Møde i regionsrådet den 19. maj 2020

​Se beslutninger fra ordinært regionsrådsmøde den 19. maj 2020. Mødet blev afholdt som videomøde.

Udvalg Ikon
Regionsrådet
Tidspunkt Ikon
Dato: 19-05-2020
Tid: 17:00 - 20:00
Sted

​Videomøde

Referat
Det var pga. COVID-19-situationen ikke  muligt for regionsrådets medlemmer at møde op til regionsrådets møde tirsdag den 19. maj 2020.
 
Regionsrådets møde blev derfor afholdt som et virtuelt møde og optaget med lyd og billede, som blev offentliggjort her på hjemmesiden onsdag den 20. maj 2020.


Web-tv



Punkter på dagsordenen

  1. Fremrykning af anlægsprojekter i 2020 i lyset af COVID-19
  2. Resultat af udbud af buslinjerne 300S og 30E og udmøntning af midler til brintbusforsøg
  3. Anvendelse af akkumuleret overskud og overskydende engangsbeløb i økonomien for regional udvikling
  4. Besparelser på kollektiv trafik i forbindelse med trafikbestilling 2021
  5. Hovedstadens Letbane - årsrapport 2019 samt status primo 2020
  6. Delegation af kompetence fra regionsrådet til administrationen til at godkende videregivelse af patientjournaloplysninger til brug for forskning, statistik eller planlægning pr. 1. juli 2020
  7. Frigivelse af rådighedsbeløb til Nyt Hospital Bispebjerg
  8. Årligt møde med medarbejdere i psykiatrien
  9. Eventuelle studierejser for regionsrådet
  10. Afrapportering og regnskab for social- og psykiatriudvalgets studietur til Amsterdam 2020
  11. Afrapportering og godkendelse af regnskab for trafikudvalgets studietur til Manchester
  12. Ansættelse af koncerndirektør
  13. Lukket punkt.

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Bodil Kornbek: Deltog
  • Özkan Kocak: Deltog
  • Erik R. Gregersen: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Jesper Clausson: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Martin Baden: Deltog
  • Charlotte Holtermann: Deltog
  • Maria Gudme: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Stinus Lindgreen: Deltog
  • Annette Randløv: Deltog
  • Hans Toft: Deltog
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Karsten Skawbo-Jensen: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog
  • Jacob Rosenberg: Deltog
  • Jens Mandrup: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Karoline Vind: Deltog
  • Niels Høiby: Deltog
  • Henrik Thorup: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog
  • Freja Södergran: Deltog
  • Martin Geertsen: Deltog
  • Erik Sejersten: Deltog
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Christine Dal: Deltog
  • Per Roswall: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog
  • Torben Kjær: Deltog
  • Qasam Nazir Ahmad: Deltog
  • Martin Schepelern: Deltog

1. Fremrykning af anlægsprojekter i 2020 i lyset af COVID-19

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende, at der meddeles i alt 11 investeringsbevillinger og en reserve for samlet 200 mio. kr., som foreslås fordelt som i bilag 1, og som finansieres ved et træk på regionens likviditet.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 19. maj 2020:
Godkendt.
 

Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regeringen har i forbindelse med indsatsen for at afhjælpe de økonomiske konsekvenser af COVID-19 godkendt, at regionerne overskrider anlægsniveauet, aftalt med økonomiaftalen for 2020. Administrationen har derfor gennemgået regionens portefølje og identificeret 11 kritiske og nødvendige projekter, der umiddelbart vil kunne sættes i gang. Med sagen søges om investeringsbevillinger til gennemførsel af de 11 projekter for samlet 180 mio. kr. samt en reservebevilling på 20 mio. kr.. Hermed fremrykkes investeringer for i alt 200 mio. kr. til gavn for de danske virksomheder.

 

For hovedparten af projekterne gælder, at det må vurderes som overvejende sandsynligt, at regionen under alle omstændigheder inden for en kort årrække vil skulle finde finansiering til at gennemføre de pågældende projekter. Med regeringens udmelding om friholdelse fra anlægsloftet i 2020 vil det være muligt at fremrykke disse uden hensyntagen til overholdelse af økonomiaftalen. Fokus med denne sag har ligeledes været, at projekterne skal kunne igangsættes og gennemføres hurtigst muligt med respekt for udbudsreglerne.

Beløbene til de enkelte projekter, som foreslås fremrykket, er fortrolige af hensyn til Region Hovedstadens forhandlingsposition. Bilaget er ligeledes fortroligt af samme årsag.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen har på baggrund af regeringens godkendelse af overskridelse af anlægsniveauet gennemgået de kommende års investeringsportefølje og indmeldte kritiske behov på investeringsområdet. I alt er der identificeret 11 projekter, der umiddelbart vil kunne sættes i gang for op imod 180 mio. kr. og derudover foreslås det at afsætte 20 mio. kr. i reserve til gennemførsel af projekterne. De 11 projekter fordeler sig på:

  1. Renovering og forstærkning af loft over miljøgård
  2. Ny logistik
  3. Opbygning af regnvandshåndtering og parkeringsareal ved sterilcentral
  4. Opgradering af elforsyning 
  5. Udbygning af køleforsyning og fremføring af kølerør fra ATES-anlæg 
  6. Fremføring og udbygning af gasser
  7. Skiltning, teknisk overvågning, inventar og andre bygherreleverancer
  8. Udlæg til fugtskade i tag på Nordfløjen
  9. Reetablering af grønne arealer ifm. byggerierne
  10. Renovering af vaskeri
  11. Indendørs mobildækning

De foreslåede investeringsprojekter giver et løft i overensstemmelse med FN's verdensmål - det gælder:

  • målet om god kvalitet
  • målet om en pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur
  • målet om styrket teknologisk kapacitet
  • målet om at understøtte arbejdsglæde og bedre trivsel hos personalet

Det skal bemærkes, at reserven på 20 mio. kr. foreslås anvendt til at håndtere eventuelle økonomiske udfordringer på et eller flere af de 11 projekter, som foreslås igangsat. Fremgangsmåden med en særskilt bevilling til håndtering af økonomiske udfordringer på andre investeringsbevillinger afviger fra regionens normale praksis på området. Det skyldes, at hensynet til dansk erhvervsliv og aftalen mellem Danske Regioner og regeringen ikke har gjort det muligt at nå at tilvejebringe det sædvanlige beslutningsgrundlag - herunder budgetsikkerheden forbundet med de enkelte forslag. Derfor har administrationen vurderet, at der er behov for en særskilt bevilling. Projekterne vil med denne fremgangsmåde ikke, som normalt, skulle afvente regionsrådets behandling af en sag om godkendelse af tillægsbevilling. Med reserven på 20 mio. kr. vil det enkelte projekt hurtigere kunne komme videre. Det gælder eksempelvis i det tilfælde, at resultatet af en licitation overstiger budgettet, som er afsat inden for den konkrete investeringsbevilling. Derved er det forhåbningen, at regionens samlede fremrykning af investeringer kan gennemføres hurtigt og effektivt og samtidig sikre noget af indtjeningsgrundlaget - særligt for byggebranchen, der må forventes at stå overfor nogle økonomiske meget kritiske måneder.  

 

I forhold til fremrykning af investeringer kan det endvidere oplyses, at administrationen vil forelægge en sag for regionsrådet på mødet i juni 2020 med forslag om leasinganskaffelse af apparatur for forventet op imod 50 mio. kr. til patologiafdelingerne i regionen. Den kommende leasingsag vil beskrive arbejdsdelingen mellem de tre patalogiafdelinger, mulighed for øget digitalisering og afdelingernes apparaturbehov for derigennem at kunne understøtte patientrettighederne med øget udredningshastighed.

 

I det fortrolige bilag til sagen gennemgås de enkelte forslag til investeringer, der vil kunne fremrykkes. 

 

Der er tale om projekter, der ikke bør udskydes, da de sikrer , at der enten undgås yderligere tilstandsforværring, eller at der er en tilstrækkelig infrastruktur til at ibrugtage en række af regionens nybyggerier.

 

Det skal bemærkes, at den igangværende situation med COVID-19 vil have indvirkning på blandt andet afløbet af den allerede igangsatte renoveringsplan og de større hospitalsbyggerier. Forsinkelser i forhold til de hidtidige tidsplaner kan derfor ikke afvises. Der vil i forhold til renoveringsplanen være stort fokus på at overvåge realiseringen af projekterne planlagt i 2020. I forhold til fremrykning af projekter i renoveringsplanen fra 2021 til 2020, er det lagt til grund, at fremmødet af håndværkere på hospitalerne bør afvejes i forhold til hensynet til patienter og personalede i den nuværende situation. Samtidig kan en række projekter i renoveringsplanen mest hensigtsmæssigt gennemføres, når de igangværende projekter i 2020 er afsluttet.    

KONSEKVENSER

Såfremt sagens indstillingspunkter godkendes, iværksættes anlægsarbejder og anskaffelser som er nærmere beskrevet i fortroligt bilag til sagen for op til 200 mio. kr.

RISIKOVURDERING

Hovedparten af de foreslåede projekter vil være omfattet af udbudspligt. Der er derfor en risiko for at, det ikke vil være muligt at gennemføre samtlige projekter inden årets udgang. Derfor vil der være udgifter forbundet med projekterne i 2021. Med den afsatte reserve er der taget højde for en sikkerhedsmargin, hvis det viser sig, at enkelte projekter bliver dyrere end forventet. Administrationen vil løbende sikre, at de igangsatte projekter kan gennemføres inden for den overordnede ramme på 200 mio. kr. (inkl. den afsatte reserve).

 

Muligheden for at fremrykke investeringer til 2020 har bevirket, at det ikke har været muligt at nå at tilvejebringe en normal afdækning af risici forbundet de enkelte projekter. Derfor er det vurderet, at det er nødvendigt at afsætte en særskilt post til håndtering af ricisi på tværs af projekterne. Forslaget om at godkende en særlig bevilling på 20 mio. kr. til at håndtere budgetpres på projekterne er således sket, for at kunne sikre projekternes fortsatte fremdrift og dermed hjælpe til med at understøtte dansk erhvervsliv.

ØKONOMI

Med sagen meddeles 11 særskilte investeringsbevillinger på samlet 180 mio. kr. til afholdelse af investeringsudgifter inden for de i sagen beskrevne områder/projekter. 

 

Udover disse 11 særskilte bevillinger indstilles der med sagen, at der helt ekstraordinært meddeles en bevilling på 20 mio. kr. til at håndtere akut opstået budgetpres på et eller flere af de 11 projekter. Administrationen vil følge de 11 konkrete projekter og vil i forbindelse med økonomirapporterigen kunne disponere over af reservebevillingen. Når samtlige 11 projekter er afsluttet, vil der efterfølgende blive udarbejdet et særskilt investeringsregnskab, der vil redegøre for disponering af bevillingen på 20 mio. kr. Administrationen vil derfor løbende sikre sig, at det samlede investeringsniveau som følge af denne sag ikke overskrider den overordnede økonomiske ramme på 200 mio. kr.

 

Anlægsarbejderne, såvel som anskaffelserne, foreslås finansieret ved et ekstraordinært træk på regionens likvide beholdning, der aktuelt vurderes at være tilstrækkelig robust til at kunne rumme et træk på op til 200 mio. kr. I øvrigt henvises til forretningsudvalgets behandling af sag om regionens likviditet på forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 29. april 2020.

KOMMUNIKATION

Hvis sagen godkendes, vil der umiddelbart efter regionsrådets behandling af sagen den 19. maj 2020 blive udsendt en særskilt pressemeddelelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20027326

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

2. Resultat af udbud af buslinjerne 300S og 30E og udmøntning af midler til brintbusforsøg

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 

  • at godkende option om udmøntning af brintbusforsøg til 1 kr. fremfor den tidligere estimerede pris på 7,3 mio. kr. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 19. maj 2020:
Godkendt.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.
Laila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Trakfikudvalgets beslutning den 5. maj 2020: 

Administrationens indstilling til trafikudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller, at trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet: 

1. at godkende option om udmøntning af brintbusforsøg til 1 kr. fremfor den tidligere estimerede pris på 7,3 mio. kr. 

Administrationen indstiller:

2. at trafikudvalget tager orienteringen om resultatet af udbuddet af 300S og 30E til efterretning."

Pkt 1) Anbefalet.

Pkt 2) Taget til efterretning. 

BAGGRUND

Regionrådet fastsatte d. 23. oktober 2018 udbudskriterierne for buslinjerne 300S og 30E, der kører langs Ring 3 imellem Ishøj og Gl. Holte eller DTU. Regionsrådet vedtog d. 12. marts 2019 at koble et forsøg med en brintbus på udbuddet af 300S og 30E, som en option. Brintbusforsøget er et led mod at indfri regionens målsætning om at udfase dieselbusser fra regionens busdrift, og i stedet erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende støj- og miljøfordele frem mod 2030. Brint har tilsvarende fordele som el. Udbuddet er nu afsluttet, og der er kommet et tilbud på 1 kr. fremfor de budgetterede 7,3 mio. kr.  Det skal nu beslutte om brintbusprojektet ønskes gennemført. 

SAGSFREMSTILLING

Buslinjerne 300S og 30E kører langs Ring 3, hvor den kommende Hovedstadens Letbane vil køre fra 2025. Derfor blev buslinjerne udbudt på korte kontrakter frem til åbningen af Hovedstadens Letbane, hvor denne vil overtage den kollektive trafikbetjening af Ring 3. Linjerne blev udbudt med samme kørselsomfang som i dag og gældende miljøkrav, mens brintbusforsøget blev tilkoblet udbuddet som en option, der kunne vælges til eller fra afhængig af tilbuddet på denne. Med denne sag træffes beslutning om optionen skal indfris. Midlerne til brintbusforsøget blev afsat af regionsrådet ved Budgetaftalen for 2019, som et led i regionens omstilling fra dieselbusser til busser uden lokal forurening eller CO2-udledning. Brintbusser har længere rækkevidde end elbusser, men teknologien er relativ umoden, og få busoperatører har stiftet erfaringer med den.

 

Resultatet af udbuddet blev, at Nobina genvandt udbuddet, og at driften fortsætter med de busser, der i dag kører på buslinjerne. Busserne er fra 2008. Driftsomkostningerne til linjen stiger dog med ca. 650.000kr. om året i forhold til den nuværende kontrakt. I 2019 var regionens tilskud til de to buslinjer på ca. 17 mio. kr., mens der også er afsat 8,3 mio. kr. om året til ekstra busdrift under anlægget af letbanen (vedtaget under Budgetaftalen for 2018). Den nye kontrakt er gældende fra december 2020.

 

Regionen afsatte ved Budgetaftalen for 2019 7,3 mio. kr. til brintbusforsøget baseret på Movias estimater af mulige omkostninger ved forsøget, men uden at kunne kende de faktiske omkostninger, da disse afhang af det vundne tilbud. Forsøget vil inkludere én brintbus, der vil supplere den eksisterende busdrift. Den vil dermed indkøbes som en ekstra driftsbus. Den vindende operatør har givet et meget favorabelt tilbud på optionen, hvor de tilbyder at gennemføre forsøget for 1 kr. Regionsrådet skal beslutte, om man ønsker et gennemføre forsøget til den tilbudte pris. Leveringstiden på brintbussen er usikker, men Movia har tidligere estimeret, at der kan gå op til 18 måneder. Dermed vurderes forsøget først at kunne starte i 2021. Projektet vil løbe i to år.

 

Besluttes forsøget gennemført vil det efterlade 7.299.999 kr. i restmidler, der vil blive tilbageført til Center for Regional Udvikling og kan indgå i den igangværende budgetproces. 

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingerne vil administrationen meddele Movia, at brintbusforsøget skal gennemføres, hvorefter bussen bestilles. De resterende midler vil blive tilbageført til Center for Regional Udvikling og kan indgå i den igangværende budgetproces. 

 

En tiltrædelse af indstillingerne vil indebære positive konsekvenser i forhold til regionens arbejde og mål med FN's verdensmål. Særligt verdensmål 11 om at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund med høj livskvalitet. Det er også et led på vejen til at indfri målsætningen fra regionens handlingsplan for FN's verdensmål, om at udfase de regionale dieselbusser frem mod 2030, og i stedet erstatte disse med elbusser eller andre busser med tilsvarende miljø- og støjfordele.

RISIKOVURDERING

Leveringstiden på brintbusser er lang og usikker, hvorfor det ikke kan vides, hvornår forsøget kan starte. Det forventes dog, at forsøget senest vil starte til december 2021.

ØKONOMI

Driftsomkostningerne for 300S og 30E vil stige med forventede 648.000kr. om året. Den nye kontrakt træder i kraft i december 2020, og vil derfor have helårsindflydelse på regionens budget fra 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 5. maj 2020, forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar/Morten Heile Hass.

JOURNALNUMMER

18030126

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Information A18 udbuddet inkl.tildeling og detaljer

Bilag 2: Faktaark 300S

Bilag 3: Faktaark 30E

3. Anvendelse af akkumuleret overskud og overskydende engangsbeløb i økonomien for regional udvikling

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet::

  1. at det akkumulerede overskud for 2019 på 16,8 mio. kr. og de forventede overskydende engangsmidler i økonomien for det regionale område i 2020 på 18,3 mio. kr. fordeles således:
    • 20 mio. kr. bruges til at sikre en gradvis indfasning af det varige besparelseskrav på 15 mio. kr. fra 2021 i trafikudvalgets ressort (jf. efterfølgende sag på dagsorden)
    • 7 mio. kr. bruges til at aflyse besparelser i miljø- og klimaudvalgets ressort i 2021 og 2022 (besluttet i forretningsudvalget d. 14. april, at der årligt spares 3,5 mio. kr.)
    • 5 mio. kr. reserveres til en ny statslig pulje vedrørende omstilling til grøn busdrift
    • 3 mio. kr. bruges til at aflyse besparelser i udvalget for forskning, innovation og uddannelses ressort i 2021 og 2022 (besluttet i forretningsudvalget d. 14. april, at der årligt spares 1,5 mio. kr.)

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 19. maj 2020:
Dansk Folkeparti og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
”Vi foreslår, at der bruges 15 millioner kroner, på at undgå at der skal spares på kollektiv trafik.
At der reserveres 5 millioner kroner til en ny pulje vedrørende omstilling til grøn trafik,

At bruge 3 millioner kroner til at aflyse besparelser til forskning, innovation og uddannelse i 2021 og 2022,

At 7 millioner kroner bruges til at aflyse besparelser i miljø- og klima i årene 2021 og 2022.”

 

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: O (3) og Ø (4), i alt 7.
Imod stemte: A (13), B (3), C (6), F (3), I (1), V (6), og Å (2), i alt 34.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.

 

Formanden satte sagens oprindelige indstilling til afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (6), F (3), I (1), V (6), og Å (2), i alt 34.
Imod stemte: O (3), i alt 3.
Undlod at stemme: Ø (4), i alt 4.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.

 

Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”DF ønsker ikke at der spares på den kollektive trafik. De mange nedskæringer betyder færre passager, flere bliver “tvunget” over i privatbiler, hvilket medfører mere forurening og flere syge borgere. DF mener, at det er uhensigtsmæssigt at træffe beslutning om besparelser på kollektiv trafik, uden at kende muligheder for ekstra penge fra staten, regnskab fra Movia m.m. Hvis, når disse tal foreligger, der er behov for besparelser på regional udvikling, så ønsker DF fortsat at friholde besparelser for den kollektive trafik.”

 

Enhedslistens ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”Enhedslisten vil ikke anvende de uforbrugte midler på at indfase besparelser på busser og tog. Enhedslisten støtter ikke besparelserne. Enhedslisten mener, at der er fundet penge til at betale en eventuel ekstraregning til Movia, og vi skal vente med at tage stilling til fordeling af midler til kollektiv trafik til budgetforhandlingerne, når vi har modtaget det endelige regnskab fra Movia og kender økonomiaftalen. Hvis det til den tid viser sig, at der er brug for besparelser, foretrækker vi at spare på øvrig regional udvikling.”

 

Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:

Dansk Folkeparti og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

”Vi foreslår, at der bruges 15 millioner kroner, på at undgå at der skal spares på kollektiv trafik.
At der reserveres 5 millioner kroner til en ny pulje vedrørende omstilling til grøn trafik, At bruge 3 millioner kroner til at aflyse besparelser til forskning, innovation og uddannelse i 2021 og 2022, At 7 millioner kroner bruges til at aflyse besparelser i miljø- og klima i årene 2021 og 2022.”

 

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: O (1), Ø (1), i alt 2.
Imod stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (2), Å (1), i alt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.

Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.

 

Formanden satte sagens oprindelige indstillingspunkt til afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (2), og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: O (1), i alt 1.
Undlod at stemme: Ø (1) i alt 1.
I alt 14.
Indstillingspunktet var herefter anbefalet.

 

Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:

”DF ønsker ikke at der spares på den kollektive trafik. De mange nedskæringer betyder færre passager, flere bliver “tvunget” over i privatbiler, hvilket medfører mere forurening og flere syge borgere. DF mener, at det er uhensigtsmæssigt at træffe beslutning om besparelser på kollektiv trafik, uden at kende muligheder for ekstra penge fra staten, regnskab fra Movia m.m. Hvis, når disse tal foreligger, der er behov for besparelser på regional udvikling, så ønsker DF fortsat at friholde besparelser for den kollektive trafik.”

 

Enhedslistens ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:

”Enhedslisten vil ikke anvende de uforbrugte midler på at indfase besparelser på busser og tog. Enhedslisten støtter ikke besparelserne. Enhedslisten mener, at der er fundet penge til at betale en eventuel ekstraregning til Movia, og vi skal vente med at tage stilling til fordeling at midler til kollektiv trafik til budgetforhandlingerne, når vi har modtaget det endelige regnskab fra Movia og kender økonomiaftalen. Hvis det til den tid viser sig, at der er brug for besparelser, foretrækker vi at spare på øvrig regional udvikling.”

 

Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

I Center for Regional Udvikling er der i 2021 og fremadrettet en økonomisk udfordring med at skabe balance i budgettet grundet stigende udgifter til busdrift og lokalbaner. I budgettet for 2021 og frem mangler der ca. 25 mio. kr. for at skabe et budget i balance.

 

For at løse denne problemstilling anbefalede forretningsudvalget d. 14. april 2020 besparelser i regional udvikling på 30 mio. kr. årligt, som derved ville frigive et råderum på 5 mio. kr. til at fortsætte projekter, der udløber, eller igangsætte nye tiltag. Samtidig blev det besluttet, hvordan besparelserne skulle fordeles inden for den regionale udviklingsøkonomi.

 

Efterfølgende har et notat til regionsrådet den 22. april 2020 (bilag 1) givet anledning til at undersøge og forsøge at estimere, hvordan et mindreforbrug (akkumuleret overskud) i den regionale udviklingsøkonomi i regnskab 2019 og et forventet mindreforbrug i den regionale udviklingsøkonomi i 2020 bl.a. kan anvendes til enten at aflyste besluttede besparelser inden for det regionale udviklingsområde eller gøre indfasningen af besparelser mere gradvise.

 

I denne sag er det akkumulerede overskud i årsregnskabet for 2019 og det forventede mindreforbrug i regional udvikling i 2020 samlet, og et forslag til fordelingen af disse midler lægges frem. Dette forslag er drøftet i gruppeformandskredsen d. 5. maj 2020

SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalget besluttede d. 14. april 2020, at den fremadrettede økonomiske udfordring med at skabe balance i budgettet i regional udvikling - grundet stigende udgifter til busdrift og lokalbaner - skulle løses ved at finde besparelser for 30 mio. kr. Dette skulle frigive et råderum på 5 mio. kr. til at fortsætte projekter, der udløber, eller igangsætte nye tiltag. Besparelserne skulle fordeles således:

  • 15 mio. kr. på trafikudvalgets ressort
  • 3,5 mio. kr. i miljø- og klimaudvalget
  • 1,5 mio. kr. i udvalget forskning, innovation og uddannelse
  • 10 mio. kr. i administrationen

I årsregnskabet for 2019 fremgår det blandt andet, at at der er et mindreforbrug (akkumuleret overskud) i den regionale udviklingsøkonomi på 16,8 mio. kr. i regnskab 2019. De 16,8 mio. kr. alene kan anvendes til betaling af regionens andel af letbanens anlægsudgift på grund af budgetlovens udgiftslofter. Men ved anvendelse af det akkumulerede overskud på 16,8 mio. kr. til betaling af en del af letbanens anlægsudgifter, frigives et råderum, som vil kunne anvendes som engangsmidler til andre områder under det regionale udviklingsområde (bilag 1).

 

Muligheden for at anvende de 16,8 mio. kr. i mindreforbrug i regnskab 2019 har givet anledning til at forsøge at estimere, om der derudover forventes yderligere mindreforbrug i den regionale udviklingsøkonomi i 2020.

 

Herunder ses en oversigt, der viser poster i regional udvikling, hvor der med eksisterende viden forventes et mindreforbrug, og idet det bemærkes, at midlerne for så vidt angår 2020 ikke er realiseret endnu. De anførte tal er søgt uddybet i vedlagte bilag.

 

År

2019

2020

 

16,8 mio. kr.

Akkumuleret mindreforbrug (Bilag 1)

7,3 mio. kr.

Brintbus – resterende penge fra udbud til 1. kr.

(Sag tidligere på dagsorden til samme møde)

 

 

6,0 mio. kr.

Forventet mindreforbrug i puljen til lokalbaneinvesteringer i 2020

(Bilag 2)

 

 

5,0 mio. kr.

Forventet mindreforbrug for miljøområdet som følge af nedsat aktivitetsniveau grundet corona.

(Bilag 3)

SUM

16,8 mio. kr.

18,3 mio. kr

 

De anførte midler kan anvendes til at indfase besparelserne, således at løsningen af den strukturelle ubalance i den regionale udviklings økonomi først får fuldt gennemslag senere.

 

Forslag til anvendelse af engangsmidlerne

På baggrund af drøftelsen i gruppeformandskredsen d. 5. maj 2020 er det administrationens forslag, at besparelsen på 10 mio. kr. årligt på administrationen fra 2021 og frem fastholdes jf. forretningsudvalgets beslutning af 14. april. Udmøntningen af denne besparelse vil få betydning for opgaveløsningen på tværs af alle Center for Regional Udviklings opgavefelter. Desuden fastholdes beslutningen om at skabe et råderum på 5 mio. kr. til at fortsætte projekter i regional udvikling, der udløber, eller igangsætte nye tiltag i forbindelse med forhandlingerne om budget 2021.

 

Administrationen foreslår, at engangsmidlerne anvendes på følgende måde til at afbøde besparelserne:

  • 20 mio. kr. bruges til at sikre en gradvis indfasning af det varige besparelseskrav på 15 mio. kr. i trafikudvalget (besparelseskravet blev besluttet i forretningsudvalget d. 14. april). Dette skal ske med udgangspunkt i de tiltag, som besluttes endeligt i regionsrådet d. 19. maj på anbefaling fra trafikudvalget d. 5. maj og forretningsudvalget d. 12. maj jf. særskilt sag på dagsorden.
  • 7 mio. kr. bruges til at aflyse besparelser i miljø- og klimaudvalgets ressort i 2021 og 2022 (besluttet i forretningsudvalget d. 14. april at der årligt spares 3,5 mio. kr.) Fra 2023 og frem vil der som følge heraf være en ubalance i budgettet på -3,5 mio. kr. årligt på det regionale udviklingsområde
  • 5 mio. kr. reserveres til en ny statslige pulje vedrørende omstilling til grøn busdrift. Der vil blive en selvstændig proces for dette.
  • 3 mio. kr. bruges til at aflyse besparelser i udvalget for forskning, innovation og uddannelses ressort i 2021 og 2022 (besluttet i forretningsudvalget d. 14. april, at der årligt spares 1,5 mio. kr.) Fra 2023 og frem vil der som følge heraf være en ubalance i budgettet på -1,5 mio. kr. årligt på det regionale udviklingsområde

 

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil det akkumulerede overskud og de forventede overskydende engangsmidler i økonomien for det regionale område bruges til at aflyse besparelserne i udvalget forskning, innovation og uddannelse og miljø- og klimaudvalgets ressort i 2021 og 2022. Der vil reserveres 5 mio. kr. til en ny statslig pulje vedrørende omstilling til grøn busdrift. De vil derudover bruges til at indfase besparelserne i trafikudvalget jf. selvstændig sag på dagsorden.

 

Besparelsen på 10 mio. kr. i administration fra 2021 og frem fastholdes jf. forretningsudvalgets beslutning af 14. april 2020. Desuden fastholdes beslutningen om et råderum på 5 mio. kr. til at fortsætte projekter i regional udvikling, der udløber, eller igangsætte nye tiltag i forbindelse med forhandlingerne om budget 2021.

RISIKOVURDERING

Der skal tages højde for, at posterne i 2020 er baseret på eksisterende viden og en forventning til et mindreforbrug, og de er dermed ikke realiseret endnu. De er derfor behæftet med en vis usikkerhed, men baseret på et kvalificeret og konservativt skøn.  

 

Det skal derudover bemærkes, at trafikøkonomien er i en særligt usikker og kritisk periode, forstærket af nedlukningen grundet corona. Trafikselskaberne melder om høje udgifter forbundet med nedlukningen af samfundet, hvilket også kan få økonomisk betydning for regionen gennem tilskuddet til Movia, evt. allerede i 2020. 

ØKONOMI

Årsregnskabet for 2019 viser, at der er 16,8 mio. kr. i mindreforbrug i den regionale udviklingsøkonomi. Derudover forventes et yderligere mindreforbrug i den regionale udviklingsøkonomi i 2020 på 18,3 mio. kr. Det skal bemærkes, at midlerne for så vidt angår 2020 ikke er realiseret endnu. De anførte midler kan anvendes til at indfase besparelserne, således at løsningen af den strukturelle ubalance i den regionale udviklings økonomi først får fuldt gennemslag senere.

 

År

2019

2020

 

16,8 mio. kr. jf. årsregnskab 2019

7,3 mio. kr. jf. sag om brintbus-udbud til 1. kr.

 

 

6,0 mio. kr. jf forventet mindreforbrug i puljen til lokalbaneinvesteringer i 2020

 

 

5,0 mio. kr. jf.  forventet mindreforbrug for miljøområdet som følge af nedsat aktivitetsniveau grundet corona.

SUM

16,8 mio. kr.

18,3 mio. kr

 

KOMMUNIKATION

Regionen har løbende informeret kommunerne om håndteringen af budgetudfordringer på området for regional udvikling, herunder konsekvenserne for den kollektive trafik. F.eks. afholdtes d. 22. april 2020 et digitalt dialogmøde mellem kommunernes teknik- og miljøudvalg og regionens trafikudvalg.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget d. 12. maj og regionsrådet d. 19. maj 2020.  På samme møder forelægges en selvstændig sag om besparelser på kollektiv trafik, hvor der tages højde for en indfasning af besparelserne jf. denne sag. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen

JOURNALNUMMER

20015731

Bilag

Bilag 1: Notat udsendt til RR d. 22. april vedr. akkumuleret overskud på

Bilag 2: Status på udgifter lokalbaner og Favrholm St

Bilag 3: Konsekvenser på miljøområdet

4. Besparelser på kollektiv trafik i forbindelse med trafikbestilling 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at godkende trafikudvalgets forslag til en samlet varig besparelse på 15 mio. kr. under forudsætning af:

  • at administrationen finder en løsningsmodel, der sikrer omfanget af betjening af strækningen Skodsborg Station-DTU/DTU-Skodsborg Station i samme omfang som i dag. Dette kan ske ved 40E og/eller 400S.
  • at halvtimesdriften på 390R søges genoprettet ved først givende lejlighed, hvis der skulle opstå økonomisk råderum til øget drift i den kollektive trafik

2. at administrationen bedes udmønte en formodet ramme på 20 mio. kr. i uforbrugte midler på udskydelse af ikrafttræden af besparelserne på bus- og lokaltogsdrift jf. forudgående sag på dette forretningsudvalgsmøde og under forudsætning af regionsrådes godkendelse af denne sag d. 19. maj 2020

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 19. maj 2020:
Socialdemokratiet, Venstre, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse som et tredje indstillingspunkt: ”Regionsrådet ser med stor bekymring på udviklingen inden for offentlig transport i hovedstaden og de faldende passagertal, der ligger bag. Vi vil arbejde for initiativer der skal sikre flere passagerer i den kollektive trafik, og vil arbejde for, at stat, region og kommuner sammen finder løsninger, som f.eks. sikring af bedre fremkommelighed og bedre sammenhæng ved knudepunkterne, der kan vende udviklingen til gavn for klimaet, miljøet, og regionens pendlere og borgere. Desuden ønsker vi ligeledes at sikre og styrke den kollektive trafik i yderområderne.”

 

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (6), F (3), I (1), V (6), Ø (4) og Å (2), i alt 38.
Imod stemte: O (3), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter godkendt.

 

Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:

”Dansk folkeparti stemmer imod ændringsforslaget, fordi det sender et urigtigt signal til borgerne, fordi forslagsstillerne siger noget tilsyneladende fornuftigt, men det sker samtidig med at de samme partier i aften på regionsmødet har stemt for 15 million kroner besparelse og nedskæring på busser. Altså siger et og stemmer modsat.”

 

Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (6), F (3), I (1), V (6) og Å (2), i alt 34.
Imod stemte: O (3) og Ø (4) i alt 7.
Undlod at stemme: 0
I alt 41.

Indstillingspunkt 1 var herefter godkendt.

 

Formanden satte indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (6), F (3), I (1), V (6), Ø (4) og Å (2), i alt 34.
Imod stemte: O (3), i alt 3.
Undlod at stemme: Ø (4), i alt 4
I alt 41.
Indstillingspunkt 2 var herefter godkendt.

 

Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”DF kan ikke støtte beslutning i Trafikudvalget om en samlet varig besparelse på 15 millioner kroner på den kollektive trafik. (Busser/tog). Det er DF’s ønske, at et flertal af politikere i regionsrådet ombestemmer sig inden den 19/5-20, hvor den endelige afstemning finder sted i regionsrådet. Det er ligeledes DF’s ønske, at de mange protester fra borgmestre, kommuner og borgere, kan afspejles i regionsrådets beslutning - og med at friholde den kollektive trafik, som med de nu foreliggende besparelser, giver så store problemer for de rejsende.”

 

Dansk Folkeparti ønsker også at videreføre protokolbemærkning fra behandling i trafikudvalget:
”Dansk Folkeparti kan ikke stemme for besparelserne af vigtige ruter, som har stor betydning for
borgernes hverdag og fremkommelighed. Vi anerkender den store bekymring som borgere og
kommuner har udtrykt og deler til fulde den bekymring, de har delt med os regionspolitikere. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke stemme for besparelserne, hverken helt eller delvist.”

 

Enhedslisten ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”Enhedslisten stemmer nej til besparelserne på busser og tog. Hvis det viser sig nødvendigt med
besparelser til august, foretrækker vi andre besparelser som f.eks. reduktion, udskydelse eller afvikling af poster som f.eks. Regionale Udviklingsstrategi, EU-kontoret, Greater Copenhagen og anvendelse af uforbrugte midler fra kulturpuljen. Enhedslisten undlader at stemme til pkt. 2. Vi havde gerne set en anden anvendelse af de uforbrugte midler. At bruge dem på at udskyde besparelserne, kan måske på sigt betyde, at besparelserne helt fjernes, og forringelserne for tusindvis af passagerer undgås”.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:

Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (3), og Å (1), i alt 13.
Imod stemte: O (1), Ø (1), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.

Indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.

 

Formanden satte indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (3) og Å (1), i alt 13.
Imod stemte: O (1), i alt 1.
Undlod at stemme: Ø (1), i alt 1.
I alt 15.
Indstillingspunkt 2 var herefter anbefalet.

 

Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”DF kan ikke støtte beslutning i Trafikudvalget om en samlet varig besparelse på 15 millioner kroner på den kollektive trafik. (Busser/tog). Det er DF’s ønske, at et flertal af politikere i regionsrådet ombestemmer sig inden den 19/5-20, hvor den endelige afstemning finder sted i regionsrådet. Det er ligeledes DF’s ønske, at de mange protester fra borgmestre, kommuner og borgere, kan afspejles i regionsrådets beslutning - og med at friholde den kollektive trafik, som med de nu foreliggende besparelser, giver så store problemer for de rejsende.”

 

Dansk Folkeparti ønsker også at videreføre protokolbemærkning fra behandling i trafikudvalget:
”Dansk Folkeparti kan ikke stemme for besparelserne af vigtige ruter, som har stor betydning for borgernes hverdag og fremkommelighed. Vi anerkender den store bekymring som borgere og kommuner har udtrykt og deler til fulde den bekymring, de har delt med os regionspolitikere. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke stemme for besparelserne, hverken helt eller delvist.”

 

Enhedslisten ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”Enhedslisten stemmer nej til besparelserne på busser og tog. Hvis det viser sig nødvendigt med besparelser til august, foretrækker vi andre besparelser som f.eks. reduktion, udskydelse eller afvikling af poster som f.eks. Regionale Udviklingsstrategi, EU-kontoret, Greater Copenhagen og anvendelse af uforbrugte midler fra kulturpuljen. Enhedslisten undlader at stemme til pkt. 2. Vi havde gerne set en anden anvendelse af de uforbrugte midler. At bruge dem på at udskyde besparelserne, kan måske på sigt betyde, at besparelserne helt fjernes, og forringelserne for tusindvis af passagerer undgås”.

 

Trakfikudvalgets beslutning den 5. maj 2020: 

Administrationens indstilling til trafikudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller til trafikudvalget:

  1. at udpege forslag til en samlet besparelse på 15 mio. kr. blandt de opstillede tiltag med henblik på videre behandling og godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet henholdsvis den 12. maj 2020 og 19. maj 2020.  
  2. at pege på mulig anvendelse af eventuelle uforbrugte midler til indfasning af besparelsestiltag og/eller andre formål med henblik på videre behandling og godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet henholdsvis den 12. maj  2020 og 19. maj 2020."

Formanden satte indstillingspunkt 1 og 2 til afstemning samlet med følgende ændringsforslag:

 

Bus/Tog

Tiltag

Helårlig besparelse (mio. kr.)

350S

Afkortning ved Malmparken St.

3

930R (Lille Nord)

Frekvensreduktioner weekend+aften

0,5

960R (Gribskovbanen)

Frekvensreduktioner lørdag

0,4

55E

Myldretidsdrift

3,6

120

Region Hovedstadens finansiering ophører

0,8

380R

halvtimesdrift i myldretiden

0,7

390R

halvtimesdrift i myldretiden

1,5

250S

Afkortning ved Gladsaxe Trafikplads

1,9

40E/400S

Frekvensreduktion

2,6

Total

 

15

 

 

Ændringsforslaget ledsages af følgende bemærkninger:

Anbefalingen forudsætter:

  • at administrationen finder en løsningsmodel, der sikrer omfanget af betjening af strækningen Skodsborg Station-DTU/DTU-Skodsborg Station i samme omfang som i dag. Dette kan ske ved 40E og/eller 400S.
  • at halvtimesdriften på 390R søges genoprettet ved først givne lejlighed, hvis der skulle opstå økonomisk råderum til øget drift i den kollektive trafik,
  • at  administrationen bedes om at udmønte de prioriterede overskudsmidler (briding-pengene) på udskydelse af ikraftsættelse af besparelserne på bus- og lokaltogsdrift.

 

For stemte: A (3), C (1) F (1) og V (1), i alt 6.

Imod stemte: O (1) og Ø (2), i alt 3.

Undlod at stemme: 0.

I alt 9

Indstillingspunkt 1 og 2 inkl. ændringsforslaget var herefter anbefalet.

 

Enhedslisten havde følgende bemærkning til protokollen:

”Enhedslisten kan ikke stemme for 15 mio. kr. i besparelser for kollektiv trafik. Det får store konsekvenser for hundredetusindevis af pendlere. Og vi risikerer endnu færre passagerer med forringelserne. I regionen er det målet, at kollektiv transport og cykling skal være førstevalget for pendlere, og at regionen vil bidrage med reduktionen af drivhusgasser, som regeringen har sat med 70% reduktion i 2030. Derfor bør regionen forbedre og ikke forringe kollektiv trafik.”

 

Dansk Folkeparti havde følgende bemærkning til protokollen:

”Dansk Folkeparti kan ikke stemme for besparelserne af vigtige ruter, som har stor betydning for borgernes hverdag og fremkommelighed.

Vi anerkender den store bekymring som borgere og kommuner har udtrykt og deler til fulde den bekymring, de har delt med os regionspolitikere. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke stemme for besparelserne, hverken helt eller delvist.”

BAGGRUND

Center for Regional Udvikling har i 2021 en økonomisk udfordring med at skabe balance i budgettet. Forretningsudvalget har på mødet den 14. april besluttet, at trafikudvalget skal finde prioriteringer for 15 mio. kr.

Derudover behandles i forretningsudvalget den 12. maj anvendelsesmulighederne for uforbrugte midler fra 2019 og overskydende midler fra 2020 til bl.a. at sikre en gradvis indfasning af besparelsestiltag på kollektiv trafik.

 

For at give kommunerne mulighed for at træffe beslutning om eventuelle lokale tilpasninger er det planlagt, at regionen træffer beslutning om tiltag i en tidlig trafikbestilling i maj - dvs. inden trafikbestillingen for 2021 skal afgives i oktober. En beslutning i maj 2020 giver derudover mulighed for, at flere af tiltagene kan træde i kraft i december 2020, hvilket giver fuld økonomisk effekt i 2021.

 

Trafikudvalget drøftede på mødet den 15. april 2020 sparekataloget fra Movia. Derudover har trafikudvalget den 22. april afholdt et dialogmøde med de kommunale tekniske udvalg om regionens trafikbestilling.

 

Marie Pryn og Ulrik Seehusen fra administrationen indledte trafikudvalgsmødet med et kort oplæg om regionens geografiske fordeling af kollektiv trafik og sammensætning af scenarier og mulig indfasning af besparelser på kollektiv trafik.

SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalget har bedt trafikudvalget udpege forslag til besparelser på trafikområdet for 15 mio. kr. 

 

På baggrund af trafikudvalgets møde den 15. april og trafikudvalgets dialogmøde med kommunerne den 22. april er der udarbejdet yderligere besparelsesforslag. Forslagene afspejler drøftelserne om at opretholde en bred geografisk fladedækning i hele regionen og fokus på frekvensreduktioner.

 

Regionsrådspolitikere har stillet spørgsmål i forbindelse med trafikudvalgets møde den 15. april. Spørgsmål og svar er samlet i bilag 1. Derudover er der på baggrund af drøftelserne i trafikudvalget og med kommunerne ved dialogmødet den 22. april udarbejdet følgende bilag til at understøtte de videre drøftelser:

 

Økonomi

Samfinansiering - muligheder for at finansiere i fællesskab med kommuner (bilag 2)

Vurdering af omfang for ekstraomkostninger til busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen (bilag 3)

Forventninger til udgifter under bevillingsområdet for kollektiv trafik frem mod 2025 (bilag 4)

 

Kollektiv trafik

Geografisk fordeling af den regionale bus- og togdrift (bilag 5)

Vurdering af besparelsespotentialer i og omkring København (bilag 6)

Konsekvenser ved at finde besparelser gennem generelle frekvensreduktioner (bilag 7)

Vurdering af muligheder for at tiltrække flere passagerer i den regionale kollektive trafik (bilag 8)

 

Regionen har modtaget en række henvendelser vedrørende regionens trafikbestilling. Henvendelserne er samlet i bilag 9.

 

Besparelsesforslag på regionale busser og tog

Af bilag 10 fremgår en oversigt over alle de udgiftsreducerende tiltag, som er udarbejdet i denne beslutningsproces. Dette inkluderer de resterende tiltag, som indgik i regionsrådets trafikseminar den 4. februar 2020 (bilag 11), tiltag som indgik i sparekataloget drøftet den 15. april (bilag 12), samt tiltag udarbejdet som opfølgning på udvalgsmødet den 15. april og dialogmødet den 22. april (bilag 13).

 

Der er herunder opstillet tre eksempler på, hvordan besparelsesforslagene kan kombineres, så budgettet til kollektiv trafik varigt nedbringes med minimum 15 mio. kr. (Scenarie A, B og C).

Det er undersøgt, at sammensætningen i de tre scenarier kan gennemføres uden, der opstår afledte økonomiske effekter og kontraktuelle afhængigheder, som mindsker eller umuliggør besparelsespotentialet. Sammensættes besparelsesforslagene på anden vis, er det ikke sikkert, at den totale summerede besparelse kan opnås. Sammensætter trafikudvalget et alternativt scenarie, vil administrationen undersøge, om der er eventuelle afledte økonomiske effekter og kontraktuelle afhængigheder, frem mod forretningsudvalgets møde den 12. maj. Scenarierne herunder viser den økonomiske effekt af besparelserne ved en beslutning i maj 2020, samt helårseffekten når tiltagene er fuldt indfaset.

 

På mødet den 12. maj behandler forretningsudvalget muligheden for at anvende uforbrugte midler fra 2019 og overskydende midler fra 2020 på tværs af det regionale udviklingsområde, herunder til at afbøde eller langsomt indfase besparelser på den kollektive trafik. Administrationen har derfor for hvert af de tre scenarier illustreret, hvordan dette kan se ud, såfremt det besluttes at anvende 15 mio. kr. til indfasning. Skulle der vise sig at være et større eller mindre rådighedsbeløb, vil indfasningsmodellen for de valgte tiltag kunne justeres. Ved et større rådighedsbeløb bør det dog overvejes at tilsidesætte yderligere midler til f.eks. ansøgning om støtte fra den statslige grønne buspulje eller som reserve til dækning af eventuelle meromkostninger for den kollektive trafik i forbindelse med COVID-19-situationen.

 

Scenarie A

I scenarie A er vægten lagt på at fastholde betjeningen i myldretiderne med lokalbanerne i Nordsjælland, mens øvrige tiltag overvejende er kendetegnet ved at berøre Storkøbenhavn i form af afkortning af buslinjer. 

 

Bus/TogTiltagÅrlig passagerændringBesparelse 2021 (mio.kr.)Helårlig besparelse (mio.kr.)Indfasning
350SAfkortning ved Malmparken St.-130.00033Driftstart januar 2022
920R (Frv.banen)Frekvensreduktioner (lørdag)-10.0000,70,7 
930R (Lille Nord)Frekvensreduktioner (aften og lørdag)-5.0000,50,5 
960R (Gribskovbanen)Frekvensreduktioner (lørdag)- 5.0000,40,4 
55EReduktion til myldretidsdrift- 55.0003,63,6Driftstart medio 2022
120Finansiering ophører-25.0000,80,8 
40EAfkortning ved DTU Lyngby- 70.00011Driftstart jan 2022
200S Afkortning ved Friheden- 110.0002,52,5Driftstart jan 2025 (Busnet 2025)
250SAfkortning ved Gladsaxe Trafikplads-125.0001,91,9Driftstart januar 2022
Natdrift*Finansiering ophører-165.0002,92,9Driftstart januar 2022
Total - 710.000 17,317,3 

*Forslaget inkluderer natdrift på linjerne: 90N, 91N, 93N, 94N, 97N, 98N, 360R, 380R. Natdrift på S-nettet indgår ikke i forslaget.

 

Scenarie A kan gennemføres med en samlet økonomisk effekt på 17,3 mio. kr. allerede fra 2021 og er således ikke afhængig af engangsmidler for at opnå den ønskede besparelse på 15 mio. kr.

Ved indfasning som beskrevet i ovenstående tabel, vil der fra 2021 til 2024 være behov for at tilføre engangsmidler for samlet set 15 mio. kr. fordelt som vist i tabellen herunder.

 

Scenarie A2021202220232024I alt
Tilførte engangsmidler (mio.kr.)12,620,20,215
Besparelse (mio.kr.)2,413,014,814,8 

 

Scenarie B

I scenarie B er vægten lagt på at fastholde betjeningen i myldretiderne med lokalbanerne i Nordsjælland, mens øvrige tiltag overvejende er kendetegnet ved at sikre fladedækningen i regionen.

 

Bus/TogTiltagÅrlig passagerændringBesparelse 2021 (mio.kr.)Helårlig besparelse (mio.kr.)Indfasning
350SAfkortning ved Malmparken St.-130.00033 
920R (Frv.banen)Frekvensreduktioner (lørdag)-10.0000,70,7 
930R (Lille Nord)Frekvensreduktioner (aften og lørdag)-15.0000,50,5 
960R (Gribskovbanen)Frekvensreduktioner (lørdag)-5.0000,40,4 
55EReduktion til myldretidsdrift-55.0003,63,6Driftstart medio 2022
120Finansiering ophører-25.0000,80,8 
380RFrekvensreduktion-160.0001,051,8Driftstart jan 2023*
390RFrekvensreduktion-140.0002,53,5Driftstart jan 2023**
920R (Frv.banen)Hurtigtog+90.0001,71,7 
Total -450.00014,2516 

*Ved driftstart i juni 2021 må påregnes bodsbetaling på 325.000 kr

**Ved driftstart i juni 2021 eller senere må påregnes bodsbetaling på 575.000 kr

 

Scenarie B kan gennemføres med en samlet økonomisk effekt på 14,25 mio. kr. i 2021 og 16 mio. kr fra 2022. Det vil således være nødvendigt at tilføre engangsmidler for 0,75 mio. kr. i 2021 for at opnå den ønskede besparelse på 15 mio. kr.

Ved indfasning som beskrevet i ovenstående tabel vil der være behov for i 2021 og 2022 at tilføre engangsmidler for samlet set 14 mio. kr. fordelt som vist i tabellen herunder.

 

Scenarie B2021202220232024I alt
Tilførte engangsmidler (mio.kr.)7,96,10014
Besparelse (mio.kr.)7,18,915,416 

 

Scenarie C

Scenariet indeholder kun ét forslag og sikrer dermed en uændret drift i store dele af regionen. En lukning af linje 350S kan dog tidligst ske fra udgangen af 2021, hvorfor der ikke kan opnås en besparelse i 2021. 

Det er administrationens anbefaling, at der gennem dialog med de berørte kommuner arbejdes mod at finde lokale løsninger. Kapaciteten i bus 5C er ikke tilstrækkelig til at optage alle passagerer fra 350S. Derudover betyder en lukning af bus 350S, at der ikke er betjening mellem Herlev og Ballerup. Der er herunder vist et eksempel, hvor de uforbrugte midler anvendes til at sikre en gradvis kommunal overtagelse. Dette forudsætter naturligvis, at de berørte kommuner accepterer en sådan model.

 

Bus/TogTiltagÅrlig passagerændringBesparelse 2021 (mio.kr.)Helårlig besparelse (mio.kr.)Indfasning
350SFinansiering ophører-1.000.000016Kan tidligst lukkes primo 2022. Ved kommunal medfinansiering, kan regionens betalinger udfases gradvist.
Total -1.000.000 016 

 

Scenarie C kan ikke give en økonomisk effekt i 2021, og der vil derfor være behov for at kombinere med øvrige tiltag eller anvende engangsmidler i 2021 til at sikre et budget i balance. 

Ved indfasning som beskrevet i ovenstående tabel, vil der være behov for i 2021 at tilføre engangsmidler for op til 16 mio. kr. Ved kommunal medfinansiering kan eventuelle engangsmidler fordeles over årene frem mod kontraktudløb i 2022 eller 2023, således at de samlet set udgør 15 mio. kr. 

 

Scenarie C2021202220232024I alt
Tilførte engangsmidler (mio.kr.)16   16
Besparelse (mio.kr.)0161616 

 

Scenarie C - gradvis kommunal overtagelse2021202220232024I alt
Tilførte engangsmidler (mio.kr.)105  15
Besparelse (mio.kr.)6111616

 

 

Beslutning om tiltag indgår i grundlaget for regionens trafikbestilling til Movia for 2021, som afgives til oktober.

KONSEKVENSER

Udpeges og besluttes tiltag med besparelser for 15 mio. kr. på kollektiv trafik vil administrationen orientere Movia om dette, og alle tiltag vil få effekt fra december 2020 eller senere, afhængigt af en eventuel indfasningsmodel.

RISIKOVURDERING

Tiltag, som er tilføjet beslutningsgrundlaget efter trafikudvalgets drøftelse den 15. april, har ikke været drøftet med kommunerne, hverken administrativt eller politisk. Det har derfor ikke været muligt for de berørte kommuner at komme med indsigelser eller påpege særlige lokale udfordringer og konsekvenser.

Det må forventes, at forudsætningerne for budgettet for 2021 og frem ændrer sig, ikke mindst i lyset af de store økonomiske konsekvenser, som COVID-19-pandemien har for den kollektive trafik. Det er Movias forventning, at passagertilslutningen som følge af denne vil være påvirket ikke kun i 2020, men også i de kommende år. Der udestår endnu en afklaring med staten om hvordan en eventuel kompensation vil ske. Trafikudvalget modtager på mødet 5. maj en meddelelse, som redegør for de foreløbige forventninger.

Det kan derfor vise sig, at de besluttede besparelser enten udgør en større eller mindre del end nødvendigt for at fastholde det besluttede økonomiske niveau.

Regionens økonomiske udfordringer skyldes blandt andet faldende passagerindtægter og stigende trængsel. Der er en risiko for, at de i sagen beskrevne spareforslag bidrager til denne negative udvikling, og at besparelserne derfor på langt sigt ikke får tilstrækkelig effekt.

ØKONOMI

Med de vedtagne budgetter for 2020 for hhv. Region Hovedstaden og Movia er det forventningen, at regionens tilskudsbehov til Movia i 2021 vil udgøre 523,3 mio. kr. Findes en besparelse på 15 mio. kr gennem tiltag på den kollektive trafik, forventes tilskudsbehovet til Movia i 2021 i stedet at udgøre 508,3 mio. kr. Den økonomiske effekt af de med denne sag besluttede tiltag vil indgå som en fast komponent i budgettet for 2021 og frem. 

KOMMUNIKATION

Administrationen er løbende i dialog med Movia og kommunerne om regionens trafikbestilling.

Kommunerne orienteres om trafikudvalgets indstilling til forretningsudvalget. Efter behandlingen går administrationen i dialog med Movia og kommunerne om implementering af ændringerne. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 5. maj 2020 og går videre i forretningsudvalget den 12. maj og i regionsrådet den 19. maj.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

19078835

Bilag

Bilag 1: 1_Svar på spørgsmål fra regionsrådspolitikere

Bilag 2: 2_Samfinansiering

Bilag 3: 3_Vurdering af omfang for ekstraomkostninger til busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen

Bilag 4: 4_Forventninger til udgifter under bevillingsområdet for kollektiv trafik frem mod 2025

Bilag 5: 5_Geografisk fordeling af regionens kollektive trafik

Bilag 6: 6_Besparelsespotentialer i og omkring København

Bilag 7: 7_Konsekvenser ved at finde besparelser gennem generelle frekvensreduktioner

Bilag 8: 8_Vurdering af muligheder for at tiltrække flere passagerer

Bilag 9: 9_Henvendelser vedr. trafikbestilling 2021 - opdateret 18. maj

Bilag 10: 10_Oversigt over alle udgiftsreducerende tiltag

Bilag 11: 11_Tiltag fra trafikseminar den 4. februar

Bilag 12: 12_Notat med tre scenarier for tilpasninger i den kollektive trafik i Region Hovedstaden

Bilag 13: 13_Supplerende besparelsesmuligheder til Region Hovedstadens trafikbestilling 2021

Bilag 14: 14_Svar på spørgsmål ang. Frederiksværkbanen

Bilag 15: 15_tu 5.maj

Bilag 16: 16_Spørgsmål og svar vedr. trafikbesparelser

5. Hovedstadens Letbane - årsrapport 2019 samt status primo 2020

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at årsrapporten for Hovedstadens Letbane I/S 2019 samt status for Letbanen primo 2020 tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 19. maj 2020:
Taget til efterretning.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.

BAGGRUND

Hovedstadens Letbane I/S udarbejder årligt en årsrapport med bl.a. ledelsesberetningen om økonomi, forretningsmæssige risici, samt status på anlægsprojektet.

 

Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane har den 28. februar 2020 godkendt årsrapporten for 2019 , og årsrapporten blev efterfølgende godkendt på interessantskabsmødet d. 26. marts 2020, der blev afholdt digitalt.. Årsrapporten Hovedstadens Letbane I/S giver et overblik over fremdriften i Hovedstadens Letbane i 2019. Årsrapporten forelægges forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på at give en status for fremdriften for af etableringen af letbanen langs Ring 3 (bilag 1).  

 

Endvidere vedlægges status for Letbanen primo 2020 (bilag 2)

SAGSFREMSTILLING

Hovedstadens Letbanes årsrapport består af en ledelsesberetning og en årsregnskabsdel (vedlagt som bilag).  Administrationen har gennemgået årsrapporten, og har ikke fundet anledning til bemærkninger.

 

Hovedpointer fra ledelsesberetningen

Anlægsaktiviteterne på letbanen gik for alvor i gang i 2019, og projektet blev synligt flere steder langs Ring 3. De store forberedende arbejder ved Lyngby Station, Buddinge Station og kontrol- og vedligeholdelsescentret i Glostrup tog fart, og langs hele strækningen tog ledningsejerne fat på at lægge ledninger om. I juni 2019 blev der holdt første spadestik for ejerkreds, entreprenørerer, medarbejdere og presse. I 2019 blev der også lagt tidsplaner for projektet og sat gang i indsatsen inden for sikkerhed og arbejdsmiljø med de nye entreprenører. Der blev igangsat et uddannelsesprogram kaldet Safety Academy, rettet internt mod selskabet, men også entreprenører og underentreprenører på letbaneprojektet.

 

Der kom endvidere fokus på den konkrete trafikafvikling enkelte steder på strækningen. Dette blev håndteret via møder, som Hovedstadens Letbane afholder sammen med de relevante vejmyndigheder, entreprenøren for de pågældende arbejder, politiet og Movia for at forberede afviklingen af trafikken under de forskellige gravearbejder, og der kom fokus på den konkrete trafikafvikling enkelte steder på strækningen. I 2019 har selskabet været i dialog med alle letbanekommuner med henblik på at komme nærmere en endelig myndighedsgodkendelse af de forskellige delstrækninger af letbaneprojektet. Det er selskabets forventning, at de endelige myndighedsgodkendelser vil blive givet i løbet af 2020.

 

I 2019 blev det besluttet, at letbanetogene bliver grønne, og togene får dermed deres egen visuelle udtryk. Letbaneselskabet lancerede en facebookprofil og indledte en tættere dialog med borgere via de sociale medier og lokalpressen.

 

Årets resultat

Hovedstadens Letbane får først passagerindtægter, når banen åbner. I de første år vil selskabets regnskaber derfor udvise et underskud, som kommer af, at der foretages meget store investeringer i anlægget af banen, mens der ikke er indtægter fra passagerer. Selskabets økonomi er planlagt efter denne metode, som også kendes fra Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Københavns Metro og Femern Bælt-forbindelsen. Resultatet for 2019 har varet i overensstemmelse med forventningerne.

 

Årets regnskabsmæssige resultat udgør, som planlagt, et underskud pa 525 mio. kr. for 2019, og er primært påvirket af markedsværdireguleringer af lån og renteaftaler.

 

Selskabets korrigerede egenkapital, hvor der er korrigeret for markedsværdireguleringer, er negativ og udgør -1,1 mia. kr. ultimo 2019. Markedsværdireguleringen i 2019 har medført en regnskabsmæssig udgift på 416 mio. kr. Nedgangen i egenkapitalen er i overensstemmelse med forventningerne og forudsætningerne i forbindelse med stiftelse af selskabet.

 

Revisor har ingen bemærkninger til årsregnskabet og har konstateret, at årsrapporten er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

 

Styrket samarbejde om sikkerhed

Grundet en høj ulykkesfrekvens i forbindelse med letbaneprojektet, er der blevet etableret et endnu tættere samarbejde med entreprenørerne. Et styrket samarbejde er både med udgangspunkt i ovennævnte workshops om en fælles tilgang til sikkerhed, men også i form af at etablere en praksis for at drage læring af ulykker, hændelser og sikkerhedsproblemer. Arbejdet er prioriteret i 2020, og det forventes at udvikle sikkerhedskulturen på letbaneprojektet i en positiv retning.

 

Status Letbane primo 2020

Anlægsøkonomien for letbanen til og med januar 2020 forløber som forventet. Således er der ikke dokumenteret afvigelser mellem det planlagte- og aktuelle forbrug på letbaneprojektet. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut januar er 1.267 mio. kroner. De afholdte udgifter frem til og med december samt estimerede udgifter for januar er 1.267 mio. kroner. De budgetterede driftsrelaterede anlægsudgifter til slut januar er 287 mio. kr. De faktiske udgifter frem til og med december samt estimerede udgifter for januar er 287 mio. kr.

 

Fremdriften på det samlede anlægsprojekt forløber overordnet som planlagt. Der forekommer dog afvigelser på anlægsarbejderne i Rødovre og Herlev samt anlægsarbejdet Gladsaxe, da entreprenørens detailprojekt ikke har haft den forventede fremdrift i forhold til at opnå en myndighedsgodkendelse af projektet. Den manglende fremdrift har givet anledning til lokale forsinkelser af projektet. Selskabet, entreprenør og relevante kommuner arbejder dog på at accelerere fremdriften således, at detailprojektet i sidste ende kan godkendes af kommunerne som myndighed. Selskabet har blandt andet nedsat en task force, der har til formål at belyse og udbedre de forhold, der på nuværende står i vejen for en myndighedsgodkendelse. I rapporten kan man se en visuel fremstilling af fremdriften i forhold til anlægsarbejderne.

 

I statusrapporten gives også en vurdering af risikobilledet. Der er sket en stigning i risikoestimatet. Således er den samlede økonomiske risiko opgjort til ca. 354 mio. kr., svarende til 7,1 pct. af basisoverslaget på 4.965 mio. kr. Stigningen i risikoestimatet skyldes primært, at nye beregninger har vist, at der kan være behov for at etablere yderligere vibrationsdæmpning for at mindske vibrationer i driftsfasen (ikke at forveksle med støjdæmning) på en længere strækning end forudsat.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages årsrapport for Hovedstadens Letbane I/S til efterretning.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end de i sagen henviste.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/ Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

18009786

Bilag

Bilag 1: HL årsrapport 2020

Bilag 2: B3 Status Letbane, januar 2020

6. Delegation af kompetence fra regionsrådet til administrationen til at godkende videregivelse af patientjournaloplysninger til brug for forskning, statistik eller planlægning pr. 1. juli 2020

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at regionsrådet på baggrund af Folketingets vedtagelse af lov nr. 1436 af 17. december 2019 delegerer kompetencen til administrationen til at godkende videregivelse af patientjournaloplysninger til brug for forskning, statistik eller planlægning, når regionerne overtager opgaven fra Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2020.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 19. maj 2020:
Godkendt.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.

BAGGRUND

Folketinget har vedtaget en lov (lov nr. 1436 af 17. december 2019), der bl.a. flytter kompetencen til at godkende videregivelse af patientjournaloplysninger til brug for forskning, statistik eller planlægning fra Styrelsen for Patientsikkerhed til regionsrådene. Denne del af regionens nye opgave træder i kraft den 1. juli 2020, og kompetencen forudsættes at blive placeret i sekretariaterne for de regionale videnskabsetiske komiteer. 

 

I nærværende sag anbefales det, at beslutningskompetencen delegeres til administrationen i lighed med nuværende praksis på det statslige område i dag.

SAGSFREMSTILLING

Med lov nr. 1436 af 17. december 2019 om ændring af komitéloven mm. (styrkelse af borgernes tryghed og tillid til sundhedsforskning samt forbedrede rammer for sundhedsforskning) flyttes kompetencen til at godkende videregivelse af patientjournaloplysninger til brug for forskning, statistik eller planlægning fra Styrelsen for Patientsikkerhed til regionsrådene. Overdragelsen af opgaven træder formelt i kraft den 1. juli 2020, og regionerne får samlet tildelt 2,5 mio. kr. årligt i DUT-midler til at løfte opgaven 

 

Med opgaveflytningen reduceres fristerne for sagsbehandling fra i dag ca. 20 uger til 35 kalenderdage. Hermed er der tale om en væsentlig skærpelse, som kan influere på omfanget af den opgave, regionerne fremadrettet skal håndtere. I dag ligger beslutningskompetencen administrativt i Styrelsen for Patientsikkerhed, og med nye krav til hurtig sagsbehandling er det vigtigt at fastholde det princip, hvorfor administrationen overfor forretningsudvalget anbefaler, at beslutningskompetencen  - lighed med nuværende praksis - delegeres fra regionsrådet til administrationen, og at opgaven forankres i Center for Regional Udvikling, hvor regionens samlede forskerstøttefunktioner er placeret, herunder sekretariatet for de videnskabsetiske komiteer.

 

Det generelle formål med lovændringen er at styrke borgernes tryghed og tillid til, at personoplysninger anvendes videnskabsetisk forsvarligt i forbindelse med sundhedsforskning. Det er samtidig hensigten at skabe bedre rammer for forskning i patientjournaloplysninger ved at sikre en mere effektiv procedure for adgang til disse oplysninger til brug for forskning, statistik eller planlægning. Der indføres samtidig krav om videnskabsetisk vurdering af sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med sensitive bioinformatiske data, hvor der er risiko for væsentlige helbredsmæssige sekundære fund. Lovændringen indfører også mulighed for, at ledelsen på behandlingssteder kan give tilladelse til, at autoriserede sundhedspersoner, der er ansat i sundhedsvæsenet, kan indhente patientjournaloplysningerne til brug for forskning, hvis forskningsprojektet eller videregivelsen af oplysningerne er godkendt af rette myndighed. 

 

Danske Regioner har, på vegne af regionerne, opfordret Sundheds- og Ældreministeriet (herunder styrelsen for patientsikkerhed) til at igangsætte en grundig opgaveoverdragelse til regionerne i god tid, så regionerne er velforberedte til de nye opgaver fra starten 1. juli 2020.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet pr. 1. juli 2020 delegerer sin kompetence vil det betyde, at beslutning og efterfølgende godkendelse træffes i regionens administration ift. videregivelse af patientjournaloplysninger til brug for forskning, statistik eller planlægning,

RISIKOVURDERING

Der er ingen yderligere risci forbundet med indstillingen, end det i sagen henviste.

ØKONOMI

Regionerne får samlet 2,5 mio. kr. i DUT-midler til at løfte den nye opgave. Det er Danske Regioners vurdering, at ændringerne dermed ikke indebærer negative økonomiske konsekvenser for regionerne.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikation i forbindelse med beslutningen

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj og regionsrådet den 19. maj 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Mads Monrad Hansen

JOURNALNUMMER

20028384

7. Frigivelse af rådighedsbeløb til Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende frigivelse af rådighedsbeløb på 1.623,3 mio. kr. i 2020-priser (2020PL) til opførelse af Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg,
  2. at godkende frigivelse af rådighedsbeløb på 470,5 mio. kr. til IT og medicoteknik til Akuthuset samt til de resterende renoveringsprojekter under Nyt Hospital Bispebjergog
  3. at godkende, at bevillingerne på i alt 2.093,8 mio. kr. (2020PL) finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg i investeringsbudgettet for 2020-2023.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 19. maj 2020:
Godkendt.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende investeringsbevillinger, herunder frigivelse af rådighedsbeløb, inden for den samlede ramme for Nyt Hospital Bispebjerg.

 

Administrationen søger med denne sag om frigivelse af rådighedsbeløb til alle udgifter relateret til opførelsen af Akuthuset. Der blev allerede i 2017 givet bevilling til Nordblokken, og bevillingen ønskes nu udvidet til også at omfatte udførelsesperioden i forbindelse med totalentreprisen grundet den ændrede udbudsstrategi forklaret nedenfor.

SAGSFREMSTILLING

Nyt Hospital Bispebjerg er et resultat af Region Hovedstadens Hospitals- og Psykiatriplan 2020, hvor aktiviteterne fra det nuværende Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samles i nye og moderne rammer på Bispebjerg Bakke. Hospitalet skal være akuthospital for optageområdet Byen, som forventes at rumme ca. 480.000 borgere i 2020. 

 

Ændret udbudsstrategi

Projektforslaget for Akuthuset blev godkendt i regionsrådet den 24. oktober 2017. På daværende tidspunkt var strategien at opføre bygningen i flere etaper i henholdsvis en totalentreprise og hoved- og storentrepriser. Samtidigt blev der bevilliget midler til at opføre Nordblokken af Akuthuset i en særskilt etape. Den etapevise opførelse skyldes, at bygning 7, der huser akutmodtagelse, røntgenafdeling, operationsafsnit mm., ligger i byggefeltet, og at bygning 7 skal være i drift under opførelsen. Afdelingerne i bygning 7 skal placeres i Akuthuset. På grund af tidspres, besluttede hospitalsbyggestyregruppen i sommeren 2018, at ændre den valgte udbudsstrategi, og det blev besluttet at udbyde hele Akuthuset som en totalentreprise. 

 

Totalentreprise med forhandling

Det samlede udbudsmateriale blev udsendt i foråret 2019, og to italienske entreprenører blev forhåndsgodkendt til at afgive bud på opførelsen af Akuthuset. Udbudsprocessen er forløbet som planlagt. Dog har der været enkelte forskydninger i tidsplanen for at sikre den bedste proces for bygherre og de bydende. De bydende har afleveret tilbud den 14. april 2020. Det forventes, at vinderen kan offentliggøres ultimo maj 2020, hvorefter en betinget kontrakt kan underskrives i juni 2020. Der er indlagt en optimeringsperiode, hvis der bliver behov for at foretage tilpasning af projekt og pris. Varigheden af denne optimeringsperiode afhænger af de afgivne tilbud, men det forventes, at den endelige kontrakt kan underskrives i august. Derudover er der indlagt en mulighed for udtrædelse, hvis entreprenør og bygherre ikke kan blive enige. 

 

De ansøgte dispensationer fra lokalplanen er godkendt af Københavns Kommune den 4. november 2019, og byggetilladelsen til Akuthuset er modtaget den 22. januar 2020.

 

Tidsplan for opførelse af Akuthuset

Akuthuset opføres i to etaper, og der er opstillet milepæle i projektmaterialet, som de bydende skal overholde. Det samlede projekt inkl. forplads og p-kælder skal være afsluttet senest 21. marts 2025. Der er ligeledes stillet krav til entreprenøren om, at Akuthuset senest skal være afleveret til bygherre den 2. august 2024. Det er forventningen, at ibrugtagningen finder sted primo 2025.

 

Orientering til den politiske følgegruppe

Den politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret omkring status ift. tilbudsgivning. Følgegruppen bliver nærmere orienteret omkring tilbudsprocessen på næste møde den 20. maj 2020.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af instillingerne frigives rådighedsbeløb på i alt 2.093,8 mio. kr. (2020PL) til opførelsen af Akuthuset under Nyt Hospital Bispebjerg.

RISIKOVURDERING

Det er administrationens vurdering, at opførelsen af Akuthuset på Bispebjerg Hospital kan gennemføres inden for den afsatte totalramme til Nyt Hospital Bispebjerg.

ØKONOMI

Med denne sag søges om frigivelse af rådighedsbeløb til alle omkostninger relateret til udførelsen af Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg. Bevillingen i 2017 på 410 mio. kr. (2017PL) til Nordblokken ønskes nu udvidet til også at omfatte udførelsesperioden i forbindelse med totalentreprisen. Restbudgettet på denne bevilling udgør pr. 31. marts 2020 ca. 411,5 mio. kr. (2020PL).

 

Frigivelsen sker inden for den samlede økonomiske ramme på projektet og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2020-2023.

 

En tilslutning til administrationens indstilling i denne sag vil medføre, at budgettet for de nævnte bevillinger ser ud som illustreret i tabel 1:

 

Tabel 1: Udgiftsprofil for bevillinger (2020PL)

Bevilling (mio. kr.)202020212022202320242025I altRestbudget tidligere bevillingNy bevilling
Akuthus, opførelse, rådgivning, øvrige direkte relaterede omkostninger, kunst samt uforudsete udgifter og 5%'s pulje til hele projektet Nyt Hospital Bispebjerg94,2466,0617,0640,0167,650,02.034,8411,51.623,3
IT og medicoteknik til Akuthus og resterende renoveringsprojekter0,523,0188,0118,0141,0 470,5 470,5
I alt94,7489,0805,0758,0308,650,02.505,3411,52.093,8

 

Den endelige byggetakt for opførelsen af Akuthuset kendes først, når der er skrevet kontrakt med totalentreprenøren. Det forventes derfor, at forbrugsestimaterne herefter skal justeres.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20011347

8. Årligt møde med medarbejdere i psykiatrien

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at frigive 83.000 kr. til at afholde et temamøde om treårsplanen for psykiatriens udvikling 2020-2022 med deltagelse af social- og psykiatriudvalget, regionsrådet og medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 19. maj 2020:
Godkendt.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A) og Kim Rockhill (A) deltog ikke under sagens behandling.

 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 29. april 2020:

Administrationens indstilling til social- og psykiatriudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningesudvalg og regionsrådet anbefaler:

  1. at frigive 83.000 kr. til at afholde et temamøde om treårsplanen for psykiatriens udvikling 2020-2022 med deltagelse af social- og psykiatriudvalget, regionsrådet og medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri.

Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:

  1. at beslutte temaet for mødet den 3. november 2020."

Punkt 1 : Anbefalet.

Punkt 2 : Social- og psykiatriudvalget besluttede, at temaet for temamødet i 2020 skal være rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø.

BAGGRUND

Social- og psykiatriudvalget holder en gang om året et temamøde mellem politikere, medarbejdere og ledere i psykiatrien. I 2019 var temaet "Sammen om psykiatriens udvikling". Temamødet tog udgangspunkt i tre temaer fra psykiatriens treårsplan om recovery, børne- og ungdomspsykiatri og psykisk sygdom og misbrug. Det er aftalt, at det årlige temamøde i 2020 holdes tirsdag den 3. november 2020 kl. 16.00 - 20.00. Med denne sag påbegyndes planlægningen af temamødet.

SAGSFREMSTILLING

Der har i 2017, 2018 og 2019 været afholdt temamøder mellem social- og psykiatriudvalget, regionsrådet og medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet er at styrke dialogen mellem regionens politikere og medarbejderne på de psykiatriske centre, særligt om de emner og områder, som indeholder dilemmaer og er svære at arbejde med.

 

De foregående års temamøder er planlagt i samarbejde med de faglige organisationer og ledelsesrepræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri. Der skal nu udpeges et tema for mødet den 3. november 2020, og udvalget skal drøfte:

  • om udvalget har et ønske til tema eller
  • om temaet "rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø", der er et af temaerne i den politiske treårsplan 2020-2022 skal vælges, som foreslået af formandskabet for psykiatriens VMU.

Administrationen er opmærksom på, at temaet ikke må række ind over forretningsudvalgets resort som personaleansvarligt udvalg. Det vil være vinkler, som hører under social- og psykiatriudvalgets resort som fx:

  • Hvordan understøtter vi gode patientforløb som et led i medarbejdertrivslen?
  • Personaletrivsel skal understøtte et godt patientforløb og omvendt. Hvordan gør vi det – uden kun at snakke om normeringer og budgetter?

Som de tidligere år foreslår psykiatriens VMU og administrationen, at temamødet planlægges i samarbejde med de faglige organisationer og ledelsesrepræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri. Social- og psykiatriudvalget forelægges senere forslag til program.

 

Temamødet holdes den 3. november 2020 kl. 16.00 - 20.00, og der er sket forhåndsreservation på Pharmakon konferencecenter, hvor der kan være 140 deltagere. Den anslåede udgift til konferencesalen og forplejning (som niveauet i 2019 med kaffe, kage, vand og let anretning med sodavand) er 73.000,00 kr.

 

Administrationen foreslår, at der til temamødet bruges egen facilitator fra Center HR, hvilket er gratis. Der vil være mindre udgifter til planlægningsmøder og diverse materialer (max. 10.000,00 kr.) som skal lægges til ovennævnte udgifter. De samlede udgifter til temamødet på anslået 83.000 kr. afholdes af midler afsat til politiske arrangementer. 

KONSEKVENSER

På baggrund af udvalgets beslutning går administrationen igang med den videre planlægning af dagen.

RISIKOVURDERING

Situationen med corona virus kan medføre, at temamødet må aflyses.

ØKONOMI

IndstillingModtagerBeløbVarighedFinansiering
Temamøde om treårsplan - konferencesal og forplejningSocial- og Psykiatriudvalget, Regionsrådet og Region Hovedstadens Psykiatri73.000Engangs i 2020Midler allerede afsat til politiske arrangementer
Temamøde om treårsplan - Planlægningsmøder og materialerSocial- og Psykiatriudvalget, Regionsrådet og Region Hovedstadens Psykiatri10.000Engangs i 2020Midler allerede afsat til politiske arrangementer

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles i social- og psykiatriudvalget den 29. april, i forretningsudvalget den 12. maj og endeligt i regionsrådet den 19. maj 2020.

Temamødets program forelægges til godkendelse i social- og psykiatriudvalget forventeligt til august/september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Hanne Rasmussen

JOURNALNUMMER

19087759

9. Eventuelle studierejser for regionsrådet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende, at der ikke gennemføres studierejser for regionsrådet i indeværende funktionsperiode.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 19. maj 2020:
Godkendt.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:

Administrationens indstilling til forretningsudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 

1. at beslutte:

a) om der fortsat er et ønske om studierejser for regionsrådet, eller

b) at der ikke gennemføres studierejser i indeværende funktionsperiode.

 

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

2. at drøfte oplæg til studietur for forretningsudvalget."

 

Forretningsudvalget anbefalede indstillingspunkt 1b.
Forretningsudvalget drøftede indstillingspunkt 2 og besluttede, at der i indeværende periode ikke gennemføres en studietur, men hvis der er mulighed herfor afholdes et endagsseminar om vision for fremtidens Rigshospital.
Lars Gaardhøj (A) og Kim Rockhill (A) deltog ikke under sagens behandling.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 3. marts 2020:

Sagen blev udsat.

Leila Lindén (A) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen ønsker forretningsudvalgets tilkendegivelser om administrationens oplæg til studietur for forretningsudvalget, herunder om udvalget ønsker særlige aktiviteter på de foreslåede destinationer.


Forslag til endeligt program, endelig dato, budget mv. vil blive forelagt til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i foråret 2020.

 

Administrationen ønsker desuden, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, hvorvidt regionsrådet skal på studierejser i indeværende funktionsperiode eller ej.

SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalgets studietur

Forslag til overordnet tema – Fremtidens hospital
Med afsæt i regionens forestående arbejde med visionsplan (tidligere kaldet "generalplan") for Rigshospitalet samt i det hele taget de store byggeopgaver og den forestående ibrugtagning af nye hospitaler, foreslås det, at studieturens overordnede tema er ”Fremtidens hospital”, som skal give viden om det højt specialiserede hospital og moderne hospitalsrammer.

 

Med Fremtidens Hospital som bærende tema kan der hentes viden og inspiration til udvikling af et højt specialiseret hospital; eksempelvis hvordan der skabes muligheder for nye behandlingsformer, og hvordan der skabes øget tiltrækningskraft og fastholdelse af sundhedspersonale.


Regionens øvrige strategiske fokusområder: "Digitalisering", "Patientrettigheder", "Nærhed og sammenhæng" samt "Børnenes region") kan bygges ind, hvor det giver værdi.

 

Forslag til destinationer - London og Leuven (Bruxelles)

  • Guy’s and St Thomas Hospital, London, England

Hospitalet er en del af det offentlige sygehusvæsen i England (NHS) og regnes for et af de bedste hospitaler i Europa. Der er tale om to hospitaler på hver sin matrikel, men som hører administrativt sammen. Hospitalet har rigtigt mange forskningsprojekter og en tæt integration mellem forskning og klinik. Hospitalet er desuden langt fremme i forhold til brugen af kunstig intelligens, hvor hospitalet har en særlig kunstig intelligens-enhed på ca. 400 medarbejdere. Hospitalet har for nylig besluttet at bygge et nyt center til kunstig intelligens til ca. 1 mia kr. Et besøg på hospitalet kan derfor give inspiration til regionens byggeprojekter med særligt fokus på det højt specialiserede hospital i moderne hospitalsrammer.

 

  • Yderligere lokation, London, England

Administrationen arbejder videre med forslag til yderligere et besøg i London, der kan give værdi i forhold til regionens strategiske fokusområder.

 

  • University Hospital, Leuven, Belgien

Univiersity Hospital Leuven regnes også for et af de bedste hospitaler i Europa og er sammenligneligt med Rigshospitalet i forhold til størrelse og flere andre parametre. Hospitalet er højt specialiseret og bygger i øjeblikket nyt, samtidig med at hospitalet generelt går op i at holde sig moderne. Et besøg på Leuven University Hospital kan derfor give god inspiration til regionens byggeprojekter.

 

  • Yderligere lokation, Leuven eller Bruxelles, Belgien

Administrationen arbejder videre med forslag til yderligere et besøg i Leuven eller Bruxelles, der kan give værdi i forhold til regionens strategiske fokusområder.

 

Transport og ophold
Det foreslås, at forretningsudvalget om morgenen på førstedagen flyver til London og bruger halvanden dag i London i henhold til et nærmere defineredet program, således at der også er overnatning i London. Det foreslås videre, at forretningsudvalget næste eftermiddag rejser med højhastighedstoget "Eurostar" til Bruxelles. Togturen mellem London og Bruxelles tager knap to timer. Resten af dag 2 samt den efterfølgende formiddag bruges i Leuven og eventuelt også i Bruxelles i henhold til et nærmere fastsat program. Der er overnatning mellem dag 2 og dag 3 i Leuven eller Bruxelles, og forretningsudvalget flyver om formiddagen/frokosttid på dag 3 tilbage til København

 

Foreløbigt program
I henhold til ovenstående forslag, vil et foreløbigt program se sådan ud:

 

Dag 1  

  • Transport (fly) til London (morgen)
  • Transport (formentlig tog) til Guy’s and St Thomas Hospital (formiddag)
  • Besøg på Guy’s and St Thomas Hospital (formiddag)
  • Frokost
  • Fortsat besøg på Guy’s and St Thomas Hospital (eftermiddag)
  • Transport til restaurant
  • Middag
  • Overnatning på hotel i London

Dag 2 

  • Morgenmad på hotel
  • Transport til (afventer)
  • Besøg på (afventer) i London (tidlig formiddag)
  • Frokost (evt. to go til togturen)
  • Transport med højhastighedstog til Bruxelles (frokosttid)
  • Besøg på (afventer) i Bruxelles eller Leuven (sen eftermiddag)
  • Transport til restaurant
  • Middag
  • Overnatning på hotel i Bruxelles eller Leuven, elt efter den tidligere destinationen

Dag 3

  • Morgenmad på hotel
  • Transport til University Hospital, Leuven
  • Besøg på University Hospital, Leuven (formiddag)
  • Frokost (evt. to go til flyturen)
  • Transport til lufthavn i Bruxelles (transport afhænger af overnatningssted)
  • Transport til København (fly)

 

Forslag til tidspunkt

Det foreslås, at studieturen planlægges umiddelbart efter afsluttede budgetforhandlinger, dvs. medio september 2020.

 

Regionsrådets eventuelle studierejser

I henhold til regionsrådets rammebeslutning om studieture/studierejser arrangeres der i valgperioden to studierejser for regionsrådet, hvor hvert regionsrådsmedlem har mulighed for at tilmelde sig én af disse. Studierejserne kan gå til destinationer i og uden for Europa.

 

For hvert regionsrådsmedlem afsættes der i valgperioden 22.000 kr. til deltagelse i regionsrådets studierejser, dvs. maksimalt 902.000 kr. Gennemførelse af en studierejse forudsætter, at den ønskede væsentlige viden eller inspiration eller inspiration ikke kan opnås på anden vis.


Det er umiddelbart indtrykket, at der ikke har været efterspurgt en studierejse for regionsrådet. Det kan for eksempel skyldes det forhold, at de stående udvalg alle har været/skal på studieture, og at der aktuelt planlægges studietur til forretningsudvalget.

KONSEKVENSER

På baggrund af udvalgets drøftelse vedrørende oplægget til studietur for forretningsudvalget, vil administrationen arbejde videre med konkretisering af programindholdet.

 

Hvis udvalget desuden anbefaler regionsrådet at afholde regionsrådets studierejse, vil administrationen udarbejde oplæg hertil.

ØKONOMI

For hvert medlem af forretningsudvalget er der i valgperioden afsat 15.000 kr. til deltagelse i forretningsudvalgets studietur, dvs. maksimalt 225.000 kr. Deltagelse fra administrativ side skal indeholdes i dette beløb.

 

Det anslås, at de samlede udgifter for studieturen vil beløbe sig til ca. 8.100 kr. pr. person:

  • samlet transport (fly og tog) ca. 2.500 kr.
  • 2 x hotel inkl. morgenmad ca. 2.500 kr.
  • samlet forplejning ca. 3.100 kr.

dvs. samlet 186.300 kr., hvis der udover forretningsudvalgets 15 medlemmer eksempelvis yderligere deltager 8 personer (embedsmænd og klinikere). Hertil kommer værtsgaver og andre mindre udgifter. Budgetforslaget for studieturen balancerer således i forhold til den økonomiske ramme på 225.000 kr.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 3. marts 2020. Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020.

Forslag til endeligt program, endelig dato, budget mv. vil blive forelagt til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i sommeren 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/Marie Kruse

JOURNALNUMMER

20007617

10. Afrapportering og regnskab for social- og psykiatriudvalgets studietur til Amsterdam 2020

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet::

  • at godkende afrapportering og regnskab for social- og psykiatriudvalgets studietur til Amsterdam den 20. - 22. januar 2020.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 19. maj 2020:
Godkendt.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.

 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 29. april 2020:

Anbefalet.

BAGGRUND

Social- og psykiatriudvalget har været på studietur til Amsterdam for bl.a. at se på tværsektorielle samarbejder og recovery. Regionsrådet skal godkende udvalgets regnskab og afrapportering fra turen.

SAGSFREMSTILLING

Social- og psykiatriudvalget var fra den 20. - 22. januar på studietur til Amsterdam. Formålet var at hente inspiration og input til udvalgets rolle som politikformulerende og politikkontrollerende og dermed styrke og udvikle regionens opgaveløsning på social- og psykiatriområdet.

 

Det hollandske sundhedsvæsen bygger på et princip om lige adgang til sundhedsydelser for alle, og det er finansieret igennem et solidarisk forsikringssystem, som det er obligatorisk at betale til. Sundhedsydelser bliver primært leveret i et samspil mellem offentlige myndigheder, offentlige og private sundhedsorganisationer og private forsikringsselskaber.

 

Der er en god tradition for at samarbejde om indsatsen på tværs af sektorer. Et eksempel på dette er ACT modellen, som er udviklet i Holland.  ACT står for Assertive Community Treatment, hvilket på dansk kan oversættes til udgående og opsøgende behandling. Et ACT team yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom som fx. skizofreni. En stor del af udvalgets studietur handlede derfor også om ACT og F-ACT (hvor 'F' er tilføjelsen af 'fleksibel' og dermed en større mulighed for at skalere indsatsen til borgerens konkrete og individuelle situation).

 

Social- og psykiatriudvalget besøgte flere steder, som arbejder med ACT metoden, og programmet var bygget således op:

 

Mandag den 20. januar:

  • Besøg hos den offentlige sundhedstjeneste GGD Amsterdam
  • Oplæg om det hollandske sundhedsvæsen
  • Oplæg om projektet Thrive, som er et tilbud til børn og unge for at styrke deres mentale sundhed

Tirsdag den 21. januar:

  • Besøg hos Makom, et indslusningshus for hjemløse og mennesker med psykisk sygdom. Udvalget mødte medarbejdere af et lokalt ACT team, som har et fast samarbejde med indslusningshusets medarbejdere om opsporing og hjælp ifm. en lang række problemstillinger, som knytter sig til de meget udsatte brugere af huset.
  • Besøg hos EDplaats, et mødested for psykisk sårbare mennesker. EDplaats er i høj grad drevet af friviliige med brugerbaggrund, og huset er ramme for en bred vifte af aktivitetstilbud, som en lang række organisationer tilbyder. EDplaats spiller en stor rolle ift at inkludere mange forskellige borgere i et socialt fællesskab, hvilket er med til at forebygge sygdom og skabe mening i livet. Udover at høre om EDplaats og snakke med husets brugere, mødte udvalget også en lokal rådmand.
  • Besøg hos GGZ inGeest, en privat sundhedsleverandør som tilbyder mange former for psykiatrisk behandling og bla arbejder med ACT teams. Udvalget hørte om et beskæftigelsesprojekt, som fokuserer på individuel jobcoaching og  er bygget op efter IPS modellen (Individual Placement and Support).

Onsdag den 22. januar

  • Besøg hos Enik Recovery College i Utrecht.
  • Enik Recovery College er 100% drevet af medarbejdere med brugerbaggrund indenfor psykisk sygdom og misbrug samt tidligere brugere, der arbejder frivilligt.
  • Enik Recovery College tilbyder en lang række forskellige kurser, der alle tager udgangspunkt i den enkelte borgers liv og er tilrettelagt som peer-to-peer kurser.
  • Udvalget mødte medarbejdere og brugere af huset. 

Social- og psykiatriudvalget får med sagen mulighed for at drøfte erfaringer og input fra studieturen.

 

Regnskab

Regionsrådet havde inden turen godkendt et budget på 63.000 til at afholde udvalgets udgifter. De endelige udgifter for studieturen er ca. 46.100 kr fordelt på følgende poster:

 

 Udgiftspost  Budget  Regnskab 
 Hotel                 23.000                    22.963    
 Transport til Amsterdam                  15.000                    12.220    
 Øvrig transport                     8.000                       2.288    
 Forplejning                 15.000                       7.032    
 Værtsgaver                    2.000                       1.592    
 I alt                  63.000                     46.095    

 

Fra social- og psykiatriudvalget deltog:

  • Susanne Due Kristensen (A)
  • Martin Schepelern (Å)
  • Hanne Andersen (A)
  • Peter Westermann (F)
  • Karsten Skawbo (C)
  • Marianne Frederik (Ø)

Fra administrationen deltog Charlotte Hosbond og Jakob Sidenius.

KONSEKVENSER

Social- og psykiatriudvalget kan vælge at lade overvejelser fra studieturen indgå i udvalgets løbende arbejde, fx opfølgning på treårsplanen for psykiatriens udvikling eller de kommende budgetforhandlinger.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Social- og psykiatriudvalgets ordinære møde den 18. marts 2020 blev aflyst pga. Coronavirus-situationen.

Sagen behandles på Social- og psykiatriudvalgets ordinære møde den 29. april  2020 og møde i forretningsudvalget den 12. maj 2020 og i regionsrådet den 19. maj 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Jakob Sidenius

JOURNALNUMMER

19063647

Bilag

Bilag 1: Program for social- og psykiatriudvalgets studietur til Amsterdam januar 2020

Bilag 2: Mental health in Amsterdam

Bilag 3: Mental health in Amsterdam South

Bilag 4: Public health in Amsterdam and Thrive

Bilag 5: Cooperation with de Regenbooggroep MAKOM

Bilag 6: Cooperation with WPI

Bilag 7: Individual Placement and Support

Bilag 8: Enik Recovery College

11. Afrapportering og godkendelse af regnskab for trafikudvalgets studietur til Manchester

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende afrapportering og regnskab for trafikudvalgets studietur til Manchester den 4.-6. marts 2020.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 19. maj 2020:
Godkendt.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.

 

Trafikudvalgets beslutning den 5. maj 2020: 

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 4. februar, at trafikudvalget tog på studietur med henblik på at få inspiration til, hvordan organisatorisk og strategisk søger at løse udfordringer om at imødegå den stigende trængsel på vejene, gøre den kollektive trafik mere attraktiv og få flere til at vælge cyklen til arbejde.

 

Trafikudvalget var på studietur til Manchester i perioden 4.- 6. marts 2020. Denne sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.

SAGSFREMSTILLING

Trafikudvalget var på studietur til Manchester den 4.-6. marts 2020. Program samt praktisk information om rejsen er vedlagt som bilag 1. 

 

Greater Manchester

Manchesters byregion går under navnet Greater Manchester, og har siden 2011 organiseret sig sammen i 10 kommuner i den såkaldte ”Greater Manchester Combined Authority”, som består af Bolton, Bury, Manchester, Oldham, Rochdale, Salford, Stockport, Tameside, Trafford og Wigan. Sammen sætter de en fælles, politisk retning, strategi og samler økonomi om en lang række opgaver, som skal skabe det gode liv i regionen. Det er bl.a. en hastigt voksende og aldrende befolkning, klimaændringer og behovet for at øge produktiviteten og mindske den sociale ulighed i byregionen, som er vigtige emner, de ønsker at løse fælles.

Greater Manchester er på flere parametre sammenlignelig med Region Hovedstaden, og står overfor udfordringer på mobilitetsområdet, som vi kender fra vores egen geografi. 

På trafikområdet har de i strategien en helhedsorienteret tilgang til mobilitet og integration af forskellige transportformer, og den opstiller principper og politikker for, hvordan et samlet transportsystem kan blive mere sikkert, pålideligt og inkluderende, så mobilitet er for alle. Transport for Greater Manchester er også ansvarlig for at forbedre udbuddet af og udvikle den kollektive trafik, fx med billetsystemer og mobility as a service. Derudover arbejder de med at mindske trængslen på vejene og gøre cykling og gang mere attraktivt.

 

I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen. 

Trafikudvalget skal på deres møde den 26. maj drøfte en rapport udarbejdet af KPMG, som har fokus på mulighederne for et øget tværgående samarbejde om den kollektive trafik i Region Hovedstaden. I rapporten tages der bl.a. udgangspunkt i Greater Manchesters organisering omkring kollektiv transport, hvilket giver mulighed for at inddrage de faglige indtryk fra studieturen. 


Resumé af det faglige program

 

Onsdag
- Velkomst og Introduktion til programmet ved henholdsvis udvalgsformand Jens Mandrup og Morten Reimer fra KPMG

 

- Introduktion til Transport for Greater Manchester (TfGM) ved kontorchef Nicola Kane
I TfGM er et offentligt drevet selskab, som har til opgave at levere på konkrete opgaver, som bliver bestilt politisk af Greater Manchester Combined Authority ud fra en strategi (Transport Act) om en helhedsorienteret tilgang til mobilitet og integration af forskellige transportformer, hvor der opstilles principper og politikker for, hvordan et samlet transportsystem kan blive mere sikkert, pålideligt og inkluderende, så mobilitet er for alle. TfGM er ansvarlig for at sikre transport til regionens globale opkobling og forbindelser til/fra bycentrum, mellem byer og på tværs af regionen. De arbejder både med langsigtede strategier og med konkrete investeringsplaner, der rækker fem år frem i tiden. Organiseringen af den offentlige transport ligner meget den, som er i London, hvor udbuddet af de lokale og regionale trafikale linjer er samlet i TfGM. Men i modsætning til London, driver TfGM ikke busser og metro – kun nogle få gratis bybusser og det regionale letbaneselskab Metrolink er drevet direkte af TfGM. Så en central udfordring for TfGM er at forbedre udbuddet af og udvikle den kollektive trafik og understøtte kollektive buslinjer, som er drevet af private selskaber. 

 

- Introduktion af Innovation, ruter og billetsystemer ved innovationskonsulent Sam Li og rute/billetansvarlig, Gareth Turner, begge fra TfGM
I TfGM sker der en hel del udviklingsarbejde, som skal understøtte den overordnede strategi, når det handler om at sikre en grønnere kollektiv transport og udnytte nye teknologiske muligheder mv. for at gøre kollektive rejser og cykeltrafik mere attraktivt og nemt tilgængeligt. Derfor arbejder de med at gøre selve billetprodukterne nemmere at forstå og tilgå. Et eksempel på dette er simple zoneopdelinger og tjek-ind systemer på billetområdet – desuden tilbyder de studenter gratis transport med letbanen og har gratis transport med samme, fx i forbindelse med store events på fx Old Trafford (fodboldstadion). I det innovative arbejder de med at tiltrække og skabe forskellige partnerskaber for små og mellemstore virksomheder til fx at finde nye løsninger for bedre skift mellem transportformer på lokale knudepunkter. De arbejder også med virtual reality, så man kan opleve en cykeltur gennem gaderne, inden der tages beslutning om investeringer. Derudover arbejder de sammen med Manchester Lufthavn om at få deres ansatte til at droppe bilen, og i stedet skifte over til et mobilitetsabonnement (MaaS) – som på lidt længere sigt kan gøre kollektive trafikservices mere attraktivt for alle. 

 

Torsdag 
- Introduktion til Greater Manchesters 2040 transportstrategi ved politisk chef Rod Fawcett, TfGM
Greater Manchester Transport Strategy 2040 tager udgangspunkt i en politisk vision for mobilitet og i de bredere mål, som visionen og strategien skal understøtte. Den indeholder en lang række tværgående politiske pejlemærker og prioriterede aktiviteter for strategiperioden. Strategien omfatter alle transportformer, midler til at skabe sammenhæng, behov for investeringer og andet, som tilsammen kan bidrage til at realisere visionen. 
Strategien er med til at sætte rammerne for det samlede arbejde med mobilitet i Greater Manchester, og gennem et fælles udgangspunkt støttet og accepteret af de involverede aktører. Det giver en gennemsigthed, robusthed og beslutningskraft.
Den langsigtede strategi er udmøntet i 5-årige planer indeholdende bl.a. konkrete (infrastruktur-) projekter, der skal gennemføres i perioden, som f.eks. investering i etablering og udvikling af knudepunkter. Fremgangsmåden bidrager til fokus, sikrer strategisk retning, og gør politikerne i stand til at reagere på nye muligheder, eller ændret lovgivning. TfGM udarbejder en flerårig forretningsplan, som dermed skaber sammenhæng mellem vision, strategi og de konkrete aktiviteter. 
Det politiske arbejde sker i regi af Greater Manchester Combined Authority (GMCA), som er en myndighed bestående af politiske repræsentanter fra de 10 kommuner i området ,og med en folkevalgt borgmester i spidsen. De politiske mål og lovgivning besluttes af GMCA, mens Transport for Greater Manchester (TfGM) er den administrative og udførende organisation. Væsentlige beslutninger, som f.eks. det årlige budget og væsentlige strategier, kræver at mindst 8 ud af 10 medlemmer stemmer for.

 

- Tur med Metrolink letbane
Metrolink har kørt siden 1992 og er udvidet flere gange undervejs og åbner fx snart ud til Old Trafford Stadium. Letbanen er anlagt med statstilskud, hvor billetindtægter og lokal skat (10 pund per husstand i de ti kommuner) giver et overskud, hvor noget går til tilbagebetalingen af anlægsomkostninger. Desuden er de igang med at udfase fysiske billetter.

 

- Besøg og oplæg på TfGM trafikcenter ved centerleder William Woods 
I trafikcentret overvåges trafikken på vejene med over 600.000 daglige rejsende lokalt og regionalt – her arbejder myndighederne sammen om at sikre en god fremmelighed ved at arbejde med forskellige scenarier og trafikafviklingsprogrammer, som især fremmer busserne. Når der er store events, arbejder man tæt sammen med arrangører og Metrolink, for at sikre en god kapacitet. I trafikcentret udsender et team af medarbejdere trafikinformation, som når ud til mange forskellige platforme. 

 

- Oplæg og om tværgående samarbejde om kollektiv trafik i hovedstadsregionen ved Morten Reimer fra KPMG og Søren Bom fra Center for Regional Udvikling
KPMG fremlagde deres foreløbige analyseresultat og anbefalinger, som blev diskuteret i relation til betragtningerne i Manchester og forskellige synspunkter for et tættere samarbejde, som kan fremme kollektiv trafik i hovedstadsregionen. Input blev taget med i KPMG og administratorens arbejde med at forberede udvalgssag herom til d. 26. maj 2020.

 

- Oplæg Greater Manchester fælles strategi og vision for 2040 ved Mark Atherton vicedirektør i Greater Manchester Combined Authority og Peter Boulton, chef for det regionale vejnet i TfGM
I Greater Manchester har man, med udgangspunkt i en politisk organisering på tværs af regionens kommuner, gennem en årrække arbejdet systematisk med en fælles vision og strategi for grøn omstilling, byudvikling, social lighed og mobilitet, og hvor den kollektive trafik spiller en væsentlig rolle i at håndtere bl.a. klimaudfordringer, trængsel og til at understøtte en bæredygtig vækst i Greater Manchester. Visionen for mobilitet er formuleret på tværs af transportformer. Den politiske overbygning og det formaliserede samarbejde har givet mulighed for at anlægge et helhedsperspektiv og for at man kan tale med én stemme. Dette er specielt væsentligt i forhold til dialog med staten om ressourcer og midler til investering i nødvendig infrastruktur.

 

Fredag
- Rammer for udvikling i Greater Manchester ved Simon Nokes direktør for strategi og politik i Greater Manchester Combined Authority og Simon Warburton, transport- og strategidirektør i TfGM
Der er flere funktioner, hvor den regionale aktør i Greater Manchester Combined Authority har ansvar for den regionale planlægning, der fungerer som et styringsværktøj for kommunal planlægning for by- og boligudvikling. De har tilknyttet råd af bl.a. økonomi-eksperter, som kommer med løsningsforslag til forskellige demografiske udfordringer, fx Brexit mv. lokal erhvervsrådgivning og forhandlinger med staten. De arbejder foruden transport også med mål inden for økonomisk vækst, folkesundhed, innovation inden for energiomstilling og cirkulær økonomi og grønne materialer til produktion – og er dermed sen aktiv aktør, som sammen med fx TfGM sikrer at kommunerne og trafikselskaber leverer på deres fælles plan om CO2-neutralitet i regionen i 2038. Derudover arbejder de med skybrudsikringer og andre tiltag, som skal imødegå klimaforandringerne. De har en klar regional retning, som de reviderer og skærper hver tredje år. Det betyder bl.a., at Park & Ride er gratis at bruge, man arbejder for at øge brug af ny teknologi, Mobility as a Service og samkørsel som first/lastmileløsninger i forbindelse med det regionale net. De har ikke introduceret trængselsafgifter, men der er alligevel få biler i bymidten i Manchester, da de har nogle af de bedste kollektive knudepunkter i hele Nordengland. Til sammenligning er andre bykerner domineret af, at hele 75 pct. af pendlerne kører i bil, hvor det i selve Manchester ligger tættere på 50 pct.
 

- Besøg hos Metrolink (TfGMs letbaneselskab), oplæg ved Danny Vaughan Direktør i Metrolink 

Metrolink er et letbanesystem i Greater Manchester. Netværket har 99 stop langs 105 miles (105 km) med standardspor, hvilket gør det til det mest omfattende letbanesystem i Storbritannien.  Metrolink ejes af Transport for Greater Manchester (TfGM) og drives og vedligeholdes under kontrakt af et Keolis / Amey-konsortium I 2018/19 blev der foretaget 43,7 millioner passagerrejser på systemet.
Netværket består af otte linjer, der går fra Manchester centrum til termini ved Altrincham, Ashton-under-Lyne, Bury, East Didsbury, Eccles, Manchester lufthavn, Rochdale og Trafford Center. Det består af en blanding af gadebane, der deles med anden trafik; reserverede sporafsnit, adskilt fra anden trafik og konverterede tidligere jernbanelinjer. Trafford Park Line-udvidelsen fra Pomona til Intu Trafford Center åbnede i marts 2020. Derudover har TfGM godkendt mere spekulative udvidelsesforslag for nye linjer til Stockport samt en løkke omkring Wythenshawe.  

 

 

Deltagere på turen 

 

Trafikudvalget: 

Jens Mandrup (F)

Martin Baden (S)

Susanne Due Kristensen (S) 

Erik Rostell Gregersen (S)

Annie Hagell (Ø)

Marianne Frederik (Ø) 

Christoffer Buster Reinhardt (C)

 

Administrationen: 

Diana Arsovic Nielsen

Birgitte Leolnar

Søren Bom (udgifterne hertil blev afholdt af det administrative budget i Center for Regional Udvikling)

Kalle Jakobsen 

 

Afbud: 

Freja Södergran (O)

Anne Ehrenreich (V) 

 

De deltagende embedsmænd var ansvarlige for koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen. Desuden havde administrationen ansvar for planlægning af studieturen.

 

Budget og regnskab 

 

Den samlede udgift til studieturen for trafikudvalget beløber sig på ca. 58.000 kr.

 

Udgiftsposter BudgetFaktisk forbrug
Flybilletter (18.000 kr. 15.969 kr. 
Hotel inkl. morgenmad36.000 kr.28.035 kr. 
Forplejning24.000 kr. 10.206 kr. 
Øvrige transportudgifter15.000 kr. 1.361 kr. 
Værtsgaver4.000 kr. 2.449 kr. 
I alt97.000 kr. 58.020 kr.

 

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen betyder, at afrapportering og regnskab er godkendt. 

ØKONOMI

Udgifterne til studieturen afholdes indenfor de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2018-2021. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2018-2021 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 23. oktober 2018.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 5. maj 2020, forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen

JOURNALNUMMER

19054173

Bilag

Bilag 1: Program for trafikudvalgets studietur til Manchester, marts 2020

12. Ansættelse af koncerndirektør

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende ansættelse af Dorthe Gylling Crüger til koncerndirektørstillingen pr. 1. august 2020. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 19. maj 2020:
Godkendt.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2020:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 19. november 2019 procesplan for rekruttering af ny koncerndirektør. I overensstemmelse med procesplanen indstiller ansættelsesudvalget hermed kandidat til ansættelse pr. 1. august 2020.  


Drøftelsen på regionsrådsmødet vil foregå på mødets afsluttende del, hvor fortrolige sager drøftes, idet kandidatens navn først offentliggøres den 20. maj 2020, forudsat at kandidaten godkendes på mødet.

SAGSFREMSTILLING

Koncerndirektørstillingen bliver ledig, når koncerndirektør Svend Hartling fratræder sin stilling ved udgangen af september 2020. 

 

Stillingen som koncerndirektør har været slået op med ansøgningsfrist den 23. februar 2020. Region Hovedstaden modtog ti ansøgninger, og ansættelsesudvalget besluttede at indkalde fem kandidater til 1. samtalerunde og fire kandidater til 2. samtalerunde ud fra en vurdering af kvalifikationer og erfaring med ledelse af en stor virksomhed med høj grad af politisk samarbejde.

 

Mellem 1. og 2. samtale gennemgik kandidaterne en kognitiv test og en personlighedstest hos rekrutteringsfirmaet Zeuthen & Storm.

 

Et enigt ansættelsesudvalg har valgt at indstille Dorthe Gylling Crüger til ansættelse.

 

Begrundelsen for valget er Dorthes lægefaglige baggrund; hendes store erfaring med ledelse af driftstunge organisationer; den resultatskabelse, som hun har leveret og hendes store ledelsesfaglige kompetence. Derudover demonstrerede Dorthe i både test og samtaler en høj grad af relationskompetence, kommunikationsevne og en grundlæggende stor forståelse for den ledelsesopgave, der ligger.

 

Ansættelsesudvalget består af:
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) 
Regionsmedlem Leila Lindén (A) 
Regionsmedlem Christoffer Buster Reinhardt (C) 
Regionsmedlem Randi Mondorf (V) 
Regionsmedlem Annie Hagel (Ø) 
Regionsdirektør Svend Særkjær 
Hospitalsdirektør, Martin Lund
Næstformand for Regions-MED-udvalget (RMU), Kristina Robins 
Medlem af Regions-MED-udvalget (RMU), Anders Hedeboe Hebert
Rekrutteringsbureau, Zeuthen & Storm v. Eva Zeuthen har bistået udvalget i processen.

 

I henhold til "Aftale for chefer”, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Djøf m.fl., er der aftalt løn- og ansættelsesvilkår for Dorthe Crügers ansættelse som koncerndirektør i Region Hovedstaden pr. 1. august 2020.

 

Regionsrådet skal endeligt godkende ansættelsen den 19. maj 2020. Der planlægges offentliggørelse af navn på den nye koncerndirektør den 20. maj 2020 efter nærmere aftale med kandidaten. Regionsrådet vil blive orienteret om, hvornår på dagen navnet er offentligt. Indtil da, er navn og beslutning er fortrolig.

 

Ansøgning og CV på valgte kandidat vedlægges som fortroligt bilag.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen ansættes den endelige kandidat.

KOMMUNIKATION

Når regionsrådet har godkendt ansættelsen, vil navnet på den nye koncerndirektør blive offentliggjort den 20. maj 2020. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj og regionsrådet den 19. maj 2020. Under forudsætning af politisk godkendelse underskriver regionsrådsformanden aftale med kandidaten, som tiltræder den 1. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Svend Særkjær/Rikke Vesth

JOURNALNUMMER

19075095.

Bilag

Bilag 1: Koncerndirektør - CV

13. Lukket punkt.


Redaktør