Møde i forretningsudvalget den 15. juni 2021

Udvalg Ikon
Forretningsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 15-06-2021
Tid: 10:00 - 14:00
Sted

​Regionsrådssalen

Referat

Der er to dagsordener til dette møde:


Punkter på dagsordenen

  1. Opfølgning på Databeskyttelsesrådgiverens (DPO) rapportering 2020
  2. Lukket punkt.
  3. Vedtagelse af Råstofplan 2016/2020
  4. Status på håndteringen af COVID-19
  5. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker samt status på brystkræftområdet
  6. Status for afvikling af aktivitet udskudt under COVID-19
  7. Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
  8. Lukket punkt.
  9. Lukket punkt.
  10. Frigivelse af rådighedsbeløb til Steno Diabetes Center Copenhagen
  11. Halvårlig status for de store byggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen for kvalitetsfondsbyggerierne
  12. 1. kvartalsrapport 2021, Ny Retspsykiatri Sct. Hans
  13. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Nordsjælland
  14. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Bispebjerg
  15. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Hvidovre
  16. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Herlev
  17. Udkast til udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien
  18. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet vedr. beretningen om retspsykiatriske patienters forløb
  19. Forslag til mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2022
  20. Generel orientering fra ledelsen
  21. Eventuelt

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog (Fraværende ved sag 20)
  • Kim Rockhill: Deltog (Fraværende ved sag 16)
  • Flemming Pless: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog (Fraværende ved sag 16 - 17)
  • Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag 3)
  • Martin Schepelern: Deltog
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog (Fraværende ved sag 16)
  • Jens Mandrup: Deltog
  • Henrik Thorup: Deltog
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 17 - 20)
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Afbud
  • Marianne Frederik: Deltog

1. Opfølgning på Databeskyttelsesrådgiverens (DPO) rapportering 2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at tage uddybning om DPO-rapporten 2020 og det opfølgende arbejde på baggrund af rapporten til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Taget til efterretning.

Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Sagen blev udsat.

Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Databeskyttelsesrådgiveren (DPO'en) skal i henhold til GDPR-forordningen art. 38, stk. 3 rapportere direkte til regionsrådet. Regionsrådet tog på mødet den 20. april 2021 rapporten til efterretning og anmodede samtidig om, at DPO’en deltager på et kommende forretningsudvalgsmøde med henblik på at uddybe rapporten, og hvor ledelsen samtidig kan orientere nærmere om arbejdet fremadrettet. 

Region Hovedstadens databeskyttelsesrådgiver (DPO) Birgitte Hagelskjær Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

DPO-rapporten orienterer om databeskyttelsesrådgiverens arbejde til og med 2020. Rapporten beskriver DPO’ens funktion og arbejdsopgaver, herunder en opsamling på overvågningsdelen, inklusiv anbefalinger og rådgivning, som er givet i forbindelse med ti planlagte tilsyn, udført i 2019 og efterbehandlet i 2020. DPO-rapporten vedlægges som bilag.

De planlagte tilsyn var:

  1. Regionens awarenessindsats
  2. Regionens slettepolitik
  3. Opfølgning på Region Hovedstadens eget tilsyn med databehandlere
  4. GDPR-compliance (særligt fokus på kravsspecifikation) ved udbud af IT-system (HR)
  5. GDPR-compliance i forbindelse med indkøb af ny teknologi (Akuttelefonen)
  6. Procedure for indberetning af sikkerhedsbrud samt opfølgning
  7. Fysiske krav til persondatabeskyttelse
  8. Implementering af proces for udarbejdelse af DPIA i Region Hovedstaden
  9. Indgåelse af databehandleraftaler med databehandlere
  10. Proces for tildeling af VPN-adgange til eksterne leverandører til regionens driftsmiljø
     

Rapportens afsnit om "Opsamling og fremtidige aktiver" fremgår nedenfor:

"Region Hovedstaden har arbejdet intenst med databeskyttelsesområdet både før og efter databeskyttelsesforordningen trådte i kraft i 2018. Arbejdet er gået fra projekt til drift, og er kommet meget langt siden maj 2018 med gode resultater. Processen har betydet en betydelig modning for regionen i takt med, at der er iværksat nye tiltag. Det betyder også, at regionen i dag er på et andet niveau end i maj 2018 både med hensyn til indsatser som krav til både medarbejdere og ledelse. DPO-funktionen oplever i dag generelt et passende bevidsthedsniveau alle steder i regionen, og derfor kan der i dag stilles lidt højere krav til den daglige håndtering af personoplysninger og sundhedsdata herunder også i forhold til juridisk compliance. 

Der er udarbejdet et omfangsrigt rammeværk for behandling af personoplysninger, sundhedsoplysninger og it-sikkerhed, som har givet en struktur på informationssikkerhedsområdet, og det er godt. Samtidig er det – netop set i lyset af det højere modenhedsniveau - vigtigt at fastholde fokus på, at struktur alene ikke skaber den gode og tilstrækkelige databeskyttelse i forbindelse med håndtering af regionens person- og sundhedsoplysninger. Vejledninger og it-systemer med ”privacy by design” hjælper os kun noget af vejen. En kombination af 45.000 personer med jævnlig udskiftning på pladserne, ny teknologi og en hektisk hverdag betyder alt andet lige, at der løbende vil være et behov for at holde fokus på, hvordan vi håndterer data i regionen: Det gælder både i de komplekse sager, som fx udvikling og anvendelse af AI og i forbindelse med de mange tusinder af mails, der hver dag sendes i og fra regionen. I alle tilfælde er der mennesker involveret. Dette betyder også, at regionen er særligt eksponeret for ”den menneskelige fejl”, som kan have lige så katastrofale konsekvenser for datasikkerheden, som en teknisk fejl. Derfor ligger der også fortsat en vigtig opgave for ledelsen i at erindre medarbejderne om den korrekte databehandling, som gælder lokalt. Vi er så at sige ikke stærkere end det svageste led. Der er igangsat et godt regionalt program for awareness på området, men dette gør det ikke alene og bør bl.a. løbende suppleres af lokal italesættelse og fokus - naturligvis tilpasset de lokale forhold. 

Selvom persondataretlig compliance er en kontinuerlig opgave, er det DPO-funktionens opfattelse, at Region Hovedstaden alt i alt er godt på vej. Dette gælder også, når vi sammenligner os med andre myndigheder og virksomheder. Vi ser ind i et 2021, hvor regionen efter DPO-funktionens opfattelse vil tage et ekstra ryk fremad i forhold til modenhed på databeskyttelsesområdet, men hvor vi også udfordres af ny teknologi, nye muligheder og højere compliancekrav. Vi ser derfor også ind i et 2021, hvor der bør stilles større krav til compliance-håndtering i de lokale processer. DPO-funktionen vil derfor opfordre til, at der fortsat er fokus på digitalisering, og at der hyppigere sker politiske drøftelser af ”teknologi og sundhedsområdet” i forhold til muligheder, visioner og strategi. Baseret på den erfaring, vi har gjort os i forhold til regionens indsats på området samt de fokusområder, som Datatilsynet har lanceret som tilsynsområder, finder DPO-funktionen det relevant i 2021 at foretage overvågning af bl.a. biobanker, tilsyn med databehandlere på forskningsområdet, AI-området særligt i forhold til håndtering af compliancekrav og struktureret tilgang samt en transparent og sammenhængende juridisk rådgivning på forskningsområdet, der sikrer compliance. 

DPO-funktionen ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med rådgivningsfunktionerne i regionen og regionens ledelse og medarbejdere." 

Administrationen har indhentet tilbagemeldinger fra regionens koncernenheder mv. på DPO-rapportens anbefalinger. For hvert tilsyn har regionen redegjort for, hvordan koncernenheder mv. lokalt har vurderet og forholdt sig til tilsynsanbefalingerne fra DPO, samt om og hvordan der bliver fulgt op på anbefalingerne lokalt.

Der vedlægges et samlet notat, der beskriver administrationens opfølgning på DPO-rapportens anbefalinger.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen, tages uddybning af DPO-rapporten og ledelsens opfølgende arbejde til efterretning. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 11. maj 2021, forelægges sagen forretningsudvalget den 15. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Birgitte Hagelskjær Nielsen

JOURNALNUMMER

21004742

Bilag

Bilag 1: DPO-rapport til Regionsrådet 2020 DPO

Bilag 2: Administrationens opfølgning på DPO-rapport for 2020

2. Lukket punkt.

3. Vedtagelse af Råstofplan 2016/2020

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende udkast til Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden (bilag 1), hvor fire interesseområder udgår; Evetofte, Laugø, Skovbakke og Søsum (bilag 2), og hvor de i miljø- og klimaudvalget vedtagne ændringsforslag indarbejdes (bilag 3):

a) at udtage graveområdet ved Vindekilde af Råstofplan 2016/2020,

b) at udtage graveområdet ved Skævinge af Råstofplan 2016/2020,

c) at øge den angivne mængde genanvendte råstoffer med 3,84 mio. m3, svarende til reducering af råstofindvinding ved udtagelse af graveområdet ved Vindekilde og Skævinge i Råstofplan 2016/2020.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Forretningsudvalget godkendte, at Karin Friis Bach (B) erklærede sig inhabil, og Karin Friis Bach (B) forlod mødelokalet under sagens behandling.

Et enigt forretningsudvalg besluttede at udskyde sagen, indtil det har været muligt at indhente en udtalelse fra Miljøministeriet om, hvorvidt det er muligt at tilvejebringe en større andel af råstofferne via import og yderligere genbrug.

Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 11. juni 2021: 

Administrationens indstilling til miljø- og klimaudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

1. at beslutte, at et eller flere af følgende fire interesseområder udgår af udkast til Råstofplan 2016/2020 jf. bilag 1:

a. Evetofte

b. Laugø

c. Skovbakke

d. Søsum (udlagt i 2012)

 

Miljø- og klimaudvalget indstiller til forretningsudvalget at anbefale over for regionsrådet:

2. at godkende endeligt udkast til Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden (bilag 2)"

 

Indstillingspunkt 1:

Godkendt, idet udvalget besluttede, at de fire interesseområder udgår af udkast til Råstofplan 2016/2020 jf. bilag 1:

      a. Evetofte

      b. Laugø

      c. Skovbakke

      d. Søsum (Udlagt i 2012)

Charlotte Holtermann (A), Özkan Kocak (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 1.

 

Indstillingspunkt 2:

Der var omdelt fem ændringsforslag til sagen; henholdsvist tre stillet af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre samt to stillet af Socialistisk Folkeparti (notat vedr. ændringsforslag er vedlagt i bilag 3).

Administrationens indstillingspunkter i det ekstraordinære møde i miljø- og klimaudvalget imødekommer to af de fremsatte ændringsforslag; derfor bortfalder disse, så der stilles følgende ændringsforslag til sagen:

 

Ændringsforslag stillet af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre:

  • at udtage graveområdet ved Vindekilde af Råstofplan 2016/2020

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.

For stemte: B (1), F (1), V (1), Ø (1), i alt 4.

Imod stemte: A (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 6.

Ændringsforslaget blev hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 2.

 

Ændringsforslag stillet af Socialistisk Folkeparti:

  • at udtage graveområdet ved Skævinge af Råstofplan 2016/2020

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.

For stemte: B (1), F (1), Ø (1), i alt 3.

Imod stemte: A (2), i alt 2.

Undlod at stemme: V (1), i alt 1.

I alt 6.

Ændringsforslaget blev hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 2.

 

Ændringsforslag stillet af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre:

  • at øge den angivne mængde genanvendte råstoffer med 3,84 mio. m3, svarende til reducering af råstofindvinding ved udtagelse af graveområdet ved Vindekilde og Skævinge i Råstofplan 2016/2020 (notat vedr. beregning af udvikling af genanvendelse i m3 fra 2013-2019 er vedlagt i bilag 4) 

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.

For stemte: B (1), F (1), V (1), Ø (1), i alt 4.

Imod stemte: A (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 6.

Ændringsforslaget blev hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 2.

 

Administrationens indstillingspunkt 2 er hermed bortfaldet, idet udkast til Råstofplan 2016/2020 med de vedtagne ændringsforslag indarbejdet blev anbefalet til forretningsudvalget og regionsrådet.

Socialdemokratiet ønskede følgende tilføjet protokollen:

”Socialdemokraterne noterer sig, at det udkast til en Råstofplan, som administrationen har fremlagt, og som miljø- og klimaudvalget anbefalede på deres møde d. 25. maj 2020 går helt til kanten af lovgivning ved at udlægge det absolut mindst mulige areal til graveområder og indarbejde det absolut højeste faglige bud på genanvendelse af byggematerialer. Socialdemokraterne kan ikke bakke op om en yderligere reduktion i graveområder, da dette med stor sandsynlighed vil føre til unødvendig mange klager, hjemvisning og en fornyet behandling, hvor lovkravet vil være det samme. Det vil være spildte kræfter.

Socialdemokraterne er tilfredse med, at der er sket en fuldt ud lovlig reduktion i antallet af interesseområder. Og vi ønsker at løse den opgave, som Folketinget har pålagt os via lovgivningen ved at udpege graveområder til 12 års forbrug af råstoffer - hverken mere eller mindre. Samtidig vil vi fortsætte arbejdet for at få loven ændret, så vi ikke igen om fire år skal udpege graveområdet til 12 års forbrug af råstoffer på et areal, der udgør ca. 4,6 % af arealet i Danmark, men huser omkring 31 % af befolkningen.”

BAGGRUND

Ifølge råstofloven er regionerne myndighed for råstofplanlægning og -indvinding på land, og det er regionernes ansvar at udarbejde råstofplaner, som udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen. Regionsrådet skal udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden, hvor de overordnede retningslinjer for råstofindvinding i en 12-årig planperiode fastlægges. Regionsrådene gennemgår råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision.

Regionrådet for Region Hovedstaden besluttede den 21. august 2018, at råstofplanen skulle revideres. Der har været tale om en inddragende planproces, hvor regionen har været tidligere ude med høringer og har afholdt mange flere borgermøder, både fysiske møder og virtuelle, end i tidligere planprocesser. Regionsrådet godkendte den 22. september 2020 forslaget til Råstofplan 2016/2020 og den tilhørende miljøvurdering, som derefter blev sendt i offentlig høring i perioden fra den 23. september - 25. november 2020. Et revideret forslag til Råstofplan 2016/2020 blev sendt i supplerende høring i perioden fra den 15. februar - 13. april 2021.

På udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021 blev sagen om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 behandlet, hvor den blev anbefalet af et flertal i udvalget, idet Enhedslisten stemte imod. Derudover bad det samlede udvalg om, at forordet til Råstofplan 2016/2020 blev taget op til revurdering af administrationen, med sigte på at stramme op på retorikken om de særlige udfordringer med den knappe arealressource i Region Hovedstaden, samt de overordnede præmisser for opgaven med råstofplanudarbejdelsen.

På forretningsmødet den 8. juni 2021 blev sagen om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 forelagt, hvor et enigt forretningsudvalg besluttede at sende sagen tilbage til miljø- og klimaudvalget til fornyet behandling, idet sagen ikke var tilstrækkeligt belyst. 

Til brug for miljø- og klimaudvalgets drøftelse og beslutning har administrationen udarbejdet et nyt bilag (bilag 2), hvor interesseområderne er opstillet i en prioriteret liste efter graden af usikkerhed for, om der i forbindelse med en kommende råstofplan vil kunne udlægges et nyt graveområde. 

Enhedschef; Carsten Bagge Jensen, og chefkonsulent; Mette Hald Simonsen, fra administrationens miljøenhed vil holde et oplæg på miljø- og klimaudvalgets mødet.

SAGSFREMSTILLING

I udarbejdelsen af Råstofplan 2016/2020 har miljø- og klimaudvalget haft øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod særligt naboer og berørte lokalsamfund. Dette har betydet en væsentlig forøgelse af antallet af retningslinjer i råstofplanen. I Råstofplan 2016/2020 er der i alt 17 retningslinjer, mod 8 i Råstofplan 2012.

Som noget nyt inddrager regionen bidragene fra sekundære råstoffer (eksempelvis byggeaffald og overskudsjord) samt bidraget fra havindvinding, der losses i regionens havne, i ressourceopgørelsen i Råstofplan 2016/2020. Dette er i overensstemmelse med regionens målsætning om, at sekundære råstoffer dækker 20 % af hovedstadsregionens råstofforbrug i 2030 som formuleret i Region Hovedstadens strategi for FN’s Verdensmål.

Med det fremlagte udkast til Råstofplan 2016/2020 lever regionen op til til råstoflovens krav om, at råstofplanen udpeger råstofressourcer til 12 års forbrug i regionen. Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2020-2032 er estimeret til 96,6 mio. m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2020-2032 er estimeret til 96,76 mio m3.

Arealudlæg i planen

  • I den fremlagte råstofplan er der udlagt i alt 29 graveområder. Heraf er 11 nye graveområder og 18 er overført fra Råstofplan 2012.
  • Der tages i alt 16 graveområder fra Råstofplan 2012 ud af råstofplanen, da der ikke vurderes at være råstofressourcer til stede i arealerne, enten fordi de er færdiggravede, eller fordi fornyede undersøgelser viser, at der ikke er de formodede ressourcer til stede i arealerne.
  • I den fremlagte råstofplan udlægges i alt 13 interesseområder, heraf 8 nye. Bregnerød og dele af Amager Huse forkastes som nye interesseområder/arealer, idet der her er flest modsatrettede arealinteresser, der medfører usikkerhed om en efterfølgende udpegning til graveområde. 

Planprocessen 

I planprocessen for udarbejdelse af revision af råstofplanen har miljø- og klimaudvalget i en række mødesager sat retningen for administrationens udarbejdelse af den endelige Råstofplan 2016/2020. Regionsrådet har også på baggrund af indstillinger fra miljø- og klimaudvalget truffet en række beslutninger med betydning for den endelige råstofplan (overblik over planprocessen kan ses i bilag 5).

På baggrund af de politiske drøftelser har der i udarbejdelsen af Råstofplanen 2016/2020 været øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod øvrige interesser, herunder særligt naboer og berørte lokalsamfund.

Der har desuden været politisk fokus på, at arealudlæggene til nye graveområder skulle minimeres. Dette har medført, at det har ligget som en forudsætning for udarbejdelsen af den reviderede råstofplan, at forsyningshorisonten skulle ligge så tæt på 12 år som muligt, hvor de øvrige regioner opererer med længere forsyningshorisonter. Det har som tidligere nævnt også medført den nye praksis, hvor Region Hovedstaden indregner bidragene fra sekundære råstoffer samt fra havindvinding i råstofplanens ressourceopgørelse.

I løbet af planprocessen har regionsrådet og miljø- og klimaudvalget arbejdet for at ændre præmisserne for udarbejdelsen af råstofplanen. Der har været rettet henvendelse til miljøminister Lea Wermelin og til Danske Regioner med det formål at få sat udarbejdelsen af en National Råstofstrategi og en ændring af råstofloven på dagsordenen. Med henblik på at videreføre indsatsen fremadrettet, har regionsrådet besluttet, at en National Råstofstrategi skal være et af de fokusområder, der er i råstofplanen.

Der har været tale om en inddragende planproces, hvor regionen har været tidligere ude med høringer end ved forudgående revisioner af råstofplanen. I planprocessen har der været gennemført 4 høringer (efteråret 2018, foråret 2019, efteråret 2020 og foråret 2021), 6 fysiske borgermøder og 5 digitale borgermøder. I høringerne har regionen modtaget og behandlet i alt 719 høringssvar.

På baggrund af de politiske drøftelser og de gennemførte høringer er Råstofplan 2016/2020 forberedt af administrationen. Sideløbende med udarbejdelsen af selve råstofplanen er der udarbejdet en miljørapport for planen. Råstofplan 2016/2020 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (Rh - Råstofplan 2016/2020 (niras.dk)) eller læses i bilag 1.

Kravene til regionernes råstofplanlægning

Region Hovedstaden administrerer på nuværende tidspunkt på grundlag af Råstofplan 2012, herunder i forbindelse med meddelelse af råstoftilladelser, idet Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2019 ophævede Råstofplan 2016 og hjemviste planen til fornyet behandling i regionen.

Det følger af råstoflovens § 5a, stk. 1, at regionen skal planlægge for en 12-årig forsyningshorisont for råstoffer. I 2018 besluttede regionsrådet på baggrund af administrationens redegørelse og analyserne heri, at der var behov for at udarbejde en revision af råstofplanen, da råstofindvinding i regionen på dette opgørelsestidspunkt havde medført, at det ikke længere var muligt at opfylde kravet til en 12-års forsyningshorisont. Der var og er derfor behov for en revideret råstofplan.

Høring af forslag til Råstofplan 2016/2020

Forslag til Råstofplan 2016/2020 har været i offentlig høring i perioden fra den 23. september - 25. november 2020. Et revideret forslag til råstofplanen har været i supplerende høring i perioden fra den 15. februar - 13. april 2021. Høringsnotater fra begge høringer kan tilgås via følgende links: Høringsnotat for høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?HoeringId=01139fc8-a3df-46d7-92a5-275decf0060b) og Høringsnotat for den fornyede høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?HoeringId=4e892e4f-96f8-489d-8854-fc8f5f5b519c). Høringsnotaterne er desuden vedlagt som bilag 6 og 7 (i bilag 7 er de høringssvar, der indeholder personfølsomme oplysninger, som derfor er fortrolige).

Regionen har modtaget i alt 335 høringssvar; heraf er 294 modtaget i høringen gennemført i efteråret 2020, og 41 er modtaget i den supplerende høring.

Langt hovedparten af høringssvarene fra borgere omhandler grave- og interesseområder og bekymringer om gener fra støj, støv, trafik og sikkerhed, men også tidsperspektiv på generne og de økonomiske konsekvenser for borgerne. Staten, kommuner og interesseorganisationer har fremsendt høringssvar med bemærkninger hovedsageligt vedr. hensynet til landskab, natur og grundvand. Råstoferhvervet og Region Sjælland har i deres høringssvar udtrykt bekymring for en utilstrækkelig udpegning af graveområder og for mange opsatte forudsætninger til nye graveområder, der vil hindre udnyttelsen af ressourcen. Høringssvarene fra råstoferhvervet indeholder desuden kritiske bemærkninger til formålet med retningslinjerne, hjemmelsgrundlaget og forholdet til den kommunale myndighedskompetence samt retningslinjernes forhold til den senere gravetilladelse.

Gennemførte ændringer i forslag til Råstofplan 2016/2020

I forhold til det forslag til Råstofplan 2016/2020, som regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet den 22. september 2020, er der foretaget en række ændringer i Råstofplan 2016/2020:

Ændringer på baggrund af dialog med Staten og høringssvarene

De ændringer, der blev foretaget på baggrund af Statens kommentarer, blev foretaget forud for den fornyede høring. En gennemgang af Statens kommentarer og de ændringer, der er foretaget på baggrund heraf, kan ses i bilag 8.

Ændringer på baggrund af høringssvarene

Hvad angår retningslinjer:

  • Retningslinje 9 tilpasses således, at det bliver tydeligt, at retningslinjen om rækkefølgeplanlægning kun er relevant i forbindelse med ansøgninger, hvor der inddrages nye arealer til råstofindvinding. 

Hvad angår graveområder ændres følgende:

  • J4 Kallerup Bakke reduceres, således at arealer, der er godkendt efterbehandlede, udtages af planen. Idet arealerne er efterbehandlede, får udtagningen ingen indflydelse på råstofressourceopgørelsen
  • J3 Vasby Bakke er godkendt efterbehandlet og kan udtages af råstofplanen. Graveområdet optræder i ressourceopgørelsen med en ressource på 0,18 mio. m3, men ressourcen er ikke tilgængelig, da den er beliggende i de efterladte skråningsanlæg
  • F4 Skævinge reduceres, idet der i 2020 er registreret løgfrø (en sjælden art, der optræder på bilag IV i Habitatdirektivet) i to små søer i den nordøstlige del af det foreslåede graveområde.
  • L2 Ledøje Vest og D9 Grønlien, her ændres i forudsætningerne for forslagene, således at der kan etableres en råstofgrav forud for motorvejens anlæggelse, hvis der kan opnås tilladelse fra Vejdirektoratet til udkørsel.
  • D4 Lyngerup, her ændres i forudsætningerne for udvidelse af graveområdet, så der tages højde for, at udnyttelse af graveområdet kun kan ske under hensyntagen til et nedlagt ejerlavsdige, der er påbudt retableret af Slots- og Kulturstyrelsen. Herudover tilføjes en forudsætning om nærhedszone for den sydvestlige del af udvidelsen af gravområdet.
  • B1 Ammendrup, her ændres i forudsætningerne for udvidelsen af graveområdet, således at der tages højde for muligheden for en dispensation til et gennembrud i det beskyttede dige, der løber langs udvidelsen.

Øvrige ændringer:

  • Der tilføjes en tekst om bevaring af fortidsminder i afsnittet ”Hvem er myndighed”.

Ændringer i forhold til omfanget af udlagte interesseområder besluttet på mødet den 25. maj 2021

På udvalgsmødet den 27. april 2021 drøftede udvalget muligheden for at ændre i grundlaget for udlæg af interesseområder. Baggrunden herfor er, at der hidtil kun er blevet udlagt ca. 1/3 af de udlagte interesseområder til graveområder efter kortlægning for råstoffer og afvejning i forhold til andre arealinteresser. Herudover har det været tidsmæssigt uafklaret, hvornår der kunne forventes en frigivelse af disse områder til andre formål, der vil kunne hindre råstofudnyttelse.

Regionen har i Råstofplan 2016/2020 forpligtet sig til, at de interesseområder, der udpeges i forbindelse med en revision af råstofplanen, så vidt muligt skal afklares inden næste revision af råstofplanen. Det betyder, at det vil være tilstrækkeligt at udpege interesseområder, der kan erstatte de ressourcer, der forventes indvundet i regionen i den kommende 4-års periode, og at administrationen vil gennemføre detailkortlægning i disse inden for planperioden. På den måde begrænses perioden med usikkerhed, som naboer til de udpegede interesseområder skal leve med.

Det vurderes desuden, at kortlægningen forud for udpegningen af interesseområder kan gøres mere dybtgående. Datagrundlaget og de teknologiske tolkningsmuligheder forbedres, hvormed sikkerheden øges for, at de interesseområder, der udpeges fremadrettet, indeholder råstofressourcer af erhvervsmæssig interesse.

En yderligere ændring i grundlaget for udpegning af interesseområder er, at i områder, hvor der er en større grad af usikkerhed grundet modsatrettede arealinteresser, kan regionen vælge helt at springe udpegningen som interesseområde over og gå direkte til undersøgelse af muligheden for at udlægge et graveområde. På den måde begrænses mængden af borgere, der unødigt skal leve med usikkerhed om, hvorvidt der kommer et graveområde i deres nærområde. Usikkerheden fastlægges som en funktion af sikkerhed for, at der er en råstofressource og væsentligheden af øvrige arealinteresser. Det er et krav i råstofloven, at regionerne udpeger interesseområder med henblik på sikring af den fremtidige råstofplanlægning, men der er ikke specifikke krav til omfanget af udpegning af interesseområder. Det skal bemærkes, at de områder, der eventuelt forkastes, ikke reserveres til råstofindvinding. Dette vil få den konsekvens, at en ændret arealanvendelse kan være til hinder for, at en mulig råstofressource senere kan udnyttes.

I den fremlagte råstofplan inddrager regionen elementer af den ændrede praksis således, at de områder/arealer, hvor der er flest modsatrettede arealinteresser, der medfører usikkerhed om en efterfølgende udpegning til graveområde, forkastes som nye interesseområder. Idet de nye interesseområder udlægges i overensstemmelse med den hidtidige praksis, er der stadig behov for at tage forbehold for usikkerheder i udpegningen; særligt i forhold til ressourcens størrelse og placering. Der er derfor i den aktuelle plan behov for en robusthed i udlæggene af interesseområder, således at den fremtidige planlægning sikres, hvilket betyder, at en anslået ressourcemængde på omkring 10 mio. m3 er en god sigtelinje. I bilag 2 kan ses en gennemgang af interesseområderne og de miljøforhold, der gør sig gældende inden for hvert område samt et meget overordnet bud på råstofressourcen inden for de udlagte interesseområder.

På baggrund af ovenstående foretages følgende ændringer:

  • Bregnerød forkastes som nyt interesseområde
  • Amager Huse reduceres med 1/3

For begge disse områder gælder det, at der er en række modsatrettede arealinteresser, der gør det usikkert, om der kan udpeges et graveområde. For Bregnerød er sikkerheden for, at der er en tilgængelig råstofressource desuden lavere end for en række af de øvrige interesseområder. Se nedenfor under "Interesseområder" for opgørelse af arealer og antal af interesseområder.

At arealerne forkastes i den aktuelle Råstofplan 2016/2020 betyder ikke, at der ikke i forbindelse med senere råstofplanlægning kan blive stillet konkrete forslag om nye graveområder, hvor der vil ske en afvejning efter § 3 i råstofloven af en eventuel råstofressource op imod de øvrige arealinteresser.

Indholdet i Råstofplan 2016/2020

Råstofplan 2016/2020 har som målsætning at sikre forsyningen af råstoffer i hovedstadsregionen under hensyntagen til natur og miljø. Grundet de geologiske forhold er regionens råstofressource primært bestående af de finere fraktioner. Der er i Region Hovedstaden en mangel på grovere fraktioner som grus og sten. Det betyder, at kun ca. 35 % af råstofforbruget dækkes af råstoffer, som produceres i regionen (landbaseret indvinding, genanvendte materialer samt tilførsel fra havet), mens resten importeres fra udlandet og de øvrige regioner; i overvejende grad fra Region Sjælland (min 50 % af forbruget).

Graveområder

Arealudlæg

I den fremlagte råstofplan er der udlagt i alt 29 graveområder med et samlet areal på 1246,7 ha. Heraf er 11 nye graveområder, 18 er overført fra Råstofplan 2012, og af disse er der foretaget udvidelse af 4 graveområder. I Råstofplan 2012 var der til sammenligning 33 graveområder med et samlet areal på 1492,1 ha. Det samlede arealudlæg er dermed reduceret med 245,4 ha. I bilag 9 er der en oversigt over de udlagte graveområder fordelt på kommuner og med angivelse af den forventede ressource fordelt på fraktioner. Som det fremgår af ressourceopgørelsen, svarer ressourcen udlagt i råstofplanen til det forventede forbrug i den 12-årige planperiode.

Mulige konsekvenser af en beslutning om ikke at udlægge et eller flere af de nye graveområder

De samfundsmæssige hensyn, der finder anvendelse i forbindelse med administrationen af råstofloven, er udtømmende opregnet i råstoflovens § 3 (råstofressourcer, erhverv, miljø- og naturparametre m.v.).

De nye graveområder er udlagt på baggrund af en samlet afvejning efter § 3 i råstofloven, hvor råstofressourcen er vejet op imod øvrige arealinteresser. I afvejningen er arealinteresserne som f.eks. landskab, hensynet til naboer, grundvandshensyn osv. vurderet ud fra en ensartet væsentlighedsvurdering på tværs af områderne.

En beslutning om ikke at udpege et eller flere graveområde skal ske på baggrund af en afvejning af de interesser, der fremgår af bestemmelsen, og skal kunne begrundes ud fra konkrete og saglige vurderinger. Beslutningen skal også ske med udgangspunkt i det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip, dvs. at der skal kunne redegøres for, hvorfor det konkrete graveområde ikke udpeges i modsætning til andre, sammenlignelige udpegede graveområder. En beslutning om ikke at udlægge et eller flere konkrete graveområder vil derfor kræve en fornyet vurdering af de øvrige nye graveområder i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke andre, undersøgte mulige graveområder, som kan inddrages i det nuværende udkast til råstofplan. Regionen vil derfor ikke kunne opfylde lovens krav om, at der skal planlægges med råstofressourcer for en 12-årig planperiode (se nedenfor i afsnittet ressourceopgørelse).

En beslutning om ikke at udlægge et eller flere af de nye graveområder vil således forudsætte, at der gennemføres en fornyet planproces, der indbefatter yderligere kortlægning af mulige råstofressourcer, samt efterfølgende miljøvurdering, hvilket forventeligt kan udsætte en planvedtagelse med halvandet år.

Det er endvidere administrationens foreløbige vurdering, at en beslutning om ikke at udlægge et eller flere konkrete graveområde kan betragtes som en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, som Miljøministeren ifølge råstofloven skal have lejlighed til at udtale sig om inden endelig vedtagelse af råstofplanen. Spørgsmålet om, hvorvidt det er en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, vil endvidere kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettiget efter loven er både borgere, erhvervet, andre offentlige myndigheder og foreninger.

Ressourceopgørelse og ressourcefremskrivning

Den estimerede råstofressource i Råstofplan 2016/2020

Den estimerede ressource i de graveområder, der videreføres fra Råstofplan 2012, er på 50,34 mio. m3, og ressourcen i de nye graveområder, og udvidelserne af de eksisterende graveområder, er på 27,82 mio. m3. Samlet set er den estimerede råstofressource 78,16 mio. m3. Fordelingen af råstofressourcen på fraktionerne er estimeret til:

  • Sten/Grus (>2mm): 21,80 mio. m3
  • Groft sand (0,6 -2,0 mm): 11,94 mio. m3
  • Mellem sand (0,2 - 0,6mm): 44,46 mio. m3                                                    

Derudover er det samlede bidrag fra genbrugsmaterialer og havindvinding i 12-års perioden på sten/grus: 12,9 mio. m3 og sand: 5,6 mio. m3. Der er et underskud i Råstofplan 2016/2020 på sten/grus-fraktionen på 6,1 mio. m3, svarende til ca. 1,8 års forbrug, og et overskud på sandfraktionen på 6,2 mio. m3, svarende til ca. 1,4 års forbrug.

Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2020-2032 er estimeret til 96,6 mio. m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2020-2032 er estimeret til 96,76 mio m3. Samlet set viser det, at Råstofplan 2016/2020 er i balance.

Krav om 12 års forsyningshorisont

Såfremt råstofplanen vedtages uden en tilstrækkelig råstofressource, vil det efter administrationens vurdering udgøre en retlig mangel, som ved en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet forventeligt vil medføre, at vedtagelsen ophæves, og at planen hjemvises til fornyet behandling i regionen. Klageberettiget efter loven er både borgere, erhvervet, andre offentlige myndigheder og foreninger.

Yderligere inddragelse af sekundære råstoffer i ressourceopgørelsen
I ressourceopgørelsen er der indregnet bidragene fra sekundære råstoffer samt fra havindvinding. Bidragene er beregnet som gennemsnittet af årene 14-18, som angivet hos Danmarks Statistik vedrørende havmaterialer, og Miljøstyrelsens affaldsstatistik hvad angår sekundære råstoffer. Det er administrationens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er et fagligt grundlag for at sætte mere konkrete tal på udviklingen i anvendelsen af sekundære råstoffer.

En ændring af ressourceopgørelsen vil, såfremt det besluttes, nødvendiggøre en tilretning af råstofplanudkastet og miljørapporten og deraf følgende fornyet høringsproces, hvilket forventeligt vil udsætte planens vedtagelse med minimum et halvt år. Spørgsmålet om ressourceopgørelse kan påklages som et retligt spørgsmål, herunder om opgørelsen er sket på grundlag af saglige kriterier. Der foreligger formodentligt ikke praksis fra klagenævnet herom. 

Interesseområder

Med den ovenfor beskrevne inddragelse af elementer fra den ændrede praksis, bliver der i Råstofplan 2016/2020 udlagt i alt 13 interesseområder, heraf 8 nye, med et samlet areal på 650,9 ha. Dette kan holdes op imod, at der i den oprindelige Råstofplan 2016 blev udlagt i alt 18 interesseområder, hvoraf 11 var nye, med et samlet areal på 1790,2 ha. I Råstofplan 2012 blev der udlagt 13 nye interesseområder med et samlet areal på 946 ha. I bilag 2 ses, som tidligere nævnt, en oversigt over interesseområderne i Råstofplan 2016/2020.

Retningslinjer

I Råstofplan 2016/2020 er der i alt 17 retningslinjer. Det er en væsentlig forøgelse i forhold til Råstofplan 2012, der indeholdt 8 retningslinjer. Baggrunden for det øgede antal ændringslinjer er, at der i Råstofplan 2016/2020 er øget fokus på at sikre hensyn til nære naboer og lokalsamfund, efterhånden som de udlagte graveområder og råstofindvindingen rykker nærmere på beboede områder. Derfor er der udarbejdet en række retningslinjer, der i endnu højere grad end tidligere skal sikre, at gener som støj og støv for de omkringliggende ejendomme reduceres.

Herudover er der på baggrund af fornyet viden også udarbejdet nye retningslinjer for efterbehandling, der dels skal øge beskyttelsen af grundvandet, men også sikre bedre tilpasning til landskabelige værdier i det omkringliggende område af det efterbehandlede areal

Fokusområder

Regionsrådet ønsker at videreføre idéen om, at der i Region Hovedstaden er grund til at have særlig fokus på udvalgte miljøområder i forbindelse med det videre arbejde med administration af råstofloven og udviklingstiltag i den kommende planperiode.

Grundvand

Udnyttelsen af råstofforekomster skal ske som led i en bæredygtig udvikling, og de enkelte råstofforekomster bør derfor så vidt muligt udnyttes fuldt ud. Region Hovedstaden har fokus på, at udnyttelsen sker på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af grundvandsressourcen.

Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling 

Der er i de senere år kommet en større bevidsthed om, at arealressourcen er under pres, ikke mindst i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden vil derfor sætte fokus på, at der søges løsninger, der sikrer større samspil mellem de forskellige arealinteresser i forbindelse med den fremtidige råstofplanlægning. Regionen behandler under fokusområdet tre emner: Byudvikling, skovrejsning og etablering af nye naturområder/rekreative arealer. Regionen vurderer, at der inden for disse områder umiddelbart er et potentiale for planlægningsmæssige gevinster ved samtænkning af forskellige arealanvendelser efter endt råstofindvinding.

Genanvendelse og cirkulær økonomi 

Efter Region Hovedstadens opfattelse er det vigtigt, at der i højere grad lægges vægt på ikke at opfatte eksempelvis nedbrydningsprodukter fra byggebranchen som affald, men som sekundære råstoffer til substitution af de primære råstoffer, der kommer fra råstofgravene. Regionen vil have fokus på, at der kan ske en afkobling af forbruget af råstoffer fra den økonomiske vækst i samfundet, hvilket vil være tegn på indfasning af en mere cirkulær økonomi. Det vil betyde, at udviklingen i regionen vil bevæge sig i en mere bæredygtig retning.

National råstofstrategi

Presset på råstofressourcerne er et nationalt anliggende, der kalder på nationale løsninger. Derfor samarbejder regionerne om, at der skal udarbejdes en national råstofstrategi. På nuværende tidspunkt ses der ikke tilstrækkeligt på råstofressourcerne på tværs af regionerne, på tværs af hav- og landforekomsterne eller på tværs af de enkelte råstofkvaliteter. I en national strategi bør råstofressourcerne i hav og på land indgå i et samlet nationalt råstofregnskab, og der skal foretages en samlet miljøvurdering for den miljømæssigt mest forsvarlige udnyttelse af de samlede ressourcer. I en national råstofstrategi skal en udvikling hen imod en cirkulær råstoføkonomi understøttes.

For Region Hovedstaden er det afgørende, at der bliver udarbejdet en national råstofstrategi, idet regionen har særlige forsyningsmæssige problemstillinger grundet manglen på råstoffer af høj kvalitet inden for regionens grænser og i det store pres, der er på arealressourcen i regionen, affødt af den højeste befolkningstæthed i landet.

I forbindelse med de politiske drøftelser i Region Hovedstaden og drøftelserne i regi af Danske Regioner er det blevet tydeligt, at hvis regionerne reelt skal have mulighed for at tage et samlet ansvar for råstofindvindingen på land, kræver det, at råstofloven ændres, således at det rigide krav om, at alle regioner skal udlægge råstoffer til regionens eget behov i 12 år fjernes, så regionerne i meget højere grad kan koordinere på tværs af regionsgrænserne. En lovændring kunne sikre en formel planlagt koordination på tværs i stedet for den nuværende lidt vage formulering om koordinering i den gældende råstoflov.

Regionsrådet støtter således op om Danske Regioners nyligt fremlagte råstofudspil, der understreger behovet for en samlet strategi for udnyttelsen af råstoffer på land og i havet. Strategien skal også sikre en bedre udnyttelse af råstofferne i byggeri og anlægsarbejde samt styrke indsatsen for at genanvende råstoffer. Dette er væsentligt for at kunne reducere arealudlægget til råstoffer i de kommende år.

Klageadgang

Afgørelsen om vedtagelse af råstofplanen og tilhørende miljørapport kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette betyder, at der alene kan klages over, hvorvidt regionen har fulgt reglerne. Derimod kan der ikke klages over udfaldet af regionens faglige vurdering. Det betyder, at klagenævnet kun i særlige tilfælde, hvor der er sket åbenlyse fejl i den faglige vurdering, eller hvor denne er helt fraværende, vil behandle klager, der omhandler dette.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen foretager regionsrådet arealreservationer i det åbne land, der muliggør fremtidig indvinding af råstoffer og forhindrer andre arealanvendelser, der kan være til hinder for råstofindvinding.

Såfremt regionsrådet vedtager Råstofplan 2016/2020, påbegyndes en periode på 4 uger, hvor råstofplanens og miljørapportens retlige forhold kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette betyder, at der alene kan klages over, hvorvidt regionen har fulgt reglerne. Derimod kan der ikke klages over udfaldet af regionens faglige vurdering. En eventuel klage har opsættende virkning på planens ikrafttrædelse, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Planen gælder for perioden 2016 - 2032, og skal evalueres af regionsrådet hvert 4. år.

RISIKOVURDERING

Såfremt råstofplanen vedtages uden en tilstrækkelig råstofressource, vil det efter administrationens bedste vurdering udgøre en retlig mangel, som ved en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet forventeligt vil medføre, at vedtagelsen ophæves, og at planen hjemvises til fornyet behandling i regionen. Klageberettiget efter loven er både borgere, erhvervet, andre offentlige myndigheder og foreninger.

Administrationen bemærker i den forbindelse, at nævnets prøvelse er en retlig prøvelse, dvs. at nævnet efterprøver, om 12-års råstofressourcekravet er opfyldt, om procedureregler er overholdt, og om regionens udpegning af graveområder er foretaget på grundlag af konkrete og saglige vurderinger, mens nævnet ikke efterprøver, om det er rimeligt eller hensigtsmæssigt, at et graveområde udpeges eller ej.

Det er endvidere administrationens vurdering, at en beslutning om ikke at udlægge et eller flere konkrete graveområde kan betragtes som en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, som Miljøministeren ifølge råstofloven skal have lejlighed til at udtale sig om inden endelig vedtagelse af råstofplanen. Spørgsmålet om, hvorvidt det er en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, vil ved planens endelige vedtagelse kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. 

Såfremt regionsrådet ikke vedtager udkast til Råstofplan 2016/2020 den 22. juni 2021, vil en fornyet planproces forventeligt udsætte en ny planvedtagelse med op til halvandet år.

En manglende opfyldelse af kravet om, at der skal planlægges for råstofressourcer til 12 års forbrug i regionen, kan potentielt få Ankestyrelsen til at rejse en sag og gøre gældende, at regionsrådet ikke opfylder sine forpligtelser efter råstofloven. Ankestyrelsens mest anvendte reaktion er i den forbindelse en vejledende udtalelse, hvoraf det fremgår, at et regionsråd har tilsidesat lovgivningen. Hvis regionen derefter ikke efterlever styrelsens udtalelse, kan tilsynet anlægge en retssag ved domstolene. Hvorvidt tilsynet også vil kunne gøre brug af mulige sanktioner, kan administrationen på det foreliggende grundlag ikke vurdere. Administrationen er ikke bekendt med, at der er praksis fra Ankestyrelsen vedrørende manglende efterlevelse af kravet om at planlægge for en 12-årig råstofressourceperiode.

KOMMUNIKATION

Hvis Råstofplan 2016/2020 vedtages af regionsrådet, offentliggøres afgørelsen på regionens hjemmeside. Afgørelsen sendes til berørte myndigheder og parter. Der udsendes desuden en pressemeddelelse om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 11. juni 2021, forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen / Mette Hald Simonsen

JOURNALNUMMER

21018966

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Endeligt udkast til Råstofplan 2016/2020

Bilag 2: Bilag 2 - Interesseområdevurdering

Bilag 3: Bilag 3 - Notat vedr. ændringsforslag fra B-F-V vedr. vedtagelse af Råstofplan 2016/2020

Bilag 4: Bilag 4 - Notat vedr. beregning af udvikling af genanvendelse i m3 fra 2013-2019

Bilag 5: Bilag 5 - Planprocessen for Råstofplan 2016-2020

Bilag 6: Bilag 6 - Høringsnotat for høring af forslag til Råstofplan 2016-2020

Bilag 7: Lukket bilag.

Bilag 8: Bilag 8 - Statens kommentarer og gennemførte ændringer

Bilag 9: Bilag 9 - Oversigt over graveområder

Bilag 10: Opfølgende spørgsmål fra Søren Burcharth og svar fra adm samt henv fra Søsum Borger og Høringsvar

4. Status på håndteringen af COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at tage den mundtlige orientering om håndtering af nbsp;COVID-19 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Der blev omdelt supplerende materiale på mødet (bilag 1 og 2).

Taget til efterretning.

Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019. COVID-19 har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt over hele verden. Den 11. marts 2020 blev COVID-19 erklæret som pandemi af verdenssundhedsorganisationen WHO. Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret den 27. februar 2020 og i foråret oplevede Danmark første bølge af pandemien.

 

Danmark har gennemgået anden bølge af pandemien og balancerer nu en genåbning, der er planlagt i flere trin og sørger for, at landet undgår en tredje bølge, der igen ville sætte hospitalerne under stort pres og resultere i genindførsel af skærpede restriktioner i samfundet. Fremadrettet arbejdes med målrettede genåbninger af samfundet og så lokale nedlukninger som muligt ved smitteudbrud. Det hænger tæt sammen med en omfattende test af befolkningen og gennemførsel af vaccinationsprogrammet, som startede med første stik den 27. december 2020 i Region Hovedstaden.

 

Forretningsudvalget har i hele forløbet fulgt udviklingen af pandemien tæt, og regionsrådet har sikret de fornødne økonomiske rammer. På indeværende møde vil regionsrådsformanden og koncerndirektionen give en kort overordnet status på COVID-19-situationen.

SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalget følger aktuelt COVID-19-pandemiens udvikling og hospitalernes håndtering af den som et fast dagsordenspunkt på de ordinære møder. Herudover følger udvalget på hvert møde op på  opfyldelsen af patientrettigheder og indhentningen af operationer og behandlinger, som måtte udskydes under første såvel som anden bølge af pandemien. Forretningsudvalget har hidtil også på hvert møde fulgt op på merudgifter som følge af covid-19, og da pandemien nu er mere under kontrol, vil udvalget fremover følge op på kvartalsbasis. Da der er to forretningsudvalgsmøder i juni måned er sag om merudgifter til COVID-19 blevet behandlet den 8. juni, hvor de to øvrige sager om patientrettigheder og udskudt aktivitet behandles på indeværende møde.

 

Som supplement til nærværende status på forretningsudvalgets ordinære møder orienterer koncerndirektionen løbende på virtuelle briefs for forretningsudvalget samt Alternativet og Liberal Alliance, som ikke er faste medlemmer af udvalget. Da pandemien nu er mere under kontrol vil der efter sommerferien blive taget stilling til behov for de løbende briefs.

 

Regionsrådet får frem til sommerferien ugentlige skriftlige orienteringer, der samler op på Region Hovedstadens arbejde med at håndtere pandemien. Regionen har siden pandemiens begyndelse haft en kriseledelse, som afhængigt af pandemiens fase har holdt daglige eller ugentlige møder for at sikre den fortsatte håndtering af pandemien. Region Hovedstaden fortsætter den intensive indsats omkring test og vaccination af befolkningen i tæt samarbejde mellem region, kommuner og stat.

 

På indeværende møde vil regionsrådsformanden og koncerndirektionen give en kort mundtlig status på den aktuelle smitteudvikling og Region Hovedstadens arbejde med at håndtere COVID-19.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen tages den mundtlige status til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Karen Lisbeth Trabolt

JOURNALNUMMER

20024959

Bilag

Bilag 1: Forlængelse af den regionale vaccinationsindsats til FU 15062021

Bilag 2: Status på test for COVID-19 til forretningsudvalget 15062021

5. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker samt status på brystkræftområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at drøfte status for hospitalernes overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker med afsæt i sagen og datapakken, og
  2. at tage opfølgende status på brystkræftområdet til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Taget til efterretning.

Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Sagen giver status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse af forløbstiderne i kræftpakkerne (se bilag 1 for data).

Der blev ved forrige møde i forretningsudvalget redegjort for aktuelle udfordringer på brystkræftområdet. Med nærværende sag gives en opfølgende status på området.

SAGSFREMSTILLING

Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker og pr. 2. juni

Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage fra januar 2020. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne. 

Data for maj viser, at udredningsretten er overholdt for 87 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken, og at 70 % blev udredt inden for 30 dage. Der ses et fald i antallet af udredningsforløb i forbindelse med ferier og helligdage (graf 8-9). 

For børne- og ungdomspsykiatrien ses, at overholdelsen af udredningsretten er steget til 83 % af afsluttede udredningsforløb, og andelen af patienter, der blev færdigudredt inden for 30 dage, er 71 %. Data for maj viser desuden, at der er en overholdelse på 97 % i voksenpsykiatrien, og at 93 % blev udredt inden for 30 dage. 

Forretningsudvalget har på møde den 10. november besluttet at fastholde målsætningen om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for de anbefalede standard-forløbstider i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse af de anbefalede standard-forløbstider i kræftpakkerne var i marts måned 84 % og 72 % i april måned, mens den foreløbige samlede målopfyldelse for maj er 73 %. Den samlede målopfyldelse er påvirket af udfordringerne på brystkræftområdet, som der gives en status på nedenfor.

Nedenstående tabel viser data vedr. overholdelse af udredningsret og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker opgjort pr. 2. juni 2021.

 

 

Status på udfordringer på brystkræftområdet

Herlev Gentofte Hospital og administrationen har fortsat et stort fokus på de aktuelle kapacitetsudfordringer ifm. udredningen af brystkræft og samarbejder om forskellige løsninger. Der er, som et nyt tiltag, indgået en aftale med Region Nordjylland, om at gennemføre kliniske mammografier på i alt 36 kvinder fordelt på de tre første lørdage i juni måned på Aalborg Universitetshospital. 

På trods af forskellige igangsatte indsatser opleves fortsat for lange ventetider til udredning både på regionens egne hospitaler samt på privathospitalerne. Pr. 31. maj 2021 gives kvinder med mistanke om brystkræft tider til udredning, som overskrider den maksimale ventetid på 14 dage med op til 5 dage. Dette er et aktuelt billede, som kan ændre sig fra dag til dag afhængigt af antallet af indkomne henvisninger, og følges derfor løbende.

Udfordringerne i forbindelse med udredning på brystkræftområdet afspejles i målopfyldelsen for brystkræft, da det kan være vanskeligt at indhente overskridelsen på ventetid til udredning i de forløb, hvor en kræftdiagnose bekræftes. I april måned blev 32 % af patienter med brystkræft behandlet inden for de anbefalede standard-forløbstider, mens der i maj måned ses en forbedring, hvor 46 % af de afsluttede forløb er gennemført indenfor de anbefalede standard-forløbstider. Målopfyldelsen ses i bilag 2.

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af de anbefalede standard-forløbstider i kræftpakkerne, herunder er der et skærpet fokus på brystkræftområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/ Anne Skriver

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_300521_opdateret_020621

Bilag 2: Brystkræft 03.06.21

6. Status for afvikling af aktivitet udskudt under COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte status for afvikling af aktivitet udskudt under COVID-19.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Drøftet.

Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget drøfter løbende status for udskudt planlagt aktivitet under COVID-19. Forretningsudvalget afsatte den 9. marts 2021 en foreløbig økonomisk ramme på 50 mio. kr. i 2021 til afvikling af udskudt aktivitet på hospitalerne.

SAGSFREMSTILLING

Primo juni 2021 er der fortsat relativt få indlagte COVID-patienter på regionens hospitaler, og hospitalerne er generelt set i normal drift. Regionens hospitaler arbejder løbende på, hvordan de hurtigst muligt kan afvikle den udskudte aktivitet. Med den afsatte økonomiske ramme på 50 mio. kr. er der mulighed for at indgå aftale med personalet om at yde en ekstra indsats, der hvor det er nødvendigt.

 

Udskudt aktivitet pr. 24. maj 2021

Af tabel 1 nedenfor fremgår, hvor mange flere patienter, der vurderes at være på venteliste pr. 10. februar, pr. 22. marts, pr. 26. april og pr. 24. maj 2021 i forhold til før COVID-19, det vil sige i forhold til 1. marts 2020. I opgørelserne indgår også tilgang i ventelisterne, som ikke er relateret til COVID. Det er på flere områder vanskeligt entydigt at skelne mellem årsagerne til, at patienterne venter. 

Ved seneste status til forretningsudvalget var ventelisten opgjort pr. 26. april 2021. Her var ventelisten for ambulante besøg og kirurgiske indgreb øget med henholdsvis cirka 10.800 og 8.700 i forhold til 1. marts 2020. Pr. 24. maj 2021 er de øgede ventelister for ambulante besøg og kirurgiske indgreb nedbragt til henholdsvis cirka 7.400 og 5.700. Det svarer til cirka 3.400 færre ambulante besøg på venteliste (-31 pct.), og cirka 3.000 færre kirurgiske indgreb på venteliste (-34 pct.). 

En stor del af reduktionen af ventelisten på Rigshospitalet skyldes, at det ved denne opgørelse har været muligt for Rigshospitalet at udskille hvilken del af ventelisten, som skyldes COVID, og hvilken del der skyldes øvrige kapacitetsudfordringer. Det betyder ikke, at ventelisteudfordringerne er løst. Administrationen er i dialog med Rigshospitalet for at afklare, hvordan ventelisterne, som ikke er relateret til COVID-19, kan nedbringes. 

Omvendt har Herlev og Gentofte Hospital måttet opjustere deres venteliste til kirurgiske indgreb, da den tidligere har været understimeret. Den reelle afvikling af udskudt kirurgisk aktivitet for Herlev og Gentofte Hospital er derfor større end tallene viser.

Relativt set, er der fortsat opbygget mest venteliste på det kirurgiske område, og der er udskudt mest kirurgisk aktivitet inden for specialerne mavetarm-sygdomme og kirurgi (1.700), ortopædkirurgi (2.200) og øre-næse-hals-sygdomme (700). Det er særligt anæstesi- og operationssygeplejersker, som er en knap ressource og dermed begrænser muligheden for hurtig afvikling af den kirurgiske aktivitet.

 

Tabel 1: Udskudt aktivitet i 2021 i forhold til 1. marts 2020.
 Ambulante
besøg
pr. 10. februar
Ambulante
besøg
pr. 22. marts
Ambulante
besøg
pr. 26. april
Ambulante
besøg
pr. 24. maj
Kirurgiske
indgreb
pr. 10. februar
Kirurgiske
indgreb
pr. 22. marts

Kirurgiske
indgreb
pr. 26. april

Kirurgiske
indgreb
pr. 24. maj
Rigshospitalet5.2006.1005.5003.8003.1002.9003.3001.300
Amager og Hvidovre Hospital4.5003.8002.6001.6002.6002.6002.4002.000
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital1.6001.6001.300700300300300200
Herlev og Gentofte Hospital5001.3001.4001.3003.9003.1002.6002.100
Nordsjællands Hospital300000900400100100
Bornholms Hospital00000000
I alt12.10012.80010.8007.40010.8009.3008.7005.700

 

Status for afvikling af udskudt aktivitet frem mod sommeren 2021

Hospitalerne er generelt godt i gang med afviklingen af udskudt aktivitet. Indsatserne består primært i at optimere anæstesi- og operationskapaciteten, udvide åbningstiden til aftener og i weekender, indgå aftaler med personalet om frivilligt merarbejde og viderehenvise patienter til privat regi, når der er et fagligt relevant tilbud. 

På de fleste områder forventer hospitalerne at nå i mål med pukkelafvikling eller være godt på vej den 1. juli 2021. Der er dog områder, hvor det ikke er muligt at nå helt i mål til sommer. Disse er oplistet i tabel 2. Der er primært tale om kirurgiske indgreb.

Hospitalerne vil fortsætte den målrettede indsats for at afvikle den udskudte aktivitet hurtigst muligt - og i videst muligt omfang før 1. juli 2021. Administrationen er løbende i dialog med hospitalerne om, hvornår den udskudte aktivitet kan være afviklet.

Tabel 2:Afvikling af udskudt aktivitet som forventes at strække sig til efter 1. juli 2021
 OmråderTidshorisont
RigshospitaletTand-mund-kæbekirurgi
Ortopædkirurgi
Plastikkirurgi
Rygkirurgi
Øre-næse-halskirurgi
Neurokirurgi
2021, dog kan ortopædkirurgien strække sig ind i 2022
Amager og Hvidovre HospitalEndokrinologi
Lungemedicin
Gynækologi
Gastroområdet

August 2021 for endokrinologi og lungemedicin
2021 for gastrområdet
Tidshorisont for gynækologi er under afklaring

Bispebjerg og Frederiksberg HospitalOrtopædkirurgi (idrætskirurgi)2021
Herlev og Gentofte HospitalGastroområdet
Kardiologi
Urologi
Ortopædkirurgi
2021 for gastroområdet og kardiologi
Tidshorisont for urologi og ortopædkirurgi er under afklaring
Nordsjællands HospitalØre-næse-halskirurgiSeptember 2021

 

Anvendelse af privat kapacitet 

I de tilfælde hvor hospitalet på grund af kapacitetsmangel ikke kan tilbyde patienten færdigudredning eller behandling inden for 30 kalenderdage, og hvor der findes et fagligt relevant tilbud på privathospital eller i speciallægepraksis, tilbydes patienterne at blive omvisiteret. Målet er fortsat, at kapaciteten hos privathospitaler og -klinikker anvendes på minimum samme niveau som før COVID-19 epidemien.

Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger har forlænget aftalen om mulighed for udlægning af sygehusbehandling til speciallægepraksis til udgangen af juni 2021.

De seneste data viser, at der i maj 2021 blev omvisiteret cirka 6.131 patientforløb til privathospitaler (jævnfør bilag 2). Det er 42 pct. flere end i maj 2020 og 15 pct. flere end i maj 2019. Der var markant færre henvisninger i maj 2020 end vanligt grundet første bølge af COVID-19. Det er særligt inden for specialerne kirurgiske mavetarmsygdomme, ortopædkirurgi, øre-næse-halssygdomme, urologi, røntgenundersøgelser, anæstesiologi og klinisk neurofysiologi, at der omvisiteres patienter til privathospitalerne. 

 

Data for omstilling til øget aktivitet

Data for hospitalernes aktivitetsniveau til og med uge 20 fremgår af bilag 2.

De foreløbige data for maj viser, at antallet af planlagte operationer fortsat er højt (graf 1.2). Dog har der været udsving i forbindelse med Store Bededag og Kr. Himmelfart. Antallet af planlagte ambulante kontakter vurderes generelt at være på normalt niveau efter et fald i forbindelse med Store Bededag og Kr. Himmelfart (graf 3.2), 

I januar 2021 skete der en stigning i andelen af virtuelle kontakter i både somatikken og psykiatrien. Siden da er der sket et fald, men niveauet for andelen af virtuelle kontakter er fortsat højt. De foreløbige data for april viser, at andelen af virtuelle kontakter er faldet til 19,6 pct. i somatikken og 16,9 pct. i psykiatrien (graf 5-7).

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter deres arbejde med afvikling af udskudt aktivitet hurtigst muligt. Administrationen er løbende i dialog med hospitalerne om, hvad der skal til for at afvikle den udskudte aktivitet inden sommerferien 2021. Forretningsudvalget følger området tæt.

ØKONOMI

Den 11. december 2020 indgik regeringen og Danske Regioner aftale om håndtering af COVID-19 i regionerne. I aftalen står der, at "Regeringen vil derfor også for 2021 være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere udgifter afledt af COVID-19 i regionerne, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2021. Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022". Det er derfor administrationens vurdering, at dokumenterede resultater, herunder afvikling af udskudt aktivitet, dækkes af staten i 2021.

Forretningsudvalget afsatte den 9. marts 2021 en foreløbig økonomisk ramme på 50 mio. kr. i 2021 til afvikling af udskudt aktivitet på hospitalerne. Rammen anvendes på baggrund af dialog mellem administrationen og hospitalerne. I det omfang det er muligt, vil afvikling af udskudt aktivitet ske inden for hospitalernes eksisterende driftsøkonomi.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021. Forretningsudvalget vil løbende få status for afvikling af udskudt aktivitet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Anne Skriver

JOURNALNUMMER

20027289

Bilag

Bilag 1: Datapakke_FU_AKTIVITET_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_230521_opdateret_260521

Bilag 2: Data vedr. privathospitaler

7. Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen" (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Anbefalet. 

Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden har med budgetaftalen for 2021 besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for det nære og sammenhæn­gende sundhedsvæsen. Forretningsudvalget drøftede den 8. december 2020 en sag, der beskrev strategiens formål samt en række overordnede fokusområder. 

Administrationen har med involvering af hospitaler og centre udarbejdet oplægget: "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen". I oplægget præsenteres seks mål, som sætter rammen for, hvordan Region Hovedstaden vil udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i retning af et mere menneskeligt sundhedsvæsen og med afsæt i værdibaseret sundhed.

Oplægget peger på indsatser, som Region Hovedstaden kan sætte i gang i egen organisation. Samtidig søges mandat til at regionen starter dialog med kommuner og praktiserende læger om konkrete indsatsområder for samarbejde. Fokus er på at omstille sundhedsvæsenet til mere behandling i borgerens hjem og mere sammenhæng i patientforløb. Herunder indsatser, hvor regionen bidrager til, at kommuner og praksissektoren får bedre forudsætninger for at løse deres del af den samlede sundhedsopgave. 

Det mest vidtgående og konkrete forslag er, at regionen påtager sig et 72 timers behandlingsansvar for udskrevne patienter, som samtidig er i kommunal pleje. Dette behandlingsansvar følger erfaringer om samarbejde under Covid-19. Der skal i samarbejde med hospitalerne fastsættes en model, og den skal aftales med kommunerne og PLO. Det formodes at der vil være betydelig opbakning til modellen, som forventet kan sættes i kraft primo 2022.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har en vision om at drive et sundhedsvæsen, der leverer den behandling, som giver mest værdi for patienten. Et menneskeligt sundhedsvæsen, hvor borgere og patienter oplever et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor flere kan behandles i eller tæt på eget hjem, og hvor vi forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. Det kræver, at regionen arbejder målrettet på at styrke det nære sundhedsvæsen og på at skabe mere sammenhæng i behandlingsforløb.

Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2021, at der skal udarbejdes en strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der bl.a. omhandler det store potentiale for behandling i eget hjem. På den baggrund har administrationen med input fra hospitaler og koncerncentre udarbejdet oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen" (vedlagt som bilag).  Oplægget peger på seks mål, som skal sætte retning på regionens arbejde med at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

  1. Tidligere indsats og mere behandling hjemme, når det giver mening for patienten og er fagligt relevant
  2. Mere tryghed før og efter hospitalsbehandling
  3. Lighed i sundhed og høj kvalitet i behandlingstilbud for alle
  4. Let og sikker adgang til viden: Sundhedsprofessionelle skal have relevante oplysninger i patientforløb og adgang til specialistrådgivning og  dialog i hverdagen.
  5. Flere kompetencer og ny viden om behandling hjemme og om samarbejde på tværs.
  6. Investeringer i det nære sundhedsvæsen, herunder i ledelse, kapacitet og implementeringskraft 

For hvert mål foreslås en række konkrete indsatser, som regionen kan igangsætte i egen organiation. Dermed vil oplægget også være regionens indspark i den nationale debat, der forventes at komme i forbindelse med en national sundhedsaftale, ligesom det vil være regionens forankring af nationale aftaler på feltet. Det er vigtigt, at regionen har gjort sig interne overvejelser om, hvad vi kan byde ind med, når vi går i dialog med kommuner og praksissektoren om udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Samtidig har en stor del af de patienter, der behandles på regionens hospitaler, et monosektorielt forløb, hvor de ikke er i kontakt med kommunen, og hvor den praktiserende læge ikke har en aktiv rolle i behandling eller opfølgning. For denne gruppe er det oplagt, at Region Hovedstaden arbejder for at tilbyde mere behandling i patientens hjem.

Hvis regionsrådet godkender oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen", vil administrationen sammen med hospitaler og koncerncentre prioritere, kvalificere og forberede en plan for implementering af de foreslåede indsatser.

Værdibaseret sundhed

Region Hovedstaden har siden 2019 arbejdet efter principperne i værdibaseret sundhed. Arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal drives frem af de samme pejlemærker, som er gældende for værdibaseret sundhed, nemlig: 1) Patientoplevede kvalitet og effekt, 2) Faglig kvalitet, 3) God ressourceudnyttelse. 

Hvilke udfordringer skal der findes løsninger på?

Der bliver flere ældre borgere, og flere borgere har en eller flere kroniske sygdomme, og der er behov for mere sammenhæng i komplekse behandlingsforløb. Det stiller krav om et omkostningseffektivt sundhedsvæsen, hvor økonomi og kapacitet udnyttes bedst muligt. Der kommer løbende nye behandlingsformer, ny teknologi og digitale løsninger. Borgerne har forventninger om, at nye løsninger tages i brug, og at de selv kan være en aktiv part i egen behandling. Denne udvikling skal Region Hovedstaden være parat til at gribe.

Regionen bygger i disse år nye fysiske og organisatoriske rammer til hospitalerne, med enestuer, fælles akutmodtagelser, ny logistik mv. Samtidig er der et stort potentiale i at bruge teknologi og digitale løsninger til at skabe mere målrettede og tidlige indsatser i eller tæt på borgernes hjem. Hospitalerne skal derfor på den ene side kunne prioritere den højtspecialiserede behandling til dem, der har det største behov og på den anden side skabe rammerne for, at de borgere, der kan få målrettet og mindre indgribende behandling, uden at møde op på hospitalet, skal have den mulighed. Det kræver, at hospitalerne tager et stort ansvar for de samlede patientforløb, også den del der rækker ud over det, der foregår inde på hospitalerne. Regionen skal derfor også være en stærk medspiller for kommuner og praksissektoren ved fx at stille ekspertviden til rådighed eller ved at beholde det lægefaglige behandlingsansvar i tiden efter hospitalsophold.  

Arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal bidrage til at sikre en tidlig og målrettet indsats for at undgå forværring af sygdom. Samtidig skal arbejdet med det nære sundhedsvæsen understøtte regionens fokus på forebyggelse og lighed i sundhed eksempelvis ved at give bud på, hvordan vi kan sikre bedre indsatser og tilbud til sårbare børn og familier eller psykisk sårbare borgere.  

Samarbejde med kommuner og praksissektoren

Oplægget til regionens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil sætte gang i en omstilling af, hvordan vi tilbyder behandling i sundhedsvæsenet. Det er en omstilling, der vil tage mange år og oplægget har fokus på det, regionen kan igangsætte på egen hånd. Udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan regionen dog ikke sikre alene. Danske Regioner og KL har sat 12 pejlemærker for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. De er et godt og vigtigt afsæt for, at Region Hovedstaden sammen med de 29 kommuner og praksissektoren finder nye løsninger i samarbejdet om vores fælles sundhedsopgave. Vi har et fælles ansvar for at sætte fokus på forebyggelse, tidlig opsporing, og egenomsorg.  Vi skal skabe bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb, hvor ingen bliver tabt mellem to stole, og hvor den faglige kvalitet og patientsikkerheden er sikret i alle led. 

Udviklingen af nye løsninger i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal bygge videre på det allerede eksisterende og velfungerende tværsektorielle samarbejde. Vi står på gode erfaringer med samarbejde under COVID19, med signaturprojekter under sundhedsaftalen (fx lægefagligt behandlingsansvar og adgang til data i sundhedsplatformen/SP-Link), kommende IV-aftale og aftalen om kommunale akutfunktioner, dem skal vi bringe i spil, når der skal udvikles endnu flere nye løsninger.  

Afhængigt af tidspunkt og indhold i det kommende udspil om en national sundhedsaftale, vil regionen foreslå kommuner og praksissektoren, at Sundhedskoordinationsudvalget påbegynder en dialog om, hvordan parterne kan sætte et stærkt politisk fokus på at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden. Sundhedskoordinationsudvalget vil have ansvar for at sikre involvering af øvrige relevante organer, fx. praksisplanudvalg.  

Økonomiaftale og andre nationale udspil

Region Hovedstadens arbejde med at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal løbende afstemmes med nationale tiltag, udspil, overenskomster og årets økonomiaftale.

Region Hovedstadens seks mål for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

I oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen" fremgår det, at regionens arbejde er fokuseret omkring seks mål. De første tre mål vil skabe værdi for borgerne, mens de sidste tre mål peger på, hvad der skal til for at skabe reelle resultater i arbejdet med at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

  1. Tidligere indsats og mere behandling hjemme, når det giver mening for patienten og er fagligt relevant.

Region Hovedstaden vil arbejde for, at behandling i større grad planlægges med udgangspunkt i patientens behov, ønske og livssituation. Ny teknologi og digitale løsninger gør det muligt at tilbyde mere fleksible behandlingstilbud og sætte ind med tidligere og mere målrettede indsatser. Derfor skal endnu flere patienter have mulighed for at få behandling hjemme, når det er meningsfuldt for patienten og er fagligt relevant. Tilbud om behandling hjemme ved brug af fx videokonsultationer eller selvmonitoreringsløsninger skal ske med høj kvalitet, patientsikkerhed og fornuftig brug af ressourcer.

Hjemmebehandling er relevant for et bredt spektrum af målgrupper fra ældre til børn, og fra multisyge til ressourcestærke. I alle tilfælde vil mere behandling hjemme bidrage til en mere målrettet og mindre indgribende behandling, som er tilpasset patientens behov, frem for fx kontroller fastlagt efter faste rutiner. Det forventes det, at mere behandling hjemme understøtter egenomsorg, forebyggelse og tidlig opsporing af forværring af sygdom. Det er også et afsæt for ønsket om at omlægge mere behandling til behandling i patientens hjem, at det vil give bedre rum for behandling på hospitalet, for de patienter og i de situationer, hvor det er den bedste løsning.

Rigtig mange patienter kan og vil gerne bruge nye løsninger og behandlingsformer. Der vil være nogle for hvem digitale løsninger stadig opleves utrygt, og de kan være usikre på de nye muligheder. Derfor skal der være en lydhørhed over for de patienter, der kan være bekymrede for nye behandlingsformer og sundhedpersonalet skal have de rette værktøjer og træning til at kunne håndtere patienters forskellige muligheder for at tage i mod tilbud om behandling hjemme.

  1. Mere tryghed før og efter hospitalsbehandling

Tryghed før og efter behandling på hospitalet har stor betydning for om borgeren oplever god sammenhæng i behandlingsforløbet. Samtidig kan unødvendige indlæggelser og genindlæggelser undgås, hvis sundhedspersonalet i kommuner og praksissektoren har de optimale betingelser for at håndtere problemstillinger hjemme hos borgeren eller på en kommunal plejeplads. Dette mål handler om, hvordan hospitaler kan bidrage til at sikre mest mulig sammenhæng og tryghed før og efter hospitalsbehandling. 

Det forslås, at hospitalet bevarer det lægefaglige behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling for borgere, der modtager kommunal pleje. Der skal laves en model, der tager afsæt i den allerede kendte model for behandlingsansvar, som er indført i forbindelse med aftalen om kommunale akutfunktioner. Modellen skal konkretiseres sammen med hospitalerne og aftales med almen praksis og kommunerne.  Det forventes, at hvis hospitalerne bevarer det lægefaglige ansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling, vil mange problemstillinger kunne håndteres hos patienten ved, at den kommunale sygeplejerske eller egen læge, kan få råd og vejledning fra hospitalet og derved undgå en uhensigtsmæssig genindlæggelse.

Tryghed før og efter hospitalsbehandling skal også sikres ved, at personalet i kommuner og almen praksis altid har adgang til opdateret og fyldestgørende information om borgerens forløb. Derfor skal hospitalerne sætte et særligt fokus på at sikre høj kvalitet og rettidig udgående kommunikation. 

Endelig vil Region Hovedstaden arbejde med at omlægge mere akut til subakut behandling. Der er allerede tilbud om subakutte tider på regionens hospitaler, men der er et potentiale for at arbejde endnu mere fokuseret med dette felt, fx ved at involvere akuttelefonen 1813, som idag har gode erfaringer med at anvende video til at håndtere akutte situationer ved borgeren og dermed spare nogle borgere for uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. 

  1. Lighed i sundhed og høj kvalitet i behandlingstilbud for alle.

Dette mål handler om, at regionens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen både skal være med til at fremme den geografiske lighed i sundhed og samtidig understøtte regionens arbejde med at bekæmpe social lighed i sundhed. 

Den geografiske lighed i sundhed fremmes ved, at vi sørger for, at de mange gode tiltag vi sætter igang i det nære sundhedsvæsen, skaleres bredt og implementeres i hele regionen, når vi har dokumenteret at de skaber værdi for patienten. 

Etablering af regionale funktioner i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund er eksempler på, at der i den nordlige del af regionen har været behov for en lokalt tilpasset løsningsmodel for at skabe lighed i adgangen til sundhedstilbud. Samtidig forventes det, at der kan opstå nye spændende muligheder og løsninger i det tværsektorielle samarbejde omkring sundhedshusene, som kan inspirere den øvrige del af regionen. 

Nye behandlingsformer og brug af teknologi og digitale løsninger må ikke forstærke den sociale ulighed i sundhed. Derimod skal regionen se på, hvordan nye teknologiske løsninger kan være med til at skræddersy behandlingstilbud så vi i højere grad kan hjælpe udsatte borgere. Samtidig skal Region Hovedstadens generelle fokus på at bekæmpe ulighed i sundhed også være et mål for arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Regionen skal bl.a. se på, hvordan vi kan bidrage med viden, data og kompetencer til at arbejde med ulighed i sundhed på et mere strukturelt niveau. Et arbejde som vi allerede har igangsat med regionens forebyggelsesplan.

  1. Let og sikker adgang til viden: Sundhedsprofessionelle skal have relevante oplysninger i patientforløb og adgang til specialistrådgivning og  dialog i hverdagen.

Borgernes oplevelse af tryghed og sammenhæng i deres behandlingsforløb, er forudsat af at sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer agerer koordineret og at de har den nødvendige viden om borgerens samlede behandlingsforløb. Derfor skal regionen fortsætte arbejdet med at sikre en god rettidig tværsektoriel kommunikation. Det handler også om, at Region Hovedstaden skal tage et større ansvar for mere systematisk at stille ekspertise til rådighed og optræde som sparringspart om konkrete patientforløb via adgang til telefonisk rådgivning, evt. suppleret af videokonsultationer, hvor Akuttelefonen 1813 har gode erfaringer, som kan udbredes til flere hospitaler. Målet er at sundhedsprofessionelle i kommuner og praksissektoren har de bedste betingelser for at tilbyde den rette behandling og pleje af borgeren.

Dette mål peger også på, at der er behov for at løse den udfordring, at almen praksis oplever, at for mange henvisninger bliver tilbagehenvist. Der er brug for at regionen sammen med almen praksis undersøger problemets omfang og årsag og i fællesskab får igangsat indsatser til at nedbringe dette problem.

  1. Flere kompetencer og ny viden om behandling hjemme og om samarbejde på tværs.

Når flere borgere skal tilbydes behandling hjemme, er det afgørende, at de sundhedsprofessionelle er klædt på til at løfte nye opgaver.  De skal have de rigtige kompetencer, fagligt grundlag og nødvendige værktøjer for at kunne hjælpe og vejlede patienterne i at tage de nye løsninger i brug. 

Hospitalerne har en stærk kultur for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed, der er brug for at udvide det systematiske kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde, så det også kan omfatte den behandling hospitalerne tilbyder i patientens hjem. Derfor skal Region Hovedstaden investere i uddannelse, kompetenceløft, kvalitetsudvikling, forskning og innovation om det nære sundhedsvæsen.

  1. Investeringer i det nære sundhedsvæsen, herunder i ledelse, kapacitet og implementeringskraft 

Arbejdet med at omstille regionens opgaveløsning skal forankres i regionens hospitalsdirektør-kreds, som har ansvar for at sikre ledelse og implementeringskraft. Hospitalsdirektionerne skal tage ejerskab over opgaven, og de skal understøttes af koncerncentrene, som har ansvar for at bidrage med konkrete løsninger, fx digitale løsninger, implementering, logistik, kompetenceudvikling, data mv.

 

 

 

KONSEKVENSER

Hvis regionsrådet godkender oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen", vil administrationen sammen med hospitaler og koncerncentre prioritere, kvalificere og forberede en plan for implementering af de foreslåede indsatser. Oplægget indeholder en lang række indsatser, hvoraf nogle kræver, at der prioriteres ressourcer og kapacitet til at løfte implementeringen af disse både på hospitaler og i koncerncentre. Det er derfor ikke realistisk, at alle indsatser igangsættes på samme tid.

Godkendelse af oplægget indebærer, at administrationen sammen med hospitalerne igangsætter arbejdet med at udvikle en model for, at hospitalerne bevarer behandlingansvar i 72 timer efter udskrivelse af borgere, der modtager kommunal pleje. Modellen om behandlingsansvar skal aftales med kommunerne og PLO.

Der skal som led i arbejdet aftales en politisk proces for samarbejde med kommuner og praksissektor. Det forventes, at der arbejdes administrativt med den over efteråret 2021 med henblik på politisk drøftelse primo 2022. Regionen har særlig opmærksomhed på effekterne af regional opgaveudvikling i forhold til kommunerne.

 

RISIKOVURDERING

Kommuner og praktiserende læger har vist en betydelig interesse i feltet. Kommunerne er særligt optagede af, om hospitalerne i forbindelse med opgaveudvikling og mere behandling hjemme udløser opgaver og udgifter i kommunerne. Det er derfor væsentligt, at der i det konkrete arbejde med udmøntning er dels opmærksomhed om primærsektor-vinkler og løbende involvering i regi af Sundhedkoordinationsudvalget og det administrative forum Tværsektoriel Strategisk Styregruppe mv. 

 

 

ØKONOMI

Såfremt regionsrådet godkender oplægget til regionens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, vil administrationen fremsætte et budgetforslag til de kommende budgetforhandlinger.

KOMMUNIKATION

Hvis regionsrådet godkender oplægget, vil adminstrationen forberede en kommunikationsindsats, der særligt lægger vægt på omstilling til behandling hjemme og behandlingsansvar på 72 timer efter hospitalsophold.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger/Nanna Skovgaard

JOURNALNUMMER

21020630

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 08062021

8. Lukket punkt.

9. Lukket punkt.

10. Frigivelse af rådighedsbeløb til Steno Diabetes Center Copenhagen

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende en frigivelse af rådighedsbeløb på 50 mio. kr. til byggeudgifter, og
  2. at godkende, at bevillingen på i alt 50 mio. kr. finansieres af det dertil afsatte rådighedsbeløb til opførelse af Steno Diabetes Center Copenhagen i investeringsbudgettet for 2021.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Anbefalet.

Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende investeringsbevillinger til færdiggørelse af Steno Diabetes Center Copenhagen, herunder frigivelse af rådighedsbeløb inden for den samlede økonomiske ramme. 

Administrationen søger med denne sag om frigivelse af det resterende rådighedsbeløb på i alt 50 mio. kr. afsat til byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen. Beløbet skal anvendes til færdiggørelse af byggeprojektet, og hele beløbet på 50 mio. kr.  søges frigivet til byggeudgifter. Byggeriet er planlagt ibrugtaget medio november 2021 og har en samlet økonomisk ramme på 700 mio. kr. Byggeriet er finansieret af Novo Nordisk Fonden, og den økonomiske ramme forventes overholdt.

SAGSFREMSTILLING

Byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen forløber efter planen og nærmer sig sin afslutning. De sidste entrepriser, henholdsvis installation og aptering (udførelse af indvendige elementer), forventes afleveret inden udgangen af august 2021, og bygningen forventes ibrugtaget medio november 2021. Den nye bygning udgør 14.420 m2 brutto med tilhørende parkeringskælder på 9.900 m2. Steno Diabetes Center Copenhagen er en specialklinik, der skal fungere som et handlings-, sundhedsfremme-, forsknings- og videnscenter for patienter og pårørende samt for kommuner og almen praksis. Centeret skal også være omdrejningspunkt for et nationalt og internationalt samarbejde.

Tidligere bevillinger til Steno Diabetes Center Copenhagen
Der er tidligere givet en investeringsbevilling på 12 mio. kr. til bygherreudgifter, forundersøgelser, projektkonkurrence og bygherrerådgivning. Det skete på regionsrådsmødet den 16. august 2016. Denne bevilling blev forhøjet med 30 mio. kr. på regionsrådsmødet den 14. maj 2019, således at investeringsbevillingen herefter udgjorde 42 mio. kr.

På regionsrådsmødet den 13. december 2016 blev der givet en investeringsbevilling på 80 mio. kr. til totalrådgiverydelser og øvrige udgifter frem til kontrahering (indgåelse af kontrakt).

På regionsrådsmødet den 14. maj 2019 blev der givet investeringsbevilling på 528 mio. kr. til byggeudgifter.

De søgte bevillinger til Steno Diabetes Center Copenhagen
Med denne mødesag søger administrationen om forhøjelse af bevilling til byggeudgifter med i alt 50 mio. kr. Den samlede bevilling vil herefter udgøre i alt 578 mio. kr. Bevillingen skal dække entreprenørudgifter i forbindelse med færdiggørelsen af Steno Diabetes Center Copenhagen, løst inventar, vejrlig, kunst samt uforudsete udgifter til byggeriet.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af instillingerne frigives et rådighedsbeløb på i alt 50 mio. kr. til byggeudgifter.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

ØKONOMI

Med denne sag søges om frigivelse af rådighedsbeløb til byggeudgifter til udførelsen af Steno Diabetes Center Copenhagen.

Frigivelsen sker inden for den samlede økonomiske ramme på projektet og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2021.

En tilslutning til administrationens indstilling i denne sag vil medføre budgetter for de samlede bevillinger til bygherreudgifter og omkostninger, totalrådgivning samt byggeudgifter, som illustreret i tabel 1:


Tabel 1: Budget for bevillinger (mio. kr.)

BevillingEksisterende bevillingerSøgte bevillingerBudget for samlede bevillinger
Bygherreudgifter og omkostninger42042
Totalrådgivning80080
Byggeudgifter52850578

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21020321

11. Halvårlig status for de store byggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen for kvalitetsfondsbyggerierne

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at tage status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier, der ikke er omfattet af kvartalsrapporterne, til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Anbefalet.

Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden bygger frem mod 2025 nye hospitaler for 20 mia. kr. Denne mødesag giver en halvårlig statusrapportering for de andre større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundhedsministeriet. Seneste rapportering skete på Regionsrådets møde i december 2020.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen fremlægger i denne sag status for de større byggerier (bilag 1), der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen til ministeriet. Sagen omfatter byggerierne: Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Glostrup, BørneRiget samt Steno Diabetes Center Copenhagen. Derudover fremlægges status for arbejdet med at ibrugtage de store hospitalsbyggerier (bilag 2), hvor ibrugtagning sker i 2021, 2022 og 2023. Det er følgende byggerier: Nyt Hospital Herlev – Nyt Akuthus og Kvinde-Barn-Center (ibrugtagning sommer 2021), Ny Retspsykiatri Sct. Hans (ibrugtagning efterår 2021), Nyt Steno Diabetes Center Copenhagen (ibrugtagning efterår 2021) samt Nyt Hvidovre Hospital - Nybyggeriet (ibrugtagning efterår 2022).

Bilag 3 indeholder fortrolige økonomibilag, hvori der redegøres for reservetræk og væsentlige risici for projekterne. Bilagene er fortrolige, idet de indeholder oplysninger om de enkelte byggeriers reservestørrelser og risikobilleder. En offentliggørelse af disse oplysninger vil medføre en forringelse af regionens forhandlingsposition over for entreprenører og rådgivere. 

Bilag 4 viser en tidslinje for alle de store hospitalsbyggerier i forhold til faserne - herunder forventet ibrugtagning. Bilaget viser alle de større byggerier inkl. kvalitetsfondsbyggerierne.

Administrationens vurdering af status for de fire byggerier
Administrationen vurderer, at projektorganisationerne har stort fokus på at sikre en professionel styring af de store byggerier. Alle byggerierne er i udførelsesfasen og med stor aktivitet på byggepladserne. Fælles for projekterne er, at der er tydeligt fokus på en stram økonomistyring med opmærksomhed på, at rapportere udfordringer til administrationen og derved sikre, at udfordringer håndteres, og at beslutninger tages for fortsat at sikre en robust projektøkonomi. Steno Diabetes Center Copenhagen står over for at blive taget i brug og alle interessenter arbejder målrettet og intenst for at sikre samarbejdet i den sidste del frem mod modtagelse af den første patient. 

Herunder er et kort resumé for de fire byggerier
Ny Psykiatri Bispebjerg - Nybyggeri: Råhus- og murearbejdet for 1. etape af byggeriet er afsluttet inkl. de udvendige vinduer, døre, glasfacader og karnapper. Det indvendige arbejde med opsætning af vægge og lofter pågår, og gulve er støbt. Projektet er udfordret i forhold til samarbejde med rådgivere og enkelte entrepriser, og fremdriften har været præget heraf. Udfordringerne har både haft økonomisk, men også tidsmæssig konsekvens. Dette har bl.a. resulteret i, at regionsrådet i december 2020 har givet en tillægsbevilling til projektet. Udfordringer med enkelte entrepriser har medført skærpet projektopfølgning, og dele af arbejdet er forceret for at holde kadencen. Der er kommet ekstrakrav og opstået tvister. Bygherreorganisationen er styrket med yderligere bemanding og med fokus på projektstyring, prognose-, reserve- og risikostyring, og der er indgået et tættere samarbejde med Center for Ejendomme.  

Ny Psykiatri Bispebjerg - Renovering: Renovering af Lersø komplekset påbegyndes den 1. februar 2025. Renoveringsopgaven bliver gennemført i to etaper. Sidste ibrugtagningsdato forventes at være medio 2027.

BørneRiget: I september 2020 blev BørneRiget sendt i udbud. BørneRiget udbydes i syv storentrepriser. Entreprise S0 (tunnel, jord og byggemodning) er startet op medio november 2020. I forhold til entreprisen S1 (byggeplads) er kontrakt indgået primo 2021, og arbejdet er startet op. For entreprisen S2-3 (råhus og lukning) blev indledende tilbud modtaget i oktober 2020, og herefter har der pågået forhandlinger med de bydende entreprenører frem mod april 2021, hvor den endelige kontrakt med leverandør er indgået. Entreprisen er opstartet i primo maj 2021. Det er besluttet at genudbyde entrepriserne S4 (aptering) og S5 (installation) på grund af for høje priser i indledende tilbud. Der er arbejdet intenst med dette, og med at finde optimeringer i projektmaterialet inden genudbud. Forventningen er at prækvalifikation udsendes i juni 2021 og med endelige tilbud primo 2022. Der er i efteråret 2020 og foråret 2021 arbejdet med at sikre en robust økonomi i BørneRiget i udførelsesfasen, samt at sikre at det fulde projekt (med operationsgang) realiseres. Sag vedrørende dette blev godkendt på regionsrådets møde i april 2021. BørneRiget forventes ibrugtaget medio 2025. Det præcise tidspunkt for ibrugtagning er endnu ikke fastlagt.

Nyt Hospital Glostrup: Byggeriet af Neurorehabiliteringshuset startede op i januar 2020. Status på byggepladsen er, at skurbyen er sat op og 3 entreprenører (byggeplads, råhus og installationer) er kommet godt i gang på byggepladsen, og tidsplanen holdes. Senest er også lukningsentreprenør kommet i gang på byggepladsen. Samarbejde og kommunikation mellem de involverede i byggeriet fungerer godt. Såfremt der opstår udfordringer, er det projektorganisationens oplevelse, at der findes gode løsninger, så kvalitet og tidsplan holdes. Der er et tæt samarbejde med Glostrup Forsyning om røromlægninger, samt Hovedstadens Letbanen i forhold til adgangsvej til byggepladsen. Det forventes, at byggeriet bliver afleveret sommeren 2022 med ibrugtagning ultimo 2022. Det præcise tidspunkt for ibrugtagning er dog ikke fastlagt endnu.

Steno Diabetes Center Copenhagen: Råhuset er i al væsentlighed afsluttet. Lukning, aptering og installationsarbejder er så langt i processen, at en aflevering forventes i løbet af sommeren. Landskabsentreprenøren er stort set færdig i gårdhaverne og taghaven, dog må plantning på terræn vente til sensommeren / efteråret pga. vejret. Sidstnævnte påvirker dog ikke indflytningen. Ibrugtagningsorganisationen er godt i gang med at planlægge overgangen til det nye Steno Diabetes Center Copenhagen og træning i de nye faciliteter. AB92 afleveringer sker løbende, og de sidste sker senest i august 2021. Ibrugtagningen forventes at være i november 2021.   

Økonomi i byggerierne
Der er vedlagt fortrolige økonomibilag for BørneRiget, Nyt Hospital Glostrup, Steno Diabetes Center Copenhagen samt Ny Psykiatri Bispebjerg. Økonomibilagene redegør overordnet for projektøkonomi, status for reserver og lister de største risici på nuværende tidspunkt. Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på de store byggerier tæt. De politiske følgegrupper, forretningsudvalget og regionsrådet bliver løbende orienteret om eventuelle udfordringer og konsekvenser i forhold til økonomi, tid og kvalitet. Administrationen vurderer, at der fortsat er stort fokus på at minimere risici i byggeprojekterne for at sikre, at regionen kan opføre bygningerne inden for den aftalte økonomiske og kvalitetsmæssige ramme. Der er i forhold til de store byggerier, som denne status omffatter, ikke noget effektiviseringskrav, som ved Kvalitetsfondsbyggerierne. 

Administrations vurdering af arbejdet med ibrugtagning
Det er administrationens opfattelse, at der på hospitalerne etableres kompetente organisationer til gennemførelse af ibrugtagningsopgaven, og at der løbende suppleres med yderligere kompetencer/rådgivning i forbindelse med projekternes fremdrift. Planlægningsarbejdet igangsættes som planlagt, senest to år før forventet ibrugtagningsdato.

Der er stort fokus på koordineringsopgaven i aktiveringsfasen, hvor både bygningen inden ibrugtagning skal gøres teknisk klar til drift, og hvor mange interessenter og aktiviteter foregår i bygningen på samme tidspunkt eller med få forskydninger. Dette kræver et stort koordineringsarbejde mellem de mange interessenter, herunder en tæt koordinering af ressourcer og grænseflader, som nødvendiggør etablering en effektiv organisation med ledelsesmæssig forankring og fokus. Der foretages de nødvendige tilpasninger såvel på hospitalerne, som i koncerncentrene, i relation til forsinkelser af byggerierne.

Ibrugtagningsopgaven omfatter bl.a. optimering af patientforløb, nye arbejdsgange, træning og uddannelse af personalet i brugen af nye fysiske rammer – herunder oplæring i nyt udstyr, den fysiske indflytning, risikovurdering samt kommunikation. Arbejdet med risici indgår også som en del af ibrugtagningsopgaverne. Der gives en status for projekter, der ibrugtager nye bygninger frem mod sommeren 2023 i bilag 2.

Arbejdet i de politiske følgegrupper
Der er nedsat otte politiske følgegrupper. Formålet med følgegrupperne er at følge realisering af de nye byggerier, projekternes fremdrift og følger op på, om regionsrådets beslutninger bliver fulgt i byggerierne.

Administrationen vurderer, at de politiske følgegrupper er afgørende for at sikre en tæt dialog med og orientering af regionens politiske niveau. Det sker dels på møderne i følgegrupperne, hvor der i første halvår af 2021 har været 19 møder (inklusive møder som forventes afholdt). Hyppigheden af møderne varierer fra byggeri til byggeri og aftales konkret i den enkelte følgegruppe. Følgegrupperne holdes også tæt orienteret på mail mv. om konkrete sager og punkter på det enkelte projekt. I bilag 1 er en oversigt for de politiske følgegruppe og møder i første halvår 2021.

Byggeriernes samfundsansvar
Det er administrationens vurdering, at projektorganisationerne arbejder målrettet med at sikre, at kravene til praktikanter bliver opfyldt. Det handler om at følge op på, hvordan entreprenørerne forventer at opfylde krav, fastsat i kontrakterne. Det handler også om at søge rådgivning og vejledning til opfyldelse af kravene. Her tilbyder regionen rådgivning og kompetencer på området via blandt andet Bygherreforeningen, som regionen har samarbejde med.

Aktuel status for praktikanter i byggerierne viser, at der i alt er stillet krav om 218 årsværk, og at der aktuelt er opfyldt 134 årsværk . Forventningen er, at krav til årsvæk stillet i kontrakterne, bliver opfyldt samlet set på byggerierne. På Nyt Hospital Herlev er kravet til årsværk ikke opfyldt, og der mangler 8 årsværk for at opfylde det fastsatte kontraktkrav. Årsagen er, at én entreprenør ikke har opfyldt kravet i kontrakten. Regionen har ikke længere samarbejde med den pågældende entreprenør, da kontrakten blev opsagt på grund af andre forhold. I bilag 1 fremgår status for praktikanter på de enkelte byggerier og renoveringsprojekter. På Ny Retspsykiatri Sct Hans er krav til årsværk tæt ved opfyldt, dog med udfordring i forhold til ventilationsentreprisen. Projektorganisationen undersøger, om den manglende opfyldelse af uddannelsesklausulen skal give anledning til at gøre brug af sanktionsmulighederne anført i kontraktbestemmelserne.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationens status tages til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21028911

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Status for de store hospitalsbyggerier til sag

Bilag 2: Bilag 2 Ibrugtagningsrapport - de større hospitalsbyggerier juni 2021 til sag

Bilag 3: Lukket bilag.

Bilag 4: Bilag 4 Tidslinie for byggerierne til sag

12. 1. kvartalsrapport 2021, Ny Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring samt uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspaykiatri Sct. Hans (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Anbefalet.

Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen. 

SAGSFREMSTILLING

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2021 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige den af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans
God fremdrift på byggepladsen
De sidste indvendige arbejder pågår i alle sengeenheder, hvor indregulering af tekniske anlæg er i gang. Derudover pågår flisemurerarbejde, kompletteringsarbejde, montering af fastinventar og de sidste gulvarbejder. Der er god fremdrift på pladsen, og alle arbejder konstruktivt på at afslutte byggeriet. 

Revner i undergulve er udbedret
Arbejdet med udbedring af revnerne i undergulvene er afsluttet, og der pågår i øjeblikket en syns- og skønssag, der skal klarlægge ansvaret. Den endelige afklaring forventes i 2. kvartal 2021.

Årsag til vandindtrængning ved gårdhaver, terræn og multisal er stadig ukendt
Der er konstateret utætheder flere steder i haverne, hvor vandet trænger ind i den underliggende konstruktion. Der er foretaget flere initiativer i forsøg på at klarlægge årsagen, hvilket dog ikke er lykkes. Projektorganisationen har derfor valgt at udføre et såkaldt destruktivt indgreb i sengeenhed 2, hvor man blotlægger den underliggende konstruktion for at finde årsagen i vandindtrængningerne. Forholdet er meldt til regionens forsikring, og der er indledt en syns- og skønssag på forholdet for af klarlægge ansvar. 

Underdimensioneret ventilationsanlæg forsinker aflevering af byggeriet fra entreprenørerne
I forbindelse med indregulering af ventilationsanlægget er det konstateret, at anlægget ikke lever op til de fastlagte krav om ydelse - anlægget er ganske enkelt ikke stort nok til bygningen. Der pågår i øjeblikket et arbejde med at klarlægge, om et booster-anlæg kan løse problemet. Udfordringen har betydet, at aflevering af bygningen er udskudt med en måned fra medio april til 20. maj 2021. 

Status på afleveringsforretning
Entrepriserne vedrørende fast inventar og el-arbejder forventes som de sidste at blive afleveret inden udgangen af maj. Herefter udestår aflevering af CTS-entreprise (CTS-anlæg = Central Tilstandskontrol og Styring), som er afhængig af, at udfordringerne med ventilationsanlægget er håndteret. Derudover afventer anlægsgartnerentreprisen den endelige terrænregulering rundt om bygningen , hvorefter der udelukkende udestår aflevering af CTS-entreprisen, Anlægsgartnerentreprisen afleveres først, når endelig terrænregulering uden om byggeriet er færdiggjort.

Ibrugtagning forventes fortsat medio november 2021
På trods af den udskudte aflevering af byggeriet, forventes byggeriet fortsat at kunne tages i brug medio november 2021 som planlagt. 

Administrationens samlede vurdering
På trods af god fremdrift på byggepladsen og godt samarbejde med de tilbageværende entreprenører, er der konstateret en række fejl, som kan udfordre projektets økonomi og den stramme tidsplan frem mod færdiggørelse af byggeriet. Det er administrationens vurdering, at yderligere forsinkelser i byggeriet kan påvirke ibrugtagningstidspunktet, som er fastlagt til medio november 2021. Administrationen konstaterer, at projektets økonomi og risikoprognose er forværret siden sidste kvartal, hvilket skyldes de ovenfor beskrevne udfordringer. Det er derfor administrationens vurdering, at projektets reserver ikke er nok til at dække det aktuelle risikobillede, og at der må forventes en mindre overskridelse af projektets totalramme.  Administrationen har sammen med projektorganisationen skærpet fokus på projektets reservetræk af den afledte prognose, da der fortsat udestår endelig afklaring af en række økonomiske konsekvenser ved de aktuelle udfordringer. 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor. 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2021 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver den udfordrede tidsplan, omkostningerne forbundet med de aktuelle udfordringer og henleder ligeledes opmærksomheden på DTØ's bekymring for, at reserverne på nuværende tidspunkt ikke længere er tilstrækkelige. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Det er DTØ's vurdering, at projektets risikorapportering i al væsentlighed afspejler projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer også, at reserverne ikke længere er tilstrækkelige til at dække den resterende risikoprofil, og at totalrammen derfor ventes overskredet. DTØ finder en rammeoverskridelse bekymrende, da projektet står overfor en fase med færdiggørelse, aflevering og ibrugtagning, som erfaringsmæssigt har været udfordrende for kvalitetsfondsprojekterne. 

DTØ har på den baggrund identificeret en række anbefalinger, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde. Anbefalingerne omfatter afklaring af de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser ved de aktuelle udfordringer og proaktiv håndtering af eventuel risiko for nye forsinkelser. Derudover anbefaler DTØ, at det afklares, hvorvidt udskydelsen af afleveringen risikerer at give ressource- og kompetencemæssige udfordringer hos Center for IT, Medico og Telefoni og Center for Ejendomme. DTØ opfordrer ligeledes til revurdering af risici, der omhandler yderligere forsinkelser.  

Indholdet i kvartalsrapporten for Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet. 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer. Administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Adminsitrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Seneste følgegruppemøde blev afholdt 10. maj 2021, og følgegruppen vil frem mod planlagt indflytning af patienter og personale medio november 2021 blive holdt orienteret om status for afslutning af byggeriet. Der er planlagt invielse den 7. oktober 2021.

I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie, at reserverne ikke kan dække omkostningerne ved udgangen af 1. kvartal 2021. 

Der er risiko for, at omkostningerne til udbedring af de konstaterede udfordringer ikke kan dækkes af projektets tilbageværende reserver. Der er ligeledes risiko for, at udfaldet af igangværende og kommende syns- og skønssager kan påvirke projektets økonomi. En eventuel rammeoverskridelse vil blive behandlet i særskilt mødesag, når økonomien omkring udfordringerne er nærmere kvalificeret. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21023788

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Ny Retspsykiatri Sct. Hans

13. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Nordsjælland

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Sagen blev udsat og vil blive behandlet på ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 22. juni 2021.

Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

14. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Anbefalet.

Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2021 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri; Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. I sagsfremstillingen gennemgås hovedtræk fra kvartalsrapporten (bilag 1), mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Bispebjerg. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Akuthus
Projektorganisationen har modtaget forprojektet for akuthuset og har gransket materialet og har sendt kommentarer til totalentreprenør, Rizzani de Eccher. Det er umiddelbart vurderingen, at materialet inden for områderne geoteknik, konstruktion og byggemodning er fornuftigt, mens områderne arkitektur og mekaniske og elektriske installationer har visse mangler. Projektorganisationen har derfor vurderet, at der er behov for en yderligere bearbejdning fra totalentreprenørens side. Rizzani de Eccher har genfremsendt forprojekt vedrørende disse områder, og projektorganisationen forventer at bruge til udgangen af maj 2021 på at afslutte forprojektet. Rizzani de Eccher har ligeledes fremsendt hovedprojekt for tunnelbyggeri og gravearbejde.

Projektorganisationen og totalentreprenør afsluttede optimeringsperioden den 3. august 2020 med henblik på at reducere entreprisesummen. Parterne er blevet enige om en minimumsværdi for de 20 optimeringsemner, hvilket medfører, at entreprisesummen nedbringes til ønskede værdi. Den endelige kalkulation af ​​de identificerede optimeringsmuligheder videreføres i næste fase og afsluttes ved godkendelse af forprojektet. Efter tiltrædelse af en hensigtserklæring om et fælles mål med optimerings- og afklaringsfasen, bliver den endelige kontrakt suppleret med en allonge ved godkendelse af forprojektet. 

Rizzani de Eccher er efter aflevering af forprojektet påbegyndt detaljeprojekteringen (hovedprojektet), som forventes at foregå løbende frem til september 2021.

Den overordnede tidsplan fra entreprenøren ser fortsat ud som følger:

  • Etape 1 (fire tårne mod nord) færdigbygges ultimo 2022 med forventet ibrugtagning medio 2023.
  • Etape 2 (to sydlige tårne) afleveres i august 2024 med forventet ibrugtagning 1. kvartal 2025.
  • Etape 3 (parkeringskælder ved Akuthus samt forplads) afleveres i marts 2025.

Det bemærkes, at der kan blive behov for justeringer i tidsplanen, idet administratonen vurderer, at totalentreprenørens seneste tidsplan for etape 1 er for optimistisk. Administrationen forventer derfor, at tiden mellem etape 1 og etape 2 reduceres. Dette forventes dog ikke at få konsekvenser for den samlede tidsplan eller økonomien. Totalentreprenørens verificerede tidsplan forventes at foreligger efter sommeren 2021.

It og medicoteknisk inventar
Projektorganisationen har et tæt samarbejde med relevante parter (Center for Økonomi, Center for It, Medico og Telefoni og hospitalet) vedrørende fastlæggelsen af it og medicoteknisk inventar til brug for Akuthuset. I overensstemmelse med tidsplanen har projektorganisationen haft stort fokus på denne proces. Administrationen vurderer, at hovedparten af det større bygningspåvirkende it og medicotekniske inventar er afdækket.

Renoveringsprojekter
Renovering af 1. og 2. sal i bygning 6 er afsluttet, og indflytning har fundet sted planmæssigt. Hospitalet har i foråret 2020 inddraget stueetagen i COVID-19-beredskabet. Det har derfor været nødvendigt at udskyde renoveringsarbejderne på denne etage, og det er endnu uvist, hvor lang tid der går, før arbejdet kan genoptages. På den baggrund har Nyt hospital Bispebjerg meddelt entreprenørerne, at kontraktarbejder for stueetagen og renoveringsprojektet aflyses, og vil blive genudbudt på et senere tidspunkt. Projektstyregruppen har dog besluttet, at ventilationsarbejderne skal færdiggøres af hensyn til 1. salens brugere.

Aquifer Thermal Energy Storage Anlæg (ATES) er idriftsat
Jordvarmeanlægget er færdigetableret, ibrugtaget og overdraget til driftsenheden i Center for Ejendomme i 1. kvartal 2019. De sidste arbejder er som forventet afsluttet i efteråret 2020, og regnskab afventes aflagt i 2021, når de sidste udgifter er afholdt.

Laboratorie- og Logistikbygning (Lab-Log) er idriftsat
Bygningen blev fuldt idriftsat den 25. januar 2020. Afleveringsdokumenter for det sidste medicoudstyr er modtaget i maj 2021, hvorefter det samlede regnskab kan udarbejdes og aflægges.

Midlertidig Akut og Røntgen Satellit (MARS) er idriftsat
Bygningen blev idriftsat for patienter den 24. september 2019. De sidste udgifter til entreprenøren er afholdt i 1. kvartal 2021. Der har været afholdt 1-års-gennemgang, og alle udestående forhold er udbedret. Regnskabet forventes aflagt i 2. kvartal 2021.

Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme, til den aftale tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Påvirkning fra udvikling i COVID-19
Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at iværksætte i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2021 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 1. kvartal 2021 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.

DTØ anbefaler en afklaring af den faktiske budgetmæssige udfordring i forhold til it- og medicoteknisk udstyr, herunder synliggørelse af den nødvendige finansiering til håndtering af en eventuel budgetmæssig manko. Budgetter til AGV'er (Automated Guided Vehicle) anbefales verificeret. DTØ anbefaler, at projektet snarest får fastlagt omfanget af de bygningsmæssige ændringsønsker, som masterplanen vil resultere i. DTØ anbefaler desuden en tæt opfølgning og dialog med totalentreprenør i verificeringsprocessen vedrørende tidsplan for etape 1, specielt med henblik på rettidigt indblik i evt. væsentlige ændringer til denne. DTØ anbefaler, at projektet snarest får afklaret, hvorvidt den midlertidige kloakafledningsløsning kan etableres rettidigt. Endeligt anbefaler DTØ, at totalentreprenørs risikovurderinger bliver dokumenteret i dennes månedlige afrapportering.

Udover de konkrete anbefalinger har DTØ en række opmærksomhedspunkter, bl.a. på hvorvidt verificeringen af tidsplanen for etape 1 resulterer i forskydninger i aktiviteter, som bliver udfordrende for Center for It, Medico og Telefoni og Center for Ejendomme. Ligeledes er det et opmærksomhedspunkt, om bygherres krav om genbearbejdning og genfremsendelse af dele af forprojekt-materialet medfører udfordringer. Der er desuden opmærksomhed på, hvorvidt bygherre sikres tid til en grundig kvalitetssikring af hovedprojektet, herunder at der etableres effektive og afstemte rammer og procedurer for bygherres eventuelle ændringer til hovedprojektet. Endelig nævnes, hvorvidt udenlandske entreprenører pga. COVID-19-test-krav og administrative tiltag, risikerer at mindske deres effektivitet og dermed fremdriften i byggeriet.

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4. Administrationen vil følge op på anbefalingerne, og kan konstaterer, at projektorganisationen allerede arbejder med flere af ovenstående punkter.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalg og regionsråd orienteret.

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og besparelseskatalog vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21030191

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for Nyt Hospital Bispebjerg 1. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg

15. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Anbefalet.

Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2021 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Status for Nyt Hospital Hvidovre
Arbejderne på nybyggeriet
I 1. kvartal 2021 har projektorganisationen fortsat haft fokus på at sikre fremdrift i byggeriet. Tagflader er stort set udført med både grå og grønne tage. I gårdrum er belægning mv. og beplantning i god proces. Facadeelementer, døre og vinduer er stort set udført, og aluminiumbeklædning er næsten udført. De indvendige bygningsarbejder har god fremdrift, og flere steder i bygningen males, lægges linoleum og monteres toiletter. Der er dog betydelige udfordringer i kælderen med forsinket fremdrift, hvilket skaber udfordringer for andre dele af byggeprocessen. Udfordringerne i kælderen skyldes kollisioner i teknikfagene samt mangelfuldt loftprojekt. I forhold til installationer er ca. 70 pct. af arbejdet udført. Arbejdet er længst i de to Vest-tårne, hvor lofterne flere steder kan lukkes. Arbejdet er knap så langt i de to Øst-tårne, og kun ret beskedent i kælderen. Mangler i el-projektet medfører væsentlige udfordringer, som sætter tidsplanen under yderligere pres. Samlet set er byggeriet, i forhold til udførelse, ca. 75-80 pct. færdigt. 

Forlængelse af tidsplan
Den planlagte AB92-aflevering den 20. oktober 2021 kommer ikke til at holde. Som tidligere nævnt, har bygherre igennem længere tid været bekymret for den manglende fremdrift i kælderen og konsekvenser for øvrige entrepriser. Bygherre har siden oktober 2020 rykket for en samlet arbejdstidsplan fra totalrådgiver (Link Arkitektur og Schmidt, Hammer og Lassen med Søren Jensen - Rådgivende ingeniør som underrådgiver), hvor kritiske aktiviteter som strømsætning, idriftsættelse og indregulering indgår. Mod forventning udsendte totalrådgiver ikke revideret tidsplan hverken medio februar 2021 eller ultimo marts 2021, som aftalt. På den baggrund har bygherre sendt bekymringsbreve til totalrådgiver samt indkaldt totalrådgiver til styregruppemøder. Senest er der afholdt møde på direktionsniveau mellem Center for Ejendomme og Link Arkitektur den 23. april 2021 og efterfølgende møder i styregruppen, hvor totalrådgiver præsenterede udkast til ny tidsplan med AB92-aflevering medio april 2022. Der er herefter modtaget indstillingsnotat nr. 015, hvor totalrådgiver fastsætter AB92-aflevering til medio april 2022. Projektorganisationen er ved at gennemgå indstillingsnotatet. 

Ibrugtagning
Ibrugtagning af Nyt Hospital Hvidovre er på nuværende tidspunkt fastsat til ultimo efteråret 2022. Den præcise dato herfor vil blive fastsat i regi af idriftsættelsesprogrammet, hvor Hvidovres hospitalsledelse, Center for It, Medico og Telefoni samt Center for Ejendomme indgår. Forventningen er at fastholde ibrugtagning i 4. kvartal 2022 og med opmærksomhed på hospitalets behov for seks måneder til træning af nye arbejdsgange mv. Henset til den seneste forsinkelse af AB92-afleveringen, vurderes det stærkt udfordret at kunne effektuere en ibrugtagning i 2022. Hospitalsbyggestyregruppen har stor bevågenhed på, at der udarbejdes en robust plan for ibrugtagningen.

Da opstart af de sidste ombygningsarbejder i det eksisterende hospital er afhængig af udflytning til nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang i første halvår 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektet udskudt til efteråret 2023. Center for Ejendomme er i sammen med direktionen for Hvidovre Hospital ved at gennemgå konsekvenserne af forsinkelsen for ibrugtagningstidspunktet. 

Samarbejdet med totalrådgiver
Samarbejdet med totalrådgiver er fortsat væsentlig udfordret, og dialogen foregår fortsat på direktørniveau hos henholdsvis Center for Ejendomme og totalrådgiver. Grundlæggende finder Center for Ejendomme, at totalrådgivers performance er langt under forventning, særligt i forhold til ingeniørkompetencer og byggeledelse samt behov for opmanding heraf. For at omkostningsminimere har projektorganisationen udsendt instruks om opmanding i forhold til ingeniørkompetencer og byggeledelse og godkendt flere ressourceaftaler med tilbagesøgningsforbehold for at sikre tilstrækkelig bemanding. I november 2020 skete en opmanding i forhold til ingeniørkompetencer, og projektorganisationen fastholder, at dette skal opretholdes i 2021, i forhold til at få besvaret tekniske forespørgsler fra entreprenørerne. 

Projektorganisationen har gennem første kvartal 2021 løbende været i dialog med totalrådgivers ledelse omkring problematikken vedrørende medarbejderudskiftning i byggeledelsen, reduktion i bemanding og stigende arbejdsmængder, som ikke håndteres rettidigt på grund af interne samarbejdsproblemer hos totalrådgiver. Kammeradvokaten bidrager forsat til juridisk rådgivning vedrørende den verserende voldgiftssag om forlænget byggetid mod totalrådgiver.

Status COVID-19
Generelt har udviklingen og udbredelsen af COVID-19 stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner samt leverandørforsinkelser. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.

Konkret for Nyt Hospital Hvidovre har dele af nybyggeriet i marts og april 2020 været inddraget i hospitalets COVID-19-beredskab. Ultimo maj 2020 blev det midlertidige nødberedskab i ambulancehallen frigivet, så der igen kan sikres fremdrift i nybyggeriet. Projektorganisationen har i samarbejde med byggeledelsen indført yderligere tiltag for i højst mulige grad imødekomme Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til COVID-19. Der er således primo februar 2021 indgået aftale mellem projektorganisationen og Hvidovre Hospitals Corona-podeklinik om at tilbyde ugentlig COVID-19 test til alle entreprenører og øvrigt personale på projektet med henblik på at reducere risikoen for smitteudbrud. 

Som følge af pandemien har Nyt Hospital Hvidovre haft væsentlige udgifter, både direkte og indirekte. Regionen Hovedstaden har dækket de direkte udgifter, der er afholdt i 2020, og en lignende løsning forventes i 2021. Den samlede kapitalisering samt de tidsmæssige konsekvenser af COVID-19 må forventes først at kunne opgøres endeligt ultimo 2021.

Ombygningsprojekterne i eksisterende hospital
Ombygningerne af ambulatorierne (i henhold til Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. De resterende sengestueetaper er tidligere blevet aflyst, og opstart af projektering af ombygningen af Ortopædkirurgisk Enhed er udsat på grund af andre opgaver i projektteamet. De øvrige resterende rokadeplansarbejder kan først sættes i gang efter indflytning i nybyggeriet. Hospitalsbyggestyregruppen besluttede på møde den 27. maj 2020 at sætte dele af den resterende rokadeplan i besparelseskataloget. Denne besparelsesmulighed blev godkendt på hospitalsbyggestyregruppens møde den 23. september 2020. Det er dermed muligt at aflyse dele af den resterende rokadeplan og tilføre de besparede midler til nybyggeriet. 

Tilsagnsbetingelse om andel af patientrettet udstyr udfordret
I tilsagnsbetingelserne til kvalitetsfondsprojekterne fremgår det, at 70% af budgettet til IT, medicoudstyr og apparatur i kvalitetsfondsprojekterne skal gå til patientrettet udstyr, fx f.eks. scannere, intelligente senge, men også loftlifte, telefon- og kommunikationsudstyr. Det fremgår af kvartalsrapporten, at projektet i øjeblikket er udfordret på opfyldelse af denne tilsagnsbetingelse, men også at projektorganisationen i samarbejde med hospitalet arbejder fokuseret på også at finde løsninger på opfyldelsen. Den politiske følgegruppe vil på et kommende følgegruppemøde få en nærmere orientering om denne udfordring. 

Risikobillede og besparelseskatalog
Da omfanget af entreprenørkrav, som er afledt af problemstillingerne ved nybyggeriet, har været stødt voksende, er risikobilledet i 1. kvartal 2021 yderligere forværret. Da projektet er i sin afsluttende fase, er det yderst begrænset, hvilke nye besparelsesmuligheder der dels er mulige og dels er rentable. Hospitalsstyregruppen og den politiske følgegruppe besluttede i februar 2021, at alle emner i besparelseskataloget indløses for at styrke projektøkonomien.

Projektorganisationen har i 1. kvartal 2021 arbejdet videre med afklaring af igangværende entreprenørkrav, kvalificering af den forelagte ajourførte hovedtidsplan samt prognose på omfanget af forventede krav i den resterende udførselsperiode. Det gælder også kapitalisering af godtgørelse vedrørende tidsforlængelse. Der har i forhold til det økonomiske prognosearbejde været en tæt dialog mellem bygherre, byggeledelse samt totalrådgiver om prognosernes forudsætninger. 

Den samlede vurdering er, at projektets likvide reserver, emner i besparelseskatalog og tilgodehavender i det mest sandsynlige scenarie pr. 31. marts 2021, ikke rækker til at dække udgifterne. Der er stor usikkerhed om flere af posterne, fx resultatet af tvister med totalrådgiver, resultat af facadeentreprenørens konkurs og den statslige dækning af byggeriets udgifter til COVID-19, og risikobilledet er blevet yderligere forværret i 2. kvartal 2021. Således viser prognosen fortsat et stort spænd mellem bedste scenarie og værste scenarie.

Tættere opfølgning hos Sundhedsministeriet
Som følge af udfordringerne på projektet har Sundhedsministeriet besluttet, at projektet skal under tættere opfølgning hos ministeriet. Regionen har aftalt med ministeriet, at parterne skal holde kvartalsvise møder, og at regionen månedsvis skal sende en økonomi- og reservestatus samt en opdateret reserveprognose fra projektorganisationen til ministeriet. Næste møde er fastsat til 27. maj 2021.

Administrationens vurdering – usikkerhed om reserverne, tidsplanen og kvaliteten af det færdige hospital 
Administrationen vurderer, at reserverne ikke er tilstrækkelige til at dække risikobilledet. Det skyldes forsinkelserne i byggeriet, det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder, COVID-19, facadeentreprenørens konkurs, langsommelig fremdrift og forventningen om endnu en tidsfristforlængelse. Det vurderes ikke sandsynligt, at projektet kan etableres inden for totalrammen.

Administrationen konstaterer, at projektorganisationen og byggeledelsen foretager en grundig behandling af entreprenørernes ekstrakrav. Det sker bl.a. for at reducere bygherres betaling for ekstrakrav ved at rette flere af kravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiver.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Overordnet er det revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar til 31. marts 2021 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

Revisionen henleder opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Blandt andet henvises til DTØ's sammenfatning vedrørende det voksende pres på reserverne ved udgangen af 1. kvartal 2021, og at reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste og værste scenarie. Revisionen gør opmærksom på forventningen om endnu en udsættelse af AB92-afleveringen, samt at der er risiko for, at tilsagnsbetingelsen om, at 70% af investeringen i medicoudstyr skal gå til patientrettet udstyr, ikke kan overholdes. Endelig henledes opmærksomheden på at projektet, som følge af de forskellige udfordringer, er under tættere opfølgning hos ministeriet. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Den uafhængige risikovurdering bemærker, at der er et fortsat voksende pres på reserverne ved udgangen af 1. kvartal 2021, jf. projektorganisationens risikovurdering og kapitaliseret risici i risikologgen. Dertil viser reserveprognosen, baseret på de tre scenarier (bedste udfaldsrum, mest sandsynlige udfaldsrum samt værste udfaldsrum) udfordringer i niveauet af reserver på det samlede kvalitetsfondsprojekt, således at der forventes et totalforbrug, der overstiger det samlede kvalitetsfondsprojekt. Reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste udfaldsrum og værste udfaldsrum. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed. Det gælder fx i forhold til potentielle entreprenørkrav i den resterende byggeperiode; ikke færdig forhandlede entreprenørkrav på kendte forhold samt udfald på de igangværende tvister.

Risikovurderingen har også en række anbefalinger. Blandt andet anbefales det, at det sikres, at der foreligger nødvendig dokumentation for, at CR nr. 68 Rokadeplan (Aflysning af ombygning i sammenbygning mellem nyt og eksisterende hospital) ikke udfordrer tilsagnskriterierne om at effektivisere hospitalets drift. En anden anbefaling er, at man hurtigst muligt får færdigforhandlet kravene vedrørende godtgørelse og erstatning, afledt af den seneste udskydelse af AB92-aflevering samt får indregnet den forventede yderligere tidsfristforlængelse. Det anbefales, at projektet sikrer, at der hurtigst muligt godkendes en udførelsestidsplan, og at alle forhold, der kan få indflydelse på fremdriften, prioriteres højt i projektet, samt mulige konsekvenser løbende indarbejdes i risikobilledet. Hertil anbefales, at efterprojekteringen afsluttes, og der udføres en ny kollisionstest. Videre anbefales det, at bygherre fortsat har fokus rettet mod totalrådgiver og underrådgivers manglende ressourcer til projektet, specielt i sammenhæng med langsommelig udarbejdelse af udførelsestidsplan samt opfølgning på projektmodellen og kollisioner.

 

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer er usandsynligt, at Nyt Hospital Hvidovre kan gennemføres inden for den fastlagte totalramme, idet risikobilledet fortsat er problematisk bl.a. som følge af de igangværende tvister, ubehandlede ekstrakrav fra entreprenørerne og forventningen til endnu en tidsfristforlængelse.

Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver, tilgodehavender og emner i besparelseskatalog samlet ikke er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie på baggrund af udviklingen i 1. kvartal 2021. Overskridelsen forventes finansieret af regionale midler. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21030194

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for Nyt Hospital Hvidovre 1. kvt. 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre

16. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Herlev (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Anbefalet.

Kim Rockhill (A), Lars Gaardhøj (A), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Randi Mondorf (V), deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2021 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Herlev. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Status for Nyt Hospital Herlev
Status på entrepriserne
I løbet af 1. kvartal 2021 og april måned er der konstateret en række væsentlige fejl og mangler, især på el-entreprisen, som skal udbedres inden indflytning. Fejl og manglerne er på vigtige installationer og anlæg som brand, alarmer og sikkerhedsbelysning, som skal lovliggøres for, at bygningerne kan tages i brug.

Der er desuden konstateret tæringer på rørsamlinger, som også skal udbedres. Der er løbende meldt syn og skøn på de opdagede fejl samtidig med at udbedringerne udføres. Tidsplanen for restarbejder i bygninen er meget stram, men der arbejdes intensivt for at nå i mål til de planlagte indflytningsdatoer.

Ibrugtagningstidspunkt
Tidspunkt for ibrugtagning af akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit fastholdes til 20. juni 2021. Som følge af de mange fejl på installationsområdet, har Hospitalsbyggestyregruppen besluttet at udskyde indflytningen til 11. september 2021 af følgende funktioner (etage 2): operationsgang, intensiv, opvågning, neonatal afsnit og fødeområdet. Det er en afgørende forudsætning for overholdelse af indflytningstidspunktet, at der ikke indarbejdes flere brugerønsker, da disse vil forsinke alle planlagte aktiviteter frem mod indflytning.

Test og idriftsætning
Der pågår en detaljeret planlægning af test og idriftsætning med henblik på ved afprøvning at få identificeret eventuelle kvalitetssvigt i udførelsen eller i projektet. Dette sker for at sikre, at eventuelle fejl kan blive rettet inden ibrugtagning.Der pågår test og indregulering af anlæg samtidig med færdiggørelse af bygningsarbejder.

Status på aflevering af entrepriserne
Der har været afholdt 1-års-gennemgang med råhusentreprenøren. Lukningsentreprisen er afleveret den 30. juni 2020. Apterings- og malerentrepriserne er afleveret henholdsvis den 27. august og den 2. september 2020. Der pågår udbedring af mangler, og udskudte arbejder planlægges i forhold til øvrige aktiviteter. Skurby er afleveret den 5. oktober 2020. 

Gulv-murer-entreprisen er afleveret den 21. december 2020. Forud for afleveringen blev der indgået en aftale om forlænget garanti på grund af gulvenes dårlige kvalitet. Forløb vedrørende tidskrav fra gulventreprenøren med inddragelse af voldgiftsnævnet pågår stadig.

CTS-entreprisen (styring og overvågning) kan først afleveres lige før ibrugtagning, da test og indregulering af anlæg pågår op til. Tidspunkt for aflevering af rørpostentreprisen forventes i juni måned 2021. Aflevering kan ikke ske, før test og afprøvning kan gennemføres for det samlede anlæg (inkl. eksisterende hospital), og før det er godkendt af klinikken. Entreprenørens egentest er startet ultimo april 2021. Elevatorentreprisen forventes afleveret i juni måned 2021 før ibrugtagningen.

Udførelse af de resterende landskabs-, anlægs- og gartnerarbejder er udskudt, og færdiggørelse forventes i løbet af 3. kvartal 2021. Byggepladsentreprisen forventes færdig i 3. kvartal 2021.

Økonomi - der forventes fortsat en overskridelse af rammen
I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for færdiggørelse en forværring i forhold til 4. kvartalsrapport. Der forventes fortsat en overskridelse af rammen. Der er dog usikkerhedsparametre i forhold til prognosen. Det er fx økonomi/risiko indregnet i forhold til tvister med entreprenører, ekstraudgifter ved ændringsbehov efter aflevering samt niveauet for yderligere ekstraarbejder set i forhold til byggeriets stade, hvor byggeprojektet nærmer sig sin afslutning.

Den politiske følgegruppe holdes løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret den 11. maj 2021.

Planlægning af indflytningsprocessen
Planlægnings- og koordineringsarbejdet for indflytning i nybyggeriet er i gang. Der er opstartet forløb med e-learning og simulation på operations- og fødestuer. Øvrige træningsforløb for brugerne er igangsat i marts måned 2021.

Der er udarbejdet en detaljeret mastertidsplan for alle aktiviteter i forbindelse med klargøring til drift. Tidsplanen bliver opdateret hver anden uge med justeringer i forhold til færdiggørelse af byggearbejderne, og der afholdes opfølgningsmøder med gennemgang og koordinering af aktiviteter 6-7 uger frem.

Aktiviteter, der er omfattet af mastertidsplanen, er bl.a. installation af udstyr, afprøvning af udstyr og test af IT-systemer, rengøring, superbrugers gennemgang af rum, træning af personale i de nye rammer, opfyldning med forbrugs- og sterilvarer samt selve flytningen. Klinisk personale, flyttekoordinatorer, driftsafdelingen, service- og logistikafdelingen samt IT/medico-afdelingen er inddraget i processen.

Status på udbud og indkøb af inventar og IT- og medicoudstyr
Indkøb af medico-, IT-udstyr og inventar er i gang. Planlægningen sker i en tæt koordinering mellem projektorganisation, totalrådgiver, regionens indkøbsafdeling og Center for IT, Medico- og Telefoni.

Der pågår installation og test af bygherreleverancer, herunder test af medicinske luftarter, patientkald og alarmer, montage og konfiguration af SINE (mobil radiokanal til politi og beredskab), trådløst netværk, DECT-telefoni mv.

Der afholdes løbende møder med totalrådgiver, byggeledelse og Center for IT, Medico- og Telefoni med henblik på at koordinere leverancer, montering og installation, samt godkende materialer og installationstyper.

Skærpet tilsyn fra Sundhedsministeriet
Sundhedsministeriets tættere opfølgning på projektet startede i januar 2020, og ministeriet modtager herefter på månedsbasis økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Regionen og ministeriet mødes desuden kvartalsvis og drøfter fremdriften og udfordringerne i projektet. Den politiske følgegruppe er orienteret om den tættere opfølgning.

Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektorganisationen udviser en fokuseret indsats på at gennemgå og kontrollere alle installationsarbejder, som er udført af Inabensa for at sikre funktionalitet og kvalitet ved ibrugtagning. I løbet af 1. kvartal og april måned 2021 er der konstateret yderligere fejl og mangler på el- og VVS-installationer, som skal udbedres inden indflytning. Risikobilledet for projektet er forværret siden sidste kvartalsrapport, og reserverne kan ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2021. Overskridelsen finansieres af regionale midler og administrationen vender tilbage herom efter sommerferien.

Administrationen vurderer, at projektorganisationen fortsat arbejder fokuseret med evaluering af projektet samt på at begrænse tab på tid og økonomi frem til indflytning. Det er administrationens vurdering, at aktiveringstidsplanen er meget presset, men at alle parter arbejder fokuseret på at overholde tidsplanen.

I arbejdet med at minimere risici indgår anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og "Det Tredje Øje" (DTØ) (se nedenfor).

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.

Påvirkning fra COVID-19 - udvikling
De anbefalede restriktioner og foranstaltninger som følge af COVID-19 fortsætter i 2021 både for håndværkere og funktionærer på byggepladsen. Dette kan medføre forsinkelse i udførelsen af de resterende arbejder, men også i afklaring af tekniske spørgsmål. Desuden kan der opstå forsinkelser i leverancer fra udlandet.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2021 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift og risici samt resterende forbrug.

Derudover fremhæver revisionen bl.a. vedrørende færdiggørelse, at det er en afgørende forudsætning for overholdelse af indflytningstidspunktet, at der ikke indarbejdes flere brugerønsker, da disse vil forsinke alle planlagte aktiviteter frem mod indflytning.

Revisionen nævner også, at reserverne ikke kan dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2021. Reserveprognosen viser ydermere et stort spænd mellem resultatet på bedste scenarie og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede. DTØ påpeger, at der er et fortsat voksende pres på reserverne ved udgangen af 1. kvartal 2021 jf. projektorganisationens risikovurdering og den kapitaliserede risiko i risikologgen.

DTØ nævner, at reserverne ikke kan dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2021. DTØ finder, at de skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed, eksempelvis i forhold til vurderingen af igangværende tvister samt ikke-indregnede omkostninger til konstaterede nye fejl og mangler på installationsentrepriserne samt indflytning i to faser.

DTØ påpeger, at der i det mest sandsynlige scenarie ved udgangen af 1. kvartal 2021 forventes et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Hertil bemærker DTØ, at der foreligger en opdateret prognose primo maj 2021 med en markant forværring af det mest sandsynlige scenarie. Reguleringen er en konsekvens af en stigning i omfang samt kompleksitet i de konstaterede fejl og mangler samt indregning af de forventede omkostninger ved indflytning i to faser.

DTØ anbefaler fortsat, at projektet løbende ajourfører "Bedste scenarie", "Sandsynlige scenarie" og "Værste scenarie" samt de tilhørende beskrivelser af mulighederne for yderligere finansiering med regionale midler for at kunne modstå eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi i forbindelse med afslutning af byggesagen og overgangen til drift.

På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Reserverne kan ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2021. Overskridelsen forventes finansieret af regionale midler. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

Der er risiko for, at der fortsat identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi og kan udfordre indflytningen. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21027656

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto af Nyt Hospital Herlev - April 2021

17. Udkast til udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende udtalelsen (jf. bilag 1)

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A),  Martin Geertsen (V) og  Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Rigsrevisionen har i 2020 undersøgt om, Sundhedsministeriet og regionerne har styret indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien, så det fastsatte mål indfries. Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen valgt at fokusere på styringen af indsatsen for at nedbringe tvang i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. De to regioner er valgt, da de samlet set på baggrund af monitoreringer over udviklingen ved udvælgelsen var henholdsvis tættest på (Region Hovedstaden) og længst fra (Region Nordjylland) at indfri målsætningerne om at nedbringe tvang. Hensigten har været at belyse, om der er tydelige forskelle i de 2 regioners overordnede styringstilgang til at nedbringe tvang.

Rigsrevisionen afgav herefter en beretning til Statsrevisorerne (Beretning 11/2020). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde den 12. februar 2021, og efterfølgende afgav Statsrevisorerne deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail den 12. februar 2021.

Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om Rigsrevisionens beretning. Forslag til udtalelsen er vedlagt som bilag 1. 

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsministeriet er som følge af den afgivne beretning nr. 11/2020 om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til jf. rigsrevisorloven § 18 stk. 2. 

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet. 

Regionsrådet blev den  12. februar 2021 orienteret pr. mail om beretningen og om administrationens vurdering heraf. Udkastet til udtalelse fremhæver de initiativer, som er iværksat på området.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil Sundhedsministeriet få tilsendt godkendt udtalelse fra regionsrådet.

ØKONOMI

Tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver/Carine Bududu Heltberg

JOURNALNUMMER

20015511

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Udkast til udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning om nedbringelse af tvang i psykiatrien

Bilag 2: Bilag 2 Beretning 11 2020 om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien

18. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet vedr. beretningen om retspsykiatriske patienters forløb

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende udtalelsen (jf. bilag 1) til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om retspsykiatriske patienters forløb.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

I januar 2020 tog Rigsrevisionen initiativ til at undersøge retspsykiatriske patienters forløb. Rigsrevisionen afgav herefter beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 14/2020). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde den 16. april 2021, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. e-mail den 14. april 2021.

Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om Rigsrevisionens beretning. Forslag til udtalelse vedlægges som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til jf. rigsrevisorloven § 18, stk. 2.

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

Regionsrådet blev den 14. april 2021 orienteret pr. e-mail om beretningen og om administrationens vurdering heraf. Udkastet til udtalelse fremhæver de overvejelser og initiativer, som Rigsrevisionens beretning har givet anledning til.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Sundhedsministeriet.

ØKONOMI

Tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Marianne Bjørnø Banke

JOURNALNUMMER

21023344

Bilag

Bilag 1: Bilag 1: Udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning om retspsykiatriske patienters forløb_UDKAST

Bilag 2: Bilag 2: Beretning om retspsykiatriske patienters forløb

19. Forslag til mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2022

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at det vedlagte forslag til mødeplan for forretningsudvalgets og reigonsrådets møder i 2022 godkendes (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Af hensyn til mødeaktiviteter i både interne og eksterne politiske mødefora, er det hensigtsmæssigt allerede nu at udarbejde en mødeplan for 2022 for forretningsudvalget og regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Mødeplanen for 2022 (bilag 1) er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 samt efterårsferie i uge 42, som friholdes for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned.

 

Forretningsudvalgets møder afholdes tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød.

 

Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 9. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 16. august, og anden behandling i forretningsudvalget den 13. september og i regionsrådet den 20. september, vil kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, hvor det fremgår, at der skal være tre uger imellem 1. og 2. behandling, være opfyldt. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2022.

 

Når de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, kan mødeplanen herefter danne baggrund for planlægning af møder i de stående udvalg samt for planlægning af seminarer for forretningsudvalget og regionsrådet.

 

Af bilaget fremgår derfor også forslag for mødedatoer til udvalgene for at give det samlede overblik. Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan på de kommende udvalgsmøder.

KONSEKVENSER

Møder i forretningsudvalget og regionsrådet danner baggrund for øvrige møder i de politiske udvalg i regionen, ligesom planlægning af mange andre møder er afhængige af mødetidspunkter for forretningsudvalg og regionsråd.

KOMMUNIKATION

Mødeplanen offentliggøres på hjemmesiden og relevante parter vil blive orienteret direkte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Karen Lisbeth / Vera Qvistgaard

JOURNALNUMMER

21031300

Bilag

Bilag 1: Mødeplan 2022 for FU og RR - UDKAST

20. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Koncerndirektionen orienterede mundtligt om fødeområdet.

Leila Lindén (A), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
 

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER

20083555.

21. Eventuelt

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - 1000 sygeplejersker - status
  2. Meddelelse - Udvalget for forskning, innovation og uddannelses besøg på ESS og MAX IV i august 2021
  3. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2021
  4. Meddelelse - Etablering af en Clinical Innovation Unit på Rigshospitalet
  5. Aktuelle Orienteringer:
  6. Konferencer mv.:

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog (Fraværende ved sag 20)
  • Kim Rockhill: Deltog (Fraværende ved sag 16)
  • Flemming Pless: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog (Fraværende ved sag 16 - 17)
  • Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag 3)
  • Martin Schepelern: Deltog
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog (Fraværende ved sag 16)
  • Jens Mandrup: Deltog
  • Henrik Thorup: Deltog
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 17 - 20)
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Afbud
  • Marianne Frederik: Deltog

1. Meddelelse - 1000 sygeplejersker - status

Administrationen har løbende fulgt op på indsatsen med at nå regionens andel af regeringens mål om at ansætte 1000 flere sygeplejerskeårsværk i alt i 2020 og 2021. Ligeledes har administrationen løbende fulgt op på data for fuldtidsansatte i regionen. Med denne formandsmeddelelse foreligger der nu tal for 1. kvartal 2021.

 

Baggrund

Regeringen har afsat midler i 2020 og 2021 til ansættelse af flere sygeplejersker i regionerne. Målsætningen er over to år at øge antallet af sygeplejersker med 1000 årsværk på landsplan.

I 2020 udgjorde de samlede ekstra midler til sygeplejerskerekruttering i Region Hovedstaden 94 mio. kr., og i 2021 udgør de ekstra midler 188,1 mio. kr. Målet for Region Hovedstaden er 157 ekstra sygeplejerske-fuldtidsstillinger i 2020 og 157 i 2021. I alt 314 ekstra fuldtidsstillinger.

Midlerne for henholdsvis 2020 og 2021 blev fordelt til hospitaler, Akutberedskab og Steno Diabetes Center Copenhagen i forbindelse med 1. økonomirapport i 2020.

 

Udvikling til og med 1. kvartal 2021 i Region Hovedstaden

Danske Regioner udsendte ultimo maj 2020 Kommunernes og Regionernes Løndatakontors udregning af data for sygeplejersker opgjort i årsværk, som er baseline med udgangspunkt i data for 4. kvartal 2019. 

Region Hovedstaden har til og med 1. kvartal 2021 i alt øget beskæftigelsen af sygeplejersker med 212 årsværk ift. baseline (4. kvartal 2019). Dermed er Region Hovedstaden +55 i forhold til delmålet på 157 ekstra fuldtidsstillinger i 2021 og mangler dermed at øge tallet med 102 inden udgangen af 2021.

Væksten i antal årsværk udgøres kun for en lille del af mer- og ekstraarbejde, som for 1. kvartal udgør i alt 30 årsværk, jf. tabel 1.

De 212 ekstra årsværk omfatter medicinstuderende ansat på Danske Sygeplejeråds overenskomst. For 1. kvartal 2021 drejer det sig om 55 årsværk. De medicinstuderendes andel af de ekstra årsværk indgår som en del af opgørelsen i aftalen med regeringen.

Sammenlignes med 4. kvartal 2020 er der sket en stigning på 47 årsværk. Stigningen i antal årsværk er især sket i Region Hovedstadens Akutberedskab, som er steget med 103 årsværk i sammenligning med 4. kvartal 2020. Det hænger formentlig sammen med etableringen af især COVID-19-vaccineorganisationen, som beskæftiger en del sygeplejersker.

Hvad angår hospitalerne er sket et fald fra 4. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 på alle hospitaler - undtaget Rigshospitalet og Region Hovedstadens Psykiatri. Bispebjerg-Frederiksberg Hospitaler er som det eneste hospital i mål ift. baseline. De øvrige hospitaler er enten under baseline eller under målsætningen for 2021, hvilket fremgår af tabel 2.

Stigningen i antal årsværk udgøres i høj grad af COVID-19-vaccineorganisationen, forankret i Region Hovedstadens Akutberedskab. Når det samtidig konstateres, at hospitalerne med undtagelse af Rigshospitalet er faldet i antal i sammenligning med 4. kvartal 2020, er det nærliggende at pege på en vis forskydning af sygeplejerskeårsværk fra hospitaler til COVID-19-vaccineorganisationen.

Det er vurderingen, at hospitalerne og COVID-19-vaccinationscentrene i en vis grad konkurrerer om de samme sygeplejersker. Konkurrencen sker ikke på lønvilkår, idet sygeplejerskerne begge steder lønnes efter overenskomst, men på arbejdsvilkårene, da der i vaccinationscentrene i højere grad er tale om dagarbejde og ikke noget natarbejde. Regionens hospitaler oplever, at sygeplejersker siger op for at tage arbejde i COVID-19-vaccinationscentrene. Det er derfor forventningen, at sygeplejerskerne vender tilbage til hospitalerne, når COVID-19-vaccinationscentrene trapper ned eller lukker.

 

COVID-19-test- og vacinneorganisationerne

COVID-19-test- og vaccineorganisationen er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Akutberedskab. Pr. 20. maj 2021 er der 3.645 medarbejdere i de to organisationer fordelt på 2.031 i testorganisationen og 1.614 i vaccineorganisationen.  Sygeplejerskers andel af de to organisationer fremgår det af tabel 3.

 

Udviklingen i antal sygeplejerskeårsværk i Region Hovedstadens kommuner

Midlerne til flere sygeplejersker er afsat på finansloven, og målet om de 1.000 sygeplejersker er øremærket regionerne. Der må imidlertid forventes en vis vandring af sygeplejersker til og fra henholdsvis region og kommune. Derfor kan udviklingen for antal sygeplejerskeårsværk i den kommunale sektor medvirke til at give et billede af, hvorvidt der sker en vandring til eller fra Region Hovedstaden.

Udviklingen i antal sygeplejersker i regionens kommuner i 1. kvartal 2021 viser en stigning på 27 årsværk (jvf. tabel 4). Det sker i forlængelse af et faldende antal sygeplejerskeårsværk i 2. halvår 2020 (-47 fra juli-december 2020).

Udviklingen for Region Hovedstaden og regionens kommuner viser samlet set en nettotilvækst på 187 sygeplejerskeårsværk i sammenligning med 4. kvartal 2019. Den kvartalsvise udvikling er angivet i tabel 5.

Journalnummer

21033023

2. Meddelelse - Udvalget for forskning, innovation og uddannelses besøg på ESS og MAX IV i august 2021

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse og Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd har planlagt et fælles inspirationsbesøg til European Spallation Source (ESS) og MAX IV den 18. august 2021. Formålet med besøget er at blive introduceret til de to forskningsanlæg og deres potentiale for forskning indenfor en lang række discipliner med et særligt fokus på potentialet for den (præ)kliniske forskning.

ESS og MAX IV er to avancerede forskningsanlæg i Lund i Sverige, som populært kaldes for ”verdens kraftigste mikroskoper”.

I ESS-anlægget kan der benyttes neutronstråling, så der kan kigges helt ned i sammensætningen af materialer på atom-niveau. MAX IV-anlægget kan populært sagt "gøre det usynlige synligt" med verdens kraftigste røntgenlys. MAX IV er fjerde generation af synkrotronstråleanlæg, der benytter røntgenstråling fra elektroner til at undersøge materialer. Mikroskopet i MAX IV kan karakteriseres som verdens bedste, idet det muliggør at se detaljer, som ikke kan ske med øvrige mikroskoper.

ESS og MAX IV er en samlet investering blandt 13 europæiske lande på 18 mia. Dkr., hvoraf den danske stat medfinansierer ESS med ca. 3 mia. Dkr. Forskere fra de bidragende lande kan søge om at benytte anlæggene og udvælges på baggrund af ”videnskabelig excellence”.

Det forventes, at de nye materialeløsninger, som vil fremkomme af resultaterne fra forskningen på ESS og MAX IV, vil have afgørende samfundsmæssig betydning for udfordringer i relation til energi, klima, sundhed, fødevarer og produktivitet. Desuden har de to anlæg et enormt potentiale for forskningen på universiteter, hospitaler og virksomheder. ESS og MAX IV vil derfor på sigt styrke forskningsinfrastrukturen og bidrage til økonomisk vækst og en styrket patientbehandling. Der er en forventning om, at forskningsresultater på ESS og MAX IV inden for de kommende 10 år vil føre til en eller flere nobelpriser.

Journalnummer

20080579

3. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2021

Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende fra august 2021 (bilag 1).

Journalnummer

20077148

Bilag

Bilag 1: Årsplan for forretningsudvalget august 2021

4. Meddelelse - Etablering af en Clinical Innovation Unit på Rigshospitalet

Rigshospitalet blev i foråret inviteret af Novo Nordisk Fonden til at indsende en ansøgning om etablering af en Clinical Innovation Unit (CIU). Parallelt er Aarhus Universitetshospital blevet bedt om det samme med henblik på at der med udgangen af 2021 etableres to CIU-centre i Danmark. Disse centre bevilges hver 60 mio. kr. finansieret af Novo Nordisk Fonden.

Formålet med de to CIU’er er at forbedre patientbehandlingen ved at accelerere den forskningsdrevne innovation. Der skal tilvejebringes en mere systematisk tilgang til udvikling, validering, implementering og spredning af løsninger. Disse aktiviteter understøttes med ressourcer i form af eksperter og økonomiske "grants", så nye løsninger hurtigere gavner patienter og personale.

Region Hovedstadens deltagelse og opbakning

Det er afgørende, at der etableres et tæt samarbejde mellem CIU’en og relevante samarbejdspartnere internt i Region Hovedstaden.

CIU’en på Rigshospitalet vil sikre:

  • Repræsentation af de regionale hospitaler i "call-komiteer"
  • Fuld åbenhed og adgang for regionens hospitaler til CIU’ens tilbud om økonomisk støtte, uddannelse, mv.
  • Tæt samarbejde med hospitalerne om at arbejde med systemisk innovation
  • Tæt samarbejde med Tech Transfer-kontorer og Enhed for Sundhedsforskning og Innovation i CRU
  • Fremme den kliniske forskning og styrke regionen innovative profil og dermed bidrage til tiltrækning af talent

Det vil desuden være afgørende, at de regionale støttefunktioner prioriterer understøtte CIU'en via de eksisterende indsatser og på linje med de øvrige afdelinger gennem:

  • Juridisk rådgivning via Tech Transfer-kontorer og Enhed for Sundhedsforskning og Innovation
  • It- og dataunderstøttelse i forbindelse med fx integrationer af nye løsninger
  • Indkøbsfunktioner i forbindelse med implementering af løsninger
  • CHRU i forbindelse med etablering af uddannelsestilbud
  • CRU i forbindelse med at udbrede metoder til at arbejde med klinisk drevet innovation

Etableringen af CIU indebærer ikke økonomiske forpligtelser for regionen.
Ansøgningen behandles af Novo Nordisk Fonden i løbet af august 2021. Der er i forbindelse med Rigshospitalets afsendelse af ansøgningen taget forbehold for regionsrådets endelige godkendelse af donationen. Såfremt ansøgningen imødekommes, vil regionsrådet få forelagt sagen til godkendelse i oktober 2021.

Journalnummer

20078309

5. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

  • 04.06.2021 - Orientering om COVID-19-situationen pr. 4. juni 2021 

 

JOURNALNUMMER

20083522

6. Konferencer mv.:

  • 14. juni 2021: Dialogmøde om ny kræftplan i Region Hovedstaden, kl. 14.30-17.00 i DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1704 Kbh. V

  • 15. juni 2021: Dialogmøde med opgaveudvalget for gravide og fødende for regionsrådet, kl. 14.30-15.15 på regionsgården i Hillerød.

  • 15. juni 2021: Rundvisningen til at se Nyt Hospital Herlev, kl. 17.00 - 18.30, Nyt Herlev Hospital

  • 17. - 20. juni 2021: Folkemøde på Bornholm

  • 22. juni 2021: Dialogmøde med opgaveudvalget for forebyggelse og sundhedsfremme for regionsrådet kl. 14.30 - 15.30 på regionsgården i Hillerød.

  • 10. - 11. august 2021: Budgetseminar 

  • 2.-4. september 2021: Klimafolkemøde i Middelfart

  • 14. oktober 2021: "Klimatilpasning på tværs" afslutningskonference, kl. 15.00 - 18.00 i mødelokaler på Brøndby Stadion.


Redaktør