Møde i regionsrådet den 16. marts 2021

Det var pga. COVID-19-situationen ikke muligt for regionsrådets medlemmer at møde op til regionsrådets møde tirsdag den 16. marts 2021.
 
Regionsrådets møde blev derfor afholdt som et virtuelt møde og optaget med lyd og billede, som blev offentliggjort her på hjemmesiden onsdag den 17. marts 2021.

For at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer ifm. COVID-19 situationen var det ikke muligt for tilhørere at møde op på regionsgården. Der henvises til Web-tv her på siden.
Udvalg Ikon
Regionsrådet
Tidspunkt Ikon
Dato: 16-03-2021
Tid: 17:00 - 18:50
Sted

​Virtuelt møde

Referat

Web-tv

Punkter på dagsordenen

  1. Regionalvalg 2021 - nedsættelse af valgbestyrelse, pligtmæssig annoncering og eventuel fornyet fintælling
  2. Regionalvalg 2021 - valgkommunikation og rammer for valgaktiviteter
  3. Regionalvalg 2021 - fælles spilleregler i Region Hovedstaden i perioden umiddelbart op til regionalvalget den 16. november 2021
  4. Status på initiativer i budget 2021
  5. Orientering om renoveringsindsats på regionens hospitaler og psykiatriske centre
  6. Energiplan 2025 - finansiering og prioritering af energitiltag 2021 - 25
  7. Energiplan 2025 - godkendelse af leasingrammer til brug for finansiering af tiltag til energieffektivisering på nogle af regionens ejendomme
  8. Udvidelse af kapaciteten på psykologområdet
  9. Indstilling til Sundhedsministeriet af kandidater til to nye (statslige) videnskabsetiske medicinske komiteer

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Özkan Kocak: Deltog
  • Erik R. Gregersen: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Jesper Clausson: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Martin Baden: Deltog
  • Charlotte Holtermann: Deltog
  • Maria Gudme: Deltog
  • Bodil Kornbek: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Stinus Lindgreen: Deltog
  • Martin Schepelern: Deltog
  • Annette Randløv: Deltog
  • Hans Toft: Deltog
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Karsten Skawbo-Jensen: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog
  • Jacob Rosenberg: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Karoline Vind: Deltog
  • Stine Roldgaard: Deltog
  • Niels Høiby: Deltog
  • Henrik Thorup: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog (Fraværende ved sag 8 og 9)
  • Freja Södergran: Deltog (Fraværende ved sag 1 )
  • Martin Geertsen: Deltog
  • Carsten Scheibye: Deltog
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Christine Dal: Deltog
  • Per Roswall: Deltog (Fraværende ved sag 1 )
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog
  • Torben Kjær: Afbud (Stedfortræder Susanne Langer)
  • Qasam Nazir Ahmad: Deltog

1. Regionalvalg 2021 - nedsættelse af valgbestyrelse, pligtmæssig annoncering og eventuel fornyet fintælling

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at regionsrådet nedsætter en regionsvalgbestyrelse med 7 medlemmer,
  2. at regionsrådet udpeger medlemmer og stedfortrædere herfor til regionsvalgbestyrelsen, idet bemærkes at formanden for regionsrådet er født formand for valgbestyrelsen,
  3. at regionsrådet blandt de udpegede medlemmer udpeger en næstformand for valgbestyrelsen,
  4. at der ydes daglige diæter til regionvalgbestyrelsens medlemmer med et beløb på 435 kr. og til tilforordnede vælgere med et beløb på 2.175 kr., 
  5. at regionsrådet bemyndiger regionsvalgbestyrelsen til at forestå den pligtmæssige annoncering af valget,
  6. at regionsrådet bemyndiger administrationen til at indgå aftaler med de kommuner i regionen, som er villige dertil, om at forestå en eventuel fornyet fintælling af regionalvalget, og
  7. at regionsrådet udpeger 16 tilforordnede vælgere, der kan bistå ved en eventuel fornyet fintælling.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 16. marts 2021:

Godkendt, idet regionsrådet blev enige om at udpege en repræsentant for hvert af de 7 største partier (A, V, C, Ø, B, O og F) til at deltage i valgbestyrelsen og med regionsrådsformanden som formand.

 

Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Susanne Langer (Ø).

Per Roswall (V) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling på grund af tekniske problemer.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Der er valg til regionsrådet tirsdag den 16. november 2021. Efter lov om kommunale og regionale valg nedsætter regionsrådet en valgbestyrelse, som dels skal godkende kandidatlister mv., dels skal forestå opgørelsen af regionalvalget. Valgbestyrelsen skal have mindst 5 og højst 7 medlemmer. Ved valgene i 2009, 2013 og 2017 havde valgbestyrelsen 7 medlemmer.

SAGSFREMSTILLING

​​​Regionsvalgbestyrelsen
Sammensætning
Valgbestyrelsen skal efter loven have 5 eller 7 medlemmer. Administrationen indstiller, at valgbestyrelsen i lighed med de tre seneste valg får 7 medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere vælges ved forholdstalsvalg i henhold til § 14 i kommunal- og regionalvalgloven.

Regionsrådsformanden er født formand for valgbestyrelsen og træffer efter loven afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl. Formandens plads i valgbestyrelsen regnes som en af de pladser, der tilkommer valggruppen ABCFOÅ. Hvis valgbestyrelsen får 7 medlemmer kan valggruppen ABCFOÅ derfor udpege 4 medlemmer og 5 stedfortrædere og valggruppen IVØ 2 medlemmer og 2 stedfortrædere. Regionsrådet vælger næstformanden blandt de udpegede medlemmer.

Opgaver
Valgbestyrelsens opgaver er i henhold til loven:

  • at modtage og godkende kandidatlister og anmeldelser om listeforbund og valgforbund
  • at tildele kandidatlisterne bogstavbetegnelser
  • at tilvejebringe stemmesedler og opslag om kandidatlister og valgforbund til valglokalerne,
  • at beslutte, om der skal foretages (helt eller delvist) fornyet fintælling af regionalvalget,
  • at forestå eventuel fornyet fintælling, og
  • at forestå opgørelsen af valget.

Stemmerne til regionsrådet optælles af kommunerne, men det er regionsvalgbestyrelsen, som opgør valgresultatet på grundlag af kommunernes valgbøger for regionsrådsvalget. Regionsvalgbestyrelsen kan desuden beslutte at foretage en hel eller delvis fornyet fintælling af stemmerne til regionsrådsvalget. Ved de to seneste valg har der været foretaget en fornyet fintælling af en mindre del af stemmematerialet.

Forslag til foreløbig mødeplan for regionsvalgbestyrelsen  
På baggrund af lovgivningens tidsfrister foreslås reserveret nedenstående mødetidspunkter, idet der dog vil kunne blive behov for at afholde flere møder - eventuelt med kort varsel.

  • Tirsdag den 8. juni 2021 (i forlængelse af forretningsudvalgets møde)
    På mødet drøftes bl.a. følgende punkter:
  1. Endelig fastlæggelse af mødeplan for regionsvalgbestyrelsen
  2. Tilrettelæggelse af modtagelse af kandidatlister og anmeldelser af valgforbund og listeforbund
  3. Udformning af stemmesedlen
  4. Den endelige opgørelse af regionalvalget
  5. Den pligtmæssige annoncering af valget
  6. Pressefaciliteter mv. i forbindelse med valget
  • Onsdag den 15. september 2021 kl. 16.00
    Godkendelse af anmodninger om fritagelse for kravet om stillere. Det forventes at formanden kan tage stilling til anmodningerne, så mødet afholdes kun, hvis der er tvivlsspørgsmål, som valgbestyrelsen skal tage stilling til.
     
  • Tirsdag den 28. september 2021, kl. 16.00
    Godkendelse af kandidatlister og listebetegnelser og tildeling af bogstav.
     
  • Mandag den 4. oktober 2021, kl. 14.00
    Der er frist mandag den 4. oktober kl. 12 for afhjælpning af mangler ved en kandidatliste. Valgbestyrelsens formand tager efter loven stilling til endelig godkendelse af sådanne lister. Mødet i valgbestyrelsen afholdes derfor kun, hvis der er tvivlsspørgsmål vedr. listeforbund og valgforbund, som regionsvalgbestyrelsen bør tage stilling til, eller hvis der er andet som skal forelægges regionsvalgbestyrelsen.
     
  • Torsdag den 18. november 2021 kl. 19.00
    Endelig opgørelse af valget. Der tages stilling til om valget umiddelbart kan opgøres, eller om der skal gennemføres en hel eller delvis fornyet fintælling.

Diæter
Efter loven ydes der diæter til valgbestyrelsens medlemmer og til de tilforordnede vælgere. Regionsrådet har dog mulighed for at beslutte, at der ikke skal ydes diæter, eller at de skal ydes med et andet beløb end normalt. Det foreslås, at der som ved sidste valg dagligt ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer med styrelseslovens normale diætbeløb på 435 kr. for deltagelse i møder af op til 4 timers varighed, mens de tilforordnede vælgere dagligt ydes diæter med det maksimale beløb på 2.175 kr.

 

Stemmesedlen
Opgaven med trykning af stemmesedlen ligger under udbudsgræsen, men sendes i markedsdialog i løbet af marts måned 2021. Som ved de sidste valg er det dog aftalt med Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, at de selv trykker stemmesedler efter samme fil, som benyttes af regionens trykkeri. 

 

Lovpligtig annoncering om valget
Regionsrådet skal senest 13 uger før valget (dvs. senest den 17. august 2021) indrykke en annonce med information om regionalvalget og om de krav, der er til antallet af stillere, frister for indlevering af kandidatlister mv. Det foreslås, at regionsvalgbestyrelsen forestår denne lovpligtige annoncering, herunder hvorledes annoncen udformes, og i hvilke medier den indrykkes. Der planlægges yderligere kommunikationsaktiviteter i forbindelse med valget, jf anden sag på dagsordenen.

 

Fornyet fintælling
Hvis det på mødet den 18. november 2021 besluttes, at der skal gennemføres en fornyet fintælling, vil regionsvalgbestyrelsen straks efter fintællingens afslutning blive indkaldt til endnu et møde med henblik på den endelige opgørelse af valget. Dette møde forventes i givet fald afholdt fredag den 19. november 2021 om eftermiddagen/aftenen.

Kommunerne har ansvaret for på valgaftenen den 16. november 2021 at optælle stemmerne til regionalvalget og opgøre resultatet af valget til regionsrådet i kommunen. Dagen efter fintæller kommunerne stemmerne med opgørelse af kandidaternes personlige stemmer. Regionsvalgbestyrelsen kan vælge at opgøre valget på grundlag af kommunernes valgbøger eller på grundlag af en hel eller delvis fornyet fintælling. Beslutning om fornyet fintælling kan træffes både forud for valget og i forbindelse med den endelige opgørelse af valget. Efter de to sidste valg blev der foretaget en fornyet fintælling i regionens regi, men i begrænset omfang.

En fornyet fintælling af op til 1,4 millioner stemmesedler vil være en ganske omfattende logistisk udfordring for regionen. Som ved sidste valg foreslås det derfor, at regionen indgår aftale med kommunerne om, at de på regionens vegne kan gennemføre en eventuel fornyet fintælling. Administrationen har fået positiv tilbagemelding fra en række kommuner. Københavns Kommune, som har det største antal stemmesedler, kan dog i stil med tidligere valg ikke påtage sig opgaven. Det er derfor aftalt med Lokomotivværkstedet, hvor stemmerne til regionalvalget i Københavns Kommune fintælles, at stemmesedlerne kan blive liggende med henblik på en eventuel fornyet fintælling ved medarbejdere fra regionen. Kommunen har tilbudt at regionens tællere kan deltage i den information og instruktion som kommunens tællere får.

Det anbefales, at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med de af regionens kommuner, der er villige til det, om at de på vegne af regionen gennemfører en eventuel fornyet fintælling, mod dækning af omkostningerne til det. Det forudsættes, at det af aftalen fremgår, at en eventuel fornyet fintælling skal ske under overværelse af tilforordnede vælgere.

 

Tilforordnede vælgere
Regionsrådet udpeger i passende tid inden valget et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved en eventuel fornyet fintælling. De tilforordnede vælgeres opgave er at overvære en eventuel fornyet fintælling og tilse, at den fornyede fintælling foregår på behørig vis – både for så vidt angå regionens egen fornyede fintælling og i de kommuner, der varetager den fornyede fintælling på regionens vegne. Administrationen fordeler observationssteder til de tilforordnede vælgere. 

Udpegning af tilforordnede vælgere sker som forholdstalsvalg. Regionsrådet udpegede ved de tre sidste valg 16 tilforordnede vælgere.

KONSEKVENSER

Nedsættelse af valgbestyrelsen er lovpligtig, og en tiltrædelse af indstillingen er derfor ikke forbundet med særlige konsekvenser.

RISIKOVURDERING

Valgbestyrelsens opgaver fremgår af loven og der er derfor ikke forbundet særskilte risici med nedsættelse af valgbestyrelsen. Afhængigt af valgresultatet kan der blive tale om fornyet fintælling i større eller mindre omfang og deraf følgende opgaver.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en betydelig informationsindsats om valget og om regionens opgaver, men der er ikke planlagt særskilt kommunikation om nedsættelse af valgbestyrelsen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts og regionsrådet den 16. marts 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Marie Kruse

JOURNALNUMMER

21014766

2. Regionalvalg 2021 - valgkommunikation og rammer for valgaktiviteter

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende et samlet budget til valgkommunikation på ca. 1 kr. pr. borger i regionen, svarende til 1,8 mio. kr.,
  2. at afsætte 1,1 mio. kr. af det samlede valgkommunikationsbudget på 1,8 mio. kr. til valgaktiviteter, der målrettes alle vælgere i Region Hovedstaden,
  3. at afsætte 500.000 kr. af det samlede valgkommunikationsbudget på 1,8 mio. kr. til at understøtte aktiviteter fra kommuner og civilsamfund, fx boligselskaber og NGO’er uden partipolitisk tilhørsforhold, når aktiviteterne har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet (især unge mellem 19-29, kortuddannede, lavtlønnede, indvandrere og deres efterkommere og personer uden for arbejdsmarkedet). Det forudsættes, at aktiviteten er partineutral,
  4. at tage de beskrevne kriterier for tildeling af midler til valgkommunikationsaktiviteter, der retter sig mod vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet, til efterretning, og
  5. at tage orientering om, at der er afsat 200.000 kr. af det samlede valgkommunikationsbudget på 1,8 mio kr. til en fælles valgkampagne med Danske Regioner og de øvrige regioner, til efterretning.  

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 16. marts 2021:

Indstillingspunkterne 1, 2, 4 og 5 blev godkendt.

 

Formanden satte indstillingspunkt 3 under afstemning: 
For stemte: A (13), B (4), F (3), I (1), Ø (4) og Å (1), i alt 26. 
Imod stemte:  C (6), O (3) og V (6), i alt 15. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Indstillingspunkt 3 var herefter godkendt.

 

Stemmeforklaring fra Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre:
”Vi går ind for generel opfordring til borgerne om at stemme, men vi går imod at bestemte befolkningsgrupper – efter mere eller mindre kriterier – skal udpeges som relevante for særlig opfordring til at stemme.”

 

Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Susanne Langer (Ø).  

Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:

Administrationens indstilling til forretningsudvalget var følgende: 

"Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende et samlet budget til valgkommunikation på ca. 1 kr. pr. borger i regionen, svarende til 1,8 mio. kr.,
  2. at afsætte 1,1 mio. kr. af det samlede valgkommunikationsbudget på 1,8 mio. kr. til valgaktiviteter, der målrettes alle vælgere i Region Hovedstaden,
  3. at afsætte 500.000 kr. af det samlede valgkommunikationsbudget på 1,8 mio. kr. til at understøtte aktiviteter fra kommuner, boligselskaber eller NGO'ere uden partipolitisk tilhørsforhold, når aktiviteterne har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet (især unge mellem 19-29, kortuddannede, lavtlønnede, indvandrere og deres efterkommere og personer uden for arbejdsmarkedet),
  4. at tage de beskrevne kriterier for tildeling af midler til valgkommunikationsaktiviteter, der retter sig mod vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet, til efterretning, og
  5. at tage orientering om, at der er afsat 200.000 kr. af det samlede valgkommunikationsbudget på 1,8 mio kr. til en fælles valgkampagne med Danske Regioner og de øvrige regioner, til efterretning.  "

Forretningsudvalget anbefalede indstillingspunkterne 1, 2, 4 og 5.

 

Forretningsudvalget stillede ændringsforslag til indstillingspunkt 3, så det lød:

 

at afsætte 500.000 kr. af det samlede valgkommunikationsbudget på 1,8 mio. kr. til at understøtte aktiviteter fra kommuner og civilsamfund, fx boligselskaber og NGO’er uden partipolitisk tilhørsforhold, når aktiviteterne har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet (især unge mellem 19-29, kortuddannede, lavtlønnede, indvandrere og deres efterkommere og personer uden for arbejdsmarkedet). Det forudsættes, at aktiviteten er partineutral.”

 

Formanden satte indstillingspunkt 3 med den reviderede formulering under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), F (1) og Ø (1), i alt 9.
Imod stemte: C (2), O (1) og V (3), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Det reviderede indstillingspunkt 3 var herefter anbefalet.

 

Stemmeforklaring fra Dansk Folkeparti:
”Dansk Folkeparti går ind for generel opfordring til borgerne om at stemme, men vi går imod at bestemte befolkningsgrupper – efter mere eller mindre kriterier – skal udpeges som relevante for særlig opfordring til at stemme.”

BAGGRUND

Ligesom ved de tidligere regionalvalg planlægger administrationen en kommunikationskampagne frem mod valget den 16. november 2021. Kampagnen skal skabe synlighed om regionen og medvirke til at få så høj en stemmeprocent som muligt. 

SAGSFREMSTILLING

Valgdeltagelsen ved regionalvalgene er traditionelt lavere end ved andre valghandlinger. Derfor ønsker både staten, Danske Regioner og Region Hovedstaden i lighed med tidligere år at gennemføre en kommunikationskampagne, der skal skabe synlighed om regionernes opgaver og især selve regionalvalget.

Ved de tidligere regionalvalg har budgettet i Region Hovedstaden været 1 kr. pr. borger i regionen. Administrationen anbefaler, at det niveau opretholdes, og at der derfor afsættes 1,8 mio. kr. til valgkommunikationsaktiviteter i forbindelse med regionalvalget 2021.

Af de 1,8 mio. kr. er 200.000 kr. allerede afsat til en fælles kampagne med de øvrige regioner og Danske Regioner. Det samlede budget for den fælles kampagne er på 3 mio. kr., hvor regionerne bidrager med hver 200.000 kr. og Danske Regioner med 2 mio. kr.

Region Hovedstaden vil herefter have en resterende ramme til valgkommunikation på 1,6 mio. kr. Administrationen foreslår at fordele beløbet, så 500.000 kr. anvendes til aktiviteter, der har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet, og 1,1 mio. kr. anvendes til aktiviteter, der målrettes alle vælgere i Region Hovedstaden.
 

Aktiviteter, der har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet
I 2017 godkendte regionsrådet at afsætte 425.000 kr. til at medfinansiere kommunale aktiviteter, der har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper, som har lavere valgdeltagelse end gennemsnittet. Der blev imødekommet ansøgninger for 183.000 kr

Administrationen foreslår, at der i 2021 afsættes en pulje på 500.000 kr. til at understøtte kommunale aktiviteter, der har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper, der har lavere valgaktivitet end gennemsnittet. Desuden foreslås, at puljen, udover kommunerne, også kan søges af boligselskaber og NGO’er uden partipolitisk tilknytningsforhold.

I henhold til rapporten ”Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget 2017” af valgforsker Kasper Møller Hansen (link: https://samf.ku.dk/nyheder/ny-analyse-vi-er-paa-vej-mod-et-demokratisk-a-og-b-hold/KV_RV17_valgdeltagelse.pdf) er vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet for eksempel unge på 20-29 år, kortuddannede, lavtlønnede, indvandere og deres efterkommere og personer uden for arbejdsmarkedet.
 

Ved tildeling af midler lægger administrationen vægt på følgende, objektive kriterier:

  1. Ansøgninger skal være fra kommunale instanser eller disses samarbejdspartnere, boligselskaber og NGO’er uden partipolitisk tilknytningsforhold.
     
  2. Ansøgninger skal være modtaget senest 15. juni 2021.
     
  3. Der gives tilskud til aktiviteter, der har til formål at hæve valgdeltagelsen blandt grupper, der ved regionalvalget i 2017 havde lavere valgdeltagelse end gennemsnittet i Region Hovedstaden på 67,5 %. Denne vurdering foretages på baggrund af ovennævnte rapport om valgdeltagelse, dvs. især:

    - unge mellem 20-29
    - kortuddannede
    - lavtlønnede
    - indvandere og deres efterkommere
    - personer uden for arbejdsmarkedet
     
  4. Tilskuddene prioriteres efter følgende kriterier:

    - aktiviteternes forventede effekt, herunder under hensyn til vælgergruppens og eventuelt kommunens størrelse, og
    - gruppens stemmedeltagelse ved sidste valg: Jo lavere en vælgergruppe var repræsenteret blandt stemmerne i 2017, desto højere prioriteres den i forhold til uddeling af midler fra denne pulje.

    Det betyder, at administrationen først tildeler midlerne efter endt ansøgingsfrist, så ansøgningerne kan proriteres i forhold til hinanden.
     
  5. Der ydes maksimalt tilskud til halvdelen af de samlede omkostninger til et specifikt kommunikationsprojekt.
     
  6. Der ydes maksimalt tilskud på 200.000 kr. pr. kommune.
     


Aktiviteter, målrettet alle vælgere
Herefter vil der være 1,1 mio. kr. til aktiviteter, der målrettes alle vælgere.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at lægge et eksakt budget for, hvordan de 1,1 mio. kr. skal anvendes. Det skyldes flere forhold. En væsentlig årsag er, at regionerne og Danske Regioner netop nu er i gang med at indhente tilbud fra bureauer på, hvilke kanaler det vil være mest effektivt at anvende i den fælles kampagne Det kan fx være annoncering på specifikke sociale medie-kanaler, tv, web, radio osv. Administrationen har brug for at kende kanalvalget for den fælles kampagne, før det er muligt at bede om et kvalificeret bud fra et mediabureau på, hvilke kanaler det giver mening, at Region Hovedstaden supplerer med i sin egen kampagne. Der er desuden mulighed for, at en eller flere regioner ønsker at gå sammen om andre valgkommunikationsaktiviteter end den fælles kampagne. Dette er dog ikke drøftet i regionernes valgsamarbejdsgruppe endnu.

Da der således er flere usikkerheder i forhold til en detaljeret budgetlægning, foreslår administrationen, at regionsrådet forholder sig til Region Hovedstadens valgkommunikationsbudget på et overordnet plan og godkender, at administrationen undersøger og igangsætter tiltag til valgkommunikation målrettet alle vælgere i Region Hovedstaden inden for en ramme på 1,1 mio. kr.

Administrationen overvejer flere mulige kanaler og tiltag til valgkommunikation, fx:

  • Sociale medier
  • Webannoncering
  • TV (landsdækkende)
  • TV (lokal)
  • Bidrag til kommunale valgprojekter målrettet grupper med lav valgdeltagelse.
  • Influencers
  • SMS-påmindelser til vælgere
  • Radio
  • Outdoor (fx bannere og plakater)
  • Annoncering i lokalaviser
  • Facebook: ”Jeg har stemt i dag”-badge
  • Facebook: ”Jeg stemmer til valget”-profilramme
  • e-Boks (påmindelse med post fra offentlige virksomheder)
  • Kampagne i Metro / tog / busser
  • Indoor roll-ups-bannere på egne matrikler

Valgbestyrelsen vil senere blive orienteret om såvel den regionale som den fælles kampagne. 

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen, går administrationen i gang med at udvikle kampagnen i detaljer, herunder med 500.000 kr. afsat til at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper med lav valgdeltagelse, og 1,1 mio. kr. til aktiviteter målrettet alle vælgere.

ØKONOMI

Det anslås, at der samlet vil være udgifter ifm. afholdelse af valget på 5 mio. kr. Beløbet vedrører både valgkommunikationsaktiviteter som ovenfor nævnt, men også udgifter til lovpligtige annoncer, trykning af stemmesedler, fornyet fintælling mv. Beløbet er ved en fejl ikke blevet afsat ifm. udarbejdelsen af budgettet. Det foreslås derfor, at der ved 1. økonomirapport 2021 afsættes midler til valgets afholdelse mv.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts og regionsrådet den 16. marts 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Marie Kruse

JOURNALNUMMER

21014887

3. Regionalvalg 2021 - fælles spilleregler i Region Hovedstaden i perioden umiddelbart op til regionalvalget den 16. november 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at der i perioden fra 16. oktober til 16. november 2021 ikke gennemføres valgkampsaktiviteter på regionens matrikler, bortset fra eventuelle valgmøder arrangeret med bred politisk deltagelse, og
  2. at ledende embedsmænd i perioden 16. oktober til 16. november 2021 ikke deltager i eventuelle valgmøder med tekniske oplæg.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 16. marts 2021:

Godkendt.

Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Forretningsudvalget anbefalede indstillingspunkterne 1 og 2.

 

Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag som et ekstra indstillingspunkt:

at politikere og kandidater ikke kan gå i praktik eller tage på besøg på hospitaler eller i virksomheder i perioden 16. oktober til 16. november 2021.”

 

Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: C (2) og O (1), i alt 3.
Imod stemte: A (5), B (2), F (1), V (3) og Ø (1), i alt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Ændringsforslaget bortfaldt hermed.

BAGGRUND

Administrationen lægger i relation til regionalvalget som et naturligt udgangspunkt vægt på, at alle politikere, partier og kandidater til valget behandles på lige vilkår, og at administrationen kan varetage sit arbejde uden unødige forhindringer. Som ved tidligere valg til regionsrådet lægges der derfor op til, at regionsrådet godkender et sæt fælles spilleregler om samspillet imellem det politiske niveau, det administrative ledelsesniveau samt regionens virksomheder i perioden umiddelbart op til regionalvalget den 16. november 2021.

 

De foreslåede fælles spilleregler skal imødegå risikoen for en indirekte inddragelse i valgkampen af administrationens arbejde, virksomhedernes drift og beslutninger i sager på alle niveauer i perioden umiddelbart op til regionalvalget. Spillereglerne skal endvidere bevirke, at politikere med tilknytning til Region Hovedstaden, ud fra et princip om ligebehandling, ikke har bedre muligheder end andre politikere for at føre valgkamp til regionalvalget med inddragelse af Region Hovedstadens lokationer.

SAGSFREMSTILLING

Forslaget til fælles spilleregler indeholder følgende to punkter:

  1. Lokalelån og -leje på regionsgården og regionens virksomheder til politiske initiativer i den nævnte periode:
    Lokaler kan stilles til rådighed efter sædvanlige regler vedrørende betaling, når det drejer sig om tværpolitiske møder med en bred repræsentation af kandidater og partier. Der kræves således alene bred repræsentation af kandidater og partier og ikke, at alle opstillingsberettigede partier mv. har adgang eller er inviteret. Ønsker om lokalelån og -leje skal fremsættes for administrationen inden den 16. september 2021, og modtagne ønsker vil blive behandlet i den rækkefølge, de er indgået. Der skal, som altid ved planlægning af aktiviteter på hospitaler og virksomheder, tages hensyn til driften på hospitalet/virksomheden. 
     
  2. Ledende embedsmænds deltagelse i politiske aktiviteter i den nævnte periode:
    Ledende embedsmænd (defineret som regionsdirektør, koncerndirektører, hospitalsdirektører, centerdirektører, vicedirektører og enhedschefer i centrene) kan ikke inviteres til at holde oplæg eller deltage i debat.

Henvendelser fra borgere i øvrigt vil blive besvaret på sædvanlig vis.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil der i perioden fra den 16. oktober 2021 og frem til afholdelsen af regionalvalget den 16. november 2021 være lagt begrænsninger på politiske aktiviteter på lokaliteter og med deltagelse af ledende embedsmænd i Region Hovedstaden, ligesom der vil være taget initiativ til at modvirke en indirekte inddragelse af regionens administration i valgkampen.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici udover det i sagen anførte.

KOMMUNIKATION

De fælles spilleregler kommunikeres bl.a. til hospitalsdirektørkredsen og centerdirektørkredsen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021 og regionsrådet den 16. marts 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Marie Kruse

JOURNALNUMMER

21014771

4. Status på initiativer i budget 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at status på initiativerne i budgetaftalen for 2021 tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 16. marts 2021:

Godkendt.

Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

På mødet den 8. december 2020 anbefalede forretningsudvalget, at regionsrådet godkendte administrationens opfølgning på budgetinitiativer 2021 (vedlagt som bilag) - inklusiv tidsplan, ansvarligt politisk udvalg og forsinkelser fra budget 2018, 2019 og 2020. Forretningsudvalget blev lovet en opdateret status på budgetinitiativerne 2021 primo 2021. Gennemgang af de enkelte budgetinitiativer fra 2021 samt forsinkede initiativer fra tidligere budgetaftaler (inkl. forsinkelser som følge af COVID-19) er vedlagt som bilag.

SAGSFREMSTILLING

Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning

En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2021 kræver nærmere politisk stillingtagen inden de implementeres. Nærværende sag vil belyse tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2021, og som kræver efterfølgende politisk behandling. Samtidig følger sagen kort op på de initiativer, der ikke kræver efterfølgende politisk behandling. Endelig vil enkelte initiativer fra tidligere budgetaftaler, der er udskudt eller forsinkede, blive belyst.

 

Oversigten over budgetinitiativerne (bilag 1) indeholder for hvert initiativ en angivelse af,

  • hvilket udvalg, der har den politikudviklende eller politikopfølgende rolle
  • om der er afsat midler i budgettet (med angivelse i mio. kr.)
  • en tidsangivelse for den forventede første forelæggelse af den respektive sag i et udvalg
  • en farvemarkering (og en kommentar), hvor der er initiativer, der er forsinkede ift. den oprindelige tidsplan

 

Den videre behandling af sagen vil tilrettelægges i det pågældende udvalg. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, hvor sagen starter - herefter vil sagen, alt afhængig af dens karakter, gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
 

Sagerne er udover opdelingen i politiske udvalg også koblet op på de hovedområder, som budgetaftalen sætter retning for. Disse områder følges i lighed med de fem fokusområder præsenteret i budgetaftale 2020 tæt af de politiske udvalg. Forretningsudvalget følger f.eks. særskilt området digitalisering, mens det nære og sammenhængende sundhedsvæsen udvikles og følges i flere udvalg.

 

Initiativer til igangsættelse uden yderligere politisk behandling

Budgetaftalen indeholder derudover en række initiativer, som kan implementeres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. De er angivet i vedlagte bilag.

 

Initiativer fra tidligere budgetaftaler, som er forsinkede grundet COVID-19

Bilag 1 indeholder som nævnt ovenfor initiativer, som er forsinket grundet COVID-19 i en sådan grad, at det medfører et væsentligt ressourceforbrug i 2021 eller først igangsættes i 2021.

 

Det skal bemærkes, at sager fordelt på et specifikt udvalg godt kan være relevant for et eller flere andre udvalg. I givet fald forventes sagerne at køre parallelt i de stående udvalg og afhængig af sagens art gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

KONSEKVENSER

Administrationen vil fortsætte arbejdet med budgetinitiativerne og forelægge en ny status for forretningsudvalget og regionsrådet ultimo 2. kvartal 2021.

RISIKOVURDERING

Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for ovenstående initiativer vil være gældende, men der kan opstå afvigelser som følge af den fortsatte COVID-19-situation og de initiativer fra budget 2020, der trækker ressourcer i 2021. I sådanne tilfælde vil administrationen redegøre herfor i den konkrete forelæggelse af sagen.

ØKONOMI

Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021 og regionsrådet den 16. marts 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Mads Thunø Dupont

JOURNALNUMMER

19087537

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Opfølgning på initiativer 2021 pr 3 marts 2021

5. Orientering om renoveringsindsats på regionens hospitaler og psykiatriske centre

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at tage orienteringen om renoveringsindsatsen på regionens hospitaler og psykiatriske centre til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 16. marts 2021:

Taget til efterretning.

Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Som led i budgetaftalen for 2019 indgik regionsrådets partier i efteråret 2018 en bred aftale om en 10-årig renoveringsplan for hospitalerne. 

 

Med renoveringsplanen løfter Region Hovedstaden den bygningsmæssige tilstand af regionens hospitaler og psykiatriske centre, og forebygger derved betydelig forværring samt en væsentlig forøgelse i antallet af tekniske nedbrud, driftsstop mm. Regionsrådet godkendte herfor en samlet finansiering på omkring 7 mia. kr. (pl2018). 

 

Ved budgetseminar 2020 orienterede administrationen om den igangværende renoveringsindsats i 2020 samt forventningerne til 2021. Aktuel orientering sammenfatter året, der er gået, og præsenterer de indledende forventninger til 2021. 

SAGSFREMSTILLING

I 2020 har der været aktiviteter på renoveringsprojekter svarende til 356 mio. kr., herunder 172 mio. kr. til genopretningsprojekter i regi af renoveringsplanen. Dette i et år præget af covid-19 og den dertilhørende fleksibilitet, som bygge- og driftsorganisationerne har måtte og fortsat må udvise.

 

Projekterne indfrier stort set forventningen til udviklingen i bygningernes gennemsnitlige tilstandsgrad. Genopretningsindsatsen forhindrer ikke (som det heller ikke var forventet) den samlede tilstand for alle bygninger i at have en faldende tendens. Det vil være situationen frem til 2024, hvorefter projekterne løfter bygningernes gennemsnitlige tilstandsgrad. 

 

Projekterne i 2020 fordeler sig på fagområder som angivet i tabel 1. Fordelingen afspejler, at genopretningsindsatsen i renoveringsplanens indledende år særligt er centreret om projekter, der tilgodeser bygningsdele med dårligst tilstand, med konstaterede nedbrud og følgeskader, og med størst gene for hospitalsdriften. Derudover tilstræbes samtidighedsprojekter således, at genopretning koordineres med øvrige ombygningsprojekter på de enkelte hospitaler.

 

Jævnfør tabel 1 træder regionen ud af 2020 med et lavere realiseret udgiftsniveau end forventet primo 2020 og ved den seneste redegørelse i august 2020.

 

Forbruget er 12 mio. kr. lavere end forventet primo 2020, og ændringen er bagvedliggende sammensat af, at en række projekter for et større beløb ikke har kunnet gennemføres eller afsluttes i 2020 som forventet, hvilket er udlignet ved justeringer og omprioriteringer mellem fagområder, så gennemførelsen af andre projekter er rykket frem. 

 

Størst aktivitet har der været på fagområderne: tag og facader, røranlæg og elevatorer, selvom covid-19-situationen har afstedkommet, at dele af de planlagte udskiftninger af elevatorer er blevet forsinket. Sidstnævnte som følge af, at montager i kritiske områder er blevet udskudt, ligesom leverancer ikke har kunne overholdes, fordi fabrikker i Europa har været lukket ned.

 

I 2020 har der været aktivitet på 49 elevatorer ud af godt 600 i alt på regionens hospitaler og psykiatriske centre. På nuværende tidspunkt er to ud af seks elevatorer i opgang 3 i Rigshospitalets Centralkompleks blevet udskiftet til nye. De nye elevatorer leverer en oppetid på 99 %, som krævet i kontrakten med leverandøren. Efterhånden som der kommer nye elevatorer til, vil der opleves mindre ventetid ved elevatorerne. Og endelig, når alle seks elevatorer er udskiftet til nye i sommeren 2022, vil det nye styresystem blive sat i drift. Her forventes yderligere en gevinst på ventetiderne. Udskiftningen af den første elevator i opgang 2 påbegyndes i april 2021. Også her gælder, at kun en elevator ad gangen tages ud af drift for udskiftning.

 

Fælles for de afsluttede projekter er, at der efter udskiftning er forbedrede oppetider og færre nedbrud til stor gavn for den daglige drift, patienter og personale. Dertil kommer, at de nye elevatorer er mere bæredygtige. Udskiftningen forventes i nogle tilfælde at halvere strømforbruget. 

 

Der er synlige forbedringer af facaderenoveringer, foretaget på Sengetårnet på Herlev Hospital, taghavegangen på Hvidovre Hospital og af renovering af altaner i psykiatrien på Gentofte Hospital. Derudover lægges nu sidste hånd på større tagrenoveringer på Glostrup Hospital og Herlev Hospital.

 

Tabel 2 viser genopretningsindsatsen i 2020 opdelt på de enkelte matrikler. Fordelingen afspejler, at genopretningsindsatsen i 2020 er prioriteret til de hospitaler, der initialt var dårligst, dvs. hvor tilstanden var mest kritisk.

 

 

Energiprogrammet skal gennem energieffektiviseringer bidrage til et tilstandsløft på samme måde som øvrige genopretningsprojekter. I 2020 er der derfor gennemført en række forberedende arbejder, herunder en energikortlægning af ejendommene. På baggrund af denne er der identificeret et potentiale for energiforbedringer med en investering på ca. 1 mia. kr., hvoraf ca. 700 mio. kr. vil bidrage til tilstandsforbedring af bygningerne. I 2021 forventes størstedelen af den samlede projektportefølje opstartet jf. anden sag på nærværende dagsorden. 

 

Tilstandsforbedring
Det overordnede formål med genopretningsindsatsen på regionens matrikler er i år 2028 at opnå en gennemsnitlig vægtet tilstandsgrad på 1,5 for regionens samlede bygningsmasse. Ved vurdering af tilstandsgraden er et lavt tal at foretrække. Regionens udgangspunkt var en samlet vægtet tilstandsgrad på 1,8. Med de gennemførte indsatser i 2020 har regionen realiseret en tilstandsgrad på 1,92, jf. figur 1 nedenfor. Dette er en mindre afvigelse i forhold til det forventede, som blev præsenteret i august 2020. Dette følger af det lavere aktivitetsniveau.

 

 

Erfaringer fra 2020 og fokus i 2021
Genopretning af regionens hospitaler og psykiatriske centre i 2020 har bidraget med følgende erfaringer:

  • Kompleksiteten ved nogle genopretningsprojekter er fortsat større end antaget. Det viser sig bl.a. ved alvorlige følgeskader, der initialt ikke var identificeret, og som derfor kræver en mere detaljeret planlægning. Det gælder særligt brandprojekter, der samtidigt har måtte udvise hensyn til covid-19 situationen. Flere brandprojekter er derfor igangsat senere end planlagt, eller har måtte indlægge et tidsrum med begrænset aktivitet, hvilket har påvirket det realiserede forbrug, jf. tabel 1. Center for Ejendomme vil have fokus på at få afdækket, hvordan den ekstra kompleksitet, som både følgeskader og miljøgifte tilfører, vil påvirke den forventede udvikling i tilstandsgraden over de kommende år frem til 2028.
  • Omprioritering af projekter og justering af fagområder, grundet uforudsete hændelser, forsinker gennemførelsen af projekter og nødvendiggør en stor grad af fleksibilitet i planlægningen og udførelsen af projekterne. Det er forventningen, at opstart af det strategiske partnerskab fra april 2021 vil understøtte dette. 
  • Realiseringen af renoveringsplanens gevinster i form af forbedring af den bygningsmæssige tilstand og en reduktion af det akutte vedligehold fordrer et fokus på løbende opfølgning, risikohåndtering, styring og at gevinsterne løbende kvalificeres og kvantificeres. Det betyder bl.a.:
    • At Center for Ejendomme har udviklet prioriteringsmodeller, der gør det muligt at prioritere genopretningsindsatsen til projekter, der følger prioriteringskriterier, og som giver størst mulig forbedring i tilstandsgraden. Dette sikrer samtidig en tværgående koordinering, der medfører færrest mulige genbesøg i samme områder af hospitalerne. 
    • At Center for Ejendomme i løbet af første kvartal 2021 bliver uafhængig af eksterne konsulenter ift. at beregne de enkelte genopretningsprojekters effekt på tilstanden. Ved ’hjemtagning’ af disse kompetencer er det forventet, at regionen opnår større indsigt i bagvedliggende modelforudsætninger, samt mulighed for opdatering af data mv., og derved i højere grad end i dag kan følge tilstandsudviklingen. 
    • At Center for Ejendomme etablerer en såkaldt registreringsramme i 2021, der fra og med 2022 giver mulighed for en datadrevet opfølgning på udviklingen i forbrug på et akut vedligehold. En grundlæggende antagelse i renoveringsplanen er, at behovet for akut vedligehold reduceres i takt med den genoprettende indsats, og midler anvendes til den løbende forebyggende indsats. 

 

Forventet renoveringsindsats i 2021
Indsatsen ift. genopretning er i 2021 i høj grad en forlængelse af indsatsen i 2020. Jævnfør tabel 3 er der i alt afsat 224 mio. kr. til genopretningsprojekter i 2021, hvoraf godt 40 mio. kr. udgør forskydningen fra 2020. I bilag 1 ”Bilag 1_Renoveringsprojekter 2020 og 2021 "ses de planlagte genopretningsprojekter for hvert hospital.

 

 

I 2021 indtræder Energiprogrammet som bidragsyder til den gennemsnitlige tilstandsforbedring. Energiprogrammet igangsætter i 2021 - på baggrund af forudgående energikortlægning af regionens ejendomme - energiforbedrende tiltag for omkring 700 mio. kr. Disse er forventet at bibringe en forbedring af den bygningsmæssige tilstand i 2021 svarende til 133 mio. kr., jf. tabel 3. 

 

De energiforbedrende projekter er både store og små, enkle såvel som komplekse. Derfor kan nogle projekter gennemføres allerede i 2021, men størstedelen vil strække sig over de kommende år, nogle frem til 2025. Energitiltagene er inden for ventilation, køling, belysning m.m., hvor de to største projekter p.t. er renoveringen af ventilationen i Rigshospitalets Centralkompleks samt systemrenoveringen af ventilation og opvarmning på Herlev Hospital – begge dele giver et væsentligt tilstandsløft til bygningerne udover at bidrage med energibesparelser.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING

Center for Ejendomme har oplevet flere kritiske udfordringer, som i den første periode har øget kompleksiteten i projekterne. Kompleksiteten forlænger dels projektudførelsen og giver højere udgifter end forventet på projektniveau. Det skyldes dels covid-19-situationen og dels fremkomsten af en række miljømæssige forhold og følgeskader, der ikke har kunnet identificeres ved den oprindelige bygningsgennemgang. Det er forhåbningen, at følgeskader vil vise sig at være mindre udbredt for de genopretningsprojekter, der gennemføres i de kommende år.

ØKONOMI

Renoveringsindsatsen gennemføres inden for de i forbindelse med aftalen om renoveringsplanen forventede økonomiske rammer. Den samlede indsats vil over det planlagte 10-årige forløb koste 7,4 mia. kr. (pl2020). For 2019 og 2020 gennemførtes indsatsen inden for det afsatte råderum. Genopretningsprojekterne i 2021 tager udgangspunkt i den samlede renoveringsplan. Der udvises en midlertidig tilbageholdende omkring disponering af de i budgetforslaget afsatte midler i 2021 vedrørende igangsætning af nye og fremrykkede arbejder i renoveringsplanen (70 mio. kr.). Den samlede plan for 2021 tager udgangspunkt i et samlet råderum på 547 mio. kr. til genopretningsprojekter i renoveringsplanen.

KOMMUNIKATION

Der planlægges løbende med kommunikationsindsats i de enkelte genopretningsprojekter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021 og regionsrådet den 16. marts 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo/ Britt Skovdal Rasmussen

JOURNALNUMMER

21012068

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1_Planlagt genoprettende aktivitet i 2021

6. Energiplan 2025 - finansiering og prioritering af energitiltag 2021 - 25

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at der i perioden 2021 – 25 kan gennemføres energibesparende tiltag inden for en samlet ramme på 1 mia. kr. med henblik på dels at nå målet for reduktion af regionens CO2 udledning, dels at bidrage til renoveringsplanens mål om energieffektivisering af bygningsmassen,
  2. at de konkrete tiltag udvælges på baggrund af de principper for prioritering, der fremgår af mødesagen,
  3. at konkrete forslag til de energibesparende tiltag, som er nævnt i pkt. 1, forelægges for regionsrådet som særskilte mødesager,
  4. at tiltagene søges leasingfinansieret gennem Kommune Leasing,
  5. at projekter, som ikke kan leasingfinansieres i deres helhed, for den resterende del finansieres af de anlægsmidler, som er afsat til renoveringsplanen i budget 2021-24, med bevillingsmæssig berigtigelse i en økonomirapportering,
  6. at leasingudgifter tilbagebetales via de opnåede energibesparelser,
  7. at energibesparelser efter endt tilbagebetaling medgår til finansiering af yderligere energitiltag, og
  8. at Miljø- og Klimaudvalget en gang om året får forelagt afrapportering om gennemførte, igangværende og planlagte projekter

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 16. marts 2021:

Godkendt. 

Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I 2015 vedtog regionsrådet Energiplan 2025, som satte mål og rammer for regionens energieffektiviseringsindsats frem til 2025. Målet er en reduktion af CO2 udledningen med 60% i forhold til udledningen i 2013 – fra 113 tons til 50 tons. Målet nås bl.a. ved effektivisering og modernisering af regionens energiforbrugende installationer mv.

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2019 vedtog regionsrådet samtidig en renoveringsplan for regionens ældre bygningsmasse, som har et betydeligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Renoveringsplanen indebærer et tilstandsløft over 10 år for 7 mia. kr. Renoveringsplanen finansieres i henhold til budgetvedtagelsen dels af særskilte bevillinger på investeringsbudgettet, dels gennem besparelser og effektiviseringer inden for den økonomiske driftsramme for Center for Ejendomme. Det har hidtil i arbejdet med renoveringsplanen været forudsat, at et tilstandsløft af energiinstallationerne med deraf følgende effektiviseringer kan bidrage med 836 mio. kr. til finansiering af renoveringsplanen i perioden 2021-25.

Til at gennemføre energiplanen blev der i 2018 efter opnået EU-tilskud fra det såkaldte ELENAprogram iværksat et energiprogram, som har gennemført en energikortlægning af 1,2 mio. m2 bygningsareal og et analysearbejde for at afdække hvilke projekter, som er bedst egnede til at tilgodese både energiplanens og renoveringsplanens formål. Rammen for det videre arbejde med energieffektiviseringer forelægges til godkendelse i denne sag, mens de første konkrete projekter på et antal af regionens ejendomme forelægges i den følgende sag på dagsordenen.

Miljø- og Klimaudvalget har efter styrelsesvedtægten politikudviklende og -opfølgende opgaver inden for bl.a. erfaringsopsamling omkring klima, lavt energiforbrug, byggematerialer og spildevandshåndtering fra nye hospitalsbyggerier og renoveringsprojekter. Miljø- og Klimaudvalget vil derfor fremadrettet følge det videre arbejde med Energiplan 2025 sammen med Grøn 2030 - programmet for ”Grønne og ansvarlige hospitaler.” Som en del af denne opfølgning foreslås det, at udvalget får forelagt en årlig afrapportering om gennemførte, igangværende og planlagte projekter, ligesom udvalget fremover vil behandle konkrete sager om iværksættelse af energiprojekter og afgive indstilling til brug for forretningsudvalgets og regionsrådets behandling.

SAGSFREMSTILLING

En lang række energieffektiviseringsprojekter søges realiseret i forbindelse med Energiplan 2025 samt renoveringsplanen. Projekterne forventes at indfri CO2-målsætningen i Energiplan 2025 og samtidig bidrage med et tilstandsløft af den ældre del af regionens bygningsmasse, som har et vedligeholdelsesefterslæb.

Energikortlægning

Der er gennemført en energikortlægning af størstedelen af regionens bygningsmasse, herunder en kortlægning af ejendommenes bygningsautomatik og en indledende kortlægning af solcelle-potentialet. Energikortlægningen har fokuseret på regionens tekniske anlæg, da de har et stort energiforbrug og som oftest også kortere tilbagebetalingstider end klimaskærmsprojekter, som fx udskiftning af vinduer. Udover potentielle tiltag har kortlægningen afdækket estimerede investeringssummer, estimeret energibesparelse samt estimeret rentabilitet og bidrag til tilstandsløft. 

Typer af tiltag

Kortlægningen har hovedsageligt identificeret energitiltag inden for følgende områder:

  • Ventilation og varmegenvinding
  • Køling 
  • Pumper
  • Bygnings- og processtyringsautomatik
  • Optimering af anlæg
  • Klimaskærm.

Hertil kommer:

  • Belysning 
  • Solceller

Administrationen har analyseret resultaterne og udvalgt en række tiltag til videre bearbejdning. Der vedlægges til illustration af kortlægningens omfang statusrapport for Bispebjerg Hospital. Det bemærkes, at rapportens udgiftsestimat er eksklusive uforudsete udgifter mv.

Principper for prioritering

De udvalgte projekter er prioriteret ud fra tre hovedkriterier:

  • Bidrag til CO2-reduktionen (Energiplan 2025)
  • Bidrag til tilstandsløft (Renoveringsplanen)
  • Investeringssum og energibesparelse, med fokus på nettodriftsbesparelsen (for at sikre fornuftige økonomiske rammer)

Projekter der primært giver en energibesparelse og dermed en CO2-reduktion bør have en relativt kort simpel tilbagebetalingstid (op til ca. 12 år pr. enkelttiltag), hvor projekter med stor andel af tilstandsløft kan have længere tilbagebetalingstider. Herudover ses der også på andre forhold, som kan have indflydelse på, om projektet prioriteres:

  • Minimering af forstyrrelsen af hospitalsdriften i udførelsesfasen
  • Betydningen for den tekniske drift
  • Betydningen for arbejdsmiljøet

Følgende to eksempler illustrerer både udvælgelseskriterierne og spændet mellem projekternes størrelse og omfang:

Ventilationen i centralkomplekset på Rigshospitalet, Blegdamsvej

Eksisterende ventilationsanlæg i centralkomplekset stammer fra bygningens opførelse og har været i drift i 50 år og trænger i høj grad til renovering. En renovering af anlæggene og en opgradering af anlægsstyringen anslås til ca. 200 mio. kr., men vil også give en del energibesparelser. Dette store energiprojekt vil give et massivt bidrag til tilstandsløftet og også til energibesparelsen, men har en simpel tilbagebetalingstid på godt 20 år. Selvom tilbagebetalingstiden er lang, så er det værd at tage med, da det i så høj grad bidrager til tilstandsløftet.

Bygning G på Gentofte Hospital

Energitiltag i bygning G består af en række mindre tiltag, som bl.a. omfatter udskiftning af køleventil, ventilatorer samt skift af filtre og rensning af varmegenvindingsanlæg. Der etableres tryk- og temperaturfølere og luftskifte reduceres udenfor bygningens brugstid. Her hentes der ikke noget stort bidrag til tilstandsløftet, men en investering her på 270.000 kr. har en energibesparelse på ca. 150.000 kr. årligt og giver en tilbagebetalingstid på kun 1,8 år.

Prioriteringen af projekterne efter de nævnte kriterier har haft fokus på energibesparelsen, effekten på tilstandsløftet og fokus på, at tiltagenes levetid er længere end tilbagebetalingstiden. 

Administrationen anslår den samlede investeringssum til at være ca. 1 mia. kr. i 2021 prisniveau med en skønnet tilbagebetalingstid på gennemsnitligt 15 år. Estimaterne skal løbende kvalificeres i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogrammer, projektering, de konkrete prisbud fra entreprenører, samt vurdering af eventuelle afledte driftsomkostninger. En opdateret oversigt over den samlede prioriterede projektportefølje vil blive forelagt for regionsrådet én gang årligt.

Pejlemærke ift. Energiplan 2025

Energiplan 2025’s pejlemærke for den energibesparelse, der kunne opnås fra planens indsatsområde 1 - den forcerede energirenovering - var 65 GWh eller 83 mio. kr. i 2015-niveau.

Ud fra energikortlægningen og de prioriterede tiltag estimeres der nu en årlig energibesparelse på 110 GWh, fordelt på 21 GWh strøm, 2,7 GWh naturgas og 85,7 GWh varme. Dette kan med nuværende forbrug og energipriser, omregnes til en potentiel årlig besparelse på 76 mio. kr., som bruges til tilbagebetaling af leasingfinansieringen. I forhold til energiplanen er effektiviserings-potentialet målt i kWh – og dermed CO2-reduktionen - altså væsentligt større, mens forholdet mellem el og varme er helt omvendt. I Energiplan 2025 var det antaget, at den største energibesparelse skulle hentes på el (72 %) og kun en mindre del på varme (28 %). Energi-kortlægningen viser, at den største besparelse ligger på varmen (81 %) frem for el (19 %). Det er baggrunden for, at besparelsen i kroner og øre er mindre end forudsat i energiplanen og at tilbagebetalingstiden dermed også bliver længere end forudsat.

Pejlemærke ift. renoveringsplanen

Med tilstandsløft opnås samlet set en mere effektiv drift med færre akutte reparationer. Det er ikke alle disse projekter, som også giver tilstandsløft.

Der er estimeret et bidrag til tilstandsløftet på ca. 700 mio. kr. Estimatet ligger noget under målsætningen på 836 mio. kr. og den fælles styregruppe for energiplanen og renoveringsplanen i Center for Ejendomme vil derfor se på mulighederne for inden for de angivne prioriteringskriterier at udvide projektporteføljen med renoveringstiltag på klimaskærme, der kan give både energibesparelser og tilstandsløft. Med tilstandsløft opnås samlet set en mere effektiv drift med færre akutte reparationer. Ved klimaskærmsprojekter må der imidlertid forventes en lang tilbagebetalingstid. Investering i energiprojekter, som giver tilstandsløft, har til gengæld den fordel, at de ikke belaster regionens anlægsbudget eller rammer anlægsloftet, da de leasingfinansieres. En mulig forøgelse af bidrag til tilstandsløftet kan i forhold til de nu prioriterede energitiltag bl.a. ses på baggrund af, at målet for CO2-reduktion i 2025 i forhold til 2013 med de prioriterede tiltag er opfyldt med 169%.

Realisering af de første projekter under energiprogrammet foreslås i næste sag på dagsordenen igangsat nu. Såfremt den fornyede gennemgang giver anledning til en ændret udvælgelse af energiprojekter inden for de angivne kriterier for prioritering, eller til et forslag om ændring af kriterierne, vil det fremgå af den afrapporteringssag med status for energiprojekterne, som forelægges senere på året.

Overvågning af energibesparelser

Tiltagenes energieffektiviseringer følges både ift. CO2, kWh og kr. En del af det samlede energiprogram vil være etablering af et energiovervågningssystem for regionens ejendomsportefølje, inkl. opsætning af energimålere. Dette forventes igangsat i første halvdel af 2021. 

Tidsplan
Tidsplanen for udførelsen af projekterne er perioden 2021 til og med 2025, men vil med supplerende tiltag ift. fx klimaskærmsprojekter kunne strække sig ud over 2025. 

KONSEKVENSER

Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, godkendes principper for udførelsen af energitiltag under energiprogrammet, herunder om leasingfinansiering af projekterne og principper for prioriteringen af projekter til gennemførelse. Energiprogrammet er med den betydelige reduktion af CO2-udledningen, som summen af tiltag kan medføre, i overensstemmelse med FN's verdensmål.

RISIKOVURDERING

Der er en ikke ubetydelig usikkerhed ift. de pt. estimerede investeringssummer og de forventede energibesparelser i det samlede energiprogram, da der endnu ikke er gennemført vurdering på projekteringsniveau af de enkelte projekter eller indhentet konkrete pristilbud. Det er derfor nødvendigt at revurdere de prioriterede projekter i programmet efter en nærmere bearbejdning og indhentning af konkrete tilbud, inden det enkelte projekt sættes i gang. 

ØKONOMI

Etableringsudgifter forudsættes - som i regionens hidtidige ESCO-projekter – leasingfinansieret hos Kommune Leasing. Det sikres, at projekterne på de enkelte matrikler eller grupper af matrikler får individuelle tilbagebetalingstider ift. Kommune Leasing.

Tilbagebetalingen afholdes af energibesparelsen hos Center for Ejendomme uden bevillingstekniske ændringer. Realiserede besparelser forbliver i Center for Ejendomme også efter at leasingaftalen er tilbagebetalt. Besparelsen skal efter leasingperiodens udløb anvendes til nye energitiltag i andre projekter eller til at forkorte tilbagebetalingstiden i andre leasede energiprojekter. Der kan forekomme projekter, hvor andre finansieringskilder end leasing indgår, fx hvis et byggeprojekt som en delleverance indeholder energirenoveringstiltag.

Til energikortlægning og rådgivning har EU via ELENA-programmet bevilget støtte på i alt 23 mio. kr. Regionsrådet har derudover i 2019 bevilget 20 mio. kr. til energiprogrammets analysedel. Bevillingen på 20 mio. kr. skal tilbagebetales over 3 år fra 2022 via realiserede energibesparelser. Der tages højde for, at denne tilbagebetaling kan finansieres af energibesparelserne i forbindelse med tilrettelæggelse af betalingsflowet i leasingaftalerne med Kommune Leasing.

I modsætning til tidligere kan statstilskud til energiprojekter ikke forventes, da den særlige statslige tilskudsordning er ophørt. Det fremgår dog af økonomiaftalen for 2021, at den teknologiske investeringsfond, som blev oprettet ved økonomiaftalerne med kommuner og regioner for 2020, i 2021 ”skal udmønte 60 mio. kr. til 13 signaturprojekter med kunstig intelligens, herunder projekter, der indebærer reduktion af CO2-udledning gennem optimering af energiforbruget i offentlige bygninger.” Det fremgår endvidere af økonomiaftalen, at ”det fastsatte loftsbelagte niveau for anlægsudgifterne (brutto) udgør 3,5 mia. kr. i 2021 med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Heraf gives et tilskud på 1 mia. kr. i 2021 til grønne investeringer.” Administrationen er opmærksom på disse muligheder i det videre arbejde.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en intern kommunikation om igangsættelse af energieffektiviseringen, dels overordnet, dels på lokale intranet efter behov.

Der planlægges en ekstern kommunikation om igangsættelse af energieffektiviseringen samt en løbende kommunikation om gennemførte projekter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021 og regionsrådet den 16. marts 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Heine Knudsen

JOURNALNUMMER

21014799

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Energikortlægning Bispebjerg

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Danske Regioners Høringssvar vedr. ændret lovgivning på solcelleområdet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Notat om kommende lovgivning på solcelleområdet

7. Energiplan 2025 - godkendelse af leasingrammer til brug for finansiering af tiltag til energieffektivisering på nogle af regionens ejendomme

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at der til brug for udmøntning af tiltag til energieffektivisering i henhold til Energiplan 2025 afsættes følgende leasingrammer under Center for Ejendommes driftsbudget, idet leasingudgiften tilbagebetales via de opnåede energibesparelser på Center for Ejendommes driftsbudget:

a) en ramme på 330 mio. kr. til leasing af energitiltag på Rigshospitalet, Blegdamsvej, med en forudsat tilbagebetalingstid på 17 år,
b) en ramme på 69 mio. kr. til leasing af energitiltag på Bispebjerg Hospital med en forudsat tilbagebetalingstid på 17 år,
c) en samlet ramme på 59 mio. kr. til leasing af energitiltag på Region Hovedstadens Psykiatris centre (bortset fra Bornholm) med en forudsat tilbagebetalingstid på 17 år, og
d) en samlet ramme på 18 mio. kr. til leasing af energitiltag på Bornholms Hospital og Psykiatrisk Center Bornholm med en forudsat tilbagebetalingstid på 16 år.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 16. marts 2021:

Godkendt. 

Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Susanne Langer (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I 2015 vedtog regionsrådet Energiplan 2025, som satte mål og rammer for regionens energieffektiviseringsindsats frem til 2025, jf. også den foregående sag på dagsordenen. I nærværende sag forelægges de første konkrete energieffektiviseringsprojekter på et antal ejendomme til godkendelse. Der søges endvidere om godkendelse af projekternes finansiering i form af fire leasingrammer:

  • Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Bispebjerg Hospital
  • Bornholms Hospital og Psykiatrisk Center Bornholm. Her er somatikken og psykiatrien samlet i samme leasingramme grundet deres beliggenhed tæt på hinanden.
  • Øvrige Psykiatriske Centre

Projekter og leasingrammer for øvrige ejendomme forelægges for regionsrådet på et senere tidspunkt.

SAGSFREMSTILLING

En lang række energieffektiviseringsprojekter (energitiltag) søges realiseret i forbindelse med Energiplan 2025 samt Renoveringsplanen. Projekterne forventes at indfri målsætningen om CO2-reduktion i Energiplan 2025 og samtidig bidrage med tilstandsløft af ejendommene. Projekterne skal ligesom traditionelle ESCO-projekter give energibesparelser, som anvendes til tilbagebetaling af investeringen. Efter tilbagebetalingen skal energibesparelserne kunne bruges til finansiering af nye energieffektiviseringer i regionen.

 

Energiprogrammet, som står for gennemførelsen af Energiplan 2025, har modtaget EU-støtte på 23 mio. kr. og en regional bevilling på 20 mio. kr. i 2019, som er anvendt til de forberedende arbejder, herunder den indledende energikortlægning. Realiseringen af det enkelte projekt, herunder med større eller mindre andele af projekteringsudgifter, kan finansieres via leasingaftaler med Kommune Leasing. Der er nu tilvejebragt et grundlag for at gennemføre de første projekter på følgende fire områder:

 

Ejendom

InversteringsrammeTilbagebetalingstid
Rigshospitalet, Blegdamsvej330 mio kr. 17 år
Bispebjerg Hospital69 mio kr.17 år
Bornholms Hospital og Psykiatrisk Cener Bornholm18 mio kr.16 år
PC-ejendomme59 mio kr.17 år

 

I beløbene er udgifter til projektering og uforudsete omkostninger estimeret og indregnet. I Bilag 1 ses en oversigt over de  mange forskellige typer af energitiltag, som planlægges gennemført på ejendommene.

 

Rigshospitalet

For Rigshospitalet, Blegdamsvejs vedkommende drejer det sig om bl.a. følgende hovedtyper af tiltag i hospitalets centralkompleks:

  • energirenovering af ventilationsanlæg, herunder installation af nyt Centralt Tilstands Styringsanlæg (CTS) for nye varmegenvindings- og ventilationsanlæg
  • energirenovering af køleanlæg, herunder udskiftning af alt apparatur i nuværende kølecentral
  • delvis renovering af belysning og processtyringsautomatik
  • energiovervågning 

 

Bispebjerg Hospital

For Bispebjerg Hospitals vedkommende handler det bl.a. om:

  • driftsoptimering af ventilationsanlæg
  • udskiftning af pumper
  • energiovervågning

 

Bornholms Hospital og Psykiatrisk Center Bornholm

For Bornholmermatriklens vedkommende drejer det sig bl.a. om:

  • Udskiftning af indblæsnings- og/eller udsugningsanlæg til helt nye anlæg
  • Optimering af søvandskøling
  • Udbedring af, eller etablering af ny teknisk isolering
  • Etablering af energiovervågning.

 

Øvrige psykiatriske centre

For de øvrige psykiatriske centres vedkommende:

  • Nye indblæsnings- og/eller udsugningsanlæg
  • Optimering eller udskiftning af varmegenvindingsanlæg eller supplering hermed.
  • Udskiftning af splitkøleanlæg.
  • Udbedring af, eller etablering af ny teknisk isolering.
  • Delvis renovering af belysning
  • Etablering af energiovervågning.

 

Andre tiltag

Etablering af solfangeranlæg indgår ikke i denne sag, men er et muligt element i kommende energirenoveringer. De planlagte energitiltag indebærer ud over energibesparelserne et betydeligt bidrag til tilstandsløft af bygningerne og dermed til renoveringsplanens målopfyldelse, både i forhold til at løfte tilstanden, men også i forhold til at effektivisere driften. Herved skabes råderum for andre af planens renoveringer. Med tilstandsløftet forventes samlet set mindre akut vedligehold og en mere effektiv teknisk drift. At energitiltagene giver et stort bidrag til tilstandsløft, betyder dog omvendt en forholdsvis lang tilbagebetalingstid. 

 

Inden den konkrete udførelse af tiltagene kvalificeres projekterne yderligere, og der indhentes tilbud. Hvis projekterne i den proces forringes i væsentlig grad i forhold til tilbagebetalingstid og/eller tilstandsløft, kan projekterne udgå af planen. Omvendt vil der også i det videre arbejde kunne identificeres yderligere egnede energitiltag på ejendommene, herunder i forhold til tilstandsløft af fx klimaskærmen. Hvis det udløser behov for en udvidelse af leasingrammen, forelægges der en ny sag for regionsrådet.

 

Tidsplanen for udførelsen af projekterne er perioden 2021-2025.

KONSEKVENSER

Ved godkendelse af indstillingen gennemføres energieffektivisering på Rigshospitalet, Blegdamsvej, Bispebjerg Hospital, Bornholms Hospital og Psykiatrisk Center Bornholm samt på øvrige psykiatriske centre. Da tiltagene indebærer reduktion af CO2-udledning i væsentligt omfang bidrager de til realisering af FNs' verdensmål på klimaområdet.

RISIKOVURDERING

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, er der før den endelige bearbejdning af de mange forskellige delprojekter stadig en ikke ubetydelig usikkerhed i forhold til estimatet for de konkrete investeringsbeløb og energibesparelser, jf. den forrige sag på dagsordenen. Det vil derfor være nødvendigt at vurdere projekterne igen efter en videre bearbejdning, inden de igangsættes. Projektporteføljen opdateres løbende på baggrund af opdaterede data og vurderes i regi af Center for Ejendommes fælles styregruppe for renoveringsprogrammet og energiprogrammet. Med løbende analyser, opdatering af investeringsbeløb m.m. og en helhedsvurdering af energitiltagene søges risici mindsket.

 

Der vil være projekter, som efter en nærmere bearbejdnng efterfølgende må fravælges, fx grundet en ringere tilbagebetalingstid end oprindeligt forudsat. Udgifter til det forberedende arbejde afholdes og indregnes i så fald i den samlede porteføljes investeringssum og tilbagebetalingstid.

ØKONOMI

Etableringsudgifter til projekterne forudsættes leasingfinansieret hos Kommune Leasing, idet tilbagebetalingen afholdes af energibesparelsen hos Center for Ejendomme uden bevillingstekniske ændringer. Realiserede besparelser forbliver i Center for Ejendomme også efter at leasingaftalen er tilbagebetalt til finansiering af andre energieffektiviseringsprojekter. 

KOMMUNIKATION

Der planlægges en intern kommunikation om igangsættelse af energieffektiviseringen, dels overordnet, dels på lokale intranet efter behov.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. marts 2021 og regionsrådet den 16. marts 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Heine Knudsen

JOURNALNUMMER

21014802

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 til sag om energitiltag på et antal ejendomme

8. Udvidelse af kapaciteten på psykologområdet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende, at kapaciteten på psykologområdet som følge af finanslovsbevillingen for 2021 udvides med 17 kapaciteter pr. 1. september 2021.
  2. at godkende, at kapaciteten på psykologområdet udvides med yderligere 13 kapaciteter pr. 1. september for at styrke og understøtte serviceniveauet.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 16. marts 2021:

Godkendt. 

Finn Rudaizky (O) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Susanne Langer (Ø). 

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. marts 2021:
Anbefalet.

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 3. marts 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Finansloven for 2021 omfatter en bevilling til regionerne gældende fra 2. halvår 2021 til at permanentgøre og udvide den eksisterende forsøgsordning med gratis psykologbehandling for unge mellem 18-21 år, der lider af let til moderat depression eller angst således, at ordningen fremover omfatter personer i aldersgruppen 18-24 år.  Administrationen anbefaler, at den ny finanslovsbevilling anvendes til at øge borgernes mulighed for psykologbehandling ved at udvide kapaciteten af praktiserende psykologer med 17 nye kapaciteter.

 

Administrationen anbefaler en yderligere styrkelse af serviceniveauet på psykologområdet med henblik på at reducere ventetiden og sikre bedre tilgængelighed til psykologhjælp. Der har de seneste fire år været et årligt mindreforbrug på budgettet på dette område. På den baggrund foreslår administrationen at udvide kapaciteten af praktiserende psykologer med yderligere 13 kapaciteter. 

 

Disse to forslag udgør tilsammen en udvidelse med 30 psykologkapaciteter. Det er regionsrådet, der har kompetence til at træffe afgørelse om udvidelse af kapaciteten af praktiserende psykologer.

SAGSFREMSTILLING

Både på nationalt plan og i Region Hovedstaden er der fokus på behovet for psykologhjælp, herunder særlig behandlingstilbud til unge, der kæmper med angst og psykisk mistrivsel. I Region Hovedstaden er der op til tre måneders ventetid til behandling hos praktiserende psykologer.
 

Udvidelse af psykologkapaciteten med 17 som følge af Finansloven 2021
Regionens borgere betjenes i dag af 256 psykologer. Administrationen anbefaler at finanslovsbevillingen anvendes til at udvide psykologkapaciteten med 17 nye kapaciteter. Dermed vil kapaciteten af psykologer øges til 273.

Ved at udvide antallet af praktiserende psykologer gives der øget mulighed for behandling af alle henvisningsgrupper - herunder behandling af flere borgere i den ny målgruppe for gratis psykologbehandling, dvs. 22-24-årige med let til moderat angst og depression. Det forventes, at der efter udvidelsen af antallet af psykologer vil være kapacitet til at varetage den forventede aktivitetsstigning, som følge af at en ny målgruppe får mulighed for gratis behandling.  


Yderligere udvidelse med 13 psykologkapaciteter
Regionsadministrationen foreslår - udover forslaget om kapacitetsudvidelsen, som er udløst af finanslovsbevillingen – yderligere at styrke serviceniveauet på psykologområdet. Ventetiden kombineret med et mindre-forbrug på psykologområdet gennem de seneste fire år, har betydet en forringelse af serviceniveauet for de borgere, der har behov for psykologbehandling.

 

Administrationen foreslår derfor at højne serviceniveauet ved at udvide med yderligere 13 psykologkapaciteter – udover de 17 psykologkapaciteter, som finanslovsbevillingen foreslås anvendt til. Kapaciteten af psykologer vil med disse udvidelser øges med 30 til i alt 286.


Ventetid og kapacitet
Ventetiden til psykologhjælp for personer med let til moderat angst eller depression i Region Hovedstaden ligger på ca. 12 uger (bilag 1, tabel 2). Ventetiden udgøres af tidsrummet fra patientens henvendelse til psykologen til patientens første konsultation. Selvom ventetiden i regionen er på niveau med ventetiden i de øvrige regioner, må 12 ugers ventetid vurderes at være utilfredsstillende set ud fra et borgerperspektiv.

 

Ventetiden til psykologhjælp for personer med øvrige henvisningsårsager i Region Hovedstaden ligger på ca. 10 uger (bilag 1, tabel 2). Dette er ligeledes på niveau med ventetiden i de øvrige regioner. Denne ventetid vurderes ligeledes utilfredsstillende set ud fra et borgerperspektiv.

 

Ved udvidelse af antallet af praktiserende psykologer, kan regionen ikke bestemme, hvilke patienter/henvisningsårsager psykologerne skal behandle. Psykologerne kan selv vælge hvilke henviste patienter, de tilbyder behandling – blot patienterne er omfattet af overenskomstens bestemmelser. Regionen forventer, at kapacitetsudvidelsen vil medføre kortere ventetid for alle henviste patientgrupper.

 

Region Hovedstaden har en kapacitet på 256 psykologer, hvilket svarer til gennemsnitligt 7.243 borgere pr. psykologkapacitet. Sammenlignet med de øvrige regioner har Region Hovedstaden det højeste gennemsnitlige antal borgere pr. psykologkapacitet (bilag 1, tabel 1). Efter udvidelse med 17 nye kapaciteter forventes antallet af borgere pr. kapacitet at falde med 451 til gennemsnitligt 6.792 borgere. Efter udvidelse med yderligere 13 kapaciteter, forventes antallet af borgere pr. kapacitet at falde med 759 til gennemsnitligt 6.484 borgere, jævnfør nedenstående tabel 1.  

 

Alle regioner har fået tilført midler som følge af denne del af finanslovsbevillingen vedr. unge med angst og depression. Det vides endnu ikke hvilke udvidelser af psykologkapacitet, der foretages i de øvrige regioner.

Tabel 1. Borgere pr. kapacitet før og efter udvidelse med 17 kapaciteter og 13 kapaciteter

 Antal kapaciteter

 

Gennemsnitligt antal borgere

pr. kapacitet

Før udvidelse (status quo)2567.243
Efter udvidelse med 17 kapaciteter2736.792
Efter udvidelse med yderligere 13 kapaciteter2866.484

Administrationen forventer, at det vil være muligt at rekruttere nye psykologer til de i alt 30 nye kapaciteter. Erfaringer fra de halvårlige opslag af ledige psykologkapaciteter i Region Hovedstaden viser nemlig, at mange kvalificerede ansøgere afvises, selv ved opslag af mange ledige kapaciteter.


Økonomi til udvidelse med 17 psykologkapaciteter
Finanslovsbevillingen giver Region Hovedstaden 11,8 mio. kr. mere årligt til drift af de gratis tilbud om psykologhjælp.

 

Regionen skal fremover betale den fulde udgift til psykologhjælp for den omhandlede patientgruppe, når den hidtidige egenbetaling på 40 procent for borgeren bortfalder. Herudover forventes øgede udgifter for regionen, som følge af øget efterspørgsel på behandling, når behandlingen bliver gratis for borgeren.

 

Med kendskab til disse merudgifter er der inden for bevillingen råd til en udvidelse med 17 nye psykologkapaciteter. Se tabel 2.

Tabel 2. Økonomi til udvidelse af psykologkapaciteten, helårligt

Udgift til 17 nye kapaciteter4,8 mio.kr.
Merudgift for regionen, når egenbetaling for 18-24 årige bortfalder3,1 mio. kr.
Merudgift for regionen, som følge af aktivitetsvækst pga. vederlagsfri behandlingstilbud3,9 mio. kr.
Region Hovedstadens andel af finanslovsbevilling, netto11,8 mio. kr.

Se uddybning om økonomi i bilag 2.


Økonomi til yderligere udvidelse med 13 kapaciteter
Regionen har gennem de seneste fire år - fra 2017 til 2020 - haft et mindreforbrug på psykologområdet på gennemsnitligt 7,7 mio. kr. om året. Mindreforbruget på psykologområdet udgør ca. 9 % af budgettet i perioden.

 

Regionen ser gerne, at psykologerne har en høj aktivitet i forhold til psykologbehandling af regionens borgere, det vil sige arbejder inden for overenskomst om psykologhjælp. Mindreforbruget på psykologområdet hænger blandt andet sammen med, at den gennemsnitlige omsætning pr. psykolog på overenskomsten er relativ lav - knap 300.000 kr. pr. år. Næsten 20 % af psykologerne i regionen har en omsætning på under 200.000 kr. i 2020.

 

Det bemærkes, at en del af psykologområdet hidtil har været finansieret af statslige satspuljemidler, som er karakteriseret ved at være tidsbegrænsede. De sidste satspuljemidler forsvinder med finanslovsbevillingen for 2021, og bliver en permanent bevilling. Den permanente bevilling giver dermed sikkerhed for udvidelsen af nye kapaciteter, idet bevillingen ikke er tidsbegrænset og udløber indenfor et par år.

 

Administrationen forventer, at der på sigt vil være en øget aktivitet på psykologområdet, idet kravet til psykologernes minimumsomsætning er steget fra 100.000 kr. til 150.000 kr. pr. 1. januar 2020. For nærværende har 27 psykologer en omsætning, som er under minimumsomsætningen. Disse psykologer vil blive hørt om baggrunden for den lave omsætning i forbindelse med administrationens løbende opfølgning på overenskomsten, jævnfør overenskomstens § 11.

 

På baggrund af det økonomiske råderum foreslås det, at der afsættes 3,9 millioner kr. årligt af budgettet på psykologområdet til yderligere udvidelse af antallet af kapaciteter svarende til 13 psykologkapaciteter. Ved at afsætte 3,9 millioner kr. af budgettet til udvidelse med nye psykologkapaciteter vil der fortsat være en rest på mere end 3 mio. kr., som kan anvendes, såfremt den gennemsnitlige omsætning stiger på psykologområdet. De ekstra midler vil have helårseffekt i 2022, idet de nye kapaciteter først kan besættes pr. 1. september 2021.

Se uddybning om økonomi i bilag 2.


Øvrige tiltag i Region Hovedstaden
Regionsrådets fokus på at nedbringe ventetiden til psykologhjælp for borgere med angst eller depression, ses også i Budget 2021. I Budget 2021 er der afsat 2 mio. kr., som i dette år anvendes til honorering af psykologer, der tilmelder sig en aftale om at behandle ekstra mange patienter med angst og depression. Der er tale om en indsats, der er begrænset til 2021.


Videre proces
Hvis regionsrådet godkender udvidelse af kapaciteten, varetages den geografiske placering af ledige psykologkapaciteter jævnfør traditionen af samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp. Placeringen besluttes i henhold til Retningslinjer for fordeling af ledige og nye kapaciteter, som er besluttet af samarbejdsudvalget. Der er tale om meget konkrete retningslinjer, som bygger på fordeling efter antal borgere i hvert af regionens planområder, kommuner, samt bydele i Københavns Kommune. Samarbejdsudvalget vil kunne beslutte en fordeling af de nye kapaciteter på møde den 17. marts 2021. Herefter vil de nye kapaciteter kunne opslås til besættelse pr. 1. september 2021.


Bemærkninger fra samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp
Samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp har på møde den 23. februar 2021 drøftet en orientering om administrationens forslag til udvidelse og ønsker følgende bemærkninger forelagt for Regionsrådet:

 

Udvalget fandt det generelt positivt med den skitserede udvidelse af kapaciteten på psykologområdet. Det blev aftalt, at fordelingen af de 30 nye kapaciteter sker i henhold til ”Vejledning til geografisk fordeling af ledige og nye kapaciteter”, som er besluttet af samarbejdsudvalget i november 2019. Det blev aftalt, at regionen har opmærksomhed på at følge udviklingen i aktiviteten på området med særligt fokus på ventetiderne.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender udvidelse med 17 nye psykologkapaciteter, udvides antallet af kapaciteter med 17 pr. 1. september 2021. Dermed imødekommes finanslovens sigte om at skabe behandlingsmulighed for flere unge i aldersgruppen 18-24 år.  

Såfremt regionsrådet ikke godkender udvidelsen, vil kapaciteten ikke blive udvidet. Derfor kan der, som følge af den udvidede ordning med gratis behandling til unge med angst eller depression, forventes længere ventetid til psykologhjælp end den nuværende ventetid på 10-12 uger.

Såfremt regionsrådet godkender udvidelse med yderligere 13 psykologkapaciteter, udvides antallet af kapaciteter med 13 pr. 1. september 2021. Dermed imødekommes et politisk ønske om mulighed for kortere ventetider og dermed bedre serviceniveau.

Såfremt regionsrådet ikke godkender udvidelse med yderligere 13 psykologkapaciteter, vil kapaciteten ikke blive udvidet med de 13 foreslåede, og derfor kan der ikke forventes væsentlig kortere ventetid til psykologbehandling.

RISIKOVURDERING

Risikoen ved udvidelsen med 17 nye psykologkapaciteter vurderes til at være lille, idet finansieringen sker via permanente finanslovsmidler, hvilket muliggør en varig udvidelse. De hidtidige satspuljemidler til ordningen har været tidsbegrænsede.

Risikoen ved at udvide med yderligere 13 psykologkapaciteter vurderes også til at være relativ lille, idet finansieringen tages fra et mindre-forbrug, som har været stabilt i fire år. Hertil kommer, at der ved anvendelse af 3,9 mio. kr. af dette mindre-forbrug fortsat forventes et mindre-forbrug, som kan dække udgifterne, såfremt de enkelte psykologer øger deres behandlingsaktivitet og dermed regionens udgifter.

ØKONOMI

Finansieringen af de nye psykologkapaciteter sker via finansloven for 2021. Bevillingen træder i kraft i 2. halvår af 2021 med helårseffekt i 2022, og udmøntes som permanente midler over bloktilskuddet til regionen. Region Hovedstadens andel af ordningen udgør 7,2 mio. kr. i 2021 og 14,9 mio. kr. i 2022 og frem. De nuværende satspuljemidler vedrørende gratis psykologbehandling til de 18-21 årige med let til moderat angst og depression er på 3,1 mio. kr. for regionen og udløber i 2021, hvorved den reelle budgetstigning er på 11,8 mio. kr. i 2022 og frem. Der henvises til bilag 2 i sagen.

Finansieringen af de yderligere 13 kapaciteter tages fra den eksisterende bevilling til psykologområdet i 2021 og frem, der over de seneste år har udvist et mindreforbrug på i gennemsnit 7,7 mio. kr. pr. år.

Bevillingstekniske konsekvenser:

IndstillingModtagerBeløb (mio.kr.)VarighedFinansiering
At udvidelsen af 17 psykologkapaciteter godkendesCSU11,8VarigFL-2021
At udvidelsen af 13 psykologkapaciteter godkendesCSU3,9VarigPraksisbudgettet

 

KOMMUNIKATION

Såfremt kapacitetsudvidelsen besluttes af regionsrådet, udsendes en pressemeddelelse den 17. marts.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 3. marts 2021, i forretningsudvalget den 9. marts 2021 og i regionsrådet den 16. marts 2021.

Geografisk fordeling af de nye kapaciteter kan, såfremt forslag til udvidelse godkendes af regionsrådet, besluttes af samarbejdsudvalget for psykologhjælp den 17. marts 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Jean Hald Jensen  

JOURNALNUMMER

21004134

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2

9. Indstilling til Sundhedsministeriet af kandidater til to nye (statslige) videnskabsetiske medicinske komiteer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  1. at der i overensstemmelse med det i sagen beskrevne indstilles to personer der er aktive inden for den sundhedsvidenskabelige forskning (en kvinde og en mand) til sundhedsministerens udpegning til hvervet som medlem af én af to nye videnskabsetiske medicinske komiteer,
  2. at der i overensstemmelse med det i sagen beskrevne indstilles to lægpersoner (en kvinde og en mand) til sundhedsministerens udpegning til hvervet som medlem af én af to nye videnskabsetiske medicinske komiteer, og
  3. at regionsrådets formand i tilfælde af, at der til mødet ikke foreligger det nødvendige antal navne på kandidater, bemyndiges til efterfølgende at modtage navnet eller navnene.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 16. marts 2021:

Godkendt, idet følgende to fagpersoner blev indstillet til sundhedsministeriet:

  • Kasper Iversen, speciallæge på hjerteafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital
  • Louise Møller Jørgensen, speciallæge i neurologi, Rigshospitalet  

Regionsrådsformanden blev bemyndiget til efterfølgende at modtage navne på de to lægpersoner.


Finn Rudaizky (O) og Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Susanne Langer (Ø).

BAGGRUND

Sundhedsministeriet har bedt regionsrådet om at indstille i alt fire personer til ministeriet med henblik på ministerens nedsættelse af to nye (statslige) videnskabsetiske medicinske komiteer: To fagpersoner (en kvinde og en mand) og to lægpersoner (en kvinde og en mand).

 

De pågældende fagpersoner er personer, der er aktive inden for den sundhedsvidenskabelige forskning. Disse personer skal indstilles til ministeriet efter indstilling til regionsrådet fra de sundhedsvidenskabelige forskningsfaglige fora ved Københavns Universitet.

 

Der gælder - ligesom ved regionsrådets udpegning af lægmedlemmer til de regionale videnskabsetiske komiteer - ingen absolutte krav til baggrunden for lægmedlemmerne i de nye videnskabsetiske medicinske komiteer. Der er altså hverken krav om fx medlemskab af regionsrådet eller af de regionale videnskabsetiske komiteer. Ministeriet har dog oplyst, at kompetencer inden for og erfaring med etiske vurderinger vil være hensigtsmæssige. 

 

De to nye (statslige) videnskabsetiske medicinske komiteer skal nedsættes i henhold til lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v.. Loven træder i kraft den 26. maj 2021, og de to komiteer skal være funktionsdygtige fra denne dato.

 

Regionsrådet anmodes derfor for det første om at udpege følgende to fagpersoner, som er indstillet til regionsrådet af de sundhedsvidenskabelige forskningsfaglige fora ved Københavns Universitet, til indstilling til Sundhedsministeriet:

1. Kasper Iversen, cand.med., speciallæge i kardiologi og akutmedicin, klinisk professor, Hjerteafdelingen, Herlev -Gentofte-Hospital (Kasper Iversen er medlem af De Regionale videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité A).

2. Louise Møller Jørgensen, cand. med., ph.d, speciallæge i neurokirurgi, klinisk lektor, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet - HovedOrtoCentret - Glostrup.

 

Regionsrådet anmodes for det andet om at udpege to lægpersoner til indstilling til Sundhedsministeriet.

SAGSFREMSTILLING

Den 26. maj 2021 overgår kompetencen til at bedømme forsøg med nyt medicinsk udstyr mv. fra de regionale videnskabsetiske komiteer til de nye (statslige) videnskabsetiske medicinske komiteer. De videnskabsetiske medicinske komiteer skal afgive udtalelser til brug for Lægemiddelstyrelsens afgørelser. 

 

En videnskabsetisk medicinsk komité nedsættes med 8 medlemmer, der udpeges på følgende måde:

  1. Sundhedsministeren udpeger formanden for komiteen,
  2. Sundhedsministeren udpeger 5 medlemmer efter indstilling fra de enkelte regionsråd,
  3. Sundhedsministeren udpeger 2 medlemmer efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer patienter.

 

Komiteernes medlemmer udpeges for en periode svarende til den for regionsrådet gældende valgperiode (dvs. normalt for 4 år ad gangen). Genudpegning kan ske 2 gange. De medlemmer, der udpeges med virkning fra den 26. maj 2021, kan dog genudpeges indtil 3 gange.

 

De (statslige) videnskabsetiske medicinske komiteer og de regionale videnskabsetiske komiteers opgaver er beskrevet nærmere i vedhæftede bilag 1.

 

Sundhedsministeriet har oplyst, at de regionale medlemmer af de videnskabsetiske medicinske komiteer vil modtage et honorar på ca. 1.900 kr. pr. møde. Udgifterne hertil vil blive afholdt af de gebyrer, der vil blive fastsat for anmeldelse af forskningsprojekter, der angår klinisk afprøvning af medicinsk udstyr mv.

 

Det forventes, at hver komité kommer til at holde 11 møder om året. Når bedømmelsen af kliniske forsøg med lægemidler på et senere tidspunkt også overgår til de videnskabsetiske medicinske komiteer, forventeligt ultimo 2021, vil der blive oprettet endnu en (statslig) medicinsk komite, og det forventes, at hver af de 3 (statslige) medicinske komiteer vil skulle behandle ca. 150 sager om året.

 

Sundhedsministeriet har endvidere gjort opmærksom på, at et lægmedlem ikke må have aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne, ligesom et lægmedlem ikke må have en sundhedsvidenskabelig uddannelse (cand. med., cand. odont. o. lign.). Hvorvidt personer med andre uddannelser, herunder sundhedsuddannelser, der som udgangspunkt ikke er sundhedsvidenskabelige, kan udpeges som lægmedlemmer, må bero på, om de er ansat i sundhedsvæsenet.

 

Ministeriet har endelig gjort opmærksom på, at der ved indstilling af personer til komiteerne bør lægges vægt på, at kompetencer inden for og erfaring med etiske vurderinger vil være hensigtsmæssige. Endvidere skal det tilstræbes, at der indstilles lige mange kvinder og mænd. Det vil sige, at der (helst) skal indstilles både en mandlig og en kvindelig lægperson samt en mandlig og en kvindelig fagperson. Hvis en ligelig kønssammensætning af særlige grunde ikke er mulig, kan der afviges fra dette udgangspunkt.

 

Afgivelse af indstilling af en eller flere kandidater til et hverv besluttes i regionsrådet ved almindelig flertalsafstemning, medmindre der i regionsrådet er enighed om en anden valgmåde (forholdstalsvalg). 

KONSEKVENSER

De (statslige) videnskabsetiske medicinske komiteer vil efter regionsrådets indstilling til Sundhedsministeriet kunne konstituere sig med repræsentanter for Region Hovedstaden.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke bevillingstekniske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 16. marts 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Mads Monrad Hansen.

JOURNALNUMMER

20014325

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Det videnskabsetiske komitésystem

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: CV Louise Møller Jørgensen

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: CV Karsten Iversen





Redaktør