under COVID-19
  5. Høringsudkast til Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan
  6. Orientering om overenskomstforhandlingerne 2021
  7. Lukket punkt.
  8. Årsregnskab 2020
  9. Beretning vedrørende løbende revision 2020
  10. 1. økonomirapport 2021
  11. Lånesag 2021
  12. Foreløbig vurdering af rammer for budget 2022-25
  13. Drøftelse af budgetinitiativer 2022-25 inden for forretningsudvalgets ressort
  14. Investeringsbevilling til BørneRigets fase 2 samt styrkelse af projektøkonomien
  15. 4. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Herlev
  16. 4. kvartalsrapport 2020, Ny Retspsykiatri Sct. Hans
  17. 4. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Nordsjælland
  18. 4. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Bispebjerg
  19. 4. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Hvidovre
  20. Lukket punkt.
  21. Rekruttering af læger til Bornholm til Praksisklinikkens kapaciteter
  22. Generel orientering fra ledelsen
  23. Eventuelt

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog (Fraværende ved sag 22)
  • Flemming Pless: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Martin Schepelern: Deltog (Fraværende ved sag 8 og 11)
  • Per Tærsbøl: Deltog (Fraværende ved sag 13)
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog (Fraværende ved sag 2 - 5, 8 - 9, 11 og 20 - 21)
  • Peter Westermann: Deltog
  • Henrik Thorup: Deltog (Fraværende ved sag 7 og 22)
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 7, 12 - 19 og 22)
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog

1. Status på håndteringen af COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at tage den mundtlige orientering om håndtering af COVID-19 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Taget til efterretning. 

BAGGRUND

COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019. COVID-19 har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt over hele verden. Den 11. marts 2020 blev COVID-19 erklæret som pandemi af verdenssundhedsorganisationen WHO. Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret den 27. februar 2020 og i foråret oplevede Danmark første bølge af pandemien.

 

Danmark har gennemgået anden bølge af pandemien og balancerer nu en genåbning i flere trin, der skal sørge for, at landet undgår en tredje bølge, der igen ville sætte hospitalerne under stort pres og resultere i genindførsel af skærpede restriktioner i samfundet. Fremadrettet arbejdes med regionale og målrettede genåbninger af samfundet og så lokale nedlukninger som muligt ved smitteudbrud. Det hænger tæt sammen med en omfattende test af befolkningen og gennemførsel af vaccinationsprogrammet, som startede med første stik den 27. december 2020 i Region Hovedstaden.

 

Forretningsudvalget har i hele forløbet fulgt udviklingen af pandemien tæt, og regionsrådet har sikret de fornødne økonomiske rammer. På indeværende møde vil koncerndirektionen give en kort overordnet status på COVID-19-situationen.

SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalget følger aktuelt COVID-19-pandemiens udvikling og hospitalernes håndtering af den som et fast dagsordenspunkt på de ordinære møder. Herudover følger udvalget på hvert møde op på udviklingen af merudgifter til COVID-19 samt opfyldelsen af patientrettigheder og indhentningen af operationer og behandlinger, som måtte udskydes under første såvel som anden bølge af pandemien. Dette fremgår af særskilte punkter på mødets dagsorden.

 

Som supplement til nærværende status på forretningsudvalgets ordinære møder orienterer koncerndirektionen løbende på virtuelle briefs for forretningsudvalget samt Alternativet og Liberal Alliance, som ikke er faste medlemmer af udvalget. Regionsrådet får ugentlig skriftlige orienteringer, der samler op på Region Hovedstadens arbejde med at håndtere pandemien. Regionen har siden pandemiens begyndelse haft en kriseledelse, som afhængigt af pandemiens fase har holdt daglige eller ugentlige møder for at sikre den fortsatte håndtering af pandemien. Region Hovedstaden fortsætter den intensive indsats omkring test og vaccination af befolkningen i tæt samarbejde mellem region, kommuner og stat.

 

På indeværende møde vil regionsrådsformanden og koncerndirektionen give en kort mundtlig status på den aktuelle smitteudvikling og Region Hovedstadens arbejde med at håndtere COVID-19.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen tages den mundtlige status til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Karen Lisbeth Trabolt

JOURNALNUMMER

20024959

2. Orientering og bemyndigelse vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at orienteringen tages til efterretning.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at beløbsgrænsen i 2021 for administrationens bemyndigelse til økonomiske dispositioner af hensyn til patienter med COVID-19 øges fra 1,5 mia. kr. til 2,5 mia. kr.
  2. at bemyndigelsen forlænges fra 30. april 2021 til 31. august 2021.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Taget til efterretning. Indstillingspunkterne 1 og 2 blev anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen er blevet udvidet af regionsrådet på det ekstraordinære møde d. 29. april 2020 samt de ordinære møder d. 18. august 2020, d. 20. oktober 2020, 15. december 2020 og 2. februar 2021.

Forretningsudvalget modtager månedlige orienteringer om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter, hvor udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter.

De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet ultimo februar. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 6. april 2021. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.

Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:

  • Fælles udgifter i forbindelse med arbejdet i den Nationale Operative Stab (NOST)
  • Region Hovedstadens udgifter

Redegørelsen viser disponerede udgifter, som ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende. Fokus på disponerede udgifter medfører også, at opgørelsen ikke kan sammenlignes med andre opgørelser vedr. regnskab eller likviditet.Region Hovedstaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.

Bemyndigelse

Den ekstraordinære bemyndigelser udløber pr. 30. april 2021 og har en beløbsramme på 1,5 mia. kr. Denne bemyndigelse forventes snart at være fuldt udnyttet - bla. som følge af aktuelle store indkøb af handsker og udgifter forbundet med testindsatsen. Regionsrådet har - som nævnt ovenfor - godkendt disponerings- og anvisningsbeføjelser til, at regionsdirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner, som er nødvendige af hensyn til behandling af patienter med COVID-19.

Udviklingen viser, at der fortsat er behov for at kunne foretage hurtig administrativ godkendelse af indkøbsordrer m.v. Styrelsen for forsyningssikkerhed (SFOS) har stadig ønske om, at Region Hovedstaden forestår indkøb af værnemidler m.v. til rigelighed. Administrationen arbejder på i størst muligt omfang at normalisere indkøbsforholdene og sikre, at indkøb gennemføres ad mere normale kanaler og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med. Parallelt med dette er der udarbejdet en samarbejdsaftale med SFOS omkring varetagelsen af RescEU. På trods af dette kan der stadig opstå situationer, hvor det er kritisk nødvendigt med en hurtig beslutning om køb af værnemidler.

Administrationen anmoder på den baggrund om, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, at bemyndigelsen for 2021 udvides til 2,5 mia. kr. og forlænges til 31. august 2021.

Når der er enighed med SFOS omkring organiseringen af den varige håndtering af det nationale værnemiddellager forventer administrationen, at bemyndigelsen kan erstattes af en formel samarbejdsaftale. En kommende samarbejdsaftale vil blive forelagt til politisk godkendelse forud for indgåelse. 

 

Udgifter relateret til NOST

I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 fik Region Hovedstaden et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr mv. på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer, at Region Hovedstaden har haft ansvar for etablering og drift af testcentre. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.

Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.

 

Tabel 1: NOST-relaterede merudgifter 2021 vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 6. april 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter i 2021 for i alt ca. 1.132 mio. kr. Ved orientering af forretningsudvalget 9. marts 2021 udgjorde udgifterne 981 mio. kr.

 

Logistik
Beløbet er negativt, fordi udgifter vedr. opretholdelse af flytrafik mellem København og Bornholm er flyttet til opgørelsen vedr. regionale udgifter. I forhold til sidste opgørelse er der registreret nogle få nye udgifter.

 

Operationsmaske

Der er indkøbt ca. 73 mio. masker svarende til 16 mio. kr.

 

Handsker
På baggrund af national mangel på handsker og et stigende forbrug er der foretaget store indkøb. Nogle ordrer har ikke kunne leveres, og er derfor blevet annulleret. Siden sidste orientering er der netto annulleret indkøb af 171 mio. handsker svarende til 142 mio. kr. 

 

Testudstyr- og drift
Der er indgået aftale med et eksternt dansk laboratorium omkring analyse af COVID-19-tests. Udgifterne er opdateret med den variable udgift på baggrund af forventede analyser frem til 31. august svarende til i alt 262 mio. kr. Den forventede udgift er stærkt afhængig af de faktiske analyser, og vil blive justeret løbende med faktiske tal.

 

Andet

Der er opgjort udgifter vedr. indkøb af værnemidler for i alt 9,4 mio. kr. samt andre mindre reguleringer.

 

Finansiering

Regionsrådet har tidligere givet administrationen mandat til at afholde NOST-udgifter i 2021 for op til 1,5 mia. kr. til og med 30. april 2021. Hertil kommer udestående refusion vedr. 2020 på 703 mio. kr., hvor regionen har modtaget refusion på i alt 2,8 mia. kr.

Der er endnu ikke modtaget refusion fra staten vedr. NOST-udgifterne i 2021. Region Hovedstaden har anmodet SFOS om udbetaling af acontokompensation på ca. 800 mio. kr. inden udgangen af april måned.

 

Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19

Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v.

Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. minimering af planlagte operationer og behandling for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er også renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.

Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.

 

Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter 2021 (netto) vedrørende COVID-19, 1.000 kr. pr. 6. april 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter i 2021 for i alt 358 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget 9. marts 2021 var der registreret udgifter for 81 mio. kr.

Dispositionerne i 2021 er primært baseret på indberetninger fra virksomhederne. Der er bl.a. indberettet væsentlige udgifter vedr. lønudgifter og værnemidler.

Udgifterne under "andet" består bl.a. af udgifter til henvisninger og prøvesvar samt vaccination på praksisområdet og udgifter til lager og transport. Stigningen siden sidste opgørelse skyldes primært at virksomhederne nu har opgjort forventninger vedr. resten af 2021. Således er der f.eks. registreret udgifter på 24 mio. kr. vedr. henvisninger og prøvesvar i samfundssporet og 12 mio. kr. vedr. lager og transport. Se bilag for yderligere specifikation.

Endvidere har forretningsudvalget på deres møde 9. marts 2021 besluttet at afsætte en pulje på 50 mio. kr. vedr. pukkelafvikling.

 

Finansiering

Region Hovedstaden har endnu ikke modtaget statslig refusion vedr. udgifterne i 2021. Dette ventes at indgå i økonomiaftalen for 2022, som forhandles i sommeren 2021.

Regionale COVID-udgifter vedr. 2020 er beskrevet nærmere i bilag 2.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19 og administrationen arbejder videre på baggrund af forlængelse af bemyndigelse og udvidelse af beløbsramme.

RISIKOVURDERING

Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og oftest et øget krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.

ØKONOMI

I henhold til økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen vil staten dække alle netto-merudgifter vedr. COVID-19. Dette er bl.a. bekræftet i økonomiaftalen for 2021 fra maj måned 2020, hvoraf det fremgik, at "Regeringen har ... tilkendegivet, at den vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer er tilstede til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19."

I forhold til 2021 oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at der er afsat midler på finansloven for 2021 til at kompensere kommuner og regioner for udgifter til indkøb af værnemidler og andet kritisk udstyr. Denne hjemmel træder i stedet for det aktstykke, som gav hjemmel i 2020.

I forhold til håndteringen af COVID-19 indsatsen i 2021 anfører decemberaftalen med Danske Regioner, at: "Regeringen vil derfor også for 2021 være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere udgifter afledt af COVID-19 i regionerne, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2021. Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021 og regionsrådet den 20. april 2021.

Administrationen vil fremlægge en opdateret orientering på næstkommende forretningsudvalgsmøde.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20025643

Bilag

Bilag 1: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19

Bilag 2: Regionale COVID-udgifter vedr. 2020

3. Status for overholdelse af forløbstider i kræftpakker og udredningstid

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte status for hospitalernes overholdelse af forløbstider i kræftpakker og udredningstid med afsæt i sagen og datapakken.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Drøftet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Sagen giver status for regionens overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakkerne (se bilag 1 for data).

SAGSFREMSTILLING

 

Status for kræftpakker 

Forretningsudvalget har på møde den 10. november besluttet at fastholde målsætningen om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for forløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne var i januar måned 73 % og 83 % i februar måned, mens den foreløbige samlede overholdelse for marts er 86 %.

 

Aktuelle udfordringer på kræftområdet

Der er aktuelle kapacitetsudfordringer på brystkræftområdet. Udfordringerne betyder, at der er sket overskridelser af patientrettighederne, da henviste kvinder ikke har kunnet tilbydes udredning inden for de maksimale ventetider. Der er både ventetid til udredning udover de maksimale ventetider på Herlev og Gentofte Hospital samt ved de private leverandører, som regionen har samarbejdsaftaler med. 

 

Herlev og Gentofte Hospital har igangsat flere initiativer bl.a. merarbejde og ændringer i visitation af patienter. Muligheder for supplerende private behandlingstilbud er ligeledes afsøgt og har afstedkommet en ny aftale med privat leverandør om at hjælpe med udredning af 20 patienter pr. uge fra medio april. Flere af de øvrige regioner oplever tilsvarende problemer og har derfor desværre måttet afslå forespørgsel fra Region Hovedstaden om at hjælpe til (Region Syddanmark aflaster aktuelt Region Sjælland). Muligheder for tilbud i udlandet skal undersøges nærmere. 

 

Regionsrådet blev orienteret om udfordringerne den 31. marts. 

 

Status på udredningsret

Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage fra januar 2020. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne. 

 

Data viser, at udredningsretten i de første tre uger af marts er overholdt for 85 % af afsluttede udredningsforløb, og at 73 % blev udredt inden for 30 dage. Der ses et fald i antallet af udredningsforløb i somatikken i uge 11, og niveauet er lavere sammenlignet med samme periode sidste år (graf 8-9). 

 

For børne- og ungdomspsykiatrien ses, at overholdelsen af udredningsretten er 83 % af afsluttede udredningsforløb, og andelen af patienter, der blev færdigudredt inden for 30 dage, er 79 %. De foreløbige data for marts viser desuden, at der er en overholdelse på 100 % i voksenpsykiatrien, og at 93 % blev udredt inden for 30 dage. 

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/ Anne Skriver

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_210321_opdateret_240321

4. Status for afvikling af aktivitet udskudt under COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte status for afvikling af aktivitet udskudt under COVID-19.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Drøftet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget drøftede den 9. marts 2021 status for udskudt planlagt aktivitet under COVID-19 og plan for afvikling heraf. Forretningsudvalget afsatte samtidig en foreløbig økonomisk ramme på 50 mio. kr. i 2021 til afvikling af udskudt aktivitet på hospitalerne.

Med denne sag gives status for hospitalernes afvikling af udskudt aktivitet.

Forretningsudvalget vil modtage næste status for afvikling af udskudt aktivitet til mødet den 11. maj 2021.

 

SAGSFREMSTILLING

Ultimo marts 2021 er der relativt få indlagte COVID-patienter på regionens hospitaler, og hospitalerne er generelt set i normal drift. Regionens hospitaler arbejder løbende på, hvordan de hurtigst muligt kan afvikle den udskudte aktivitet. Med den afsatte økonomiske ramme på 50 mio. kr. er der mulighed for at indgå aftale med personalet om at yde en ekstra indsats, der hvor det er nødvendigt.

Ambitionen er fortsat, at ventelisterne er på samme niveau som før 1. bølge af COVID inden sommeren 2021. Administrationen er løbende i dialog med hospitalerne om, hvad der skal til for at indfri ambitionen.

 

Udskudt aktivitet pr. 22. marts 2021

Af tabel 1 nedenfor fremgår, hvor mange flere patienter, der vurderes at være på venteliste pr. 10. februar og pr. 22. marts 2021 i forhold til før COVID-19, det vil sige i forhold til 1. marts 2020. Ved seneste status til forretningsudvalget pr. 10 februar 2021 var ventelisten for ambulante besøg og kirurgiske indgreb øget med henholdsvis cirka 12.100 og 10.800 i forhold til 1. marts 2020. Pr. 22. marts 2021 er de øgede ventelister for ambulante besøg og kirurgiske indgreb henholdsvis cirka 12.800 og 9.300. I opgørelsen indgår også tilgang i ventelisterne, som ikke er relateret til COVID. Det er vanskeligt entydigt at skelne mellem årsagerne til, at patienterne venter. 

I forhold til opgørelsen pr. 10. februar 2021 er der cirka 700 flere ambulante besøg på venteliste, svarende til +6 pct. For kirurgiske indgreb er ventelisten faldet med cirka 1.500 indgreb, svarende til -13 pct. Ændringerne har flere årsager. Der er afdelinger, hvor der er afviklet udskudt aktivitet i perioden, men også afdelinger, som ikke har haft normal kapacitet den resterende del af februar og derfor har opbygget yderligere venteliste. Samtidig ses en øget tilgang i henvisninger til hospitalerne de seneste uger. Endelig har nogle afdelinger måtte op- eller nedjustere deres indmeldinger i forhold til 10. februar, fordi de har fået bedre overblik over deres samlede venteliste.

Opgørelsen ved næste møde i forretningsudvalget forventes at give et mere retvisende billede af, hvordan det går med afviklingen af udskudt aktivitet frem mod sommeren 2021.

Relativt set, er der opbygget mest venteliste på det kirurgiske område, og det er udskudt mest kirurgisk aktivitet inden for specialerne mavetarm-sygdomme og kirurgi (2.200), ortopædkirurgi (3.000) og øre-næse-hals-sygdomme (1.400). 

 

Tabel 1: Udskudt aktivitet i 2021 i forhold til 1. marts 2020.
 Ambulante
besøg
pr. 10. februar
Ambulante
besøg
pr. 22. marts
Kirurgiske
indgreb
pr. 10. februar
Kirurgiske
indgreb
pr. 22. marts
Rigshospitalet5.2006.1003.1002.900
Amager og Hvidovre Hospital4.5003.8002.6002.600
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital1.6001.600300300
Herlev og Gentofte Hospital5001.3003.9003.100
Nordsjællands Hospital3000900400
Bornholms Hospital0000
I alt12.10012.80010.8009.300

 

Anvendelse af privat kapacitet
Hvis der findes et fagligt relevant tilbud på privathospital eller i speciallægepraksis tilbydes patienterne at blive omvisiteret. Målet er fortsat, at kapaciteten hos privathospitaler og -klinikker anvendes på samme niveau som før COVID-19 epidemien. Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger har forlænget aftalen om mulighed for udlægning af sygehusbehandling til speciallægepraksis til udgangen af juni 2021.

De seneste data viser, at der i marts 2021 blev omvisiteret knap 7.200 patientforløb til privathospitaler (jævnfør bilag 1). Det er 151 pct. flere end i marts 2020 og 37 pct. flere end i marts 2019. Der var færre henvisninger i marts 2020 end vanligt grundet første bølge af COVID-19.

Det er særligt inden for specialerne mavetarmsygdomme, ortopædkirurgi, øre-næse-halssygdomme, røntgenundersøgelser, anæstesiologi og klinisk neurofysiologi, at der omvisiteres patienter til privathospitalerne.

 

Data for omstilling til øget aktivitet 
Data for hospitalernes aktivitetsniveau til og med uge 11 fremgår af bilag 2.

 

Data viser en stigning i antallet af planlagte operationer i de første tre uger af marts (graf 1.2). I uge 11 ses et mindre fald i antallet af planlagte ambulante kontakter, og antallet er på niveau med samme periode i 2020 (graf 3.2). 

 

I januar skete der en stigning i andelen af virtuelle kontakter i både somatikken og psykiatrien. De foreløbige data for marts viser, at andelen af virtuelle kontakter er faldet til 21,6 % i somatikken og 20,1 % i psykiatrien (graf 5-7). 

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter deres arbejde med afvikling af udskudt aktivitet hurtigst muligt. Administrationen er løbende i dialog med hospitalerne om, hvad der skal til for at afvikle den udskudte aktivitet inden sommerferien 2021. Forretningsudvalget følger området tæt.

ØKONOMI

Den 11. december 2020 indgik regeringen og Danske Regioner aftale om håndtering af COVID-19 i regionerne. I aftalen står der, at "Regeringen vil derfor også for 2021 være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere udgifter afledt af COVID-19 i regionerne, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2021. Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022". Det er derfor administrationens vurdering, at dokumenterede resultater, herunder afvikling af udskudt aktivitet, dækkes af staten i 2021.

Forretningsudvalget afsatte den 9. marts 2021 en foreløbig økonomisk ramme på 50 mio. kr. i 2021 til afvikling af udskudt aktivitet på hospitalerne. Rammen anvendes på baggrund af dialog mellem administrationen og hospitalerne. I det omfang det er muligt, vil afvikling af udskudt aktivitet ske inden for hospitalernes eksisterende driftsøkonomi.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021. Forretningsudvalget vil løbende få status for afvikling af udskudt aktivitet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Anne Skriver

JOURNALNUMMER

20027289

Bilag

Bilag 1: Data vedr. anvendelse af privat kapacitet

Bilag 2: Datapakke_FU_AKTIVITET_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_210321_opdateret_240321

5. Høringsudkast til Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at godkende at udkast til Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2021 sendes i høring frem til den 15. juni 2021 (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Godkendt.

Christoffer Buster Reinhardt (C ) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode vedtage en plan for regionens sundhedsberedskab. Frem mod udgangen af indeværende valgperiode skal der derfor opdateres og vedtages en ny sundhedsberedskabsplan, der erstatter den nuværende plan fra 2017.

Status på arbejdet med revision af Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2021 blev forelagt sundhedsudvalget den 3. marts 2021 til orientering. Forretningsudvalget forelægges hermed høringsudkast til den nye Sundhedsberedskabsplan. Det endelige udkast til Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2021 forelægges til politisk godkendelse oktober 2021 med henblik på at den nye Sundhedsberedskabsplan kan træde i kraft ultimo 2021.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsberedskabsplanen omfatter alle relevante beredskabsmæssige opgaver i regionen og udstikker de overordnede fælles rammer for regionens sundhedsberedskab og den overordnede operative indsats - præhospitalt og på hospitalerne (somatisk og psykiatrisk) - samt den administrative krisestyring og samarbejdsrelationer med andre myndigheder. Planen anvendes ved beredskabshændelser, der ikke kan håndteres i de almindelige arbejdsgange på hospitaler og virksomheder, og hvor der konkret vurderes at være behov for at aktivere en krisestyringsorganisation.

Alt afhængig af hændelsen aktiveres en lokal kriseledelse eller en regional kriseledelse. Lokale kriseberedskaber kan aktiveres ved håndtering af en hændelse på et hospital eller i en virksomhed som f.eks. forsyningssvigt (IT, telefoni, strøm, mv.), brand, større ulykker osv. Regionale kriseledelser kan aktiveres ved hændelser på tværs af regionen, f.eks. i tilfælde af terrorangreb, voldsomt uvejr, atomudslip og epidemier, som det aktuelt er tilfældet i forbindelse med håndtering af corona-pandemien.

Rammer for revision af sundhedsberedskabsplanen
Revision af Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan tager afsæt i bekendtgørelse nr. 971 af 28. juni 2016 om planlægning af sundhedsberedskabet. Af bekendtgørelsen fremgår, at sundhedsberedskabsplanen skal beskrive regionens opgaveløsning indenfor sundhedsberedskabet, herunder den præhospitale indsats. Planen skal bl.a. beskrive: 

  • Aktivering og drift af regionens krisestyringsorganisation lokalt og centralt
  • Informationshåndtering
  • Koordination af handlinger og ressourcer
  • Krisekommunikation
  • Operativ indsats
  • Lægemiddelberedskab
  • Aktivering af psykosocial indsats

Sundhedsberedskabsplanen vedtages af regionsrådet og indgår som en del af den samlede sundhedsplanlægning. Ifølge bekendtgørelsen skal regionsrådet forud for behandlingen af forslag til planen indhente udtalelser fra kommunerne i regionen samt Sundhedsstyrelsens rådgivning. Planen skal være koordineret med de tilgrænsende regioner, politi, redningsberedskabet og kommunerne i regionen.

Faser i revisionen
I overensstemmelse med bekendtgørelsen falder revisionsarbejdet i to faser: en udarbejdelsesfase og en godkendelsesfase. Opdatering af sundhedsberedskabsplanen med dertilhørende action cards, bilag og delplaner er udarbejdet på baggrund af nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige vurderinger og med bred inddragelse på tværs af regionens sundhedsberedskab, samt udvalget for Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplanlægning (URSU), der består af repræsentanter på tværs af regionen med indgående kendskab til eller ansvar for egen organisations sundhedsberedskabsplanlægning. Dertil er der indhentet indledende ønsker og forslag til revision af den nuværende plan fra kommunerne i regionen.

Høring
Høringsudkast til Region Hovedstadens reviderede sundhedsberedskabsplan 2021 med dertilhørende action cards og bilag vil blive sendt i høring hos en række forskellige eksterne og interne parter, herunder Sundhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, kommunerne i regionen, m.fl. Høringsperioden forventes at være fra den 19. april til den 15. juni 2021.

Vedlagt sagen er høringsudkast til planen, høringsliste og tids- og procesplan (bilag 1-3). 

Regional pandemiplan
Med corona-pandemien har der været behov for omfattende aktivering af regionernes krisestyringsorganisationer og beredskaber. Staten (Sundhedsstyrelsen) planlægger at udarbejde en samlet national pandemiplan. Med afsæt i en national pandemiplan og erfaringerne med håndtering af corona-pandemien vil Region Hovedstaden udarbejde en regional pandemiplan. Arbejdet med en regional pandemiplan afventer en national plan og vil udgøre et tillæg til regionens kommende reviderede sundhedsberedskabsplan.  

Ændringsforslag til revision af planen
Revisionen af Sundhedsberedskabsplan 2021 tager i store træk udgangspunkt i den nuværende plan. I det følgende beskrives større ændringsforslag til revision af planen, og som fremgår af høringsudkastet (bilag 1):

  1. Nordisk Samarbejdsaftale om brandsår: Der er i 2018 indgået samarbejde mellem Danmark med Rigshospitalet i spidsen og de øvrige nordiske lande om et nordisk beredskab, der bl.a. har ført til, at svært forbrændte patienter kan få behandling på tværs af nordiske landegrænser i forbindelse med store ulykker eller terror. Samarbejdsaftalens rolle som led i regionens sundhedsberedskab tilføjes i planen.
  2. Krisestyringsorganisation og krisekommunikation: Med corona-pandemien har der været behov for længerevarende aktivering af en krisestyringsorganisation. På baggrund af erfaringerne herfra præciseres hensyn til deltagerkreds, mødekadence og hurtig informationsdeling med henblik på at kunne løse de ekstraordinære opgaver, situationen kræver, samtidig med at dagligdagens opgaver opretholdes mest muligt. Derudover fremhæves regionens primære rolle ift. at varetage krisekommunikation til eget personale og borgere.
  3. Samarbejde på tværs af sektorer: Ved større beredskabshændelser er det væsentligt, at regionen, kommuner og almen praktiserende læger træder sammen i forhold til at løse de ekstraordinære opgaver, situationen kræver. Beskrivelsen af samarbejdet med kommuner og almen praksis opdateres, bl.a. med hensyntagen til erfaringer fra corona-pandemien. Dertil har samarbejdet med frivillige organisationer under corona-pandemien haft betydning for indsatser målrettet sårbare og socialt udsatte borgere. På baggrund heraf tilføjes frivillige organisationer som mulig samarbejdspartner ved beredskabshændelser.
  4. Forsyningssikkerhed, herunder lægemiddelberedskabet: Forsyningssikkerhed handler om at sikre, at ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses ved beredskabshændelser, kan imødekommes. Det vedrører bl.a. lægemiddelberedskabet, som er beredskabet af lægemidler og medicinsk udstyr. På baggrund af erfaringer fra corona-pandemien tilføjes uddybende beskrivelse af forsyningssikkerhed bl.a. ift. personlige værnemidler og kritiske utensilier, samt lægemiddelberedskabets rolle ift. at sikre forsyningssikkerhed om kritiske lægemidler.
  5. Regionens interne opgavefordeling: Roller, opgaver og ansvar i relation til Region Hovedstadens AMK-funktion, Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT) og Center for Ejendomme (CEJ) uddybes, for at tydeliggøre deres bidrag ved en beredskabshændelse. Dertil tilføjes Region Hovedstadens nye regionale sterilcentrals ansvar og opgaver ved beredskabshændelser.
  6. Patientsikkerhedsorganisationen: Ved håndtering af enhver beredskabshændelse vil der foruden fokus på hurtig og effektiv indsats være fokus på sikkerhed for patienter og pårørende. Den regionale patientsikkerhedsorganisations rolle i sundhedsberedskabet tilføjes i planen. Dertil tilføjes beskrivelse af aktivering af patientsikkerhedsorganisationen ved beredskabshændelser, der strækker sig i en til to uger eller over flere måneder, herunder rolle og opgaver i forbindelse med kontinuerlig risikovurdering, evaluering og overvågning af de tiltag, der er sat i gang for at afhjælpe hændelsen.
  7. Regionalt øvelsesudvalg: Oprettelsen af et regionalt øvelsesudvalg i regi af udvalget for Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplanlægning (URSU) tilføjes i planen. Det regionale øvelsesudvalg har til formål at styrke læring og træning hos regionens sundhedsberedskab.

KONSEKVENSER

Høringsudkast til Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2021 vil blive sendt i høring hos parterne med frist den 15. juni 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles i forretningsudvalget den 13. april 2021. Det endelige høringsudkast vil efter endt høring blive forelagt sundhedsudvalget den 29. september, forretningsudvalget den 5. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Kirsten Lorentzen

JOURNALNUMMER

21003634

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan_060421_bilag til FU

Bilag 2: Høringsliste_FU 13. april

Bilag 3: Tidsplan for politisk proces

Bilag 4: Supplerende notat af 21. april 2021 - Opfølgning vedr. sundhedsberedskabsplan [sendt efter mødet]

6. Orientering om overenskomstforhandlingerne 2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget

  • at tage orientering om de væsentligste resultater af overenskomstforhandlingerne til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Taget til efterretning. 

Oplæg fra mødet er vedlagt som fortroligt bilag (bilag 2).

BAGGRUND

Overenskomstforhandlingerne for perioden 2021 – 2024 er afsluttet og forhandlingsprotokollerne er tilgængelige og bliver gældende, såfremt de godkendes af medlemmerne ved afstemning. Der er indgået forlig på det generelle område mellem Forhandlingsfællesskabet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der omfatter de generelle aftaler. Der er herudover indgået organisationsspecifikke forlig på alle overenskomstområder med de faglige organisationer. Nogle resultater har effekt fra 1. april 2021, mens andre først har effekt fra 2022.

Direktør for Center for HR og Uddannelse, Anne Kirstine Damsager, deltager på mødet med et oplæg. 

SAGSFREMSTILLING

Der gives en orientering af udvalgte væsentlige resultater og tiltag i bilag 1, herunder oversigt over aftalte arbejdsgrupper, initiativer og projekter.

Urafstemning blandt organisationernes medlemmer

Et vedtaget overenskomstforlig kræver, at det vedtages ved flertal af de faglige organisationers medlemmer. Afstemningen er enten fortsat i gang, eller endnu ikke offentliggjort, for de fleste faglige organisationer.

Resultatet for Sundhedskartellet er offentliggjort. Dansk Sygeplejeråd og Radiografrådet har opnået et snævert negativt stemmeresultat fra deres medlemmer. Dansk Sygeplejeråd har dog fælles overenskomst med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet, og er derfor afhængige af deres stemmeresultater.

Sundhedskartellets øvrige organisationer har opnået et positivt stemmeresultat, hvilket betyder, at Sundhedskartellet samlet set har opnået positivt flertal.

Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse har tilkendegivet, at de vil anmode de øvrige organisationer i Sundhedskartellet om muligheden for, at Dansk Sygeplejeråd træder ud af fællesskabet og forfølger deres medlemmers afgørelse.

Dette kan resultere i, at Dansk Sygeplejeråd ønsker fornyet forhandling – med eller uden hjælpe fra forligsinstitutionen – eller varsler strejke. Dansk Sygeplejeråd har dog meldt ud, at de i første omgang afventer resultatet af afstemningerne i de andre store offentlige fagforbund.

Danske Regioner forholder sig på den baggrund afventende.

KONSEKVENSER

Administrationen arbejder videre med implementering af aftalerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Kirstine Damsager / Anna Parella

JOURNALNUMMER

19070339

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 resultater af OK21 forhandlingsprotokoller

Bilag 2: Lukket bilag.

7. Lukket punkt.

8. Årsregnskab 2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende, at årsregnskab 2020 afgives til regionens eksterne revision, og
  2. at godkende, at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder forelægges for regionsrådet i august 2021.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Anbefalet.

Martin Schepelern (B) og Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Formålet med sagen er at godkende, at regionens årsregnskab 2020 overdrages til regionens eksterne revisor, BDO. Med afsæt i regionslovens § 23 skal regionsrådet afgive årsregnskabet for 2020 til regionens eksterne revisor, BDO, inden den 1. maj 2021. Senest den 15. juni afgiver BDO beretning om den udførte revision af årsregnskabet. Beretningen fremsendes til regionsrådets medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen. Beretningen og årsregnskabet behandles af forretningsudvalget og regionsrådet i august med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet.

Region Hovedstadens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med regionsloven samt de regler og procedurekrav, der er beskrevet i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper uddybet i nedenstående afsnit.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under behandling af sagen.

SAGSFREMSTILLING

Sagsfremstillingen er bygget op i to dele:

  • Første del er en opsamling på, hvordan regnskabet ser ud sammenholdt med vurderingerne og status ved 4. økonomirapport, som blev forelagt for regionsrådet i december måned 2020. Denne del er baseret på den reelle politiske og økonomiske styring af regionens økonomi, hvor fokus er på regionens udgifter.
  • Anden del af sagsfremstillingen er en mere regnskabsteknisk opgørelse, som forholder sig til de mere formelle regler omkring regnskabsaflæggelsen samt det revisionsmæssige fokus, hvor opgørelserne er baseret på omkostningsbaserede principper.

Formelle regler

De formelle regler omkring årsregnskabet er, at regnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper. Det er en anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er:

I det udgiftsbaserede regnskab indgår:

  • Løn
  • Øvrig drift
  • Indtægter

I det omkostningsbaserede regnskab indgår de samme elementer, men derudover også:

  • Afskrivninger på bygninger og udstyr, 
  • Hensættelser (forskydninger) til feriepenge, tjenestemandspensioner og lagerforskydninger.

For en uddybning af de enkelte poster i regnskabet henvises til vedlagte bilag til sagen.

 

Opsummering af regnskabet

Følgende er en kort opsummering af regnskabet. Punkterne uddybes i sagen.

  • I regnskab 2020 lå nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet 398 mio. kr. over budgetrammen (udgiftsloftet). Den ordinære økonomi viser et forventet mindreforbrug på 763 mio. kr., og der er skønnede COVID-udgifter på 1.161 mio. kr.
  • Den samlede COVID-kompensation var ikke kendt på tidspunktet for regnskabsafslutningen, og kompensationen vil indgå i 2021
  • Der genbevilges i alt 943,4 mio. kr. på driftsområdet og 1.091,3 mio. kr. på det øvrige investeringsområde (ekskl. kvalitetsfondsbyggerier) i henhold til genbevillingsgrundlaget
  • Regionen har samlet set overholdt de af regionsrådet meddelte bevillinger.
  • Regionen har ligeledes overholdt andelen af den udgiftsramme for driftsområdet, der var aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for 2020 mellem regeringen og Danske Regioner.
  • Regionen har overholdt budgetloven og kassekreditreglen, idet regionens kassebeholdning set over hele perioden 2020 har ligget over minimumsgrænsen på 1.000 kr. pr. indbygger, og været positiv.
  • Egenkapitalen ultimo 2020 er opgjort til 8.886 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2020 svarende til en stigning på 1.882 mio. kr. set i forhold til ultimo 2019. Stigningen skyldes først og fremmest driftsresultatet på netto 1.630 mio. kr. og øvrige direkte formuereguleringer på netto 252 mio. kr.
  • Regionens samlede årsregnskab for 2020 udviser et regnskabsmæssigt resultat på 1.630 mio. kr. opgjort efter omkostningsbaserede principper. Dette resultat fremgår af resultatopgørelsen.

 

Regionens aktivitetsområder

Regionens økonomi er inddelt i tre aktivitetsområder:

  • Sundhedsområdet
  • Social- og specialundervisningsområdet
  • Det regionale udviklingsområde

Regionens regnskabsmæssige resultat vedrører primært sundhedsområdet, men resultaterne på social-og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde indgår også i regionens regnskab.

 

Sammenhæng mellem den løbende økonomirapportering og årsregnskabet

I den løbende rapportering er der fokus på dels overholdelse af de udgiftsmæssige bevillinger, dels på overholdelse af regeringens udgiftsloft. Tabellen herunder viser udgifterne i regnskabet for 2020 sammenholdt med udgiftsloftet.

Standardiseret økonomiopfølgning

 

 

 

Mio. kr.

Korrigeret budget   2020

Regnskab 2020

Afvigelse i forhold til    budgetrammen

Sundhedsområdet i alt

37.823,3

37.841,8

-18,5

Sygehusvæsen

27.328,2

27.426,4

-98,2

Diverse udgifter og indtægter

2.638,3

2.629,9

8,4

Praksis

7.032,7

7.008,0

24,7

   -   heraf medicin på praksisområdet

1.657,4

1.722,7

-65,3

Andel af fælles formål og administration

824,1

777,5

46,6

Regional udvikling i alt

811,5

743,7

67,8

heraf indirekte administrationsudgifter

16,8

15,6

1,2

 

Bemærkninger til det udgiftsbaserede resultat

Udgiftsloftet (driftsrammen) er på 37.444 mio. kr. i 2020, og årsresultatet blev 37.842 mio. kr. svarende til et merforbrug på 398 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet (ekskl. tilskud til COVID-19).

Den ordinære økonomi viser et forventet mindreforbrug på 763 mio. kr., og der er skønnede COVID-udgifter på 1.161 mio. kr. Den samlede COVID-kompensation var ikke kendt på tidspunktet for regnskabsafslutningen, og kompensationen vil indgå i 2021.

Nedenfor er vist sammenhængen mellem udgiftsloft og regnskabsresultat:

Mio.kr.

Udgiftsloft

Regnskab 2020

Afvigelse i forhold til udgiftsloft

Heraf skønnet afholdte COVID-udgifter

Afvigelse  øvrig økonomi 2020

Sundhedsområdet

37.444

37.842

398

1.161

-763

Der er i det endelige regnskabsresultat merudgifter på nogle områder og mindreudgifter på andre områder. Samtidig har administrationen efter 4. økonomirapports forelæggelse benyttet regionsrådets bemyndigelse til at fremrykke udgifter. Dette er sket for at udnytte udgiftsloftet mest muligt og samtidig aflaste den økonomiske situation fremover.

Regionsrådet gav i forbindelse med økonomirapporteringen administrationen bemyndigelse til at gennemføre bl.a. fremrykning af medicinindkøb og indfrielse af leasinggæld, hvis økonomien tillod det. Formålet er derigennem at komme så tæt på udgiftsloftet som muligt.

 

Bevillingsoverholdelse

Regnskabsresultatet på sundhedsområdet er på 37.841,8 mio. kr. Sammenlignet med de samlede bevillinger til sundhedsrammen er der tale om et sam­let merforbrug på 18,5 mio. kr.

På social- og specialundervisningsrammen er der et mindreforbrug på 10,5 mio. kr., og på rammen vedrørende regional udvikling er der en mindreud­gift på 66,6 mio. kr. Korrigeres der for, at udgifterne til letbanen er afholdt som anlægsudgifter, er det reelle mindreforbrug dog på 37,6 mio. kr.

 

Aktivitetsregnskab

I årsregnskabet for 2020 udgør regionens finansieringsindtægter vedrørende det statslige aktivitetsafhængige bidrag (nærhedsfinansiering) 481,0 mio. kr.  Der forventes fuld indtjening fra det statslige aktivitetsafhængige bidrag i 2020. For 2020 gælder, at fejl i datagrundlaget hos Landspatientregistret er væsentlig minimeret i forhold til tidligere. Efter det oplyste er der på på den baggrund sket endelig afregning mellem regionerne for behandlinger udført i 2019. Der er for mellemregionale behandlinger udført i 2020 fortsat sket a conto afregning, da datagrundlaget var på plads forholdsvis sent i året.

Sundhedsdatastyrelsen har dog i notat af 2. februar 2021 meddelt, at det er deres vurdering, at:

"…regionerne ikke har haft mulighed for løbende at leve op til de opstillede revisionskriterier i cirkulæret for 2020, som bl.a. indebærer, at indberetningen af aktivitetsoplysninger er korrekt, samt at regionens forretningsgange, sagsbehandling mv. herunder elektronisk kontrol er hensigtsmæssige.".

 

Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab

Regnskabsmæssigt resultat

Driftsresultat før finansieringsindtægter blev på 38.024 mio.kr. mod 37.609 mio. kr. i 2019 hvilket er en stig­ning på 415 mio. kr., svarende til en stigning på 1,1 pct. Finansie­ringsindtægterne er steget med 1.620 mio. kr. eller 4,3 pct. i forhold til regnskab 2019. Dette resulterer i et samlet overskud i driftsre­sultatet på 1.630 mio. kr. i 2020 for Region Hovedstaden.

Det nationale lager af værnemidler, der i sagens natur slet ikke fandtes primo 2020, havde ultimo 2020 en regnskabsmæssig værdi på ca. 1.204 mio. kr., mens Regionslageret i Glostrup havde en bogført værdi ultimo 2020 på ca. 405 mio. kr. For Regionslagerets vedkommende er lagerværdien 10-doblet i løbet af 2020, da lagerbeholdningen af andre kritiske varer - udover værnemidler - også er forøget betragteligt i løbet af 2020.

Idet en betydelig del af regionens indkøb af værnemidler indgår i den regnskabsmæssige lagerværdi, er lagerforøgelsen på 1.204 mio. kr. på det nationale lager af værnemidler i det omkostningsbaserede regnskab bogført som en indtægt under bevillingsområdet "Fælles driftsudgifter" på sundhedsområdet. Denne indtægt indgår selvsagt som en del af resultatopgørelsen.

Korrigeres der for lagerforøgelsen, kan det samlede driftsoverskud opgøres til 426 mio. kr. i 2020 svarende præcist til overskuddet i regnskab 2019.

Mio.kr.

Regnskab 2019

Korrigeret budget 2020

Regnskab 2020

Afvigelse budget og regnskab 2020

Nettodriftsudgifter

36.833,4

38.619,4

38.565,9

53,5

Omkostningselementer

803,6

1.025,6

-524,4

1.550,0

Drift, i alt

37.637,0

39.645,0

38.041,5

1.603,5

Finansieringsindtægter

-38.034,6

-39.237,0

-39.654,2

417,2

Driftsresultat, i alt

-397,6

408,0

-1.612,6

2.020,6

Nettorenteudgifter

-28,1

1,5

-17,5

19,0

Driftsresultat inkl. Renter

-425,7

409,5

-1.630,1

2.039,6

Investeringer

På investeringssiden udviser regnskabet et samlet nettoforbrug på 2.784,1 mio. kr. inkl. kvalitets­fondsbyggerierne, hvortil der skal lægges de investeringsudgifter på netto 46,7 mio. kr., der er af­holdt over driftsrammen. Når der sammenlignes med det korrigerede investeringsbudget for 2020 på 3.913,5 mio. kr., svarer det til et samlet mindreforbrug på ca. 1.129,4 mio. kr.

Mindreforbruget forventes indarbejdet i genbevillingsgrundlaget i 1. økonomirapport 2021 og kommer fra tidsforskyd­ninger i projekterne. Der blev i 4. økonomirapport 2020 varslet overførsler (gen­bevillinger) for netto 855,2 mio. kr. Disse overførsler (genbevillinger) er at sammenligne med tidsforskydninger.

Der er i 2020 færdiggjort og afsluttet enkelte projekter, der overstiger 10 mio. kr. I forbindelse med den endelige godkendelse af regnskab 2020 til august 2021 forventes disse investeringsregnskaber at blive forelagt til endelig godkendelse med en særskilt revisionspå­teg­ning. Regnskaber for projekter under 10 mio. kr. revisionspåtegnes ikke særskilt, jf. Kon­kreti­sering af byggestyringsreglerne til brug for regnskabs­aflæggelsen. I forhold til kvalitetsfondsprojekterne i investeringsoversigten henledes opmærksomheden på, at flere af de enkelte delprojekter under et givent kvalitetsfondsprojekt skal ses i bevillingsmæssig sammenhæng. Der er bevillingsmæssig dækning for alle afholdte anlægs- og investeringsudgifter.

 

Langfristet gæld og likviditet

Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2020 opgjort til 7.727 mio. kr. Det er en stigning på 1.755 mio. kr. i forhold til året før. Forklaringen på stigningen er, at gælden også indeholder gæld til lønmodtagernes feriefond for perioden september 2019 til august 2020, hvor der er en stigning på 1.660 mio.kr. i gæld til lønmodtagernes feriemidler. Lønmodtagernes eventuelle udbetaling af deres tilgodehavende feriemidler har ingen indvirkning på regionens gældsforpligtelse. 

Den likvide beholdning er ultimo 2020 på 1.564 mio. kr. Korrige­res der for uforbrugte eksterne midler, udgør de likvide midler -569 mio. kr. Disse samlede likvide midler indgår således i kassekreditreglen og medvirker derfor til at sikre, at regionen overholder kassekreditreglen og budgetloven. Den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv i 2020, og kassebeholdningen har overholdt minimumskravet på 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit.

 

Hensatte forpligtelser

De hensatte forpligtelser udgør samlet 12.599 mio. kr., og der er således tale om en stigning på 600 mio.kr. i forhold til sidste år. Den klart væsentligste post er hensættelser til tjenestemænd, der udgør 12.095 mio. kr. på baggrund af en fornyet aktuarberegning foretaget ultimo 2020. Øvrige hensættelser dækker over hensættelser til åremålsansatte, arbejdsskader, patientskader samt tilsagn på det regionale udviklingsområde.

 

Egenkapital

Egenkapitalen er ultimo 2020 opgjort til 8.886 mio. kr. inklusive driftsresultatet for 2020, sva­rende til en stigning på 1.882 mio. kr. set i forhold til ultimo 2019. Stigningen skyldes først og fremmest driftsresultatet på netto 1.630 mio. kr. og øvrige direkte formuereguleringer på netto 252 mio. kr.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil regnskabet blive overdraget til regionens eksterne revisor, BDO.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Overførsler af mindreforbrug fra 2020 til 2021 håndteres i sag om 1. økonomirapport 2021, jf. anden sag på dagsordenen.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Overførsler af mindreforbrug fra 2020 til 2021 håndteres i sag om 1. økonomirapport 2021, jf. anden sag på dagsordenen.

KOMMUNIKATION

Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt i august 2021. I samme forbindelse sendes regnskabet med revisionsberetninger til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 13. april 2021 og regionsrådet tirsdag den 20. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20070918

Bilag

Bilag 1: Årsregnskab 2020

Bilag 2: Ordliste regnskab 2020

9. Beretning vedrørende løbende revision 2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at tage revisionsberetning nr. 25 vedrørende løbende revision 2020 til efterretning.
  2. at tage administrationens bemærkninger til revisionens observationer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionens eksterne revisor, BDO, har den 30. marts 2021 fremsendt beretning nr. 25 vedrørende den løbende revision 2020 (delberetning for regnskabsåret 2020). Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen. Idet beretningen er modtaget umiddelbart før påske, har administrationen valgt at sende beretningen sammen med dagsordenen til forretningsudvalgets møde den 13. april og regionsrådets møde den 20. april 2021.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen detlager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Regionens eksterne revisor, BDO, har den 30. marts 2021 fremsendt revisionsberetning nr. 25, der er beretningen om den løbende revision 2020. Det bemærkes, at revisionen ikke har givet anledning til hverken forbehold eller bemærkninger. Revisionen for regnskabsåret 2020 kan dog først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning for regnskabsåret 2020 foreligger i juni 2021.

Nedenfor kommenteres på de observationer, som revisionsberetningen indeholder.

Revisionen har i beretningen medtaget seks såkaldte opmærksomhedspunkter:

 

Indkøb af værnemidler mv. under COVID-19, herunder lager

De danske regioner har i 2020 indkøbt betydelige mængder af værnemidler og har i tilknytning hertil opbygget betydelige lagre af værnemidler. Indkøbene er på opfordring af staten i vid udstrækning faciliteret af Region Hovedstaden, som ligeledes i væsentligt omfang har stået for håndteringen af lagre og distribution herfra til de øvrige regioner. BDO har som led i revisionen haft en møderække med centrale personer i regionens administrative ledelse og ansvarlige på området, hvor BDO er blevet orienteret om forhold og processer vedrørende indkøb af værnemidler m.v. under COVID-19. I forbindelse med den løbende revision har BDO ikke afsluttet den revisionsmæssige gennemgang, men har overfor administrationen tilkendegivet en række punkter til opfølgning og afklaring som led i denne gennemgang. BDO følger op herpå i forbindelse med den afsluttende revision af årsregnskabet for 2020.

 

Landspatientregisteret (LPR 3)

Sundhedsdatastyrelsen udrullede i 2019 en ny version af Landspatientregistret (LPR3). Landspatientregisteret indeholder data om danskernes kontakter med sundhedsvæsenet (primært sygehuse og hospitaler) og er sundhedsvæsenets mest centrale register. Sundhedsdatastyrelsen har i notat af 2. februar 2021 meddelt, at det er deres vurdering, at: "…regionerne ikke har haft mulighed for løbende at leve op til de opstillede revisionskriterier i cirkulæret for 2020, som bl.a. indebærer, at indberetningen af aktivitetsoplysninger er korrekt, samt at regionens forretningsgange, sagsbehandling mv. herunder elektronisk kontrol er hensigtsmæssige.

Der er for 2020 fortsat sket a conto afregning af de mellemregionale betalinger, idet datagrundlaget for korrekt afregning var på plads forholdsvis sent i forhold til regnskabsafslutningen. 
 

Center for Ejendomme

BDO har fortsat udvidelsen af deres revision med fokus på revisionsmæssig gennemgang af styringssetup og forretningsgange for Center for Ejendomme (CEJ) med særligt fokus på områderne:

  • Projekt CEJ-økonomistyring 
  • Samarbejde mellem CEJ og hospitalerne
  • Renoveringsplan for hospitalerne

I den forbindelse har revisionen endvidere på udvalgte områder foretaget en vurdering af relevante IT-baserede kontroller. BDO har afsluttet deres gennemgang i december 2020 med afgivelse af en skriftlig afrapportering, der kan danne grundlag for administrationens videre arbejde med effektivisering og styrkelse af de interne kontroller, forretningsgange og dokumentationen heraf. Revisionen har på nogle områder fortsat anbefalinger, som er videregivet til den daglige ledelse, og det er hensigten på et senere tidspunkt i 2021, når den daglige ledelse og administrationen har haft muligheden for at følge op på afrapporteringen fra december 2020, i samarbejde med ledelsen at foretage en ajourføring af vurderingen af styrings-setuppet.

 

Projektstyring

Der udarbejdes regnskaber for projekter af Center for Regional Udvikling (CRU) og af Center for Økonomis koncernregnskab. CRU udarbejder regnskaber for EU-projekter og for projekter med tilskud fra innovationsfonden, mens Koncernregnskab udarbejder regnskaber for øvrige tilskudsgivere. BDO har efter aftale med administrationen udvidet revisionen på området. Det er blandt andet sket ved, at de har afholdt en række møder med CRU for at optimere processen omkring og kvaliteten af regnskaberne for EU-projekter og Innovationsfondsprojekter. Der er herigennem fra CRU taget tiltag til en drejebog for projektregnskaber, som skal styrke både den løbende administrative proces omkring projekterne, men også skabe bedre overblik over igangværende projekter og deres forventede afslutningstidspunkt. Det er BDO's forventning, at der kan ske en fortsat styrkelse af styringen, de interne kontroller, afrapportering mv. samt af dokumentationen heraf.
 

Hensættelser mv.

Der er i december 2020 afsagt dom i Højesteret (BS-1564/2020-HJR) om tidspunktet for forrentning af erstatningskravet for tabt arbejdsfortjeneste i en sag om patienterstatning. Dommen stadfæster Landsrettens dom, som fremrykker tidspunktet for forrentning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end 2 år. Det er en ændring af patienterstatningens hidtidige praksis og vil derfor kunne forventes gjort gældende i flere sager. 

I forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet for 2020 har administrationen som konsekvens af dommen valgt at hensætte 17,3 mio. kr. til patientmyndighedernes sagsbehandling af de sager, der kan blive omfattet som følge af dommen.

Administrationen er enig med BDO i, at der selv ved årlige opgørelser og aktuarberegninger er en indbygget følsomhed og naturlig usikkerhed i de beregnede forpligtelsesniveauer, hvad angår hensættelser til tjenestemandspensioner og arbejdsskadeerstatninger. Det er administrationens opfattelse, at den nuværende regnskabspraksis giver et retvisende billede af regionens forpligtelser.

 

Finansiering på sundhedsområdet og mellemregional afregning

Sundhedsdatastyrelsen har den 2. februar 2021 udsendt meddelelse om "Regionernes revision af indberetning til LPR3". Det fremgår blandt andet heraf, at:

"Det er således Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der i efteråret 2020 eksisterer et Landspatientregister (LPR3), der er velimplementeret i regionerne og som kan danne grundlag for retvisende dataleverancer og statistik. Imidlertid er dataleverancer til kommuner og regioner på baggrund af ovenstående, men også på grund af COVID-19, blevet forsinket, og det konstateres at finansieringsordningerne alle har været suspenderet i 2020, idet fx den kommunale medfinansiering er foregået aconto. Afregning for færdigbehandlede mv. (den såkaldte kommunale fuldfinansiering) er dog påbegyndt med Landspatientregistret pr. 10. november 2020. På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at regionerne ikke har haft mulighed for løbende at leve op til de opstillede revisionskriterier i cirkul&aeaelig;ret for 2020, som bl.a. indebærer at indberetningen af aktivitetsoplysninger er korrekt samt at regionens forretningsgange, sagsbehandling mv. herunder elektronisk kontrol er hensigtsmæssige."


BDO vil i samarbejde med Region Hovedstadens administrationen ved den afsluttende revision af årsregnskabet for 2020 følge op på, hvor langt regionen er nået med arbejdet med de stillede kriterier.
 

Regnskabsførelse og interne kontroller

Når det kommer til de mere konkrete og væsentlige dele af principperne for økonomistyring, har revisionen undersøgt følgende parametre nærmere:

  • Beholdningseftersyn og gennemgang af udvalgte balanceposter
  • Debitorer og opkrævningsprocedurer mv.
  • Kreditorer
  • Bogføring og bilagsbehandling
  • Registrering af materielle anlægsaktiver
  • Budgetopfølgningsprocedure
  • Decentral indeberetning af løn
  • Patientregistrering
  • Administrationen af patientmidler

Revisionen har ikke her givet anledning til væsentlige opmærksomhedspunkter.

 

Revisionsmæssig gennemgang af IT-sikkerheden

Revisionen har omfattet revision af regionens generelle IT-kontroller og udvalgte applikationskontroller for de IT-systemer, der har betydning for regionens regnskabsføring og regnskabsaflæggelse. I forbindelse med den løbende revision har revisionen kigget nærmere på bl.a. Sundhedsplatformen, Apotekssystemet ApoVision, økonomi-, indkøbs- og logistiksysstemet SAP, sygesikringssystemet Notus samt iITsikkerhed generelt. Den revisionsmæssige gennemgang af It-sikkerheden har på nogle områder givet anledning til anbefalinger, der i nogle tilfælde giver anledning til dialog mellem revisor og administration. 

 

Løn- og personaleområdet

På løn- og personaleområdet vurderes de gældende forretningsgange og den beskrevne interne kontrol generelt at være hensigtsmæssig og betryggende og sagsbehandlingen vurderes generelt at være god og veldokumenteret. Efter aftale med administrationen pågår der en rutinemæssig stikprøvekontrol af vederlag mv. til politikere. 

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen tages revisionsberetning nr. 25 samt administrationens bemærkninger hertil til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2020 og regionsrådet den 20. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20070918

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstaden Delberetning 2020 - 30.03.2021

10. 1. økonomirapport 2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at afsætte 18 mio. kr. i 2021 og 24 mio. kr. fra 2022 og frem til kvalitetsløft og vækst på fødeområdet,
  2. at godkende beskrivelsen vedr. hvordan midlerne foreslås brugt på de enkelte hospitaler (bilag 5),
  3. at reservere 194,6 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld med henblik på lettelse af udgiftspresset i de kommende år,
  4. at 9 anlægsprojekter til i alt 88,3 mio. kr. beskrevet i bilag 6 udskydes til 2022,
  5. at grundlaget for genbevillinger i 2021 i bilag 3 godkendes, og
  6. at 1. økonomirapport 2021, herunder bevillingsændringerne i bilag 2, godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Der var eftersendt opdateret bilag til sagen (bilag 5).

Anbefalet, idet forretningsudvalget tager til efterretning, at udskydelse af anlægsmidler til Patientvenlige afdelingsnavne – Rigshospitalet ikke får konsekvenser for den endelige tidsplan for opsætning af skiltene, og at der vil blive fulgt op i forbindelse med kommende økonomirapporter.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

1. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 368 mio. kr. i forhold til budgettet før nye dispositioner. Mindreforbruget skal tages med et stort forbehold, idet prognosen for 2021 er baseret på regnskabsresultatet for 2020, forbruget i januar måned samt forventninger til resten af året. Derudover er der foretaget en række anderledes periodiseringer end i normale år grundet den store indflydelse fra covid-19 aktivitet og beredskab. Med andre ord er det på alle måder vanskeligere end normalt at forudse, hvorledes aktiviteter og forbrug kommer til at udvikle sig. Genbevillingerne i 2021 skal også ses i det lys.

Herudover er regionens budgetreserve på 100 mio. kr. fortsat intakt.

Det forudsættes, at regionen får fuld statslig finansiering af merudgifterne som følge af COVID-19.

Afvigelserne er opsummeret i nedenstående tabel:

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at der forventes et mindreforbrug på i alt 134 mio. kr. vedr. den almindelige drift. Sammen med det fremrykkede medicinindkøb giver det et samlet forventet mindreforbrug på 368 mio. kr.

De største afvigelser på driftsprognosen er:

  • Praksisområdet
    Praksisområdet forventer et samlet mindreforbrug på 92 mio. kr.
    Mindreforbruget er sammensat af et mindreforbrug på 130 mio. kr. vedr. medicintilskud og et merforbrug på 38 mio. kr. vedr. øvrige områder.
    Den statslige finansiering af regionens udgifter vedr. tilskudsmedicin er øget med ca. 5,5 pct. i forhold til 2020, men foreløbig er regionens forbrug ikke øget væsentligt.
     
  • Sygehusbehandling uden for regionen
    Prognosen viser et forventet merforbrug på i alt 25 mio. kr. særligt vedr. forbruget på private hospitaler.
     
  • Medicin på hospitaler
    Der var i 2020 lavere vækst i medicinudgifterne som følge af lavere aktivitet. Der er stor usikkerhed vedr. udviklingen i medicinudgifterne i 2021, men der forventes indtil videre samlet et mindreforbrug på 40 mio. kr.
     
  • Behandlingssærydelser
    Der var i 2020 ingen vækst i behandlingssærydelser (udgifter til dyre behandlingsartikler, som f.eks. pacemakere) på Rigshospitalet som følge af lavere aktivitet, hvilket indebærer et mindreforbrug på kontoen på 28 mio. kr. I 2021 forventes en vækst på 30 mio. kr., som forudsat ved budgetlægningen.
     
  • Leasingydelser
    Regionen har afsat bevillinger til leasinganskaffelse af nyt apparatur i 2021. Nogle af disse anskaffelser er blevet forsinket af forskellige årsager og kan først tages i brug i 2022.
    Som følge af forsinkelserne skal der ikke betales leasingydelse i 2021 med et mindreforbrug til følge. Mindreforbruget vedr. almindelige leasingydelser er estimeret til ca. 79 mio. kr.
     
  • Center for HR og Uddannelse
    Merforbruget skyldes dels stigende udgifter til lægelig videreuddannelse og dels vækst i udgifterne til uddannelseslæger på hospitalerne.

Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.

 

COVID-19

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.

Region Hovedstaden varetager nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt etablering og drift af testcentre m.v. De samlede nationalt disponerede udgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 1,1 mia. kr. Udgifterne beskrives månedligt på forretningsudvalgets møde.

Region Hovedstaden kompenseres fuldt ud for disse udlæg.

Herudover har alle regionens virksomheder afholdt en række udgifter i forbindelse med COVID-19. De regionale udgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 350 mio. kr. Udgifterne beskrives månedligt på forretningsudvalgets møde.

Prognosen for 2021 forudsætter fuld finansiering af alle regionens merudgifter vedr. COVID-19.

 

Nye dispositioner

På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 24. marts 2021 foreslås det forventede mindreforbrug disponeret til følgende indsatser:

  • Kvalitetsløft og vækst på fødeområdet
    Der afsættes 18 mio. kr. pr. 1. april 2021 til at styrke fødeafdelingerne i regionen. Heraf vedrører 8,0 mio. kr. egentlig vækst i antallet af fødsler, mens de resterende midler målrettes et kvalitetsløft.
    Fordeling og anvendelse af midlerne er beskrevet nærmere i bilag 5.
    Bevillingen indarbejdes i budgetforslaget for 2022 med helårsvirkning på 24 mio. kr.
     
  • Indfrielse af leasinggæld
    Der reserveres 194,6 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld med henblik på at lette udgiftspresset i de kommende år. Dette giver en besparelse på 61,5 mio. kr. i de kommende år, som kan bidrage til at modvirke udgiftspresset i budgettet for 2022.
    Midlerne til indfrielse reserveres foreløbigt, og regionsrådet kan træffe endelig beslutning om indfrielse af leasinggæld i forbindelse med 2. økonomirapport 2021.
     
  • Anlægsområdet
    En række af regionens byggerier er økonomisk udfordrede og det kan forventes, at nogle projekter vil få svært ved at overholde de økonomiske rammer. For at imødegå dette tidsforskydes en række anlægsprojekter svarende til i alt 88,3 mio. kr. fra 2021 til 2022.
    De udskudte projekter er beskrevet nærmere i bilag 6.

 

Hospitaler og psykiatri

Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne.

Administrationen forventer foreløbig, at hospitalernes overførsel fra 2021 til 2022 bliver på niveau med tidligere år. Dette er dog behæftet med væsentlig usikkerhed, da overførslerne fra 2020 til 2021 har været større end normalt.

 

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

På social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling forventes overholdelse af budgettet.

 

Genbevillingsgrundlag

bilag 3 ses grundlaget for genbevillinger.

Formålet med genbevillingsgrundlaget er at opgøre hvilket mer- eller mindreforbrug i 2020, der søges genbevilget i 2021 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. Selve regnskabet for 2020 forelægges regionsrådet i en særskilt sag.

På baggrund af opgørelserne i genbevillingsgrundlaget søges for driftsområdet samlet set et mindreforbrug på 943,4 mio. kr. genbevilget i 2021. Dette er højere end sidste år, hvor der blev overført 788,0 mio. kr. 

På sundhedsområdet søges en genbevilling på 934,6 mio. kr. Dette medfører et ikke-overført mindreforbrug på 281,8 mio. kr. (bilag 3, afsnit 1.2).

De overførte midler på hospitalerne vedrører bl.a. tidsforskudte projekter, forskningsmidler og generelt mindreforbrug/opsparing til kommende projekter.

For investeringsområdet (excl. kvalitetsfondsprojekter) søges i alt 1.009,7 mio. kr. genbevilget.

 

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering.

På grund af pandemien og udfordringerne med implementeringen af de nye landspatientregister (LPR3) blev ordningen vedr. nærhedsfinansiering suspenderet i 2020. Regionerne var dermed sikret fuld finansiering.

Der er endnu ingen afklaring på, om ordningen også suspenderes i 2021. Det forudsættes at Region Hovedstaden opnår fuld finansiering.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingerne ved denne 1. økonomirapport, er regionens likviditet fortsat tilstrækkelig under forudsætning af:

  • Løbende finansieringsmæssig dækning af udlæg vedr. COVID-19 Nost-udgifter i 2021
  • Udgiftsloftet til sundhedsområdet holdes indenfor en ramme på 38,324 mia.kr. tillagt regionale covid-udlæg
  • Nettoanlægsudgifter til sundhedsområdet holdes indenfor 1,060 mia. kr. svarende til vedtaget anlægsbudget 2021
  • Afregningen af mellemregionale afregninger for 1. halvår for de øvrige regioner sker medio juni 2021.

Den gennemsnitlige likviditet skønnes til godt 3,1 mia. kr. og 0,6 mia. kr. i deponerede midler og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler 2,1 mia. kr. svarende til niveauet i regnskab 2020.

 

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2021. Finansministeriet har meddelt, at udgifter, der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19, er undtaget fra udgiftsloftet.

Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet udgør ca. 512 mio. kr. Dette er opgjort inkl. de dispositioner der er beskrevet ovenfor i afsnittet "Nye dispositioner" og excl. udgifter som følge af COVID-19 m.m.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at svare til det aftalte niveau for 2021 excl. udgifter afholdt vedr. COVID-19.

 

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1, tilføres hospitalerne i alt 18 mio. kr. til kvalitetsløft og vækst på fødeområdet. Helårsvirkning på 24 mio. kr. indarbejdes i budgetforslaget for 2022.

Godkendes indstillingens pkt. 2, godkender regionsrådet hospitalernes forslag til anvendelse af de tilførte midler vedr. fødeområdet.

Godkendes indstillingens pkt. 3, reserveres 194,6 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld. Regionsrådet træffer endelig beslutning om indfrielse i forbindelse med 2. økonomirapport 2021.

Godkendes indstillingens pkt. 4, udskydes 9 anlægsprojekter fra 2021 til 2022.

Godkendes indstillingens pkt. 5, genbevilges midler til hospitaler, øvrige virksomheder og centre med henblik på færdiggørelse af projekter ,der ikke har kunnet afsluttes i 2020.

Godkendes indstillingens pkt. 6, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

Administrationen ønsker at fremhæve følgende risici:

COVID-19

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.

Udgangspunktet for de kompensationer som regionerne modtager for deres COVID-19 relaterede udgifter tager afsæt i økonomiaftalen for 2021, hvor regeringen tilkendegav, at der tages de fornødne skridt for at sikre finansiering til indsatserne i forhold til pandemien.

I forhold til de nationale indsatser blev regionen tilført 1,8 mia. kr. i sommeren 2020 samt yderligere 1,0 mia. kr. i december 2020. Administrationen forventer tilførsel af yderligere midler inden udgangen af april måned.

De regionale udgifter vedr. 2020 forventes kompenseret med i alt 1,0 mia. kr. - udgifterne vedr. 2021 vil indgå i drøftelserne vedr. økonomiaftale 2022 til sommer.

 

Indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner

Der er usikkerhed vedrørende indtægterne for 2021 - bl.a. som følge af COVID-19.

 

Nærhedsfinansiering

I 2020 blev nærhedsfinansieringen ikke effektueret grundet COVID-19 og manglende adgang til patientdata som følge af overgangen til LPR3. Det er endnu ikke afklaret om ordningen suspederes i 2021.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

  • Genbevilling af mer-/mindreforbrug i forhold til driftsbudgettet fra 2020: i alt 943,4 mio. kr.
  • Teknisk genbevilling af ubrugte eksterne midler, især indtægtsdækkede forskningsmidler fra 2020.
  • Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
  • Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto 66,0 mio. kr. til investeringsbudgettet.
  • Rebudgettering med netto 1.042,4 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
  • Korrektioner på 1.087,5 mio. kr. vedr. øvrige investeringsprojekter. Heraf genbevilling af i alt 1.009,7 mio. kr. vedr. overførsler fra 2020 til 2021.

Initiativerne under "Nye dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 2. økonomirapport 2021.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2021 og 2022 i bilag 2.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021 og regionsrådet den 20. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

21019325..

Bilag

Bilag 1: 1. økonomirapport 2021 - Bilag 1 - Sammenfatning og bevillingsområder

Bilag 2: 1. økonomirapport 2021 - Bilag 2 - Bevillingsændringer m.v.

Bilag 3: 1. økonomirapport 2021 - Bilag 3 - Overførsler fra 2020 til 2021

Bilag 4: 1. økonomirapport 2021 - Bilag 4 - Regulering af fondsbevilling fra Novo Nordisk Fonden

Bilag 5: 1. økonomirapport 2021 - Bilag 5 - Anvendelse af midler på fødeområdet - opdateret med hospitalernes tilbagemeldinger

Bilag 6: Lukket bilag.

Bilag 7: 1. økonomirapport 2021 - Bilag 7 - Forventet aktivitetsniveau

11. Lånesag 2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende, at der samlet optages almindelige lån på 183,2 mio. kr. i 2021,
  2. at godkende, at der samlet optages lån vedrørende kvalitetsfondsprojekterne på 742,5 mio. kr.,
  3. at godkende optagelse af lån for 19,1 mio. kr. vedrørende lokalbaneinvesteringer i 2021, og
  4. at godkende, at regionsrådsformanden og koncerndirektionen bemyndiges til at underskrive dokumenterne.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Anbefalet.

Martin Schepelern (B) og Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

I aftale om regionernes økonomi for 2021 indgår det, at der for 2021 etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr.

Region Hovedstaden har budgetteret med 204,3 mio. kr. Social- og Indenrigsministeriet har meddelt Region Hovedstaden en lånedispensation på 173 mio. kr. Dette er en mindreindtægt på 31,3 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Der er fortsat budgetteret med en lånoptagelse til energiinvesteringer på 10,2 mio. kr. svarende til de budgetterede anlægsudgifter på området, idet der er mulighed for at låne 100 % af udgifterne til dette formål. Dette giver "almindelige" lån for i alt 183,2 mio. kr. i 2021. Lånoptagelserne er dækket af lånebekendtgørelsen.

Herudover forventes der optaget lån til kvalitetsfondsbyggerierne i overensstemmelse med reglerne herfor. Beløbet er beregnet til 742,5 mio. kr. i 2021. Desuden vil der blive optaget lån til dækning af udrulningsplanen for lokalbaneinvesteringerne beregnet pt. til 19,1 mio. kr. i 2021. Lånoptagelsen fastlægges endeligt i løbet af efteråret 2021.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Rammer for almindelige lånoptagelser

Det anbefales, at lånoptagelsen opdeles i to lånedokumenter:

  1. Et refinansieringslån på 173 mio. kr.
  2. Et lån til energibesparende foranstaltninger på 10,2 mio. kr.

Lånoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis. Det vil sige, at der indhentes tilbud fra Kommunekredit. Det anbefales, at lån til refinansiering af eksisterende afdrag med 173 mio. kr. sker som et variabelt forrentet stående lån med en løbetid på 10 år. Rentesatsen udgør pt. mellem -0,2 %. og 0 %. p.a. Lånet forventes hjemtaget i maj måned 2021. Lån til energibesparende foranstaltninger sker ligeledes som et variabelt forrentet lån med en løbetid på 10 år. Lånet forventes optaget ultimo 2021, når investeringerne er gennemført.

Rente- og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lån fremgår af bilag til sagen. Det skal bemærkes, at den seneste tids rentestigninger var tema i den Europæiske Centralbank (ECB). Formanden for ECB, Christine Lagarde, nævnte, at ECB ville øge de ugentlige opkøb af obligationer hen over 2. kvartal 2021 i et forsøg på at begrænse stigningen i de lange renter. Som ventet har de seneste nøgletal for den økonomiske aktivitet i flere lande vist en positiv udvikling, der sker i takt med genåbningen af økonomier og udrulning af vacciner verden over. Der ventes en gradvis global økonomisk fremgang over året, og det flugter fint med markedets forventning til stigende lange renter. Nationalbanken har justeret på sine pengepolitiske instrumenter for at få et mere ensartet og gennemskueligt gennemslag fra Nationalbankens renter til markedsrenterne. Indlånsrenterne harmoniseres til -0,50 % uden loft for pengeinstitutterne, mens udlånsrenten sættes til -0,35 %.

Rentesatserne på de forskellige lån udgør pt. følgende medio marts 2021: 

Ved markedsrenter på 3 måneders basis udgør den variable rente -0,20 % p.a. og den faste rente på 10, og 25 år udgør p.t. 0,29 % p.a. og 0,62 % p.a.

Regionen har 73 % af den langfristede gæld placeret til fast rente og 27 % til variabel rente. Ud fra den nuværende lave rente vil regionen fortsat have en passende fordeling mellem fast og variabel rentefinansiering. I regionens finansielle retningslinjer er det fastsat, at låneporteføljen skal bestå af både fast forrentede og variabelt forrentede lån. Ud fra retningslinjerne skal der som minimum være 25 %. og maksimum 75 %. til såvel fast som variabel rente.

 

Rammer for lånoptagelse vedrørende kvalitetsfondsprojekterne

Finansieringen af kvalitetsfondsprojekterne sker ved en statslig finansiering på 60 % og en egenfinansiering på 40 %. Af egenfinansieringen kan 12,5 % lånefinansieres. Lånoptagelsen er fastlagt ud fra ministeriets seneste finansieringsprofiler for de enkelte projekter, hvor der tidligere er givet lånedispensation. Lånoptagelserne til kvalitetsfondsprojekterne optages som variabelt forrentet stående lån (byggekredit) med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid svarende til, hvornår projekterne forventes at være færdige 4-5 år.

Når byggerierne er færdige, fastlægges den endelige låne- og afdragsprofil. Der er fra ministeriets side givet endelig dispensation til byggeriet Nyt Hospital Nordsjælland for 572,887 mio. kr. Herfra skal fratrækkes provenuet fra salg af Helsingør Hospital på 52,763 mio. kr. Det vil sige, at lånoptagelsen netto andrager 520,124 mio.kr. til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland.

Herudover forventes lån til projektet Nyt Hospital Bispebjerg på ca. 219,5 mio. kr. i 2021 og den sidste lånoptagelse til kvalitetsfondsprojekterne i 2022 til Nyt Hospital Bispebjerg med 222 mio. kr. Lånene til kvalitetsfondsprojekterne tilpasses finansieringsprofilen og forventes optaget henholdsvis i 2. kvartal 2021 og i 4. kvartal 2021.

 

Udrulningsplan for lokalbaneinvesteringerne

Regionsrådet har i forbindelse med budget 2020 godkendt, at regionen optager lån til udrulningsplanen for lokalbaneinvesteringerne. Regionen Hovedstaden står overfor et omfattende fornyelsesbehov af lokalbaneinfrastrukturen. Investeringerne til lokalbanerne andrager i løbende priser samlet lånebehov til 445 mio. kr.  Med en lånefinansiering af investeringer i lokalbanerne vil banerne kunne opretholde den nuværende funktionalitet i de næste 40 år.

Lånebehovet på 445 mio. kr. fordeler sig over perioden 2020-2026. Der er optaget 14 mio. kr. i 2020, og der forventes også optaget lån på 19,1 mio. kr. i 2021. Låneprovenuet optages som et fastforrentet 25-årigt serielån.

I lånesagen for 2020 indgik der en låneafdragsprofil for investering i lokalbanerne.

Årligt investeringsbehov        
Mio.kr.2020202120222023202420252026 I alt 2020-2026
Nødvendige reinvesteringer14,019,173,8147,4149,529,511,9445,2
Etablering af Favrholm-stationbasisløsning0,00,00,00,00,00,00,00,0
Rådgiverydelser til vendesporsløsning0,00,00,00,00,00,00,00,0
Reinvestering i Nærumbanens togmateriel0,00,00,00,00,00,00,00,0
Samlet investeringsbehov14,019,173,8147,4149,529,511,9445,2

KONSEKVENSER

Godkendes sagen gives der bemyndigelse til at optage lån for 2021 i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen for regionerne. Det forventes, at renteudgifterne til langfristet gæld i 2021 vil andrage 3 mio. kr. mod budgetterede 7 mio. kr. i det vedtagne budget 2021.

Der forventes en gennemsnitlig variabel rente på 0 % p.a. Der vil i forbindelse med den løbende økonomistyring samt i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslaget 2022-2025 blive foretaget en fornyet vurdering af niveauet for renteudgifter til den langfristede gæld.

RISIKOVURDERING

Ingen særlige bemærkninger

ØKONOMI

Der er i budget 2021 budgettteret med et afdrag på 456,6 mio. kr. og med en samlet lånoptagelse på 233,6 mio. kr. I aftalen om regionernes økonomi for 2021, at der en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. Region Hovedstaden har budgetteret med 204,3 mio. kr.  og Social - og Indenrigsministeriet har meddelt Region Hovedstaden en lånedispensation til på 173 mio. kr. svarende  til en mindreindtægt på 31,3 mio. kr. i forhold til budget 2021.           

Nedenfor er vist gældsudviklingen fra regnskab 2020 til forventet regnskab 2021:

Mio.kr.

Regnskab 2020

Forventet 2021

Almindelig langfristet gæld

-3.279

-2.995

Gæld vedrørende kvalitetsfondsbyggerier

-1.152

-1.894

Gæld vedrørende. lokalbanerne

-14

-32

I alt

-4.445

-4.922

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikation

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021 og regionsrådet den 20. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Ib Petersen

JOURNALNUMMER

20082595

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstaden svarbrev lånedispensation til refinansiering 2021

Bilag 2: Rente og løbetidsforudsætninger for lånoptagelserne i 2021

Bilag 3: Lånebrev til Region Hovedstaden vedr. Nordsjællands Hospital

12. Foreløbig vurdering af rammer for budget 2022-25

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at godkende, at sagsfremstillingen danner grundlag for det videre arbejde med at forberede budgetforslaget for 2022-25. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Godkendt. 

Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling. 

BAGGRUND

Som beskrevet i tidsplanen for budgetlægningen for 2022 (forelagt for forretningsudvalget januar 2021) forelægges i denne sag en foreløbig vurdering af rammerne for det kommende års budget. Vurderingen er udarbejdet på baggrund af den økonomiske udvikling frem til og med 1. økonomirapport 2021.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Det økonomiske udgangspunkt

På baggrund af 1. økonomirapport 2021 er der foretaget en ny vurdering af den økonomiske udfordring i 2022 og frem. Det vil sige en ny vurdering af forudsætningerne for den økonomiske ramme i 2022 på baggrund af forventninger til afvigelser fra budgettet i 2021, forventede vækstområder i 2022 og effekten af besluttede og planlagte effektiviseringer i 2022.

Covid-19 pandemien giver fortsat usikkerhed i den regionale økonomi. Både som følge af at det er usikkert hvilke regionale udgifter, der følger heraf - på kort og langt sigt - og som følge af usikkerheden vedr. dækningen fra staten.

Vurderingen vil frem mod udarbejdelsen af budgetforslaget blive opdateret ved ændringer i forudsætningerne. For en del af områderne vil vurderingen af udgiftspres for regionen blive inddraget ved økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner.

Aftalen om regionernes økonomi for 2022 ventes at foreligge i første halvdel af juni. Aftalen, der giver klarhed om det økonomiske råderum for 2022 og eventuelle forudsatte regionale tiltag, vil føre til, at vurderingen justeres forud for udarbejdelsen af forslag til budget 2022. I økonomiaftalen kan indgå, at der skal ske en særlig indsats i regionerne på udvalgte områder, og det kan således være nødvendigt at afsætte en del af en budgetudvidelse hertil.

 

Samlet vurdering af balance og vækstområder på sundhedsområdet

Vurderingen af den økonomiske balance i 2022 fremgår af nedenstående tabel. Vurderingen tager afsæt i 1. økonomirapport 2021.

 

Der er forudsat et niveau for resultatet af økonomiforhandlingerne på 200 mio. kr. hvert af årene svarende til det gennemsnitlige niveau de senere år. Der er usikkerhed vedr. bloktilskudsfordelingen, der kan påvirke regionens andel af et øget råderum i forbindelse med økonomiaftalen. Der har gennem de senere år været store udsving i økonomiaftalens konsekvenser for Region Hovedstaden. De seneste tre år har udvidelsen af regionens råderum været 300-350 mio. kr., mens de foregående to år stort set ingenting gav bl.a. som følge af konsekvenserne af bloktilskudsfordelingen.

Herefter udgør ubalancen 110 mio. kr.

Der er i tabellen indarbejdet de besparelser på det administrative område på 20 mio. kr. i 2022, der blev besluttet i forbindelse med budget 2018.

Der er indtil videre ikke afsat midler til en politisk prioriteringspulje. Indarbejdelse af en politisk prioriteringspulje vil således som udgangspunkt øge den økonomiske ubalance og dermed kræve et bedre resultat af de økonomiske forhandlinger med regeringen. 

 

Nye forventede merudgifter

Der forventes på nuværende tidspunkt nye merudgifter i 2022 for 310 mio. kr. Posterne gennemgås nedenfor. Det er tidligt på året, og der er således usikkerhed om de enkelte beløb. Administrationen vil frem mod udarbejdelsen af budgetforslaget arbejde videre med afklaring af de økonomiske udfordringer.

Den afsatte reserve i 2021 forventes ikke på nuværende tidspunkt anvendt til varige merudgifter og indgår således allerede i grundbudgettet for 2022.

 

Medicin på hospitalerne

Der forventes ved 1. økonomirapport et mindreforbrug vedr. medicin på hospitalerne på 40 mio. kr., og afsættelse af 80 mio. kr. svarer således til en forventet vækst på 150 mio. kr. fra 2021 til 2022, hvoraf 80 pct., dvs. 120 mio. kr., skal dækkes af den centrale medicinpulje.

 

Praksisområdet, inkl. medicintilskud

I 2021 ventes et mindreforbrug på praksisområdet, som skyldes lavere udgifter til medicintilskud end budgetteret. Det er usikkert, om dette mindreforbrug er varigt, og der er således indtil videre forudsat en vækst i udgifterne i 2022 ud over den almindelige vækst sfa. voksende befolkning. Dertil kommer vækst i udgifterne til praksisydelser, dvs. alment praktiserende læger mv., som følge af den voksende befolkning. I alt forventes det, at der er behov for at afsætte 16 mio. kr. yderligere til praksisområdet i 2022 ift. budget 2021.

 

IT og medico

På IT- og medicoområdet vurderes det, at der er behov for at afsætte 147 mio. kr. i 2022. Der er på en række områder et påtrængende behov for at opgradere apparatur og IT-systemer til understøttelse af den kliniske drift. Beløbet omfatter for det første væksten i leasingudgifterne som følge af de årlige anskaffelser af leasingfinansieret apparatur.

For det andet er der indtil videre indarbejdet en forventet udgift til anskaffelse af et nyt RIS/PACS system. Det konkrete beløb er under afklaring. 

For det tredje er der stigende myndighedskrav til sikkerheden omkring infrastruktur og data, som nødvendiggør, at der afsættes midler til løn- og driftsudgifter.

Endelig vil det være hensigtsmæssigt, at den kommende model for finansiering af opdrift til vedligehold af medicoteknisk udstyr indfases ved at tilvejebringe fælles finansiering af den umiddelbare udfordring, således at hospitalerne ikke skal bære den fulde belastning ved overgangen.

 

Øvrige poster

Der er herudover en lang række poster (i alt 191 mio. kr.). Det drejer sig bl.a. om tjenestemandspensioner, det nye sundhedshus i Helsingør, lægelig videreuddannelse, faldende indtægter fra kommunerne vedr. færdigbehandlede patienter mv. Der er endvidere indarbejdet helårsniveauet af de midler, der i 1. økonomirapport tilføres regionens fødeafdelinger.

Administrationen vil frem mod økonomiaftalen arbejde videre med afklaringen af de forskellige udgiftspres og muligheder for budgetreduktioner med henblik på at danne grundlag for budgetforslaget.

 

Forudsatte effektiviseringer og besparelser

Der er på nuværende tidspunkt planlagt effektiviseringer og besparelser for i alt 124 mio. kr.

 

Administrative besparelser

Som aftalt i forbindelse med budgetaftalen for 2018 skal der realiseres effektiviseringer på koncerncentrene for 20 mio. kr.

 

Optimering af indkøb

Det er forudsat, at det videre arbejde med optimering af indkøb kan reducere den samlede ubalance med 27 mio. kr. i 2022. Beløbet er ikke endeligt afklaret, hvilket vil ske frem mod juni måned og udarbejdelsen af budgetforslaget.

 

Kvalitetsfondsbyggerier, effektiviseringsgevinster

Det er forudsat i aftalen med staten om kvalitetsfondsbyggerierne, at der realiseres en række effektiviseringsgevinster. I 2022 drejer det sig om effektiviseringer på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital.

 

Regional udvikling

Det vurderes foreløbigt, at der på det regionale udviklingsområde er et engangsråderum i 2022 på 23 mio. kr. Det skyldes fortrinsvis en tilbagebetaling fra Movia på baggrund af regnskabsresultatet for 2020.

Der forventes fortsat et tilpasningsbehov i økonomien for regional udvikling som følge af de kommende udgifter til letbanen.

 

Investeringer

Kvalitetsfondsbyggerier

Region Hovedstaden har igennem en årrække arbejdet intensivt på seks store kvalitetsfondsbyggerier. Flere af disse er nu enten allerede ibrugtaget eller i de afsluttende byggefaser. Administrationen følger fortsat kvalitetsfondsbyggerierne tæt i forhold til tid, kvalitet og økonomi.

Øvrige investeringer

Som følge af covid-19 blev der i foråret 2020 indgået aftale om suspension af anlægsloftet i 2020. Der blev bl.a. på den baggrund afsat en samlet ramme på 200 mio. kr. i 2020 finansieret ved et træk på regionens likviditet til igangsættelse af en række mindre projekter. Flere af projekterne færdiggøres først i løbet af 2021. Derudover bevirkede økonomiaftalen for 2021 et markant et-årigt løft af de regionale anlægsrammer. Det var derfor med budget 2021 muligt at igangsætte eller fremrykke en række byggeprojekter til opstart i 2021. Der arbejdes i regi af Danske Regioner på, at 2021-niveauet på investeringsområdet bibeholdes i økonomiaftalen for 2022.

For de allerede igangsatte byggeprojekter arbejdes løbende på opdaterede vurderinger af, hvordan udgifterne fordeler sig i 2022 og følgende år. Blandt disse skal især nævnes renoveringsplanen, der er en længe påkrævet opdatering af bygningsmassen på flere af de store hospitaler. Renoveringsplanen blev påbegyndt med budgetaftalen for 2019. Dertil kommer en række projekter, der af administrationen vurderes at være uomgængelige i de kommende år. På nuværende tidspunkt er det bl.a. derfor vurderingen, at investeringsrammen, selv såfremt det lykkes at bibeholde niveauet fra økonomiaftalen for 2021, vil være under væsentligt pres, og det derfor kun i meget begrænset omfang vil være muligt i løbet af den kommende budgetperiode at træffe beslutning om nye investeringsprojekter.

 

Den videre proces

Forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner om de økonomiske rammer for 2022 forventes at ske i maj og juni 2021 og forventes afsluttet medio juni.

Der skal på baggrund af økonomiforhandlingernes resultat træffes beslutning om, hvordan der kan opnås balance i budgettet for 2022, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af forslag til besparelser på hospitaler og virksomheder. Der er tidligere truffet beslutning om, at der skal spares 20 mio. kr. på administrationen. Endvidere vil der skulle træffes beslutning om niveauet for den politiske prioriteringspulje.

Med udgangspunkt i forudsætningerne om regionernes økonomi i aftalen med regeringen og på baggrund af opdaterede vurderinger af de øvrige forudsætninger for budgettet udarbejdes et budgetforslag for 2022. Forslaget præsenteres for regionsrådet på et budgetseminar d. 10.-11. august 2021.

Førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet sker d. 17. august 2021.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen arbejder videre med forberedelsen af budgetforslaget for 2022-25 på baggrund af det i sagen beskrevne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

21002209

13. Drøftelse af budgetinitiativer 2022-25 inden for forretningsudvalgets ressort

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte ideer og input til en bruttoliste til budgetinitiativer for 2022-2025 inden for udvalgets ressort, og som udvalget ønsker skal indgå i det videre arbejde frem mod juni med kvalificering af fem budgetforslag. Herudover er det muligt at supplere med besparelsesforslag inden for eget ressortområde.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Drøftet.

Per Tærsbøl (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling. 

BAGGRUND

Forretningsudvalget godkendte på mødet den 26. januar 2021 den overordnede tidsplan for budgetproces 2022-2025. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 9. marts 2021 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces. 

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

I lighed med de seneste år anmodes udvalgene om at bidrage til budgetprocessen, og i den forbindelse forventes forretningsudvalget at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i april, maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetproces.

På udvalgets første møde om budgetinitiativer er det intentionen, at der er en første åben drøftelse, hvor udvalgsmedlemmerne kan fremkomme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at indgå i budgetprocessen. Det kan være såvel konkrete forslag til nye initiativer, som det kan være forslag til mindre analyser af et område. Udvalget kan endvidere drøfte forslag til servicereduktioner eller opgavebortfald, som kan skabe råderum til finansiering af nye initiativer.

Efter den første drøftelse på mødet den 13. april anmodes udvalgsmedlemmerne om senest den 20. april 2021, at formulere og fremsende ønsker og forslag til budgetinitiativer og ideer til besparelser til administrationen, således at forslagene kan indgå i udvalgets drøftelse af budgetinitiativer på mødet den 11. maj 2021.

Inden anden drøftelse den 11. maj vil administrationen være i dialog med foreslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål. Herefter kan der eventuelt udarbejdes et første overslag på en udgift.

Der er besluttet, at regionens strategiske retning omfatter et særligt fokus på følgende fem områder: Børne- og ungeområdet, patientrettigheder, det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fremtidens hospital og digitalisering. Udvalgenes initiativer bør fokuseres ind mod disse fem indsatsområder.Herudover bør initiativer fokuseres mod på FN´s verdensmål, således at der arbejdes hen mod målsætningerne fra regionens handlingsplan for verdensmål. Derudover bør verdensmålene også bruges til at vurdere alle budgetinitiativer for at afgøre om og hvordan, initiativerne bidrager til større eller mindre bæredygtighed i organisationen (fremgår af hvert initiativ).

Implementering og opfølgning på initiativerne i budgetaftalen for 2021 er forsinket grundet COVID-19. Der udestår derfor rigtig meget, samtidig med at fokus i den kommende tid på alle niveauer i organisationen skal målrettes aktiviteter, der kan bidrage til at indhente udskudte behandlinger og udredning af patienter. Det må endvidere forventes, at økonomiaftalen for 2022 vil være stram og centreret om at løse merudgifter som følge af COVID-19. 

Når der foreligger en økonomiaftale, vil der være mulighed for at se på anlægsområdet. Det er dog forventningen, at der kun vil være ganske begrænsede muligheder for at prioritere nye anlægsprojekter. 

Til brug for udvalgenes overvejelser om budgetinitiativer er der udarbejdet et notat, som viser udløb af satspulje- og finanslovsfinansierede projekter (vedhæftet som bilag 1)

Udvalgets ressort

Forretningsudvalget skal drøfte og indstille budgetinitiativer til emner, der ligger inden for udvalgets ressortområde. Forretningsudvalget har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører: 

  • Stabsfunktioner og anden understøttelse af driften på regionens hospitaler, herunder it- og bygningsdrift mv.
  • Regionens kasse- og regnskabsvæsen
  • Løn- og personaleforhold
  • indkøbsområdet og regionens økonomiske planlægning, herunder regionens samlede  planlægningsopgaver.

Hertil kommer, at forretningsudvalget er politikudviklende og politikopfølgende inden for de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg. Forretningsudvalget kan endvidere stille initiativer som er af væsentlig strategisk karakter. 

Forretningsudvalgets ressort indebærer, at der eksempelvis kan stilles budgetinitiativer vedrørende:

  • Generelle medarbejdertiltag, fx. i forhold til arbejdsmiljø samt rekruttering og fastholdelse
  • IT-området
  • Bygnings- og ejendomsområdet
  • Tværgående aktiviteter (på tværs af de stående udvalg)

Forslag til budgetinitiativer
Administrationen forventer at fremkomme med forslag inden for følgende områder :

  1. Forslag som understøtter udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (jf. bl.a. budgetaftalen 2021 og aftale om midler til samaordningsudvalg og signaturindsatser)
  2. Ambulanceudbud - såfremt regionsrådet vælger at hjemtage en eller to delaftaler, vil der være behov for ressourcer til forberedelse i 2022 
  3. Generel opfølgning på varige udgiftsbehov som følge af COVID-19. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2021 blev det besluttet at sætte gang i en analyse af regionens behov for personale og apparatur på bl.a. intensivområdet, det infektionsmedicinske område og i laboratorierne
  4. Sundhedsplatformen: Bedre adgang til data, styrke it- og datasikkerhed samt finansiering til øgede driftsudgifter afledt af udvikling

Regionen er for så vidt angår it- og mediccoområdet særligt udfordret med et presserende behov for udskiftning af og nyt udstyr og øgede vedligeholdelsesudgifter. Noget af dette vil have karakter af at være uomgængelige udgifter, som skal håndteres i budgettet, og andet kan skaleres i størrelse og tænkes ind i en politisk beslutningsproces. Administrationen vil inden sommerferien forelægge en særskilt sag omkring grundlaget for udskiftning af it-system til understøttelse af billeddiagnostikken (RIS/PACS-system), ligesom der forventes i forårets løb at kunne fremlægges en beskrivelse af status på medicoapparatur og vedligeholdelse af medicoapparatur.   

Administrationen forventer endvidere, at der fremkommer forslag med henblik at styrke børne- og fødeområdet. Dette område ligger som udgangspunkt inden for Sundhedsudvalgets ressortområde, men der kan evt. være delelementer, som hører under forretningsudvalgets ressortområde og derfor eventuelt også vil blive forelagt for forretningsudvalget. 

Administrationen har modtaget følgende budgetinitiativer fra Det Konservative Folkeparti:

      5. Brug af flere faggrupper (vedhæftet som bilag 2)

      6. Øget udlicitering (vedhæftet som bilag 3)

Administrationen har modtaget følgende budgetinitiativer fra Enhedslisten:

      7. Fjernarbejdspladser for ansatte på regionsgården (vedhæftet som bilag 4)

      8. Sikre sunde arbejdspladser, herunder at ingen skal frygte generelle afskedigelser (vedhæftet som bilag 5)

Administrationen har modtaget følgende budgetinitiativer fra Det Socialistiske Folkeparti:

      9. Psykologisk supervision til ambulancereddere og 1813-personale (vedhæftet som bilag 6)

Administrationen har modtaget følgende budgetinitiativer fra Socialdemokratiet:

     10. Digital Ø Bornholm - videreudvikling (vedhæftet som bilag 7)

Administrationen har modtaget følgende budgetinitiativer fra Venstre:

     11. Genbesøge Corona læring i budget 2021-24 i lyset af læringen i epidemiens andet år (vedhæftet som bilag 8)

     12.  Medicinske og teknologiske fremskridt i 2020-21 (vedhæftet som bilag 9)

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil første drøftelse af hvilke budgetinitiativer, som forretningsudvalget ønsker at videresende til budgetforhandlingerne, blive gennemført.

Som opfølgning på mødet anmodes udvalgsmedlemmerne om at fremsende en mail til administrationen senest den 20. april 2021 med ønsker og forslag til budgetinitiativer og ideer til besparelser, således at forslagene kan indgå i udvalgets næste drøftelse af budgetinitiativer på mødet den 11. maj 2021. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

21012829

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Satspuljeprojekter mv 2022-2023

Bilag 2: Bilag 2 - Brug af flere faggrupper

Bilag 3: Bilag 3 - Øget udlicitering

Bilag 4: Bilag 4 - Fjernarbejdspladser for ansatte på regionsgården

Bilag 5: Bilag 5 - Sikre sunde arbejdspladser, herunder at ingen skal frygte generelle afskedigelser

Bilag 6: Bilag 6 - Psykologisk supervision til ambulancereddere og 1813-personale

Bilag 7: Bilag 7 - Digital Ø Bornholm - videreudvikling

Bilag 8: Bilag 8 - Genbesøge Corona læring i budget 2021-24 i lyset af læringen i epidemiens andet år

Bilag 9: Bilag 9 - Medicinske og teknologiske fremskridt i 2020-21

14. Investeringsbevilling til BørneRigets fase 2 samt styrkelse af projektøkonomien

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende en investeringsbevilling på 285 mio. kr. til afholdelse af udgifterne forbundet med etablering af operationsgangen (fase 2) og styrkelse af projektøkonomien på BørneRiget
  2. at bevillingen indarbejdes i det tekniske budget for 2022-2025
  3. at såfremt indstillingspunkt 1 godkendes, godkende, at regionen bestykker BørneRiget med apparatur mv. (ITML - IT, medico og logistik) for op til 395 mio. kr., finansieret uden for den afsatte investeringsramme til BørneRiget.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Formanden satte indstillingspunkterne 1-3 under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), O (1), og V (3), i alt 14.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (1).
I alt 15.
Indstillingspunkterne 1-3 var herefter anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling. 

BAGGRUND

Region Hovedstaden bygger i samarbejde med Ole Kirk's Fond BørneRiget – et hospital i verdensklasse for børn, unge og deres familier og gravide. BørneRiget er et helt konkret eksempel på regionsrådets politiske vision om at skabe et menneskeligt sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og situation. Regionsrådet har en politisk målsætning om at være Børnenes Region. Med BørneRiget får vi et hospital, som understøtte den målsætning – og hvor vi møder børnene og deres familier på deres præmisser.

 

BørneRiget bliver hele Danmarks højt specialiserede hospital for børn, unge og gravide. Her samles alle specialister om patienten i stedet for omvendt. Patienterne vil her kunne opleve et samlet forløb, og skal ikke – som i dag – rundt på mange forskellige afdelinger i løbet af et indlæggelsesforløb.

 

Børn leger – også når de er syge. Både de fysiske rammer og personalets tilgang til patienterne vil indbyde til leg og kreativ udfoldelse for børn og unge, ligesom indretning og faciliteter vil understøtte hele familien. Der bliver plads til, at hele familien kan indgå i den indlagtes hverdag, lige som der er faciliteter, der bidrager til, at den indlagte og familien kan holde kontakten til alt det derhjemme – skolen, kammeraterne, søskende.

 

BørneRiget bygges ud fra patienternes, familiens og personalets behov. Her skal behandling, uddannelse og forskning på den ene side og national og international inspiration og sparring på den anden side sikre, at BørneRiget bliver blandt den absolutte verdensklasse af børnehospitaler. 

 

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden kan se frem til mange flere børnefamilier i regionen i fremtiden, og det er derfor et særligt fokusområde, at regionen skal være en børneparat region, som skal blive bedre til at møde børn og unge på deres præmisser. Derfor skal digitalisering og udvikling af regionens tilbud skabe mere tryghed og bedre behandling for børn og unge. Dette vil opførelsen af BørneRiget bidrage væsentligt til.

Regionsrådet godkendte den 4. april 2019 projektforslaget for BørneRiget. Projektet er i juni 2020 sendt i udbud, og første indledende tilbud er modtaget i oktober 2020. Efter planen står BørneRiget færdigt i sommeren 2024, og patienter og personale forventes at flytte ind i sommeren 2025.

 

Kort om BørneRiget fase 1 og fase 2

Realisering af BørneRiget er opdelt i to byggefaser. Fase 1 af BørneRiget består af opførelse af ca. 60.000 m2 nybyggeri, hvoraf ca. 7.800 m2 udføres som lukket opvarmet råhus. Fase 2 består af at indrette yderligere ambulatorier og operationsstuer til børn og unge i det 7.800 m2 råhus. Det samlede fase 1 og 2 projekt indeholder 151 senge til børn og unge, 33 senge til voksne, 14 fødestuer og 15 operationsstuer. Derudover er der pladser til opvågning, daghospital, blodprøvetagning og ambulatorier.

Der er på nuværende tidspunkt bevilliget finansiering af fase 1 (2.064 mio. kr. BOI 2020K3 - byggeomkostningsindeks for boliger). Med denne sag søges om bevilling på i alt 285 mio. kr. til etableringen af fase 2 - operationsgangen samt styrkelse af projektøkonomien i byggeriets udførelsesfase. Fortroligt økonominotat med beskrivelse af bevillingen er vedlagt sagen. 

 

BørneRiget fase 2

Visionen for BørneRiget er at bygge et hospital i verdensklasse til børn, unge og fødende. Et hospitalsbyggeri, der sætter nye standarder for fremtidens behandling og pleje af barnet, den unge, den fødende og deres familier. Etableringen af operationsgangen med 15 operationsstuer i fase 2 er netop vigtig i det visionære BørneRiget for at skabe et fuldt sammenhængende og komplet hospital og hvor familie, teknologi og effektivitet er kædet sammen i en integreret løsning. Ved at realisere fase 2 og operationsgangen i BørneRiget sikres det, at børn, unge og fødende fra Rigshospitalet kan blive i kendte rammer på BørneRiget under hele den nødvendige behandling – og ikke være nødsaget til at forlade rammerne på BørneRiget i forbindelse med operation – en aktivitet, som i forvejen stiller store krav til både patient og pårørende.

Desuden er der en væsentlig sammenhæng mellem operationsgangen i BørneRiget og Rigshospitalets Helhedsplan for Central- og Sydkomplekset (nov. 2018). Helhedsplanen er et udgangspunkt for visionsprojektet, herunder den plan for modernisering af de fysiske rammer, som er den ene af visionsprojektets hovedleverancer. På tidspunktet for Helhedsplanen viste den seneste opgørelse af behovet for operationsstuer i BørneRiget et behov for 13 operationsstuer samt to stuer til kejsersnit, i alt 15. Prognosen for BørneRiget er efterfølgende genbesøgt i januar 2019, og her viser behovet i den opdaterede prognose 12 operationsstuer (inkl. 1 akutstue) og to stuer til kejsersnit, i alt 14. Efterfølgende er det besluttet at flytte den højt specialiserede børneortopædi fra Amager og Hvidovre Hospital til Rigshospitalet, hvilket giver aktuel prognose på 15 i overensstemmelse med den oprindelige prognose og det antal operationsstuer som er projekteret i fase 2 af BørneRiget.

Helhedsplanen lægger til grund, at alle operationer på børn under 18 år, med undtagelse af neurokirurgi og rygkirurgi som varetages i Nordfløjen, finder sted i BørneRiget. Ligeledes forudsættes alle kejsersnit at foregå i BørneRiget. 

Det vil således have stor betydning for opgørelsen af kapacitetsbehovet i Nordfløjen samt for Central- og Sydkomplekset, hvis operationsgangen i BørneRiget ikke etableres, fordi de øvrige bygninger så skal rumme behovet på 15 stuer – og på en hensigtsmæssig måde ift. patientforløb og specialernes placering. Hertil kommer, at etableringen af operationsgang i BørneRiget kan imødekomme en potentiel udfordring med operationskapaciteten i Nordfløjen efter 2025 givet de seneste prognoser for aktiviteten. 

Slutteligt er der både brugermæssige og økonomiske fordele ved at bygge begge faser samlet. Hvis fase 2 først bygges efter, at BørneRiget står færdigt, vil det få negative brugermæssige konsekvenser, hvor dele af BørneRiget i byggeperioden ikke kan anvendes. Der vil derudover være støjgener for patienter, pårørende og personale, og det vil være omkostningstungt at drifte blandt andet projektorganisation og byggeplads. Hvis fase 1 og 2 bygges samtidigt, vil de negative brugermæssige ikke være til stede, og der vil ikke være ekstra omkostninger til projektorganisation og byggeplads. Beslutning om fase 2 bør dog forelægge senest april 2021 af hensyn til udbudsmaterialet til de bydende entreprenører. 

 

Styrkelse af projektøkonomien

Der er - udover bevillingen til etablering af operationsgangen - behov for at styrke projektøkonomien i byggeriets udførelsesfase. Med denne sag indstilles derfor, at der tilføres bevilling til styrkelse af projektets reserveniveau, håndtering af budgetusikkerhed i udbudsfasen samt disponerede merudgifter i fase 1. I vedlagte fortrolige økonominotat redegøres mere detaljeret for denne del af bevillingen. 

 

Følgegruppen støtter ønsket om bevilling til fase 2

Sagen blev drøftet i den politiske følgegruppe for BørneRiget på møder den 2. september 2020, den 23. november 2020 og senest den 17. marts 2021. Den politiske følgegruppe vurderer, at det er en præmis for at indfri ambitionerne om BørneRiget, at der også bygges operationsgang, og dermed at fase 2 realiseres nu. Følgegruppen vurderer ligeledes, at det af hensyn til brugerne af hospitalet er nødvendigt at bygge fase 1 og 2 samtidigt. Desuden er der et økonomisk perspektiv i forhold til, at det alt andet lige er billigere at bygge fase 2 nu fremfor senere, når BørneRiget er taget i brug. Den politiske følgegruppe vurderer desuden, at der er behov for at tilføre midler til BørneRiget med henblik på at styrke projektøkonomien i udførelsesfasen.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil frigøre 285 mio. kr. til at etablere operationsgangen i BørneRigets fase 2 samt sikre økonomisk styrkelse af projektet i udførelsesfasen. Tilsvarende vil det belaste anlægsrammen med 285 mio. kr.

Jf. indstillingspunkt 3, så vil der - såfremt indstillingspunkt 1 godkendes - være et behov for, at regionen finder anden finansiering af apparatur mv. (ITML - IT, medico og logistik) for op til 395 mio. kr. til BørneRiget. Udstyr til BørneRiget skal ses i sammenhæng med Rigshospitalets samlede behov herunder et reinvesteringsbehov i Medico udstyr og til dels et kvalitetsløft som led i indførelse af mere specialiseret udstyr. Det er administrationens vurdering, at hele budgetbehovet på 395 mio. kr. kan finansieres ved genanvendelse af udstyr og regionale reinvesteringer frem mod indflytning, brug af leasing muligheder og øvrige regionale puljer samt fokus på fortsat fondsfinansiering og donationer. Konkret vil administrationen i forbindelse med budgettet for 2022 indstille, at der udtages en leasingramme på 100 mio. kr. til apparatur til BørneRiget og at dette indarbejdes i regionens grundbudget startende i henholdsvis 2022, 2023 og 2024 samt, at der herudover udtages en leasingramme til apparatur, som finansieres via Rigshospitalets egen driftsramme. Administrationen vil løbende orientere den politiske følgegruppe om håndtering af udfordringen, herunder finansieringsmuligheder.

RISIKOVURDERING

Ved en tiltrædelse vil det være muligt at bygge en operationsgang med 15 operationsstuer i BørneRigets fase 2. Operationsgangen spiller en væsentlig rolle, hvis visionen om et hospital i verdensklasse for børn, unge og fødende skal lykkes. Samtidig styrkes projektøkonomien væsentligt i udførelsesfasen. 

Sandsynligheden for, at regionen skal supplere projektet med yderligere regionale midler, mindskes herefter. Det skal dog nævnes at projektet fortsat er i udbudsfase, og at der derfor aktuelt ikke er indgået kontrakter på alle storentrepriser. Der er derfor fortsat risici forbundet med gennemførelse af projektet. 

ØKONOMI

Med denne sag foreslås en tillægsbevilling på i alt 285 mio. kr. til afholdelse af udgifter i perioden 2022 til 2024, hvor 10 mio. kr. udmøntes i investeringsbudgettet for 2022, 140 mio. kr. i 2023 og 135 mio. kr.  i 2024. Sagens konsekvenser vil blive indarbejdet i det tekniske budget for 2022-2024.

Bevillingstekniske konsekvenser:

IndstillingModtagerBeløb (mio.kr.)VarighedFinansiering
1Rigshospitalet (BørneRiget)2852022-2024Investeringsbudget 2022-2024

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021 og regionsrådet den 20. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21016240

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

15. 4. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Herlev (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2020 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Herlev. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

 

Status for Nyt Hospital Herlev

Status på installationsentrepriser

Det blev primo oktober besluttet at opsige kontrakterne på installationsentrepriserne El, VVS og ventilation, på grund af misligehold af kontrakterne. Opsigelsen var især begrundet i, at fremdriften ikke havde været som aftalt, og der var konstateret svigt i kvaliteten af det udførte arbejde. Efter opsigelsen af kontrakterne er der udført staderegistrering ved skønsmænd, udpeget af Voldgiftsnævnet for at kunne opgøre omfanget af udestående arbejder. I løbet af december 2020 og januar 2021 er der konstateret en række fejl især på El og VVS-entreprisen, som skal udbedres i løbet af foråret.

Bygningen ønskes ibrugtaget før sommerferien, så tidsplanen for restarbejder er meget stram. Der opdages fortsat nye fejl og mangler både ved afprøvning og indregulering af anlæg og installationer, men også ved gennemgang og træningsforløb med brugerne.

 

Ibrugtagningstidspunkt

Projektorganisationen og hospitalet arbejder fokuseret på at fastholde indflytningstidspunkt til juni 2021. En afgørende forudsætning for overholdelse af indflytningstidspunktet er dels, at der ikke indarbejdes flere brugerønsker, da disse vil forsinke alle planlagte aktiviteter frem mod indflytning og dels at der ikke opdages flere fejl og mangler i bygningen. Dette kan udfordre tidsplanen, så alternative løsninger må afdækkes.

 

Test og idriftsætning

Der pågår en detaljeret planlægning af test og idriftsætning med henblik på ved afprøvning at få identificeret eventuelle kvalitetssvigt i udførelsen eller i projektet. Det sker for at sikre, at eventuelle fejl kan blive rettet inden ibrugtagning.

 

Status på aflevering af entrepriserne

Der har været afholdt 1-års-gennemgang med råhusentreprenøren. Udførelse af de resterende landskabs-, anlægs- og gartnerarbejder er udskudt, og aflevering forventes gennemført i maj måned.

Lukningsentreprisen er afleveret den 30. juni 2020. Apterings- og malerentrepriserne er afleveret henholdsvis den 27. august og den 2. september 2020. Udbedring af mangler er i gang, og udskudte arbejder planlægges i forhold til øvrige aktiviteter.

CTS-entreprisen (styring og overvågning) kan først afleveres i april efter gennemført test og indregulering af anlæg. Tidspunkt for aflevering af rørpostentreprisen forventes i maj på grund af uforudsete forhold, som har forsinket arbejderne i eksisterende hospital, hvor rørpostanlægget skal tilsluttes med det i nybyggeriet. Aflevering kan ikke ske, før test og afprøvning kan gennemføres for det samlede anlæg.

Gulv-murer-entreprisen er afleveret den 21. december 2020. Forud for afleveringen blev indgået en aftale om forlænget garanti som følge af gulvenes dårlige kvalitet. Forløb vedrørende tidskrav fra gulventreprenøren med inddragelse af voldgiftsnævnet pågår stadig.

 

Økonomi: Der forventes overskridelse af rammen

I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for færdiggørelse en forværring i forhold til 3. kvartalsrapport. Der forventes fortsat en overskridelse af rammen. Der er dog usikkerhedsparametre i forhold til prognosen. Det er fx økonomi/risiko indregnet i forhold til tvister med entreprenører, ekstraudgifter ved ændringsbehov efter aflevering samt niveauet for yderligere ekstraarbejder set i forhold til byggeriets stade, hvor byggeprojektet nærmer sig sin afslutning.

Den politiske følgegruppe holdes løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret den 1. februar 2021.

 

Planlægning af indflytningsprocessen

Planlægnings- og koordineringsarbejdet for indflytning i nybyggeriet er i gang, men på nedsat blus da flere workshops og rundvisninger er aflyst på grund af COVID-19. Forløb med e-learning og simulation på operations- og fødestuer er opstartet. Øvrige træningsforløb for brugerne er igangsat i marts måned.

Der er udarbejdet en detaljeret mastertidsplan for alle aktiviteter i forbindelse med klargøring til drift. Tidsplanen bliver opdateret hver 2. uge med justeringer i forhold til færdiggørelse af byggearbejderne, og der afholdes opfølgningsmøder, med gennemgang og koordinering af aktiviteter 6-7 uger frem.

Aktiviteter, der er omfattet af mastertidsplanen, er bl.a. installation af udstyr, afprøvning af udstyr og test af IT-systemer, rengøring, superbrugers gennemgang af rum, træning af personale i de nye rammer, opfyldning med forbrugs- og sterilvarer samt selve flytningen. Klinisk personale, flyttekoordinatorer, driftsafdelingen, service- og logistikafdelingen samt IT/medico-afdelingen er inddraget i processen.

 

Status på udbud og indkøb af inventar og IT- og medicoudstyr

Indkøb af medico-, IT-udstyr og inventar er i gang. Planlægningen sker i en tæt koordinering mellem projektorganisation, totalrådgiver, regionens indkøbsafdeling og Center for IT, Medico- og Telefoni.

Installation og test af bygherreleverancer pågår, herunder test af medicinske luftarter, patientkald og alarmer, montage og konfiguration af SINE (mobil radiokanal til politi og beredskab), trådløst netværk, DECT-telefoni mv.

Der afholdes løbende møder med totalrådgiver, byggeledelse og Center for IT, Medico- og Telefoni med henblik på at koordinere leverancer, montering og installation, samt godkende materialer og installationstyper.

 

Skærpet tilsyn fra Sundhedsministeriet

Sundhedsministeriets tættere opfølgning på projektet startede i januar 2020, og ministeriet modtager herefter på månedsbasis økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Regionen og ministeriet mødes desuden kvartalsvis og drøfter fremdriften og udfordringerne i projektet. Den politiske følgegruppe er orienteret om denne tættere opfølgning.

 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at projektorganisationen udviser en fokuseret indsats på at gennemgå og kontrollere alle installationsarbejder, udført af Inabensa for at sikre funktionalitet og kvalitet ved ibrugtagning. I løbet af december og januar er der konstateret yderligere fejl og mangler på el- og VVS-installationer, som skal udbedres i løbet af foråret. Risikobilledet for projektet er forværret siden sidste kvartalsrapport, og administrationen vurderer, at reserverne ikke kan dække det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie.

Administrationen vurderer, at projektorganisationen fortsat arbejder fokuseret med evaluering af projektet samt på at begrænse tab på tid og økonomi frem til indflytning. Det er administrationens vurdering, at aktiveringstidsplanen er meget presset, men at alle parter arbejder fokuseret på at overholde tidsplanen. Administrationen vurderer, at der kan være behov for at arbejde med alternative løsninger som fx gradvis indflytning, hvis en fuld indflytning i juni ikke er mulig.

Anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og DTØ (se nedenfor) indgår i arbejdet med at minimere risici.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.

 

Påvirkning fra COVID-19 - udvikling

De anbefalede restriktioner og foranstaltninger som følge af COVID-19 fortsætter i 2021 både for håndværkere og funktionærer på byggepladsen. Dette kan medføre forsinkelse i udførelsen af de resterende arbejder men også i afklaring af tekniske spørgsmål. Desuden kan der opstå forsinkelser i leverancer fra udlandet.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2020 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

Derudover fremhæver revisionen, at merudgifter som følge af udskydelsen af ibrugtagningen til juni 2021 samt opsigelsen af kontrakterne på installationsentrepriser i 3. kvartal forventes at få konsekvenser for projektets reserver, som ikke længere kan dække det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie. Risikobilledet for projektet er således ændret siden sidste kvartalsrapport.

Revisionen nævner også, at reserverne ikke kan dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 4. kvartal 2020. Reserveprognosen viser ydermere et stort spænd mellem resultatet på bedste scenarie og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede. DTØ påpeger, at der er et fortsat voksende pres på reserverne ved udgangen af 4. kvartal 2020 jf. projektorganisationens risikovurdering og den kapitaliserede risiko i risikologgen.

DTØ nævner, at reserverne ikke kan dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 4. kvartal 2020. DTØ finder, at de skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed eksempelvis i forhold til vurderingen af igangværende tvister samt ikke-indregnede omkostninger til konstaterede nye fejl og mangler på installationsentrepriserne.

DTØ anbefaler fortsat, at projektet løbende ajourfører "Bedste scenarie", "Sandsynlige scenarie" og "Værste scenarie" samt de tilhørende beskrivelser af mulighederne for yderligere finansiering med regionale midler for at kunne modstå eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi i forbindelse med afslutning af byggesagen og overgangen til drift.

På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie, at reserverne ikke kan dække omkostningerne ved udgangen af 4. kvartal 2020. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

Der er risiko for, at der fortsat identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi og kan udfordre indflytningstidspunktet. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021 og regionsrådet den 20. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21009399

Bilag

Bilag 1: Kvartalsrapport for 4. kvartal 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Luftfoto af Nyt Hospital Herlev - Februar 2021

16. 4. kvartalsrapport 2020, Ny Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring samt uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen. 

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

 

SAGSFREMSTILLING

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2020 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige den af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

 

Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Fremdrift på byggepladsen

Efter udbedring af revner i undergulve er arbejdet med at montere det færdige gulv samt opsætning af rækværker og trappeværn påbegyndt. De udvendige ledningsarbejder er udført, og byggeriet bliver nu forsynet med vand og el fra det endelige forsyningsnet. Udvendigt murerarbejde og lukning er afsluttet, på nær de interimsåbninger der skal bibeholdes som flugtveje til de indvendige arbejder. 

Der er afholdt afleveringsforretning på to entrepriser (murer og lukning) den 7. januar 2021. På begge entrepriser pågår mangelafhjælpning og udskudte arbejder i form af indvendigt flisearbejde og lukning af interimsåbninger. Der er afholdt føraflevering med råhus-entreprenøren, hvor der udestår TV-inspektion af kloakledninger frem mod endelig aflevering primo april. Afleveringsforretning for de øvrige entrepriser planlægges afholdt medio april 2021. 

 

Vandindtrængning ved gårdhaver, terræn og multisal

Der er konstateret vandindtrængning ved podieopbygningen i multisalen, et serviceområde i kælderen og ved en udvendig loftskonstruktion i sengeenhed 3. Vandet kommer fra gårdhaver over terræn. Vinteren med frostvejr har vanskeliggjort afklaringen af årsagen, som derfor endnu er ukendt. Det er derfor også ukendt hvilke udbedringer, der skal til for at løse problemet. Forholdet er meldt til regionens forsikring. 

 

Ibrugtagning

Ibrugtagningstidspunktet er fastlagt til den 15. november 2021, og arbejdet med forberedelserne til ibrugtagningen er i god gænge. 

 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at projektorganisationen arbejder fokuseret på at begrænse omfanget af ekstraomkostninger som følge af de nævnte udfordringer med vandindtrængning. Det er ligeledes administrationens vurdering, at alle parter arbejder fokuseret på at overholde tidsplanen, så Ny Retspsykiatri Sct. Hans kan ibrugtages til november som planlagt. Administrationen vurderer fortsat, at projektet kan realiseres inden for den aftalte ramme og i den aftalte kvalitet.

Administrationen vurderer dog, at vandindtrængningerne vil forværre projektets risikoprofil og kan udfordre projektets tidsplan yderligere. Afhængigt af omfanget af udbedringerne kan forholdet ligeledes presse projektets økonomi. 

Administrationens vurdering bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2020 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver den i kvartalsrapporten nævnte udfordrede tidsplan og henleder opmærksomheden på DTØ's bekymring for, om projektets frie reserver er tilstrækkelige.

Revisionserklæringen fremgår i sin helhed af mødesagens bilag 3.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Den uafhængige risikovurdering viser, at projektsorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer desuden, at rapporteringen på tilfredsstillende vis afspejler projektets status samt forhold ved projektets risiko- og reservebillede. DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver fortsat er sikret den fornødne robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici, dog med en bekymring for om reserverne er store nok i lyset af projektets eksisterende og nye udfordringer. Denne bekymring dækker også over, om reserverne er store nok til at imødegå færdiggørelses- og afleveringsfasen, som erfaringsmæssigt kan være økonomisk udfordrende for kvalitetsfondsprojekterne.

Risikovurderingen indeholder en række anbefalinger, som blandt andet omfatter afdækning af konsekvenserne ved førnævnte vandindtrængning samt endelige afklaring af en række kendte udfordringer i projektet. Derudover indeholder risikovurderingen også anbefalinger til byggeriets afleveringsproces, hvor udskudte arbejder og mangler kan have negativ effekt på byggeriets reserver. Desuden fremhæves også en anbefaling omkring etablering af en effektiv proces for entreprenørernes dokumentation for drift og vedligehold af byggeriet. 

Slutteligt anbefaler DTØ, at projektet afsætter øremærkede midler til håndtering af færdiggørelsesfasen, som strækker sig fra aflevering af entrepriserne fra entreprenørerne til ibrugtagning af bygningen. 

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4. 

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet. 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer. Administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Adminsitrationen vil også fremoverfølge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Seneste følgegruppemøde blev afholdt 20. november 2020, og næste møde er planlagt afholdt 10. maj 2021.

I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie, at reserverne kan dække omkostningerne ved udgangen af 4. kvartal 2020. 

Der er risiko for, at de konstaterede vandindtrægninger vil påvirke projektets tidsplan i negativ retning. Projektets økonomi kan ligeledes blive presset, hvis udbedringerne af vandindtrængningerne viser sig at være omfattende. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021 og regionsrådet 20. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21017607

Bilag

Bilag 1: Kvartalsrapport for 4. kvartal 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Luftfoto Ny Retspsykiatri Sct. Hans

17. 4. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1-5).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2020 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Nordsjælland.

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

 

Status for Nyt Hospital Nordsjælland

Visionen om at skabe et topmoderne hospital har det sidste år udmøntet sig i konkrete og synlige fremskridt på byggepladsen. I løbet af fjerde kvartal 2020 har der været stor aktivitet på byggepladsen med bl.a. jordarbejder, pæleramning, ankerboringer og betonarbejder. Trods en kort periode med pause i arbejdet grundet frostvejr, så følger byggeriet fortsat tidsplanen, hvor NCC afleverer råhuset i 2022, og det samlede hospitalsbyggeri afleveres ultimo 2024. 

Der er indgået samarbejdsaftale med NCC i februar 2021. I samarbejde med NCC pågår der i øjeblikket udbud af fase 2 og 3. Her indgår lukning, komplettering, installationer og landskaber. De første priser, der er kommet ind, er over budget, og der vil derfor være behov for optimeringer og tilpasninger. Dette vil indgå i samlet økonomisk redegørelse for byggeriet, som udarbejdes i 2. kvartal 2021 til den politiske følgegruppe og Regionsrådet.

Projektet har igangsat en række initiativer for at sikre pladsen i forbindelse med Covid-19. Der blev straks fra start bl.a. igangsat forøget rengøring og forhøjede hygiejnestandarder hos håndværkere og funktionærer samt regelmæssig lyntest for Covid-19 på byggepladsen. På nuværende tidspunkt har hverken Covid-19 eller de iværksatte tiltag skabt nogen forsinkelser. 

Organisationsændringen fra juni 2020, hvor byggesporet varetages af Center for Ejendomme, og organisationssporet varetages af Nordsjællands Hospital, er fuldt implementeret i 1. kvartal 2021 såvel økonomisk som personalemæssigt. 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen konstaterer, at der har været god fremdrift på byggepladsen, og tidsplanen holdes trods udfordringerne med Covid-19 og vintervejr.    

Administrationen er fortsat bekymret for den samlede budgetøkonomi for byggeprojektet. Den igangværende prisindhentning på fase 2 og 3 understøtter dette, da de første foreløbige priser overstiger det budgetterede.

Administrationen vurderer, at der er usikkerhed om, hvorvidt der kan opnås balance mellem potentielle udgifter og samlede reserver, inklusiv besparelseskatalog. Administrationen finder det nødvendigt, at projektet sikrer et tilstrækkeligt reserveniveau og et udbygget besparelseskatalog med væsentlige tilpasningsmuligheder i omfang og/eller kvalitet for at kunne gennemføre kvalitetsfondsbyggeriet. 

Administrationen vurderer i lyset af udviklingen i 3. og 4. kvartal 2020, at projektorganisationen fortsat skal have et meget stort fokus på opgaven med at identificere og minimere risici. Det er et stort og komplekst byggeri, og det er vigtigt, at arbejdet med at identificere optimeringsmuligheder er højt prioriteret både i byggesporet og i organisationssporet på Nyt Hospital Nordsjælland.

Administrationen vurderer, at tilpasninger kan udfordre tilsagnsbetingelserne for byggeriet, men at det kan ske uden at gå på kompromis med målsætningen om, at der etableres et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus, som kan dække behovene i optageområdet i den nordlige del af Region Hovedstaden. Alternativt vurderer administrationen, at der, efter forudgående dialog med Sundhedsministeriet, kan blive behov for at tilføre regionale midler til kvalitetsfondsbyggeriets færdiggørelse. 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, og administrationen er derfor enig i revisionens og "Det Tredje Øje" (DTØ)'s vurderinger, jf. nedenstående. 

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionens erklæring

Det er revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2020, for så vidt angår projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at regionens beskrivelse (Beskrivelsen) af projektets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (Budget), ikke i alle væsentlige henseender er opgjort på et rimeligt grundlag.

For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på det materiale, DTØ har haft til rådighed.

DTØ bemærker, at projektets kapitaliserede risikobillede er steget yderligere siden sidste kvartal, samtidig med at projektets reserver (eksklusiv besparelseskatalog) er reduceret. Således erfarer DTØ, at projektets risikoeksponering fortsat ligger på et højt niveau, og at det kapitaliserede risikobillede nu overstiger projektets samlede reserver markant (både med og uden besparelseskatalog).
Derfor vurderer DTØ, at projektet ikke længere har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet uden at skulle foretage væsentlige ændringer i omfang og/eller kvalitet.

Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger, hvilket også fremgår af administrationens samlede vurdering, og administrationen vil følge op på anbefalingerne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil følge udviklingen i tidsplaner, økonomi og risici på projektet tæt og vil også løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Den politiske følgegruppe havde i 4. kvartal 2020 møder den 30. november og 21. december 2020. Der er senest afholdt møde i den politiske følgegruppe den 8. marts 2021.

Der er som beskrevet stor risiko for, at byggeriet kommer under betydeligt økonomisk pres. Der er endvidere risiko for, at der i de senere faser kan identificeres projektfejl og mangler på byggeriet. Erfaringer fra andre kvalitetsfondsprojekter tilsiger, at der kan opstå behov for yderligere reserver i færdiggørelses- og ibrugtagningsfasen. Dette kan således senere presse projektets økonomi yderligere. 

Samlet finder administrationen derfor grund til at understrege nødvendigheden af en meget målrettet indsats med tilpasning af byggeprojektet og fase 2 og 3 udbuddene. Alternativt vil der i 2. kvartal 2021 være behov for at den politiske følgegruppe og i sidste ende regionsrådet, tager stilling til vidtgående tiltag, herunder også regional medfinansiering.  

Den politiske følgegruppe vil blive holdt tæt orienteret om processen og resultaterne af denne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021 og regionsrådet den 20. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21017809

Bilag

Bilag 1: Kvartalsrapport 4. kvartal 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Luftfoto 26. februar 2021

18. 4. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2020 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Bispebjerg. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige den af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

 

Status for Nyt Hospital Bispebjerg

Akuthus

Projektorganisationen har modtaget forprojektet for akuthuset og er i proces med gennemgang af materialet. Den umiddelbare vurdering er, at materialet inden for områderne geoteknik, konstruktion og byggemodning er fornuftigt, mens områderne arkitektur og mekaniske og elektriske installationer har visse mangler, hvorfor projektorganisationen vurderer, at der er behov for en yderligere bearbejdning fra totalentreprenørens side og genfremsendelse af forprojekt vedrørende disse områder. Projektorganisationen forventer at bruge marts og april måned til at afslutning af forprojektet, og dermed sikre det rette niveau til den videre hovedprojektfase.

Projektorganisationen og totalentreprenør Rizzani de Eccher afsluttede optimeringsperioden den 3. august 2020 med henblik på at reducere entreprisesummen. Det foreløbige resultat af dette arbejde er en liste med 20 konkrete emner til justering af projektets kravspecifikation. Den endelige kalkulation af ​​de identificerede optimeringsmuligheder videreføres i næste fase og afsluttes ved godkendelse af forprojektet i foråret 2021. Efter tiltrædelse af en hensigtserklæring om et fælles mål med optimerings- og afklaringsfasen, bliver den endelige kontrakt suppleret med en allonge ved godkendelse af forprojektet. 

Bindende prisreduktioner for de enkelte emner har fra Rizzani´s side vist sig mere komplicerede end forventet, idet Rizzani og projektorganisationen er uenige om værdien af de 20 optimeringsemner. Rizzani har på baggrund heraf ultimo 2020 besluttet at hyre konsulentvirksomheden ”Quantum Project Controls” for at få en ekstern beregning af optimeringsemnerne. Parterne er dog blevet enige om en minimumsværdi for de 20 optimeringsemner, hvilket medvirker til, at entreprisesummen nedbringes til ønskede værdi. Projektorganisationen bestræber sig dog på ved den yderligere detaljering af optimeringsemnerne at øge værdien af optimeringsemnerne, således at den samlede entreprisesum kan yderligere reduceres.

Rizzani de Eccher er efter aflevering af forprojektet påbegyndt detaljeprojekteringen (hovedprojektet), som forventes at pågå løbende frem til september 2021.

Den overordnede tidsplan fra entreprenøren ser fortsat ud som følger:

  • Etape 1 (fire tårne mod nord) færdigbygges ultimo 2022 med forventet ibrugtagning medio 2023
  • Etape 2 (to sydlige tårne) afleveres i august 2024 med forventet ibrugtagning 1. kvartal 2025.
  • Etape 3 (parkeringskælder ved akuthus samt forplads) afleveres i marts 2025.

Det bemærkes dog i forbindelse med modtagelse af totalentreprenørs seneste tidsplan, at tidsplanen for etape 1 vurderes for optimistisk, og der forventes at kommer ændringer, således at tiden mellem etape 1 og etape 2 reduceres. Dette forventes hverken have konsekvenser for den samlede tidsplan, eller økonomien.

 

Renoveringsprojekter

Renovering af 1. og 2. sal i bygning 6 er afsluttet, og indflytning har fundet sted planmæssigt. Hospitalet har i foråret 2020 inddraget stueetagen i COVID-19-beredskabet. Det har derfor været nødvendigt at udskyde renoveringsarbejderne på denne etage, og det er endnu uvist, hvor lang tid der går, før arbejdet kan genoptages. På den baggrund har Nyt hospital Bispebjerg meddelt entreprenørerne aflysning af kontraktarbejder for stueetagen, og renoveringsprojektet vil blive genudbudt på et senere tidspunkt.

 

Aquifer Thermal Energy Storage Anlæg (ATES) er ibrugtaget

Jordvarmeanlægget er færdigetableret, ibrugtaget og overdraget til driftsenheden i Center for Ejendomme i 1. kvartal 2019. De sidste arbejder er som forventet afsluttet i efteråret 2020, og regnskab afventes aflagt i 2021, når de sidste udgifter er afholdt.

 

Midlertidig Akut og Røntgen Satellit (MARS) er idriftsat

Bygningen blev idriftsat for patienter den 24. september 2019. De sidste udgifter til entreprenøren er afholdt i 1. kvartal 2021. Der har været afholdt 1-års-gennemgang, og alle udestående forhold er udbedret.

 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftale tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

 

Påvirkning fra udvikling i COVID-19

Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2020 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3. 

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)

DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 4. kvartal 2020 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.

DTØ anbefaler en afklaring af den faktiske budgetmæssige udfordring i forhold til IT- og medicoteknisk udstyr, herunder synliggørelse af den nødvendige finansiering. Budgetter til AGV'er (Automated Guided Vehicle) anbefales verificeret. Desuden anbefales at overveje, om der kan identificeres yderligere besparelsesemner dækkende 2024 og 2025. DTØ anbefaler, at projektet snarest får fastlagt omfanget af de bygningsmæssige ændringsønsker som masterplanen vil resultere i, samt at det realistiske i tidsplanen for etape 1 med totalentreprenøren afklares. Det indbefatter afklaring af, hvorvidt og i hvilket omfang, bygherres projektorganisation og støttefunktioner vil få udfordringer med at efterleve den pressede tidsplan for etape 1. DTØ anbefaler fortsat snarest afklaring af opførelse og ibrugtagning af rensningsanlæg på hospitalsmatriklerne. Endeligt anbefaler DTØ, at projektet i det kommende kvartals afrapportering synliggør ændringer i risikobillede, reserver og besparelsesmuligheder sammenlignet med sidste kvartal.

Udover de konkrete anbefalinger har DTØ en række opmærksomhedspunkter, bl.a. på hvorvidt den videre detaljering af optimeringerne i hovedprojektfasen risikerer at påvirke prissætningen af optimeringerne - og konsekvenser heraf. Og i relation hertil, at totalentreprenøren har påbegyndt hovedprojektet, inden bygherres granskning af forprojektet er tilendebragt. Der er endvidere opmærksomhed på, hvorvidt bygherre rettidigt får fastlagt det væsentligste it- og medicoteknisk udstyr, der påvirker bygningen. Derudover er risikoen for, at COVID-19 medfører såvel tidsmæssige som økonomiske konsekvenser for projektet også et opmærksomhedspunkt for DTØ. Endelig nævnes, hvorvidt totalentreprenørens månedsrapporteringer fremadrettet vil indeholde totalentreprenørens egen risikovurdering,


Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4, og administrationen vil følge op på anbefalingerne. Administrationen konstaterer, at projektorganisationen allerede arbejder med flere af ovenstående punkter.

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalg og regionsråd orienteret.

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og change request-liste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021 og regionsrådet den 20. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21019371

Bilag

Bilag 1: Kvartalsrapport for 4. kvartal 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg

19. 4. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2020 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

 

Status for Nyt Hospital Hvidovre

Arbejderne på nybyggeriet

I 4. kvartal 2020 har projektorganisationen fortsat haft fokus på at sikre fremdrift i byggeriet, og arbejderne med udvendige facader er således næsten færdigudført. De indvendige bygningsarbejder er i god proces og flere steder i bygningen males, lægges linoleum og monteres toiletter. Der er dog betydelige udfordringer i kælderen med forsinket fremdrift, hviket skaber udfordringer for andre dele af byggeprocessen. I forhold til installationer er ca. 70 pct. af arbejdet udført. Arbejdet er længst i de to Vest-tårne, hvor lofterne flere steder kan lukkes. Arbejdet er knap så langt i de to Øst-tårne, og kun ret beskedent i kælderen.

 

Forlængelse af tidsplan

Efter totalrådgivers (Link Arkitektur og Schmidt, Hammer og Lassen med Søren Jensen - Rådgivende ingeniør som underentreprenør) seneste indstilling til projektorganisationen om to måneders forsinkelse, er afleveringen af byggeriet fra entreprenørerne til regionen (kaldet AB92-afleveringen) blevet udsat fra 17. august 2021 til 18. oktober 2021. I november blev byggepladsen lukket to dage på grund af smitteudbrud på pladsen, hvilket har rykket AB-92 afleveringen yderligere to dage til nu at være den 20. oktober 2021. 

Projektorganisationen under Center for Ejendomme er uenig med totalrådgiver i årsagerne til udsættelsen, idet projektorganisationen mener, at årsagen til forsinkelsen primært skal findes i interne forhold hos totalrådgiveren. Projektorganisationen har af hensyn til fremdriften i nybyggeriet accepteret udsættelsen af AB92-afleveringen. Den samlede projekttidsplan er derved forlænget med et år og syv måneder i forhold til udbudstidsplanen.

Projektorganisationen er bekymret for, om bl.a. den beskedne fremdrift i kælderen vil medføre endnu en tidsplansforlængelse og har siden oktober 2020 rykket totalrådgiver for en revideret arbejdstidsplan. Denne afventes ultimo marts 2021.

 

Ibrugtagning

Da opstart af de sidste ombygningsarbejder er afhængig af udflytning til nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang i første halvår 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektet udskudt til efteråret 2023. Center for Ejendomme er i sammen med direktionen for Hvidovre Hospital ved at gennemgå konsekvenserne af forsinkelsen for ibrugtagningstidspunktet. 


Samarbejdet med totalrådgiver

Samarbejdet med totalrådgiver er fortsat udfordret, og dialogen foregår nu på direktørniveau hos henholdsvis Center for Ejendomme og totalrådgiver. Grundlæggende finder Center for Ejendomme, at totalrådgivers performance er væsentligt ringere end forventet, særligt i forhold til ingeniørkompetencer og byggeledelse samt behov for opmanding heraf. For at omkostningsminimere har projektorganisationen udsendt instruks om opmanding i forhold til ingeniørkompetencer og byggeledelse og godkendt flere ressourceaftaler med tilbagesøgningsforbehold for at sikre tilstrækkelig bemanding. I november 2020 skete en opmanding i forhold til ingeniørkompetencer og projektorganisationen fastholder, at dette skal opretholdes i 2021, i forhold til at få besvaret tekniske forespørgsler fra entreprenørerne. 

Incitamentsaftalen – som blev aftalt med Allonge 2 aftalen i starten af 2020 – har haft begrænset effekt, og der er ikke udløst bonus til totalrådgiver, da entreprenørkrav estimeres højere end aftalt målniveau. Totalrådgivers estimat for entreprenørkrav og stigningen heraf drøftes med totalrådgivers ledelse. 

Projektorganisationen har gennem første kvartal 2021 løbende været i dialog med totalrådgivers ledelse omkring problematikken vedrørende medarbejderudskiftning i byggeledelsen, reduktion i bemanding og stigende arbejdsmængder, som ikke håndteres rettidigt grundet interne samarbejdsproblemer hos totalrådgiver. Kammeradvokaten bidrager forsat til juridisk rådgivning vedrørende den verserende voldgiftssag om forlænget byggetid mod totalrådgiver.

 

Status COVID-19

Generelt har udviklingen og udbredelsen af COVID-19 stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner samt leverandørforsinkelser. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.

Konkret for Nyt Hospital Hvidovre har dele af nybyggeriet tidligere på året været inddraget i hospitalets COVID-19-beredskab. Ultimo maj 2020 er det midlertidige nødberedskab i ambulancehallen blevet frigivet, så der igen kan sikres fremdrift i nybyggeriet. I november 2020 blev aktiviteten på byggepladsen indstillet to dage, da der i løbet af få dage var ni smittede på byggepladsen. Projektorganisationen har i samarbejde med byggeledelsen indført yderligere tiltag for i højst mulige grad imødekomme anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen i forhold til COVID-19. Der er således primo februar 2021 indgået aftale mellem projektorganisationen og Hvidovre Hospitals Corona-podeklinik om at tilbyde ugentlig COVID-19 test til alle entreprenører og øvrigt personale på projektet med henblik på at reducere risikoen for smitteudbrud. 

Som følge af pandemien har Nyt Hospital Hvidovre har haft væsentligt udgifter, både direkte og indirekte, og Regionen Hovedstaden har ultimo 2020 besluttet at dække de direkte udgifter, der er afholdt i 2020. Den samlede kapitalisering samt de tidsmæssige konsekvenser af COVID-19 må forventes først at kunne opgøres endeligt i løbet af 2021.

 

Ombygningsprojekterne i eksisterende hospital

Ombygningerne af ambulatorierne (Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. De resterende sengestueetaper er tidligere blevet aflyst, og opstart af projektering af ombygningen af Ortopædkirurgisk Enhed er udsat på grund af andre opgaver i projektteamet. De øvrige resterende rokadeplansarbejder kan først sættes i gang efter indflytning i nybyggeriet. Hospitalsbyggestyregruppen besluttede på  møde den 27. maj 2020 at sætte dele af den resterende rokadeplan på change request-listen (besparelseskataloget). Denne besparelsesmulighed blev besluttet indløst på Hospitalsbyggestyregruppen mødet den 23. september 2020. Det er dermed muligt at aflyse dele af den resterende rokadeplan og tilføre de besparede midler til nybyggeriet. En aflysning vil imidlertid også reducere kvaliteten og funktionaliteten af det fremtidige hospital og vil blive en udfordring i forhold til kravet om effektivisering, der følger af tilsagnsbetingelserne. Ombygningerne i det eksisterende hospital er nødvendige for at kunne leve op til en række arbejdsmiljøkrav. 

 

Tilsagnsbetingelse om andel af patientrettet udstyr udfordret

I tilsagnsbetingelserne til kvalitetsfondsprojekterne fremgår det, at 70% af budgettet til IT, medicoudstyr og apparatur i kvalitetsfondsprojekterne skal gå til patientrettet udstyr, fx f.eks. scannere, intelligente senge, men også loftlifte, telefon- og kommunikationsudstyr. Det fremgår af kvartalsrapporten, at projektet for nuværende er udfordret på opfyldelse af denne tilsagnsbetingelse, men også at projektorganisationen i samarbejde med hospitalet arbejder fokuseret på også at finde løsninger på opfyldelsen. Den politiske følgegruppe vil på et kommende følgegruppemøde få en nærmere orientering om denne udfordring. 

 

Risikobillede og besparelseskatalog

Da omfanget af krav, som er afledt af problemstillingerne ved nybyggeriet, har været stødt voksende, er risikobilledet i 4. kvartal 2020 yderligere forværret. Projektorganisationen har kontinuerlig fokus på at identificere mulige projektændringer inden for det samlede kvalitetsfondsprojekt for at begrænse budgetoverskridelsen. Men det bemærkes, at da projektet er i sin afsluttende fase, er det yderst begrænset, hvilke nye besparelsesmuligheder der er rentable.

Projektorganisationen har i 4. kvartal 2020 arbejdet videre med afklaring af igangværende entreprenørkrav, kvalificering af den forelagte ajourførte hovedtidsplan samt prognose på omfanget af forventede krav i den resterende udførselsperiode. Det gælder også kapitalisering af godtgørelse vedrørende tidsforlængelse. Der har i forhold til det økonomiske prognosearbejde været en tæt dialog mellem bygherre, byggeledelse samt totalrådgiver om prognosernes forudsætninger. 

Projektorganisationen har i 4. kvartal 2020 implementeret den nye prognosemodel, som samtlige af regionenes kvalitetfondsbyggerier fremadrettet skal bruge til risikostyring.

Den samlede vurdering er, at projektets reserver, change requests og tilgodehavender i det mest sandsynlige scenarie pr. 31. december 2020, ikke rækker til at dække udgifterne. Der er stor usikkerhed om flere af posterne, fx resultatet af tvister med totalrådgiver, resultat af facadeentreprenørens konkurs og den statslige dækning af byggeriets udgifter til COVID-19, og risikobilledet er blevet yderligere forværret i 1. kvartal 2021. Således viser prognosen fortsat et stort spænd mellem bedste scenarie (hvor projektet akkurat overholder budgetrammen) og værste scenarie (hvor det er en betydelig overskridelse af budgetrammen).

 

Behandling ved den politiske følgegruppe

Den politiske følgegruppe blev den 12. februar 2021 orienteret om status på projektet på baggrund af udviklingen i 4. kvartal 2020, og udtrykte stor bekymring for den økonomiske situation og det kraftigt forværrede risikobillede. På den baggrund afholdt den politiske følgegruppe opfølgende møde 26. marts 2021, hvor nedenstående udtalelse føres til protokol: 

Den politiske følgegruppe udtrykker betydelig bekymring om projektets økonomi. Derfor er samtlige change request realiseret og vi appellerer til forretningsudvalget om at behandle denne sag grundigt.

 

Tættere opfølgning hos Sundhedsministeriet

Som følge af udfordringerne på projektet har Sundhedsministeriet besluttet, at projektet skal under tættere opfølgning hos ministeriet. Regionen har aftalt med ministeriet, at parterne skal holde kvartalsvise møder, og at regionen månedsvis skal sende en økonomi- og reservestatus samt en opdateret reserveprognose fra projektorganisationen til ministeriet. Næste møde er fastsat til 10. maj 2021.

 

Administrationens vurdering – usikkerhed om reserverne, tidsplanen og kvaliteten af det færdige hospital 

Administrationen vurderer, at usikkerheden om, hvorvidt reserverne er tilstrækkelige, er vokset siden sidste kvartal. Det skyldes forsinkelserne i byggeriet og det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder. Sandsynligheden for, at projektet kan etableres inden for totalrammen, er minimal, særligt i forbindelse med de seneste forsinkelser som følge af COVID-19, facadeentreprenørens konkurs og langsommelig fremdrift.

Administrationen kan konstatere, at projektorganisationen og hospitalet udfører et grundigt arbejde med at forsøge at finde nye reduktionstiltag i projektet. Reduktionstiltag vil kunne styrke reserverne og mindske overskridelsen af budgetrammen, men de påvirker også funktionaliteten og kvaliteten af det fremtidige hospital, og de kan udfordre effektiviseringskravene. Der er imidlertid ikke indarbejdet nye change request i 4. kvartal 2020.

Administrationen kan dog også konstatere, at projektorganisationen og byggeledelsen foretager en grundig behandling af entreprenørernes ekstrakrav. Det sker bl.a. for at reducere bygherres betaling for ekstrakrav ved at rette flere af kravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiverne.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionens erklæring

Overordnet er det revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober til 31. december 2020 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

Revisionen henleder opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Blandt andet henvises til DTØ's sammenfatning vedrørende det voksende pres på reserverne ved udgangen af 4. kvartal 2020, og at reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste og værste scenarie. Revisionen gør opmærksom på, at der er risiko for, at tilsagnsbetingelsen om, at 70% af investeringen i medicoudstyr skal gå til patientrettet udstyr, ikke kan overholdes, og endelig at projektet, som følge af de forskellige udfordringer, er under tættere opfølgning hos ministeriet. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Den uafhængige risikovurdering bemærker, at der er et voksende pres på reserverne ved udgangen af 4. kvartal 2020, jf. projektorganisationens risikovurdering og kapitaliseret risici i risikologgen. Dertil viser reserveprognosen baseret på de 3 scenarier (1: bedste udfaldsrum, 2: mest sandsynlige udfaldsrum samt 3: værste udfaldsrum) udfordringer i niveauet af reserver på det samlede kvalitetsfondsprojekt, således at i det mest sandsynlige scenarie forventes et totalforbrug, der overstiger det samlede kvalitetsfondsprojekt. Reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste udfaldsrum og værste udfaldsrum. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed. Det gælder fx i forhold til potentielle entreprenørkrav i den resterende byggeperiode; ikke færdig forhandlede entreprenørkrav på kendte forhold samt udfald på de igangværende tvister.

Risikovurderingen har også en række anbefalinger. Blandt andet anbefales det, at man får afklaret de igangværende tvister med hensyn til tid og økonomi, herunder får afsluttet efterprojekteringen og hurtigst muligt godkender en udførelsestidsplan. Administrationen er enig og vurderer, at projektorganisationen arbejder målrettet med at forhandle om tvisterne med entreprenørerne samt med at vurdere de mange økonomiske usikkerheder i projektet. En anden anbefaling er, at man hurtigst muligt får færdigforhandlet kravene vedrørende godtgørelse og erstatning, afledet af den seneste udskydelse af AB92-aflevering. Videre anbefales det, at man får vurderet de potentielle nye change requests og deres konsekvenser for at efterleve tilsagnsbetingelserne, herunder at der foretages en vurdering, der sikrer, at der foreligger nødvendig dokumentation for, at indløsning af besparelsesmuligheden vedrørende "Rokadeplan" ikke udfordrer tilsagnskriterierne. Endeligt anbefales, at bygherre fortsat har fokus rettet mod totalrådgiver og underrådgivers manglende ressourcer til projektet, herunder den fortsatte langsommelig håndtering af krav fra entreprenører mod bygherre, og tekniske forespørgsler samt udarbejdelse af ny udførelsestidsplan samt opfølgning på projektplan og kollisioner. 

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer er højst usandsynligt, at Nyt Hospital Hvidovre kan gennemføres inden for den fastlagte totalramme, idet risikobilledet fortsat er problematisk bl.a. som følge af de igangværende tvister og ubehandlede ekstrakrav fra entreprenørerne.

Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver, tilgodehavender og change request-liste samlet ikke er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie på baggrund af udviklingen i 1. kvartal 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021 og regionsrådet den 20. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21019387

Bilag

Bilag 1: Kvartalsrapport for Nyt Hospital Hvidovre 4. kvartal 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre

20. Lukket punkt.

21. Rekruttering af læger til Bornholm til Praksisklinikkens kapaciteter

INDSTILLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende, at rekruttering af læger til Bornholm til dækning af Praksisklinikkens to kapaciteter efter projektperiodens ophør den 1. maj 2022 sker efter model 1 (kapaciteterne slås op på almindelige, overenskomstmæssige vilkår) og model 2 (kapaciteterne tilbydes i form af en licensklinik på Bornholms Hospital).

Det forudsættes:

    • At kandidater, der søger efter model 1, vil blive foretrukket frem for dem, der søger efter model 2.
    • At model 1 og 2 anvendes parallelt til rekruttering af læger på den måde, at det i opslaget vil fremgå, at man både kan søge kapaciteterne på almindelige, overenskomstmæssige vilkår og i form af en licensklinik. Det skal desuden fremgå af opslaget, at kandidater, der søger kapaciteterne på almindelige, overenskomstmæssige vilkår, vil blive foretrukket fremfor kandidater, der søger at etablere en licensklinik.
    • At en eventuel licensklinik skal etableres inden for samme økonomiske ramme som en licensklinik på Bornholms Hospital, men licensklinikken behøver ikke at være placeret på Bornholms Hospital. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Formanden satte indstillingspunktet under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), C (2), O (1), V (3) og Ø (1), i alt 14.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0 F (1).
I alt 15.
Indstillingen var herefter anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C ) deltog ikke under sagens behandling.
 

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 3. marts 2021:
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs oprindelige indstilling var: 

"Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

  • at godkende model 1. som primær løsning og model 2. som en subsidiær løsning for rekruttering af læger til Bornholm til dækning af Praksisklinikkens to kapaciteter efter projektperiodens ophør den 1. maj 2022 ud fra de følgende fem fremsatte modeller (1., 2., 3., 4. og 5.), som er beskrevet i sagen:
  1. Kapaciteterne slås op på almindelige, overenskomstmæssige vilkår
  2. Kapaciteterne tilbydes i form af en licensklinik på Bornholms Hospital
  3. Kapaciteterne tilbydes i form af en licensklinik i det kommende sundhedshus på Østre Skole i Rønne
  4. Kapaciteterne slås op med geografisk binding til den by, hvor der er størst behov for lægedækning på Bornholm
  5. Der arbejdes for, at Praksisklinikken fortsætter som en regionsklinik"

 

Anbefalet, idet udvalget bemærker, at model 1 og 2 anvendes parallelt til rekruttering af læger på den måde, at det i opslaget vil fremgå, at man både kan søge kapaciteterne på almindelige, overenskomstmæssige vilkår og i form af en licensklinik. En eventuel licensklinik skal etableres inden for samme økonomiske ramme som en licensklinik på Bornholms Hospital, men den behøver ikke at være placeret på Bornholms Hospital. Det skal desuden fremgå af opslaget, at kandidater, der søger kapaciteterne på almindelige, overenskomstmæssige vilkår, vil blive foretrukket fremfor kandidater, der søger at etablere en licensklinik.

Udvalget anbefaler dermed ikke model 3, 4 og 5, der også er beskrevet i sagen.

Torben Kjær (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

I maj 2016 etablerede Region Hovedstaden en regionsklinik på Bornholms Hospital, der med Sundheds- og Ældreministeriets godkendelse i maj 2017 fik dispensation til at blive drevet som en forsøgsordning i op til seks år. Dispensationen for Praksisklinikken er fastsat til at udløbe pr. 1. maj 2022.

Det skal således besluttes, hvordan Praksisklinikkens to kapaciteter skal slås op for at sikre bedst mulig rekruttering og fastholdelse af almen praktiserende læger til de to kapaciteter. Der skal tages politisk stilling til, hvilken af indstillingens fem modeller 1), 2), 3), 4) eller 5) vedrørende rekruttering og kapacitetsdækning, som skal anvendes for at sikre rekruttering af læger til dækning af Praksisklinikkens to kapaciteter efter projektperiodens ophør den 22. maj 2022.

SAGSFREMSTILLING

På grund af regionens tidligere udfordringer med at få læger til både almen praksisdrift og hospitalet på Bornholm gav Sundheds- og Ældreministeriets i 2017 dispensation til, at Region Hovedstaden kunne få lov til at drive regionsklinik på Bornholms Hospital for en seksårig periode. Godkendelsen af ansøgningen blev givet under forudsætning af, at Praksisklinikken blev etableret som et forsøgsprojekt efter Sundhedslovens § 233, hvor der stilles krav til, at nye tilgange til at drive et almen medicinsk tilbud prøves af. Endvidere blev godkendelsen betinget af, at der blev lavet en midtvejs- og en slutevaluering af forsøgsprojektet. Midtvejsevalueringen blev udarbejdet medio 2019 og godkendt af Regionsrådet 19. november 2019

Til Praksisklinikkens to kapaciteter er der pr. 23. november 2020 tilknyttet 3.204 borgere svarende til 1.602 borgere pr. kapacitet. Der er i alt 39.394 borgere tilmeldt de praktiserende læger på Bornholm fordelt på 28 kapaciteter. Dette svarer til, at der i gennemsnit er 1.406 borgere pr. kapacitet. Regionsgennemsnittet for antal borgere pr. kapacitet er på samme tidspunkt 1.702. 

Lægerne på Bornholm har i Lægedækningsundersøgelsen for 2021 tilkendegivet, at de højest ønsker gennemsnitligt 1.400 borgere pr. kapacitet. Lige nu har tre ud af Bornholms 12 lægepraksis åbent for tilgang. Hvis praksisklinikkens to kapaciteter ikke slås op og de tilknyttede borgere fordeles blandt øens praktiserende læger, forventes gennemsnittet af antal borgere pr. kapacitet at stige til 1.519. Ved alene at slå en af praksisklinikkens to kapaciteter op, forventes det gennemsnitlige antal borgere pr. kapacitet at være på 1.463.

Ved en gennemgang af alderen på de praktiserende læger på Bornholm, fremgår det, at den gennemsnitlige alder er 53 år pr. 23. november 2020. Ifølge Sundhedsstyrelsens lægeprognose for 2018-2040 er den gennemsnitlige pensionsalder for kvindelige læger 68,2 år og for mandlige læger 69,2 år. Trods prognosen har flere læger i fem ud af de 12 praksis på Bornholm tilkendegivet, at de ønsker at stoppe indenfor de kommende fem år fortrinsvis for at gå på pension.

Bornholm har haft et mindre befolkningsfald i perioden 2015-2020 på cirka 192 borgere, og der forventes yderligere befolkningsfald på cirka 176 borgere over de kommende fem år. 25 % af Bornholms befolkning er mellem 65 og 79 år. Bornholm er samtidig det planlægningsområde i Region Hovedstaden, hvor der er det højeste forbrug af sundhedsydelser pr. 1.000 borgere.

Den fremadrettede lægedækning forudsætter, at der allerede nu tages stilling til en rekrutteringsstrategi. Dette skyldes, at Region Hovedstaden med PLO-Hovedstaden har aftalt, at der for nye læger skal være 9 måneder til etablering, herunder finde lokaler og eventuel kompagnon. Ved beslutning om, at kapaciteterne slås op som til vanlig lægepraksis, skal kapaciteterne være tildelt pr. 1. august 2021 for at sikre lægedækningen for de tilmeldte borgere ved Praksisklinikkens ophør pr. 1. maj 2022.

Med fokus på at sikre bedst mulig rekruttering og fastholdelse af lægedækning til Praksisklinikkens kapaciteter gennemgås herunder indstillingens fem modeller:

  1. Kapaciteterne slås op på almindelig overenskomstmæssige vilkår
  2. Kapaciteterne tilbydes i form af en licensklinik på Bornholms Hospital
  3. Kapaciteterne tilbydes i form af en licensklinik i det kommende sundhedshus på Østre Skole i Rønne
  4. Kapaciteterne slås op med geografisk binding til den by, hvor der er størst behov for lægedækning på Bornholm
  5. Der arbejdes for, at Praksisklinikken fortsætter som en regionsklinik

Nedenstående er en beskrivelse af de fem modeller, hvortil er en oversigt over konsekvenser, risici og økonomi i bilag 1.

 

1. Kapaciteterne slås op på almindelig overenskomstmæssige vilkår

Ved Praksisklinikkens ophør, kan regionen lade kapaciteterne overgå til praktiserende læger i almindelig PLO-regi og opslå kapaciteterne på almindelige vilkår uden geografisk binding eller binding til licenslokation. Interesserede læger vil herved have mulighed for at nedsætte sig, hvor på øen og under den praksisform de ønsker.

For at fremme rekrutteringen af almen praktiserende læger til praksisklinikkens kapaciteter kan administrationen iværksætte tiltag inspireret af tidligere erfaring med rekruttering af kapaciteter til regionens midlertidige praksisklinikker på Amager og Frederiksberg Hospital. Regionen kan således lade det fremgår af opslaget, at kapaciteterne overdrages med tilknyttede patienter og at lægerne i opslaget gøres bekendt med den subsidiære løsning, hvor kapaciteterne tilbydes som en licensklinik med tilknyttede patienter og lokaler, som regionen stiller til rådighed, jf. beslutning i udvalget for forebyggelse og sammenhæng d. 24. april 2019 om prakisisklinikkerne på Amager og Frederiksberg Hospital.  Endvidere kan indhentes inspiration fra Region Sjællands succes med rekruttering af almenpraktiserende læge til Fejø via virtuelt opslag. Administrationen vil derfor foreslå, at der udarbejdes et virtuelt opslag, der skildrer de muligheder og det miljø øen byder på i samarbejde med Bornholms Hospital, Bornholms Regionskommune, PLO Hovedstaden og borgerne på Bornholm. 

Med en periode på ni måneder til etablering, skal Praksisklinikkens to kapaciteter slås op medio 2021 på almindelige vilkår med opslag på sundhed.dk, Ugeskrift for Læger og regionens hjemmeside.

 

  1. Kapaciteterne tilbydes i form af en licensklinik på Bornholms Hospital

Regionen kan ifølge Overenskomst om almen praksis 2018 § 25 tildele et ydernummer (en kapacitet) personligt til en læge. Muligheden betegnes ”Ydernummer på licens”. Kapaciteten slås op som til vanlig lægepraksis på sundhed.dk og regionens hjemmeside. Ydernummer på licens betyder, at regionen stiller en lægeklinik til rådighed for lægen. Lægen driver praksis efter overenskomstens regler og honorering, men betaler månedligt et omkostnings- og administrationsbidrag, som dækker regionens udgifter til drift af praksis. Lægen har ved ydernummer på licens ikke mulighed for at sælge kapaciteten videre.

Praksispersonale, inventar, udstyr og systemer kan enten stilles til rådighed af regionen eller ansættes og indkøbes af lægen. Stilles personale og inventar til rådighed af regionen, vil udgifter til personale og løbende afbetaling af inventar ske via lægens månedlige omkostningsbidrag. Lejen fastsættes, så den svarer en lejeværdi fastsat ud fra markedsvilkår. Afskrivning af inventar sker over en femårig periode.

En licensaftale for de to kapaciteter vil have en løbetid på fem år. Efter aftale med regionen eller senest ved aftalens ophør har lægerne mulighed for at overtage praksis med kapaciteter og patienter efter almindelige overenskomstvilkår.

Bornholms Hospital har tilkendegivet, at Praksisklinikkens lokaler ikke vil være egnet til en ny licensklinik. Dette skyldes, at Praksisklinikkens midlertidige lokaler er placeret centralt på hospitalet, hvormed de ikke anses som egnet til praksisdrift på sigt, da de er beregnet til at være en del af hospitalsdriften. Ved etablering af en licensklinik på Bornholms Hospitals matrikel vil der være mulighed for at renovere en pavillon, der er beliggende som en selvstændig bygning. Prisen for en let renovering og tilpasning af pavillonen til brug for lægepraksis vil ifølge Center for Ejendomme svare en udgift på 1.817.000 kr., da bygningen er i dårlig stand.

Den årlige lejeindtægt fra lægerne, der nedsætter sig i pavillonens lokaler, er beregnet til ca. 226.950 kr. med tilføjelse af en lejeværdi for regionens udgifter til istandsættelse. Pavilionen er 267 m2.

 

  1. Kapaciteterne tilbydes i form af en licensklinik i det kommende sundhedshus på Østre Skole i Rønne

Praktiserende læge Kathri B. Marcussen har på vegne af Rønne Center for Sundhed og Trivsel Selskabet henvendt sig til regionen vedrørende etablering af licensklinik i et kommende sundhedshus på Østre Skole i Rønne.

Selskabet Rønne Center for Sundhed og Trivsel består af en række sundhedsprofessionelle; tandlæger, fysioterapeuter, praktiserende læger og speciallæger, optiker og osteopat, som har udarbejdet en vision for at fremme det bornholmske sundhedsvæsen. Visionen har udmøntet sig i et nyt bæredygtigt byggeri med pensionsselskabet PKA som investor. Bornholms Regionskommune har hertil udpeget skolegrunden Østre Skole i Rønne til en mulig beliggenhed for et fremtidigt sundhedshus.

Selskabets intention er, ud over at etablere nye lokaler til at samle sundhedsprofessionelle, at skabe faciliteter til fælles konferencer og undervisningsseancer for at højne de sundhedsprofessionelles viden. Formålet med fællesskabet vil her være at fremme den bornholmske folkesundhed og at skabe mulighed for at kunne tilbyde en samarbejdskultur, der kan virke inspirerende og rekrutterende, jf. beskrivelse i bilag 2 Vision for nyt sundhedscenter for autoriserede sundhedsprofessionelle i Rønne.

Selskabet finder en langt større sandsynlighed for projektets realisering, hvis det kan gennemføres i et privat-offentligt samarbejde.  Interessen er således, at regionen støtter projektet ved tilsagn om dækning af husleje til en licensklinik i min. 5 år.

Kliniklokaler forventes at få en størrelse af 18 m2. pr. lokale. Den endelige m2 pris foreligger endnu ikke, dog er der fra selskabets side en forventning om, at den årlige lejeudgift vil være ca. 1500 kr./m2 ud fra et skøn baseret på erfaringer fra andre sundhedscentre. Såfremt Praksisklinikkens to kapaciteter dækkes af to læger med behov for hver et kliniklokale, et lokale til reception og et til en kliniksygeplejerske, vil den årlige lejeudgift til lokaler svare til ca. 108.000 kr. med tilføjelse af udgifter til fællesarealer. Hertil vil være omkostninger forbundet med indkøb af inventar og administration, som lægerne skal dække via den månedlige betaling.

Pensionsselskabet PKA har som investor fremsat en bindingsperiode på 20 år for de lejemål, der etableres i sundhedshuset. Regionen vil hermed som ansvarlig for lejemålet blive forpligtet for en 20-årig periode til at betale lejeværdien, hvis ikke licensklinikken overtages af de læger, som dækker licensklinikkens kapaciteter.

Bornholms Regionskommune har tilkendegivet interesse for sundhedshus-projektet og igangsætter en politisk orienteringsproces i slutningen af februar 2021. Den politiske orientering indeholder imidlertid ingen bindinger eller økonomiske forpligtelser forbundet til projektet på Østre skole. Fra opstart af den politiske beslutningsproces må det forventes, at den tidsmæssige horisont vil være ca. 2 -3 år for etableringen af et sundhedshus på Østre Skole, såfremt denne løsning besluttes politisk. Projekt må hermed forventes at stå færdigt medio 2023 - 2024. Færdiggørelsen af sundhedshuset vil således ikke være sammenfaldende med projektperiodens ophør for Praksisklinikken den 1. maj 2022. For borgerne tilknyttet Praksisklinikken og de nye læger, der ønsker at nedsætte sig i licensklinikken i sundhedshuset, vil der derfor være behov for en overgangsordning. Det vil her være muligt at etablere en midlertidig løsning i lægehuset i Rønne, hvor der i løbet af 2021 bliver et kliniklokale ledigt. Alternativt kan regionen overveje, at de eksisterende lokaler på hospitalet kan benyttes frem til at sundhedshuset står klar.

Kapaciteterne, der tilknyttes sundhedshuset som ydernummer på licens, slås op som til vanlig lægepraksis på sundhed.dk, regionens hjemmeside og Ugeskrift for Læger.

 

  1. Kapaciteterne slås op med geografisk binding til den by, hvor der er størst behov for lægedækning på Bornholm

For at opgøre lægedækningen mellem områder på Bornholm må der tages udgangspunkt i øens postdistrikter. Da befolkningstal og alder ikke er offentligt tilgængeligt fordelt på postdistrikter, er tallene opgjort ud fra Danmarks Statistiks inddeling af områder i by- og landdistrikter. Tallene angiver således antallet af borgere i nedenstående bydistrikter per 7. december 2020. Ved inddelingen af antallet af borgere ud fra postdistrikter ekskluderes således ca. 9.000 borgere, som bor i øens landdistrikter.

Det fremgår af nedenstående tabel, at der ikke er nogen almen praksis i Gudhjem og Østermarie. Lægedækningsudfordringerne her betyder, at det ikke er muligt for borgerne at vælge mellem to lægeklinikker inden for 15 km fra borgerens bopæl. Hertil er Gudhjem det område, der ifølge Danmarks Statistik har den højeste andel af ældre borgere. Samtidig er der flest borgere pr. kapacitet i Hasle og Svaneke med henholdsvis 1.676 og 1.621 borgere pr. kapacitet. Der er således et større område på den nordlige og østlige del af Bornholm, hvor der dels ikke ligger almen praksis, og hvor der gennemsnitligt er mange borgere pr. kapacitet. En geografisk binding af en af Praksisklinikkens kapaciteter til den østlige del af Bornholm vil hermed medvirke til en mere ligelig fordeling af de almen praktiserende læger på øen.

Tabel 1. Praksis, kapaciteter og sikrede fordelt på postdistrikter pr. 7. december 2020.

Postdistrikt

Antal

praksis

Antal

kapaciteter

Antal

sikrede

Gennemsnitlig antal Sikrede pr.

kapacitet

Antal

borgere*

3700 Rønne51217.3551.44615.220
3720 Aakirkeby 144.3701.0932.909
3730 Nexø245.4331.3584.501
3740 Svaneke123.2421.6211.476
3751 Østermarie    490
3760 Gudhjem    979
3770 Allinge134.5811.5272.339
3782 Klemensker122.8721.436626
3790 Hasle111.6761.6761.603
Bornholm total122839.5291.41230.143

Kilde: NOTUS Regional pr. 7. december 2020 og Danmarks Statistik pr. 1 januar 2020. *Befolkningsdata er opgjort ud fra folketal inddelt i by- og landdistrikter. Bydistrikter er konverteret til postdistrikter. Tabellen er derfor eksklusiv 76 borgere uden fast bopæl og 9.280 borgere bosat i landdistrikter.

 

5. Der arbejdes for, at Praksisklinikken fortsætter som en regionsklinik

Af Sundhedslovens § 227 fremgår det, at hvis Regionsrådet ønsker at fortsætte driften af regionsklinikken efter udløbet af 6-årsperioden, kan dette kun ske, såfremt det ikke er muligt først og fremmest at sælge ydernummeret til en alment praktiserende læge eller sekundært at afsætte driften via udbud. Sundhedsloven lægger herved op til, at der først og fremmest skal tages stilling til rekrutteringen af alment praktiserende læger til dækning af Praksisklinikkens kapaciteter. 

Da fortsættelsen af Praksisklinikken forudsætter opslag og udbud af de to kapaciteter, skal kapaciteterne slås op som til vanlig lægepraksis per 1. april 2021. Såfremt regionsadministrationen ikke modtager ansøgninger fra interesserede speciallæger i almen medicin indenfor en given frist, skal kapaciteterne i udbud. Forekommer der ingen leverandører indenfor en for udbudsrunden given frist, kan driften af Praksisklinikken fortsættes efter 1. maj 2022.

Ifølge Bornholms Hospital vil en fortsættelse af driften af Praksisklinikken forudsætte en flytning af Praksisklinikken til en anden del af Bornholms Hospital samt en istandsættelse af lokaler. Den nuværende Praksisklinik blev etableret som en midlertidig løsning, hvorfor en anden placering samt istandsættelse af kliniklokaler vil være nødvendig for at kunne tilbyde nye praktiserende læger et mere attraktivt arbejdsmiljø. Istandsættelsen må ifølge regionens Center for Ejendomme forventes at svare en udgift på cirka 300.000 kr.

I 2019 blev der foretaget en midtvejsevaluering af Praksisklinikken, som blev forelagt udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 30. oktober 2019. Her blev der blandt andet set på, om der med Praksisklinikken blev skabt basis for en udnyttelse af hospitalets ressourcer og kompetencer samt skabt mulighed for at kunne tilbyde attraktive vilkår og et fagligt fællesskab for nye læger. Midtvejsevalueringen viser, at Praksisklinikken er en fuldt udviklet og akkrediteret almen medicinsk klinik med fast tilknyttet personale, der oplever Praksisklinikken som en attraktiv arbejdsplads. Endvidere konkluderer evalueringen, at kvalitet, tilgængelighed og læge-patient kontinuiteten i Praksisklinikken er sammenlignelig med almen lægepraksis i PLO-regi. Praksisklinikken fremstår dog som et omkostningstungt tilbud sammenlignet med de øvrige PLO-klinikker på Bornholm. Ligeledes viser evalueringen, at der er flere ambulante forløb og indlæggelser blandt borgerne tilknyttet Praksisklinikken end blandt borgerne tilknyttet de øvrige PLO-klinikker på Bornholm. Opfølgningen på midtvejsevalueringens konklusioner og anbefalinger fremgår af bilag 3.

Det bemærkes fra Bornholms Hospital, at man med driften af Praksisklinikken har oplevet følgende udfordringer, som ikke uddybes i midtvejsevalueringen:

  • Speciallægerne i almen medicin er ansat som konsulenter, hvormed de forventer og har brug for ledelse på lige fod med andre medarbejdere.
  • De fleste af lægerne er bosiddende på Sjælland, hvilket udfordrer motivationen for større udviklingsinitiativer i praksis som eksempelvis virtuelle konsultationer.
  • Løn- og transportomkostninger til speciallægerne har været høj siden opstarten af klinikken og ikke mulig at reducere på grund af rekrutteringssituationen. De faste læger får her en ydelse, der svarer til Foreningen af Speciallægers honorering af konsulentydelser. 
  • Samarbejdet med de øvrige praktiserende læger på Bornholm, er påvirket af forskellen i organisering. Praksisklinikkens læger indgår f.eks. ikke i kommunens og PLO-lægernes klyngesamarbejde med fælles kvalitetsudvikling 
  • Det har ikke været muligt at etablere en ferieordning med øens PLO-praksis, hvilket har forhindret Praksisklinikken i at holde ferielukket med øgede omkostninger til følge.
  • Det har ikke været muligt at tiltrække nye læger til Bornholm via oprettelse af uddannelsesstillinger, da ansøgning herom er blevet afvist. Begrundelsen for afvisningen er, at Praksisklinikkens læger ikke lever op til Dansk Selskab for Almen Medicin’s krav til tutorlæges niveau og praksistype (krav 10).

I 2020 blev der udarbejdet en selvstændig økonomi for Praksisklinikken, som følge af midtvejsevalueringens anbefaling, jf. bilag 4. Regionen har i 2020 betalt 1.916 kr. pr. tilknyttede borger svarende til 6.287.000 kr. Sammenlignet med et gennemsnitligt honorar på 1.677 kr. pr. borger for de øvrige almen praktiserende læger på Bornholm, er Praksisklinikken 14 % dyrere pr. borger.

Af regionens udgifter til Praksisklinikken udgør honoraret til de to lægekapaciteter lidt over 50 % svarende til 3.408.000 kr. (142.000 kr. / mdr. pr. kapacitet). Sammenlignet med den gennemsnitlige bruttoløn for de ansatte læger i regionsklinikker i Region Nordjylland (98.312 kr. / mdr. pr. kapacitet) og Syddanmark (89.400 kr. / mdr. pr. kapacitet) er honoraret til Praksisklinikkens læger ca. 40 – 60 % højere.

Der har i alt været 6 læger til at dække lægearbejdet i Praksisklinikken gennem årene efter det første år, hvor klinikkens opstart var præget af flere kortvarige ansættelser. Der er lige nu tilknyttet fem læger til at dække de to kapaciteter, der alle har været der de sidste to år. Nogle af de nuværende læger har været fast tilknyttet gennem hele perioden. Ifølge hospitalets direktion opleves Praksisklinikkens læger som en stabil arbejdskraft med en betydelig erfaring inden for almen medicin og alle med erfaringsbaggrund fra tidligere egen praksis.

 

Administrationens bemærkninger
I forhold til rekruttering af alment praktiserende læger på Bornholm, er der endnu ikke dokumentation for, hvad der virker. Flere faktorer kan spille ind såsom tidspunkt, området, tilbud mv. For borgerne på Bornholm ar det vigtigst, at lægedækningen sikres på sigt, hvorfor mulighederne for fastholdelse af lægerne er et vigtigt fokus, når der vælges rekrutteringsstrategi. Ved at slå Praksisklinikkens to kapaciteter med tilknyttede patienter op på vanlige overenskomstmæssige vilkår, får lægerne mulighed for at kunne nedsætte sig, hvor på Bornholm de ønsker. Endvidere har administrationen modtaget varsel om ophør fra almen praktiserende læge i Rønne pr. 31. juli 2021, hvilket bliver endeligt, når lægen indgiver tilsagn om ophøret den 1. april 2021. Regionen står hermed med en ekstra ledig kapacitet i Rønne, der vil  medvirke til et øget antal borgere pr. læge i Rønne. Administrationen finder det derfor relevant, at der ved at slå Praksisklinikkens kapaciteter op på vanlige overenskomstmæssige vilkår vil skabes de mest fleksible forudsætninger for etablering af samarbejdspraksis, hvor flere læger kan nedsætte sig i et arbejdsfællesskab. Herved ser administrationen også, at der skabes et godt udgangspunkt for fastholdelse af lægerne.

Ligeledes finder administrationen det relevant, at det gøres lettere for nye læger at nedsætte sig på Bornholm ved muligheden for at etablere sig i licensklinik med tilknyttede patienter. Ved muligheden for at etablere licensklinik på Bornholms Hospital vil Praksisklinikkens patienter opleve, at de ikke skal flytte til en ny læge i et andet område, men at de kan forblive på samme matrikel og starte op i licensklinikken, når Praksisklinikken stopper pr. 1. maj 2022. Endvidere finder administrationen det relevant, at regionen ikke forpligter sig til at indgå i et byggeprojekt med en bindingsperiode på 20 år, som fremgår af model 3, idet regionen har mulighed for at stille kliniklokaler til rådighed.     

Endeligt finder administrationen gode rekrutteringsmuligheder i at hente inspiration i Regions Sjællands virtuelle opslag. Administrationen kan herved udarbejde et virtuelt opslag og hertil fremstille muligheden for, at lægerne kan nedsætte sig i en licensklinik som en subsidiær løsning, hvor regionen stiller kliniklokaler til rådighed på Bornholms Hospital. Center for Ejendomme bekræfter, at det vil være muligt at istandsætte pavillonen på Bornholms Hospital i løbet af et halvt år, såfremt dette bliver nødvendigt i rekrutteringsprocessen.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes vil Praksisklinikkens kapaciteter blive opslået med størst mulige fleksibilitet. Lægerne vil frit kunne vælge, hvor på Bornholm og i hvilken praksisform de ønsker at nedsætte sig. Ligeledes vil det bidrage til forbedrede rekrutteringsmuligheder, at kapaciteterne tilbydes med tilknyttede patienter samt med muligheden for, at regionen kan stille lokaler og eventuelt inventar / praksispersonale til rådighed.

RISIKOVURDERING

Hvis indstillingen tiltrædes kan dækningen af Praksisklinikkens lægekapaciteter bidrage til, at lægerne nedsætter sig i områder, hvor der ikke er udfordringer med lægedækningen til øens borgere. Endvidere kan der være risiko for, at der ikke forekommer ansøgere til de opslåede lægekapaciteter, hvormed der må tages stilling til, om kapaciteterne skal i udbud, eller Praksisklinikkens ønskes at fortsætte.

ØKONOMI

Der vil ikke forekomme økonomiske konsekvenser, hvis kapaciteterne tildeles læger, der selv finder praksisklinik. 

Såfremt der fra lægernes side er et ønske om at regionen stiller lokaler til rådighed må der påregnes bevilling til udgifter for cirka 1.817.000 kr. til istandsættelse af pavillon på Bornholms Hospital. Endvidere skal der ved aftale om licensklinik påregnes udgift til inventar. Inventar og istandsættelsesomkostninger afskrives vil indgå i den årlige lejeindtægt.

KOMMUNIKATION

Der vil være behov for planlægning af branding- og pressestrategi, når regionsrådet har besluttet rekrutteringsmodel.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 22. marts, i forretningsudvalget den 13. april og i regionsrådet den 20. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Line Sønderby Christensen

JOURNALNUMMER

17022700 / 20084990

Bilag

Bilag 1: Oversigt over konsekvenser og risici ved de fem rekrutteringsmodeller

Bilag 2: Vision for nyt sundhedscenter for autoriserede sundhedsprofessionelle i Rønne

Bilag 3: Handleplan for indsatser i Praksisklinikken

Bilag 4: Praksisklinikkens økonomi for 2020

22. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 13. april 2021:

Koncerndirektionen orienterede fortroligt på mødet.

Kim Rockhill (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.
 

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

Journalnummer

20083555

23. Eventuelt

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 1.kvartal 2021
  2. Meddelelse - Status på arbejdet med strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
  3. Meddelelse - Den statslige strategiske analyse af en fast HH-forbindelse
  4. Aktuelle Orienteringer:
  5. Konferencer mv.:

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog (Fraværende ved sag 22)
  • Flemming Pless: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Martin Schepelern: Deltog (Fraværende ved sag 8 og 11)
  • Per Tærsbøl: Deltog (Fraværende ved sag 13)
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog (Fraværende ved sag 2 - 5, 8 - 9, 11 og 20 - 21)
  • Peter Westermann: Deltog
  • Henrik Thorup: Deltog (Fraværende ved sag 7 og 22)
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 7, 12 - 19 og 22)
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog

1. Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 1.kvartal 2021

Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 1. kvartal 2021 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder.
I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.847 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.

Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen efter 1. kvartal 2021 3.368 mio. kr. mod forudsat 3.581 mio. kr. i det vedtagne budget 2021. Dette er en forværring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 213 mio. kr. Hovedårsagen til forværringen er, at driftsresultatet 2020 ligger over udgiftsloftet (med 398 mio. kr.), og at regionen endnu ikke har fået COVID-kompensationen. Kompensationen vil indgå senere i 2021.

 

Håndtering af likviditetsudlæg vedr. COVID-19 foranstaltninger

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 påvirker regionens likviditet og giver nogen usikkerhed vedr. regionens likviditet i 2021.

Region Hovedstaden varetager – som led i den nationale indsats – nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr, drift af Testcenter Danmark. Hertil kommer en række fællesregionale udgifter vedr. COVID-test m.v. De samlede afholdte udgifter likviditetsmæssigt udgør knap 2,9 mia. kr., ultimo marts 2021, hvoraf regionen rent likviditetsmæssigt har modtaget en refusion på 2,85 mia. kr. fra staten.

Det vil sige, at regionen likviditetsmæssigt har et udlæg på 35 mio. kr.  ultimo marts 2021. Regionen forventer at modtage et likviditetstilskud i løbet af 2. kvartal 2021 til dækning af nationale COVID-udgifter.

Den næste vurdering for 2021 foretages i forbindelse med 2. økonomirapport 2021 samt i forbindelse med opgørelse af likviditeten for 2. kvartal 2021, der forelægges i august måned 2021.

Journalnummer

21021736

Bilag

Bilag 1: kassekreditreglen 1. kvartal 2021

2. Meddelelse - Status på arbejdet med strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Region Hovedstaden har med budgetaftalen for 2021 besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for det nære og sammenhæn­gende sundhedsvæsen, der både vedrører sundhedshuse og det store potentiale for behandling og selvmonitorering i eget hjem. Regionens forretningsudvalg tiltrådte i december 2020 en sag, der beskrev strategiens formål samt en række overordnede fokusområder. Her blev det aftalt, at FU orienteres om status på arbejdet med strategien i foråret 2021, herunder en orientering om involvering af kommuner. En status på arbejdet med strategien samt plan for involvering af kommuner og praksissektoren er vedlagt som bilag. Det er aftalt, at der skal forelægge en strategi på forretningsudvalget og regionsrådets møder i juni 2021.

Strategien skal være regionens indspark til den nationale debat, der forventes at komme i forbindelse med et kommende udspil om en national sundhedsaftale.

Det er vigtigt, at hospitalerne engageres i og forpligter sig til arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. I april 2021 gennemføres en proces, hvor hospitalerne byder ind med deres syn på tiltag og løsninger, som bidrager til at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det handler bl.a. om at skabe rammer for, at hospitalerne kan tilbyde mere hospitalsbehandling hjemme og om at skabe bedre rammer for forløb og samarbejde med primærsektoren.

Den strategi, der forelægges FU og RR i juni 2021, vil have karakter af et positionspapir, der sætter retning på, hvad Region Hovedstaden vil arbejde med på egen bane, når det gælder om at arbejde strategisk med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på regionens hospitaler. Samtidig skal strategien pege på, hvad regionen kan bringe ind i samarbejdet med kommuner og praksissektoren, så regionen, inden den videre dialog med kommuner og praksissektor, har gjort sig klar på, hvad man kan forpligte sig på at levere ind i samarbejdet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Den gode dialog mellem kommuner, praksis og regionen om udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal fortsættes. Derfor lægges der op til, at strategiens visioner og bud på løsninger bringes i spil i det fortsatte arbejde med at konkretisere, hvordan parterne sammen skal udvikle det nære sundhedsvæsen i Region Hovedstaden. Der skal således arbejdes med at konkretisere og prioritere fælles indsatser i en flerårig handlingsplan, som kommer i forlængelse af strategien. Det arbejde placeres i Sundhedskoordinationsudvalget.

Der er orienteret om regionens arbejde med strategien i Sundhedskoordinationsudvalget den 17. marts 2021, og der gives en status i Kommunekontaktudvalget den 19. april 2021. I foråret lægges hovedvægten på involvering af hospitalsdirektørkredsen.

Journalnummer

21020630

Bilag

Bilag 1: Bilag status på strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen til FU 13. april 2021

3. Meddelelse - Den statslige strategiske analyse af en fast HH-forbindelse

Region Hovedstaden er medlem af HH2030-gruppen, der er et netværk af offentlige og private aktører med formålet at fremme en fast HH-forbindelse. En af prioriteterne i Greater Copenhagen Trafikcharter er, at der skal anlægges en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg hurtigst muligt.

Den 28. januar 2021 blev konklusionerne fra den statslige strategiske analyse præsenteret, herunder de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af en fast HH-forbindelse. Analysen, der er gennemført i samarbejde mellem Vejdirektoratet og det svenske Trafikverket, har været tre år undervejs. Den strategiske analyse kan læses her: Fast forbindelse mellem Helsingør och Helsingborg (vejdirektoratet.dk). Analysen har set på en vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse til passagertrafik.

Den strategiske analyse konkluderer, at en ny fast forbindelse under Sundet øger tilgængeligheden mellem Danmark og Sverige og betyder nye muligheder for pendlere, fritidsrejsende og transport af godstrafik på vejen mellem de to lande. Derudover konkluderes, at forbindelsen vil skabe betingelser for at skabe et større arbejdsmarked, hvor borgerne får en bredere vifte af job- og uddannelsesmuligheder, og virksomheder og universiteter får adgang til flere potentielle medarbejdere, kunder og studerende.

De samlede byggeomkostninger for vej- og jernbaneforbindelsen er beregnet til i alt 42 mia. kr., hvoraf vejforbindelsen anslås til lidt over 23 mia. kr. Byggeomkostningerne beregnes ved hjælp af både svenske og danske metoder. I denne indledende undersøgelse vurderer myndighederne, at en ren vejforbindelse forventes at være selvfinansierende gennem brugergebyrer, mens en kombineret vej- og jernbaneforbindelse har brug for yderligere ca. 11-14 mia. kr. i finansiering for at kunne tilbagebetales inden for 40 år.

Den strategiske analyse er nu overdraget til regeringerne med henblik på fortsat dialog og mulige beslutninger om at gå videre med projektet og igangsætte forundersøgelse.

Analysen for HH-forbindelsen blev fremlagt for trafikudvalget den 23. marts 2021, som en drøftelsessag med oplæg fra det danske Vejdirektorat på udvalgsmødet. Trafikudvalget tog med undtagelse af Enhedslisten orientering til efterretning, idet udvalget bemærkede at ved eventuelle fremtidige undersøgelser, vil det være trafikudvalgets anbefaling, at Region Hovedstaden efterspørger yderligere belysning af de klimamæssige og de trafikale konsekvenser af en fast HH-forbindelse i Region Hovedstaden.

Journalnummer

17025720

Bilag

Bilag 1: Fast HH_svar på den strategiske analyse

4. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

  • 31.03.2021 - Orientering om ventetider på brystkræftområdet
  • 26.03.2021 - Orientering om COVID-19-situationen den 26. marts 2021
  • 24.03.2021 - Orientering om kontrol af patienter fra Rigshospitalet ifm. tilbagekaldelse af Medtronic Valiant NavionTM Thoracic Stent Graft System
  • 23.03.2021 - Afsluttende redegørelse af Arbejdstilsynets strakspåbud til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • 23.03.2021 - Orientering om stigning i henvendelser til børne- og ungdomspsykiatrien under COVID-19
  • 19.03.2021 - Status på COVID-19-situationen per 19. marts 2021
  • 19.03.2021 - Orientering om AstraZeneca vaccine og mulige bivirkninger
  • 18.03.2021 - Orientering om præcisering af informationer bragt i artikel i Altinget om udmøntning af psykiatrimidler
  • 17.03.2021 - Orientering om resultater af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2020
  • 12.03.2021 - Status på COVID-19-situationen per 12. marts 2021
  • 12.03.2021 - Opfølgning på orientering om engangstillæg begrundet i corona-indsats
  • 12.03.2021 - Orientering om udbedret fejl i Sundhedsplatformen
  • 12.03.2021 - Orientering om Produktivitet i sygehussektoren 2018
  • 11.03.2021 - Orientering om at vaccine med AstraZeneca er sat på pause  i dag den 11. marts 2021
  • 09.03.2021 - Orientering om udbetaling af engangstillæg i forbindelse med corona-indsats
  • 09.03.2021 - Orientering om hvordan Region Hovedstaden sikrer brug af vacciner
  • 08.03.2021 - Opfølgende orientering om aktuelle svartider på brystkræftscreeninger
  • 05.03.2021 - Orientering om covid-19-situationen 5. marts 2021
  • 03.03.2021 - Orientering om Rigsrevisionens notat om Sundhedsplatformen

JOURNALNUMMER

20083522

5. Konferencer mv.:

  • 7. april kl. 14.30: Første spadestik til BørneRiget, virtuelt.

  • 13.-14. april 2021: Budgetseminar for regionsrådet og RMU

  • 29. april 2021: Danske Regioners konference for regionsrådsmedlemmer, virtuelt / afholdes på regionsgården

  • 20. maj 2021: Danske Regioners generalforsamling, virtuelt/ afholdes på regionsgården

  • 17. - 20. juni 2021: Folkemøde på Bornholm

  • 2.-4. september 2021: Klimafolkemøde i Middelfart


Redaktør