Gå til hovedindhold

Møde i regionsrådet den 17. august 2021

Se beslutninger og web-tv fra regionsrådsmødet

Udvalg Ikon
Regionsrådet
Tidspunkt Ikon
Dato: 17-08-2021
Tid: 17:00 - 22:30
Sted

​Regionsrådssalen

Referat

Web-tv

 Indholdsredigering

Punkter på dagsordenen

  1. Medlemsforslag fra Enhedslisten om henvendelse til Folketingets partier og regeringen om flere penge til kvindefagene mhp. løsning af overenskomstforhandlingerne med sygeplejerskerne
  2. Medlemsforslag fra Enhedslisten om at eventuelle sparede lønkroner under sygeplejekonflikten skal anvendes på de områder, hvor pengene er sparet
  3. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti - Svindel med speciallægers honorarudbetalinger
  4. Medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti om at tilstræbe at undgå leverandører, der ikke lever op til regionens indkøbspolitik samt arbejdsklausuler
  5. Medlemsforslag fra Venstre - Rekrutterings- og fastholdelsesplan for Psykiatrisk Center Ballerup
  6. Lånesag vedrørende betaling af optjente feriemidler
  7. Endeligt regnskab 2020 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2020
  8. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2020
  9. Halvårlig orientering om indsatser i renoveringsplanen
  10. Førstebehandling af forslag til budget 2022-25
  11. Tilbageførte midler fra aflysning af TeamGym
  12. Handleplan om overvægt
  13. Rammer for organisatorisk brugerinddragelse på Region Hovedstadens somatiske hospitaler
  14. Proces og metode for omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis
  15. Udbud af 15E, 150S, 350S, 500S, 55E, 65E og 90N
  16. Udmøntning af midler til busfremkommelighed og -prioritering afsat i budgetaftale 2021
  17. Ændret drift på buslinje 150S/15E
  18. Udmøntning af midler i 2021 til den regionale udviklingsstrategi (RUS)
  19. Ny leasingramme for regionens køretøjer
  20. Indberetning om jordforurening 2020 til Miljøstyrelsen
  21. Regionsrådsmedlem Henrik Thorups (O) udtræden af regionsrådet m.v. - fordeling af poster
  22. Godkendelse af kandidat til koncerndirektørstilling
  23. Lukket punkt.
  24. Orientering om spørgsmål i spørgetiden
  25. OFFENTLIG KOPI AF SAG 23 - FORTROLIG - Tildeling af kontrakter om ambulanceberedskab

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Özkan Kocak: Afbud (Stedfortræder Jarl Feyling)
  • Erik R. Gregersen: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Jesper Clausson: Afbud (Stedfortræder Claus Heje)
  • Martin Baden: Deltog
  • Charlotte Holtermann: Deltog (Fraværende ved sag 15)
  • Maria Gudme: Afbud (Stedfortræder Rie Holst)
  • Bodil Kornbek: Afbud (Stedfortræder Erik Jensen)
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Stinus Lindgreen: Deltog
  • Martin Schepelern: Deltog
  • Søren Burcharth: Deltog
  • Hans Toft: Afbud (Stedfortræder Erik Lund)
  • Per Tærsbøl: Deltog (Fraværende ved sag 9)
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Karsten Skawbo-Jensen: Afbud (Stedfortræder Dorthe la Cour)
  • Line Ervolder: Deltog (Fraværende ved sag 8, 9, 18-20 og 23)
  • Jacob Rosenberg: Deltog (Fraværende ved sag 18-20 og 23)
  • Jens Mandrup: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Karoline Vind: Afbud (Stedfortræder Hanne Agersnap)
  • Niels Høiby: Deltog
  • Henrik Thorup: Deltog (Fraværende ved sag 6)
  • Finn Rudaizky: Deltog
  • Freja Södergran: Deltog (Fraværende ved sag 15 og 17-23)
  • Martin Geertsen: Deltog
  • Carsten Scheibye: Deltog
  • Anne Ehrenreich: Deltog (Fraværende ved sag 21)
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Christine Dal: Deltog (Fraværende ved sag 8 og 9)
  • Per Roswall: Deltog (Fraværende ved sag 8)
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog (Fraværende ved sag 11 og 14-23)
  • Annie Hagel: Deltog
  • Torben Kjær: Deltog
  • Qasam Nazir Ahmad: Deltog

1. Medlemsforslag fra Enhedslisten om henvendelse til Folketingets partier og regeringen om flere penge til kvindefagene mhp. løsning af overenskomstforhandlingerne med sygeplejerskerne

FORSLAG

  • at regionsrådet retter henvendelse til Folketingets partier og regeringen om at finde flere penge til lavtlønsområdet inden for kvindefagene i det offentlige, for at parterne kan nå frem til en løsning i overenskomstforhandlingerne med sygeplejerskerne.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Formanden satte medlemsforslaget under afstemning: 
For stemte:  O (3), Ø (4) og Å (1), i alt 8. 
Imod stemte:  A (13), B (4), C (6), F (3), I (1), V (6), i alt 33. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Medlemsforslaget er hermed bortfaldet.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Karoline Vind (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).
 

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Regionsrådsmedlem Marianne Frederik har på vegne af Enhedslisten den 6. august 2021 anmodet om at få behandlet et forslag om henvendelse til Folketingets partier og regeringen om at finde flere penge til lavtlønsområdet inden for kvindefagene i det offentlige, for at parterne kan nå frem til en løsning i overenskomstforhandlingerne med sygeplejerskerne.

MOTIVATION

Sygeplejerskestrejken har varet i 2 måneder, og det kan mærkes. I hele landet er der tale om næsten 50.000 udskudte behandlinger, og i Region Hovedstaden er der tale om ca. 16.000 udskudte behandlinger.

Flere og flere sygeplejersker strejker, og det ekstra arbejdspres kan mærkes på hospitalerne. Samtidig med at det bliver mere upopulært at arbejde på regionens hospitaler, og der er mange vakante stillinger.

Flere og flere patienter kan ikke komme hjem til den rette pleje og genoptræning; flere må blive længere på hospitalet. Og den situation bliver gradvist værre.

Der må hurtigst muligt findes løsninger. Vi mener, at ekstra penge til lavtlønsområdet inden for kvindefagene i det offentlige, kan være med til at løse konflikten.

Vi er med på, at de ekstra midler skal forhandles med flere faggrupper. Men vi tror på, at sådanne ekstra midler kan være med til, at der lander en overenskomst med sygeplejerskerne.

Administrationen vedlægger til orientering medlemsforslag fra Enhedslisten til regionsrådsmødet den 18. maj 2021 om "henvendelse til Folketingets partier og regeringen for at bede dem oplyse, hvordan de forholder sig til en løsning af ligelønsproblemerne i lyset af den gældende økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne og sygeplejerskernes nej til forhandlingsresultatet." Endvidere vedlægges administrativt bilag til medlemsforslaget af 18. maj 2021 om proces ved overenskomstforhandlinger.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender medlemsforslaget, vil administrationen foranledige, at der rettes henvendelse til Folketingets partier og regeringen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 17. august 2021.

JOURNALNUMMER

21049169

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Regionsrådsmøde 18.05.21 - Medlemsforslag fra Enhedslisten - Forslag om henvendelse til Folketingets partier og regeringen

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Regionsrådsmøde 18.05.21 - Bilag - Proces for overenskomstforhandlinger

2. Medlemsforslag fra Enhedslisten om at eventuelle sparede lønkroner under sygeplejekonflikten skal anvendes på de områder, hvor pengene er sparet

FORSLAG

  • at det sikres, at eventuelle besparelser på lønnen i forbindelse med sygeplejerskestrejken ikke anvendes et tilfældigt sted, men anvendes på de områder, hvor pengene er sparet.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Formanden satte medlemsforslaget under afstemning: 
For stemte: O (3) og Ø (4), i alt 7.
Imod stemte:  A (13), B (4), C (6), F (3), I (1), V (6), og Å (1), i alt 34. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Medlemsforslaget er hermed bortfaldet.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Karoline Vind (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Regionsrådsmedlem Marianne Frederik har på vegne af Enhedslisten den 10. august 2021 anmodet om at få behandlet et forslag om, at det sikres, at eventuelle besparelser på lønnen i forbindelse med sygeplejerskestrejken ikke anvendes et tilfældigt sted, men anvendes på de områder, hvor pengene er sparet.

Administrationen bemærker, at regionsrådet - hvis det ønsker at fremme forslaget - skal træffe beslutning om at oversende det til forberedende behandling i forretningsudvalget, idet forretningsudvalget efter regionsloven og styrelsesvedtægten er regionens økonomiudvalg og skal have forelagt alle sager forud for regionsrådet.

MOTIVATION

Vi går ud fra, at der er sparet penge ved strejkerne, derfor foreslår vi, at de sparede midler efterfølgende anvendes de steder, hvor der er sparet. Der er brug for de ekstra midler på de pressede afdelinger. Når konflikten er slut.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender medlemsforslaget, vil administrationen foranledige, at der forelægges en sag på et kommende forretningsudvalgsmøde.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 17. august 2021.

JOURNALNUMMER

21049467

3. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti - Svindel med speciallægers honorarudbetalinger

FORSLAG

  • at regionsrådet beder administrationen om at fremlægge forslag til, hvordan det fremover kan gøres sværere for speciallæger at snyde med honorarudbetalingerne. Som en del af forslaget skal det vurderes, hvilke konsekvenser det skal have for læger, der snyder systemet og misbruger tilliden. Forslaget skal forelægges på regionsrådsmødet den 12. oktober 2021.

Administrationen bemærker, at regionsrådet - hvis det ønsker at fremme forslaget - skal træffe beslutning om at oversende det til forberedende udvalgsbehandling i Udvalget for forebyggelse og sammenhæng, idet udvalget efter styrelsesvedtægten er det kompetente politikopfølgende udvalg vedrørende praksissektoren.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Medlemsforslaget blev godkendt, hvorved regionsrådet sender forslaget til forberedende udvalgsbehandling i Udvalget for forebyggelse og sammenhæng.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Karoline Vind (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky har på vegne af Dansk Folkeparti den 19. juli 2021 anmodet om at få behandlet et forslag om speciallægers uberettigede opkrævninger af honorar.

MOTIVATION

Dansk Folkeparti ønsker, at regionsrådsformand og koncerndirektion skal gå i dybden med problemet med speciallægers uberettigede opkrævninger af honorar på eksempelvis regninger fremsendt på ikke-udførte operationer og behandlinger. Derfor skal regionsrådet pålægge regionsrådsformand og koncerndirektion at fremlægge forslag til, hvordan den nuværende svindel med speciallægers honorarer kan standses effektivt og også får konsekvenser for de læger, som i den grad misbruger tillid og systemet. 

Som yderligere motivation for medlemsforslaget henvises til artikel på TV2 Fyn, der kan tilgås via følgende link: Patienter anmelder speciallæger på stribe: Krævede honorar for patient, der havde været død i tre år | TV2 Fyn

Af artiklen fremgår bl.a.:

  • At speciallæger på landsplan i 42 tilfælde siden 2012 har misbrugt deres overenskomst med regionerne, og at næsten halvdelen af sagerne er opdaget af patienter.
  • At der i alt siden 2012 er betalt over 27 millioner kroner tilbage fra speciallægerne til regionerne som følge af misbrug og misforståelser af overenskomsten.
  • At seks af de 42 sager med misbrug af overenskomst er fra Region Syddanmark, fire sager i Region Sjælland og 32 sager i Region Hovedstaden.

Det fremgår desuden af artiklen, at uberettigede opkrævninger af honorar kun meget sjældent fører til fratagelse af retten til at praktisere. Det er kun sket i to ud af de 42 tilfælde. I de fleste sager pålægges lægerne kun at betale de for meget betalte beløb tilbage.

 

Administrationen har udarbejdet et baggrundsnotat om den nuværende kontrol med praksisområdets honorarudbetalinger (herunder speciallægeområdet). Notatet er vedlagt som bilag sammen med en oversigt over kontrolsager på speciallægeområdet.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender medlemsforslaget vil administrationen forberede en sag, der kan forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng, forretningsudvalget og regionsrådet på møder i henholdsvis september og oktober 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 17. august 2021.

JOURNALNUMMER

21049131

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Baggrundsnotat om kontrol på praksisområdet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Oversigt over kontrolsager på speciallægeområdet

4. Medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti om at tilstræbe at undgå leverandører, der ikke lever op til regionens indkøbspolitik samt arbejdsklausuler

FORSLAG

  • at der igansættes initiativ til, at regionens centre og virksomheder opfordres til at tilstræbe at undgå at vælge leverandører, der ikke lever op til regionens indkøbspolitik samt arbejdsklausuler. 

Administrationen bemærker, at regionsrådet - hvis det ønsker at fremme forslaget - skal træffe beslutning om at oversende det til forberedende behandling i forretningsudvalget, idet forretningsudvalget efter regionsloven og styrelsesvedtægten er regionens økonomiudvalg og skal have forelagt alle sager forud for regionsrådet.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til medlemsforslaget fra Socialistisk Folkeparti (bilag 3):

"Sagen udsættes med henblik på afklaring om forslaget fra Socialistisk Folkeparti lovligt kan gennemføres"

Formanden satte Det Konservative Folkepartis ændringsforslag under afstemning: 
For stemte: C (6) og V (6), i alt 12. 
Imod stemte: A (13), B (4), F (3), I (1), O (3), Ø (4) og Å (1), i alt 29.
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Ændringsforslaget er hermed bortfaldet.
 

Formanden satte medlemsforslaget fra Socialistisk Folkeparti under afstemning: 
For stemte: A (13), B (4), F (3), I (1), O (3), Ø (4) og Å (1), i alt 29. 
Imod stemte:  C (6) og V (6), i alt 12. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Medlemsforslaget er hermed godkendt, så det oversendes til forberedende behandling i forretningsudvalget.
 

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Karoline Vind (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Regionsrådsmedlem Peter Westermann har på vegne af Socialistisk Folkeparti den 9. august 2021 anmodet om at få behandlet et forslag om, at der igangsættes initiativ til at regionens centre og virksomheder opfordres til at tilstræbe at undgå at vælge leverandører, der ikke lever op til regionens indkøbspolitik samt arbejdsklausuler. Det bemærkes at der findes andre leverandører af dagligvarer, som gør dette og som er kvalitets- og prismæssigt konkurrencedygtige.

MOTIVATION

I foråret sendte DR en dokumentar, der afslørede horrible arbejdsforhold i Nemlig.com og dets søsterselskab Intervare. En række kommuner har på den baggrund fravalgt dem som leverandør eller igangsat undersøgelser med henblik på eventuelt at gøre dette.

Gentofte Kommune har, jf. denne pressemeddelelse af 22. juni 2021, eksempelvis fravalgt dem med begrundelsen: "Gentofte Kommunes revision har gennemgået det modtagne materiale og konkluderet, at der både hos Nemlig.com og Intervare er medarbejdere, hvis løn og ansættelsesvilkår er dårligere, end hvad der følger af den repræsentative overenskomst på området, og begge firmaer har således overtrådt kommunens arbejdsklausul."

Da arbejdsklausulerne i Gentofte svarer til dem, vi arbejder med i Region Hovedstaden, særligt at arbejdet skal udføres på overenskomstlignende vilkår, må det antages, at en tilsvarende gennemgang ville lede til samme konklusion: At forholdene ikke lever op til vores krav. 

Region Hovedstaden har, jf. svar på politikerspørgsmål 056-21, stillet af Peter Westermann (F) den 21. april 2021, ingen stående indkøbsaftaler med de pågældende firmaer. Dette ønsker vi med dette forslag fortsat ikke at have, så længe arbejdsforholdene ikke bringes i overensstemmelse med overenskomstmæssig standard. (Svar fremgår af bilag 1)

Dog oplyses det i svaret, at: ”I 2021 har Region Hovedstaden en kreditoromsætning hos Nemlig.com for perioden 1. januar til 30. april 2021 på 923.623,62 kr.. Af dem er 431.393,35 kr. knyttet til Region Hovedstadens Psykiatri og 443.544,92 kr. knyttet til Den Sociale Virksomhed.”

Det anser vi for et relativt stort beløb for fire måneder. Fortsættes indkøbene på det niveau året ud, vil regionen have givet Nemlig.com omsætning for ca. 3 mio. kr. i 2021. 

Det fremgår yderligere af svaret: ”Et af pejlemærkerne for Region Hovedstadens indkøbspolitik er ”Samfundsansvar gennem etiske og sociale hensyn”. Heri ligger, at leverandører bliver udelukket fra fremtidige kontrakter, hvis leverandøren ikke overholder sociale forpligtelser. Som anført ovenfor, har regionen dog ingen kontrakt med Nemlig.com, og der er ikke igangsat initiativer i den anledning.”

Med dette forslag ønsker vi det initiativ igangsat at regionens centre og virksomheder opfordres til at tilstræbe at undgå at vælge leverandører, der ikke lever op til regionens indkøbspolitik samt arbejdsklausuler. Det bemærkes, at der findes andre leverandører af dagligvarer, som gør dette og som er kvalitets- og prismæssigt konkurrencedygtige.

Administrationens bemærkninger fremgår af bilag 2.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender medlemsforslaget, vil administrationen foranledige, at der forelægges sag herom på et kommende forretningsudvalgsmøde.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 17. august 2021.

JOURNALNUMMER

21049455

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Svar på spml 056 21 vedr. Nemlig / Intervare stillet af Peter Westermann

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: NOTAT adm. bemærkning vedr. medlemsforslag fra SF

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: ÆF fra Konservative Folkeparti

5. Medlemsforslag fra Venstre - Rekrutterings- og fastholdelsesplan for Psykiatrisk Center Ballerup

FORSLAG

at regionsrådet beslutter, at: 

  1. Der skal udarbejdes en analyse af årsagerne til, at så mange medarbejdere i netop Psykiatrisk Center Ballerup (PC-Ballerup) har opsagt deres stillinger. 
  2. Ledelsen på PC-Ballerup skal redegøre for den store udskiftning af personale, mængden af behandlingsfejl og arbejdsmiljørapporter. 
  3. PC-Ballerup skal udarbejde en klar rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for medarbejdere. 
  4. Regionsrådet beder social- og psykiatriudvalget om at følge området vedr. rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i psykiatrien tættere. Det skal ske ved, at udvalget hvert kvartal får forelagt en status på rekrutteringssituationen i psykiatrien.

Administrationen bemærker, at regionsrådet - hvis det ønsker at fremme forslaget - skal træffe beslutning om at oversende det til forberedende udvalgsbehandling i forretningsudvalget, der efter styrelsesvedtægten fungerer som personaleudvalg. Såfremt regionsrådet også ønsker at fremme pkt. 4 i medlemsforslaget, skal forslaget også sendes til forberedende behandling i social- og psykiatriudvalget, der er det kompetente politikopfølgende udvalg vedrørende udvikling af psykiatrien, herunder handleplan  for indsatser i psykiatrien (treårsplanen). 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Enhedslisten stillede ændringsforslag om, at indstillingspunkterne i Venstres medlemsforslag ændres til følgende (bilag 3): 

  1. Der skal udarbejdes en analyse af årsagerne til, at så mange medarbejdere i Region Hovedstadens psykiatri har opsagt deres stillinger. 
  2. Ledelserne skal redegøre for den store udskiftning af personale, mængden af behandlingsfejl og arbejdsmiljørapporter.
  3. Psykiatrien skal udarbejde en klar rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for medarbejdere. 
  4. Regionsrådet beder social- og psykiatriudvalget om at følge området vedr. rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i psykiatrien tættere. Det skal ske ved, at udvalget hvert kvartal får forelagt en status på rekrutteringssituationen i psykiatrien.

Formanden satte Enhedslistens ændringsforslag til indstillingspunkter 1-3 til medlemsforslaget fra Venstre under afstemning: 
For stemte: A (12), C (6), I (1), O (3), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 33. 
Imod stemte:  B (4), F (3), i alt 7. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 40. 
Enhedslistens ændringsforslag til indstillingspunkterne 1-3 er hermed godkendt, så det oversendes til forretningsudvalget.

Sophie Hæstorp (A) deltog ikke under sagens behandling ved afstemning af indstillingerne 1-3 i ændringsforslaget til medlemsforslaget.

Formanden satte Enhedslistens ændringsforslag til indstillingspunkt 4 til medlemsforslaget fra Venstre under afstemning: 
For stemte: A (13), B (4), C (6), F (3), I (1), O (3), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 41. 
Imod stemte: 0. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Enhedslistens ændringsforslag til indstillingspunkt 4 er hermed godkendt, så det oversendes til social- og psykiatriudvalget.

Herved er de oprindelige indstillingspunkter i medlemsforslaget fra Venstre bortfaldet.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Karoline Vind (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Regionsrådsmedlem Christine Dal har på vegne af Venstre den 10. august 2021 anmodet om at få behandlet et forslag om en rekrutterings- og fastholdelsesplan for Psykiatrisk Center Ballerup.

MOTIVATION

I Venstre er vi blevet opmærksomme på de særlige udfordringer, vi har i psykiatrien med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og særligt på Psykiatrisk Center Ballerup. På PC-Ballerup har man i de sidste mange år haft særlige udfordringer med at kunne rekruttere og fastholde sundhedsfaglige medarbejdere. Dette medfører en række uheldige konsekvenser for vores patienter, herunder tidlige udskrivelser, fejlmedicinering, risiko for langvarige fastholdelser og manglende kommunikation i patientforløb.

De seneste tal afslører, at vi har 6 vakante speciallægestillinger, cirka 30 ledige stillinger som sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og derudover også mangler yderligere fysioterapeuter, ergoterapeuter osv. Det er Venstres oplevelse, at PC-Ballerup er præget af en "svingdørskultur", hvor folk kun er ansat kort tid. 

Venstre foreslår derfor, at der udarbejdes en klar og gennemsigtig analyse af, hvorfor vores ansatte netop på PC- Ballerup siger op. Vi ønsker desuden, at ledelsen skal redegøre for den store udskiftning af personale, mængden af behandlingsfejl og arbejdsmiljørapporter. 

For at løse rekrutteringsudfordringerne mener vi, at der er brug for en klar rekrutterings- og fastholdelsesstrategi af medarbejdere. Samtidig foreslår vi, at regionsrådet fremadrettet følger rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i psykiatrien tættere ved at social- og psykiatriudvalget får status og tal hvert kvartal.

 

Administrationen har udarbejdet et baggrundsnotat, der redegør for, hvordan der politisk sker opfølgning på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i psykiatrien, herunder Psykiatrisk Center Ballerup. Administrationens notat er vedlagt som bilag sammen med svar på politikerspørgsmål om vakante stillinger på Psykiatrisk Center Ballerup fra den 12. august 2021.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender medlemsforslaget vil administrationen forberede en sag, der kan forelægges social- og psykiatriudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet på møder i henholdsvis september og oktober 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 17. august 2021.

JOURNALNUMMER

21049893.

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Svar-paa-spml-096-21-vedr-vakante-stillinger-paa-Psykiatrisk-Center-Ballerup-stillet-af-Christine-Dal

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Baggrundsnotat om politisk opfølgning på rekruttering og fastholdelse i psykiatrien

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: ÆF fra Enhedslisten

6. Lånesag vedrørende betaling af optjente feriemidler

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende, at der optages det maksimalt mulige lån, som er beregnet til 2.177 mio.kr. i 2021 og
  2. at godkende, at regionsrådsformanden og koncerndirektionen bemyndiges til at underskrive dokumenterne

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Karoline Vind (F) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Anbefalet.
Anne Ehrenreich (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

I forbindelse med overgangen til den nye ferielov, som trådte i kraft den 1. september 2020, fik regionens medarbejdere ”indefrosset” fem ugers ferie som skulle udbetales, når medarbejderen gik på pension eller forlod arbejdsmarkedet. Som led i håndteringen af de økonomiske konsekvenser i forhold til COVID-19 blev det dog muligt for borgere at få udbetalt de indefrosne midler ultimo 2019/primo 2020. Det har dog ingen betydning for Region Hovedstadens tilbagebetaling af de indefrosne feriemidler, da staten har finansieret udbetalingen af midlerne.

Der er i regi af LD-fonde etableret en fond (Lønmodtagernes Feriemidler), som står for feriemidlernes forvaltning og udbetaling. Det betyder, at Region Hovedstaden som arbejdsgiver skal betale LD-fonde for forpligtigelsen og forvaltningen af feriepengeforpligtelsen.

I aftalen om regionernes økonomi for 2022 fremgår det, at regeringen og Danske Regioner er enige om, at alle regioner overfører de indefrosne feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler i 2021. Parterne er også enige om, at regionerne kan opnå delvis låneadgang forudsat, at regionen overfører optjente feriemidler i 2021.

Regionernes feriepengeforpligtelse på landsplan udgør i alt ca. 6,8 mia. kr. Heraf udgør Region Hovedstadens andel knap 2,3 mia. kr. Regionerne kan optage lån til tilbagebetalingen svarende til 95 % af den samlede forpligtelse.

Med denne sag indstiller administrationen til regionsrådet, at godkende, at der optages lån beregnet til 2.177 mio. kr.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

I regnskab 2020 er de indefrosne feriemidler opgjort til 2.292 mio. kr. Det betyder, at der i 2021 skal kassefinansieres et beløb på 115 mio. kr. (5 % af forpligtigelsen). Lånebeløbet udgør herefter 2.177 mio. kr. for regionen.

Der vil komme en månedlig forrentning af de indefrosne feriemidler fra 1. juni 2021 til den måned, hvor regionen overfører den samlede forpligtelse. For at minimere denne udgift skal indbetalingen til LD-fonde ske så hurtigt som muligt.

Regionens låneportefølje skal bestå af både fastforrentede og variabelt forrentede lån. Ud fra de finansielle retningslinjerne skal der som minimum være 25 pct. og maksimum 75 pct. til såvel fast som variabel rente.

I regnskab 2020 er der placeret 74 pct. til fast rente og 26 pct. til variabel forrentning. Til det nye lån anbefales det, at lånet optages som et fastforrentet lån, eftersom det er vigtigt for den fremtidige økonomi at kende den faktiske likviditetsmæssig belastning. For at sikre den bedst mulig likviditet i de kommende år anbefales det, at optage lånet med den maksimalt mulige tilbagebetalingstid svarende til 25 år. Dette har den konsekvens, at andelen af fastforrentede lån overstiger de nuværende forudsætninger i de finansielle retningslinjer med en maksimal andel på 75 procent til fast rente. For lånesammensætningen ultimo 2021 vil det gælde, at andelen af lån til fast rente udgør 80 procent af den samlede langfristede gæld. Der vil i de kommende år ske en tilpasning, således at andelen af fastforrentede lån overholder de eksisterende finansielle retningslinjer.

Lånoptagelse til håndtering af 95 pct. af regionens feriepengeforpligtigelse i 2021

Lånoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis, hvor der indhentes tilbud fra Kommunekredit. Lånet optages som et fast forrentet annuitetslån over 25 år. Lånet optages hurtigst muligt i 2021 for derved at spare forrentning til LD Fonde:

  • Lånetypen er et fastforrentet annuitetslån
  • Rentebetalinger er helårlige
  • Den effektive rente er niveaumæssig på ca. 0,8 pct. p.a.

KONSEKVENSER

Godkendes sagen, gives der bemyndigelse til at optage lånet i 2021 svarende til dispensationen fra ministeriet. Der forventes, at renter og afdrag til lånet andrager ca. 96 mio. kr. årlig de næste 25 år.

I budgetforslaget som forelægges til 1. behandling er det forudsat, at lånet optages med en rente på 0,8 % p.a. – og at renter og afdrag hertil indgår i skønnet for regionens samlede renter og afdrag på lån

ØKONOMI

Der er i det vedtagne budget 2021 ikke forudsat en lånoptagelse til feriepengeforpligtelsen. Konsekvensen ved at optage et lån beregnet til 2.177 mio. kr. betyder fremadrettet en årlig udgift til betaling af renter og afdrag på ca. 96 mio. kr. årligt de næste 25 år. 

Dette er en langt bedre ordning for regionen, end at der foretages en løbende betaling år fra år (som sker i takt med at medarbejderne går på pension eller forlader arbejdsmarkedet) af feriemidlerne. Det sparer dels administrationsgebyr i hele perioden, som løber 40-45 år frem i tiden. Desuden er forrentningen langt mere gunstig ved optagelse af et lån i Kommunekredit end at betale forrentningen (indekseringen) til LD Fonde.

Med en antagelse om en indekseringsværdi, som er mindst 1 procent point højere, end hvad det koster at låne hos Kommunekredit, vil besparelsen i hele lånets løbetid være på 300 mio. kr.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Ib Petersen

JOURNALNUMMER

20082595

7. Endeligt regnskab 2020 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2020

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at det endelige regnskab for 2020 godkendes, og
  2. at 12 revisionspåtegnede investeringsregnskaber godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Karoline Vind (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet har på mødet den 20. april 2021 behandlet Region Hovedstadens årsregnskab for 2020. I henhold til Lov om regioner mv. § 23 blev årsregnskabet herefter overdraget til regionens eksterne revisor, BDO. Regionen har den 15. juni 2021 modtaget BDOs revisionsberetning. Beretningen blev fremsendt den 22. juni 2021 til regionsrådets medlemmer.

Beretningen skal - sammen med det reviderede årsregnskab og de særskilte investeringsregnskaber - fremlægges med henblik på regionsrådets godkendelse.

Under behandlingen af dagsordenspunktet på forretningsudvalgets møde og på det efterfølgende punkt vil følgende deltage for at gennemgå beretningen i hovedtræk:

  • Senior Partner, chef for Offentlig Revision, statsautoriseret revisor Gregers Paulsen (BDO)
  • Partner, statsautoriseret revisor Per Lund (BDO)
  • Enhedschef i Center for Økonomi Lars Æbeløe-Knudsen

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager desuden under punktet.

Årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august 2021.

SAGSFREMSTILLING

Revisionsberetning og påtegning af regnskab 2020
Region Hovedstadens eksterne revisor, BDO, har den 15. juni 2021 fremsendt revisionsberetning nr. 27 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2020. I overensstemmelse med styrelseslovens regler blev de af BDO fremsendte beretninger (beretning nr. 26 og 27) sendt til regionsrådets medlemmer den 22. juni 2021.

Regionsrådet besluttede på mødet den 20. april 2021 at overdrage årsregnskabet for 2020 til regionens eksterne revision, samt at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder forelægges regionsrådet på mødet i august. 2021 Det er resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber, der forelægges med denne sag.

Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2020 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger for 2020.

Det bemærkes, at det foreliggende årsregnskab på en række væsentlige punkter, også beløbsmæssigt, er ændret i forhold til den version, der blev overdraget til revisionen i forbindelse med mødet i april 2021. De foretagne reguleringer omfatter især regnskabsmæssig behandling af varelager indkøbt på vegne af Styrelsen for Forsyningssikkerhed, SFOS, som udgør 1.204,4 mio. kr. pr. 31. december 2020. Ændringerne påvirker såvel årets resultat som egenkapitalen, idet resultatet og egenkapitalen er reduceret med 1.204,4 mio. kr. i forhold til det regnskab, der oprindeligt blev overdraget til revisionen i april 2021. De foretagne ændringer er indarbejdet i årsregnskabet efter forudgående dialog med revisionen.

Årsregnskabets resultat
Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen - herunder opgørelsen af udgiftsloftet.

Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper, som er en lidt anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er angivet nedenfor:

I det udgiftsbaserede regnskab indgår: 

  • Løn
  • Øvrig drift
  • Indtægter

I det omkostningsbaserede regnskab indgår de samme elementer men derudover også:

  • Afskrivninger på bygninger og udstyr, 
  • Hensættelser (forskydninger) til feriepenge, tjenestemandspensioner og lagerforskydninger.

Region Hovedstaden har i 2020 lige akkurat ikke overholdt det korrigerede budget 2020. Regnskab 2020 ligger samlet set 18,5 mio. kr. over det korrigerede budget 2020. 

Årsregnskabet blev på 37.842 mio. kr. svarende til et merforbrug på 398 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet (ekskl. tilskud til COVID-19). Det er aftalt i økonomiaftalen , at der i 2020 ses bort fra udgiftsloftet. Den samlede COVID-19--kompensation var ikke kendt på tidspunktet for  regnskabsafslutningen, og kompensationen på 721 mio. kr. indgår i regnskab 2021.

Administrationen har ved 4. økonomirapport 2020 anbefalet regionsrådet en balanceret tilgang i forhold til udnyttelse af udgiftsloftet, idet administrationen har søgt at balancere udnyttelsen af udgiftsloftet (på driftsrammen) i forhold til regionens disponeringer på anlægsområdet. Generelt har regnskabet for 2020 været atypisk og styringsmæssigt udfordret af udgifter til bl.a. værnemidler mv.

Årsregnskabet for 2020, der opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper, udviser et samlet resultat på 425,7 mio. kr. Dette fremgår af resultatopgørelsen og er identisk med sidste års samlede resultat. Regionen har overholdt de bevillinger, regionsrådet har meddelt, og regionen har ligeledes næsten overholdt sin andel af den udgiftsramme for driftsområdet, der var aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for 2020 mellem regeringen og Danske Regioner. Regionen har også i 2020 levet op til kassekreditreglen, der foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning i hele 2020 skal være positiv.

Den samlede egenkapital udgjorde ultimo 2020 i alt 7.661,9 mio. kr. inklusive driftsresultatet for 2020. Dette svarer til en forbedring på 678,0 mio. kr. i forhold til ultimo 2019. 

Investeringsregnskaber over 10 mio. kr.
Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse.

Med denne sag forelægges i alt 12 revisionspåtegnede investeringsregnskaber med henblik på godkendelse.

På regionsrådets møde den 2. oktober 2010 bevilgedes i alt 145,2 mio. kr. til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i form af enestuer på Psykiatrisk Center Hvidovre. De 139,2 mio. kr. finansieredes ved tilskud fra ministeriet. På regionsrådets møde den 13. maj 2014 forhøjedes bevillingen med 4,2 mio. kr. som følge af uforudsete miljøarbejder i forbindelse med renoveringen. Den samlede bevilling udgjorde herefter 149,4 mio. kr. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 142,7 mio. kr., idet projektets oprindelige omfang dog blev justeret på regionsrådets møde den 14. juni 2016. Revisionen har i erklæringen taget forbehold for afholdelsen af 29,4 mio. kr. Dette beløb er registreret i perioden 2010-12 i regionens daværende økonomisystem, Maconomy, og det har desværre ikke været systemmæssigt muligt, i forbindelse med revisionen af regnskabet, at fremfinde den underliggende dokumentation for denne del af anskaffelsessummen. Administrationen tager revisionens bemærkninger til efterretning. 

Til opførelse og etablering af Center for Fordybelse og Tro, der er en mindre selvstændig bygning på ca. 260 kvm. fordelt på tre rum; et kirkerum, et muslimsk bederum og et neutralt rum, beliggende ved Herlev Hospital, har regionsrådet på tre møder den 4. februar 2014, 31. januar 2017 og 17. april 2018 bevilget i alt 14,8 mio. kr. Heraf er i alt 12,1 mio. kr. finansieret ved donationer fra bl.a. A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formål og Gladsaxe-Herlev Provsti. Regnskabet udviser et nettoforbrug på 2,8 mio. kr., svarende til de oprindelige forudsætninger i den tidligere mødesag og revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Regionsrådet meddelte på sit møde den 17. maj 2016 en investeringsbevilling på 15,9 mio. kr. til modernisering af etape II af Botilbuddet Rønnegård i Gørløse. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 17,1 mio. kr. Moderniseringen har været ramt af forskellige udfordringer, hvilket har medført et merforbrug i forhold til bevillingen på 1,2 mio. kr. Dette merforbrug finansieres af Den Sociale Virksomheds lokale investeringsramme. Revisionen af investeringsregnskabet har ikke givet anledning til forbehold. 

På regionsrådets møde den 17. november 2015 meddeltes en samlet investeringsbevilling på 51,3 mio. kr. til energibesparende projekter på to hospitaler i Region Hovedstaden. Bevillingen fordeler sig med 22,5 mio. kr. til Bornholms hospital til opsætning af solpaneler og 28,8 mio. kr. til Rigshospitalet - Glostrup til opsætning af solceller samt udskiftning af vinduer og renovering af dele af ventilationssystem. Regnskabet for de to projekter aflægges samlet og udviser et samlet forbrug på 50,6 mio. kr., dvs.et mindreforbrug i forhold til bevillingen på 0,7 mio. kr. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Regionsrådet meddelte på sit møde den 19. juni 2018 en investeringsbevilling på 17,5 mio. kr. til etablering af tilbygning ved Frederikssund Hospital til 15 særlige pladser i psykiatrien. Regnskabet udviser et forbrug på 18,1 mio. kr. og revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Regionsrådet har på fem møder hhv. den 25. september 2012, 8. april 2014, 17. maj 2016, 24. oktober 2017 samt den 15. maj 2018 bevilget i alt 90,3 mio .kr. til rådgiverudgifter (projektering, bygherreudgifter og omkostninger) til regional sterilcentral og godsterminal på Rigshospitalet. Investeringsregnskabet udviser et samlet forbrug på 98,1 mio. kr. Som en følge af merforbruget blev det på regionsrådsmødet den 21. april 2020 besluttet at forhøje bevillingen til bygherreomkostninger mv. (rådgiverudgifter mv.) med 6,1 mio. kr., mod at bevillingen til udførelse (håndværkerudgifter, byggeledelse samt installation af udstyr mv.) blev nedsat tilsvarende. Den samlede bevilling til rådgiverudgifter mv. udgør herefter 96,4 mio. kr. Merforbruget kan således opgøres til 1,7 mio. kr. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

I nær sammenhæng med ovennævnte har regionsrådet på møderne den 8. april 2014, 18. november 2014, 16. december 2014, 14. april 2015, 24. oktober 2017 og den 15. maj 2018 samlet meddelt investeringsbevillinger på netto 299,8 mio. kr. til udførelse af regional sterilcentral og godsterminal på Rigshospitalet. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 304,1 mio. kr. og revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Med denne sag forelægges endvidere 4 delinvesteringsregnskaber til godkendelse; regnskaber der indgår som en del af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital. På seks regionsrådsmøder i perioden 2012 - 2020 er der meddelt bevilling på i alt 226,5 mio. kr. til bygherreudgifter og omkostninger inkl. kunst. Dette delregnskab udviser et samlet forbrug på 203,5 mio. kr. Dernæst har regionsrådet på fem regionsrådsmøder i perioden 2014 - 2020 meddelt bevilling på netto 221,7 mio. kr. til indkøb af it, inventar, medico og teknisk udstyr i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet. Dette delregnskab udviser et samlet forbrug på 183,1 mio. kr. Herudover har regionsrådet på seks møder i perioden 2012 - 2020 meddelt samlet investeringsbevilling på 194,6 mio. kr. til totalrådgivning vedrørende kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital. Dette delregnskab udviser et samelt forbrug på 195,6 mio. kr. Endelig har regionsrådet på i alt 7 regionsrådsmøder i perioden 2012- 2020 meddelt samlede investeringsbevillinger for i alt 1.610,3 mio. kr. til udførelsen af kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 1.626,9 mio. kr. Alle fire revisionserklæringer indeholder ingen forbehold. 

På regionsrådets møde den 5. februar 2013 meddeltes en investeringsbevilling på 7,5 mio. kr. til forarbejderne til etape 2 af ud- og ombygningen af Psykiatrisk Center Ballerup. Efter forarbejdernes afslutning bevilgede regionsrådet den 19. maj 2015 yderligere i alt 170,7 mio. kr. til udførelsen af selve projektet, der består af bl.a. nybygning af et intensivt sengeafsnit med 16 senge samt udvidelse af eksisterende sengeafsnit og etablering af ny kantine. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 184,1 mio. kr. og revisionen af regnskabet har ikke givet anledning til forbehold.

Revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag. Med behandlingen og godkendelsen af denne sag betragter revisionen formelt set de afholdte udgifter som godkendte.

KONSEKVENSER

Efter regionsrådets godkendelse af endeligt regnskab 2020 samt revisionspåtegnede investeringsregnskaber fremsendes årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august 2021.

KOMMUNIKATION

Regnskabet er tilgængeligt på regionens hjemmeside. Regnskabet, revisionsberetningen og de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes af administrationen til tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen) senest den 31. august 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 10. august 2021 og regionsrådet tirsdag den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20070918

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Påtegning årsregnskab Region Hovedstaden 2020

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Beretning 27 Region Hovedstaden afsluttende revision 2020 - 15.06.2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Årsregnskab 2020_version 15. juni 2021_version2020-06-11_FU10082021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Ordliste til FU regnskab 2020_august 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag_investeringsregnskaber_endelig

8. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2020

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at redegørelsen vedrørende indberettet aktivitet mv. for 2020 (bilag 1) godkendes. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Line Ervolder (C), Karoline Vind (F) og Christine Dal (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til Cirkulære om statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2020 til regionernes sygehusvæsen (Nærhedsfinansiering) og Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten i forudgående år til Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen senest den 1. september.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og enhedschef i Center for Økonomi Lars Æbeløe-Knudsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2020 er vedlagt som bilag 1 til sagen.

COVID-19
Af redegørelsen (bilag 1) fremgår det, at COVID-19 har haft stor påvirkning på aktiviteten og regionens mulighed for opfølgning herpå i 2020. Det har bl.a. betydet forsinkelser af forventede LPR3-leverancer på dataområdet fra Sundhedsdatastyrelsen, ny opfølgning på omlagt og udskudt aktivitet, ændrede prioriteringer i opgaver på registreringsområdet. Det har ligeledes påvirket aktiviteten på hospitalerne, hvor der er brugt betydelige ressourcer på at sikre beredskab mm. Overordnet ses et fald på 6,4% i produktionsværdi ved sammenligning med 2019.

Nærhedsfinansiering
Ved afregningen for 2020 har Region Hovedstaden opnået fuld puljeudnyttelse vedrørende det statslige resultatafhængige tilskud (nærhedsfinansiering) på 481,0 mio. kr. Puljeudnyttelsen skulle have været reguleret i forhold til fire kriterier, men der er for 2020 igen truffet beslutning om, at der ikke skal ske nogen regulering, hvorfor det resultatafhængige tilskud er blevet udbetalt fuldt ud.  

Kommunal medfinansiering
Region Hovedstadens øvre grænse for indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet er i 2020 på 6.244,2 mio.kr. Dette beløb har regionen modtaget i acontorater, da der endnu ikke er tilgængelige data med takster for den kommunale medfinansiering. Dette gør det samtidig vanskeligt at anskueliggøre betydningen af aktivitetsfaldet for 2020. Det skønnes dog, at regionens aktivitet fortsat ligger på et niveau, hvor man forventer at være berettiget til det modtagne acontobeløb vedrørende kommunal medfinansiering.

Kommunal fuldfinansiering
Den kommunale fuldfinansiering omfatter færdigbehandlede patienter, hospice og specialiseret ambulant genoptræning. Datagrundlaget for Kommunal fuldfinansiering blev første gang offentliggjort i november 2020, og der er dermed afregnet på baggrund af aktivitetsregistreringen. Vedrørende 2020 har Region Hovedstaden i regnskabsåret 2020 modtaget indtægter fra kommunal fuldfinansiering på 90,9 mio. kr. Dertil er der sket en efterregulering af den af staten fastsatte acontoafregning vedr. 2019, som betyder, at regionen har tilbagebetalt 13,2 mio. kr. i regnskabsåret 2020.

Organisation og kvalitetssikring af registrering
Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, og de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering, herunder beskrivelse af registrerings- og metodeaudits. I 2020 har temaet for metodeaudit været telefonkonsultationer.

Revisionens konklusioner
Revisionen har afgivet Beretning nr. 26 "Vedrørende revision af statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2020 til regionernes sygehusvæsen samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet for 2020" (bilag 2). Revisionen konkluderer bl.a.:

Baseret på det tilgængelige materiale samt øvrige informationer indhentet fra regionens administrative ledelsen m.fl., er det vores samlede vurdering, at kontroller i forbindelse med etablerede forretningsgange og kontrolrutiner, den etablerede registreringsorganisation, herunder løbende ajourføring heraf, gennemgang af registreringsaudits på hospitalerne, alle delelementer i den samlede kvalitetssikring af de kliniske patientdata for 2020, giver et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at regionens aktivitetsregistrering i al væsentlighed har været underlagt tilstrækkelige kontroller.” (side 727)

Revisionen 2020 har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger.

KONSEKVENSER

Efter regionsrådets godkendelse af redegørelse vedr. indberettet aktivitet mv. for 2020 (bilag 1) vil redegørelsen blive fremsendt til Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Nina Bonnevie

JOURNALNUMMER

21026455

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2020

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Beretning nummer 26 - Region hovedstaden 2020 - 15.06.2021

9. Halvårlig orientering om indsatser i renoveringsplanen

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at tage orientering om renoveringsindsatsen på regionens hospitaler og psykiatriske centre til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Line Ervolder (C), Karoline Vind (F), Christine Dal (V) og Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Med renoveringsplanen foretager Region Hovedstaden genopretning af den bygningsmæssige tilstand for hospitaler og psykiatriske centre over en 10-årig periode. 

Det er aftalt, at der skal være en fast halvårlig rapportering. I denne sag præsenteres resultater og erfaringer fra genopretningsindsatsen i første halvår af 2021. Næste rapportering vil ske til marts 2022.

SAGSFREMSTILLING

Renoveringsplanen er resultatet af en bred politisk aftale fra efteråret 2018, som sikrer en fast genopretning af hospitalerne frem mod 2028. Aftalen blev indgået med afsæt i en betydelig forværring i bygningernes tilstand på regionens hospitaler samt væsentlig forøgelse i antallet af tekniske nedbrud, driftsstop mv.  

Ambitionen i Renoveringsplanen er at genoprette bygningerne til en tilstand, hvor det generelle forebyggende vedligehold i sig selv kan være med til at holde bygningerne i robust drift, så de understøtter klinikkernes opgave.  

De første år med Renoveringsplanen har vist en positiv effekt på tilstanden af regionens bygninger på hospitaler og psykiatriske centre. Det har bl.a. vist sig ved færre nedbrud og driftsstop på centrale anlæg, bygninger mv. end tidligere. 

De projekter, der indtil nu er gennemført, svarer for så vidt angår den samlede tilstandsgrad til det forventede. Genopretningsindsatsen forhindrer dog ikke, at tilstanden for bygningsmassen forværres på tværs af hospitaler og psykiatriske centre indtil 2024. Det skyldes, at renoveringsindsatsen indtil da ikke kan holde trit med den forringelse af bygningsmassen, som foregår løbende. Fra 2024 og fremefter forventes det, at tilstanden forbedres set på tværs af hospitaler og psykiatriske centre.

Projekter og indsats 2021
Indsatsen i 2021 er budgetteret til 529 mio. kr. 

Renoveringsplanen opererer med tre elementer:

•    Egentlige genopretnings- og fornyelsesprojekter for 204 mio. kr.
•    Løbende forebyggende vedligeholdelse for 192 mio. kr., og
•    Energiforbedrende tiltag for 133 mio. kr.

Energiforbedringerne er planlagt udført på tværs af matrikler, hvor omkring 63 pct. er placeret på Rigshospitalet Blegdamsvej, Herlev Hospital og Rigshospitalet Glostrup. Indsatsen i 2021 består primært af energirenovering på ventilation, vvs, varmepumper samt klimaskærme.

I tabel 1 vises det hidtidige forbrug fordelt på kategorier.

Tabel 1: Budget og forventning til nedbringelse af bygningsmæssigt efterslæb 2021, mio. kr. pl-2021

2021-indsats (mio. kr.)

Budget, marts 2021

Prognose for 2021, juni 2021

Forbrug ÅTD

(pr. 9-6-2021)

 

 

 

 

01: Forebyggende vedligehold & ad hoc genopretning

192

 192

-

 

 

 

 

02: Energiforbedringer

133

161

40

 

 

 

 

03: Egentlige genopretningsprojekter

 204

229

80

Brandanlæg

 

37

11

El-anlæg

 

16

4

Elevatorer

 

28

9

Indvendige overflader

 

3

3

Køling

 

0

0

Medicinske gasser

 

12

1

Rørinstallationer

 

6

1

Tag og facade

 

32

19

Ventilation

 

9

0

Herlev Hospital - renovering

 

86

33

Samlet indsats

529

582

201 

 

 

Som det fremgår, viser prognosen for hele årets forbrug et merforbrug på 53 mio. kr. Det skyldes, at der planlægges med lidt flere arbejder end dem, der rent faktisk gennemføres. På den måde kan der tages højde for, at der i forbindelse med realisering af projekterne løbende vil forekomme forskydninger. Det vil dels kunne ses ved, at fordelingen mellem de konkrete fagområder vil ændre sig i forhold til fordelingen i tabel 1, dels ved at projekterne justeres og forskubbes i tid. 

I løbet af foråret 2021 er en række projekter afsluttet med synlige resultater. Som eksempler herpå kan nævnes følgende: 

Elevatorer

Der renoveres fortsat en del elevatorer på regionens hospitaler og psykiatriske centre. En række af disse afsluttes i sommerperioden, fx to elevatorer på Bornholms Hospital. De to elevatorer er en central del af hospitalets logistik og sikrer bl.a. transport af patienter, herunder akutte patienter til operationsgangen. Udskiftningen har medført større driftssikkerhed og effektivitet til glæde for både patienter, pårørende og personale.

Generelt vil renoveringen af elevatorer på regionens hospitaler betyde, at elevatorerne både bliver mere driftssikre og mere klimavenlige, da de bruger mindre strøm og samtidig er regenerative, hvilket betyder, at de leverer strøm retur til strømnettet.

Herlev Hospital - renovering

Der gennemføres i øjeblikket en større renovering af den del af taget på Herlev hospital, som i daglig tale kaldes muslingeskallerne, og af vinduespartierne på Herlev Hospital i blok 2, der både rummer auditorier, medarbejderkantine og patientcafeteria. Bygningen havde et utæt tag og var dårligt isoleret, men det er der rettet op på nu. Der pågår stadig arbejder med at udskifte ruder, så projektet samlet set opnår en energiforbedring. 

Renovering af installationer i Rigshospitalets Centralkompleks

For øjeblikket udskiftes en stor del af Centralkompleksets installationer, der i første omgang gennemføres i de lokaler, der er fraflyttet ved ibrugtagning af Nordfløjen. Udskiftningen gennemføres især for de slidte installationer i gangarealer og mellem etagerne, der udgør hovedparten af de truede installationer, og som samtidig kan gennemføres i en forholdsvis hurtig arbejdsgang.

Oversigt over fordelingen af renoveringsarbejder på matriklerne

Genopretningsindsatsen fordeler sig på matrikler i 2021 som anført i tabel 2 nedenfor.

Tabel 2: Prognose og forbrug år til dato for genoprettende indsats per matrikel, mio. kr., pl-2021

Hospital (virksomhed)

Prognose for 2021, pr. juni 2021

Forbrug ÅTD
(januar til maj 2021)

Region Hovedstadens Psykiatri

8

2

Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre)*

21

3

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg)*

25

2

Bornholms Hospital

8

4

Herlev og Gentofte Hospital (Herlev)*

60

31

Nordsjællands Hospital

1

0

Rigshospitalet (Blegdamsvej)*

83

35

Tværgående aktiviteter

23

4

Prognose og forbrug i alt

229

80

*Matrikel i parentes angiver, hvor genopretningen primært gennemføres i 2021.

Samarbejdet med den strategiske partner

Der er indgået et strategisk partnerskab mellem Region Hovedstaden og en række entreprenører og rådgivere. Entreprenørerne og rådgiverne kaldes i daglig tale for den strategiske partner. Det strategiske partnerskab skal danne grundlag for et længerevarende tillidsbasseret samarbejde om planlægning, projektering og udførelse af en portefølje af projekter.

Samarbejdet med den strategiske partner forløber planmæssigt efter opstarten i april. I den kommende tid fortsætter arbejdet med at identificere, rammesætte og projektere bygge- og renoveringsprojekterne. 

Effekten af indsatsen i 2021

Regionen måler effekten af renoveringsindsatsen i bygningens tilstandsgrad. En bygnings tilstandsgrad er udtryk for bygningens funktionsduelighed set i forhold til, hvad der kræves af vedligeholdelse og genopretning for at den kan bevare sin funktionsduelighed over tid. I den rapport over bygningsmassens tilstand, som Rambøll udarbejdede i 2018 som grundlag for renoveringsplanen, defineres tilstandsgraderne sådan her:

Tilstandsgrad 0: Bygningens dele er som bygget 

Tilstandsgrad 1: Bygningens dele er intakte, men med begyndende slid og skader (kun kosmetiske skader)

Tilstandsgrad 2: Bygningens dele er begyndt at forfalde med enkelte defekte komponenter – funktionen er nedsat – fare for følgeskader 

Tilstandsgrad 3: Bygningens dele er nedbrudt og skal udskiftes

På den baggrund er det målet med renoveringsplanens genopretningsindsats, at regionens samlede bygningsmasse i år 2028 har opnået en gennemsnitlig vægtet tilstandsgrad på 1,5. Udgangspunktet i 2018 var en samlet vægtet tilstandsgrad på 1,8. 

I 2020 realiserede regionen en samlet vægtet tilstandsgrad på 1,92. I 2021 er det med afsæt i de igangsatte projekter forventet, at der realiseres en samlet vægtet tilstandsgrad på 1,97. Den nuværende indsats forhindrer altså ikke, at bygningsmassens tilstand som sådan forværres – men forværringen ville accelerere yderligere uden indsatsen. Det er da også i overensstemmelse med renoveringsplanens beskrivelse af den forventede udvikling. Efter 2024 vil tilstanden set på tværs blive forbedret og det samlede efterslæb nedbragt år for år frem mod det fastlagte mål på 1,5.

Der er her tale om tilstandsløft – altså en forbedring af bygningen som sådan og dermed af dens overlevelsestid, så bygningens funktionalitet bevares.

Kvalitetsløft er en anden sag – det indebærer forbedringer af bygningen, som giver sig udslag i en øget kvalitet af den behandling eller andre aktiviteter, som foregår i den. 

Ved renoveringsplanens forelæggelse i 2018 var det oplyst, at udgiften til kvalitetsløft over en 10-årig periode var vurderet til 6,2 mia. kr., mens renoveringsplanens tilstandsløft var angivet til 7 mia. kr. 

Beregningsmodel for tilstandsvurdering

Administrationen hjemtog i første kvartal 2021 arbejdet med modellen til beregning af genopretningsprojekters effekt på tilstanden fra eksterne konsulenter. Det har allerede på nuværende tidspunkt givet større indsigt i bagvedliggende modelforudsætninger samt mulighed for opdatering af data mv. 

I forbindelse med hjemtagningen har administrationen beregnet et økonomisk niveau for, hvornår tilstandsudviklingen balancerer mellem det naturlige bygningsmæssige forfald, der sker hvert år (forringelse af tilstanden) og det løft, der foretages gennem genopretningsprojekter (forbedring af tilstanden).

Break-even niveauet, som er et udtryk for det punkt, hvor fortjenesten er lig med omkostningerne, tager udgangspunkt i det opnåede tilstandsniveau for 2020 og er beregnet til 672 mio. kr. pr. år. For at kunne fastholde niveauet på 1,92 skal regionen således investere 672 mio. kr. pr. år i genopretningsprojekter, og for at forbedre tilstanden op mod målet med en tilstandsgrad på 1,5 skal der investeres mere end 672 mio. kr. pr. år.

Med den nuværende finansielle masterplan, jf. bilag 1, vil tilstandsløftet først overstige den bygningsmæssige forringelse i 2024, hvor budgettet til genopretningsprojekter i pris- og lønniveau 2021 er på 874 mio. kr. og de efterfølgende år 2025-2028, hvor budgettet er 625 mio. kr. pr. år i samme pris- og lønniveau. 

Hvis renoveringsplanens økonomiske forudsætninger ikke holder, og bygningstilstanden som følge heraf forværres, vil udgiftsniveauet for at opnå en tilstandsgrad på 1,5 forhøjes tilsvarende.

Administrationen vil supplere den modelbaserede opgørelse af udviklingen i tilstandsgraden med en bygningsfaglig kvalificering i løbet af efteråret 2021. Undersøgelsen forventes at vise, om tilstanden har udviklet sig i den retning, som modellen tilsiger det, herunder give en indikation af den reelle tilstand. Undersøgelsen foretages indledningsvist på en mindre del af bygningsmassen, og resultaterne forventes forelagt for forretningsudvalget og regionsrådet ultimo 2021.

Genopretning og finansiering i det kommende år (2022)

Det samlede forventede bidrag til tilstandsforbedring i 2022 er 580 mio. kr., jf. tabel 3, samt bilag 1 med den finansielle masterplan. 

Det forventede råderum til igangsætning af genopretningsprojekter er samlet set på 205 mio. kr. Dette råderum udgøres af 183 mio.kr., som regionsrådet har bevilget af renoveringspuljen for drift og anlæg samt 22 mio. kr., som tilvejebringes gennem omfordeling, effektiviseringer og energibesparelser i Center for Ejendomme. 

Tabel 3: Samlet råderum for renoveringsplanen i 2022, mio.kr., pl-2021

Samlet ramme

2022

Genopretningsprojekter

 

Renoveringspulje, drift og anlæg

183

Omfordeling og effektivisering samt energibesparelser

22

Råderum til genopretningsprojekter

205

Driftsbudget til genoprettende og forebyggende vedligehold

192

Energiprojekter (Energiprogrammet)

184

Råderum i alt

580

Formålet med renoveringsplanen er at forbedre den eksisterende bygningstilstand og altså ikke til at løfte kvaliteten eller øge kapaciteten. Genopretningsindsatsen tager fat i det bygningsmæssige efterslæb, eksempelvis behovet for tagrenovering, renovering af rør- og afløbsinstallationer, ventilationsanlæg og genopretning af el mm. 

Genopretningsindsatsen i 2022 prioriteres med udgangspunkt i de samme kriterier som hidtil:

1.    Bygningsdele med den allerdårligste tilstandsgrad med størst gene for hospitalsdriften.
2.    Egentlige nedbrud og følgeskader.
3.    ”Samtidighedsprojekter” med gennemførelse af renoveringsarbejder samtidig med:

  • Udførelsen af energiprojekter 
  • Ombygningsprojekter

4.    Projekter med størst bidrag til reduktion af det akutte vedligehold.

Det bemærkes, at en stor del af projekterne i 2021 strækker sig ind i 2022, idet der vil være udgifter på ca. 70 mio.kr. til videreførelse af projekter fra 2021. Dette forhold tages der højde for ved budgetlægningen.

Ved siden af genopretningsprojekterne afsættes der 192 mio. kr. i driftsbudgettet til det tilstandsløft, der foregår som led i det løbende forebyggende vedligehold.

Energiprojekter forventes at bidrage til tilstandsforbedring svarende til 184 mio. kr. i 2022, hvor porteføljen særligt koordineres i forhold til genopretningsindsatsen, således at hospitalsdriften forstyrres mindst muligt. Som eksempel kan nævnes, at der ved udskiftning af udtjent ventilationsanlæg samtidig kan foretages de nødvendige renoveringer af eksempelvis rør, lys og lofter. 

Administrationen planlægger genopretningsprojekter i 2022, der tager udgangspunkt i den samlede renoveringsplan samt de forudsætninger, der er indarbejdet i budgetforslaget for 2022.

Kvalitetsmæssigt efterslæb

Større renoveringer i sengeafsnit på fx Herlev Hospital udfordres af, at der udover det bygningsmæssige efterslæb er et kvalitetsmæssigt efterslæb. Udover tilstandsløftet er der behov for opgradering til tidssvarende og moderne standarder. Der er ikke afsat penge på investeringsbudgettet til dette formål, da der endnu ikke er taget politisk stilling til finansiering af det kvalitetsmæssige efterslæb.

På Herlev Hospital er indflytningen af afdelinger til de nyligt indviede bygninger påbegyndt, og en renovering af de fraflyttede afdelinger kan iværksættes inden for rammerne af Renoveringsplanen. 

Men de opgraderinger af de fraflyttede klinikker, som er forudsat i den direktionsgodkendte generalplan for hospitalet, kan ikke foretages uden stillingtagen til finansiering af det kvalitetsmæssige efterslæb. Gennemførelse af kvalitetsløft må derfor afvente, at de økonomiske muligheder herfor kan tilvejebringes.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen, tages orienteringen til efterretning.

ØKONOMI

Renoveringsindsatsen gennemføres inden for de i budgettet afsatte økonomiske rammer. Den samlede indsats vil i 2021 pris- og lønniveau over det planlagte 10-årige forløb koste 7,7 mia. kr. 
For 2021 gennemføres indsatsen inden for det afsatte råderum. Der er planlagt flere genopretningsprojekter end det afsatte råderum for at tage højde for de forskydninger, der ses over tid i projekterne. Dette vil udligne sig ved årets udgang.
For 2022 tager det samlede forslag udgangspunkt i et samlet råderum på 580 mio. kr. til genopretningsprojekter i renoveringsplanen.

KOMMUNIKATION

Kommunikationsindsatsen er planlagt løbende for de enkelte genopretningsprojekter. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Britt Skovdal Rasmussen

JOURNALNUMMER

21041689

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Finansiel masterplan

10. Førstebehandling af forslag til budget 2022-25

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at forretningsudvalget fremlægger budgetforslaget for 2022-25 for regionsrådet til førstebehandling.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Karoline Vind (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre områder; sundhed, regional udvikling og socialområdet.

Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2022.

SAGSFREMSTILLING

De samlede nettoudgifter i Region Hovedstaden er 42,1 mia. kr.

På sundhedsområdet udgør nettodriftsudgifterne 39,0 mia. kr., der primært finansieres ved statslige og kommunale bidrag. De samlede anlægsudgifter, inkl. kvalitetsfondsprojekterne, udgør 2,2 mia. kr.

Det samlede udgiftsniveau for regional udvikling er 0,8 mia. kr., der finansieres via bidrag fra stat og kommuner. Det kommunale udviklingsbidrag er fastsat til 115 kr. pr. indbygger i overensstemmelse med økonomiaftalen.

Det samlede udgiftsniveau (brutto) på socialområdet er 0,9 mia. kr., der finansieres ved takstbetaling fra kommunerne.

På sundhedsområdet medfører økonomiaftalen, at regionens ramme udvides med 291 mio. kr. Dertil kommer 82 mio. kr., som vedrører midler som følge af ny lovgivning mv., dvs. i alt 373 mio. kr.

Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 373 mio. kr. i udvidelse af regionens råderum, jf. nedenstående tabel. Budgetforslaget er vedlagt som bilag 1.

Der er nærmere redegjort for de enkelte poster i budgetforslagets kapitel 3.

Der er afsat en pulje til politisk prioritering på 50 mio. kr. på sundhedsområdet.

Budgetforslaget indebærer, at der i lighed med de seneste to år ikke gennemføres en generel sparerunde på regionens hospitaler og virksomheder. De administrative besparelser på 20 mio. kr. i 2022 gennemføres som tidligere besluttet.

Der vil på hospitalerne blive gennemført interne omprioriteringer som følge af udgiftspres og behov for at tilgodese udvalgte områder inden for den eksisterende budgetramme. Der vil ske en orientering af regionsrådet på et særskilt møde.

På det regionale udviklingsområde er der i budgetforslaget afsat en pulje til politisk prioritering på 20 mio. kr. i 2022. Der er afsat en reserve på 5 mio. kr. til at håndtere en eventuel negativ pris- og lønregulering medio 2022, som det tidligere er sket. Reserven vil kunne disponeres 2. halvår 2022, hvis der ikke skulle komme en negativ regulering.

Vedrørende investeringer er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for udgifterne i 2022, der gælder for henholdsvis kvalitetsfondsprojekter og øvrigt anlæg.

For kvalitetsfondsprojekterne udgør loftet 4 mia. kr. Regionen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb på 1.150 mio. kr.

For øvrigt anlæg udgør loftet 3,35 mia. kr. med tillæg af finanslovmidler mv., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 1.087 mio. kr. Der er ikke indarbejdet nye projekter i budgetforslaget som følge af den snævre ramme, idet det er prioriteret at afsætte en reserve på 100 mio. kr. til håndtering af budgetudfordringer på igangværende anlægsprojekter. Posterne på investeringsbudgettet er beskrevet i budgetforslagets kapitel 5.

For det sociale område er der afsat en investeringsramme på 25 mio. kr., der indregnes i den kommunale takstbetaling.

Modellen for udvidet budgetansvar på hospitalerne for forbruget på privathospitaler, jf. sag på forretningsudvalgsmødet maj 2021, er indarbejdet i bevillingsreglerne (kapitel 7).

I de kommende forhandlinger om det endelige budget vil indgå de prioriterede forslag fra de stående udvalgs budgetdrøftelser og bidragene fra opgaveudvalgene, vedlagt som bilag 2 og 3.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget, jf. nedenstående beskrivelse af den videre proces.

KONSEKVENSER

Ved regionsrådets godkendelse overgår budgetforslaget til andenbehandling.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en kommunikations- og presseindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Efter forretningsudvalgets behandling d. 10. august 2021 forelægges budgetforslaget for regionsrådet d. 17. august.

Der afholdes budgetseminar for regionsrådet med deltagelse af det regionale medarbejderudvalg (RMU) d. 10.-11. august 2021. Herefter er der følgende proces frem til vedtagelsen af budgettet i regionsrådet d. 21. september 2021:

  • 24. august - teknisk gennemgang af hospitalernes interne omprioriteringer for regionsrådet
  • 26. august - frist for fremsættelse af budgetspørgsmål kl. 12
  • Ultimo august/primo september - politiske forhandlinger
  • 14. september - andenbehandling i forretningsudvalget
  • 16. september - frist for fremsættelse af ændringsforslag kl. 12
  • 21. september - andenbehandling i regionsrådet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

21002209.

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Forslag til budget 2022-2025 - Udvalgene - Nye initiativer - Sundhedsområdet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Forslag til budget 2022-2025 - Udvalgene - Nye initiativer - Regional Udvikling

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Forslag til budget 2022v23

11. Tilbageførte midler fra aflysning af TeamGym

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende administrationens opstillede scenarie A for anvendelsen af tilbageførte midler fra det aflyste EM i TeamGym 2021

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Karoline Vind (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Anbefalet.

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 24. juni 2021:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A) og Per Bent Roswall (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

Regionsrådet gav den 17. april 2018 tilsagn om tilskud på 5,5 mio. kr. til gennemførelse af VM i Idrætsgymnastik 2021. Flytningen af OL i Tokyo og den verserende COVID-19 pandemi, resulterede i, at det planlagte VM i Idrætsgymnastik blev aflyst. Den 20. oktober 2020 godkendte regionsrådet, at de udbetalte midler på i alt 1 mio. kr. til VM i Idrætsgymnastik blev konverteret til EM i TeamGym 2021 med planlagt afholdelse i april 2021. På grund af de begrænsede muligheder for gennemførsel af sportsbegivenheder, blev EM i TeamGym 2021 aflyst og udbetalte midler på 1 mio. kr. tilbagebetales til Region Hovedstaden, som følge af aftalen mellem GymDanmark og Region Hovedstaden.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet ønsker at styrke adgangen til kulturelle oplevelser, hvor mangfoldigheden og fællesskabet kan blomstre, ligesom et bredt kulturudbud skal bidrage til aktive og sunde borgere, der trives både fysisk og mentalt.

På grund af aflysningen af EM i TeamGym tilbagebetales 1 mio. kroner til Region Hovedstaden. EM i TeamGym var planlagt med gennemførsel i april og skulle have været en stor international sportsbegivenhed for frivillige, gymnaster og tilskuere. Dermed er EM i TeamGym endnu en begivenhed for den brede befolkning, der er blevet aflyst grundet COVID-19 på samme vis som mange andre kulturbegivenheder i hovedstadsregionen i 2020 og 2021.

Administrationen foreslår, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse drøfter de opsatte scenarier for de tilbageførte midler på 1 mio. kr. fra EM i TeamGym og anbefaler scenarie A:

Scenarie A:  De tilbageførte midler indgår i budgetforhandlingerne af budget 2022

For scenariet gælder det, at de tilbageførte midler indgår i budgetforhandlingerne af budget 2022. Der er et projektudløb på kulturområdet i det kommende budget. Ved at overføre de tilbageførte midler til budgetåret 2022, vil regionsrådet også næste år kunne støtte kulturaktiviteter gennem en kulturpulje.

Scenarie B: De tilbageførte midler anvendes til yderligere finansiering af kulturpuljen for 2021

For scenarie B gælder det, at de tilbageførte midler anvendes til yderligere finansiering af kulturpuljen for 2021. Ved valg af scenarie B øges kulturpuljen med 1 mio. kroner. Der er sat en minimumsgrænse for ansøgninger på 500.000 kroner, hvilket også er normale ansøgningsbeløb, hvorfor scenarie B vil give regionsrådet mulighed for at støtte to kulturbegivenheder yderligere. 

Det skal bemærkes, at såfremt udvalget tilvælger scenarie A, og midlerne indgår i budgetforhandlingerne, så vil midlerne også kunne allokeres til andet formål eks. uddannelse, kollektiv trafik eller klima. Ved at midlerne genanvendes på kulturområdet leves der op til den grundlæggende målsætning bag bevillingen til VM i Idrætsgymnastik 2021 og den senere konvertering af midler til EM i TeamGym 2021 vurderet efter tildelingskriterierne for kulturpuljen. Det kan endvidere bemærkes, at folketinget med henblik på at understøtte det danske kulturliv har allokeret 330 mio. til kultur, fritids- og foreningslivet i 2021 som en del af deres sommer-erhvervspakke på 1,65 mia. kr. Midlerne skal blandt andet bruges på kulturoplevelser og sommerarrangementer for børn og unge

Administrationen vurderer ikke, at tilførslen af 1 mio. kr. til kulturpuljen på 4 mio. kr. vil skabe en større merværdi for mangfoldigheden i Region Hovedstadens kulturliv, som det foreslås i scenarie B, da der allerede er afsat 4 mio. kroner i kulturpuljen, der vil blive udmøntet af regionsrådet i efteråret 2021. Administrationen er ikke bekendt med udviklingen af nye store kulturbegivenheder i regionen, der vil søge en udvidet kulturpulje.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler udvalget for forskning, innovation og uddannelse at forretningsudvalget og regionsrådet godkender valg af scenarie A, som øger det politisk råderum i årets budgetproces med 1 mio. kr.

Ved tiltrædelse af scenarie B anvendes midler til yderligere finansiering på 1 mio. kr. til kulturpuljen 2021.

ØKONOMI

Såfremt scenarie A vælges, øges det politiske råderum i årets budgetproces med 1 mio. kr.

Såfremt scenarie B vælges, vil der tilføres 1 mio. kr. mere i Kulturpuljen i 2021. Regionsrådet har afsat 4 mio. kroner til Kulturpuljen i 2021. Kulturpuljen for 2021 vil dermed bestå af 5 mio. kr.

KOMMUNIKATION

Ved tilførsel af tilbageførte midler til kulturpuljen i 2021 vil udvidelsen af kulturpuljen for 2021 blive kommunikeret til regionens kulturaktører.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen / Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

21028493

12. Handleplan om overvægt

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende handleplan på overvægtsområdet (bilag 1)

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag om, at forretningsudvalgets indstilling ændres til følgende (bilag 2) :

  • "Handleplanen på overvægtsområdet kan godkendes under forudsætning af, at der tillige udarbejdes et tillæg, som medtager områderne medicinsk behandling af svær overvægt, fedmekirurgi og plastikkirurgi efter stort vægttab.”

Et enigt regionsråd godkendte forretningsudvalgets oprindelige indstillingspunkt, hvorved ændringsforslaget bortfaldt.

Regionsrådet ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:

“Regionsrådet ønsker, at Udvalget for forebyggelse og sammenhæng i lyset af de gode forbyggende tiltag i handleplanen, på et kommende møde drøfter områderne medicinsk behandling af svær overvægt, fedmekirurgi og plastikkirurgi efter stort vægttab.”

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Karoline Vind (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Anbefalet.

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 21. juni 2021:
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs oprindelige indstilling var: 
"Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng over for forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende handleplan på overvægtsområdet

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:

2. at godkende, at det første fokusområde i handleplanen, som igangsættes, er "Behandling af svær overvægt hos børn og unge""

  1. Anbefalet, idet udvalget foreslår, at der i det videre arbejde med handleplanen etableres en faglig følgegruppen, og at administrationen i den forbindelse vender tilbage med et forslag til hvordan følgegruppen etableres.
  2. Godkendt

Flemming Pless (A), Jesper Clausson (A), Freja Södergran (0) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Det blev med budgetaftale 2021 aftalt, at der skal udarbejdes en handleplan på overvægtsområdet. Dette arbejde hører under udvalget for forebyggelse og sammenhæng. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har drøftet et udkast til handleplan på mødet den 26. maj 2021 og et revideret udkast forelægges hermed til politisk godkendelse.

SAGSFREMSTILLING

Det indgik i regionens budgetaftale for 2020, at regionen skulle tage initiativ til en konkret aftale om en handleplan på tværs af sektorerne om svært overvægtige børn og unge. I budgetaftalen står der:

”Formålet med en sådan aftale skal være at forebygge overvægt, at flere svært overvægtige børn og unge får et relevant tilbud, og at der er en klar samarbejdsmodel for indsatsen, der kan være fælles for alle kommuner i regionen”.

Arbejdet blev på grund af covid-situationen ikke igangsat i starten af 2020, og i regionens budgetaftale for 2021 blev det gentaget, at der er behov for at forebygge og behandle overvægt blandt børn og unge og alle de sundhedsmæssige og sociale udfordringer, der følger deraf.  Desuden blev det besluttet også at sætte fokus på voksne med svær overvægt, og at der derfor er behov for en samlet handleplan, der ser på hvordan, der bedst kan etableres tilbud til svært overvægtige i alle aldersgrupper.

Vækstteam Hovedstaden har også fokus på overvægtsområdet

Vækstteam Hovedstaden har udvalgt overvægtsområdet, som et såkaldt ”Fyrtårnsprojekt”. Det vil sige et offentligt-privat partnerskab, som med støtte fra nationale midler skal forbedre befolkningens sundhedstilstand og på samme tid øge den samlede vækst og velfærd. Vækstteam Hovedstaden har den 31. maj afleveret anbefalinger til regeringen, som bl.a. omfatter en række konkrete projekter om forebyggelse og behandling af overvægt. Såfremt der bevilliges nationale midler til anbefalingerne fra Vækstteam Hovedstaden, kan der på sigt være mulighed for en synergieffekt mellem indsatser under handleplanen og under et muligt fyrtårnsprojekt på overvægtsområdet.

Opgaveudvalg om sundhedsfremme og forebyggelse

Der har i Region Hovedstaden været nedsat et opgaveudvalg om, hvordan regionen i endnu højere grad kan understøtte den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for børn og unge, der lever med overvægt samt deres familier. Hovedlinjerne i udvalgets anbefalinger, som fremlægges for regionsrådet den 22. juni 2021, er i tråd med nærværende handleplan. Desuden vil anbefalingerne bliver inddraget, når fokusområderne i handleplanen bliver konkretiseret.

Forslag til handleplan

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev ved mødet den 26. maj 2021 præsenteret for administrationens første oplæg til handleplan, som blev godkendt. Dermed blev det godkendt, at handleplanens hovedfokus er inden for regionens ansvarsområder i forhold til tre overordnede fokusområder:

  • Forebyggelse af overvægt med fokus på børn og unge
  • Behandling af svær overvægt hos børn og unge
  • Behandling af svær overvægt hos voksne

Disse tre overordnede fokusområder udspringer direkte af opdraget til handleplanen i budgetaftalen. De enkelte fokusområder konkretiseres yderligere i takt med den politiske prioritering i udvalget, dialog med væsentlige aktører, herunder kommunerne, og at der kan afsættes økonomiske midler til arbejdet. 

Forslaget til handleplan er vedlagt som bilag 1. Administrationen har kun foretaget mindre ændringer i det udkast, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev præsenteret for den 26. maj 2021. Det er blandt andet tydeliggjort, at der skal tages initiativ til en samarbejdesaftale med kommunerne om forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge. Desuden er der indarbejdet kommentarer fra Nordsjællands Hospitals overvægtsambulatorium for børn og unge med svær overvægt. Hertil kommer mindre tilpasninger for at imødekomme anbefalingerne fra opgaveudvalget for sundhedsfremme og forebyggelse.

Videre proces
Efter regionsrådet har godkendt handleplanen, vil udvalget for forebyggelse og sammenhæng blive præsenteret for et forslag til, hvordan der kan arbejdes med det første fokusområde. Det foreslås, at det første fokusområde, som igangsættes er "Behandling af svær overvægt hos børn og unge". Det er administrationens vurdering, at det er inden for dette fokusområde, vi har de bedste forudsætninger for at kunne igangsætte indsatser - med betydning for borgerne - hurtigt, da vi har viden og erfaringer fra Nordsjællands Hospitals overvægtsambulatorium at trække på. Hertil kommer, at fokusområdet rummer indsatser både inden for regionens ansvarsområde og inden for det tværsektorielle samarbejde og formentlig vil være et godt afsæt for et styrket samarbejde med kommunerne på overvægtsområdet. Desuden vil det være muligt at inddrage anbefalinger fra opgaveudvalget om sundhedsfremme og forebyggelse i fokusområdet "Behandling af svær overvægt hos børn og unge".

Såfremt der afsættes midler i budgetforhandlingerne til arbejdet med handleplanen på overvægtsområdet, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng har foreslået, vil udvalget desuden blive præsenteret for et forslag til anvendelse af de afsatte midler i det første år. 

KONSEKVENSER

Hvis regionsrådet godkender handleplanen, vil udvalget for forebyggelse arbejde videre med at konkretisere de enkelte fokusområder i planen yderligere i dialog med væsentlige aktører, herunder kommunerne. 

 

ØKONOMI

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng foreslår, at der afsættes midler i budgetforhandlingerne til arbejdet med handleplanen på overvægtsområdet.

KOMMUNIKATION

Der planlægges ikke en selvstændig kommunikationsindsats i forbindelse med godkendelse af handleplanen på overvægtsområdet, da det ikke har direkte betydning for borgerne, før der igangsætte konkrette initiativer. Der kan evt. overvejes en kommunikationsindsats, hvis der i forbindelse med budgetforhandlingerne afsættes midler til initiativer under handleplanen på overvægtsområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 21. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER

20063575

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Handleplan overvægt RR 17 august, revideret efter møde i FORSA

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: ÆF fra Konservative Folkeparti

13. Rammer for organisatorisk brugerinddragelse på Region Hovedstadens somatiske hospitaler

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende, at de somatiske hospitaler arbejder systematisk med organisatorisk brugerinddragelse, og at det sker ud fra en høj grad af metodefrihed.
  2. at godkende, at sundhedsudvalget årligt får fremlagt en status på hospitalernes arbejde med organisatorisk brugerinddragelse.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Karoline Vind (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Anbefalet.

Sundhedsudvalgets beslutning den 21. juni 2021:

  1. Anbefalet.
  2. Anbefalet.

Line Ervolder (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Inspireret af erfaringer fra Region Hovedstadens psykiatri besluttede regionsrådet i 2016 at invitere patient- og pårørenderepræsentanter (brugerrepræsentanter) ind i centrale mødefora på regionens seks somatiske hospitaler. Indsatsen på de somatiske hospitaler blev evalueret første gang efter to år i november 2018. På baggrund af anbefalingerne i evalueringen besluttede regionsrådet d. 23. oktober 2018 at udvide afprøvningsperioden med yderligere to år i perioden 2019-2020 i en lettere justeret form. Det blev desuden besluttet, at sundhedsudvalget skulle have forelagt de nye erfaringer efter to år. Nærværende sag er en status på erfaringerne fra 2019-2020 og anbefalinger fremadrettet angående rammerne for organisatorisk brugerinddragelse på Region hovedstadens somatiske hospitaler.

SAGSFREMSTILLING

Med vedtagelsen af modellen Værdibaseret sundhed i 2019 sætter Regionsrådet et mål om et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor patienten får den behandling, som giver mest mulig værdi for den enkelte. Det skal ske ved, at sundhedsvæsenet fokuserer på bl.a. patientoplevet kvalitet og effekt. En måde at gøre det på er ved at invitere brugerne af sundhedsvæsnet med ind i planlægningen og kvalitetssikringen af hospitalernes ydelser.

Organisatorisk brugerinddragelse er inddragelse af brugernes oplevelser, viden, ønsker og holdninger i evalueringer af sundhedsvæsenets ydelser og i beslutningsprocesser om organisering og udvikling af sundhedsvæsenet. Brugerne er tidligere eller nuværende patienter og pårørende. I organisatorisk brugerinddragelse inddrages patienter og pårørende i udviklingen af organisationen – i modsætning til individuel brugerinddragelse, hvor fokus er på at inddrage den enkelte patients ønsker og behov i patientens eget behandlingsforløb.Organisatorisk brugerinddragelse kan foregå på mange måder og kan spænde fra brugerundersøgelser, over workshops, lederrunder og opgaveudvalg til brugerrepræsentation i mødefora og samskabende indsatser. Denne spændvidde strækker sig også over varierende grader af inddragelse og indflydelse. Brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora er eksempelvis et udtryk for en høj grad af inddragelse.

Figur. 1: Oversigten viser et udsnit af metoder og hvor de ligger på spektret i forhold til graden af inddragelse og indflydelse:

 

 

Siden 2015 har Region Hovedstaden gradvist inviteret patient- og pårørenderepræsentanter med ind i centrale råd og mødefora på regionens hospitaler såvel som i det tværsektorielle samarbejde i samordningsudvalget. Det er et tiltag, som blev påbegyndt først i psykiatrien, og som siden også er udbredt til de somatiske hospitaler i regionen. I 2018 blev indsatsen om brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora første gang evalueret og i det følgende præsenteres de vigtigste pointer fra brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora med afsæt i den seneste evaluering af indsatsen i 2020. Evalueringen omfatter kun de somatiske hospitaler, da indsatsen  er en del af driften i psykiatrien.

Hovedpointer fra evalueringen 2020
Opbakningen til at fortsætte med brugerrepræsentanter i de enkelte mødefora er steget siden evalueringen i 2018. Hospitalsrepræsentanternes opbakning er steget fra 59 % til 72 % i 2020, mens brugerrepræsentanternes opbakning er steget fra 83 % til 100 %. Hver tiende hospitalsrepræsentant i 2020 evalueringen mener, at brugerrepræsentation ikke passer ind i deres mødefora.

Evalueringen viser, at der i 2020 er færre mødefora med brugerrepræsentanter end der var ved indsatsens opstart i 2017. Det skyldes dels at nogle mødefora har fravalgt at have brugerrepræsentanter, men også at en del mødefora er blevet omlagt, og at COVID-19 situationen har gjort det svært at få opstartet nye mødefora. Til gengæld er opbakningen i de enkelte mødefora til at fortsætte med brugerrepræsentation steget hos såvel hospitals- som brugerrepræsentanter.

Evalueringen viser også, at jo mere konkret en opgave brugerrepræsentanterne inviteres ind til, jo mere konkret input til gavn for personale og ikke mindst patient og pårørende, kan de bidrage med. Fx har flere mødefora med succes nedsat undergrupper under det enkelte mødefora, som har arbejdet med konkrete problemstillinger og inviteret brugerrepræsentanterne med ind i disse.

Som en positiv sideeffekt har brugerrepræsentanternes synlighed i mødefora gjort det nemmere for organisationen at rekruttere brugerrepræsentanter til andre processer, indsatser og opgaver, hvor brugerperspektivet efterspørges.

Evalueringen viser dog også visse udfordringer ved brugerrepræsentanternes deltagelse i de eksisterende mødefora set fra hospitalsrepræsentanternes side:

  • Det kan være meget tidskrævende at klæde brugerrepræsentanterne ordentligt på til møderne (gennem introduktionsdage, formøder og opsamlende møder)
  • Dialog og fagligt niveau kan hæmmes pga. for mange ting, der skal forklares, så det bliver forståeligt for brugerrepræsentanterne
  • Det er en særlig balancegang for brugerrepræsentanterne at kunne omsætte individuelle erfaringer til mere generelle erfaringer – og derved repræsentere et bredere spektrum af patient/pårørendeperspektiver

For flere resultater og detaljer se evalueringen fra 2020 som er vedhæftet som bilag.

Brugerrepræsentanter i mødefora er én metode blandt flere
Brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora ligger i den høje ende af inddragelses- og indflydelsesspektret, men hospitalerne har også de seneste år gjort sig erfaringer med andre brugerinddragende metoder med høj grad af inddragelse og indflydelse. Fx har flere hospitaler etableret eller overvejer at etablere brugerråd eller patient- og pårørendepaneler, som sparringspart i udviklingen af hospitalet og de enkelte afdelinger/centre på hospitalerne. Samtidig er der også stigende interesse for at tage inddragelsesgraden et trin højere, gennem direkte samskabelse, hvor patienter og pårørende er med i udviklingen af nye tiltag fra start til slut.

Organisatorisk brugerinddragelse skal være en integreret del af hospitalernes arbejde med at skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen i Region Hovedstaden. Det kan bidrage til en kulturforandring på hospitalerne, hvor der på alle planer og niveauer lyttes til patienter og pårørendes feedback. Det er vigtigt, at hospitalerne tænker hele palletten af organisatorisk brugerinddragelse ind i deres måde at inddrage brugerne i udviklingen af sundhedsvæsnet, så de finder de metoder, der bedst matcher de udfordringer, der skal løses. Derfor er det også hensigtsmæssig fortsat at udvide metodefriheden til ikke blot at omfatte brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora, men et bredere spekter af organisatorisk brugerinddragelse med en høj grad af inddragelse og indflydelse.

Rammer for organisatorisk brugerinddragelse på regionens somatiske hospitaler
Ud fra evalueringen af indsatsen med brugerrepræsentanter i hospitalers mødefora anbefaler administrationen:

  • At hospitalerne forpligter sig til at arbejde systematisk med organisatorisk brugerinddragelse
  • At hospitalerne gør brug af en bred vifte af metoder til organisatorisk brugerinddragelse, som matcher formålet og investerer den nødvendige tid og kompetenceudvikling af både personale og patienter/pårørende til at løfte opgaven
  • At hospitalerne fortsat gør brug af metoder, som kræver høj grad af inddragelse, men at det står dem frit for at afprøve og implementere det indenfor andre områder end i eksisterende mødefora.
  • At hospitalerne jævnligt udarbejder en status på deres organisatoriske brugerinddragelse, som kan forelægges det politiske niveau.

Det kan være en udfordring, at der ikke er de samme økonomiske vilkår for forskellige former for inddragelse af patienter og pårørende. Fx får brugerrepræsentanter i mødefora transportgodtgørelse, som betales af hospitalet, mens det ikke er standard på andre områder. I psykiatrien er der også standarder for økonomisk kompensation for den tid patienter og pårørende bruger på brugerrepræsentation. Konsekvenserne af dette er endnu ikke afklaret, men bør løses i takt med, at hospitalerne får systematiseret deres organisatoriske brugerinddragelse.

KONSEKVENSER

Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat systematisk arbejde med organisatorisk brugerinddragelse, er der risiko for at inddragelse af patienter og pårørende bliver set som en ”kan” og ikke ”skal” opgave, og dermed også en opgave, der kan fravælges i en ofte travl hverdag

Hvis der træffes beslutning om fortsat systematisk arbejde med organisatorisk brugerinddragelse med mulighed for selv at vælge metoder, giver det hospitalerne større ejerskab og mulighed for at fastholde de gode erfaringer samt skabe nye erfaringer med forskellige former for organisatorisk brugerinddragelse til gavn for patienter og pårørende. Samtidig er det vigtigt fortsat at have fokus på også på de metoder der muliggør en høj grad af inddragelse og indflydelse, selvom der kan være tale om lidt mere tids- og kompetencekrævende inddragelse.

RISIKOVURDERING

Udover de ovenfor nævnte konsekvenser er risikoen, at hospitalerne ikke lever op til Region Hovedstadens målsætning om at skabe partnerskaber med patienter og pårørende for at et menneskeligt sundhedsvæsen med fokus på værdi for patienten.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men hospitalerne vil have økonomiske udgifter forbundet med at arbejde med organisatorisk brugerinddragelse.

KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger / Marlene Würgler

JOURNALNUMMER

19028137

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Brugerperspektivet på dagsordenen

14. Proces og metode for omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis

INDSTILLING

Regionsrådet skal tage stilling til udvalget for forebyggelse og sammenhængs samt forretningsudvalgets beslutning om:

  • at godkende, at administrationen får bemyndigelse til at omfordele kapaciteter ved enighed mellem PLO-H, kommune og region

idet Torben Kjær (Ø) standsede udvalgets beslutning og begærede indstillingspunktet forelagt for regionsrådet til afgørelse. Sagen blev derfor oversendt til forretningsudvalget og regionsrådet.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 4).

Formanden satte indstillingspunktet under afstemning: 
For stemte: A (13), B (4), C (6), F (3), I (1), O (3), V (6) og Å (1), i alt 37. 
Imod stemte: Ø (2). 
Undlod at stemme: Annie Hagel (Ø). 
I alt 40. 
Indstillingen var herefter godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Karoline Vind (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Formanden satte indstillingspunktet under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 14.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingen var herefter anbefalet.

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 21. juni 2021:
Den oprindelige indstilling til udvalget for forebyggelse og sammenhæng var: 
"Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:

  1. at godkende proces og metode for vurdering af genopslag eller omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis.
  2. at godkende metode for identificering af ny placering af kapacitet ved omfordeling
  3. at godkende, at administrationen får bemyndigelse til at omfordele kapaciteter ved enighed mellem PLO-H, kommune og region."
     
  1. Godkendt
  2. Godkendt
  3. Torben Kjær (Ø) standsede udvalgets beslutning af sagens indstillingspunkt nr. 3 og begærede indstillingspunkt nr. 3 forelagt for regionsrådet til afgørelse. Sagen oversendes derfor til forretningsudvalget.

Flemming Pless (A), Jesper Clausson (A) og Freja Södergran (0) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede på mødet d. 25. november 2020 at fastholde kapaciteten i almen praksis på det eksisterende niveau i 2021, da kapaciteten samlet set blev vurderet at være tilstrækkelig til at dække både den nuværende befolkning og regionens befolkningstilvækst i 2021 og 2022.

I forbindelse med denne beslutning, besluttede udvalget på mødet den 13. januar 2021 at igangsætte en proces for potentiel omfordeling af tilbageleverede kapaciteter med henblik på at udnytte den eksisterende kapacitet mest hensigtsmæssigt.

Med denne sag fremlægges administrationens forslag til metode, som skal understøtte regionens vurdering af, om en tilbageleveret kapacitet bør genopslås i samme område, eller om omfordeling i stedet bør overvejes.

I de tilfælde, hvor en kapacitet overvejes omfordelt, foreslås det at inddrage kommuner og almen praksis inden den endelige beslutning. Endelig foreslås en metode, som skal understøtte regionens vurdering af, hvor kapaciteten kan placeres mest hensigtsmæssigt ved eventuel beslutning om omfordeling.

Administrationen oplyser, at sagen forelægges for regionsrådet, da Torben Kjær (Ø) har standset udvalgets beslutning om indstillingspunkt nr. 3. Efter den kommunale styrelseslovs § 23, som også gælder for regioner, kan et udvalgsmedlem standse udførelsen af en udvalgsbeslutning ved at begære beslutningen forelagt for regionsrådet til afgørelse. Regionsrådet skal som minimum tage stilling til, om den beslutning, som udvalget har truffet, skal bringes til udførelse. Regionsrådet kan således godkende, at administrationen får bemyndigelse til at omfordele kapaciteter ved enighed mellem PLO-H, kommune og region, men regionsrådet kan også træffe en anden beslutning, fx at spørgsmålet om ændrede retningslinjer skal undergives fornyet udvalgsbehandling. 

SAGSFREMSTILLING

Regionen kan få tilbageleveret kapaciteter f.eks. som følge af lægers ophør uden overdragelse til anden læge, tilbagelevering af tildelte kapaciteter inden aktivering eller tilbagelevering af ubesatte kapaciteter, som det ikke er lykkedes praksis at ansætte læger i. Hidtil har regionen med udgangspunkt i lægedækningssituationen lokalt vurderet behov for at genopslå tilbageleverede kapaciteter i samme planlægningsområde. 

Lægedækningssituationen er som bekendt forbedret væsentligt over de seneste par år, bl.a. som følge af udvidelse af kapaciteten i 2017-2020 med sammenlagt 50 kapaciteter. Der er derfor nu behov for en mere systematisk metode, der kan styrke grundlaget for at vurdere, i hvilke områder der reelt er behov for genopslag af kapacitet. En mere hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning kan bidrage til både mest mulig sundhed for pengene, bæredygtig praksisdrift hos eksisterende læger, samt et mere attraktivt arbejdsliv i almen praksis, hvor der tages højde for lægernes ønsker til antal patienter i praksis. Administrationen er bekendt med flere tilfælde inden for det seneste år, hvor nyetablerede lægepraksis oplever udfordringer med langsom patienttilgang. Udover at være problematisk for de enkelte nyetablerede læger, kan det på sigt have en negativ signaleffekt i forhold til fremtidig rekruttering til nye kapaciteter i områderne.

Administrationen har udarbejdet de nedenfor skitserede metoder under inddragelse af input fra PLO-H, Det fælleskommunale sundhedssekretariat (KKR) samt Københavns Kommune. Deres ønsker og input i forhold til regionens forslag er så vidt muligt imødekommet, men særligt PLO-H ønsker at tydeliggøre, at omfordeling ikke er et princip, som de kan støtte op om. Praksisplanudvalget og Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe har fået metoderne til orientering, men det har ikke været lagt op som en fælles sag mellem parterne. Parternes bemærkninger til metoderne fremgår i det nedenstående.

Indledende screening for behov for genopslag eller omfordeling af kapacitet i et givent område

Administrationen foreslår, at den indledende proces vedrørende genopslag eller omfordeling af tilbageleverede kapaciteter tilrettelægges som følger:

Når en kapacitet leveres tilbage til regionen foretages en indledende screening af, om et område kandiderer til omfordeling på baggrund af fem kriterier. De fem kriterier er udvalgt, fordi de vurderes at have betydning for, om et område kandiderer til at være ”mættet for kapacitet” og dermed omfordeling. Kriterierne er:

  • andelen af åbne praksis over de seneste 3 måneder sammenholdt med hvor mange potentielt ledige patientpladser, der er i praksis i området
  • om der i gennemsnit aktuelt er færre sikrede pr. kapacitet end det tal, som praksis i gennemsnit har udtrykt ønske om at have (jf. åbnegrænsen)
  • forventet nettotilførsel af kapaciteter i området
  • den procentvise befolkningsudvikling over de seneste fem år
  • en konsekvensberegning af, hvad der sker med det gennemsnitlige antal sikrede, hvis den tilbageleverede kapacitet ikke genopslås i samme område.

Kriterier og pointsystem er nærmere beskrevet i bilag 1. Hvis et område får mindre end to point samlet set, kan eventuelt tilbageleverede kapaciteter genopslås i samme område uden nærmere analyse. I så fald indledes som vanligt dialog med PLO lokalt og med den pågældende kommune om timing af - og input til – opslag af kapaciteten.

Metoden giver således anledning til, at regionen kan træffe hurtig beslutning om og effektuere genopslag af kapacitet i situationer, hvor kapaciteten ud fra nøgledata om lægedækningen bør genopslås i samme område. 

Med udgangspunkt i data pr. 17. maj kan som eksempel bemærkes, at eventuelt tilbageleverede kapaciteter vil blive genopslået i følgende områder uden nærmere analyse: Frederiksberg, Nørrebro, Amager, Valby, Vesterbro, Indre By, Vanløse, Dragør, Ishøj, Glostrup, Høje-Taastrup, Gentofte, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Allerød.

Hvis et område i den indledende screening derimod får to point eller flere, kandiderer området til omfordeling. Der vil for disse områder foretages en nærmere regional analyse af lægedækningssituationen med henblik på vurdering af, om den tilbageleverede kapacitet bør omfordeles til et andet område. 

Proces for inddragelse af PLO-H og kommuner inden evt. beslutning om omfordeling

Den nærmere regionale analyse af lægedækningssituationen vil, udover en nærmere kvalificering af data i screeningsmodellen, kunne inddrage en række øvrige faktorer vedr. lægedækningen i området, herunder:

  • Lægedækningssituationen lokalt i forhold til omkringliggende planlægningsområder.
  • Lægedækningstruede områder.
  • Henvendelser fra nyetablerede læger om manglende patientunderlag.
  • Eventuelle faktorer, der kan påvirke fremtidig lægedækning negativt: Lægernes planer for ophør inden for en ét-årig periode sammenholdt med tilbageleverede kapaciteter på grund af manglende salg. 
  • Særlige karakteristika forbundet med patientpopulationen, som påvirker kapacitetsbehovet i området

Såfremt administrationen efter indledende screening og nærmere regional analyse fortsat vurderer, at kapaciteten ikke bør genopslås i samme planlægningsområde, foreslås det, at der foretages en administrativ høring af PLO-H og den pågældende kommune. Dette med henblik på eventuelle bemærkninger til administrationens vurdering. På baggrund af de indkomne høringssvar vil administrationen revurdere sagen.

Hvis administrationen fortsat efter høringen vurderer, at kapaciteten bør omfordeles, og der er enighed herom med PLO-H og kommunen, udpeger administrationen det område, hvor kapaciteten bør placeres (jf. afsnit længere nede). Det foreslås i denne forbindelse, at administrationen i disse situationer får mandat til at opslå kapaciteten hurtigst muligt i det nye område.

Hvis der derimod ikke opnås enighed med PLO-H eller kommunen, forelægger administrationen forslaget for udvalget for forebyggelse og sammenhæng til beslutning, inklusive de indkomne høringsbemærkninger, samt vurdering af, i hvilket andet område kapaciteten bør placeres. Afhængig af udvalgets beslutning, vil kapaciteten hurtigst muligt blive opslået i enten det oprindelige eller nye område.

En visuel fremstilling af processen fremgår af bilag 2.

Kriterier til identificering af ny placering af kapaciteter ved omfordeling

Såfremt en tilbageleveret kapacitet besluttes egnet til omfordeling, skal der tages stilling til, hvor kapaciteten gør bedst gavn, for derved at udnytte den eksisterende kapacitet bedst muligt.

Vurderingen foreslås at tage udgangspunkt i fire objektive kriterier om lægedækningssituationen i de enkelte områder:

  • andelen af lukkede praksis over de seneste tre måneder
  • forventet nettotilvækst af kapaciteter
  • forventet kapacitetsbehov i 2022-2023 som følge af befolkningsudviklingen
  • en konsekvensberegning af, hvad der sker med det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet, hvis der tilføres en ekstra kapacitet til området

En nærmere beskrivelse af kriterierne og dets pointudløsning fremgår af bilag 3.

De områder, der på et givent tidspunkt samlet set får flest point, vil være først i rækken til at få tildelt eventuelle tilbageleverede kapaciteter, som skal omfordeles. Såfremt flere områder får samme samlede pointscore, foretages en helhedsvurdering af områderne med udgangspunkt i bl.a. andelen af praksis med lukket for tilgang samt kapaciteter på vej.

Med udgangspunkt i data pr. 17. maj kan som eksempel bemærkes, at følgende to områder vil stå først i rækken til at modtage eventuelle tilbageleverede kapaciteter, som skal omfordeles:  Amager (5 point) og Vesterbro (3 point).

Bemærkninger fra kommuner og PLO-H vedr. proces og metoder for evt. omfordeling: 

PLO-H har undervejs i arbejdet og på Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppes møde den 12. maj 2021 bemærket, at de ikke bakker op om de fremlagte modeller for omfordeling og uddeling af tilbageleverede kapaciteter. Der bør i stedet ske en forøgelse af kapaciteten, såfremt der er behov for lægekapaciteter i dele af regionen. Dette skyldes at omprioritering først bør ske i en situation med en reel tilstrækkelig kapacitet, som PLO-H ikke vurderer at være tilfældet på nuværende tidspunkt. PLO-H har særligt fokus på, at mange læger oplever en øget arbejdsbelastning. Herudover mener PLO, at vurderinger om tilbagetrækning af kapacitet, herudover skal vurderes ud fra andre parametre end modellens rent kvantitative opgørelser, da lokale forhold spiller en væsentlig rolle for antallet af kapaciteter herunder eksempelvis sygdomsbillede, demografi samt geografi.

Det fælleskommunale sundhedssekretariat og Københavns Kommune har undervejs i arbejdet foreslået, at der inddrages en bredere høringskreds end alene den direkte berørte kommune, som potentielt skal afgive en kapacitet. Fx kommuner i klynger eller i samme planområde. Der har ikke været bemærkninger til administrationens forslag om kriterier for ny placering af kapaciteter ved omfordeling.

Aktuelle tilbageleverede kapaciteter

Der er aktuelt tilbageleveret kapaciteter i følgende områder: Gribskov, Brøndby, Brønshøj-Husum, Vallensbæk, som afventer beslutning om eventuelt genopslag eller omfordeling, fordi områderne, jf. den indledende screening, vurderes at kandidere til omfordeling.

KONSEKVENSER

Hvis udvalget tiltræder sagens indstillinger, vil administrationen fremadrettet anvende de beskrevne metoder og processer til vurdering af, om tilbageleverede kapaciteter kan omfordeles, og hvor de i så fald vil gøre mest gavn.

Således kan der som følge af tiltrædelse af indstillingerne i denne sag blive indledt høringer i PLO-lokalt og de pågældende kommuner med henblik på mulig omfordeling af kapaciteterne i Vallensbæk, Brøndby, Brønshøj-Husum og Gribskov, såfremt den regionale analyse viser behov herfor.

Såfremt der ikke opnås enighed med PLO-H og kommunen om omfordeling, vil de konkrete sager blive forelagt udvalget for forebyggelse og sammenhæng til beslutning på det førstkommende møde.

RISIKOVURDERING

PLO-H bakker principielt ikke op om omfordeling. Samtidig er der risiko for at enkeltstående kommuner ikke vil bakke op om omfordeling, der flytter kapacitet til andre kommuner. Dette medfører en risiko for, at der sjældent kan opnås enighed, og dermed kan Udvalget for forebyggelse og sammenhæng potentielt få forelagt sager i samtlige tilfælde, hvor administrationen anbefaler omfordeling.

Det er en væsentlig pointe, at omfordeling ikke træder i stedet for en samlet forøgelse af kapaciteten i almen praksis, men har til hensigt at tilsikre en bedre udnyttelse af den kapacitet, der på et givent tidspunkt er tilstede. Med den foreslåede proces etableres et beslutningsgrundlag, som kan anvendes til at træffe mere gennemsigtige og smidige beslutninger. Der vil i alle tilfælde være brug for en konkret vurdering og særlig opmærksomhed på udviklingen i det område, der måtte afgive en kapacitet. Dette er forsøgt taget højde for i den foreslåede proces, hvor der dels inddrages øvrige faktorer om lægedækningen i den nærmere regionale analyse, og hvor der også indledes høring af de relevante parter med henblik på at få deres bemærkninger/input til sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 21. juni 2021.

Sagen forelægges for forretningsudvalget den 10. august og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Nanna Skovgaard

JOURNALNUMMER

21015003

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1. Indledende screening for behov for genopslag eller omfordeling af tilbageleveret kapacitet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2. Flowchart over proces vedr. genopslag og omfordeling af tilbageleverede kapaciteter

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3. Kriterier til identificering af ny placering af kapaciteter ved omfordeling

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Bilag 4 - Kapacitetsplanlægning i almen praksis i Region Hovedstaden

15. Udbud af 15E, 150S, 350S, 500S, 55E, 65E og 90N

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende administrationens anbefalinger om krav til drivmiddel, tilgængelighed, kontraktlængde, buslængde, reklamer og digital trafikinformation for de regionale buslinjer 15E, 150S, 350S, 500S, 55E, 65E og 90N i Movias kommende udbud A21.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Enhedslisten stillede ændringsforslag til indstillingen:
”Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet

  1. at godkende at udbyde 350S på en 10+2år nulemissions kontrakt.
  2. at godkende at udskyde udbuddet for 500S med ét år.
  3. at godkende at udbyde 15E/150S, 55E, 65E udbyde på en 10+2 år nulemissions kontrakt samt at udbud og krav for 90N følger Helsingør Kommunes beslutninger.”

Formanden satte Enhedslistens ændringsforslag under afstemning: 
For stemte: Ø (3), i alt 3. 
Imod stemte:  A (13), B (4), C (6), F (3), I (1), O (3), V (6) og Å (1), i alt 35
Undlod at stemme: 0. 
I alt 38. 
Enhedslistens ændringsforslag var herefter bortfaldet.

Formanden satte forretningsudvalgets oprindelige indstilling under afstemning: 
For stemte: A (13), B (4), C (6), F (3), I (1), O (3), V (6) og Å (1), i alt 35
Imod stemte: 0 
Undlod at stemme: Ø (3), i alt 3
I alt 38. 
Indstillingen var herefter godkendt. 

Bodil Kornbek (A), Charlotte Holtemann (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Karoline Vind (F), Freja Södergran (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:

Enhedslisten stillede ændringsforslag til indstillingen:
”Trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet

1.    at godkende at udbyde 350S på en 10+2år nulemissions kontrakt.
2.    at godkende at udskyde udbuddet for 500S med ét år.
3.    at godkende at udbyde 15E/150S, 55E, 65E udbyde på en 10+2 år nulemissions kontrakt samt at udbud og krav for 90N følger Helsingør Kommunes beslutninger.”

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning

For stemte: Ø (1), i alt 1.
Imod stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 14.
Undlod at stemme: 0. 
I alt 15.
Ændringsforslag var hermed bortfaldet.


Formanden satte sagens oprindelige indstilling til afstemning:
"Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

•    at godkende administrationens anbefalinger om krav til drivmiddel, tilgængelighed, kontraktlængde, buslængde, reklamer og digital trafikinformation for de regionale buslinjer 15E, 150S, 350S, 500S, 55E, 65E og 90N i Movias kommende udbud A21."

For stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 14.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (1), i alt 1.
I alt 15.

Indstillingen var hermed anbefalet.

Trafikudvalgets beslutning den 24. juni 2021:

Ø stillede ændringsforslag til indstillingen:

Trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet

  1. at godkende at udbyde 350S på en 10+2år nulemissions kontrakt.
  2. at godkende at udskyde udbuddet for 500S med ét år.
  3. at godkende at udbyde 15E/150S, 55E, 65E udbyde på en 10+2 år nulemissions kontrakt samt at udbud og krav for 90N følger Helsingør Kommunes beslutninger.

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning

For stemte: Ø (2), i alt 2

Imod stemte: A (3), C (1), F (1), O (1), V (1), i alt 7

Ændringsforslag blev hermed nedstemt.

 

Hermed satte formanden administrationens indstilling til afstemning:

Administrationen indstiller, at trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende administrationens anbefalinger om krav til drivmiddel, tilgængelighed, kontraktlængde, buslængde, reklamer og digital trafikinformation for de regionale buslinjer 15E, 150S, 350S, 500S, 55E, 65E og 90N i Movias kommende udbud A21.

For stemte: A (3), C (1), F (1), O (1), V (1), i alt 7

Imod stemte: 0, i alt 0

Undlod stemte: Ø (2), i alt 2

 

Indstilling var hermed anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal senest til oktober 2021 godkende udbudsgrundlaget for de regionale buslinjer, der indgår i Movias næste busudbud, A21. I udbuddet indgår buslinjerne 15E, 150S, 350S, 500S, 55E, 65E og 90N, og det er således ca. 1/3 af de regionale bustimer, der skal genudbydes. De syv linjer er vist i bilag 3.

Grundet udbuddets størrelse og mulighed for en større omstilling af regionens buslinjer til nulemission, lægger administrationen op til at skulle træffe en endelig beslutning om udbudsgrundlaget allerede ved denne sag. Det giver Movia tid og mulighed for at gennemføre de nødvendige forberedelser frem mod igangsættelse af udbud.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden finansierer driften af 28 buslinjer og seks lokalbaner. Movia står for køreplanlægning og den generelle busdrift. Det er busoperatører som kører de forskellige buslinjer.  Movia udbyder buskontrakter til operatørerne. Kontrakterne på buslinjerne 15E, 150S, 350S, 500S, 55E og 65E og 90N står til at udløbe i 2023 og 2024 og skal derfor genudbydes. Antallet af bustimer på disse buslinjer udgør ca. 1/3 del af alle regionens bustimer. Udbudsgrundlaget har betydning for de kontrakter, som danner rammen for busdriften på de udbudte buslinjer. Der er direkte sammenhæng mellem udbudsgrundlaget og regionens udgifter til kollektiv trafik. Det er i udbudsgrundlaget, hvor der er mulighed for at stille krav om bl.a. drivmidler, driftsomfang og buslængde.

Regionen har indgået ”Klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv trafik mellem regeringen og Region Hovedstaden” med regeringen, hvor regionen bl.a. forpligter sig på, at det er nulemissionsbusser i alle nye udbud af busser på regionale ruter fra 2022 med driftsstart fra 2024. Buslinjerne, der udbydes i dette udbud, vil derfor ikke være omfattet af klimasamarbejdsaftalen.

På trafikudvalgsmødet den 2. marts 2021 blev trafikudvalget præsenteret for det kommende udbud, A21, herunder udbuddets størrelse og en række overvejelser om driftsændringer af buslinjerne 15E, 150S og 500S. I nærværende sag skal træffes beslutning om drivmiddel og kontraktlængde, mens beslutning om eventuelle driftsændringer af 15E og 150S træffes i selvstændig sag. En opdeling af 500S, som blev præsenteret som en mulighed på udvalgsmødet den 2. marts 2021, anbefaler administrationen ikke at se nærmere på.

Movias anbefalinger til udbudsgrundlaget og Movias estimater af mulige meromkostninger fremgår af bilag 1 og 2. Administrationens anbefalinger til drivmiddel og kontraktlængde fremgår af nedenstående tabel. Administrationen anbefaler at følge Movias anbefalinger til buslængde, reklamer og digital trafikinformation.

 

Tabel 1 Oversigt over regionens buslinjer i det kommende udbud, A21. Den grønne markering indikerer administrationens anbefaling. Omkostningsestimaterne kan ikke overføres som en forventet merpris i forhold til nuværende kontraktpriser, fordi der kan være betydelige forskelle i prisniveauet ved genudbud i forhold til prisniveauet for den eksisterende kontrakt. Beløbene er dermed udtryk for den relative merpris.

Linje

Rute

Nuværende tilskudsbehov (mio. kr./år)

Nulemission

Fossil

15E og 150S

Nørreport st. – Søhuset (Forskerparken)/Kokkedal St.

12,46

Kontraktlængde: 10 + 2 år

Øget tilskud: 3,8 mio. kr.

Kontraktlængde: 5 + 1 år

Øget tilskud: 2,7 mio. kr.

350S

Nørreport st. – Ballerup st. (fra 2022: Malmparken st.)

11,77

Kontraktlængde: 10 + 2 år

Øget tilskud: 0,6 mio. Kr.

Kontraktlængde: 2 + 2 år

Øget tilskud: 0 kr.

500S

Kokkedal st. – Ørestad st.

29,78

Kontraktlængde: 10 + 2 år

Øget tilskud: 3,4 mio. kr.

Kontraktlængde: 2 + 2 år

Øget tilskud: 0 kr.

55E

Allerød st. – Malmparken st.

5,80

Kontraktlængde: 10 + 2 år

Øget tilskud: 0,6 mio. kr.

Kontraktlængde: 5 + 1 år

Øget tilskud: 0,5 mio. kr.

65E

Hillerød st. - Skibby

2,45

Kontraktlængde: 10 + 2 år

Øget tilskud: 0,5 mio. Kr.

Kontraktlængde: 5 + 1 år

Øget tilskud: 0,2 mio. Kr.

 

Følges administrationens anbefalinger vil 4 af de 6 regionale buslinjer, der skal i udbud i A21 blive omstillet til nulemission. Det vil ifølge Movias vurderinger øge regionens årlige tilskudsbehov til busdriften med 4,9 mio. kr. sammenlignet med en ny lang dieselkontrakt og 1,5 mio. kr. sammenlignet med kort dieselkontrakt. De nye kontrakter træder i kraft mellem december 2023 og april 2024. Nedenfor følger en mere uddybende beskrivelse af årsagerne til anbefalingerne.

 

15E og 150S

Der er ikke stor forskel i Movias estimater for tilskudsbehovet til linjerne ift. om der vælges en lang emissionsfri kontrakt eller en kort dieselkontrakt.

Administrationen anbefaler, at buslinjerne 15E og 150S udbydes med krav om nulemission uagtet om der foretages evt. driftsmæssige justeringer, der træffes beslutning om i selvstændig sag på dette møde. Beslutningerne i de to sager er dermed uafhængige af hinanden.

 

350S

Linje 350S har af flere omgange været bragt i spil i forbindelse med besparelser på den regionale busdrift med det argument, at linjen kører parallelt med linje 5C på store dele af strækningen. I forbindelse med de første planer for Nyt Bynet, blev en sammenlægning af de to linjer drøftet, men på grund af kontraktuelle bindinger opgivet. Det er relevant igen at undersøge potentialer for en sammenlægning i forbindelse med tilpasning af busnettet til letbanen i Ring 3 og BRT i Ring 2½ og 4. Derudover vil en sammenlægning give passagerne en genkendelig betjening, hvilket er i tråd med det grundlæggende arbejde i det strategiske net.

Udbydes linje 350S på en kort kontrakt (2-årig med mulighed for 2-årig forlængelse), er det muligt at koordinere kontrakten med udbuddet af linje 5C. De 2-årige kontrakter giver mulighed for operatørerne at byde med brugt materiel, og beslutningen om en 2-årig forlængelse vil være regionens. Den korte kontrakt giver samtidig regionen tid til at afsøge fordele og ulemper ved en eventuel sammenlægning af de to linjer, hvilket vil ske i samarbejde med de berørte kommuner (Ballerup, Herlev, København og Tårnby). Regionen er ikke forpligtet til en sammenlægning med 5C, men holder muligheden åben ved udbud med en kort kontrakt.

Administrationen har været i dialog med kommunerne om muligheden for at undersøge en sammenlægning af de to buslinjer. Der var positiv respons fra kommunerne ift. at undersøge en mulig sammenlægning. Kommunerne pointerede bl.a. mulighederne for at styrke opkoblingen til Herlev Bymidte, som knudepunkt ved letbane samt styrke betjeningen af DTU-Ballerup, Lautrup og koblingen til BRT i Ring 2½ og 4. 

Administrationen anbefaler, at buslinje 350S udbydes på en kort kontrakt (2-årig med mulighed for 2-årig forlængelse).

 

500S

500S er regionens næst længste (efter 600S) og mest driftstunge buslinje. Rutelængden og driftsomfanget medfører, at buslinjen ved omstilling til nulemission med den nuværende teknologi med stor sandsynlighed ikke vil kunne køres med natopladte busser uden at forøge antallet af driftsbusser markant. Alternativt kan der opsættes ladeinfrastruktur ved endestationerne, men fælles for begge løsninger vil være en forventet stor stigning i regionens tilskudsbehov til buslinjen. Ladestationer ved endestationerne vil kræve aftaler med kommunerne, hvor endestationerne er, om opsætning af ladeinfrastrukturen, og disse kræver meget plads. Det vides ikke, om kommunerne ønsker at give mulighed for opsætning af ladestationer. Ved opsætning af ladestationer vil regionen miste en del fleksibilitet ift. ændringer af busdriften, da det vil kræve etablering af ny ladeinfrastruktur ved ændring af endestationer.

Administrationen anbefaler, at buslinje 500S udbydes på en 2-årig kontrakt med mulighed for 2-årig forlængelse. Det vil være regionens beslutning om forlængelsesmuligheden udnyttes. Buslinjen kan dermed genudbydes, når teknologien og markedet er mere modent, og linjen vil stadig blive omstillet til nulemission inden 2030 i tråd med regionens grønne målsætninger.

 

55E og 65E

Buslinjerne 55E og 65E vurderes af Movia til at have begrænsede meromkostninger ved omstilling til nulemission - særligt ift. en kort dieselkontrakt. Begge buslinjer har et driftsomfang, der er sammenligneligt med buslinjerne 230R og 380R, som lige er blevet udbudt med krav om nulemission, og som ikke har medført meromkostninger for regionen.

Administrationen anbefaler, at buslinjerne 55E og 65E udbydes med nulemission.

 

90N

90N er en natbuslinje, der betjener lokalbanestrækningen mellem Helsingør og Gilleleje i weekenderne. Linjen deler busmateriel med kommunale busser i Helsingør. Helsingør Kommune skal i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret tage stilling til, om de kommunale buslinjer skal sendes i udbud nu eller om to år. Helsingør Kommune har indgået en klimasamarbejdsaftale med Transport- og Boligministeriet, hvor de forpligter sig til at alle udbud fra 2021 skal ske med CO2-neutrale eller nulemissionsbusser. By-, Plan- og Miljøudvalget i Helsingør Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes et budgetforslag, hvor de kommunale linjer indgår i A21 med krav om nulemission.

Administrationen anbefaler, at udbud og krav for linje 90N følger Helsingør Kommunes beslutninger. Buslinjen udgør ca. 0,1% af regionens bustimer, hvorfor Helsingør Kommunes beslutning vil have begrænset effekt på regionens økonomi.

 

Risikominimering

Da over en tredjedel af regionens samlede busdrift skal i udbud midt i Covid-19 pandemien, hvor der opleves et stort passagerfald, er der en stor risiko for økonomiske udsving i det årlige tilskudsbehov til buslinjerne. Samtidig er regionen særligt sårbar, såfremt udbuddet vindes med dyre kontraktpriser. Derfor har administrationen bedt Movia om at undersøge mulighederne for at minimere risikoen ved dette udbud. Movia har peget på muligheden for at udskyde udbuddet af 500S og 55E med et år. 500S og 55E har tilsammen ca. 43% af bustimerne i udbuddet, og vil derfor minimere risikoen for øget tilskudsbehov betragteligt ved at udskyde udbuddet. Herudover vil det også give større klarhed omkring passagerantallet, og dermed det fremadrettede driftsomfang post Covid-19. Muligheden for at udskyde udbuddet kræver dog en høring blandt operatørerne, som Movia vil igangsætte såfremt regionen ønsker at risikominimere udbuddet.

 

Udbuddet af 500S og 55E vil i så fald ske i A22 udbuddet, som skal besluttes senest oktober 2022. A22-udbuddet er omfattet af regionens klimasamarbejdsaftale med regeringen, og skal derfor stille krav om nulemission. Administrationen anbefaler ikke at udskyde udbuddet af 500S og 55E med et år, men i stedet udbyde 500S på en kort to-årig kontrakt, der giver mulighed for større teknologiudvikling frem mod en omstilling til nulemission.

 

Elektriske ramper og tilgængelighed

Elektriske ramper giver passagerer mulighed for at kunne komme ind og ud af bussen uden behov for en hjælper, modsat de manuelle ramper, som alle Movias nuværende busser er udstyret med. Erfaringer fra bl.a. FynBus viser dog, at rampen bliver for stejl, såfremt stoppestederne ikke er indrettet til at kunne håndtere ramperne.Tilgængelighedsudfordringer kan derfor ikke løses alene med elektriske ramper. Trafikudvalget er på udvalgsmødet d. 25. August 2020 blevet orienteret om fordele og ulemper ved elektriske ramper, samt erfaringer fra andre trafikselskaber.

 

Movias bestyrelse har drøftet tilgængelighed til den kollektive bustransport ved en temadrøftelse på bestyrelsesmøde den 5. november 2020. Her drøftede bestyrelsen tilgængelighed i busserne, herunder erfaringer med brug af elektriske ramper versus de nuværende manuelle ramper. Bestyrelsen lagde vægt på, at selvhjulpethed for kunder i kørestol eller med nedsat mobilitet i Movias busser og transport skal understøttes. Dette hænger sammen med tilgængeligt materiel i busserne, men i høj grad også med stoppestedernes indretning. Det er derfor Movias anbefaling, med afsæt i Movias bestyrelses drøftelse, at fortsætte arbejdet med løbende opgradering af stoppesteder. Arbejdet skal sikre, at stoppestederne er bedst muligt indrettet til at tage imod de nuværende manuelle ramper på busserne, men også på sigt kan tage imod elektriske ramper såfremt dette serviceløft besluttes ved kommende udbud af buslinjer.

 

Det er dermed muligt at stille som krav til udbuddet, at busserne skal have elektriske ramper. De elektriske ramper forventes dog at medføre en omkostning for regionen på ca. 50.000kr. pr. bus. Administrationen anbefaler elektriske ramper på de buslinjer, der udbydes på lange kontrakter – dermed på 150S, 15E, 55E og 65E, såfremt administrationens anbefalinger følges. På de korte kontrakter vil det forværre konkurrencen og dermed økonomien betragteligt, hvorfor det ikke kan anbefales. Udgiften vil være afhængig af antallet af driftsbusser i de vindende tilbud, som ikke kendes endnu. I dag betjenes de fire buslinjer af 38 driftsbusser, hvilket svarer til en engangsomkostning på 1,9 mio. kr. Omkostningen vil afskrives over kontraktårene.

 

Grøn buspulje

Udspillet til regeringens infrastrukturplan, Danmark Fremad, indeholder en pulje på 250 mio. kr. til at understøtte den grønne omstilling af lange busruter og flextrafikken. Puljen ligner umiddelbart Grøn buspulje til regionale busser og øer fra Finanslov 2020, som regionen har modtaget midler fra til omstillingen af buslinjerne 230R, 380R og 98N. Det vides ikke om puljen inkluderes i den endelige infrastrukturplan, eller hvordan den endelige udmøntning af puljen vil se ud, men regionen kan potentielt søge puljen om medfinansiering af omstillingen af buslinjerne i A21.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele Movia, at udbudsgrundlaget for de regionale buslinjer i A21 skal stille krav om

  • Nulemission, elektriske ramper og 10 + 2 årige kontrakter for 15E, 150S, 55E og 65E,
  • Fossilt drivmiddel, manuelle ramper og en 2 + 2 årig kontrakt for 350S og 500S.
  • At følge Movias anbefalinger om buslængde, reklamer og digital trafikinformation på alle linjer.

Movia kan dermed foretage de nødvendige forberedelser frem mod det endelige udbud.

RISIKOVURDERING

Movias vurdering af meromkostninger ved især omstillingen til nulemission er baseret på modelberegninger og erfaringer fra tidligere udbud, men Movia har ikke erfaring med at udbyde buslinjer med et driftsomfang som regionens S-buslinjer, og derfor er estimaterne behæftet med usikkerheder. Erfaringerne fra Movias tidligere udbud viser, at en omstilling til nulemission for mange buslinjer har medført en besparelse i forhold til den tidligere kontrakt, bl.a. også de regionale buslinjer 230R, 380R og 98N, men store og driftstunge buslinjer som 2A og 6A har fået ekstra omkostninger som følge af omstillingen til nulemission.

De langsigtede effekter af coronapandemien er ukendte, hvorfor den fremtidige driftsøkonomi for buslinjerne er usikker.

Etableres der ikke en statslig ”grøn buspulje”, som økonomisk understøtter den grønne omstilling af bl.a. regionale buslinjer, forventes det at kræve tilpasninger af budgettet for Regional Udvikling for at kunne rumme evt. Meromkostninger til omstillingen. Frem mod 2025 stiger udgifterne under bevillingsrammen til kollektiv trafik særligt pga. driftsomkostninger til Letbanen og afdrag til investeringer i Lokalbanerne.

ØKONOMI

De faktiske økonomiske konsekvenser kendes ikke før resultatet af udbuddet, men følges administrationens anbefaling vurderer Movia, at regionens årlige tilskudsbehov til buslinjerne 15E, 150S, 350S, 500S, 55E og 65E vil være 4,9 mio. kr. højere end en ny lang dieselkontrakt. Men en ny lang dieselkontrakt vil ikke være en mulighed, såfremt både regionens og Movias klimamålsætninger skal indfries, hvorfor alternativet vil være en kort dieselkontrakt. Her vurderes en omstilling til nulemission at medføre et øget årligt tilskudsbehov på 1,5 mio. kr. sammenlignet med en kort dieselkontrakt.

 

Omkostningsestimaterne kan ikke overføres som en forventet merpris i forhold til nuværende kontraktpriser, fordi der kan være betydelige forskelle i prisniveauet ved genudbud i forhold til prisniveauet for den eksisterende kontrakt, herunder:

  • konkurrencen i operatørmarkedet (antal tilbudsgivere, afstand fra busdepoter, er udbudsenhederne strategisk interessante)
  • konkurrencen i leverandørmarkedet (priser for busserne og lade/tankinfrastruktur)
  • omkostninger til drivmiddel (drivmiddelpriser og bussernes energiforbrug)

KOMMUNIKATION

Administrationen vil kommunikere om den grønne omstilling gennem regionens vante kanaler, og koble historien sammen med regionens indsats for FN's verdensmål og klimasamarbejdsaftale med regeringen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen / Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

21005244

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Udbudsgrundlag A21 af 3 juni 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2 - Bilag til udbudsgrundlag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Kort over buslinjer

16. Udmøntning af midler til busfremkommelighed og -prioritering afsat i budgetaftale 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at der udmøntes 1,1 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2021 til fremkommeligheds- og tilgængelighedstiltag omkring DTU Ballerup Campus til gavn for passagererne på linje 350S
  2. at der udmøntes 2,0 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2021 til prioriterede lyssignaler for busser, så de anvendes til prioritering af busser i lyskryds, hvor der er mulighed for hurtig implementering og potentiale for rejsetidsbesparelser

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Karoline Vind (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Anbefalet.

Trafikudvalgets beslutning den 24. juni 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

I budgetaftalen for 2021 blev der afsat 1,1 mio. kr. til fremkommeligheds- og tilgængelighedstiltag og 2,0 mio. kr. til prioriterede lyssignaler, der skal gøre busser til en attraktiv løsning. Budgetaftalen blev vedtaget af regionsrådet den 22. september 2020.

SAGSFREMSTILLING

I regionens trafik- og mobilitetsplanen er et mål at gøre den kollektive trafik til et første valg for flere. Et af planens løsningsforslag er bedre busfremkommelighed, da den kollektiv trafik først kan være et reelt alternativ til bilen, hvis bussen lever op til passagernes efterspørgsel om en hurtig og rettidig transport. Bedre busfremkommelighed giver busser til tiden, bedre rejseoplevelser for passagerne, og gøre den langt mere attraktiv end i dag. Herudover vil busfremkommelighedstiltag være med til at fastholde rejsetiderne på trods af stigende trængsel på regionens vejnet. 

Fremkommeligheds- og tilgængelighedstiltag
Administrationen foreslår, at midlerne anvendes til en række tiltag, der vil forbedre fremkommeligheden for buslinje 350S omkring DTU Ballerup Campus. Nedenfor beskrives tiltagene.

  1. Sikre bedre tilkørselsforhold til stoppestederne ved DTU ved at ombygge krydset Lautrupvang/Sømoseparken, så busserne får bedre kørekurver.
  2. Udvidelse/forlængelse af stoppestedet ved DTU mod vest, da busserne pt. har svært ved at komme helt ind til stoppestedet.
  3. Etablering af busprioritering i krydset Lautrupvang/Skovlunde Byvej/Metalbuen uden for myldretiden. Bussen kan ikke prioriteres særskilt i myldretiden, da strækningen har samordnede signalanlæg med grøn bølge, der er vigtig for den generelle trafikafvikling
  4. Evt. ændring af svingbaner op til krydset Lautrupvang/Skovlunde Byvej/Metalbuen.

Tiltagene vil forbedre bussens fremkommelighed i krydsene og busbetjeningen af uddannelsesinstitutionen DTU Ballerup Campus - særligt uden for myldretiden.

Buslinje 350S er planlagt afkortet ved Malmparken St. fra december i år, som følge af regionsrådets beslutning den 19. maj 2020. Afkortningen har ikke betydning for ovenstående tiltag, da disse ikke er placeret på strækningen mellem Ballerup St. og Malmparken St.

 

Prioritering af busser i signalanlæg
Administrationen anbefaler, at midlerne til prioritering af busser i signalanlæg udvælges efter følgende kriterier:

  1. Der kan skabes forbedret fremkommelighed for bussen uden at ombygge lyskrydset.
  2. Samarbejdet med kommunen muliggør hurtig implementering, sådan at tiltag, der kan gennemføres hurtigt prioriteres over tiltag, der har en længere tidshorisont.

Derudover kan følgende indgå i prioritering af projekter:

  • Mest sparret tid for bussen
  • Mulig driftsbesparelse for Region Hovedstaden og kommunen eller forhindre fordyrelser af i forvejen forsinket buslinje
  • Buslinjer der er særligt presset af manglende fremkommelighed

For hver person, der vælger bussen frem for bilen reduceres trængslen. Derfor er det afgørende for en reduktion i trængslen, at bussen ikke løbende forsinkes af den stigende trængsel. Sådan bliver investeringerne i fremkommelighed og signalprioritering af busser vigtig for regionens udvikling.

Administrationen har samlet sin indsats for en tidsmæssig konkurrencedygtig kollektiv trafik under overskriften ‘Grønt lys til bussen’, hvor både udviklingsinitiativer i forbindelse med den regionale udviklingsstrategi og udrulningsinitiativer, som dette samles og tænkes sammen. Midlerne i denne udmøntning anvendes til at udrulle den standardløsning for busprioritering i lyskryds, som anvendes og fungerer i dag.

Busprioriteringen fungerer ved, at styringen af lyskrydset får besked, når bussen er på vej til krydset. Hvis der er rødt lys i bussens køreretning, afkortes den tid, der er rødt, hvis afviklingen af den øvrige trafik tillader det. Hvis der er grønt i krydset, forlænges den tid, der er grønt, med henblik på at bussen kan nå at passere lyskrydset, inden der bliver rødt.

Hvorvidt der kan installeres busprioritering i et lyskryds, afhænger af flere parametre. Bl.a. signalanlæggets alder og hardware, samt om krydset er samordnet med andre lyskryds (hvilket også kan være til bussens fordel). I praksis installeres en såkaldt IMPC-boks i signalanlægget der står for busprioriteringen.

KONSEKVENSER

De beskrevne tiltag vil bidrage til at nedbringe rejsetiden med de regionalt finansierede buslinjer samt mindske indvirkningen af stigende trængsel på bussens køreplan.

Busfremkommelighedstiltag og busprioritering i signalanlæg vil bidrage til regionens arbejde for at indfri FN's verdensmål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund med høj livskvalitet. Særligt til at nå delmål 11.2: "Skab billige og bæredygtige transportsystemer".

RISIKOVURDERING

Der er risiko for, at de relevante vejmyndigheder ikke kan godkende eller få politisk opbakning til enkelte tiltag i projektet, hvorved de forventede effekter af disse tiltag ikke opnås.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen betyder, at følgende regionale udviklingsmidler fra budgetaftalen for 2021 udmøntes: 1,1 mio. kr. til fremkommeligheds- og tilgængelighedstiltag og 2,0 mio. kr. til prioriterede lyssignaler for busser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen / Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

21033438

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Tiltag ved DTU Ballerup Campus

17. Ændret drift på buslinje 150S/15E

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende at buslinje 150S og 15E omlægges fra 2024, således at buslinje 150S betjener Forskerparken og får øget aftendrift samt at buslinje 15E vender ved DTU Lyngby, som en del af Movias kommende A21-udbud.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Karoline Vind (F), Freja Södergran (O) og Tormod Olsen (Ø), deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Anbefalet.

Trafikudvalgets beslutning den 24. juni 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Linje 150S og 15E skal genudbydes i forbindelse med Movias kommende udbud, A21. I den forbindelse er det muligt at omlægge driften, så den i højere grad tilgodeser passagerernes behov og efterspørgsel, og dermed understøtter udviklingen af en mere attraktiv kollektiv trafik. 

SAGSFREMSTILLING

Linje 150S kører i dag mellem Nørreport st. og Kokkedal st. Linje 15E er et pendlerrettet supplement til linje 150S, og kører i hverdagene på delstrækningen Nørreport-Forskerparken (DTU Science Park).  

Der er potentialer for at forbedre betjeningen af Forskerparken samt sikre en bedre aftenbetjening mellem Gl. Holte og Kokkedal st. Det kan ske ved at ændre driftsmønsteret på de to buslinjer i forbindelse med det kommende udbud A21. Ændringer vil derfor først kunne træde i kraft fra 2024. Ændringerne er en omfordeling af de nuværende køreplantimer og fordelingen mellem de to linjer, og fastholder dermed antallet af køreplantimer på samme niveau som i dag. Dermed forventes ændringerne at kunne gennemføres med uændret driftstilskud. Trafikudvalget blev i februar orienteret om, at Movia overvejede om en sammenlægning af linjerne kunne give driftsmæssige fordele i forbindelse med genudbud. Med dette forslag har Movia fundet en model, hvor der fortsat køres med to selvstændige linjer, samtidig med at betjeningen om aftenen og af Forskerparken forbedres.

 

Forslag til nyt betjeningsmønster 

Movia har i vedlagte notat (bilag 1) beskrevet forslag til omlægning, som kan ske indenfor linjernes nuværende udgiftsniveau. Den største passagerbelægning på de to linjer er på strækningen mellem Nørreport st. og DTU Lyngby. Ved at vende linje 15E ved DTU Lyngby, kan der frigives køreplantimer til i stedet at lade linje 150S køre omkring Forskerparken ved Hørsholm samt forbedre aftendriften, så linje 150S afgår hvert kvarter frem til kl. 24 mellem Nørreport st. og Gl. Holte og hver halve time mellem Gl. Holte og Kokkedal. 

Bilag 2 viser både de nuværende linjeforløb og ændringsforslaget. I dag vender linje 15E ved Forskerparken, som dermed alene betjenes sydfra, mens linje 150S kører (udenom Forskerparken) ad Hørsholm Kongevej til Kokkedal st. Linje 15E kører alene i dagtimerne på hverdage, hvorfor Forskerparken ikke betjenes om aftenen og i weekender. Om aftenen afgår linje 150S hvert 20. minut mellem Nørreport st. og Gl. Holte, og hver time mellem Gl. Holte og Kokkedal. 

 

Forbedret betjening af Forskerparken 

Gennemføres forslaget vil alle afgange på linje 150S køre via Forskerparken, hvilket vil betyde, at passagererne hertil fortsat tilbydes en afgang hvert 10. minut. Betjeningen af Forskerparken medfører 2-4 minutters mere køretid pr. afgang på linje 150S set i forhold til i dag, men giver til gengæld forbedret service for passagerer, virksomheder og institutioner, da Forskerparker vil blive betjent fra både nord og syd. Det bliver hermed også muligt at komme til Forskerparken ved at benytte kystbanen til Kokkedal st. og linje 150S herfra. Desuden kører linje 150S både på hverdage og i weekender, og dermed vil dem, der møder på andre tidspunkter end i myldretiderne få bedre mulighed for at benytte bussen til/fra Forskerparken. I Forskerparken er der ca. 290 virksomheder og 4300 arbejdspladser.

Det ændrede betjeningsmønster efterlader et enkelt stop, Venlighedsvej på Hørsholm Kongevej, uden regional busbetjening. Stoppet har i dag 58 daglige påstigere. Det vurderes dog, at det primært er passagerer til/fra Forskerparken, der benytter dette stop, og at de dermed vil få kortere afstand til bussen ved omlægningen af 150S. 

Forbedret betjening af Forskerparken med linje 150S er centralt for modningen af et BRT eller +Way projekt

 

Forbedret aftendrift 

Ønsket om øget aftendrift på linje 150S har været rejst ad flere omgange, og er senest stillet som budgetforslag i forbindelse med budgettet for 2022. Omlægningen beskrevet i denne sag imødekommer ønsket om aftendrift, men først fra 2024. Ønskes der øget aftendrift på linjen tidligere, skal der afsættes midler til dette i budgettet.

Med forslaget øges betjeningen med 150S om aftenen, således at linje 150S afgår mellem kl. 22 og 24 afgår hvert kvarter fra Nørreport st. og hver halve time fra Gl. Holte. I dag er der i dette tidsrum hhv. 3 og 1 afgang i timen. Med øget drift gives desuden bedre korrespondancer til Kystbanens nye køreplan, som træder i kraft fra december 2021 og er baseret på kvartersdrift.

 

Betjening nord for DTU Lyngby 

Betjeningen mellem DTU Lyngby og Forskerparken vil blive reduceret en smule i myldretiden, da linje 15E vil vende ved DTU fremfor ved Forskerparken. Linje 150S vil dog afgå hvert 5. minut i myldretiden mellem DTU og Gl. Holte, hvilket Movia vurderer som et højt serviceniveau i forhold til passagertallet. Mellem Forskerparken og Kokkedal st. vil frekvensen være uændret i dagtimerne. 

 

Det ændrede driftsmønster forventes at medføre en lille stigning i passagerer på de to linjer. 

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen vil det i sagen beskrevne driftsmønster danne udgangspunkt for genudbud af linjerne og vil træde i kraft den 24. marts 2024. Tiltrædes indstillingen ikke, fortsætter driften som i dag. 

Selvom ændringerne beskrevet i sagen ikke øger antallet af køreplantimer, kræver de en større omlægning af k&oslasoslash;replanerne og omfordeling af busmateriel mellem de to linjer. Det ændrede driftsmønster skal derfor ligge til grund for genudbuddet af linjerne og kan ikke ske omkostningsfrit forud for dette. 

RISIKOVURDERING

Da linjerne skal udbydes i en ny kontrakt, er det muligt, at tilskudsbehovet som følge heraf kan ændre sig. 

ØKONOMI

Tilskudsbehovet for de to linjer forventes samlet set at være uændret som følge af ændringerne beskrevet i sagen. Det endelige tilskudsbehov afhænger dog af kontraktforhandlingerne med operatørerne, samt de løbende udgifter og indtægter, som kan variere af flere årsager.  

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august og regionsrådet den 17. august.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar 

JOURNALNUMMER

21033345

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Forslag til ændret betjening med linje 15E og linje 150S

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Kort over nuværende betjening og ændringsforlag - linje 15E og linje 150S

18. Udmøntning af midler i 2021 til den regionale udviklingsstrategi (RUS)

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende scenarie 1 på i alt 8,25 mio. kr. til udmøntningen af den regionale udviklingsstrategi i 2021.
  2. at godkende, at der reserveres 0,5 mio. kr af 2022-midlerne til udmøntning af projekt 8 "Brintprojekt i STRING-korridoren".
  3. at godkende, at 4,45 mio.kr. reserveret ved udmøntningen af regionale udviklingsmidler i 2021, udmøntes til følgende projekter:
  • Copenhagen Skills 3. mio kr.
  • DK 2020 0,45 mio. kr. 
  • Cirkulær økonomi med lave klimaaftryk 0,9 mio. kr.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Jacob Rosenberg (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Line Ervolder (C), Karoline Vind (F), Freja Södergran (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Der var eftersendt supplerende notat (bilag 18).
Anbefalet.

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 24. juni 2021:
Indstillingspunkt 1 og 2 blev godkendt.
Administrationen har stillet ændringsforslag om tilføjelse af et tredje indstillingspunkt:

at anbefale, at 4,45 mio.kr. reserveret ved udmøntningen af regionale udviklingsmidler i 2021, udmøntes til følgende projekter:

  1. Copenhagen Skills 3. mio kr.
  2. DK 2020 0,45 mio. kr.
  3. Cirkulær økonomi med lave klimaaftryk 0,9 mio. kr.
    med henblik på forelæggelse for forretningsudvalget den 10. august 2021 og godkendelse i regionsrådet den 17. august 2021.
    (Bilag 17)

Administrationens ændringsforslag: Indstillingspunkt 3 blev godkendt.
Lars Gaardhøj (A) og Per Bent Roswall (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

Regionsrådet vedtog den 23. juni 2020 den regionale udviklingsstrategi (RUS) samt handlingsplanen 2020-2021 (se bilag 1)  for den regionale udviklingsstrategi. Handlingsplanen sætter den indholdsmæssige ramme for udmøntningen af de på budgettet afsatte midler til regionalt udviklingsarbejde (RUS-puljen). I 2021 er der 8,25 mio. kr. til rådighed. 

Miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse har på udvalgsmøder den 25. maj 2021 anbefalet en prioriteret liste af projektforslag på op til 4 mio.kr. inden for eget ressort og inden for rammerne i handlingsplanen 2020-2021.

Som ansvarligt udvalg for RUS skal udvalget for forskning, innovation og uddannelse på møde den 24. juni  - på baggrund af de prioriterede indstillinger fra fagudvalgene - foretage en samlet vurdering af alle projektforslag med udgangspunkt i de af regionsrådet vedtagne vurderingskriterier og beslutte hvilke, der skal indstilles til bevilling i regionsrådet. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse er dog ikke forpligtet til at følge udvalgenes anbefalinger.

Frem mod l udarbejdelsen af den næste handlingsplan for 2022-2023 vil administrationen justere processen for udmøntning. 

SAGSFREMSTILLING

Trafikudvalget, miljø- og klimaudvalget samt udvalget for forskning og innovation har hver især indstillet en liste af prioriterede forslag til udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Projekterne er anden udmøntning inden for handlingsplanen 2020-2021. Administrationen har vurderet, at alle projekterne lever op til målsætningerne i den regionale udviklingsstrategi, FN's verdensmål samt de fire vurderingskriterier. Nogle af projekterne er allerede langt i planlægningfasen med en bred samarbejdskreds med involvering af kommuner,  mens andre har karakter af at være opstartsprojekter, der skal modnes og opskaleres. 

Samlet set har udvalgene indstillet 12 projekter med en samlet volumen på 12 mio. kr., som skal nedjusteres til 8,25 mio. kr. Desuden indstiller administrationen til, at der reserveres midler af 2022-budgettet til projekt 8 "Brintprojekt i STRING-korridoren". Hvert udvalg har anbefalet en prioriteret liste. Ud fra disse har administrationen udarbejdet tre forslag til, hvordan midlerne kan fordeles. Der er dog yderligere mulighed for, at der kan skrues op og ned på fordelingen af midler til flere projekter, så scenarierne kan se anderledes ud. Scenarierne er beskrevet i tabelform i bilag. 

Scenarier for fordeling 

Strategisk    spor i RUS Projektetforslag 2021

Ansøgt

beløb   

  2021                     

Scenarie1 -        ligelig fordeling 

Scenarie 2 -

uddannelses  prioriteres

Scenarie 3 mobiliet og klima prioriteres 

Reservering af midler i 2022

(alle scenarier)          

Klima og miljø i balance (1)  1. Helhedsorienteret kystbe-skyttelse i Strandparken I/S 1,2 1,2 1,2 1,2  
 

2. Energieffektiv konvertering og lagring

1,4 1,1 1,2 1,1  
  3. Klimatilpasning - planlægning og løsninger på tværs  1,4 0,45   0,7  
I alt Miljø- og klimaudvalget 4 2,75 2,4 3  
  4. De glemte unge 1,5 1,5 1,5 1,5  
  5. Station  0,5 0,5 0,5 0,5  
  6. Engineering i gymnasiet  2 0,75 1,10 0  
I alt Udvalget for forskning, innovation og uddannelse 4 2,75 3,10 2  
  7.Bedre og brugervenlige kollektivrejser i Greater Copenhagen 0,35 0,35 0,35 0,35  
  8.Brintprojekt i STRING-korridoren 1 0,9 0,9 0,9 0,5
 

9. Grøn arbejdspendling

0,8        
  10.Sammenhængende intelligent og kollektiv mobilitet i Greater Copenhagen  0,5 0,5 0,5 0,5  
  11.Øget viden om transport-adfærd, så flere kan vælge  bæredygtig mobilitet 1,5 1 1 1,5  
  12 Regionale multiskift 0,5        
I alt Trafikudvalget  4,65 2,75 2,75 3,25 0,5
I alt  Alle udvalg  12,65 8,25 8,25 8,25 0,5

Alle tre scenarier er udarbejdet med udgangspunkt i udvalgenes prioriteringer og indstillinger. (se visualisering i bilag 16)

I scenarie 1 udmøntes midlerne ligeligt mellem de tre udvalg, dvs. 2,75 mio. kr. til hvert udvalg. Scenarie 1 følger den linje, der blev lagt på møde i udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 2. marts, hvor udvalget godkendte, at hvert udvalg kunne indstille projektforslag inden for en ligelig fordelt ramme på op til 4 mio. kr. I scenariet er nogle projekter nedskaleret, og det nederst prioriterede mobilitetsprojekt (projekt 12 "Regionale mulitiskift skal gøre kollektiv trafik til et førstevalg") er blevet fravalgt for at få summen til at passe. Projektet vurderes at være vigtigt, men kan vente med at søge finansiering til næste år. Scenarie 1 er administrationens anbefaling. 

I scenarie 2 og 3 er den overordnet præmis for udmøntningen, at der er seks projekter, som administrationen anbefaler får finansiering, da de enten er afhængige af tilkendegivelse om finansiering og/eller har opstart i 2021. Særligt projekt 1 "Helhedsorienteret og naturbaseret kystbeskyttelse i Strandparken I/S", projekt 7 "Bedre og brugervenlige kollektive rejser i Greater Copenhagen", projekt 4 "De glemte unge" og projekt 10 "Sammenhængende intelligent og kollektiv mobilitet i Greater Copenhagen" er afhængige af fuld finansiering. Disse projekter er markeret med fed og kursiv i tabellen ovenfor og med rødt i tabellen i bilag 3. (se visualisering i bilag 16)

Forskellen på scenarie 2 og 3 er, at uddannelse er opskaleret i scenarie 2, hvilket betyder, at projekt 3 "Klimatilpasning - planlægning og løsninger på tværs" udgår af fordelingen, mens klima- og mobilitetsprojektrer prioriteres i scenarie 3, hvor projekt 6 "Engineering i gymnasiet 2.0" udgår af fordelingen. 

Alle tre scenarier indebærer, at der reserveres 0,5 mio. kr. af 2022-midlerne til projekt 8 "Brintprojekt i STRING-korridoren". Samlet set betyder det, at der dermed er reserveret i alt 1,4 mio.kr. af 2022-midlerne, da det på møde i udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 10. marts 2020 blev besluttet at reservere 0,9 mio. kr. til klimatilpasningsprojektet DK 2020.

Miljø- og klimaudvalget

Udvalget godkendte rækkefølgen og administrationens vurdering af, at de to sidste projekter begge var lige relevante at prioritere.  Såfremt begge ikke kan fuldt finansieres, foresloges det, at der afsættes færre midler til begge projekter, for at de begge kan prioriteres. I scenarie I er forslaget, at projektet "Effektiv energikonvertering og -lagring: Potentialer for samspillet mellem Power-to-X og varmesystemet" får tildelt flere midler end projektet "Klimatilpasning – planlægning og løsninger på tværs" for at fokusere RUS-midlerne på færre indsatser, hvilket betyder, at prioriteringen af indsatsen på klimatilpasning, derfor må løftes et andet sted.     

1. Helhedsorienteret og naturbaseret kystbeskyttelse i Strandparken I/S
Formål:
Formålet med projektet er at implementere klimatilpasningsplaner på en måde, der styrker helhedsorienteret og naturbaseret kystbeskyttelse; det vil sige, hvordan klimatilpasningen af kysterne kan planlægges og gennemføres, så det både styrker naturen, biodiversiteten, friluftsliv, det omgivne lokalsamfund osv. Projektet skal danne fundament for, at Strandparken I/S bliver udviklet, så den kan fortsætte med at være et foregangseksempel på et rekreativt og tværkommunalt kystbeskyttelsesanlæg. Projektet er det første af sin art, der vil kombinere og skabe synergier mellem naturbaseret kystbeskyttelse både på land (det terrestriske) og i havet (det marine). Målet er, at projektets erfaringer vil kunne udbredes til andre steder i regionen, nationalt og internationalt. Der er søgt om midler til projektet hos EU's LIFE-program, og projektet har opbakning fra en bred partnerkreds. De regionale udviklingsmidler, der søges om, skal dække den regionale medfinansiering.

2. Effektiv energikonvertering og -lagring: Potentialer for samspillet mellem Power-to-X og varmesystemet
Formål:
Power-to-X er en samlet betegnelse for teknologier og anlæg, hvor bæredygtig strøm fra sol og vind (Power) omdannes til fx brint eller forskellige syntetiske brændstoffer (X). Disse kan bl.a. anvendes til tung transport og industri, dér hvor elektrificering er vanskelig. Produktionen fx via elektrolyse, er imidlertid forbundet med store energitab i form af overskudsvarme. Det overordnede formål med initiativet er at belyse potentialer og partnerskabsmuligheder for, hvordan Power-to-X kan integreres i planlægningen af varmesystemet i hovedstadsregionen, så overskudsvarmen herfra kan udnyttes i samspil med varmepumper og fjernvarme. Initiativet skal danne fundamentet for et eller flere projekter, der kan demonstrere, hvordan sektorkobling kan realiseres i praksis og fremme en udvikling væk fra brug af biomasse i varmeforsyningen, så denne frigøres til andre sektorer (herunder transport).

3.  Klimatilpasning - planlægning og løsninger på tværs
Formål:
Projektet er  en opfølgning på "Klima på Tværs"-projektet, der slutter ved udgangen af 2021. Det skal bidrage til, at klimatilpasning i langt højere grad bliver brugt som strategisk løftestang for andre samfundsmæssige problemstillinger. Det vil sige, at der i klimatilpasningsløsninger også bliver indtænkt aspekter som CO2-reduktion, grøn mobilitet, sundhed, øget biodiversitet og multifunktionalitet - til gavn for borgerne i hovedstadsregionen. Den nyeste viden viser, at der fortsat er behov for, at regionen tager en aktiv rolle på klimatilpasningsområdet og samler interessenter på området fx kommuner, forsyninger og videninstitutioner. Dialogen skal styrkes på tværs af aktører og fagområder, hvilket kan bidrage til at udvikle nye innovative løsninger på klimaudfordringerne, som skaber merværdi og forhindrer uhensigtsmæssige lokale suboptimeringer i arealplanlægningen.

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse

4. De glemte unge 
Formål:
Vi har i Region Hovedstaden over 20.000 unge mellem 15 og 29 år, hvis højeste uddannelse er grundskolen, og som hverken er i job eller uddannelse. Med projektet ønsker vi i samarbejde med en FGU-institution (forberedende grunduddannelse) at fokusere på at få den gruppe af unge i uddannelse, som ikke har diagnoser, eller på anden måde bliver grebet af eksisterende tilbud. Vi kalder dem ”de glemte unge”. Det er unge, som af forskellige årsager ikke selv har drivet til at komme i gang med en uddannelse, eller som gang på gang dropper ud af en uddannelse. Disse unge kræver en særlig indsats for at komme videre i uddannelse, få kompetencer til fremtiden og de bedste muligheder for at skabe sig et godt liv.

5. Station - Regional udvikling for næste generation 
Formål:
Med det tværfaglige projekt ønsker vi at inddrage de unge i at løse nogle af de fælles udfordringer, vi har i Region Hovedstaden og i Danmark med omstilling til et bæredygtigt samfund. Dette skal ske i samarbejde med innovationshuset "Station", som er et visionært og engagerende hus, hvor studerende i samarbejde med forskere og engagerede partnere indenfor den private, offentlige og civile sektor skaber bæredygtig positiv indvirkning i samfundet. Organisationen er skabt af, og drives for, frivillige studerende på tværs af videregående uddannelser.

6. Engineering i gymnasiet 2.0 
Formål:
Projektet er en udvikling af pilotprojektet Engineering i gymnasiet i Region Hovedstaden, som regionen har støttet siden 2019. Engineering i gymnasiet går ud på at udvikle og afprøve undervisningsforløb i engineeringmetoden, hvor eleverne skal finde løsninger på konkrete, virkelighedsnære problemstillinger i de naturvidenskabelige fag.
Med udvidelsen ønsker vi, i samarbejde med de andre regioner og Engineer the Future, at udbrede de gode erfaringer fra projektet til hele landet, herunder også flere gymnasier i Region Hovedstaden. For at forankre viden og gøre projektet bæredygtigt på lang sigt, skal der oprettes et netværk blandt gymnasielærerne, så lærerne kan søge inspiration hos hinanden. Regionens bidrag vil bl.a. gå til netværksaktiviteter i Region Hovedstaden samt udbredelse til flere gymnasier i regionen. Engineering i gymnasiet er et velafprøvet koncept med godt potentiale for at nå ud til endnu flere gymnasier og således motivere flere af regionens unge til at vælge en STEM-uddannelse.

Trafikudvalget
Der var indstillet for en samlet projektvolumen på 4,65 mio.kr. Trafikudvalget ændrede i den af administrationen anbefalede prioriterede rækkefølge og bemyndigede administrationen til at skalere projekterne, hvor det var muligt, så det indstillede beløb kom ned på 4 mio. kr.  Efter udvalgets behandling i trafikudvalget blev "Grøn arbejdspendling" vurderet til at ligge som nr. 3, men eftersom forprojektet pt har trukket sin ansøgning til Interreg-sekretariatet for Øresund tilbage for at genbearbejde den, er det taget ud af scenarierne. Der kan søges midler til næste års udmøntning, såfremt der arbejdes videre med projektet.  

7. Bedre og brugervenlige kollektive rejser i Greater Copenhagen 
Formål:
Formålet med indsatsen er at fremme udvikling af trafik-informationsservice på tværs af Øresund gennem en kortlægning af digitale trafik- og rejsedata. En mere gnidningsfri rejseoplevelse på tværs af transportformer og på tværs af Øresund vil bidrage til at reducere privatbilismen og dermed transportsektorens miljø og klimaomkostninger. Indsatsen er efterspurgt blandt en lang rækker parter, der på nuværende tidspunkt bakker op og vil indgå i projektet. Indsatsen har fået tilsagn om støtte fra Greater Copenhagen og Interreg ØKS programmet. 
 

8.  Brintprojekt i STRING-korridoren
Formål:
Projektet bygger på et konsortium af offentlige og private partnere langs hele brintværdikæden. Projektet vil arbejde for at udvikle en integreret finansieringsmodel og business cases for udbygningen af brintstationer og tunge brintdrevne køretøjer i STRING-korridoren. Ved at etablere et netværk af brintpåfyldningsstationer for tunge køretøjer fra Hamborg til Oslo via ScanMed-korridoren forventer man at kunne styrke den grønne omstilling af den tunge transport markant. Den offentlige medfinansiering udgør ca. 2 mio. euro. Der arbejdes med en privat medfinansiering på op til 200 mio. kr. Det planlægges at have en EU-ansøgning til CEF-midler (Connecting European Facility) klar til  1. oktober 2021.

9. Grøn arbejdspendling 
Formål:
Indsatsen vil støtte virksomheder i at påvirke og facilitere medarbejderes brug af kollektive, grønne og aktive mobilitetsformer. Projektet har til formål at samle et partnerskab på tværs af Greater Copenhagen om en ansøgning til et Interreg- hovedprojekt i 2022 med fokus på at udvikle og udbrede erfaringer og løsninger for virksomheders arbejde med medarbejdertransport. Erfaringer fra tidligere projekter om mobility management, test en elcykel og samkørsel vil blive udbygget og implementereret sammen med kommunerne og virksomhedsnetværket.

10. Sammenhængende intelligent mobilitet i Greater Copenhagen
Formål:
Formålet med projektet er at udnytte de teknologiske muligheder bedre og dermed forbedre trafikinformation, busdriften og digitale billetter for at gøre kollektive rejser på tværs af transportformer mere attraktiv. Det vil vi gøre ved at skalere vores eksisterende indsatser omkring ITS og MaaS, samt ved at opbygge internationale konsortier, hvor vi samarbejder og sparrer med udgangspunkt i cases fra Greater Copenhagen. I projektet vil vi arbejde med at opbygge internationale konsortier, som sammen skal samarbejde og bygge oven på eksisterende indsatser ved at søge Horizon Europe midler i 2022 igennem det nye program. Derfor er tidspunktet afgørende. Der er allerede vist interesse for et eller to kommende konsortier med deltagelse fra en række internationale og nationale parter.

11. Øget viden om transportadfærd, så flere kan vælge bæredygtig mobilitet
Formål:
Formålet er at understøtte beslutningskompentencen hos politikere og fagfolk gennem bedre visualiseringer og bedre udnyttelse af eksisterende viden og data. Indsatsen vil skabe grundlag for hvordan data kan understøtte politiske beslutningsprocesser og planlæggere ifm. bedre mobilitetsløsninger, samarbejde på tværs af organisationer, borgerinddragelse, opnåelse af målsætninger m.v. Konkret vil projektet bestå af en kortlægning af behov, udvikling af brugervenlig platform, samt et strategisk arbejde omkring fremadrettet samarbejde og hvordan vi evt. kan åbne op for øget adgang til Transportvaneundersøgelsens data.

12. Regionale multiskift skal gøre kollektiv trafik til et førstevalg
Formål:
Multiskift skal gøre det nemt at vælge bussen, letbanen eller lokaltog som en central del af rejsen. Første fase er konceptudvikling, analyse og udkast til design – hvor der er fokus på borgernes behov. Formålet er at gennemføre designproces for, hvordan regionale multiskift kan udformes.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af sagen anbefaler udvalget til forretningsudvalget og regionsrådet at udmønte 8,25 mio kr. af midlerne til den regionale udviklingsstrategi i 2021 og reserevere 0,5 mio kr. af midlerne til 2022.

RISIKOVURDERING

Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der anbefaler projektforslag til regionsrådet ud fra en samlet vurdering af alle projektforslag fra hhv. miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Vurderingen foretages på baggrund af de vurderingskriterier, som regionsrådet vedtog i forbindelse med handlingsplanen i juni 2020. Der er således risiko for, at projektforslag, der er prioriteret højt i et af fagudvalgene ikke tildeles midler.

Ligeledes kan der være risiko for, at projektforslag, som opnår midler ifm. udmøntningen i regionsrådet i august, af forskellige årsager ikke kan gennemføres. Fx. hvis det ikke lykkedes at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering fra eksterne parter eller fonde, eller hvis et igangsat projekt stopper undervejs. I så fald vil midlerne kunne anvendes til andre formål.

ØKONOMI

Ved tiltrædelse af sagen anbefaler udvalget til forretningsudvalget og regionsrådet at udmønte projektforslag til en samlet ramme af  8,25 mio kr. af midlerne til den regionale udviklingsstrategi i 2021 og en reservation på 0,5 mio kr. af midlerne til 2022.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. juni 2021. Her vurderer udvalget alle projektforslag i forhold til RUS-handlingsplanen og de af regionsrådet besluttede vurderingskriterer og beslutter, som ansvarligt udvalg for RUS, hvilke forslag der skal anbefales til bevilling overfor forretningsudvalget og regionsrådet. Den samlede sag om udmøntning af RUS-puljen 2021 forelægges forretningsudvalget den 10. august og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen/ Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

21022881.

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: RUS-Handlingsplan 2020-2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Pointgivning og kriterier

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Tabel med scenarier

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Klima - Helhedsorienteret kystbeskyttelse i Strandparken

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Klima - Energieffektiv konvertering og lagring

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 6: Klima - Klimatilpasning - Planlægning og løsninger på tværs

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 7: Uddannelse - De glemte unge

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 8: Uddannelse - Stationen

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 9: Udannelse - Engineering i gymasiet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 10: Mobilitet - Bedre og brugervenlige kollektive rejser på tværs af Greater Copenhagen

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 11: Mobilitet - Brintprojekt i STRING-korridoren

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 12: Mobilitet - Grøn arbejdspendling

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 13: Mobilitet - Sammenhængende intelligent og kollektiv mobilitet i Greater Copenhagen

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 14: Mobilitet - Øget viden om transportadfærd, så flere kan vælge bæredygtig mobilitet

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 15: Mobilitet - Regionale multiskift

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 16: RUS scenarier_visualisering

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 17: Teknisk ændringsforslag til indstilling RUS udmøntning 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 18: Afvigelser ifht. RUSprojektforslag 1 - Helhedsorienteret og naturbaseret kystbeskyttelse i Strandparken IS

19. Ny leasingramme for regionens køretøjer

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1.       at godkende udvidelsen af leasingrammen for at prioritere den målrettede indsats mod grøn omstilling af regionens køretøjer.
  2.       at godkende, at en ny leasingramme til finansielt leasede køretøjer forhøjes til 50 mio. kr.
  3.       at godkende en ny leasingramme til operationelt leasede køretøjer på 2 mio. kr., og
  4.       at betaling af leasingydelser afholdes inden for de eksisterende driftsbudgetter.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Jacob Rosenberg (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Line Ervolder (C), Karoline Vind (F), Freja Södergran (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Anbefalet.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. juni 2021:
Indstillingspunkt 1:

Anbefalet,
idet udvalget bemærker et ønske om, at der - forinden sagen forelægges forretningsudvalget - tilføjes et bilag, der klart beskriver økonomien ift. leasingrammerne (vedlagt som bilag 1).
Charlotte Holtermann (A) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I Region Hovedstaden er der dagligt stor transportaktivitet. Syv hospitaler skal drives og regionens vision er, at mobilitet på og omkring hospitalerne skal være så grøn som mulig.
Dette har ophæng i den grønne strategi i Transportplan 2025, som hører under GRØN2030, samt regionens handlingsplan for FN's verdensmål, hvor der er vedtaget et mål om en fuldt omstillet intern flåde af bæredygtige køretøjer inden 2030 samt et 2050-mål om, at alle transportaktiviteter i forbindelse med regionens drift skal være fossilfrie; herunder transport af medarbejdere, patienter, varer og tjenesteydelser. 

Som et bidrag hertil godkendte regionsrådet i juni 2018 en leasingramme på 20 mio. kr. til leasingfinansieret anskaffelse af miljøvenlige køretøjer. Denne leasingramme er næsten opbrugt, og der søges derfor om udtagning af en ny ramme på 50 mio. kr. Dette giver regionen mulighed for at anskaffe køretøjer i forbindelse med konsolidering og optimering af den interne transport i regionen samt til udskiftning af biler i henhold til Transportplan 2025. Samtidig søges der om udtagning af en ny ramme på 2 mio. kr. til operationelt leasede køretøjer. Ved finansiel leasing overtager regionen ejendomsretten til bilen ved leasingaftalens udløb, mens den ved operationel leasing leveres tilbage. 

Konstitueret vicedirektør i Center for Ejendomme, Thomas Mark Bøgeskov, vil holde et oplæg på udvalgsmødet. 

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har et kørselsbehov af et betydeligt omfang i forhold til forsyning af regionens hospitaler og institutioner med varer, vasketøj, medicin fra Apoteket, blodprøver, renovationskørsel mv. Hertil kommer på et senere tidspunkt operationsudstyr mv. fra de to regionale sterilcentraler på Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Den nye leasingramme på 50 mio. kr. til finansiel leasing bidrager dels til finansiering af den løbende udskiftning af køretøjer, dels til forøgelse af andelen af grønne køretøjer for at bidrage til at nå regionens mål for CO2-reduktion. Regionen har fremadrettet behov for flere og større køretøjer, der skal refinansieres i den kommende periode, hvorfor der søges om en ramme på 50 mio. kr.

Bidrag til den grønne omstilling
Udvidelsen af leasingrammen er derved et led i den fortsatte indsats for grøn omstilling af regionens køretøjer. Region Hovedstaden indgik i 2020 en klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv trafik med regeringen. Heri forpligtede regionen sig til, at anskaffelse af nye regionale personbiler skulle være med nulemission fra 2020. Der er i perioden fra 1. januar 2020 indtil nu anskaffet 33 personbiler i regionen. Heraf er samtlige - med undtagelse af fire biler - nulemission. Tre af disse biler er udrykningskøretøjer.

Hvad angår regionens samlede flåde er andelen af CO2-neutrale køretøjer steget fra 5 % til 52 % i perioden 2013 til 2020. Dermed er over halvdelen af regionens samlede flåde af køretøjer nu registreret som grønne køretøjer. 

En del af de ca. 400 køretøjer, der kører for Region Hovedstaden, skal løbende udskiftes; dels pga. naturligt slid, dels for at opfylde målet om at nå en grøn omstilling af hele vognparken inden 2030. Der vil være fokus på løbende udskiftning af person- og varebiler på benzin og diesel i perioden frem mod 2030. 

I henhold til den overordnede rammeaftale med Kommuneleasing har leasingrammen en løbetid på maksimalt 6 år, eller til rammen er opbrugt. De årlige leasingydelser på de leasede køretøjer afholdes af det eksisterende driftsbudget, herunder af opnåede besparelser ved optimering og konsolidering af kørselsopgaverne.

Samling af transportopgaver
I forbindelse med en målrettet indsats med henblik på optimering, konsolidering og kvalitetsløft i udførelse af transportopgaver internt i regionen samles en række transportaktiviteter under Center for Ejendomme. Regionen opnår derved større overblik over det samlede kørselsmønster, hvorved den regionale logistikafdeling kan arbejde målrettet med at optimere transportopgaverne i forbindelse med hospitalerne. Driftsbudgettet for den interne transport, herunder leasingafgifterne, vil blive overført til transportafdelingen fra hospitaler mv. i en kommende økonomirapport. 

Operationel leasing
Samtidig ansøges om leasingramme på 2 mio. kr. til operationel leasing af køretøjer. Operationel leasing anvendes kun undtagelsesvist, da det er dyrere end finansiel leasing. Denne leasingform kan være aktuelt i tilfælde, hvor der er behov for et køretøj i en kortere periode, og hvor finansiel leasing derfor vil være mere omkostningsfuldt, eller hvor det pågældende køretøj ikke efterfølgende kan anvendes i den samlede bilflåde. Det kan fx være, hvis et særligt kørselsbehov tilsiger anskaffelse af en bil med fossilt brændsel pga. afstand og vanskelige muligheder for opladning.

Rammeaftaler med bilbranchen
Administrationen har påbegyndt arbejdet med at udbyde rammeaftaler med henblik på leasing af grønne køretøjer, der kan dække det meste af Region Hovedstadens behov. Rammeaftalerne forventes på plads i andet halvår 2021. Udover logistikafdelingen vil alle hospitaler, virksomheder og centre kunne trække på disse rammeaftaler, som vil komme hele regionen til gavn og understøtte den grønne omstilling og regionens målsætninger. Anskaffelsen af disse køretøjer forudsættes finansieret af den nye leasingramme hos Kommuneleasing. 

KONSEKVENSER

Etablering af en yderligere leasingramme til køretøjer på 50 mio. kr. giver Region Hovedstaden mulighed for at anskaffe køretøjer i forbindelse med konsolidering og optimering af den interne transport i regionen samt til udskiftning af biler i henhold til den grønne strategi i Transportplan 2025. Denne plan blev vedtaget af regionsrådet i 2014, hvor det fremgår, at regionens flåde skal være fuldt omstillet til bæredygtige køretøjer inden 2030.

ØKONOMI

Udtagelse af leasingramme har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser: Ved anvendelse af leasingrammen på 50 mio. kr., til anskaffelse af køretøjer ved brug af finansiel leasing, afholdes udgifterne til betaling af leasingydelserne af det eksisterende driftsbudget, herunder af de besparelser, der opnås ved opgavekonsolidering. Tilsvarende gælder for rammen på 2 mio. kr. til operationel leasing.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Thomas Mark Bøgeskov

JOURNALNUMMER

21030067

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Beskrivelse af økonomien ift. leasingrammer

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2 - Præsentationen som vist på MKU den 24. juni 2021

20. Indberetning om jordforurening 2020 til Miljøstyrelsen

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende Region Hovedstadens "Indberetning om jordforurening 2020" (bilag 1) inkl. oversigt over den planlagte indsats over det kommende år (bilag 2) med henblik på fremsendelse til Miljøstyrelsen.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Jacob Rosenberg (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Line Ervolder (C), Karoline Vind (F), Freja Södergran (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Anbefalet.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. juni 2021:
Anbefalet.
Charlotte Holtermann (A), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det forgangne år. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år.

Oversigten over den planlagte indsats i 2021 blev behandlet på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021 med henblik på politisk vedtagelse i regionsrådet på regionsrådsmødet den 22. juni 2021 (se bilag 2). 

Region Hovedstadens indberetning for 2020 forelægges hermed til politisk behandling. Bornholm har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke beskrevet i Region Hovedstadens indberetning.

SAGSFREMSTILLING

Sammen med de øvrige regioner har Region Hovedstaden ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionen skal kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed og det grundvand, der bruges til drikkevand. Regionen skal også sikre, at jordforurening ikke ødelægger vandmiljøet i søer, vandløb, havet og naturen. Formålet med regionens indsats er ikke at fjerne alle jordforureninger - kun den del af forureningen, som udgør en risiko.

Regionens indsats indeholder typisk en række trin, der alle er lige vigtige og en forudsætning for de efterfølgende trin. Den indledende kortlægning skaber overblik og er afgørende for en optimal håndtering af forureningerne og for den forebyggende effekt af indsatsen. Den konkrete vurdering af risikoen fra forureningen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste trin. Derfor kan der gå flere år fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op.

Trods Covid-19 situationen; med nedlukning af samfundet og hjemsendelse af store dele af det administrative personale i Region Hovedstaden, er administrationens aktiviteter i forhold til kortlægning, undersøgelse, oprensning og øvrige opgaver på jordforureningsområdet stort set forløbet planmæssigt i henhold til Jordplanen. Der har været et mindreforbrug i forhold til budgettet for 2020, hvilket primært skyldes Covid-19 relaterede forsinkelser i 3 store oprensningsprojekter, hvor det har vist sig vanskeligt at få landet de nødvendige aftaler med grundejere og kommuner for placering af anlæg og opnåelse af de nødvendige myndighedsgodkendelser.

Kortlægning og overblik over forurening
Kortlægningen udgør fundamentet for hele arbejdet med de forurenede grunde, fordi den giver overblik over, hvor indsatsen skal prioriteres; dvs. hvilke forureninger, der skal gøres noget ved, og hvilke forureninger, der ikke skal bruges offentlige penge på at rense op. Uden kortlægning kan de værste forureninger ikke oprenses først. Kortlægningen kan sammenlignes med de screeninger, der udføres i sundhedsvæsnet for at finde frem til sygdomme, der er så alvorlige, at der skal sættes ind. Kortlægning af jordforurening har derfor en stor samfundsmæssig værdi.

I 2020 blev administrationen færdig med den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde i Dragør Kommune, mens kortlægningen fortsatte i Frederiksberg Kommune og blev påbegyndt i Tårnby Kommune. Samtidig har administrationen igangsat indledende undersøgelser af grundvandskritiske stoffer i Dragør og Frederiksberg kommuner.

Indsatsen for at beskytte grundvandet og borgernes sundhed
I 2020 har administrationen været i gang med at undersøge, oprense og overvåge 700 forureninger for at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand, samt borgernes sundhed mod skadelig påvirkning fra jordforurening.

Grundvandsindsatsen med undersøgelser og oprensning er målrettet forureninger, som udgør en særlig risiko for grundvandet. De grundvandskritiske stoffer er primært klorerede opløsningsmidler, der indtil videre har udgjort den største risiko mod grundvandet i hovedstadsregionen. Klorerede opløsningsmidler kan også dampe fra jorden og op i boliger og påvirke indeluften i boligen. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i hovedstadsregionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.

Indsatsen i forhold til grundvand og indeluft prioriteres af miljø- og klimaudvalget én gang om året og godkendes endeligt af regionsrådet.

Forstærket pesticidindsats
Pesticider i grundvandet har de senere år vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget - også i hovedstadsregionen. Administrationen har siden 2019 haft et øget fokus på pesticider, og regionsrådet øremærker årligt 3 mio. kr. til denne indsats. I 2020 har administrationen arbejdet med samlet set 138 historiske redegørelser, undersøgelser og overvågninger i forhold til pesticider.

I 2021 arbejder administrationen videre med en strategi for, hvordan vi fremadrettet skal prioritere, afhjælpe og arbejde med pesticidforureninger for at beskytte drikkevandet i hovedstadsregionen

Indsatsen for at beskytte vandmiljøet
I juni 2020 indgik staten og regionerne en aftale om 65 mio. kr. til undersøgelse af i første omgang 400 af de 1.200 jordforureninger, som regionerne vurderede kunne udgøre en risiko for vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster. Undersøgelserne skal udføres i 2021 og 2022. Region Hovedstaden får 10 mio. kr. om året de kommende to år til undersøgelse af ca. 100 jordforureninger, der kan være problematiske for vandmiljøet.

Store jordforureninger og generationsforureninger
Som en del af indberetningen skal regionerne hvert år redegøre for arbejdet med de store jordforureninger, som hver koster mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. Regionerne kender i dag til 145 store jordforureninger, hvoraf de 65 er beliggende i hovedstadsregionen.

Regionerne kender også til 10 jordforureninger, der er særligt omfattende, komplekse og dyre at håndtere. Disse 10 forureninger kaldes generationsforureninger, og her vil udgifterne til den fremtidige offentlige indsats koste mere end 50 mio. kr. pr. forurening. 4 af generationsforureningerne er beliggende i hovedstadsregionen.

I december 2020 blev der i Finansloven 2021 afsat en særbevilling på 630 mio. kr. for perioden 2021-2025 til indsatsen over for generationsforureningerne i henhold til første fase af regionernes samlede plan for indsatsen. I alt 35 mio. kr. tilfalder Region Hovedstaden til primært de afsluttende forundersøgelser på Collstrop-grunden med henblik på oprensning mm. men også til undersøgelser af de øvrige 3 generationsforureninger i hovedstadsregionen.

I 2020 har administrationen haft aktiviteter på 42 af de 65 store jordforureninger og på alle 4 generationsforureninger. Bilag 2 indeholder en oversigt over de store jordforurening og generationsforureninger og en kort status for den enkelte forurening.

Innovation og bæredygtige løsninger
På jordforureningsområdet har administrationen fokus på at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter os i stand til at løse vores opgave på billigere og mindre miljøbelastende vis, samtidigt med at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle.

Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende inden for området, og suppleres i stigende grad af midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer.

Udvikling af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureningsfaner er et af fokusområderne for innovationsindsatsen. Regionsrådet besluttede som en del af budgetaftalen for 2019 at afsætte 5 mio. kr. til projektet fordelt på budgetårene 2019 og 2020. I 2021 og 2022 har regionsrådet bevilliget yderligere 0,8 mio. kr. om året til projektet.

Forureningsfaner er forurenet grundvand, som breder sig med grundvandsstrømmen og derfor potentielt kan ødelægge en betydelig grundvandsressource. Det er derfor ofte nødvendigt at foretage indgreb for at hindre forureningsfanernes udbredelse i grundvandet. Administrationen har opnået en række konkrete resultater for de pilotprojekter, der er igangsat for at udvikle nye, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige oprensningsmetoder til forureningsfaner. I alle pilotprojekterne indgår diverse partnere fra såvel danske rådgivere og entreprenører, forskere fra flere universiteter og udenlandske eksperter.

I bilag 2 findes en beskrivelse af de 24 udviklingsprojekter, som administrationen har arbejdet med i 2020.

Samarbejde og service over for borgerne
Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde og har i 2020 behandlet 215 tilladelser. Antallet er på niveau med de seneste år og vidner dermed om, at Covid-19 ikke har sat en stopper for byggeriet i hovedstadsregionen. Administrationen har behandlet 1.940 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden.

I 2020 er der besvaret 38.300 forespørgsler om jordforurening, og i dag bliver 3 ud af 4 forespørgsler besvaret via digitale selvbetjeningsløsninger. Administrationen har desuden behandlet 2.515 henvendelser om aktindsigt. I foråret 2020 implementerede administrationen en ny digital selvbetjeningsløsning, der gør det endnu lettere for borgere, ejendomsmægler m.fl. at søge aktindsigt i oplysninger om forurenede grunde.

Sager og økonomi i 2020
Indsatsen i 2020 er nærmere beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2020”, som findes i bilag 1. Bilag til indberetningen er vedlagt i bilag 2. I bilag 3 er indsatsen i 2020 opsummeret i tabel i forhold til de fire hovedområder: Kortlægning, oprensning, borgerrettede opgaver og IT, ledelse og planlægning, som administrationen indberetter til Miljøstyrelsen.

KONSEKVENSER

Indstillingen medfører, at miljø- og klimaudvalget over for regionsrådet anbefaler, at Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2020” med tilhørende bilag godkendes med henblik på fremsendelse til Miljøstyrelsen.

KOMMUNIKATION

Administrationen planlægger, at offentliggørelsen af indberetningen bl.a. kan ske på Region Hovedstadens profiler på de sociale medier som Facebook, Linkedin og Twitter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen / Jeanette Olsen

JOURNALNUMMER

20060185

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Indberetning af Jordforurening 2020: Hoveddel

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Indberetning af Jordforurening 2020: Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Oversigt over sager og økonomi i 2020

21. Regionsrådsmedlem Henrik Thorups (O) udtræden af regionsrådet m.v. - fordeling af poster

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  1. at der tages stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) i regionsrådet er opfyldt,
  2. at der efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ i givet fald udpeges en ny 1. næstformand for regionsrådet efter Henrik Thorups udtræden,
  3. at der efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ i givet fald udpeges et nyt medlem af forretningsudvalget efter Henrik Thorups udtræden,
  4. at der efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ i givet fald udpeges et nyt medlem af Social- og Psykiatriudvalget efter Henrik Thorups udtræden,
  5. at der efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ i givet fald udpeges et nyt medlem af Trafikudvalget i forbindelse med Henrik Thorups udtræden,
  6. at der efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ i givet fald udpeges et nyt medlem af Følgegruppen for Nyt Hospital Herlev efter Henrik Thorups udtræden,  
  7. at der i givet fald udpeges et medlem af regionsrådet som ny suppleant til Amgros` bestyrelse efter Henrik Thorups udtræden, og
  8. at der i givet fald indstilles et medlem af regionsrådet til Finansministeriets udpegning af en ny suppleant til Regionernes Lønnings- og Takstnævn efter Henrik Thorups udtræden. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Regionsrådet godkendte, at Finn Rudaizky (O), og Henrik Thorup (O) erklærede sig inhabil, og Finn Rudaizky (O) og Henrik Thorup (O) forlod mødelokalet under sagens behandling.

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Karoline Vind (F), Freja Södergran (O), Anne Ehrenreich (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

BAGGRUND

Regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) har oplyst, at han under henvisning til helbredsårsager ønsker sig fritaget for sine regionale hverv med virkning fra den 1. september 2021.

Regionsrådet skal i den anledning tage stilling til Henrik Thorups anmodning om hhv. udtræden af regionsrådet og fritagelse for de regionale hverv, som han er udpeget til af regionsrådet.

Regionsrådet skal i givet fald endvidere tage stilling til fordelingen af hovedparten af de regionale hverv, som Henrik Thorup er udpeget til af regionsrådet, for den resterende del af regionsrådets indeværende funktionsperiode.

Regionsrådet anmodes i samme forbindelse om godkendelse til at foretage en rokade i Dansk Folkepartis partigruppe.

SAGSFREMSTILLING

Der lægges i nærværende sag op til, at regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) med virkning fra den 1. september 2021 fritages for sit medlemskab af regionsrådet samt for de regionale hverv, som regionsrådet har udpeget ham til.

Der lægges i sagen endvidere op til, at regionsrådet i givet fald foretager udpegninger som beskrevet nedenfor i anledning af Henrik Thorups fritagelse for de regionale hverv, som regionsrådet har udpeget ham til.

Der lægges endelig op til at regionsrådet i givet fald godkender en rokade i Dansk Folkepartis partigruppe i forbindelse med fordelingen af hvervene.

Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som det pågældende regionsrådsmedlem som udgangspunkt er forpligtet til at varetage.

Et medlem af regionsrådet skal imidlertid i medfør af § 103 lov om kommunale og regionale valg fritages for sit medlemskab af regionsrådet, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har en rimelig grund til at ønske sig fritaget. 

Det er efter § 103 lov om kommunale og regionale valg regionsrådet, der afgør, om betingelserne for fritagelse er opfyldt.

Som 1. stedfortræder på Dansk Folkepartis stedfortræderliste indtræder Paw Karslund (O) i givet fald automatisk som medlem af regionsrådet i stedet for Henrik Thorup i den resterende del af regionsrådets indeværende funktionsperiode.

Administrationen vurderer, at betingelserne for fritagelse af Henrik Thorup for dennes hverv som medlem af regionsrådet er opfyldt.

Fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut og varig forhindring. Det er derfor en forudsætning for Henrik Thorups fritagelse for medlemskab af regionsrådet, at han også fritages for de regionale hverv, som han er udpeget til af regionsrådet. 

Regionsrådets udpegninger til øvrige regionale hverv har som udgangspunkt virkning for hele regionsrådets funktionsperiode. Det følger dog af praksis, at regionsrådet har mulighed for at fritage for varetagelsen af regionale hverv, når der skønnes at være rimelig grund hertil. Der tilkommer i denne forbindelse regionsrådet et betydeligt skøn.

Administrationen vurderer, at betingelserne for fritagelse af Henrik Thorup for de nævnte øvrige regionale hverv er opfyldt. 

I henhold til den kommunale styrelseslovs § 28, som i henhold til regionslovens § 15 også finder anvendelse for regionsrådet, tilkommer det den valggruppe, som har indvalgt et medlem i et udvalg mv., at bestemme, hvem der ved medlemmets udtræden skal indtræde på den ledige plads i udvalget mv.

Det bemærkes om hvervet som regionsrådets 1. næstformand, at regionsrådet i henhold til den kommunale styrelseslovs § 7, som i henhold til regionslovens § 12 også finder anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer, efter anmodning kan fritage en næstformand for næstformandshvervet for resten af regionsrådets funktionsperiode. Da regionsrådet i Region Hovedstaden har valgt to næstformænd efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ, tilkommer det denne valggruppe at indstille til valg af ny 1. næstformand i tilfælde af Henrik Thorups fritagelse.   

Det tilkommer således i givet fald valggruppen ABCFOÅ at indstille nye medlemmer til regionsrådets udpegning til Henrik Thorups øvrige regionale hverv.

Valggruppen ABCFOÅ har indstillet således til besættelsen af de pågældende hverv:

- 1. næstformand for regionsrådet: Finn Rudaizky (O),

- Medlemskab af forretningsudvalget: Finn Rudaizky (O),

- Medlemskab af Social- og Psykiatriudvalget: Freja Södergran (O),

- Medlemskab af Trafikudvalget (rokade med Freja Södergran): Paw Karslund (O),

- Medlemskab af Følgegruppen for Nyt Hospital Herlev: Paw Karslund (O),

- Suppleant i Regionernes Lønnings- og Takstnævn: Paw Karslund (O),

- Suppleant i Amgros´ bestyrelse: Paw Karslund (O).

Om de to suppleantposter bemærkes følgende:

- For så vidt angår hvervet som suppleant i Regionernes Lønnings- og Takstnævn gælder det, at regionsrådet i givet fald indstiller Paw Karslund til Finansministeriets udpegning. 

- For så vidt angår hvervet som suppleant i Amgros´ bestyrelse gælder det, at der i givet fald vil kunne ske endelig udpegning af Paw Karslund til hvervet efter indhentelse af en indstilling fra Danske Regioner i overensstemmelse med interessentskabskontrakten med Amgros. Det bemærkes, at regionsrådet i henhold til interessentskabskontrakten ikke er forpligtet til at følge indstillingen fra Danske Regioner.

Det bemærkes.afslutningsvist, at det følger af Wonderful Copenhagen´s (WOCO) nye vedtægt, at regionsrådet i Region Hovedstaden ikke længere skal udpege medlemmer til WOCOs bestyrelse i tilfælde af, at et medlem af bestyrelsen, som er udpeget af regionsrådet, udtræder af bestyrelsen. Regionsrådet skal derfor ikke udpege nyt medlem til WOCOs bestyrelse i anledning af Henrik Thorups udtræden af samme.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingerne i sagen, vil regionsrådsmedlem Henrik Thorup med virkning fra den 1. september 2021 være udtrådt af regionsrådet og være fritaget for regionale hverv, som han er udpeget til af regionsrådet. 

I givet fald vil 1. stedfortræder på Dansk Folkepartis stedfortræderliste indtræde i regionsrådet den 1. september 2021, ligesom der vil være udpeget (og foretaget indstilling til) nye medlemmer til de regionale hverv, som Henrik Thorup har været udpeget til af regionsrådet.

For så vidt angår hvervet som suppleant i Amgros´ bestyrelse gælder det, at der i givet fald vil kunne ske endelig udpegning til hvervet efter indhentelse af en indstilling fra Danske Regioner i overensstemmelse med interessentskabskontrakten med Amgros. Det bemærkes, at regionsrådet i henhold til interessentskabskontrakten ikke er forpligtet til at følge indstillingen fra Danske Regioner.

KOMMUNIKATION

Ændringer i regionsrådets medlemskreds samt i regionsrådets udpegninger til varetagelse af regionale hverv vil fremgå af hvervsoversigten på regionsrådets hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Frits Ripperger

JOURNALNUMMER

17033061, 20006249, 20006252, 20076808, 21048637, 21048639, 21048640, 

22. Godkendelse af kandidat til koncerndirektørstilling

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende ansættelse af Anne Skriver til koncerndirektørstillingen pr. 1. september 2021.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 17. august 2021:

Godkendt.

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Karoline Vind (F), Freja Södergran (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021:
Anbefalet.

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:
Sagen blev taget af dagsordenen.
Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 20. april 2021 procesplan for rekruttering af ny koncerndirektør. I følge procesplanen skulle godkendelse af kandidat til ansættelse pr. 1. august være sket på regionsrådets møde den 22. juni 2021. Ansættelsesudvalget og koncerndirektionen valgte imidlertid, bl.a. på baggrund af regionerne, KL og regeringens ”Aftale om sammenhæng og nærhed (Sundhedsklynger)” at ændre fokus i stillingen og starte en ny ansættelsesproces med en anden profil i kikkerten. Samtidig blev centerdirektør i Center for Sundhed, Anne Skriver konstitueret i stillingen.

Godkendelse af den af ansættelsesudvalget indstillede kandidat på regionsrådsmødet vil foregå som en fortrolig sag, indtil kandidatens navn offentliggøres, forudsat at kandidaten godkendes på mødet. Dato for offentliggørelsen vil ske i samarbejde med kandidaten og presseenheden.

Kandidaten ansættes pr. 1. september eller 1. oktober 2021, alt efter hvad der er muligt.

SAGSFREMSTILLING

Koncerndirektørstillingen blev ledig, da koncerndirektør Jens Gordon Clausen fratrådte sin stilling pr. 1. april 2021 for at blive regionsdirektør.

Stillingen som koncerndirektør har været slået op med ansøgningsfrist den 16. maj 2022. Region Hovedstaden modtog tolv ansøgninger, og ansættelsesudvalget besluttede at indkalde fire kandidater til 1. samtalerunde og to kandidater til 2. samtalerunde. Mellem 1. og 2. samtale gennemgik kandidaterne en kognitiv test og en personlighedstest hos rekrutteringsfirmaet Zeuthen Storm.

Ansættelsesudvalget valgte herefter at genopslå stillingen, da man gerne ville ændre fokus i stillingsbeskrivelsen og lægge mere vægt på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Stillingen blev opslået med ny ansøgningsfrist den 27. juni 2021. Her modtog Region Hovedstaden yderligere tre ansøgninger. En kandidat blev indkaldt til samtale, og der blev foretaget en kognitiv test og en personlighedstest af kandidaten hos rekrutteringsfirmaet Zeuthen Storm.

Et enigt ansættelsesudvalg har ud fra en vurdering af kvalifikationer og erfaring med ledelse af en stor virksomhed med høj grad af politisk samarbejde valgt at indstille kandidaten til ansættelse.

Begrundelsen for valget af kandidat er vedlagt som bilag.

Ansættelsesudvalget består af:

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (A)
  • Regionsrådsmedlem Sophie Hæstorp Andersen (A)
  • Regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt (C)
  • Regionsrådsmedlem Peter Westermann (F)
  • Regionsrådsmedlem Marianne Frederik (Ø)
  • Regionsdirektør Jens Gordon Clausen
  • Hospitalsdirektør Per Christiansen
  • Næstformand i Regions-MED-udvalget (RMU) Kristina Helene Robins
  • Medlem af Regions-MED-udvalget (RMU) Jens-Ole Jørgensen

Rekrutteringsbureau, Zeuthen Storm v. Eva Zeuthen har bistået udvalget i processen.

Regionsrådet skal endeligt godkende ansættelsen den 17. august 2021. Der planlægges offentliggørelse af navn på den nye koncerndirektør senest den 31. august 2021. Indtil da, er navn og beslutning fortrolig.

Ansøgning og CV på valgte kandidat sendes separat af hensyn til bilagenes fortrolige karakter.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen ansættes den endelige kandidat. Der vil blive aftalt løn- og ansættelsesvilkår for kandidatens ansættelse som koncerndirektør i Region Hovedstaden pr. 1. september eller 1. oktober 2021 i henhold til "Aftale for chefer”, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Djøf m.fl.

Under forudsætning af politisk godkendelse af kandidaten, underskriver regionsrådsformanden aftale med kandidaten, som tiltræder den 1. september eller 1. oktober 2021.

KOMMUNIKATION

Der planlægges offentliggørelse af navn på den nye koncerndirektør senest den 31. august 2021. Offentliggørelsen sker i samarbejde med kandidaten og presseenheden. Indtil da, er navn og beslutning fortrolig.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne-Mette Bang Termansen/Rikke Vesth

JOURNALNUMMER

21015237

23. Lukket punkt.

24. Orientering om spørgsmål i spørgetiden

Der var modtaget skriftligt spørgsmål til spørgetiden på regionsrådets møde fra Signe Hagel Andersen, 1. kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), om rekrutteringsproblemer og et mere menneskeligt sundhedsvæsen.

Spørgsmål fra DSR var sendt pr. mail den 16. august 2021 til regionsrådets medlemmer (bilag 1). Svar til DSR vil blive eftersendt til regionsrådets medlemmer og lægges på sagen snarest.  

Journalnummer

21048634

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Spørgsmål til spørgetiden RR 17082021

25. OFFENTLIG KOPI AF SAG 23 - FORTROLIG - Tildeling af kontrakter om ambulanceberedskab

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 

  • at administrationen bemyndiges til at tildele Falck A/S ambulancedrift på delaftale 1, 3, 4 og 5 og hjemtage driften for delaftale 2 i overensstemmelse med Kontrolbuddets indhold under forudsætning af, at Falck A/S fremsender tilstrækkelig dokumentation for egnethed samt fravær af udelukkelsesgrunde til administrationen.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådet beslutning den 17. august 2021: 

Godkendt.

Et samlet regionsråd ønskede følgende bemærkning før til protokollen:

”Partierne er enige om, at der i forhold til ambulancedriften på det delområde, som Akutberedskabet fremadrettet varetager, skal gælde tilsvarende opfølgning og kontrolforanstaltninger, som gælder i forhold til den eksterne leverandør. Det betyder bl.a. en periodevis opfølgning i forhold til Akutberedskabet om der leves op til indholdet i kontrolbuddet, herunder bl.a. i forhold til kvalitet og økonomi. Det skal sikres, at de økonomiske og kvalitetsmæssige forudsætninger overholdes og der føres tilsyn hermed. Relevante politiske udvalg forelægges en årlig status herfor i hele forberedelses- og kontraktperioden.”

Bodil Kornbek (A), Jesper Clausson (A), Maria Gudme (A), Özkan Kocak (A), Hans Toft (C), Jacob Rosenberg (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Line Ervolder (C), Karoline Vind (F), Freja Södergran (O) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. 
Som stedfortrædere deltog Claus Heje (A), Erik Jensen (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Dorthe la Cour (C) og Hanne Agersnap (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 10. august 2021: 
Administrationen stillede teknisk ændringsforslag om, at de oprindelige indstillingspunkter 1 og 2 erstattes af følgende: 

  1. at administrationen bemyndiges til at tildele Falck A/S ambulancedrift på delaftale 1, 3, 4 og 5 og hjemtage driften for delaftale 2 i overensstemmelse med Kontrolbuddets indhold under forudsætning af, at Falck A/S fremsender tilstrækkelig dokumentation for egnethed samt fravær af udelukkelsesgrunde til administrationen, eller 
  2. at administrationen bemyndiges til at tildele Falck A/S delaftale 1, 2, 4 og 5 og til at tildele PreMed A/S delaftale 3, under forudsætning af, at hhv. Falck A/S og PreMed A/S fremsender tilstrækkelig dokumentation for egnethed samt fravær af udelukkelsesgrunde til administrationen. 

Det tekniske ændringsforslags indstillingspunkt 1 blev anbefalet, hvorved det tekniske ændringsforslags indstillingspunkt 2 bortfaldt. 

Et samlet forretningsudvalg ønskede følgende bemærkning ført til protokollen: 

”Partierne er enige om, at der i forhold til ambulancedriften på det delområde, som Akutberedskabet fremadrettet varetager, skal gælde tilsvarende opfølgning og kontrolforanstaltninger, som gælder i forhold til den eksterne leverandør. Det betyder bl.a. en periodevis opfølgning i forhold til Akutberedskabet om der leves op til indholdet i kontrolbuddet, herunder bl.a. i forhold til kvalitet og økonomi. Det skal sikres, at de økonomiske og kvalitetsmæssige forudsætninger overholdes og der føres tilsyn hermed. Relevante politiske udvalg forelægges en årlig status herfor i hele forberedelses- og kontraktperioden.”

BAGGRUND

Regionens kontrakter om ambulanceberedskaber udløber den 31. januar 2023 efter en forlængelse på 12 måneder, vedtaget af regionsrådet på mødet den 22. oktober 2019. 

Der er gennemført et udbud på opgaven jf. forretningsudvalgets beslutninger om strategi for udbuddet af 15. september 2020 samt den 10. november 2020, som nærmere beskrev indhold og rammer i udbudsgrundlaget. Evalueringen af de indkomne tilbud er afsluttet, og regionsrådet forelægges med denne sag resultatet til beslutning. 

Formålet med denne sag er at træffe beslutning om valg af leverandører af ambulancedriften. Regionsrådet og forretningsudvalget har tidligere tilkendegivet, at såfremt der på regionalt niveau kun er én ekstern byder, så gennemføres der regional drift af op til to delaftaler, uanset om regionens tilbud er det økonomisk mest fordelagtige. 

Hvis der er to eller flere eksterne bydere – og der samtidigt er et regionalt tilbud, som er økonomisk mest fordelagtigt – så er det op til regionsrådet at beslutte, om man ønsker at tage et regionalt tilbud i betragtning, eller om man vil se bort fra det.
 
Beslutningen om tildeling må efter udbudsloven først offentliggøres, når tildelingsbeslutningen er meddelt alle tilbudsgivere. I praksis betyder dette, at fortroligheden ikke ophæves umiddelbart efter behandling af sagen på regions-rådsmødet den 17. august, som der ellers er angivet i sagen. Administrationen vil orientere regionsrådet så snart fortroligheden er ophævet og resultatet kan offentliggøres.

SAGSFREMSTILLING

Den overordnede strategi har til formål at styrke konkurrencen ved fx opdeling i delområder, udarbejdelse af kontrolbud, ny basestrategi og begrænsning i antal delområder som kan tildeles én leverandør. Disse tiltag er i overensstemmelse anbefalingerne fra regionernes rapport om styrket konkurrence på ambulancemarkedet fra 2018. 

I overensstemmelse med regionrådets beslutninger om den overordnede strategi for ambulanceudbud er udbuddet gennemført som følger: 

Tildelingskriterierne for valg af leverandør er fastsat til: 

  • Pris 50 pct.
  • Kvalitet 50 pct. 

Opgaven udbydes i 5 delaftaler, hvor en leverandør højst kan tildeles driften i tre ud af fire større delaftaler plus Bornholm. Antallet af beredskaber i hver delaftale er dimensioneret med udgangspunkt i basernes placering.

Opdelingen har ingen praktisk betydning for patienten. Alle leverandører indgår samlet i en beredskabsmodel, hvor regionen disponerer over ambulancerne, så det er den bedst placerede ambulance, der bliver sendt til patienten. 

Opgaven udbydes for det faste beredskab samt tilkøb af ekstra beredskab over 8 år (6 års ordinær kontrakt og option på forlængelse 2 x 1 år) samt øvrige optioner. Det faste beredskab varetages i dag af ca. 600 årsværk. Delaftalerne har følgende antal beredskaber og andel af kontraktsum: 

Tabel 1: Antal beredskaber og andel af kontraktsum fordelt på delaftaler
  Antal beredskaber Andel af kontraktsum i pct.
Delaftale 1 Taarnby 12 18 %
Delaftale 2 Hvidovre 14 24 %
Delaftale 3 Gladsaxe 15 20 %
Delaftale 4 Nord 20 32 %
Delaftale 5 Bornholm 4 6 %
I alt 65 100 %

 

Hver delaftale indeholder forskellige antal og typer af beredskaber på hhv. 8,12 og 24 timer, hvor prissætningen for et 24 timers beredskab er højest. 
Udbuddet blev annonceret den 18. januar. Følgende leverandører blev prækvalificeret til at give tilbud:

  • Falck Danmark A/S: Alle fem delaftaler 
  • Hovedstadens Beredskab I/S: Delaftale 1 Taarnby og 2 Hvidovre
  • PreMed A/S: Delaftale 3 Gladsaxe og 4 Nord
  • Kontrolbud: Alle fem delaftaler   

Regionen skal indenfor de i udbuddet fastsatte rammer og udbudslovgivningen vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud målt på kvalitet og pris. Alternativ kan udbuddet annulleres og startes forfra, forudsat der ligger en saglig begrundelse herfor. 

Kontrolbuddet er udarbejdet med henblik på at styrke konkurrencesituationen. Tilbuddet er afgivet i overensstemmelse med gældende regler om beregning og afgivelse af kontrolbud med samme vilkår som øvrige tilbud.  Evaluering af kontrolbuddet er foretaget i forhold til tildelingskriterierne på lige fod med eksterne tilbud.

Ved tilbudsfristens udløb den 2. februar 2021 var der indkommet ansøgninger fra Falck Danmark A/S, PreMed A/S, Hovedstadens Beredskab I/S og Kontrolbuddet. BIOS, trak sig officielt fra ambulancemarkedet i Danmark inden tilbudsfristen.

Samlet set er det administrationens vurdering, at konkurrencen har været tilfredsstillende med 3 tilbudsgivere (inkl. Kontrolbuddet) for hver af de 4 store delaftaler og 2 tilbudsgivere (inkl. Kontrolbuddet) for Bornholm. Kontrolbuddet har bidraget positivt til at styrke konkurrencen. Strategien vedr. skærpelse af konkurrence har haft en god effekt og sikret et resultat, hvor regionen får en meget høj kvalitet i tilbuddene. 

Konkurrencesituationen i andre regioner 
Falck Danmark A/S markedsandel reduceres væsentligt når gældende kontrakter om ambulanceberedskaber i andre regioner skal fornyes. Fremover vil en kombination af overvejende offentlig ambulancetjeneste og færre privat ambulancetjeneste være fremherskende i de andre regioner. 

  • Region Syddanmark har primært egen regional ambulancetjeneste og et mindre område varetages af Falck A/S ejede Responce A/S. 
  • Region Midtjylland har besluttet 60 pct. egen regional ambulancetjeneste og 40 pct. privat ambulancetjeneste med Falck A/S.
  • Region Nordjylland har besluttet 60 pct. egen regional ambulancetjeneste og 40 pct. privat ambulancetjeneste med PreMed A/S. 
  • Region Sjælland har på forhånd besluttet minimum 50 pct. egen regional ambulancetjeneste.
     

Et udbud med fokus på nye opgaver, udvikling og kompetencer  
Ambulancetjenesten bliver et vigtigt element i omstillingen af sundhedsvæsenet, hvor borgere i fremtiden i højere grad får behandling og opfølgning derhjemme ved hjælp af fx videokonsultation og andre telemedicinske løsninger. 

Som led i omstilling til nye opgaver ønsker regionen, at antallet af paramedicinere gradvist øges. I kontraktperioden øges antallet fra 140 til 295 med det mål at have mindst én paramediciner på alle ambulancer. Desuden skal paramedicinernes kompetencer øges, ligesom der er krav om mere uddannelse af ambulancebehandlere. 

For at sikre en stabil arbejdsstyrke på området vil leverandøren fremover øge antallet af elever til 7 pct. af det samlede antal årsværk i ambulancetjenesten. Det nuværende krav til elever er 4 pct. Øgning fra 24 til 41 elever vurderes at være i bedre overensstemmelse med behovet.

I den nuværende kontrakt stiller leverandøren supplerende driftstid til rådighed, når der afholdes pauser. Erfaringer er, at leverandørerne ikke i tilstrækkelig grad stiller med erstatningsberedskaber, og at personalet jævnligt oplever ikke at få deres pauser. Ved at øge antallet af beredskaber, vil regionen forestå planlægning af pauser og dermed sikre et entydigt ansvar for dette. 

Udbuddet gennemføres med udgangspunkt nuværende 55 beredskaber og det nuværende serviceniveau (responstider), dog således at antallet af beredskaber udvides med ti svarende til 72 driftstimer dagligt til at håndtere pauseafvikling.

Regionen stiller store krav til køretøjernes driftssikkerhed og miljøvenlighed. De vindende tilbud vil omfatte helt nye køretøjer, som er specielt indrettet med øje for patient – og personalesikkerhed samt et godt ergonomisk arbejdsmiljø. Med regionens fokus på at nedbryde mængden af udledt CO2, er tilbud om indsættelse af eldrevne supportkøretøjer og af biodiesel indenfor kontraktperioden vægtet højt.  

Basestrukturen ændres for at understøtte en entydig og lige opgaveløsning. Fem hovedbaser hver med plads til 15-20 ambulancer bliver regionens ejendom. Derudover lejer regionen 13-15 satellit-baser hver med plads til 1-2 ambulancer og sove/ophold. Den nye struktur giver sikkerhed nu og i fremtiden, bedre arbejdstilrettelæggelse for personalet og mulighed for stordrift. Baserne stilles til rådighed for leverandøren og leverandøren skal selv indrette dem.

Alle tilbud peger mod en høj sundhedsfaglig kvalitet, hvor patientsikkerhed sikres ved læring af utilsigtede hændelser og hurtig implementering af sundhedsfaglige retningslinjer for personalets arbejde. Derudover arbejder leverandørerne aktivt på at udnytte personalets og organisationens potentiale for forskning og for udvikling af innovative løsninger. 

De vindende tilbudsgivere har med deres beskrivelser og implementeringsplaner demonstreret deres erfaring og kapacitet til at sikre en smidig og driftssikker implementering af de nye kontrakter. 

Tildelingskriterier
Den enkelte delaftale skal tildeles den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud bedømt på kvalitet og pris i henhold til de offentliggjorte kriterier for tildelingen og vægtning heraf, jf. tabel 2 nedenfor:

Tabel 2: Tildelingskriterier og underkriterier
Underkriterier  Vægtning
Pris 50 %
Kvalitet 50 %
Køretøjers kvalitet 14 %  
Medarbejdertrivsel, arbejdsmiljø og uddannelse 12 %  
Sundhedsfaglig kvalitet og sikkerhed 10 %  
Innovation og udvikling 5 %  
Grøn omstilling og bæredygtighed 4 %  
Implementering inden driftsstart 5 %  

 

I leverandørernes beskrivelser for kvalitet indgår køretøjernes kvalitet, medarbejdertrivsel, arbejdsmiljø og uddannelse, sundhedsfaglig kvalitet og sikkerhed, innovations- og udviklingsindsatsen, den grønne omstilling og bæredygtighed samt leverandørens implementeringsplan.

Pris 
I vurderingen indgår som nævnt prisen for det faste beredskab samt tilkøb af ekstra beredskab over 8 år (6 års ordinær kontrakt og option på forlængelse 2 x 1 år) samt øvrige optioner. Disse elementer samles i en evalueringsteknisk pris, der indgår i tilbudsevalueringen og vægtes med 50 pct. 

Til illustration af priserne i de indkomne bud, er der udarbejdet et indeks, hvor 100 er udtryk for laveste pris i de enkelte delområder. I tabel 3 fremgår indekspriser for alle tilbud på hver delaftaler til sammenligning. 

Tabel 3: Sammenligning af tilbudspris indekseret
Tilbudspris indeks Falck HBR PreMed Kontrolbud
Delaftale 1 Taarnby 100 115,6   109,3
Delaftale 2 Hvidovre 100  113,4   109,4
Delaftale 3 Gladsaxe 100,1   100 111,9
Delaftale 4 Nord 100   100,8 112,4
Delafale 5 Bornholm 100     110,7

 

Som det fremgår, ligger tilbud fra Falck A/S og PreMed A/S prismæssigt på samme niveau. Hovedstadens Beredskab I/S har tilbudt den højeste pris med hhv. 15,6 pct. og 13,4 pct. over lavest tilbudte pris på delaftale 1 og 2. Falck A/S er billigst på delaftale 1, 2, 4 og 5, mens PreMed A/S har en marginal lavere pris på delaftale 3. 

For en samlet teknisk evaluering vægtes tilbudspriserne i en pointskala som går fra 0 til 100, hvor 100 point er udtryk for den laveste pris. 

Tabel 4: Pointtildeling tilbudspris
Point tilbudspris Falck HBR PreMed Kontrolbud
Delaftale 1 Taarnby 100 69   77
Delaftale 2 Hvidovre 100 73   81
Delaftale 3 Gladsaxe 99,7   100 76
Delaftale 4 Nord 100   98 75
Delaftale 5 Bornholm 100     79

 

Den konkrete evalueringstekniske pris i kr. pointtildelingen fremgår i evalueringsrapporten bilag 1.

Kvalitet 
Evalueringen af kvalitet er foretaget alene på baggrund af leverandørernes beskrivelser i det fremlagte materiale. De enkelte forhold er vægtet og udtrykkes i ét samlet i tabel 4 nedenfor. Pointskalaen går fra 0 til 100, hvor 100 point er udtryk for højest kvalitet. 

Bemærk at leverandørernes beskrivelser ikke skelner på delaftaler. Leverandørens pointtildeling er derfor den samme. I bilag 1 findes en fuld oversigt over pointtildelingen. 

Tabel 5: Pointtildeling for kvalitet
Point i kvalitet Falck HBR PreMed Kontrolbud
Delaftale 1 Taarnby 88 63   84
Delaftale 2 Hvidovre 88 63   84
Delaftale 3 Gladsaxe 88   53 84
Delaftale 4 Nord 88   53 84
Delaftale Bornholm 88     84

 

Som det fremgår, er tilbud fra Falck A/S og Kontrolbuddet af meget høj kvalitet mens kvaliteten i tilbud fra Hovedstadens Beredskab I/S og PreMed A/S er tilfredsstillende.

Samlet vurdering af ambulanceudbuddet 
Den samlede evaluering hvor pris og kvalitet er vægtet i overensstemmelse med de fastsatte procentsatser (50/50), resulterer i et samlet antal point for hver tilbudsgiver pr. delaftale. Det højeste point er udtryk for det økonomisk mest fordelagtige tilbud bedømt samlet på kvalitet og pris som fremhævet i tabel 6 nedenfor: 

Tabel 6: Samlet antal point per delaftale
Samlet antal point Falck HBR PreMed Kontrolbud
Delaftale 1 Taarnby 94 66   81
Delaftale 2 Hvidovre 94 68   83*
Delaftale 3 Gladsaxe 94   77 80
Delaftale 4 Nord 94   76 80
Delaftale 5 Bornholm 95     82

 

Falck A/S har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud på alle delaftaler. Men i henhold til regionens udbudsbetingelser, kan en tilbudsgiver maksimalt vinde 3 delaftaler plus Bornholm. Én af delaftalerne 1 – 4 vil blive tildelt den tilbudsgiver, der har den mindste forskel i point ift. det tilbud som har opnået flest point på de fire delaftaler. 

Kontrolbuddet har den mindste relative forskel til det økonomiske mest fordelagtige tilbud på 83 point *, idet Kontrolbuddet har 11 point færre end Falcks tilbud på delaftale 2 Hvidovre. Målt på pris har delaftale 2 24 pct. af den samlede kontraktsum. 

Hvis regionsrådet beslutter ikke at hjemtage denne delaftale, så vil PreMed A/S skulle tildeles delområde 3 Gladsaxe. PreMed A/S har med 77 point den mindste relative forskel. Målt på pris, svarer delaftale 3 til 20 pct. af den samlede kontraktsum.

KONSEKVENSER

Hvis regionsrådet følger forretningsudvalget anbefaling, så vil Hovedstadens Beredskab I/S medarbejdere skulle overdrages til Falck A/S, Kontrolbuddet eller PreMed A/S. Regionen har sikret medarbejderne, ved at skrive i udbudsmaterialet, at principperne i loven om virksomhedsoverdragelse finder anvendelse. 

De vindende nye leverandører indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, den afgivende leverandør har i forhold til sine ansatte, såsom løn, optjente feriepenge, anciennitet og overenskomster. 

Regionen vil sikre at Hovedstadens Beredskab I/S i rimelig tid inden overtagelsen underretter de berørte lønmodtagere eller deres repræsentanter om overdragelsen og dens konsekvenser for dem. 

I så fald valget falder på PreMed A/S, så vil der som konsekvens være et kvalitetstab siden PreMed A/S er tildelt det laveste antal point for den kvalitative beskrivelse for patientrettet udvikling, innovation, bidrag til forskningsindsats og indenfor miljø bæredygtighed. Fx indgår tilbud om eldrevne supportkøretøjer samt brug af biodiesel ikke. 

RISIKOVURDERING

Den største risiko forbundet med en indgåelse af en ny kontrakt, vurderes at være risikoen for ikke at kunne anskaffe tilstrækkeligt ambulancepersonale. Risikovurderingen er baseret på de nuværende leverandørers meldinger om vanskeligheder ved at rekruttere kvalificeret personale, samt meldinger fra regionale samarbejdspartnere. Leverandørens risiko mindskes ved at kommende ambulancepersonale vil bestå af virksomhedsoverdragede medarbejdere. 

En af regionens eksterne juridiske rådgivere, har vurderet at kontrolbuddet er beregnet korrekt ift. kontrolbudsbekendtgørelsen og vejledning dertil. 

ØKONOMI

Det er administrationens vurdering, at udbuddet betyder en årlig merudgift på 20 mio. kr. fra 2023, svarende til en stigning på 5 pct.
 
[TEKST FJERNET] Den lave pris har ikke kunne fastholdes. [TEKST FJERNET]
 
Herudover kan der måske være en udgiftsmæssig effekt som kan henføres til: 

  • En ændring af sammensætningen af beredskabstyper med marginalt flere driftstimer til følge. 
  • Et krav om højere uddannelsesniveau og en fordobling af antal paramediciner i kontraktperioden. 
  • Et krav om højere elevoptag. 

De økonomiske konsekvenser af sagen vil indgå i budgetprocessen 2023-2026.

Såfremt regionsrådet beslutter, at Kontrolbuddet tildeles delaftale 2, så vil der i 2022 skulle afholdes udgifter til opstart og implementering af en egen driftsorganisation. Disse udgifter indgår i kontrolbuddets tilbudspris, men vil tidsmæssigt ligger forud for kontraktstart. 

KOMMUNIKATION

Beslutningen om tildeling må efter udbudsloven først offentliggøres, når tildelingsbeslutningen er meddelt alle tilbudsgivere. I praksis betyder dette, at fortroligheden ikke ophæves umiddelbart efter behandling af sagen på regionsrådsmødet den 17. august.
 
Efter regionsrådsmødet indhenter administrationen den nødvendige dokumentationen fra de vindende tilbudsgivere. Efter administrationen har godkendt dokumentation for egnethed samt fravær af udelukkelsesgrunde sendes tildelingsbreve ud.  Administrationen vil orientere regionsrådet så snart fortroligheden er ophævet og resultatet kan offentliggøres.

En pressemeddelelse udsendes umiddelbart efter tildelingsbeslutningen er udsendt til tilbudsgiverne jf. regionsrådets beslutning. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. august  2021 og regionsrådet den 17. august 2021. Forud for forretningsudvalgsmøde vil der regionsrådet den 6. august få en orientering om selve evaluaringen og en ekstern vurdering af kontrolbuddets tilbud. 

Efter tildelingsbeslutningen er udsendt til tilbudsgiverne  påbegyndes den obligatoriske standstill-periode , dvs. den periode hvor der kan gøres indsigelser mod tildelingsbeslutningen, og hvor kontrakterne først efter udløb af perioden må underskrives. Herefter forventes kontrakterne underskrevet september 2021. Implementeringsperioden vil herefter løbe frem til driftsstart 1. februar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/ Jette Sylow Rasmussen 

JOURNALNUMMER

20056912

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: 1 FORTROLIGT Notat beskrivelse af evaluering 16082021 (1)

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: 3 FORTROLIGT Notat - Besvarelse af spørgsmål ifm behandling 16082021 (1)_Bortredigeret

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: 4 FORTROLIGT Notat vedr. elevoptag og sociale klausuler (1)




Redaktør
Publiceringsdato: 22-09-2021 17:00