Gå til hovedindhold

Møde i forretningsudvalget den 15. september 2020

Udvalg Ikon
Forretningsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 15-09-2020
Tid: 10:00 - 14:00
$Resources:Resource,alt_meeting_place;
Referat


​Der er 2 dagsordener til dette møde

Punkter på dagsordenen

  1. Oplæg om syvende princip om prioritering af sygehusmedicin
  2. Status for overholdelse af forløbstider i kræftpakker, udredningstid og omstilling til øget aktivitet under COVID-19
  3. Forbedringsarbejdet i Sundhedsplatformen i fokusområdet "Forenkling af lægernes brugergrænseflade" og brugerundersøgelse 2020
  4. Rammer for etablering af et sundhedshus i Helsingør
  5. Orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19
  6. Lukket punkt.
  7. 3. økonomirapport 2020
  8. Andenbehandling af budget 2021-24
  9. Ny kræftplan for Region Hovedstaden 2020/2021
  10. Nyt Retspsykiatri Sct. Hans
  11. Lukket punkt.
  12. Investeringsbevilling til samling af brystkirurgi på Gentofte Hospital
  13. Frigivelse af rådighedsbeløb, Nyt Hospital Nordsjælland
  14. 2. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Nordsjælland
  15. 2. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Bispebjerg
  16. 2. kvartalsrapport 2020, Ny Retspsykiatri Sct. Hans
  17. 2. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Herlev
  18. 2. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Hvidovre
  19. Årsrapport om informationssikkerhed og databeskyttelse
  20. Udmøntning af midler til kunstig intelligens - AI
  21. Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeriets redegørelse vedr. beretning nr. 20/2019 om beretning om revision af statens forvaltning i 2019
  22. Region Hovedstadens ligestillingsredegørelse 2017-2020
  23. Høringssvar til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til organisering af fødeområdet
  24. Høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 og miljøvurdering af planen
  25. Godkendelse af nye Clinical Academic Groups (CAGs)
  26. Generel orientering fra ledelsen
  27. Eventuelt

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog (Fraværende ved sag 4 - 5, 7 - 22, 24 og 26 - 27)
  • Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag 24)
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Jens Mandrup: Deltog (Fraværende ved sag 12 - 13)
  • Henrik Thorup: Deltog (Fraværende ved sag 21)
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 1 - 22, 24 og 26 - 27)
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Martin Schepelern: Deltog (Fraværende ved sag 11 - 13)

1. Oplæg om syvende princip om prioritering af sygehusmedicin

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte prioritering af dyr sygehusmedicin, herunder Folketingets syv principper for prioritering, med udgangspunkt i oplæg ved ledende overlæge Hanne Rolighed Christensen, Klinisk Farmakologisk Afdeling.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 4).

Drøftet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

På mødet den 11. august 2020 behandlede forretningsudvalget et medlemsforslag, stillet af Anne Ehrenreich på vegne af Venstre, om at drøfte anvendelsen af Folketingets syvende princip om prioritering af sygehusmedicin i relation til Medicinrådets vurdering af nusinersen (handelsnavn Spinraza). Forretningsudvalget besluttede i den forbindelse at modtage et oplæg om Folketingets syv principper for prioritering af sygehuslægemidler med særlig fokus på det syvende princip. Oplægget skal fungere som afsæt for en overordnet drøftelse for anvendelsen af det syvende princip.

 

Som udgangspunkt for drøftelsen vil ledende overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling Hanne Rolighed Christensen, som også er formand for regionens Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne, formand for Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin og medlem af Medicinrådet, give et oplæg om prioritering af sygehusmedicin.

SAGSFREMSTILLING

Danske Regioners bestyrelse besluttede i 2016 at oprette Medicinrådet som afløser for Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS). Medicinrådet, som blev etableret i 2017, er et uafhængigt råd, der udarbejder anbefalinger af, om nye lægemidler eller allerede anvendte lægemidler til nye indikationer skal være mulige standardbehandlinger på landets sygehuse. Rådet vurderer, om der er et rimeligt forhold mellem den kliniske værdi af lægemidlet og omkostningerne ved behandling med lægemidlet. Eventuelle bivirkninger indgår også i vurderingen af den kliniske værdi af lægemidlet. Derudover udarbejder Medicinrådet behandlingsvejledninger og lægemiddelrekommandationer.

 

Inden Medicinrådets etablering vedtog Folketinget i marts 2016 syv principper for prioritering af sygehuslægemidler (bilag 1). Som det fremgår opstilles der syv principper for prioritering. Disse kan i nogle situationer være modstridende. Særlig det 6. og det 7. princip kan være i konflikt med hinanden. Selvom de syv principper er ligestillede, er det oftest det syvende princip, princippet om lige adgang til behandling, som fremhæves i debatten om prioritering af sygehuslægemidler. Det syvende princip fastslår, at "der skal sikres lige adgang for både store og små patientgrupper og tages højde for patienters individuelle behov. Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Det gælder eksempelvis i forhold til at kunne yde behandling af høj kvalitet til patienter med sjældne sygdomme eller i forhold til at kunne behandle for at undgå funktionsnedsættelse".

 

Det syvende princip blev indført, idet Folketingets partier anerkendte, at lægemidler, som er udviklet til sjældne sygdommme (såkaldte "orphan drugs"), oftest er dyrere end andre lægemidler, idet patientgrundlaget er småt og ikke har samme økonomiske potentiale for lægemiddelvirksomhederne. Da Medicinrådet netop vurderer, om der er et rimeligt forhold mellem lægemidlets effekt og pris, vil det således blive sværere for orphan drugs at blive anbefalet som mulig standardbehandling. Udover den høje pris adskiller orphan drugs sig fra andre lægemidler ved, at der ofte er markant mindre dokumentation for lægemidlets effekt og sikkerhed. Det betyder, at det er sværere er konkludere, om lægemidlet har en klinisk merværdi.

 

Medicinrådet spiller en vigtig rolle i regionernes arbejde med rationel medicinanvendelse. Rationel medicinanvendelse betyder, at patienten får den medicin, som har den største effekt samt de færreste og mindst alvorlige bivirkninger, til den laveste pris. Der er således mange aspekter i rationel medicinanvendelse, som vedrører bl.a. kvalitet, patientsikkerhed og økonomi.

 

I 2016 besluttede Region Hovedstaden at styrke arbejdet med rationel medicinanvendelse, idet der med budget 2016 blev bevilget 2,4 mio. kr. per år til Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne, som er etableret under Den Regionale Lægemiddelkomité. Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne arbejder inden for nogle udvalgte indsatsområder. Et af disse omhandler ibrugtagning af ny medicin, hvor taskforcen understøtter rationel medicinanvendelse, når læger på regionens hospitaler ønsker at anvende ny medicin, som ikke er anbefalet af Medicinrådet.

 

Anvendelse af ny medicin, som ikke er anbefalet af Medicinrådet, er et fokusområde i alle regioner. Danske Regioner vedtog i marts 2018 derfor en fællesregional vejledning om anvendelse af lægemidler, som ikke er anbefalet af Medicinrådet (bilag 2). Denne vejledning beskriver, hvordan læger kan ansøge om at anvende et lægemiddel, som ikke er anbefalet som standardbehandling af Medicinrådet, til en patient, som vurderes at have særligt god effekt af behandlingen. Den behandlende læge skal drøfte behandlingen på en lægekonference, f.eks. i afdelingen. Såfremt der er opbakning til behandlingen på lægekonferencen, bør der indhentes en faglig vurdering fra den regionale lægemiddelkomité, om behandlingen kan anbefales. Det er herefter op til den behandlingsansvarlige læge at træffe endelig beslutning om behandling. De regionale lægemiddelkomiteers vurderinger deles i Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin, som er nedsat af Danske Regioners sundhedsdirektørkreds, og som bl.a. har til formål at fremme ensartet anvendelse af ny og eksperimentel medicin på tværs af regionerne.

 

Hvis Medicinrådet har valgt ikke at anbefale et lægemiddel som standardbehandling, er det fordi, Medicinrådet har vurderet, at lægemidlets effekt ikke står mål med dets pris. Denne vurdering sker på baggrund af effekten blandt deltagerne i de kliniske studier. Hvis Medicinrådet vurderer, at der er mangel på data, kan rådet i nogle situationer anbefale, at behandlingen af en patient kan ske i forbindelse med et klinisk studie, hvis der på denne måde kan opnås større viden om effekt og bivirkninger. Hvis de(n) regionale lægemiddelkomité(er) anbefaler ibrugtagning til en patient, vil det kunne underminere, at der udføres de nødvendige studier.

KONSEKVENSER

De eventuelle input eller ønsker, som udvalget kan have på baggrund af drøftelsen, vil blive båret videre af administrationen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Svend Hartling/Charlotte Pedersen

JOURNALNUMMER

20058815.

Bilag

Bilag 1: Folketingets princippapir om prioritering for sygehuslægemidler

Bilag 2: Danske Regioners vejledning om anvendelse af lægemidler, som ikke er anbefalet af Medicinrådet

Bilag 3: Oplæg til FU om prioritering af lægemidler

2. Status for overholdelse af forløbstider i kræftpakker, udredningstid og omstilling til øget aktivitet under COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at tage foreløbig status for hospitalernes aktivitetsafvikling og anvendelse af økonomisk ramme til efterretning, og
  2. at drøfte status for omstillingen til øget aktivitet, herunder udredningstid og kræftpakker med afsæt i datapakken (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Indstillingspunkt 1 blev taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2 blev drøftet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget afsatte den 16. juni 2020 en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til hospitalernes til afvikling af aktivitet udskudt i forbindelse med COVID-19 epidemien. Rammen skal sikre, at hospitalerne hurtigst muligt kan øge deres aktivitet og nedbringe antallet af patienter, som venter på udredning og behandling. Formålet er at indhente mest mulig udskudt aktivitet i 2020.

 

Med denne sag gives en foreløbig status på hospitalernes afvikling af udskudt aktivitet. Til oktober 2020 gøres status for hospitalernes aktivitetsafvikling samt behov for justering af ramme og fordeling mellem hospitalerne.


Sagen giver desuden status for omstilling til øget aktivitet, herunder aktivitet på udredningsområdet og forløbstiderne i kræftpakkerne, med udgangspunkt i de faste datapakker.

SAGSFREMSTILLING

Hospitalernes planer for aktivitetsafvikling 
Alle regionens hospitaler har henover sommeren lagt planer for, hvordan de enkelte afdelinger kan afvikle den udskudte aktivitet i 2020. Målet er, at der ikke er flere patienter, som venter på udredning og behandling, end før COVID-19 epidemien. Patienter prioriteres ud fra faglige hensyn, herunder hvor længe de har ventet på udredning og behandling. Det kan betyde, at der ikke kan ses en effekt på udredningstiden i første omgang, idet de patienter, som har ventet længst, og dermed har en lang udredningstid, ofte vil komme til først.  


Hospitalerne ser på, hvordan de fysiske rammer og personaleressourcer samlet set kan udnyttes bedst muligt. De arbejder blandt andet med udvidelse af åbningstiden for ambulatorier og operationslejer i hverdagene, ibrugtagning af weekender samt øget aktivitet i efterårsferien. Herudover vurderes hvilke patienter, som kan behandles i speciallægepraksis og på privathospital.


Hospitalerne har stort fokus på at undgå, at flaskehalse på enkelte områder spænder ben for aktivitetsafvikling. Fx er der inden for ortopædkirurgien fokus på at behandle patienter, som kan opereres i lokalbedøvelse, i det omfang der ikke kan skaffes anæstesipersonale til at forestå fuld bedøvelse.

 

I det omfang, det har været muligt, er kapaciteten øget i sommerferien, men der er samtidig lagt vægt på, at personalet har fået afviklet deres hovedferie. Den primære kapacitetsøgning finder derfor sted i efteråret.


Inden for mange områder forventer hospitalerne at nå i mål i år, men der er også områder, hvor der forudses mulige udfordringer. Det gælder særligt for det kirurgiske område, hvor det kan blive en udfordring at komme helt i mål med operationer inden for mavetarmkirurgi, ortopædkirurgi, øre-næse-halskirurgi, øjenkirurgi, plastikkirurgi og tand-mund-kæbe-kirurgi. Inden for de fleste medicinske specialer forventer hospitalerne at kunne nå at indhente den udskudte aktivitet i år.

 

Hospitalerne arbejder inden for den afsatte ramme på 200 mio. kr. i 2020. Aktuelt forventer Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital at kunne anvende deres andel af den økonomiske ramme, mens de øvrige hospitaler ikke forventer at kunne anvende hele deres andel.

 

Det er dog ikke muligt at konkludere endeligt herpå endnu. Hospitalernes planer for aktivitetsafvikling er forbundet med usikkerhed. Det vides ikke, hvor mange nye patienter, der vil blive henvist i løbet af efteråret; hvor mange patienter, der ønsker at blive behandlet på nuværende tidspunkt; hvor mange patienter, der tager imod et privat tilbud, og hvordan COVID-19-pandemien vil udvikle sig. Fx ses der aktuelt færre henvisninger for grå stær, hvilket kan skyldes tilbageholdenhed hos særligt de ældre og mere sårbare befolkningsgrupper i forhold til at opsøge hospitalsvæsenet, og nogle afdelinger oplever, at der er patienter, som udskyder deres operation og ønsker at vente, til pandemien er ovre; ikke ønsker at tage imod tilbud om behandling i weekenden, eller ikke ønsker at blive opereret i privat regi, når de har fået udført deres forundersøgelse på et af regionens hospitaler.

 

Endelig er hospitalerne meget afhængige af, at personalet indvilliger i at dække de ekstra vagter. Personalet har allerede udvist stor fleksibilitet og ydet en ekstra indsats de seneste måneder, og der er derfor afdelinger/personalegrupper, hvor der forudses udfordringer med at besætte de planlagte ekstra vagter. Dette ses blandt andet for operations- og anæstesisygeplejersker på flere hospitaler. 

 

Fokusspecialer
Regionen har fortsat et særligt og tværgående fokus på specialerne kirurgiske og medicinske mavetarmsygdomme, ortopædkirurgi og øjensygdomme, da det er de områder, som har flest ventende patienter. Gennem et løbende og tværgående samarbejde sikres hensigtsmæssig anvendelse af kapacitet på tværs af hospitalerne samt hos privathospitaler og privatpraktiserende speciallæger.

 

Samarbejdet mellem de ortopædkirurgiske afdelinger har fx medført, at operationer af samme type er samlet på bestemte afdelinger for at øge kapacitetsudnyttelsen, og at der er indgået nye aftaler med privathospitaler, da kapaciteten hos regionens sædvanlige samarbejdshospital var presset. 

 

På gastroområdet har der blandt andet været stort fokus på, hvordan privatpraktiserende speciallæger kan hjælpe med afvikling af de mange kikkertundersøgelser, som er blevet udskudt, og hvordan privathospitaler kan bistå med de mere simple kirurgiske indgreb.

 

Anvendelse af privat kapacitet
En vigtig forudsætning for at nå målet om at indhente den udskudte aktivitet i 2020 er, at kapaciteten hos privatpraktiserende speciallæger og privathospitaler og -klinikker udnyttes.


Foreningen af Praktiserende Speciallæger og Danske Regioner har pr. 1. juli 2020 forlænget aftalen om viderevisitering af patienter fra hospital til speciallægepraksis til udgangen af året. Aftalen giver hospitalerne mulighed for fortsat at viderevisitere patienter, som hospitalerne på grund af COVID-19-pandemien ikke har ressourcer til at varetage. Med aftalen er det også blevet muligt at udlægge planlagt hospitalsbehandling til speciallægepraksis.


Der er fra hospitalerne side stor interesse for at viderevisitere patienter til speciallægepraksis, og der er foreløbigt indgået aftaler inden for følgende områder: Kikkertundersøgelser, lungemedicinske behandlinger, søvnapnøudredning, plastikkirurgiske operationer samt hånd- og fodkirurgiske operationer. Der arbejdes på at indgå aftale om at viderevisitere patienter med henblik på høreapparatbehandling.

 

Hospitalerne har herudover fokus på at anvende kapaciteten på privathospitaler- og klinikker. Målsætningen er, at den private kapacitet skal anvendes på samme niveau som før COVID-19-pandemien. De seneste data viser, at der i juni 2020 blev omvisiteret 6 % flere forløb til privathospitaler end i 2019, men at der i juli og august blev omvisiteret henholdsvis 8 % og 14 % færre end i 2019. Ser man alene på nyhenviste planlagte patienter, er der i både juni, juli og august 2020 omvisiteret flere forløb til privathospitalerne end i de tilsvarende måneder i 2019. Der er dog stor forskel på i hvor høj grad hospitalerne benytter sig af muligheden for omvisitering til privathospitaler. Nordsjællands Hospital og Amager og Hvidovre Hospital  har i sommeren 2020 omvisiteret flere forløb end i sommeren 2019, mens særligt Rigshospitalet, og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Bornholms Hospital har omvisiteret færre forløb i juli og august 2020, sammenlignet med samme periode i 2019. Hvis man betragter de enkelte specialer, er det særligt urinvejssygdomme, øjensygdomme og led- og knoglekirurgi, der omvisiterer færre forløb end i 2019. Der er således fortsat behov for ledelsesfokus på, at hospitalerne i endnu større omfang benytter muligheden for at sende patienter til privathospitaler som led i afviklingen af udskudt aktivitet.

 

Forhandling af regionale aftaler om frivilligt ekstraarbejde

Den nødvendige øgning af kapaciteten kan ikke alene ske ved brug af overenskomstmæssige tiltag og inden for de almindelige aktivitetsrammer og normering. Det skyldes blandt andet, at over- og merarbejde ikke kan bruges til at planlægge opgaveløsning af længerevarende karakter.

 

Der er derfor henover sommeren indgået regionale aftaler om honorering for frivilligt ekstraarbejde (FEA) med Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, Dansk Sygeplejeråd, HK, Danske Bioanalytikere, FOA, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen. Aftaler med enkelte organisationer udestår, herunder 3F for rengøringsassistenter og Teknisk Landsforbund for audiologiassistenter.

 

Udgangspunktet for aftalerne er:

  • Brugen af FEA sker kun, hvor andre muligheder inden for overenskomsten ikke slår til og inden for skyldige økonomiske hensyn. På den baggrund er der aftalt differentierede satser dag, aften og weekend.
  • Understøttelse af fuldtidspolitikken ved at deltidsansatte først skal nå timer, svarende til fuldtidsnorm, før der opnås fuld FEA-takst. 

Forhandlingerne er forløbet i god dialog med de faglige organisationer og opleves positivt. Aftalernes element om deltidsansatte har dog medført udfordringer i forhold til sygeplejerskerne. Aftalen med Dansk Sygeplejeråd blev derfor genforhandlet og justeret således, at aftalen er mere attraktiv for deltidsansatte, men uden at underminerer hensynet til differentiering mellem deltid og fuldtid. Der blev samtidig indsat en mulighed for lokal afvigelse af, hvordan deltidstimer opgøres. Disse vilkår er efterfølgende tilbudt de øvrige organisationer, dog med undtagelse af Foreningen af Speciallæger.

 

Status for omstilling til øget aktivitet

Data viser, at antallet af akutte operationer ligger stabilt, samt at der efter sommerferien ses en markant stigning i antal planlagte operationer, der nu næsten er på niveau med COVID-19 (graf 1 i bilaget). Samme tendens viser sig for de udvalgte specialer (graf 2.1 i bilaget). Det kan dog bemærkes, at gastroenhederne ikke helt er oppe på niveau med aktiviteten før COVID-19.

 

For antal ambulante kontakter ses samme tendens som for operationsaktiviteten, dog er antallet af planlaget ambulante kontakter fortsat lidt lavere end både niveauet før sommerferien og niveauet før Covid-19 (graf 3 i bilaget). 

 

Andelen af virtuelle kontakter (graf 12 i bilaget) har været let faldende over sommeren med en let faldende tendens. Niveauet varierer mellem hospitalerne, som det fremgår af bilagets graf 13. 


Status for kræft

Den samlede overholdelse af kræftpakkerne er for juli måned 83 %, mens den foreløbige overholdelse for august er 72 %. Der ses særligt et fald i overholdelsen for brystkræft, hvor den foreløbige overholdelse i august er 58 %, sammenlignet med 83 % og 72 % i henholdsvis juni og juli måned. Udfordringerne skyldes bl.a., at der er oparbejdet ventetid til operation til brystkræft. Herlev og Gentofte Hospital har frigjort ekstra operationskapacitet for at afvikle ventetidspuklen og forventer at kunne afvikle ventetiden i løbet af efteråret.


Status for udredning

Udredningsretten er fra den 19. marts 2020 midlertidigt fraveget på baggrund af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 17/3 2020 om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Udredningsretten genindføres i psykiatrien 1. september 2020 og i somatikken 1. januar 2021.

 

Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 62 % af nyhenviste patienter skal være udredt inden for 30 dage 1. oktober 2020. Pr. 1. januar 2021 skal 70 % være udredt inden for 30 dage,

 

Data viser, at antallet af somatiske udredningspatienter var stigende frem mod sommerferien, men er faldet markant i juli og august grundet sommerferie. I juni måned blev færdigudredt 15.848 somatiske patienter, mens kun 10.649 patienter blev færdigudredt i august. Til sammenligning var der i august 2019 13.903 udredningsforløb. Antallet af udredningsforløb er således markant mindre end i 2019. I august blev 49 % af patienterne færdigudredt inden for 30 dage, og udredningsretten blev overholdt i 68 % af forløbene. Der kan forventes en efterregistrering, og derfor vil nedgangen på grund af ferieafvikling i august formentlig blive mindre, når alle patientforløb er registreret.

 

I psykiatrien blev der i august udredt henholdsvis 259 og 249 patienter for voksne og i børne- og ungdomspsykiatrien. Dette er omkring det normale aktivitetsniveau. I august blev 93 % af patienterne i voksenpsykiatrien færdigudredt inden for 30 dage, og udredningsretten var overholde for 100%.

 

I børne- og ungepsykiatrien ses der efter sommerferien et fald i både overholdelsen og andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage. I august var der således 69 % af patienterne, der blev færdigudredt inden for 30 dage, mod 89 % juli og 93 % i juni. Ligeledes faldt overholdelsen af udredningsretten fra 98 % i juli til 88 % i august.

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med omstilling til øget aktivitet, herunder på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Svend Særkjær / Anne Skriver

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Bilag 1: Datapakke, 030920

3. Forbedringsarbejdet i Sundhedsplatformen i fokusområdet "Forenkling af lægernes brugergrænseflade" og brugerundersøgelse 2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at tage orientering om forbedringsarbejdet i fokusområdet Forenkling af lægernes brugergrænseflade til efterretning.
  2. at tage orientering om brugertilfredshedsundersøgelsen for Sundhedsplatformen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).

Orientering taget til efterretning.

Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget følger forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen tæt med henblik på at sikre, at der sker en opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger. Tidligere er forretningsudvalget blevet præsenteret for den overordnede plan om indretning af forbedringsarbejdet i fokusområder. På de kommende møder i forretningsudvalget vil de enkelte fokusområder præsentere deres indsatser, mål og effekter. Der er lagt op til at de enkelte fokusområder følger effekterne af deres arbejde, og derudover måles den generelle tilfredshed med Sundhedsplatformen i brugerundersøgelser hvert 1½ år.

 

På indeværende møde vil vicedirektør Bodil Ørkild i sin egenskab af fokusområdeejer præsentere forbedringsarbejdet i fokusområdet ”Forenkling af lægernes brugergrænseflade”.

SAGSFREMSTILLING

Etablering af fokusområder til styring af forbedringsarbejdet af Sundhedsplatformen

For at sikre nærhed til klinikken og den sundhedsfaglige ekspertise i forbedringerne af Sundhedsplatformen er der til at understøtte de fire politiske mål etableret syv fokusområder:

  1. Medicin
  2. Forenkling af lægernes brugergrænseflade
  3. Generisk dokumentation
  4. Patientadministrative arbejdsgange
  5. Patientinddragelse
  6. Bedre adgang til data
  7. Højere kvalitet og færre fejl

Hvert fokusområde ejes af et hospital undtagen fokusområde nr. 7 (Højere kvalitet og færre fejl), som ejes af Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden og Koncern-It i Region Sjælland. Fokusområdeejeren har mandat til og ansvar for at udvikle fokusområdet, men i dialog med og under inddragelse af øvrige hospitaler og interessenter i relevant omfang.

 

De enkelte fokusområdeejere har ansvaret for udviklingen og drift af Sundhedsplatformen inden for deres område og opstiller målepunkter for leverancerne. Implementering og anvendelse af Sundhedsplatformen er herefter en lokal ledelsesopgave i de enkelte hospitalers direktions- og afdelingsledelser.

 

Effekter af forbedringsarbejdet
Fokusområderne har tidligere indmeldt de forventede effekter af forbedringsarbejdet til Region Hovedstadens og Regions Sjællands forretningsudvalg i april 2020. Siden da har fokusområderne arbejdet videre med at konkretisere effekterne for forbedring af Sundhedsplatformen. Nogle af effekterne vil kunne måles allerede i 2020, mens andre effekter først vil kunne måles i 2021.

 

Det er ambitionen at effektmålene løbende kvalificeres i fokusområderne.

 

Ændringer med november-release i Sundhedsplatformen
Fokusområdet ”Forenkling af Lægernes Brugergrænseflade” vil med november-releasen komme med flere ændringer, der vil påvirke slutbrugernes brugeroplevelse af Sundhedsplatformen:

  • Story-Board: Obligatorisk ændring fra Epic, der markant ændrer navigationen i Sundhedsplatformen. Det vil give ensartet information på tværs af kontekster og faggrupper. Ændringen vil på sigt skabe værdi, når slutbrugerne har vænnet sig til den nye brugergrænseflade, som forventes at tage nogle måneder.
  • Brugergrænsefladen tilrettes lægelige arbejdsgange i ambulatoriet: Der implementeres en forenklet intuitiv brugergrænseflade, hvor lægen ledes gennem standardarbejdsgange, med plads til individuelt tillæg af aktiviteter.

Brugertilfredsundersøgelsen 2021

Ud over at fokusområderne følger effekterne fra de forbedringer, som løbende kommer til Sundhedsplatformen, er den generelle tilfredshed blevet fulgt løbende siden implementeringen af Sundhedsplatformen i 2016.

 

Målingerne er tidligere blevet foretaget med 1½ års mellem i henholdsvis foråret 2018 og senest i efteråret 2019 Region Hovedstaden. I 2019 blev målingen udført som en fælles undersøgelse for både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det påtænkes også fremadrettet at være en fælles undersøgelse.

 

Undersøgelsen planlægges gennemført i det sene forår 2021, således at hovedkonklusionerne fra undersøgelsen kan forelægges forretningsudvalgene i begge regioner på møderne hhv. den 31. maj 2021 i Region Sjælland og 8. juni 2021 i Region Hovedstaden. Brugertilfredshedundersøgelsen kommer dermed også til at ligge efter den planlagte opgradering af Sundhedsplatformen i marts 2021. 

 

Klinikernes tilbagemeldinger i brugertilfredsundersøgelsen bruges til at følge udviklingen og give en direkte feedback fra klinikerne når det kommer til udpegelsen af nye indsatser og fokusområder, som prioriteres i Digital Sundhed Øst (DSØ), som består af topledelsesrepræsentanter, hvor hovedparten har et klinisk fokus, fra begge regioner.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstilling 1 tages orientering om forbedringsarbejdet i fokusområdet ”Forenkling af lægernes brugergrænseflade” til efterretning. 

Tiltrædes indstilling 2 tages orientering om brugertilfredshedsundersøgelsen for Sundhedsplatformen til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020.
Forretningsudvalget vil fortsætte med at følge forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen og regionernes arbejde med at skabe et digitalt sundhedsvæsen på de kommende møder.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Bodil Ørkild

JOURNALNUMMER

20042278.

Bilag

Bilag 1: Baggrund - Opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Offentlig udgave af oplæg FU 15.sep. 2020 Status FO og november release VPBO

4. Rammer for etablering af et sundhedshus i Helsingør

INDSTILLING

Sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende en model for etablering af et fælles sundhedshus med regionale funktioner ved Prøvestenen i Helsingør, idet de anslåede økonomiske konsekvenser indarbejdes i budgetforslaget for 2022, 
  2. at godkende, at regionen tilknytter ydernumre til relevante speciallægepraksis fra planområde Nord til det nye sundhedshus’ matrikel, såfremt der opstår mulighed for det,
  3. at godkende, at regionen arbejder aktivt for, at der kommer flere regionale tilbud i det nye sundhedshus, end der er i det nuværende sundhedshus i Murergade, herunder specielt at sikre at der skabes gode og lettilgængelige sundhedstilbud for både børnefamilier og den ældre del af befolkningen.

Det bemærkes, at sundhedsudvalget anbefaler model 2+, mens der i udvalget for forebyggelse og sammenhæng ikke kunne opnås flertal for at vælge mellem model 1 og model 2+, idet der dog er enighed i udvalget for forebyggelse og sammenhæng om ikke at anbefale de tre øvrige modeller i sagen (Model svarende til Murergade, Model 2 og Model 3).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet stillede følgende ændringsforslag (bilag 6):

 

"At indstillingspunkterne 1 og 3 erstattes med følgende:

  1. at regionrådet godkender, at der etableres regionale funktioner på 1000 m2 i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør,
  2. at regionsrådet tager til efterretning, at et regionalt areal på 1000 m2 giver grundlag for at realisere en politisk målsætning om så mange patientforløb i sundhedshuset som konkret efterspørges af borgerne og som er fagligt velbegrundet. Dette fører til en markant udvidelse af aktiviteten i forhold til det eksisterende sundhedshus i Murergade og giver grundlag for at samarbejde med kommunen og almen praksis om tværsektorielle forløb bl.a. for børnefamilier og den ældre del af befolkningen,
  3. at regionsrådet tager til efterretning, at Nordsjællands hospital arbejder målrettet på at borgerne kan behandles i og tæt på eget hjem og løbende gør status for udviklingen i fordelingen af aktivitet mellem hospital, sundhedshus(e) og eget hjem,
  4. at regionsrådet godkender, at de tilsvarende ambitioner lægges til grund for et fælles sundhedshus i Frederikssund, 
  5. at regionsrådet tager til efterretning, at partierne bag budgetaftalen for 2021 har bedt administrationen om at udarbejde en regionsdækkende strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der både vedrører sundhedshuse og det store potentiale for behandling og selvmonitorering i eget hjem,
  6. at regionsrådet godkender, at konsekvenserne af beslutningerne bliver indarbejdet i det tekniske budget for 2022-2025.  
    Det oprindelige punkt 2 bliver herefter til punkt 7:
  7. at godkende, at regionen tilknytter ydernumre til relevante speciallægepraksis fra planområde Nord til det nye sundhedshus’ matrikel, såfremt der opstår mulighed for det."

Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (2), F (1), O (1), V (2), og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme:  Ø (1), i alt 1.
I alt 13.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, hvorved sagens oprindelige indstillingspunkter bortfaldt.


Protokolbemærkning:
”Forretningsudvalget har noteret sig, at administrationen og Nordsjællands Hospital har nedsat en administrativ styregruppe for sundhedshuse med deltagelse af alle kommuner i planområde Nord, som vil igangsætte et udviklingsarbejde i forhold til at prioritere patientforløb, hvor der er oplagte samarbejdsflader mellem hospital, kommuner og almen praksis. Kommunerne vil blive hørt om det endelige forslag til regionale funktioner i sundhedshuset, inden det gennemføres.” 


Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Sundhedsudvalgets beslutning den 26. august 2020: 

Sundhedsudvalgets oprindelige indstilling var: 

"Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

  • At godkende én af de i sagen beskrevne modeller for etablering af et fælles sundhedshus med regionale funktioner ved Prøvestenen i Helsingør, og at de anslåede økonomiske konsekvenser ved sagens godkendelse indarbejdes i budgetforslaget for 2022"

Enhedslisten havde fremsendt et ændringsforslag:

"Idet vi bemærker, at beslutningen om et sundhedshus i Frederikssund er udskudt – foreslår vi, at godkendelse af en af de i sagen beskrevne modeller udskydes, indtil udviklingsarbejdet i samarbejde med kommunerne og almen praksis om, hvilke patientgrupper og –forløb der skal samarbejdes om i sundhedshusene – i første omgang i Helsingør - er nået frem til et resultat. Vi kan så drøfte og beslutte, hvor mange måneder dette udviklingsarbejde skal tage." (bilag 6).

 

Formanden satte Enhedslistens ændringsforslag til afstemning:

For stemte: F (1), O (1) og Ø (1), i alt 3.

Imod stemte: A (3), B (1), C (2), I (1) og V (1), i alt 8.

Undlod at stemme: 0

I alt 11.

Enhedslistens ændringsforslag var herefter bortfaldet.

 

Radikale Venstre havde fremsendt et ændringsforslag om at tilføje et indstillingspunkt:

"2) At Regionen tilknytter ydernumre til relevante speciallægepraksis fra planområde Nord til det nye sundhedshus’ matrikel, såfremt der opstår mulighed for det."

Efter drøftelse godkendte et enigt sundhedsudvalg det Radikale Venstres ændringsforslag punkt 2 og tilføjede yderligere et indstillingspunkt 3:

"3) At Regionen arbejder aktivt for, at der kommer flere regionale tilbud i det nye sundhedshus, end der er i det nuværende sundhedshus i Murergade, herunder specielt at sikre at der skabes gode og lettilgængelige sundhedstilbud for både børnefamilier og den ældre del af befolkningen."

 

Vedrørende det oprindelige indstillingspunkt: Som følge af drøftelsen vurderede formanden, at model 2+ (1000 m2) var den mest vidtgående og satte dette til afstemning:

For stemte: C (2), F (1), I (1), O (1) og Ø (1), i alt 6

Imod stemte: A (3) og B (1), i alt 4

Undlod at stemme: V (1), i alt 1

I alt 11.

Model 2+ (1000 m2) var herefter godkendt som sundhedsudvalgets anbefaling til forretningsudvalget og regionsrådet. 

 

Socialdemokratiet og det Radikale Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen: "A og RV har stemt imod model 2+, da vi mener, at det er model 1, der bør arbejdes efter. En fordobling af aktiviteten i Sundhedshuset (Model 1) er meget ambitiøst og vil være en stor forbedring for borgerne, der benytter sundhedshuset. At gå efter mere end en firedobling af aktiviteten mener vi er urealistisk, da det kan blive svært at finde patienter nok. Dette gælder specielt fordi vi p.t. ser en nedgang i antallet af ambulante besøg generelt, bl.a. pga. nye teknologiske muligheder for at blive behandlet i eget hjem."

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 26. august 2020:

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs oprindelige indstilling var: 

"Administrationen indstiller, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

  • At godkende én af de i sagen beskrevne modeller for etablering af et fælles sundhedshus med regionale funktioner ved Prøvestenen i Helsingør, og at de anslåede økonomiske konsekvenser ved sagens godkendelse indarbejdes i budgetforslaget for 2022"

Efter drøftelse satte formanden model 1 til afstemning:

For stemte: A (1), B (1) og Å (1), i alt 3

Imod stemte: C (1), O (1) og Ø (1), i alt 3

Undlod at stemme: 0

I alt 6.

 

Derefter satte formanden model 2+ til afstemning:

For stemte: C (1), O (1) og Ø (1), i alt 3

Imod stemte: A (1), B (1) og Å (1), i alt 3

Undlod at stemme: 0

I alt 6.

 

Model 1 og model 2+ var herefter godkendt som udvalget for forebyggelses og sammenhængs anbefaling til forretningsudvalget og regionsrådet. 

 

Socialdemokratiet, det Radikale Venstre og Alternativet ønskede følgende tilføjet protokollen:

”A, RV og Å har stemt imod Model 2+, da vi mener, at det er model 1, der bør arbejdes efter. En fordobling af aktiviteten i Sundhedshuset (Model 1) er meget ambitiøst og vil være en stor forbedring for borgerne, der benytter sundhedshuset. At gå efter mere end en firedobling af aktiviteten mener vi er urealistisk, da det kan blive svært at finde patienter nok. Dette gælder specielt fordi vi p.t. ser en nedgang i antallet af ambulante besøg generelt, bl.a. pga. nye teknologiske muligheder for at blive behandlet i eget hjem.”

 

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:

”Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stemmer for model 2+ i denne sag. Vi er bekymret for, at det nye hospitalsbyggeri i Nordsjælland fører til kapacitetsproblemer på længere sigt. Derfor ønsker vi et sundhedshus, der kan rumme mange regionale funktioner, hvilket bedst kan lade sig gøre i denne model. Vi ønsker et stort regionalt sundhedshus, der kan styrke det tværsektorielle samarbejde mellem region og kommune.”

 

Derefter godkendte udvalget enstemmigt at tilføje indstillingspunkt 2 og 3:

"2) At Regionen tilknytter ydernumre til relevante speciallægepraksis fra planområde Nord til det nye sundhedshus’ matrikel, såfremt der opstår mulighed for det.

3) At Regionen arbejder aktivt for, at der kommer flere regionale tilbud i det nye sundhedshus, end der er i det nuværende sundhedshus i Murergade, herunder specielt at sikre at der skabes gode og lettilgængelige sundhedstilbud for både børnefamilier og den ældre del af befolkningen."

 

Flemming Pless (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev på møder henholdsvis den 25. og 27. maj 2020 forelagt sag om rammer for etablering af fælles sundhedshuse i Planområde Nord. Udvalgene havde spørgsmål til de fremlagte modeller for etablering af sundhedshuse, som besvares i sagen (spørgsmålene fremgår af bilag 1). På baggrund af drøftelser på gruppeformandsmøde den 6. august 2020 er der i sagen endvidere beskrevet en model, hvor der ved Prøvestenen i Helsingør etableres et sundhedshus med regionale funktioner og aktivitet svarende til det nuværende i Murergade og en model 2+ med etablering af et sundhedshus på 1.000 m2.

 

Beslutning om rammerne for et sundhedshus i Helsingør vil være grundlag for regionens videre arbejde med kommunerne om, hvilke patientgrupper og -forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshusene. Endvidere vil administrationen meddele Helsingør Kommune regionens arealbehov med henblik på, at kommunen kan gå videre med disponering af arealer m.v. i forbindelse med det igangværende nybyggeri af sundhedshuset ved Prøvestenen, som forventes færdigt medio 2022.

SAGSFREMSTILLING

Udgangspunktet for arbejdet med udvikling og etablering af sundhedshuse i planområde Nord er, at det med beslutningen om at sammenlægge hospitalsmatriklerne i Nordsjælland til et nyt moderne hospital som en del af hospitals- og psykiatriplan 2020 i 2011 blev aftalt at etablere sundhedshuse med en akutklinik i Helsingør og Frederikssund. Sundhedshusene skal sikre, at der er et akuttilbud til borgerne i nærområdet. Sundhedshusene skal sammen med det nye hospital betjene borgerne i Planområde Nord. Der er ikke truffet beslutning om etablering af lignende sundhedshuse med akutklinik i de øvrige planområder i regionen.

 

Regionen er udover det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør aktuelt involveret med regionale funktioner i sundhedshus i Ishøj og Huset for Psykisk Sundhed i København. Sundhedshuset i Ishøj huser sammen med kommunale tilbud regionale psykiatriske funktioner og praktiserende læger. Mange kommuner i hovedstadsregionen har egne sundhedshuse, der varetager kommunale opgaver med bl.a. forebyggelse, genoptræning og rehabilitering. Nogle af disse huser også praksisydere, hvilket der også planlægges med i Helsingørs kommende sundhedshus og i Frederikssund.

 

Som grundlag for arbejdet med udvikling af fælles sundhedshuse har regionen sammen med kommunerne og PLO-Hovedstaden udarbejdet en vision for fælles sundhedshuse, som blev godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 27. maj 2016 (bilag 2). Visionen hviler på fælles værdier om mennesket i centrum, lighed i sundhed og tilgængelighed. Visionen er, at fælles sundhedshuse bidrager til:

  • Et stærkt nært sundhedsvæsen, som medvirker til, at borgerne oplever høj kvalitet og øget sammenhæng i indsatsen
  • Bedre udnyttelse af ressourcerne og en større fleksibilitet i opgavevaretagelsen på tværs af sektorer
  • Let og lige adgang til praksissektoren og hospitalsydelser der, hvor det er en udfordring

Det understreges i visionen, at der er ikke en entydig definition af, hvad et sundhedshus skal indeholde af funktioner og tilbud, og at der findes mange forskellige typer sundhedshuse, som løser forskellige opgaver alt efter lokale behov, geografi mm.

 

Forretningsudvalget tog på møde den 11. august 2020 redegørelse for regionens arbejde med sundhedshuse til efterretning og bad administrationen om et forslag til budgetaftaletekst om strategi for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som kan indgå i budgetforhandlingerne. En strategi, som skal se på brugen af sundhedshuse.  

 

Teknologisk udvikling

Ved dimensioneringen af sundhedshuse skal der tages højde for, at udviklingen i sundhedsvæsenet også i de kommende år vil gå i retning af mere selvmonitorering og behandling i eget hjem samt øget brug af digitale løsninger. Det betyder, at mange borgere ikke behøver at møde op på hospital eller i sundhedshus for at modtage behandling og opfølgning. Denne udvikling vil komme borgere til gavn i alle regionens kommuner uanset beliggenhed.

 

Nordsjællands Hospital har under COVID-19 konstateret en markant øget andel af virtuelle kontakter i såvel medicinske som kirurgiske afdelinger, herunder i Neurologisk, Lunge- og Infektionsmedicinsk, Kardiologisk, Onkologisk, Kirurgisk samt Børne- og Ungeafdelingen. Hospitalet vurderer, at dette både har været til gavn for patienterne, som kan undgå at skulle transportere sig til hospitalet og undgå risiko for smitte m.v., men også indebærer fordele i forhold til en mere effektiv tilrettelæggelse af forløbene. Hospitalet forventer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at fastholde og på nogle områder øge omfanget af virtuelle kontakter.

 

Forretningsudvalget besluttede den 9. juni 2020 at opfordre hospitalsafdelingerne til at arbejde hen i mod at omstille flere ambulante aktiviteter til virtuelle kontakter i tilfælde, hvor besøgene kan gennemføres med samme kvalitet og sikkerhed, og uden at indføre en ulighed i adgangen til sundhedsydelserne. En del af Nordsjællands Hospitals afdelinger har udviklingen i de virtuelle kontakter som et særligt fokusområde og driftsmål i 2020.

 

Hospitalsbehandling i eget hjem er en regional opgave. Såfremt der ønskes flytning af regionale opgave til kommuner, skal det ske efter aftale med kommunerne om bl.a. økonomi.

 

Sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund

Det nuværende regionale sundhedshus i Murergade i Helsingør er på 750 m2 og består af en akutklinik, ambulatorier til kardiologi, lunge- og infektionsmedicin og endokrinologi, jordemoderkonsultation, lymfedembehandling, røntgen, blodprøvetagning og EKG (elektrokardiogram). I sag til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 17. marts 2015 om etablering af et fælles sundhedshus indgik, at arealbehovet for de regionale funktioner senere skulle kvalificeres. Det blev endvidere med sagen besluttet, at sundhedshuset i Helsingør skal være model for sundhedshuset i Frederikssund.

 

Helsingørs Kommunes kommende sundhedshus ved Prøvestenen bliver ca. 19.200 m2 i alt. Sundhedshuset planlægges til at indeholde en bred vifte af sundhedstilbud bl.a. kommunal rehabilitering, træning og genoptræning, midlertidige døgnpladser, sygeplejeklinik, åben rådgivning om sundhed, trivsel og egenomsorg, forebyggelse og visitation. Derudover vil der i sundhedshuset være praksisydere og regionale funktioner.

 

Der er fysisk mulighed for at anvende Frederikssund matriklen til at etablere et sundhedshus, idet der er tilstrækkeligt areal og en række fysiske faciliteter til stede. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med Frederikssund matriklen som følge af opførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland. Nyt Hospital Nordsjælland forventes i følge den seneste kvartalsrapport ibrugtaget i efteråret 2024. Administrationen vil efter regionsrådets beslutning om rammerne for sundhedshuset i Helsingør, udarbejde en sag om rammerne for etablering af et sundhedshus i Frederikssund med henblik på forelæggelse for regionsrådet efter forudgående drøftelse i Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng. Der er i dag kommunale rehabiliteringssenge placeret på Frederikssund matriklen og Nordsjællands Hospital vil i perioden frem til afklaring af, hvad der skal ske med Frederikssund matriklen, benytte rammerne til at udvikle og afprøve samarbejde med kommunerne og praksis, som forberedelse af det kommende sundhedshus.

 

Borgergrundlag for sundhedshusene

Der er i alt ca. 323.000 borgere i planområde Nord (oversigtskort med befolkningstal er vedlagt som bilag 3). Sundhedshuset i Helsingør skal i udgangspunktet betjene borgere fra Helsingør Kommune og borgere fra de nærtliggende kommuner Fredensborg og Hørsholm. Borgergrundlaget i de tre kommuner er på i alt ca. 129.000. Et sundhedshus i Frederikssund skal i udgangspunktet betjene borgere i Frederikssund Kommune og borgerne i nærtliggende kommuner Halsnæs og i et vist omfang Gribskov. Borgergrundlaget i de tre kommuner er på ca. 117.000. Borgerne i Hillerød og Allerød vil blive betjent på Hillerødmatrikel med et borgergrundlag på ca. 77.000. Patienter, der visiteres til et  sundhedshus, vil have ret til at vælge behandling på Hillerød-matriklen.

 

Mulige patientgrupper og funktioner

Nordsjællands Hospital og administrationen anbefaler, at der ved placeringen af regionale funktioner i sundhedshusene i Planområde Nord - udover at sikre borgerne nærhed til sundhedstilbuddene – lægges vægt på, at der sikres en effektiv ressourceudnyttelse og faglig bæredygtighed. En gennemgang af sundhedshuse i andre regioner viser, at det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør har funktioner svarende til nogle af de større sundhedshuse i Danmark. Der er vedlagt bilag om sundhedshuse i Danmark (bilag 4) og oversigt  fra Danske Regioner over funktioner i sundhedshuse (bilag 5).

 

I alle modeller i denne sag vil de funktioner, der er i Murergade i Helsingør i dag, blive videreført. Der er tale om funktioner indenfor specialer, hvor mange ambulante besøg ikke behøves at foregå på et hospital. For disse funktioner gælder, at langt de fleste patienter også har forløb i primærsektor, hvorfor der vil være synergier ved at lægge funktionerne sammen med kommunale funktioner og praksissektorydere i sundhedshuset. Derudover vil der være akutklinik samt tværgående understøttende funktioner i form af røntgen og blodprøvetagning.

 

I nedenstående tabel angives funktioner og patientgrupper i forskellige modeller samt merudgifter til drift og etablering af et sundhedshus i Helsingør.

 

De regionale funktioner, som foreslås varetaget i sundhedshuset i Helsingør i modellerne uden CT, ultralydscannere og BMD (knogletæthedsmåling) svarer generelt til, hvad de øvrige regioner varetager og planlægger at varetage i sundhedshuse. I disse sundhedshuse er der fokus på borgere med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme, psykiske lidelser, lettere diagnostik og sammenhængende indsats overfor for gravide og børnefamilier.

 

I model 3 udvides aktiviteten til også at omfatte kontrolforløb og udredning og diagnostik, som kan igangsættes og forløbene fortsættes i sundhedshuset. Eksempler på sådanne forløb kunne være inden for specialerne onkologi, gynækologi, ortopædkirurgi og gastromedicin. For at muliggøre dette, skal der etableres yderligere muligheder for diagnostik i form af CT-scanner, ultralydsscanner og BMD.

 

I model 3 forudsættes således en udvidelse af patientgrupperne i forhold til det nuværende sundhedshus i Murergade og ikke kun øgning af den ambulante aktivitet. Der er tale om udvidelse med specialer, som kun i begrænset omfang varetages i sundhedshuse i andre regioner.

 

Den endelige fastlæggelse af patientgrupper vil uanset hvilken model der besluttes, først kunne ske i det udviklingsarbejde mellem hospital, kommune og almen praksis, som Nordsjællands Hospital gennemfører i regi af den administrative styregruppe for sundhedshusene i Planområde Nord. Arbejdet vil have fokus på at prioritere patientforløb, hvor der er oplagte samarbejdsflader med kommuner og almen praksis, som i fælles forløb skal medføre en bedre patientoplevet kvalitet og sammenhæng i forløb. Fælles forløb vil primært kunne laves for borgere i sundhedshusenes beliggenhedskommuner og borgere i kommuner, der indgår i tværkommunale tilbud i husene. Eksempler på områder med muligheder for fælles forløb er:

  • Multisyge patienter, der vil have gavn af, at både sektorer og specialer indenfor hospitalet bliver samlet således, at det er patientens behov, der danner rammen for forløbet.
  • Børn (eksempelvis overvægtige børn, børn med astma- og eller allergiforløb), som kommunerne også har indsatser/tilbud til, men hvor der ikke er sket en samtænkning på nuværende tidspunkt.
  • Patienter, der bliver behandlet i akutklinikken for skader, der skyldes fald/svimmelhed m.m., hvor kommunen både kan forebygge nye fald og genoptræne/rehabilitere.
  • Palliative patienter, hvor samarbejdet mellem det basale tilbud i primærsektor og det specialiserede tilbud i sekundærsektor kan supplere hinanden gennem fælles kompetenceudvikling m.m.

Økonomiske konsekvenser

I alle modeller er der udgifter til husleje, bygningsdrift og servicefunktion og rengøring m.v., som stiger i takt med arealbehovet. Herudover er der udgifter til IT- og medicodrift, som varierer med omfanget af udstyr. Udgifterne er væsentlig større i model 3, idet der her forudsættes investeret i mere billeddiagnostisk udstyr bl.a. CT-skanner. Det samme gælder for etableringsudgifter, jf. ovenstående skema.

 

Ved en udvidelse af aktiviteten i forhold til Murergade i dag vil der være personalerelaterede merudgifter, som skyldes, at en del af den udflyttede aktivitet vil være dyrere at drifte, når den varetages på flere matrikler. Nogle medarbejdere vil skulle arbejde på flere matrikler, hvilket udløser overenskomstmæssige tillæg for nogle faggrupper. Det vil ikke i samme omfang være muligt at udnytte stordriftsfordelene ved at have aktiviteten samlet ét sted. I takt med, at der udflyttes aktivitet fra hospitalet i Hillerød, sker en udtynding af aktivitetsgrundlaget i Hillerød, hvorved produktiviteten, forstået som antallet af ambulante besøg pr. medarbejder, falder.

 

Der vil i sundhedshuset endvidere være behov for et større fremmøde i de diagnostiske funktioner som følge af den øgede volumen og en forventning om flere henvisninger fra praktiserende læger til lokale røntgenscanninger og klinisk biokemiske ydelser.

 

Merudgifterne vil skulle afholdes i forbindelse med indflytning i sundhedshuset i Helsingør, der forventes at stå klart medio 2022. De årlige merudgifter er angivet i intervaller, da den endelige driftsøkonomi vil afhænge af den præcise sammensætning af de ambulante forløb, der flyttes til sundhedshuset og udstyrsbehovet.

 

Det er i model 1 muligt at øge aktiviteten uden at udvide arealet væsenligt i forhold til Murergade, fordi de nye fysiske rammer i sundhedshuset ved Prøvestenen kan udnyttes bedre i forhold de ambulante funktioner. 

 

Arealbehovet i model 2 øges kun marginalt i forhold til model 1, fordi der i model 1 er afsat areal til diagnostiske funktioner, akutklinik og venteareal mv. Der planlægges som i model 1 med ca. 18.000 årlige akutbesøg i sundhedshuset i Helsingør.

 

Model 3 indebærer, at der etableres et sundhedshus i Helsingør, som rummer flere ambulatoriefunktioner, end der findes i Murergade i dag, flere tværgående funktioner og en udvidet akutklinik i forhold til de øvrige modeller. Arealbehovet er væsentligt højere end i de øvrige modeller, idet der er behov for plads til mere diagnostisk udstyr og flere ambulatoriefunktioner. 

 

Snitflader imellem sundhedshuse og hospital

Ambitionen i alle modeller er, at hele patientens regionale forløb i videst muligt omfang bliver i sundhedshusene, i nær tilknytning til samarbejdspartnere i primærsektor og ved brug af telemedicin. Dog vil der fx ved ortopædkirurgiske forløb typisk være et operativt forløb på Hillerød-matriklen, som ikke kan gennemføres i sundhedshusene, mens kontrollerne kan være i sundhedshusene. Kontroller ved fx diabetes eller lungesygdom kan ligeledes foregå i sundhedshusene, men ved forværring der kræver indlæggelse, vil dette foregå på Nyt Hospital Nordsjælland.

 

Som udgangspunkt afsluttes alle forløb i akutklinikken, da 1813 kun visiterer patienter til akutklinikkerne, der kan behandles og afsluttes i akutklinikkerne.

 

Åbningstider og ansættelse af personale

Sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund forudsættes i alle modellerne at have samme åbningstid som det nuværende i Helsingør:

  • Ambulatorierne har åbningstid i dagtid på hverdage.
  • Akutklinik (skader) har åbningstid kl. 9-21 alle ugens dage hele året
  • Akutklinik (medicinsk sygdom - borgere over 12 år) har åbningstid kl. 17-21 på hverdage og kl. 9-21 i weekender/helligdage.

Som udgangspunkt vil personalet være ansat på Nordsjællands Hospital, men regionen og kommunerne har som ambition at have fælles medarbejdere og fælles ledelse for at opnå tværsektorielle synergier. Hvordan det kan gennemføres i praksis, er et af de elementer, som samarbejdet om udvikling af forløbene i sundhedshusene skal bidrage til at afklare.

 

Det vil blive tilstræbt, at flest mulige af de regionale medarbejdere, som tilknyttes sundhedshusene, arbejder mest muligt i sundhedshusene, da det vil være det mest effektive og sikre den bedst mulige kontinuitet for patienterne. I det omfang personalet kommer til at arbejde på flere matrikler, håndteres det ved, at der – som i dag – så vidt muligt planlægges med hele arbejdsdage på én af matriklerne. Derudover kan telemedicin/video tænkes ind i at arbejde på tværs af matrikler.

 

Administrationens bemærkninger, herunder fordele og ulemper ved modellerne

Den årlige samlede ambulante aktivitet på Nordsjællands Hospital er ca. 280.000 besøg. Nordsjællands Hospital har i en tidligere analyse vurderet, at maksimalt 80.000 af de 280.000 ambulante besøg potentielt kan varetages uden for hospitalet. I den analyse var der ikke taget hensyn til de økonomiske og bemandingsmæssige konsekvenser og muligheden for at skabe tværsektorielle forløb.

 

Øgningen af aktiviteten i sundhedshuset, som anført i model 1, vurderes at indebære et realiserbart aktivitetsniveau, hvor der tages højde for ønsket om at give betydelig flere borgere et tilbud i nærmiljøet, øge det tværsektorielle samarbejde med kommune og praksissektor, og for udviklingen med mere hjemmebehandling/ -monitorering og flere virtuelle forløb. I forhold til en udvidelse af aktiviteten i sundhedshuset er det desuden den mindst omkostningstunge løsning, da både smådriftsulemper og investeringer i radiologisk udstyr er begrænsede.

 

Ved valg af modellerne 2, 2+ eller 3 vurderes der at være en risiko for, at udflytning af aktivitet med det anslåede volumen ikke vil kunne realiseres hensigtsmæssigt. Det skyldes usikkerhed om grundlaget for at udflytte så meget aktivitet og praktikken i at have så mange medarbejdere spredt på tre matrikler. Der er bl.a. et hensyn til ikke at udtynde kompetencerne for meget på det nye hospital – men at sikre og bevare et godt fagligt miljø blandt ikke mindst lægerne. De tre modeller er desuden forholdsmæssigt dyrere end modellen svarende til Murergade og model 1, idet der er flere smådriftsulemper i form af dobbeltfunktioner på matriklerne og vanskeligere og mindre fleksible planlægningsmuligheder.

 

Model 3 indebærer, at ca. 21% af Nordsjælland Hospitals ambulante aktivitet vil foregå i sundhedshusene, såfremt der etableres et sundhedshus med tilsvarende aktivitet i Frederikssund. Modellen er dyrere i både drift og investeringer pga. udvidelse med flere specialer samt øget blodprøvetagning og billeddiagnostik – CT-scanning, ultralyd og BMD (knogletæthedsmåling) – til understøttelse. Modellen indebærer således en udvidelse med nogle funktioner, som normalt ikke varetages i sundhedshuse i Danmark.

 

Af hensyn til lige adgang til nære sundhedstilbud for alle borgere i planområde Nord er det relevant, at tilbuddene i de to sundhedshuse er ens. Der er påbegyndt et udviklingsarbejde med involvering af alle otte kommuner i optageområdet for Nordsjællands Hospital, og det er hensigtsmæssigt at have en fælles proces og ramme for udviklingsarbejdet sammen med kommunerne og praksissektoren.

 

På den baggrund anbefaler administrationen model 1, hvor der etableres et fælles tværsektorielt sundhedshus i Helsingør med de funktioner, der er i Murergade i Helsingør i dag dvs. akutklinik, ambulatorier til kardiologi, lunge- og infektionsmedicin og endokrinologi, jordemoderkonsultation, lymfedembehandling, røntgen, blodprøvetagning og EKG, men med en fordobling af antallet af ambulante besøg og mulighed for at udvikle nye forløb på tværs af sektorer. Det vil kunne etableres på et areal på ca. 800 m2. Der udestår præcisering af hvilke patientgrupper og forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshuset. Det vil blive konkretiseret i samarbejde med kommunerne, og der vil blive forelagt en sag herom, når det er sket.      

KONSEKVENSER

Etableringen af fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund bidrager især til FN's verdensmål 3 om sundhed og trivsel, da det understøtter udviklingen af det nære sundhedsvæsen ved bl.a. at flytte ambulant behandling tættere på borgerne og skabe bedre mulighed for sammenhængende patientforløb.

 

Administrationen og Nordsjællands Hospital vil på baggrund af regionsrådets beslutning af model for sundhedshusene sammen med kommunerne konkretisere, hvilke patientgrupper og forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshusene med henblik på at sikre synergier til gavn for borgerne. Endvidere vil administrationen gå i dialog med Helsingør Kommune om lejemålet i sundhedshuset ved Prøvestenen. 

RISIKOVURDERING

Som beskrevet i sagsfremstillingen under administrationens vurdering af fordele og ulemper ved de forskellige modeller, vurderes der at kunne være risici forbundet med at flytte for stor eksisterende aktivitet ud i sundhedshusene (model 2, 2+ og 3), dels grundet den beskrevne teknologiske og sundhedsfaglige udvikling, dels på grund af den øgede kompleksitet og merudgifterne ved et for stort set-up.

ØKONOMI

Økonomiske konsekvenser som følge af regionsrådets beslutning i denne sag, vil blive indarbejdet i budgettet for 2022-2025 med virkning fra 2022, idet et valg af de beskrevne modeller, vil resultere i merudgifter for regionen, når det kommende fælles sundhedshus i Helsingør ibrugtages (forventeligt i løbet af 2022). Flytning af funktioner og aktivitet svarende til Murergade i dag forventes ikke at medføre driftsmerudgifter, idet funktionerne allerede i dag varetages af Nordsjællands Hospital på tre matrikler (Hillerød, Murergade og Frederikssund).

 

Udover de anførte etableringsudgifter til IT- og medicoudstyr, vil der, hvis model 3 vælges, være etableringsudgifter forbundet med den bygningsmæssige tilpasning i Helsingør. For Helsingør vil et eventuelt valg af model 3 således forventes at fordyre byggeriet. En merudgift, som Helsingør Kommune, vil kunne sende videre til Region Hovedstaden, enten som en huslejestigning eller ved opkrævning til dækning af merudgifterne.

 

Der blev på finansloven for 2017 afsat 800 mio. kr. over fire år (200 mio. kr. årligt i 2018-2021) til etablering og renovering af læge- og sundhedshuse. Halvdelen af puljen er udmøntet. Såfremt den resterende pulje opslås med mulighed for at søge tilskud til etableringsudgifter i sundhedshuse, vil regionen kunne søge herom. Såfremt regionen ikke kan få finansieret alle eller dele af etableringsudgifterne forbundet med de to sundhedshuse med midlerne afsat med Finansloven for 2017, vil der være tale om udgifter, som regionens vil skulle finansiere enten over investeringsbudgettet eller via leasing.

 

Deponering

Ved indgåelse af lejeaftale vedr. regionale funktioner i det nye sundhedshus i Helsingør vil det som udgangspunkt være et krav, at regionen deponerer et beløb svarende til lejemålets værdi. Det kan muligvis opnås deponeringsfritagelse ved ansøgning til ministeriet. Administrationen vurderer dog, at der er tilstrækkelig likvide midler i regionens kassebeholdning til at foretage deponeringen. Regionen vil løbende kunne nedskrive deponeringen i takt med afskrivningen på ejendommen. Hvis regionen efterfølgende vælger at opsige lejemålet, får regionen midlerne retur.

 

Likviditetstrækket til deponering er ved etablering af et sundhedshus i Helsingør ved modellen svarende til Murergade: 14,4 mio. kr., model 1: 15,4 mio. kr., model 2: 17,7 mio. kr., model 2+: 19,2 mio. kr. og model 3: 28,8 mio. kr.

KOMMUNIKATION

Der vil blive udsendt en pressemeddelelse, såfremt regionsrådet træffer beslutning om rammerne for etablering af et sundhedshus i Helsingør.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Såfremt sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng tiltræder indstillingerne, forelægges sagen for forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22.september 2020.  

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Jesper Lihn.

JOURNALNUMMER

20007552

Bilag

Bilag 1: Spørgsmål fra SUND og FORSA til sag om sundhedshuse

Bilag 2: Regionsdækkende vision godkendt SKU 270516

Bilag 3: Befolkningstal for kommuner i planområde Nord

Bilag 4: Fælles sundhedshuse i Danmark

Bilag 5: Sundhedshusoversigt DR- juni 2020

Bilag 6: Ændringsforslag fra A-V-C-DF-RV-SF-Å

5. Orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at orienteringen tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Status taget til efterretning.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Den økonomiske ramme for arbejdet er blevet udvidet af regionsrådet på det ekstraordinære møde d. 29. april 2020.

 

Forretningsudvalget modtager månedlige orienteringer om administrationens indkøb og dispositioner inden for denne bemyndigelse.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen opgør løbende de disponerede merudgifter vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter.

 

De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet primo august. Tabellerne afspejler de registrerede disponerede udgifter pr. 1. september 2020. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende disponeres yderligere midler.

 

Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:

  • Fælles udgifter i forbindelse med arbejdet i den Nationale Operative Stab (NOST)
  • Region Hovedstadens udgifter

Redegørelsen viser disponerede udgifter, som ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende.

 

Region Hovestaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats. Udfaldet af disse drøftelser kan medføre et behov for forlængelse af administrationens mandat til at disponere indkøb vedr. COVID-19. Regionrådets mandat til administrationen udløber 31. oktober 2020.

 

Udgifter relateret til NOST

I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 har Region Hovedstaden fået et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr og andre kritiske varer på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer, at Region Hovedstaden har fået ansvar for etablering og drift (ekslusiv personaleansvar i de andre regioner) af teststationerne i hele landet under Testcenter Danmark ("De Hvide Telte").

 

De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.

 

Tabel 1: NOST-relaterede merudgifter vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 1. september 2020

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter for i alt ca. 2,12 mia. kr. vedrørende NOST, hvoraf regionen har modtaget en acontorefusion på 1,80 mia. kr. fra staten. Ved orientering af forretningsudvalget pr. 11. august 2020 udgjorde de samlede udgifter 2,31 mia. kr.

 

Udgifterne til operationsmasker er nedjusteret efter validering af indkøbdata herunder er der sket en konkret afstemning ift. gældrende kontrakter for så vidt angår disponeret volumen og disponeret beløb.

 

Reduktionen i kategorien "åndedrætsværn" skyldes primært en annulleret ordre på 127 mio. kr. Denne ordre var en del af en større ordre indgået med byggevarekoncernen Stark og omhandler 5,1 mio. stk. FFPIII masker, som ikke bestod kvalitetstesten.

 

Region Hovedstadens udgifter vedr. COVID-19

Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akut-kapacitet m.v.  I merudgifterne indgår også ca. 94 mio. kr. vedr. effektiviseringstab som følge af forsinkede byggerier.

 

Udgifterne er opgjort netto, dvs. fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. nedlukning af elektive funktioner. Tallene er endvidere renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.

 

Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter (netto) vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 1. september 2020

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter for i alt 1.019 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget pr. 11. august udgjorde beløbet 891 mio. kr.

 

Hospitalerne har i løbet af august opgjort og udbetalt over/merarbejde vedr. den intensive periode i foråret.

 

Opgørelsen vedr. kritisk udstyr er gennemgået i dialog med CIMT. Der er videresolgt 80 respiratorer til Sundheds- og Ældreministeriet til en samlet værdi af 21,3 mio. kr., hvilket nedbringer de opgjorte merudgifter.

 

Faldet vedr. medicinsk udstyr og stigningen vedr. værnemidler skyldes primært at en udgift på netto ca. 45 mio. kr. på Amager og Hvidovre Hospital er omklassificeret fra medicinsk udstyr til værnemidler.

 

Der er disponeret ca. 20 mio. kr. vedr. testkit og andre udgifter relateret til testudstyr og -drift.

 

Under "andet" fraregnes mindreudgifter svarende til ca. 95 mio. kr. vedr. praktiserende læger og speciallæger ikke længere. Det medfører en stigning i de opgjorte netto-merudgifter. Disse mindreudgifter indgår i stedet i regionens samlede økonomi, hvor de ses i sammenhæng med merudgifter til tilskudsberettiget medicin.

 

I forlængelse af økonomiaftalen for 2021 modtager Region Hovedstaden en acontorefusion på ca. 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter vedrørende COVID-19. Dette beløb udbetales i løbet af efteråret 2020 i forbindelse med midtvejsreguleringen. 

 

Orientering om udvidelse af pode- og analysekapaciteten i regionen

Region Hovedstaden øgede i uge 35 antallet af tider, som borgere med milde symptomer kan booke til test for COVID-19 med 2.000 tider mhp. sikre kortere ventetid til podning for både børn og voksne. Der vil således være ca. 4.500 daglige podetider. Hospitalernes Corona-podeklinikker vil, i det omgang der er muligt, øge podekapaciteten yderligere. Dertil kommer, at Corona-podeklinikkerne vil have kapacitet til ca. 1.700 daglige test via walk-in, øvrige hospitalspodninger og udgående funktioner fra Akutberedskabet.

 

Derudover vil hospitaler, virksomheder og centre på sigt teste ca. 1.800 personale dagligt som led i aftalen om systematisk test af personale med patient og borgerkontakt. Samlet vil der således være kapacitet til podning af 8.000 personer i regionens sundhedsspor dagligt.

 

Foruden øget kapacitet til podning arbejder regionen på at sikre en robust og øget analysekapacitet mhp. at sikre hurtige svartider til patienterne. Det omfatter blandt andet:

  • Brug af hurtigtest (POCT) i akutmodtagelser i de situationer, hvor det er klinisk relevant og i den udstrækning der kan leveres testkits til regionen.
  • At analysekapacitet på DTU fastholdes og udvides ved behov.
  • At der ud fra et nærhedsprincip etableres yderligere analysekapacitet til COVID-19 diagnostik på regionens tre mikrobiologiske afdelinger på Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital og Herlev og Gentofte Hospital, samt på klinisk biokemisk afdeling på Nordsjællands Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Bornholms Hospital.
  • At der påbegyndes indkøb af ekstra udstyr til ovenstående afdelinger, samt rekrutteres personale for at sikre en robust diagnostisk kapacitet i regionen. Dette sker under forudsætning af, at der også er sikkerhed for levering af reagenser og forbrugsvarer til brug for selve analysen. Det er også en forudsætning, at udstyret kan indkøbes i 2020.

Udvidelser og ombygninger af laboratorierne påbegyndes snarest.

 

De årlige laboratorieudgifter ved 6.500 daglige analyser er foreløbigt estimeret til ca. 371 mio. kr. - primært vedr. forbrugsvarer. Direkte omregnet svarer 4.500 daglige analyser til ca. 257 mio. kr. i laboratorieudgifter. Hertil kommer engangsinvesteringer i nyt udstyr for ca. 42 mio. kr. Endvidere er Region Hovedstaden ved at indgå en aftale med DTU på vegne af alle regionerne omkring analyse af test i supplement til den regionale analysekapacitet. Udgifterne til DTU ventes at udgøre 65-70 mio. kr. årligt. Disse udgifter er endnu ikke indregnet i ovenstående tabeller.

 

Robustgørelse af det samlede test-setup på sigt

Region Hovedstaden har som de øvrige regioner på kort tid iværksat omfattende test af borgere for COVID-19. Dermed bidrager regionen til den nationale indsat med at sikre begrænsning af smitteudbredelse, hurtig smitteopsporing og genåbning af samfundet.

 

Testningen er i dag opdelt i et sundhedsspor og et samfundsspor, som groft sagt poder henholdsvis patienter med og uden symptomer. På nuværende tidspunkt er sundhedsporet organiseret på akuthospitalerne mens samfundssporet er organiseret i Testcenter Danmark under Statens Serum Institut. For begge spor gælder dog, at regionerne har det fulde ansvar for daglig drift.

 

Det vurderes, at der er behov for at tænke de to test-spor sammen med henblik på et mere simpelt og brugervenligt set-up i fysiske rammer, der også kan bruges til vinter. Derudover vil en samlet organisering give mulighed for bedre udnyttelse af de samlede ressourcer og kapacitet.

 

Administrationen har derfor igangsat et arbejde med at samle sundheds- og samfundssporet organisatorisk, økonomisk og fysisk i hvert planområde i én Corona-podeklinik. Podeklinikken kan ligge fysisk adskilt fra hospitalet, og der arbejdes på løsning med opsætning af pavilloner. Patienter med moderate til alvorlige symptomer på COVID-19 med behov for en lægefaglig vurdering vil fortsat blive tilset i en Corona-vurderingsklinik, der fysisk ligger på akuthospitalet.

 

Det forventes, at regionens test-setup er organiseret i en mere robust og fremtidssikret model i løbet af september og oktober, så regionen er klar til at håndtere testningen på forsvarlig vis i vinterhalvåret. Modellen skal kunne fungere som minimum frem til udgangen af 2021.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.

RISIKOVURDERING

Situationen på indkøbsmarkederne

Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og oftest et øget krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.

 

Derfor vil der kunne opstå tab som led i bestræbelserne på at sikre værnemidler og kritiske varer til hospitalerne.

 

Administrationen arbejder på, i størst muligt omfang, at normalisere indkøbsforholdene og sikre at indkøb tilvejebringes ad mere normale forhold og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med.

 

Der er samtidig etableret indenlandsk produktion i samarbejde med private aktører og produktionsvirksomheder, hvilket har medført økonomiske dispositioner fx til test og opsætning af produktion.

ØKONOMI

Center for Økonomi forventer fortsat, at staten dækker alle netto-merudgifter vedr. COVID-19. Dette er senest bekræftet i økonomiaftalen for 2021 fra maj måned, hvoraf det fremgår at "Regeringen har ... tilkendegivet, at den vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer er tilstede til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19."
 

I økonomiaftalen for 2021 tilføres regionerne således i alt 3,1 mia. kr. i 2020 svarende til de daværende opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v.

 

Af de 3,1 mia. kr. modtager Region Hovedstaden 1,8 mia. kr. for afholdte udgifter til indkøb af værnemidler m.v. under NOST (fremgår af tabel 1) og ca. 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter vedr. COVID-19. Dette beløb udbetales i løbet af efteråret 2020 i forbindelse med midtvejsreguleringen.

 

De resterende merudgifter refunderes sidst på året jf. økonomiaftalen: "Samtidig er regeringen og Danske Regioner enige om ultimo 2020 at gennemføre opfølgende drøftelser om den samlede håndtering af regionernes COVID-19 udgifter i 2020, herunder i lyset af aktivitets- og ventetidsudviklingen. Regionerne kompenseres i den forbindelse for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19.". Administrationen indgår i et nationalt samarbejde omkring den konkrete model for opgørelse af udgifterne.

 

Administrationen bemærker, at de regionale (ikke NOST-relaterede) udgifter som udgangspunkt finansieres samlet for regionerne og fordeles efter bloknøglen. Denne fordeling afspejler ikke nødvendigvis udgifterne i de enkelte regioner og kan medføre en difference for Region Hovedstaden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

Administrationen vil fremlægge en opdateret orientering på næstkommende forretningsudvalgsmøde.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20025643

Bilag

Bilag 1: Specifikation af øvrige udgifter vedr. COVID-19

6. Lukket punkt.

7. 3. økonomirapport 2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at koncerndirektionen - i lighed med tidligere år - bemyndiges til at foretage dispositioner med henblik på at lette udgiftspresset i 2021 og finansiere tidsforskydning af bevillinger. Dispositionerne gennemføres inden for udgiftsloftet i 2020.
  2. at der afsættes 90,8 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld med henblik på varig styrkelse af psykiatrien fra 2021 med 7,6 mio. kr.
  3. at der - i lighed med tidligere år - afsættes 200 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb.
  4. at der afsættes 1 mio. kr. til etablering af medicinbokse på en række hospitaler.
  5. at der afsættes 2,2 mio. kr. til udvidelse af ReproUnion forskningsprojekt med delprojekt vedr. COVID-19.
  6. at godkende 3. økonomirapport 2020, herunder bevillingsændringerne i bilag 2.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

SAGSFREMSTILLING

3. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 128 mio. kr. i forhold til budgettet før nye dispositioner.

 

Prognosen er opgjort under forudsætning af, at regionen får fuld statslig finansiering af merudgifterne i forbindelse med COVID-19.

 

Regionens budgetreserve er fortsat ikke disponeret.

 

Ændringerne siden 2. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel:

 

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

Tabellen viser, at prognosen for sundhedsområdet samlet er ændret med 100 mio. kr. siden 2. økonomirapport. Administrationen forventer nu et mindreforbrug i forhold til budgettet på ca. 128 mio. kr.

 

De primære ændringer i forhold til 2. økonomirapport er

  • Forskydninger på praksisområdet. Det forventede merforbrug på praksisområdet er reduceret fra 40 mio. kr. i 2. økonomirapport til 19 mio. kr. i 3. økonomirapport. Udviklingen skyldes primært revideret prognose vedr. udgifterne til medicintilskud.
  • Prognosen vedr. forbrug af medicin på hospitalerne er forværret ift. 2. ØR som følge af igangsættelse af øjenbehandling med Luxturna. Der er taget højde for udgiften ifm. budgetforslaget for 2021.
  • I 2020 er det ikke muligt at udmønte alle de tilførte finanslovsmidler vedr. psykiatrien svarende til 106 mio. kr.
  • Indefrysning særlig feriegodtgørelse. Som følge af den nye ferielovgivning reduceres regionens udgifter til særlig feriegodtgørelse med ca. 46 mio. kr. i overgangsperioden

Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.

 

COVID-19

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi jf. risikoafsnit nedenfor.

 

I 3. økonomirapport forudsættes det, at regionen får fuld statslig finansiering af alle merudgifter vedr. COVID-19. I økonomiaftalen for 2021 er det aftalt foreløbigt at tilføre regionerne 3,1 mia. kr. Ultimo 2020 gennemføres opfølgende drøftelser med henblik på at kompensere regionerne for de opgjorte nettoudgifter til håndtering af COVID-19. Aktuelt (primo september måned) har Region Hovedstaden afholdt 2,1 mia. kr. vedr. nationale indkøb og ca. 1.020 mio. kr. i øvrige merudgifter. Øvrige merudgifter omhandler bl.a. merudgifter til bemanding af COVID-funktioner, medicinsk udstyr og værnemidler samt midler til pukkelafvikling efter nedlukningen. I merudgifterne indgår også ca. 94 mio. kr. vedr. effektiviseringstab som følge af forsinkede byggerier.

 

Regionen har fået kompensation for 1,8 mia. kr., jf. økonomiaftalen for afholdte udlæg til NOST og tilsagn om 289 mio. kr. for afholdte regionale udlæg til værnemidler, som udbetales i efteråret 2020. Det svarer til de indmeldinger, som Region Hovedstaden har foretaget til økonomiforhandlingerne. Ultimo 2020 gennemføres opfølgende drøftelser mellem regeringen og Danske Regioner med henblik på fuld kompensation for de opgjorte merudgifter.

 

Nye dispositioner

På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 27. august 2020 anbefaler administrationen følgende dispositioner:

  • Bemyndigelse til administrationen
    Prognoserne viser et forventet råderum i forhold til udgiftsloftet på ca. 452 mio. kr. før nye dispositioner. Dette råderum er bl.a. tilvejebragt via overførsel af ca. 400 mio. kr. fra driftsbudgettet til anlægsbudgettet, mindreforbrug i forhold til driftsbudgettet og virksomhedernes forventede tidsforskydning af bevillinger til 2021.

    Region Hovedstaden skal fastholde en effektiv udnyttelse af de økonomiske rammer herunder råderummet i forhold til udgiftsloftet excl. merudgifter vedr. COVID-19.

    Administrationen anbefaler derfor, at der - i lighed med tidligere år - gives en bemyndigelse til, at administrationen kan disponere med henblik på at lette udgiftspresset i 2021 og finansiere tidsforskydning af bevillinger. Dispositionerne gennemføres inden for udgiftsloftet i 2020.

    Der kan i den forbindelse bl.a. fremrykkes indkøb af medicin, apparatur eller andre varer, indfrielse af leasinggæld og/eller genforsikring af tjenestemandspensioner finansieret af kassen. Deadlines for disse beslutninger harmonerer ikke med den politiske proces og beslutningerne træffes derfor bedst gennem bemyndigelse til administrationen. Disponerede midler vil give et tilsvarende råderum i 2021 og frem.
     
  • Indfrielse af leasinggæld for 90,8 mio. kr. med henblik på varig styrkelse af psykiatrien
    Der afsættes 90,8 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld med henblik på at frigive 7,6 mio. kr. årligt fra 2021. De frigivne midler disponeres til en varig styrkelse af psykiatrien.

    Leasingindfrielsen er finansieret af ikke-udnyttede 2020 midler målrettet psykiatrien. Dermed fastholdes midlernes formål om styrkelse af psykiatrien - blot som varige midler i stedet for engangsmidler.
     
  • Fremrykning af medicinindkøb for 200 mio. kr.
    Der afsættes 200 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb, som ellers skulle gennemføres i 2021. Indkøbet vil lette udgiftspresset i 2021 med et tilsvarende beløb.

    Fremrykningen af medicinindkøb svarer til tidligere års fremrykning.
     
  • Etablering af medicinbokse: 1 mio. kr.
    Der afsættes 1 mio. kr. til etablering af medicinbokse på hospitalsmatriklerne på Bornholm, i Hillerød, Gentofte, Hvidovre, Glostrup og på Rigshospitalet samt supplement af eksisterende bokse på Herlev Hospital.


    Boksene erstatter afhentning af medicin i den afdeling hvor patienten modtager løbende behandling og fungerer på samme måde som de kendte postbokse. Dermed kan patienten når som helst kan hente sin medicin på det hospital, der ligger tættest på patientens bopæl. Medicinbokse vurderes dermed at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Ordningen er afprøvet med held på Herlev Hospital.
     

  • Udvidelse af ReproUnion forskningsprojekt med delprojekt vedr. COVID-19: 2,2 mio. kr.
    I tillæg til det overordnede forskningsprojekt ReproUnion omkring forplantning etableres et delprojekt med fokus på COVID-19 virussets påvirkning af forplantningsevnen hos mænd og kvinder.

    Det samlede budget for projektet udgør ca. 17,4 mio. kr. med bidrag fra bl.a. EU-interreg. og Region Skåne. Projektet forventes at gå i gang 1. oktober 2020 og skal køre i 2 år.

 

Hospitaler og psykiatri

Under forudsætning af fuld statslig finansiering af merudgifter vedr. COVID-19 forventer hospitalerne økonomisk balance eller mindreforbrug, som kan overføres til 2021.

 

Administrationen forventer, at hospitalernes samlede overførsel fra 2020 til 2021 bliver på niveau med tidligere år eller lidt højere.

 

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

På social- og specialundervisningsområdet forventes overholdelse af budgettet.

 

Økonomien for det regionale udviklingsområde er grundet COVID-19 ramt af en række usikkerheder. Det er forudsat, at trafikselskaberne kompenseres fuldt ud for merudgifter som følge af COVID-19.

 

Ved indgangen til 2020 var der samlet for det regionale udviklingsområde et akkumuleret overskud på 16,8 mio. kr. Med forventningerne til årets omkostningsbaserede resultat på 18,1 mio. kr. vil det akkumulerede overskud ultimo 2020 udgøre 34,9 mio. kr. Samlet set er det derfor forventningen at det fortsat er muligt at håndtere den politiske aftale ift. afbødning af besparelser i 2021 og 2022 gennem anvendelse af mindreforbrug og det akkumulerede overskud.

 

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. I forbindelse med økonomiaftalen for 2021 er det aftalt, at der som følge af implementering af det nye landspatientregister (LPR3) og håndtering af COVID-19 ikke foretages en efterregulering af nærhedsfinansieringen for 2020. De fire mål videreføres i ordningen for 2021.

 

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.

 

Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig under forudsætning af:

  • Finansieringsmæssig dækning af udlæg vedr. COVID-19.
  • Afregningen af mellemregionale afregninger for 2. halvår for de øvrige regioner sker ultimo 2020.
  • Nettoanlægsudgifter til sundhedsområdet holdes indenfor 1,2 mia. kr. svarende til vedtaget anlægsbudget tillagt 400 mio. kr.

Den gennemsnitlige likviditet skønnes til godt 3,4 mia. kr. og 0,8 mia. kr. i deponerede midler og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler 1,7 mia. kr.

 

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2020. Finansministeriet har meddelt, at udgifter, der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19, er undtaget fra udgiftsloftet.

 

Det forventes, at den aftalte ramme for driften i 2020 på sundhedsområdet bliver overholdt under forudsætning af fuld statslig finansiering af regionens merudgifter til COVID-19.

 

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2020 med ca. 400 mio. kr. Det skyldes bl.a. tidsforskydninger i de seneste år og tilførsel af budgetmidler fra driftsrammen til afholdelse af flere investeringsudgifter end oprindeligt budgetteret. Hertil kommer beslutning om fremrykning af anlægsprojekter for i alt 200 mio. kr., som blev besluttet på regionsrådets møde den 19. maj 2020.

 

På grund af COVID-19 har regeringen suspenderet anlægsloftet i 2020.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 bemyndiges administrationen til at disponere eventuelt ledigt råderum, i forhold til udgiftsloftet, med henblik på lettelse af udgiftspres i de kommende år.

 

Godkendes indstillingens pkt. 2 indfries leasinggæld for i alt 90,8 mio. kr. Det frigiver ca. 7,6 mio. kr. årligt fra 2021, som anvendes til en varig styrkelse af psykiatrien.

 

Godkendes indstillingens pkt. 3 fremrykkes medicinindkøb for op til 200 mio. kr. fra 2021 til 2020. Det medfører en tilsvarende besparelse i 2021.

 

Godkendes indstillingens pkt. 4 etableres medicinbokse på hospitalsmatriklerne på Bornholm, i Hillerød, Gentofte, Hvidovre, Glostrup og på Rigshospitalet samt supplement af eksisterende bokse på Herlev Hospital.

 

Godkendes indstillingens pkt. 5 bidrager Region Hovedstaden til et delprojekt vedr. COVID-19 og konsekvenser for forplantning under det overordnede ReproUnion-projekt.

 

Godkendes indstillingens pkt. 6 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

 

Bevillingsændringerne som følge af pkt. 2, 3, 4 og 5 indarbejdes i regionens økonomisystem i forbindelse med 4. økonomirapport.

RISIKOVURDERING

Administrationen ønsker at fremhæve følgende risici:

 

COVID-19

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.

 

Region Hovedstaden varetager – som led i den nationale indsats – nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt etablering og drift af Testcenter Danmark (”De Hvide Telte”) i hele landet.

 

Herudover har alle regionens virksomheder afholdt en række udgifter i forbindelse med COVID-19. De samlede udgifter og besparelser er ikke endeligt opgjort og der foretages løbende flere dispositioner. Forretningsudvalget modtager en månedlig orientering om udviklingen i regionens dispositioner. Prognosen i 3. økonomirapport forudsætter fuld statslig finansiering af alle regionens merudgifter vedr. COVID-19.

 

I økonomiaftalen for 2021 er det besluttet at tilføre regionerne i alt 3,1 mia. kr. i 2020, svarende til de foreløbige opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v. I slutningen af 2020 gennemføres opfølgende drøftelser om den samlede håndtering af merudgifterne i 2020. I den forbindelse kompenseres regionerne for de opgjorte merudgifter til håndtering af COVID-19.

 

Administrationen følger udviklingen løbende.

 

Indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner

I 2019 blev mellemregionale betalinger afregnet aconto på grund af manglende afregningsdata som følge af overgangen til LPR3. I 2020 foretages en efterregulering af betalingerne for 2019. Regionerne har primo august påbegyndt udveksling af afregningsdata.

 

Der er risiko for mindreindtægter i forhold til acontoafregningen. Hertil kommer usikkerhed vedr. indtægterne for 2020 - bl.a. som følge af en periode med stop for elektiv behandling som følge af COVID-19.

 

Administrationen følger situationen tæt for at sikre løsning af de tekniske udfordringer og korrekt registrering. I 2019 blev der herudover hensat 140 mio. kr. til eventuel negativ efterregulering af acontobetalingerne for 2019.

 

Ændret renteberegning på patienterstatningsområdet

Østre Landsret (ØL) afsagde den 20. juni 2019 en dom om renteberegning i patienterstatningssagerne. ØL nåede som byretten frem til, at patienterstatningsmyndighedernes praksis for forrentning af erstatning er forkert, og at der skal tilkendes renter fra et langt tidligere tidspunkt, end det hidtil er sket.

 

Dommen i Østre Landsret er udtryk for en markant ændring, og Ankenævnet for Patienterstatningen har fået 3. instansbevilling til at prøve sagen i Højesteret. Højesteret skal derfor (måske ultimo 2020 men formentlig først i 2021) tage stilling til forrentning i patienterstatningssagerne. Patienterstatningsmyndighederne har foreløbigt ikke ændret praksis som følge af ØL-dommen men afventer Højesteret.

 

Hvis Højesteret stadfæster dommen i Østre Landsret kan det medføre ekstraordinære udgifter vedr. genoptagelse af gamle sager på ca. 59 mio. kr. samt årlige merudgifter på ca. 9 mio. kr.

 

Da sagen endnu ikke er afgjort, er eventuelle konsekvenser ikke indarbejdet i budgetforslag 2021.

 

Sagen er uddybet i notatet "Økonomisk risiko ved ændret renteberegning af patienterstatninger", som indgik ved regionrådets behandling af 2. økonomirapport 2020.

 

Regionsrådet vil blive orienteret, når der er nyt i sagen. 

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

 

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betingede:

  • Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
  • Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto 162,8 mio. kr. til investeringsbudgettet.
  • Rebudgettering med netto 461,8 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
  • Korrektioner på 408,9 mio. kr. vedr. øvrige investeringsprojekter.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2020 og 2021 i bilag 2.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20037658

Bilag

Bilag 1: 3. økonomirapport 2020 - Bilag 1

Bilag 2: 3. økonomirapport 2020 - Bilag 2

8. Andenbehandling af budget 2021-24

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at de i budgetaftalen af 3. september 2020 indeholdte ændringsforslag til budgetforslaget godkendes af regionsrådet ved andenbehandlingen af budget 2021-24,
  2. at godkende, at budgetaftalens tekst med den ændring, der fremgår af bilag 2, indarbejdes i budgettets tekst og tekstbemærkninger.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede på møde d. 18. august 2020 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted d. 22. september 2020.

 

Der er d. 3. september 2020 indgået budgetaftale mellem partierne Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance.

SAGSFREMSTILLING

Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2021-24, som anbefales til regionsrådets andenbehandling. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1, og som bilag 2 er vedlagt forslag til tekstændring i aftaleteksten. Den konkrete udmøntning af bevillingsændringerne på baggrund af budgetaftalen fremgår af bilag 3.

 

Fristen for fremsættelse af ændringsforslag er fastsat til d. 17. september kl. 12.

 

Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2021 forudsatte på 113 kr. pr. indbygger. Forslaget har været i høring hos kommunerne, som alle tager forslaget til efterretning. De indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 4 (eftersendes).

 

Hospitalers og virksomheders MED-udvalg har også fremsendt høringssvar, som viser, at der overordnet er opbakning til forslaget, særligt i forhold til at der ikke er generelle besparelser. Endvidere fremhæves generelt usikkerhederne som følge af situationen vedr. covid-19. Høringssvarene er vedlagt som bilag 5.

 

Der er stillet i alt 18 budgetspørgsmål frem til d. 28. august 2020. Alle spørgsmål er besvaret frem til d. 2. september 2020. Spørgsmål og svar kan ses her: https://bit.ly/2FdiRpN

 

Det bemærkes, at budgetaftalen indeholder en samling af regionens to hæmatologiske afdelinger på Rigshospitalet samt en samling af sengepladser i retspsykiatrien på Sct. Hans. Førstnævnte samling indgår også i mødesagen Ny kræftplan for Region Hovedstaden 2020/2021. Sidstnævnte samling indgår også i mødesagen Nyt Retspsykiatri Sct. Hans. Begge sager behandles i forlængelse af denne mødesag. 

KONSEKVENSER

Der udarbejdes endeligt budget på baggrund af budgetforslaget og ændringsforslag til budgettet, jf. budgetaftalen.

KOMMUNIKATION

Regionsrådets beslutning om budget 2021-24 følges op af en bred presse- og kommunikationsindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september og regionsrådet d. 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

20002802

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Budgetaftale 2021

Bilag 2: Bilag 2 Korrektion til budgettekst vedr. mad til psykiatrien

Bilag 3: Bilag 3 Udmøntning på bevillingsområder

Bilag 4: Bilag 4 Høringssvar fra kommunerne vedr. udviklingsbidrag

Bilag 5: Bilag 5 Høringssvar budgetforslag 2021-2024

9. Ny kræftplan for Region Hovedstaden 2020/2021

INDSTILLING

Første del af Region Hovedstadens Kræftplan 2020/2021 (bilag 1) omhandler ændringer i den nuværende organisering og varetagelse af udredning og behandling af kræft samt en række pejlemærker for arbejdet med bedre patientforløb.

 

Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende de i kræftplanen opstillede pejlemærker for regionens fokus i de kommende år med henblik på forbedret indsats på kræftområdet.
  2. at godkende, at den nuværende organisering af den medicinske kræftbehandling med tre selvstændige onkologiske afdelinger på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital fastholdes (anbefaling 1).
  3. at godkende, at den medicinske kræftbehandling af bugspytkirtelkræft på henholdsvis Nordsj&aelaelig;llands Hospital og Herlev og Gentofte Hospital samles på Herlev og Gentofte Hospital (anbefaling 2).
  4. at godkende, at der igangsættes et arbejde med inddragelse af relevante hospitaler og sundhedsfaglige råd med henblik på etablering af et regionalt videncenter for medicinsk behandling af bugspytkirtelkræft på Herlev og Gentofte Hospital (anbefaling 3).
  5. at godkende, at der igangsættes et arbejde med inddragelse af relevante hospitaler og sundhedsfaglige råd med en mulig dannelse af et regionalt bækkenkirurgisk center (anbefaling 5).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2020:

Det oprindelige indstillingspunkt 6 i sundhedsudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

6. at drøfte, at de to hæmatologiske afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet samles til en afdeling på Rigshospitalet (anbefaling 4) med henblik på at give input forud for den kommende politiske proces."

Indstillingspunkt 6 udgår af indeværende sag, idet sammenlægning behandles i forbindelse med andenbehandling af budget 2021.

Der var eftersendt supplerende materiale forud for mødet (bilag 8).

Indstillingspunkterne 1 til 5 blev anbefalet.

Indstillingspunkt 6: Drøftet, idet udvalget bemærker, at der forud for forretningsudvalgets behandling indhentes Sundhedsstyrelsens kommentar vedrørende en eventuel fusion af de to hæmatologiske afdelinger Rigshospitalet.

Præsentationer fra Rigshospitalet og Herlev Gentofte Hospital er vedlagt (bilag 9 og 10).

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Det er med Hospitalsplan 2025 besluttet, at der skal udarbejdes en ny kræftplan for Region Hovedstaden, der skal erstatte den nuværende kræftplan fra 2011. Som beskrevet i HOP 2025 skal kræftplanen bl.a. undersøge patientforløbene på kræftområdet. Som en del heraf skal der ses på regionens samlede kræfttilbud, herunder også diagnostik, senfølger samt behandlingen af blodsygdomme (hæmatologi). Kræftplanen skal komme med anbefalinger til den fremtidige varetagelse og organisering af kræftområdet, herunder om der er tilstrækkelig kapacitet.

 

Regionens nye kræftplan sætter fokus på hele patientens forløb, og den samlede kræftplan vil indeholde anbefalinger til udviklingspotentialer inden for følgende fire temaer: 1) Tidlig opsporing og hurtig diagnostik, 2) Udredning og behandling, 3) Opfølgning, herunder rehabilitering og senfølger og 4) Palliation og hospice.

 

I kommissoriet til kræftplanen, som sundhedsudvalget blev præsenteret for i oktober 2019, var der lagt op til, at hele kræftplanen skulle godkendes politisk i august 2020. På grund af COVID-19 blev arbejdet med kræftplanen pauseret og proces- og tidsplanen er derfor blevet ændret. Den nye kræftplan udarbejdes i stedet i to dele, da det vurderes hensigtsmæssigt, at der sikres en afklaring af de organisatoriske ændringsforslag i kræftplanen både af hensyn til den fremadrettede varetagelse, ibrugtagning af nybyggerierne og eventuelle budgetudmøntninger. 

 

Første del af kræftplanen omhandler derfor udredning og behandling (tema 2), og kommer med anbefalinger til den fremtidige organisering af kræftbehandlingen. Anden del af kræftplanen vil omhandle de øvrige tre temaer og forventes færdig i starten af 2021. Det er dermed kun kræftplanens første del om udredning og behandling (tema 2), der behandles i denne sag.

 

På sundhedsudvalgets møde vil Svend Hartling kort præsentere arbejdet med kræftplanen. Herudover vil vicedirektørerne Per Jørgensen og Steen Werner Hansen sammen de ledende overlæger Lars Kjeldsen og Lene Meldgaard Knudsen fra de hæmatologiske afdelinger på hhv. Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital uddybe forslaget om samling af de hæmatologiske afdelinger i Region Hovedstaden.

 

Der er efter sundhedsudvalgets behandling af sagen blevet indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen vedrørende en eventuel fusion af de to hæmatologiske afdelinger på Rigshospitalet (bilag 11).

 

I sagsfremstillingen er der efter sundhedsudvalgets møde blevet tilføjet et afsnit 'Høring af forslag om samling af hæmatologien'.

 

Siden mødet i sundhedsudvalget er der den 3. september 2020 indgået aftale om budget 2021, hvori det er aftalt, at de to hæmatologiske afdelinger sammenlægges. Godkendelse af sammenlægningen behandles i forbindelse med andenbehandling af budgettet på indeværende dagsorden. 

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden er allerede nået rigtig langt i bestræbelserne på at sikre behandling af højeste kvalitet. Behandlingen på hospitalerne er blevet mere specialiseret, og kvaliteten i de behandlingsmæssige resultater er blevet bedre. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at flere patienter overlever deres kræftsygdom. Den forbedrede kræftoverlevelse betyder, at flere borgere i fremtiden vil leve med en kronisk kræftsygdom og eventuelle senfølger heraf, som de kan have behov for hjælp til at håndtere. I de seneste år er der desuden sket en hastig udvikling inden for kræftområdet bl.a. på grund af nye teknologiske muligheder og behandlingsformer.

 

En ny kræftplan for Region Hovedstaden skal sikre, at regionens organisering af kræftbehandlingen er rustet til at imødekomme de nye udfordringer og udviklingstendenser, så vi også fremover kan levere kræftbehandling af højeste kvalitet og gode sammenhængende forløb til patienterne.

 

Temaer i ny kræftplan

Som beskrevet i kommissoriet, sætter regionens nye kræftplan fokus på hele patientens forløb, og den samlede kræftplan vil indeholde anbefalinger til udviklingspotentialer inden for følgende fire temaer:

  1. Tidlig opsporing og hurtig diagnostik
  2. Udredning og behandling
  3. Opfølgning, herunder rehabilitering og senfølger
  4. Palliation og hospice

Den regionale kræftplan udarbejdes i to dele. Første del omhandler tema 2 om udredning og behandling, og kommer med anbefalinger til den fremtidige organisering af kræftområdet, herunder hvilke hospitaler, der skal varetage udredning og behandling af de enkelte kræftformer. Anden del af kræftplanen vil omhandle de øvrige tre temaer, og forventes færdig i starten af 2021.

 

Forslag til første del af kræftplan som udredning og behandling (tema 2) er vedlagt som bilag 1.

 

En fremtidssikret kræftudredning og -behandling

Som led i arbejdet med kræftplanen er regionens organisering af udredning og behandling af kræft blevet gennemgået med henblik på, om indsatsen er robust og fremtidssikret, eller om der er grundlag for forbedringer. Region Hovedstaden har en stærk profil på kræftområdet i Danmark, hvor flere hospitaler varetager højt specialiseret kræftbehandling af patienter fra hele landet samt Færøerne og Grønland. Regionens kræftbehandling er kendetegnet af hurtig udvikling, høj faglig kvalitet samt stærke og toneangivende faglige miljøer. Hospitalerne er anerkendt internationalt for sin forskning inden for blandt andet kræftområdet, som er afgørende for udviklingen af nye behandlingsmuligheder. Den nuværende struktur giver således et solidt grundlag for at videreudvikle kræftområdet til gavn for patienterne.

 

Bidrag fra regionens sundhedsfaglige råd, hospitaler, politikere, fagorganisationer, civilsamfund samt patientorganisationer har givet anledning til at foreslå tilpasninger i den nuværende organisering og varetagelse af udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden. Forslagene skal især være med til at sikre, at patienterne også fremover modtager en behandling af højeste kvalitet i et sammenhængende forløb, samt understøtte den fortsatte udvikling af de stærke faglige miljøer i regionen, så regionen kan fastholde et internationalt niveau i kræftbehandlingen.

 

Anbefalinger og pejlemærker for kræftbehandling

I forslaget til ny kræftplan anbefales det overordnet, at den nuværende organisering af udredning og behandling af kræft i store træk fastholdes, da det er vurderingen, at den udgør et solidt grundlag for at en videreudvikling af kræftindsatsen i regionen. På baggrund af det inddragende arbejde med regionens sundhedsfaglige råd, hospitaler, politikere, fagorganisationer, civilsamfund samt patientorganisationer er der foreslået enkelte ændringer i den nuværende organisering og varetagelse af udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden. Derudover opstilles en række pejlemærker for, hvad regionen særligt skal fokusere på i de kommende år med henblik på at sikre bedre forløb for alle patienter.

 

Anbefalingerne og pejlemærkerne understøtter regionens politiske principper (kvalitet, sammenhængende patientforløb, nærhed og effektivitet), som sætter retningen for, hvordan hospitalsvæsenet i Region Hovedstaden skal udvikle sig de kommende år. Disse principper sætter også retningen for udviklingen i regionens kræftbehandling. Det betyder, at patienter med kræft først og fremmest skal modtage en behandling af højeste kvalitet og opleve mere sammenhængende patientforløb. Samtidig er det vigtigt med nærhed til behandlingen, hvilket særligt er gældende for de ældre medicinske patienter, der har behov for hyppige kontakter til hospitalerne. Det betyder, at der fremover fortsat vil være kræftformer, som både af hensyn til nærhed vil blive varetaget på flere forskellige hospitaler, og hvor udredning, behandling og efterbehandling er fordelt på flere hospitaler. Nogle patientgrupper vil derfor også fremover opleve overgange i deres kræftforløb.

 

De enkelte forslag til ændringer i organiseringen ses nedenfor og er beskrevet nærmere i afsnit 5 i kræftplanen (bilag 1). Det bemærkes, at en samling af hæmatologi er en ændring til Hospitalsplan 2025.

 

Anbefalinger

  1. Anbefaling I. Den nuværende organisering af den medicinske kræftbehandling med tre selvstændige onkologiske afdelinger på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital fastholdes (se afsnit 5.4 i bilag 1)
  2. Anbefaling II. Den medicinske kræftbehandling af bugspytkirtelkræft på henholdsvis Nordsjællands Hospital og Herlev og Gentofte Hospital samles på Herlev og Gentofte Hospital (se afsnit 5.4 i bilag 1)
  3. Anbefaling III. Der igangsættes et arbejde med inddragelse af relevante hospitaler og sundhedsfaglige råd med henblik på etablering af et regionalt videncenter for medicinsk behandling af bugspytkirtelkræft på Herlev og Gentofte Hospital (se afsnit 5.4 i bilag 1)
  4. Anbefaling IV. Regionens hæmatologiske afdelinger på henholdsvis Herlev Gentofte Hospital og Rigshospitalet samles til én afdeling på Rigshospitalet (se afsnit 5.5 i bilag 1 samt bilag 3, bilag 4 og bilag 5)
  5. Anbefaling V. Der igangsættes et arbejde med inddragelse af relevante hospitaler og sundhedsfaglige råd med en mulig dannelse af regionalt bækkenkirurgisk center (se afsnit 5.8 i bilag 1)

Pejlemærker

  • Alle patienter skal uanset alder, socialstatus og sygdommens kompleksitet have behandling af højest kvalitet og opleve at blive behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne, når det fagligt er muligt.
  • Patienternes forløb skal tilrettelægges ud fra en enkeltes behov og ønsker - og patienterne og pårørende skal i videst muligt omfang tages med på råd i beslutninger omkring deres eget forløb.
  • Regionen skal sikre mere sammenhængene patientforløb igennem et mere forpligtende samarbejde mellem hospitalerne. Den patientansvarlige læge skal spille en central rolle i arbejdet for bedre koordination både på tværs af regionens afdelinger, hospitaler, praktiserende læge samt kommuner.
  • Region Hovedstaden skal være førende i forhold til forskning og udvikling på kræftområdet og fastholde et fagligt niveau i international klasse.
  • Regionen skal arbejde målrettet på at udvikle nye innovative løsninger, der kan understøtte bedre patientforløb og bedre muligheder for behandling i hjemmet.

Anbefaling om samling af de to hæmatologiske afdelinger på Rigshospitalet

Inden for det hæmatologiske speciale ses der en udvikling med flere patienter, nye behandlingsmuligheder og en øget subspecialisering. De to nuværende afdelinger er begge velfungerende og har behandling af høj kvalitet, men der vurderes at være potentiale for at skabe nye og bedre rammer for området ved at samle de to nuværende afdelinger. En samling vil kunne sikre, at regionen kan få landets førende og største afdeling, som kan have diagnostik, behandling og pleje i international topklasse til gavn for regionens borgere. En samlet afdeling vil også få en endnu stærkere forskningsprofil bl.a. på grund af et større patientunderlag i forholdt til de sjældne hæmatologiske sygdomme, og derudover vil en samlet afdeling også kunne tilbyde alle patienter ét fast tilknytningssted samt en mere ensartet udredning og behandling. Forslaget om samlingen lægger op en til ændring af regionens hospitalsplan. Se nærmere uddybet i bilag 3. Derudover er bidrag fra de to hospitaler, brev fra overlægeforeningen og henvendelse fra LMU på Hæmatologisk Afdeling vedlagt.

 

Høring af forslag om samling af hæmatologien

Den 20. august blev der afholdt virtuelt høringsmøde om forslaget om samlingen af hæmatologien. De tilmeldte deltagerne havde på mødet mulighed for at kommentere på forslaget og stille spørgsmål til et panel bestående af de to ledelser fra de to hæmatologiske afdelinger, en patientrepræsentant fra Myelomatoseforeningen samt formanden for Dansk Hæmatologisk Selskab fra Odense Universitetshospital. Derudover var der mulighed for at komme med skriftlige bemærkninger til forslaget, hvor der i alt kommet 35 høringssvar ind. Resumé af disse er vedlagt (bilag 12).

 

Budgetaftale 2021

Siden mødet i sundhedsudvalget er der den 3. september 2020 indgået aftale om budget 2021, hvori det er aftalt, at de to hæmatologiske afdelinger sammenlægges. Godkendelse af sammenlægningen behandles i forbindelse med andenbehandling af budgettet på indeværende dagsorden. 

KONSEKVENSER

Hvis anbefalingerne i kræftplanen godkendes, vil hospitalerne og administrationen arbejde videre med at implementere organisatoriske ændringer. Dette vil ske i takt med, at de fysiske rammer og kapacitet muliggør det, og at nødvendige drifts- og anlægsmidler kan tilvejebringes.

 

Nogen af ændringsforslagene omfatter bl.a. sammenlægning af afdelinger og flytning af varetagelsen af fx medicinsk behandling af bugspytkirtelkræft, hvilket vil betyde, at grupper af patienter fremover vil opleve at skulle fortsætte deres behandlingsforløb på et andet hospital end tidligere. Tilsvarende vil personalet ved en sammenlægning af de to hæmatologiske afdelinger, opleve at skulle arbejde i nye rammer.

 

Vedrørerende anbefalingen om samlingen af de to hæmatologiske afdelinger vil udvalgets drøftelser og input blive taget med videre i den kommende politiske proces.

RISIKOVURDERING

Ved en sammenlægning af de hæmatologiske afdelinger vil der i en overgangsperiode være risiko for, at der kan opstå mangel på både sygeplejersker og læger med særlige kompetencer inden for området, fordi de ikke ønsker at indgå i omstruktureringerne. Det vurderes, at det større patientgrundlag og den styrkede forskningsprofil, vil give et bedre grundlag for rekruttering og fastholdelse af personale.

ØKONOMI

Flere af de organisatoriske ændringer i kræft forudsætter anlægs- og driftsmidler, som skal tilvejebringes inden ændringerne kan implementeres. Der skal tages stilling hertil i de årlige forhandlinger om regionens budget.

 

En økonomisk flytning af ressourcer mellem hospitalerne forudsættes at ske indenfor de gængse rammer for flytninger af aktivitet og funktioner i regionen.

KOMMUNIKATION

Der forventes igangsat en kommunikationsindsats for at orientere om regionens nye kræftplan, og kræftplanen vil blive formidlet til relevante parter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2020 med henblik på videre behandling i forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Svend Hartling / Charlotte Hosbond

JOURNALNUMMER

19038929

Bilag

Bilag 1: Regional kræftplan_Udredning og behandling_FINAL

Bilag 2: Bilag_Organisering af kræftområdet

Bilag 3: Notat vedr. fremtidig varetagelse og organisering af hæmatologi

Bilag 4: Bidrag fra Herlev og Gentofte Hospital_Hæmatologi

Bilag 5: Bidrag fra Rigshospitalet_Hæmatologi

Bilag 6: Brev fra overlægerådet til direktionen om nedlæggelse af hæmatologi på Herlev-matriklen

Bilag 7: Bekymringsbrev fra LMU på Hæmatologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital

Bilag 8: Korrespondance vedr. hæmatologi 2013

Bilag 9: Hæmatologi - hvorfor fusion Rigshospitalet

Bilag 10: Fremtidig varetagelse af hæmatologi 2020 Herlev Gentofte Hospital

Bilag 11: Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende forslag til ændringer i Hospitalsplan

Bilag 12: Resumé af høringssvar vedr. samling af hæmatologi

10. Nyt Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at øge det samlede antal intensive retspsykiatriske sengepladser i Region Hovedstaden med 20 ved at flytte de 20 intensive retspsykiatriske senge fra PC Glostrup til det Ny Retspsykiatri Sct. Hans (og ikke øge med 40 intensive sengepladser som oprindelig planlagt),
  2. at fastholde den nuværende kapacitet på 30 åbne retspsykiatriske sengepladser på PC Sct. Hans (og ikke reducere med 18 senge som oprindelig planlagt), og
  3. at fastholde den nuværende kapacitet på 76 senge til patienter med dobbeltdiagnose på PC Sct. Hans (og ikke reducere med 22 senge som oprindeligt planlagt).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Der var eftersendt høringssvar fra Politiet og Justitsministeriet med bemærkninger fra Region Hovedstadens Psykiatri (bilag 5 og 6)

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Det oprindelige indstillingspunkt 4 i social- og psykiatriudvalget var følgende:

"Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
4. At den samlede merudgift ved den foreslåede model på 28 mio. kr. i forhold til budgetoverslag 2020 finansieres ved de i finansloven 2020 afsatte midler til psykiatriområdet."

Indstillingspunkt 4 udgår af indeværende sag til forretningsudvalget og regionsrådet, idet finansieringen behandles i forbindelse med andenbehandling af budget 2021.

 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 24. juni 2020:

Indstillingspunkt 1-4: Anbefalet. 

Social- og psykiatriudvalget er positivt over for en samling af retspsykiatrien i nye og moderne rammer på Sct. Hans, men udvalget er også opmærksomt på, at der er tale om en ændring af hospitalsplan 2025.

Udvalget anerkender endvidere, at der pga. covid-19 har været en meget kort proces ift. at få afklaring på budgettet for 2021. Udvalget forstår derfor godt, at medarbejderne i deres henvendelser til udvalget påpeger, at de oplever processen som meget presset, og at de ikke føler sig tilstrækkeligt inddragede i beslutningsprocessen indtil nu. Social- og psykiatriudvalget anbefaler derfor, at der i august afholdes en høring, som sikrer, at medarbejderne og andre interessenter kan komme med inputs til den videre proces, ligesom det også er udvalgets anbefaling, at medarbejderne fremadrettet inddrages tæt mod den planlagte samling af retspsykiatrien i 2021.

BAGGRUND

I 2021 åbner Region Hovedstadens Psykiatri en ny bygning på Psykiatrisk Center Sct. Hans, der skal huse 126 retspsykiatriske patienter. Det er i Hospitalsplan 2025 og i regionens budget for 2020 aftalt at lave en analyse af både de samlede driftsudgifter og sammensætningen af den samlede retspsykiatriske sengekapacitet i Region Hovedstaden, når det nye byggeri tages i brug.

 

Social- og psykiatriudvalget fik på mødet den 29. april en introduktion til retspsykiatrien. I denne sag fremlægger administrationen en analyse af det fremtidige behov for åbne og lukkede retspsykiatriske sengepladser i regionen, hvilket danner baggrund for et løsningsforslag til den mest hensigtsmæssige organisering af den retspsykiatriske kapacitet samt finansieringen heraf. Løsningsforslaget indebærer også at fastholde regionens nuværende 76 sengepladser til behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Samlet vil den foreslåede løsning indebære, at antallet af sengepladser i Region Hovedstadens Psykiatri vil stige med 20.

 

Der er efter social- og psykiatriudvalgets behandling af sagen blevet indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen vedrørende en samling af de to intensive retspsykiatriske afdelinger på Ny Retspsykiatri Sct. Hans (bilag 3).

 

I sagsfremstillingen er der efter social- og psykiatrisudvalgets møde blevet tilføjet et afsnit 'Høring af forslag om samling af retspsykiatrien.

 

Siden mødet i social- og psykiatriudvalget er der den 3. september 2020 indgået aftale om budget 2021, hvori det er aftalt, at godkendelse af finansieringen af nærværende sag behandles med andenbehandling på budgettet på indeværende dagsorden.

SAGSFREMSTILLING

I 2021 åbner Region Hovedstadens Psykiatri en ny bygning til intensiv behandling af 126 retspsykiatriske patienter. Bygningen indeholder en række nye funktioner og faciliteter, som skal øge behandlingskvaliteten for de retspsykiatriske patienter, fx multihal, bassin, musikrum og gårdområder med mulighed for sportsaktiviteter. Region Hovedstaden øger med byggeriet af Ny Retspsykiatri Sct. Hans den nuværende intensive sengekapacitet på Psykiatrisk Center Sct. Hans med 40 intensive sengepladser fra 86 til 126 intensive sengepladser. Forskellen mellem åbne og intensive sengeafsnit er bl.a., at personalenormeringen er højere på et intensivt afsnit, ligesom sikkerheden og de fysiske rammer også er anderledes. 

 

Hospitalsplan 2020 og 2025

Beslutningen om at oprette 126 intensive retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Sct. Hans (altså en udvidelse på 40 intensive senge, fra 86 til 126 sengepladser) er del af den daværende Hospitalsplan 2020. Dengang forventede administrationen en årlig vækst på 10% i behovet for retspsykiatriske sengepladser. Derfor var der et ønske om at opretholde de retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Glostrup indtil der var større klarhed over det fremtidige behov.

 

Byggeriet blev godkendt af regionsrådet i 2012, og flere forudsætninger har sidenhen ændret sig. Det er derfor aftalt i Hospitalsplan 2025 og i budget 2020 at se på fordelingen mellem åbne og intensive senge i retspsykiatrien. 

 

Det har været en del af den hidtidige beslutning fra ansøgningen til kvalitetsfondsbyggeriet og i Hospitalsplan 2020, at nogle af de øgede driftsudgifter ved at have flere intensive retspsykiatriske senge skulle finansieres ved:

  • at omlægge 18 nuværende åbne retspsykiatriske sengepladser til intensive sengepladser (hvorefter antallet vil være reduceret fra 30 åbne senge til 12 åbne senge),
  • at nedlægge 22 sengepladser til patienter med dobbeltdiagnose (afdeling M) på Psykiatrisk Center Sct. Hans (hvorefter antallet vil være reduceret fra 76 senge til 54 senge).

De nye faciliteter og de flere intensive sengepladser giver ikke kun et bedre og mere specialiseret behandlingstilbud, de betyder også, at der er behov for at tilføre endnu flere personaleressourcer til området. Derfor blev der i budget 2020 taget et første skridt i forhold til at løse en del af udgiftspresset og afsat 20 mio. kr. fra 2021 og frem til Ny Retspsykiatri Sct. Hans.

 

Behovet for specialiserede retspsykiatriske sengepladser

Region Hovedstadens Psykiatri har fra 2008 - 2019 lavet en tværsnitsanalyse, hvor antallet af retspsykiatriske patienter (uanset om de er indlagt i almenpsykiatrien eller i den specialiserede retspsykiatri) bliver opgjort én dag i oktober hvert år. Analysens to hovedkonklusioner er:

  • Behovet for intensive retspsykiatriske senge er ikke steget så meget som forventet. Den fremtidige kapacitet på Ny Retspsykiatri Sct. Hans med 126 intensive sengepladser ville have været tilstrækkelig til at rumme alle retspsykiatriske patienter, der var indlagt på et intensivt retspsykiatrisk afsnit i hvert af årene 2008-2019, samt alle retspsykiatriske patienter på almene intensive afsnit med behov for en specialiseret retspsykiatrisk sengeplads. Dette vurderes også at være tilfældet fremadrettet (se figur 1), hvorfor det ikke er nødvendigt at øge regionens samlede antal intensive retspsykiatriske sengepladser med alle planlagte 40 sengepladser. 
     
  • Der er pt. 30 åbne retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Med en kapacitet på 12 åbne retspsykiatriske sengepladser ville en andel af de retspsykiatriske patienter med behov for plads i en åben seng i årene 2008 - 2019 i stedet skulle have været indlagt i den almene psykiatri. Region hovedstadens Psykiatri vurderer, at 12 åbne retspsykiatriske senge på Psykiatrisk Center Sct. Hans vil være i underkanten fremadrettet, da åbne senge er vigtige for udslusningen i et retspsykiatrisk patientforløb (se i øvrigt figur 3 i bilag 1).

Figur 1 viser antal indlagte retslige patienter på intensive retspsykiatriske afsnit samt retslige patienter på almene intensive afsnit med behov for en retspsykiatrisk plads 2008-2019 sammenholdt med den fremtidige intensive sengekapacitet på Ny Retspsykiatri Sct. Hans.

Om en retspsykiatrisk patient skal være i almenpsykiatrien eller i den specialiserede retspsykiatri afhænger af en række forhold, bl.a. lovovertrædelsen, adfærdsforstyrrelser, misbrug, den psykiske sygdom mm. Patienter med alvorlig grad af psykisk sygdom i kombination med alvorlig kriminalitet, fortsat farlighed, svært udadreagerende adfærd m.m. hører som oftest til i den specialiserede retspsykiatri.

 

Men for en betydelig del af de retspsykiatriske patienter gælder det, at de kan behandles i almenpsykiatrien, fordi deres adfærd og behandlingsbehov ikke adskiller sig væsentligt fra behandlingsbehovet hos de patienter, der i øvrigt behandles i almenpsykiatrien, og de er ofte dømt for mindre alvorlig kriminalitet. Der ligger altid en lægefaglig vurdering til grund for, hvor en patient skal behandles.

 

20 intensive retspsykiatriske sengepladser flyttes fra Psykiatrisk Center Glostrup til Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Udover den kommende udvidelse af de nuværende 86 intensive retspsykiatriske sengepladser med 40 sengepladser til i alt 126 intensive retspsykiatriske sengepladser på Ny Retspsykiatri Sct. Hans, har Region Hovedstadens Psykiatri også 20 intensive retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Glostrup. Da regionsrådet i 2012 besluttede at etablere 126 intensive retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Sct. Hans og dermed øge regionens samlede antal intensive senge i retspsykiatrien til i alt 146 sengepladser, var det administrationens forventning, at behovet for denne type senge vil stige støt. Behovet har imidlertid været nogenlunde stabilt 12 år i træk, og der er således ikke behov for i alt at have 146 intensive retspsykiatriske senge i Region Hovedstaden. 

 

De fysiske rammer er langt bedre i nybyggeriet end på Psykiatrisk Center Glostrup, og derfor foreslås det, at de 20 pladser på Psykiatrisk Center Glostrup flyttes til Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Det vil give patienterne, som ofte er indlagt i en længere periode, bedre rammer under behandlingen. Såfremt forslaget godkendes, vil det være en ændring af den gældende hospitalsplan og vil kræve en beslutning i regionsrådet. Med en flytning af pladserne vil det samlede antal intensive retspsykiatriske sengepladser i Region Hovedstaden blive øget med 20 (og ikke med 40 som oprindelig planlagt). De væsentligste fordele for patienterne er opsummeret her:

  • Eget bad og toilet: På Psykiatrisk Center Glostrup har kun en mindre del af patienterne i de intensive afsnit eget bad og toilet. Det vil alle patienter få ved en flytning til Ny Retspsykiatri Sct. Hans.
  • Aktivitetsmuligheder: Aktivitetsmulighederne vil være væsentlig bedre i de nye fysiske rammer, end de er i dag på Psykiatrisk Center Glostrup.
  • Udendørsarealer: På Psykiatrisk Center Glostrup skal alle udendørs aktiviteter foregå i en relativ lille have, der er omkranset af et højt hegn. Arealet er uinspirerende og der er indkig for forbipasserende. I Ny Retspsykiatri Sct. Hans er udendørsarealerne væsentlig større og bedre indrettet ift. aktiviteter. Hertil kommer, at der ikke er hegn eller indkigsmuligheder.

Region Hovedstadens Psykiatri vurderer desuden, at det vil styrke den retspsykiatriske behandling og forskning at samle de to faglige miljøer. Omvendt vil det for patienter, pårørende og medarbejdere med en tættere geografisk tilknytning til Glostrup være længere til Ny Retspsykiatri Sct. Hans, der ligger i Roskilde Kommune.

 

En afvejning af fordele og ulemper ved specialisering og nærhed har derfor også indgået i overvejelserne. I sundhedsvæsenet er der generelt en bevægelse mod øget specialisering ud fra den tanke, at kvalitet og specialviden hos personalet vægtes højere end nærhed for patienten. Omvendt er der også kvalitet forbundet med gode samarbejdsmuligheder mellem sengeafsnit, ambulatorier og patienternes hjemkommuner. I relation til retspsykiatrien kan man i den forbindelse skelne mellem på den ene side de lange komplicerede forløb, som ønskes samlet i de specialiserede funktioner på Psykiatrisk Center Sct Hans. Og på den anden side de kortere forløb, hvor kriminaliteten er mindre alvorlig, hvor nærheden vægtes højere, og hvor indlæggelserne kan ske i almenpsykiatrien.

 

Flytning af senge fra Psykiatrisk Center Glostrup til Ny Retspsykiatri Sct. Hans er ændringer, der indebærer, at der skal tages udgangspunkt i personalepolitiske principper for organisationsændringer og tilpasning af personaleressourcer. Det fremgår heraf, at MED-organisationen skal involveres, så både ledere og medarbejdere føler sig medinddragede og velinformerede i forhold til at udmønte beslutningen. 

 

Opretholdelse af de nuværende 30 åbne retspsykiatriske senge 

Tværsnitsanalysen viser også, at der vil være behov for mere end de 12 åbne retspsykiatriske senge, som den oprindelige model lægger op til. Åbne retspsykiatriske sengepladser anvendes bl.a. til udslusning efter længere tids indlæggelse på et intensivt sengeafsnit, hvor patienten vænnes til friere rammer og et større ansvar. Et for lavt antal åbne sengepladser øger dermed risikoen for, at indlæggelsesforløbene vil kunne blive forlænget for nogle patienter, ligesom et større antal patienter vil blive indlagt i den almene, åbne psykiatri. Det vil give en bedre balance mellem kapacitet og behov for åbne retspsykiatriske senge på Psykiatrisk Center Sct. Hans at opretholde de nuværende 30 senge (og ikke reducere med 18 senge som oprindelig planlagt).


Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Ny Retspsykiatri Sct. Hans er et perimeterbyggeri med en ydre sikring, der omkranser alle otte sengeafsnit. Det betyder, at patienterne ikke længere er enten i sengeafsnittet eller helt ude af bygningen, men de kan også opholde sig i nogle af de mange nye fælles- og aktivitetsområder, der er i Ny Retspsykiatri Sct. Hans. De nye funktioner giver patienterne mere frihed og bedre forhold under indlæggelsen og understøtter netop ambitionerne om øget behandlingskvalitet i retspsykiatrien - også for patienter, der ikke har udgang.  

 

Patienter med psykisk sygdom og samtidigt misbrug

Misbrug er en meget udbredt komorbiditet hos patienter med psykiatriske sygdomme, og målgruppen for dobbeltdiagnosebehandling under indlæggelse er større end det er muligt at imødekomme med de nuværende 76 senge på Psykiatrisk Center Sct. Hans' afdeling M. Det er ikke muligt at fastslå behovet for sengepladser til patienter med dobbeltdiagnoser, og det er heller ikke alle patienter, som er motiverede for at gå i behandling med fokus på misbruget på alle tidspunkter i deres patientforløb. Derfor er der også mange patienter med dobbeltdiagnoser indlagt på de øvrige almenpsykiatriske centre.

 

På længere sigt kan der være fordele ved at brede behandlingen af patienter, som er under indlæggelse og i dobbeltdiagnosebehandling ud til alle psykiatriske centre. Dette vil styrke regionens muligheder for at samarbejde med kommunerne, almen praksis og misbrugscentrene om en samtidig indsats. Som tidligere nævnt er antallet af patienter med psykiske sygdomme og et samtidigt misbrug større end de nuværende 76 sengepladser på afdeling M, hvorfor det fagligt og for patienterne vil give god mening at tilbyde en mere decentral behandling af dobbeltdiagnoser integreret på de enkelte psykiatriske centre. Indtil der er vedtaget en langsigtet strategi for den fremtidige behandling af patienter med dobbeltdiagnoser i Region Hovedstaden anbefaler administrationen at bevare samtlige 76 senge på afdeling M (og ikke reducere med 22 senge som oprindeligt planlagt).

 

Ny organisering af retspsykiatrien

I finansloven for 2020 er der afsat midler til både den almene psykiatri og særskilt til retspsykiatrien. Ved at overføre i alt ca. 28 mio. kr. fra finanslovsmidlerne vil de øgede driftsudgifter på Ny Retspsykiatri Sct. Hans være dækkede (forudsat at de intensive sengepladser på Psykiatrisk Center Glostrup også flyttes), ligesom der ikke længere vil være brug for at finde finansiering ved at nedlægge de 18 åbne retspsykiatriske senge eller nedlægge de 22 senge til patienter med dobbeltdiagnoser.

 

Samlet vil ændringerne betyde, at Region Hovedstadens Psykiatri øger sin samlede sengekapacitet for intensive og åbne retspsykiatriske senge med 20 sengepladser fra de planlagte 136 sengepladser til 156 sengepladser (se figur 2). Da samtlige 76 sengepladser til patienter med dobbeltdiagnoser opretholdes, vil den foreslåede løsning samlet indebære, at antallet af sengepladser i Region Hovedstadens Psykiatri vil stige med 20.

Figur 2

 

PC SHPC SHPC SHPC GI alt
 retsligretsligdobbeltdiagnoseretslig 
 intensivåbenåbenintensiv 
I dag86307620212
202112630760232
Difference+4000-20

+20

Den fremtidige intensive retspsykiatriske sengekapacitet øges med 20 til 126 ift. den aktuelle kapacitet, mens antallet af åbne retspsykiatriske senge fastholdes på 30. Antal senge til patienter med psykiatriske lidelser og samtidigt misbrug (M-senge) fastholdes på 76.

 

Der henvises til bilag 1 for uddybning af forslagene i sagen.

 

Alternative løsninger til den fremtidige kapacitet af retspsykiatrien og dobbeltdiagnosebehandling

Som det fremgår af ovenstående, er der i praksis flere muligheder for at sammenstille og tilpasse behandlingskapaciteten end den løsning, administrationen indstiller.

 

På grund af byggeriets udformning ligger det fast, at der er 126 intensive sengepladser på Ny Retspsykiatri Sct. Hans, men øvrige forhold er mulige at justere. De variable elementer er:

  • 0 eller 20 intensive sengepladser i den retslige specialfunktion på Psykiatrisk Center Glostrup
  • 12 eller 30 åbne sengepladser i den retslige specialfunktion Psykiatrisk Center Sct. Hans
  • 54 eller 76 åbne sengepladser til patienter med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Sct. Hans

Mulighederne skal vurderes i lyset af kapacitetsbehov, fysiske muligheder, økonomi og ønskede patientforløb (herunder sammenhængen mellem intensive og åbne retspsykiatriske sengepladser).

 

Høring af forslag om samling af retspsykiatrien

Den 20. august blev der afholdt virtuelt høringsmøde om forslaget om at samle retspsykiatrien. De tilmeldte deltagerne havde på mødet mulighed for at kommentere på forslaget og stille spørgsmål til et panel bestående af centercheferne og medarbejderrepræsentanter fra de to psykiatriske centre. Derudover var der mulighed for at komme med skriftlige bemærkninger til forslaget, hvor der i alt kommet 14 høringssvar ind. Resumé af disse er vedlagt (bilag 4). 

 

Budgetaftale 2021

Siden mødet i social- og psykiatriudvalget er der den 3. september 2020 indgået aftale om budget 2021, hvori det er aftalt, at godkendelse af finansieringen af nærværende sag behandles med andenbehandling på budgettet på indeværende dagsorden.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingerne bliver godkendt, vil flytningen af de 20 intensive retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Glostrup til Ny Retspsykiatri Sct. Hans indgå i den kommende revision af Hospitalsplan 2025.

 

Region Hovedstadens Psykiatri vil også fastholde det nuværende antal sengepladser (76) til patienter med dobbeltdiagnoser på Psykiatrisk Center Sct. Hans, afdeling M, ligesom samtlige 30 af de nuværende åbne retspsykiatriske sengepladser vil blive fastholdt. Samlet vil den foreslåede løsning således indebære, at antallet af sengepladser i Region Hovedstadens Psykiatri vil stige med 20.

 

Med yderligere 28 mio. kr. tilført til driftsbudgettet på Ny Retspsykiatri Sct. Hans vil der med ovenstående ændringer være fuld finansiering af omlægningen til 126 intensive retspsykiatriske senge på Ny Retspsykiatri Sct. Hans.

RISIKOVURDERING

Der kan være medarbejdere, som ikke ønsker at skifte arbejdsplads til Psykiatrisk Center Sct. Hans.

 

ØKONOMI

Finansing af sagen behandles med andenbehandling på budgettet på indeværende dagsorden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver behandlet i social- og psykiatriudvalget den 24. juni 2020 og herefter i forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Charlotte Hosbond

JOURNALNUMMER

19052520

Bilag

Bilag 1: Kapacitet og forløb for retspsykiatri ved ibrugtagning af Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Bilag 2: Slides om retspsykiatri SPU 24. juni

Bilag 3: Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende forslag til ændringer i Hospitalsplan 2025

Bilag 4: Resumé af høringssvar vedr. samling af retspsykiatrien

Bilag 5: Høringssvar fra Jusitsministeriet og Rigspolitiet - høring om samling af retspsykiatri på Ny Psykiatri Skt. Hans 070920

Bilag 6: Kommentar til høringssvar fra Justitsministeriet og Rigspolitiet vedr. samling af retspsykiatrien

11. Lukket punkt.

12. Investeringsbevilling til samling af brystkirurgi på Gentofte Hospital

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at give investeringsbevilling på 79,0 mio. kr. til samling af brystkirurgi, mammaradiologi samt patologisk funktion på Gentofte Hospital,
  2. at 63,3 mio. kr. heraf (svarende til indretnings- og ombygningsudgifter i projektet) finansieres af de afsatte midler til projektet på regionens investeringsbudget for 2020 og 2021, samt
  3. at de resterende 15,7 mio. kr. (svarende til udgifterne til genopretning af Herlev-modulet) finansieres af midler afsat til projektet under renoveringsplanen hos Center for Ejendomme.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A), Jens Mandrup (F), Martin Geertsen (V) og Martin Schepelern (Å) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Der lægges med sagen op til at igangsætte byggearbejder til samling af brystkirurgien på Gentofte-matriklen inkl. mammaradiologi og patologisk støttefunktion. Projektet kan gennemføres for de i budget 2020 afsatte midler til projektet, suppleret med midler fra renoveringsplanen til genopretningsarbejder i forbindelse med rokaden. Samlingen af brystkirurgien er forudsat i Hospitalsplanen og vil give fordele for patienterne, da der opnås bedre mulighed for at udnytte specialets personaleressourcer og operationsfaciliteterne i Gentofte, der er ledige efter fraflytning af øre-, næse-, halskirurgien.

SAGSFREMSTILLING

Hospitalsplanen indeholder med beslutningerne i efteråret 2019, at der skal ske samling af brystkirurgien på Gentofte-matriklen inkl. mammaradiologi og patologisk støttefunktion.

 

Der foreligger nu et grundlag for at igangsætte byggearbejderne. Der er afsat i alt 63,3 mio. kr. til projektet i investeringsbudgettet for 2020 og 2021, som svarer til de forventede udgifter til indretning og istandsættelse af lokaler til de forudsatte funktioner i projektet. Derudover anvendes 15,7 mio. kr. fra renoveringsplanen til bygningsteknisk genopretning af det såkaldte Herlev-modul i Gentofte, der er en vigtig brik i den forudsatte rokade. Der lægges derfor op til, at der samlet gives investeringsbevilling på 79 mio. kr. til projektet.

 

Den fysiske samling af funktionerne vil forbedre patientflowet og personalets interne arbejdsgange, ligesom mulighederne for fleksibelt at udnytte behandlingskapaciteten optimeres. Dermed øges muligheden for vedvarende overholdelse af forløbstiderne i kræftpakken for brystkirurgi.

 

Med projektet kan der ske en samlet indplacering på Gentofte-matriklen af de følgende funktioner, der i dag varetages både på Rigshospitalet (Blegdamsvej) og på Herlev Hospital:

  • Brystkirurgisk sengeafsnit og ambulatorium, samt
  • Mammaradiologisk funktion, og Patologisk funktion, som begge er uundværlige diagnostiske funktioner for varetagelse af brystkræftbehandling.

Der er plads til funktionerne på Gentofte-matriklen, fordi der bliver lokaler ledige ved

  • flytning af Øre-, næse-, halsfunktionen til Nordfløjen på Rigshospitalet, og
  • flytning af Steno Diabetes Center Copenhagen-funktioner til nybyggeriet i Herlev.

Derudover er der i dag en ledig bygning i den nordlige ende af Gentofte-matriklen (”Herlev-modulet”), der senest for nogle år siden har været benyttet til midlertidig bolig for flygtninge.

 

Brystkirurgisk afdelings senge og ambulante funktioner indplaceres i lokaler med god nærhed til operationsafsnittene. Der er behov for en istandsættelse og tilpasset indretning. Toilet- og badeforhold opdateres. Operationsafsnittene kan anvendes med den nuværende indretning.

 

Mammaradiologisk funktion indrettes, så de forskellige delfunktioner integreres med gode, diskrete modtageforhold for patienterne. Der etableres dedikeret MR-scanner. Der er behov for betydelige ombygninger til den ny samlede funktion i en bygning i den sydlige del af matriklen, hvor de nuværende funktioner som led i projektet skal permanent genhuses. Det drejer sig om

  • Klinik for knogleskørhed under Medicinsk Afdeling (flytter fra nyere ambulatoriebygning ved patientcafé til Herlev-modulet)
  • Mammascreening (flytter til nyere ambulatoriebygning ved patientcafé)
  • Klinik for ældresygdomme, svimmelhed og fald under Medicinsk Afdeling (flytter til Herlev-modulet)
  • Center for HR og Uddannelse (CHRU) (flytter til lokaler i kantinebygningen).

Klinik for knogeskørhed og ældresygdomme, svimmelhed og fald, der samles i Herlev-modulet, giver en ny ambulant samlet medicinsk funktion, hvor der kan ske samtidig udredning i patientens fremmøde med deltagelse af forskellige medicinske kompetencer, dvs. ved specifik mistanke om demens, knogleskørhed osv. Forud for indretning af lokalerne i Herlev-modulet er der behov for grundig sanering for bygningsforurening og en genopretning af bygningens klimaskærm og tekniske installationer, således at bygningens levetid kan forlænges til brug for hospitalet i den kommende 20-30 årig periode.

 

Patologisk funktion indplaceres i en bygning i den sydvestlige ende af matriklen i nærheden af de to andre funktioner. Der er i dag plasmatapning (særlig form for blodtapning) i lokalerne, som kan flyttes til Blodbankens lokaler ved Rigshospitalet.

 

Der henvises til oversigtskortet, der er vedlagt som bilag til sagen.

 

Der forventes indgået aftaler pr. oktober 2020 med totalentreprenør om detailprojektering og udførelse. Tidsplanen indebærer, at den samlede rokade, istandsættelse og indretning kan forventes afsluttet til ibrugtagning ultimo 2021.

 

Med beslutningerne om hospitalsplanen i 2019 er det også gjort muligt, at plastikkirurgien på Herlev Hospital flytter til Gentofte Hospital for at give de bedste betingelser for et fortsat samarbejde mellem de to specialer, og der er til denne del afsat i alt 32 mio. kr. på investeringsbudgettet i 2021 og 2022 (16 mio. kr. i hvert af årene). De mere præcise muligheder for indplacering af plastikkirurgien er under udredning.  

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen gennemføres den i Hospitalsplanen og investeringsbudgettet forudsatte samling af brystkirurgi, mammaradiologi og patologisk funktion på Gentofte. Der forventes opnået en øget produktionskapacitet, og der vil herefter alt andet lige være mulighed for at opnå kortere ventetid og behandlingsforløb for brystkræftpatienter.

RISIKOVURDERING

Der er tale om et forholdsvis kompliceret rokadeprojekt med en række afhængigheder mellem de enkelte delprojekter, og der vil - trods den grundige forberedelse af projektforløbet og robustgørelse af tidsplanen - kunne forekomme uforudsete forsinkelser. Budgetteringen er tilsvarende nøje planlagt med kalkulationer for de enkelte delprojekter, herunder med afsættelse af reservemidler til uforudsete udgifter. På grund af de mange afhængigheder og det forhold, at der skal gennemføres renovering, istandsættelse og ombygning i den ældre bygningsmasse, vil en vis økonomisk risiko i forhold til totaludgiften til trods herfor ikke kunne udelukkes.  

ØKONOMI

Ved godkendelse af indstillingen afholdes i alt 79 mio. kr. til renovering, istandsættelse og ombygning i projektet. Heraf finansieres 63,3 mio. kr. ved de afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudget 2020 (43 mio. kr.) og 2021 (20,3 mio. kr.).

 

Bevillingen omfatter ikke udgifter til større apparatur. Men for mammaradiologien og screeningsfunktionen er planlagt en generel udskiftning af apparatur i forbindelse med flytningerne ved disponering af regionens pulje til medicoteknisk apparatur. Der vil som led i byggeprojektet endvidere være udgifter til MR-skanner samt patologisk apparatur, der også prioriteres anskaffet via apparaturpuljen.      

 

Af renoveringsplanens midler til genopretning er der under Center for Ejendomme endelig disponeret 2,1 mio. kr. til en forberedelsespulje til analyser og udbudsmateriale og indledende miljøsanering ii forhold til projektet. Hvis der resterer midler fra forberedelsespuljen efter afslutning af forberedelsesfasen, forudsættes beløbet tilført bevillingen i forbindelse med økonomirapporteringen til sikring af de afsatte midler til uforudsete udgifter.

 

I forhold til driftsbudgettet vil de sammenlagte funktioner muliggøre en større fleksibilitet i personaleplanlægningen til gavn for en mere robust produktionstilrettelæggelse og øgede ressourcer til ventelisteafviklingen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

20060708

Bilag

Bilag 1: Bilag – Oversigt over indplacering af funktionerne i Gentofte

13. Frigivelse af rådighedsbeløb, Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 

  1. at godkende en frigivelse af rådighedsbeløb på 1.825 mio.kr. til udvidelse af eksisterende bevilling til byggeriets udførelse, 
  2. at godkende en frigivelse af rådighedsbeløb på 200 mio.kr. til ny bevilling til indkøb af bygherreleverancer til klinisk udstyr, drift- og supportudstyr, IT og møblement.
  3. at godkende at bevillinger på i alt 2.025 mio.kr. finansieres af det dertil afsatte rådighedsbeløb til opførelse af kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland i investeringsbudgettet for 2020-2023.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A), Jens Mandrup (F), Martin Geertsen (V) og Martin Schepelern (Å) og deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende investeringsbevillinger, herunder frigivelse af rådighedsbeløb, inden for den samlede ramme for Nyt Hospital Nordsjælland.

Administrationen søger med denne sag om frigivelse af rådighedsbeløb til investeringsbevilling til udvidelse af eksisterende udførelsesbevilling og til investeringsbevilling til indkøb af bygherreleverancer til Nyt Hospital Nordsjælland.

SAGSFREMSTILLING

Om Nyt Hospital Nordsjælland

Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord og dermed for ca. 312.000 borgere. Hospitalet skal indeholde en akutmodtagelse, kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi og palliativ behandling af både akutte og elektive patienter. Nyt Hospital Nordsjælland adskiller sig fra Region Hovedstadens øvrige kvalitetsfondsbyggerier ved at være et barmarksprojekt, da der bygges et helt nyt hospital, som opføres ved Overdrevsvejen i Hillerød. Regionsrådet godkendte projektforslaget for Nyt Hospital Nordsjælland den 13. juni 2017.

 

Projektet har et samlet budget på 3,8 mia. kr. (2009 pl-niveau (pris- og lønudvikling)) og 4,6 mia. kr. (2020 pl-niveau). Hertil kommer låneoptaget på 106,5 mio.kr. fra energilånepuljen.

 

Status på byggeriet

Byggetilladelsen er modtaget i april 2019, og senest er supplerende dispensation fra Hillerød Kommune vedrørende naturbeskyttelseslovens § 3 modtaget efter høringsfristens udløb i august 2020. Der kom ingen indsigelser i høringsperioden, og dispensationen er derfor endelig. 

 

NCC blev valgt som hovedentreprenør i juli 2019, og der var fra august-november 2019 en optimeringsperiode, hvor bygherreorganisationen, sammen med NCC og totalrådgiver gennemgik projektet for at finde optimeringer, hovedsageligt i form af byggetekniske ændringer. Efter optimeringsperioden gik byggeriet i gang i december 2019. Byggeriet forventes afleveret i december 2023 med en fælles periode for commissioniing (kvalitetssikring m.v.) indtil sommeren 2024. Byggeriets overordnede tidsplan fremgår af bilag 1.

 

Projektets udbudsmodel består af tre faser. Udbuddets første fase vedrører styring af byggeriet, etablering og drift af byggeplads, jordarbejder, udførelse af råhus og kælder blev afsluttet i sommeren 2019. De resterende udbud, herunder facader, serviceby, installationer og komplettering vil finde sted i andet halvår 2020. Byggeriets overordnede tidsplan fremgår af bilag 1. 

 

I øvrigt henvises til 2. kvartalsrapportering 2020, som også behandles på møder i forretningsudvalget og regionsrådet i september 2020.

 

Bevillinger

Der er givet en række bevillinger til Nyt Hospital Nordsjælland, som fremgår af vedhæftede bevillingsoversigt, bilag 2. 

 

I 2021 forventes det at bevillingerne til arkæologiske udgravninger, projektering og grundkøb kan afsluttes. Herefter udarbejdes investeringsregnskaber for de enkelte bevillinger, jf. styringsmanualen for Nyt Hospital Nordsjælland.  

 

Udvidelse af eksisterende investeringsbevilling til udførelse

Administrationen anmoder om udvidelse af eksisterende investeringsbevilling til udførelse med 1.825 mio. kr., fordelt med

  1. 105 mio. kr. til byggestyring, administration, bygherrerådgivning og bygherreorganisation, herunder IT- og medicoudstyr,
  2. 70 mio. kr. til totalrådgiverydelser, herunder fagtilsyn og projektopfølgning,
  3. 1.650 mio. kr. til anlægsarbejder, herunder til konstruktion af råhus og til lukningsarbejder samt til dele af arbejderne med komplettering (fuldstændiggørelse), landskabsarbejder og installationer.

Profilen og fordeling er iht. budget pr. medio 2020. Illustreret i tabel 1:


Tabel 1 - Budget

Mio. kr.

Nr.

 

2021

2022

Total

1

Byggestyring, administration, bygherrerådgivning og bygherreorganisation       

  56

  49

   105

2

Totalrådgiverydelser, herunder fagtilsyn og projektopfølgning

  40

  30

     70

3

Anlægsarbejder, herunder konstruktion af råhus inkl. kælder samt lukning

875

775

1.650

 

Total

971

854

1.825

 

Bevillingen gives som en udvidelse af tidligere investeringsbevilling til udførelse på 775 mio. kr. til udførelse fra 2017. Udvidelsen af bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet og udgør herefter samlet 2.600 mio. kr.

 

Investeringsbevilling til indkøb af bygherreleverancer

Administrationen anmoder om yderligere om en investeringsbevilling på 200 mio. kr. til indkøb af bygherreleverancer i 2021 og 2022 til klinisk udstyr, drift- og supportudstyr, IT og møblement. Illustreret i tabel 2:

 

Tabel 2 - Indkøb af bygherreleverancer

Mio. kr.

 

2021

2022

Total

Klinisk udstyr, drift- og supportudstyr, IT og møblement.

90

110

200

 

Bevilling gives som en ny bevilling, der finansieres af rådighedsbeløbet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingerne bliver der frigivet et rådighedsbeløb på i alt 2.025 mio. kr. til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. 

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv risici for byggeprojektet.

 

For en uddybning af projektets samlede risikobillede henvises til 2. kvartalsrapportering 2020, som også behandles på møder i forretningsudvalget og regionsrådet i september 2020.

ØKONOMI

Ved tiltrædelse af indstillingerne bliver der frigivet et rådighedsbeløb på i alt 2.025 mio. kr. til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. 

 

Frigivelsen sker inden for den samlede økonomiske ramme på projektet og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2020-2023.

En tilslutning til administrationens indstilling i denne sag vil medføre samlede bevillinger på 3.337,5 mio. kr., som er illustreret i tabel 3:

 

Tabel 3 - Samlede bevillinger

Eksisterende bevilling, jf. sagens bilag 2: 

1.312,5 mio.kr.

Søgte bevillinger:

      2.025,0 mio.kr.

I alt: 

3.337,5 mio.kr.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20054723

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Tidsplan for NHN (05.07.20)

Bilag 2: Bilag 2 - Bevillingsoversigt ultimo 2. kvartal 2020

14. 2. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring samt uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april 2020 til 30. juni 2020 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Nordsjælland. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

 

Status for Nyt Hospital Nordsjælland

Regionen indgik i december 2019 kontrakt med Nordic Construction Company AB (NCC) som hovedentreprenør for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Arbejderne på byggepladsen gik i gang primo december 2019 og forventes endeligt afleveret af entreprenøren i december 2023. Indflytning er planlagt til efteråret 2024.

 

Stor aktivitet i andet kvartal 2020

I løbet af andet kvartal 2020 har der været stor aktivitet på byggepladsen med bl.a. jordarbejder, pæleramning, ankerboringer. Der har været en god fremdrift i perioden. De store mængder nedbør i februar / marts har dog medført, at NCC har varslet 38 dages forsinkelse. Siden marts har der dog været betydeligt bedre vejr, og dele af forsinkelsen er indhentet. Den resterende forsinkelse drøftes i øjeblikket med NCC og mulighederne for at mitigere dette. I juli måned startede betonarbejder.

 

I forbindelse med Covid-19 har projektet igangsat tiltag for at sikre pladsen, og på nuværende tidspunkt har det ikke genereret nogle forsinkelser.

 

Afklaring af § 3-sagen

§ 3-sagen med Danmarks Naturfredningsforenings klage over Hillerød Kommunes dispensation af anvendelsen af naturbeskyttelse areal er afsluttet, da Hillerød Kommune før sommeren godkendte den fornyede ansøgning om dispensation. Dispensationen blev, af Hillerød Kommune, udsendt i høring til den 10. juli 2020. Klagefristen udløb den 7. august 2020, uden at der var indkommet klager. Dispensationen er derfor nu endelig, og projektorganisationen arbejder videre i regi af dispensationen, som bl.a. medfører at antallet af parkeringspladser reduceres med ca. 400. Det er vurderingen, at de resterende ca. 2.000 pladser er tiltrækkeligt for hospitalet.

 

Ny organisering

I juni 2020 er organiseringen af projektorganisationen ændret, således at den opdeles i to spor, henholdsvis et byggespor og et organisationsspor. Byggesporet har ansvaret for byggeriet, herunder kontraktstyring af entreprenør og totalrådgiver. Organisationssporet har ansvaret for organisationsudviklingen på Nordsjællands Hospital og indkøb af bygherreleverancer. Byggesporet varetages af Center for Ejendomme (CEJ), og organisationssporet varetages af Nordsjællands Hospital. Der er i forbindelse med organisationsændringen udarbejdet og godkendt en ny styringsmanual for projektet i juni 2020. Dermed bliver Nyt Hospital Nordsjælland organiseret efter samme model som Nyt Hospital Bispebjerg, Nyt Hospital Hvidovre og BørneRiget.

 

Økonomi og kommende udbud

Projektets udbudsmodel består af tre faser. Den første fase, der vedrører styring af byggeriet; opførsel og drift af byggeplads; jordarbejder; anlæg af råhus og kælder, blev afsluttet i 2019. De resterende udbud, herunder facader; serviceby (inklusive køkken); installationer og komplettering vil foregå i 2. halvår af 2020, og resultater vil være kendte og verificerede ultimo 2020, alternativt primo 2021. I forbindelse med udbud af servicebyen i 2020 vil der samtidig blive indarbejdet en option i udbudsmaterialet på udvidelse af servicebyens areal med henblik på, at der er mulighed for etablering af et produktionskøkken. Dermed kan produktionskøkkenet etableres, når muligheden byder sig.

 

Der er i juni måned 2020 igangsat en gennemgang af projektets samlede budgetøkonomi og risikovurdering, da der har vist sig indikationer om væsentlige kommende økonomiske udfordringer i projektet. De økonomiske udfordringer vil sætte projektets reserver under stort pres. Der er derfor nedsat arbejdsgrupper, dels for at klarlægge de konkrete udfordringer og deres mulige økonomiske omfang, og dels for at sikre, at regionen har de nødvendige handlemuligheder i form af styrket Change Request liste (til- og fravalgslisten) og reserver. Resultatet af gruppernes arbejde, herunder behov for justeringer i projektets risikoprofil, reservestrategi mv. vil indgå i rapporteringen for 3. kvartal 2020. Foreløbige resultater og konsekvenser af den nævnte gennemgang vil sammen med styrket Change Request liste tilgå den politiske følgegruppe. Der er planlagt møder i den politiske følgegruppe den 7. og 28. september 2020.    

 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, ikke mindst i lyset af den seneste udvikling, at projektorganisationen fortsat skal have stort fokus på opgaven med at identificere og minimere risici, blandt andet gennem udvikling af risiko- og projektstyringen. Det er vigtigt, at der fortsat arbejdes med at udbygge change request-listen, ligesom fastlæggelse af udbudsstrategi og den kommende prisindhentning på fase 2- og 3-arbejderne vil kræve stort fokus. Ligeledes bør erfaring med risici i forhold til et komplekst og stort byggeri, kombineret med et ambitiøst organisatorisk udviklings- og innovationsprojekt for hospitalets drift, også indgå i det videre arbejde. Alt det nævnte er væsentligt for at sikre, at reserver og change requests vil være tilstrækkelige til at dække de nuværende og kommende risici, som for nuværende tidspunkt vurderes at kunne blive endog meget væsentlige.  

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, og administrationen er således enig i revisionens og "Det Tredje Øje" (DTØ)'s vurderinger, jf. nedenstående. 

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionens erklæring

Det er revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2020 – 30. juni 2020 (2. kvartal 2020) i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. 

 

I erklæringen henleder revisionen opmærksomheden på to forhold i kvartalsrapporteringen. Dels henviser revisionen til administrationens bemærkning om, at der er risiko for, at projektet ikke kan gennemføres med den nuværende kvalitet inden for den fastlagte ramme, og dels henvises til bemærkningen i den uafhængige risikovurdering af projektet, om at projektets kapitaliserede risikobillede er stigende, samtidig med at projektets reserver er reduceret siden sidste kvartal, jf. nedenfor. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.


Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på det materiale DTØ har haft til rådighed.

 

DTØ bemærker, at projektets kapitaliserede risikobillede er stigende samtidig med at projektets reserver er reduceret siden sidste kvartal. Dette finder DTØ bekymrende, henset til projektets tidligere vurderinger om en forventet reduktion i risikobilledet i takt med realisering af udbudsstrategien samt det forhold, at der fortsat er væsentlig usikkerhed om række centrale emner, herunder bl.a. prisindhentning på fase 2 og 3 arbejderne, uafklarede ekstrakrav fra hovedentreprenøren mv. Denne udvikling vurderer DTØ som en risiko i forhold til, om projektet har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet uden at skulle foretage væsentlige ændringer i omfang og/eller kvalitet.

 

Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger, hvilket også fremgår af administrationens samlede vurdering, og administrationen vil følge op på anbefalingerne.

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Nordsjælland

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring til behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner, økonomi og risici på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Den politiske følgegruppe havde i 2. kvartal 2020 møder 27. april, 25. maj, 8. juni og 22. juni 2020. De næste møde i den politiske følgegruppe er planlagt den 7. september og den 28. september 2020. 

 

I forhold til projektets økonomi er det fortsat er muligt, at opnå en balance mellem potentielle udgifter og samlede reserver inkl. change request. Dette kræver dog, at de nedsatte arbejdsgrupper finder de nødvendige handlemuligheder og tilpasninger af projektet, hvilket vil få indflydelse på den planlagte kvalitet. Der er endvidere risiko for, at der i de senere faser identificeres projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi yderligere. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

 

Den politiske følgegruppe vil blive holdt tæt orienteret om processen og resultaterne af denne.

 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20049052

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport 2. kvartal 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring og følgebrev 2. kvartal 2020

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto 4. august 2020

15. 2. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring samt uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Social- og Indenrigsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2020 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Bispebjerg. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

 

Status for Nyt Hospital Bispebjerg

Akuthus

Den 22. maj 2020 blev det meddelt, at Region Hovedstaden som bygherre agter at indgå kontrakt med Rizzani de Eccher (Italien) med underrådgiverne Vamed (Østrig), ATI Project (Italien), Sweco (Sverige) og Creo Arkitekter (Danmark). Den betingede kontrakt er underskrevet den 3. juni 2020. For at sikre, at projektet fortsat er økonomisk robust er der i juni og juli 2020 gennemført et afklarings- og optimeringsforløb. De konkrete optimeringer skal prissættes i samarbejde med totalentreprenøren og arbejdet med disse optimeringer forventes afsluttet, når forprojektet er færdigt i foråret 2021. Efter tiltrædelse af en hensigtserklæring om et fælles mål med optimerings- og afklaringsfasen, bliver den endelige kontrakt underskrevet senest ved godkendelse af forprojektet.

 

Den overordnede tidsplan fra entreprenøren ser ud som følger:

  • Etape 1 (fire tårne mod nord) færdigbygges ultimo 2022 med forventet ibrugtagning medio 2023
  • Etape 2 (to sydlige tårne) afleveres i august 2024 med forventet ibrugtagning 1. kvartal 2025.
  • Etape 3 (parkeringskælder ved Akuthus samt forplads) afleveres i marts 2025.

Enkelte renoveringsarbejder udestår

Renovering af 1. og 2. sal i bygning 6 er afsluttet, og indflytning har fundet sted planmæssigt. Hospitalet har i foråret 2020 inddraget stueetagen i COVID-19 beredskabet. Det har derfor været nødvendigt at udskyde renoveringsarbejderne på denne etage og det er endnu uvist, hvor lang tid der går før arbejdet kan genoptages. 

 

Aquifer Thermal Energy Storage Anlæg (ATES) er ibrugtaget

Anlægget er færdigetableret, ibrugtaget og overdraget til Driftsenheden i Center for Ejendomme i 1. kvartal 2019. Der udestår fortsat enkelte arbejder på projektet, og disse forventes afsluttet i efteråret 2020.

 

Laboratorie- og logistikbygning er fuldt idriftsat

Klinisk Biokemisk Afdelings produktionsanlæg blev idriftsat den 25. januar 2020, hvorefter bygningen er fuldt idriftsat. Den 21. august 2020 modtog projektet den endelige rapport vedrørende de krakelerede gulve og udbedring af fejlene skal nu planlægges i samarbejde med entreprenøren og klinikken. Den endelige ibrugtagningstilladelse til bygningen er modtaget den 1. september 2020. 

 

Midlertidig Akut og Røntgen Satellit (MARS) er idriftsat

Bygningen er idriftsat for patienter den 24. september 2019. Der udestår enkelte fakturaer for det installerede IT- og medicoudstyr, som forventes afklaret i 3. kvartal 2020. Derudover afventer projektorganisationen fortsat det endelige tegningsmateriale fra entreprenøren, hvilket dog ikke giver udfordringer i forhold til driften af bygningen. 

 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftale tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

 

Påvirkning fra udvikling i COVID-19

Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper. 

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2020 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.


Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)

DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 2. kvartal 2020 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.

 

DTØ anbefaler, at der indarbejdes en særskilt risiko dækkende usikkerheden ved totalentreprenørens prissætning af optimeringsemner. Det anbefales desuden, at der sikres løbende uvildigt tilsyn med kvaliteten af totalentreprenøren arbejde. Derudover anbefaler DTØ fortsat, at projektet får afklaret om udsættelsen af renoveringsarbejderne i bygning 6 får økonomiske konsekvenser samt at få afklaret, hvorvidt analysen af røntgenområdet medfører økonomiske- eller tidsmæssige konsekvenser for byggeriet. I forhold til IT og medicoteknisk udstyr anbefaler DTØ, at der indarbejdes en særskilt risiko, som skal dække usikkerheden for at budgetterne til IT og medicoteknisk udstyr er utilstrækkelige. Budgetter til AGV'er og rørpost bør ligeledes verificeres. Risikoen for at aktiveringen og ibrugtagningen af etape 1 ikke sker rettidigt bør i følge DTØ også indarbejdes som en særskilt risiko i risikobilledet ligesom det afledte konsekvenser af udskydelsen af afleveringstidspunkt også bør konkretiseres. 

 

Udover de konkrete anbefalinger har DTØ en række opmærksomhedspunkt som omhandler håndtering af budget til Fælles Byggeplads, om de aftalte processer omkring bygherreleverancer fungerer i praksis og hvorvidt den afsatte reserveprocent til ekstrakrav fra totalentreprenøren er tilstrækkelig. Konsekvenserne af og de afsatte midler til at imødegå risici omhandlende COVID-19 er ligeledes et opmærksomhedspunkt for DTØ.

 

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4, og vil følge op på anbefalingerne. Administrationen konstaterer, at projektorganisationen allerede arbejder med flere af ovenstående punkter. 

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Social- og Indenrigsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

 

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme. 

 

Projektets reserver og change request-liste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20053413

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 2. kvartal 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg

16. 2. kvartalsrapport 2020, Ny Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring samt uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2020 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

 

Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Lukning af råhus er afsluttet, bortset fra udskudte arbejder ved ankomstbygningen. Udvendigt murerarbejde er tæt på afslutning med undtagelse af midlertidige åbninger, som fungerer som adgang til de enkelte sengeafsnit. Der udestår etablering af nye forsyningsledninger ved servicegården og når disse er etableret, er de udvendige ledningsarbejder afsluttet. Alle sengeenheder er frigivet til indvendige arbejder, hvor der er udført indvendige undergulve samt diverse stålarbejder. At sengeenhederne er frigivet til indvendige arbejder betyder, at alle entreprenører på projektet enten er startet på pladsen eller forbereder opstart. Der er stort fokus fra byggeledelsens side på, at fastsætte og fastholde rammerne for den samlede styring af de 16 fagentrepriser.

 

Udfordringer med gulvene

Der er konstateret revner i betongulvene i flere af sengeenhederne. Revnerne kræver udbedring, og der kører for øjeblikket en proces med tiltag til udbedring og tidsplan for dette arbejde. Gulvrevnerne er meldt til forsikringen, mens der udestår en afklaring af ansvarsplacering og dermed også placering af eventuelle merudgifter ved udbedringen af gulvene. Der er tidligere berettet om for høje gulve (gulvkoter), men dette kan delvist tilskrives en landmålerfejl og udfordringen er derfor ikke større end, at den forventes at kunne holdes inden for det eksisterende budget. Følgegruppen er orienteret om dette på mødet den 12. juni 2020, og vil blive orienteret, når der er nyt i sagen. 

 

Ændring af tidsplanen

Aflevering af byggeriet er fastfast til medio april 2021. Den efterfølgende periode til ibrugtagning er forlænget efter anbefaling af flytterådgiveren Health Care Relocation (HCR) og finder derfor sted i november 2021. I første og andet kvartal 2020 har projektorganisationen arbejdet med en revideret arbejdstidsplan for byggeriet, som nu er tiltrådt af alle entreprenører på byggepladsen. 

 

Påvirkning fra udvikling i COVID-19

Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper. 

 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer fortsat, at projektorganisationen udfører et grundigt arbejde med projektets økonomi- og risikostyring. Administrationen kan konstatere, at tidsplanen er opdateret bl.a. som følge af projektorganisationens arbejde med de tidsmæssige risici. Administrationen vurderer også, at der til stadighed pågår et grundigt arbejde med reservestyringen og med at identificere og vurdere de økonomiske risici i projektet. Administrationen vurderer, at der er de fornødne reserver til at håndtere projektets risikobillede. Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 24. oktober 2017.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering jf. nedenstående.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2020 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.


Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Den uafhængige risikovurdering viser, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer desuden, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold ved projektets risiko- og reservebillede. DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver fortsat er sikret den fornødne robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici.

 

DTØ anbefaler dog, at risikobilledet bliver opdateret, så man skaber klarhed over de tidsmæssige eller de økonomiske risici, der kan påvirke det nuværende reservebillede. DTØ anbefaler bl.a., at risikoen for utilstrækkeligt tilsyn med entreprenørernes arbejde og at konsekvenserne af COVID-19 bliver indarbejdet. DTØ anbefaler også at indarbejde en risiko for håndteringen af ibrugtagningsfasen. Derudover anbefaler DTØ, at de økonomiske konsekvenser ved udbedringen af gulvrevnerne bliver afklaret. Det anbefales ligeledes, at der igangsættes tiltag, som understøtter et godt samarbejdsklima på byggepladsen og at der igangsættes de nødvendige tiltag, der skal til for at sikre en god fremdrift i byggeriet. 

 

Udover anbefalingerne vil DTØ i kommende kvartaler følge op på om den nyligt tiltrådte arbejdstidsplan overholdes og om der sikres rettidig fakturering, så reserveniveauet kan vurderes på et mere fuldstændigt grundlag.

 

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger, de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4, og vil følge op på anbefalingerne. 

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer. Administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Seneste følgegruppemøde blev afholdt den 12. juni 2020, og næste møde er planlagt afholdt den 20. november 2020.

 

Administrationen vurderer, at det er realistisk, at projektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme.

 

Projektets reserver og change requestliste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20053415

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 2. kvartal 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Ny Retspsykiatri Sct. Hans

17. 2. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Herlev (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2020 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Herlev. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

 

Status for Nyt Hospital Herlev

Aflevering af byggeri og ibrugtagningstidspunkt er udskudt

I løbet af 2. kvartal 2020 har fremdriften ikke været som planlagt hos alle entreprenører og der har været udfordringer især på installationsområdet. Det betyder, at AB92 aflevering udskydes. Der er gennemført AB92 afleveringer for hhv. lukningsentreprisen den 30. juni 2020, malerentreprisen den 27. august 2020 og apteringsentreprisen den 2. september 2020.  Gulventreprisen forventes afleveret den 28. september 2020. Installationsfag og CTS (styring og overvågning) kan først afleveres ultimo 2020, efter gennemført test og indregulering af anlæg. Desuden vurderes det nødvendigt, at afsætte mere tid til afprøvning og test af medicoudstyr og IT-udstyr. Dette medfører, at tidspunkt for ibrugtagning af bygning udskydes til 20. juni 2021.

 

Færdiggørelse af byggearbejder er forsinket. Det skyldes især manglende fremdrift på installationsentrepriserne på grund af underbemanding men også konflikter med underentreprenører. Manglende fremdrift har betydet, at bl.a. færdiggørelse af sprinkleranlæg og test af ventilationsanlæg og varmecentral ikke er udført. Der er en dialog i gang med installationsentreprenør om konkret plan for færdiggørelse af udestående arbejder. Derudover har bygherretilkøb og flere ændringer i røntgenrum, traume- og operationsstuer også bidraget til forsinkelsen. Den politiske følgegruppe blev på mødet den 1. juli orienteret om status for byggeriet samt udskydelse af afleveringsdato og dato for ibrugtagning.

 

Planlægning af indflytningsprocessen

Planlægnings- og koordineringsarbejdet for indflytning i nybyggeriet er i gang, men på nedsat blus, idet flere workshops og rundvisninger er aflyst pga. COVID-19. Der er udarbejdet en detaljeret mastertidsplan for alle aktiviteter i forbindelse med klargøring til drift. Mastertidsplanen er opdateret med de kendte forsinkelser på byggearbejderne. Der er fokus på test og afprøvning af alle anlæg og tekniske installationer, herunder ventilation, CTS (styring og overvågning), IT, alarmer, medico-installationer mv., som skal klarmeldes til ibrugtagning.

 

Aktiviteter, der er omfattet af mastertidsplanen, er bl.a. installation af udstyr; afprøvning af udstyr og test af IT systemer; rengøring; superbrugers gennemgang af rum; træning af personale i de nye rammer; opfyldning med forbrugs- og sterilvarer samt selve flytningen. Klinisk personale, driftsafdelingen, service- og logistikafdelingen samt IT/medico-afdelingen er inddraget i processen.

 

Økonomi

I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for færdiggørelse fortsat en balance mellem potentielle udgifter og de samlede reserver.

Der er dog usikkerhedsparametre i forhold til prognosen, som kan påvirke trækket på reserver. Det er fx økonomi/risiko indregnet i forhold til tvister med entreprenører, ekstraudgifter ved ændringsbehov efter aflevering samt niveauet for yderligere ekstraarbejder set i forhold til byggeriets stade.

 

Status på udbud og indkøb af IT- og medicoudstyr

Planlægningen af udbud og indkøb af inventar og IT- og medicoudstyr går som planlagt. Det sker i en tæt koordinering mellem projektorganisation, totalrådgiver, regionens indkøbsafdeling og Center for IT, Medico- og Telefoni. Der koordineres på leverancer, montering og installation af inventar og udstyr. Der er planlagt genbrug af udstyr og inventar for at frigøre ressourcer til byggeriet. De første meldinger om udbudspriser på møbler er positive. Det samlede råderum blive opgjort, når de endelige priser kendes.

 

Tættere opfølgning fra Sundheds- og Ældreministeriet

Sundheds- og Ældreministeriets tættere opfølgning på projektet er startet i januar måned, og ministeriet modtager herefter på månedsbasis økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Regionen og ministeriet mødes desuden kvartalsvis og drøfter fremdriften og udfordringerne i projektet. Den politiske følgegruppe er orienteret om denne tættere opfølgning.

 

Administrationens samlede vurdering

De samlede udfordringer med udførelsesfejl og mangler samt den manglende fremdrift fra installationsentreprenøren, har presset projektets anlægsøkonomi på det seneste. Reserven er styrket i efteråret 2019, og der er desuden en afklaring i gang, om der er afholdt udgifter inden for tilsagnet, som i stedet burde have været afholdt af regionale midler - f.eks. af Center for Ejendomme. Der er fortsat mulighed for at styrke anlægsøkonomien inden for tilsagnet til projektet, men det vil kræve en fornyet regional bevilling. Se mere om dette under "Revisionens erklæring".

 

Administrationen vurderer, at projektorganisationen fortsat arbejder fokuseret med evaluering af projektet samt på at minimere forbruget og trækket på reserverne. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og DTØ (se nedenfor) indgår i arbejdet med at minimere risici.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.

 

Påvirkning fra COVID-19 - udvikling

Det har været nødvendigt at indføre de anbefalede restriktioner og foranstaltninger som følge af COVID-19 både for håndværkere og funktionærer på byggepladsen. Dette kan medføre forsinkelse i udførelsen af de resterende arbejder men også i afklaring af tekniske spørgsmål. Desuden kan der opstå forsinkelser i leverancer fra udlandet.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2020 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.

 

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

 

Derudover fremhæver revisionen, at projektorganisationen har implementeret de reservestyrkelser, der blev besluttet af hospitalsbyggestyregruppen og regionsrådet i efteråret 2019. Regionen har fortsat yderligere to større muligheder for at styrke reserverne inden for rammen af projektets tilsagn. Projektorganisationen er desuden i gang med at afklare yderligere mindre reservestyrkelsesmuligheder inden for rammen af tilsagnet for projektet. Det planlægges således på nuværende tidspunkt at gennemføre en række mindre styrkelser, og arbejdet med dem fremgår af det fortrolige bilag 2 til kvartalsrapporten.

 

Revisionen fremhæver også, at reservestyrkelserne i efteråret 2019 samt den planlagte styrkelse har medført, at projektets reserver forventes at kunne dække det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie. Risikobilledet for projektet er derfor uændret siden sidste kvartalsrapport, og sandsynligheden for, at regionen kan blive nødt til at supplere projektets økonomi med regionale midler, er fortsat reduceret.

 

I alle fem revisionserklæringer om regionens kvalitetsfondsprojekter henviser revisionen til den samlede deponeringsopgørelse i kvartalsrapportens bilag B, hvor der indgår deponerede midler for alle regionens kvalitetsfondsprojekter. Revisionen bemærker til dette bilag, at der indgår frigivelse af midler til Det Nye Rigshospital efter 30. marts 2020, som revisionen ikke har revideret. Revisionen kan derfor ikke udtale sig om, frigivelsen af disse midler til Det Nye Rigshospital er sket korrekt.

For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede.

 

DTØ vurderer samlet set, at der ved udgangen af 2. kvartal 2020 er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet.

 

DTØ finder dog, at der er flere usikkerhedsparametre i forhold til prognosen for risikoscenarierne, som kan forøge risikoen for yderligere træk på reserverne. DTØ anbefaler derfor fortsat, at projektet løbende ajourfører økonomi- og risikoscenarierne. DTØ anbefaler også, at projektet løbende beskriver sammenhængen mellem reservedisponeringer og de forventede økonomiske konsekvenser for de risici, som er angivet i projektets risikolog og risikoscenarier i prognosen.

 

På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

 

Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

 

I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie en balance mellem potentielle udgifter og samlede reserver, og projektet forventes at kunne realiseres inden for rammen og i den planlagte kvalitet.

 

Der er fortsat risiko for, at der identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20058482

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 2. kvartal 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto af Nyt Hospital Herlev

18. 2. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2020 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

 

Status for Nyt Hospital Hvidovre

Arbejderne på nybyggeriet

Ultimo 1. kvartal 2020 blev en milepæl i byggeriet nået, da råhuset blev lukket. I 2. kvartal 2020 har projektorganisationen fortsat haft fokus på at sikre fremdrift i facadeentreprisen, efter at nybyggeriets facadeentreprenør Bent Nygaard Sørensen (BNS) indgav konkursbegæring slut januar 2020. De nye entreprise-kontrakter med BNS-underentreprenører foreligger nu i endelig udgave, og de sidste forventes underskrevet inden udgangen af september 2020. Arbejderne i forbindelse med udvendige facader fortsætter, og der udestår nu 10%-15% i restarbejder.

 

Forlængelse af tidsplan

Totalrådgiver (Link Arkitektur og Schmidt, Hammer og Lassen med Søren Jensen - Rådgivende ingeniør som underentreprenør) har ultimo juni 2020 indstillet til projektorganisationen på Nyt Hospital Hvidovre, at byggetiden forlænges yderligere 2 måneder. Det sker, så afleveringen af byggeriet fra entreprenørerne til regionen (kaldet AB92-afleveringen) bliver udsat fra 17. august 2021 til 18. oktober 2021.

 

Projektorganisationen under Center for Ejendomme er uenig med Totalrådgiver i årsagerne til udsættelsen, idet projektorganisationen mener, at årsagen til forsinkelsen primært skal findes i interne forhold hos totalrådgiveren. Projektorganisationen har dog, af hensyn til fremdriften i nybyggeriet, i første omgang accepteret udsættelsen af AB92-afleveringen. Den samlede projekttidsplan er derved forlænget med et år og tre måneder i forhold til udbudstidsplanen og to år og ti måneder, siden anmodningen om udbetaling fra kvalitetsfonden blev indsendt.

 

Da opstart af de sidste ombygningsarbejder er afhængig af udflytning til nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang i første halvår 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektet udskudt til andet halvår 2023. Center for Ejendomme er i sammen med direktionen for Hvidovre Hospital ved at gennemgå konsekvenserne af den nye forsinkelse for ibrugtagningstidspunktet. Den politiske følgegruppe er orienteret om den seneste tidsplansforlængelse den 23. juli 2020.


Samarbejdet med totalrådgiver

Projektorganisationen og totalrådgiver har det seneste år ført nogle langvarige forhandlinger, da parterne har haft uenigheder. Den 4. februar 2020 indgik parterne en ny aftale, der bl.a. betyder at Region Hovedstaden skal betale en fast pris for de resterende rådgivningsarbejder. Som en del af aftalen skal totalrådgiver fremadrettet sikre den fornødne bemanding af byggeledelse og fagtilsyn mm. for at sikre projektets fremdrift. Den politiske følgegruppe blev orienteret om indholdet i aftalen på deres møde den 26. februar 2020, og forretningsudvalget blev orienteret på mødet den 3. marts 2020. Internt hos totalrådgiver bærer samarbejdet dog fortsat præg af uenigheder og problematikker med deres underrådgiver, herunder manglende bemanding og afklaring af projektmangler. Projektorganisationen følger situationen tæt og tager hurtigt nødvendige foranstaltninger, hvis totalrådgiver misligholder den nye aftale.

 

Dele af nybyggeriet tidligere inddraget i COVID-19-beredskab

Ambulancehallen og andre dele af nybyggeriet er tidligere blevet inddraget i hospitalets COVID-19-beredskab. Ultimo maj 2020 er det midlertidige nødberedskab i ambulancehallen blevet frigivet, så der igen kan sikres fremdrift i nybyggeriet. Kapitalisering samt de tidsmæssige konsekvenser af COVID-19 må forventes først at kunne opgøres endeligt i 2. kvartal 2021.

 

Der er fortsat stort fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø på pladsen, og der er indført en række tiltag for at imødekomme anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen i forhold til COVID-19.

 

Ombygningsprojekterne i eksisterende hospital

Ombygningerne af ambulatorierne (Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. De resterende sengestueetaper er tidligere blevet aflyst, og opstart af projektering af ombygningen af Ortopædkirurgisk Enhed er udsat pga. andre opgaver i projektteamet. De øvrige resterende rokadeplansarbejder kan først sættes i gang efter indflytning i nybyggeriet. Hospitalsbyggestyregruppen besluttede på deres møde den 27. maj 2020 at sætte dele af den resterende rokadeplan på change request-listen (til- og fravalgslisten). Det er dermed muligt at aflyse dele af den resterende rokadeplan og tilføre de sparede midler til nybyggeriet. En aflysning vil imidlertid også reducere kvaliteten og funktionaliteten af det fremtidige hospital og vil blive en udfordring i forhold til kravet om effektivisering, der følger af tilsagnsbetingelserne.

 

Tilsagnsbetingelse om andel af patientrettet udstyr udfordret

I tilsagnsbetingelserne til kvalitetsfondsprojekterne fremgår det, at 70% af budgettet til it, medicoudstyr og apparatur i kvalitetsfondsprojekterne skal gå til patientrettet udstyr, fx f.eks. scannere, intelligente senge, men også loftlifte, telefon- og kommunikationsudstyr. Det fremgår af kvartalsrapporten, at projektet for nuværende er udfordret på opfyldelse af denne tilsagnsbestingelse, men også at projektorganisationen i samarbejde med hospitalet arbejder fokuseret på også at finde løsninger på opfyldelsen. Den politiske følgegruppe vil på et kommende følgegruppemøde få en nærmere orientering om denne udfordring. 

 

Risikobillede og change requests (ændringstiltag)

Da omfanget af krav afledt af problemstillingerne ved nybyggeriet har været voksende, er risikobilledet i 2. kvartal 2020 forværret yderligere. Projektorganisationen har stort fokus på at identificere mulige projektændringer inden for det samlede kvalitetsfondsprojekt, så nybyggeriet kan forsøges realiseret inden for budgetrammen. Værdien af mulige change request (ændringstiltag) er således i 2. kvartal 2020 forøget med ca. 9%. Sandsynligheden for overholdelse af den samlede budgetramme er dog i perioden blevet mindre, som følge af de mange forsinkelser nybyggeriet har været udsat for. Hertil kommer, at den seneste forsinkelse på yderligere to måneder ikke er indregnet prognosen og risikobilledet for 2. kvartal 2020, da forsinkelsen først er indtruffet i 3. kvartal. 2020. 

 

I den samlede prognosemodel indgår bl.a. projektorganisationens, byggeledelsens og totalrådgivernes vurderinger af de potentielle omkostninger som følge af bl.a. krav fra entreprenørerne ved ekstraarbejder. Projektorganisationen har også vurderet værdien af regionens tilgodehavender, som kan følge af bl.a. forsikringssager og modkrav mod entreprenørerne. For hver post er der både opstillet det bedst tænkelige, det værst tænkelige og det mest sandsynlige udfald. Alle tre udfaldsscenarier er forværret i løbet af 2. kvartal 2020.

 

Det skyldes bl.a., at totalrådgiver er mindre optimistisk med, hvor meget de kan få forhandlet entreprenørernes ekstrakrav ned. Desuden skyldes forværringen, at der bliver afholdt ekstraordinære omkostninger i forbindelse med COVID-19-tiltag. Regionerne har aftalt med regeringen, at parterne senere på året vil drøfte, hvor meget staten vil dække af ekstraudgifterne til regionernes byggeprojekter som følge af pandemien. Det forventes at blive besluttet i slutningen af 2020, når regionernes ekstraomkostninger bliver gjort op. Projektorganisationen på Nyt Hospital Hvidovre forventer at få godtgjort et væsentligt beløb i den forbindelse.

Den samlede vurdering lyder, at projektets reserver, change requests og tilgodehavender i det mest sandsynlige scenarie kun lige rækker til at dække udgifterne. Men der er stor usikkerhed om flere af posterne, og risikobilledet er alt andet lige blevet forværret i 3. kvartal 2020.

 

Tættere opfølgning hos Sundheds- og Ældreministeriet

Som følge af udfordringerne på projektet har administrationen aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at projektet skal under tættere opfølgning hos ministeriet.  Det er aftalt, at parterne skal holde kvartalsvise møder, og at regionen månedsvis skal sende en økonomi- og reservestatus samt en opdateret reserveprognose fra projektorganisationen til ministeriet. Administrationen har senest holdt møde med projektorganisationen og ministeriet den 17. august 2020.

 

Administrationens vurdering – usikkerhed om reserverne, tidsplanen og kvaliteten af det færdige hospital

Administrationen vurderer, at der fortsat er usikkerhed om, hvorvidt reserverne er tilstrækkelige. Det skyldes forsinkelserne i byggeriet og det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder. Sandsynligheden for, at projektet ikke kan etableres inden for totalrammen, er voksende, særligt i forbindelse med de seneste forsinkelser som følge af COVID-19 og facadeentreprenørens konkurs.

 

Administrationen kan konstatere, at projektorganisationen og hospitalet udfører et grundigt arbejde med at finde nye reduktionstiltag i projektet. Reduktionstiltagene vil styrke reserverne og mindske risikoen for, at budgetrammen ikke overholdes, men de påvirker også funktionaliteten og kvaliteten af det fremtidige hospital, og de kan udfordre effektiviseringskravene. Der er også tilføjet et nyt tiltag på change request-listen for rokadeplansarbejder. Tiltaget handler om at aflyse en del af planlagte renoveringsarbejder på gynækologisk obstetrisk ambulatorium, medicinsk ambulatorium samt ortopædkirurgisk ambulatorium. Konkret handler det blandt andet om, at personalerum og mødefaciliteter ikke etableres, samt at undersøgelsesrum ikke opgraderes i forbindelse med, at nybyggeriet tages i brug. Derimod søges disse løftet som en del af en langsigtet plan for renovering af det eksisterende Hvidovre Hospital.  

 

Administrationen kan konstatere, at projektorganisationen udfører et grundigt arbejde med at vurdere de potentielle omkostninger ved risiciene og tvisterne i projektet. Ifølge den samlede prognosevurdering rækker projektets reserver og aktuelle change request-liste til at dække det mest sandsynlige udfald af risiciene og tvisterne. Men som tidligere nævnt er dette skøn forbundet med stor usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at man stadig modtager mange og omfattende ekstrakrav fra flere af entreprenørerne. Administrationen kan dog også konstatere, at projektorganisationen og den nye byggeledelse foretager en grundigere behandling af entreprenørernes ekstrakrav. Det sker bl.a. for at reducere bygherres betaling for ekstrakrav ved at rette flere af kravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiverne.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionens erklæring

Overordnet er det revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april til 30. juni 2020 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

 

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

 

Revisionen henleder opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Blandt andet at AB92-afleveringen er udsat til 18. oktober 2021 og at projektets økonomi derfor er presset. Der er således risiko for, at projektet ikke kan overholde totalrammen. Revisionen gør opmærksom på, at der er risiko for, at tilsagnsbetingelsen om at 70% af investeringen i medicoudstyr skal gå til patientrettet udstyr ikke kan overholdes og endelig at projektet som følge af de forskellige udfordringer er under tættere opfølgning hos ministeriet. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Den uafhængige risikovurdering bemærker, at der er et voksende pres på reserverne ved udgangen af 2. kvartal 2020, som vist i projektorganisationens risikovurdering og kapitaliserede risiko i risikologgen. Projektets reserveprognose, der er baseret på de 3 scenarier; 1/bedste udfaldsrum, 2/mest sandsynlige udfaldsrum samt 3/værste udfaldsrum, viser udfordringer i niveauet af reserver på det samlede kvalitetsfondsprojekt. Administrationen er enig, og kan som nævnt konstatere, at der gøres et stort arbejde med at finde reduktionstiltag i projektet.

 

Risikovurderingen har også en række anbefalinger. Bl.a., at man får afklaret de igangværende tvister med hensyn til tid og økonomi. Administrationen er enig og vurderer, at projektorganisationen arbejder målrettet med at forhandle om tvisterne med entreprenørerne samt at vurdere de mange økonomiske usikkerheder i projektet. En anden anbefaling er, at man hurtigst muligt får opgjort konsekvenserne af facadeentreprenørens konkurs, og at man får vurderet de potentielle nye change requests og deres konsekvenser for at efterleve tilsagnsbetingelserne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

 

Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer fortsat er et realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Hvidovre inden for den fastlagte budgetramme, om end risikobilledet fortsat er problematisk bl.a. som følge af de ubehandlede ekstrakrav fra entreprenørerne.

 

Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver, tilgodehavender og change request-liste samlet er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie. Administrationen pointerer imidlertid, at der er stor variation mellem de forskellige scenarier.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20061167

Bilag

Bilag 1: Bilag 1: Kvartalsrapport for Nyt Hospital Hvidovre 2. kvt. 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3: Følgebrev og revisionserklæring Nyt Hospital Hvidovre 2. kvt. 2020 med forbehold - UDKAST

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5: Luftfotos af Nyt Hospital Hvidovre juli 2020

19. Årsrapport om informationssikkerhed og databeskyttelse

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at  tage årsrapport vedrørende informationssikkerhed og databeskyttelse 2019/2020 til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Sagen blev udsat.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Som led i aftale om ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed” vedtaget af Danske Regioner i januar 2015, skal regionsrådet en gang årligt drøfte informationssikkerheden i regionen. Administrationen har på den baggrund udarbejdet en årsrapport, som giver en status på arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i regionen (bilag 1). Foregående status blev fremlagt for forretningsudvalget den 7. maj 2019.

SAGSFREMSTILLING

Hermed fremlægges til orientering årsrapport for arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden 2019/2020. Rapporten giver et samlet overblik over resultater og nøgletal for 2019/2020, samt et indblik i de kommende indsatsområder for 2020/2021.

 

Det er administrationens vurdering, at der er en god og stabil fremdrift i udviklingen af regionens informationssikkerhed og databeskyttelse. Herudover bemærkes det:

  • at ingen cyberrelaterede angrebsforsøg i 2019/2020 har medført væsentlige sikkerhedsrisici, og
  • at der i 2019/2020 har været 78 brud på persondatasikkerheden i regionen

I alle situationer med brud vurderer en central tovholderfunktion i regionen risikoen for den enkelte borgers rettigheder. Hvis det er sandsynligt, at bruddet indebærer en risiko for borgerens rettigheder, eksempelvis diskrimination, identitetstyveri eller tab af fortrolighed, bliver bruddet anmeldt til Datatilsynet. Af de 78 brud på persondatasikkerheden i perioden august 2019 til juli 2020 blev 45 brud anmeldt til Datatilsynet. Administrationen vurderer, at antallet af brud på persondatasikkerheden i regionen er lavt, set i forhold til regionens størrelse og mængden af databehandlingsaktiviteter.

 

Antallet af registrerede og håndterede brud i 2019/2020 viser en stigning i forhold til antallet af brud i 2018/2019. Administrationen vurderer, at stigningen skyldes en øget opmærksomhed på de organisatoriske processer vedrørende brud samt en skærpet kontrol med opslag i patientjournaler. Det forventes, at der også i de kommende år vil være en stigning i antallet af registrerede og håndterede brud i regionen, men der er stort fokus på at mindske bruddene mest muligt.

 

Region Hovedstaden oplevede i juli 2020 en meget alvorlig brudsag i regionen, hvor en sygeplejerske over en årrække havde foretaget uberettigede opslag i 215 borgeres patientjournaler. Det systematiske misbrug er anmeldt til Københavns Politi, som regionen er i dialog med om sagen. Forretningsudvalget er tidligere blevet orienteret om sagen og vil modtage en opfølgning i oktober 2020.

 

Vedlagt som bilag 2 er Region Hovedstadens Informationssikkerhedspolitik til orientering. Politikken er blevet opdateret i maj 2020. Da der er tale om mindre redaktionelle ændringer og konsekvensrettelser, er politikken administrativt godkendt af Koncernledelsens Fokusgruppe for Informationssikkerhed.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen tages årsrapporten om informationssikkerhed og databeskyttelse til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Torben Dalgaard / Linda Lützau Nielsen

JOURNALNUMMER

20059107

Bilag

Bilag 1: Årsrapport informationssikkerhed og databeskyttelse 2019-2020

Bilag 2: Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik_maj20_v.2.0

20. Udmøntning af midler til kunstig intelligens - AI

INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at rammen for puljen på 3 mio. kr. til kunstig intelligens i 2020 udmøntes som følger:

    a: udviklingsprojekter (2,17 mio. kr. til projekter á max 350.000 kr.)

    b: erfaringsudveksling og dataudgifter (450.000 kr.)

    c: uddannelses- og træningsforløb i radiologien (380.000 kr.), 

  2. at godkende at regionsrådet uddelegerer kompetencen til at godkende de enkelte udviklingsprojekter efter endt, åben ansøgning til administrationen, samt at udvalget for forskning, innovation og uddannelse orienteres, når projekterne er besluttet, 
  3. at godkende at midler fra næste års 2021-pulje, i alt 350.000 kr. udmøntes til læring og træning (200.000 kr. til psykiatrien og 150.000 kr. til kardiologien).
  4. at godkende at regionsrådet uddelegerer kompetencen til udmønte 2021-puljen til administrationen, og at udvalget for forskning, innovation og uddannelse bliver orienteret, når uddannelsesforløbene bliver tilrettelagt. Der tages hensyn til afdelingernes kapacitet i lyset af COVID-19 genopretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 25. august 2020:

Anbefalet

Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet har den 20. november 2018 besluttet at udmønte 3 mio. kr. årligt i 2019-2021 til at udbrede brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Med puljen er der givet mulighed for at udvikle, afprøve og implementere konkrete løsninger med kunstig intelligens mhp. blive endnu bedre til at udnytte data til at styrke kvaliteten i patientbehandlingen og til at effektivisere sundhedsvæsenet. 

SAGSFREMSTILLING

Kunstig intelligens i form af algoritmer er et konkret værktøj, der bl.a. kan anvendes som beslutningsstøtte. Beslutningsstøtten kan spare tid for sundhedspersonale, og de kan tage stilling til behandlingen af patienter hurtigere. Samtidig kan algoritmer også i mange situationer gøre beslutninger mere træfsikre.

 

Forslag til udmøntning 2020

De seneste to år har regionen sat midler af til to forskningsprojekter om året i  størrelsesordenen 1-2 mio. kr. Status for disse indsatser fremgår af bilag 1. 

 

Administrationen ønsker i år at give flere mulighed for at få indsigt i og afprøve kunstig intelligens. Derfor foreslås at 2,17 mio. kr. ud af puljen på de 3 mio. kr. går til projekter på op til  350.000 kr. pr. projekt via en ansøgningsrunde. Målgruppen for projektpuljen er ansøgere, der enten ønsker at komme i gang med et projekt eller at implementere et færdigt projekt/en færdig algoritme. Erfaringen viser, at flere fonde giver store bevillinger til omfattende forskningsprojekter, hvorfor det nogle gange er en udfordring at søge mindre beløb, der kan være tilstrækkeligt til fx at få færdigtestet en algoritme. Udvælgelsen af projekter er de seneste to år sket ud fra en liste, som blev genereret ved, at projekter blev meldt ind i forbindelse med en workshop i 2018 til mulige samarbejder som led i den oprindelige rammeaftale.

 

Endvidere foreslår administrationen at opbygge bedre muligheder for digital erfaringsudveksling og understøttelse af sundhedspersonale, der ønsker at arbejde med AI. Der er meget viden oparbejdet gennem udviklingsprojekter finansieret af denne pulje og gennem andre aktiviteter, som vi skal sikre bliver spredt lokalt til flere forskere og klinikere. Regionen har derfor etableret et innovationsnetværk om AI, hvor viden spredes på tværs i hele koncernen og udfordringer drøftes og søges løst i fællesskab. I netværket indgår sundhedspersonale, repræsentanter fra koncerncentrene, virksomheder og diverse eksperter. Der er efterspørgsel efter at komme med i netværket og få adgang til erfaringerne, og det er er også her, at forslaget om en digital platform (en "wiki") er opstået. Platformen udvikles med erfaringer fra regionen (fx om SP) in mente og kan omfatte digital erfaringsudveksling, hyppige spørgsmål/svar, case-oversigt, litteratur mv. Dertil ønskes også en pulje til mulige dataudgifter, i alt 450.000 kr.

 

Endelig foreslås at udvikle lærings- og træningsforløb for 380.000 kr. Konkret kan startes med de radiologiske afdelinger, da der her er teknologi og modenhed til at arbejde med kunstig intelligens, og da der her opleves en hastig udvikling i datamængden og samtidig er for få radiologer til at behandle de mange nye billeder. Endvidere at afsætte midler fra næste års 2021-pulje, i alt 350.000 kr. (200.000 kr. til læring i psykiatrien og 150.000 kr. i kardiologien, som også har ytret efterspørgsel ) . Det foreslås at administrationen gives mandat til udmøntningen af disse 2021- uddannelsesmidler og at FIU bliver orienteret, når forløbene er sat igang. Formålet med lærings- og træningsaktiviteter er at forberede selve organisationen til digital transformation.

 

I 2020 foreslår administrationen derfor at udmønte midlerne til tre af de ovennævnte spor på nedenstående måde.

Indhold:

Aktivitet

Beløb

Udviklingsprojekter

 

Udviklingsprojekter (max 350.000 kr. støtte per projekt)

2,17 mio. kr.

Fremdrift gennem erfaringsudveksling og datastøtte

- Videndeling - understøttet af digital platform (i samarbejde med CIMT)

- fortsætte innovationsnetværk og etablere praksisnetværk

- Udgifter til ekstra databehandling og lign, som er svære at forudsige

0,45 mio. kr.

Læring og træning (radiologi)

- Kursusudvikling (prototype på læringsforløb til klinikere og andet sundhedspersonale samt til ledere)

- Kursusafvikling og deltagelse for 20-25 personer (1 workshop og 2 kursusdage)

- Midler til opstart af konkrete udviklingsprojekter

380.000 kr

 

Lærings- og uddannelsesaktiviteter er blevet udskudt pga. corona pandemien. Hvis det bliver godkendt at igangsætte læringsaktiviteter vil det første uddannelsesforløb således først finde sted ultimo 2020. 

Der forsøges at opnå fundingmidler, og der afsøges muligheder for medfinansiering fra kursusdeltagerne. 

 

Status for igangværende projekter, der har fået AI midler

Regionsrådet har i 2018 og 2019 besluttet at igangsætte i alt 4 projekter. De 4 igangsatte projekter er alle forskningsprojekter. De forløber stort set planmæssigt og der er fortsat forventninger til, at algoritmerne kan give værdi efter endt forskning. Nogle af projekterne har allerede testet de første data med lovende resultater. Flere data skal nu kobles på og videre valideres. For uddybende status se bilag 1.

 

Titler på projekterne er:

  • 'Tidlig opsporing af risikopatienter ved akut blodprop i hjertet'.
  • 'Aldersrelateret macula degeneration' (tidlig detektion af øjensygdommen AMD). 
  • "Fingeraftryk af hjernen (NeuroPrint)”. 
  • Diagnostik af patienter med åndenød i akutmodtagelsen, så man kan sikre en hurtigere og mere målrettet behandling (Breath-CT).

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingerne medfører at der afsættes 3 mio. kr. fra den allerede besluttede (nov. 2018) ramme til at udbrede brugen af kunstig intelligens. Den konkrete udvælgelse af projekter vil foretages af administrationen på baggrund af en ansøgningsrunde. Endvidere gives administrationen også mulighed for at igangsætte læringsforløb i 2021 for nogle af 2021 midlerne, ialt 350.000 kr. Midlerne bidrager til FNs verdensmål 3: Sundhed og Trivsel ; 9 Industri, innovation og infrastruktur samt 10: Ulighed i Sundhed

RISIKOVURDERING

Udviklingsprojekter med kunstig intelligens er forbundet med en række risici. Der er ofte tale om tidskrævende forskningsforløb (3-10 år) hvor resultater skal testes og valideres ad flere omgange, og de skal også igennem en CE mærkning forud for anvendelse. Der er derfor tale om langsigtede investeringer i AI. Der er endvidere risiko for, at algoritmer på linje med andre teknologier ikke giver tilstrækkelig værdi i fht. eksisterende metoder og procedurer, og der er risiko for, at de ikke kan komme i anvendelse. Endvidere kan der være risiko for, at der er få der ønsker at deltage i AI-kurserne og arbejde konkret med kunstig intelligens bagefter.

ØKONOMI

Regionsrådet afsætter 3 mio. kr. til kunstig intelligens i 2020 som udmøntes som følger: a: udviklingsprojekter (2,17 mio. kr. til projekter á max 350.000 kr.); b: erfaringsudveksling og dataudgifter (450.000 kr.); c: uddannelses- og træningsforløb (380.000 kr.) Der er også 3 mio. kr. til rådighed i 2021, hvoraf der afsættes 350.000 kr. til læringsaktiviteter i psykiatri og kardiologi.

KOMMUNIKATION

Der drøftes muligheder for kommunikaton af beslutningen om den samlede udmøntning. Der drøftes også løbende muligheder for kommunikation med de enkelte projekter. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget den 25. august 2020; forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22 september 2020

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Anja Storgaard

JOURNALNUMMER

20055661

Bilag

Bilag 1: Status på tidligere projekter for kunstig intelligens

21. Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeriets redegørelse vedr. beretning nr. 20/2019 om beretning om revision af statens forvaltning i 2019

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende udtalelsen (jf. bilag 1) til Social- og Indenrigsministeriet om Rigsrevisionens bemærkninger om regelbrud i regionernes forvaltning af over- og merarbejde for læger.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Forretningsudvalget godkendte, at Henrik Thorup (O) erklærede sig inhabil, og Henrik Thorup (O) forlod mødelokalet under sagens behandling.

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Rigsrevisionen har i 2019 undersøgt regionernes forvaltning af udbetaling af overarbejde og merarbejde til lægelige chefer og overlæger. Lønrevisionen indgår i Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om revision af statens forvaltning i 2019 (beretning nr. 20/2019).

 

Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde d. 21. august 2020. statsrevisorerne afgav ikke bemærkninger i relation til lønrevisionen, men de afgav bemærkninger til selve beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail d. 21. august 2020. Social- og Indenrigsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om Rigsrevisionens beretning. Forslag til udtalelse vedlægges som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Social- og Indenrigsministeriet er som følge af den afgivne beretning nr. 14/2019 om regelbrud i regionernes forvaltning af over- og merarbejde for læger blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til jf.

rigsrevisorloven § 18, stk 2.

 

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Social- og Indenrigsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

 

Regionsrådet blev d. 21. august 2020 orienteret pr. mail om beretning og om administrationens vurdering heraf. Udkastet til udtalelse fremhæver de initiativer, som administrationen har iværksat på baggrund af Rigsrevisionens beretning.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil Social- og Indenrigsministeriet få tilsendt en godkendt udtalelse fra regionsrådet.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Kirstine Damsager/Mette Keis Jepsen.

JOURNALNUMMER

20035453

Bilag

Bilag 1: UDKAST - Udtalelse fra regionsrådet til beretning nr. 20_2019 om revision af statens forvaltning i 2019

22. Region Hovedstadens ligestillingsredegørelse 2017-2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende ligestillingsredegørelsen 2017-2020 for Region Hovedstaden, der indberettes til ligestillingsministeren.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Sagen blev udsat.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Alle kommuner, regioner og staten skal efter ligestillingslovens §§ 5 og 5a indberette en ligestillingsredegørelse om deres arbejde med ligestilling hvert tredje år. Der skal indberettes ligestillingsredegørelser i 2020.

 

Med denne sag skal regionsrådet godkende ligestillingsredegørelse for perioden 1. november 2017 til 31. maj 2020.

SAGSFREMSTILLING

Formål

Formålet med ligestillingsredegørelserne er:

  • at monitorere, sammenligne og fremme ligestillingsindsatser i det offentlige
  • at synliggøre indsatsen over for borgere og andre interesserede aktører
  • at indsamle god praksis som inspiration til myndighedernes videre arbejde med ligestilling.

Ligestillingsredegørelsen følger endvidere op på ligestillingslovens § 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

 

Region Hovedstadens personalepolitik

Region Hovedstaden har i den aktuelle personalepolitik (siden 2008) en generel målsætning for ligestilling:

 

”Vi skal indgå ligeværdigt i menneskelige relationer og arbejde for at styrke den respektfulde dialog. I forhold til patienterne og brugerne betyder det, at vi skal møde dem med udgangspunkt i deres behov, ressourcer og situation. Vi har brug for alle faggrupper og en mangfoldig medarbejderskare for at nå regionens mål. I det daglige samarbejde skal vi give plads til forskellighed. Ligestilling er en selvfølge, og vi skal arbejde for at finde fælles løsninger.”

 

Overordnet billede

Det overordnede billede af ligestillingen i Region Hovedstaden er pr. 2020, at kvinder udgør 76 % og mænd udgør 24 % af Region Hovedstadens ansatte.

 

Samtidig viser Region Hovedstadens egne tal (seneste tal fra 2. kvartal 2020), at kønsfordelingen på ledelsesniveau viser en overordnet fordeling på 74 % kvinder og 26 % mænd.

  • Niveau 1 (koncerndirektører, hospitals- og virksomhedsdirektører samt stabsdirektører) er fordelingen 42 % kvinder og 58 % mænd
  • Niveau 2 (ledende overlæger, (ledende) oversygeplejerske, chefjordmødre o.l., center-, udviklings- og administrationschefer i psykiatrien, div. chefer i virksomhederne, institutionsledere og forstandere ved sociale tilbud) er fordelingen 60 % kvinder og 40 % mænd
  • Niveau 3 (afsnitsledere, vicekontorchefer, souschefer, afdelingsledere og stedfortrædere mv. ved sociale tilbud og øvrige med personaleledelse) er fordelingen 80 % kvinder og 20 % mænd.  

Hospitaler, virksomheder og centre

I Region Hovedstaden er det de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre, der har ansvaret for at medtage ligestillingspolitiske hensyn i forbindelse med den løbende rekruttering samt medarbejder- og karriereudvikling. Administrationen har derfor til Ligestillingsredegørelsen 2020 indsamlet data fra regionens hospitaler, virksomheder og centre. Der er tale om en indberetning af faktuelle oplysninger vedrørende ligestillingsforhold for hele regionen på personaleområdet og i forhold til kerneydelsen.

 

Kønsaspektet iagttages af regionen, især ved rekruttering og analyser af arbejdspladsforhold - eksempelvis i de regionale HR-tal med statistik på sygefravær, personaleomsætning, ledelsessammensætning, lønstatistik mm. Der er generelt et fokus på en lige fordeling af kønnene ved ansættelser. Omvendt må det ikke skygge for, at den bedst egnede kandidat til jobbet ansættes.

 

Konkrete initiativer

Det fremgår af hospitalerne og virksomhedernes specifikke tilbagemeldinger, at der er iværksat en række konkrete, lokale initiativer med fokus på ligestilling, fx:

  • Målsætninger om, at der i såvel ledergrupper som personalegrupper generelt tilstræbes at have en balanceret sammensætning af kvinder og mænd. 
  • Lederne opfordres til at overveje, om der i pågældende rekrutteringer skal tages særlige hensyn til eksempelvis kønssammensætningen.
  • Brug af annonceskabeloner med billeder, der gerne skal medvirke til at sikre, at stillingsopslag tiltrækker begge køn. Det gælder såvel medarbejder- som lederrekruttering.
  • Initiativ til at fremme ligestillingen på personaleområdet ved at stille særligt spørgsmål ved løbende trivselsmåling. Her er der stillet følgende spørgsmål: I hvilken grad giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads (fx ift. køn, alder og baggrund). Spørgsmålet blev stillet ud fra et ønske om at have forskellighed som et opmærksomhedspunkt og som et initiativ til at se forskellighed som kompetence. I de involverede sektioner blev der scoret mere end 4 på en skala fra 1-5.
  • Fokus på at rekruttere kvindelige lærlinge inden for håndværksområderne.

Desuden er der et omfattende strategiarbejde i retning af mere social lighed i sundhed gennem Region Hovedstadens forebyggelsesarbejde. Dette er formuleret i "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", som er vedtaget af regionsrådet i marts 2019. Derudover er der en række fokusområder, som knytter sig til arbejdet med FN verdensmål 3: Sundhed og trivsel for alle.

 

Deltid

Tallene vedrørende fordelingen af kvinder og mænd på deltid viser, at i Region Hovedstaden er 34 % kvinder ansat på deltid, mens det for mænd er 12 %.

  • 82 % af de deltidsansatte kvinder arbejder mellem 29,5-37 timer; 14 %arbejder  mellem 18,5-29,5 timer og 4 % arbejder mellem 0-18,5 timer.
  • 60 % af de deltidsansatte mænd arbejder mellem 29,5-37 timer, 23 % arbejder mellem 18,5-29,5 timer og 17 % arbejder mellem 0-18,5 timer.

Region Hovedstaden har som de øvrige regioner et særligt fokus på initiativer, der skal fremme, at flere medarbejdere kommer på fuldtid. Eftersom der arbejder flere kvinder end mænd i Region Hovedstaden, vil en fuldtidskultur medvirke til større ligestilling i fht. pensionsopsparing, livsløn, m.m.

 

Initiativerne er:

  • Indskærpelse af, at alle stillinger opslåes på fuldtid.
  • En ret til fuldtid fra 2020 for plejepersonale (sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter) på sygehuse. I forlængelse heraf har kredsen af hospitalsdirektører i Region Hovedstaden besluttet en række fælles principper for forvaltningen af retten til fuldtid:
    • En medarbejder kan anmode om at gå på fuldtid eller højere timebeskæftigelse i sin deltidsansættelse. Afdelingsledelsen skal imødekomme en sådan anmodning inden for tre måneder
    • Hvis der er tale om helt særlige omstændigheder, kan anmodningen om fuldtid eller højere timetal dog afslås med afsæt i en begrundelse
    • En medarbejder, der ønsker fuldtid eller højere timebeskæftigelse, kan henvises til en anden afdeling/klinik på samme tjenestested/hospital.
  • Bedre introduktionsforløb for nyuddannede, herunder tid til oplæring i den første del af ansættelsen.
  • Fokus på at skabe bedre sammenhæng i praktikforløb med henblik på at mindske frafaldet på uddannelserne.

Indberetningsskema

Forslag til udfyldt indberetningsskema er vedlagt som bilag 1.

KONSEKVENSER

Tiltrædes sagen, indberetter administrationen de relevante oplysninger til ligestillingsministeren.

KOMMUNIKATION

Resultaterne fra årets ligestillingsredegørelser vil blive offentliggjort på hjemmesiden www.ligestillingidanmark.dk i omkring årsskiftet 2020/2021. Når resultaterne foreligger, vil de enkelte regioner få tilsendt et link til en hovedrapport over samtlige ligestillingsredegørelser. Regionen vil endvidere få mulighed for selv at foretage udtræk fra en database, som indeholder samtlige regioners indtastede informationer i forbindelse med deres ligestillingsredegørelse for 2020. Alle regioner vil modtage en mail om offentliggørelsen, og om hvornår der kan trækkes data fra databasen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Kirstine Damsager/Per Olaf Stralendorff Petersen

JOURNALNUMMER

20060262

Bilag

Bilag 1: INDBERETNINGSSKEMA FOR LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2020 FOR REGIONER v.RegionH final

23. Høringssvar til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til organisering af fødeområdet

INDSTILLING

Sundhedsudvalget anbefaler forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende Region Hovedstadens høringsvar på "Anbefalinger til organiseringen af fødeområdet" til Sundhedsstyrelsen (bilag 1 og 2).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Anbefalet.

 

Sundhedsudvalgets beslutning den 26. august 2020:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A), Christine Dal Thrane (V) deltog ikke I punktets behandling.

BAGGRUND

Sundhedsstyrelsen har sendt udkast til nye "Anbefalinger til organisering af fødeområdet" i høring. Region Hovedstaden er høringspart, og der er på baggrund af kommentarer fra hospitalerne udarbejdet et forslag til høringssvar. Høringsfristen til Sundhedsstyrelsen er den 28. september 2020. Regionens svar sendes enten direkte til Sundhedsstyrelsen eller til Danske Regioner, der afgiver samlet svar.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nye anbefalinger til organisering af fødeområdet jf. bilag 3. Anbefalingerne skal sikre et fagligt grundlag for Sundhedsstyrelsens rådgivning til regionerne i forhold til deres opgave i forbindelse med fødslen. Med anbefalingerne etableres en fælles faglig ramme for organisering af fødeområdet og de forskellige fødetilbud i Danmark. Anbefalingerne skal også skabe en national ramme for indholdet i den information, der gives til de gravide således, at de har det bedst mulige grundlag for at træffe en beslutning om valg af fødested.

 

I anbefalinger beskrives blandt andet:

  • Fødsel på sygehus - på fødeafdeling og på fødeklinik på sygehus
  • Fødsel udenfor sygehus - som hjemmefødsel og på fødeklinik udenfor sygehus
  • Information om fødetilbud og implementering.

Anbefalingerne beskriver det faglige grundlag for den organisatoriske tilrettelæggelse af fødetilbuddene og vurderes generelt gode og fornuftige. Af særlig interesse for regionen er kravene til fødeklinik på sygehus og hjemmefødsel, idet regionsrådet har besluttet, at der i 2019 skulle etableres in-house fødeklinikker på fødestederne bortset fra på Bornholm samt en regional hjemmefødselsordning.

 

Fødsel på sygehus - på fødeafdeling og på fødeklinik på sygehus
Det fremgår af anbefalingerne, at det kun bør være gravide med en ukompliceret graviditet og forventet ukompliceret fødsel af et rask barn, der visiteres til fødeklinik på sygehus. Fødeklinik bør kun placeres på sygehuse, hvor der er en fødeafdeling, og der skal være samme standarder, som det anbefales til hovedfunktionsniveau i pædiatri samt gynækologi og obstetrik. Fødeklinikken bør fagligt og ledelsesmæssigt høre sammen med fødeafdelingen, og der bør være fælles faglige retningslinjer med fødeafdelingen. Desuden skal der være faste rammer for, at indgreb i fødslen som udgangspunkt ikke foretages på fødeklinik, men at den fødende, hvis der opstår komplikationer eller behov for smertelindring, skal overflyttes til fødegangen. Der skal være klare aftaler og retningslinjer for overflytninger og klar ansvarsfordeling mellem de forskellige aktører samtidig med, at der skal sikres sammenhængende forløb for den fødende. Endelig anbefales det, at der inddrages erfaringer fra tidligere klinikker (de gamle amter) med en lignende organisering, og at der foretages løbende evaluering af fødeklinikkerne.
 
Det er alle anbefalinger, som ligger fint i tråd med den måde regionen har etableret de nye fødeklinikker i regionen på, og regionen opfylder således anbefalingerne for organisering af fødeklinik på sygehus.
 

Fødsel udenfor sygehus - som hjemmefødsel og på fødeklinik udenfor sygehus

Den gravide har ret til at vælge, hvor hun vil føde, og hvilke tilbud hun vil tage imod. Det gælder også såfremt, kvinden ønsker at føde hjemme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der etableres en samlet ordning, fx en regional hjemmefødselsordning eller en kendt jordemoderordning. Det skal sikre en stabil organisering af beredskabet og undgå, at fødeafdelingerne skal prioritere jordemoderressourcer til hjemmefødsel midt i en vagt. Desuden anbefales det, at jordemødrene indgår i en rotationsordning, således at kompetencerne fra arbejdet med komplicerede fødsler på fødeafdelingen kan vedligeholdes.

 

I Region Hovedstaden blev der etableret en regional hjemmefødselsordning i 2019, og det ligger ligeledes fint i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om organisering af hjemmefødsler.

 

Information om fødetilbud og implementering

Regionerne og de enkelte fødeafdelinger skal løbende sørge for, at der er let tilgængelige opdaterede og fyldestgørende oplysninger og regionens tilbud til fødende, hvilket allerede sker på regionens og fødestedernes hjemmesider. Supplerende vil Sundhedsstyrelsen udarbejde og udsende informationsmateriale til gravide og eventuel partner.
 
Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at der i alle regioner etableres et formaliseret og tæt samarbejde mellem fødesteder, jordemodercentre, praktiserende læger, praktiserende jordemødre og den kommunale sundhedstjeneste med henblik på at udarbejde beslutningsgrundlaget for den regionale organisering af fødeområdet og sikre fælles kliniske retningslinjer og læring mellem de relevante aktører. Det kan fx organiseres som et fødeplanudvalg. I forlængelse heraf finder Sundhedsstyrelsen det relevant at anbefale inddragelse af borgere, patienter og pårørende i det organisatoriske arbejde med fødeområdet.
 
Regionen har siden arbejdet med den første fødeplan for Region Hovedstaden i 2010 haft et fødeplanudvalg med repræsentation fra fødeafdelingerne, kommunerne og almen praksis. Region Hovedstadens fødeplan bør opdateres, når Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger for svangreomsorgen forventeligt udkommer ultimo 2020, og her forventes det at inddrage borgere, patienter og pårørende.
 
Tekniske bemærkninger
Endelig har hospitalerne nogle bemærkninger af mere teknisk karakter jf. bilag 2, som er skrevet ind i høringssvaret jf. bilag 1.

KONSEKVENSER

Konsekvensen af at godkende høringssvaret er, at høringssvaret med givne bemærkninger fremsendes til Sundhedsstyrelsen, evt. via Danske Regioner, og at det må forventes, at Sundhedsstyrelsen efterfølgende udsender de endelige anbefalinger til implementering i regionerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelæggessundhedsudvalget den 26. august. Derefter i forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Hanne Rasmussen

JOURNALNUMMER

20000586

Bilag

Bilag 1: Svar på høring om anbefalinger til organisering af fødeområdet 21.08.2020

Bilag 2: Tekniske bemærkninger til organisering af fødesteder

Bilag 3: Høringsudkast til Anbefalinger til organiseringen af fødeområdet_020720

24. Høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 og miljøvurdering af planen

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende at forslag til Råstofplan 2016/2020 og miljøvurdering af Råstofplan 2016/2020 sendes i offentlig høring i 8 uger (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Forretningsudvalget godkendte, at Karin Friis Bach (B) erklærede sig inhabil, og Karin Friis Bach (B) forlod mødelokalet under sagens behandling.

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. august 2020:

Anbefalet, idet miljø- og klimaudvalget ønsker tilføjet til høringsforslaget, af Råstofplan 2016/2020, inden behandling i forretningsudvalget og regionsrådet, en retningslinje – at ved etablering af råstofgrave, vil Region Hovedstaden som udgangspunkt stille krav om, at der etableres afskærmende beplantning om graveområdet med henblik på at beskytte naboer, alternativt at der kan stilles krav om at eksisterende beplantning bevares.

Charlotte Holtermann (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Efterfølgende er den nye retningslinje tilføjet på s. 101 som retningslinje 12 i bilag 1 - Forslag til Råstofplan 2016/2020.

BAGGRUND

Miljø- og klimaudvalget drøftede på mødet den 27. november 2018 planprocessen samt de fokusområder, der skal indgå i råstofplanen, og som skal indgå i arbejdet med råstofplanlægning og administration på råstofområdet. På miljø- og klimaudvalgets møde den 27. august 2019 indstillede udvalget til Regionsrådet, hvilke grave- og interesseområder, der skulle arbejdes videre med hen mod den kommende  Råstofplan. Regionsrådet tiltrådte udvalgets indstilling til dette på rådets møde den 24. september 2019. Planrevisionen er herefter forberedt af administrationen med inddragelse af berørte parter i forbindelse med miljøvurderingsprocessen af Råstofplanen og ved drøftelser i miljø- og klimaudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet skal ifølge råstofloven udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden. Planen fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofindvinding i planperioden. Planen skal omfatte en periode på mindst 12 år og evalueres af regionsrådet efter 4 år. Regionsrådet vedtog på mødet den 21. august 2018, at Råstofplanen skal revideres, og at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020. Idet Råstofplan 2016 er ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet og sendt til fornyet behandling i regionen, skal den nye råstofplan omfatte en lovliggørelse Råstofplan 2016. Den kommende plan kommer derfor til at hedde Råstofplan 2016/2020 og vil omfatte perioden fra 2016 til og med 2031.

 

På baggrund af regionsrådets beslutning den 21. august 2018, er der udarbejdet et forslag til Råstofplan 2016/2020. Forslag til Råstofplan 2016/2020 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (Link til Råstofplan 2016/2020). Der er desuden vedlagt en udskrift af planen (bilag 1).

 

Administrationen har vurderet, at revisionen af råstofplanen er omfattet af § 8 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og at der skal udarbejdes en miljørapport, der bl.a. vurderer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer. Råstofplanen er derfor suppleret af en miljømiljørapport indeholdende en miljøvurdering både af planen som helhed og af nye grave- og interesseområder, der foreslås udlagt med planen, samt områder der foreslås udtaget af den eksisterende plan. Miljørapporten for Råstofplan 2016/2020 er ligeledes digital og kan tilgås via Region Hovedstadens hjemmeside (Link til mijlørapport). Der er desuden vedlagt en udskrift af miljørapporten (bilag 2).

 

Forslag til Råstofplan 2016/2020 sendes i offentlig høring i perioden fra den 23. september 2020 til den 18. november 2020. Herefter gennemgår administrationen planen på baggrund af de modtagne høringssvar og indarbejder eventuelle ændringer. Råstofplan 2016/2020 forventes at blive forelagt miljø- og klimaudvalget samt regionsrådet i 1. kvartal 2021 til endelig vedtagelse.

 

Forslag til ændringer i Råstofplanen

Forslag til nye og ændrede retningslinjer

Der har i det forløbne år været megen debat af, hvordan man sikrer hensyn til nære naboer og lokalsamfund, efterhånden som de udlagte graveområder og råstofindvindingen rykker nærmere på beboede områder. Derfor har administrationen udarbejdet en række retningslinjer, der i endnu højere grad end tidligere skal sikre, at gener som støj og støv for de omkringliggende ejendomme reduceres.

Herudover har administrationen på baggrund af fornyet viden også udarbejdet nye retningslinjer for efterbehandling, der dels skal øge beskyttelsen af grundvandet men også sikre bedre tilpasning til landskabelige værdier i det omkringliggende område af det efterbehandlede areal. I bilag 3 er de nye og ændrede retningslinjer præsenteret.

 

Forslag til ændringer i arealudlæg

Regionsrådet gennemførte høring af Redegørelse for Råstofplan 2016 i perioden 21. marts til 16. maj 2018 og foretog indkaldelse af ideer og forslag til Råstofplan 2020  i perioden 22. august - 17. oktober 2018. I den forbindelse modtog administrationen en række forslag til nye graveområder. Udover de modtagne forslag til nye graveområder stiller regionen selv en række forslag til nye grave- og interesseområder samt forslag til områder, der kan tages ud af Råstofplanen.

 

Idet der også skal indgå en lovliggørelse af Råstofplan 2016 i revisionen af råstofplanen, indgår de forslag til nye grave- og interesseområder samt forslag til områder, der kan tages ud af planen, der oprindeligt blev stillet som forslag i Råstofplan 2016. Det er ikke alle forslag til nye interesseområder fra Råstofplan 2016, der medtages i denne revision, idet nogle af disse interesseområder allerede er blevet vurderet med henblik på eventuel udlæggelse som nyt graveområde i den igangværende planproces. Nogle af arealerne indgår i forslag til Råstofplan 2016/2020 som forslag til nye graveområder - det gælder Skævinge og Lyngerup Øst. Andre udgår helt af Råstofplanen - det gælder Dronningmølle, Ølsted og Uggeløse Nord.

 

På baggrund af den gennemførte miljøvurdering af henholdsvis planen på det overordnede niveau, forslag til nye grave- og interesseområder samt på baggrund af de indkomne høringssvar, og efter konkret afvejning efter § 3 i råstofloven, indstiller administrationen følgende forslag til ændringer i Råstofplanen:

 

Forslag til nye graveområder i Råstofplanen (se kortbilag 4)
KommuneOmrådenavnTotal ressource (mio. m3)Areal (Ha)Plan årForslagsstiller
EgedalL2 Ledøje vest0,72122016Indvinder
FredensborgK1 Holtegård1,41252016Regionen
FrederikssundD7 Ryegård1,48192016Indvinder
FrederikssundUdvidelse D4 Lyngerup3,01222016Indvinder
AllerødStålhøjgård0,6611,32020Indvinder
EgedalUdv. L2 Ledøje Vest1,1720,72020Indvinder
EgedalVindekilde5,4567,52020Indvinder
FrederikssundGrønlien1,8927,32020Indvinder
FrederikssundKrogstrup0,8119,32020Regionen
FrederikssundLanderslev Vest4,5443,72020Regionen
FrederikssundLille Rørbæk2,1231,32020Indvinder
FrederikssundOnsved5,5164,72020Regionen
FrederikssundUdv. D4 Lyngerup0,517,12020Indvinder
GribskovUdv. B1 Ammendrup0,3113,12020Indvinder
HelsingørUdv. A1 Bøtterup0,27,92020Indvinder
HillerødSkævinge0,7933,42020Regionen
Høje-TaastrupUdv. J5 Hedeland0,529,72020Indvinder
Total 31,10 435,2  

 

 

Forslag til nye interesseområder i Råstofplanen (Se kortbilag 5)
KommuneOmrådenavnAreal (Ha)Plan år
FrederikssundSkovbakke35,42016
GribskovHelsinge139,72016
GribskovNellerød87,92016
HalsnæsAmager Huse77,62016
HalsnæsEvetofte37,72016
HillerødLystrup92,92016
    
EgedalSøsum Øst64,62020
FredensborgLille Toelt20,22020
FuresøBregnerød49,72020
GribskovLaugø99,12020
HelsingørHorserød101,92020
Total areal 806,7 

 

Forslag til graveområder, der foreslås udtaget af Råstofplanen (se kortbilag 6)
KommuneNavnAreal (Ha)Plan_år
AllerødE5 Lillerød102020
AllerødE6 Lillerød16,42020
AllerødE3 Lynge/Ler2712,12020
AllerødE4 Lynge34,42020
FrederikssundD1 Hørup29,92020
Gribskov12 Annisse Nord39,12020
GribskovB2 Høbjerg33,72020
GribskovB3 Kagerup37,52020
HalsnæsC1 Ølsted Øst6,22020
HalsnæsC4 Ølsted Vest13,82020
HalsnæsC1 Ølsted Vest5,92020
Helsingørdel af A1 Bøtterup11,72020
Høje-TaastrupDel af J4 Kallerup Bakke9,82020
Høje-TaastrupDel af J5 Hedeland74,12020
    
AllerødE12 Nymølle3,62016
HillerødF1 Alsønderup171,92016
HillerødF2 Vester Strødam98,62016
Høje-TaastrupJ2 Vasby Bakke11,32016
Total areal 620 

 

Særligt om interesseområder

Formålet med at udlægge interesseområder er jfr. råstofloven, at sikre den fremadrettede råstofplanlægning. Særligt i Region Hovedstaden er dette et væsentligt element i råstofplanlægningen, da regionen i revisionerne af Råstofplanen udlægger ressourcer til en snæver overholdelse af råstoflovens krav om 12 års forsyning. Samtidig er regionen den tættest befolkede, og der er en lang række ønsker til arealplanlægningen. Det betyder, at de arealreservationer, som udpegningen af interesseområder udgør, er vigtige i forhold til at sikre råstofforsyningen i kommende planrevisioner. Det skal bemærkes, at i takt med at regionens datagrundlag øges, og de teknologiske løsninger forbedres, så bliver vidensgrundlaget, der ligger til grund for regionens udpegninger af interesseområder, ligeledes løbende forbedret. Det betyder, at de arealer, der skal udlægges til interesseområder, kan begrænses i forhold til tidligere råstofplaner, hvor administrationen var nødt til at operere med en "hitrate" på knapt 50%. Denne effekt er begyndt at slå igennem i forhold til de interesseområder, der foreslås udlagt i Råstofplan 2016/2020. I Råstofplan 2016 blev der oprindeligt foreslået udlagt 6 interesseområder, i forslag til Råstofplan 2016/2020 bliver der i alt foreslået udlagt 11 interesseområder, dvs. 5 ekstra i forhold til 2016-planen. Dette skal ses i lyset af, at regionen samtidig har undersøgt råstofressourcen i i alt 10 interesseområder, der herefter enten udgår helt af planen eller indgår som forslag til nye graveområder.

 

Udlæg af nye arealer til indvinding af ler

Der er stadig godt 3 mio. m3 i de eksisterende graveområder for ler. Med en indvinding på omkring 40.000 m3 årligt vurderes det, at der stadig er tilgængelige råstofressourcer til opfyldelse af statens krav om ressourcer til 12 års forbrug. Indberetninger fra branchen indikerer, at indvindingen fordeler sig således, at der indvindes ca. 50 % gulbrændende og 50 % rødbrændende ler. Der vurderes ikke at være behov for udlæg af nye områder til indvinding af ler i Råstofplan 2016/2020.

Indhold i forslag til Råstofplan 2016/2020

Opgørelse af forventet forbrug i planperioden og tilgængelige ressourcer

Prognose for det forventede forbrug

Regionen har fået udarbejdet en prognose over det forventede behov i planperioden. I prognosen vurderes resultaterne fra den prognose Danske Regioner fik udarbejdet i 2018 og disse resultater sammenholdes med den faktiske udvikling i råstofforbruget over de seneste 5 år. På baggrund af denne analyse er regionens egen prognose udarbejdet, så den i højere grad baserer sig på den historiske vækst i råstofforbruget. Fremskrivningen ligger derfor på et lavere niveau end i den tidligere prognose, hvor fremskrivningen blev baseret på udviklingen indenfor ansatte i bygge- og anlægsbranchen. Det er administrationens vurdering, at der er god grund til at lægge sig op ad denne alternative prognose, ikke mindst fordi regionen arbejder målrettet på at mindske forbruget af jomfruelige råstoffer ved at understøtte substitution af disse med sekundære råstoffer og alternative byggematerialer. Samtidigt vurderes det, at det er den mest fornuftige fremgangsmåde at anlægge et mere forsigtigt skøn over udviklingen i råstofforbruget, da der under alle omstændigheder hvert 4. år er mulighed for at korrigere i forhold til samfundsudviklingen i forbindelse med de lovpligtige revisioner af Råstofplanen.

 

På baggrund af den udarbejdede prognose kan der opstilles følgende scenarie for udviklingen i råstofbehovet i Region Hovedstaden (alle tal er i mio. m3/år) :

Prognose202020242032Samlet råstofbehov i perioden 2020-2032 
Lineær fremskrivning i følge Region Hovedstadens analyse fra 20207,07,79,196,6

 

Med henblik på at opstille et mere nuanceret billede af regionens mulighed for selvforsyning, er der i prognosen udarbejdet en opgørelse af det fremtidige behov fordelt på overordnede fraktioner (grus/sten og sand). Her er det beregnet, at fordelingen af forbruget på de to overordnede fraktioner af det samlede råstofforbrug fordeler sig således, at grus/stenfraktionen udgør 42,2 %, mens sandfraktionerne udgør 57,8 %. Gennemgang af prognosen kan ses i bilag 7.

 

Ressourceopgørelse

Administrationen har fået udarbejdet en ny ressourceopgørelse for forslag til Råstofplan 2016/2020, som omfatter ressourcerne i de eksisterende graveområder og i forslagene til nye graveområder. Ressourceopgørelsen er vedlagt som bilag 8. Den samlede ressource i forslag til Råstofplan 2016/2020 er opgjort til ca. 81,6 mio. m3 sand, grus og sten fordelt på ca. 50,5 mio. m3 sand, grus og sten i de graveområder, der videreføres fra Råstofplan 2012 og ca. 31,1 mio. m3 sand, grus og sten i de områder, der foreslås som nye graveområder. Fordelingen på de forskellige fraktioner er på 23,4 mio m3 grus og sten, 12,8 mio m3 groft sand og 45,5 mio. m3 mellemfint sand.

 

Baseret på gennemsnittet fra årene 2015-2018 kan der endvidere forventes en samlet tilførsel af materialer fra havet på 0,76 mio. m3/år og 0,79 mio. m3/år af sekundære råstoffer/genbrugsmaterialer. Af materialerne fra havet er 0,37 mio. m3 sten/grus og 0,39 mio. m3 er sand. 90% af de sekundære råstoffer/genbrugsmaterialer bliver nedknust til sten/grus-fraktionen. Det samlede bidrag fra havindvinding og sekundære råstoffer i 12-års perioden kan således opgøres til 18,5 mio. m3 fordelt på 12,9 mio. m3 sten/grus og 5,6 mio. m3 sand.

 

Opfyldelse af kravet om 12 års forsyningshorisont

Det er et krav i råstofloven, at der i råstofplanen planlægges for, at der er tilstrækkelige forekomster af sand, grus og sten til at dække regionens behov for råstoffer i planperioden på 12 år. I råstofopgørelsen indregnes ud over de råstoffer, der med planen udlægges i regionens graveområder, bidragene fra indvinding til havs samt fra sekundære råstoffer, der udnyttes ved genanvendelse eller genbrug af byggeaffald. Grundet råstofressourcernes geografiske fordeling og den fluktuerende efterspørgsel på forskellige kvaliteter må det fortsat forventes, at der sker en import af råstoffer fra Region Sjælland.

 

Sammenholdes ressourceopgørelsen med prognosen for det fremtidige forbrug ses det, at forslag til Råstofplan 2016/2020 overordnet set er i balance. Der er et samlet ressourceoverskud på 3,6 mio. m3, svarende til knapt 0,5 års forbrug, som fordeler sig med et samlet underskud af sten/grus-fraktionen på 4,5 mio. m3 svarende til ca. 1,3 års forbrug og et overskud på sandfraktionen på 8 mio. m3 svarende til ca. 1,7 års forbrug. På baggrund af ovenstående må det som nævnt påregnes, at der skal ske en import af råstoffer i den grove fraktion primært fra Region Sjælland, hvilket også indgår i Region Sjællands råstofplanlægning.

 

Samlet arealudlæg i forslag til Råstofplan 2016/2020

Der er udlagt 32 graveområder for sand og grus fordelt på 9 kommuner, 20 graveområder for ler fordelt på 6 kommuner og 16 interesseområder for sand og grus fordel på 9 kommuner. Se bilag 9 for opgørelse af grave- og interesseområder og fordelingen mellem kommunerne.

 

Retningslinjer, fokusområder og FN's Verdensmål

Der indgår 16 retningslinjer for regionens administration af råstofloven i forslag til ny råstofplan. Retningslinjerne adresserer temaerne indvinding, ressourcebeskyttelse- og udnyttelse, hensyn til omkringboende, efterbehandling og forhold til anden administration.

Miljø- og Klimaudvalget har desuden tidligere besluttet, at der skal være særlig fokus på de fire miljøområder grundvand, samspil med andre arealinteresser og efterbehandling, genanvendelse og cirkulær økonomi samt fællesregional strategi på råstofområdet. Disse fokusområder er inddraget i og behandlet i forslaget til en ny råstofplan og vil danne grundlag for det fremtidige arbejde på råstofområdet. Herudover er regionsrådets målsætninger vedrørende FN's Verdensmål på råstofområdet inddraget i forslag til Råstofplan 2016/2020 med et selvstændigt afsnit.

 

Indarbejdelse af miljøvurderingen i forslag til Råstofplan 2016/2020

Råstofplanen og miljøvurderingen er udarbejdet sideløbende, således at det har været muligt at evaluere planens konsekvenser for miljøet og eventuelt justere planen i en fortløbende proces. Resultatet er blevet en råstofplan for indvinding og forsyning, der overholder råstoflovens krav, samtidig med at planens påvirkning af miljøet er reduceret og optimeret mest muligt. 

 

Den gennemførte miljøvurdering og de høringsprocesser, der har været gennemført i forbindelse hermed, samt efterfølgende afvejning efter § 3 i råstofloven, har medført en række ændringer i de forslag til ændringer til Råstofplanen, der blev sendt i høring i forsommeren 2019.

De væsentligste ændringer fremgår herunder, se bilag 10 for den komplette liste over ændringer.

  • Søsum (udlagt som interesseområde i 2012): Området foreslås ikke udlagt som graveområde, men fastholdes i stedet som interesseområde, med en ændret afgrænsning i forhold til 2012, med henblik på en senere afklaring af trafikale forhold.
  • Vindekilde: En revurdering af området ved Vindekilde har medført, at forslag til nyt graveområde har en anden afgrænsning end det forslag, der blev foreslået i forbindelse med behandlingen af Råstofplan 2016
  • Ølsted: Området forkastes som forslag til nyt graveområde, udgår helt af Råstofplanen
  • Bonderup: Området forkastes som forslag til nyt graveområde i Råstofplan 2016/2020 efter en revurdering af råstofressourcen
  • Græse Bakkeby: Området forkastes som forslag til nyt graveområde jfr. regionsrådets beslutning af den 24. september 2019
  • Dronningmølle: Området forkastes som forslag til nyt graveområde  jfr. regionsrådets beslutning af den 24. september 2019

Herudover er der blevet formuleret en række forudsætninger for indvinding og for efterbehandling af de konkrete forslag til nye graveområder.

De arealer, der blev udlagt i den nu ophævede Råstofplan 2016, indgår i forslaget til Råstofplan 2016/2020 med de afgrænsninger, der blev fastlagt på baggrund af den miljøvurdering, der blev gennemført på daværende tidspunkt, med mindre ændrede miljøforhold taler for en revidering af arealerne.

 

Inddragelse og høringer af borgere, berørte parter og interessenter

Administrationen har foretaget høring af berørte parter og myndigheder, der for forslag vedr. Råstofplan 2020 omfattede:

  • 18 afgrænsningsnotater for forslag til nye graveområder
  • 7 forslag til nye interesseområder
  • 11 forslag til arealer, der skal tages ud af råstofplanen.

Den partshøring af berørte parter og myndigheder, der blev gennemført, forud for udsendelse af forslag til Råstofplan 2016 indbefattede en høring af:

  • 9 miljøscreeninger af forslag til nye graveområder i Råstofplan 2016.
  • 6 forslag til nye interesseområder
  • 4 forslag til graveområder, der udtages af den eksisterende plan (Råstofplan 2012).

I forbindelse med høring af berørte parter og myndigheder vedrørende ændringer til Råstofplan 2016 (august 2016) blev der modtaget godt 200 høringssvar. Regionen modtog i forbindelse med høring af berørte parter og myndigheder af ændringer til råstofplanen ( 24. april - 6. juni 2019) 313 høringssvar. Der har ligeledes løbende været dialog med de berørte kommuner og Vejdirektoratet forud for og i forbindelse med høringerne. Den seneste høring har været forelagt klima- og miljøudvalget samt regionsrådet den 24. september 2019, hvor der blev truffet beslutning om områder, der ikke skulle arbejdes videre med hen imod forslag til Råstofplan 2016/2020.

 

Udover de gennemførte høringer har regionen nedsat en følgegruppe for udarbejdelsen af revisionen af råstofplanen i følgegruppen er repræsentanter for erhvervet, kommunerne, Vejdirektoratet, museer, Slots- og kulturstyrelsen, Hofor som repræsentant for forsyningsselskaberne, Danmarks Naturfredningsforening og en borger. Administrationen har gennemført 3 møder med følgegruppen og har fået stort udbytte af de drøftelser, der har udspillet sig på tværs af deltagerne i følgegruppen.

 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen sendes forslag til Råstofplan 2016/2020 med tilhørende miljøvurdering i høring. Ved høringen af forslaget foreslår regionsrådet målsætning om at fremme råstofplanens fire miljøområder: Grundvand, samspil med andre arealinteresser og efterbehandling, genanvendelse og cirkulær økonomi samt fællesregional strategi på råstofområdet. 

RISIKOVURDERING

Der er taget hensyn til kommunernes og borgernes bemærkninger, men der må stadig forvente en vis utilfredshed med planen fra nogle kommuner og/eller borgere, der ikke ønsker råstofindvinding i lokalområdet. Det vil være vanskeligt helt at undgå denne utilfredshed forudsat, at regionen skal leve op til lovens krav om at udpege råstoffer til en periode på mindst 12 år og at planen skal bidrage til at understøtte udviklingen i regionen.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingtekniske konsekvenser

KOMMUNIKATION

Umiddelbart efter regionsrådets beslutning om godkendelse forslag til råstofplanen, skal planen og den tilhørende miljøvurdering, ifølge råstofloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer, i offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter forelægges planen - med eventuelle justeringer - regionsrådet til endelig godkendelse. Den offentlige høring af planen kan, ifølge råstofloven, ske udelukkende digitalt. For dog at sikre, at så mange borgere som muligt er opmærksomme på at planen er i høring og har adgang til information om planen, planlægger administrationen en række tiltag i høringsperioden:

Der annonceres i samtlige gratisaviser i regionen med henvisning til regionens hjemmeside.

Regionen afholder en række borgermøder i regionen på samme niveau som de borgermøder, der blev afholdt i forsommeren 2019. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. august 2020, forretningsudvalget den 15. september og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Carsten Bagge Jensen

JOURNALNUMMER

20053321

Bilag

Bilag 1: Forslag til Råstofplan 2016/2020

Bilag 2: Miljørapport MKU

Bilag 3: Nye og reviderede retningslinjer MKU

Bilag 4: Graveområder

Bilag 5: Interesseområder

Bilag 6: Udtagning

Bilag 7: Prognose for råstofbehovet

Bilag 8: Ressourceopgørelse

Bilag 9: Samlet oversigt over grave- og interesseområder fordelt på kommuner

Bilag 10: Ændringer af forslag til graveområder for Råstofplan 2016-2020

Bilag 11: Oplæg - Offentlig høring af forslag til Råstofplan 2016_2020 som vist på MKU den 25. august 2020

25. Godkendelse af nye Clinical Academic Groups (CAGs)

INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende de udvalgte nye ansøgninger indstillet af det internationale panel (bilag 4 – fortroligt)

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Anbefalet.

 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 25. august 2020:

Anbefalet

Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsforskningen i Region Hovedstaden bidrager til at sikre, at borgere og patienter tilbydes sundhedsydelser og behandlinger af høj international kvalitet. Sundhedsforskning er ligesom både behandling og uddannelse en kerneydelse i Region Hovedstaden.

 

Samarbejdet Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) og de underliggende Clinical Academic Groups (CAGs) har til formål at intensivere samarbejdet mellem forskning, klinik og uddannelse. Dette skal sikre fortsat høj kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet til gavn for patienter og borgere. Regionsrådet har siden 2017 godkendt i alt 12 kliniske akademiske grupper indenfor en bred vifte af sundhedsvidenskabelige felter. Rammen som CAG og de midler der følger med har bidraget til styrkede forskningssamarbejder i Østdanmark og bl.a. tiltrukket yderligere ekstern finansiering og ændrede behandlinger.

 

Med denne sag forelægges de nye ansøgninger, indstillet af det internationale panel, til politisk godkendelse. 

På mødet i udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil Per Jørgensen, direktør for GCHSP og to ledere fra igangværende kliniske akademiske grupper give en status for GCHSP og forskningen samarbejdet har afstedkommet.

SAGSFREMSTILLING

Formålet med Greater Copenhagen Health Science Partners er at bygge bro mellem forskningen på hospitalerne og på universiteterne. Dette skal resultere i forbedret forebyggelse, diagnostik og behandling til gavn for patienter og borgere.

Den 25. september 2018 godkendte regionrådet en samarbejdsaftale for dette partnerskab (bilag 1), som sikrede etablering af et nyt styrket samarbejde i form af Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP), der afløste det tidligere Copenhagen Health Science Partners (CHSP).

 

De kliniske akademiske grupper er kernen i dette samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Der er siden 2017 blevet udpeget 12 CAGs, der har opbygget stærke vedvarende samarbejder, indenfor blandt andet hjertesygdomme, hudkræft, allergi og slidgigt. En CAG er en varig samarbejdsrelation mellem forskning, klinik og uddannelse på tværs af organisationerne. En CAG bygger på en stærk faglig vision, og lederskabet i en kliniske akademisk gruppe skal have en klar plan for, hvordan visionen omsættes til bedre forskning, uddannelse og klinisk praksis. En CAG skal bidrage til et markant styrket samarbejde på tværs. Det gælder både på tværs af traditionelle faggrænser, på tværs af universiteterne og regionernes hospitaler, de øvrige sundhedstilbud og i forhold til nationale og internationale samarbejdspartnere.

 

Hvad får regionen ud af de kliniske akademiske grupper?

De kliniske akademiske grupper præsenterer et bredt udsnit af sundhedsvidenskabelige felter og derfor er der forskellige veje til målet om forbedret behandling for patienterne.

Eksempler på, hvad udvalgte samarbejder har opnået:

  1. Mere præcis behandling af patienter med lymfekræft. En CAG var drivkraften bag en national undersøgelse af patienternes gener, der viste at nogle patienter ikke havde gavn af en transplantation af egne stamceller. Derfor gentestes alle disse patienter i dag, inden man overvejer transplantation.
  2. CAG allergi har brugt rammen for de kliniske akademiske grupper til at skabe et stærkt samarbejde med privatpraktiserende læger med speciale i allergi, der er med til at styrke det sammenhængende sundhedsvæsen fremadrettet.
  3. På tværs af de kliniske akademiske grupper er der hentet flere hundrede millioner til forskning og udvikling til gavn for patienterne. CAG CHILD har f.eks. fået 22 mio. kr. fra Innovationsfonden til et projekt, der skal undersøge om MFR-vaccinen kan gives tidligere end i dag og derved sikre at spædbørn beskyttes bedre mod mæslinger (se bilag 3 for information om de nuværende 12 CAGs).

 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil primo 2021 blive præsenteret for en sag om den fremadrettede mere strategiske udvikling af Greater Copenhagen Health Science Partners, herunder hvordan de kliniske akademinske grupper der udløber kan fortsætte.

 

Ansøgningsproces

Dette er fjerde ansøgningsrunde og opslagsteksten med kriterier kan ses i vedlagte bilag 2.

Ansøgere har kunne søge i perioden mellem den 1. oktober 2019 og 20. februar 2020. Der er indkommet i alt 6 ansøgninger. Ansøgningerne er efterfølgende blevet bedømt af et internationalt evalueringspanel bestående af:

  • Björn Gustavsson, professor og dekan ved Det Medicinske Fakultet, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet
  • Sebastien Ourselin,professor og leder af ’School of Biomedical Engineering & Imaging Sciences’ på King’s College i London
  • Li Felländer-Tsai, professor og overlæge I ortopædkirugi ved Karolinska Institutet og Karolinska Universitetssjukhuset
  • Reinhard Fässler, direktør ved ’Max Planck Institute of Biochemistry’ i Martinsried nær München.

Evalueringspanelets primære opgave er at vurdere ansøgningernes faglige kvalitet og gruppens fremadrettede vision og ambitioner for samarbejdet, herunder potentiale for klinisk og samfundsmæssig effekt.

 

På baggrund af ansøgningerne har det internationale evalueringspanel indstillet til formandskabet i Executive Board, at alle ansøgere skal til interview med panelet den 21. august 2020. Formandskabet i Executive Board består af:

  • Diana Arsovic Nielsen, Direktør for Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden
  • Ulla Wewer, Dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
  • Mahad Huniche, Direktør for Produktion, Forskning og Innovation i Region Sjælland
  • Rasmus Larsen, Prorektor på Danmarks Tekniske Universitet

Efter interview af ansøgerne indstiller det internationale panel udvalgte ansøgninger til status som CAG. Indstillingen om godkendelse af de udvalgte CAGs vil blive forelagt Udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 25. august 2020 og herefter i forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

 

Økonomi i Greater Copenhagen Health Science Partners

 

Hvad får en CAG?:

Basisbevilling: En CAG får en basisbevilling på 500.000 kr. per år i 2 år. Herudover er det blevet godkendt, at CAGs kan søge om 500.000 kr. til tredje år.

Bevilling af PhD – midler: Hver CAG får 450.000 kr. per år i 3 år til indskrivning af minimum 3 PhD-studerende (1 på Danmarks Tekniske Universitet og 2 på Københavns Universitet).

 

Økonomi - Finansiering af Greater Copenhagen Health Science Partners´s aktiviteter

Regionsrådet godkendte den 25. september 2018 samarbejdsaftalen for Greater Copenhagen Health Science Partners, herunder den økonomiske ramme frem mod 2023 med i alt 13,8 mio. kr. fra Region Hovedstaden ud af et samlet budget på 41,4 mio. kr. (se samarbejdsaftalen - bilag 1). Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Sjælland finansierer de øvrige midler.

Etableringen af de udvalgte nye CAGs er indenfor denne økonomiske ramme. Der er planlagt yderligere et opslag om nye CAGs indenfor den økonomiske ramme, så der samlet set ender med at være 18 CAGs.

 

Videre proces

Såfremt regionsrådet godkender indstillingerne, vil de udvalgte CAGs blive igangsat. Pga. COVID-19 er det blevet besluttet ikke at holde en lancering i år som tidligere, men i stedet afholde en samlet lancering efter næste ansøgningsrunde juni 2021, som regionsrådet inviteres til at deltage i.

Den kommende ansøgningsrunde planlægges af Greater Copenhagen Health Science Partners-sekretariatet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes de udvalgte CAG-ansøgninger indstillet af det internationale panel. 

RISIKOVURDERING

Der er risiko for, at de forskningsmiljøer, der ikke bliver udvalgt, kan føle sig overset. Dette modvirkes ved, at det er et internationalt panel af anerkendte forskere, der vurderer ansøgningerne. Dette vil i høj grad accepteres da dette er den sædvanlige måde som forskerne vurderer ansøgninger på.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da bevillingen til CAGs er inden for den allerede godkendte økonomiske ramme for GCHSP.

KOMMUNIKATION

Såfremt indstillingen tiltrædes, udarbejdes særskilt kommunikation. Denne vil ske på de interne medier i alle fire partnerorganisationer, og der vil blive udsendt en pressemeddelelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 25. august 2020, forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic / Charlotte Demuth von Sydow

JOURNALNUMMER

20019389

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Samarbejdsaftale for GCHSP

Bilag 2: Bilag 2 - Kriterier for at blive en CAG

Bilag 3: Bilag 3 - CAG brochure

Bilag 4: Lukket bilag.

26. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:

Intet. 

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING

Svend Særkjær

Journalnummer

20001050

27. Eventuelt

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Kvartalsvis dataoverblik
  2. Meddelelse - Standardiseret økonomiopfølgning pr. 30. juni 2020
  3. Meddelelse - Orientering om Rigsrevisionens opfølgning på beretning om Sundhedsplatformen
  4. Meddelelse - Den Løbende Patienttilfredshedsmåling erstattes af løbende målinger i regi af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)
  5. Meddelelse - Udbud af juridisk rådgivning og bistand til byggerierne 2020/2021
  6. Meddelelse - Aflysning af Copenhagen Skills uddannnelsesevent i november 2020
  7. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2020
  8. Aktuelle Orienteringer:
  9. Konferencer mv.:

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog (Fraværende ved sag 4 - 5, 7 - 22, 24 og 26 - 27)
  • Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag 24)
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Jens Mandrup: Deltog (Fraværende ved sag 12 - 13)
  • Henrik Thorup: Deltog (Fraværende ved sag 21)
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 1 - 22, 24 og 26 - 27)
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Martin Schepelern: Deltog (Fraværende ved sag 11 - 13)

1. Meddelelse - Kvartalsvis dataoverblik

Med budget 2020 indgik regionsrådet en politisk aftale om værdibaseret sundhed med tre pejlemærker for udviklingen af regionens sundhedsvæsen. De tre pejlemærker er: 

  • Den patientoplevede kvalitet og effekt
  • Den faglige kvalitet
  • God ressourceudnyttelse.

Med aftalen om værdibaseret sundhed blev det samtidig slået fast, at regionen fortsat har et datadrevet sundhedsvæsen. På den baggrund bad forretningsudvalget om at modtage et kvartalsvist dataoverblik, som rummer data, der også følges af blandt andet hospitalsdirektørkredsen. Forretningsudvalget fik forelagt det første dataoverblik som en formandsmeddelelse på mødet den 16. juni 2020. 

 

Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 2. kvartal 2020. Dataovblikket indeholder 10 indikatorer:

  • Epikriser på indlagte afsendt inden for 1 hverdag 
  • FMK (Fælles Medicinkort) ajourføring ved udskrivning
  • Virtuelle sygehusforløb (ny)
  • Belægningsprocent på de medicinske afdelinger
  • Antibiotikaforbrug fordelt på udskrivninger (antal dage en patient på hospitalet får antibiotika) 
  • 1813 - andel opkald besvaret inden for 3 min.
  • 1813 – andel opkald besvaret inden for 10 min.
  • Responstid på A-kørsler (viser den tid som 90 % af ambulancerne med A-kørsler er fremme inden for. A-kørsler er til livs- eller førlighedstruende opgaver)
  • Sygefravær
  • Medarbejdertilfredshed (på en skala fra 1 til 5)

Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.

 

Journalnummer

19073979

Bilag

Bilag 1: Dataoverblik 2. kvartal 2020

2. Meddelelse - Standardiseret økonomiopfølgning pr. 30. juni 2020

Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav, og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til Social- og Indenrigsministeriet.


Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.

 

Opgørelsen omfatter ikke Region Hovedstadens væsentlige udlæg ift. COVID-19 idet disse dels forudsættes refunderet af staten og dels er undtaget fra regionens udgiftsloft. COVID-19 bevirker også at den samlede prognose er behæftet med mere usikkerhed end normalt.

 

Forbruget på sundhedsområdet er jf. ovenstående præget af usikkerhed, men Region Hovedstaden forventer at overholde udgiftsloftet.

 

Vedrørende regional udvikling forventes et mindreforbrug i forhold til udgiftsrammen på 13,3 mio. kr. Mindreforbruget indgår - sammen med det akkumulerede overskud - i finansieringen af den politiske aftale om at afbøde besparelser på området i 2021 og frem.

 

2. økonomirapport 2020, som blev behandlet på regionrådets møde 23. juni 2020, indeholdt en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning.

 

Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2020 pr. ultimo juni måned.

 

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
 

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) forventer administrationen et forbrug ud over det oprindeligt aftalte niveau på ca. 400 mio. kr. inkl regionsrådets beslutning fra maj om at fremrykke investeringsudgifter for 200 mio. kr. med henblik på samfundsøkonomisk afhjælpning af COVID-19. I 2020 har regeringen suspenderet anlægsloftet.

 

Merforbruget finansieres af mindreforbrug, der er genbevilget fra 2019 og af midler overført fra driften.

 

Den standardiserede økonomiopfølgning indberettes til staten.

Journalnummer

20055405

3. Meddelelse - Orientering om Rigsrevisionens opfølgning på beretning om Sundhedsplatformen

Rigsrevisionen har igangsat en opfølgning på beretning om Sundhedsplatformen. I opfølgningen ser Rigsrevisionen på resultatet af Region Hovedstadens arbejde med:

  • at forbedre korrekt registrering af aktivitet til Landspatientregisteret
  • at sikre adgang til nødvendige data og rapporter
  • at opgøre de langsigtede konsekvenser for hospitalernes aktivitetsniveau og økonomi efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen.

Det er sædvanlig procedure, at der følges op på rigsrevisionsberetninger. 

 

Den videre proces

Administrationen fremsender materialer til Rigsrevisionen senest den 1. september, hvorefter Rigsrevisionen udarbejder notatet i løbet af efteråret. Regionen vil modtage notatet i administrativ høring. 

Notatet behandles på Statsrevisorernes møde i februar 2021, og forventes offentliggjort inden mødet. Administrationen vil orientere forretningsudvalget igen i forbindelse med offentliggørelsen af notatet. 

Journalnummer

20055064

4. Meddelelse - Den Løbende Patienttilfredshedsmåling erstattes af løbende målinger i regi af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)

Hospitalerne i Region Hovedstaden følger løbende patienternes tilfredshed med behandlingen for at kunne forbedre den patientoplevede kvalitet og effekt. Ud over den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er patienterne løbende blevet spurgt til deres tilfredshed i regionens løbende patienttilfredshedsmåling (via iPad på afdelingerne). Målingen blev indført med de tidligere driftsmål.

 

Den Løbende Patienttilfredshedsmåling udfases, da LUP fra december 2020 kan give viden om patienternes tilfredshed hver måned, hvor det indtil nu har været én gang årligt.

 

Sundhedsudvalget har behandlet sagen på mødet den 26. august 2020 (sagen er vedlagt som bilag). Forretningsudvalget orienteres her om udfasning af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling og overgang til løbende målinger i LUP-regi, da patientoplevet kvalitet og effekt er et pejlemærke i Region Hovedstadens model for værdibaseret sundhed.

 

Den Løbende Patienttilfredshedsmåling udfases

Viden om patienternes tilfredshed med behandlingen er nødvendig for at hospitalerne kan arbejde med at forbedre den patientoplevede kvalitet.

 

Det nye koncept for løbende månedlige målinger i LUP-regi giver regionens hospitaler de samme muligheder for løbende at følge patienternes tilfredshed som Den Løbende Patienttilfredshedsmåling. Samtidig løser de løbende målinger i LUP-regi en række udfordringer ved Den Løbende Patienttilfredshedsmåling fx problemer med teknik og netværksopkobling.

 

Udover de løbende målinger giver LUP også fremover en årlig status på forskelle og udvikling i patienttilfredsheden over tid – nationalt og på tværs af regioner og hospitaler. Ved den årlige status bliver de digitale løbende målinger suppleret med fysisk post. Det sikrer, at målingerne også indeholder svar fra patienter, der ikke har digital post.

 

På baggrund af erfaringerne fra Den Løbende Patienttilfredshedsmåling og de nye muligheder for løbende målinger i LUP-regi har kredsen af hospitalsdirektører besluttet, at det fremover er mere hensigtsmæssigt at følge patienternes tilfredshed via de løbende målinger i LUP-regi. Derfor udfases Region Hovedstadens Løbende Patienttilfredshedsmåling. Udfasningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling sker fra tredje kvartal 2020 og frem til november 2021, hvor de løbende målinger i LUP-regi er fuldt implementeret.

 

Patienternes tilfredshed vil også i de løbende målinger i LUP-regi kunne følges løbende både politisk og administrativt.

Journalnummer

18020881

Bilag

Bilag 1: Bilag_Den Løbende Patienttilfredshedsmåling erstattes af løbende målinger i LUP

5. Meddelelse - Udbud af juridisk rådgivning og bistand til byggerierne 2020/2021

Regionen indgik i 2017 i alt fem delaftaler vedrørende juridisk rådgivning og bistand til byggerierne.

 

  • Delaftale 1: Juridisk rådgivning og bistand inden for Entrepriseret. (Kontrakt indgået med Kammeradvokaten)
  • Delaftale 2: Juridisk rådgivning og bistand inden for Arbejds- og ansættelsesret. (Kontrakt indgået med Norrbom Vinding)
  • Delaftale 3: Juridisk rådgivning og bistand inden for It-ret og persondataret. (Kontrakt indgået med Bird & Bird)
  • Delaftale 4: Juridisk rådgivning og bistand inden for Udbudsret og Kontraktsret. (Kontrakt indgået med Nielsen & Thomsen)
  • Delaftale 5: Generel ("full service") juridisk rådgivning og bistand. (Kontrakt indgået med Kammeradvokaten)

Kontrakterne (delaftalerne) trådte i kraft den 1. januar 2018 og løber til den 31. december 2020, dog med mulighed for forlængelse i to gange 12 måaring;neder. Forlængelse af delaftalerne skal varsles til leverandørerne inden den 31. december 2020/2021.

 

Forlængelse af delaftalerne

Regionens udgifter til juridisk rådgivning har løbende været drøftet både administrativt og politisk. Det er i Økonomiaftalen for 2021 aftalt mellem regeringen og Danske Regioner, at forbruget af eksterne konsulenter skal reduceres, og at flere op gaver skal løses af regionernes egne medarbejdere, så viden og kompetencer i højere grad fastholdes og udvikles i den offentlige sektor. Centerdirektørkredsen har på den baggrund besluttet at igangsætte et arbejde i efteråret 2020, som bredt skal se på anvendelsen af eksterne konsulenter i regionen, herunder juridisk rådgivning og bistand, som udgør en væsentlig del af det samlede konsulentforbrug.

 

Administrationen påtænker at gå i udbud nu med delaftale 1 vedrørende juridisk rådgivning og bistand inden for Entrepriseret, med henblik på at indgå ny kontrakt primo 2021. Delaftale 1 udbydes med henblik på, at sikre større fleksibilitet i valg af leverandører. De resterende delkontrakter (2-5) forlænges med 12 måneder, og Center for Ejendommen vil samtidig styrker deres interne juridiske kompetencer med henblik på mindre brug af ekstern juridisk rådgivning. 

Journalnummer

20051705

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

6. Meddelelse - Aflysning af Copenhagen Skills uddannnelsesevent i november 2020

Det er besluttet at aflyse dette års Copenhagen Skills Uddannelsesevent på grund af COVID-19 og de stigende smittetal. Copenhagen Skills skulle have fundet sted i Bella Centeret den 19. - 20. november 2020 med Region Hovedstaden og erhvervsskolerne som værter.

 

Uddannelseseventen har i tidligere år været besøgt af op mod 35.000 unge, deres lærere og forældre, som over to dage udforsker og eksperimenterer med de mange uddannelsesmuligheder på erhvervsuddannelserne.  I forbindelse med eventet var planlagt et VIP-arrangement for politikere og embedsmænd, herunder borgmestre, medlemmer af Folketinget og repræsentanter fra andre aktører på erhvervsuddannelsesområdet. Formålet med arrangementet var udover rundvisningen at debattere og sætte fokus på rekruttering til erhvervsuddannelserne. Som konsekvens af aflysningen af eventen vil VIP-arrangement også være aflyst.


Som situationen er p.t., kan der stadig gennemføres introdage med skillsaktiviteter ude på erhvervsskolerne, hvor de nødvendige forholdsregler med mindre hold kan tages. På introdagene kommer folkeskoleklasserne ud på erhvervsuddannelserne og får en generel introduktion til erhvervsuddannelser og 'hands on' erfaringer med fag fra de fire hovedindgange. Allerede i forbindelse med nedlukningen i foråret 2020 blev der opbygget gode erfaringer med fjernundervisning for 8. klasser, hvor klassen fik et virtuelt besøg på en erhvervsskole. Konceptet blev godt modtaget i kommunerne, som efterspørger flere tilbud om digitale løsninger som introduktion til erhvervsuddannelserne. Copenhagen Skills har gennem årene opbygget et solidt netværk til de kommunale ungeindsatser og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som understøtter, at tilbud når ud til alle udskolingselever på grundskolerne i regionen.


På baggrund af ovenstående erfaringer vil sekretariatet i Copenhagen Skills i samarbejde med kommunerne udvikle flere nye veje til at nå de unge på digitale platforme som alternativ til uddannelseseventen i Bella Center. Det drejer sig om udvikling af mindre lokale events og virtuelle on-line løsninger samt indsatser og kampagner på de sociale medier, som skal understøtte øvrige eud-rettede indsatser ude på grundskolerne. Herudover arbejdes løbende på en videreudvikling af fjernundervisningsforløb.  Alt sammen for at sikre at Copenhagen Skills også fremadrettet kan sikre koordinering og kvalitet i den trinvise introduktion til erhvervsuddannelserne.

 

Region Hovedstaden har ikke bevilliget regionale udviklingsmidler til Copenhagen Skills eventen. Leje af Bella Centeret i forbindelse med afholdelse af eventen finansieres af erhvervsskolerne på tværs. Der var ved afholdelse af eventen lagt op til, at regionen skulle have bidraget med facilitering og afholdelse af forældreaften, VIP-arrangement og udvikling af nye vejledningsaktiviteter.

Journalnummer

20061207

7. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2020

Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager. Vedhæftet oversigt er gældende fra oktober 2020 (bilag 1).

Journalnummer

19084778

Bilag

Bilag 1: Tentativ årsplan forretningsudvalget for 2020 - revideret 11. september 2020

8. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

  • 27.08.2020: Orientering vedr. afsluttet undersøgelse vedr. fejl i kommunikationen mellem Sundhedsplatformen og det Fælles Medicinkort
  • 24.08.2020: Orientering om status for pilotfasen for Den regionale Sterilcentral
  • 21.08.2020: Orientering om Region Hovedstadens arbejde med at øge testkapacitet ifm COVID-19
  • 21.08.2020: Orientering om Rigsrevisionens beretning om adgangen til specialiseret palliation
  • 21.08.2020: Orientering om Rigsrevisionens beretning vedr. revision af statens forvaltning 2019
  • 13.08.2020: Orientering om afgørelse om dispensation vedr. Nyt Hospital Nordsjælland
  • 11.08.2020: Orientering om kampagne for MinSundhed
  • 11.08.2020: Orientering om status på lægedækningen i almen praksis

JOURNALNUMMER

19084920

9. Konferencer mv.:

  • Danske Regioners generalforsamling, fredag den 11. september 2020 , afholdes virtuelt via videooplink fra de enkelte regionshuse i landet.



Redaktør
Publiceringsdato: 23-09-2020 11:22