Møde i regionsrådet den 14. december 2021

​Se beslutninger fra regionsrådsmøde den 14. december. Mødet blev afholdt kl. 17.00 og sendt live her på siden

Udvalg Ikon
Regionsrådet
Tidspunkt Ikon
Dato: 14-12-2021
Tid: 17:00 - 20:30
Sted

​Regionsrådssalen

Referat

​​​​​​​​​

​Der er to dagsordener til dette møde:



Punkter på dagsordenen

  1. Afrapportering fra stående udvalg og forretningsudvalg
  2. Status på arbejdet med regionens åbenhedspolitik
  3. Udbetaling af ATP til regionsrådsmedlemmer
  4. Vejledning i udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (ETA) til regionsrådsmedlemmer
  5. Udvalgsvederlag i regionsrådet under ny styrelsesvedtægt
  6. Godkendelse af midler til portrættering af afgående regionsrådsformand
  7. Henvendelse til indenrigs- og boligministeren om antal stillere til regionalvalg
  8. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19
  9. 4. økonomirapport 2021
  10. Opfølgning på budgetinitiativer 2021 og 2022
  11. 3. kvartalsrapportering 2021, Nyt Hospital Nordsjælland
  12. 3. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Herlev
  13. Fagtilsyn på Nyt Hospital Herlev
  14. 3. kvartalsrapport 2021, Ny Retspsykiatri Sct. Hans
  15. 3. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Hvidovre
  16. 3. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Bispebjerg
  17. Halvårlig status for de store byggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen for kvalitetsfondsbyggerierne
  18. Udbedring af gulve i Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet
  19. Afdækning af høreapparatområdet
  20. Udkast til bidrag til ministerredegørelse ifm. Rigsrevisionens beretning om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien
  21. Rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstadens psykiatri
  22. Godkendelse af almen praksisplan 2021
  23. Forlængelse af praksisplan for psykologhjælp
  24. Rekruttering af praktiserende læger til Bornholm til to lægekapaciteter
  25. Udmøntning af midler til kunstig intelligens 2021
  26. Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2022
  27. Forlængelse af handlingsplan for Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi
  28. Lukket punkt.
  29. Lukket punkt.
  30. Lukket punkt.
  31. Lukket punkt.
  32. OFFENTLIG KOPI AF SAG 30 - FORTROLIG Nyt Hospital Nordsjælland, henvendelse til Sundhedsministeriet om produktionskøkken

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Özkan Kocak: Deltog
  • Erik R. Gregersen: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Jesper Clausson: Deltog (Fraværende ved sag 25 - 31)
  • Martin Baden: Deltog
  • Charlotte Holtermann: Afbud (Stedfortræder Vagn Majland)
  • Maria Gudme: Deltog
  • Bodil Kornbek: Deltog
  • Karin Friis Bach: Afbud (Stedfortræder Rikke Mortensen)
  • Stinus Lindgreen: Afbud (Stedfortræder Jacob Netteberg)
  • Martin Schepelern: Afbud (Stedfortræder Anette Steenberg - fraværende ved sag 6-31)
  • Søren Burcharth: Deltog
  • Hans Toft: Deltog
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Karsten Skawbo-Jensen: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog (Fraværende ved sag 15 - 17)
  • Jacob Rosenberg: Deltog
  • Jens Mandrup: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog (Fraværende ved sag 15 - 16)
  • Karoline Vind: Deltog
  • Niels Høiby: Deltog (Fraværende ved sag 15 - 17)
  • Finn Rudaizky: Deltog (Fraværende ved sag 21)
  • Freja Södergran: Deltog
  • Paw Karslund: Afbud (Stedfortræder Eva Bechmann)
  • Martin Geertsen: Deltog
  • Carsten Scheibye: Deltog
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Christine Dal: Deltog
  • Per Roswall: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog (Fraværende ved sag 19 - 31)
  • Annie Hagel: Deltog
  • Torben Kjær: Deltog
  • Qasam Nazir Ahmad: Deltog

1. Afrapportering fra stående udvalg og forretningsudvalg

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  • at afrapporteringen fra de seks stående udvalg og forretningsudvalget i valgperioden tages til efterretning (bilag 1-7).​​​​

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Anette Steenberg (B), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).

BAGGRUND

De stående udvalg og forretningsudvalget har på de sidste udvalgsmøder i 2021 drøftet det enkelte udvalgs resultater og arbejde med henblik på afrapportering til regionsrådet. Udover at følge op på udvalgets konkrete resultater og aktiviteter er flere af udvalgene også kommet med input til, hvilke yderligere temaer som udvalget anbefaler, der bør ske (yderligere) politikudvikling på i kommende valgperiode 2022-2025. 

SAGSFREMSTILLING

Med denne sag lægges op til, at regionsrådet får en afrapportering fra forretningsudvalget og alle stående udvalg for så vidt angår udvalgenes resultater og arbejde i denne valgperiode.

Som det fremgår af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt er forretningsudvalget regionens økonomiudvalg, der har ansvar for varetagelsen af regionens økonomiske planlægning. Herudover forestår regionens øvrige planlægningsopgaver på baggrund af indstillinger fra de stående udvalg. Forretningsudvalget fastlægger de generelle forudsætninger for de stående udvalgs planlægningsopgaver. Forretningsudvalget fungerer desuden som personaleudvalg. Forretningsudvalgets opgaver på økonomiområdet fremgår af regionsloven. Forretningsudvalget har del i den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, herunder af driftsopgaver og anlægsopgaver.

De stående udvalgs opgave er at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på sine ansvarsområder og at påse, at vedtagne politikker føres ud i livet. Udvalgene har også til opgave at følge op på de vedtagne planer og politikker og at stille forslag om ændringer.

Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder, men kan af regionsrådet få tillagt konkret udmøntning af bestemte bevillingsbeløb. De stående udvalg kan endvidere få tillagt umiddelbar forvaltning på bestemte dele af deres ansvarsområde ved delegation fra regionsrådet. De stående udvalg bidrager efter anmodning fra forretningsudvalget til udarbejdelse af forretningsudvalgets budgetforslag inden for deres ansvarsområder.

De stående udvalg og forretningsudvalget har på det politikudviklende og politikopfølgende område en forpligtelse til at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, i relevant omfang.

Der har i valgperioden 2018-2021 været nedsat følgende stående udvalg:

  • Sundhedsudvalg (11 medlemmer)
  • Social- og psykiatriudvalg (9 medlemmer)
  • Udvalg for forebyggelse og sammenhæng (9 medlemmer)
  • Udvalg for forskning, innovation og uddannelse (9 medlemmer)
  • Miljø- og klimaudvalg (7 medlemmer)
  • Trafikudvalg (9 medlemmer)

Afrapportering fra hvert af de stående udvalg og forretningsudvalget fremgår af bilag 1-7.

KONSEKVENSER

Afrapporteringen fra de stående udvalg og forrretningsudvalget kan evt. indgå som input til regionsrådets forberedelse og koordination af det politiske arbejde i den kommende valgperiode 2022-2025.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 14. december 2022 på baggrund af forudgående drøftelser i forretningsudvalget og de stående udvalg på udvalgsmøder i november og december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Iben Fibiger

JOURNALNUMMER

21075902

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Opfølgning på sundhedsudvalgets resultater og perspektiver for yderligere politikudvikling 2018-2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Opfølgning på udvalget for forebyggelse og sammenhængs resultater og perspektiver for yderligere politikudvikling

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Opfølgning på social- og psykiatriudvalgets resultater og perspektiver for yderligere politikudvikling 2018-2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Opfølgning på udvalget for forskning, innovation og uddannelses resultater og perspektiver for yderligere politikudvikling 2018-2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Opfølgning på miljø- og klimaudvalgets resultater og perspektiver for yderligere politikudvikling 2018-2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 6: Opfølgning på trafikudvalgets resultater og perspektiver for yderligere politikudvikling 2018-2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 7: Opfølgning på forretningsudvalgets resultater i valgperioden

2. Status på arbejdet med regionens åbenhedspolitik

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at tage orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Anette Steenberg (B), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Taget til efterretning.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet har ønsket at følge op på regionens åbenhedspolitik, der blev vedtaget i 2017, herunder konkrete erfaringer med politikken og medarbejdernes oplevelse af at kunne ytre sig. 

SAGSFREMSTILLING

På baggrund af initiativ fra Venstre, blev det på regionsrådsmødet den 20. oktober 2020 drøftet, hvordan regionen kan sikre ytringsfriheden og medarbejdernes tryghed ved at udtale sig. I forbindelse med denne drøftelse blev det besluttet at forelægge en sag for regionsrådet i efteråret 2021 med opfølgning på regionens åbenhedspolitik, eventuelt med konkrete eksempler.

Åbenhedspolitikken
Åbenhedspolitikken er besluttet af regionsrådet og udgør grundlaget for, hvordan vi arbejder med åbenhed i regionen. Åbenhed er en af de fire værdier i regionens målbillede, men den eneste der har egen politik.

Åbenhedspolitikken indeholder tre elementer:

  • Involvering - Find løsninger i samarbejde
  • Gennemskuelighed - Fortæl hvad du ved – og ikke ved
  • Ytringsfrihed - Sæt debatten fri

Åbenhed er en værdi, som alle ansatte i Region Hovedstaden skal arbejde ud fra.

Åbenhed handler om at dele viden og have adgang til viden. Det handler om at være åben over for andre. Åbenhedspolitikken skal guide os i vores handlinger, men politikken kan ikke stå alene. Den skal diskuteres for at få liv, og den skal praktiseres for at leve.

Politikken er vedhæftet som bilag 1. 

Trivselsmåling
Der gennemføres løbende trivselsmålinger med tre regionale spørgsmål og op til tre lokale spørgsmål. Et af de regionale spørgsmål handler om åbenhed, for herigennem at sætte løbende fokus på medarbejdernes oplevelse af at kunne ytre sig samt anspore til en lokal drøftelse af temaet. Spørgsmålet lyder: "I hvilken grad kan du trygt udtrykke din mening om forhold på din arbejdsplads? (Fokus er lokalt fx i dit team, afsnit eller lignende)".   

I bilag 2 ses en oversigt over gennemsnittet for de enkelte hospitaler/ virksomheder og en total.

Hvad angår spørgsmålet ”I hvilken grad kan du trygt udtrykke din mening om forhold på din arbejdsplads? (Fokus er lokalt fx i dit team, afsnit eller lignende)”, er der et gennemgående stabilt niveau på 3,7 i perioden Q1 2018 til Q3 2020. I Q3 2021 er der sket en lille stigning til 3,8.

Ambitionsniveauet for de regionale spørgsmål er på 4,0 på en 1-5 skala. 

Udviklingen på arbejdspladsniveau blandt hospitaler og virkomheder er ligeledes stabil med ganske små udsving. Dog er der enkelte steder lidt større variation i udviklingen over perioden.

De største variationer ses hos Bornholms Hospital og Akutberedskabet. Bornholms Hospital har været faldende i løbet af 2018 fra 3,6 til 3,4, men ligget stabilt på 3,6 siden Q1 2019, og er steget til 3,8 i Q3 2020. I Q3 2021 er der sket et lille fald til 3,7. Akutberedskabet har været svingende og var på sit højeste niveau i Q2 og Q3 i 2018 på 3,5 Siden Q3 2019 har det ligget på 3,1, og er forblevet på dette niveau. I Q3 2021 er der sket en stigning til 3,7. Det skal bemærkes, at i resultaterne for 2021 for Region Hovedstadens Akutberedskab også indgår svar fra ansatte i test- og vaccinationscentrene, så det er ikke muligt at sammenligne tallene.

Det skal bemærkes, at både Bornholms Hospital og Akutberedskabet er et mindre hospital og virksomhed, hvilket betyder, at populationen er lille, hvorfor udsving vil være mere tydelige.

Steno Diabetes Center Copenhagen har, som den eneste arbejdsplads, opnået en score på 4 og derover.

Drøftelser med administrationen på hospitalerne og Regions Med Udvalget (RMU)
Administrationen har været i dialog med hospitalerne  med henblik på at identificere, hvordan der arbejdes med området på hospitalerne og virksomhederne og om der er særlige opmærksomhedspunkter i den forbindelse.

Det blev her konstateret, at der blandt andet arbejdes med åbenhed på hospitalerne i forbindelse med de årlige lønforhandlinger, hvor der er særlig åbenhed omkring processen, ligesom der er åbenhed om det forhandlede resultat.

Emnet blev videre behandlet på et RMU-møde den 27/8 i år, hvor RMU drøftede erfaringer og oplevelser i tilknytning til regionens åbenhedspolitik.

På RMU-mødet var der enighed om, at det er vigtigt, at alle kender til regionens åbenhedspolitik. Der blev også sat fokus på, at politikken lever fint lokalt.  Hospitalerne og virksomhederne gav udtryk for at have opmærksomhed om emnet, således at der arbejdes med den i praksis. Dog har arbejdet flere steder været sat i bero det seneste 1,5 års tid på grund af COVID-19. Der blev derfor samtidig også givet udtryk for, at det kan give god mening at arbejde endnu mere på at få åbenhedspolitikken udbredt på arbejdspladserne og dermed sætte større fokus på, hvordan man kan arbejde med den i praksis.

Med trivselsmålingerne er det intentionen, at der sker lokale drøftelser på de enkelte afdelinger, herunder også om åbenhed.

Det blev nævnt, at der løbende er drøftelser om åbenhed i forbindelse med pressesager, og det opleves, at der er en bevidsthed omkring åbenhedspolitikken i regionen. Der blev peget på, at udtalelser som fagpersoner skal være fagligt funderet til gavn for den faglige debat i den brede offentlighed. 

Der var i RMU enighed om, at der fortsat skal være fokus på politikken.

Hospital

Initiativ

Amager og Hvidovre Hospitaler

Der arbejdes med åbenhed på hospitalerne i forbindelse med de årlige lønforhandlinger, hvor der er særlig åbenhed omkring processen (aftales i VMU),
ligesom der er åbenhed om det forhandlede resultat per overenskomstområde og det samlede forhandlede resultat (afrapporteres i VMU).

Amager og Hvidovre Hospitaler

Der har været afholdt temadage med VMU og LMU med drøftelser om åbenhed og åbenhedspolitikken.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet d. 14. december.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen/Anna Parrella

JOURNALNUMMER

21054310

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Åbenhedspolitik - bilag 2

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Region Hovedstadens Åbenhedspolitik - april 2017

3. Udbetaling af ATP til regionsrådsmedlemmer

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at tage til efterretning, at der med virkning fra 1. januar 2018 indbetales Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) bidrag til regionsrådsmedlemmerne

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1) og ændringsforslag fra administrationen (bilag 2).

Ændringsforslaget blev godkendt, hvorved sagens oprindelige indstillingspunkt bortfaldt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Anette Steenberg (B), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I forbindelse med den årlige regionale revisionsrapport for 2020 har regionens revisionsselskab BDO anbefalet, at administrationen i Region Hovedstaden undersøger, hvorvidt der skal indbetales ATP-bidrag til regionrådsmedlemmerne i regionen. Årsagen til BDOs anbefaling er, at de er bekendt med, at de øvrige regioner indbetaler ATP-bidrag til regionsrådsmedlemmer.

SAGSFREMSTILLING

Gældende regler
Iflg. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) skal der indbetales ATP-bidrag, såfremt der ydes mindst 39 timers arbejde om måneden. Det er ikke afgørende, om der er tale om løn, honorar, vederlag mv. Det er ligeledes underordnet, om der er tale om et ansættelsesforhold eller et politisk hverv.

ATP-bidragets størrelse afhænger af antal arbejdstimer pr. måned:

A-bidrag - månedslønnede timer pr. månedLønmodtager andel (1/3)Arbejdsgivers andel (2/3)Samlet bidrag
Mindst 117 - fuld tid 94,65 kr.189,30 kr.283,95 kr.
Under 117 men mindst 7863,10 kr.126,20 kr.189,30 kr.
Under 78 men mindst 3931,55 kr.63,10 kr.94,65 kr.
Under 390 kr.0 kr.0 kr.

Nuværende praksis i Region Hovedstaden
Der indbetales pt. fuldt ATP-bidrag til regionsrådsformanden, men ikke til de øvrige regionsrådsmedlemmer. Det har ikke været muligt at afdække årsagen til nuværende praksis.

Praksis i øvrige regioner
Praksis i de øvrige regioner er undersøgt. De indbetaler alle ATP til regionsrådsmedlemmer. Da det ikke er muligt at fastsætte, hvor mange timer den enkelte politiker anvender på sit hverv pr. måned, foretages indbetaling på baggrund af forskellige kalkuleringer / præmisser. Praksis for indbetaling er uens på tværs af regioner.

Ukendt arbejdstid
ATP Koncernen har regler for beregning af ATP ved ukendt arbejdstid, og det er administrationens vurdering, at denne metode er den mest korrekte. Samme metode anvendes i Region Nordjylland.

Regionsrådsmedlemmernes vederlag betragtes som egentlige arbejdsvederlag og sidestilles således med lønindtægt i ATP-lovens forstand. Det betyder, at vederlaget divideres med den sats ATP sætter (ATP-satsen), hvorefter timetallet fremkommer.

Eksempler:

  1. Grundvederlag for regionsrådsmedlemmer samt diverse udvalgsvederlag: 25.000 kr. mdl / 196,18 kr. (ATP-sats 2021) = 127,43 timer, hvilket betyder, at der foretages indbetaling på baggrund af kategorien ”mindst 117 timer” pr. måned.
  2. Grundvederlag for regionsrådsmedlemmer: 9.901,58 kr. mdl / 196,18 kr. (ATP-sats 2021) = 50,57 timer, hvilket betyder, at der foretages indbetaling på baggrund af kategorien ”Under 78, men mindst 39” pr. måned

Fremadrettet administration samt efterregulering
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at ATP-beregning jf. reglerne ved ukendt arbejdstid anvendes. Det betyder, at administrationen med virkning fra indeværende valgperiode, pr. 1. januar 2018 foretager indbetaling af ATP-bidrag med den tilhørende sats, jf. ovenstående tabel.

Det bemærkes, at regionsmedlemmernes andel af ATP-bidraget automatisk fratrækkes den enkeltes vederlag (jf. afsnit om økonomi). I første omgang er det muligt at foretage automatisk efterregulering for 2021. Efterregulering for årene 2018 – 2020 foretages primo 2022. For de regionsrådsmedlemmer, der udgår af regionsrådet pr. 31.12.2021, vil der blive fremsendt faktura til indbetaling af eget-bidraget. For regionsrådsmedlemmer, der fortsætter i regionsrådet vil efterregulering ske i vederlaget primo 2022.

KONSEKVENSER

Med virkning fra 1. januar 2018 bliver der indbetalt ATP-bidrag til medlemmerne af regionsrådet, således at der efterreguleres for indeværende valgperiode og fremadrettet indbetales ATP-bidrag til regionsrådsmedlemmer. 

ØKONOMI

Administrationen skønner, at der vil være en merudgift til arbejdsgivers andel af ATP-bidraget, der samlet for alle medlemmer udgør 50.000 kr. årligt. Udgiften til efterregulering af arbejdsgivers andel for perioden 2018 – 2021 skønnes at udgøre samlet 200.000 kr.

Administrationen skønner, at regionsrådsmedlemmernes andel af ATP-bidraget samlet udgør 25.000 kr. årligt. Udgiften til efterregulering af eget-bidraget skønnes at udgøre samlet 100.000 kr. Beløbet fratrækkes medlemmernes vederlag, hvor det er muligt og ellers fremsendes faktura.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december 2021 samt regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen / Carsten Søderstrøm

JOURNALNUMMER

21072113

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: ATP notat om efterregulering

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Administrativt ændringsforslag

4. Vejledning i udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (ETA) til regionsrådsmedlemmer

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at tage vejledning som fremgår af sagen og bilag 1 om ordningen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (ETA) til regionsrådspolitikere til efterretning,
  2. at godkende, at regionsrådet fremover en gang årligt forelægges en sag med overblik over de konkrete anmodninger fra regionsrådsmedlemmer om at gøre brug af ordningen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (ETA), og
  3. at tage til efterretning, at administrationen hermed har fulgt op på bemærkninger fra revisionen BDO ifm. årsregnskab 2020 for så vidt angår erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (ETA)

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Anette Steenberg (B), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget behandlede på mødet den 10. august 2020 beretning vedrørende Region Hovedstadens årsregnskab 2020 udarbejdet af revisionsvirksomheden BDO. I beretningen fremgår et afsnit om vederlag til regionsrådsmedlemmer, herunder ordning for erstatning af tabt arbejdsfortjeneste (ETA). Forretningsudvalget bad i den forbindelse om, at der inden årets udgang ville blive forelagt en vejledning til politikerne om, hvordan man anvender ordningen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. 

Med sagen fremlægges den gældende vejledning i ordningen for 2022. Samtidig lægger sagen op til, at regionsrådet fremover en gang årligt forelægges en sag, der giver et overblik over de konkrete anmodninger fra regionsrådsmedlemmer om at gøre brug af ordningen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (ETA). Den nye model indebærer en ændring af vederlagsregulativet, idet den nye model betyder, at kompetencen, som i dag er delegeret til administrationen til at modtage dokumentation for de medlemmer, som ønsker at gøre brug af ordningen, skal tilbageføres til regionsrådet. Regionsrådet vil få forelagt denne sag, når vederlagsregulativet er opdateret og politisk godkendt.

SAGSFREMSTILLING

BDO konkluderer i beretning vedrørende Region Hovedstadens årsregnskab 2020 bl.a. følgende om udbetaling af vederlag til regionsrådsmedlemmer:

"6.6.2 Vederlag mv. til politikere

Vi har efter aftale foretaget en udvidet revisionsmæssig gennemgang af udbetalte vederlag, diæter og godtgørelser til regionrådsformand, udvalgsformænd og regionsrådsmedlemmer for 2020.

Konklusion

Gennemgangen af udbetalt vederlag m.v. har vist, at udbetalingerne er foretaget i henhold til gældende regler og regionens bestemmelser i øvrigt, idet det dog bør følges op og sikres afklaret, om regionsmedlemmer er omfattet af ATP-reglerne. Vi er bekendt med, at regionen aktuelt afdækker med de respektive myndigheder, om der er skal foretages ændringer til hidtidig praksis.

Det er i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste anbefalet, at det sikres, at udbetalingen altid vurderes for om det sker iht. grundlag for reelt tabt fortjeneste. Vi er bekendt med, at der pågår en afklaring af gældende retningslinjer, herunder blandt andet omkring grundlaget for opgørelse af det faktiske tab. Administrationen vil således også afdække, om der skal foretages en præcisering af hidtidig praksis."

Administrationen fremlægger sag om ATP til regionsrådsmedlemmer på baggrund af bemærkningerne fra BDO i anden sag på dagsordenen til indeværende møde. 

I forhold til bemærkninger om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (ETA) fremlægges som opfølgning på revisionen hermed en vejledning til regionsrådsmedlemmer om brug af ordningen for ETA  i 2022. Samtidig foreslås det, at der fremover udarbejdes en sag årligt til regionsrådet med overblik over anmodninger fra de regionsmedlemmer, der ønsker at komme på ordningen. I forbindelse med sagen vil det være muligt at bede administrationen om at se dokumentationen bag de konkrete anmodninger. 

Vejledning til regionsrådsmedlemmer i brug af ordningen ETA

ETA som vederlagsform vælges for et år ad gangen, og valget skal træffes seneste den 31. december i det foregående år. Dette gælder dog ikke i det første år i en valgperiode, hvor valget kan foretages til og med den 31. januar. Det betyder, at regionsrådspolitikere, der ønsker at gøre brug af ordningen i 2022, som er første år i en ny valgperiode, skal have afklaret dette og henvendt sig til Center for Politik og Kommunikation inden den 31. januar 2022. 

Som medlem af regionsrådet får man et fast årligt vederlag på kr. 118.819. Vederlaget udbetales forud hver måned med kr. 9.902. Som medlem af regionsrådet har man imidlertid også mulighed for at vælge at modtage erstatning for arbejdsfortjeneste. Hvis man vælger vederlagsformen erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, får man til gengæld reduceret det faste vederlag med kr. 22.918 årligt. Det faste årlige vederlag udgør herefter kr. 95.901, som udbetales med kr. 7.992 om måneden. Valg af vederlagsformen erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste medfører ikke reduktion af vederlag for medlemskab af regionens forretningsudvalg, øvrige udvalg eller for varetagelse af andre regionale hverv.

Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan pr. 1. januar 2022 maksimalt udgøre kr. 2.200 pr. døgn.

Hvilke regionale aktiviteter giver mulighed for at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste?         

Hvis man vælger vederlagsformen erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, er der sat rammer op for hvilke aktiviteter ordningen omfatter. Der kan til eksempel søges erstatning ved deltagelse i kurser og varetagelse af andre nærmere angivne hverv efter anmodning fra regionsrådet eller et af dettes udvalg. Se vedlagte bilag 1 for specificering af aktiviteter.

Dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste
Det er formelt set regionsrådet, der afgør, om et givet erstatningskrav kan anses for dokumenteret. 

Det fremgår af Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden, at administrationen påser dette på regionsrådets vegne. Det er denne model, som administrationen lægger op til at ændre, således regionsrådet fremover får forelagt en sag årligt med overblik over de regionsrådsmedlemmer, som ønsker at komme på ordningen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Administrationen foreslår dette på baggrund af praksis i blandt andet Region Midtjylland og Region Nordjylland. Da en ændret model kræver et ændret vederlagsregulativ vil regionsrådet få forelagt et opdateret vederlagsregulativ til behandling i en særskilt sag på et kommende møde. Når vederlagsregulativet er politisk godkendt vil regionsrådet få forelagt sagen med overblik over de konkrete anmodninger om at komme på ordningen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Vælger et regionsrådsmedlem at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal der efter reglerne være tale om et reelt dokumenteret tab, der er lidt i forbindelse med varetagelsen af et regionalt hverv.

Lønmodtagere: Dokumentationskravet for lønmodtageres vedkommende vil normalt være opfyldt med en skriftlig erklæring fra arbejdsgiveren om tabets størrelse. I erklæringen skal timesatsen være opgjort, hvori der medregnes løn, eget pensionsbidrag og særlig feriegodtgørelse. Endvidere vedlægges seneste måneds lønseddel og der skal oplyses de normale ugentlige arbejdstider (flekstid skal ikke tages med). 

Selvstændige: Hvis man som selvstændig erhvervsdrivende vælger at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, vil man indledningsvist blive bedt om en revisorerklæring for at dokumentere timesatsen for den tabte arbejdsfortjeneste. For selvstændgie bør erklæringen udarbejdes på grundlag af sidste års faktiske regnskab/indtægt, således at tabet står i forhold til sidste års faktiske dokumenterede indtægt. Revisorerklæringen skal derfor fastslå, at oplysningen om timepris opfylder disse betingelser. Efter årets udgang vil regionsrådsmedlemmet endvidere skulle indsende revisorgodkendt årsregnskab for sin selvstændige virksomhed samt en erklæring fra sin eller virksomhedens revisor om tabets størrelse. Den selvstændige skal også angive den normale arbejdstid.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af sagen vil regionsrådet fremover årligt få forelagt en sag med overblik over anmodninger om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for de regionsrådsmedlemmer, som ønsker at komme på ordningen. Samtidig tages vejledning i ordningen til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Karen Lisbeth Trabolt

JOURNALNUMMER

21073717

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 Aktiviteter ifm udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

5. Udvalgsvederlag i regionsrådet under ny styrelsesvedtægt

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at de i sagsfremstillingen anførte takster for næstformands- og udvalgsvederlag godkendes med ikrafttræden den 1. januar 2022, således at vederlaget pr. 1/1 2022 udgør:
    • 1. og 2. næstformand: 121.691,50 kr. om året.
    •  Menigt medlem af forretningsudvalget: 55.390,00 kr.
    •  Menigt medlem af stående udvalg: 23.990,00 kr.
  2. at taksterne teknisk opfattes som beregnet ud fra en procentsats af regionsrådsformandens vederlag, og at taksterne dermed automatisk reguleres i takt med Indenrigs- og Boligministerens regulering af regionsrådsformandens vederlag.
  3. at taksterne gælder, indtil regionsrådet måtte beslutte at ændre dem.
  4. at tage til efterretning, at regionsrådsformanden over for regionsrådet har fremsat forslag til ny styrelsesvedtægt, og at udvalgsformændene - hvis styrelsesvedtægten vedtages - vil blive vederlagt med 36.495,00 kr. årligt, idet beløbet opfattes som beregnet ud fra en procentsats af regionsrådsformandens vederlag, og at taksten dermed automatisk reguleres i takt med Indenrigs- og Boligministerens regulering af regionsrådsformandens vederlag.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Anette Steenberg (B), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Med sagen fastsættes takster for regionsrådets næstformænd og medlemmerne af forretningsudvalget og de stående udvalgs vederlag i det kommende regionsråd, idet fastsættelse af et sådant vederlag kræver regionsrådets vedtagelse. Taksten for udvalgsformænds vederlag indgår i den for regionsrådet fremsatte sag om ny styrelsesvedtægt og fastsættes, hvis den tiltrædes.

SAGSFREMSTILLING

Efter vederlagsbekendtgørelsen kan der kun udbetales vederlag til regionsrådets næstformænd og udvalgsmedlemmerne i forretningsudvalget samt de stående udvalg, når regionsrådet besluttet det.

Vederlag til næstformænd

Regionsrådet har mulighed for at beslutte, at regionsrådsets første næstformand eller begge næstformænd skal vederlægges med hver op til 10 % af regionsrådsformandens vederlag. Regionsrådsformandens vederlag udgør pt. 1.216.915,00 kr. om året. Vederlaget reguleres én gang årligt på baggrund af den generelle lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked med virkning fra den 1. april ved skrivelse fra Indenrigs- og Boligministeriet. Dvs. at næstformændendes vederlag kan fastsættes til maksimalt 121.691,50 kr. om året og reguleres i takt med regionsrådsformandens vederlag. Vederlaget udbetales i tillæg til den pågældendes faste vederlag som medlem af regionsrådet. Det faste vederlag for andre regionsrådsmedlemmer end regionsrådsformanden udgør pt. 118.819,00 kr. om året. 

Der lægges op til, at den eksisterende praksis vedrørende vederlæggelse af regionsrådets næstformænd videreføres, således at næstformændene i det nye regionsråd, som tiltræder den 1. januar 2022, vederlægges med 10 % af regionsrådsformandens vederlag.

Udvalgsvederlag

De samlede vederlag til udvalg, herunder udvalgsformænd og menige udvalgsmedlemmer af både forretningsudvalget og stående udvalg må tilsammen maksimalt udgøre 200 % af regionsrådsformandens vederlag, eller i alt 2.453.830,00 kr.

Vederlag til udvalgsformænd skal efter vederlagsbekendtgørelsen fastsættes som en procentsats af regionsrådsformandens løn i styrelsesvedtægten. Regionsrådsformanden har over for regionsrådet fremsat forslag til ny styrelsesvedtægt, som behandles i regionsrådet den 30. november og 7. december, og udvalgsformænd vil - hvis den vedtages - blive vederlagt med 36.495,00 kr. årligt. Beløbet fremkommer som en procentsats af formandens vederlag, hvilket medfører, at det automatisk reguleres i takt med Indenrigs- og Boligministerens regulering af regionsrådsformandens vederlag. Vederlag til udvalgenes menige medlemmer kan imidlertid ikke reguleres gennem styrelsesvedtægten, men en beslutning herom skal i stedet træffes af regionsrådet.

Både udvalgsformandsvederlag og udvalgsvederlag udbetales i tillæg til det pågældende medlems faste vederlag som medlem af regionsrådet, dog således at regionsrådsformanden ikke kan oppebære nogen former for udvalgsvederlag, hverken som udvalgsformand eller udvalgsmedlem. Et medlem af regionsrådet, der er medlem af flere udvalg, vil oppebære udvalgsvederlag for hvert udvalg. Vederlag som menigt medlem af et udvalg udbetales ikke til udvalgsformænd, der oppebærer udvalgsformandsvederlag.

Udvalgsvederlag til menige medlemmer foreslås fastsat med følgende takster:

  • Menigt medlem af forretningsudvalget: 55.390,00 kr.
  • Menigt medlem af stående udvalg: 23.990,00 kr.

Vederlagene skal på samme måde som foreslået i styrelsesvedtægten med hensyn til vederlag til udvalgsformænd anses for en procentandel af regionsrådsformandens løn, således at de automatisk reguleres i takt med Indenrigs- og Boligministerens regulering af regionsrådsformandens vederlag. 

Ved en vedtagelse af den af regionsrådsformanden foreslåede styrelsesvedtægt med de deri indeholdte udvalgsstørrelser (15 medlemmer i forretningsudvalget og 11 i de seks stående udvalg) samt vedtagelse af de overnfor anførte takster til menige udvalgsmedlemmer, vil rammen på 200 pct. af regionsrådsformandens vederlag være udnyttet fuldt ud. 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil der pr. 1/1 2022 blive udbetalt vederlag til næstformænd og udvalgsmedlemmer ud fra de i sagsfremstillingen beskrevne takster.

ØKONOMI

Udbetalingen af vederlag afholdes inden for Center for Politik og Kommunikations eksisterende ramme, idet det forudsættes, at der fortsat årligt allokeres midler hertil i regionens budget.

KOMMUNIKATION

Med en vedtagelse af sagen vil medlemmerne af det kommende regionsråd blive informeret om, hvor meget de hver især vil oppebære i vederlag fra Region Hovedstaden på baggrund af deres medlemsskab af regionsrådet og de udvalg, de er valgt ind i. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalgtet den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Anders Hess Ahrensbach

JOURNALNUMMER

21072697

6. Godkendelse af midler til portrættering af afgående regionsrådsformand

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at administrationen i overensstemmelse med de beskrevne retningslinjer fra tidligere beslutning om portrættering af afgående regionsrådsformænd, iværksætter indgåelse af kontrakt med en kunstner valgt af afgående regionsrådsformand, om portrættering af afgående regionsrådsformand, og
  2. at udgiften på maksimalt 175.000 kr. afholdes af midler på kontoen for inventar.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Regionsrådet godkendte, at Sophie Hæstorp Andersen (A) erklærede sig inhabil, og Sophie Hæstorp Andersen (A) forlod mødelokalet under sagens behandling. 

Formanden satte indstillingspunkterne under afstemning: 
For stemte: A (12), B (3), C (6), F (3), I (1), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 36. 
Imod stemte: 0. 
Undlod at stemme: O (3). 
I alt 39. 
Indstillingen var herefter godkendt.


Charlotte Holtermann (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.


Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Sagen blev taget af dagsordenen.

BAGGRUND

Ved sidste formandsskifte i 2013 blev der godkendt en generel sag om portrættering af regionsrådsformænd, som har siddet minimum en hel periode (2013-sagen vedlagt som bilag 1).

I 2013-sagen sidestilles muligheden med den mulighed, der allerede er standardpraksis i mange kommuner i dag. Beløbsrammen er foreslået til 175.000 kr., som svarer til det beløb, som anvendes i Københavns Kommune til portrættering af afgåede overborgmestre.

SAGSFREMSTILLING

Med henvisning til tidligere godkendte sag fra 2013 anmodes der om godkendelse til at afholde midler på maksimalt 175.000 kr. til portrættering af afgående regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen. Midlerne afholdes af kontoen for inventar.

Det foreslås, at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med den af afgående regionsrådsfomands valgt kunstner om portrættering inden for den angivne beløbsmæssige ramme.  

Portrættet vil blive ophængt på Regionsgården efter regionsrådsformandens afgang.

KONSEKVENSER

Intet ud over det i sagen fremsatte.

ØKONOMI

Hvis indstillingen godkendes af regionsrådet, vil sagen medføre et træk på maksimalt 175.000 kr. på kontoen for inventar.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/Marie Kruse

JOURNALNUMMER

21047922

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: RR-møde, 18.06.13, sag nr. 36 - portrættering af regionsrådsformænd

7. Henvendelse til indenrigs- og boligministeren om antal stillere til regionalvalg

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende udkast til henvendelse til indenrigs- og boligministeren vedrørende antal stillere ved regionalvalg.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.


Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2021:
Sagen blev udsat.

BAGGRUND

Valgbestyrelsen har drøftet det lave minimumskrav til antal stillere ved regionalvalg, også set i forhold til det højere minimumskrav i Københavns Kommune. Valgbestyrelsen har derfor bedt administrationen vende tilbage med udkast til henvendelse til indenrigs- og boligministeren herom.

Nærværende sag og udkast til brev til forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021 er godkendt af valgbestyrelsen på møde den 1. oktober 2021.

Sagen er fortrolig af hensyn til regionsrådets arbejdstilrettelæggelse, indtil henvendelse er afsendt. 

SAGSFREMSTILLING

En kandidatliste til regionalvalget, som ikke er fritaget for stillerkravet, skal være underskrevet af mindst 50 vælgere og højst 75 stillere i regionen.

I Københavns Kommune skal en kandidatliste, der ikke er fritaget for kravet om stillere, i henhold til reglerne i valgloven være underskrevet af mindst 150 og højest 300 stillere i kommunen. 

Kravet om 50 stillere på kandidatlister til regionalvalget er fast og kan ikke fraviges. Der har fra lovens side altid været krav om mindst 50 stillere ved regionalvalg, men tidligere havde kommunalbestyrelser/regionsråd mulighed for at forhøje mindstekravet. I regionerne kunne mindstekravet forhøjes op til 150 stillere. I 2015 blev denne mulighed dog afskaffet. Der vil derfor skulle en lovændring til, hvis dette skal ændres igen.

Lovændringen i 2015 skal ses i sammenhæng med de nye regler, der ved samme lejlighed blev indført i valgloven, om mulighed for fritagelse for kravet om mindsteantal stillere for allerede indvalgte og fortsat repræsenterede kandidatlister i kommunalbestyrelsen/regionsrådet. Denne ændring blev indført til fordel for vælgere og kandidater og med det formål at lette de administrative byrder for kommuner/regioner og kandidatlister. Hensynet bag afskaffelse af muligheden for at forhøje kravet om mindsteantal stillere er, at det herved undgås, at partier/lister i det siddende regionsråd/kommunalbestyrelse kan stille krav om et (højere) antal stillere, som ikke kommer til at gælde for dem selv, men kun for de lister, der ikke er fritaget for kravet om underskrifter fra det fornødne mindsteantal stillere (og som ikke er repræsenteret i regionsrådet/kommunalbestyrelsen).

På baggrund af valgbestyrelsens drøftelser den 15. juni 2021 vedlægger administrationen udkast til brev til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek til godkendelse. Administrationen foreslår, at brevet afsendes af regionsrådet og derfor forelægges til regionsrådets godkendelse. Samtidig hermed vil administrationen undersøge, om der i de øvrige regioner er interesse for en fællesregional henvendelse til ministeren. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen blev forelagt valgbestyrelsen den 1. oktober 2021 og da sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 5. oktober 2021 forelægges sagen forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.  

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Karen Lisbeth Trabolt / Iben Buch Haue

JOURNALNUMMER

21032875

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Udkast til brev til indenrigsministeren om antal stillere ved regionalvalg

8. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at regionsrådet bemyndiger administrationen til at dække udgifter vedr. COVID-19-udgifter i 2022 for op til 1 mia. kr. Bemyndigelsen gælder frem til 30. april 2022. Bemyndigelsen afløser tilsvarende bemyndigelse for 2021, som udløber 31. december 2021.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021: 
Administrationens indstilling til forretningsudvalget var følgende: 

"Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at orienteringen tages til efterretning.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at regionsrådet bemyndiger administrationen til at dække udgifter vedr. COVID-19-udgifter i 2022 for op til 1 mia. kr. Bemyndigelsen gælder frem til 30. april 2022. Bemyndigelsen afløser tilsvarende bemyndigelse for 2021, som udløber 31. december 2021."

Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen fik på regionsrådets møde den 22. juni 2021 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen har en økonomisk ramme på 2,5 mia. kr. og udløber den 31. december 2021.

Bemyndigelsen er givet i forlængelse af den første bemyndigelse, som blev godkendt på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020. På regionsrådsmødet den 26. januar godkendte regionsrådet en lignende bemyndigelse i 2021.

Pandemien trækker også sine spor ind i 2022, og regeringen har meddelt, at merudgifter som følge af COVID-19 også finansieres i 2022. På den baggrund anmoder administrationen - i lighed med 2020 og 2021 - om bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i nationalt regi. Administrationen anmoder om en foreløbig økonomisk ramme på 1,0 mia. kr. som gælder til 30. april 2022. Bemyndigelsen vil forventeligt i 2022 blive afløst af en egentlig samarbejdsaftale med Styrelsen for Forsyningssikkerhed omkring en national lager- og forsyningsmodel.

Forretningsudvalget modtager kvartalsvis orientering om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen opgør løbende merudgifterne vedr&ooslash;rende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter, hvor udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter.

De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet primo oktober. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 25. november 2021. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.

Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:

  • Fælles udgifter i forbindelse med arbejdet i den Nationale Operative Stab (NOST)
  • Region Hovedstadens udgifter

Redegørelsen viser disponerede udgifter, hvor varerne ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende. Fokus på disponerede udgifter medfører også, at opgørelsen ikke kan sammenlignes med andre opgørelser vedr. regnskab eller likviditet. Region Hovedstaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.

Bemyndigelse

Den nuværende bemyndigelse vedr. COVID-19-udgifter udløber den 31. december 2021. Da næste orientering forelægges samtidigt med regionens økonomirapporter på forretningsudvalget den 19. april 2022 anbefaler administrationen, at der gives en lignende bemyndigelse for 2022. Bemyndigelsen foreslås givet frem til 30. april 2022 med en beløbsramme på 1,0 mia. kr. Dermed er der mulighed for at justere bemyndigelsen efter behov ved næste kvartalsvise orientering af forretningsudvalget. Administrationen ser ikke behov for at øge den økonomiske ramme for bemyndigelsen i 2021 på nuværende tidspunkt.

Nationale udgifter
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 fik Region Hovedstaden et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr mv. på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer ansvar for etablering og drift af testcentre og vaccinationsprogram i Region Hovedstaden. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.

Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den seneste orientering af forretningsudvalget.

Tabel 1: Nationale merudgifter 2021 vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 25. november 2021

 

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter i 2021 for i alt ca. 1.934 mio. kr. Ved orientering af forretningsudvalget 14. september 2021 udgjorde udgifterne 1.854 mio. kr.

Logistik

Center for Ejendomme har udarbejdet en opdateret opgørelse over udgifterne til etablering og drift af de nationale lagre.

Handsker

Der er foretaget en delvis annullering af en kontrakt svarende til en udgiftsreduktion på 200 mio. kr.

Testcenter Danmark
I forhold til sidste opgørelse dækker udgiften nu frem til oktober måned. De fremadrettede udgifter vil afspejle den løbende tilpasning af kapacitet.

Vaccinationsindsats

I forhold til den seneste opgørelse dækker udgiften nu frem til oktober måned. De fremadrettede udgifter vil afspejle den løbende tilpasning af kapacitet.

Finansiering

Regionen modtager refusion fra staten i takt med, at de disponerede udgifter faktisk afholdes/betales. Der er foreløbigt modtaget i alt 0,8 mia. kr. vedr. 2021. Det er aftalt med Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at regionen får refunderet de realiserede udgifter månedligt. Dette sker for at undgå unødig belastning af regionens likviditet.

 

Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19
Region Hovedstadens egne udgifter vedr. COVID-19 omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v.

Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. aflysning af planlagte operationer og behandling for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er også renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.

Der er etableret klinikker til behandling af senfølger efter COVID-19 på regionens akuthospitaler. Disse udgifter indgår i opgørelsen af de regionale udgifter.

Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den seneste orientering af forretningsudvalget.

Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter 2021 (netto) vedrørende COVID-19, 1.000 kr. pr. 25. november 2021

 

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter i 2021 for i alt 983 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget 14. september 2021 var der registreret udgifter for 810 mio. kr.

Dispositionerne i 2021 er primært baseret på indberetninger fra virksomhederne.

Seneste indberetning fra virksomhederne er sket pr. 7. oktober, og der ses især stigende udgifter vedr. løn, testudstyr og drift, pukkelafvikling samt andet. Sidstnævnte er specificeret i bilag.

Vedrørende pukkelafvikling skyldes forøgelsen, at der er opgjort og indregnet pukkelafvikling på private hospitaler svarende til i alt 77 mio. kr.

For værnemidler ses et negativt forbrug, som skyldes at tabel 2 er opgjort excl. udgifter til værnemidler, som er finansieret nationalt og dermed fremgår af tabel 1. Udgifter og korrektion er ikke opgjort samtidigt, og det kan medføre et midlertidigt negativt forbrug.

Finansiering

I forbindelse med økonomiaftalen for 2022 blev det aftalt, at regionerne foreløbigt tilføres ca. 1,7 mia. kr. vedr. regionale netto-merudgifter i 2021. Heraf udgjorde Region Hovedstadens andel ca. 0,5 mia. kr.

Regeringen og Danske Regioner gennemfører opfølgende drøftelser om håndteringen af COVID-udgifterne i 2021, når der er større klarhed over de samlede udgifter. Regionerne kompenseres i den forbindelse for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19. 

I forhold til 2022 har Danske Regioner modtaget vedlagte skrivelse af 10. november 2021 fra Finansministeren. I brevet tilkendegives at regeringen vil sikre fortsat finansiering i 2022 til pukkelafvikling og ekstraordinære COVID-udgifter, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.

RISIKOVURDERING

Det danske sundhedsvæsen, herunder Region Hovedstaden, er og har været delvist ramt af en global forsyningskrise i form af massive transport udfordringer, mangel på råvarer, produktionsstop i Asien pga. COVID-19 smitte mm. Dertil er der mangel på arbejdskraft, som især påvirker alle former for tjenesteydelser, herunder især sundhedsydelser. Alt dette lagt sammen medfører, at Region Hovedstaden allerede oplever leveringsudfordringer på flere varegrupper, samtidig med at mange leverandører kræver prisstigninger på produkter og tjenesteydelser. Leveringsudfordringerne er ikke alarmerende kritisk endnu på baggrund af de hidtidige meldinger Koncernindkøb har opsøgt, men der er allerede brugt mange ressourcer på at sikre de nødvendige forsyninger på restordrer samt forhandle reduktion på prisstigninger.

Region Hovedstaden står generelt betydeligt stærkere end i marts 2020, og der er opbygget solide lagre på værnemidler, som ikke forventes at blive kritisk. Dertil har regionen opbygget lagre af kritiske varer til primært COVID-19 og intensiv patienter.

Som følge af den nuværende situation har Koncernindkøb haft yderligere fokus og prioritet på forsyningssikkerhed indenfor især kritiske varer til klinikken, hvilket har betydet flere indsatser herfor:

  • Minimumslagrene for kritiske varer er blevet forhøjet yderligere
  • Dialog og tæt kommunikation med leverandører har været prioriteret højt hidtil for alle medarbejdere i Koncernindkøb de sidste måneder
  • Kritiske leverandører er blevet indkaldt til møde med ledelsesrepræsentanter fra Koncernindkøb, og leverandørerne skal besvare et forsynings spørgeskema inden mødet
  • Task Force for kritiske varer er blevet intensiveret, herunder monitorering og leveranceopfølgning på kritisk vareliste
  • Alle kategoriteams for kritiske kliniske varer følger situationen tæt sammen med klinikken

ØKONOMI

Region Hovedstaden forventer at staten dækker alle netto-merudgifter som følge af COVID-19, efter principper der svarer til kompensationen for udgifterne i 2020.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20025643

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Brev til Danske Regioner fra finansministeren

9. 4. økonomirapport 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at 4. økonomirapport 2021, herunder bevillingsændringerne i bilag 2, godkendes.
  2. at godkende, at regionsrådets beslutning af den 17. august 2021, jf. bilag 4, ændres til følgende: At godkende, at 4,45 mio. kr. reserveret ved udmøntningen af regionale udviklingsmidler i 2021 udmøntes til følgende projekter:
    a) Copenhagen Skills 3 mio. kr.
    b) DK2020 0,9 mio. kr.
    c) Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk 0,55 mio. kr.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021: 
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året.

Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.


Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

For andet år i træk er den normale økonomistyring præget af nye og uforudsigelige forhold, der kan tilskrives pandemien og senest sygeplejestrejken. Det medfører usikkerheder og giver vanskeligheder i forhold til den praktiske understøttelse af den normale drift og økonomistyring.

Det gælder både i forhold til at opgøre og dokumentere de udgifter, som pandemien medfører, og i forhold til at sikre optimal udnyttelse af de ressourcer og rammer, som ikke har noget med COVID-19 at gøre.

Samtidig medførte strejken blandt sygeplejerskerne samt generelle rekrutteringsudfordringer, at behandlinger blev udskudt med konsekvenser for både ventelister og økonomi.

4. økonomirapport viser et forventet merforbrug på ca. 83 mio. kr. i forhold til budgettet.

Prognosen er opgjort inkl. de dispositioner, der blev besluttet i forbindelse med 1., 2. og 3. økonomirapport. Regionens budgetreserve på 100 mio. kr. indgår i prognosen.

Forretningsudvalgets beslutninger i oktober og november om henholdsvis ekstra midler til 1-1-2 og den såkaldte "Vinterpakke" vedr. rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale indgår i prognose samt bevillingskorrektioner i denne økonomirapport.

Det forudsættes, at regionen får fuld statslig finansiering af merudgifterne som følge af COVID-19.

Ændringerne siden 3. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel:

 

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at prognosen er justeret med netto 35 mio. kr. siden 3. økonomirapport.

De væsentligste ændringer på prognosen er:

  • Praksisområdet
    Praksisområdet forventer et samlet mindreforbrug på 138 mio. kr. Mindreforbruget er vokset med 38 mio. kr. siden 3. økonomirapport.
    Mindreforbruget er sammensat af et mindreforbrug på 163 mio. kr. vedr. medicintilskud og et merforbrug på 24 mio. kr. vedr. øvrige områder.
    Mindreforbruget på medicinområdet skyldes, at den forventede vækst vedr. tilskudsmedicin indtil videre er udeblevet. Konsekvenserne, herunder det lavere niveau, er indarbejdet i budgetforslag 2022.
  • Sygehusbehandling uden for regionen
    Prognosen viser et forventet merforbrug på i alt 15 mio. kr., hvilket er 40 mio. kr. lavere end ved 3. økonomirapport.
    Ændringen skyldes, at merforbruget vedr. private hospitaler opgøres som pukkelafvikling i lighed med indsatsen på regionens egne hospitaler. Dette medfører, at merudgiften finansieres via COVID-kompensationen og dermed udgår af driftsprognosen. Samlet forventes et merforbrug på ca. 77 mio. kr. vedr. pukkelafvikling på området. Det resterende merforbrug på 15 mio. kr. vedrører andre områder.
  • Behandlingssærydelser
    Der var i 2020 ingen vækst i behandlingssærydelser på Rigshospitalet som følge af lavere aktivitet, hvilket som udgangspunkt indebærer et mindreforbrug i 2021 på 28 mio. kr. Når forbruget i indeværende år indregnes, viser den aktuelle prognose et samlet mindreforbrug på ca. 12 mio. kr. Prognosen er øget med 28 mio. kr. ift. 3. økonomirapport.
  • Leasingydelser
    Som følge af tidsforskudte anskaffelser m.v. forventer administrationen et mindreforbrug vedrørende almindelige leasingydelser på ca. 51 mio. kr.
    Forbrugsprognosen er forhøjet med ca. 35 mio. kr. i forhold til 3. økonomirapport da en række anskaffelser alligevel kan gennemføres i indeværende år.
  • Øvrige ændringer
    Posten dækker over en række forskellige ændringer.

Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.

COVID-19

Det danske sundhedsvæsen er og har været delvist ramt af en global forsyningskrise i form af massive transport udfordringer, mangel på råvarer, produktionsstop i Asien pga. COVID-19 smitte mm. Dertil er der mangel på arbejdskraft, som især påvirker alle former for tjenesteydelser, herunder især sundhedsydelser. Alt dette lagt sammen medfører, at Region Hovedstaden oplever leveringsudfordringer på flere varegrupper, samtidig med at mange leverandører kræver prisstigninger på produkter og tjenesteydelser. Leveringsudfordringerne er dog ikke aktuelt alarmerende kritisk.

Region Hovedstaden står generelt betydeligt stærkere end i marts 2020, og der er opbygget solide lagre på værnemidler, som ikke forventes at blive kritisk. Dertil har regionen opbygget lagre af kritiske varer til primært COVID-19 og intensiv patienter.

Forretningsudvalget orienteres kvartalsvist om disponerede udgifter.

Region Hovedstaden varetager nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt etablering og drift af testcentre m.v. De samlede nationalt disponerede udgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 1,9 mia. kr.

Region Hovedstaden kompenseres fuldt ud for disse udlæg.

Herudover har alle regionens virksomheder afholdt en række udgifter i forbindelse med COVID-19. De regionale netto merudgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 1,0 mia. kr.

Prognosen for 2021 forudsætter fuld finansiering af alle regionens netto merudgifter vedr. COVID-19. Økonomirapportens prognose vedrører således almindelig drift, som ikke er relateret til COVID-19.

Leveringsvanskelighederne påvirker regionens generelle økonomistyring da en del varegrupper kan være forsinkede og dermed først indgå i regnskabet for 2022. Samtidig har COVID-19 en væsentlig betydning for regionens samlede aktivitetsniveau og dermed også de mellemregionale indtægter. Dette er uddybet i afsnittet vedr. risiko nedenfor.

Nye dispositioner

På baggrund af den samlede økonomiske situation herunder væsentlig usikkerhed som følge af COVID-19 og sygeplejestrejke anbefaler administrationen ingen nye dispositioner.

Hospitaler og psykiatri

Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne.

Administrationen forventer foreløbig, at hospitalernes mindreforbrug i 2021 bliver på niveau med eller lidt over overførslerne fra sidste år.

Administrationen er i løbende dialog med regionens virksomheder med henblik på at konsolidere regionens samlede økonomi. Der er behov for at styrke regionens kassebeholdning, og der kan blive behov for at begrænse overførslerne ind i 2022. Administrationen vil vurdere dette nærmere - i henhold til overførselsreglerne - frem mod 1. økonomirapport 2022.

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet.

På det regionale udviklingsområde forventes et mindreforbrug på ca. 24 mio. kr. på aktivitetsområderne. Det skyldes primært miljøområdet, hvor der er manglende kapacitet hos eksterne rådgivere og entreprenører samt problemer med at rekruttere medarbejdere. Derudover blev rammen for regional udvikling løftet med 10,2 mio. kr. i forbindelse med midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2021.

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. I 2021 er ordningen suspenderet på grund af COVID-19 og regionen er dermed sikret fuld finansiering.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.

Regionens likviditet er tilstrækkelig under forudsætning af:

  • Løbende månedsvis finansieringsmæssig dækning af udlæg vedr. COVID-19 udgifter i 2021 fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS).
  • Refusion fra Sundhedsministeriet af regionens vaccinationsudgifter m.v. Udlægget udgør pt. knap 0,5 mia. kr.
  • Udgifterne til sundhedsområdet holdes indenfor udgiftsloftet excl. COVID-kompensation. Det vil sige at de regionale COVID-19 udlæg for 2021 kompenseres fuldt ud.
  • Nettoanlægsudgifter til sundhedsområdet holdes indenfor 1,370 mia. kr. eller 225 mio. kr. over vedtaget anlægsbudget 2021.
  • Afregningen af mellemregionale afregninger for 2. kvartal 2021 for de øvrige regioner er sket primo december 2021. Der forventes, at der er afregnet for hele året ved udgangen af 2021, inklusive a conto-opgørelse for de måneder, hvor der ikke foreligger konkrete aktivitetsopgørelser.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen skønnes til 3,1 mia. kr. og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler knap 2,1 mia. kr. svarende til niveauet i regnskabet for 2020.

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2021. Finansministeriet har meddelt, at udgifter, der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19, er undtaget fra udgiftsloftet.

Samlet forventes regionens økonomi at være på niveau med udgiftsloftet ekskl. udgifter som følge af COVID-19. Vurderingen indeholder dog en vis usikkerhed - administrationen forventer, at det endelige resultat kan ligge inden for +/- 100 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2021 med ca. 225 mio. kr.

Berigtigelse vedr. RUS-udmøntning

Der var desværre en fejl i indstillingen vedr. udmøntning af 4,45 mio. kr. i RUS-udmøntningen for 2021 på regionsrådets møde den 17. august 2021. Beløbene på to af projekterne var ikke korrekte idet der var byttet rundt på bevillingerne til "Cirkulær økonomi med klimaaftryk" og "DK2020".

Fejlen korrigeres med indstilling i denne økonomirapport. Emnet er uddybet i økonomirapportens bilag 4.

 

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

Godkendes indstillingens pkt. 2 berigtiges en fejl i forbindelse med RUS-udmøntningen for 2021 på regionsrådets møde den 17. august 2021.

RISIKOVURDERING

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.

Udgangspunktet for de kompensationer som regionerne modtager for deres COVID-19 relaterede udgifter tager afsæt i økonomiaftalen for 2021 og 2022, hvor regeringen tilkendegav, at der tages de fornødne skridt for at sikre finansiering til indsatserne i forhold til pandemien.

I forhold til de nationale indsatser i 2021 er regionen tilført i alt 0,8 mia. kr.

I forhold til de regionale udgifter er der aftalt en foreløbig kompensation for 2021 på ca. 0,5 mia. kr.

Leveringsvanskelighederne som følge af COVID-19 medfører usikkerhed omkring hvor mange vareindkøb der kan gennemføres i indeværende år og dermed medtages i regnskabet for 2021.

 

Indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner

Administrationen forventer samlede mindreindtægter på ca. 250 mio. kr. vedr. behandling af patienter fra andre regioner. Det er en væsentlig forværring i forhold til 3. økonomirapport, hvor hospitalernes vurdering viste ca. halvdelen. Årsagen skal findes i den generelle mindreaktivitet som følge af COVID-19 og sygeplejestrejken. COVID-19 har trukket store veksler på regionernes ressourcer med faldende aktivitet til følge. Samtidig har regionen udfordringer med at sikre tilstrækkeligt medarbejdere til at varetage de mange opgaver.

Staten COVID-kompenserer ikke regionerne for manglende mellemregionale indtægter, da manglende indtægter i nogle regioner og sparede udgifter i andre regioner udligner hinanden for regionerne under ét. De manglende indtægter i Region Hovedstaden belaster derfor regionens driftsbudget og udgiftsloft.

I henhold til den økonomiske model på området belastes hospitalernes ramme med 35 pct. / ca. 90 mio. kr. og de centrale konti med 65 pct. / ca. 160 mio. kr. Centralt kan merudgifterne stort set dækkes af de afsatte puljer og reguleringer vedr. tidligere år.

Administrationen følger udviklingen i de mellemregionale indtægter tæt.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

Udover de tiltag, der er beskrevet konkret ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

  • Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
  • Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto 37,9 mio. kr. til investeringsbudgettet.
  • Rebudgettering med netto -362,2 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
  • Korrektioner på 173,8 mio. kr. vedr. øvrige investeringsprojekter inkl. ovennævnte overførsel fra driftsrammen.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2021 og 2022 i bilag 2.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

21055570

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Sammenfatning og bevillingsområder

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bevillingsændringer m.v.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Forventet aktivitetsniveau

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Berigtigelse vedr. RUS-udmøntning 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Slides fra Teknisk gennemgang af 4. ØR 2021 - 14.12.2021

10. Opfølgning på budgetinitiativer 2021 og 2022

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at status på budgetinitiativer 2021 tages til efterretning (bilag 2),
  2. at orienteringen om opfølgning på budgetaftalen for 2022 tages til efterretning (bilag 1),
  3. at godkende den angivne tidsplan for initiativerne i opfølgningen for 2022 (bilag 1), og
  4. at godkende de angivne primært ansvarlige politiske udvalg i opfølgningen for 2022 (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Med henblik på at planlægge det politiske arbejde med implementering af budgetaftalen for 2022, gives der her et overblik over:

  • initiativer, som administrationen vil forelægge til politisk behandling samt
  • initiativer, der umiddelbart igangsættes på baggrund af den afsluttede politiske behandling af budgetaftalen.

Forretningsudvalget er ansvarligt for ansvarsfordelingen imellem de øvrige politiske udvalg i regionen. Med denne sag tages der derfor stilling til fordelingen af budgetinitiativerne for 2021 mellem de enkelte politiske udvalg på baggrund af den gældende opgavefordeling mellem udvalgene. Det skal bemærkes, at sager fordelt på et specifikt udvalg godt kan være relevant for et eller flere andre udvalg. I givet fald forventes sagerne at køre parallelt i de stående udvalg og afhængig af sagens art gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Administrationen har med godkendelse fra centerdirektørkredsen angivet primært ansvarligt politisk udvalg ud for hvert initiativ i opfølgningsarket for budgetinitiativer 2022 (bilag 1).

Med denne sag gives også en opfølgning på de budgetinitiativer fra budget 2021, der er relevante at følge i 2022 (bilag 2).

Bilag 1 og 2 opdateres ift. primært ansvarlige politiske udvalg, når den nye konstituering efter regionsvalget d. 16. november 2021 ligger fast.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning

En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2022 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. Administrationen har med nærværende sag udarbejdet en samlet oversigt over budgetinitiativerne i budgetaftalen, som administrationen vil forelægge til politisk behandling eller opfølgning i 2022 (bilag 1). Nærværende sag følger samtidig op på de initiativer, der ikke kræver efterfølgende politisk behandling. Endelig vil nærværende sag også indeholde en opdateret opfølgning på initiativer fra budget 2021 (bilag 2).

Oversigten indeholder for hvert initiativ en angivelse af,

  • hvilket udvalg, der har den politikudviklende eller politikopfølgende rolle
  • om der er afsat midler i budgettet (med angivelse i mio. kr.)
  • en tidsangivelse for den forventede første forelæggelse af den respektive sag i et udvalg

Den videre behandling af sagen vil herefter blive tilrettelagt i det pågældende udvalg. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, hvor sagen starter - herefter vil sagen alt afhængig af dens karakter gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Initiativer til igangsættelse uden yderligere politisk behandling

Budgetaftalen indeholder derudover en række initiativer, som kan implementeres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. De er angivet i vedlagte bilag 1 og 2.

Initiativer fra budgetaftalen 2018, 2019 og 2020, som er udskudt til 2021 eller senere

Vedlagte bilag 2 indeholder også de initiativer, som af de stående udvalg eller forretningsudvalget er angivet som værende forsinkede (f.eks. grundet COVID-19) i en sådan grad, at det medfører et væsentligt ressourceforbrug eller først igangsættes i 2022.

Ny konstitueringsaftale

Forretningsudvalget skal på deres møde den 7. december 2021 forholde sig til den nye konstituering og udvalgsstruktur gældende for perioden 2022 til 2025. Ligeledes skal der også inden årsskiftet tages endeligt stilling til de nye udvalgs resortområder. Følgende udvalg er en del af den nye konstitueringsaftale:

  • Sundhedsudvalget
  • Social- og Psykiatriudvalget
  • Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
  • Miljø- og Klimaudvalg
  • Udvalg for trafik og regional udvikling
  • Udvalg for rekruttering og fastholdelse

Administrationen vil forud for første forelæggelse af opfølgningen på budgetinitiativerne primo 2022 justere oversigten til, så de primære politiske udvalg stemmer overens med den nye konstitueringsaftale.

Både hospitaler og koncerncentre er i øjeblikket meget pressede ressourcemæssigt. Særligt fylder rekruttering og fastholdelse af medarbejdere meget på regionens hospitaler. Det er derfor ikke sikkert, at alle initiativer når i mål til den forventede tid. En eventuel forsinkelse vil blive håndteret i fremtidige opfølgninger.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er ansvarligt for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen, og budgetinitiativerne for 2022 vil blive fordelt til de respektive udvalg. Dette skal sikre budgetimplementeringen af budget 2022 (og resterende initiativer fra 2021) samt udvalgenes politikudviklende og politikopfølgende rolle baseret på den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene.

RISIKOVURDERING

Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for ovenstående initiativer vil være gældende. I slutningen af 1. kvartal 2022 afgives fornyet status.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december 2022 og regionsrådet den 14. december 2022.

I slutningen af 1. kvartal 2022 afgives fornyet status, som vil være justeret i forhold til den faktiske konstituering og initiativer, der ikke længere følges i arket.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Mads Thunø Dupont

JOURNALNUMMER

21066781

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Opfølgning på budgetinitiativer 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Opfølgning på budgetinitiativer 2021

11. 3. kvartalsrapportering 2021, Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2021 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Herlev.

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Status for Nyt Hospital Nordsjælland

Projektets udbudsmodel består af tre faser, hvor udbuddets første fase indeholder styring af byggeriet, etablering og drift af byggeplads, jordarbejder, udførelse af råhus og kælder. Der er efterfølgende også indgået aftale på serviceby for konstruktioner op til terræn samt tunnel. Udbuddene og tilhørende forhandling for facader, installationer, komplettering og landskab (fase 2 og 3) varetages af hovedentreprenøren. Disse udbud har fundet sted og forhandlingerne pågår i øjeblikket. Indgåelse af kontrakter forventes gennemført i 4. kvartal 2021, alternativt i 1. kvartal 2022. Forhandlingerne kompliceres af travlhed og kapacitetsudfordringer i byggebranchen. Kontrahering (prisforhandling med valgte entreprenører og udarbejdelse af kontrakt) for resterende serviceby forventes at ske i 1. kvartal 2022.

Fremdrift i 3. kvartal 2021

Visionen om at skabe et topmoderne hospital udmønter sig i konkrete og synlige fremskridt på byggepladsen. I løbet af tredje kvartal 2021 har der været stor aktivitet på byggepladsen. Bundpladen blev færdiggjort i august 2021, hvilket udgør en stor milepæl. Arbejderne har derudover særligt bestået af montage af betonelementer (søjler, elevatorskakte og trappekerner) samt støbning af kældervægge og dæk over kælder, stueetage og 1. etage i hovedbygning. Byggeriet følger overordnet tidsplanen, hvor NCC forventes at færdiggøre råhuset i 2022.

Budgetudfordringer

I forlængelse af aftale om forøgelse af det styrende budget, jf. brev fra sundhedsministeriet af 14. juni 2021, har der i 3. kvartal 2021 pågået kontraktforhandlinger for entrepriserne vedrørende facader, indvendige arbejder, installationer og landskaber (fase 2 og 3-arbejder). Kontraktforhandlingerne er påvirket af kapacitetsudfordringer og usædvanlige prisstigninger på materiale i byggebranchen, hvilket vanskeliggør kontraktindgåelse indenfor de budget- og tidsmæssige rammer. De allerede Identificerede bygnings- og udstyrsmæssige besparelser er ved at blive implementeret i projektmaterialet og er implementeret i budgettet, og samlet vurderes det, at besparelsesmål for disse isoleret set vil blive opnået. For at skabe sikkerhed for økonomien fremadrettet, er der fortsat behov for udbygning af projektets besparelseskatalog.

Skærpet tilsyn

Byggeprojektet er på baggrund af den pressede økonomiske situation overgået til skærpet tilsyn fra november 2020. I det skærpede tilsyn indgår løbende rapportering om projektets økonomiske prognose og statusmøder mellem Sundhedsministeriet og Region Hovedstaden. I august 2021 blev det aftalt med Sundhedsministeriet, at der gennemføres en ekstern gennemgang af projektet med start i 4. kvartal 2021. Målet er at understøtte, at projektet er bedst muligt rustet til udførelsesfasen og de kommende anlægsarbejder i fase 2 og 3, ligesom der kan ske vidensdeling med andre store hospitalsbyggerier. 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen konstaterer, at der har været god fremdrift på byggepladsen i 3. kvartal 2021, og at tidsplanen for igangsatte arbejder følges.  

Sundhedsministeriet forhåndsgodkendte den 14. juni 2021 lånefinansiering og forøgelse af det styrende budget. Her indgik også tilpasning af byggeriet. Regionen havde identificeret en række tiltag til at reducere udfordringen. Tiltagene blev inddelt i tre spor/kategorier; et byggespor, et sundhedsspor og et it-, apparatur- og udstyrsspor. Realiseringen af disse tiltag følges tæt og orientering om realiseringsgraden indgår ved møder i den politiske følgegruppe. 

Resultaterne af de igangværende udbud af fase 2 og 3 arbejder kendes primo 2022, hvorefter et samlet revideret økonomisk overblik for det resterende byggeri vil blive udarbejdet og forelagt politisk. Administrationen vil fortsat følge projektstyringen meget tæt med fokus på projektorganisationens fortsatte arbejde med styring af tid, økonomi og kvalitet, da projektet fortsat ikke har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet inden for den nu udvidede ramme, medmindre der indløses en række besparelsesemner, og/eller der findes yderligere finansieringsmuligheder.

Administrationen anerkender, at projektorganisationen sammen med hospitalet har arbejdet målrettet for at tilpasse byggeriet for at imødekomme budgetudfordringerne i videst muligt omfang, uden at det går ud over patienter, personale og pårørende. 

Administrationen forventer, at projektet fortsætter det fokuserede arbejde med løbende at sikre et tilstrækkeligt reserveniveau og et udbygget besparelseskatalog med væsentlige tilpasningsmuligheder i omfang og/eller kvalitet for at kunne gennemføre kvalitetsfondsbyggeriet. Endvidere skal projektorganisationen fortsat have et stort fokus på opgaven med at identificere og minimere risici. Det er et stort og komplekst byggeri, og det er vigtigt, at arbejdet med at identificere optimeringsmuligheder fortsat er højt prioriteret både i byggesporet og i organisationssporet på Nyt Hospital Nordsjælland.

Administrationen vurderer på baggrund af det nævnte, at der stadig kan etableres et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt hospital, jf. tilsagnet til byggeriet.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, og administrationen er derfor enig i revisionens og "Det Tredje Øje" (DTØ)'s vurderinger, jf. nedenstående.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Det er for de af revisionen omfattede skemaer, vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen, for perioden 1. juli 2021 til 30. september 2021, for så vidt angår projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at regionens beskrivelse (Beskrivelsen) af projektets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (Budget) ikke i alle væsentlige henseender er opgjort på et rimeligt grundlag.
For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ) 

Overordnet er det DTØ's vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet - baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed.
risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed.

DTØ erfarer at projektets risikoeksponering er blevet forøget en del siden sidste kvartal. Således er projektet fortsat udfordret af, at det kapitaliserede risikobillede overstiger projektets samlede reserver med et væsentligt beløb. En udfordring som blandt andet skyldes overskridelser af budgetmæssige targetpriser på udbudte entrepriser i fase 2 og 3, samt en forventning om at tidsplanen må udskydes med de økonomiske konsekvenser dette medfører.

Således vurderer DTØ, at projektet fortsat ikke har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet inden for rammen medmindre der indløses en række besparelsesemner, og/eller der findes yderligere finansieringsmuligheder.
For DTØ's fulde risikovurdering henvises til mødesagens fortrolige bilag 4. 

Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger, hvilket også fremgår af administrationens samlede vurdering, og administrationen vil følge op på anbefalingerne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner, økonomi og risici på projektet tæt og vil også løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Den politiske følgegruppe havde i 3. kvartal 2021 møder den 23. august og den 27. september 2021. Næste møder i følgegruppen er planlagt afholdt den 20. december 2021. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21061092

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Kvartalsrapport for 3. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Revisorerklæring 3. kvartal 2021

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Luftfoto 25. oktober 2021

12. 3. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Herlev (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2021 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Herlev. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Status for Nyt Hospital Herlev
Ibrugtagningstidspunkt for etape 2 udskydes til 2022
Akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit blev taget i brug den 20. juni 2021. Indflytningen forløb godt, og patienter og medarbejdere har taget rigtigt godt imod de nye hospitalsbygninger.

I løbet af 1. og 2. kvartal 2021 blev der konstateret en række fejl og mangler i det udførte arbejde især på el-entreprisen, som er blevet rettet. Desuden er der konstateret tæringer på rørsamlinger, som også er blevet udbedret. Der er løbende meldt syn og skøn på de opdagede fejl, og krav bliver videreført mod installationsentreprenør.

I 3. kvartal er der opdaget flere fejl i de udførte afløbsinstallationer på etage 2, på patientkritiske områder som intensivstuer, operationsstuer mv. Fejlene i de udførte installationer er opdaget efter undersøgelse af flere rum i forbindelse med en vandskade. Udbedringen af fejlene medfører, at indflytningen, etape 2, som var planlagt i december 2021, skal udskydes til 2022. Processen bliver tidskrævende, da afløbsinstallationer ligger over loft i rum, som ellers er færdige. Endelig indflytningsdato er ikke fastlagt endnu, det afhænger af processen og tidsplanen for udbedring. Ny dato for indflytning forventes udmeldt senest i januar 2022.

Når hospitalet flytter ind i de sidste bygninger, flyttes der ind i de mest patientkritiske afdelinger, som også har meget og kompliceret medicoudstyr. Derfor skal hospitalet være ekstra opmærksom på, at alt fungerer som det skal, og at medarbejderne har haft den nødvendige tid til at træne. 

Status på aflevering af entrepriserne
Hovedparten af entrepriserne er afleveret - følgende udestår:

CTS-entreprisen (styring og overvågning) forventes afleveret i december måned. Indregulering af bygning (bl.a. varme, køl, ventilation) pågår fortsat. Færdiggørelse af rørpostanlæg er igang, og validering af anlæg med klinikken forventes ultimo 2021.

Udførelse af de resterende landskabs-, anlægs- og gartnerarbejder er udskudt og aflevering forventes i løbet af 4. kvartal 2021. Byggeplads entreprisen forventes afleveret i løbet af 4. kvartal 2021.

Økonomi - der forventes fortsat en overskridelse af rammen
Der udarbejdes en opdateret prognose medio december 2021 med en forventet forværring af det mest sandsynlige scenarie. Reguleringen er en konsekvens af konstaterede nye fejl på installationsentrepriserne, hvor primært problemer med afløbsinstallationer giver yderligere forsinkelse af ibrugtagning af etape 2 til 2022.

Ved 3. kvartalsrapportering viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for færdiggørelse fortsat en overskridelse af rammen. Prognosen er medio oktober blevet opdateret og viser et forventet nettomerforbrug på mellem 7% - 13 % af totalrammen svarende til 190 mio. kr. og 335 mio. kr. i det hhv.  sandsynlige og værste scenarie. Reserveprognosen er dog forbundet med stor usikkerhed, eksempelvis i forhold til vurderingen af igangværende tvister. I prognosen er der ikke indeholdt omkostninger til udbedringen af afløbsinstallationer samt forsinkelsen af ibrugtagningen af etape 2 til 2022. Prognosen opdateres medio december, når tidsplanen for udbedringen af afløbsinstallationer er fastlagt.

Den politiske følgegruppe holdes løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret den 8. november 2021.

Planlægning af indflytningsprocessen etape 2
Klargøring af områder til personalets træning afventer udbedring af afløbsinstallationer på etage 2.

Projektafdelingen deltager på opfølgningsmøder og er bindeled mellem projektet og hospitalet. De bringer problemstillinger, der kræver løsning i hospitalsregi, videre. Desuden er der sikret opfølgning på uhensigtsmæssige forhold, der opdages under træningsforløb, som er kritiske og kræver ændringer af hensyn til klinisk drift.

Status på inventar, IT- og medicoudstyr
Installation af bygherreleverancer (IT, medicoudstyr, teknisk og løst inventar) pågår for etape to. CIMT’s aktiviteter er forsinkede pga. de mange fejl på installationsområdet. Koordinering og planlægning af CIMT’s aktiviteter aftales løbende med byggeledelsen og tilpasses ift. bygningsarbejder.

Kvalitet og indhold fastholdes og sikres løbende af CIMT både på medicoudstyr og på IT- og netværksleverancer.

Skærpet tilsyn fra Sundhedsministeriet
Sundhedsministeriets tættere opfølgning på projektet startede i januar 2020, og ministeriet har herefter på månedsbasis modtaget økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Regionen og ministeriet mødes desuden kvartalsvis og drøfter fremdriften og udfordringerne i projektet. Den politiske følgegruppe er orienteret om den tættere opfølgning.

Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektorganisationen udviser en fokuseret indsats på at gennemgå og kontrollere alle installationsarbejder, som er udført af Inabensa, for at sikre funktionalitet og kvalitet ved ibrugtagning. Det er administrationens vurdering, at projektet skal have en tættere opfølgning med kortere intervaller på opfølgning og ajourføring af reserveprognosens "bedste scenarie", "sandsynlige scenarie" og "værste scenarie". Hensigten er at minimere det betydelige spænd mellem de tre scenarier samt de tilhørende beskrivelser af mulighederne for yderligere finansiering med regionale midler, for at kunne modstå eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi i forbindelse med afslutning af byggesagen og overgangen til drift.

Overskridelsen forventes finansieres af regionale midler. Der blev på regionsrådsmødet i september 2021 søgt tillægsbevilling til den forventede overskridelse på daværende tidspunkt. Administrationen vurderer ikke, at tillægsbevillingen kan dække de nyligt konstaterede udførselsfejl på afløbsinstallationerne samt udskydelse af 2. etape af indflytningen til 2022. Projektorganisationen udarbejder en opdateret prognose medio december 2021.

I arbejdet med at minimere risici indgår anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og "Det Tredje Øje" (DTØ) (se nedenfor).

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.

Påvirkning fra COVID-19 - udvikling
De anbefalede restriktioner og foranstaltninger som følge af COVID-19 fortsætter i første omgang året ud, både for håndværkere og funktionærer på byggepladsen. Dette kan medføre forsinkelse i udførelsen af de resterende arbejder, men også i afklaring af tekniske spørgsmål.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2021 til 30. september 2021 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift og risici samt resterende forbrug.

Revisionen fremhæver, at reserveprognosen er opdateret pr. 15. oktober, og viser et forventet netto-merforbrug på mellem 7 % - 13 % af totalrammen, svarende til 190 og 334 mio. kr. i det hhv. sandsynlige og værste scenarie. Revisionen nævner endvidere, at der i den aktuelle prognose ikke er taget højde for de økonomiske konsekvenser som følge af den nødvendige udbedring af afløbsinstallationer, og udskydelsen af indflytningen af etape 2 samt at estimat for udbedringsarbejdet indregnes ved opdatering af prognosen medio december 2021.

Derudover henviser BDO til DTØ's bemærkning om, at projektet skal have en tættere opfølgning med kortere intervaller på opfølgning og ajourføring af reserveprognosen.
 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede. DTØ påpeger, at der er et fortsat voksende pres på reserverne ved udgangen af 3. kvartal 2021 jf. projektorganisationens risikovurdering og den kapitaliserede risiko i risikologgen.

DTØ nævner, at reserveprognosen ved udgangen af 3. kvartal 2021 i alle tre scenarier, bedste scenarie, sandsynlige scenarie samt værste scenarie, viser et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Reserveprognosen viser ydermere et stort spænd mellem resultatet i bedste scenarie og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed, eksempelvis i forhold til vurderingen af igangværende tvister samt ikke-indregnede omkostninger til konstaterede nye fejl og mangler på installationsentrepriserne samt udskydelse af indflytning i anden etape.

Hertil bemærker DTØ, at projektorganisationen udarbejder en opdateret prognose medio december 2021 med en forventet forværring af det mest sandsynlige scenarie. Reguleringen er en konsekvens af konstaterede nye fejl på installationsentrepriserne, hvor primært problemer med afløbsinstallationer giver yderligere forsinkelse af ibrugtagning af etape 2 til 2022.

DTØ vurderer, at projektet skal have en tættere opfølgning med kortere intervaller på opfølgning og ajourføring af reserveprognosens bedste scenarie, sandsynlige scenarie og værste scenarie, for at minimere det betydelige spænd mellem de tre scenarier samt de tilhørende beskrivelser af mulighederne for yderligere finansiering med regionale midler, for at kunne modstå eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi i forbindelse med afslutning af byggesagen og overgangen til drift.

På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Reserverne kan fortsat ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 3. kvartal 2021. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

Der er risiko for, at der fortsat identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi og kan udfordre indflytningen. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen/ Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21057106

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Kvartalsrapport for 3. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Luftfoto af Nyt Hospital Herlev oktober 2021

13. Fagtilsyn på Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at tage status for udvidet fagtilsyn vedrørende Nyt Hospital Herlev samt de værksatte initiativer til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der er på Nyt Hospital Herlev konstateret en række betydelige fejl og mangler i installationerne - blandt andet i el-installationer og senest i afløbsinstallationer. Der har derfor været et ønske i den politiske følgegruppe og forretningsudvalget om at følge op på, hvordan der kan opstå så mange fejl og mangler - med heraf følgende forsinkelser og udgifter - når der har været fagtilsyn og udvidet fagtilsyn, samt hvordan der sikres læring af sagen. 

På den baggrund har en ekstern rådgiver fået til opgave at undersøge tilsynet og det udvidede tilsyn i forhold til el-arbejdet på Nyt Hospital Herlev. Rapporten fra den eksterne rådgiver er nu færdiggjort, mens en tilsvarende rapport om afløbsinstallationer forventes afleveret snarest. 

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

En ekstern rådgiver er blevet bedt om at gennemgå kvaliteten af det gennemførte fagtilsyn og udvidet fagtilsyn på Nyt Hospital Herlev. Fagtilsyn er en helt central opgave i byggeprocessen i forhold til at sikre, at omfanget af fejl og mangler i et byggeprojekt mindskes, og byggeriet gennemføres som planlagt. 

Opgaven for fagtilsyn og udvidet fagtilsyn

Fagtilsyn indgår som en del af regionens rådgiverkontrakter. Det er fagtilsynets opgave at kontrollere kvaliteten af de valgte materialer, det udførte arbejde, entreprenørens kvalitetssikring, dokumentation mv. Fagtilsynet gennemføres ved hjælp af stikprøver - eksempelvis udføres fagtilsyn på 10 pct. af elarbejdet. Ved behov kan bygherre bestille udvidet fagtilsyn og dermed udvide omfanget af stikprøver til eksempelvis 40 pct. kontrol. Fagtilsynet dokumenteres i tilsynsnotater, som rådgiveren sender til entreprenøren og bygherren. De vigtigste trin i fagtilsynet, der udføres af rådgiveren, er:

  1. At rådgiveren kontrollerer det udførte arbejdet, kvalitativt og kvantitativt. Hvis der er uoverensstemmelse mellem det udførte arbejde og det projekterede arbejde, sender rådgiveren et tilsynsnotat til entreprenøren.
  2. Entreprenøren skal herefter udbedre det, som fremgår af tilsynsnotatet, og sende en besvarelse tilbage til rådgiveren, når det er udbedret.
  3. Herefter kontrollerer rådgiveren det udførte arbejde og kan afslutte tilsynsnotatet med en godkendelse samt dokumentation af dette. Det er rådgiverens ansvar at ”lukke” tilsynsnotatet.

Fokus for fagtilsyn og udvidet fagtilsyn på Nyt Hospital Herlev

Installationsentreprisen (blandt andet el- og afløbsinstallationer) på Nyt Hospital Herlev har været udført af den spanske entreprenør Inabensa fra starten af 2017. I efteråret 2017 valgte regionen at indgå aftale med totalrådgiver om at gennemføre et udvidet fagtilsyn af Inabensas arbejde. Det var blandt andet i lyset af, at Inabensa blev opsagt af Bygningstyrelsen på byggeriet af Niels Bohr bygningen. Konkret blev det udvidede fagtilsyn iværksat af den daværende projektorganisation for Nyt Hospital Herlev. Formålet med det udvidede tilsyn var at sikre kvaliteten af Inabensas arbejde på Nyt Hospital Herlev ved at konstatere eventuelle fejl og mangler med henblik på en løbende udbedring.

Fejl og mangler på el- og vvs-arbejder på Nyt Hospital Herlev

Regionen valgte at opsige samarbejdet med Inanbensa i efteråret 2020 efter længere tids udfordringer i samarbejdet og uenigheder om fremdrift og kvalitet i Inabensa arbejde. I perioden fra efteråret 2020 til juni 2021, hvor den første del af Nyt Hospital Herlev blev taget i brug (akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit), konstaterede regionen en lang række fejl og mangler, især på el-arbejderne. Der var fejl og mangler på vigtige installationer - eksempelvis anlæg som brand, alarmer, sikkerhedsbelysning og el-tavler. Disse fejl og mangler er udbedret og lovliggjort inden ibrugtagning af første del af byggeriet. Derudover blev der også konstateret tæringer på rørsamlinger, som også er udbedret. Senest er der konstateret alvorlige fejl og mangler ved afløbsinstallationer i den del af byggeriet, som ikke er ibrugtaget endnu (operationsgang, intensiv, opvågning, neonatal afsnit og fødeområdet).

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev er orienteret løbende om udfordringerne, og der er både fra politisk side og fra administrationen stillet spørgsmål til kvaliteten af fagtilsynet og det udvidede fagtilsyn.

Hovedkonklusioner om fagtilsynet og det udvidede fagtilsyn

Administrationen har bedt en ekstern rådgiver om at gennemgå fagtilsynet og det udvidede fagtilsyn på Inabensas arbejde i forhold til el-entreprisen, som var hovedudfordringen, da rapporten blev bestilt. Med den seneste konstatering af fejl og mangler i afløbsinstallationer er Niras også i gang med at gennemgå fagtilsyn og udvidet fagtilsyn på VVS-arbejderne, og rapporten herom forventes snarest. 

Den eksterne rådgiver har undersøgt fagtilsynet og det udvidede fagtilsyn ved at gennemgå de tilsynsnotater, som er udarbejdet. I alt er der registreret 3089 tilsynsnotater på baggrund af både fagtilsyn og udvidet fagtilsyn i perioden 2017 til 2021. 

Rapporten konkluderer blandt andet, at:

  • det udførte tilsynsarbejde generelt er udført i henhold til aftalerne. I tilsynsplanen, der er godkendt af bygherren, er det planlagt, hvor og i hvilket omfang fagtilsynet vil foretage kontrol af entreprenørens arbejde. 
  • der er udarbejdet tilsynsnotater, og fagtilsynet er udført professionelt og korrekt og med dokumentation for påviste fejl. 
  • der mangler generelt dokumentation for entreprenørens udbedring af fejl og mangler påpeget i tilsynsnotater.
  • der mangler dokumentation for, at fagtilsynet har gennemført slutkontrol af, at entreprenøren har udbedret de fejl og mangler, der er påpeget i tilsynsnotaterne.
  • der er kun i begrænset omfang ført tilsyn med entreprenørens kvalitetssikring og drift og vedligehold.

Administrationens vurdering
Administrationen kan konstatere, at forløbet har været præget af alvorlige svigt i forskellige dele af processen. Det er yderst problematisk, at entreprenøren på Nyt Hospital Herlev ikke har iværksat de nødvendige tiltag for at følge op på en række af de graverende fejl og mangler, som fagtilsynet har identificeret. Samtidig har fagtilsynet svigtet ved ikke at følge tilstrækkeligt op på entreprenørens opfølgning på bl.a. de mange tilsynsrapporter. Den eksterne rådgiver, der har udført fagtilsynet, har - i henhold til ydelsesbeskrivelsen for fagtilsyn - det fulde ansvar for at følge op på fagtilsynet og sikre, at entreprenøren udbedrer konstaterede fejl og mangler. Derudover er det også vigtigt at sætte luppen på de krav og forventninger, der er til den regionale byggeledelse i forhold til den løbende opfølgning på byggeriernes fremdrift og kvalitet.

Administrationen er pt. i gang med at vurdere rapporten om fagtilsynet og det udvidede fagtilsyn med særlig fokus på omfanget af årsagssammenhæng mellem den manglende dokumentation på fagtilsynets opfølgning og de gravende fejl, som er konstateret i projektet, og som ikke er udbedret af entreprenøren. Der er i den forbindelse fokus på, hvor ansvaret kan placeres for den mangelfulde opfølgning på det udvidede fagtilsyn og det forhold, at entreprenøren ikke har udbedret de mange alvorlige fejl og mangler, som har vist sig i byggeriet.

 En styrket bygherrerolle på de store hospitalsbyggerier

I lyset af udfordringerne med fejl og mangler i særligt installationerne - blandt andet på Nyt Hospital Herlev - har administrationen fokus på at øge kvaliteten af fagtilsyn i byggerierne. Det sker som led i et strategisk fokus på en styrket bygherrerolle, hvor formålet er at sikre en endnu højere kvalitet af nybyggerierne og derved nedbringe omfanget af alvorlige fejl og mangler, som først konstateres sent i byggeriet, eller når nybyggeriet overgår til idriftsættelsesfasen.

Der er blandt andet fokus på: 

  • En styrket projektorganisation: At projektorganisationerne bag de større byggerier (f.eks. på Nyt Hospital Nordsjælland og BørneRiget) er udviklet i de seneste år, og nu har ansat egne nøglepersoner, som har faglige kompetencer (f.eks. byggefaglige og ingeniørkompetencer), der matcher både rådgivere og entreprenører. Det er f.eks. ansat egne fagområdeledere, som har opgaven med at følge tæt op på fagtilsyn og kvalitet heraf. Derved er der også fokus på at sikre, at fagtilsyn og rådgiver følger op på konstaterede fejl og mangler.
  • Egne kontroller: At udvikle interne arbejdsgange, som kvalitetssikrer fagtilsynet i endnu højere grad i byggerierne og renoveringsprojekterne i regionen. Det handler blandt andet om at gennemføre egne løbende kontroller af byggeriet og dets kvalitet undervejs. Der er fokus på centrale områder, hvor der erfaringsmæssigt er udfordringer, som kan have betydelige konsekvenser for økonomi og tid. De løbende kontroller skal også styrke rammerne for, at fagtilsyn og rådgivere følger op på konstaterede fejl og mangler, og at de bliver udbedret.
  • Tætte bånd mellem bygherre, drift og rådgivere: At knytte endnu tættere relation mellem regionens enhed for commissioning (Cx) og byggerierne. Commissioning handler blandt andet om at sikre processer for kvalitetssikring og opfølgning på eksempelvis fagtilsyn, testplaner, gennemgange af mangler mv. igennem alle byggeriets faser. Regionens Cx-medarbejdere, som har kompetencer inden for både drift og byggeri, kan derfor i endnu højere grad være med til at udpege emner for tilsynet og udarbejde tilsynsplaner i samarbejde med rådgiverne. Cx-medarbejderne følger også op på tilsynsnotater og gennemfører kontrol i tæt samarbejde med projektorganisationerne bag byggerierne. 
  • Videndeling og høj kvalitet: Et betydeligt fokus på at sikre videndeling mellem de større hospitalsbyggerier i forhold til alle byggeriets faser og væsentlige emner. Blandt andet etablerede administrationen i 2020 enheden Større Byggerier, hvor formålet er organisatorisk at samle de større byggerier og deraf sikre videndeling og tættere relationer mellem projekterne. Derudover er der fokus på en øget brug af standarder og tjeklister samt videndeling i det forholdsvist nyetablerede Bygherreforum, som samler alle projektledere inden for byggeri og renovering i regionen.

Den videre proces

Den politiske følgegruppe blev den 26. oktober 2021 orienteret om udfordringerne med fejl og mangler i afløbsinstallationerne og dermed, at ibrugtagning af del 2 af nybyggeriet er udsat til 2022. Der blev ligeledes udsendt en pressemeddelelse herom. Aktuelt gennemgås behovet for udbedringer af afløbsinstallationerne med henblik på at udarbejde en tidsplan for arbejdet. Forventningen er, at der er et fuldt overblik over udbedringer, tid samt økonomiske konsekvenser ultimo 2021.

På baggrund heraf kan opdateret økonomiprognose udarbejdes, og dato for ibrugtagning af del 2 af byggeriet fastlægges. Administrationen holder den politiske følgegruppe orienteret om sagens udvikling og opdateret økonomiprognose, jf. sag om Kvartalsrapport for Nyt Hospital Herlev, som også er fremlagt på forretningsudvalget og regionsrådet møde i december 2021.

KONSEKVENSER

De nævnte initiativer i sagen er iværksat, og der er derfor ikke yderligere konsekvenser ved at tage sagen til efterretning.

RISIKOVURDERING

Administrationen medtager rapporterne fra den eksterne rådgiver om fagtilsyn/udvidet fagtilsyn i forberedelsen af den samlede voldgiftssag vedrørende Nyt Hospital Herlev. Det vil blive vurderet juridisk, om der skal rejses krav i relation til det gennemførte fagtilsyn og udvidet fagtilsyn, herunder om der er sket ansvarspådragende fejl i fagtilsynets opfølgning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Ole Kristian Bottheim

JOURNALNUMMER

21071669

14. 3. kvartalsrapport 2021, Ny Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring samt uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2021 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

Status på Ny. Retspsykiatri Sct. Hans

Udfordringer udskyder ibrugtagning til medio december 2021.

Desværre har det vist sig her i slutfasen, at der har været udfordringer med bl.a. branddøre, som ikke har sluttet tæt mellem dør og gulv, og derfor ikke kunne godkendes af brandmyndighederne. Ydermere har der været udfordringer med integrationen mellem ADK (elektronisk adgangskontrol), ABA (brandalarmanlæg) og personalarm. Ibrugtagningstilladelse fra Roskilde Kommune kunne derfor ikke gives, før disse udeståender var udbedret. Projektledelsen har fundet løsninger på udfordringerne, men må samtidig erkende, at arbejderne ikke kunne udføres tids nok til at ibrugtagning medio november var realistisk. 

Personalet på Psykiatrisk Center Sct. Hans vil benytte udskydelsen af ibrugtagningen til at gennemføre flere træningsforløb i ”Udsigten”, og særligt understøtte funktionstestning af sikkerhedssystemerne. Den fysiske flytning forventes at blive gennemført som oprindeligt planlagt, blot med nogle uger forsinkelse. Flytningen gennemføres fortsat med bistand fra det canadiske flytterådgivningsfirma HCR.

Roskilde Kommune har den 22. november 2021 fremsendt midlertidig ibrugtagningstilladelse, som er en forudsætning for at byggeriet kan tages i brug. Endelig ibrugtagningstilladelse gives, når resterende terrænarbejder omkring servicevej, jorddepot og skurby er afsluttet i løbet af 2022. 

Udfordringer med opfyldelse af bygningsklasse 2020 (BK2020) forventes løst

Ny Retspsykiatri Sct. Hans bygges efter BK2020, der er en frivillig lavenergiklasse, som stiller krav til bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og brugsvand. Der er foretaget mindre ombygninger af ventilationsanlægget for at sikre opfyldelse af kravene i BK2020. Der udestår installation af to højeffektive ventilationsenheder samt et supplerende ventilationsanlæg i byggeriets varegård. Arbejderne er endnu ikke afsluttet, da der er leveringstid forbundet med indkøb af komponenterne. De arbejder, der først kan foretages efter indflytning af patienter, er koordineret med Psykiatrisk Center Sct. Hans med henblik på at eliminere gener for patienter og personale. De supplerende arbejder vil ikke påvirke funktionaliteten af ventilationsanlæg i sengeenhederne. Når anlægget er fuldt installeret i starten af 2022, kan der foretages endelig test af anlægget i forhold til opfyldelse af kravene i BK2020. I forbindelse med ombygningerne er der løbende foretaget prøvemålinger, der indikerer, at anlægget vil leve op til kravene, når det er færdigt. 

Gårdhaver holdes under observation frem til 1 års gennemgang af byggeriet

Der har været konstateret vandindtrængninger ved flere af projektets gårdhaver, hvoraf gårdhaven ved sengeenhed 02 er udbedret. Der er ikke konstateret vandindtrængninger i de øvrige gårdhaver siden maj 2021. Hospitalsbyggestyregruppen (HBSG) har derfor besluttet, at de resterende gårdhaver holdes under observation frem mod 1 års gennemgangen af byggeriet. Såfremt der ikke opstår yderligere vandindtrængninger, overgår ansvaret for gårdhaverne herefter til driftsorganisationen ved Center for Ejendomme. 

Jorddepot under afklaring

Der er undervejs i byggeriet etableret et jorddepot med overskudsjord på et areal uden for bygningens mure. Det er et krav fra Roskilde Kommunes side, at denne jord fjernes, hvilket er forbundet med en ikke uvæsentlig udgift. I et forsøg på at minimere omkostningerne til bortkørsel af jorden mest muligt, pågår der i øjeblikket dialog med regionens øvrige projekter om genanvendelse. 

Prognose for projektets økonomi uændret

På trods af ovenstående udfordringer, er det fortsat projektets vurdering, at byggeriet kan færdiggøres inden for de økonomiske rammer af den tillægsbevilling regionsrådet bevilligede i september 2021. Som afrapporteret i forrige kvartal er det fortsat forventningen, at projektet samlet set overskrider den oprindelige ramme af kvalitetsfondsbyggeriet med 20-25 mio. kr., svarende til 3-4%.

Administrationens samlede vurdering

Det er administrationens vurdering, at projektorganisationen arbejder fokuseret med at færdiggøre byggeriet, så ibrugtagning kan finde sted medio december 2021. Det er ligeledes vurderingen, at de opståede udfordringer løses konstruktivt, i tilfredsstillende grad og med øje for at minimere gener for patienter og personale mest muligt. Administrationen har øget fokus på at følge reserveforbruget og udviklingen i de tilbageværende udfordringer tæt og med løbende ajourføring af projektets prognose, for at kunne modstå et eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi i forbindelse med afslutningen af byggeriet og den endelige overdragelse til regionens driftsorganisation. 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor. 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2021 til 30. september 2021 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. 

Revisionen fremhæver projektets prognose for færdiggørelse, der viser en usikkerhed for om den økonomiske ramme kan overholdes og tidsplanen for færdiggørelse som er presset som følge af overfor beskrevne udfordringer. Endvidere henleder revisionen opmærksomheden på, at et forventet mindreforbrug på IT & medicotekniske investeringer afviger fra Sundhedsministeriets tilsagnsbetingelser.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Det er DTØ's vurdering, at projektets risikorapportering i al væsentlighed afspejler projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. 

DTØ konstaterer, at den budgetmæssige manko er reduceret væsentligt siden sidste kvartal efter tilførsel af regional tillægsbevilling. DTØ udtrykker dog bekymring for om den givne tillægsbevilling er nok til at dække omkostningerne efter udsættelse af ibrugtagning. 

DTØ har på den baggrund identificeret en række anbefalinger, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde. Disse anbefalinger omfatter tæt opfølgning på udviklingen i kendte udfordringer samt afklaring af deres økonomiske konsekvenser. 

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4. 

Indholdet i kvartalsrapporten for Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet. 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer. Administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne. 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Der er fortsat risiko for, at de tilbageværende midler i projektet ikke kan dække de resterende arbejder frem til endelig færdiggørelse af projektet. Det endelige udfald afhænger af, hvorvidt BK2020 opfyldes, om der kan findes en aftager af overskudsjord, så projektet minimerer omkostninger forbundet med bortkørsel, og om ibrugtagningen finder sted efter planen, således at udgifter til byggeledelse, totalrådgiver og bygherrerådgiver kan dækkes inden for de afsatte midler til rådgivning. 

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21062460

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Kvartalsrapport for 3. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Luftfoto Ny Retspsykiatri Sct. Hans

15. 3. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Line Ervolder (C), Peter Westermann (F), Niels Høiby (I), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B),Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. juli til 30. september 2021 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Status for Nyt Hospital Hvidovre
Samarbejdet med totalrådgiver og forlængelse af tidsplan

Projektorganisationen har medio juli 2021 modtaget indstillingsnotat fra totalrådgiver, hvoraf det fremgår at entreprenørernes aflevering af det færdige byggeri (AB92-afleveringen) udskydes til den. 12. august 2021. Udsættelsen af AB92-aflevering begrundes med udfordringer i el-entreprisen, hvor projektmæssige forhold har skabt store vanskeligheder i samarbejdet mellem underrådgiver, ingeniørfirmaet Søren Jensen og den pågældende entreprenør. I løbet af tredje kvartal ses en udfasning af Søren Jensen således at andre ingeniørvirksomheder dermed overtager opgaverne. Det har medført, at der i 3. kvartal har været fremdrift på el-projektet.

De forudgående kvartalers udfordrende samarbejde med totalrådgiver er vendt i en bedre retning, således at samarbejde og dialog nu er væsentlig mere konstruktiv og projektorganisationen vurderer fortsat, at AB92-afleveringen den 12. august 2022 er realistisk.

Status på forhandlinger med totalrådgiver
Efter udløb af totalrådgiveraftale mellem regionen og totalrådgiver om tid og økonomi juni 2021 (Allonge 2) medio juni 2021, har projektorganisationen indgået en midlertidig rådgiveraftale med totalrådgiver og denne rådgiveraftale er blevet forlænget med to måneder for perioden september-oktober 2021. Efter ønske fra totalrådgiver har parterne genoptaget forhandlinger med henblik på at indgå en ny rådgiveraftale (Allonge 3). På nuværende tidspunkt afventer projektorganisationen nyt udspil fra totalrådgiver. 

Arbejderne på nybyggeriet
I 3. kvartal 2021 har projektorganisationen fortsat arbejdet på at sikre fremdrift i byggeriet, således at gældende tidsplan følges. Alle tage er færdige på bygningen. Sidste udskudte arbejde samt udbedring af mangler efter 1-års-gennemgang af råhuset er igang. I gårdrum er belægning og beplantning mv. i proces og sidste del forventes udført i foråret 2022. Facademontage af baldakin er genopstartet medio august 2021 efter stilstand på grund af projektfejl, og tæt på afsluttet. Loftmontage i kælderen er ca. 98% færdigt. Generelt er arbejdet i kælderen kommet i bedre fremdrift. Sprinkler, ventilation, VVS-arbejder og indervægge er meget langt fremme og strømsætning af kælderen er planlagt i slutningen af efteråret 2021. Selve sammenbygningen med det eksisterende hospital i p-kælderen starter op, når den samlede brandstrategi foreligger.

Ibrugtagning
På baggrund af den seneste tidsforlængelse med AB92-aflevering d. 12. august 2022, er målsætningen for ibrugtagning også blevet tilpasset, idet forventet ibrugtagning af Nyt Hospital Hvidovre bliver 2. kvartal 2023. Der er fortsat opmærksomhed på hospitalets behov for seks måneder til træning af nye arbejdsgange mv. Den præcise dato for ibrugtagningen vil blive fastsat i regi af idriftsættelsesprogrammet, hvor Hvidovres hospitalsledelse, Center for IT og Medicoteknologi samt Center for Ejendomme indgår. Hospitalsbyggestyregruppen har fortsat stor bevågenhed på, at der udarbejdes en robust plan for ibrugtagningen.

Da opstart af de sidste ombygningsarbejder i det eksisterende hospital er afhængig af udflytning til nybyggeriet, kan det sidste arbejde tidligst sættes i gang medio 2023. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektet udskudt til 2024. Center for Ejendomme er i samarbejde med direktionen for Hvidovre Hospital ved at gennemgå konsekvenserne af forsinkelse for ibrugtagningen af ombygningsarbejderne. 

Tilsagnsbetingelse om andel af patientrettet udstyr udfordret
I tilsagnsbetingelserne til kvalitetsfondsprojekterne fremgår det, at 70% af budgettet til IT, medicoudstyr og apparatur i kvalitetsfondsprojekterne skal gå til patientrettet udstyr, f.eks. scannere, intelligente senge, men også loftlifte, telefon- og kommunikationsudstyr. Det fremgår af kvartalsrapporten, at projektet i øjeblikket er udfordret på opfyldelse af denne tilsagnsbetingelse, men også at projektorganisationen i samarbejde med hospitalet arbejder fokuseret på også at finde løsninger på opfyldelsen. Den politiske følgegruppe vil på et kommende følgegruppemøde få en nærmere orientering om denne udfordring. 

Risikobillede og besparelseskatalog
Risikoprognosen pr. 30. september 2021 er i det mest sandsynlige scenarie på samme niveau som 30. juni 2021. Det skyldes planmæssig fremdrift med projektet, herunder overholdelse af de kritiske milepæle i forudsætningsnotatet med henblik på AB92-aflevering d. 12. august 2022.

Hospitalsstyregruppen og den politiske følgegruppe besluttede i februar 2021, at alle emner i besparelseskataloget indløses for at styrke projektøkonomien.

På 3. kvartals risikoworkshop blev der identificeret én ny risiko og ét nyt opmærksomhedspunkt. Den nye risiko omfatter risikoen for at projektet belastes økonomisk af global mangel på computer-chips grundet COVID-19 pandemien. Opmærksomhedspunktet vedrører brandspredning i facadekonstruktionen. Totalrådgiver har meldt tilbage, at de ikke ser nogen problemstilling i forholdet. Da forholdet ikke er afklaret med den uafhængige brandmyndighed, har bygherre igangsat en 3-partsvurdering ved DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut), som fremsender deres redegørelse til bygherre senest ultimo november 2021.

Projektorganisationen har i 3. kvartal 2021 arbejdet videre med afklaring af igangværende entreprenørkrav, kvalificering af den forelagte ajourførte hovedtidsplan samt prognose på omfanget af forventede krav i den resterende udførelsesperiode. Det gælder også kapitalisering af godtgørelse vedrørende tidsforlængelse. Der har i forhold til det økonomiske prognosearbejde været en tæt dialog mellem bygherre, byggeledelse samt totalrådgiver om prognosernes forudsætninger. 

Den samlede vurdering er, at projektets likvide reserver og tilgodehavender i det mest sandsynlige scenarie pr. 30. september 2021, ikke rækker til at dække udgifterne. Der er stor usikkerhed om flere af posterne, fx resultatet af tvister med totalrådgiver og resultat af facadeentreprenørens konkurs. Den forventede budgetoverskridelse af det samlede budget svarer til hhv. 8,1 % i det mest sandsynlige scenarie og 12,5 % i det værste scenarie. Således viser prognosen fortsat et stort spænd mellem bedste scenarie og værste scenarie.

Tættere opfølgning hos Sundhedsministeriet
Efter aftale mellem regionen og ministeriet, afholder parterne kvartalsvise møder, og regionen sender månedsvis en økonomi- og reservestatus samt en opdateret prognose fra projektorganisationen til ministeriet. Næste møde er fastsat til 9. december 2021.

Administrationens vurdering – usikkerhed om reserverne, tidsplanen og kvaliteten af det færdige hospital 
Administrationen vurderer, at reserverne ikke er tilstrækkelige til at dække risikobilledet. Det skyldes forsinkelserne i byggeriet, det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder, forsinkelser afledet af COVID-19, facadeentreprenørens konkurs, langsommelig fremdrift, Totalrådgivers performance og tidsfristforlængelser. Det vurderes ikke sandsynligt, at projektet kan etableres inden for totalrammen.

Administrationen konstaterer, at projektorganisationen og byggeledelsen foretager en grundig behandling af entreprenørernes ekstrakrav. Det sker bl.a. for at reducere bygherres betaling for ekstrakrav ved at rette flere af kravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiver.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten 
Revisionens erklæring
Overordnet er det revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli til 30. september 2021, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

Revisionen henleder opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Blandt andet henvises til DTØ's sammenfatning vedrørende det fortsat voksende pres på reserverne ved udgangen af 3. kvartal 2021, og at reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste og værste scenarie. Det bemærkes, at der i alle scenarier er et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Revisionen henleder opmærksomheden på at der er risiko for, at tilsagnsbetingelsen om at 70% af investeringen i medicoudstyr skal gå til patientrettet udstyr, ikke kan overholdes. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Den uafhængige risikovurdering bemærker, at der er et fortsat stigende pres på reserverne ved udgangen af 3. kvartal 2021, jf. projektorganisationens risikovurdering. Dertil viser reserveprognosen, baseret på de tre scenarier (bedste udfaldsrum, mest sandsynlige udfaldsrum samt værste udfaldsrum) udfordringer i niveauet af reserver på det samlede kvalitetsfondsprojekt, således at der i alle tre scenarier forventes et totalforbrug, der overstiger det samlede kvalitetsfondsprojekts godkendte totalramme. Reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste udfaldsrum og værste udfaldsrum. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er fortsat forbundet med stor usikkerhed. Det gælder fx i forhold til udfordringer med fremdriften, potentielle entreprenørkrav i den resterende byggeperiode, ikke færdigforhandlede entreprenørkrav på kendte forhold samt udfald på de igangværende tvister.

Risikovurderingen har også en række anbefalinger. Blandt andet anbefales det, at projektet fortsat afsøger mulige styrkelser af projektøkonomien, selvom mulighederne på nuværende sene stade mere eller mindre er udtømte. En anden anbefaling er, at man hurtigst muligt får færdigforhandlet kravene vedrørende godtgørelse og erstatning, afledt af udskydelsen af AB92-aflevering til den 12. august 2022. Det anbefales, at projektet sikrer, at der hurtigst muligt godkendes en udførelsestidsplan, herunder at der er ressourcer til stede hos totalrådgiver til at sikre kvaliteten af udførelsesplanen og sammenhæng til projektmodellen og den løbende ajourføring heraf. Desuden påpeges, at alle forhold, der kan få indflydelse på fremdriften, prioriteres højt i projektet og ajourføres løbende i forudsætningsnotatet. DTØ anbefaler videre, at projektet fortsat har opmærksomheden rettet mod projektmodellen og antallet af kollisioner. Hertil anbefales, at projektet sikrer dokumentation for efterlevelse af tilsynsnotater, således der sikres den løbende kvalitet og kvalitetskontrol i projektet, herunder at serieskader håndteres proaktivt ved konstatering af tilsynet, så mangeludbedring på de enkelte entrepriser efter aflevering minimeres. Endeligt anbefales at bygherre fortsat har fokus rettet mod totalrådgiver og underrådgivers ressourcer til projektet og sammenhæng til deres fakturering, herunder fortsat fokus på deres efterslæb på håndtering af ældre KEB'er samt udarbejdelse af en fælles brandstrategi. Da problemstillingerne kan være essentielle for den kritiske vej i forhold til sikring af fremdriften.

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer er usandsynligt, at Nyt Hospital Hvidovre kan gennemføres inden for den fastlagte totalramme, idet risikobilledet fortsat er problematisk bl.a. som følge af de igangværende tvister, ubehandlede ekstrakrav fra entreprenørerne og seneste tidsfristforlængelse.

Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver og tilgodehavender samlet ikke er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie på baggrund af udviklingen i 3. kvartal 2021. Budgetudfordringen forventes løst i regionalt regi. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21065822

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Kvartalsrapport for Nyt Hospital Hvidovre 3. kvt. 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre

16. 3. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Line Ervolder (C), Peter Westermann (F), Niels Høiby (I), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B),Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. juli 2021 til 30. september 2021 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri; Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. I sagsfremstillingen gennemgås hovedtræk fra kvartalsrapporten (bilag 1), mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Bispebjerg. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Ny tidsplan under udarbejdelse
Bygherre har i juli 2021 godkendt forprojektet, og totalentreprenøren Rizzani de Eccher er i gang med hovedprojektet. Fremdriften af den samlede designfase har modsat tidligere udmeldinger, været påvirket af COVID-19 med det resultat, at koordineringen har været mere tidskrævende end forventet. Hovedprojektet (detailprojekteringen) afleveres successivt i pakker til godkendelse hos bygherre, og forløbet inkl. bygherres godkendelse, forventes at foregå løbende frem til sommer 2022. På byggepladsen er udførelsen af de to tunneller inde på Akuthusbyggefeltet afsluttet og erfaringsopsamlingen herfra viser bl.a. at Rizzani de Eccher har behov for at kvalitetssikre egne procedurer.

Den kontraktuelle tidsplan fra entreprenøren ser ud som følger:

  • Etape 1 (fire tårne mod nord) færdigbygges ultimo 2022 med forventet ibrugtagning medio 2023.
  • Etape 2 (to sydlige tårne) afleveres i august 2024 med forventet ibrugtagning 1. kvartal 2025.
  • Etape 3 (parkeringskælder ved Akuthus samt forplads) afleveres i marts 2025.

Som nævnt i sidste kvartals rapportering forventede bygherre justeringer i tidsplanen. Således er bygherre og Rizzani de Eccher i proces med at fastlægge en ny opdateret kontraktuel tidsplan for færdiggørelse af design og udførelse af Akuthuset. Den foreløbige konklusion tyder på en forskydning på ca. 1 år for Akuthuset i forhold til den ovenfor oplyste kontraktuelle tidsplan. Dette blev udmeldt d. 12. oktober 2021 og det er forventningen, at første etape kan tages i brug medio 2024, og at den sidste del af byggeriet kan tages i brug i 2026. Nærmere analyser skal fastlægge de endelige datoer, og forskudt kontraktuel tidsplan forventes at være på plads ultimo 2021.

Samarbejdet med totalentreprenøren er fortsat godt og konstruktivt, og Rizzani de Eccher er positive og lyttende overfor bygherres kommentarer og kritik. Bygherre forventer på nuværende tidspunkt ikke, at udskydelsen i sig selv får store økonomiske konsekvenser. Center for Ejendomme har en tæt dialog med entreprenøren og hjælper dem med at være bedst muligt forberedt på at komme ind på det danske marked; herunder dialog om, hvordan de kan skabe de bedste forudsætninger for at tiltrække underleverandører.

It og medicoteknisk inventar
Projektorganisationen har et tæt samarbejde med relevante parter (Center for Økonomi, Center for It og Medicoteknologi og hospitalet) vedrørende fastlæggelsen af it og medicoteknisk inventar til brug for Akuthuset. I overensstemmelse med tidsplanen har projektorganisationen haft stort fokus på denne proces. Projektorganisationen vurderer, at hovedparten af det større bygningspåvirkende it og medicotekniske inventar er afdækket.

Renoveringsprojekter
Renovering af 1. og 2. sal i bygning 6 er afsluttet, og indflytning har fundet sted planmæssigt. Hospitalet har i foråret 2020 inddraget stueetagen i COVID-19-beredskabet. Det har derfor været nødvendigt at udskyde renoveringsarbejderne på denne etage, og det er endnu uvist, hvor lang tid der går, før arbejdet kan genoptages. På den baggrund har Nyt Hospital Bispebjerg meddelt entreprenørerne, at kontraktarbejder for stueetagen og renoveringsprojektet aflyses, og vil blive genudbudt på et senere tidspunkt. Projektstyregruppen har besluttet, at ventilationsarbejderne færdiggøres af hensyn til 1. salens brugere, og disse arbejder er afsluttet i foråret 2021.

Aquifer Thermal Energy Storage Anlæg (ATES) er idriftsat
Jordvarme- og nødstrømsanlæggene er færdigetableret, ibrugtaget og overdraget til driftsenheden i Center for Ejendomme i 1. kvartal 2019. De sidste arbejder er som forventet afsluttet i efteråret 2020. Aflæggelse af regnskab afventer afslutning af igangværende tvistsag.

Laboratorie- og Logistikbygning (Lab-Log) er idriftsat
Bygningen blev fuldt idriftsat den 25. januar 2020. Afleveringsdokumenter for det sidste medicoudstyr er modtaget i 2. kvartal 2021, og der aflægges samlet regnskab inden udgangen af 2021, således at regnskabet indgår i regionens årsregnskab for 2021, som forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2022.

Midlertidig Akut og Røntgen Satellit (MARS) er idriftsat
Bygningen blev idriftsat for patienter den 24. september 2019. De sidste udgifter til entreprenøren er afholdt i 1. kvartal 2021. Der har været afholdt 1-års-gennemgang, og alle udestående forhold er udbedret. Regnskabet forventes aflagt i 4. kvartal 2021, således at regnskabet indgår i regionens årsregnskab for 2021, som forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2022.

Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme, til den aftalte tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser fx den nye udskydelse af tidsplanen har for det aktuelle risikobillede. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Påvirkning fra udvikling i COVID-19
Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at iværksætte i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli 2021 til 30. september 2021 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 3. kvartal 2021 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog. Siden sidste DTØ kvartalsrapportering er projektets vurderede risikobillede stort set status quo, og det samme gælder nettoreserverne. Således er der ikke sket nogen væsentlig forskel mellem risikobillede og samlede nettoreserver siden sidste kvartal, jf. projektets egen risikovurdering.

DTØ anbefaler, at projektet genbesøger risikobilledet, med henblik på den væsentlige forsinkelse af projektet, totalentreprenørens leverede kvalitet samt markedsudviklingen. I relation hertil anbefaler DTØ videre, at projektet snarest får afklaret den faktiske forsinkelse og de økonomiske konsekvenser heraf. DTØ anbefaler fortsat en afklaring af den faktiske budgetmæssige udfordring i forhold til IT- og medicoteknisk udstyr, herunder synliggørelse af den nødvendige finansiering til håndtering af en eventuel budgetmæssig manko. DTØ anbefaler, at projektet snarest får afklaret den økonomiske udgift til etablering af en midlertidige løsning vedrørende rensningsanlægget. Endvidere anbefaler DTØ, at projektet snarest får fastlagt en midlertidig løsning vedrørende gaslageret, så totalentreprenørens byggeri ikke forsinkes. DTØ anbefaler, at projektet får afklaret, hvorvidt forsinkelsen af byggeriet vil medføre udfordringer i forhold til leverancer og priser vedrørende de indkøb som bygherre har ansvar for. DTØ anbefaler videre, at projektet sikrer, at totalentreprenøren efterlever de aftalte tiltag til at sikre en bedre kvalitet i projektmaterialet fremover. Herunder at de eventuelle årsager til totalentreprenørens manglende kvalitet i leverancer bliver drøftet og adresseret i en åben dialog. Slutteligt bør projektet løbende revurderer, hvorvidt et fortsat mangelfuldt projektmateriale fra totalentreprenøren er tilstrækkelig adresseret i risikobilledet. Desuden anbefales, at projektet får afklaret, hvorvidt forsinkelsen af akuthus-projektet risikerer at udfordre den planlagte ressource- og kompetencemæssige involvering fra både CIMT og CEJ. Endeligt anbefaler DTØ, at projektet sikrer at emner i besparelseslisten vedrørende reduktioner i senge- og ambulatorieafsnit kan indløses i praksis.

Udover de konkrete anbefalinger har DTØ en række opmærksomhedspunkter, der kan læses i DTØ's fortrolige bilag.

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4. Administrationen vil følge op på anbefalingerne, og kan konstatere, at projektorganisationen allerede arbejder med flere af ovenstående punkter.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalg og regionsråd orienteret.

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og besparelseskatalog vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stadie.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21065818

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 3. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg

17. Halvårlig status for de store byggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen for kvalitetsfondsbyggerierne

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at tage status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier, der ikke er omfattet af kvartalsrapporterne, til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden bygger frem mod 2025 nye hospitaler for i alt ca. 20 mia. kr. Denne mødesag giver en halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundhedsministeriet og som Enhed for Byggestyring controller. Seneste rapportering skete på regionsrådets møde i juni 2021.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen fremlægger i denne sag status for de større byggerier (bilag 1), der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen til ministeriet. Sagen omfatter byggerierne: Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Glostrup og BørneRiget. Derudover fremlægges status for arbejdet med at ibrugtage de store hospitalsbyggerier (bilag 2), hvor ibrugtagning sker i 2021, 2022 og 2023. Det er følgende byggerier: Nyt Hospital Herlev – Nyt Akuthus og Kvinde-Barn-Center (ibrugtagning del 2 i 2022), Ny Retspsykiatri Sct. Hans (ibrugtagning december 2021), Nyt Steno Diabetes Center Copenhagen (ibrugtaget november 2021) samt Nyt Hvidovre Hospital - Nybyggeriet (ibrugtagning 2023).

Bilag 3 viser en tidslinje for alle de store hospitalsbyggerier i forhold til faserne - herunder forventet ibrugtagning. Bilaget viser alle de større igangværende byggerier inkl. kvalitetsfondsbyggerierne.

Administrationens vurdering af status for de tre byggerier
Administrationen vurderer, at projektorganisationerne har stort fokus på at sikre en professionel styring af byggerier. Alle byggerierne er i udførelsesfasen og med stor aktivitet på byggepladserne. Selvom der er fokus på stram økonomistyring, er projekterne generelt udfordret på overholdelse af de bevilgede totalrammer. Udfordringerne skyldes flere forhold, men særligt de ekstra udgifter grundet pandemien og de voldsomme prisstigninger på råvarer går igen som årsager på de enkelte byggerier. 

Administrationen vurderer ligeledes, at der er fokus på at sikre, at der sker videndeling mellem alle de store byggerier jf. afsnit om videndeling i bilag 1 og uanset byggeriernes finansieringsgrundlag samt organisatoriske ophæng. Videndeling er blandt andet i forhold til de erfaringer, som hospitalsbyggerierne har i forhold til udførelses- og ibrugtagningsfasen, risikostyring samt arbejdet med at imødegå og løse udfordringer undervejs i byggeriet i forhold til forskellige områder. 

Herunder er et kort resumé for de tre byggerier, som indgår i denne status

Ny Psykiatri Bispebjerg - Nybyggeri: Projektet har gennem længere tid været udfordret på fremdrift, økonomi og samarbejde med rådgivere og enkelte entreprenører. Særligt har fremdriften på byggepladsen været præget af et udfordrende samarbejdsklima mellem bygherre og særligt to entreprenører (fire fagentrepriser). Udfordringerne har medført såvel økonomiske, som tidsmæssige konsekvenser. I forsøget på at holde fremdriften og tidsplanen – er aktiviteter på byggepladsen blevet forceret og der er indført skærpet projektopfølgning. Udfordringerne betyder en udsættelse af afleveringstidspunktet for etape 1. Der er nu forventning om, at afleveringen af etape 1 udsættes til juni 2022, efterfulgt af en forventet ibrugtagning i ultimo 2022. En udskydning af tidsplanen giver afledte økonomiske konsekvenser og øgede udgifter til byggeplads, rådgivning, bygherreorganisation mv., som forventes afholdt indenfor projektets samlede økonomiske ramme. Der arbejdes i december 2021 på at få en præcis afklaring af tidsplanen samt en afdækning af konsekvenserne. Fra november 2021 er der foretaget en styrkelse og udvidelse af bygherreorganisationen.

Ny Psykiatri Bispebjerg - Renovering:  Opstart af renovering af Lersø komplekset er afhængig af fraflytning af de somatiske senge. Idet Nyt Hospital Bispebjerg med Akuthuset forventes at blive forskudt et år, vil renoveringsopgaven tilsvarende blive skubbet. Renoveringsopgaven forventes gennemført i to etaper - med sidste ibrugtagningsdato i 2027.

BørneRiget : Udførelsen af BørneRiget er godt i gang med stor aktivitet på byggepladsen. Entreprise S0 (tunnel, jord og byggemodning) blev opstartet i november 2020, og udgravningen af byggegruben er afsluttet. Der udestår udgravning af en tunnel samt udgravning ved psykiatrihaverne. Det er besluttet at genudbyde entrepriserne S4 (aptering) og S5 (installation) på grund af for høje priser i de indledende tilbud. Der er udsendt udbudsmateriale i sommeren 2021, og de endelige tilbud forventes i første kvartal 2022. Der er i oktober 2021 modtaget indledende tilbud, og prisniveauet vurderes allerede på nuværende tidspunkt, inden realitetsforhandlinger med de bydende, at udgøre et væsentligt pres på den afsatte budgetramme. Projektorganisationen arbejder aktuelt med at gennemse de indledende tilbud, og samtidig vurderes mulighederne for at optimere projektet. Når de endelige tilbud er modtaget, orienteres den politiske følgegruppe i forhold til håndtering af en potentiel budgetudfordring og en eventuel sag forelægges regionsrådet i foråret 2022. BørneRiget forventes ibrugtaget medio 2025. Det præcise tidspunkt for ibrugtagning er endnu ikke fastlagt.

Nyt Hospital Glostrup: Byggeriet af Neurorehabiliteringshuset startede op i januar 2020. Entreprenørerne er godt i gang på byggepladsen og hovedtidsplanen holdes. Covid-19 har konsekvenser for leverancer og betyder, at produktionsplan løbende er blevet tilpasset for at sikre fremdrift. Aktuelt er fokus på at få et tæt råhus, men der er udfordringer på grund af forsinkelser med leverancer for vinduer og tagisolering. Det er forventningen, at tæt råhus kan opnås inden årets udgang. Omkostningerne forbundet med den ændrede arbejdstakt og øvrige følgeomkostninger som følge af covid-19 sætter projektets økonomiske ramme under pres og der pågår i øjeblikket et arbejde med at kvalificere den forventede rammeoverskridelse. Samarbejde og kommunikation mellem de involverede i byggeriet fungerer godt. Såfremt der opstår udfordringer, er det projektorganisationens oplevelse, at der findes gode løsninger, så kvalitet og tidsplan holdes. Det forventes, at byggeriet bliver afleveret sommeren 2022 med ibrugtagning årsskiftet 2022/2023. Det præcise tidspunkt for ibrugtagning er dog ikke fastlagt endnu.

Administrationens vurdering af arbejdet med ibrugtagning
Det er administrationens opfattelse, at der på hospitalerne etableres kompetente og handlekraftige organisationer til gennemførelse af ibrugtagningsopgaven, og at der ved behov suppleres med yderligere kompetencer/rådgivning i forbindelse med projekternes fremdrift. Planlægningsarbejdet igangsættes som forventet - senest to år før forventet ibrugtagningsdato. Der er stort fokus på koordineringsopgaven i aktiveringsfasen, hvor både bygningen inden ibrugtagning skal gøres teknisk klar til drift, og hvor mange interessenter og aktiviteter foregår i bygningen på samme tidspunkt eller gennemføres med få tidsforskydninger. Dette kræver en tæt koordinering af ressourcer og grænseflader, som nødvendiggør etablering en effektiv organisation med ledelsesmæssig forankring og fokus. Erfaringer viser at der behov for et stort ledelsesmæssigt fokus for at sikre samarbejdet og koordinering mellem de mange interessenter. 

Gennemførelse af ibrugtagningsopgaverne er tæt forbundet til tidsplanen for aflevering af byggeriet og der er behov for en tæt dialog og koordinering. Der foretages de nødvendige tilpasninger såvel på hospitalerne, som i koncerncentrene, i relation til forsinkelser af byggerierne, som har været aktuelle. Der gives en status for projekter, der ibrugtager nye bygninger frem mod årsskiftet 2023, i bilag 2, som omfatter projekterne: Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Hvidovre og Nyt Hospital Glostrup – Neurorehabiliteringshus.

Status for ibrugtagning og indflytning i de tre byggerier - med planlagt ibrugtagningsdato inden årsskiftet 2021:     

Status for ibrugtagning og indflytning i Steno Diabetes Copenhagen Center (SDCC): Det nye Steno Diabetes Copenhagen Center (SDCC) i Herlev blev officielt indviet den 10. november 2021. Forud blev der gennemført en kort ibrugtagningsperiode. Flytningen blev gennemført i de sidste to weekender frem mod den 10. november. Den overordnede vurdering er, at ibrugtagningen er gået godt – dog med nogle udfordringer undervejs. Ibrugtagningsperioden blev meget kort på grund af forsinkede leverancer på to af byggeriets delentrepriser. Der var kort tid for CIMT og CEJ til at gennemføre deres aktiviteter  En præ-etablering af medicoteknisk udstyr blev udfordret af sen montering af loftplader, støvproblemer og rengøring.   

På trods af udfordringer er indflytningen af det administrative personale, som det kliniske og forskningsmæssige personale forløbet planmæssigt og arbejdsstationer er blevet opsat rettidigt, og centret var således klar til at modtage centrets brugere som planlagt den 10. november. Det nye center er altså godt på plads i de nye rammer, ligesom byggeriet er opført som planlagt - blot med 8 måneders forsinkelse på grund af Covid-19.

Status for ibrugtagning og indflytning i Ny Retspsykiatri Sct. Hans - Udsigten: Ibrugtagningen af Ny Retspsykiatri Sct. Hans (Udsigten) er udskudt til medio december 2021. Dette skyldes udfordringer med bl.a. branddøre og sikkerhedssystemer. Ibrugtagningstilladelsen kunne derfor ikke gives, før det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt for patienter og personale at flytte ind. Udfordringerne er nu løst medio november 2021, og ibrugtagningstilladelsen modtaget fra Roskilde Kommune.

Alle ibrugtagningsaktiviteter er gennemført som planlagt og personalet er trænet og uddannet som planlagt. Samtidig er ”Udsigten” nu fuldt udstyret med både inventar og møblement. Personalet på Psykiatrisk Center Sct. Hans vil benytte udskydelsen af ibrugtagningen til at gennemføre flere træningsforløb i ”Udsigten”, og særligt understøtte funktionstestning af sikkerhedssystemerne. Den fysiske flytning forventes at blive gennemført som oprindeligt planlagt blot med nogle uger forsinkelse. Flytningen gennemføres fortsat med bistand fra det canadiske flytterådgivningsfirma HCR.

Status for ibrugtagning og indflytning i Nyt Hospital Herlev (anden del): Tidspunktet for ibrugtagningen af Nyt Hospital Herlevs anden del, der skal huse afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler, afdeling for Ny Fødte, operationsgang, intensiv og opvågning er udskudt til enten maj eller september 2022. I det oprindelig plangrundlag skulle nybyggeriet være ibrugtaget 12. december 2021. Regionsrådet fik udmeldingen om udskydelsen den 28. oktober 2021. Forsinkelsen skyldes, at det sent i forløbet blev klarlagt af Center for Ejendomme (CEJ), at alle afløbsinstallationer på etage 2 i bygningskomplekset skal gennemgås og udskiftes. De oprindelige installationsarbejder af den spanske leverandør Inabensa er således ikke forskriftsmæssigt udført i den del af byggeriet, som endnu ikke er taget i brug.

Sammen med CIMT og Herlev Gentofte Hospital (HGH) er CEJ nu ved at detailplanlægge og koordinere udbedrings- og tidsplanen, da udskiftning af afløbsinstallationer i f.eks. nu færdigbestykkede operations- og intensivstuer er komplekst rent udførelsesmæssigt og skal ske sikkert. Af hensyn til de involverede kliniske afdelingers driftsplanlægning sigtes efter, at ny endelig indflytningsdato for andel del af Nyt Hospital Herlev foreligger enten i maj 2022 eller efter sommerferien 2022. 

Planlægningen af den fysiske flytning videreføres (med udstyrs- og inventarlister), ligesom personalets kliniske træningsaktiviteter og plan for patienttransporter samt aktivitetsnedskalering i flytteperioden genvurderes. Der er nu især fokus på, at den mellemliggende periode frem mod næste indflytning anvendes effektivt til en samlet håndtering af de indmeldte fejl og mangler i bygningerne fra første indflytning, hvor udbedring fortsat udestår. Der omfatter bl.a. nødvendige justeringer af rum og installationer i henhold til krav om arbejdsmiljø, patienthensyn og dermed bygningernes funktionsduelighed.

Arbejdet i de politiske følgegrupper
Der er nedsat otte politiske følgegrupper. Formålet med følgegrupperne er at følge realisering af de nye byggerier, projekternes fremdrift og følge op på, om regionsrådets beslutninger bliver fulgt i byggerierne.

Administrationen vurderer, at de politiske følgegrupper er afgørende for at sikre en tæt dialog med og orientering af regionens politiske niveau. Det sker dels på møderne i følgegrupperne, hvor der i andet halvår af 2021 har været ni møder (inklusive møder som forventes afholdt). Hyppigheden af møderne varierer fra byggeri til byggeri og aftales konkret i den enkelte følgegruppe. Følgegrupperne holdes også tæt orienteret på mail mv. om konkrete sager og punkter på det enkelte projekt. I bilag 1 er en oversigt for de politiske følgegruppe og møder i andet halvår 2021.

Videndeling om hospitalsbyggerierne

Region Hovedstaden har fokus på at sikre videndeling om de store byggerier mellem alle interessenter i regionen. Regionen deltager også aktivt i videndelingsaktiviteter på tværs af regionen. Det er blandt andet i mødefora med kontaktgruppen, hvor byggechefer på tværs af regionen mødes hver måned. Det tilstræbes at den netop aflyste konference omkring Netværksdage for sygehusbyggerier afholdes i foråret 2022. Konferencen samler medarbejdere på tværs af regionen og har fokus på at dele viden og erfaringer. Derudover er der en række formelle og uformelle netværk på tværs af regionerne, som giver god mulighed for at dele viden og erfaringer.

I regionen er der forstærket fokus på at dele viden inden for de store byggerier. Det er blandt andet med etableringen af enheden De Større Byggerier i CEJ, hvor fokus er at samle alle projektchefer og medarbejdere i et tæt arbejdsfællesskab på tværs af byggerier med fokus på at dele viden og erfaringer. Regionen har også fokus på risikostyring på tværs af de store byggerier, hvor en tværgående risikomanager har ansvar for at sikre videndeling om relevante risikoemner på de store byggerier og deraf sikre at erfaring og viden bliver delt mellem byggerierne. Bilag 1 indeholder en gennemgang af væsentlige aktiviteter, der skal sikre videndeling om de store byggerier.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationens status tages til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver/Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21062732

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Status for de store hospitalsbyggerier

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Ibrugtagningsrapport - de større hospitalsbyggerier december 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Tidslinje

18. Udbedring af gulve i Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at orienteringen vedr. de konstaterede skader på gulvene i Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet tages til efterretning.
  2. at godkende, at administrationen arbejder videre med den løsningsmodel, der indebærer en fuldstændig udskiftning af gulvet på første etage (etage 01) af Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet med henblik på at forelægge et projektforslag for regionsrådet i foråret 2022.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sterilcentralen på Rigshospitalet er taget i brug, men der har været og er stadig væsentlige udfordringer med gulvbelægningen i den etage, hvor der kører AGV’er – Automatiske Gående Vogne. Gulvbelægningen slår revner der, hvor AGV’erne drejer, og det giver problemer for sterilcentralens funktion, også i forhold til hygiejnen. Problemerne er senest omtalt i sag på regionsrådets møde den 22. juni 2021.

Administrationen har desuden bedt en ekstern rådgiver om at gennemgå skaderne i gulvene, vurdere skadesårsager og komme med anbefalinger til udbedring af skaderne. På grundlag af rapporten fra denne rådgiver skal der nu tages stilling til, hvilken løsning der skal vælges for at reparere gulvene. Reparationen er nødvendig for, at Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet kan fungere efter hensigten, og for at opnå de forudsatte gevinster ved etablering af de regionale sterilcentraler.

Sagen vil være delt i en åben del og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i et særskilt bilag, der redegør for de foreløbige økonomiske estimater for de løsninger, der præsenteres i sagen. Regionens forhandlingsposition i et kommende udbud forringes, hvis oplysningerne på nuværende tidspunkt gøres offentligt tilgængelige. Den verserende voldgiftssag er også beskrevet i det fortrolige bilag af hensyn til sagens forløb og den efterfølgende dialog med forsikringsselskaberne. 

SAGSFREMSTILLING

De to nye regionale sterilcentraler på Rigshospitalet og Herlev Hospital skal betjene alle regionens hospitaler (bortset fra Bornholms Hospital) med kirurgisk udstyr, der understøtter operationsstuer, ambulatorier, fødegange og akutmodtagelser. Når de to centraler er i fuld funktion, nedlægges de hidtidige sterilcentraler på de øvrige hospitaler. 

Etableringen af de regionale sterilcentraler er store og komplekse anlægsprojekter. I forbindelse med etableringen af Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet (RSR) har der vist sig en række problemer med bl.a. revner og krakeleringer på gulvene på etage 01, hvor produktionen af sterilvarer mv. finder sted. 

På etage 01 transporteres sterilvarer mv. af selvkørende robotter – såkaldte AGV´er (Automatisk Gående Vogne). Skaderne opstod ved de første testkørsler med de selvkørende robotter i den nye bygning RSR, efter at gulventreprisen var blevet afleveret ultimo 2017. Her viste det sig, at gulvoverfladen på etage 01 krakelerede, blev slidt og ujævn. Det er afgørende, at gulvene er plane og intakte – både for at de selvkørende robotter kan køre som planlagt, og for at de isolerede renrum med sikkerhed kan renholdes, og det nødvendige hygiejneniveau opretholdes. 

Efter flere afhjælpningsforsøg med delvis udbedring i 2019 og 2020 opstår der imidlertid fortsat skader på de eksisterende gulve i sterilcentralen – i rent såvel som urent område. Dette medfører uhensigtsmæssige driftsstop og begrænser sterilcentralens kapacitet.

Ekstern rådgiver vurderer gulvet og mulige løsninger
Administrationen har bedt en ekstern rådgiver om at gennemgå skaderne i gulvene, vurdere skadesårsager og komme med anbefalinger til udbedring. Rådgiveren vurderer i sin rapport, at skaderne på gulvene primært skyldes, at det oprindeligt udførte undergulv ikke er tilstrækkeligt stærkt – dels pga. et uhensigtsmæssigt materiale, dels pga. udførelsesfejl. 

En anden skadesårsag er, at der ved første udbedringsforsøg er anvendt en løsning med en type beton, der har medført nye problemer, der efterfølgende ikke er håndteret hensigtsmæssigt. Det vurderes derimod ikke sandsynligt, at husets konstruktion har nogen betydning for skaderne.

Den eksterne rådgiver opstiller i sin rapport to forskellige scenarier for udbedring:

Scenarie 1: Hele gulvarealet i etage 01 udskiftes
Scenariet indebærer, at undergulvet skiftes overalt, da det eksisterende undergulv blev valgt forkert. Det kræver bl.a., at al produktionsudstyr demonteres og opmagasineres, og at gulvbelægningen og undergulvet i lokalerne som helhed udskiftes. Efter at gulvene er udskiftet, skal produktionsudstyret installeres igen, og der skal derefter foretages en ny validering og test af produktionsudstyret.

Administrationen estimerer foreløbigt, at det vil tage 27-30 måneder at udføre projektet efter den indledende projekteringsfase. Særligt arbejdet med først at demontere hele produktionsudstyret og afslutningsvis at montere, validere og teste det igen er tidskrævende og omkostningsfyldt. 

Scenarie 2: Delvis udskiftning af gulvene i etage 01
Gulvene udskiftes kun, hvor der er kørebaner for de selvkørende robotter. I dette scenarie kan produktionsudstyret blive stående, mens skaderne udbedres.

Administrationen estimerer, at scenarie 2 vil kunne gennemføres på 8-12 måneder. Da gulvene kun udskiftes delvist, er der som nævnt ikke samme behov for at demontere hele produktionsudstyret. 

Samlet vurdering af scenarie 1 og 2
Samlet set er det rådgiverens klare vurdering, at kun en total udskiftning af gulvene på etage 01 kan sikre en holdbar løsning på længere sigt. Rådgiveren kan derimod ikke anbefale scenarie 2 med en delvis udskiftning af gulvene, da de oprindelige fejl ved gulvets opbygning så ikke elimineres, hvilket indebærer risiko for nye skader. 

Det skal særligt fremhæves, at den eksterne rådgiver pga. disse risici ikke kan stå inde for, at løsningen med delvis udskiftning af gulvene virker. Hvis regionen vælger denne løsning, bærer regionen derfor selv ansvaret for, om løsningen resulterer i et funktionelt gulv. Vælger regionen scenarie 1, bærer rådgiveren sædvanligt rådgiveransvar.

Administrationens anbefaling
På dette grundlag anbefaler administrationen at vælge den løsningsmodel, der er beskrevet i scenarie 1, hvor hele gulvarealet på etage 01 udskiftes.

Hvis regionsrådet tiltræder, at administrationen arbejder videre med at belyse den løsningsmodel, der er beskrevet i scenarie 1, vil der blive foretaget en projektering af arbejdet, herunder tid og økonomi, således at regionsrådet kan tage stilling til et konkret projektforslag i foråret 2022. 

Projektforslaget vil være baseret på kendte og afprøvede løsninger fra sammenlignelige gulve. Det indebærer, at gulvene etableres på ny med en tilstrækkelig stærk belastningsklasse med særlig fokus på, at gulvene skal kunne holde til vægtbelastningen fra AGV´erne på samme måde, som det kendes fra andre produktionsfaciliteter. 

Den konkrete udførelse af projektet med at udbedre gulvet kan tidligst igangsættes i maj 2022. På dette tidspunkt forventes Den Regionale Sterilcentral Herlev (RSH) at være idriftsat. Først når dette er gennemført, er der tilstrækkelig produktionskapacitet af sterilvarer på RSH til, at det er muligt at standse driften af RSR og påbegynde udbedringen af gulvene. Det bemærkes, at der ikke er valgt samme gulvkonstruktion på RSH, hvor der heller ikke er konstateret revnedannelser. 

KONSEKVENSER

Hvis sagens indstillinger tiltrædes, vil administrationen gå videre med at projektere løsningen med at udbedre gulvene. Det vil ske i tæt samarbejde med Rigshospitalet og den eksterne rådgiver. 

Som følge af behovet for at standse produktionen af sterilvarer på RSR ved et udbedringsprojekt vil der være behov for at sikre en levetidsforlængelse af de nuværende sterilcentraler frem mod ibrugtagning af Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet. I vedlagte bilag gives en oversigt over administrationens foreløbige vurdering af de nuværende sterilcentralers vedligeholdelsestilstand. Behovet for levetidsforlængelse vil blive beskrevet nærmere i den sag, regionsrådet får forelagt, når løsningen til udbedring af gulvene på RSR er udarbejdet. Der vil i den forbindelse også blive set på mulighederne for samtidig at etablere redundant kapacitet - altså ekstra kapacitet til sterilproduktionen i regionen.   

Ydermere vil udskiftningen af gulvet i den regionale sterilcentral have direkte indvirkning på den samlede økonomi for implementering af de regionale sterilcentraler. Forsinkelsen som følge af gulvudskiftningen vil således medføre en merudgift, idet udskillelsen af budget fra de øvrige hospitaler ved overgang til den fælles regionale sterilcentral ikke vil kunne ske i den hidtil forudsatte takt.

I forhold til regionens samlede anlægsøkonomi kan forsinkelser og merudgifter på bl.a. de regionale sterilcentraler medføre tidsmæssige forskydninger af øvrige projekter.

Administrationen arbejder på at etablere et samlet overblik over de nuværende udfordringer, der er knyttet til regionens store byggerier over de kommende år. Disse udfordringer kan vanskeliggøre regionens mulighed for at gennemføre den allerede godkendte renoveringsplan i den planlagte takt. Derudover vil de nuværende udfordringer kunne udskyde den politiske godkendelse i forhold til igangsættelse af et kvalitetsløft af den eksisterende bygningsmasse yderligere.

RISIKOVURDERING

Det er administrationens vurdering, at medmindre der sikres en langtidsholdbar løsning af gulvproblematikken i RSR etage 01, vil der være risiko for, at en væsentlig del af den hidtidige investering i at tilvejebringe en tidssvarende og effektiv sterilkapacitet går tabt.

Som led i projektering af udbedringsprojektet vil eventuelle risici, herunder juridiske og forsikringsmæssige, blive vurderet.

Det afhænger af udfaldet af den verserende voldgiftssag, i hvilken grad regionen kan få dækning for udgifter til udbedring af gulvene på RSR samt følgeomkostningerne hertil. Som nævnt kan der i bedste fald være udsigt til at få erstattet de direkte omkostninger helt eller delvist, og disse udgør en begrænset del af de samlede omkostninger.

ØKONOMI

I perioden frem mod bevillingsindstilling i 2022 kvalificerer administrationen det tidsmæssige og økonomiske grundlag for projektet.

De foreløbige estimater for de beskrevne scenarier er som nævnt fortrolige af hensyn til regionens forhandlingsposition i et kommende udbud (fortroligt bilag).

KOMMUNIKATION

Rigshospitalet, der står for produktionen på de regionale sterilcentraler, vil i samarbejde med administrationen orientere berørte medarbejdere og hospitaler.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

De politiske følgegrupper for Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev er blevet orienteret om sagen på et møde d. 26. november 2021.

Sagen forelægges for forretningsudvalget den 7. december 2021 og for regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Jacob Ulrik Sachse

JOURNALNUMMER

21069675.

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Nuværende sterilcentraler endelig oversigt

Bilag 2: Lukket bilag.

19. Afdækning af høreapparatområdet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at der i Region Hovedstaden pr. 1. januar 2022 indføres et politisk fastsat delmål for ventetiden på hospitalerne på høreapparatområdet på maksimalt seks ugers ventetid, idet endemålet er 4 ugers ventetid, til forundersøgelse i forbindelse med behandling for førstegangsbrugere og flergangsbrugere beregnet fra tidspunktet for modtagelse af henvisning. 
  2. at godkende, at regionsrådet senest i forbindelse med budget 2023 eller ved ændring i gældende visitationsretningslinjer til høreapparatbehandling tager stilling til, hvorvidt servicemålet skal videreføres. 
  3. at godkende, at kravet om genhenvisning fra speciallægepraksis ophæves for høreapparatsbrugere, der skal have fornyet deres høreapparat

Administrationen bemærker, at indstillingspunkt 2 udgår, såfremt  indstillingspunkt 1 ikke tiltrædes. 

Der er vedlagt et supplerende notat fra administrationen vedrørende Sundhedsudvalgets anbefaling til forretningsudvalget og regionsrådet (se bilag 3),

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O), Annie Hagel (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Sundhedsudvalgets indstiling til forretningsudvalget og regionsrådet var følgende: 

"Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at der i Region Hovedstaden pr. 1. januar 2022 indføres et politisk fastsat delmål for ventetiden på hospitalerne på høreapparatområdet på maksimalt seks ugers ventetid, idet endemålet er 4 ugers ventetid, til forundersøgelse i forbindelse med behandling for førstegangsbrugere og flergangsbrugere beregnet fra tidspunktet for modtagelse af henvisning. 
  2. at godkende, at regionsrådet senest i forbindelse med budget 2023 eller ved ændring i gældende visitationsretningslinjer til høreapparatbehandling tager stilling til, hvorvidt servicemålet skal videreføres. 

Administrationen bemærker, at indstillingspunkt 2 udgår, såfremt  indstillingspunkt 1 ikke tiltrædes. 

Der er vedlagt et supplerende notat fra administrationen vedrørende Sundhedsudvalgets anbefaling til forretningsudvalget og regionsrådet (se bilag 3),"

Der var eftersendt følgende ændringsforslag stillet af administrationen (bilag 4):

"Der tilføjes et indstillingspunkt 3:

3. at godkende, at kravet om genhenvisning fra speciallægepraksis ophæves for høreapparatsbrugere, der skal have fornyet deres høreapparat."

Ændringsforslaget blev anbefalet uden afstemning og indstillingspunkterne 1-2 blev anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Sundhedsudvalgets beslutning den 27. oktober 2021:

Administrationens oprindelige indstilling til sundhedsudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende, at der i Region Hovedstaden pr. 1. januar 2022 indføres et politisk fastsat servicemål for ventetiden på hospitalerne på høreapparatområdet på maksimalt seks ugers ventetid til forundersøgelse i forbindelse med behandling for førstegangsbrugere beregnet fra tidspunktet for modtagelse af henvisning. 
  2. at godkende, at regionsrådet senest i forbindelse med budget 2023 eller ved ændring i gældende visitationsretningslinjer til høreapparatbehandling tager stilling til, hvorvidt servicemålet skal videreføres. 

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

  1. at tage til efterretning, at sundhedsudvalget på møde den 29. september 2021 godkendte, at udvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at kravet om genhenvisning fra speciallægepraksis ophæves for høreapparatsbrugere, der skal have fornyet deres høreapparat. 
  2. a​​​​t tage til efterretning, at administrationen undersøger muligheden for at oprette en fællesvisitation.

Administrationen bemærker, at indstillingspunkt 2 udgår, såfremt  indstillingspunkt 1 ikke tiltrædes."

1. Efter drøftelse fremsatte udvalget følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 1: ”at der i Region Hovedstaden pr. 1. januar 2022 indføres et politisk fastsat delmål for ventetiden på hospitalerne på høreapparatområdet på maksimalt seks ugers ventetid, idet endemålet er 4 ugers ventetid, til forundersøgelse i forbindelse med behandling for førstegangsbrugere og flergangsbrugere beregnet fra tidspunktet for modtagelse af henvisning.”  
Et enigt sundhedsudvalg anbefalede ændringsforslaget til indstillingspunkt 1 videre til forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationens oprindelige indstillingspunkt 1 var hermed bortfaldet.
2. Anbefalet
3. Taget til efterretning
4. Taget til efterretning

Udvalget bemærker, at hvis der er komplikationer i forbindelse med øreskylning, så skal patienten henvises til speciallæge, men hvis der ikke forudses komplikationer, bør almen praksis varetage opgaven.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget besluttede den 22. marts 2021, at der skulle igangsættes en afdækning af høreapparatområdet. Afdækningen skulle danne baggrund for en politisk fastsættelse af servicemål for den maksimale ventetid på hospitalerne på høreapparatområdet i Region Hovedstaden. Afdækningen skulle samtidig identificere initiativer, der kan være med til at reducere ventetiden for høreapparatsbehandling på hospitalerne yderligere. 

Regionsrådet behandlede på møde den 2. februar 2021 et medlemsforslag vedr. fjernelse af kravet i Region Hovedstaden om genhenvisning fra speciallæge til fornyelse af høreapparater. Forslaget blev af regionsrådet fremmet til behandling i sundhedsudvalget. Forslaget indgår som en del af afdækningen af høreapparatområdet, der beskrives i nærværende sag.  

 

Administrationens bemærkninger:

Nærværende sagsfremstilling inkl. bilag 1 er tilpasset på baggrund af sundhedsudvalgets beslutning på møde den 29. september 2021 om at udskyde udvalgets behandling af sagen vedr. afdækning af høreapparatområdet, indtil der forelå en revideret sagsfremstilling. 

På mødet den 29. september 2021 besluttede sundhedsudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende, at kravet om genhenvisning fra speciallægepraksis ophæves for høreapparatsbrugere, der skal have fornyet deres høreapparat, idet det forudsættes, at rensning af ørerne kan foretages af både en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme og af en praktiserende læge. Administrationen har efterfølgende indhentet en fornyet faglig vurdering vedr. behovet for øreoprensning hos praktiserende øre-, næse- og halslæger (bilag 2). Administrationen fastholder på den baggrund, at flergangsbrugere skal have renset ører hos en praktiserende øre-, næse- og halslæge forud for høreapparatbehandling på hospitalerne. Sundhedsudvalgets anbefaling til forretningsudvalget om ophævelse af genhenvisningskravet har ikke været behandlet i forretningsudvalget, da sagen blev udskudt grundet manglende tid. 

SAGSFREMSTILLING

Det er et stort handicap ikke at kunne høre, og et ubehandlet høretab er under mistanke for at øge risikoen for demens. 

Høreapparatbehandling på hospitalerne varetages i Region Hovedstaden på Rigshospitalet (Bispebjerg-matriklen) og Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen). Der har over en årrække været lang ventetid til høreapparatbehandling på de to hospitaler. På denne baggrund har hospitalerne i perioden fra august 2018 til september 2021 fået tilført i alt 37,5 mio.kr. til forbedringstiltag på området. . 

Ventetiden til behandling på regionens hospitaler er efterfølgende faldet betydeligt, men ventetiden varierer på tværs af hospitalerne. Den maksimale ventetid var pr. 1. september 2021 4 uger på Rigshospitalet og 21 uger på Nordsjællands hospital. Primo 2019 var den maksimale ventetid henholdsvis 47 uger på Rigshospitalet og 48 uger på Nordsjællands Hospital. 

På baggrund af ovenstående besluttede sundhedsudvalget i foråret 2021, at der skulle igangsættes en afdækning af høreapparatområdet. Afdækningen har haft til formål at danne udgangspunkt for en politisk fastsættelse af et servicemål for maksimal ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne i Region Hovedstaden. Dernæst skal afdækningen identificere initiativer, der kan medvirke til at nedbringe ventetiden yderligere.  
 

Sundhedsudvalget efterspurgte på mødet den 29. september 2021 en afklaring af, hvorvidt høreapparatområdet er omfattet af udredningsretten. Udredningsretten indebærer, at en patient, der er henvist til et hospital, har ret til at blive udredt indenfor 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis hospitalet ikke kan udrede patienten indenfor 30 dage, skal patienten henvises til et andet hospital.

Administrationen kan oplyse følgende: 

Høreapparatområdet er omfattet af reglerne om udredningsret. Det betyder, at patienter, der er henvist til udredning for høretab på et hospital, har ret til at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Region Hovedstaden følger Sundhedsstyrelsens visitationsvejledning på området. I overensstemmelse med denne vejledning er det Region Hovedstadens praksis, at det er praktiserende øre-, næse- og halslæger i primærsektoren, der undersøger patienten for hørenedsættelse, og ved faglig indikation henviser speciallægen efterfølgende patienten til høreapparatbehandling på hospitalet. Hermed anses langt de fleste patienter for at være færdigudredt i primærsektoren, og patienten kan således påbegynde selve høreapparatbehandlingen på hospitalet direkte ved modtagelsen af henvisningen fra speciallægen. Hospitalerne oplyser, at børn og voksne med akut opstået høretab vil blive yderligere udredt på hospitalet og vil derfor få en tid indenfor fire uger.

Administrationen vurderer på den baggrund, at det fortsat er relevant at anbefale et servicemål på 6 uger for forundersøgelse i forbindelse med behandlingen for hørenedsættelse for førstegangsbrugere på hospitalet.

Høreapparatområdet er ikke omfattet af reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, som foreskriver, at en patient har ret til at blive udredt eller behandlet på et privat sygehus, hvis patienten skal vente mere end 30 dage på en udredning eller behandling på et offentligt sygehus. Hospitalerne har derfor ikke, i forhold til lovgivningen, en pligt til at behandle patienten inden for 30 dage, herunder tilbyde omvisitering til behandling på et privathospital.

Det bemærkes, at Folketinget i 2019 vedtog et lovforslag om en styrket indsats på høreapparatområdet. Det blev hermed bl.a. vedtaget at indføre nye nationale kvalitetskrav for høreapparatbehandling i offentligt og privat regi. Administrationen har været i kontakt med Sundhedsministeriet, der har oplyst, at det aktuelt ikke er muligt at sige præcist hvornår disse nationale kvalitetskrav mv. foreligger. De nye kvalitetskrav for høreapparatbehandling kan have betydning for, hvorvidt udredningen fortsat skal ske hos den praktiserende øre-, næse- og halslæge. Region Hovedstaden afventer de nye kvalitetskrav og de eventuelt ændrede visitationsretningslinjer og fortsætter i mellemtiden sin praksis efter gældende lovgivning og gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.
 

Anbefalinger i afdækningen 

Afdækningen er udarbejdet på baggrund af dialog med hospitalerne og Høreforeningen. Den har resulteret i følgende tre anbefalinger, som administrationen vurderer, vil understøtte optimale høreapparatforløb i Region Hovedstaden:
 

1. AnbefalingAdministrationen anbefaler, at der i Region Hovedstaden arbejdes hen mod følgende servicemål for maksimal ventetid på hospitalerne på høreapparatområdet:

  • Maksimalt seks ugers ventetid til forundersøgelse i forbindelse med behandling for førstegangsbrugere på hospitalerne beregnet fra tidspunktet for modtagelse af henvisning.

Sagen lægger op til, at servicemålet træder i kraft pr. 1. januar 2022. Hospitalerne vurderer, at pukkelafvikling på Nordsjællands Hospital samt drift på begge matrikler i 2022 kan varetages indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Finanslovsmidlerne bortfalder ved udgangen af 2022. På den baggrund lægger sagen derfor op til, at regionsrådet i forbindelse med budget 2023 skal tage stilling til, hvorvidt servicemålet skal videreføres efter 2022. Eventuelle ændringer i gældende visitationsretningslinjer kan ligeledes betyde, at servicemålet skal revideres. 

Det bemærkes, at Høreforeningen har ønsket, at der maksimalt er fire ugers ventetid til behandling for alle patienter. 

Det forventes, at fornyelse af høreapparat ved tab og akut nedbrud hos udtalt hørehæmmede kan ske indenfor tre uger, mens ventetiden til øvrig fornyelse forventes at være otte uger. Administrationen anbefaler, at der ikke fastsættes servicemål for ventetiden til fornyelse af høreapparater.

Region Nordjylland, Region Midtjylland samt Region Syddanmark har ikke politisk fastsatte servicemål om maksimal ventetid. I Region Sjælland er der i forbindelse med budget 2021 opstillet følgende mål for ventetider på høreapparatområdet: Nyhenviste borgere med ukompliceret høretab vil fra. 1. januar 2021 blive tilbudt en tid inden for 4 uger. Der udleveres ca. 2.650 yderligere høreapparater i 2021. Det er med det udgangspunkt forventningen, at nyhenviste borgere med kompliceret høretab kan blive tilbudt en tid væsentligt hurtigere end i dag. Målsætningen er en halvering af ventetiden senest med udgangen af 2022.

Administrationen bemærker, at det er vigtigt at oplyse patienterne om, at ventetiden for den enkelte patient tæller fra det tidspunkt, hvor patienten har krav på et nyt høreapparat, dvs. når der er gået minimum fire år fra sidste udlevering. Mange patienter skriver sig op på venteliste flere måneder før, der er gået fire år. Det kan i den forbindelse være relevant, at der udarbejdes retningslinjer for, hvornår patienter kan opskrive sig på ventelisten i forbindelse med genudlevering.

På nuværende tidspunkt kan der kun fremgå én ventetid på venteinfo.dk, men administrationen er i gang med at undersøge muligheden for at synliggøre flere forskellige ventetider på venteinfo.  

Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at det overfor patienter og Høreforeningen bliver kommunikeret tydeligt, at der er tale om servicemål og ikke patientrettigheder.

Endelig skal det bemærkes, at en kortere ventetid kan medføre, at patienter fra andre regioner ønsker at benytte deres mulighed for det frie sygehusvalg og dermed ønske om at modtage behandling i Region Hovedstaden, eller patienter der ellers ville have valgt behandling på en privat høreklinik, hvilket på sigt kan presse kapaciteten på hospitalerne.
 

2. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at henvisningskravet for flergangsbrugere ophæves.

Kravet om henvisning vil stadig være gældende for borgere, der henvises til udredning og behandling for første gang og for borgere med høreapparat, der oplever forværring indenfor fire år fra udlevering. Ophævelsen forudsætter, at patienterne fortsat bliver tilset af en øre-, næse- og halslæge med henblik på at få renset ører.

Sundhedsudvalget besluttede på møde den 29. september 2021 at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende, at kravet om genhenvisning fra speciallægepraksis ophæves for høreapparatbrugere, der skal have fornyet deres høreapparat, idet det forudsættes, at rensning af ørerne kan foretages af både en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme og af en praktiserende læge. Administrationen har efterfølgende indhentet en fornyet faglig vurdering vedr. behovet for øreoprensning hos praktiserende øre-, næse- og halslæger, jf. bilag 2. Administrationen fastholder på den baggrund, at flergangsbrugere skal have renset ører hos en praktiserende øre-, næse- og halslæge forud for høreapparatbehandling på hospitalerne.

 

3.  Anbefaling: Administrationen anbefaler, at muligheden for at oprette en fællesvisitation undersøges nærmere

Anbefalingen er inspireret af den nuværende organisering på fødeområdet. På fødeområdet er der indført en fællesvisitation, som betyder, at ansvaret for visitationen er placeret på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen). Den centrale Visitation for fødsler fordeler patienterne efter en fordelingsnøgle fastsat på baggrund af antallet af fødsler tilbage i 2013.

I forhold til audiologien kunne en fordelingsnøgle fastsættes efter antallet af patienter over 60 år i hospitalernes planområder, eller antallet af henvisninger modtaget på hospitalerne i et givent år.  
 

Opfølgning og kapacitetsbehov fremadrettet

Administrationen er fortsat i dialog med hospitalerne om, hvilke aktivitetstal der giver det mest korrekte indblik i den efterspørgsel, som hospitalerne oplever. 

Administrationen vil i samarbejde med hospitalerne påbegynde en afdækning af kapacitetsbehovet efter 2022, hvor finanslovsmidlerne ophører.  Administrationen vil i sin kapacitetsvurdering tage højde for den demografiske udvikling, fordelingen af +60-årige i de forskellige planområder, samt muligheden for at inddrage andre aktører (eksempelvis praktiserende øre-, næse- og halslæger).

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes tager sundhedsudvalget til efterretning, at administrationen undersøger muligheden for at oprette en fællesvisitation nærmere.

Endeligt vil en tiltrædelse af indstillingen betyde, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at der indføres et servicemål for ventetiden på hospitalerne på høreapparatområdet i 2022 og at kravet om genhenvisning fra speciallægepraksis ophæves for høreapparatsbrugere, der skal have fornyet deres høreapparat. 

RISIKOVURDERING

En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne, idet patienter, der ønsker at benytte sig af det frie sygehusvalg eller ville have valgt behandling hos en privat høreklinik, i stedet søger behandling på hospitalerne i regionen. Dette kan medføre flere patienter på venteliste og dermed en øget ventetid. 

En fastsættelse af et servicemål vil være en ambition om behandling indenfor en fastsat tidsramme, men det vil ikke være en garanti eller en patientrettighed. Erfaringer vedrørende tidligere servicemål viser dog, at manglende opfyldelse af servicemål kan føre til megen negativ omtale med stor bevågenhed fra medier, borgere og interesseorganisationer. I praksis forventes servicemålet derfor at blive betragtet som et mål, som regionen er forpligtet til at overholde.

ØKONOMI

Hospitalerne vurderer, at pukkelafvikling på Nordsjællands Hospital samt drift på begge matrikler i 2022 kan varetages indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Finanslovsmidlerne bortfalder ved udgangen af 2022. 

KOMMUNIKATION

Såfremt sagen godkendes af regionsrådet, vil der blive kommunikeret eksternt om servicemål og forbedrede ventetider på høreapparatområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 27. oktober 2021, forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae/Line Sønderby Christensen 

JOURNALNUMMER

21055165

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Afdækning af høreområdet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Fornyet faglig vurdering vedr. oprensning af ører

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Administrationens bemærkninger til Sundhedsudvalgets anbefalinger til FU og RR

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Ændringsforslag til pkt. 29 Afdækning af høreapparatområdet

20. Udkast til bidrag til ministerredegørelse ifm. Rigsrevisionens beretning om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at bidraget til ministerredegørelsen i forbindelse med beretningen om beskæftigelsesrettede indsatser for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 3).

Godkendt, idet regionsrådet ønsker, at bidraget til ministerredegørelsen opdateres så det fremgår, at Region Hovedstaden går i gang med at implementere en løsning med tunnelkryptering af mails for at imødegå forsinkede lægeattester til borgerne.

Charlotte Holtermann (A), Vagn Majland (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O), Annie Hagel (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet. 
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Rigsrevisionen tog i september 2020 initiativ til en tværgående forløbsundersøgelse med henblik på at vurdere, om myndighedernes indsats for at sikre sammenhængende beskæftigelsesrettede forløb for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været tilfredsstillende. Rigsrevisionen afgav herefter beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 1/2021). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde den 15. oktober 2021, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. e-mail den 15. oktober 2021.

Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om Rigsrevisionens beretning. Forslag til udtalelse vedlægges som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 1/2021 om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til jf. rigsrevisorloven § 18, stk. 2.

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

Regionsrådet blev den 15. oktober 2021 orienteret pr. e-mail om beretningen og om administrationens bemærkninger hertil. Udkastet til udtalelse fremhæver de overvejelser og initiativer, som Rigsrevisionens beretning har givet anledning til.

Rigsrevisionen har undersøgt borgernes forløb i både jobcentre og psykiatri ved at udtage en repræsentativ stikprøve af 178 sygedagpengesager, hvor borgerne har et samtidigt forløb i den regionale psykiatri. På baggrund af stikprøven er der indhentet relevante sagsakter i henholdsvis kommuner og regioner. Stikprøven afspejler den regionale fordeling af sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien. Region Hovedstaden behandler 35% af de sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien. Beretningens konklusion og Statsrevisorernes bemærkninger er møntet på regionerne generelt.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Sundhedsministeriet.

ØKONOMI

Tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Marianne Bjørnø Banke

JOURNALNUMMER

20059103

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Udkast til bidrag til ministerredegørelse vedr. Beretning om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med et forløb i psykiatrie

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Beretning om beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Svar til Susanne Due vedr. tunnelkryptering af lægeattester

21. Rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstadens psykiatri

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende, at der ikke igangsættes en analyse af årsagerne til, at medarbejdere opsiger deres stillinger i Region Hovedstadens Psykiatri, da data allerede foreligger, jf. bilag 1.
  2. at tage redegørelse for udskiftning af personale, behandlingsfejl og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden til efterretning, jf. bilag 1.
  3. at godkende, at der ikke udarbejdes en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi specifikt for Region Hovedstadens Psykiatri, da en samlet plan for rekruttering og fastholdelse er under udarbejdelse for hele regionen, jf. aftale om Region Hovedstadens budget 2022
  4. at godkende forslag om, at udvalget fremadrettet får en kvartalsvis status på rekrutteringssituationen i Region Hovedstadens Psykiatri med udgangspunkt i de data, som fremgår af bilag 1 slide 4-7, men fordelt på faggrupper samt suppleret med data om 1) vakante stillinger fordelt på faggrupper og 2) relevante driftstal.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Finn Rudaizky (O), Paw Karslund (O), Annie Hagel (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning 27. oktober 2021:
Den oprindelige indstilling til social- og psykiatriudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget, at udvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at der ikke igangsættes en analyse af årsagerne til, at medarbejdere opsiger deres stillinger i Region Hovedstadens Psykiatri, da data allerede foreligger, jf. bilag 1.
  2. at tage redegørelse for udskiftning af personale, behandlingsfejl og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden til efterretning, jf. bilag 1.
  3. at godkende, at der ikke udarbejdes en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi specifikt for Region Hovedstadens Psykiatri, da en samlet plan for rekruttering og fastholdelse er under udarbejdelse for hele regionen, jf. aftale om Region Hovedstadens budget 2022
  4. at godkende forslag om, at udvalget fremadrettet får en kvartalsvis status på rekrutteringssituationen i Region Hovedstadens Psykiatri med udgangspunkt i de data, som fremgår af bilag 1 slide 4-7."

1. Anbefalet.
2. Anbefalet. 
3. Anbefalet. Social- og psykiatriudvalget bemærkede, at de ser positivt på en samlet plan for rekruttering og fastholdelse for hele regionen, og ser frem til at høre om de planer, der udarbejdes specifikt på psykiatriområdet.

4. Social- og psykiatriudvalgets formand fremlagde på møde ændringsforslag om, at indstillingens pkt. 4 erstattes af: ”4. At godkende forslag om, at udvalget fremadrettet får en kvartalsvis status på rekrutteringssituationen i Region Hovedstadens Psykiatri med udgangspunkt i de data, som fremgår af bilag 1 slide 4-7, men fordelt på faggrupper samt suppleret med data om 1) vakante stillinger fordelt på faggrupper og 2) relevante driftstal.
Efter drøftelse anbefalede et enigt social- og psykiatriudvalg formandens ændringsforslag punkt 4 videre til forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationens indstillingspunkt 4 er hermed bortfaldet.
Freja Södergran (O) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet drøftede på møde den 17. august 2021 et medlemsforslag fra Venstre vedr. en rekrutterings- og fastholdelsesplan for Psykiatrisk Center Ballerup. Medlemsforslaget blev med et ændringsforslag fra Enhedslisten godkendt, hvorved regionsrådet sendte forslaget til forberedende udvalgsbehandling i forretningsudvalget og social- og psykiatriudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Forslaget som blev sendt til forberedende udvalgsbehandling er som følger: 

  1. Der skal udarbejdes en analyse af årsagerne til, at så mange medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri har opsagt deres stillinger
  2. Ledelserne skal redegøre for den store udskiftning af personale, mængden af behandlingsfejl og arbejdsmiljørapporter
  3. Psykiatrien skal udarbejde en klar rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for medarbejdere 
  4. Regionsrådet beder social- og psykiatriudvalget om at følge området vedr. rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i psykiatrien tættere. Det skal ske ved, at udvalget hvert kvartal får forelagt en status på rekrutteringssituationen i psykiatrien.

Nærværende sag indeholder administrationens indstillinger til forslaget.
 

Ad punkt 1 – Analyse af årsagerne til at medarbejdere i Psykiatrien opsiger deres stillinger

Region Hovedstadens Psykiatri kortlægger løbende årsagerne til, hvorfor medarbejderne opsiger deres stillinger. Alle medarbejdere tilbydes fratrædelsessamtaler og deltagelse i en spørgeskemaundersøgelse, når de fratræder. Én gang om året trækkes der data fra spørgeskemaerne, som drøftes i MED-organisationen, jf. bilag 1, side 3, hvori konklusionerne er skitseret. De hyppigste fratrædelsesårsager er:

  • lyst til nye faglige udfordringer/bedre udviklingsmuligheder
  • bedre psykisk arbejdsmiljø
  • bedre ledelsesforhold.

Der pågår således allerede analyser af årsagerne til, hvorfor medarbejdere opsiger deres stilling, og det er på denne baggrund administrationens anbefaling, at der ikke igangsættes yderligere analyser.

Det bemærkes, at personaleomsætningen i Region Hovedstadens Psykiatri ikke er højere end i resten af regionen. Dette understøttes desuden af oplæg til social- og psykiatriudvalget af den 29. september 2021, hvor direktør for Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund gav en status for rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstadens Psykiatri. Af oplægget fremgik det, at psykiatrien ikke er særligt udfordret sammenlignet med andre områder i Region Hovedstaden. Martin Lunds oplæg er vedlagt som bilag 2. 
 

Ad punkt 2 - Redegørelse for udskiftning af personale, mængden af behandlingsfejl og arbejdsmiljørapporter

Regionsrådet har bedt om oplysninger om udskiftning af personale, mængden af behandlingsfejl og arbejdsmiljørapporter. Disse oplysninger fremgår af vedlagte bilag 1, side 4-8. Heraf fremgår bl.a., at

  • personaleomsætningen i Region Hovedstadens Psykiatri er lavere end på de somatiske hospitaler
  • resultaterne fra "Arbejdspladsvurdering 2021" (APV 2021) viser, at Region Hovedstadens Psykiatri ligger tæt på det regionale gennemsnit.
  • data viser, at hovedparten af patienterne modtager god behandling. Data indikerer ikke, at antallet af utilsigtede hændelser er stigende.

Oplysninger om personaleomsætning mv. kan desuden ses i oplæg til social- og psykiatriduvalget af 29. september 2021 ved direktør for Region Hovedstadens Psykiatri. 
 

Ad punkt 3 – Udarbejdelsen af en klar rekrutteringsstrategi for Region Hovedstadens Psykiatri

Administrationen er i færd med at udarbejde en samlet plan for rekruttering og fastholdelse for hele regionen, som forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i første kvartal af 2022 på baggrund af et ønske fra politikkerne i budget 2022. Det er derfor administrationens vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at igangsætte et arbejde med udarbejdelsen af en strategi for rekruttering og fastholdelse specifikt for Region Hovedstadens Psykiatri.

Det bemærkes i øvrigt, at rekruttering og fastholdelse indgår som et tema i Region Hovedstadens plan for psykiatriens udvikling: ”Sammen om Psykiatriens Udvikling – Treårsplan 2020-2022”, ligesom der har været afholdt temamøde herom den 5. oktober 2021. På temamødet den 5. oktober 2021 drøftede politikere, ledere og medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri de udfordringer og muligheder, der er ifm. rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstadens psykiatri. Der er således et vedblivende fokus på, hvordan medarbejdere i psykiatrien fastholdes og rekrutteres. Hovedpointerne fra temamødet er beskrevet i bilag 3 og bilag 4. 

 

Ad punkt 4 – Tættere opfølgning på rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstadens Psykiatri

På møde i social- og psykiatriudvalget den 29. september 2021 blev rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstadens Psykiatri drøftet. Udvalget traf på mødet beslutning om, at administrationen skulle udarbejde et forslag til dataoverblik over udviklingen i rekrutteringen, mhp. at udvalget kan følge området kvartalsvist. På den baggrund traf social- og psykiatriudvalget på mødet beslutning om, at social- og psykiatriudvalget skal have en kvartalsvis opfølgning. Administrationen har udarbejdet forslag til data, som opfølgningen kan tage udgangspunkt i. Administrationen anbefaler med udgangspunkt heri, at den kvartalsvise opfølgning kan tage udgangspunkt i de data, som fremgår af slide 4-7 i bilag 1. Der arbejdes videre med at udarbejde et ensartet udtryk for opfølgningen. 

Social- og Psykiatriudvalget følger endvidere som bekendt systematisk op på treårsplanen for psykiatriens udvikling ved blandt andet at holde temamøder i forbindelse med de almindelige udvalgsmøder om treårsplanens syv pejlemærker, hvor rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø er blandt pejlemærkerne

Derudover er det forventningen, at den kommende plan for rekruttering og fastholdelse for hele regionen vil medføre et skærpet politisk fokus i forhold til prioritering af indsatser på dette område.
 

KONSEKVENSER

Social- og psykiatriudvalgets anbefalinger vil blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet. Hvis regionsrådet beslutter, at forslagene skal igangsættes, vil administrationen iværksætte de tiltag, som regionsrådet anmoder om.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. oktober 2021, forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 16. december 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen / Anne-Mette Bang Termansen

JOURNALNUMMER

21060995

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Redegørelse og data om rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstadens Psykiatri

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2 - Indlæg om rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstadens psykiatri den 29. september 2021 v Martin Lund

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Opsamlingsnotat temamøde 5. oktober 2021 vedr. fastholdelse og rekruttering i Region Hovedstadens Psykiatri

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Bilag 4 - Program for temamøde om ”arbejdsmiljø, fastholdelse og rekruttering” den 5. oktober 2021

22. Godkendelse af almen praksisplan 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende, at regionsrådet giver de regionale medlemmer i Praksisplanudvalget mandat til at godkende den endelige praksisplan på møde i Praksisplanudvalget den 17. december 2021.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O), Annie Hagel (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 24. november 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Der skal udarbejdes en praksisplan for almen praksis en gang i hver kommunale og regionale valgperiode. Praksisplanen udarbejdes og skal godkendes af Praksisplanudvalget inden udgangen af 2021. Kun i tilfælde af, at der ikke kan opnås enighed i Praksisplanudvalget, træffer regionen beslutning om praksisplanen. 

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng drøftede på møde d. 26. august 2020 regionens ønsker for udviklingen i almen praksis i de kommende år. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng godkendte dernæst på møde d. 28. april 2021 høringsudkastet til ny almen praksisplan, som nu har været i høring blandt en række interessenter.

SAGSFREMSTILLING

Praksisplanen skal overordnet set fra et regionalt perspektiv understøtte let og lige adgang, kontinuitet og sammenhæng for patienterne og behandling af høj faglig kvalitet med fokus på værdi for patienten. På den baggrund pegede udvalget for forebyggelse og sammenhæng på mødet i august 2020 på tilgængelighed, diagnostiske rådgivningsmuligheder og almen praksis' rolle i det tværsektorielle sundhedsvæsen som særligt vigtige områder at arbejde med. Disse områder er alle adresseret i forslaget til almen praksisplan 2021.

Høringen om den kommende almen praksisplan er afsluttet og med denne sag forelægges forslag til revideret praksisplan efter høringen (bilag A) samt tilhørende grundbeskrivelse (bilag B) med henblik på, at regionsrådet giver de regionale medlemmer i Praksisplanudvalget mandat til at vedtage praksisplanen endeligt på Praksisplanudvalgets møde d. 17. december 2021. Der foregår en samtidig politisk godkendelse blandt kommunerne i regionen inden den endelige vedtagelse i Praksisplanudvalget. 

Vision og mål for praksisplanen

Praksisplanen for almen praksis 2021 er udarbejdet som en enkel og fokuseret politisk rammeplan for de kommende år med nogle overordnede politiske målsætninger, som er formuleret i fællesskab mellem region, almen praksis og kommuner. Dette skal understøtte en dynamisk plan, hvor beslutninger om relevante indsatser, der konkretiserer og understøtter implementering af målsætningerne, løbende udvikles i takt med, at sundhedsvæsenet og vilkårene for behandling løbende forandres. Det muliggør bl.a. løbende koordination med og sammenhæng til arbejdet i regi af sundhedsaftalen men også med regionens arbejde med udviklingen af det nære sundhedsvæsen som beskrevet i 'Alle skal med'. 

Praksisplanen tager udgangspunkt i visionen om, at "Praksisplanen skal understøtte en tilgængelig almen praksis med kapacitet til at varetage funktionen som både gatekeeper og tovholder i et tiltagende komplekst sundhedsvæsen, med fokus på sammenhæng og kvalitet på tværs af sektorer til glæde for alle borgere og med særligt fokus på sårbare borgere med mest behov."

Visionen er konkretiseret i følgende målsætninger i praksisplanens afsnit om 'lægedækning og tilgængelighed' samt 'kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet':
1. At det er let og hurtigt for borgerne i regionen at få kontakt til og behandling i almen praksis på en måde, som passer til deres behov.
2. At andelen af praksis med åbent for tilgang øges, idet vi i fællesskab gør en særlig indsats i områder, hvor borgernes lægevalgsmuligheder er begrænsede.
3. At rammerne for kapacitetsplanlægningen fortsat udvikles under hensyntagen til bl.a. udviklingen i befolkningen og sundhedsvæsenet i øvrigt, samt lægernes ønsker til antal patienter.
4. At behandlingskapaciteten øges, ved at vi udvikler rammerne for organisering og digitalisering, samt opgave- og ansvarsfordeling både i almen praksis og tværsektorielt.
5. At rekrutterings- og fastholdelsesindsatser med fokus på et attraktivt arbejdsliv understøtter lægedækning og tilgængelighed i almen praksis.
6. At vi samarbejder om egnede lokaler, der bl.a. understøtter fysisk tilgængelighed og mulighed for etablering af større praksisfællesskaber.
7. At parterne i fællesskab understøtter datadrevet kvalitetsudvikling i almen praksis, og at data fra parterne anvendes tværsektorielt til udvikling af gode sammenhængende patientforløb.
8. At opgaveoverdragelse og tværsektorielt samarbejde understøtter god ressourceudnyttelse samt sker på aftalt grundlag og baserer sig på gode samarbejdsaftaler.
9. At der sikres den nødvendige adgang til sparring og rådgivning på tværs af sundhedsvæsenet.
10. At kommunikationen mellem sektorerne optimeres, ved at parterne etablerer og anvender hurtige, sikre og gerne digitale kommunikationsveje, og så relevante og nødvendige informationer deles. 

Forudgående høring
Inden udarbejdelsen af praksisplanen blev praktiserende læger og kommunerne hørt om deres ønsker til den kommende praksisplan forud for udarbejdelse af praksisplanen. Samtidig drøftede Udvalget for forebyggelse og sammenhæng regionens ønsker til praksisplanen på udvalgets møde d. 26. august 2020 jf. sundhedslovens § 204 og Sundhedsstyrelsens 'Vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplan' (2013).

Jf. vejledningen skal patientinddragelsesudvalget desuden systematisk inddrages. Patientinddragelsesudvalget har undervejs bidraget med input i forbindelse med udarbejdelsen af høringsudkastet og har ligeledes været høringspart under den efterfølgende brede interessenthøring. Samtidig skal praksisplanen inden vedtagelsen skal forelægges for sundhedskoordinationsudvalget. Sundhedskoordinationsudvalget tog orientering om høringsudkastet til efterretning uden bemærkninger på deres møde d. 11. juni 2021.

Endelig skal praksisplanen ifølge vejledningen forelægges Sundhedsstyrelsen til rådgivning inden den endelige vedtagelse i praksisplanudvalget. Sundhedsstyrelsens rådgivning er opnået i forbindelse med den brede interessenthøring, hvorfor Sundhedsstyrelsens svar er vedlagt sammen med de samlede høringssvar.  

Bred høring blandt interessenter

Der er indkommet 30 høringssvar fra en bred gruppe af interessenter, herunder patientorganisationer, kommuner, fagorganisationer og hospitaler. Der er efter høringen foreslået relativt få og mindre ændringer i planen og grundbeskrivelsen, fortrinsvis som tilføjelser til den eksisterende tekst.

Høringssvarene (bilag C) udtrykker generelt opbakning til høringsudkastet. Herunder har Sundhedsstyrelsen bl.a. bemærket, at praksisplanen flugter med Sundhedsstyrelsens vejledning og lever op til de formelle krav. Sundhedsstyrelsen finder desuden, at praksisplanen indeholder gode visioner og målsætninger for udviklingen af almen praksis. Endelig fremhæver Sundhedsstyrelsen behovet for at der - som planlagt - formuleres konkrete indsatser, der skal realisere målsætningerne, samt at der fastlægges indikatorer, som skal understøtte implementering af praksisplanen. 

De dele af høringssvarene, som er kritiske eller som foreslår ændringer i planudkastet er sammenfattet i et oversigtsskema (bilag D), og der er givet forslag til håndtering heraf. Det vil sige, at høringsbemærkninger som: ’vi er enige i…’, ’vi bifalder, at…’ o. lign. som udgangspunkt ikke er medtaget i skemaet.

Høringssvarene er i skemaet gennemgået med henblik på, om bemærkningerne:

  • giver anledning til ændringer i praksisplanen
  • ikke giver anledning til ændringer i praksisplanen
  • imødekommes (delvist) i praksisplanen
  • inddrages i implementeringsarbejdet
  • ligger uden for rammerne af praksisplanen

I de tilfælde, hvor det er vurderet, at bemærkningerne ikke bør give anledning til ændringer, er der så vidt muligt givet en bemærkning/forklaring herfor. I de tilfælde, hvor det vurderes, at bemærkningerne bør give anledning til ændringer, er der angivet konkrete forslag til formuleringer. De fleste bemærkninger vurderes imidlertid at skulle inddrages i implementeringsarbejdet, herunder er der særligt mange forslag om nærmere konkretisering af målsætningerne. 

Udover ændringerne på baggrund af høringen er der foreslået nogle mindre tilføjelser til afsnit 1.5 om praksisplanens rammer vedr. den kommende overenskomst og om regionens visionsoplæg for det nære sundhedsvæsen 'Alle skal med'. Siden høringsversionen af grundbeskrivelsen er der desuden foretaget en tilføjelse af forbrugs- og ydelsesdata for 2020. Det bemærkes, at data for 2020 skal ses i lyset af udviklingen i sundhedsvæsenet som følge af COVID-19. Desuden er der til ordforklaringen i grundbeskrivelsen tilføjet 'satelitpraksis' og 'licensklinik' på baggrund af høringen. 

Samtlige høringssvar er offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside. Efter den endelige politiske godkendelse vil oversigtsskemaet med vurdering af høringskommentarerne ligeledes blive gjort tilgængelig på regionens hjemmeside.

Implementering af almen praksisplan 2021

Der ventes nedsat en implementeringsgruppe bestående af parter fra almen praksis, kommuner og region, der skal understøtte og sikre fremdrift i implementeringen af målsætningerne i almen praksisplan 2021.

KONSEKVENSER

Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen vil de regionale medlemmer af praksisplanudvalget få mandat til, på møde d. 17. december 2021, at vedtage praksisplanen. Såfremt praksisplanen godkendes, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen. 

RISIKOVURDERING

Hvis praksisplanen ikke indstilles til godkendelse, kan Praksisplanudvalget ikke træffe beslutning om praksisplanen på sit møde d. 17. december 2021. Dermed vil der ikke som påkrævet være udarbejdet en almen praksisplan i hver valgperiode. 

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i budgettet til praksisplaner. Såfremt der i perioden opstår behov for at igangsætte indsatser, som ikke kan finansieres inden for rammen, vil dette blive forelagt til politisk beslutning.

KOMMUNIKATION

Den endelige praksisplan vil blive tilgængeliggjort på regionens hjemmeside. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget d. 7. december og regionsrådet d. 14. december 2021. 

Status på implementering af praksisplanen vil blive forelagt for udvalget for forebyggelse og sammenhæng en gang årligt, første gang i 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

20014716

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: A. Praksisplan almen 2021 inkl. ændringer efter høring

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: B. Høringsversion grundbeskrivelse Almen praksis 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: C. Samlede høringssvar 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: D. Skema_oversigt alle bemærkninger_høring almen praksis praksisplan 2021

23. Forlængelse af praksisplan for psykologhjælp

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at  godkende, at praksisplan for psykologhjælp 2018-2021 forlænges til medio 2024.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O), Annie Hagel (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 24. november 2021: 
Anbefalet.

BAGGRUND

Den aktuelle praksisplan for psykologhjælp løber for perioden 2018-2021. Arbejdet med den ny praksisplan er dog endnu ikke påbegyndt. Samarbejdsudvalget for psykologhjælp har den 10. november 2021 drøftet tidsplanen for udarbejdelse af en ny praksisplan for psykologhjælp. Samarbejdsudvalget ønsker at udsætte arbejdet med den nye praksisplan til der foreligger en ny overenskomst for psykologhjælp, forventeligt medio 2023. Til udarbejdelse, høring og politisk godkendelse af en ny praksisplan for psykologhjælp må beregnes 10-12 måneder. Administrationen foreslår derfor, at den aktuelle praksisplan forlænges til medio 2024, hvor den ny praksisplan vil kunne træde i kraft.

SAGSFREMSTILLING

Praksisplan for psykologhjælp er regionens plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige psykologtilbud og godkendes i regionsrådet. I henhold til overenskomsten for psykologhjælp skal regionens udkast til praksisplan forelægges regionens samarbejdsudvalg for psykologhjælp, som kan fremsætte selvstændige bemærkninger til praksisplanen, som forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplanen. Samarbejdsudvalget består af to repræsentanter for regionsrådet, en repræsentant for kommunerne i regionen og tre repræsentanter for psykologer med ydernummer i regionen, udpeget af Dansk Psykologforening. I Region Hovedstaden er der på tværs af praksisområderne tradition for, at praksisplanerne udarbejdes i regi af samarbejdsudvalgene, i samarbejde med de faglige repræsentanter, for at sikre opbakning og fælles ejerskab til planerne i samarbejdsudvalget og blandt de praktiserende behandlere. 

Den gældende praksisplan for psykologhjælp løber som udgangspunkt for perioden 2018-2021. Da Covid-19 i høj grad har præget mulighederne for at arbejde med implementering af praksisplanens anbefalinger i 2020 og 2021, er der flere anbefalinger under den aktuelle praksisplan, der ikke er færdigimplementeret og som fortsat er relevante. Der er således stadig behov for at arbejde med de allerede foreliggende anbefalinger i den gældende plan, og det foreslås derfor at forlænge den aktuelle plan og udskyde arbejdet med en ny plan. 

Samarbejdsudvalget for psykologhjælp har den 10. november 2021 drøftet tidsplanen for udarbejdelsen af en ny praksisplan samt en eventuel forlængelse af den aktuelle praksisplan. Samarbejdsudvalget har ønsket, at udarbejdelsen af den nye praksisplan afventer den nye overenskomst.

Af overenskomst om psykologhjælp pr. 1. oktober 2019 § 5 stk. 2 fremgår det at praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om bl.a. behandlingskapacitet, placering af ydernumre, udviklingen i samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og kvalitetsudvikling indenfor rammerne i overenskomstsperioden. Det er derfor en fordel at kende overenskomstsrammerne i udarbejdelsen af praksisplanen, således at planen følger og understøtter rammerne og eventuelle udviklingsspor fastsat i overenkomsten.

Den aktuelle overenskomst for psykologhjælp skulle som udgangspunkt erstattes af en ny overenskomst gældende fra 1. oktober 2022. Administrationen har dog fået oplyst af Danske Regioner, at forhandlingerne om den nye overenskomst er udskudt og at man forventer at forlænge den gældende overenskomst med 9 måneder til 1. juli 2023.

Til udarbejdelse, høring og politisk godkendelse af en ny praksisplan for psykologhjælp må beregnes 10-12 måneder. Hvis arbejdet med den nye praksisplan skal afvente den nye overenskomst, vil det derfor først kunne igangsættes i august 2023 og forventeligt træde i kraft medio 2024. 

Da den nye overenskomst forventes at træde i kraft medio 2023 foreslås det at den gældende praksisplan forlænges til medio 2024.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, forlænges den gældende praksisplan for psykologhjælp 2018-2021 frem til medio 2024.

KOMMUNIKATION

Såfremt det besluttes at forlænge praksisplanen, informeres der herom på regionens hjemmeside, hvor planen også kan downloades.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 24. november 2021, forretningsudvalget den 7. december og regionsrådet den 14. december.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

21064106

24. Rekruttering af praktiserende læger til Bornholm til to lægekapaciteter

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende, at administrationen søger sundhedsministeriet om fristforlængelse af dispensationen til at drive Praksisklinikken - som en forsøgsordning jf. sundhedslovens §233 - i op til to år, samt at kapaciteten igen slås op med patienter mhp. aktivering samtidig med afvikling af Praksisklinikken

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O), Annie Hagel (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 24. november 2021: 
Den oprindelige indstilling til udvalget for forebyggelse og sammenhæng var følgende:

"Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:

  • at godkende, at opslag af en eller begge kapaciteter på Bornholm sker med følgende prioritering:  

a) opslag under almindelige overenskomstmæssige vilkår med geografisk binding til Rønne

b) opslag under almindelige overenskomstmæssige vilkår uden geografisk binding til Rønne, men med etablering af satellitpraksis i Rønne

c) opslag som ovenfor og der samtidig tilbydes etablering af praksis med licensklinikvilkår

Administrationen indstiller, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende, at administrationen søger sundhedsministeriet om fristforlængelse af dispensationen til at drive Praksisklinikken - som en forsøgsordning jf. sundhedslovens §233 - i op til to år, samt at kapaciteten igen slås op med patienter mhp. aktivering samtidig med afvikling af Praksisklinikken"

Udvalget tiltrådte indstillingen om at opslå begge kapaciteter på Bornholm med den foreslåede prioritering og med bemærkning om, at hvis det bliver en satellitklinik eller en licensklinik, skal den holde åbent alle hverdage og at en evt. licensklinik skal placeres i Rønne. Udvalget ønsker desuden at følge udviklingen. 

Punkt 1 - anbefalet.

BAGGRUND

I maj 2016 etablerede Region Hovedstaden en regionsklinik på Bornholms Hospital, der med Sundheds- og Ældreministeriets godkendelse i maj 2017 fik dispensation til at blive drevet som en forsøgsordning frem til 1. maj 2022, hvor Praksisklinikken ifølge dispensationen skal afvikles. 

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev ved møde 22. marts 2021 forelagt fem forslag til rekruttering af læger mhp. at sikre lægedækningen af Praksisklinikkens to kapaciteter ved ophør af dispensationsperioden pr. 1. maj 2022. Udvalget indstillede her punkterne:

  1. Kapaciteterne slås op på almindelig overenskomstmæssige vilkår og
  2. Kapaciteterne tilbydes i form af en licensklinik.

På denne baggrund besluttede udvalget for forebyggelse og sammenhæng på møde den 22. marts 2021 at indstille til forretningsudvalget og regionsrådet at slå Praksisklinikkens kapaciteter op på almindelige, overenskomstmæssige vilkår eller i form af en licensklinik. Regionsrådet tiltrådte indstillingen den 20. april 2021. 

Derudover fik Regionen i marts 2021 en lægekapacitet retur efter lukning (ophør) af en lægepraksis i Rønne. Efter aftale med de øvrige læger på øen blev patienterne fra denne praksis fordelt blandt de eksisterende lægepraksis og regionen opslog dernæst kapaciteten uden patienter. 

SAGSFREMSTILLING

De tre kapaciteter blev slået op og pr. 1. august 2021 tildelt til to læger på almindelige, overenskomstmæssige vilkår med etableringsfrist senest den 1. april 2022. Den ene kapacitet med patienter fra Praksisklinikken blev tildelt Allinge Lægehus som aktiverede kapaciteten 1. november 2021. I den forbindelse blev 1.800 patienter flyttet fra Praksisklinikken til Allinge Lægehus. 

Den anden af Praksisklinikkens to kapaciteter (med patienter) blev sammen med den returnerede kapacitet (uden patienter) fra den ophørte læge i Rønne tildelt til læge Berit Lavik. Berit Lavik tilbageleverede den 10. november 2021 de to kapaciteter til regionen. Dermed er der to ledige kapaciteter på Bornholm og der skal nu tages stilling til, hvordan rekruttering af alment praktiserende læger til to kapaciteter på Bornholm bedst muligt kan foregå. 

Administrationen er i tæt dialog med Bornholms Kommune og PLO Bornholm om at finde konstruktive løsninger ift. at sikre bedst mulig lægedækning for borgerne på Bornholm, herunder særligt for borgerne i Rønne.

Mulighed for at tilgodese lægedækningen lokalt i Rønne

For på at stykre lægedækningen på Bornholm er det administrationens vurdering, at begge de tilbageleverede kapaciteter igen bør opslås, se vedlagte notat.

Som konsekvens af udviklingen i lægedækningen på Bornholm har en del borgere fra Rønne gennem den seneste tid måttet søge læge i praksis uden for Rønne. Opslag af kapaciteterne med en form for binding til Rønne vil kunne være en mulighed for at styrke lægedækningen for borgerne lokalt i Rønne. Det kan fx ske ved, at regionen binder en eller begge kapaciteter geografisk til postdistrikt Rønne. Alternativt vil der være mulighed for at fremme lægedækningen lokalt i Rønne ved, at læger med praksis uden for Rønne kan få tildelt en eller begge kapaciteter, med krav om, at der etableres en såkaldt satellitpraksis i Rønne, såfremt nedsættelse ikke sker i Rønne. En satellitpraksis er i henhold til overenskomst om almen praksis et supplement til det primære konsultationssted. En satellitpraksis udgør alene et ekstra konsultationssted, og ikke en selvstændig praksis. Hvis satellitpraksis har lukket i dagtiden, har de tilmeldte patienter ret til lægehjælp fra det primære konsultationssted. 

For yderligere at fremme mulighederne for, at nye læger nedsætter sig som almen praktiserende læger i Rønne, kan regionen tilbyde at stille licensklinik til rådighed for ansøgende læger, jf. overenskomst om almen praksis 2018 § 25. I så fald stiller regionen en lægeklinik til rådighed for lægen, som driver praksis efter overenskomstens regler og honorering, men betaler månedligt et omkostnings- og administrationsbidrag, som dækker regionens udgifter til drift af praksis. 

Administrationen foreslår, at opslag af en eller begge kapaciteter sker med følgende prioritering:  

  • a) opslag med geografisk binding til Rønne under almindelige overenskomstmæssige vilkår
  • b) opslag uden geografisk binding til Rønne under almindelige overenskomstmæssige vilkår, men med etablering af satellitklinik i Rønne
  •  

Forslag til proces for opslag af kapaciteter på Bornholm: 

Opslag af kapaciteten den tilbageleverede kapacitet uden patienter:

Administrationen foreslår, at administrationen genopslår den tilbageleverede kapacitet uden patienter fra den ophørte læge med henblik på aktivering hurtigst muligt og som ovenfor beskrevet gerne med binding til Rønne. Hvis en læge etablerer en kapacitet i Rønne uden patienter, vil det give mulighed for at eksisterende borgere i Rønne får  mulighed for at vælge en læge i lokalområdet. 

Sikring af lægedækningen, når praksisklinikken lukker (opslag af én kapacitet med patienter) 

Fristen for regionens dispensationen til at drive regionsklinik som forsøgsordning efter Sundhedslovens § 233 udløber den 1. maj 2022. Da der er aftalt en frist på op til ni måneder til, at en læge kan etablere praksis, kan det ikke forudsættes, at en praksis kan etablere sig inden dispensationens ophør. Det er derfor nødvendigt, at der tages stilling til den fremtidige lægedækning for de tilknyttede 1.844 patienter som aktuelt er tilknyttet praksisklinikken.

PLO Bornholm har oplyst til regionsadministrationen, at Praksisklinikkens patienter kan fordeles blandt øens læger, hvis Praksisklinikken lukker senest den 1. maj 2022. Ved denne løsning vil alle patienter have en læge også efter afvikling af praksisklinikken pr. 1. maj, men samtidig vil alle aktuelt ledige pladser, og de ekstraordinært ekstra pladser (som PLO-lægerne er parate til at stille til rådighed) blive taget i anvendelse. Det vil samtidig indebære, at patienterne for en stor del fremover får læge andre steder på øen. Administrationen anerkender PLO-lægernes forsøg på at finde løsninger i den ekstraordinære situtation, men vurderer, at lægedækningen vil være for sårbar i perioden derefter, hvorfor tilbuddet fra lægerne om at påtage sig ekstra patienter ikke vil være holdbart i længden. 

Et alternativ til denne løsninger er, at regionen fortsætter med at drive Praksisklinikken som en midlertidig foranstaltning til at løse en akut lægedækningsudfordring efter Sundhedslovens § 227, stk. 6. Hermed kan en akut regionsklinik oprettes på samme måde som tidligere midlertidige regionsklinikker, såfremt Praksisklinikkens kapacitet ikke er besat pr. 1. maj 2022. Den tidsmæssige ramme for regionens tidligere etablerede midlertidige regionsklinikker har været fastsat til et år. Såfremt det besluttes at etablere en midlertidig regionsklinik i et år i henhold til § 227, stk. 6, skal der ikke søges om dispensation fra Sundhedsministeriet til den midlertidige videre drift af Praksisklinikken. Imidlertid er der risiko for, at det ikke lykkes at rekruttere læger, der kan overtage kapaciteten og patienterne efter blot ét år. 

Derfor foreslås det, at regionsadministrationen får kompetence til at ansøge Sundhedsministeriet om fristforlængelse af dispensationsansøgningen til at drive Praksisklinikken som en forsøgsordning efter Sundhedslovens § 233 frem til 1. maj 2024. Af Sundhedslovens § 233 fremgår det, at sundhedsministeren kan godkende, at der iværksættes forsøg, der indebærer fravigelse af lovens bestemmelser efter ansøgning fra et regionsråd eller en kommunalbestyrelse. Ifølge Sundhedslovens § 227 er muligheden for at iværksætte andre løsninger for etablering af almen medicinske tilbud fastsat med en tidsmæssig ramme på 6 år. Ved at søge om forlængelse af dispensationen i yderligere to år, opnås bedre tid til i samarbejde med kommunen og de praktiserende læger at finde varige løsninger på rekrutteringsvanskelighederne til øen. Herunder vil de forventede nye muligheder i overenskomsten for rekruttering til lægedækningstruede områder kunne finde anvendelse, og der forventes bedre muligheder for gennem en målrettet rekrutterings indsats at kunne tiltrække kommende læger blandt aktuelle uddannelseslæger i almen medicin.

KONSEKVENSER

Hvis indstilligen om binding ikke tiltrædes, vil det betyde at borgerene i Rønne i tiltagende grad må søge læge uden for Rønne.

Hvis indstillingen om at uddelegere kompetencen til at søge dispensation til administrationen tiltrædes, vil dispensationsansøgningen blive udarbejdet i dialog med Sundhedsministeriet med henblik på at opnå mulighed for at kunne videreføre Praksisklinikken frem til 1. maj 2024. Regionen vil hermed opnå bedre vilkår for at sikre lægedækningen for Praksisklinikkens patienter og for at kunne rekruttere læger til de to ledige kapaciteter. 

RISIKOVURDERING

Selvom indstillingen tiltrædes, kan der være risiko for, at der ikke kommer ansøgere til de opslåede lægekapaciteter som har mulighed for at etablere sig indenfor fristen. 

Endvidere kan der være risiko for, at Sundhedsministeriet ikke giver regionen dispensation til at regionen kan forsætte Praksisklinikken efter 1. maj 2022. Såfremt dispensationen afvises, er regionen forpligtet til at følge § 227, hvis Praksisklinikkens kapacitet ikke er tildelt pr. 1. maj 2022. Dette betyder, at regionen må etablere en midlertidigt akut regionsklinik i op til ét år. 

ØKONOMI

Der vil ikke forekomme økonomiske konsekvenser, hvis kapaciteterne tildeles efter almindelige overenskomstmæssige vilkår. 

Såfremt Praksisklinikken skal fortsætte, skal der påregnes udgifter for patienterne tilmeldt Praksisklinikken samt udgifter til istandsættelse. Prisen pr. patient i Praksisklinikken er i 2020 1.916 kr. pr. tilknyttede patient. Sammenlignet med et gennemsnitligt honorar på 1.677 kr. pr. patient for de øvrige almen praktiserende læger på Bornholm, er Praksisklinikken et 14 % dyrere tilbud pr. patient. 

KOMMUNIKATION

Der vil være behov for planlægning af branding- og pressestrategi, når kapaciteterne skal opslås. 

Regionen har i forbindelse med det tidligere opslag på Bornholm udarbejdet et virtuelt opslag. Opslaget skildrer de muligheder og det miljø øen byder på i samarbejde med Bornholms Hospital, Bornholms Regionskommune, PLO Hovedstaden og borgerne på Bornholm, som kan anvendes igen. Kapaciteterne vil blive opslået på sundhed.dk, Ugeskrift for Læger og regionens hjemmeside. Administrationen vil afsøge andre muligheder for opslag på andre medier.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 24. november, i forretningsudvalget den 7. december og i regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen

JOURNALNUMMER

21070163

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Notat om kapacitetsbehovet på Bornholm

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Notat om satellitklinik/licensklinik

25. Udmøntning af midler til kunstig intelligens 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende udmøntning af de tilbagestående midler fra puljen til kunstig intelligens (2,65 mio. kr.) til at skabe en hurtigere vej fra ide til implementering af kunstig intelligens i form af algoritmer i klinikken, der skal indgå i beslutningsstøtte til patientbehandling eller effektiv hospitalsdrift.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Jesper Clausson (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O), Annie Hagel (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 23. november 2021:
Formanden satte indstillingspunktet til afstemning:
For stemte: A (4), B (1), i alt 5.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (1), i alt 1.
I alt 6.
Indstillingspunktet var hermed anbefalet.

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse bad administrationen om at udarbejde et supplerende notat, om perspektiver for hvordan kunstig intelligens supplerer Sundhedsplatformen samt hvordan det påvirker den almindelige drift af systemet. Ligeledes ønsker udvalget en bemærkning om hvordan regnemodellerne (algoritmerne) overvåges. Den supplerende information kan læses i bilag 3.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede d. 20. november 2018 at udmønte 3 mio. kr. årligt fra 2019-2021 til at udbrede brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Puljen har de seneste år muliggjort, at konkrete løsninger med kunstig intelligens er kommet under udvikling og test gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter. Indsatsen har desuden bidraget til, at regionen bliver klar til digitale løsninger, der kan understøtte patientbehandlingen.
Op mod 100 projekter er i gang med udvikling og test af kunstig intelligens i forskellige forskningsmiljøer, mens kun få projekter er blevet implementeret i klinisk behandling eller til støtte for hospitalsdriften. Erfaringerne viser bl.a., at det er vanskeligt at få anvendt algoritmerne i daglig klinisk praksis, hvis de ikke er nemt tilgængelige i det kliniske IT-system (sundhedsplatformen).
For at øge tempoet og skabe en hurtigere vej for forskere og andre samarbejdspartnere, indstilles at puljen anvendes til udvidelse af infrastrukturen samt smidiggørelse af opstartsprocessen med forskere på området.

SAGSFREMSTILLING

Kunstig intelligens er algoritmer, der kan benyttes som digitale værktøjer, der bl.a. kan anvendes som beslutningsstøtte i sundhedsvæsenet. Med beslutningsstøtte kan sundhedspersonalet spare tid, da de hurtigere kan tage stilling til behandlingen af patienter. Samtidig kan algoritmer også i mange situationer gøre kliniske beslutninger mere træfsikre samt yde beslutningsstøtte til hospitalsadministrationen i form af bedre udnyttelse af ressourcer.

Administrationen foreslår, at puljen i år bør understøtte implementering (frem for udvikling) af allerede udviklede algoritmer gennem investering i en bredere og stærkere infrastruktur. Infrastruktur skal forstås bredt som kapacitet, teknisk set up og processer. Det vil blive muligt at kunne tage flere algoritmer ind i sundhedsplatformen og løfte dem ind i en daglig drift, hvor de kan indgå i patientbehandling og hospitalsdrift.

Med puljen styrkes infrastrukturen gennem følgende initiativer:

  • Flere ressourcer (hænder) og øget kompetencer til at bygge algoritmer i sundhedsplatformen
  • Let tilgængelig information til forskere gennem hjemmesider og webinarer om "AI vejen til implementering" samt bedre rådgivning til forskere, der vil udvikle og implementere algoritmer. Dette vil forbedre og forkorte opstart af samarbejde.
  • Udbygning af den tekniske platform med de bærende IT - "sprog", så den i højere grad understøtter brug af algoritmer i sundhedsplatformen. 
  • Bedre evne til at overvåge algoritmer, der er i drift. Algoritmer kan ændres over tid, eftersom de "lærer" af nye data undervejs som patient- og medicingrundlaget ændres. Algoritmer skal derfor løbende monitoreres, og de kompetencer og procedurer skal bygges op. Infrastrukturen til dette er ikke opbygget endnu, hvilket er et juridisk krav.
  • Bedre muligheder for visning af algoritmernes resultater i sundhedsplatformen, hvilket er afgørende for, om algoritmer ender med at blive anvendt i praksis.

Investering i infrastruktur efter anbefalinger fra AI-innovationsnetværk og regional datastrategi 

Forslaget om at udmøntningen i år investeres i en bedre infrastruktur, så adgang til data og implementering af algoritmer bliver lettere, understøttes bl.a. af anbefalinger fra regionens AI-innovationsnetværk (bilag 1) samt fra regionens datastrategi (bilag 2). AI-innovationsnetværket er et netværk med særligt interesserede regionale og private aktører, der sammen har drevet projekter og samlet erfaringer i løbet af det seneste 1,5 år. Udvalget fik præsenteret netværkets anbefalinger den 24. juni 2020. Det fremgår af datastrategien, at ”Regionens datavolumen og kompleksitet er hastigt stigende, og der er et stigende behov for fleksibilitet i adgang til data og dataanalyser på tværs af datakilder, eksempelvis sundhedsplatformen, økonomisystemet, HR-system m.fl. Der er i dag ingen samlet strategi for investering i fælles infrastruktur. Der anvendes eksempelvis en lang række forskellige datalagre og dataprogrammer (databaseværktøjer, dataanalyseværktøjer og datapræsentationsværktøjer), som fordrer forskellige kompetencer og forskellig tilrettelæggelse af data for at fungere. Det betyder, at vi i regionen bruger ressourcer på ad hoc forespørgsler og tilrettelæggelse til enkelte projekter, samt ikke har optimal understøttelse af de værktøjer, der anvendes.”

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen vil igangsætte en proces for udmøntning af midler, der skal styrke infrastruktur og transparens overfor regionens egne forskere og eksterne virksomheder om, hvordan algoritmer indarbejdes i sundhedsplatformen.

RISIKOVURDERING

Implementering af kunstigt intelligens algoritmer i Sundhedsplatformen er bevist muligt med 3 pilotprojekter. Med denne udmøntning vil IT-infrastrukturen, processen og kapaciteten til at være bedre rustet til den store efterspørgsel fra forskere om implementering af algoritmer i Sundhedsplatformen. Der er en lille sandsynlighed for at forskningsgrupper udvikler algoritmer i et teknisk setup i et teknisk sprog, der ikke kan håndteres i Sundhedsplatformen og de vil derfor have svært ved at blive anvendt i klinisk drift.

ØKONOMI

Regionsrådet har i 2018 besluttet at afsætte 3 mio. kr. årligt til at fremme brugen af kunstig intelligens i samarbejde med forskellige aktører og kompetencer. Regionsrådet afsatte i år 2020 350.000 kr. til læringsaktiviteter i psykiatri og kardiologi. Fra indeværende års (2021) midler er formålet at fremme forståelse af og indsigt i kunstig intelligens for derigennem at modne organisationen til en af fremtidens teknologier. Derfor udmøntes der i år 2.65 mio. kr. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 23 november 2021, forretningsudvalget d. 07 december 2021 og regionsrådet d. 14 december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Anders Lundbergh

JOURNALNUMMER

21053059

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: AI- og innovationsnetværk erfaringer og anbefalinger

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Datastrategi for Region Hovedstaden - version 1.0

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Supplerende information om udmønting af puljen til kunstig intilligens

26. Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2022

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende, at udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2022 (bilag 1) sendes til kommentering i offentligheden.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Jesper Clausson (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O), Annie Hagel (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B),Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. oktober 2021:
Anbefalet. 
Özkan Kocak (A) og Søren Burcharth (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til § 18 i Lov om forurenet jord én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive, på hvilke grunde regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelse af den endelige oversigt. Udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2022 (bilag 1) forelægges hermed med henblik på at sende den til kommentering i offentligheden. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden.

Administrationens udkast er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen: "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), (RR 19. november 2019), der - som højeste prioritet frem til 2030 - har at sikre grundvandet i de områder, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes. Efter offentlig kommentering vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2022 til endelig godkendelse, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.

Enhedschefer fra administrationens miljøenhed; Gitte Ellehave Schultz, Tina Pedersen og Carsten Bagge Jensen, vil holde et fælles oplæg på miljø- og klimaudvalgets møde, der omhandler status for Jordplan II; der bl.a. vil omfatte en aktuel status for PFAS/PFOS-problematikken, samt de væsentlige indsatser i udkastet til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2022.

SAGSFREMSTILLING

Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af den første jordplan i 2014 været områdeorienteret. Det vil sige, at fokus er på at færdiggøre indsatsen over for alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer inden for udvalgte grundvandsområder, frem for at sprede indsatsen over alle grundvandsområder i regionen.

Grundvandsområder er administrative enheder udpeget af regionen. Grundvandsområderne er udpeget ved at slå indvindingsoplandene inden for "Jordplan II" sammen til 54 grundvandområder (bilag 2). Det giver mindre følsomhed over for de stadige ændringer i drikkevandsindvindingen og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres. Indvindingsoplandene for almene vandindvindinger udpeges af henholdsvis kommunerne og Naturstyrelsen. 

Oversigt over den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2022 - grundvand og indeluft

Det fremgår af bilag 1 (administrationens udkast til den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2022), at administrationen i 2022 forventer at videreføre videregående undersøgelser på 90 lokaliteter og igangsætte videregående undersøgelser på 25-30 nye lokaliteter fordelt på 22 kommuner (bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 14 lokaliteter, heraf 6 nye, samt opfølgende arbejde på 11 lokaliteter; f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Afværgeaktiviteterne, hvoraf 5 er i forhold til indeluft, er fordelt på 15 kommuner. Desuden fortsættes driften på knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5).

I 2022 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært finde sted inden for jordplanens prioriterede områder samt på boliggrunde. I overensstemmelse med jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen i regionen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og trænge ind i boliger, så indeluften påvirkes.

Med udgangen af 2021 forventes det, at den videregående undersøgelsesindsats i forhold til klorerede opløsningsmidler er afsluttet i 24 af de 54 højest prioriterede grundvandsområder. Størstedelen af de nye grundvandsundersøgelser, der igangsættes i 2022, vil være på lokaliteter, som er forurenet med klorerede opløsningsmidler i de sidste 30 af Jordplanens 54 grundvandsområder. Status for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til ’85 %’-områderne fremgår af bilag 6. De mørkegrønne områder svarer til, at 20 % af den samlede grundvandsressource i Jordplan II områderne er sikret mod forurening med primært klorerede opløsningsmidler. I 2021 har grundvandsområderne Trørød, Udsholt og Værebro skiftet status fra ”Godt i gang" (lysegrøn) til ”Færdig” (mørkegrøn). 

Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en videregående indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2022 prioriteres det at igangsætte nye videregående undersøgelser på 4-6 boliggrunde foruden forsatte undersøgelser på 20 boliggrunde. Herudover fortsættes etablering af en afværgeindsats i forhold til indeluft, og yderligere 2 forventes igangsat i 2022. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft, der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og eventuelt afføde en uacceptabel høj påvirkning af indeluften i boligen.

Undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand - 2022

Regionerne og Miljøministeriet indgik i juni 2020 en aftale om finansiering af en del af opgaven med at undersøge den reelle risiko for overfladevand i forhold til påvirkning fra jordforurening. I henhold til aftalen, som gælder for 2021-2022, har Region Hovedstaden fået en ekstrabevilling på ca. 20 mio. kr. fordelt ligeligt på 2021 og 2022 til at gennemføre indledende feltundersøgelser ved 100 af de ca. 200 jordforureninger, som er vurderet til at kunne udgøre en risiko for overfladevandet i regionen. Regionen forventer at have undersøgt mulig påvirkning fra de første 50 lokaliteter i 2021 og vil gennemføre de resterende 50 undersøgelser i 2022.

Pesticider i grundvandet 

Med Jordplan II er der lagt op til en styrkelse af pesticidindsatsen i de højest prioriterede grundvandsområder. Pesticider har indtil for nylig ikke været betragtet som særligt problematiske i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden. Men inddragelse af nye pesticidtyper i regionernes analysepakker og i vandværkernes kontrol af drikkevandet har vist, at pesticider er en større trussel for grundvandet i Danmark - også her i regionen - end hidtil antaget. Hvor forurening med klorerede opløsningsmidler stammer fra punktkilder, kan forurening med pesticider stamme fra både fladekilder (regelret anvendelse ved spredning på marker) og punktkilder (f.eks. påfyldnings-, vaskepladser eller gamle lossepladser). Regionen har kun lovhjemmel til en indsats rettet mod pesticidpunktkilder. Derfor er samarbejde mellem region, kommuner og vandforsyninger nødvendig for bedst muligt at sikre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse mod pesticider. Med udgangspunkt i undersøgelserne i værkstedsområderne i Marbæk og Nybølle indvindingsoplande, forventes fortsat undersøgelser i disse 2 områder med henblik på at vurdere risiko for de lokale vandforsyninger samt evt. at opstille og gennemføre tiltag, der kan afbøde effekterne af den konstaterede belastning med pesticider i indvindingsoplandene. Aktiviteterne sker i tæt samarbejde mellem regionen, kommunerne og de lokale vandforsyninger.

PFAS

PFOS er et af mange fluorstoffer, der går under den fælles betegnelse PFAS. Efter at stoffet PFOS er fundet i høje koncentrationer i køer, der har græsset tæt på en brandskole i Korsør, er der kommet stort fokus på risikoen for PFOS-forurening fra særligt brandøvelsespladser. Regionerne har i samarbejde med kommunerne hen over sommeren 2021 indsamlet oplysninger om, hvor der er eller har været brandøvelsespladser. Status pr medio oktober 2021 er, at administrationen nu har en bruttoliste med oplysninger om godt 40 mulige brandøvelsespladser i hovedstadsregionen. Bruttolisten indeholder oplysninger om såvel igangværende som ophørte brandøvelsespladser. Administrationen er i fuld gang med at gennemgå oplysningerne om de godt 40 brandøvelsespladser og udarbejder i første omgang historiske redegørelser på de lokaliteter, hvor sådanne ikke findes i dag. Sideløbende planlægger administrationen at opstarte indledende forureningsundersøgelser på udvalgte lokaliteter fra bruttolisten. 

Administrationen har siden 2015 været opmærksom på PFAS-stofferne og har undersøgt grundvandet for PFAS som led i de almindelige undersøgelser, overvågninger og oprensninger af forurening med klorerede opløsningsmidler. Det er sket de steder, hvor administrationen enten ved eller skønner, at stofferne kan være anvendt; f.eks. på tidligere metalforarbejdende virksomheder og plastvirksomheder. Administrationen har indtil videre undersøgt mere end 480 grunde (indledende undersøgelser) for PFAS, heraf tre brandøvelsespladser. På 80 % af de undersøgte grunde er der fundet PFAS i grundvandet. Oftest har indholdet været under den grænseværdi for PFAS-stoffer i grundvand, der var gældende indtil sommeren 2021. PFAS har derfor ikke tidligere været betragtet som alarmerende i forhold til grundvandet. I lyset af de nye meget lave grænseværdier, som Miljøstyrelsen udmeldte i sommeren 2021, skal det nu vurderes, i hvilken udstrækning det bliver nødvendigt at revurdere risikoen fra de grunde, der siden 2015 er undersøgt, og hvor regionens afgørelser om yderligere offentlig indsats er truffet på baggrund af de daværende grænseværdier for PFAS, herunder PFOS. Hertil kommer de sager, der er undersøgt før 2015, hvor regionen begyndte at undersøge for PFAS-stoffer, og hvor de potentielt kan have være anvendt. 

Med de nye meget lave grænseværdier for PFAS-stoffer - og det særlige fokus på brandøvelsespladser - bliver det nødvendigt at gennemføre en række nye indledende undersøgelser på endnu ikke undersøgte brandøvelseslokaliteter. I visse tilfælde bliver det også nødvendigt med supplerende undersøgelser og risikovurderinger på allerede undersøgte lokaliteter for at få kortlagt, om der kan blive behov for at gennemføre egentlige afværgetiltag. Administrationens erfaringer med de indledende undersøgelser i forhold til de nye lave grænseværdier for PFAS er endnu ikke så langt fremme (medio oktober 2021), at der er kendskab til grunde, hvor det er vurderet, at der skal ske en videregående indsats (videregående undersøgelser og evt. afværge). I administrationens udkast til oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2022, er der derfor ikke medtaget lokaliteter, hvor forureningen skyldes PFAS. Hvis der viser sig påkrævet, kan oversigtens prioritering fraviges, og der kan igangsættes videregående undersøgelser i forhold til PFAS i 2022, selvom de ikke er med på oversigten.

Da der er stort fokus på PFAS/PFOS både i administrationen og i offentligheden, kommer der hele tiden ny viden til; både om stofferne og om, at flere grunde kan være forurenet med PFAS. Status som beskrevet ovenfor kan derfor hurtigt blive forældet. En aktuel status for PFAS/PFOS-problematikken vil blive berørt i oplægget vedr. "Jordplan II".

Generationsforureningerne i Region Hovedstaden 

I Finansloven for 2021 og frem til 2024 er der afsat midler til gennemførelse af 1. fase af indsatsen i forhold til generationsforureningerne i regionerne; herunder de 4 generationsforureninger i regionen. I 2021-2023 gennemfører regionen flere undersøgelser på Lundtoftevej, Naverland og Vestergade med henblik på efterfølgende stillingtagen til afværgeløsninger med tilhørende skitseprojektering og forberedelse af egentlige afværgetiltag. På Collstropgrunden er der i 2021 igangsat forberedende arbejde med efterfølgende etablering i de kommende år af en midlertidig afværgeløsning, der skal hindre spredning af forurenet grundvand til de nærliggende beskyttede naturområder.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen offentliggøres det på regionens hjemmeside, at der foreligger et udkast til en oversigt over regionens offentlige indsats i 2022 på jordforureningsområdet, og at der inden for en frist på 8 uger er adgang til at kommentere det fremlagte udkast over for regionsrådet. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres desuden særskilt pr. mail.

RISIKOVURDERING

I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplan II´s prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 % af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 % af drikkevandsresourcen, som ikke er omfattet af Jordplan II, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde. 

ØKONOMI

Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet (inkl. drift af tekniske anlæg) i 2022 forventes at udgøre 100 mio. kr. - inklusiv 8 mio. kr. til undersøgelser i forhold til overfladevand - og afholdes inden for regional udviklings budget. Herudover har Staten afsat et særskilt øremærket budget i 2022 på 10 mio. kr. til regionens gennemførelse af undersøgelser og afværgeforberedende arbejder vedrørende de fire generationsforureninger i 2022.

KOMMUNIKATION

Udkastet til en oversigt over regionens offentlige indsats i 2022 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Offentligheden informeres også om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. oktober 2021, forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen

JOURNALNUMMER

21055031

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Offentlig indsats 2022 - udkast

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2 - Kort over grundvandsområderne i Region Hovedstaden - Jordplan II

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Kortbilag - Igangværende og nye videregående undersøgelser - 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Bilag 4 - Kortbilag - Igangværende og nye oprensninger - 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5 - Kortbilag - Tekniske oprensningsanlæg - 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 6: Bilag 6 - Jordplan II - Fremdrift - Ultimo 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 7: Bilag 7 - Præsentation som vist på MKU den 26. oktober 2021

27. Forlængelse af handlingsplan for Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende at den nuværende RUS-handlingsplan forlænges med to år til at gælde i perioden 2022-2023

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Jesper Clausson (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O), Annie Hagel (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 23. november 2021:
Anbefalet.
Per Roswall (V), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendt den 23. juni 2020 den regionale udviklingsstrategi for 2020-2024 (RUS). Ligeledes blev forslag til RUS-handlingsplan for 2020-2021  også godkendt. Det betyder, at der skal udarbejdes en ny handlingsplan, som dækker de sidste to år af den nuværende RUS-periode (2022-2023).

Medio 2022 begynder forberedelserne til den kommende RUS, som skal træde i kraft i 2024. Status på den nuværende handlingsplan viser dog, at den dækker så bredt, at administrationen vurderer, at der er mulighed for at arbejde inden for den eksisterende, og at der derfor ikke er behov for at udarbejde en ny handlingsplan. Derfor foreslås det at forlænge den eksisterende handlingsplan. 

På mødet vil der være oplæg om status på RUS-handlingsplan ved administrationen.

SAGSFREMSTILLING

Forlængelse af periode for RUS-handlingsplan

Handlingsplanen er et supplement til den regionale udviklingsstrategi (RUS) og udarbejdes for en toårige periode, der skal være med til at omsætte strategien til konkret handling og fastsætte den indholdsmæssige ramme for, hvordan regionen vil fokusere arbejdet med at realisere den regionale udviklingsstrategi. 

For at få en status på den nuværende RUS-handlingsplan er der udarbejdet en oversigt over bevilgede RUS-projekter (bilag 1).

Status på handlingsplanens indsatsområder (se nedenfor) viser, at der er arbejdet med stort alle indsatsområder samt, at der er bevilget midler inden for alle områder, undtagen sundhedsområdet, som har selvstændige indsatser med midler fra sundhedsområdet. Ud over de midler, der bevilget til projekter i regi af handlingsplanen, er der i 2020- 2021 afsat budgetmidler til aktiviteter, der støtter realiseringen af RUS’en.

Administrationen vurderer, at den nuværende RUS-handlingsplan ikke er udtømt, og at den fortsat er relevant at arbejde ud fra de kommende to år, indtil en ny RUS træder i kraft i 2024. Processen med en ny RUS påbegyndes forventelig medio 2022.

I lyset af dette foreslås det, at der ikke udarbejdes en ny RUS-handlingsplan for 2022-2023, men at midlerne for de sidste to år udmøntes med udgangspunkt i den nuværende RUS-handlingsplan frem til, at den nye RUS er udarbejdet, gældende fra 2024.

Status på indsatsområderne i RUS-handlingsplan 2020-2021 

Nedenfor er en oversigt over de projekter, som er blevet godkendt inden for handlingsplanens indsatsområder. I bilag 2 findes en uddybende beskrivelse af status på indsatsområder og deres projekter.

Miljø og klima i balance

  • Bidrage til at reducere klimaforandringer og tilpasse os et ændret klima (energiomstilling)
  • Bidrage til at reducere klimaforandringerne og tilpasse os et ændret klima (klimatilpasning)
  • Medvirke til at anvende ressourcer bedre
  • Sikre grundvandet
     

Uddannelse og kompetencer til fremtiden

  • Flere får naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer (STEM-kompetencer
  • Bidrage til flere faglærte 
  • Sikre attraktive uddannelser
  • Bidrage til gode læringsforløb i sundhedssektoren 
  • Tværfagligt spor

 

Effektiv og bæredygtig mobilitet

  • Gøre kollektiv transport et førstevalg for flere
  • Bruge teknologi og data til at gøre hverdagens transport nemmere og grønnere
  • Sikre bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen

 

Nye muligheder for et sundt liv 

  • Øge folkesundheden hos borgerne
  • Sundere borgere via samarbejde om forskning og innovation
  • Give den enkelte patient målrettet behandling 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen forlænges perioden for den nuværende handlingsplan for Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi med to år frem til slutningen 2023.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 23. november 2021, forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

21022881

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: RUS 2020 og 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Status på indsatsområderne i RUS-handlingsplanen 2020-2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: RUS-Handlingsplan for 2020-2021

28. Lukket punkt.

29. Lukket punkt.

30. Lukket punkt.

31. Lukket punkt.

32. OFFENTLIG KOPI AF SAG 30 - FORTROLIG Nyt Hospital Nordsjælland, henvendelse til Sundhedsministeriet om produktionskøkken

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at regionsrådsformanden IKKE fremsender henvendelse til sundhedsministeren på vegne af regionsrådet om mulighed for ved egenfinansiering at udvide investeringsrammen for Nyt Hospital Nordsjælland til etablering af produktionskøkken.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt, idet regionsrådet ønsker at sagen åbnes forså vidt angår de informationer, som kan offentliggøres, efter behandlingen på mødet.

Charlotte Holtermann (A), Jesper Clausson (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O), Annie Hagel (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 7. december 2021:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 12. oktober 2021 at fremme et medlemsforslag fra Venstre, hvorved forslaget kunne blive realitetsbehandlet i forretningsudvalget. Medlemsforslaget handler om en henvendelse til Sundhedsministeriet om tilsagn til, at regionen finansierer produktionskøkkenet på Nyt Hospital Nordsjælland via regionens kassebeholdning,

Nærværende sag følger hermed op på forslaget i form af en forberedende behandling i forretningsudvalget forud for endelig behandling i regionsrådet.

Sagen er fortrolig, da offentliggørelse af mulige tiltag til forbedring af projektets økonomiske situation kan skade regionens forhandlingsposition i forhold til eksterne partnere.

Enhedschef i Enhed for byggestyring Niels Peter Hansen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Nyt Hospital Nordsjælland er nu i udførelsesfasen, og byggeriet af det nye akuthospital i Nordsjælland er i fuld gang. Det færdige byggeri forventes afleveret af entreprenøren NCC til regionen i 2024. Herefter vil der være en periode med klargøring af bygningen og træning af personale. Den endelige ibrugtagning af det nye hospital forventes at ske i løbet af 2025.

I 2013 godkendte regionsrådet, efter en gennemgående budgetanalyse af den samlede projektøkonomi, at Nyt Hospital Nordsjælland opføres uden et produktionskøkken. Hospitalet er derfor på nuværende tidspunkt projekteret med et modtagekøkken.

Nyt Hospital Nordsjælland arbejder med udgangspunkt i et modtagekøkken med et nyt kostkoncept og er nået langt i konceptualiseringen af kostkonceptet på det nye hospital. Der skal før indflytning på det nye hospital indgås leverandøraftaler vedr. kosten til hospitalet (kostforplejning til patienter, personale og pårørende).

Regionsrådet har efter 2013 af flere omgange besluttet at prioritere etablering af et produktionskøkken på Nyt Hospital Nordsjælland, senest i forbindelse med indgåelsen af budgetaftalen for 2022, hvoraf følgende fremgår (side 13):

"Vi er desuden enige om, at Nyt Hospital Nordsjælland skal have et produktionskøkken, som kan levere frisklavet mad til patienter, personale og pårørende på Nordsjællands nye hospital. Det er vores ønske, at køkkenkonceptet på Nyt Hospital Nordsjælland skal være en væsentlig bidragsyder til at sikre visionen om fremtidens hospital. Vi er således også enige om, at når muligheden byder sig for, at det nuværende projekterede modtagekøkken kan udvides til et produktionskøkken, så vil vi finde de økonomiske midler hertil."

Regionsrådet har i 2015 og i 2017, anmodet Sundhedsministeriet om godkendelse af, at regionen opfører produktionskøkkenet for egne midler eller som et OPP-projekt (Offentligt-Privat Partnerskab), seneste anmodning fra 19. maj 2017 vedhæftes. Sundhedsministeriet har afslået begge gange.

Administrationens bemærkninger
Administrationen kan IKKE anbefale, at der på nuværende tidspunkt fremsendes fornyet henvendelse til Sundhedsministeriet om ændring af modtagekøkken til et produktionskøkken. Anbefalingen gives på baggrund af flere forhold.

  • [Undtaget]
  • [Undtaget]
  • Dels er der begrænsede midler i regionens anlægsbudget i årene frem og et nyt produktionskøkken vil således skulle prioriteres i det samlede investeringsbudget for 2025 eller 2016. Belastningen vil dermed vanskeliggøre regionens mulighed for at gennemføre den allerede godkendte renoveringsplan med et kvalitetsløft af den eksisterende bygningsmasse i den planlagte takt.
  • Endelig vurderer administrationen, at Sundhedsministeriet ud fra principperne om kvalitetsfondsbyggerierne igen vil vælge at give afslag på regionens anmodning.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen ikke følges, fremsendes henvendelsen til Sundhedsministeriet på vegne af regionsrådet. Udkast til henvendelsen er vedlagt som bilag til nærværende sag. 

Hvis indstillingen følges fremsendes henvendelsen ikke og administrationen forsætter dialogen med Sundhedsministeriet om bl.a. totalrammen som anført i sagen. 

ØKONOMI

Såfremt Sundhedsministeriet imødekommer henvendelse fra Region Hovedstaden, skal servicebyen omprojekteres/-bygges, sandsynligvis efter selve byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland er tilendebragt. Det vil betyde både nye ombygningsudgifter og ekstra udgifter til ændring af madkoncept. Disse merudgifter skal indarbejdes i budget for 2025 eller 2026 afhængig af tidspunkt for færdiggørelse af byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21065993

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Brev til SUM om produktionskøkken, den 19. maj 2017

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Udkast til henvendelse til Sundhedsministeriet om produktionskøkken på Nyt Hospital Nordsjælland

TILLÆGSDAGSORDEN - ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

Punkter på dagsordenen

  1. Udmøntning af vinterpakke II

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Özkan Kocak: Deltog
  • Erik R. Gregersen: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Jesper Clausson: Deltog (Fraværende ved sag 25 - 31)
  • Martin Baden: Deltog
  • Charlotte Holtermann: Afbud (Stedfortræder Vagn Majland)
  • Maria Gudme: Deltog
  • Bodil Kornbek: Deltog
  • Karin Friis Bach: Afbud (Stedfortræder Rikke Mortensen)
  • Stinus Lindgreen: Afbud (Stedfortræder Jacob Netteberg)
  • Martin Schepelern: Afbud (Stedfortræder Anette Steenberg - fraværende ved sag 6-31)
  • Søren Burcharth: Deltog
  • Hans Toft: Deltog
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Karsten Skawbo-Jensen: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog (Fraværende ved sag 15 - 17)
  • Jacob Rosenberg: Deltog
  • Jens Mandrup: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog (Fraværende ved sag 15 - 16)
  • Karoline Vind: Deltog
  • Niels Høiby: Deltog (Fraværende ved sag 15 - 17)
  • Finn Rudaizky: Deltog (Fraværende ved sag 21)
  • Freja Södergran: Deltog
  • Paw Karslund: Afbud (Stedfortræder Eva Bechmann)
  • Martin Geertsen: Deltog
  • Carsten Scheibye: Deltog
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Christine Dal: Deltog
  • Per Roswall: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog (Fraværende ved sag 19 - 31)
  • Annie Hagel: Deltog
  • Torben Kjær: Deltog
  • Qasam Nazir Ahmad: Deltog

1. Udmøntning af vinterpakke II

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende, at vinterpakke II på kr. 312,4 mio. kr., som har til formål at få sundhedsvæsenet igennem en ekstraordinær svær vinter, udmøntes til regionens hospitaler og Akutberedskab
  2. at godkende, at administrationen udmønter 20 pct. af den samlede vinterpakke til regionens hospitaler og Akutberedskabet i 2021 og de resterende 80 % i 2022, i henhold til regeringens udmøntning af vinterpakke II.

Det forventes, at der skal træffes væsentlige beslutninger vedrørende udmøntning af regeringens vinterpakke, som har til formål at bringe sundhedsvæsenet igennem en ekstraordinær svær vinter. Det er med henblik på hurtig handling og afhjælpning nødvendigt, at sagen behandles samme dag både i forretningsudvalget og regionsrådet. Materialet er på grund af sagens hastende karakter udsendt med kortere frist end 4 hverdage.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 14. december 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Karin Friis Bach (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Paw Karslund (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Anette Steenberg (B), Jacob Netteberg (B), Rikke Mortensen (B), Eva Bechmann (O) og Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 14. december 2021:
Anbefalet.
Martin Schepelern (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Folketinget har med finanslovsforhandlingerne afsat kr. 1 mia. til regionerne – den såkaldte vinterpakke, hvoraf kr. 200 mio. er til udmøntning i 2021 og kr. 800 mio. til udmøntning i 2022. Midlerne skal anvendes til at få sundhedsvæsenet gennem en ekstraordinær svær vinter til gavn for personale og patienter.

Der er tale om engangsmidler til særlige midlertidige indsatser.

Midlerne fordeles mellem regionerne efter Danske Regioners blokfordelingsnøgle, hvoraf Region Hovedstadens andel er på kr. 312,4 mio.

Midlerne udmøntes til hospitalerne og Akutberedskabet.

Anvendelsen af midlerne skal drøftes og forhandles med de faglige organisationer.

Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner har drøftet principper for anvendelse af midlerne (vedlagt).

Regions MED-udvalget (RMU) drøftede sagen på møde d. 10. december 2021.

SAGSFREMSTILLING

På et møde mellem regionsrådsformænd og regionsdirektører den 8. december 2021 er der aftalt en række fælles principper mellem regionerne herunder at midlerne primært anvendes til løn, at midlerne kan anvendes bredt til alle ansatte herunder til frontlinje ledere, at midlerne både skal anvendes til fastholdelse og til styrkelse af aktiviteten i sundhedsvæsenet.

Derudover er det en forudsætning, at midlerne skal holdes ude af reguleringsordningen mellem det offentlige og private arbejdsmarked, hvorfor midler, der anvendes til løn, skal udmøntes som engangsvederlag.

Regions MED-udvalget (RMU) drøftede sagen på møde d. 10. december.

Anvendelse i Region Hovedstaden
Det er administrationens anbefaling, at midlerne særligt anvendes på de mest belastede og vagtbærende afdelinger herunder akutte afsnit med patient- og borgerkontakt, der har mange vakancer, højt sygefravær og høj personaleomsætning.

Udfordringerne gælder især pres på følgende områder:

  • Medicinske sengeafsnit
  • Intermediær- og intensivafsnit
  • Anæstesi- og operationsafsnit
  • Børne- og ungeafdelinger
  • Akutte modtagelser
  • Fødeområdet

Præhospitale funktioner omfattes ligeledes.

Funktioner, der bidrager til at opretholde flow i patientbehandlingen på de ovenstående områder, skal indtænkes – det vil sige diagnostiske funktioner og visse servicefunktioner.

Administrationen indstiller, at midlerne tilgodeser plejepersonalet, lægegruppen, præhospitale funktioner, diagnostiske funktioner samt udvalgte servicegrupper. Det vil som udgangspunkt sige følgende grupper: sygeplejersker, radiografer, jordemødre, laboranter, bioanalytikere, social- og sundhedspersonale, lægesekretærer, yngre læger, ambulancepersonale, vagtcentralpersonale og portører. Alene månedslønnede kan omfattes.

Frontlinje ledere fx afdelingssygeplejersker og vicejordemødre kan omfattes, hvis de indgår i driften i et omfang, der adskiller sig væsentligt fra det normale. Der bør foretages en lokal vurdering konkret for den enkelte.

Der lægges vægt på en tydelig ledelsesmæssig prioritering af midlerne på hospitalerne mod de identificerede områder. Midlerne udmøntes de kommende vintermåneder frem mod senest påsken 2022.

Videre proces

Administrationen har indkaldt til orienteringsmøde med alle faglige organisationer den 15. december 2021. Herefter indledes regional forhandling med de relevante organisationer. Forhandlingerne forventes afsluttet inden jul.

Hospitaler og virksomheder skal efterfølgende lokalt udpege, hvilke afdelinger/ afsnit, der skal have andel i midlerne, og hvilke instrumenter der anvendes. Udpegning skal drøftes med den lokale fællestillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, og sker på baggrund af de regionale aftaler, der er indgået.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes midlerne, som beskrevet i sagen.

ØKONOMI

Da der er tale om et generelt pres, er det administrationens indstilling, at 70% af midlerne fordeles efter lønbudget på hospitalerne og i Akutberedskabet. For at tage hensyn til det ekstra pres, der vurderes at være på hovedfunktionsniveau på akuthospitalerne, særligt på de ovenfor nævnte områder, fordeles 30% til akuthospitalerne, inklusiv Bornholms Hospital, efter befolkningsstørrelsen i hospitalernes planområde.

Hertil kommer enkelte tilpasninger, idet andelen til Amager og Hvidovre Hospital korrigeres pga. hospitalets aktuelle pres på alle de ovennævnte områder, mens Region Hovedstadens Psykiatris andel nedjusteres. Region Hovedstadens samlede andel af regeringens vinterpakke på 1,0 mia. kr. er beregnet på baggrund af bloknøglen og udgør 312,4 mio. kr.

Midlerne vil med sagen bliver frigivet til hospitalerne med følgende fordeling:

 

Midlerne fordeles med 20 pct. i 2021 og 80 pct. i 2022. I 2021 betyder det, at der udmøntes ca. 62,5 mio. kr., som indgår i regnskabsresultatet.

Bevillingerne indarbejdes teknisk i forbindelse med 1. økonomirapport 2022.

KOMMUNIKATION

Der planlægges kommunikationsindsats i forbindelse med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget samt regionsrådet d. 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Direktør i Center for HR og Uddannelse Kirstine Vestergård Nielsen/Enhedschef Anna Parrella

JOURNALNUMMER

21075994

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Notat fra Danske Regioner - Coronavinterpakken

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Notat fra Danske Regioner - Anvendelse af ekstra midler december 2021



Redaktør