Møde i regionsrådet den 2. februar 2021

Det var pga. COVID-19-situationen ikke muligt for regionsrådets medlemmer at møde op til regionsrådets møde tirsdag den 2. februar 2021.
 
Regionsrådets møde blev derfor afholdt som et virtuelt møde og optaget med lyd og billede, som blev offentliggjort her på hjemmesiden onsdag den 3. februar 2021.

For at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer ifm. COVID-19 situationen var det ikke muligt for tilhørere at møde op på regionsgården. Der henvises til Web-tv her på siden.


Udvalg Ikon
Regionsrådet
Tidspunkt Ikon
Dato: 02-02-2021
Tid: 17:00 - 21:00
Sted

​Virtuelt møde

Referat

Web-tv


Punkter på dagsordenen

  1. Medlemsforslag fra Radikale Venstre og Socialdemokratiet - fjernelse af kravet i Region Hovedstaden om genhenvisning fra speciallæge til fornyelse af høreapparater
  2. Bemyndigelsessag vedr. merudgifter som følge af COVID-19
  3. Fødetilbud til førstegangsfødende i Region Hovedstaden
  4. Nye optageområder for kvinde-barn specialerne obstetrik, pædiatri og gynækologi
  5. Igangsætning af teknisk renovering af centralkomplekset på Rigshospitalet, Blegdamsvej
  6. Modernisering af regionens apotek
  7. Forslag til mål for regional udvikling
  8. Udsendelse af Råstofplan 2016/2020 i fornyet høring - bemyndigelse til administrationen
  9. Kapacitet på gymnasiale uddannelser i 2021/22
  10. Regionsrådsmedlem Annette Randløvs (B) udtræden af regionsrådet mv. - fordeling af poster
  11. Midlertidigt medlem af regionsrådet Annika Smiths (F) - udtræden af regionsrådet mv. - fordeling af poster
  12. Medlemskab af DK2020's politiske partnerskabsgruppe
  13. Medlemskab af opgaveudvalg 2020 -2021
  14. Lukket punkt.
  15. Lukket punkt.
  16. Lukket punkt.
  17. Lukket punkt.
  18. Lukket punkt.

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Özkan Kocak: Deltog
  • Erik R. Gregersen: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Jesper Clausson: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Martin Baden: Deltog
  • Charlotte Holtermann: Deltog
  • Maria Gudme: Deltog
  • Bodil Kornbek: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Stinus Lindgreen: Deltog (fraværende ved sag 10)
  • Martin Schepelern: Deltog (fraværende ved sag 10 og 13)
  • Annette Randløv: Deltog (fraværende ved sag 10)
  • Hans Toft: Deltog
  • Per Tærsbøl: Afbud (stedfortræder Erik Lund)
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Karsten Skawbo-Jensen: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog
  • Jacob Rosenberg: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Karoline Vind: Deltog
  • Annika Smith: Afbud (stedfortræder Stine Roldgaard, fraværende ved sag 11)
  • Niels Høiby: Deltog
  • Henrik Thorup: Deltog (fraværende ved sag 18)
  • Finn Rudaizky: Afbud (ingen stedfortræder)
  • Freja Södergran: Deltog
  • Martin Geertsen: Deltog
  • Carsten Scheibye: Deltog
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Christine Dal: Deltog
  • Per Roswall: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog
  • Torben Kjær: Deltog
  • Qasam Nazir Ahmad: Deltog (fraværende ved sag 13)

1. Medlemsforslag fra Radikale Venstre og Socialdemokratiet - fjernelse af kravet i Region Hovedstaden om genhenvisning fra speciallæge til fornyelse af høreapparater

FORSLAG

  • at kravet i Region Hovedstaden om genhenvisning fra speciallæge til fornyelse af høreapparat fjernes.

Administrationen bemærker, at regionsrådet, hvis det ønsker at fremme forslaget, kan træffe beslutning om at oversende dette til behandling i sundhedsudvalget i henhold til kapitel 4 i styrelsesvedtægten, hvorefter sundhedsudvalget er politikudviklende og politikformulerende på sundhedsområdet. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2021:
Der er eftersendt et rettelsesbilag (bilag 2).

Forslaget blev fremmet af et enigt regionsråd til behandling i sundhedsudvalget.

Per Tærsbøl (C), Annika Smith (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Stine Roldgaard (F).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

 

Karin Friis Bach (B) og Lars Gaardhøj (A) har den 25. januar 2021 på vegne af henholdsvis Radikale Venstre og Socialdemokratiet anmodet om at få behandlet nærværende forslag om, at regionsrådet tager initiativ til at fjerne kravet, der gælder i Region Hovedstaden, om genhenvisning fra speciallæge, når høreapparatsbrugere skal have fornyet deres høreapparat.

MOTIVATION

Alle brugere af høreapparater har ret til at få deres apparat fornyet hvert 4. år. 

 

Som den eneste region, har vi i Region Hovedstaden bestemt, at høreapparatsbrugerne skal have en genhenvisning fra en speciallæge, hvis de vil have fornyet deres høreapparat. Radikale Venstre foreslår at dette genhenvisningskrav fjernes.

 

Som det fremgår af svar på et politikerspørgsmål, stillet af Karin Friis Bach og Lars Gaardhøj (bilag 1), er der tre grunde til, at høreapparatsbrugeren først skal omkring en speciallæge, før vedkommende kan henvises til udlevering af nyt høreapparat, nemlig for at sikre:

  1. At borgeren fortsat har behov for høreapparat, 
  2. At der ikke er tilstødt anden sygdom i mellemtiden, 
  3. At tidskrævende øreoprensning er foretaget inden fremmøde på audiologisk afdeling 

Hertil kan anføres, at

  1. når man først har en hørenedsættelse, forsvinder den ikke igen
  2. dette tjekkes også, når man kommer til den audiologiske afdeling. 
  3. da der er ventetid på at komme til den audiologiske afdeling, når der som regel at dannes nyt ørevoks igen. Hvis patienten tidligere har vist tegn på at danne meget ørevoks, kan patienten i stedet gøres opmærksom på, at det er en god ide at få det fjernet hos egen ørelæge umiddelbart inden tiden på audiologisk afdeling.

Herudover er det nævnt i svaret, at det er lettere for den audiologiske afdeling at prioritere mellem patienterne, hvis de i forvejen har været forundersøgt af en speciallæge. Dette er forståeligt, men man kan spørge sig selv, om det ikke er en dyr løsning? Og om man måske kunne anvende ressourcerne til dette bedre?

 

For høreapparatbrugerne i Region Hovedstaden opleves dette særlige genhenvisningskrav i Region Hovedstaden som en unødig ”ekstra runde” – som lægger yderligere tid oven i den ventetid, der i forvejen er på at komme til de audiologiske afdelinger. For høreapparatbrugerne på Bornholm gælder genhenvisningskravet i øvrigt ikke. For høreapparatbrugere, der anvender det private tilbud, gælder der heller ikke noget genhenvisningskrav. 

 

I september 2020 udsendte Sundhedsstyrelsen ”Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne” i høring. Så vidt vides er der endnu ikke godkendt en endelig version, men i høringsversionen er angivet, (afsnit 6, s. 37): ”Hvis patienten tidligere har været undersøgt for høretab af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme og har et høreapparat, er der ikke lovkrav om, at patienten revurderes hos en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme, for at der kan genudleveres høreapparat.”

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 2. februar 2021.

JOURNALNUMMER

21005010.

Bilag

Bilag 1: Revideret svar på spml 199-17 besvarelse af politikerspoergsmål på hoere.._

Bilag 2: Rettelsesbilag om medforslagsstiller Lars Gaardhøj

2. Bemyndigelsessag vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at der, i lighed med 2020, etableres en særlig bemyndigelse til at konstitueret regionsdirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner, som er nødvendige af hensyn til behandling af patienter med COVID-19.
  2.  at den samlede beløbsramme for bemyndigelsen fastsættes til 1,5 mia. kr. og tidsbegrænses til 30. april 2021.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2021:

Godkendt.

Per Tærsbøl (C), Annika Smith (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Stine Roldgaard (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:

Administrationens indstilling til forretningsudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at orienteringen tages til efterretning.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at der, i lighed med 2020, etableres en særlig bemyndigelse til at konstitueret regionsdirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner, som er nødvendige af hensyn til behandling af patienter med COVID-19.
  2.  at den samlede beløbsramme for bemyndigelsen fastsættes til 1,5 mia. kr. og tidsbegrænses til 30. april 2021."

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Orienteringen blev taget til efterretning.
Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen er blevet udvidet af regionsrådet på det ekstraordinære møde d. 29. april 2020 samt de ordinære møder d. 18. august 2020, d. 20. oktober 2020 og 15. december 2020.

 

Forretningsudvalget modtager månedlige orienteringer om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.

 

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch, vil deltage ved behandling af mødesagen med et kort oplæg. 

SAGSFREMSTILLING

Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter.

 

De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet medio december. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 19. januar 2021. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.

 

Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:

  • Fælles udgifter i forbindelse med arbejdet i den Nationale Operative Stab (NOST)
  • Region Hovedstadens udgifter

Redegørelsen viser disponerede udgifter, som ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende.

 

Fokus på disponerede udgifter medfører også at opgørelsen ikke kan sammenlignes med andre opgørelser vedr. regnskab eller likviditet. Likviditetsopgørelsen vedr. 2020 viser bogførte udgifter og indtægter pr. 31. december 2020 og medtager derfor ikke disponerede udgifter eller statslig refusion der ikke er bogført på dette tidspunkt.

 

Region Hovestaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats. I drøftelserne vil Region Hovedstadens eventuelle rolle blive udfoldet. Dette gælder bl.a. forhold vedrørende recirkulation og udvidelse af beredskabslageret samt afklaring af finansiering og indtægter via fakturering.

 

Disponerings- og anvisningsbeføjelse

De globale markeder er stadig meget uforudsigelige og præget af en stor efterspørgsel efter værnemidler.

 

Regionsrådet har - som nævnt ovenfor - godkendt disponerings- og anvisningsbeføjelser til, at konstitueret regionsdirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner, som er nødvendige af hensyn til behandling af patienter med COVID-19.

 

De særlige beføjelser har været og er fortsat afgørende for at kunne agere hurtigt og smidigt, indtil der foreligger en ny model for samarbejdet med SFOS.

 

Den ekstraordinære bemyndigelser udløber pr. 31. januar 2021 og har en samlet beløbsramme på 3,5 mia. kr. Denne bemyndigelse er udnyttet fuldt ud.

 

Bemyndigelse vedrørende 2021

Udviklingen viser, at der også i 2021 er behov for at kunne foretage hurtig administrativ godkendelse af indkøbsordrer m.v. Styrelsen for forsyningssikkerhed (SFOS) har stadig ønske om, at Region Hovedstaden forestår indkøb af værnemidler m.v. til rigelighed. Administrationen arbejder på i størst muligt omfang at normalisere indkøbsforholdene og sikre, at indkøb gennemføres ad mere normale kanaler og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med. Parallelt med dette er der udarbejdet en samarbejdsaftale med SFOS omkring varetagelsen af RescEU jf. særskilt sagsfremstilling.

 

På trods af dette kan der stadig opstå situationer, hvor det er kritisk nødvendigt med en hurtig beslutning om køb af værnemidler.

 

Administrationen anmoder på den baggrund om, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, at der etableres en ny bemyndigelse for at konstitueret regionsdirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner, som er nødvendige af hensyn til behandling af patienter med COVID-19.

 

Bemyndigelsen gælder foreløbigt frem til 30. april 2021 og der fastsættes en beløbsramme på 1,5 mia. kr. Øvrige vilkår svarer til bemyndigelsen for 2020 jf. regionsrådets beslutning på mødet den 8. april 2020.

 

Når der er enighed med SFOS omkring organiseringen af den varige håndtering af det nationale værnemiddellager forventer administrationen, at bemyndigelsen kan erstattes af en formel samarbejdsaftale.

 

Udgifter relateret til NOST

I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 fik Region Hovedstaden et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr og andre kritiske varer på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer, at Region Hovedstaden har haft ansvar for etablering og drift (eksklusiv personaleansvar i de andre regioner) af teststationerne i hele landet under Testcenter Danmark ("De Hvide Telte") indtil overgangen til varige testfaciliteter, der er etableret i 4. kvartal 2020.

 

De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.

 

Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter:

 

Tabel 1: NOST-relaterede merudgifter vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 19. januar 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter for i alt ca. 3,49 mia. kr. Ved orientering af forretningsudvalget 8. december 2020 udgjorde de samlede udgifter 2,81 mia. kr.

 

Logistik:
Stigningen skyldes dels. en opdatering af prognosen for udgifterne til etablering og drift af lagerfaciliteter og dels genoptagelse af aftale med flyselskab med henblik på at sikre regelmæssige flyafgange mellem Bornholm og København.

 

Operationsmasker:
Der er indkøbt 33 mio. masker til en samlet værdi af 19 mio. kr.

 

Handsker: 

På baggrund af national mangel på handsker og stigende forbrug er der foretaget store indkøb. Nogle ordrer har ikke kunne leveres og er derfor blevet annulleret. Netto er der indkøbt ca. 500 mio. handsker til en samlet værdi af ca. 527 mio kr.

 

Testcenter Danmark: 
På baggrund af stigende forbrug i de seneste måneder er prognosen opjusteret med ca. 41 mio. kr. De stigende udgifter til Testcenter Danmark skyldes især etableringsudgifter til de robustgjorte faciliteter, som er væsentlig højere end etablerings- og nedtagningsudgifter af de ikke-robustgjorte faciliteter. Yderligere har Region Hovedstaden afholdt udgifter til ikke-robustgjorte testfaciliteter i region Nordjylland, som blev holdt åbent i forbindelse med den øgede testindsats som følge af minkmutationen.

 

Testudstyr- og drift:
Der er indgået aftale med et eksternt laboratorie omkring analyse af COVID-19 tests. Grundudgiften udgør 40 mio, kr. som er indregnet i ovenstående. Hertil kommer væsentlige variable udgifter på baggrund af antallet af test, som endnu ikke er gjort op.

Der er endvidere indkøbt forbrugsvarer i forbindelse med analyse for i alt ca. 27 mio. kr.

 

Andet:

Udgifter vedr. beklædning er blevet nedjusteret med 15 mio. kr. på baggrund af fornyet vurdering.

 

NOST-udgifter vedrørende 2020

Regionsrådet har tidligere givet administrationen mandat til at afholde NOST-udgifter for op til 3,5 mia. kr. til og med 31. januar 2021.

 

Denne ramme er stort set opbrugt og regionen har foreløbig modtaget statslig refusion for 2,8 mia. kr. jf. nedenstående tabel.

 

Tabel 2: Udgifter og kompensation vedr. NOST-relaterede merudgifter som følge af COVID-19, 2020

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

Der udestår refusion fra staten for ca. 700 mio. kr., som overføres til 2021 opgørelsen.

 

Refusion fra staten:
Regeringen har med aktstykke 127 af 10. december 2020 besluttet at tilføre regionerne yderligere 1,5 mia. kr. på baggrund af det daværende skøn vedr. NOST-relaterede udgifter som følge af COVID-19. Region Hovedstadens andel er 1.003 mio. kr. i tillæg til de 1.781 mio. kr., som blev tilført i sommers. Refusionen nedbringer regionens aktuelle nettoudlæg til 703 mio. kr. Den seneste refusion forventes overført til regionens bankkonto i januar 2021. Se i øvrigt afsnit om økonomi nedenfor.

 

NOST-udgifter vedrørende 2021

Der er endnu ikke opgjort disponerede udgifter for 2021, men der forventes bl.a. væsentlige indkøb af bl.a. masker og handsker.

 

Hertil kommer at regionerne i 2021 skal gennemføre massevaccination af befolkningen. Der pågår vaccination på plejehjem og etablering af vaccinationscentre med videre. Udgifterne til vaccinationsprogrammet gøres selvstændigt op og vil fremgå af kommende orienteringer til forretningsudvalget vedr. COVID-udgifter.

 

Tabel 3: Udgifter og kompensation vedr. NOST-relaterede merudgifter som følge af COVID-19, 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

I opgørelsen vedrørende 2021 indgår den udestående refusion vedrørende 2020, som endnu ikke er endeligt aftalt.

 

Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19

Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v.

 

Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. minimering af planlagte operationer og behandling for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er endvidere renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.

 

Tabel 4: Region Hovedstadens merudgifter (netto) vedrørende COVID-19, 1.000 kr. pr. 19. januar 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter for i alt 1.407 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget 8. december 2020 udgjorde beløbet 1.177 mio. kr.

 

Siden sidste orientering har hospitaler og øvrige virksomheder opdateret deres vurdering vedrørende lokale udgifter. Dette har bl.a. øget vurderingen vedrørende lønudgifter og medicinsk udstyr m.v. Udgifterne vedrørende mistede indtægter er nedjusteret ligesom de forventede udgifter for pukkelafvikling er lidt lavere end ved sidste prognose.

 

Værnemidler:
Der er gennemført et fælles regionalt indkøb af 63 mio. handsker til en samlet værdi af 50 mio. kr.

 

Testudstyr- og drift:

Udgifterne til etablering af helårsegnede testfaciliteter forventes at blive ca. 4 mio. kr. højere end tidligere antaget. Endvidere er der indkøbt forbrugsvarer for ca. 14 mio. kr.

 

Regionale udgifter vedrørende 2020

Nedenstående tabel viser Region Hovedstadens merudgifter i 2020 som følge af COVID-19.

 

Tabel 5: Udgifter og kompensation vedrørende Region Hovedstadens merudgifter som følge af COVID-19, 2020

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

De samlede udgifter er opgjort til 1,4 mia. kr. Heraf har regionen modtaget statslig kompensation på 289 mio. kr. og der udestår således refusion af ca. 1,1 mia. kr.

 

Regionale udgifter vedrørende 2021

Der er endnu ikke opgjort regionale udgifter vedrørende 2021, men fortsatte udfordringer med COVID-19 vil medføre udgifter af samme karakter som i 2020.

 

Tabel 6: Udgifter og kompensation vedrørende Region Hovedstadens merudgifter som følge af COVID-19, 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

I opgørelsen for 2021 indgår den udestående refusion for 2020, som endnu ikke er endeligt aftalt.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.

 

Indstillingerne omkring bemynidgelse i 2021 sikrer, at administrationen fortsat kan gennemføre nødvendige indkøb i forbindelse med håndteringen af COVID-19.

RISIKOVURDERING

Situationen på indkøbsmarkederne

Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og oftest et øget krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.

 

Derfor vil der kunne opstå tab som led i bestræbelserne på at sikre værnemidler og kritiske varer til hospitalerne.

 

Administrationen arbejder på, i størst muligt omfang, at normalisere indkøbsforholdene og sikre, at indkøb tilvejebringes ad mere normale forhold og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med. Samtidig er der behov for at disponere indkøb med lidt længere tidshorisont for at sikre tilstrækkelige forsyninger i 2021.

 

Der er etableret indenlandsk produktion i samarbejde med private aktører og produktionsvirksomheder, hvilket har medført økonomiske dispositioner fx til test og opsætning af produktion.

ØKONOMI

I henhold til økonomiaftalen mellem Danske Regioner og Regeringen vil staten dække alle netto-merudgifter vedr. COVID-19. Dette er bl.a. bekræftet i økonomiaftalen for 2021 fra maj måned 2020, hvoraf det fremgik at "Regeringen har ... tilkendegivet, at den vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer er tilstede til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19."

 

I økonomiaftalen for 2021 er regionerne tilført i alt 3,1 mia. kr. i 2020 svarende til de daværende opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v.

 

Af de 3,1 mia. kr.har Region Hovedstaden modtaget 1,8 mia. kr. for afholdte udgifter til indkøb af værnemidler m.v. under NOST (fremgår af tabel 2) og 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter vedr. COVID-19 (fremgår af tabel 5).

 

I forhold til 2021 oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at der er afsat midler på finansloven for 2021 til at kompensere kommuner og regioner for udgifter til indkøb af værnemidler og andet kritisk udstyr. Denne hjemmel træder i stedet for det aktstykke, som gav hjemmel i 2020.

 

Statslig refusion vedrørende NOST-udgifter

I december 2020 indgik regeringen og Danske Regioner en ny aftale, hvor regionerne kompenseres med yderligere 1,7 mia. kr. svarende til de daværende opgørelser af nationale indkøb af værnemidler mv. samt udgifter til Testcenter Danmark. Heraf udgjorde kompensationen til Region Hovedstaden 1,4 mia. kr. vedr. NOST.

 

I forbindelse med en fornyet opgørelse primo januar måned har staten ønsket at korrigere kompensationen i forhold til udgifter der først afregnes i løbet af 2021 og dermed ikke indgår i det kommende regnskab for 2020. Region Hovedstaden har i den forbindelse estimeret, at det gælder for ca. 650 mio. kr. af de NOST-udgifter der er disponeret på nuværende tidspunkt.

 

Inklusive opdatering med nye dispositioner medfører dette, at regionerne kompenseres med samlet 1,5 mia. kr. hvoraf 1,0 mia. kr. tilfalder Region Hovedstaden (fremgår af tabel 2 ovenfor). Kompensationen omfatter således ikke de dispositioner der skal betales i løbet af 2021.

 

Statslig refusion vedrørende regionale udgifter

Angående de regionale merudgifter har parterne vurderet, at der endnu ikke foreligger et fyldestgørende overblik hvorfor drøftelserne genoptages når dette foreligger. Aftalen refererer desuden tidligere tilkendegivelser fra regeringen om at den ekstraordinære indsats vedr. COVID-19 ikke må fortrænge øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2020.

 

Regionens aktuelle prognoser for 2020 viser et forventet mindreforbrug i forhold til udgiftsloftet på ca. 670 mio. kr. excl. COVID-udgifter, der i overvejende grad modsvares af merudgifter på anlægsrammen. Der er risiko for, at staten ønsker at fratrække dette mindreforbrug i opgørelsen af den endelige refusion for regionens COVID-udgifter i 2020.

 

Administrationen er i dialog med Danske Regioner og Finansministeriet omkring den præcise udformning af modellen for kompensation af regionale merudgifter herunder fordeling og eventuel inddragelse af regnskabsresultatet for den almindelige drift og anlægsområdet.

 

I forhold til håndteringen af COVID-19 indsatsen i 2021 anfører decemberaftalen med Danske Regioner, at: "Regeringen vil derfor også for 2021 være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere udgifter afledt af COVID-19 i regionerne, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2021. Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022."

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.

 

Administrationen vil fremlægge en opdateret orientering på næstkommende forretningsudvalgsmøde.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20025643

Bilag

Bilag 1: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19

Bilag 2: Sag 5 - Oplæg til FU_Orientering vedr. merudgifter som følge af COVID - FU 26-01-2021

3. Fødetilbud til førstegangsfødende i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at administrationens indstilling om, at Amager Hvidovre Hospital fra foråret 2021 som hovedregel udskriver førstegangsfødende med en ukompliceret graviditet og fødsel inden for 8 timer efter fødslen, ikke godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2021:

Godkendt, at Amager og Hvidovre Hospital ikke som hovedregel udskriver førstegangsfødende med en ukompliceret graviditet og fødsel inden for 8 timer efter fødslen. 

Et enigt regionsråd bad om at få følgende bemærkning ført til protokol:

”Børn i Region Hovedstaden skal have den bedste start i livet – og deres forældre en god og tryg oplevelse både før, under og efter fødslen. Vi er enige om i regionsrådet, at forældre, der for første gang sætter et barn i verden, altid skal have muligheden for at vælge et barselsophold. Det skal være frivilligt om man vil føde ambulant eller ej. Og det skal gælde på alle regionens fødetilbud, så borgerne får lige muligheder. Det vil vi arbejde videre for sker.
I foråret inviterer vi kommende og nye forældre til at dele deres erfaringer fra før og efter fødslen i et opgaveudvalg. Vi glæder os til at bringe deres viden og oplevelser med videre, så vi får udviklet trygge fødetilbud for alle i Region Hovedstaden.” 

Per Tærsbøl (C), Annika Smith (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Stine Roldgaard (F).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Anbefalet.
Et enigt forretningsudvalg bad om at få følgende bemærkning ført til protokol:
”Regionsrådet har stort fokus på at sikre tryghed og den rette støtte og hjælp til gravide og fødende. Et nyt opgaveudvalg inviterer til foråret kommende og nye forældre til at dele deres erfaringer før og efter fødslen. Vi forventer, at udvalget kan bidrage med gode perspektiver på bl.a. tidlig udskrivelse og fortsat mulighed for valg af barselsophold. Det er en prioritet for regionsrådet at sikre ensartede fødetilbud på tværs af regionens hospitaler. Det vil vi arbejde videre for sker.”

 

Sundhedsudvalgets beslutning den 13. januar 2021:

Administrationens indstilling til sundhedsudvalget var følgende:

"at godkende, at Amager Hvidovre Hospital fra foråret 2021 som hovedregel udskriver førstegangsfødende med en ukompliceret graviditet og fødsel inden for 8 timer efter fødslen." 

 

Ikke anbefalet.

 

Sundhedsudvalget kan ikke tilslutte sig indstillingen, som den foreligger, idet udvalget ønsker, at det skal være frivilligt for førstegangsfødende, om man skal føde ambulant eller ej. Udvalget tager til efterretning, at Amager og Hvidovre Hospital arbejder med at etablere gode og sikre muligheder for ambulante fødselsforløb for den gruppe af fødende, der fagligt vurderes at kunne tage imod tilbuddet, og som selv ønsker det.

Sundhedsudvalget opfordrer til, at der evalueres på erfaringerne med de ambulante fødselsforløb for førstegangsfødende.

BAGGRUND

Regionsrådet blev den 27. november 2020 orienteret om Amager og Hvidovre Hospitals arbejde på fødeafdelingen med tidlig udskrivelse af førstegangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel. Det blev efterfølgende aftalt, at Sundhedsudvalget skulle drøfte tilbuddene til førstegangsfødende i regionen. 

 

Direktør for Amager Hvidovre Hospital, Birgitte Rav Degenkolv, og chefjordemoder Dorte Dahl deltager under punktet og kan svare på spørgsmål.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet blev den 27. november 2020 orienteret om Amager og Hvidovre Hospitals arbejde med at etablere et tiltag, der betyder, at førstegangsfødende med en ukompliceret fødsel og graviditet som hovedregel skal udskrives inden for 8 timer efter fødslen. Tiltaget forventes at skulle træde i kraft fra april 2021.

 

Tiltaget med tidlig udskrivelse af førstegangsfødende er i overensstemmelse med udviklingen af tilbuddet samt udnyttelsen af ressourcerne på de øvrige hospitaler og i andre regioner, hvor førstegangsfødende efter en ukompliceret graviditet og fødsel udskrives omkring 4-8 timer efter fødslen med efterfølgende opfølgning og vejledning i hjemmet. Senest godkendte regionsrådet med budgetaftalen for 2019 Rigshospitalets spareforslag om, at barselshotellet skulle lukkes, og at ukomplicerede ambulante barselspatienter, både førstegangsfødende og flergangsfødende, udskrives 4-6 timer efter fødslen.

 

Nedlukning af barselsafsnit ifm. COVID-19 i foråret 2020 har givet Amager Hvidovre Hospital gode erfaringer, som planlægges omsat til et nyt barselstilbud for ukomplicerede førstegangsfødende, der som hovedregel skal udskrives inden for 8 timer efter fødslen.

 

Nedenfor redegøres for hospitalernes fødetilbud før, under og efter fødslen til førstegangsfødende med en ukompliceret graviditet og fødsel. Sårbare gravide og gravide med særlige behov modtager et udvidet individuelt tilbud under hele forløbet, hvilket ikke er en del af nedenstående beskrivelse. 

 

Graviditet (inden fødslen) 

Forløbet inden fødslen er tilrettelagt i overensstemmelse med "Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen" fra 2013. Basistilbuddet på hospitalet indeholder 2 ultralydsundersøgelser og 4-7 jordemoderkonsultationer. Sundhedspersonalet foretager løbende en individuel vurdering og supplerer ved behov med yderligere undersøgelser og tilbud.

 

Den gravide og dennes partner (el. ledsager til fødslen) bliver tilbudt at deltage i fødsels- og forældreforberedelse med fokus på både graviditeten, fødslen og forløbet efter fødslen. Fødselsforberedelsen er både en praktisk og mental forberedelse, hvor emnerne bl.a. er amning, kontakten med barnet, vurdering af både barnets og moderens trivsel samt det at blive en familie. Grundet COVID-19 har hospitalerne været nødsaget til at aflyse fødselsforberedelse med fysisk fremmøde og i stedet tilbyde virtuel fødselsforberedelse. Den virtuelle fødselsforberedelse er tilrettelagt som en række film, der er opbygget med udgangspunkt i den traditionelle fødselsforberedelse, som holdes i et auditorium. Foruden filmene er det hensigten, at den gravide forbereder sig på fødslen gennem samtaler med sin jordemoder. 

 

Fødslen

Kvinden er som udgangspunkt visiteret til at føde på fødegangen. Hvis kvinden er sund og rask, og fødslen forventes at forløbe uden problemer, kan kvinden under graviditeten vælge at blive visiteret til at føde på hospitalets fødeklinik, der er adskilt fra fødegangen. Fødeklinikkerne, der i 2019 blev oprettet på 4 af regionens fødesteder, kan tilbyde raske kvinder med en ukompliceret graviditet at føde ambulant i hjemlige og afslappende rammer. Formålet med fødeklinikkerne er at imødekomme gravides ønske om at føde i et hjemligt miljø i trygge rammer på hospitalet, der kan minde om en hjemmefødsel, samt medvirke til bedre fødselsforløb og færre indgreb. Kvinden kan desuden vælge at føde hjemme, hvor en jordemoder fra fødestedet kommer hjem og varetager hjemmefødslen. 

 

Barsel (efter fødslen)

Flere undersøgelser viser, at en tidlig udskrivelse kan gavne nybagte forældre. Den tidlige udskrivelse kan styrke forældrenes selvtillid og evne til at være forældre og tage ansvar for det nyfødte barn. Erfaringerne under COVID-19 har ligeledes vist, at flere førstegangsfødende gerne vil hurtigt hjem efter en ukompliceret graviditet og fødsel.

 

Hvis kvinden har haft en ukompliceret fødsel og graviditet, kan kvinden blive udskrevet 4-8 timer efter en ambulant fødsel på hospitalerne. Føder kvinden om natten, vil parret i flere tilfælde blive tilbudt at blive længere. Muligheden for selv at vælge, hvorvidt man gerne vil hjem eller blive 1-2 døgn på et barselsafsnit med det nyfødte barn, varierer imellem hospitalerne. Ifølge bidrag fra hospitalerne tilbydes førstegangsfødende som udgangspunkt 2 overnatninger på Bornholms Hospital, 1-2 overnatninger på Nordsjællands Hospital, 1 overnatning på Herlev og Gentofte Hospital, mens udgangspunktet på Rigshospitalet og Amager og Hvidovre Hospital (fra april 2021) er, at kvinderne tager hjem 4-8 timer efter fødslen. Amager og Hvidovre Hospital udskriver dog ikke kvinden og det nyfødte barn om natten, og Rigshospitalet oplyser supplerende, at såfremt pladsforholdene tillader det, kan kvinden i nogle tilfælde opholde sig længere tid på fødegangen eller komme på et kortvarigt ophold på barselsafsnittet inden udskrivelse. 

 

Hvis familien har brug for ekstra støtte, opmærksomhed eller behandling i dagene efter fødslen er det dog fælles for hospitalerne, at familien fortsat skal blive på hospitalet. Dette beror på en sundhedsfaglig og individuel vurdering med udgangspunkt i den enkeltes situation og behov. 

 

Inden udskrivelse sikres det, at forældrene er klar til at tage hjem og har modtaget den nødvendige information og vejledning om de første dage i hjemmet. Kvinden skal eksempelvis selv kunne lægge barnet til brystet, og barnet skal die korrekt, inden at de kan tage hjem. Samtidig med udskrivelse vil forældrene blive tilbudt opfølgning i hjemmet tilrettelagt efter behov i op til 7 dage efter fødslen. Hospitalerne har tilrettelagt opfølgningen forskelligt. Opfølgningen kan være tilrettelagt som besøg i hjemmet, telefon- og/eller videokonsultation eller som ambulante besøg på hospitalet, og opfølgningen er ofte organiseret som en kombination af mulighederne. Amager og Hvidovre Hospital har eksempelvis haft gode erfaringer med videokonsultation for ambulante førstegangsfødende under COVID-19, og hospitalet vil derfor fortsat gøre brug af videokonsultation efter fødslen, da det er muligt at se og fornemme trivsel hos både kvinde og barn.  

 

Alle hospitaler tilbyder desuden muligheden for, at kvinden de første 7 dage efter udskrivning foruden de allerede tilrettelagte aftaler også selv kan henvende sig på barsels-/ammeambulatoriet på fødestedet med ønske om vejledning og undersøgelse af barnets trivsel samt kontakte fødestedets hotline for at modtage rådgivning.

 

Tidlig udskrivelse af førstegangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, bidrager til udnyttelse af ressourcerne og giver besparelser i antallet af sengepladser. Forslaget om tidlig udskrivelse grunder ikke i mangel på jordemødre. Der er både sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter samt jordemødre på barselsafsnittene. Jordemodemødrene vil fortsat skulle sikre tæt opfølgning af kvinder, der er udskrevet ambulant efter en ukompliceret fødsel.

 

Amager og Hvidovre Hospital har omkring 7.200 årlige fødsler, heraf er ca. 55% førstegangsfødende, hvoraf ca. halvdelen forventes at være ukomplicerede, hvilket svarer til ca. 1.800 fødsler årligt. Amager og Hvidovre Hospital har oplyst, at hospitalet med tidlig udskrivelse af førstegangsfødende efter ukompliceret graviditet og fødsel forventer at kunne nedlægge 10 barselssenge, og at der herved kan spares 1 vagtlag døgnet rundt (samlet set 3 vagtlag) til bemanding af sengene. Tiltaget vil dog medføre udgifter til at udvide efterfødselsambulatoriet og styrke bemandingen af de tilbageværende barselsafsnit, hvor tyngden vil blive øget. Samlet set forventes Amager og Hvidovre Hospital at kunne spare 3,33 mio. kr. ved tidlig udskrivelse af førstegangsfødende efter en ukompliceret graviditet og fødsel. 

 

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde "Anbefalinger for svangreomsorgen" i 2013, og efterfølgende blev Region Hovedstadens "Fødetilbud til fødende i Region Hovedstaden" vedtaget primo 2016. Regionerne afventer, at Sundhedsstyrelsen offentliggør de nye anbefalinger og retningslinjer for svangreomsorgen, som Sundhedsstyrelsen sendte i høring i februar 2020. Når de nye anbefalinger og retningslinjer offentliggøres, indleder Region Hovedstaden en proces med revidering af den eksisterende fødeplan, der bl.a. skal medvirke til ensartede fødetilbud på tværs af regionens hospitaler. 

 

I foråret nedsættes desuden opgaveudvalget, hvor der skal ses nærmere på fødsler - både tiden før og efter fødslen. Til dette arbejde inviteres forældre til at dele deres erfaringer og overvejelser, hvilket kan bidrage til mere viden om erfaringerne med bl.a. tidlig udskrivelse, herunder hvad der fungere godt, og hvad der kan gøres anderledes og bedre.

KONSEKVENSER

Hvis administrationens indstilling godkendes, vil førstegangsfødende som udgangspunkt føde ambulant og tage hjem 4-8 timer efter fødslen på Amager og Hvidovre Hospital fra april 2021 . 

KOMMUNIKATION

Kommunikation er løbende inddraget grundet stor bevågenhed. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 13. januar 2021, forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger / Anne Skriver

SAGSNUMMER

20083546

Bilag

Bilag 1: Tiltag for tidlig udskrivelse af førstegangsfødende efter ukompliceret graviditet og fødsel på Amager Hvidovre Hospital

4. Nye optageområder for kvinde-barn specialerne obstetrik, pædiatri og gynækologi

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at Region Hovedstadens optageområder for obstetrik (fødsler) tilpasses, så Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får et optageområde for fødsler svarende til ca. 4.000 fødsler om året.
  2. at der på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital oprettes en gynækologisk obstetrisk afdeling, der udover obstetrik varetager gynækologi på hovedfunktionsniveau. Optageområdet for gynækologi bliver det samme som for obstetrik.
  3. at Region Hovedstadens optageområder for pædiatri tilpasses, så børne- og ungeafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og afdelingerne på de øvrige store akuthospitaler får optageområder med et patientunderlag af ligeværdig størrelse. Rigshospitalet får fremadrettet ikke et optageområde for hovedfunktionsniveau, men skal dedikeres til den højtspecialiserede pædiatri.
  4. at Region Hovedstadens optageområder for hovedfunktioner på børn og unge inden for ortopædkirurgi og mavetarm-kirurgi tilpasses, så de følger optageområderne i pædiatri. Det betyder samtidig, at aldersgrænsen ændres fra at gå op til 16 år til at gå op til 18 år, så den følger aldersgrænsen i pædiatri.
  5. at det tages til efterretning, at de økonomiske konsekvenser af etablering og drift af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital indarbejdes i de kommende års budgetlægning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2021:

Godkendt.

Per Tærsbøl (C), Annika Smith (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Stine Roldgaard (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:

Sundhedsudvalgets indstilling til forretningsudvalget var følgende:

"Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at Region Hovedstadens optageområder for obstetrik (fødsler) tilpasses, så Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får et optageområde for fødsler svarende til ca. 4.000 fødsler om året.
  2. at der på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital oprettes en gynækologisk obstetrisk afdeling, der udover obstetrik varetager gynækologi på hovedfunktionsniveau. Optageområdet for gynækologi bliver det samme som for obstetrik.
  3. at Region Hovedstadens optageområder for pædiatri tilpasses, så børne- og ungeafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og afdelingerne på de øvrige store akuthospitaler får optageområder med et patientunderlag af ligeværdig størrelse. Rigshospitalet får fremadrettet ikke et optageområde for hovedfunktionsniveau, men skal dedikeres til den højtspecialiserede pædiatri.
  4. at Region Hovedstadens optageområder for hovedfunktioner på børn og unge inden for ortopædkirurgi og mavetarm-kirurgi tilpasses, så de følger optageområderne i pædiatri. Det betyder samtidig, at aldersgrænsen ændres fra at gå op til 16 år til at gå op til 18 år, så den følger aldersgrænsen i pædiatri.
  5. at det tages til efterretning, at der i de kommende års budgetlægning arbejdes videre med afklaring og håndtering af de økonomiske konsekvenser af etablering og drift af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. "

Indstillingspunkterne 1-4 blev anbefalet.
Forretningsudvalget stillede ændringsforslag til indstillingspunkt 5, som derved lød:
”5. at det tages til efterretning, at de økonomiske konsekvenser af etablering og drift af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital indarbejdes i de kommende års budgetlægning.”
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, hvorved det oprindelige indstillingspunkt 5 bortfaldt.

 

Sundhedsudvalgets beslutning den 13. januar 2021:

Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:

For stemte: A (3), B (1), C (2), I (1), V (1) og Ø (1), i alt 9.

Imod stemte: 0

Undlod at stemme: F (1) og O (1), i alt 2.

I alt: 11.

Indstillingspunkt 1 var hermed anbefalet.

 

Herefter satte formanden indstillingspunkt 2-5 til afstemning:

For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1) I, (1), O (1), V (1) og Ø (1), i alt 11.

 

Indstillingspunkt 2-5 var hermed anbefalet. 

 

Sundhedsudvalget bad om, at administrationen til forretningsudvalgets og regionsrådets behandling af sagen udarbejder korte notater, der hhv. uddyber økonomien ift. de gynækologiske patienter, som har behov for at blive indlagt samt argumenterne for de fremtidige optageområder for bydelene Vesterbro-Kongens Enghave og Nørrebro.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede i september 2018 at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Det nye kvinde-barn center forventes klar til at blive taget i brug i 2024. Der skal nu tages stilling til, hvordan optageområderne for kvinde-barn-specialerne skal være, når det nye kvinde-barn-center står klar.

 

Sundhedsudvalget behandlede sagen om nye optageområder for kvinde-barn specialerne den 25. november 2020. Sundhedsudvalget besluttede at behandle sagen igen, før den bliver behandlet i forretningsudvalget og Regionsrådet.

 

Denne sag indeholder en tydelig angivelse af, hvor der er sket ændringer i de oprindelige forudsætninger for regionsrådets principbeslutning den 25. september 2018 om at etablere et nyt fødested på Bispebjerg Hospital. Herudover redegør sagen for, hvordan de hospitaler, som bliver berørt af ændringerne i optageområderne for kvinde-barn specialerne, er blevet inddraget. Endelig indeholder sagen en række præciseringer til forslaget om nye optageområder.

Til at give hospitalernes perspektiv på den fremtidige organisering af gynækologi og obstetrik samt pædiatri deltager hospitalsdirektørerne fra de berørte hospitaler med korte indlæg på mødet den 13. januar 2021.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet besluttede i september 2018, at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, som skal indeholde:

  • Obstetrisk afdeling med plads til ca. 3.500 fødsler/årligt,
  • Pædiatrisk afdeling og neonatologiske senge,
  • Gynækologisk funktion

Baggrunden for Regionsrådets beslutning var bl.a. et forventet behov for at skabe plads til et stigende antal fødsler og et ønske om at styrke Rigshospitalets rolle som det højtspecialiserede hospital i regionen. Situationen er også, at nogle af de nuværende fødesteder allerede i dag er pressede på kapaciteten. Nogle fødesteder har allerede nu en størrelse, hvor det er vanskeligt fortsat at skabe gode rammer for borgernes fødselsoplevelse og personalets arbejdsvilkår og trivsel. 

 

Hvad er nyt siden Regionsrådets principbeslutning i 2018?

Administrationen har siden 2018 arbejdet videre med at planlægge og kvalificere indholdet i det nye kvinde-barn center. Dette er sket med inddragelse af hospitaler og de faglige miljøer inden for de omfattede specialer. På den baggrund foreslår administrationen nogle ændringer og justeringer i forhold til Regionsrådets principbeslutning i 2018.

 

a) Ændring fra 3.500 fødsler/årligt til 4.000 fødsler årligt på Bispebjerg Hospital

Regionsrådet besluttede i 2018, at den kommende obstetriske afdeling på Bispebjerg Hospital skal have plads til ca. 3.500 fødsler årligt.

Administrationen foreslår, at dette bliver ændret, så Bispebjerg Hospital får plads til ca. 4.000 fødsler årligt. Årsagen er, at det ifølge de pædiatriske og obstetriske afdelingsledelser i forhold til vagtlag særligt på neonatologien (sundhed og sygdomme hos nyfødte børn) er mere hensigtsmæssigt med 4.000 fødsler. I det kommende byggeri har Bispebjerg Hospital mulighed for at rumme 4.000 fødsler. Med plads til 4.000 fødsler får det nye fødested på Bispebjerg Hospital samme størrelse som regionens mindste fødested på Nordsjællands Hospital (med undtagelse af Bornholm). Hvis der kun er plads til 3.500 fødsler på Bispebjerg Hospital ville der desuden ikke i samme omfang være mulighed for at aflaste regionens store fødesteder.

 

b) Ændring fra gynækologisk funktion til gynækologisk obstetrisk afdeling

Regionsrådet besluttede i september 2018, at kvinde-barn centeret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital udover pædiatriske og obstetriske afdelinger også skal indeholde en gynækologisk funktion. Administrationen indstiller, at obstetrik og gynækologi bliver én samlet afdeling med eget optageområde, da dette giver den bedste organisering af det samlede speciale.

 

Afdelingen skal varetage gynækologi og obstetrik på hovedfunktionsniveau. Det vil samtidig styrke den akutte gynækologi på Bispebjerg Hospital og dermed også understøtte akutmodtagelsen. Da specialet bliver stadig mindre invasivt, og stadig flere operationer udføres som sammedagskirurgi, bliver der ikke planlagt med senge tilknyttet gynækologi på Bispebjerg Hospital, men i stedet vil andre senge på hospitalet blive anvendt, når det er nødvendigt at indlægge. 

 

Oprettelse af endnu en gynækologisk afdeling i regionen betyder, at alle eksisterende gynækologiske afdelinger bliver mindre, end de er i dag. Det betyder, at der bør være opmærksomhed på, hvordan der sikres en bæredygtig drift af afdelingerne og uddannelse af medicinstuderende og yngre læger.

 

c) Vedr. årlige merudgifter til driften af et ekstra kvinde-barn center

Regionsrådet tiltrådte i 2018, at der i de kommende års budgetlægning arbejdes videre med afklaring og håndtering af de økonomiske konsekvenser af etablering og drift af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital.

 

I de første beregninger fra 2018 var det estimeret, at der i 2024 skal tilføres Bispebjerg Hospital 288 mio. kr. til drift af et kvinde-barn center. De nuværende beregninger viser, at der i 2024 skal tilføres Bispebjerg Hospital 278,7 mio. kr. Det vil sige, at beløbet nu er ca. 10 mio. kr. lavere end i 2018.

 

Dette beløb er beregnet ud fra den forventede DRG-aktivitet, som Bispebjerg Hospital skal varetage, under forudsætning af, at optageområderne for kvinde-barn specialerne bliver som foreslået i denne sag.

 

I beregningerne fra hhv. 2018 og nu er der forskel på, hvordan udgifterne finansieres. Der er fx forskel på omfordelingen af aktivitet mellem hospitalerne og dermed beløbet som de eksisterende afdelinger skal aflevere til det nye kvinde-barn center.

 

Udgifterne til kvinde-barn-centeret skal i de nuværende beregninger finansieres via:

  • De eksisterende afdelinger for gynækologi, obstetrik og pædiatri skal som direkte følge af reduktion i aktiviteten aflevere 93 mio. kr.
  • Fødselsordningen, som finansieres af regionen, indebærer, at hospitalerne kompenseres for væksten i antallet af fødsler svarende til i alt 107 mio.kr i perioden 2018 til 2024. Det svarer til, at der årligt skal tilføres 15,3 mio. kr., hvis der er vækst i fødsler. Ordningen har Regionsrådet vedtaget tilbage i 2018.
  • Tilbage er der en udgift på 78 mio. kr. årligt, som skal findes ved omfordeling fra de øvrige hospitaler (dvs. merudgift).

Det blev i sagen fra 2018 estimeret, at driften til et ekstra kvinde-barn center ville medføre årlige merudgifter svarende til 45-50 mio. kr. Nu er dette beløb således 78 mio.kr.

 

Forskellen på omfordelingen mellem hospitalerne i de to beregninger skyldes, at beregningerne er kvalificeret yderligere siden 2018. Hospitalerne er bl.a. i de nye beregninger kompenseret for vækst på det pædiatriske og det gynækologiske område, hvilket de ikke var i beregningerne fra 2018. I begge beregninger er der dog kompenseret for vækst i fødsler. Hvis ikke der kompenseres for en ulige vækst i de forskellige optageområder, så kommer en omfordeling af aktivitet til at gå uforholdsmæssigt hårdt ud over hospitaler med høj vækst.

 

Herudover skal der i forhold til finansiering gøres opmærksom på, at der siden 2018 ikke er tilført hospitalerne midler til vækst i antallet af fødsler, som det var forudsat i sagen fra 2018, fordi der endnu ikke har været en betydelig vækst i antallet af fødsler. Hvis regionen havde haft den forventede stigning i fødsler, som det var forudsat, så havde hospitalerne allerede fået ca. 30 mio. kr. af de 107 mio. kr.

Den manglende finansiering svarende til merudgiften på de 78 mio. kr. årligt og den såkaldte fødselsordning dvs. de 107 mio. kr., skal findes ved budgetforhandlinger.

 

De nærværende økonomiske beregninger skal betragtes som foreløbige, og økonomien skal konkretiseres yderligere, når ibrugtagning af det nye kvinde-barn center nærmer sig.

 

Beregninger er uddybet i bilag 1, hvor der også fremgår økonomiske konsekvenser af forskellige scenarier for udviklingen i antallet af fødsler. Hvis ikke fødselstallet stiger i det forventede omfang, vil merudgiften til det nye kvinde-barn center blive mindre end nævnt ovenfor.

 

d) Vedr. ændring af tidspunkt, hvor et nyt kvinde-barn center kan stå klar

I sagen fra 2018 fremgik, at det nye kvinde-barn center kan stå klar i foråret 2023.

 

Ifølge den aktuelle tidsplan er dette udskudt til 2024. Dette skyldes, at den samlede byggetidsplan har ændret sig, bl.a. på grund af ændret udbudsform.

 

Nye optageområder

Når regionen etablerer et nyt kvinde-barn center, er der behov for at tilpasse hospitalernes optageområder inden for obstetrik (fødsler), gynækologi (sygdomme i de kvindelige kønsorganer) og pædiatri (sygdomme hos børn). I bilag 1 er overvejelserne yderligere uddybet, herunder er der fremskrivninger for fødsler, børn og kvinder i Region Hovedstaden.

 

Forventet udvikling inden for fødsler, pædiatri og gynækologi frem mod 2024

Som baggrund for forslag til nye optageområder har administrationen foretaget fremskrivninger af fødsler, antallet af børn og antallet af kvinder.

 

Fremskrivningen af fødsler tager udgangspunkt i antallet af fødsler i 2018. Fremskrivningen viser en forventet stigning i antallet af fødsler på 13,6% fra 2018 til 2024 svarende til en stigning på ca. 3.000 fødsler i 2024 sammenlignet med 2018. Et nyt fødested betyder, at de nuværende fire store fødesteder i regionen bliver marginalt mindre, end de er i dag.

 

Det bør bemærkes, at fremskrivninger er forbundet med usikkerhed, og usikkerheden er større, jo længere man ser ud i fremtiden. Fremskrivningen er sammenholdt med det faktiske antal fødsler siden 2018 for at vurdere, om regionen allerede nu kan se den forventede stigning i fødselstallet (se bilag 2). Tallene viser, at stigningen i antallet af fødsler ikke er sket i samme grad, som fremskrivningen skønnede. Fra 2018 til 2019 var der en vækst i fødsler på 2,3 %. Fra 2019 til 2020 ser der ud til at ske et fald på 2%. Antallet af visiterede fødsler i de første fem måneder i 2021 tyder dog igen på en stigning i fødselstallet svarende til en stigning på 4,4% ift. samme måneder året før.

 

Administrationen vil følge udviklingen i fødselstallet, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om stigningen i fødselstallet evt. blot er forsinket. Uafhængigt af om der kommer til at ske den forventede stigning i fødselstallet, er det administrationens vurdering, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt med endnu et fødested i regionen. Kapaciteten er som nævnt allerede presset på de nuværende fødesteder, og nogle af regionens fødesteder er allerede i dag ved at være for store enheder til at sikre gode rammer for borgernes fødselsoplevelse og personalets arbejdsvilkår og trivsel. 

 

Indenfor pædiatri forventes en vækst i antallet af børn 0-17 år på 5 % fra 2018 til 2024. Med en ekstra pædiatrisk afdeling vil det betyde, at de nuværende pædiatriske afdelinger bliver mindre, end de er i dag.

Indenfor gynækologi forventes en vækst på 5 % i antallet af kvinder fra 2018 til 2024. Med en ekstra gynækologisk afdeling vil det betyde, at de nuværende gynækologiske afdelinger bliver mindre, end de er i dag.

 

Inddragelse af berørte hospitaler

Som baggrund for nærværende forslag om nye optageområder for kvinde-barn specialerne har der også været inddragelse af hospitaler, faglige miljøer og interessenter på området.

 

Der blev i efteråret 2019 afholdt en workshop som opstart på arbejdet med nye optageområder for kvinde-barn specialerne. I workshoppen deltog relevante sundhedsfaglige råd, Forældre og Fødsel, vicedirektører fra hospitalerne, Akutberedskabet, Center for HR, Center for Økonomi og Center for Sundhed. Kommunale repræsentanter var ligeledes inviteret, men deltog ikke.

 

Center for Sundhed har løbende haft møder med en gruppe bestående af en vicedirektør fra hvert af de berørte hospitaler. Herudover har der i vinteren 2019/2020 været afholdt møder med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt de nuværende gynækologiske-obstetriske samt pædiatriske afdelingsledelser for at drøfte fordele og ulemper ved forskellige scenarier for nye optageområder.

 

Hospitalsdirektørkredsen havde en indledende drøftelse af konkrete forslag til nye optageområder for kvinde-barn specialerne i maj 2020. På møde den 22. oktober 2020 tilsluttede hospitalsdirektørkredsen sig nærværende forslag til optageområder inkl. de nævnte forslag til ændringer i forhold til Regionsrådets principbeslutning fra 2018.

 

Forslag til optageområder

 

Obstetrik (fødsler)

Administrationen anbefaler, at optageområderne for obstetrik ændres som følger:

  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital overtager bydelen Nørrebro fra Rigshospitalet og bydelene Bispebjerg og Frederiksberg fra Herlev og Gentofte Hospital.
  • Herlev og Gentofte Hospital overtager Lyngby-Taarbæk Kommune fra Nordsjællands Hospital og Glostrup Kommune fra Amager og Hvidovre Hospital.
  • Rigshospitalet overtager bydelen Vesterbro-Kongens Enghave fra Amager og Hvidovre Hospital.

Fordelen ved dette scenarium er, at det aflaster Amager og Hvidovre Hospital, som er særligt presset af et stigende antal fødsler i deres nuværende optageområde. Desuden afviger forslaget til nye optageområder mindst muligt fra de nuværende optageområder samt fra de generelle planområder til sammenligning med alternative muligheder. Det betyder, at kommunerne i mindst muligt omfang skal samarbejde med flere hospitaler omkring patientforløb.   

Den Centrale Visitation for Fødsler skal fortsat fordele fødslerne mellem fødestederne ud fra en fordelingsnøgle (forskellige andele til hvert fødested afhængig af kapacitet).

 

Gynækologi

Administrationen anbefaler, at optageområdet for gynækologi bliver det samme som for obstetrik, da gynækologi og obstetrik er et samlet speciale.

 

Pædiatri

Administrationen anbefaler, at optageområderne for pædiatri ændres svarende til følgende:

  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital overtager bydelene Nørrebro, Østerbro og Indre By fra Rigshospitalet og bydelene Bispebjerg, Vanløse og Frederiksberg fra Herlev og Gentofte Hospital, samt bydelen Vesterbro-Kongens Enghave fra Amager og Hvidovre Hospital.
  • Herlev og Gentofte Hospital overtager Lyngby-Taarbæk Kommune fra Nordsjællands Hospital.
  • Rigshospitalet har ikke et optageområde på hovedfunktionsniveau, men dedikeres til at varetage højt specialiseret pædiatri.

Det nye kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil blive planlagt primært med hovedfunktioner. Herudover planlægges med regionsfunktion indenfor neonatologien (sundhed og sygdom hos nyfødte børn), så for tidligt fødte børn ned til uge 28 kan behandles i lighed med de øvrige hospitaler i regionen. Sundhedsstyrelsen skal ansøges herom. Dette medfører, at optageområdet for neonatologien skal følge fødslerne og ikke pædiatrien.

 

Fordelen ved dette forslag er, at fordelingen af optageområder giver de pædiatriske afdelinger på akuthospitalerne (ekskl. Bornholm) en størrelse på omtrent samme niveau. Fordelen er også, at alle regionens fire børne-unge afdelinger med hovedfunktion er placeret på et akuthospital, hvor der også varetages akut medicinsk behandling af børn henvist af Akuttelefonen 1813. Rigshospitalet bemander i dag denne funktion i akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, og børn med behov for længerevarende observation eller behandling må overflyttes til et andet hospital.

 

Med etablering af en børne- og ungeafdeling på Bispebjerg Hospital vil Bispebjerg Hospital således få mulighed for at levere den fulde service og sammenhængende patientforløb i forhold til børn og unge.

 

Ved etablering af en hovedfunktion i pædiatri på Bispebjerg Hospital vil det ikke være hensigtsmæssigt at fastholde en hovedfunktion på Rigshospitalet, da det kun udgør 10-15 procent af den samlede aktivitet på deres børne- og unge afdeling. Når ibrugtagningen af BørneRiget nærmer sig, tager administrationen stilling til, om der er grundlag for at flytte yderligere højt specialiserede funktioner til Rigshospitalet. 

 

Baggrunden for forslaget vedr. pædiatri er uddybet yderligere i bilag 1.

 

Vedr. Optageområder for kirurgiske hovedfunktioner på børn og unge

Med oprettelsen af en børne- og ungeafdeling på Bispebjerg Hospital er der grundlag for, at hospitalet fremover kan varetage hovedfunktioner inden for kirurgi på børn og unge svarende til de øvrige akuthospitaler i regionen. Administrationen anbefaler derfor, at optageområderne for kirurgiske hovedfunktioner på børn og unge kommer til at følge optageområderne i pædiatri. Konkret drejer det sig om hovedfunktioner inden for ortopædkirurgi og mavetarm-kirurgi.

 

Det betyder samtidig, at aldersgrænsen ved visitation af børn og unge til ortopæd- og mavetarm-kirurgi ændres til op til 18 år, så den følger aldersgrænsen for pædiatri. I dag er aldersgrænsen op til 16 år for ortopæd- og mavetarm-kirurgi.

 

Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden har anmodet Sundhedsstyrelsen om rådgivning om etablering af et nyt kvinde-barn center. Sundhedsstyrelsen skriver i deres svar, at de finder det positivt, at det forventede stigende antal fødsler adresseres; at optageområderne for gynækologi og obstetrik og pædiatri i større grad vil følge de generelle planområder, samt at regionen med nærværende forslag kommer nærmere ligeværdige akutsygehuse i regionen.

 

Sundhedsstyrelsen skriver også om opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre de nødvendige personalemæssige kompetencer og at sikre en tilfredsstillende volumen af gynækologiske og pædiatriske patienter. Sundhedsstyrelsens rådgivning er vedlagt som bilag 3.

 

Administrationen gør opmærksom på, at Sundhedsudvalget i første kvartal af 2021 vil blive forelagt en opdateret rekrutteringsplan for samtlige specialer tilknyttet kvinde-barn centeret.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingspunkterne fortsætter administrationen med at planlægge et nyt kvinde-barn-center med udgangspunkt i de tiltrådte indstillingspunkter. Ændringerne af optageområderne vil træde i kraft, når det nye kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital bliver taget i brug, hvilket forventes at ske i 2024. 

 

Indstillingspunktet om at oprette en gynækologisk obstetrisk afdeling i stedet for en gynækologisk funktion er en ændring til Hospitalsplan 2025, der vil indgå i den næste revision af hospitalsplanen.

RISIKOVURDERING

I forhold til fødslerne bliver hospitalerne tilført budget i forhold til den faktiske stigning i antallet af fødsler. Det er Den Centrale Visitation for Fødsler, som fordeler fødslerne til hospitalerne efter en fordelingsnøgle med forskellige andele til hvert hospital. Hvis væksten i fødsler sker sådan, som fremskrivningen forudsiger, så vil denne fordelingsnøgle (fremgår af bilag 1) give ca. 4.000 fødsler til Bispebjerg Hospital. I de økonomiske beregninger er der regnet med denne fordelingsnøgle. Hvis den forventede vækst i fødsler udebliver, vil alle hospitalerne få færre fødsler og mindre budget. Jo større andel af fødslerne, et hospital varetager, jo mere vil ændringer i fødselstallet påvirke hospitalet og hospitalets økonomi. I bilaget er de økonomiske konsekvenser beregnet med udgangspunkt i forskellige scenarier for stigningen i antallet af fødsler.

ØKONOMI

Etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital som beskrevet ovenfor med plads til:

  • En fødeafdeling til 4.000 fødsler og tilhørende neonatalafdeling
  • Varetagelse af gynækologisk optageområde med ca. 108.000 kvinder
  • Varetagelse af pædiatrisk optageområde på ca. 85.000 børn

betyder, at der ifølge de foreløbige beregninger i 2024 skal tilføres Bispebjerg Hospital 278,7 mio. kr. Jf. de foreliggende beregninger skal Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital som direkte konsekvens af, at de får færre opgaver, bidrage med 93 mio. kr. til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Ifølge de foreløbige beregninger koster etableringen af et nyt kvinde-barn center netto ca. 185 mio. kr., hvoraf de 107 mio. kr. løbende tilføres som en konsekvens af en forventet stigning i antallet af fødsler (fødselsordning). Driften af det nye kvinde-barn center medfører således årlige merudgifter på ca. 78 mio. kr. 

 

Det skal bemærkes, at de nærværende økonomiske beregninger skal betragtes som foreløbige beregninger, og at økonomien fortsat skal konkretiseres yderligere, når tidspunktet for opstart af det nye kvinde-barn center nærmer sig.

KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats på nuværende tidspunkt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021. 

Sundhedsudvalget vil i første kvartal af 2021 blive forelagt en opdateret rekrutteringsplan for samtlige tilknyttede specialer.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Maj-Britt Laursen Steenstrup

JOURNALNUMMER

19063883

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Overvejelser ifbm nye optageområder for kvinde-barn specialerne (af den 12.01.2021)

Bilag 2: Bilag 2 Visitation og Fødselstal 2020 og 2021 pr. 02.12.2020

Bilag 3: Bilag 3 Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstaden på fødeområdet

Bilag 4: RR 25.09.2018 Etablering af kvinde barn center på Bispebjerg

Bilag 5: Uddybende notat vedr. forslag til optageområder for fødsler

Bilag 6: Uddybende notat vedr. økonomi til senge til gynækologiske patienter

5. Igangsætning af teknisk renovering af centralkomplekset på Rigshospitalet, Blegdamsvej

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende, at der afgives rammebevilling på 35 mio. kr. til igangsætning af teknisk renovering af centralkomplekset, samt
  2. at godkende, at beløbet afholdes af de afsatte midler til sagen i investeringsbudget 2021.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2021:

Godkendt.

Per Tærsbøl (C), Annika Smith (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Stine Roldgaard (F).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Med den kommende vision for fremtidens Rigshospital kan det forventes, at centralkomplekset på Blegdamsvej skal gennemgå en større renovering, som vil skabe nye, moderne fysiske rammer for medarbejdere og patienter. For at sikre fortsat funktion skal dele af bygningen allerede nu gennemgå en teknisk renovering, hvor de mest tiltrængte udskiftninger af installationer gennemføres. Der er afsat 70 mio. kr. til projektet i budget 2021, hvoraf 35 mio. kr. disponeres med denne sag. 

SAGSFREMSTILLING

Centralkomplekset på Rigshospitalet blev taget i brug for 50 år siden. Der er løbende sket tilpasninger, men der er ikke ændret på den grundlæggende indretning af sengestuer, toilet-/badeforhold, ankomstområder og fx operationsfaciliteter. Bygningen trænger derfor til et kvalitetsløft. Det er forventningen, at centralkomplekset i en kommende vision for fremtidens Rigshospital skal gennemgå et kvalitetsløft, som vil skabe nye, moderne fysiske rammer for medarbejdere og patienter.

 

Centralkomplekset er samtidig et godt eksempel på, hvorfor regionsrådet har besluttet, at der med renoveringsplanen anvendes 7 mia. kr. over 10 år til teknisk renovering af regionens hospitaler. Såvel renoveringsanalysen samt forarbejderne til denne sag har dokumenteret, at bygningens installationer er meget slidte. Det stemmer med, at der løbende er mange akutte reparationer af utætte vandrør og nedbrud, der giver uhensigtsmæssig drift og gener for patienter og personale. For at undgå accelereret forværring, bør udskiftning igangsættes, når det kan lade sig gøre.

 

På den baggrund er forberedt udskiftning af en stor del af husets installationer, der i første omgang gennemføres i de ca. 4-5 etager, der er fraflyttet ved ibrugtagning af Nordfløjen. Udskiftningen gennemføres især for de slidte installationer i gangarealer og mellem etagerne, der udgør hovedparten af de truede installationer, og som samtidig kan gennemføres i en forholdsvis hurtig arbejdsgang. Der opnås en reel levetidsforlængelse, der også holder efter realisering af den mere altomfattende modernisering med den kommende vision.

 

Der udskiftes vandrette og lodrette brugsvands- og afløbsrør, eltavler og belysning i gangarealerne. Derudover gennemføres forbedret brandsikring ved rørgennemføringer og fjernelse af installationer over lofterne, der ikke længere er i drift. Desuden bliver der sat nye loftsplader op i gangarealerne, der sammen med den ny belysning og belysningsstyring får gangarealerne til at fremstå moderne for patienter og personale, der vil opleve et (beskedent) kvalitetsløft.

 

Første etape gennemføres i de fraflyttede afsnit på 6. – 10. sal omkring den ene af bygningens to opgange, dvs. i halvdelen af de fem etager. For midler afsat under renoveringsplanen i 2020 er gennemført forarbejder (projektering), og herefter har arbejderne i første etape været i udbud. Der er allerede disponeret 10 mio. kr. ved aftale ultimo november med den vindende entreprenør (Bravida) til gennemførelse af pilotprojekt på 6. sal og en mindre del af de lodrette installationer for de øvrige etager.

 

Pilotprojektet gennemføres af entreprenøren i et tæt samarbejde med Center for Ejendommes projektleder for at give sikkerhed for fremgangsmåden, fremdriften og processen i renoveringen og for at give godt grundlag for at aftale igangsætning, tid og økonomi med entreprenøren for resten af første etape, når regionsrådets beslutning foreligger.

 

Pilotprojektet pågår fortsat, men har allerede givet tilstrækkeligt sikkerhed for at træffe beslutning om at indgå aftale om resten af første etape på 7. – 10. sal. Økonomien for denne del er opgjort til 35 mio. kr., og der søges om rammebevilling på beløbet af de afsatte midler til sagen i investeringsbudget 2021. Arbejderne i første etape vil kunne være afsluttet i løbet af juni 2021. Gennemførelsestiden er lidt længere end først planlagt fordi en mindre del af de fraflyttede arealer i etape 1 har måttet disponeres til sengefunktioner til patienter med Covid-19 sygdom og midlertidige funktioner vedrørende sterilvarer. 

 

En stor del af arealerne i første etape vil kort efter skulle istandsættes og benyttes i forbindelse med samling af Klinik for Blodsygdomme (hæmatologi), der er besluttet i forbindelse med budget 2021. Samlingen vil som følge af den forlængede gennemførelsestid for renoveringsprojektet formentlig skulle gennemføres lidt forsinket i en etapevis flyttekabale, hvor sengefunktioner samles først og ambulante funktioner efterfølgende. Sag om igangsætning af disse arbejder forventes forelagt i april eller maj 2021.

 

Beslutning om igangsætning af følgende etaper af den tekniske renovering beror på et udestående planlægningsarbejde. De følgende etaper omfatter den øvrige halvdel af 6. – 10. etage (omkring den anden opgang) og for 11. – 16. etage øverst. Det vil være vigtigt at fastholde fremdrift for sammenhængende (overliggende) områder, men rækkefølgen påvirkes af, hvordan de fraflyttede arealer på 6. – 10. etage kan benyttes til genhusning af klinikkerne, når deres lokaler renoveres. Der skal også tages højde for, at en del af de fraflyttede arealer midlertidigt anvendes til intensiv behandling af patienter med Covid-19 sygdom. Sag om følgende etaper må derfor forelægges senere.

 

Den resterende del af huset (de nedre etager) omfatter især ambulante funktioner samt diagnostiske funktioner og fx blodbank, hvor det kan være vanskeligt at gennemføre en fremrykket udskiftning, da der vil være vanskeligheder ved at skaffe relevante genhusningsarealer. Denne del må derfor afklares i forbindelse med gennemførelse af den store renovering og kvalitetsløftet med vision for fremtidens Rigshospital.

KONSEKVENSER

Med beslutningen igangsættes en meget væsentlig udskiftning og dermed levetidsforlængelse af centralkompleksets installationer, der rækker ud over en senere totalrenovering af bygningen, der kan forventes gennemført som led i vision for fremtidens Rigshospital.

RISIKOVURDERING

Forarbejderne har ikke kunnet gennemføres med fuld afmontering af loftsplader og afdækning af indmurede installationer, og der foreligger dermed ikke et helt præcist billede af omfanget af udskiftninger. Pilotafsnittet på 6. sal har dog givet forholdsvis gode erfaringer om omfanget. Anlægssummen i rammebevillingen for resten af etape 1 på 35 mio. kr. indeholder beløb til uforudsete udgifter. Hvis der opstår betydelige meromkostninger derudover, vil omfanget af arbejder blive reduceret (efter nøje prioritering af trang) og dermed udskudt til senere, idet rammebevillingen ikke overskrides. 

 

Hvis der mod forventning opstår forsinkelser i installationsarbejderne, vil dette kunne påvirke igangsætning af istandsættelsen til Klinik for Blodsygdomme. Det vil være hensigtsmæssigt at få overstået den tekniske renovering forinden, så klinikken ikke udsættes for fornyet flytning ved teknisk renovering på et senere tidspunkt. 

ØKONOMI

Der afgives rammebevilling på 35 mio. kr. til gennemførelse af arbejder vedrørende etape 1 ud over de 10 mio. kr., der er disponeret i renoveringsplanen i 2020.

 

Bevillingstekniske konsekvenser:

IndstillingModtagerBeløb (mio.kr.)VarighedFinansiering
1Center for Ejendomme35EngangsbevillingInvesteringsbudget 2021

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. februar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

21001950

6. Modernisering af regionens apotek

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende, at der meddeles investeringsbevilling på 64 mio. kr. til modernisering af regionens apotek,
  2. at godkende, at 60 mio. kr. heraf finansieres af de afsatte midler til sagen i regionens investeringsbudget 2021, samt
  3. at godkende, at 4 mio. kr. finansieres af apotekets driftsbudget i 2023.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2021:
Indstillingspunkterne 1 og 2 blev godkendt.

Formanden satte indstillingspunkt 3 under afstemning: 
For stemte: A (13), B (4), C (6), F (3), I (1), O (2), V (6) og Å (1), i alt 36. 
Imod stemte: Ø (4). 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 40. 
Indstillingen var herefter godkendt.

Per Tærsbøl (C), Annika Smith (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Stine Roldgaard (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Anbefalet.
Marianne Frederik (Ø) deltog ikke i sagens behandling på grund af tekniske vanskeligheder.

BAGGRUND

Apotekets bygning på Marielundvej i Herlev er bygget for 45 år siden og var dengang dimensioneret til 130 medarbejdere. I dag arbejder der 250 medarbejdere i bygningen. Med budgetaftalen for 2021  vedtog politkerne, at der afsættes midler til en gennemgribende modernisering af apoteksbygningen med nye og udvidede logistikfaciliteter, konsolidering af lagerfaciliteter og bedre vareflow, bedre pladsforhold for personalet, forbedret brandsikkerhed, arbejdsmiljø og imødekommelse af myndighedskrav til lægemiddelhåndtering. Der søges om en investeringsbevilling på 64,0 mio. kr. til gennemførelse af moderniseringsprojektet.

SAGSFREMSTILLING

Modernisering af apoteket vil kunne realiseres ved opførelse af fire tilbygninger på samme side af den nuværende bygning. Der opnås en arealforøgelse på ca. 1.170 m2 lager, heraf halvdelen som højloftet lager, mens der i den resterende del af tilbygningsarealet kan etableres to etager med ca. 550 m2 kontor og mødefacilitet i 1. sals højde ovenover lageret. Herudover indebærer moderniseringen en række ændringer i indretning af de eksisterende lagerfaciliteter samt etablering af et nyt kølerum. Der afsættes areal for fremtidig implementering af plukkerobot-teknologi.

 

Parkeringspladser og vejanlæg omlægges for at skabe plads til tilbygningerne, og samtidigt etableres vejanlægget med en adskillelse af let og tung trafik.

 

Den fremtidige løsning er visualiseret på bilag A.

 

Foruden det generelle hensyn til overholdelse af God Distributions Praksis (regler udstedt af Europakommissionen og den danske Lægemiddelstyrelse) har følgende formål ligget til grund for løsningen:

  • Hjemtagning af lagre der idag er placeret hos samarbejdspartnere og i et nærliggende lejemål
  • Effektivisering af leverancer (konsolidering) der imødekommer hospitalernes logistiske behov og infrastruktur
  • Effektivisering af vareflowet i apoteksbygningen 
  • Sikring af korrekte opbevaringsforhold for kølevarer fra modtagelse til videredistribution til hospitalerne
  • Efterlevelse af påbud fra Lægemiddelstyrelsen om fysiske forhold i distributionen, afgivet under de seneste inspektioner
  • Forbedring af brandsikkerhed
  • Forbedring af arbejdsmiljø gennem mere hensigtsmæssig indretning
  • Forøget kontor- og mødekapacitet
  • Adskillelse af person- og lastvognstrafik 

Der gennemføres nyindretning af varemodtagelse, varelager, kølelager, særlig funktion for medicinlevering til ikke-indlagte, samhandel med andre apoteker og for leverancer til Grønland og Færøerne. Desuden centraliseres pakning af infusionsvæsker på matriklen (tidligere delvis i lejede lokaler). Nyindretningen giver derudover mere hensigtsmæssige og effektive arbejdsgange for apotekets leverancer til hospitalerne. Derudover opnås en bedre kapacitet og struktur fx i forhold til varer, der tilbageholdes pga manglende oplysninger og lignende. Der opnås også en stor forbedring af kølekapaciteten i forhold til, at hovedparten af nyere lægemidler skal opbevares på køl. Endelig erstattes den nuværende åbne læsserampe af tidssvarende og myndighedspåkrævede lukkede portsluser.

 

Hensynet til apotekets fortsatte drift nødvendiggør en etapeopdeling af byggeriet og dermed en forholdsvis lang byggeperiode. Den skitserede tidsplan angiver en byggeperiode, der efter færdigprojektering forventes at vare næsten to år fra efteråret 2021 til efteråret 2023.

 

Den samlede økonomi er opgjort til 64 mio. kr. Heraf udgør 4 mio. kr. til opgradering af facadeløsningen på tilbygningerne i forhold til en mere prisbillig standardløsning. Der er på regionens investeringsbudget 2021 afsat i alt 60 mio. kr. i 2021 og 2022, som er tilstrækkeligt til realisering af projektet uden denne opgradering af facadeløsningen. Der vil være mulighed for at disponere de 4 mio. kr. inden for rammen af apotekets driftsbudget i 2021 - 2023, idet der lægges op til afgivelse af bevilling på 64 mio. kr.

 

I takt med realisering af projektet kan det ikke udelukkes, at der senere viser sig bedre mulighed for at indpasse facadeopgraderingen i projektets ramme. Et tilsvarende mindreforbrug forudsættes i givet fald tilbageført til apotekets driftsramme. 

KONSEKVENSER

Med gennemførelse af den skitserede løsning, hvortil der søges en investeringsbevilling på 64 mio. kr., vil apoteket opnå en forbedret logistikstruktur, et effektiviseret vareflow, en tilstrækkelig kølekapacitet og en forøget kontor- og mødekapacitet. Samtidigt vil aktuelle krav fra Lægemiddelstyrelsen og andre myndigheder imødekommes, og et bedre arbejdsmiljø kan opnås.

RISIKOVURDERING

Projektet forudsætter en grundig planlægning af byggeaktiviteterne for at muliggøre opretholdelse af apotekets aktiviteter i byggeperioden. Af samme årsag er den skitserede tidsplan etapeopdelt.

 

Visse byggeaktiviteter vil uundgåeligt udvikle støj og støv, hvilket der vil blive taget højde for i planlægningen. Der er i forbindelse med byggeprogrammet gennemført geotekniske forundersøgelser samt analyser for kortlægning af jordforurening, som ikke tyder på, at der vil være vanskeligheder af betydning i forbindelse med sagen. I forhold til den økonomiske risiko ved projektet er der i anlægssummen afsat beløb til uforudsete udgifter i forbindelse med det videre arbejde med projektering og den kommende licitation af udførelsen.

ØKONOMI

Der afsættes i alt 64 mio. kr. til sagen, der forventes afholdt som 9 mio. kr. i 2021, 32 mio. kr. i 2022 og 23 mio. kr. i 2023. Udgiften finansieres ved de på investeringsbudgettet i 2021 afsatte 30 mio.  kr. i 2021 og 30 mio. kr. i 2022 samt 4 mio. kr., der kan overføres til sagen fra Apotekets driftsbudget i 2023 i forbindelse med økonomirapporteringen. 

 

Bevillingstekniske konsekvenser:

IndstillingModtagerBeløb (mio.kr.)VarighedFinansiering
1Center for Ejendomme64Engangsbevilling

Investeringsbudget 2021 (60 mio. kr.) 

samt Apotekets driftsbudget 2023

(4 mio. kr.)

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. februar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

21001924

7. Forslag til mål for regional udvikling

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:  

  • at godkende at regionsrådet én gang om året vil følge op på fastsatte mål inden for følgende regionale udviklingsområder:

    a) CO2-udledning
    b) Beskyttelse af drikkevand
    c) Kollektive trafikløsninger, cyklisme og gang

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2021:
Godkendt.

Per Tærsbøl (C), Annika Smith (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Stine Roldgaard (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 12. januar 2021:

Anbefalet.

 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 12. januar 2021:

Anbefalet.

 

Trafikudvalgets beslutning den 12. januar 2021: 

Anbefalet.

BAGGRUND

I december 2019 drøftede regionsrådet forslag til valg af regionale mål med ophæng i kerneopgaver i klinikken for 2020 og fælles dataoverblik som led i den nye model for værdibaseret sundhed. Det blev i den forbindelse besluttet, at der skulle følges op med mål for det regionale udviklingsområde, når den Regionale Udviklingsstrategi forelå. Strategien ”En region for den næste generation” blev godkendt af regionsrådet den 23. juni 2020 (bilag 1).

 

Administrationen foreslår, at der følges op på udvalgte mål på det regionale udviklingsområde. Målene skal fungere som pejlemærke for, om den Regionale Udviklingsstrategi kan forventes realiseret. Der foreslås politisk afrapportering én gang årligt på udviklingen i relevante indikatorer for målene.

SAGSFREMSTILLING

Den Regionale Udviklingsstrategi udmøntes som en af retningsgiverne i regionens strategiske målbillede, der blev godkendt den 18. august 2020. Strategien skal fremme løsninger, der bidrager til en fremtid, hvor social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed integreres. Den udstikker rammerne for samarbejde om at forblive en ansvarsfuld, grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet i en verden i forandring. FN’s verdensmål er derfor et naturligt pejlemærke for strategien, og regionen yder allerede en stor indsats for at realisere verdensmålene. 


Som supplement til verdensmålene har administrationen udpeget regionale mål inden for to af strategiens fire spor. Målene skal sikre opfølgning på og måling af effekter af udvalgte kerneopgaver og udviklingsindsatser inden for regional udvikling. De er valgt ud fra et ønske om systematisk at følge op på prioriterede områder, der samtidig har en stor økonomisk volumen i budgettet for regional udvikling. Målene har forskellige tidshorisonter for målopfyldelse; henholdsvis 2030 og 2035, idet de er fastlagt i forbindelse med politisk godkendelse af dels den Regionale Udviklingsstrategi dels af forskellige regionale planer. Der følges op på udviklingen i strategiens øvrige to spor: "Uddannelser og Kompetencer til Fremtiden" og "Nye muligheder for et Sundt liv" i forbindelse med andre målinger og statusrapporter.


Administrationen har endvidere udarbejdet et første bud på baseline og indikatorer, som sikrer, at regionen kan følge op på, om de langsigtede mål nås. Oversigt over foreløbigt bud på baseline, indikatorer og datakilder er vedlagt i bilag 2. Såfremt målene godkendes politisk, vil der blive arbejdet videre med at konkretisere og kvalificere baseline, indikatorer og datakilder. Samtidig vil der blive fulgt op på Danmarks Statistiks og 2030-panelets arbejde med at omsætte FN’s 17 verdensmål til danske målepunkter og på regionernes fælles arbejde med at opstille en række regionale indikatorer, som skal synliggøre, hvordan regionerne samlet set bidrager til at indfri verdensmålene. Særligt skal Danske Regioners udspil om hospitalernes grønne omstilling og regionernes fælles målsætning om 75 % reduktion af CO2-udledningen på hospitaler og regionale institutioner inden 2030 konkretiseres i dialog med øvrige regioner. 

 

Administrationen vurderer, at målene er ambitiøse og samtidig realistiske, men at de forudsætter fortsat prioritering af regionale indsatser og investeringer inden for klima, miljø og kollektiv trafik i de kommende år.  Det foreslås, at der afrapporteres politisk én gang årligt på udviklingen i relevante indikatorer til udvalgene på det regionale udviklingsområde, regionsrådet og forretningsudvalget første gang i juni 2021.

 

I skemaet nedenfor er målene listet:

 

Strategispor

Mål

Klima og Miljø i balance

75 % reduktion af CO2-udledningen inden 2030 på regionens hospitaler og institutioner

 

Baseline:

Danske Regioner opgør udledningerne fra el, varme og transport i 2018 til 217.000 tons CO2 (97.000 ton fra el, 80.000 ton fra varme og 40.000 ton fra transport). 75 % reduktion i 2030 svarer til, at udledningen i 2030 fra el, varme og transport skal ned på 55.000 ton for regionerne samlet. Hvis Region Hovedstaden skal bidrage forholdsmæssigt til det fælles mål, skal regionen udlede under 24.400 ton i 2030 (Region Hovedstaden udledte i 2018 samlet 79.000 ton CO2 fra el og varme og 18.500 ton CO2 fra transport).

 

Hvorfor:

Region Hovedstaden har sammen med øvrige regioner fastlagt en ambitiøs målsætning om en grøn omstilling af hospitaler og regionale institutioner inden 2030. Målsætningen i den Regionale Udviklingsstrategi er at skabe en grøn og innovativ metropol, og regionen arbejder derfor parallelt med at bidrage til opfyldelsen af det nationale mål om 70 % reduktion af CO2-udledningen frem mod 2030. Region Hovedstaden har endvidere indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen fra hospitaler og egne virksomheder med mindst 2 % om året.

85 % af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030

 

Baseline: 

Pr. november 2020 var 17 % af den samlede drikkevandsindvinding inden for 85 % - områderne beskyttet. Én gang årligt opgøres mængden af beskyttet drikkevand.  Der er 54 grundvandsområder indenfor det i jordplanen definerede 85 % - område. De færdigbeskyttede grundvandsområder vises med mørkegrønt i kortet vedlagt i bilag 3. Områderne med de 85 % af drikkevandet er de mørkegrønne, lysegrønne og gule områder i kortet.

 

Hvorfor:

I Region Hovedstaden bruger vi næsten alt vores grundvand til drikkevand. Det er regionens opgave at sikre drikkevandet mod for­urening fra forurenede grunde. Vi tager vores regionale ansvar for at rydde op efter tidligere tiders jordforurening alvorligt. Vores samlede jordforureningsindsats bi­drager til opfyldelse af FN’s verdensmål om sundhed, rent vand og partnerskaber for handling og er en forudsætning for målet om bæredygtige byer og lokalsamfund. Vores samlede jordforureningsindsats er politisk prioriteret i Jordplan II. Jordplan II’s overordnede formål er at beskytte 85 % af drikkevandet mod forurening med klorerede opløsningsmidler inden 2030.

Effektiv og Bæredygtig Mobilitet

Regionen vil arbejde for, at 20 % flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035

 

Baseline:

Ifølge Transportvaneundersøgelsens årsrapport for 2018 er 53 % af alle rejser grønne (d.v.s. gang, cykel eller kollektiv trafik). For at nå målet skal 64 % af alle rejser i 2035 være grønne. Dette vil svare til 20 % flere grønne rejser pr. person pr. dag i 2035. Udviklingen i grønne rejser ses ift. befolkningstilvækst og udviklingen i bilture. Idet befolkningen stiger, ses på andelen af ture med grønne transportmidler og ikke absolutte tal. Målet kan nås, både ved at en større del af alle nye rejser er med grønne transportmidler - men også ved, at der sker en overflytning af rejser fra bil til grønne transportformer.

 

Hvorfor:

Hvis vi skal undgå, at trængslen på vejene stiger dramatisk over de næste årtier, med deraf følgende manglende fremkommelighed for borgerne og busserne samt problemer med støj og luftforurening, skal vi arbejde for at gøre det nemmere for flere at rejse med kollektiv trafik, cykle eller gå som alternativ til bilen. Samtidig ved vi, at cykling og gang er godt for sundheden - også i kombination med kollektiv transport.

 

 

KONSEKVENSER

De foreslåede mål for regional udvikling med tilhørende indikatorer sikrer opfølgning på, om Region Hovedstaden lykkes med at realisere udvalgte mål i Region Hovedstadens Strategi for Regional Udvikling mv., FN's verdensmål samt regionernes fælles mål for reduktion af CO2 - udledning på hospitaler og institutioner mv.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 12. januar 2021, forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.


Udviklingen i målopfyldelse afrapporteres én gang årligt; første gang i juni 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Karin Jørgensen

JOURNALNUMMER

20079378

Bilag

Bilag 1: Regional_Udviklingsstrategi_2020-2023

Bilag 2: Forslag til mål for regional udvikling - samlet oversigt januar 2021

Bilag 3: Kort - drikkevand

8. Udsendelse af Råstofplan 2016/2020 i fornyet høring - bemyndigelse til administrationen

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende at administrationen får bemyndigelse til at udsende forslag til Råstofplan 2016/2020 i fornyet 8 ugers høring i perioden 15. februar - 12. april 2021.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2021:
Godkendt.

Per Tærsbøl (C), Annika Smith (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Stine Roldgaard (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 12. januar 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 22. september 2020 at udsende forslag til Råstofplan 2016/2020 og miljørapporten for forslaget i offentlig høring i 9 uger i perioden 23. september - 25. november 2020. Sideløbende har administrationen haft drøftelser med staten i forhold til de bemærkninger, staten som myndighed har haft til udkast til Råstofplan 2016/2020 og miljøvurderingen af denne. Statens bemærkninger og konklusionerne af drøftelserne af disse har medført, at det er nødvendigt at foretage justeringer i miljøvurderingen og gennemføre en fornyet 8 ugers høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 og miljøvurdering.

 

Med henblik på at sikre en hurtig og smidig proces - og en vedtagelse af den endelige Råstofplan 2016/2020 inden sommerferien 2021 - vil det være formålstjenligt at give administrationen bemyndigelse til at udsende forslag til Råstofplan 2016/2020 i 8 ugers høring efter at ændringerne, der er forhandlet på plads med Staten, er tilføjet til planen. Godkender miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet indstillingen, forventes Råstofplan 2016/2020 og miljøvurderingen af denne - efter høringsperiode og administrationens vurdering af høringssvar - at kunne forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021, forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021 til endelig beslutning.

SAGSFREMSTILLING

Proces frem mod politisk vedtagelse af Råstofplan 2016/2020
Forslag til Råstofplan 2016/2020 med tilhørende miljørapport har været i høring hos berørte parter, borgere og relevante myndigheder, og administrationen forventer at have et overblik over samtlige høringssvar slut januar 2021.

 

I høringsperioden har staten ved Miljøstyrelsen (MST) fremsendt bemærkninger til udkast til Råstofplan 2016/2020 og miljørapport og et varsel om indsigelse mod vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Det er sædvanligt, at der gennemføres en sådan høringsproces mellem stat og region i forbindelse med høring af råstofplanudkast og miljørapport. Som en del af statens bemærkninger indgår, at staten stiller krav om specifik og konkret vurdering af risiko for miljøpåvirkning i henhold til Vandområdeplanerne ved udlæg af de nye forslag til graveområder, hvilket er en skærpelse af kravene i forhold til tidligere, hvor det var tilstrækkeligt med en mere overordnet vurdering af risikoen for påvirkning.

 

Administrationen har haft en dialog med MST, og der er opnået enighed om, hvilke ændringer der skal foretages i forslag til Råstofplan 2016/2020 og i miljørapporten, for at regionen kan undgå en indsigelse fra staten. Idet der skal foretages ændringer i miljørapporten i et ikke uvæsentligt omfang, er der krav om fornyet høring. Dette medfører desværre, at processen for vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 bliver yderligere forlænget.


Tidsplanen frem mod endelig vedtagelse af Råstofplan 2016/2020

  • 15. februar - 12. april 2021: Fornyet høring af forslag til Råstofplan 2016/2020
  •  Workshop med medlemmer fra regionsrådet
  • Endelig vedtagelse af Råstofplan 2016/2020: 
    • Den 25. maj 2021: Forelæggelse for MKU
    • Den 15. juni 2021: Forelæggelse for FU
    • Den 22. juni 2021: Forelæggelse for RR.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen udsendes forslag til Råstofplan 2016/2020 i fornyet 8 ugers høring, hvilket vil betyde, at den endelige Råstofplan 2016/2020 kan forventes vedtaget inden sommerferien 2021 jf. ovenstående tidsplan.

 

Såfremt der ikke gives denne bemyndigelse vil tidsplanen for den endelige vedtagelse blive som følger: 

  • Den 24. juni 2021: Forelæggelse for MKU
  • Den 10. august 2021: Forelæggelse for FU
  • Den 17. august 2021: Forelæggelse for RR. 

RISIKOVURDERING

En fornyet høring fører til forlængelse af råstofplanprocessen. Det har allerede være en lang proces for alle de involverede, og der er rigtig mange borgere, der ønsker en så hurtig afklaring som muligt, så de ved, hvad de har at forholde sig til. Regionen kan møde kritik, hvis processen strækker sig til efter sommerferien. Det vil derfor have stor værdi, hvis processen kan fremmes med denne beslutning.

KOMMUNIKATION

Regionen orienterer om den fremadrettede proces på hjemmesiden efter beslutningen. Offentliggørelse af den fornyede høring af Råstofplan 2016/2020 sker ved annoncering i lokale aviser og på regionens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 12. januar 2021, forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.

Godkender miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet indstillingen, forventes Råstofplan 2016/2020 og miljøvurderingen af denne - efter høringsperiode og administrationens vurdering af høringssvar - at kunne forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021, forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021 til endelig beslutning.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Carsten Bagge Jensen / Mette Hald Simonsen

JOURNALNUMMER

20053321

9. Kapacitet på gymnasiale uddannelser i 2021/22

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at Region Hovedstaden indberetter den gymnasiale optagekapacitet for det kommende skoleår 2021/22 til Børne- og Undervisningsministeriet uden at anmode ministeriet om loft over kapaciteten i fordelingsområderne Vest og Centrum.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2021:
Godkendt.

Per Tærsbøl (C), Annika Smith (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Stine Roldgaard (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Anbefalet.

Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 12. januar 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet har en koordinerende rolle, når det gælder optagekapaciteten på de fire gymnasiale uddannelser (STX, HTX, HHX og HF). Rollen muliggør drøftelser i regionsrådet om den kapacitet gymnasierne indmelder, inden det indberettes til Børne- og Undervisningsministeriet. Såfremt regionrådet vurderer, at optagekapaciteten på de offentlige STX- og HF-institutioner er for høj, kan regionsrådet anmode børne- og undervisningsministeren om at lægge loft over kapaciteten på en eller flere institutioner. Der kan ikke anmodes om kapacitetsloft på HHX/HTX eller private institutioner.

Indberetningen til Børne- og Undervisningsministeriet, herunder eventuel anmodning om kapacitetsloft, sker pr. 1. februar hvert år. Dog er der også i 2021 givet en kort udsættelse af fristen for at sikre, at regionsrådet på sit møde 2. februar 2021 kan drøfte optagekapaciteten.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet skal, som led i sin kapacitetskoordinerende rolle, orienteres om optagekapaciteten for det kommende skoleår på de gymnasiale uddannelser (STX, HTX, HHX og HF). Regionsrådet indberetter optagekapaciteten til Børne- og Undervisningsministeriet og kan som led heri anmode ministeren om at lægge loft over kapaciteten på offentlige STX og HF. I sagens bilag 1 vises regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde.

 

På baggrund af de foreliggende oplysninger om optagekapaciteten for STX og HF for det kommende skoleår, anbefaler administrationen, at regionrådet tager optagekapaciteten til efterretning og således ikke anmoder børne- og undervisningsministeren om loft over kapaciteten.

 

De oplysninger om hvert gymnasiums optagekapacitet, som administrationen har modtaget med henblik på indberetning til Børne- og Undervisningsministeriet umiddelbart efter regionsrådets møde den 2. februar 2021, fremgår af bilag 2. Særlige bemærkninger vedrørende hver af de gymnasiale uddannelser fremgår nedenfor: 

 

STX: treårig almen studentereksamen

Når det gælder STX-kapaciteten på de offentlige gymnasier, er der samlet set indberettet én klasse mere, end der var til rådighed ved elevfordelingen i 2020. Idet der er indberettet en lavere teknisk klassekvotient - dvs. antal plader i hver klasse - er der dog 85 færre pladser til rådighed for elevfordelingen i 2021.

Offentlig STX-kapacitet i Region Hovedstaden i 2020 og 2021 (eksklusiv Bornholm)

Fordelingsområde

2020

(elevfordeling)

2021

(indberetning)

Udvikling 2020 til 2021
 klasserpladserklasserpladserklasserpladser

Nordsjælland

932724922709-1

-15

Centrum892745882645-1-100
Nord10130341023009+1-25
Vest531563551618+2+55
I alt 33610.0663379.981+1-85

 

Følgende gymnasier har indberettet en klasse mindre end ved elevfordelingen i 2020: Birkerød Gymnasium og HF, Gribskov Gymnasium og HF og Ørestad Gymnasium.

Følgende gymnasier har derimod indberettet en klasse mere end ved elevfordelingen i 2020: Frederikssund Gymnasium og HF, Nærum Gymnasium, Falkonergården Gymnasium og HF og NEXT-Sydkysten Gymnasium.

Derudover har Campus Bornholm indberettet to klasser mindre end i 2020. Denne kapacitet fremgår ikke af ovenstående tabel.

 

I 2020 lagde børne- og undervisningsministeren på anmodning fra regionsrådet loft over STX-kapaciteten på Frederikssund Gymnasium og HF, Nærum Gymnasium og NEXT-Sydkysten Gymnasium. Derudover blev der lagt loft over kapaciteten på fem gymnasier, der alle har indmeldt det antal klasser, som de blev nedreguleret til i 2020.

 

Privat STX-kapacitet 2020 og 2021:

Fordelingsområde

2020

(elevfordeling)

2021

(indberetning)

Udvikling 2020 til 2021
 klasserpladserklasserpladserklasserpladser

Nordsjælland

92578229-1

-28

Centrum1851319*551*+1*+38*
Nord41004960-4
Vest82247196+1-28
I alt 391.09438*1.072+1*-22*

* Det bemærkes, at Københavns Private Gymnasium ikke har oplyst sin optagekapacitet til Region Hovedstaden og derfor ikke indgår i "2021 - indberetning", men alene i "2020 - elevfordeling". Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. Københavns Private Gymnasium havde ved elevfordelingen 2020 en optagekapacitet på 1 STX-klasse á 28 pladser.

 

Følgende gymnasier har indberettet en klasse mindre end ved elevfordelingen i 2020: Nordsjællands Grundskole og Gymnasium og Høje-Taastrup Private Gymnasium.

Følgende gymnasier har derimod indberettet én klasse mere end ved elevfordelingen i 2020: Det frie Gymnasium og N. Zahles Gymnasieskole.

 

Gymnasiers indsigelse mod optagekapaciteten på andre gymnasier

Administrationen har modtaget en indsigelse fra Hvidovre Gymnasium og HF mod den samlede optagekapacitet i fordelingsområderne Vest og Centrum. Både Falkonergården Gymnasium og HF og det forpligtende samarbejde Vest har fremsendt svar på indsigelsen, og formanden for udvalget for forskning, innovation og uddannelse har sendt brev til bestyrelsen på Hvidovre Gymnasium og HF. Indsigelse, svar samt brev fremgår af bilag 3.

 

Administrationens bemærkninger til kapaciteten på STX 

Dialogen mellem de offentlige STX-gymnasier og politiske repræsentanter i fordelingsudvalgene såvel som med administrationen, har generelt været god under kapacitetsfastlæggelsesfasen. Der har været en åben og imødekommende tilgang, som har resulteret i, at gymnasierne samlet set har indmeldt en STX-kapacitet, som administrationen vurderer, ikke giver anledning til at indstille, at regionsrådet anmoder børne- og undervisningsministeren om kapacitetslofter.

 

Sammenhængen mellem søgning og kapacitet er meget kompleks, især i Region Hovedstaden, hvor mange unge har flere valgmuligheder inden for en rimelig afstand. Ved elevfordelingen 2020 var der 130 ledige pladser på de offentlige STX-gymnasier. Den indmeldte kapacitet for 2021 på STX ligger lavere end ved elevfordelingen i 2020, og der kan derfor blive behov for at opregulere kapaciteten som led i elevfordelingen. Hvis søgningen er høj, kan fordelingsudvalgene justere op, men der kan ikke nedjusteres, hvis søgningen er lav.

 

Det er væsentligt, at alle rettidige ansøgere til STX og HF skal have tildelt en plads som led i elevfordelingen, og derfor skal kapaciteten være stor nok til at dette kan ske. Indsigelsen fra Hvidovre Gymnasium og HF (bilag 3) går på elevflytninger, som sker efter elevfordelingen. Her har Region Hovedstaden ingen politisk eller administrativ rolle idet det alene er fordelingsudvalgenes aftaler om elevfordeling, der regulerer elevflytningerne.

 

I 2020 var elevfordelingen præget af situationen omkring COVID-19. En række gymnasier påpegede under fordelingen, at der var langt færre ansøgere, der ønskede orlov til udenlandsophold. Det vil få betydning for kapacitetsbehovet i 2021, at disse mange unge ikke er taget til udlandet, og derfor har gjort brug af de pladser, de fik reserveret i 2020 frem for at vende hjem og gøre brug af pladserne i 2021. På nogle gymnasier er det 40-50 elever, mens der på andre gymnasier ikke er nogen. Fordi langt færre ansøgere fik orlov i 2020, vil det altså isoleret føre til, at færre pladser skal bruges til orlovshavere i 2021, og dermed kan der blive flere pladser til rådighed for elevfordelingen i 2021. Modsat kan det også tænkes, at situationen omkring COVID-19 er uændret i foråret 2021, så færre ansøgere end normalt vil søge orlov til udenlandsophold i 2021.

 

HF: toårig højere forberedelseseksamen

Offentlig og privat HF-kapacitet i hovedstadsregionen 2020 og 2021:

Fordelingsområde 

2020

(elevfordeling)

2021

(indberetning)

Udvikling 2020 til 2021
  klasserpladserklasserpladserklasserpladser

Nordsjælland

offentlig28815288180

+3

privat4116388-1-28
i alt3293131906-1-25
Centrumoffentlig4614674614420-25
privat61766*176*0*0*
i alt 52164352*1618*0*-25*
Nordoffentlig19560195580-2
privat 3844113+1+29
i alt2264423671+1+27
Vestoffentlig2374024760+1+20
privat4112384-1-28
i alt27852278440-8
I alt samlet1334.070133*4.0390*-31*

* Det bemærkes, at Københavns Private Gymnasium ikke har oplyst sin optagekapacitet til Region Hovedstaden og derfor ikke indgår i "2021 - indberetning", men alene i "2020 - elevfordeling". Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. Københavns Private Gymnasium havde ved elevfordelingen 2020 en optagekapacitet på 1 HF-klasse á 28 pladser.

 

Følgende HF-skoler har indberettet en klasse mindre end ved elevfordelingen i 2020: Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, NEXT-Vestskoven Gymnasium og Høje-Taastrup Private Gymnasium, mens Københavns Åbne Gymnasium har indberettet to klasser mindre.

Følgende HF-skoler har derimod indberettet en klasse mere end ved elevfordelingen i 2020: HF-Center Efterslægten, Københavns VUC, Nørrebro Gymnasium, Gentofte Studenterkursus, Hvidovre Gymnasium og HF og Høje-Taastrup Gymnasium.

Derudover har Campus Bornholm indberettet samme kapacitet som i 2020. Denne kapacitet fremgår ikke af ovenstående tabel.

 

Administrationens bemærkninger til kapaciteten på toårig HF

Indberetningen af kapaciteten på toårig hf vurderes at ligge over det forventede behov, når der alene ses på søgningen i marts måned. HF-uddannelsen får et markant del af sine ansøgere helt frem til skolestart i august, og ledig kapacitet vil give disse sene ansøgere mulighed for at få plads på deres ønskede uddannelse.

 

HHX: treårig merkantil studentereksamen og HTX: treårig teknisk studentereksamen

Den indberettede optagekapacitet på HTX er på 75 klasser mod 80 klasser i 2020. Gymnasiernes oplysninger om elevtallet pr. gymnasium i august peger på, at der til nogle HTX-gymnasier er en meget lille søgning. Ti HTX-gymnasier har oplyst elevtallet i 1. g ved skolestart i august 2020, og heraf har tre gymnasier 15 eller færre elever. I alt fem ud af ti gymnasier havde et 1.g-elevtal under to klasser ved skolestart 2020.

 

På HHX er der indberettet 90 klasser, hvilket er én klasse mindre end sidste år. Alle tolv HHX-gymnasier har oplyst elevtallet i 1. g ved skolestart i august 2020. To gymnasier havde et 1.g-elevtal på omkring 30 elever.

 

Region Hovedstaden har ikke samme mulighed for at styre kapaciteten på de eksisterende erhvervsgymnasiale uddannelser som på STX og hf. Regionens kapacitetskoordinerende rolle på HHX og HTX begrænser sig, ud over kapacitetsindberetningen, til at afgive høringsvar i forbindelse med åbning eller lukning af uddannelsessteder.

 

Politisk forslag til løsning af udfordringer på Københavns Vestegn

Som følge af kapacitetsdrøftelserne i januar 2020 blev der nedsat en tværgående politisk gruppe, hvor både Region Hovedstaden og Region Sjælland var repræsenteret. Gruppen har drøftet udfordringer omkring søgning fra Københavns Vestegn til gymnasier i Roskilde og Greve, og blev i sensommeren enig om et løsningsforslag, der blev sendt til Børne- og Undervisningsministeren (bilag 4). Løsningsforslaget ville medføre, at gymnasierne i Region Sjælland fik mulighed for først at reservere plads til ansøgere bosiddende i Region Sjælland, mens ansøgere bosiddende i Region Hovedstaden - på trods af kortere afstand - kun ville kunne få reserveret plads, hvis der var pladser til overs efter alle Region Sjællands ansøgere var fordelt. Samtidig ville det være nødvendigt at nedregulere STX-kapaciteten på gymnasier i Roskilde og Greve.

 

Børne- og Undervisningsministeren afviste løsningsforslaget (bilag 4) og henviste i stedet til at bruge kapacitetsstyring og lokale elevfordelingsregler frem til der kommer en ny model for elevfordeling (forventes fra 2022). Det er administrationens vurdering, at man sammen med Region Sjælland har afsøgt alle muligheder for at løse udfordringerne inden for gældende regler. Lokale elevfordelingsregler må ikke bruges til at sikre et større antal elever på skoler, som mangler ansøgere. 

 

Den tværgående politiske gruppe har afholdt møde den 30. oktober 2020, hvor man besluttede at afvente et udspil om resultatet af de politiske forhandlinger med Regeringen om en ny model for elevfordeling. Når resultatet foreligger, vil den tværgående gruppe bestræbe sig på at nå til enighed om en fælles formulering om effekten på den tværregionale udfordring, som kan indgå i hver regions høringssvar til den nye model.

KONSEKVENSER

På baggrund af regionsrådets beslutning indberetter administrationen optagekapaciteten for det kommende skoleår til Børne- og Undervisningsministeriet. 

RISIKOVURDERING

Søgningen til de gymnasiale uddannelser er vanskelig at forudsige fordi søgemønstrene - de gymnasier, der får mange eller få ansøgere er svingende hvert år. Det er administrationens vurdering, at optagekapaciteten på STX, som den fremgår af denne sag, vil være tilstrækkelig. Hvis kapaciteten viser sig at være for lav, kan fordelingsudvalgene hæve kapaciteten som led i fordelingen. Det er derimod ikke muligt at sænke kapaciteten efter indberetning.

KOMMUNIKATION

Der vil blive kommunikeret målrettet til borgerne om optagekapaciteten for 2020 via hjemmesiden: www.regionh.dk/elevfordeling. Hjemmesiden er blevet ændret for at sikre et højt informationsniveau til borgerne. Som led heri er der ligeledes produceret en film, der skal hjælpe ansøgere og forældre til at forstå reglerne for elevfordeling. Filmen ligger på hjemmesiden og er delt via sociale medier.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 12. januar 2021, forretningsudvalget 26. januar 2021 og regionsrådet 2. februar 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

20063116

Bilag

Bilag 1: Faktaark: regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde

Bilag 2: Indberetning af optagekapacitet for 2021 til Børne- og Undervisningsministeriet

Bilag 3: Indsigelse fra Hvidovre Gymnasium og HF, svar samt brev

Bilag 4: Brev til børne- og undervisningsministeren samt svar

10. Regionsrådsmedlem Annette Randløvs (B) udtræden af regionsrådet mv. - fordeling af poster

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  1. at der tages stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for regionsrådsmedlem Annette Randløv (B) i regionsrådet er opfyldt,
  2. at der efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ i givet fald udpeges et nyt medlem af Sundhedskoordinationsudvalget efter Annette Randløvs udtræden,
  3. at der efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ i givet fald udpeges et nyt medlem af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen Praksis i Region Hovedstaden efter Annette Randløvs udtræden,
  4. at der efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ i givet fald udpeges et nyt medlem af Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Herlev efter Annette Randløvs udtræden,
  5. at der efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ i givet fald udpeges et nyt medlem af Udvalget for Forebyggelse og Sammenhæng efter Annette Randløvs udtræden,  
  6. at der efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ i givet fald udpeges et nyt medlem af Miljø- og Klimaudvalget efter regionsrådsmedlem Stinus Lindgrens udtræden (rokade i partigruppen), og
  7. at der efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ i givet fald udpeges et nyt medlem af SP-Dialogforum efter Annette Randløvs udtræden. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2021:
Regionsrådet godkendte, at Annette Randløv (B), Martin Schepelern (B) og Stinus Lindgreen (B) erklærede sig inhabile, og Annette Randløv (B), Martin Schepelern (B) og Stinus Lindgreen (B) forlod det virtuelle møde. 

Godkendt.

Annette Randløv (B), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Per Tærsbøl (C), Annika Smith (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Stine Roldgaard (F).

BAGGRUND

Regionsrådsmedlem Annette Randløv (B) har oplyst, at hun under henvisning til sin udpegning til Repræsentantskabet for PLO og til arbejdspres i samme forbindelse ønsker sig fritaget for sine regionale hverv med virkning fra den 1. april 2021.

 

Regionsrådet skal i den anledning tage stilling til Annette Randløvs anmodning om hhv. udtræden af regionsrådet og fritagelse for regionale hverv, som hun er udpeget til af regionsrådet.

 

Regionsrådet skal i givet fald endvidere tage stilling til fordelingen af de regionale hverv, som Annette Randløv er udpeget til af regionsrådet.

 

Regionsrådet anmodes i samme forbindelse af valggruppen ABCFOÅ om at godkende en rokade i partigruppen.

 

Annette Randløv anmoder endelig under henvisning til aktuelt og særligt arbejdspres regionsrådet om fritagelse for varetagelse af hvervet som ordinært medlem af SP-Dialogforum med virkning fra mødedatoen den 2. februar 2021.

SAGSFREMSTILLING

Der lægges i nærværende sag op til, at regionsrådsmedlem Annette Randløv (B) med virkning fra den 1. april 2021 fritages for sit medlemskab af regionsrådet samt for de regionale hverv, som regionsrådet har udpeget hende til.

 

Der lægges i nærværende sag endvidere op til, at regionsrådet i givet fald godkender gennemførelsen af en rokade i partigruppen med virkning fra den 1. april 2021, således at det nye medlem af Det Radikale Venstres partigruppe, som indtræder i regionsrådet efter Annette Randløvs udtræden, overtager regionsrådsmedlem Stinus Lindgrens (B) hverv som medlem af Miljø- og Klimaudvalget, mens Stinus Lindgren i stedet overtager hvervet som medlem af Udvalget for Forebyggelse og Sammenhæng efter Annette Randløvs udtræden af sidstnævnte udvalg. 

 

Der lægges i nærværende sag herudover op til, at regionsrådet i givet fald med virkning fra mødedatoen den 2. februar 2021 fritager Annette Randløv for dennes medlemskab af SP-Dialogforum, således at regionsrådsmedlem Martin Schepelern (B) i stedet kan indtræde som ordinært medlem af SP-Dialogforum.

 

Vedrørende Annette Randløvs udtræden af regionsrådet mv. med virkning fra den 1. april 2021

 

Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som det pågældende regionsrådsmedlem som udgangspunkt er forpligtet til at varetage.

 

Et medlem af regionsrådet skal imidlertid i medfør af § 103 lov om kommunale og regionale valg fritages for sit medlemskab af regionsrådet, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har en rimelig grund til at ønske sig fritaget. 

 

Det er efter § 103 lov om kommunale og regionale valg regionsrådet, der afgør, om betingelserne for fritagelse er opfyldt.

 

Som 1. stedfortræder på Det Radikale Venstres stedfortræderliste indtræder Søren Burcharth (B) i givet fald automatisk som nyt medlem af regionsrådet i den resterende del af regionsrådets funktionsperiode efter Annette Randløvs udtræden.

 

Administrationen vurderer, at betingelserne for fritagelse af Annette Randløv for dennes hverv som medlem af regionsrådet er opfyldt. 

 

Fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut og varig forhindring. Det er derfor en forudsætning for Annette Randløvs fritagelse for medlemskab af regionsrådet, at hun også fritages for sine øvrige regionale hverv. 

 

Såfremt regionsrådet fritager Annette Randløv for hvervet som medlem af regionsrådet, må betingelserne for regionsrådets fritagelse af Annette Randløv for de øvrige regionale hverv, som regionsrådet har udpeget Annette Randløv til, også anses for opfyldt.

 

Administrationen vurderer endvidere, at betingelserne for gennemførelse af en rokade i partigruppen som beskrevet i givet fald er opfyldt.

 

Vedrørende Annette Randløvs udtræden af SP-Dialogforum med virkning fra mødedatoen den 2. februar 2021

 

Regionsrådet udpegede på sit møde den 5. februar 2019 Annette Randløv som ordinært medlem af SP-Dialogforum.

 

Regionsrådets udpegninger til regionale hverv har som udgangspunkt virkning for hele regionsrådets funktionsperiode. Det følger dog af praksis, at regionsrådet har mulighed for at fritage for varetagelsen af regionale hverv, når der skønnes at være en rimelig grund hertil. Der tilkommer i denne forbindelse regionsrådet et betydeligt skøn.

 

Administrationen vurderer, at betingelserne for at fritage Annette Randløv for medlemskabet af SP-Dialogforum på grund af aktuelt og særligt arbejdspres er opfyldt.   

 

Valggruppen ABCFOÅs indstillinger til udpegning

 

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, som i medfør af regionsloven også finder anvendelse for regionsrådet, tilkommer det den valggruppe, som har indvalgt et medlem i et udvalg mv., at bestemme, hvem der ved medlemmets udtræden skal indtræde på den ledige plads i udvalget mv.

 

Valggruppen ABCFØÅ har indstillet således til udpegning til følgende hverv:

 

- Medlemskab af Sundhedskoordinationsudvalget: Martin Schepelern (B),

Medlemskab af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen Praksis i Region Hovedstaden: Martin Schepelern (B),

Medlemskab af Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Herlev: Martin Schepelern (B), 

Medlemskab af Udvalget for Forebyggelse og Sammenhæng: Stinus Lindgren (B),

Medlemskab af Udvalget for Miljø- og Klimaudvalget: Søren Burcharth (B),

Medlemskab af SP-Dialogforum: Martin Schepelern (B).

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingerne tiltrædes, vil Annette Randløv udtræde af regionsrådet samt øvrige regionale hverv, som hun er udpeget til af regionsrådet.

 

Ved Annette Randløvs udtræden vil et nyt medlem af regionsrådet indtræde i dette, ligesom der vil være udpeget nye medlemmer til varetagelse af de øvrige regionale hverv i stedet for Annette Randløv.

KOMMUNIKATION

Ændringer i regionsrådets medlemskreds samt regionsrådets nye udpegninger til varetagelse af regionale hverv vil fremgå af Region Hovedstadens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 2. februar 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Frits Ripperger

JOURNALNUMMER

17033061, 21004455, 21004456, 20016207, 21004457, 21004458, 21004459.

11. Midlertidigt medlem af regionsrådet Annika Smiths (F) - udtræden af regionsrådet mv. - fordeling af poster

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  1. at der tages stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for midlertidigt medlem af regionsrådet Annika Smith (F) er opfyldt, og
  2. at der efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ i givet fald udpeges et midlertidigt medlem af Social- og Psykiatriudvalget under Peter Westermanns fravær fra dette udvalg (rokade i partigruppen).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2021:
Regionsrådet godkendte, at Stine Roldgaard (F) erklærede sig inhabil, og Stine Roldgaard (F) forlod det virtuelle møde.

Godkendt.

Per Tærsbøl (C), Annika Smith (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Erik Lund (C). 

BAGGRUND

Regionsrådet fritog på sit møde den 15. december 2020 regionsrådsmedlem Jens Mandrup (F) for dennes regionale hverv i perioden fra den 25. januar 2021 til den 3. maj 2021.

 

1. stedfortræder på Socialistisk Folkepartis stedfortræderliste Annika Smith (F), som herefter indtrådte som midlertidigt medlem af regionsrådet med virkning fra den 25. januar 2021, har oplyst, at hun under henvisning til såvel varetagelse af andet offentligt hverv som arbejdspres ønsker sig fritaget for både det aktuelle hverv som midlertidigt medlem af regionsrådet og for posten som stedfortræder på Socialistisk Folkepartis stedfortræderliste med virkning fra mødedatoen den 2. februar 2021.

 

Regionsrådet skal i den anledning tage stilling til Annika Smiths anmodning om fritagelse for såvel det aktuelle hverv som midlertidigt medlem af regionsrådet som for posten som stedfortræder på Socialistisk Folkepartis stedfortræderliste.

 

Regionsrådet anmodes i samme forbindelse af valggruppen ABCFOÅ om at godkende en rokade i partigruppen.

SAGSFREMSTILLING

Der lægges i nærværende sag op til, at midlertidigt medlem af regionsrådet Annika Smith (F) med virkning fra mødedatoen den 2. februar 2021 fritages for såvel det aktuelle hverv som midlertidigt medlem af regionsrådet som for posten som stedfortræder på Socialistisk Folkepartis stedfortræderliste.

 

Der lægges i nærværende sag endvidere op til, at regionsrådet i givet fald godkender gennemførelsen af en rokade i partigruppen med virkning fra mødedatoen den 2. februar 2021, således at det nye midlertidige medlem af Socialistisk Folkepartis partigruppe, som indtræder i regionsrådet efter Annika Smiths udtræden, midlertidigt overtager regionsrådsmedlem Peter Westermanns (F) hverv som medlem af Social- og Psykiatriudvalget i den periode, hvor Peter Westermann midlertidigt er medlem af forretningsudvalget under Jens Mandrups midlertidige fravær fra bl.a. forretningsudvalget.

 

Vedrørende Annika Smiths (F) udtræden af regionsrådet samt fritagelse for posten som stedfortræder på Socialistisk Folkepartis stedfortræderliste med virkning fra mødedatoen den 2. februar 2021

 

Hvervet som medlem af regionsrådet er et borgerligt ombud, som den pågældende har pligt til at varetage. Dette gælder også for en stedfortræder, som er indtrådt som midlertidigt medlem af regionsrådet.

 

I lighed med et ordinært medlem af regionsrådet har et midlertidigt medlem af regionsrådet imidlertid mulighed for efter anmodning at blive fritaget for medlemskabet - og i øvrigt for sin post som stedfortræder.

 

Fritagelse kan ske i medfør af § 103 lov om kommunale og regionale valg, såfremt den pågældende på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har en rimelig grund til at ønske sig fritaget. 

 

Det er efter § 103 lov om kommunale og regionale valg regionsrådet, der afgør, om betingelserne for fritagelse er opfyldt.

 

Som 2. stedfortræder på Socialistisk Folkepartis stedfortræderliste indtræder Stine Roldgaard (F) i givet fald automatisk som nyt midlertidigt medlem af regionsrådet efter Annika Smiths udtræden.

 

Stine Roldgaard indtræder i givet fald endvidere, når hun efter perioden som midlertidigt medlem af regionsrådet igen bliver stedfortræder, på pladsen som 1. stedfortræder på Socialistisk Folkepartis stedfortræderliste.

 

Administrationen vurderer, at betingelserne for fritagelse af Annika Smith for dennes hverv som midlertidigt medlem af regionsrådet er opfyldt. 

 

Administrationen vurderer endvidere, at betingelserne for gennemførelse af en rokade i partigruppen som beskrevet i givet fald er opfyldt.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingerne tiltrædes, vil Annika Smith udtræde af regionsrådet samt blive slettet på Socialistisk Folkepartis stedfortræderliste.

 

Ved Annika Smiths udtræden af regionsrådet vil et nyt midlertidigt medlem af regionsrådet indtræde i dette, ligesom det nye midlertidige medlem vil varetage andre regionale hverv efter udpegning af regionsrådet.

KOMMUNIKATION

Ændringer i regionsrådets medlemskreds samt regionsrådets nye udpegninger til varetagelse af regionale hverv vil fremgå af Region Hovedstadens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 2. februar 2021

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Frits Ripperger

JOURNALNUMMER

17033061, 20006252

12. Medlemskab af DK2020's politiske partnerskabsgruppe

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  •  at der udpeges et medlem af regionsrådets midte til den politiske partnerskabsgruppe i projektet "DK2020 - klimaplaner for hele Danmark".

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2021:

Godkendt, idet formanden bemyndiges til at modtage navn efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ.

Per Tærsbøl (C), Annika Smith (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Stine Roldgaard (F).

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 10. marts 2020 at deltage i projektet "DK2020 - klimaplaner for hele Danmark", som er et partnerskab med Realdania, CONCITO, C40, KL og de fem regioner. 

 

I forbindelse med udformning af den nationale partnerskabsaftale for projektet blev det medio 2019 besluttet, at der etableres en politisk partnerskabsgruppe (se partnerskabsaftalen i bilag 1). Den politiske partnerskabsgruppes rolle er løbende at sikre projektets politiske forankring bredt i KL/KKR og regionerne. Den politiske partnerskabsgruppe mødes 2 gange årligt og deltager i større samlinger undervejs i projektet ”DK2020 - klimaplaner for hele Danmark”.

 

Regionsrådet anmodes derfor om at udpege et medlem af regionsrådets midte til den politiske partnerskabsgruppe med tiltrædelse snarest muligt, da første møde i gruppen forventes at finde sted allerede i februar 2021.

SAGSFREMSTILLING

Det brede partnerskab om "DK2020 - klimaplaner for hele Danmark" har til formål at understøtte en helhedsorienteret tilgang til kommunernes arbejde med at udarbejde klimaplaner med et ambitionsniveau, der lever op til Paris-aftalens mål. Partnerskabet har fokus på koordinering og facilitering af udfordringer, der har en tværgående karakter. 

 

I sommeren 2020 blev den egentlige nationale partnerskabsaftale udarbejdet. Af aftalen fremgår det, at parterne forpligter sig til at etablere en professionel organisering og bemanding af projektet (se bilag 1, afsnit 5.1). Endvidere blev det besluttet at etablere en politisk partnerskabsgruppe (se bilag 1, afsnit 9.2) til løbende at sikre projektets politiske forankring bredt i KL/KKR og regionerne.

 

Partnerskabsgruppen vil bestå af følgende:

  • 5 politiske repræsentanter udpeget af kommunerne (1 fra hver deltagende KKR-geografi).
  • 5 politiske repræsentanter udpeget af regionerne (1 fra hver deltagende region).
  • 1 politisk repræsentant udpeget af formanden for klimaalliancen (som består af de 20 kommuner, der har gennemført DK2020-forløbet i en pilotfase).

Den politiske partnerskabsgruppe mødes 2 gange årligt og deltager i større samlinger undervejs i projektet ”DK2020 - for hele Danmark”. CONCITO er mødeleder,  og partnerskabsgruppen betjenes af projektsekretariatet.

 

Administrationen har en forventning om, at de øvrige regioner umiddelbart vil deltage i den politiske partnerskabsgruppe på udvalgsniveau, men der er endnu ikke sket endelig udpegning i de øvrige regioner. Når der i partnerskabsaftalen tales om udpegning af politiske repræsentanter fra hver deltagende region, er dette et udtryk for, at der ønskes udpeget et medlem af regionsrådet fra hver region til deltagelse i den politiske partnerskabgruppe.

 

Om projektet "DK2020 - klimaplaner for hele Danmark"
De kommuner, der forpligter sig til partnerskabet, bliver tilbudt et forløb, hvor de får assistance til at udarbejde en sammenhængende klimahandlingsplan og samtidig tager skridtet videre og bidrager til at igangsætte egentlige aktiviteter, der skal indfri målsætningerne. Klimaplanerne udarbejdes efter principperne i Climate Action Planning Framework (CAPF), der er et skræddersyet koncept udarbejdet af det internationale bynetværk C40. Styrken ved DK2020-konceptet er, at det favner både forebyggelse og klimatilpasning.

 

Regionernes rolle er at være faciliterende og understøttende for opgaveløsningen, og det er således vigtigt at fastholde, at det politiske ansvar for klimaplanerne ligger i kommunerne og hos den enkelte borgmester. Administrationen forventer derfor, at regionens deltagelse i projektet "DK2020 - klimaplaner for hele Danmark" vil give en oplagt mulighed for at vise styrken i en øget regional koordinering og facilitering på tværs af kommunerne på klimadagsordenen.

 

Den samlede finansiering i partnerskabsaftalen er på 45 mio. kr., hvoraf Realdania medfinansierer med 15 millioner, KL med 15 mio. kr. og de fem regioner med samlet 15 mio. kr. Region Hovedstadens medfinansiering i projektet udgør således 3 mio. kr. 

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil et medlem af regionsrådet indtræde i den politiske partnerskabsgruppe for DK2020.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 2. februar 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Kåre Albrechtsen

JOURNALNUMMER

20006532

Bilag

Bilag 1: Partnerskabsaftale DK2020 - klimaplaner for hele Danmark

13. Medlemskab af opgaveudvalg 2020 -2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  1. at regionsrådsmedlem Martin Schepelern (B) efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ fritages for sit medlemskab af Opgaveudvalg Gravide og Fødende
  2. at regionsrådsmedlem Qasam Nazir Ahmad (Å) efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ i givet fald indtræder som medlem af Opgaveudvalg Gravide og Fødende efter Martin Schepelerns udtræden, og   
  3. at der efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ foretages en rokade, således at regionsrådsmedlem Freja Södergran (O), som er medlem af Opgaveudvalg Forebyggelse og Sundhedsfremme bytter plads med Qasam Nazir Ahmad i Opgaveudvalg Gravide og Fødende.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2021:
Regionsrådet godkendte, at Martin Schepelern (B) og Qasam Nazir Ahmed (Å) erklærede sig inhabile, og Martin Schepelern (B) og Qasam Nazir Ahmed (Å) forlod det virtuelle møde.

Godkendt.

Martin Schepelern (B), Per Tærsbøl (C), Annika Smith (F), Finn Rudaizky (O) og Qasam Nazir Ahmed (Å) deltog ikke i sagen behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Stine Roldgaard (F).

BAGGRUND

Regionsrådet nedsatte på sit møde den 14. maj 2019 4 opgaveudvalg, hvoraf de 2, Opgaveudvalg Gravide og Fødende og Opgaveudvalg Forebyggelse og Sundhedsfremme, nu har påbegyndt deres arbejde.

 

Det var en forudsætning ved nedsættelsen af de 4 opgaveudvalg i 2019, at alle regionsrådets partier skulle være repræsenteret i opgaveudvalgene.

 

I perioden siden opgaveudvalgenes nedsættelse har medlem af Opgaveudvalg Gravide og Fødende regionsrådsmedlem Martin Schepelern (B), som tidligere var medlem af Alternativet, skiftet parti, således at han nu repræsenterer Det Radikale Venstre i regionsrådet.

 

Efter Martin Schepelerns udtræden af Alternativet er Alternativet således i strid med den oprindelige forudsætning ikke længere repræsenteret i opgaveudvalgene. Valggruppen ABCFOÅ ønsker derfor, at Alternativet skal tildeles en plads i et opgaveudvalg.

 

Endvidere har valggruppen ABCFOÅ givet udtryk for et ønske om i givet fald at foretage en rokade i valggruppen imellem et medlem fra hvert af de to opgaveudvalg.

SAGSFREMSTILLING

Der lægges i nærværende sag op til, at regionsrådsmedlem Martin Schepelern (B) fritages for hvervet som medlem af Opgaveudvalg Gravide og Fødende.

 

Der lægges i sagen endvidere op til, at regionsrådsmedlem Qasam Nazir Ahmad (Å) indtræder i Opgaveudvalg Gravide og Fødende efter Martin Schepelerns udtræden, hvorved Alternativet igen sikres repræsentation i regionens opgaveudvalg.

 

Der lægges i sagen endelig op til, at regionsrådsmedlem Freja Södergran (O), som er medlem af Opgaveudvalg Forebyggelse og Sundhedsfremme, bytter plads med Qasam Nazir Ahmad, således at hun i stedet indtræder i Opgaveudvalg Gravide og Fødende og Qasam Nazir Ahmad i Opgaveudvalg Forebyggelse og Sundhedsfremme.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet kan imødekomme valggruppens indstillinger, vil Alternativet igen være repræsenteret i regionens opgaveudvalg, ligesom der med den ønskede rokade i valggruppen gives mulighed for, at de pågældende medlemmer af opgaveudvalgene har mulighed for at arbejde politisk med de områder, som de ønsker at arbejde med.

 

KOMMUNIKATION

Regionsrådets nye udpegninger til varetagelse af regionale hverv vil fremgå af Region Hovedstadens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 2. februar 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Frits Ripperger

JOURNALNUMMER

19030459

14. Lukket punkt.

15. Lukket punkt.

16. Lukket punkt.

17. Lukket punkt.

18. Lukket punkt.


Redaktør