Møde i regionsrådet den 22. juni 2021

Se beslutninger og web-tv fra regionsrådsmødet

Udvalg Ikon
Regionsrådet
Tidspunkt Ikon
Dato: 22-06-2021
Tid: 17:00 - 21:40
Sted

​Regionsrådssalen

Referat


Web-tv


Punkter på dagsordenen

  1. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti - Opfølgning på henvendelse til erhvervsministeren om lærlingekrav
  2. Afrapportering fra opgaveudvalget om forebyggelse og sundhedsfremme
  3. Afrapportering fra opgaveudvalg om gravide og fødende
  4. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19
  5. Amgros årsregnskab 2020
  6. 2. økonomirapport 2021
  7. Opfølgning på budgetinitiativer 2021
  8. Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
  9. Voksne med type 1-diabetes med pumpe i Nordsjællands Hospitals optageområde
  10. Konvertering af servicemål for responstider for ambulancekørsler
  11. Udkast til udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien
  12. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet vedr. beretningen om retspsykiatriske patienters forløb
  13. Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2021
  14. Ansøgning til forsøgsordning om stationsnærhed til BRT-stationer i hovedstadsområdet
  15. Hovedstadens Letbanes årsrapport 2020 samt status primo 2021
  16. Frigivelse af rådighedsbeløb til Steno Diabetes Center Copenhagen
  17. Halvårlig status for de store byggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen for kvalitetsfondsbyggerierne
  18. 1. kvartalsrapport 2021, Ny Retspsykiatri Sct. Hans
  19. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Nordsjælland
  20. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Bispebjerg
  21. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Hvidovre
  22. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Herlev
  23. Forslag til mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2022
  24. Medlemskab af hhv. forretningsudvalget og SP-Dialogforum
  25. Medlemskab af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité C
  26. Valg af ny regionsrådsformand mv.
  27. Lukket punkt.
  28. Lukket punkt.
  29. Lukket punkt.

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog (Fraværende ved sag 26)
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog (Fraværende ved sag 26)
  • Özkan Kocak: Deltog
  • Erik R. Gregersen: Deltog
  • Flemming Pless: Afbud (Stedfortræder Jarl Feyling, fraværende ved sag 20)
  • Susanne Due Kristensen: Deltog (Fraværende ved sag 21 og 26)
  • Jesper Clausson: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog (Fraværende ved sag 26)
  • Martin Baden: Deltog (Fraværende ved sag 26)
  • Charlotte Holtermann: Afbud (Stedfortræder Rie Holst)
  • Maria Gudme: Deltog (Fraværende ved sag 26)
  • Bodil Kornbek: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Stinus Lindgreen: Deltog
  • Martin Schepelern: Deltog
  • Søren Burcharth: Deltog
  • Hans Toft: Deltog (Fraværende ved sag 12)
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog (Fraværende ved sag 7 og 12)
  • Karsten Skawbo-Jensen: Deltog (Fraværende ved sag 3 - 4)
  • Line Ervolder: Afbud (Stedfortræder Erik Lund)
  • Jacob Rosenberg: Deltog (Fraværende ved sag 12)
  • Jens Mandrup: Deltog (Fraværende ved sag 24)
  • Peter Westermann: Deltog (Fraværende ved sag 24)
  • Karoline Vind: Deltog (Fraværende ved sag 16)
  • Niels Høiby: Afbud (Stedfortræder Stig Jørgensen (C))
  • Henrik Thorup: Deltog (Fraværende ved sag 12, 19 - 29)
  • Finn Rudaizky: Deltog
  • Freja Södergran: Deltog (Fraværende ved sag 5)
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 16 - 29)
  • Carsten Scheibye: Afbud (Stedfortræder Erik Sejersten, fraværende ved sag 16)
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog (Fraværende ved sag 3 - 5)
  • Christine Dal: Deltog (Fraværende ved sag 8 og 16)
  • Per Roswall: Deltog (Fraværende ved sag 16 og sag 27 - 29)
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog
  • Torben Kjær: Deltog
  • Qasam Nazir Ahmad: Deltog

1. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti - Opfølgning på henvendelse til erhvervsministeren om lærlingekrav

FORSLAG

  • at regionsrådet godkender, at regionsrådet endnu en gang retter henvendelse til erhvervsministeren med opfordring til at fremsætte lovforslag om Region Hovedstadens forslag til lærlingemodel straks efter Folketingets åbning den 5. oktober 2021 (jf. brevudkast i bilag 1)

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Formanden satte medlemsforslaget under afstemning: 
For stemte: A (13), C (7), F (3), I (0), O (3), Ø (4) og Å (1), i alt 31. 
Imod stemte: B (4) og V (6), i alt 10. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Medlemsforslaget var herefter godkendt, hvorved regionsrådet retter henvendelse til erhvervsministeren.

Radikale venstre ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen: ”Radikale Venstre er enige i behovet for at understøtte en indsats for at skaffe flere praktikpladser. Vi ser dog gode muligheder for, at regionen allerede kan gøre dette inden for de nuværende rammer, specielt da der også er lagt vægt på det i regionens indkøbspolitik. Vi mener derfor ikke, der er nogen grund til at arbejde for en lovændring.”

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Regionsrådsmedlem Hans Toft har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 14. juni 2021 anmodet om at få behandlet et forslag om en ny henvendelse til erhvervsministeren som opfølgning på regionens tidligere henvendelse om lærlingekrav i forbindelse med indgåelse af kontrakter med virksomheder.

Medlemsforslaget følger op på et tidligere forslag stillet af Det Konservative Folkeparti om en ny lærlingemodel, der blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2021 efter forudgående behandling i Udvalget for forskning, innovation og uddannelse og forretningsudvalget.

MOTIVATION

Regionsrådet besluttede den 19. november 2019 at opfordre erhvervsministeren til at ændre reglerne om lærlingeklausuler i overensstemmelse med Gentofte Kommunes forslag til en ny lærlingemodel, hvorefter en virksomhed skal have haft lærlinge ansat i minimum ét år, hvis den skal komme i betragtning til en opgave i kommunen.

Der har siden været dialog med erhvervsministeren og ministeriet, men den fornødne ændring af reglerne er stadig ikke sket. Der er et stigende behov for lærlingepladser og derfor indstilles det, at regionsrådet endnu en gang retter henvendelse til erhvervsministeren med opfordring til straks efter Folketingets åbning den 5. oktober i år at fremsætte lovforslag, som vil muliggøre Region Hovedstadens lærlingemodels behandling og vedtagelse i efteråret 2021.

Baggrund

Et flertal i regionsrådet vedtog den 19. november 2019 at opfordre erhvervsministeren til at ændre reglerne om lærlingeklausuler i overensstemmelse med Gentofte Kommunes forslag til en ny lærlingemodel, hvorefter en virksomhed skal have haft lærlinge ansat i minimum ét år, hvis den skal komme i betragtning til en opgave i kommunen.

Erhvervsminister Simon Kollerup svarede den 3. december 2019, at han er meget optaget af, at der etableres flere uddannelses- og praktikpladser, og at han har bedt sit ministerium kigge nærmere Region Hovedstadens forslag.

Der er efterfølgende korresponderet på administrativt niveau - uden at det har ført til fremsættelse af lovforslag om den fornødne ændring af reglerne.

I denne dialog er der opnået enighed mellem forvaltningen og Erhvervsministeriet om, at Folketinget kan vedtage den nye lærlingemodel for kontrakter under tærskelværdierne og uden grænseoverskridende interesse. For så vidt angår kontrakter over tærskelværdierne vil implementering af lærlingemodellen kræve en ændring af EU-reglerne.

Danmark er stadig i en situation, hvor tusindvis af unge stadig mangler en lærlingeplads. Og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har 10. marts 2021 offentliggjort en analyse, som konkluderer, at der i 2030 kommer til at mangle 99.000 faglærte.

Region Hovedstadens lærlingemodel skønnes at give væsentlig flere lærlingepladser – og derfor indstilles det, at der endnu en gang rettes henvendelse til erhvervsministeren med opfordring til at fremsætte lovforslag om Region Hovedstadens lærlingemodel.

Hidtidig korrespondance med ministeriet og udkast til et nyt brev til erhvervsministeren er vedlagt som bilag.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender forslaget rettes hurtigst muligt henvendelse til erhvervsministeren. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 22. juni 2021.

JOURNALNUMMER

21036834

Bilag

Bilag 1: Udkast til ny henvendelse til erhvervsministeren fra regionsrådet om Lærlingemodel

Bilag 2: Brev til erhvervsministeren 031219

Bilag 3: bilag lærlingemodel

Bilag 4: Svar fra erhvervsministeren 20 dec 2019

Bilag 5: Mail fra Erhvervsministeriet 12 april 2021

Bilag 6: RR 19.11.2019 - Sag 2 - Henvendelse til erhvervsministeren om ny lærlingemodel

2. Afrapportering fra opgaveudvalget om forebyggelse og sundhedsfremme

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  1. at godkende afrapporteringen fra opgaveudvalget om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder udvalgets anbefalinger (bilag 1), og
  2. at godkende, at regionsrådet beder udvalget for forebyggelse og sammenhæng følge op på opgaveudvalgets anbefalinger.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 15. maj 2019 at nedsætte fire opgaveudvalg, hvor politikerne sammen med en række borgere og kommunale politikere skulle drøfte, hvordan der skabes bedre patientforløb. På grund af situationen med COVID-19 har arbejdet med to af de fire opgaveudvalg været udskudt, og regionsrådet godkendte således først kommissoriet for opgaveudvalget om forebyggelse og sundhedsfremme 17. december 2020. Opgaveudvalget blev afholdt i form tre møder i maj 2021, hvoraf de to første møder blev afviklet virtuelt grundet situationen med COVID-19, mens det tredje og sidste møde blev afviklet som et fysisk møde. Med sagen forelægges udvalgets forslag til en række anbefalinger for regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Opgaveudvalget om forebyggelse og sundhedsfremme har fokus på børn og unge, der lever med overvægt. Et stort antal børn og unge lever med overvægt. Derfor er der behov for at finde nye løsninger på, hvordan regionen kan bidrage ind i det forebyggende arbejde, så børn og unge får et godt liv og undgår, at deres overvægt udvikler sig til svær overvægt.

I  opgaveudvalget om forebyggelse og sundhedsfremme deltog otte borgere, der har erfaringer med overvægt - enten erfaringer med selv at leve med overvægt som barn/ung eller erfaringer med at være pårørende til børn/unge med overvægt. Derudover deltog tre regionale politikere og en kommunalpolitiker samt repræsentanter fra administrationen og hospitalerne. Karin Friis Bach (B) har været formand for udvalget, Susanne Due Kristensen (A) har været næstformand og Qasam Nazir Ahmad (Å) har været medlem af udvalget. Derudover deltog byrådsmedlem Bjørn Svensson (Ø) fra Fredensborg Kommune som medlem af udvalget.

Borgere og politikere har i regi af opgaveudvalget drøftet følgende temaer:

  • Mødet med sundhedsvæsenet - fokus på overvægt uanset årsagen til kontakten
  • Forventninger til sundhedsvæsenet, hvis man har brug for hjælp i forbindelse med overvægt
  • Opfølgning og hjælp - også efter vægttabet
  • Det hele menneske - det psykologiske aspekt 

På møderne har udvalget delt og drøftet deres erfaringer som henholdsvis barn/ung med overvægt og pårørende til børn og unge med overvægt jf. udvalgets temaer, som er beskrevet i kommissoriet for udvalget (bilag 2). 

Undervejs er udvalget blevet præsenteret for oplæg fra Nordsjællands Hospital om Shared Care (Overvægtsambulatoriet) og fra Center for sundhed om Very Brief Advice-metoden. På den baggrund har udvalget sammen formuleret en række anbefalinger til, hvordan Region Hovedstaden i endnu højere grad kan understøtte den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for børn og unge, der lever med overvægt samt deres familier. 

Opgaveudvalgets anbefalinger fremgår i deres helhed i bilag 1, men er også overordnet beskrevet herunder:

Overvægt blandt børn skal mødes åbent, omsorgsfuldt og handlingsorienteret:

1. Overvægt er en udfordring, der kræver handling, og sundhedspersoner skal udvise omsorg og ansvar ved at handle, når de møder et barn, der kunne være i risiko for overvægt eller er overvægtigt.

2. Tættere tværsektorielt samarbejde, fx mellem læger og sundhedsplejersker, der klædes bedre på til at rådgive om mulighederne på tværs af sektorer.

3. Gevinsten ved forebyggelse kan ikke overvurderes og gode rammer tidligt i livet, kan være med til at grundlægge sunde vaner.

Flere og bredere tilbud til børn og unge med overvægt

4. Overvægt er ikke en størrelse, og et bestemt BMI bør derfor ikke afgøre, om man kan få hjælp til overvægt.

5. Behov for flere af de rigtige tilbud til børn med overvægt, - og motionsformen i tilbuddene skal tilpasses den enkelte.

6. Styrket samarbejde kan skabe den røde tråd i patientens forløb, og det gælder både i forhold til koordineringen mellem afdelingerne på hospitalet og i forhold til samarbejdet på tværs af hospitaler, almen praksis og kommunens sundhedsplejersker.

7. Styrket samarbejde mellem sundhedsplejersker, hospitalerne og almen praksis kan øge kendskabet til hinandens tilbud og dermed gøre det nemmere at tilbyde patienten de relevante tilbud.

Mere opfølgning

8. Brug for mere opfølgning - også efter vægttabet, hvor der er behov for en langsigtet indsats med støtte.

9. Fokus på trivsel og fællesskaber, for vi skal også have blik for den mentale sundhed, og der er behov for fællesskab og konkurrenceelement for at fastholde motivation til at tabe sig og fastholde vægttabet.

Det planlægges, at opgaveudvalget præsenterer sine anbefalinger for regionsrådet på et dialogmøde 22. juni 2021 umiddelbart inden den politiske behandling af sagen på regionsrådsmødet.

Opgaveudvalgets anbefalinger indgår som input til den handleplan om overvægt, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng er ved at udarbejde. Anbefalingerne indarbejdes således i handleplanens fokusområder om forebyggelse af overvægt og/eller behandling af svær overvægt hos børn og unge. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har netop valgt, at ét af de budgetinitiativer, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne, er et forslag om en rammebevilling til arbejdet med handlingsplanens fokusområder.

Trods situationen med COVID-19, der blandt andet betød, at opgaveudvalget ikke udelukkende havde mulighed for at mødes fysisk og måtte afholdes som en kortere og mere intensiv møderække, har udvalget været velfungerende og udbytterigt. Den korte og intense møderække fastholdt et fælles fokus og bidrog til et godt flow i møderne. 

KONSEKVENSER

Afrapporteringen fra udvalget er godkendt, såfremt regionsrådet tiltræder indstilling. Det vil være udvalget for forebyggelse og sammenhæng, der får til ansvar at følge op på det videre arbejde med anbefalingerne.

ØKONOMI

Flere af udvalgets principper og anbefalinger vil kræve finansiering, hvis de skal implementeres. Blandt andet derfor har udvalget for forebyggelse og sammenhæng valgt at prioritere et budgetinitiativ om en rammebevilling til arbejdet med handleplanen om overvægt, hvori opgaveudvalgets anbefalinger indarbejdes.

KOMMUNIKATION

Der vil blive lavet proaktiv kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets behandling af sagen, herunder indslag på sociale medier. 

Anbefalingerne indgår som input til den handleplan om overvægt, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng er i gang med at udarbejde. Det vil være afgørende for det videre arbejde med handleplanen, at der indledes en tidlig og tæt dialog med væsentlige aktører, herunder kommunerne, og anbefalingerne fra opgaveudvalget vil dermed også blive drøftet med kommunerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER

21016892

Bilag

Bilag 1: Anbefalinger - Opgaveudvalg om forebyggelse og sundhedsfremme

Bilag 2: Kommissorium for opgaveudvalg forebyggelse og sundhedsfremme

Bilag 3: Deltagerliste - opgaveudvalget for forebyggelse og sundhedsfremme

3. Afrapportering fra opgaveudvalg om gravide og fødende

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for regionsrådet:

  1. at godkende afrapporteringen fra opgaveudvalget om gravide og fødende, herunder udvalgets anbefalinger (bilag 1), og
  2. at godkende, at regionsrådet beder sundhedsudvalget følge op på opgaveudvalgets anbefalinger.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Karsten Skawbo-Jensen (C), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Carsten Scheibye (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 15. maj 2019 at nedsætte fire opgaveudvalg, hvor politikerne sammen med en række borgere og kommunale politikere skulle drøfte, hvordan der skabes bedre patientforløb. På grund af situationen med COVID-19 har arbejdet med to af de fire opgaveudvalg været udskudt, og regionsrådet godkendte således først kommissoriet for opgaveudvalget om gravide og fødende 17. december 2020. Opgaveudvalget blev afholdt i form tre møder, der blev afviklet virtuelt grundet situationen med COVID-19. Med sagen forelægges udvalgets forslag til en række anbefalinger for regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Antallet af fødsler stiger i Region Hovedstaden, og det forventes, at der i 2030 vil være omkring 4.800 flere fødsler om året sammenlignet med i dag. Der er allerede travlt på regionens fødesteder og med udsigten til endnu flere fødsler, står regionen overfor en stor opgave de kommende år. Regionen spiller en stor rolle i forløbet før, under og lige efter fødslen, hvorfor opgaveudvalget i sit arbejde har set nærmere på, hvordan regionen kan skabe bedre forløb for borgerne i disse tre faser. I opgaveudvalget om gravide og fødende deltog 10 borgere fra planområde Byen, der inden for det seneste år er blevet forældre til et barn født på Rigshospitalet, Herlev Hospital eller Hvidovre Hospital. Udvalget fik mere end 40 ansøgninger om deltagelse. Udover de 10 borgere deltog tre regionspolitikere og to kommunalpolitikere som medlemmer af udvalget. Annie Hagel (Ø) har været formand for udvalget, Lars Gaardhøj (A) har været næstformand og Freja Södergran (O) har været medlem af udvalget. Kommunerne var repræsenteret ved Sundheds- og Omsorgsborgsmester Sisse Marie Welling (SF) og medlem af Københavns Borgerrepræsentation Sofie Seidenfaden (A). Derudover deltog repræsentanter fra administrationen og hospitalerne også  i møderne. Borgere og politikere har i regi af opgaveudvalget drøftet følgende tre temaer:

  • Tiden som gravid
  • Fødselsoplevelsen
  • Den første tid som ny familie

På møderne har udvalget delt og drøftet deres erfaringer fra før, under og efter fødslen jf. udvalgets temaer, samt hørt et oplæg fra en vicechefjordemoder fra en af regionens obstetriske afdelinger. På den baggrund har udvalget sammen formuleret en række anbefalinger til, hvilke elementer, der understøtter en god og tryg kontakt til sundhedsvæsnet før, under og efter fødslen. Opgaveudvalgets anbefalinger fremgår i deres helhed i bilag 1, men er også overordnet beskrevet herunder.

Tiden som gravid

  1. Styrket fødselsforberedelse i form af undervisning i mindre hold og let tilgængelig adgang til information, videoer og podcasts ét sted
  2. Øget fokus på den enkelte i jordemoderkonsultationerne, herunder tid til at læse op på patienten inden konsultation og tid tilden svære samtale
  3. Brobygning fra tiden som gravid til efter fødslen fx information om amning, etablering af mødregrupper og sundhedsplejerske inden fødslen

Fødselsoplevelsen

  1. Fokus på den enkelte i kontakten til fødemodtagelsen, så ingen føler sig til besvær, når de ringer til en travl fødemodtagelse. Behov for individuel vurdering og dialog, så den fødende og partner føler sig trygge i ventetiden
  2. God kommunikation og forventningsafstemning med den fødende skaber tryghed og opmærksomhed på individuelle behov i fødselssituationen
  3. Inddrag partneren som en aktiv medspiller før, under og efter fødslen - Inddragelse ruster partneren til at være aktiv og meningsfuld pårørende

Den første tid som ny familie

  1. Selvtillidsopbyggende kommunikation fra sundhedspersonalet bidrager til at styrke forældrenes selvtillid og mavefornemmelse ift. forældrerollen
  2. Tryghed i den første tid kommer af nærvær og omsorg, derfor må der ikke være for lang ventetid på ammetelefonen eller for travlt på barselshotellet
  3. Bedre ammevejledning, og mulighed for, hvis man som ny familie føler sig utryg, at blive lidt ekstra tid på hospitalet
  4. Det bør være muligt, at partneren kan blive sammen med barnet og den nybagte mor under en evt. indlæggelse efter fødslen

Opgaveudvalget præsenterer sine anbefalinger for regionsrådet på en dialogmøde den 15. juni 2021 forud for den politiske behandling af anbefalingerne på regionsrådsmødet den 22. juni 2021.

Trods situationen med COVID-19, der bl.a. betød, at opgaveudvalget ikke havde mulighed for at mødes fysisk og måtte afholdes som en kortere og mere intensiv møderække, har udvalget været velfungerende og udbytterigt. Den korte og intense møderække fastholdt et fælles fokus og bidrog til et godt flow i møderne, idet disse blev afholdt med kun én uges mellemrum. Det er vanskeligt at skabe det samme nærvær og den samme samhørighed i virtuelle møder som ved fysiske møder, men formatet viste sig, i opgaveudvalget om gravide og fødende også at have andre fordele. Fx gav de virtuelle møder en fleksibilitet for borgerne til at kunne amme, trøste og være med deres børn, samtidig med, at de var en aktiv del af udvalgets møder.

Opgaveudvalgets anbefalinger vil indgå i efterårets budgetproces samt i det kommende arbejde med en opdateret fødeplan for Region Hovedstaden.

KONSEKVENSER

Afrapporteringen fra udvalget er godkendt, såfremt regionsrådet tiltræder indstilling. Det vil være sundhedsudvalget, der får til ansvar at følge op på det videre arbejde med anbefalingerne.

ØKONOMI

Flere af udvalgets principper og anbefalinger vil kræve finansiering, hvis de skal implementeres

KOMMUNIKATION

Der vil blive lavet proaktiv kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets behandling af sagen, herunder indslag på sociale medier. Administrationen vil derudover indtænke opgaveudvalgets anbefalinger i kommende tiltag på fødeområdet, herunder arbejdet med den opdaterede fødeplan.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Lena Kähler

JOURNALNUMMER

21035071

Bilag

Bilag 1: Anbefalinger - OU gravide og fødende

Bilag 2: Kommissorium - gravide og fødende

Bilag 3: Deltagerliste - gravide og fødende

4. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at bemyndigelsen forlænges fra 31. august 2021 til 30. september 2021.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Karsten Skawbo-Jensen (C), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Carsten Scheibye (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Administrationens indstilling til forretningsudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at orienteringen tages til efterretning.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at bemyndigelsen forlænges fra 31. august 2021 til 30. september 2021."

Orientering taget til efterretning.
Indstillingspunkt 1 anbefalet. 

BAGGRUND

Administrationen fik på regionsrådets møde den 20. april 2021 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen har en økonomisk ramme på 2,5 mia. kr. og udløber den 31. august 2021. Da næste orientering forventes på mødet den 14. september 2021 indeholder denne sagsfremstilling en anmodning om forlængelse af bemyndigelsen.

Bemyndigelsen er givet i forlængelse af den første bemyndigelse, som blev godkendt på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020.

Forretningsudvalget modtager kvartalsvis orientering om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter, hvor udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter.

De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet medio april. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 1. juni 2021. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.

Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:

  • Fælles udgifter i forbindelse med arbejdet i den Nationale Operative Stab (NOST)
  • Region Hovedstadens udgifter

Redegørelsen viser disponerede udgifter, hvor varerne ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende. Fokus på disponerede udgifter medfører også, at opgørelsen ikke kan sammenlignes med andre opgørelser vedr. regnskab eller likviditet. Region Hovedstaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.

 

Bemyndigelse

Den nuværende bemyndigelse udløber den 31. august 2021. Da næste orientering først forventes forelagt samtidigt med regionens økonomirapporter på forretningsudvalget den 14. september 2021 anbefaler administrationen derfor, at forlænge bemyndigelsen til den 30. september 2021. Dermed er der mulighed for at justere bemyndigelsen efter behov ved næste almindelige orientering. Administrationen ser ikke behov for at øge den økonomiske ramme for bemyndigelsen på nuværende tidspunkt.

 

Nationale udgifter
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 fik Region Hovedstaden et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr mv. på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer ansvar for etablering og drift af testcentre og vaccinationsprogram i Region Hovedstaden. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.

Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.

 

Tabel 1: Nationale merudgifter 2021 vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 1. juni 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter i 2021 for i alt ca. 1.466 mio. kr. Ved orientering af forretningsudvalget 11. maj 2021 udgjorde udgifterne 1.320 mio. kr.

Testcenter Danmark
I forhold til sidste opgørelse dækker udgiften nu yderligere en måned (januar til april).

Vaccinationsindsats
I forhold til sidste opgørelse dækker udgiften nu yderligere en måned (januar til april).

Finansiering

Regionen modtager refusion fra staten i takt med, at de disponerede udgifter faktisk afholdes/betales. Der er foreløbigt modtaget i alt 3,1 mia. kr. via refusioner i 2020 og 2021. Det er aftalt med Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at regionen fremover får refunderet de afholdte udgifter månedligt i den efterfølgende måned efter, at regionen har afholdt udgifterne, for at undgå unødig belastning af regionens likviditet.

 

Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19
Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v.

Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. minimering af planlagte operationer og behandling for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er også renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.

Der er etableret klinikker til behandling af senfølger efter COVID-19 på regionens akuthospitaler, men udgifterne til disse er endnu ikke opgjort og fremgår derfor ikke af opgørelsen.

Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.

Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter 2021 (netto) vedrørende COVID-19, 1.000 kr. pr. 1. juni 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter i 2021 for i alt 627 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget 11. maj 2021 var der registreret udgifter for 539 mio. kr.

Dispositionerne i 2021 er primært baseret på indberetninger fra virksomhederne.

Seneste indberetning fra virksomhederne er sket pr. 28. maj, og der ses især stigende udgifter vedr. løn, testudstyr og drift samt andet. Sidstnævnte er specificeret i bilag.

Det negative forbrug vedr. værnemidler skyldes fradrag vedr. værnemidler som er opgjort som nationale udgifter (tabel 1). Udgifter og fradrag er ikke opgjort samtidigt, og det kan medføre et midlertidigt negativt forbrug.

Finansiering

Den statslige refusion vedr. regionens udgifter i 2020 og 2021 forventes afklaret i forbindelse med økonomiaftalen for 2022, som drøftes i sommeren 2021.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.

RISIKOVURDERING

Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har dels oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder af værnemidler m.v.. Regionen har derfor et fortsat fokus på forsyningssikkerhed og et øget lager af værnemidler og testvarer. På mange områder er der en højere sikkerhed internt end det tidligere har været tilfældet. Derfor er der ikke samme behov for at handle hurtigt på alle områder, men fortsat lejlighedsvist krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor, i enkeltstående tilfælde, vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.

ØKONOMI

Region Hovedstaden forventer at staten dækker alle netto-merudgifter som følge af COVID-19, efter principper der svarer til kompensationen for udgifterne i 2020.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20025643

Bilag

Bilag 1: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19

5. Amgros årsregnskab 2020

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  •  at regnskabet for Amgros I/S godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Freja Södergran (O), Carsten Scheibye (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab for 2020 til godkendelse.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Amgros I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. Amgros´ primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler og tillige indkøbe høreapparater og medicinske udstyr på vegne af regionerne.

Regnskabsresultatet viser, at der er et driftsoverskud på 72,4 mio. kr., hvilket er lavere end i 2019, hvor det var på 77,6 mio. kr. Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2020 og foreslår, at 42,6 mio. kr. af overskuddet udloddes til interessenterne. Region Hovedstadens andel af overskuddet udgør 15,5 mio. kr. Bestyrelsen har endvidere besluttet at styrke likviditeten med en hensættelse af 25,5 mio. kr. på indskudskapitalen. Dette betyder at Region Hovedstadens indskudskapital i Amgros I/S er forhøjet med 9,3 mio. kr. Det bemærkes, at der ikke foreslås henlæggelse til den "Uafhængige forskningspulje", som det har været tilfældet ved tidligere år. Udlodningen af et overskud på 15,5 mio. kr. til Region Hovedstaden i 2020 er 20,4 mio. kr. lavere end den forventede indtægt på 35,9 mio. kr., som er afsat i regionens budget i 2021.

I 2020 havde Amgros I/S en samlet omsætning på ca. 9,4 mia. kr., hvoraf omsætning af lægemidler udgør 9,2 mia. kr., og omsætning af høreapparater udgør 155 mio. kr. Den samlede omsætning er steget med 4,4 % i forhold til 2019. Der ses en stigning i de indkøbte mængder DDD (Definerede Døgn Doser) på ca. 2%, hvilket samlet set tyder på, at omsætninger i kr. stiger mere end de indkøbte mængder, idet der købes varer med en gennemsnitlig højere pris pr. DDD end sidste år.

Der ses udsving i indkøbene pr. måned i 2020, hvilket kan henføres til sygehusenes aktivitet, som har været påvirket af Covid-19 situationen.

I 2020 havde de 30 mest udgiftstunge lægemidler en omsætning på cirka 4,2 mia. kr., hvilket er en stigning på cirka 8 % i forhold til 2019. De 30 mest udgiftstunge lægemidler udgør tilsammen 45 % af Amgros’ samlede omsætning. Det mest udgiftstunge lægemiddel er Darzalex, som bruges til behandling af knoglemarvskræft.

Omsætningen til kræftlægemidler er samlet steget med 6 procent fra 2019 til 2020. Kræftlægemidler udgør 60 procent af den totale lægemiddelomsætning, der indkøbes via Amgros. Lægemidlerne Keytruda (til immunterapi) og Darzalex bidrager især til væksten i omsætningen, idet der har været et merforbrug på henholdsvis 92 mio. kr. og 86 mio.kr. Derudover har lægemidlet Revlimid (til behandling af knoglemarvskræft), Xtandi (til prostatacancer), Imbruvica (til behandling af bl.a. kronisk lymfatisk leukæmi), Opdivo (til immunterapi) og Ocrevus (til multipel sclerose) samlet bidraget til en stor vækst i omsætningen i 2020.

Der er sket prisstigninger i forbindelse med udbud af immunglobuliner, som trådte i kraft 1. april 2020, samt udgifter til indkøb af lægemidler til behandling af Covid-19.

Omsætningen til lægemidler til behandling af cystisk fibrose, samt Nucula til behandling af svært Astma er steget.

Til sidst, bemærkes det, at der er kommet et nyt lægemiddel til behandling af især unge mennesker med sjælden øjensygdom. Der er i alt brugt 25 millioner kroner af omsætningen i 2020 på det nye lægemiddel. Derimod er omsætningen faldet i forbindelse med lægemiddel Eylea (til behandling af bl.a. våd AMD som er en øjensygdom, der gradvist medfører nedsat syn) i forhold til 2019. Dette skyldes, at flere regioner har implementeret lokal deling af Eylea hætteglas til sprøjter på sygehusapoteket. Dette har medført en bedre udnyttelse af lægemiddelet i et hætteglas, hvilket har medført en væsentlig besparelse.

Amgros har igangsat et pilotprojekt, der har haft til formål, at afdække, analysere og vurdere hvilke mulige miljøkrav der kan opstilles til ex. emballage i forbindelse med udbud af lægemidler. De nye miljøkrav vil blive afprøvet ved et pilotudbud i 2021.

Særlig i forhold til håndtering af Covid-19: 
I marts 2020 fik Amgros til opgave, på vegne af Lægemiddelstyrelsen, at opbygge et nationalt sikkerhedslager af lægemidler til brug på sygehusene, for at undgå mangel på kritiske lægemidler på sygehusene. For at sikre forsyningen af lægemidler, har Amgros i samarbejde med kliniske farmakologer fra alle 5 regionerne, de 8 sygehusapoteker og lægemiddelstyrelsen udvalgt lægemidler, som Amgros skulle indkøbe til nødlageret. 

Herved har man sikret hospitalernes tilgængelighed af de basale, såvel som kritiske lægemidler til behandling af patienter indlagt med Covid-19. Amgros vil fortsat, sammen med sygehusapotekerne sikre, at der er forsyning af lægemidler til de danske hospitaler, og at der er en høj grad af forsyningssikkerhed.

Som følge af at Amgros nu også er blevet lagerførende og dermed har bundet en del af likviditeten i lagervarer, er der behov for at styrke likviditeten, hvorfor en del af overskuddet i 2020 anvendes til styrkelse af kapitalen.  

I forbindelse med håndteringen af Covid-19 krisen har det været nødvendigt for Amgros at udvikle et nyt elektronisk ressourcestyrings-program (et såkaldt ERP forretningssystem); AMFOS, som skal sikre en samkøring af Amgros´ logistik og økonomispor.

Udlodning af overskuddet:
Af det samlede overskud i 2020 på 72,4 mio. kr. har bestyrelsen foreslået, at der udloddes 42,6 mio. kr. til interessenterne, mens 4,3 mio. kr. anvendes til en lovpligtig reserve for udviklingsomkostninger og at 25,5 mio. kr. indsættes på interessenternes indskudskonti.

Nedenstående oversigt viser udlodning af overskud og forøgelse af interessenternes indskudskonti: 

Udlodning af overskud fra Amgros I/S (alle tal i mio. kr.)

 

 

Sygehusapotek

Omsætning

Omsætning
fordelt i %

Udlodning

 

Hensat andel

Region Nordjylland

 766,0

8,31

3,5

 

2,1

Region Midtjylland

2.139,0

23,21

9,9

 

5,9

Region Syddanmark

1.982,7

21,52

9,2

 

5,5

Region Sjælland

961,8

10,44

4,4

 

2,7

Region Hovedstaden

3.365,6

36,52

15,5

 

9,3

Samlet lægemiddelomsætning i Amgros i kr.

9.215,2

100,00

42,6

 

25,5

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.


Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2020 vedrørende lægemidler udgør 36,52 %, hvilket svarer til 15,5 mio. kr.

KONSEKVENSER

Efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab, kan Amgros I/S gennemføre udlodningen af overskuddet.  

ØKONOMI

Region Hovedstaden andel af udlodningen udgør 15,5 mio. kr.

I regionens budget for 2021 er der indskrevet en forventet indtægt fra Amgros på 35,9 mio. kr., hvorfor regionen i 2021 vil få et tab på 20,4 mio. kr., som vil blive indarbejdet i 3. økonomirapport 2021.  

KOMMUNIKATION

Amgros I/S orienteres om beslutningen via mail.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

21030303

Bilag

Bilag 1: Årsrapport 2020 underskrevet

Bilag 2: Udbytteberegning til ejere 2020

6. 2. økonomirapport 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at afsætte 5,8 mio. kr. til udredning af brystkræft via kunstig intelligens.
  2. at afsætte 40 mio. kr. til forberedelse af indflytning på Nyt Hospital Amager og Hvidovre
  3. at anvende 194,6 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld med henblik på lettelse af udgiftspresset i de kommende år.
    Midlerne blev reserveret til formålet i forbindelse med 1. økonomirapport 2021.
  4. at 2. økonomirapport 2021, herunder bevillingsændringerne i bilag 2, godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

2. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 133 mio. kr. i forhold til budgettet før nye dispositioner. 

Herudover er regionens budgetreserve på 100 mio. kr. fortsat intakt.

Det forudsættes, at regionen får fuld statslig finansiering af merudgifterne som følge af COVID-19. Prognosen er opgjort inklusive de dispositioner, der blev besluttet af regionsrådet i forbindelse med 1. økonomirapport 2021.

Ændringerne siden 1. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel.

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at prognosen er justeret med netto 22 mio. kr. siden 1. økonomirapport.

De væsentligste ændringer på prognosen er:

  • Sygehusbehandling uden for regionen
    Prognosen er forhøjet med 22 mio. kr. siden 1. økonomirapport. En del af ændringen skyldes forsinket afregning vedr. 2020 på 7 mio. kr. Hovedparten af det samlede merforbrug vedrører udgifter til private hospitaler.
     
  • Medicin og særydelser på hospitalerne

    I 2021 forventes en vækst i medicinudgifterne på omkring 120 mio. kr. svarende til forudsætningen i forbindelse med budgetlægningen. Dvs. der forventes balance i forhold til det afsatte beløb på sundhedsområdets fælleskonto. Ved 1. økonomirapport var aktivitetsniveauet fortsat præget af COVID-19 og der blev forventet et mindreforbrug på ca. 40 mio. kr. I de seneste måneder ses en vækst i udgifterne til medicin, og det må ventes yderligere vækst, efterhånden som aktivitetsniveauet på hospitalerne øges.

    Der var i 2020 ingen vækst i behandlingssærydelser på Rigshospitalet som følge af lavere aktivitet, hvilket indebærer et mindreforbrug på kontoen på 28 mio. kr. Den foreløbige vurdering er, at der fortsat er et lavt forbrug af implantater mv, hvilket øger det forventede mindreforbrug til 40 mio. kr. i 2021. Forbruget afhænger af aktivitetsudviklingen, og der vil fortsat være opmærksomhed på området.
     

  • Indtægter for færdigbehandlede patienter og ambulant genoptræning

    Der er i 2021 budgetteret med indtægter på 123,3 mio. kr. fra kommunerne for færdigbehandlede patienter, samt betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning.

    Der er foretaget afregning for fire måneder af 2021. På det grundlag forventes mindreindtægter for ca. 35,0 mio. kr., hvilket er en forværring på 14 mio. kr. ift. 1. økonomirapport.
     

  • Øvrige ændringer
    Posten dækker over en række mindre ændringer. Ændringen i forhold til 1. økonomirapport skyldes blandt andet erstatninger fra medicinalproducenterne vedr. leveringssvigt i 2020 og 2021 (17 mio. kr.)
     

Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.

 

COVID-19

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi. Forretningsudvalget orienteres kvartalsvist om disponerede udgifter.

Region Hovedstaden varetager nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt etablering og drift af testcentre m.v. De samlede nationalt disponerede udgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 1,5 mia. kr.

Region Hovedstaden kompenseres fuldt ud for disse udlæg.

Herudover har alle regionens virksomheder afholdt en række udgifter i forbindelse med COVID-19. De regionale netto merudgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 600 mio. kr.

Prognosen for 2021 forudsætter fuld finansiering af alle regionens netto merudgifter vedr. COVID-19. Økonomirapportens prognose vedrører således almindelige afvigelser vedr. blandt andet medicintilskud på praksisområdet og tidsforskydning af leasing-anskaffelser m.v., som ikke er relateret til COVID-19.

 

Nye dispositioner

På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 28. maj 2021 foreslås følgende indsatser:

  • Udredning af brystkræft via kunstig intelligens: 5,8 mio. kr.
  • Forberedelse af indflytning på Nyt Hospital Amager og Hvidovre Hospital: 40 mio. kr.

Endvidere foreslås det at 194,6 mio. kr., som blev reserveret i forbindelse med 1. økonomirapport 2021, disponeres endeligt til indfrielse af leasinggæld med henblik på lettelse af udgiftspresset i de kommende år.

Dispositionerne er i overensstemmelse med vanlig praksis i Region Hovedstaden. Formålet er at aflaste kommende års budgetter og at understøtte regionens hospitaler ved indflytning i kvalitetsfondsbyggerierne.

 

Hospitaler og psykiatri

Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne.

Administrationen forventer foreløbig, at hospitalernes overførsel fra 2021 til 2022 bliver på niveau med tidligere år. Dette er dog behæftet med væsentlig usikkerhed, da overførslerne fra 2020 til 2021 har været større end normalt.  Administrationen er i løbende dialog med regionens virksomheder med henblik på at konsolidere regionens samlede økonomi.

 

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

På social- og specialundervisningsområdet forventes overholdelse af budgettet.

Vedrørende regional udvikling forventes et mindreforbrug på ca. 13,5 mio. kr. Det skyldes primært tidsforskydninger som følge af COVID-19 ift. oprensningsprojekter på miljøområdet.

 

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Det forudsættes at Region Hovedstaden opnår fuld finansiering.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.

Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig under forudsætning af:

  • Løbende månedsvis finansieringsmæssig dækning af udlæg vedr. nationale (NOST) COVID-19 udgifter i 2021.
  • Udgiftsloftet til sundhedsområdet holdes indenfor udgiftsloftet svarende til en ramme på 38,324 mia.kr. tillagt regionale COVID-19 udlæg.
  • Netto anlægsudgifter til sundhedsområdet holdes indenfor 1,145 mia. kr. svarende til vedtaget anlægsbudget 2021.
  • Afregningen af mellemregionale afregninger for 1. kvartal 2021 for de øvrige regioner sker ultimo maj 2021. Der forventes, at der vil være afregnet for 11 måneder ved udgangen af 2021.

Den gennemsnitlige likviditet beregnet efter kassekreditreglen skønnes til godt 3,1 mia. kr.  og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler knap 2,1 mia. kr. svarende til niveauet i regnskab 2020.

 

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2021. Finansministeriet har meddelt, at udgifter, der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19, er undtaget fra udgiftsloftet.

Regionens aktuelle råderum i forhold til udgiftsloftet udgør ca. 334 mio. kr. Dette er opgjort inkl. de dispositioner der er beskrevet ovenfor i afsnittet "Nye dispositioner" og excl. udgifter som følge af COVID-19 m.m.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2021 med ca. 150 mio. kr.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1, afsættes der 5,8 mio. kr. udredning af brystkræft via kunstig intelligens.

Godkendes indstillingens pkt. 2 tilføres Amager og Hvidovre Hospital 40 mio. kr. til forberedelse af indflytning i nyt hospitalsbyggeri.

Godkendes indstillingens pkt. 3, anvendes 194,6 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld. Regionsrådet reserverede disse midler til formålet i forbindelse med 1. økonomirapport 2021.

Godkendes indstillingens pkt. 4, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

Administrationen ønsker at fremhæve følgende risici:

COVID-19

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.

Udgangspunktet for de kompensationer som regionerne modtager for deres COVID-19 relaterede udgifter tager afsæt i økonomiaftalen for 2021, hvor regeringen tilkendegav, at der tages de fornødne skridt for at sikre finansiering til indsatserne i forhold til pandemien.

I forhold til de nationale indsatser blev regionen tilført 1,8 mia. kr. i sommeren 2020 samt yderligere 1,0 mia. kr. i december 2020. I 2021 har Region Hovedstaden foreløbig modtaget 311,9 mio. kr. i maj måned.

De regionale udgifter vedr. 2020 forventes kompenseret med i alt 1,0 mia. kr. - udgifterne vedr. 2021 vil indgå i drøftelserne vedr. økonomiaftale 2022 til sommer.

 

Indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner

De mellemregionale indtægter forventes foreløbig at være i balance, men der er væsentlig usikkerhed på området.

Der er udarbejdet en kalkule for regionens samlede aktivitet (behandling af egne og fremmede patienter) på baggrund 1. kvartal. Kalkulen viser mindreaktivitet i januar på ca. 16 pct., men der ses stigende aktivitet i februar og marts. En årsprognose på baggrund af marts måned viser en forventet mindreaktivitet på ca. 8 pct. i forhold til aktivitetsbudgettet.

Det forventes, at indsatsen i forhold til pukkelafvikling af ventelister vil øge aktiviteten yderligere. Fortsat reduktion af smittepres fra COVID-19 kan også bidrage positivt til regionens aktivitet. På den baggrund forventer hospitalerne at indhente mindreaktiviteten og opnå balance.

Den samlede aktivitet kan ikke oversættes direkte til mellemregionale indtægter / behandling af patienter fra andre regioner, men der ses ofte et vist sammenfald i udviklingen. Administrationen følger udviklingen i de mellemregionale indtægter tæt.

 

Nærhedsfinansiering

I 2020 blev nærhedsfinansieringen ikke effektueret grundet COVID-19 og manglende adgang til patientdata som følge af overgangen til LPR3. Det er endnu ikke afklaret om ordningen evt. suspenderes i 2021.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

  • Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
  • Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto 18,0 mio. kr. til investeringsbudgettet.
  • Rebudgettering med netto -544,9 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
  • Korrektioner på 18,0 mio. kr. vedr. øvrige investeringsprojekter.

Initiativerne under "Nye dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 3. økonomirapport 2021.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2021 og 2022 i bilag 2.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

21022850

Bilag

Bilag 1: 2. økonomirapport 2021 - Bilag 1 - Sammenfatning og bevillingsområder

Bilag 2: 2. økonomirapport 2021 - Bilag 2 - Bevillingsændringer m.v.

Bilag 3: 2. økonomirapport 2021 - Bilag 3 - Forventet aktivitetsniveau

Bilag 4: Teknisk gennemgang af 2. ØR 2021

7. Opfølgning på budgetinitiativer 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at status på initiativerne i budgetaftalen for 2021 tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Christoffer Buster Reinhardt (C), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

På mødet den 8. december 2020 anbefalede forretningsudvalget, at regionsrådet godkendte administrationens opfølgning på budgetinitiativer 2021 (vedlagt som bilag) - inklusiv tidsplan, ansvarligt politisk udvalg og forsinkelser fra budget 2018, 2019 og 2020. Regionsrådet tog senest status på budgetinitiativerne for 2021 til efterretning på mødet i marts og blev samtidig lovet en opdateret status på budgetinitiativerne 2021 ultimo 2. kvartal 2021. Den opdaterede status er vedhæftet som bilag 1.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning

En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2021 kræver nærmere politisk stillingtagen inden de implementeres. Nærværende sag vil belyse tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2021, og som kræver efterfølgende politisk behandling. Samtidig følger sagen kort op på de initiativer, der ikke kræver efterfølgende politisk behandling. Endelig vil enkelte initiativer fra tidligere budgetaftaler, der er udskudt eller forsinkede, blive belyst.

 

Oversigten over budgetinitiativerne (bilag 1) indeholder for hvert initiativ en angivelse af,

  • hvilket udvalg, der har den politikudviklende eller politikopfølgende rolle
  • om der er afsat midler i budgettet (med angivelse i mio. kr.)
  • en tidsangivelse for den forventede første forelæggelse af den respektive sag i et udvalg
  • en farvemarkering (og en kommentar), hvor der er initiativer, der er forsinkede ift. den oprindelige tidsplan

 

Den videre behandling af sagen vil tilrettelægges i det pågældende udvalg. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, hvor sagen starter - herefter vil sagen, alt afhængig af dens karakter, gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
 

Sagerne er udover opdelingen i politiske udvalg også koblet op på de hovedområder, som budgetaftalen sætter retning for. Disse områder følges i lighed med de fem fokusområder præsenteret i budgetaftale 2020 tæt af de politiske udvalg. Forretningsudvalget følger f.eks. særskilt området digitalisering, mens det nære og sammenhængende sundhedsvæsen udvikles og følges i flere udvalg.

 

Initiativer til igangsættelse uden yderligere politisk behandling

Budgetaftalen indeholder derudover en række initiativer, som kan implementeres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. De er angivet i vedlagte bilag.

 

Det skal bemærkes, at sager fordelt på et specifikt udvalg godt kan være relevant for et eller flere andre udvalg. I givet fald forventes sagerne at køre parallelt i de stående udvalg og afhængig af sagens art gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

KONSEKVENSER

Administrationen vil fortsætte arbejdet med budgetinitiativerne og forelægge en ny status for forretningsudvalget og regionsrådet ultimo 3. kvartal 2021.

RISIKOVURDERING

Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for vedhæftede initiativer vil være gældende.

ØKONOMI

Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 8.juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Mads Thunø Dupont

JOURNALNUMMER

20072224

Bilag

Bilag 1: Opfølgning på initiativer 2021

8. Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen" (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2). 

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Carsten Scheibye (V) og Christine Dahl (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:
Anbefalet. 
Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden har med budgetaftalen for 2021 besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for det nære og sammenhæn­gende sundhedsvæsen. Forretningsudvalget drøftede den 8. december 2020 en sag, der beskrev strategiens formål samt en række overordnede fokusområder. 

Administrationen har med involvering af hospitaler og centre udarbejdet oplægget: "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen". I oplægget præsenteres seks mål, som sætter rammen for, hvordan Region Hovedstaden vil udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i retning af et mere menneskeligt sundhedsvæsen og med afsæt i værdibaseret sundhed.

Oplægget peger på indsatser, som Region Hovedstaden kan sætte i gang i egen organisation. Samtidig søges mandat til at regionen starter dialog med kommuner og praktiserende læger om konkrete indsatsområder for samarbejde. Fokus er på at omstille sundhedsvæsenet til mere behandling i borgerens hjem og mere sammenhæng i patientforløb. Herunder indsatser, hvor regionen bidrager til, at kommuner og praksissektoren får bedre forudsætninger for at løse deres del af den samlede sundhedsopgave. 

Det mest vidtgående og konkrete forslag er, at regionen påtager sig et 72 timers behandlingsansvar for udskrevne patienter, som samtidig er i kommunal pleje. Dette behandlingsansvar følger erfaringer om samarbejde under Covid-19. Der skal i samarbejde med hospitalerne fastsættes en model, og den skal aftales med kommunerne og PLO. Det formodes at der vil være betydelig opbakning til modellen, som forventet kan sættes i kraft primo 2022.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har en vision om at drive et sundhedsvæsen, der leverer den behandling, som giver mest værdi for patienten. Et menneskeligt sundhedsvæsen, hvor borgere og patienter oplever et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor flere kan behandles i eller tæt på eget hjem, og hvor vi forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. Det kræver, at regionen arbejder målrettet på at styrke det nære sundhedsvæsen og på at skabe mere sammenhæng i behandlingsforløb.

Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2021, at der skal udarbejdes en strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der bl.a. omhandler det store potentiale for behandling i eget hjem. På den baggrund har administrationen med input fra hospitaler og koncerncentre udarbejdet oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen" (vedlagt som bilag).  Oplægget peger på seks mål, som skal sætte retning på regionens arbejde med at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

  1. Tidligere indsats og mere behandling hjemme, når det giver mening for patienten og er fagligt relevant
  2. Mere tryghed før og efter hospitalsbehandling
  3. Lighed i sundhed og høj kvalitet i behandlingstilbud for alle
  4. Let og sikker adgang til viden: Sundhedsprofessionelle skal have relevante oplysninger i patientforløb og adgang til specialistrådgivning og  dialog i hverdagen.
  5. Flere kompetencer og ny viden om behandling hjemme og om samarbejde på tværs.
  6. Investeringer i det nære sundhedsvæsen, herunder i ledelse, kapacitet og implementeringskraft 

For hvert mål foreslås en række konkrete indsatser, som regionen kan igangsætte i egen organiation. Dermed vil oplægget også være regionens indspark i den nationale debat, der forventes at komme i forbindelse med en national sundhedsaftale, ligesom det vil være regionens forankring af nationale aftaler på feltet. Det er vigtigt, at regionen har gjort sig interne overvejelser om, hvad vi kan byde ind med, når vi går i dialog med kommuner og praksissektoren om udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Samtidig har en stor del af de patienter, der behandles på regionens hospitaler, et monosektorielt forløb, hvor de ikke er i kontakt med kommunen, og hvor den praktiserende læge ikke har en aktiv rolle i behandling eller opfølgning. For denne gruppe er det oplagt, at Region Hovedstaden arbejder for at tilbyde mere behandling i patientens hjem.

Hvis regionsrådet godkender oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen", vil administrationen sammen med hospitaler og koncerncentre prioritere, kvalificere og forberede en plan for implementering af de foreslåede indsatser.

Værdibaseret sundhed

Region Hovedstaden har siden 2019 arbejdet efter principperne i værdibaseret sundhed. Arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal drives frem af de samme pejlemærker, som er gældende for værdibaseret sundhed, nemlig: 1) Patientoplevede kvalitet og effekt, 2) Faglig kvalitet, 3) God ressourceudnyttelse. 

Hvilke udfordringer skal der findes løsninger på?

Der bliver flere ældre borgere, og flere borgere har en eller flere kroniske sygdomme, og der er behov for mere sammenhæng i komplekse behandlingsforløb. Det stiller krav om et omkostningseffektivt sundhedsvæsen, hvor økonomi og kapacitet udnyttes bedst muligt. Der kommer løbende nye behandlingsformer, ny teknologi og digitale løsninger. Borgerne har forventninger om, at nye løsninger tages i brug, og at de selv kan være en aktiv part i egen behandling. Denne udvikling skal Region Hovedstaden være parat til at gribe.

Regionen bygger i disse år nye fysiske og organisatoriske rammer til hospitalerne, med enestuer, fælles akutmodtagelser, ny logistik mv. Samtidig er der et stort potentiale i at bruge teknologi og digitale løsninger til at skabe mere målrettede og tidlige indsatser i eller tæt på borgernes hjem. Hospitalerne skal derfor på den ene side kunne prioritere den højtspecialiserede behandling til dem, der har det største behov og på den anden side skabe rammerne for, at de borgere, der kan få målrettet og mindre indgribende behandling, uden at møde op på hospitalet, skal have den mulighed. Det kræver, at hospitalerne tager et stort ansvar for de samlede patientforløb, også den del der rækker ud over det, der foregår inde på hospitalerne. Regionen skal derfor også være en stærk medspiller for kommuner og praksissektoren ved fx at stille ekspertviden til rådighed eller ved at beholde det lægefaglige behandlingsansvar i tiden efter hospitalsophold.  

Arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal bidrage til at sikre en tidlig og målrettet indsats for at undgå forværring af sygdom. Samtidig skal arbejdet med det nære sundhedsvæsen understøtte regionens fokus på forebyggelse og lighed i sundhed eksempelvis ved at give bud på, hvordan vi kan sikre bedre indsatser og tilbud til sårbare børn og familier eller psykisk sårbare borgere.  

Samarbejde med kommuner og praksissektoren

Oplægget til regionens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil sætte gang i en omstilling af, hvordan vi tilbyder behandling i sundhedsvæsenet. Det er en omstilling, der vil tage mange år og oplægget har fokus på det, regionen kan igangsætte på egen hånd. Udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan regionen dog ikke sikre alene. Danske Regioner og KL har sat 12 pejlemærker for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. De er et godt og vigtigt afsæt for, at Region Hovedstaden sammen med de 29 kommuner og praksissektoren finder nye løsninger i samarbejdet om vores fælles sundhedsopgave. Vi har et fælles ansvar for at sætte fokus på forebyggelse, tidlig opsporing, og egenomsorg.  Vi skal skabe bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb, hvor ingen bliver tabt mellem to stole, og hvor den faglige kvalitet og patientsikkerheden er sikret i alle led. 

Udviklingen af nye løsninger i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal bygge videre på det allerede eksisterende og velfungerende tværsektorielle samarbejde. Vi står på gode erfaringer med samarbejde under COVID19, med signaturprojekter under sundhedsaftalen (fx lægefagligt behandlingsansvar og adgang til data i sundhedsplatformen/SP-Link), kommende IV-aftale og aftalen om kommunale akutfunktioner, dem skal vi bringe i spil, når der skal udvikles endnu flere nye løsninger.  

Afhængigt af tidspunkt og indhold i det kommende udspil om en national sundhedsaftale, vil regionen foreslå kommuner og praksissektoren, at Sundhedskoordinationsudvalget påbegynder en dialog om, hvordan parterne kan sætte et stærkt politisk fokus på at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden. Sundhedskoordinationsudvalget vil have ansvar for at sikre involvering af øvrige relevante organer, fx. praksisplanudvalg.  

Økonomiaftale og andre nationale udspil

Region Hovedstadens arbejde med at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal løbende afstemmes med nationale tiltag, udspil, overenskomster og årets økonomiaftale.

Region Hovedstadens seks mål for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

I oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen" fremgår det, at regionens arbejde er fokuseret omkring seks mål. De første tre mål vil skabe værdi for borgerne, mens de sidste tre mål peger på, hvad der skal til for at skabe reelle resultater i arbejdet med at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

  1. Tidligere indsats og mere behandling hjemme, når det giver mening for patienten og er fagligt relevant.

Region Hovedstaden vil arbejde for, at behandling i større grad planlægges med udgangspunkt i patientens behov, ønske og livssituation. Ny teknologi og digitale løsninger gør det muligt at tilbyde mere fleksible behandlingstilbud og sætte ind med tidligere og mere målrettede indsatser. Derfor skal endnu flere patienter have mulighed for at få behandling hjemme, når det er meningsfuldt for patienten og er fagligt relevant. Tilbud om behandling hjemme ved brug af fx videokonsultationer eller selvmonitoreringsløsninger skal ske med høj kvalitet, patientsikkerhed og fornuftig brug af ressourcer.

Hjemmebehandling er relevant for et bredt spektrum af målgrupper fra ældre til børn, og fra multisyge til ressourcestærke. I alle tilfælde vil mere behandling hjemme bidrage til en mere målrettet og mindre indgribende behandling, som er tilpasset patientens behov, frem for fx kontroller fastlagt efter faste rutiner. Det forventes det, at mere behandling hjemme understøtter egenomsorg, forebyggelse og tidlig opsporing af forværring af sygdom. Det er også et afsæt for ønsket om at omlægge mere behandling til behandling i patientens hjem, at det vil give bedre rum for behandling på hospitalet, for de patienter og i de situationer, hvor det er den bedste løsning.

Rigtig mange patienter kan og vil gerne bruge nye løsninger og behandlingsformer. Der vil være nogle for hvem digitale løsninger stadig opleves utrygt, og de kan være usikre på de nye muligheder. Derfor skal der være en lydhørhed over for de patienter, der kan være bekymrede for nye behandlingsformer og sundhedpersonalet skal have de rette værktøjer og træning til at kunne håndtere patienters forskellige muligheder for at tage i mod tilbud om behandling hjemme.

  1. Mere tryghed før og efter hospitalsbehandling

Tryghed før og efter behandling på hospitalet har stor betydning for om borgeren oplever god sammenhæng i behandlingsforløbet. Samtidig kan unødvendige indlæggelser og genindlæggelser undgås, hvis sundhedspersonalet i kommuner og praksissektoren har de optimale betingelser for at håndtere problemstillinger hjemme hos borgeren eller på en kommunal plejeplads. Dette mål handler om, hvordan hospitaler kan bidrage til at sikre mest mulig sammenhæng og tryghed før og efter hospitalsbehandling. 

Det forslås, at hospitalet bevarer det lægefaglige behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling for borgere, der modtager kommunal pleje. Der skal laves en model, der tager afsæt i den allerede kendte model for behandlingsansvar, som er indført i forbindelse med aftalen om kommunale akutfunktioner. Modellen skal konkretiseres sammen med hospitalerne og aftales med almen praksis og kommunerne.  Det forventes, at hvis hospitalerne bevarer det lægefaglige ansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling, vil mange problemstillinger kunne håndteres hos patienten ved, at den kommunale sygeplejerske eller egen læge, kan få råd og vejledning fra hospitalet og derved undgå en uhensigtsmæssig genindlæggelse.

Tryghed før og efter hospitalsbehandling skal også sikres ved, at personalet i kommuner og almen praksis altid har adgang til opdateret og fyldestgørende information om borgerens forløb. Derfor skal hospitalerne sætte et særligt fokus på at sikre høj kvalitet og rettidig udgående kommunikation. 

Endelig vil Region Hovedstaden arbejde med at omlægge mere akut til subakut behandling. Der er allerede tilbud om subakutte tider på regionens hospitaler, men der er et potentiale for at arbejde endnu mere fokuseret med dette felt, fx ved at involvere akuttelefonen 1813, som idag har gode erfaringer med at anvende video til at håndtere akutte situationer ved borgeren og dermed spare nogle borgere for uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. 

  1. Lighed i sundhed og høj kvalitet i behandlingstilbud for alle.

Dette mål handler om, at regionens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen både skal være med til at fremme den geografiske lighed i sundhed og samtidig understøtte regionens arbejde med at bekæmpe social lighed i sundhed. 

Den geografiske lighed i sundhed fremmes ved, at vi sørger for, at de mange gode tiltag vi sætter igang i det nære sundhedsvæsen, skaleres bredt og implementeres i hele regionen, når vi har dokumenteret at de skaber værdi for patienten. 

Etablering af regionale funktioner i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund er eksempler på, at der i den nordlige del af regionen har været behov for en lokalt tilpasset løsningsmodel for at skabe lighed i adgangen til sundhedstilbud. Samtidig forventes det, at der kan opstå nye spændende muligheder og løsninger i det tværsektorielle samarbejde omkring sundhedshusene, som kan inspirere den øvrige del af regionen. 

Nye behandlingsformer og brug af teknologi og digitale løsninger må ikke forstærke den sociale ulighed i sundhed. Derimod skal regionen se på, hvordan nye teknologiske løsninger kan være med til at skræddersy behandlingstilbud så vi i højere grad kan hjælpe udsatte borgere. Samtidig skal Region Hovedstadens generelle fokus på at bekæmpe ulighed i sundhed også være et mål for arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Regionen skal bl.a. se på, hvordan vi kan bidrage med viden, data og kompetencer til at arbejde med ulighed i sundhed på et mere strukturelt niveau. Et arbejde som vi allerede har igangsat med regionens forebyggelsesplan.

  1. Let og sikker adgang til viden: Sundhedsprofessionelle skal have relevante oplysninger i patientforløb og adgang til specialistrådgivning og  dialog i hverdagen.

Borgernes oplevelse af tryghed og sammenhæng i deres behandlingsforløb, er forudsat af at sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer agerer koordineret og at de har den nødvendige viden om borgerens samlede behandlingsforløb. Derfor skal regionen fortsætte arbejdet med at sikre en god rettidig tværsektoriel kommunikation. Det handler også om, at Region Hovedstaden skal tage et større ansvar for mere systematisk at stille ekspertise til rådighed og optræde som sparringspart om konkrete patientforløb via adgang til telefonisk rådgivning, evt. suppleret af videokonsultationer, hvor Akuttelefonen 1813 har gode erfaringer, som kan udbredes til flere hospitaler. Målet er at sundhedsprofessionelle i kommuner og praksissektoren har de bedste betingelser for at tilbyde den rette behandling og pleje af borgeren.

Dette mål peger også på, at der er behov for at løse den udfordring, at almen praksis oplever, at for mange henvisninger bliver tilbagehenvist. Der er brug for at regionen sammen med almen praksis undersøger problemets omfang og årsag og i fællesskab får igangsat indsatser til at nedbringe dette problem.

  1. Flere kompetencer og ny viden om behandling hjemme og om samarbejde på tværs.

Når flere borgere skal tilbydes behandling hjemme, er det afgørende, at de sundhedsprofessionelle er klædt på til at løfte nye opgaver.  De skal have de rigtige kompetencer, fagligt grundlag og nødvendige værktøjer for at kunne hjælpe og vejlede patienterne i at tage de nye løsninger i brug. 

Hospitalerne har en stærk kultur for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed, der er brug for at udvide det systematiske kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde, så det også kan omfatte den behandling hospitalerne tilbyder i patientens hjem. Derfor skal Region Hovedstaden investere i uddannelse, kompetenceløft, kvalitetsudvikling, forskning og innovation om det nære sundhedsvæsen.

  1. Investeringer i det nære sundhedsvæsen, herunder i ledelse, kapacitet og implementeringskraft 

Arbejdet med at omstille regionens opgaveløsning skal forankres i regionens hospitalsdirektør-kreds, som har ansvar for at sikre ledelse og implementeringskraft. Hospitalsdirektionerne skal tage ejerskab over opgaven, og de skal understøttes af koncerncentrene, som har ansvar for at bidrage med konkrete løsninger, fx digitale løsninger, implementering, logistik, kompetenceudvikling, data mv.

 

 

 

KONSEKVENSER

Hvis regionsrådet godkender oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen", vil administrationen sammen med hospitaler og koncerncentre prioritere, kvalificere og forberede en plan for implementering af de foreslåede indsatser. Oplægget indeholder en lang række indsatser, hvoraf nogle kræver, at der prioriteres ressourcer og kapacitet til at løfte implementeringen af disse både på hospitaler og i koncerncentre. Det er derfor ikke realistisk, at alle indsatser igangsættes på samme tid.

Godkendelse af oplægget indebærer, at administrationen sammen med hospitalerne igangsætter arbejdet med at udvikle en model for, at hospitalerne bevarer behandlingansvar i 72 timer efter udskrivelse af borgere, der modtager kommunal pleje. Modellen om behandlingsansvar skal aftales med kommunerne og PLO.

Der skal som led i arbejdet aftales en politisk proces for samarbejde med kommuner og praksissektor. Det forventes, at der arbejdes administrativt med den over efteråret 2021 med henblik på politisk drøftelse primo 2022. Regionen har særlig opmærksomhed på effekterne af regional opgaveudvikling i forhold til kommunerne.

 

RISIKOVURDERING

Kommuner og praktiserende læger har vist en betydelig interesse i feltet. Kommunerne er særligt optagede af, om hospitalerne i forbindelse med opgaveudvikling og mere behandling hjemme udløser opgaver og udgifter i kommunerne. Det er derfor væsentligt, at der i det konkrete arbejde med udmøntning er dels opmærksomhed om primærsektor-vinkler og løbende involvering i regi af Sundhedkoordinationsudvalget og det administrative forum Tværsektoriel Strategisk Styregruppe mv. 

ØKONOMI

Såfremt regionsrådet godkender oplægget til regionens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, vil administrationen fremsætte et budgetforslag til de kommende budgetforhandlinger.

KOMMUNIKATION

Hvis regionsrådet godkender oplægget, vil adminstrationen forberede en kommunikationsindsats, der særligt lægger vægt på omstilling til behandling hjemme og behandlingsansvar på 72 timer efter hospitalsophold.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger/Nanna Skovgaard

JOURNALNUMMER

21020630

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 210621

Bilag 2: Sag 8 RR møde 22062021 uddybende bemærkninger til sagen om Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

9. Voksne med type 1-diabetes med pumpe i Nordsjællands Hospitals optageområde

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende, at Nordsjællands Hospital beholder behandlingsansvaret for patienter med type 1-diabetes med pumpe i optageområde Nord for patienter, der ønsker dette, fremfor at flytte behandlingsansvaret til SDCC i Herlev

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Formanden satte indstillingen under afstemning: 
For stemte: A (13), B (4), C (7), F (3), I (0), O (3), V (6), Ø (3) og Å (1), i alt 40. 
Imod stemte: Torben Kjær (Ø), i alt 1. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Indstillingen var herefter godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.
 

Sundhedsudvalgets beslutning den 26. maj 2021:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionsrådet vedtog den 17. maj 2016 drejebog for etablering af Steno Diabetescenter Copenhagen (SDCC). Hermed godkendte regionsrådet, at alle patienter med type 1-diabetes med pumpe vil blive behandlet på SDCC for at sikre en tilstrækkelig volumen, samle ekspertisen ét sted og dermed understøtte højtkvalificeret behandling. Det er planen, at patienterne flyttes til SDCC senest medio 2021, så samlingen er gennemført, når bygningen er ibrugtaget.

Administrationen anbefaler, at regionsrådets beslutning fra 2016 justeres, så Nordsjællands Hospital beholder behandlingsansvaret for de patienter med type 1-diabetes med pumpe i optageområde Nord, der selv ønsker dette. Det er i overensstemmelse med nærhedskriterierne at opretholde aktiviteten så lokalt som muligt. 

SAGSFREMSTILLING

Regionen har siden regionsrådets vedtagelse af drejebogen for etablering af SDCC i 2016 arbejdet med at udbrede værdibaseret sundhed, så borgerne oplever sammenhængende forløb, der er kendetegnet ved, at det er patientens situation, som styrer forløbet. Det betyder også, at der - foruden hensynet til en høj faglig kvalitet i behandlingen - så vidt muligt skal sikres en nærhed til behandlingen, som tager udgangspunkt i borgerens situation og liv. For at sikre nærhed og tryghed for den enkelte borger, er det vigtigt, at der etableres muligheder for, at udvalgte behandlinger udføres tæt på og i borgerens hjem, hvor dette giver fagligt mening. Ud over en geografisk nærhed til behandlingssted, kan nærhed også imødekommes ved anvendelse af fx digitale løsninger. Under COVID-19 har video- og telefonkonsultation i stigende grad været anvendt, og det er relevant at fastholde og sikre en fortsat udvikling på dette felt med henblik på at understøtte en behandling, som er mindre indgribende i patienternes liv. 

Administrationen foreslår følgende ændring, som indebærer en justering af regionsrådets beslutning i 2016:

  • Nordsjællands Hospital beholder behandlingsansvaret for patienter med type 1-diabetes med pumpe i optageområde Nord, med mindre patienten har et andet ønske.
  • Voksne med type 1-diabetes med pumpe fra Nordsjællands Hospitals optageområde skal, som øvrige patienter i regionen, tilbydes muligheden for at modtage al behandling på det nye SDCC (behandlingsansvaret vil da være på SDCC for patienten). Hvis dette ønskes, kan behandlingen evt. – som for patienter i øvrigt - tilrettelægges som en kombination af fysiske og virtuelle besøg.
  • Der skal løbende tages stilling til, om patientgrundlaget på Nordsjællands Hospital fortsat har en bæredygtig størrelse.

Administrationen har været i dialog med SDCC, Novo Nordisk Fonden og Nordsjælland Hospital om muligheden for at fastholde behandling af patienter med type 1-diabetes med pumpe på Nordsjælland Hospital, og alle parter bakker op om den foreslåede justering.

SDCC vil have det ambulante behandlingsmæssige ansvar for alle børn med diabetes i Region Hovedstaden, når SDCC flytter i nye rammer i Herlev i 2021. For både at sikre børnene en behandling af høj kvalitet og samtidig understøtte en nærhed til behandling, der tager udgangspunkt i familiens situation, er det desuden aftalt mellem SDCC og Nordsjællands Hospital, at udvalgte børn fra Nordsjælland Hospitals optageområde, under ledelse af SDCC, kan tilbydes behandling som udefunktion og virtuel behandling. Behandlingen kan i samarbejde med familien tilrettelægges som en kombination af muligheder. Det betyder, at nogle besøg kan være virtuelle, nogle besøg kan være på SDCC, mens andre besøg ved behov og efter familiernes ønske kan arrangeres som udefunktion. Børn med diabetes fra Nordsjælland Hospitals optageområde skal, som øvrige børn i regionen, også tilbydes muligheden for at modtage al behandling ved fysisk fremmøde på Det nye SDCC.

KONSEKVENSER

Hvis forslaget godkendes, vil konsekvensen være, at Nordsjællands Hospital beholder behandlingsansvaret for patienter med type 1-diabetes med pumpe. Patienterne vil dog fortsat, som øvrige patienter med type 1-diabetes i regionen, kunne vælge at blive behandlet på SDCC. SDCC vil i så fald have behandlingsansvaret for patienten. 

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. maj 2021, forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Liza Bøhme

JOURNALNUMMER

21010661

10. Konvertering af servicemål for responstider for ambulancekørsler

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende, at det nuværende politiske servicemål for A-kørsler på 90 procent inden for 13 minutter konverteres til, at 93 procent af A-kørslerne skal være fremme inden for 15 minutter.  
  2. at tage til efterretning, at det administrative servicemål for B-kørsler konverteres til den nationale rapporteringsmetode, og at regionens opgørelsesmetode af responstider tilpasses, så det sker på samme vis som i den nationale opgørelse. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.
 

Sundhedsudvalgets beslutning den 26. maj 2021:

  1. Anbefalet.
  2. Anbefalet.

Leila Lindén (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Sundhedsudvalget blev den 20. november 2018 orienteret om, at der er indført en ny fælles metode til rapportering af responstider for akutte ambulancekørsler på tværs af regionerne. Den fælles rapporteringsmetode betyder, at responstider for A-kørsler (kørsler med udrykning ved formodet akut og livstruende tilstand) rapporteres som andelen, der er fremme indenfor 5, 10 og 15 minutter. Det fremgik af sagen fra november 2018, at sundhedsudvalget ville blive forelagt forslag til tilpasning af det nuværende regionale politisk fastlagte servicemål for A-kørsler med udgangspunkt i den nationale rapportering. Regionen har afventet en endelig tværregional afklaring af opgørelsesmetoden, som sikrer sammenlignelighed på tværs. Regionerne blev enige om denne ultimo 2019 med virkning fra 2020 I regi af Danske Regioner er det efterfølgende besluttet også at lave en ensartet rapportering af responstiderne for B-kørsler, der omfatter akutte kørsler, som ikke umiddelbart er vurderet til at være livs- og førlighedstruende sygdom/skade. Responstiderne for B-kørsler rapporteres ud fra, hvor stor en andel af kørslerne, der er fremme inden for 30 minutter. 

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har i dag et politisk fastsat servicemål om, at 90 procent af A-kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter og et administrativt fastsat servicemål om, at 90 procent af B-kørslerne skal være fremme inden for 25 minutter. Regionen har desuden administrative servicemål for C- og D-kørsler om, at 90 procent skal være fremme inden for to timer. C-kørsler omfatter ikke-hastende ambulanceopgaver og planlagte transportopgaver. D-kørsler omfatter liggende transporter, der ikke kræver behandling eller medicinsk overvågning. Disse kørsler afvikles i de fleste tilfælde af liggende sygetransporter, og kun af ambulancer ved ledig kapacitet. Alle servicemålene gælder for regionen samlet set på årsbasis. 
 

Fælles og sammenlignelig national opgørelsesmetode 
Indtil 2020 har regionernes politiske mål for responstider og metode for opgørelse af responstiderne ikke være ensartet, hvilket har vanskeliggjort en direkte sammenligning på tværs af regionerne. I 2019 blev de fem regioner derfor enige om en fælles metode til at opgøre responstiden, som både er gældende for A- og B-kørsler pr. 2020. Den fælles metode er defineret på følgende måde:

  • Responstid beregnes ud fra første gang, opgaven sendes til disponering og indtil første professionelle præhospitale enhed (ambulance, akutlægebil) ankommer på adressen.
  • Responstid omfatter kørsel A (formodet akut og livstruende tilstand) og kørsel B (akut og alvorlig, men ikke livstruende tilstand)
  • Responstid omfatter alle opkald indgået på Regionens Vagtcentral/AMK-Vagtcentralen, som medfører en kørsel A / kørsel B, dvs. både opkald via 1-1-2 og andre opkald.
  • Opkald, der omdisponeres til anden hastegrad i forløbet, indgår ikke. Op- og nedgraderinger indgår derfor ikke.
  • Der medtages kun første professionelle præhospitale bil. Dermed udelades førstehjælperordninger med frivillige, eventuelle professionelle First Responder enheder så som brand- og redningskøretøjer samt akutlægehelikopteren, der opgøres separat af Styregruppen for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning.

Den fælles nationale rapporteringsmetode for responstider udspringer fra økonomiaftalen for 2019 mellem Regeringen og Danske Regioner. I denne fremgik et ønske om større gennemsigtighed i forhold til service i den akutte sundhedsindsats på tværs af landet.  Danske Regioner har på den baggrund fra 3. kvartal 2018 og frem offentliggjort responstiderne på A-kørsler kvartalsvist ud fra en ensartet rapporteringsmetode. Sundhedsudvalget i Danske Regioner har i 2020 godkendt, at der fremadrettet også bliver opgjort ensartede responstider for B-kørsler.  
 

Administrationens forslag til konverterede servicemål 

Det er i regi af Danske Regioner besluttet, at det fortsat er de enkelte regioner, der fastlægger lokale servicemål for responstiderne. For at undgå forskellige rapporteringsmetoder har administrationen undersøgt, hvordan der kan ske en konvertering af regionens nuværende politiske servicemål for A-kørsler til den nationale rapporteringsmetode. Administrationen vurderer, at det samtidig er relevant at konvertere det administrative fastlage servicemål for B-kørsler til den nationale rapporteringsmetode, men at det ikke relevant at ændre på de administrative servicemål for C- og D-kørsler.

Servicemål for A-kørsler:
Administrationen anbefaler, at: 

  • Region Hovedstadens nuværende politisk fastsatte mål om, at 90 procent af A-kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter konverteres til 93 procent inden for 15 minutter.

En konvertering af regionens nuværende politiske servicemål for responstider for A-kørsler vil gøre, at det er direkte sammenligneligt med den fælles nationale rapporteringsmetode. Administrationen foreslår, at der bibeholdes ét servicemål på trods af, at responstiderne nationalt opgøres ud fra andel A-kørsler, der er fremme inden for hhv. 5, 10 og 15 minutter. De konverterede servicemål foreslås som hidtil at gælde for regionen samlet set på årsbasis, og andelen af kørsler, som er fremme inden for 5 og 10 minutter, vil blive anvendt til benchmarking
 

Servicemål for B-kørsler:
Administrationen anbefaler, at:

  • Region Hovedstadens administrative servicemål om, at 90 procent af B-kørslerne skal være fremme inden for 25 minutter konverteres til 93 procent inden for 30 minutter ud fra samme model baseret på historiske tal.

Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssig at konvertere det administrative servicemål for B-kørsler til den nationale rapporteringsmetode. Udgangspunktet for forslaget til konvertering er, at borgerne i regionen fremadrettet kan forvente det samme serviceniveau. Samtidig er udgangspunktet, at tilpasningen ikke medfører øgede omkostninger til ambulanceberedskaber på grund af et øget ambitionsniveau/serviceniveau. Det bemærkes, at regionen i dag opfylder det politiske servicemål for A-kørsler, men at det administrative servicemål for B-kørsler ikke kan opfyldes i dag.

Konverteringen fra de gamle mål til de nye mål er en direkte konvertering og derfor udtryk for et uændret ambitionsniveau. Dette betyder, at de nye mål for A-kørsler fortsat vil være opfyldt, og at de nye mål for B-kørsler uændret ikke vil være opfyldt.

Administrationen har undersøgt de øvrige regioners hjemmesider og kan på den baggrund konstatere, at det ikke er alle regioner, der (endnu) har konverteret deres servicemål ift. den nationale rapporterings- og opgørelsesmetode. Der er således fortsat forskellige servicemål og opgørelsesmetoder på tværs af regionerne. I bilag 1 har administrationen præsenteret de øvrige regioners servicemål, som de fremgår af de respektive regioners hjemmesider. Administrationen har ikke undersøgt, om de øvrige regioner har planer om at konvertere deres servicemål for responstider til den nationale rapporterings- og opgørelsesmetode. Det fremgår dog af Region Syddanmarks hjemmeside, at de har konverteret deres rapporteringsmetode for de politiske servicemål for A- og B-kørsler i forhold til den nationale rapporteringsmetode. I Region Syddanmark er servicemålet for A-kørsler, at 95 procent skal være fremme inden for 15 minutter, og servicemålet for B-kørsler er, at 90 procent skal være fremme inden for 30 minutter. https://www.regionsyddanmark.dk/wm515376   

Administrationen har ikke estimeret merudgifterne forbundet med at hæve ambitionsniveauet for Region Hovedstadens servicemål fx til 95 procent inden for 15 minutter for A-kørsler og 95 procent indenfor 30 minutter for B-kørsler. Det bemærkes, at regionen på nuværende tidspunkt ikke overholder det eksisterende servicemål for B-kørsler.     
 

Opmærksomhedspunkter vedrørende opgørelsesmetoden for responstider 
Der har hidtil været to afvigelser imellem Region Hovedstadens egen opgørelse af responstid for A- og B-kørsler og indrapporteringer til Danske Regioner til brug for den fællesregionale opgørelse. Disse vedrører, at der i Region Hovedstaden hidtil er målt på ambulancer, som det fremgår af bekendtgørelse nr. 971 om planl&aeaelig;gning af sundhedsberedskabet (§4, stk. 4), og ikke første professionelle præhospitale bil (fx akutlægebil) som i den nationale opgørelsesmetode. Derudover har responstiderne i Region Hovedstaden kun været regnet ud fra 1-1-2 opkald og ikke alle opkald på Regionens Vagtcentral, som indgår i den nationale metode. 

I forbindelse med konvertering af Region Hovedstadens mål for A- og B-kørsler vurderer administrationen, at det er hensigtsmæssigt at overgå fuldt ud til den fælles opgørelsesmetode, da ambitionen netop er at koble regionens servicemål til den nationale måde at rapportere responstider. Ændringen forventes ikke at påvirke responstiderne for A-kørsler, men det kan have en mindre negativ effekt på den opgjorte responstid for B-kørsler som følge af de metodiske ændringer, jf. ovenfor.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes vil det politiske servicemål for A-kørsler blive ændret.
Det er administrationens vurdering, at konverteringen af servicemålet for A-kørsler hverken medfører en ændring i serviceniveauet for patienterne eller medfører risiko for øgede udgifter eller ændringer i de faglige forhold ved ambulancekørsel i regionen.

ØKONOMI

Administrationen vurderer ikke, at der økonomiske konsekvenser ved tiltrædelse af indstillingen.

KOMMUNIKATION

Der planlægges ikke en kommunikationsindsats ifm. sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. maj 2021, forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Nicolai Gottlieb

JOURNALNUMMER

21017230

Bilag

Bilag 1: Bilag - Servicemål i de øvrige regioner

11. Udkast til udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende udtalelsen (jf. bilag 1)

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A),  Martin Geertsen (V) og  Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Rigsrevisionen har i 2020 undersøgt om, Sundhedsministeriet og regionerne har styret indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien, så det fastsatte mål indfries. Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen valgt at fokusere på styringen af indsatsen for at nedbringe tvang i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. De to regioner er valgt, da de samlet set på baggrund af monitoreringer over udviklingen ved udvælgelsen var henholdsvis tættest på (Region Hovedstaden) og længst fra (Region Nordjylland) at indfri målsætningerne om at nedbringe tvang. Hensigten har været at belyse, om der er tydelige forskelle i de 2 regioners overordnede styringstilgang til at nedbringe tvang.

Rigsrevisionen afgav herefter en beretning til Statsrevisorerne (Beretning 11/2020). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde den 12. februar 2021, og efterfølgende afgav Statsrevisorerne deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail den 12. februar 2021.

Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om Rigsrevisionens beretning. Forslag til udtalelsen er vedlagt som bilag 1. 

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsministeriet er som følge af den afgivne beretning nr. 11/2020 om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til jf. rigsrevisorloven § 18 stk. 2. 

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet. 

Regionsrådet blev den  12. februar 2021 orienteret pr. mail om beretningen og om administrationens vurdering heraf. Udkastet til udtalelse fremhæver de initiativer, som er iværksat på området.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil Sundhedsministeriet få tilsendt godkendt udtalelse fra regionsrådet.

ØKONOMI

Tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver/Carine Bududu Heltberg

JOURNALNUMMER

20015511

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Udkast til udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning om nedbringelse af tvang i psykiatrien

Bilag 2: Bilag 2 Beretning 11 2020 om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien

12. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet vedr. beretningen om retspsykiatriske patienters forløb

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende udtalelsen (jf. bilag 1) til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om retspsykiatriske patienters forløb.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A),  Christoffer Buster Reinhardt (C ), Hans Toft (C), Jacob Rosenberg (C), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Henrik Thorup (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

I januar 2020 tog Rigsrevisionen initiativ til at undersøge retspsykiatriske patienters forløb. Rigsrevisionen afgav herefter beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 14/2020). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde den 16. april 2021, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. e-mail den 14. april 2021.

Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om Rigsrevisionens beretning. Forslag til udtalelse vedlægges som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til jf. rigsrevisorloven § 18, stk. 2.

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

Regionsrådet blev den 14. april 2021 orienteret pr. e-mail om beretningen og om administrationens vurdering heraf. Udkastet til udtalelse fremhæver de overvejelser og initiativer, som Rigsrevisionens beretning har givet anledning til.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Sundhedsministeriet.

ØKONOMI

Tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Marianne Bjørnø Banke

JOURNALNUMMER

21023344

Bilag

Bilag 1: Bilag 1: Udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning om retspsykiatriske patienters forløb_UDKAST

Bilag 2: Bilag 2: Beretning om retspsykiatriske patienters forløb

13. Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende oversigten over den offentlige jordforureningsindsats for 2021 med henblik på fremsendelse til Miljøstyrelsen (bilag 1)
  2. at godkende, at de indkomne kommentarer besvares med administrationens svarudkast (bilag 2).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.
 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. maj 2021:
Anbefalet.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

På mødet den 17. november 2020 vedtog regionsrådet at sende udkast til oversigt over den offentlige jordforureningsindsats 2021 til kommentering i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Udkastet har herefter været udsendt til offentlig kommentering i en periode på otte uger frem til den 30. januar 2021.

Oversigten over den offentlige indsats i 2021 forelægges med denne sag til politisk godkendelse. Oversigten og de indkomne kommentarer hertil er vedlagt som bilag 1. Herudover er udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer vedlagt som bilag 2.

Enhedschef i administrationens miljøenhed, Carsten Bagge Jensen, vil holde et oplæg på mødet.

SAGSFREMSTILLING

Oversigten over den offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2021 foreligger nu i endelig udgave til godkendelse, efter den har været udsendt til kommentering i offentligheden i otte uger frem til den 30. januar 2021. Administrationen har foretaget mindre administrative ændringer/rettelser i forhold til udkastet, der blev godkendt af regionsrådet den 17. november 2020; f.eks. hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.

Prioriteringen af regionens jordforureningsindsats i 2021, som den kommer til udtryk i oversigten, er i overensstemmelse med regionens jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”, som blev vedtaget af regionsrådet 19. november 2019.

Jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord skal regionsrådet udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt.

Overordnet strategi for grundvandsindsatsen

Regionens prioriterede jordforureningsindsats over for jordforurening med klorerede opløsningsmidler finder sted i de grundvandsområder i regionen, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes. Der sker også en forstærket pesticidindsats inden for 85 %-området. Det er målet med Jordplan II, at grundvandet skal sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Den væsentligste undersøgelsesindsats gennemføres inden 2027.

Nye grundvandsundersøgelser i 2021 igangsættes på lokaliteter inden for ca. 12 af de 54 grundvandsområder prioriteret i Jordplan II. Undersøgelserne i forhold til de klorerede opløsningsmidler er indtil nu (september 2020) afsluttet i 20 af de 54 grundvandsområder.

Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland/grundvandsområde, fortsættes der efterfølgende med en samlet afværgeindsats overfor de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod drikkevandsindvindingen.

I overensstemmelse med jordplanen er fokus også i 2021 rettet mod forureninger med klorerede opløsnings­midler. Klorerede opløsningsmidler er kemikalier, der er anvendt bl.a. til affedtning i industrien og til tøjrensning. Der er fundet klorerede opløsningsmidler på et meget stort antal lokaliteter i Region Hovedstaden, og der er tale om stoffer som, selv i lave koncentrationer, kan udgøre en stor sundhedsrisiko. Derfor har de klorerede opløsningsmidler fortsat en central rolle i regionens arbejde for at beskytte grundvandet. 

Pesticider i grundvandet og samarbejde om indsatsen

Inddragelsen af nye pesticid-typer i vandværkernes analysekontrol af drikkevandet har desværre vist, at visse pesticider er en større trussel mod regionens grundvand end hidtil antaget. Som en del af Jordplan II gennemføres der en forstærket indsats i 2020-2021 for at skabe større viden om pesticidforurening i regionen. Denne større viden forventes af udgøre grundlaget for administrationens udarbejdelse af et forslag til en pesticidstrategi, som vil belyse mulighederne for, hvordan pesticidudfordringen kan håndteres fremadrettet i et samarbejde mellem bl.a. forsyninger, kommuner og region. Strategioplægget planlægges forelagt til politisk godkendelse ultimo 2021.

Forventet indsats 2021

I 2021 forventes igangsat 20-25 nye afgrænsende grundvandsundersøgelser og 2-4 nye undersøgelser i forhold til indeluft. Ca. 80 afgrænsende undersøgelser fortsættes fra 2020 eller tidligere. På 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde i forhold til tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger; f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. Der forventes igangsat nye oprensninger på 4-6 lokaliteter i 2021. 1 projektering (Nærum Hovedgade 92) og 5 etableringer (Hvidovre Strandvej 101a, Industrivej 2, Farum Hovedgade 52, Birkerød områdeindsats-forureningsfaner, Blokken 25) opstartet i 2020 eller tidligere fortsættes (heraf et udviklingsprojekt i forhold til faneoprensning).

I henhold til den aftale som, regionerne indgik i 2020 med staten om finansiering af opgaven med at beskytte overfladevand mod påvirkning fra jordforurening, gennemføres i 2021 feltundersøgelser ved ca. 50 lokaliteter i regionen.

I forhold til pesticidindsatsen vil administrationen i 2021 fortsætte de indledende pesticidundersøgelser, der er påbegyndt i 2020 i Nybølle grundvandsområde i samarbejde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup og Egedal Kommuner. I Marbæk-grundvandsområdet fortsættes arbejdet med opsporing og afgrænsning af kilder til forurening af vandværksboringerne i samarbejde med Frederikssund Kommune og vandforsyningen Novafos.

Budgettet udgør i 2021 ca. 98 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger inkl. drift af tekniske driftsanlæg. Den forventede indsats i 2021 er nærmere beskrevet i bilag 1.

Generationsforureninger - indsats i 2021

I Finansloven for 2021 og frem til 2024 er der afsat midler til gennemførelse af 1. fase af indsatsen i forhold til generationsforureningerne i regionerne; herunder de 4 generationsforureninger i regionen. I 2021-2023 er det planen, at der først skal udføres flere undersøgelser på Lundtoftevej, Naverland og Vestergade med henblik på efterfølgende stillingtagen til afværgeløsninger med tilhørende skitseprojektering og forberedelse af egentlige afværgetiltag. På Collstrop-grunden forventes der igangsat forberedende arbejde med efterfølgende etablering af en midlertidig afværgeløsning, der skal hindre spredning af forurenet grundvand til de nærliggende beskyttede naturområder.

Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2021

HOFOR, 7 kommuner (Brøndby, Fredensborg, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup og Herlev) og 2 lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening er kommet med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats (bilag 3). Et gennemgående tema i en del af de indkomne kommentarer fra kommunerne er utilfredshed med, at regionen ikke (også) prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats inden for netop deres kommuner, herunder at de ressourcer, der er afsat til området, langt fra er tilstrækkelige. En del kommentarer går på, at det er positivt, at regionen har opprioriteret indsatsen over for pesticidforurening, og at denne indsats ønskes intensiveret. Flere kommuner beklager også, at regionen ikke har hjemmel til at medtage kommunernes problemer med højtstående grundvand, bl.a. som følge af lukkede vandindvindingsboringer som prioriteringsparameter.

De to lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regionen/regionens politikere til at henvende sig til regeringen/Miljøministeren for at få både den erhvervsmæssige anvendelse af pesticider (landbrug, gartneri, mv.) og den ikke-erhvervsmæssige anvendelse af pesticider (offentlige arealer, private haver, mv.) kraftigt reduceret eller helt til at ophøre.

Både på administrativt og politisk niveau er regionen opmærksom på, at indsatsen i forhold til at beskytte drikkevandet mod giftstoffer fra industrigrunde og landbrug både indebærer en indsats mod fortidens synder, som regionen er myndighed for, og en forebyggende indsats, hvor staten og kommunerne er myndighedsansvarlige.

Sammen med de øvrige regioner har Region Hovedstaden i de senere år styrket indsatsen mod pesticider. Via Danske Regionerne har regionerne benyttet resultaterne af denne styrkede indsats i form af større indsigt til at gå i dialog med staten om nødvendigheden af øget økonomi til regionernes pesticidindsats og en styrket forebyggende indsat fra statens side med henblik på at beskytte fremtidens drikkevand. Regionen forventer, at denne dialog vil blive forstærket de kommende år; både på administrativt og politisk niveau.

Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II”.

De indkomne kommentarer fra HOFOR, 7 kommuner og 2 lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening har ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for 2021, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer.

Administrationen deltager løbende i møder i forbindelse med kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Bl.a. har administrationen i 2020 og i foråret 2021 deltaget i møder med henholdsvis Frederiksberg Kommune, Frederiksberg forsyning og Herlev Kommune samt Glostrup Kommune, Glostrup Forsyning og HOFOR om koordinering af grundvandsbeskyttende aktiviteter. Selvom kommuner og vandforsyninger i områderne uden for de højest prioriterede 85 %-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møderne med kommuner og forsyninger i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, samt at der er en række felter, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.

Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen sammen med svarforslag til de indkomne kommentarer (bilag 1 og bilag 2). De indkomne kommentarer fra HOFOR, 7 kommuner og 2 lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening er vedlagt som bilag 3 sammen med administrationens bemærkninger til kommentarerne.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes oversigten over regionens offentlige indsats for 2021 på jordforureningsområdet til Miljøstyrelsen, og svarbrevene sendes til HOFOR, de 7 kommuner og de 2 lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening, der har kommenteret på regionens udkast til den offentlige jordforureningsindsats i 2021.

RISIKOVURDERING

Den politisk vedtagne reviderede jordplan afgrænser de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser finder sted frem til 2030. Ved tiltrædelse af indstillingen vil det medføre, at de kommuner og vandforsyninger, som er placeret i områder uden for de i jordplanen prioriterede områder, ikke vil opfatte sig imødekommet i forhold til en oprensende indsats. Møder på administrativt niveau mellem kommuner, forsyninger og regionen; herunder møder bl.a. angående kommunernes indsatsplaner har dog vist, at der er en række felter vedrørende grundvandsbeskyttelsen, som kommuner, forsyninger og regionen kan arbejde sammen om. Dette gælder bl.a. nytten af regionens kortlægningsindsats og den løbende optimering af samarbejdet mellem kommuner og region i forhold til byggeri på forurenede grunde.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2021 f.eks. i pressemeddelelser og indlæg i aviser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021, forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen

JOURNALNUMMER

20060185

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - off indsats 2021 - udkast efter off kommentering til mødesag foråret 2021 - inkl kort

Bilag 2: Bilag 2 - svarforslag til de indkomne kommentarer - 2021

Bilag 3: Bilag 3 - Indkomne kommentarer 2021 - HOFOR, to DN lokalafdelinger, syv kommuner samt administrationens svarforslag

14. Ansøgning til forsøgsordning om stationsnærhed til BRT-stationer i hovedstadsområdet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende at Region Hovedstaden er medafsender på de to fælles ansøgninger for Ring 2½ og Ring 4 til forsøgsordning om stationsnærhed til BRT-stationer i hovedstadsområdet (bilag 1 og 2). 
  2. at godkende følgebrev til indenrigs- og boligministeren og transportminister samt Plan- Bygge- og Boligstyrelsen (bilag 3).
  3. at der med tiltrædelsen af indstillingspunkt 1 og 2 ikke er taget stilling til fremtidigt driftsomfang og finansiering heraf. Ligesom der ikke er taget stilling til evt. hvor og hvordan evt. besparelser skal reinvesteres.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.

 

Trafikudvalgets beslutning den 25. maj 2021:

Administrationens indstilling til Trafikudvalget var følgende:

Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:  

  1. at godkende at Region Hovedstaden er medafsender på de to fælles ansøgninger for Ring 2½ og Ring 4 til forsøgsordning om stationsnærhed til BRT-stationer i hovedstadsområdet (bilag 1 og 2). 
  2. at godkende følgebrev til indenrigs- og boligministeren og transportminister samt Plan- Bygge- og Boligstyrelsen (bilag 3).

 

Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet, idet udvalget ønsker, at sætningen i følgebrevet “Vi ser i Region Hovedstaden frem til at drifte BRT i Ring 4 og Ring 2½” ændres til “Vi ser i Region Hovedstaden frem til at fortsætte busdriften i Ring 4 og Ring 2½” (bilag 3).

 

A, C, O, V stillede ændringsforslag om et indstillingspunkt 3:

3. at der med tiltrædelsen af indstillingspunkt 1 og 2 ikke er taget stilling til fremtidigt driftsomfang og finansiering heraf. Ligesom der ikke er taget stilling til evt. hvor og hvordan evt. besparelser skal reinvesteres.

Formanden satte ændringsforslaget om et indstillingspunkt 3 til afstemning,

For stemte: A (2), C (1), O (1) og V (1), i alt 5.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: F (1), i alt 1.

I alt 8

Indstillingspunkt 3 var hermed anbefalet

 

Martin Baden (A) deltog ikke i behandling af sagen.

BAGGRUND

Regeringen har den 17. september 2020 igangsat en forsøgsordning (www.BRT-forsøgsordning i hovedstadsområdets fingerby | Planloven - Erhvervsstyrelsen.dk), hvor kommuner i hovedstadsområdet kan opnå stationsnærhed ved standsningssteder for grønne BRT-linjer (Bus-Rapid-Transit) i eget tracé, dvs. hurtigbuslinjer, der bygger på grønne teknologier og etableres i egen kørebane. Det vil betyde, at kommunerne ville kunne planlægge og styrke byudvikling fx med større erhvervsbyggeri, såsom store kontorbygninger, kongrescentre og hotel omkring BRT-stationer. Forsøgsordningen er beskrevet i revision af Fingerplan for hovedstadsområdet af 2019.

 

Otte kommuner indgav interessetilkendegivelser omkring deltagelse i forsøgsordningen i december 2020 fordelt på tre regionale buslinjer. Frem mod udarbejdelsen af de endelige ansøgninger er fem kommuner gået videre med ansøgninger til forsøgsordningen fordelt på to regionale buslinjer (200S og 400S). 


I ansøgningsbetingelserne stilles der krav til beskrivelser af BRT-produktet og driften, hvorfor det er relevant, at Region Hovedstaden er medafsender på ansøgningerne.   

SAGSFREMSTILLING

I hovedstadsområdet har stationsnær byudvikling været et kendt og veludnyttet redskab fra Fingerplanen i den kommunale planlægning i mange år. ‘Stationsnærhedsprincippet’ giver mulighed for skabe en byudvikling, der koncentrerer større byfunktioner, som arbejdspladser og større erhverv i kerneområder tæt ved en station. Stationsnærhed kendes især ved stationsbyerne langs S-togsnettet, og er i dag udvidet til letbane- og metrostationer. Princippet har til formål at gøre det nemt for borgerne at rejse med den kollektive trafik ved at centrale byfunktioner er placeret i gåafstand til stationer.

Med revisionen af Fingerplanen 2019 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning gives der hjemmel til en forsøgsordning om at afgrænse stationsnære kerneområder i forbindelse med BRT-linjer. Forsøgsordningen giver mulighed for at afgrænse stationsnære kerneområder på max 600 m gangafstand - modsat ”normal stationsnærhed” kan afgrænsningen ikke række ud over kerneområdet. Stationsnærheden i forsøgsordningen tildeles først, når der er truffet bindende beslutninger om finansiering, placering, anlæg og drift af linjer.

Forsøgsordningen åbner op for, at BRT-stationer kan opnå stationsnærhed, da det er et højklasset transportsystem med et meget højt serviceniveau og pålidelighed. BRT er inspireret af elementer fra banerne, men hvor der køres på vejene i stedet for skinner. BRT har eget tracé, høj standard for stationer og klimavenlige busser.

Trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsregionens konklusioner peger på et sammenhængende transportnet, der kobler de forskellige mobilitetsformer sammen og skaber bedst mulig mobilitet for borgerne på tværs af cykel, gang, bil og kollektiv transport. BRT-drift på de tværgående regionale buslinjer kan være med til at understøtte dette.

Regionsrådet har på møde den 15. december 2020 afsendt et positivt tilkendegivelsesbrev til transport- og erhvervsministeren i forbindelse med kommunernes interessetilkendegivelser - Indenrigs- og boligministeren har efterfølgende overtaget ressortområdet fra erhvervsministeren i starten af 2021.

 

Forsøgsordningen 

Ballerup, Høje-Taastrup og Gladsaxe Kommuner søger om mulighed for at planlægge for større, brugsintensivt byggeri omkring BRT-stationer i Ring 4 (400S). 

 

Rødovre og Hvidovre Kommuner søger om mulighed for at planlægge for større, brugsintensivt byggeri omkring BRT-stationer i Ring 2½ (200S). Der er altså lavet fælles ansøgninger for henholdsvis for Ring 2½ og for Ring 4. 

 

Forsøgsordningen er målrettet kommunernes mulighed for planlægning inden for 600 meter af en BRT-station. Der stilles dog også krav til langsigtet drift samt materiel i ansøgningskravene, hvorfor ansøgningerne er relevante for regionen. Omfanget af driften og BRT-materiel fastlægges i de kommende faser - efter forudgående analysearbejde og politisk dialog.  

 

Regionens tilkendegivelser i ansøgningerne 

Med ansøgningerne tilkendegiver regionen overfor kommuner og stat følgende: 

  • I vejreglernes angivelse af kravene til frekvensen på en BRT-linje angives der i anbefalingskravet “høj frekvens med busser med høj kapacitet”. Regionen står for driften af BRT i Ring 2½ og Ring 4 og sikrer, at anbefalingskravet opfyldes. Regionen skal altså fortsætte den højfrekvente betjening i korridorerne som kendes i dag.  
  • Med udgangspunkt i forundersøgelsernes konklusioner vil Region Hovedstaden arbejde for en politisk beslutning, som sikrer, at driften i Ring 2½ og Ring 4 holdes på et tilstrækkeligt højt niveau i en 10-års periode efter eventuel implementering af BRT-anlægget. Med politisk beslutning om en langsigtet drift på BRT-linjer, så skaber regionen ro omkring driften, hvilket er med til, at BRT opnår sit passagerpotentiale. 
  • Mulighed for at understøtte den videre udvikling af et højklasset kollektiv trafiksystem (herunder BRT-net) ved regionen fx politisk beslutter at reinvestere eventuelle driftsbesparelser i fremtidige BRT-linjer. Motivationen for en beslutning om reinvestering af evt. driftsbesparelser er, at det giver en opadgående spiral for den kollektive trafik, hvor den kollektive trafik bliver mere attraktiv og et første valg for flere.
  • I det videre undersøgende arbejde med BRT-materiel er der fokus på nye teknologier, samt en fleksibel, lys og moderne indretning, som er tilpasset passagernes behov. Bustyperne vil leve op til de aftalte krav om nulemission i “Klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv transport”, som er indgået mellem regeringen og Region Hovedstaden. 

Baseret på det fortløbende arbejde omkring BRT, så forventes det, at kommuner og staten står for finansiering og etablering af anlægget, mens regionen vil være driftsansvarlig af BRT-linjen.

I ansøgningerne er der angivet driftsbesparelser. De angivne driftsbesparelser er teoretisk beregnet og kan ikke fratrækkes direkte med de nuværende udgifter til busdriften i de to korridorer. I det videre analysearbejde i forbindelse med forundersøgelserne klarlægges konsekvenserne for driften herunder driftsøkonomien.

Regeringens infrastrukturudspil 

I regeringens infrastrukturudspil, Danmark Fremad 2035, indgår et metropolnetværk i hovedstadsregionen med to nye BRT-linjer på tværs af hovedstaden. Regeringen vil afsætte statslig medfinansiering til to nye linjer, som er henholdsvis Ishøj til Lyngby (400S i Ring 4) og Avedøre Holme til Gladsaxe Trafikplads (200S). 


Statslig medfinansiering af et BRT-anlæg er essentiel for at realisere BRT på de to linjer. Regionen fortsætter dialog med staten om rammerne for kollektiv trafik. Ansøgningerne omhandler delstrækninger af de BRT-linjer, som er i regeringens infrastrukturudspil. 

 

Videre proces mod realiseringen af BRT i hovedstadsregionen 

Der gives først mulighed for at afgrænse stationsnære kerneområder omkring standsningssteder, når ansøgningsrunden er afsluttet, og der er truffet bindende beslutninger om finansiering, placering, anlæg og drift af BRT-linjer.  
 

Det forventes, at staten på baggrund af de indsendte ansøgninger giver betinget tilsagn til stationsnærhed omkring de ansøgte BRT-stationer i efteråret 2021. Herefter pågår en afklaringsfase, hvor bl.a. finansiering, ansvarsroller, anlæg, drift, linjeføring bestemmes. 

 

Forundersøgelser for de to linjer udgør den primære del af denne afklaringsfase. Forundersøgelse for Ring 4 er i gang, hvorimod finansiering og opstart af forundersøgelse for Ring 2½ udestår. Afklaringsfasen danner grundlaget for de endelige politiske beslutninger i region, kommuner og stat om realiseringen af BRT. Efter evt. politiske beslutninger om etablering af BRT forventes endeligt tilsagn om stationsnærhed til BRT-stationer, hvorefter anlægsarbejdet kan påbegyndes.  

 

Kommunalbestyrelserne og Movias bestyrelse behandler ansøgningerne sideløbende, med regionsrådet, og sendes til staten inden den 30. juni 2021.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingspunkterne sendes de to fælles ansøgninger og følgebrevet til ministre og styrelsen.

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser. I det videre arbejde analyseres driftsøkonomien for BRT og behandles politisk i afklaringsfasen.  

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 25. maj, forretningsudvalget den 8. juni og regionsrådet den 22. juni 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

20068327

Bilag

Bilag 1: Ansøgning Ring 2½

Bilag 2: Ansøgning Ring 4

Bilag 3: Følgebrev - Ansøgninger til BRT-forsøgsordning i hovedstadsområdets fingerby (ændringforslag)

15. Hovedstadens Letbanes årsrapport 2020 samt status primo 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende orientering af årsrapporten for Hovedstadens Letbane I/S 2020 samt status for Letbanen primo 2021.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 8. juni 2021:
Anbefalet.
 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:
Sagen blev udsat.
Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Hovedstadens Letbane I/S udarbejder årligt en årsrapport med bl.a. ledelsesberetningen om økonomi, forretningsmæssige risici, samt status på anlægsprojektet. Årsrapporten forelægges forretningsudvalget og regionsrådet til orientering og som et supplement til de kvartalsvise statusrapporter, som forretningsudvalget modtager.

Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane og Interessentskabet bag selskabet har godkendt årsrapporten for 2020 på deres møder hhv. den 25. februar 2021 og den 28. april 2021. Årsrapporten Hovedstadens Letbane I/S giver et overblik over fremdriften i Hovedstadens Letbane i 2020. Årsrapporten forelægges forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på at give en status for fremdriften for af etableringen af letbanen langs Ring 3 (bilag 1).  

Endvidere vedlægges status for Letbanen primo 2021 (bilag 2)

SAGSFREMSTILLING

Hovedstadens Letbane I/S udarbejder hvert år en årsrapport med bl.a. ledelsesberetning om økonomi, forretningsmæssige risici og status på anlægsprojektet. Årsrapporten er vedlagt som bilag til denne sag. Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane har godkendt årsrapporten for 2020 på bestyrelsesmødet den 25. februar 2021, og selskabets revisorer har forsynet årsregnskabet for 2020 med en revisionspåtegning uden forbehold eller fremhævede forhold.

Hovedpointer fra ledelsesberetningen

I løbet af 2020 er anlægsarbejderne for alvor gået i gang på hele strækningen fra Ishøj til Lyngby, og byggeriet er blevet endnu mere synligt for omgivelserne. Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter tager form i Glostrup, og store væsentlige anlægsarbejder er undervejs, ligesom ledningsomlægningerne, som skaber plads til letbanen, er i fuld gang. 

2020 har været præget af COVID-19. Dog har COVID-19 indtil videre kun påvirket letbaneprojektets fremdrift i mindre omfang. Sundhedsmyndighedernes retningslinjer er blevet integreret i det daglige arbejde, og der er arbejdet proaktivt i forhold til smitte og selvisolering osv. Udviklingen med COVID-19 siden årsskiftet betyder, at dette arbejde fortsætter i 2021. 

I de fleste af kommunerne pågår der i øjeblikket et stort arbejde, som involverer et betydeligt antal forskellige aktører på samme sted og samme tid. Dette stiller krav til kommunikationen, hvorfor frekvensen af nyheder og informationen til naboer, virksomheder og trafikanter er øget. Målrettede infoservice-mails og opslag til naboerne har bidraget til at informere om aktiviteterne. Det omfattende anlægsarbejde påvirker i stigende grad borgernes mobilitet på langs og tværs af den kommende letbane. Hovedstadens Letbane afholder trafikafviklingsmøder med de relevante vejmyndigheder, entreprenører, politiet, Banedanmark og Movia for at begrænse generne mest muligt. Hovedstadens Letbane overvåger løbende rejsetiden og oplyser straks om ændringer via Vejdirektoratets kort på hjemmesiden www.trafikinfo.dk og trafikinfo-apps som f.eks. Rejseplanen. 

I 2020 har letbaneprojektet også haft et stort fokus på sikkerhed. Det har resulteret i, at projektet pr. 31. december 2020 har haft 492 dage uden ulykker med fravær, mens sikkerheden for borgere, der færdes til fods, på cykel eller i bil i nærheden af byggepladserne, også er tænkt ind i letbanebyggeriets sikkerhedsarbejde.

Årets resultat

Hovedstadens Letbane får først passagerindtægter, når banen åbner. I de første år vil selskabets regnskaber derfor udvise et underskud, som kommer af, at der foretages meget store investeringer i anlægget af banen, mens der ikke er indtægter fra passagerer. Selskabets økonomi er planlagt efter denne metode, som også kendes fra Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Københavns Metro og Femern Bælt-forbindelsen. Resultatet for 2020 har været i overensstemmelse med forventningerne.

Selskabets anlægsomkostninger og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer forventes afholdt i perioden til og med 2025, mens den tilhørende finansiering, dels fra staten og selskabets ejere i form af afdrag på ejerindskud/tilskud og driftstilskud og dels fra passagerindtægterne fra driften af letbanen, forventes at tilgå selskabet ved årlige indbetalinger. I perioden indtil disse indbetalinger har betalt for den samlede letbane, finansieres differencen gennem lånoptagelse. Med udgangspunkt i det gældende langtidsbudget, der indgår i årsrapporten, forventer selskabet, at lånene vil være fuldt afdraget i 2059.

Årets regnskabsmæssige resultat udgør som planlagt et underskud på 166 mio. kr. for 2020 og er primært påvirket af nedskrivninger vedrørende anlæg af letbanen og markedsværdiregulering af lån og renteaftaler. Reguleringen er alene en regnskabsmæssig registrering og har ikke nogen likviditetsmæssig virkning, idet aftalerne forventes fastholdt til deres udløb og dermed vil have den oprindelige værdi. Der er i 2020 foretaget investeringer i anlæg af letbanen på 855 mio. kr., heraf 647 mio. kr. vedrørende anlægsomkostninger og 208 mio. kr. vedrørende driftsrelaterede anlægsinvesteringer.

Staten og selskabets ejere har i forbindelse med finansieringen af anlægsomkostningerne reserveret en korrektionsreserve på 30 pct. i henhold til Ny Anlægsbudgettering. Den samlede korrektionsreserve udgør 1.026 mio. kr. (2013-priser). Ved projektets start har bestyrelsen fået adgang til at beslutte anvendelsen af de første 10 pct. af reserven, mens de resterende 20 pct. er budgetmæssigt bundet, så træk på denne kun kan ske efter aftale med staten og selskabets ejere. 

Administration bemærker, at interessentskabet på deres møde den 28. april 2021 har besluttet at frigive midler fra 20%-korrektionsreserven til bestyrelsens mulige disponering. Region Hovedstadens eksisterende betalingsplan inkluderer anvendelse af den del af korrektionsreserverne, som Hovedstadens Letbane aktuelt kan disponere over. Når anlægsfasen er afsluttet og den faktiske udgift til anlæg af letbanen er kendt, vil der blive udarbejdet nye betalingsplaner for interessenterne, jf. den af regionsrådet godkendte betalingsaftale den 31. januar 2017.

Status Letbane primo 2021

Budgettet for både anlægsomkostninger og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer til og med januar 2021 forløber med mindre afvigelser som opstår under entreprisekontrakterne og ledningsomlægningsarbejderne. Letbaneprojektet oplever lokale forsinkelser på en række delstrækninger. Det skyldes bl.a. forsinkede ledningsejere, manglende forberedende arbejder samt uafklarede myndighedsforhold, hvor de relevante myndigheder i kommunerne og Vejdirektoratet endnu ikke har har modtaget et tilfredsstillende detailprojektering fra entreprenørerne. Derfor vil de relevante myndigheder ikke give en endelig godkendelse af projekteringen, hvilket er forudsætningen for igangsættelsen af anlægsarbejder. Udfordringen er størst på C.G Jensens arbejder i Herlev og Gladsaxe Kommuner samt på C.G. Jensens arbejder i Vejdirektoratets myndighedsområde, hvor C.G. Jensen endnu ikke har fået myndighedsgodkendt deres design af myndighederne i Herlev og Gladsaxe Kommuner, ligesom Vejdirektoratet også mangler at myndighedsgodkende deres del af designet. Uafklarede myndighedsforhold udgør en risiko for letbaneprojektets fremdrift.

Den samlede risiko for projektet er således opgjort til 576 mio. kr., hvilket kan holdes indenfor den samlede korrektionsreserve.

Status Letbane januar 2021 er vedlagt som bilag.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes orientering af årsrapport for Hovedstadens Letbane I/S.

RISIKOVURDERING

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv en risiko. Et stort anlægsprojekt er dog forbundet med økonomiske risici, som der er forsøgt at tage højde for ved at afsætte korrektionsreserver svarende til 30 pct. af de samlede forventede anlægsudgifter. Region Hovedstadens eksisterende betalingsplan inkluderer anvendelse af den del af korrektionsreserverne, som Hovedstadens Letbane aktuelt kan disponere over. Når anlægsfasen er afsluttet og den faktiske udgift til anlæg af letbanen er kendt, vil der blive udarbejdet nye betalingsplaner for interessenterne, jf. den af regionsrådet godkendte betalingsaftale den 31. januar 2017.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 11. maj 2021, forelægges sagen forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

21026389

Bilag

Bilag 1: Årsrapport 2020

Bilag 2: Status for letbanen tom januar 2021

16. Frigivelse af rådighedsbeløb til Steno Diabetes Center Copenhagen

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende en frigivelse af rådighedsbeløb på 50 mio. kr. til byggeudgifter, og
  2. at godkende, at bevillingen på i alt 50 mio. kr. finansieres af det dertil afsatte rådighedsbeløb til opførelse af Steno Diabetes Center Copenhagen i investeringsbudgettet for 2021.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Karoline Vind (F), Niels Høiby (I), Christine Dahl (V), Carsten Scheibye (V), Martin Geertsen (V), Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:
Anbefalet.
Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende investeringsbevillinger til færdiggørelse af Steno Diabetes Center Copenhagen, herunder frigivelse af rådighedsbeløb inden for den samlede økonomiske ramme. 

Administrationen søger med denne sag om frigivelse af det resterende rådighedsbeløb på i alt 50 mio. kr. afsat til byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen. Beløbet skal anvendes til færdiggørelse af byggeprojektet, og hele beløbet på 50 mio. kr.  søges frigivet til byggeudgifter. Byggeriet er planlagt ibrugtaget medio november 2021 og har en samlet økonomisk ramme på 700 mio. kr. Byggeriet er finansieret af Novo Nordisk Fonden, og den økonomiske ramme forventes overholdt.

SAGSFREMSTILLING

Byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen forløber efter planen og nærmer sig sin afslutning. De sidste entrepriser, henholdsvis installation og aptering (udførelse af indvendige elementer), forventes afleveret inden udgangen af august 2021, og bygningen forventes ibrugtaget medio november 2021. Den nye bygning udgør 14.420 m2 brutto med tilhørende parkeringskælder på 9.900 m2. Steno Diabetes Center Copenhagen er en specialklinik, der skal fungere som et handlings-, sundhedsfremme-, forsknings- og videnscenter for patienter og pårørende samt for kommuner og almen praksis. Centeret skal også være omdrejningspunkt for et nationalt og internationalt samarbejde.

Tidligere bevillinger til Steno Diabetes Center Copenhagen
Der er tidligere givet en investeringsbevilling på 12 mio. kr. til bygherreudgifter, forundersøgelser, projektkonkurrence og bygherrerådgivning. Det skete på regionsrådsmødet den 16. august 2016. Denne bevilling blev forhøjet med 30 mio. kr. på regionsrådsmødet den 14. maj 2019, således at investeringsbevillingen herefter udgjorde 42 mio. kr.

På regionsrådsmødet den 13. december 2016 blev der givet en investeringsbevilling på 80 mio. kr. til totalrådgiverydelser og øvrige udgifter frem til kontrahering (indgåelse af kontrakt).

På regionsrådsmødet den 14. maj 2019 blev der givet investeringsbevilling på 528 mio. kr. til byggeudgifter.

De søgte bevillinger til Steno Diabetes Center Copenhagen
Med denne mødesag søger administrationen om forhøjelse af bevilling til byggeudgifter med i alt 50 mio. kr. Den samlede bevilling vil herefter udgøre i alt 578 mio. kr. Bevillingen skal dække entreprenørudgifter i forbindelse med færdiggørelsen af Steno Diabetes Center Copenhagen, løst inventar, vejrlig, kunst samt uforudsete udgifter til byggeriet.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af instillingerne frigives et rådighedsbeløb på i alt 50 mio. kr. til byggeudgifter.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

ØKONOMI

Med denne sag søges om frigivelse af rådighedsbeløb til byggeudgifter til udførelsen af Steno Diabetes Center Copenhagen.

Frigivelsen sker inden for den samlede økonomiske ramme på projektet og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2021.

En tilslutning til administrationens indstilling i denne sag vil medføre budgetter for de samlede bevillinger til bygherreudgifter og omkostninger, totalrådgivning samt byggeudgifter, som illustreret i tabel 1:


Tabel 1: Budget for bevillinger (mio. kr.)

BevillingEksisterende bevillingerSøgte bevillingerBudget for samlede bevillinger
Bygherreudgifter og omkostninger42042
Totalrådgivning80080
Byggeudgifter52850578

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21020321

17. Halvårlig status for de store byggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen for kvalitetsfondsbyggerierne

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at tage status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier, der ikke er omfattet af kvartalsrapporterne, til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Carsten Scheibye (V) og  Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:
Anbefalet.
Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden bygger frem mod 2025 nye hospitaler for 20 mia. kr. Denne mødesag giver en halvårlig statusrapportering for de andre større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundhedsministeriet. Seneste rapportering skete på Regionsrådets møde i december 2020.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen fremlægger i denne sag status for de større byggerier (bilag 1), der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen til ministeriet. Sagen omfatter byggerierne: Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Glostrup, BørneRiget samt Steno Diabetes Center Copenhagen. Derudover fremlægges status for arbejdet med at ibrugtage de store hospitalsbyggerier (bilag 2), hvor ibrugtagning sker i 2021, 2022 og 2023. Det er følgende byggerier: Nyt Hospital Herlev – Nyt Akuthus og Kvinde-Barn-Center (ibrugtagning sommer 2021), Ny Retspsykiatri Sct. Hans (ibrugtagning efterår 2021), Nyt Steno Diabetes Center Copenhagen (ibrugtagning efterår 2021) samt Nyt Hvidovre Hospital - Nybyggeriet (ibrugtagning efterår 2022).

Bilag 3 indeholder fortrolige økonomibilag, hvori der redegøres for reservetræk og væsentlige risici for projekterne. Bilagene er fortrolige, idet de indeholder oplysninger om de enkelte byggeriers reservestørrelser og risikobilleder. En offentliggørelse af disse oplysninger vil medføre en forringelse af regionens forhandlingsposition over for entreprenører og rådgivere. 

Bilag 4 viser en tidslinje for alle de store hospitalsbyggerier i forhold til faserne - herunder forventet ibrugtagning. Bilaget viser alle de større byggerier inkl. kvalitetsfondsbyggerierne.

Administrationens vurdering af status for de fire byggerier
Administrationen vurderer, at projektorganisationerne har stort fokus på at sikre en professionel styring af de store byggerier. Alle byggerierne er i udførelsesfasen og med stor aktivitet på byggepladserne. Fælles for projekterne er, at der er tydeligt fokus på en stram økonomistyring med opmærksomhed på, at rapportere udfordringer til administrationen og derved sikre, at udfordringer håndteres, og at beslutninger tages for fortsat at sikre en robust projektøkonomi. Steno Diabetes Center Copenhagen står over for at blive taget i brug og alle interessenter arbejder målrettet og intenst for at sikre samarbejdet i den sidste del frem mod modtagelse af den første patient. 

Herunder er et kort resumé for de fire byggerier
Ny Psykiatri Bispebjerg - Nybyggeri: Råhus- og murearbejdet for 1. etape af byggeriet er afsluttet inkl. de udvendige vinduer, døre, glasfacader og karnapper. Det indvendige arbejde med opsætning af vægge og lofter pågår, og gulve er støbt. Projektet er udfordret i forhold til samarbejde med rådgivere og enkelte entrepriser, og fremdriften har været præget heraf. Udfordringerne har både haft økonomisk, men også tidsmæssig konsekvens. Dette har bl.a. resulteret i, at regionsrådet i december 2020 har givet en tillægsbevilling til projektet. Udfordringer med enkelte entrepriser har medført skærpet projektopfølgning, og dele af arbejdet er forceret for at holde kadencen. Der er kommet ekstrakrav og opstået tvister. Bygherreorganisationen er styrket med yderligere bemanding og med fokus på projektstyring, prognose-, reserve- og risikostyring, og der er indgået et tættere samarbejde med Center for Ejendomme.  

Ny Psykiatri Bispebjerg - Renovering: Renovering af Lersø komplekset påbegyndes den 1. februar 2025. Renoveringsopgaven bliver gennemført i to etaper. Sidste ibrugtagningsdato forventes at være medio 2027.

BørneRiget: I september 2020 blev BørneRiget sendt i udbud. BørneRiget udbydes i syv storentrepriser. Entreprise S0 (tunnel, jord og byggemodning) er startet op medio november 2020. I forhold til entreprisen S1 (byggeplads) er kontrakt indgået primo 2021, og arbejdet er startet op. For entreprisen S2-3 (råhus og lukning) blev indledende tilbud modtaget i oktober 2020, og herefter har der pågået forhandlinger med de bydende entreprenører frem mod april 2021, hvor den endelige kontrakt med leverandør er indgået. Entreprisen er opstartet i primo maj 2021. Det er besluttet at genudbyde entrepriserne S4 (aptering) og S5 (installation) på grund af for høje priser i indledende tilbud. Der er arbejdet intenst med dette, og med at finde optimeringer i projektmaterialet inden genudbud. Forventningen er at prækvalifikation udsendes i juni 2021 og med endelige tilbud primo 2022. Der er i efteråret 2020 og foråret 2021 arbejdet med at sikre en robust økonomi i BørneRiget i udførelsesfasen, samt at sikre at det fulde projekt (med operationsgang) realiseres. Sag vedrørende dette blev godkendt på regionsrådets møde i april 2021. BørneRiget forventes ibrugtaget medio 2025. Det præcise tidspunkt for ibrugtagning er endnu ikke fastlagt.

Nyt Hospital Glostrup: Byggeriet af Neurorehabiliteringshuset startede op i januar 2020. Status på byggepladsen er, at skurbyen er sat op og 3 entreprenører (byggeplads, råhus og installationer) er kommet godt i gang på byggepladsen, og tidsplanen holdes. Senest er også lukningsentreprenør kommet i gang på byggepladsen. Samarbejde og kommunikation mellem de involverede i byggeriet fungerer godt. Såfremt der opstår udfordringer, er det projektorganisationens oplevelse, at der findes gode løsninger, så kvalitet og tidsplan holdes. Der er et tæt samarbejde med Glostrup Forsyning om røromlægninger, samt Hovedstadens Letbanen i forhold til adgangsvej til byggepladsen. Det forventes, at byggeriet bliver afleveret sommeren 2022 med ibrugtagning ultimo 2022. Det præcise tidspunkt for ibrugtagning er dog ikke fastlagt endnu.

Steno Diabetes Center Copenhagen: Råhuset er i al væsentlighed afsluttet. Lukning, aptering og installationsarbejder er så langt i processen, at en aflevering forventes i løbet af sommeren. Landskabsentreprenøren er stort set færdig i gårdhaverne og taghaven, dog må plantning på terræn vente til sensommeren / efteråret pga. vejret. Sidstnævnte påvirker dog ikke indflytningen. Ibrugtagningsorganisationen er godt i gang med at planlægge overgangen til det nye Steno Diabetes Center Copenhagen og træning i de nye faciliteter. AB92 afleveringer sker løbende, og de sidste sker senest i august 2021. Ibrugtagningen forventes at være i november 2021.   

Økonomi i byggerierne
Der er vedlagt fortrolige økonomibilag for BørneRiget, Nyt Hospital Glostrup, Steno Diabetes Center Copenhagen samt Ny Psykiatri Bispebjerg. Økonomibilagene redegør overordnet for projektøkonomi, status for reserver og lister de største risici på nuværende tidspunkt. Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på de store byggerier tæt. De politiske følgegrupper, forretningsudvalget og regionsrådet bliver løbende orienteret om eventuelle udfordringer og konsekvenser i forhold til økonomi, tid og kvalitet. Administrationen vurderer, at der fortsat er stort fokus på at minimere risici i byggeprojekterne for at sikre, at regionen kan opføre bygningerne inden for den aftalte økonomiske og kvalitetsmæssige ramme. Der er i forhold til de store byggerier, som denne status omffatter, ikke noget effektiviseringskrav, som ved Kvalitetsfondsbyggerierne. 

Administrations vurdering af arbejdet med ibrugtagning
Det er administrationens opfattelse, at der på hospitalerne etableres kompetente organisationer til gennemførelse af ibrugtagningsopgaven, og at der løbende suppleres med yderligere kompetencer/rådgivning i forbindelse med projekternes fremdrift. Planlægningsarbejdet igangsættes som planlagt, senest to år før forventet ibrugtagningsdato.

Der er stort fokus på koordineringsopgaven i aktiveringsfasen, hvor både bygningen inden ibrugtagning skal gøres teknisk klar til drift, og hvor mange interessenter og aktiviteter foregår i bygningen på samme tidspunkt eller med få forskydninger. Dette kræver et stort koordineringsarbejde mellem de mange interessenter, herunder en tæt koordinering af ressourcer og grænseflader, som nødvendiggør etablering en effektiv organisation med ledelsesmæssig forankring og fokus. Der foretages de nødvendige tilpasninger såvel på hospitalerne, som i koncerncentrene, i relation til forsinkelser af byggerierne.

Ibrugtagningsopgaven omfatter bl.a. optimering af patientforløb, nye arbejdsgange, træning og uddannelse af personalet i brugen af nye fysiske rammer – herunder oplæring i nyt udstyr, den fysiske indflytning, risikovurdering samt kommunikation. Arbejdet med risici indgår også som en del af ibrugtagningsopgaverne. Der gives en status for projekter, der ibrugtager nye bygninger frem mod sommeren 2023 i bilag 2.

Arbejdet i de politiske følgegrupper
Der er nedsat otte politiske følgegrupper. Formålet med følgegrupperne er at følge realisering af de nye byggerier, projekternes fremdrift og følger op på, om regionsrådets beslutninger bliver fulgt i byggerierne.

Administrationen vurderer, at de politiske følgegrupper er afgørende for at sikre en tæt dialog med og orientering af regionens politiske niveau. Det sker dels på møderne i følgegrupperne, hvor der i første halvår af 2021 har været 19 møder (inklusive møder som forventes afholdt). Hyppigheden af møderne varierer fra byggeri til byggeri og aftales konkret i den enkelte følgegruppe. Følgegrupperne holdes også tæt orienteret på mail mv. om konkrete sager og punkter på det enkelte projekt. I bilag 1 er en oversigt for de politiske følgegruppe og møder i første halvår 2021.

Byggeriernes samfundsansvar
Det er administrationens vurdering, at projektorganisationerne arbejder målrettet med at sikre, at kravene til praktikanter bliver opfyldt. Det handler om at følge op på, hvordan entreprenørerne forventer at opfylde krav, fastsat i kontrakterne. Det handler også om at søge rådgivning og vejledning til opfyldelse af kravene. Her tilbyder regionen rådgivning og kompetencer på området via blandt andet Bygherreforeningen, som regionen har samarbejde med.

Aktuel status for praktikanter i byggerierne viser, at der i alt er stillet krav om 218 årsværk, og at der aktuelt er opfyldt 134 årsværk . Forventningen er, at krav til årsvæk stillet i kontrakterne, bliver opfyldt samlet set på byggerierne. På Nyt Hospital Herlev er kravet til årsværk ikke opfyldt, og der mangler 8 årsværk for at opfylde det fastsatte kontraktkrav. Årsagen er, at én entreprenør ikke har opfyldt kravet i kontrakten. Regionen har ikke længere samarbejde med den pågældende entreprenør, da kontrakten blev opsagt på grund af andre forhold. I bilag 1 fremgår status for praktikanter på de enkelte byggerier og renoveringsprojekter. På Ny Retspsykiatri Sct Hans er krav til årsværk tæt ved opfyldt, dog med udfordring i forhold til ventilationsentreprisen. Projektorganisationen undersøger, om den manglende opfyldelse af uddannelsesklausulen skal give anledning til at gøre brug af sanktionsmulighederne anført i kontraktbestemmelserne.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationens status tages til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21028911

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Status for de store hospitalsbyggerier til sag

Bilag 2: Bilag 2 Ibrugtagningsrapport - de større hospitalsbyggerier juni 2021 til sag

Bilag 3: Lukket bilag.

Bilag 4: Bilag 4 Tidslinie for byggerierne til sag

18. 1. kvartalsrapport 2021, Ny Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring samt uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspaykiatri Sct. Hans (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:
Anbefalet.
Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen. 

SAGSFREMSTILLING

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2021 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige den af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans
God fremdrift på byggepladsen
De sidste indvendige arbejder pågår i alle sengeenheder, hvor indregulering af tekniske anlæg er i gang. Derudover pågår flisemurerarbejde, kompletteringsarbejde, montering af fastinventar og de sidste gulvarbejder. Der er god fremdrift på pladsen, og alle arbejder konstruktivt på at afslutte byggeriet. 

Revner i undergulve er udbedret
Arbejdet med udbedring af revnerne i undergulvene er afsluttet, og der pågår i øjeblikket en syns- og skønssag, der skal klarlægge ansvaret. Den endelige afklaring forventes i 2. kvartal 2021.

Årsag til vandindtrængning ved gårdhaver, terræn og multisal er stadig ukendt
Der er konstateret utætheder flere steder i haverne, hvor vandet trænger ind i den underliggende konstruktion. Der er foretaget flere initiativer i forsøg på at klarlægge årsagen, hvilket dog ikke er lykkes. Projektorganisationen har derfor valgt at udføre et såkaldt destruktivt indgreb i sengeenhed 2, hvor man blotlægger den underliggende konstruktion for at finde årsagen i vandindtrængningerne. Forholdet er meldt til regionens forsikring, og der er indledt en syns- og skønssag på forholdet for af klarlægge ansvar. 

Underdimensioneret ventilationsanlæg forsinker aflevering af byggeriet fra entreprenørerne
I forbindelse med indregulering af ventilationsanlægget er det konstateret, at anlægget ikke lever op til de fastlagte krav om ydelse - anlægget er ganske enkelt ikke stort nok til bygningen. Der pågår i øjeblikket et arbejde med at klarlægge, om et booster-anlæg kan løse problemet. Udfordringen har betydet, at aflevering af bygningen er udskudt med en måned fra medio april til 20. maj 2021. 

Status på afleveringsforretning
Entrepriserne vedrørende fast inventar og el-arbejder forventes som de sidste at blive afleveret inden udgangen af maj. Herefter udestår aflevering af CTS-entreprise (CTS-anlæg = Central Tilstandskontrol og Styring), som er afhængig af, at udfordringerne med ventilationsanlægget er håndteret. Derudover afventer anlægsgartnerentreprisen den endelige terrænregulering rundt om bygningen , hvorefter der udelukkende udestår aflevering af CTS-entreprisen, Anlægsgartnerentreprisen afleveres først, når endelig terrænregulering uden om byggeriet er færdiggjort.

Ibrugtagning forventes fortsat medio november 2021
På trods af den udskudte aflevering af byggeriet, forventes byggeriet fortsat at kunne tages i brug medio november 2021 som planlagt. 

Administrationens samlede vurdering
På trods af god fremdrift på byggepladsen og godt samarbejde med de tilbageværende entreprenører, er der konstateret en række fejl, som kan udfordre projektets økonomi og den stramme tidsplan frem mod færdiggørelse af byggeriet. Det er administrationens vurdering, at yderligere forsinkelser i byggeriet kan påvirke ibrugtagningstidspunktet, som er fastlagt til medio november 2021. Administrationen konstaterer, at projektets økonomi og risikoprognose er forværret siden sidste kvartal, hvilket skyldes de ovenfor beskrevne udfordringer. Det er derfor administrationens vurdering, at projektets reserver ikke er nok til at dække det aktuelle risikobillede, og at der må forventes en mindre overskridelse af projektets totalramme.  Administrationen har sammen med projektorganisationen skærpet fokus på projektets reservetræk af den afledte prognose, da der fortsat udestår endelig afklaring af en række økonomiske konsekvenser ved de aktuelle udfordringer. 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor. 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2021 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver den udfordrede tidsplan, omkostningerne forbundet med de aktuelle udfordringer og henleder ligeledes opmærksomheden på DTØ's bekymring for, at reserverne på nuværende tidspunkt ikke længere er tilstrækkelige. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Det er DTØ's vurdering, at projektets risikorapportering i al væsentlighed afspejler projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer også, at reserverne ikke længere er tilstrækkelige til at dække den resterende risikoprofil, og at totalrammen derfor ventes overskredet. DTØ finder en rammeoverskridelse bekymrende, da projektet står overfor en fase med færdiggørelse, aflevering og ibrugtagning, som erfaringsmæssigt har været udfordrende for kvalitetsfondsprojekterne. 

DTØ har på den baggrund identificeret en række anbefalinger, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde. Anbefalingerne omfatter afklaring af de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser ved de aktuelle udfordringer og proaktiv håndtering af eventuel risiko for nye forsinkelser. Derudover anbefaler DTØ, at det afklares, hvorvidt udskydelsen af afleveringen risikerer at give ressource- og kompetencemæssige udfordringer hos Center for IT, Medico og Telefoni og Center for Ejendomme. DTØ opfordrer ligeledes til revurdering af risici, der omhandler yderligere forsinkelser.  

Indholdet i kvartalsrapporten for Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet. 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer. Administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Adminsitrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Seneste følgegruppemøde blev afholdt 10. maj 2021, og følgegruppen vil frem mod planlagt indflytning af patienter og personale medio november 2021 blive holdt orienteret om status for afslutning af byggeriet. Der er planlagt invielse den 7. oktober 2021.

I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie, at reserverne ikke kan dække omkostningerne ved udgangen af 1. kvartal 2021. 

Der er risiko for, at omkostningerne til udbedring af de konstaterede udfordringer ikke kan dækkes af projektets tilbageværende reserver. Der er ligeledes risiko for, at udfaldet af igangværende og kommende syns- og skønssager kan påvirke projektets økonomi. En eventuel rammeoverskridelse vil blive behandlet i særskilt mødesag, når økonomien omkring udfordringerne er nærmere kvalificeret. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21023788

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Ny Retspsykiatri Sct. Hans

19. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1 - 4).
  • at tage Sundhedsministeriets svar på regionens redegørelser om budgetudfordringens årsager og handlemuligheder og administrationens bemærkninger til ministeriets svar til efterretning (bilag 8 og 9).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 22. juni 2021:
Anbefalet.
Flemming Pless (A), Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:
Sagen blev udsat og vil blive behandlet på ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 22. juni 2021.
Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Nyt Hospital Nordsjælland har store udfordringer med overholdelse af det samlede budget, hvorfor denne sag også indeholder Region Hovedstadens redegørelser til Sundhedsministeriet om årsager og handlemuligheder og ministeriets svar på disse redegørelser.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2021 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Nordsjælland. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. 

Udover de faste kvartalsrapporteringsbilag indgår der også bilag med Region Hovedstadens redegørelse om årsager for budgetudfordringer (bilag 6), Region Hovedstadens redegørelse for håndtering af budgetudfordringen (bilag 7) og Sundhedsministeriets svar på redegørelserne (bilag 8), samt administrationens bemærkninger her til (bilag 9).  

De nævnte bilag 2, 4, 6 og 7 er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser, da disse bilag indeholder detaljerede oplysninger om projektets økonomi og regionens strategiske overvejelser i forhold til styring af projektet. 

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

Budgetudfordringer og tilpasning af Nyt Hospital Nordsjælland
Visionen om at skabe et topmoderne hospital har det sidste år udmøntet sig i konkrete og synlige fremskridt på byggepladsen. I løbet af første kvartal 2021 har der været stor aktivitet på byggepladsen med bl.a. jordarbejder, pæleramning, ankerboringer og betonarbejder. Trods en kort periode med pause i arbejdet grundet frostvejr, så følger byggeriet fortsat tidsplanen, hvor NCC afleverer råhuset i 2022, og det samlede hospitalsbyggeri afleveres 2024. 

Der er indgået samarbejdsaftale med NCC i februar 2021. I samarbejde med hovedentreprenør NCC pågår der i øjeblikket udbud af fase 2 og 3. Her indgår lukning, komplettering, installationer og landskaber. Hovedentreprenør NCC har nu indhentet indledende tilbud hos samtlige tilbudsgivere på servicebyen, facader og de indvendige arbejder i hospitalet. Priserne ligger væsentlig over budgettet. Derfor har der de seneste måneder været arbejdet målrettet for at tilpasse byggeriet for at imødekomme budgetudfordringerne i videst muligt omfang uden at gå på kompromis med det overordnede formål med kvalitetsfondsprojektet – at bygge et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende akuthospital, der kan rumme den behandlingskapacitet, som det forventes at være behov for på tidspunktet for ibrugtagningen af hospitalet i 2025.

Ændringerne har således ikke signifikant betydning for bygningens funktion, drift og arkitektur. Bidraget er f.eks. sammensat af ændringer i kvaliteten af byggeriet, herunder ændring af gulvtyper, reduktion i omfang af trælameller, ændret indretning af ambulatorier og ændrede udendørs taghaver. Derudover er der også sket reduktion i kontorområder og reduktion i antallet af ambulatorierum med ca. 40 stk., samt en række tiltag omkring øget genbrug af udstyr ved overgangen til det nye hospitalsbyggeri i 2025. Endelig vil der ske en reduktion i antallet af parkeringspladser, som dog vil kunne etableres efterfølgende, hvis der senere viser sig behov herfor. Det skal understreges, at antallet af sengestuer ikke er berørt af tilpasningerne og antallet fastholdes uændret, så her sker der ingen ændringer. 

Selv om der er foretaget væsentlige tilpasninger af projektet, må det konstateres, at der fortsat er en forventet budgetoverskridelse på mellem 650-800 mio.kr., hvilket svarer til ca. 14 – 17 % af det samlede budget. 

Årsager til budgetudforingen og regionens handlemuligheder
Årsagen til budgetudfordringen skal efter administrationens vurdering primært findes i den aktuelle markedssituation, hvor der generelt opleves travlhed i byggesektoren, mangel på håndværkere og prisstigninger på materialer. Herudover er det administrationens vurdering, at priskalkulationerne i projektet har været for lave og at regionens egen budgettering af entrepriseudgifterne har vist sig at være for optimistiske. Endelig kan regionens høje ambition om at udnytte barmarkbyggeriets muligheder for at nytænke fremtidens hospital ved fx valg af arkitektur også have en indflydelse på de tilbud vi har modtaget. Endelig vurderer administrationen, at prisreguleringen af den fastsatte totalramme ikke har kunnet følge med de faktiske prisstigninger på projekter med stor kompleksitet.

Regionens handlemuligheder begrænses af tidspunktet for konstateringen af budgetudfordringen. Byggeriet er i fuld gang og hospitalets fodaftryk, form og størrelse ligger fast. Hospitalets arkitektur gør, at det ikke længere er muligt at undlade opførelse af delbygning eller etage, ligesom det vil stride mod tilsagnsbetingelserne at efterlade dele af byggeriet som råhus. Administrationen vurderer, at eneste forsvarlige handlemulighed på nuværende tidspunkt er at reducere i kvalitet og kapacitet inden for rammerne af tilsagnet for kvalitetsfondsprojektet og det totaløkonomisk fornuftige og i koordinering med regionens samlede hospitalsplan.

Redegørelser om årsager til og håndtering af budgetudfordringen er fremsendt til Sundhedsministeriet den 23. maj 2021. Redegørelserne indgår ved nærværende kvartalsrapportering for 1. kvartal 2021 som fortrolige bilag 6 og 7. Administrationens redegørelser til Sundhedsministeriet, herunder de ændringer som er foretaget i projektet for at nedbringe budgetudfordringerne, er blevet behandlet på møder i den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland i løbet af foråret 2021.

Sundhedsministeren har den 14. juni 2021 svaret på redegørelserne. Her fremgår det bl.a. at ministeren tager den forventede overskridelse til efterretning og accepterer at der arbejdes med et nyt styrende budget på 4,553 mia. kr. (09-pl), svarende til 5,492 mia. kr. (21-pl). Ministeren forudsætter, at regionen selv tilvejebringer den fornødne finansiering (likviditet) og tilføjer, at regionen og regeringen på baggrund af en konkret vurdering af regionens likviditet kan drøfte behov for en eventuel ændring af kvalitetsfondsprojektets finansieringsprofil med henblik på lånefinansiering. I fortsættelse heraf understreger ministeren, at Regeringen lægger afgørende vægt på, at regionen har truffet de fornødne foranstaltninger til at rette op på styringen, at regionen har foretaget de mulige tilpasninger og besparelser i projektet inden for rammerne af et fortsat tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus med tilstrækkelig kapacitet, og at regionen fortsat tager de nødvendige forholdsregler for i øvrigt at styre kvalitetsfondsprojekterne inden for aftalte rammer. Den fulde ordlyd af ministerens svar fremgår af bilag 8. 

Administrationen har udarbejdet notat med bemærkninger til ministerens svar. Heraf fremgår det, at Regionen kan fortsætte samarbejdet med hovedentreprenøren NCC om udbud og indgåelse af aftaler om arbejderne i byggeriets fase to og tre (lukning, komplettering, installationer og landskaber). Overskridelsen kan på baggrund af en konkret vurdering lånefinansieres og endvidere skal besparelse ved øget genanvendelse på projektets budget til it, medico og udstyr på baggrund af øget genbrug fra Nordsjællands Hospital, gå til reduktion af den økonomiske udfordring på projektet. Endelig har Sundhedsministeren ønsket, at understøtte Nyt Hospital Nordsjælland, i lighed med andre store kvalitetsfondsbyggerier, gennem en ekstern gennemgang, så Nyt Hospital Nordsjælland er bedst muligt rustet til udførelsesfasen og de kommende anlægsarbejder i fase 2 og 3. Den fulde ordlyd af administrationens notat fremgår af bilag 9. 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen konstaterer, at der har været god fremdrift på byggepladsen i første kvartal 2021, og at tidsplanen holdes trods udfordringerne med Covid-19 og vintervejr.    

Med svaret fra Sundhedsministeriet af 14. juni er administrationens bekymring for den samlede budgetøkonomi i videst muligt omfang håndteret. Sundhedsministeriet forhåndsgodkender en lånefinansiering af den forventede budgetoverskridelse, og dermed kan projektet fortsætte. Administrationen vil fortsat følge projektstyringen tæt med stort fokus på projektorganisationens fortsatte arbejde med styring af tid, økonomi og kvalitet. Administrationen anerkender samtidig, at projektorganisationen har arbejdet målrettet for at tilpasse byggeriet for at imødekomme budgetudfordringerne i videst muligt omfang, uden at det går ud over patienter, personale og pårørende. Det har betydet en væsentlig mindre budgetudfordring, end der indledningsvist blev forudset.

Administrationen og projektorganisationen har siden efteråret 2020 været i løbende dialog med Sundhedsministeriet om byggeriets udfordringer og håndteringen heraf., jf. fortrolige bilag 6 og 7. Administrationen og projektorganisationen har haft en tæt dialog med Sundhedsministeriet om årsagerne til budgetudfordringerne og om, hvordan de løses. 

Administrationen forventer, at projektet fortsætter det fokuserede arbejde med løbende at sikre et tilstrækkeligt reserveniveau og et udbygget besparelseskatalog med væsentlige tilpasningsmuligheder i omfang og/eller kvalitet for at kunne gennemføre kvalitetsfondsbyggeriet. Endvidere skal projektorganisationen fortsat have et meget stort fokus på opgaven med at identificere og minimere risici. Det er et stort og komplekst byggeri, og det er vigtigt, at arbejdet med at identificere optimeringsmuligheder fortsat er højt prioriteret både i byggesporet og i organisationssporet på Nyt Hospital Nordsjælland.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, og administrationen er derfor enig i revisionens og "Det Tredje Øje" (DTØ)'s vurderinger, jf. nedenstående. 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Indledningsvis skal det bemærkes, at de eksterne vurderinger bygger på oplysninger om projektets økonomi før modtagelse af svaret fra Sundhedsministeren d. 14. juni 2021 og at nedennævnte afsnit skal læses i lyset af dette.

Revisionens erklæring
Det er revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2021, for så vidt angår projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. 

På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er revisionen ikke blevet bekendt med forhold, der giver revisionen grund til at mene, at regionens beskrivelse (Beskrivelsen) af projektets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (Budget) ikke i alle væsentlige henseender er opgjort på et rimeligt grundlag.

Uden at tage forbehold henviser revisionen til administrationens kvartalsrapportering afsnit 4.1, hvor det blandt andet fremgår, at "På trods af tilpasningerne, så må det konstateres, at der en forventet budgetoverskridelse på ca. 650-800 mio. kr., hvilket svarer til ca. 14 - 17 % af det samlede budget."

For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på det materiale, DTØ har haft til rådighed. Samtidig arbejder projektorganisationen med risikostyringen i overensstemmelse med regionens risikostyringsmanual og det projektspecifikke styringsgrundlag.

DTØ erfarer at projektets risikoeksponering fortsat ligger på et højt niveau, og at det kapitaliserede risikobillede fortsat overstiger projektets samlede reserver markant. Således vurderer DTØ, at projektet ikke længere har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet uden at skulle foretage væsentlige ændringer i omfang og/eller kvalitet, ligesom der må forventes at skulle findes yderligere finansieringsmuligheder.

Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger, hvilket også fremgår af administrationens samlede vurdering, og administrationen vil følge op på anbefalingerne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

Sundhedsministerens svar på regionens redegørelser om budgetoverskridelsens årsager og handlemuligheder medfører et behov for tilførelse af regionale midler til Nyt Hospital Nordsjælland gennem lånefinansiering. Dette vil administrationen vende tilbage med en mødesag om, når dette er drøftet med Sundhedsministeriet efter sommerferien 2021.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner, økonomi og risici på projektet tæt og vil også løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Den politiske følgegruppe havde i 1. kvartal 2021 møder den 25. januar og 8. marts 2021. Der er siden været afholdt/planlagt møder i den politiske følgegruppe den 26. april, 25. maj, 31. maj 2021 og 28. juni 2021.

Den politiske følgegruppe har gennemgået redegørelserne om årsager for budgetudfordringer (bilag 6) og håndtering af budgetudfordringen (bilag 7) på møde d. 25. maj 2021. Her indgik de besparelsestiltag som har været nødvendige for at nedbringe den budgetmæssige udfordring. Tiltagene fremgår i hovedtræk og detaljeret i tabeller i redegørelsen (bilag 7). Sundhedsministerens svar af 22. juni 2021 afspejler også årsager og håndtering af budgetudfordringerne, som ligger til grund for det nye styrende budget for Nyt Hospital Nordsjælland, som Regionen arbejder videre efter.   

Med svaret fra Sundhedsministeren af 14. juni 2021 kan det økonomiske pres på projektet håndteres af regionen. Der er dog fortsat en risiko for, at byggeriet senere kommer under økonomisk pres, fx grundet udefra kommende hændelser og/eller forsinkelser i leverancerne til byggeriet. Der er endvidere risiko for, at der i de senere faser kan identificeres projektfejl og mangler i byggeriet. Erfaringer fra andre kvalitetsfondsprojekter tilsiger, at der kan opstå behov for yderligere reserver i færdiggørelses- og ibrugtagningsfasen. Dette kan således senere presse projektets økonomi yderligere. 

Den politiske følgegruppe vil blive holdt tæt orienteret om den videre proces og resultaterne af denne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 22. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21024422

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto april 2021

Bilag 6: Lukket bilag.

Bilag 7: Lukket bilag.

Bilag 8: Bilag 8 - Sundhedsministeriets brev til Region Hovedstaden vedr. Nyt Hospital Nordsjælland den 14. juni 2021

Bilag 9: Bilag 9 - Administrationens bemærkninger til brev fra Sundhedsministeren

20. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:
Anbefalet.
Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2021 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri; Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. I sagsfremstillingen gennemgås hovedtræk fra kvartalsrapporten (bilag 1), mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Bispebjerg. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Akuthus
Projektorganisationen har modtaget forprojektet for akuthuset og har gransket materialet og har sendt kommentarer til totalentreprenør, Rizzani de Eccher. Det er umiddelbart vurderingen, at materialet inden for områderne geoteknik, konstruktion og byggemodning er fornuftigt, mens områderne arkitektur og mekaniske og elektriske installationer har visse mangler. Projektorganisationen har derfor vurderet, at der er behov for en yderligere bearbejdning fra totalentreprenørens side. Rizzani de Eccher har genfremsendt forprojekt vedrørende disse områder, og projektorganisationen forventer at bruge til udgangen af maj 2021 på at afslutte forprojektet. Rizzani de Eccher har ligeledes fremsendt hovedprojekt for tunnelbyggeri og gravearbejde.

Projektorganisationen og totalentreprenør afsluttede optimeringsperioden den 3. august 2020 med henblik på at reducere entreprisesummen. Parterne er blevet enige om en minimumsværdi for de 20 optimeringsemner, hvilket medfører, at entreprisesummen nedbringes til ønskede værdi. Den endelige kalkulation af ​​de identificerede optimeringsmuligheder videreføres i næste fase og afsluttes ved godkendelse af forprojektet. Efter tiltrædelse af en hensigtserklæring om et fælles mål med optimerings- og afklaringsfasen, bliver den endelige kontrakt suppleret med en allonge ved godkendelse af forprojektet. 

Rizzani de Eccher er efter aflevering af forprojektet påbegyndt detaljeprojekteringen (hovedprojektet), som forventes at foregå løbende frem til september 2021.

Den overordnede tidsplan fra entreprenøren ser fortsat ud som følger:

  • Etape 1 (fire tårne mod nord) færdigbygges ultimo 2022 med forventet ibrugtagning medio 2023.
  • Etape 2 (to sydlige tårne) afleveres i august 2024 med forventet ibrugtagning 1. kvartal 2025.
  • Etape 3 (parkeringskælder ved Akuthus samt forplads) afleveres i marts 2025.

Det bemærkes, at der kan blive behov for justeringer i tidsplanen, idet administratonen vurderer, at totalentreprenørens seneste tidsplan for etape 1 er for optimistisk. Administrationen forventer derfor, at tiden mellem etape 1 og etape 2 reduceres. Dette forventes dog ikke at få konsekvenser for den samlede tidsplan eller økonomien. Totalentreprenørens verificerede tidsplan forventes at foreligger efter sommeren 2021.

It og medicoteknisk inventar
Projektorganisationen har et tæt samarbejde med relevante parter (Center for Økonomi, Center for It, Medico og Telefoni og hospitalet) vedrørende fastlæggelsen af it og medicoteknisk inventar til brug for Akuthuset. I overensstemmelse med tidsplanen har projektorganisationen haft stort fokus på denne proces. Administrationen vurderer, at hovedparten af det større bygningspåvirkende it og medicotekniske inventar er afdækket.

Renoveringsprojekter
Renovering af 1. og 2. sal i bygning 6 er afsluttet, og indflytning har fundet sted planmæssigt. Hospitalet har i foråret 2020 inddraget stueetagen i COVID-19-beredskabet. Det har derfor været nødvendigt at udskyde renoveringsarbejderne på denne etage, og det er endnu uvist, hvor lang tid der går, før arbejdet kan genoptages. På den baggrund har Nyt hospital Bispebjerg meddelt entreprenørerne, at kontraktarbejder for stueetagen og renoveringsprojektet aflyses, og vil blive genudbudt på et senere tidspunkt. Projektstyregruppen har dog besluttet, at ventilationsarbejderne skal færdiggøres af hensyn til 1. salens brugere.

Aquifer Thermal Energy Storage Anlæg (ATES) er idriftsat
Jordvarmeanlægget er færdigetableret, ibrugtaget og overdraget til driftsenheden i Center for Ejendomme i 1. kvartal 2019. De sidste arbejder er som forventet afsluttet i efteråret 2020, og regnskab afventes aflagt i 2021, når de sidste udgifter er afholdt.

Laboratorie- og Logistikbygning (Lab-Log) er idriftsat
Bygningen blev fuldt idriftsat den 25. januar 2020. Afleveringsdokumenter for det sidste medicoudstyr er modtaget i maj 2021, hvorefter det samlede regnskab kan udarbejdes og aflægges.

Midlertidig Akut og Røntgen Satellit (MARS) er idriftsat
Bygningen blev idriftsat for patienter den 24. september 2019. De sidste udgifter til entreprenøren er afholdt i 1. kvartal 2021. Der har været afholdt 1-års-gennemgang, og alle udestående forhold er udbedret. Regnskabet forventes aflagt i 2. kvartal 2021.

Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme, til den aftale tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Påvirkning fra udvikling i COVID-19
Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at iværksætte i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2021 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 1. kvartal 2021 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.

DTØ anbefaler en afklaring af den faktiske budgetmæssige udfordring i forhold til it- og medicoteknisk udstyr, herunder synliggørelse af den nødvendige finansiering til håndtering af en eventuel budgetmæssig manko. Budgetter til AGV'er (Automated Guided Vehicle) anbefales verificeret. DTØ anbefaler, at projektet snarest får fastlagt omfanget af de bygningsmæssige ændringsønsker, som masterplanen vil resultere i. DTØ anbefaler desuden en tæt opfølgning og dialog med totalentreprenør i verificeringsprocessen vedrørende tidsplan for etape 1, specielt med henblik på rettidigt indblik i evt. væsentlige ændringer til denne. DTØ anbefaler, at projektet snarest får afklaret, hvorvidt den midlertidige kloakafledningsløsning kan etableres rettidigt. Endeligt anbefaler DTØ, at totalentreprenørs risikovurderinger bliver dokumenteret i dennes månedlige afrapportering.

Udover de konkrete anbefalinger har DTØ en række opmærksomhedspunkter, bl.a. på hvorvidt verificeringen af tidsplanen for etape 1 resulterer i forskydninger i aktiviteter, som bliver udfordrende for Center for It, Medico og Telefoni og Center for Ejendomme. Ligeledes er det et opmærksomhedspunkt, om bygherres krav om genbearbejdning og genfremsendelse af dele af forprojekt-materialet medfører udfordringer. Der er desuden opmærksomhed på, hvorvidt bygherre sikres tid til en grundig kvalitetssikring af hovedprojektet, herunder at der etableres effektive og afstemte rammer og procedurer for bygherres eventuelle ændringer til hovedprojektet. Endelig nævnes, hvorvidt udenlandske entreprenører pga. COVID-19-test-krav og administrative tiltag, risikerer at mindske deres effektivitet og dermed fremdriften i byggeriet.

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4. Administrationen vil følge op på anbefalingerne, og kan konstaterer, at projektorganisationen allerede arbejder med flere af ovenstående punkter.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalg og regionsråd orienteret.

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og besparelseskatalog vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21030191

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for Nyt Hospital Bispebjerg 1. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg

21. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Susanne Due Kristensen (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:
Anbefalet.
Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2021 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Status for Nyt Hospital Hvidovre
Arbejderne på nybyggeriet
I 1. kvartal 2021 har projektorganisationen fortsat haft fokus på at sikre fremdrift i byggeriet. Tagflader er stort set udført med både grå og grønne tage. I gårdrum er belægning mv. og beplantning i god proces. Facadeelementer, døre og vinduer er stort set udført, og aluminiumbeklædning er næsten udført. De indvendige bygningsarbejder har god fremdrift, og flere steder i bygningen males, lægges linoleum og monteres toiletter. Der er dog betydelige udfordringer i kælderen med forsinket fremdrift, hvilket skaber udfordringer for andre dele af byggeprocessen. Udfordringerne i kælderen skyldes kollisioner i teknikfagene samt mangelfuldt loftprojekt. I forhold til installationer er ca. 70 pct. af arbejdet udført. Arbejdet er længst i de to Vest-tårne, hvor lofterne flere steder kan lukkes. Arbejdet er knap så langt i de to Øst-tårne, og kun ret beskedent i kælderen. Mangler i el-projektet medfører væsentlige udfordringer, som sætter tidsplanen under yderligere pres. Samlet set er byggeriet, i forhold til udførelse, ca. 75-80 pct. færdigt. 

Forlængelse af tidsplan
Den planlagte AB92-aflevering den 20. oktober 2021 kommer ikke til at holde. Som tidligere nævnt, har bygherre igennem længere tid været bekymret for den manglende fremdrift i kælderen og konsekvenser for øvrige entrepriser. Bygherre har siden oktober 2020 rykket for en samlet arbejdstidsplan fra totalrådgiver (Link Arkitektur og Schmidt, Hammer og Lassen med Søren Jensen - Rådgivende ingeniør som underrådgiver), hvor kritiske aktiviteter som strømsætning, idriftsættelse og indregulering indgår. Mod forventning udsendte totalrådgiver ikke revideret tidsplan hverken medio februar 2021 eller ultimo marts 2021, som aftalt. På den baggrund har bygherre sendt bekymringsbreve til totalrådgiver samt indkaldt totalrådgiver til styregruppemøder. Senest er der afholdt møde på direktionsniveau mellem Center for Ejendomme og Link Arkitektur den 23. april 2021 og efterfølgende møder i styregruppen, hvor totalrådgiver præsenterede udkast til ny tidsplan med AB92-aflevering medio april 2022. Der er herefter modtaget indstillingsnotat nr. 015, hvor totalrådgiver fastsætter AB92-aflevering til medio april 2022. Projektorganisationen er ved at gennemgå indstillingsnotatet. 

Ibrugtagning
Ibrugtagning af Nyt Hospital Hvidovre er på nuværende tidspunkt fastsat til ultimo efteråret 2022. Den præcise dato herfor vil blive fastsat i regi af idriftsættelsesprogrammet, hvor Hvidovres hospitalsledelse, Center for It, Medico og Telefoni samt Center for Ejendomme indgår. Forventningen er at fastholde ibrugtagning i 4. kvartal 2022 og med opmærksomhed på hospitalets behov for seks måneder til træning af nye arbejdsgange mv. Henset til den seneste forsinkelse af AB92-afleveringen, vurderes det stærkt udfordret at kunne effektuere en ibrugtagning i 2022. Hospitalsbyggestyregruppen har stor bevågenhed på, at der udarbejdes en robust plan for ibrugtagningen.

Da opstart af de sidste ombygningsarbejder i det eksisterende hospital er afhængig af udflytning til nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang i første halvår 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektet udskudt til efteråret 2023. Center for Ejendomme er i sammen med direktionen for Hvidovre Hospital ved at gennemgå konsekvenserne af forsinkelsen for ibrugtagningstidspunktet. 

Samarbejdet med totalrådgiver
Samarbejdet med totalrådgiver er fortsat væsentlig udfordret, og dialogen foregår fortsat på direktørniveau hos henholdsvis Center for Ejendomme og totalrådgiver. Grundlæggende finder Center for Ejendomme, at totalrådgivers performance er langt under forventning, særligt i forhold til ingeniørkompetencer og byggeledelse samt behov for opmanding heraf. For at omkostningsminimere har projektorganisationen udsendt instruks om opmanding i forhold til ingeniørkompetencer og byggeledelse og godkendt flere ressourceaftaler med tilbagesøgningsforbehold for at sikre tilstrækkelig bemanding. I november 2020 skete en opmanding i forhold til ingeniørkompetencer, og projektorganisationen fastholder, at dette skal opretholdes i 2021, i forhold til at få besvaret tekniske forespørgsler fra entreprenørerne. 

Projektorganisationen har gennem første kvartal 2021 løbende været i dialog med totalrådgivers ledelse omkring problematikken vedrørende medarbejderudskiftning i byggeledelsen, reduktion i bemanding og stigende arbejdsmængder, som ikke håndteres rettidigt på grund af interne samarbejdsproblemer hos totalrådgiver. Kammeradvokaten bidrager forsat til juridisk rådgivning vedrørende den verserende voldgiftssag om forlænget byggetid mod totalrådgiver.

Status COVID-19
Generelt har udviklingen og udbredelsen af COVID-19 stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner samt leverandørforsinkelser. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.

Konkret for Nyt Hospital Hvidovre har dele af nybyggeriet i marts og april 2020 været inddraget i hospitalets COVID-19-beredskab. Ultimo maj 2020 blev det midlertidige nødberedskab i ambulancehallen frigivet, så der igen kan sikres fremdrift i nybyggeriet. Projektorganisationen har i samarbejde med byggeledelsen indført yderligere tiltag for i højst mulige grad imødekomme Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til COVID-19. Der er således primo februar 2021 indgået aftale mellem projektorganisationen og Hvidovre Hospitals Corona-podeklinik om at tilbyde ugentlig COVID-19 test til alle entreprenører og øvrigt personale på projektet med henblik på at reducere risikoen for smitteudbrud. 

Som følge af pandemien har Nyt Hospital Hvidovre haft væsentlige udgifter, både direkte og indirekte. Regionen Hovedstaden har dækket de direkte udgifter, der er afholdt i 2020, og en lignende løsning forventes i 2021. Den samlede kapitalisering samt de tidsmæssige konsekvenser af COVID-19 må forventes først at kunne opgøres endeligt ultimo 2021.

Ombygningsprojekterne i eksisterende hospital
Ombygningerne af ambulatorierne (i henhold til Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. De resterende sengestueetaper er tidligere blevet aflyst, og opstart af projektering af ombygningen af Ortopædkirurgisk Enhed er udsat på grund af andre opgaver i projektteamet. De øvrige resterende rokadeplansarbejder kan først sættes i gang efter indflytning i nybyggeriet. Hospitalsbyggestyregruppen besluttede på møde den 27. maj 2020 at sætte dele af den resterende rokadeplan i besparelseskataloget. Denne besparelsesmulighed blev godkendt på hospitalsbyggestyregruppens møde den 23. september 2020. Det er dermed muligt at aflyse dele af den resterende rokadeplan og tilføre de besparede midler til nybyggeriet. 

Tilsagnsbetingelse om andel af patientrettet udstyr udfordret
I tilsagnsbetingelserne til kvalitetsfondsprojekterne fremgår det, at 70% af budgettet til IT, medicoudstyr og apparatur i kvalitetsfondsprojekterne skal gå til patientrettet udstyr, fx f.eks. scannere, intelligente senge, men også loftlifte, telefon- og kommunikationsudstyr. Det fremgår af kvartalsrapporten, at projektet i øjeblikket er udfordret på opfyldelse af denne tilsagnsbetingelse, men også at projektorganisationen i samarbejde med hospitalet arbejder fokuseret på også at finde løsninger på opfyldelsen. Den politiske følgegruppe vil på et kommende følgegruppemøde få en nærmere orientering om denne udfordring. 

Risikobillede og besparelseskatalog
Da omfanget af entreprenørkrav, som er afledt af problemstillingerne ved nybyggeriet, har været stødt voksende, er risikobilledet i 1. kvartal 2021 yderligere forværret. Da projektet er i sin afsluttende fase, er det yderst begrænset, hvilke nye besparelsesmuligheder der dels er mulige og dels er rentable. Hospitalsstyregruppen og den politiske følgegruppe besluttede i februar 2021, at alle emner i besparelseskataloget indløses for at styrke projektøkonomien.

Projektorganisationen har i 1. kvartal 2021 arbejdet videre med afklaring af igangværende entreprenørkrav, kvalificering af den forelagte ajourførte hovedtidsplan samt prognose på omfanget af forventede krav i den resterende udførselsperiode. Det gælder også kapitalisering af godtgørelse vedrørende tidsforlængelse. Der har i forhold til det økonomiske prognosearbejde været en tæt dialog mellem bygherre, byggeledelse samt totalrådgiver om prognosernes forudsætninger. 

Den samlede vurdering er, at projektets likvide reserver, emner i besparelseskatalog og tilgodehavender i det mest sandsynlige scenarie pr. 31. marts 2021, ikke rækker til at dække udgifterne. Der er stor usikkerhed om flere af posterne, fx resultatet af tvister med totalrådgiver, resultat af facadeentreprenørens konkurs og den statslige dækning af byggeriets udgifter til COVID-19, og risikobilledet er blevet yderligere forværret i 2. kvartal 2021. Således viser prognosen fortsat et stort spænd mellem bedste scenarie og værste scenarie.

Tættere opfølgning hos Sundhedsministeriet
Som følge af udfordringerne på projektet har Sundhedsministeriet besluttet, at projektet skal under tættere opfølgning hos ministeriet. Regionen har aftalt med ministeriet, at parterne skal holde kvartalsvise møder, og at regionen månedsvis skal sende en økonomi- og reservestatus samt en opdateret reserveprognose fra projektorganisationen til ministeriet. Næste møde er fastsat til 27. maj 2021.

Administrationens vurdering – usikkerhed om reserverne, tidsplanen og kvaliteten af det færdige hospital 
Administrationen vurderer, at reserverne ikke er tilstrækkelige til at dække risikobilledet. Det skyldes forsinkelserne i byggeriet, det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder, COVID-19, facadeentreprenørens konkurs, langsommelig fremdrift og forventningen om endnu en tidsfristforlængelse. Det vurderes ikke sandsynligt, at projektet kan etableres inden for totalrammen.

Administrationen konstaterer, at projektorganisationen og byggeledelsen foretager en grundig behandling af entreprenørernes ekstrakrav. Det sker bl.a. for at reducere bygherres betaling for ekstrakrav ved at rette flere af kravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiver.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Overordnet er det revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar til 31. marts 2021 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

Revisionen henleder opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Blandt andet henvises til DTØ's sammenfatning vedrørende det voksende pres på reserverne ved udgangen af 1. kvartal 2021, og at reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste og værste scenarie. Revisionen gør opmærksom på forventningen om endnu en udsættelse af AB92-afleveringen, samt at der er risiko for, at tilsagnsbetingelsen om, at 70% af investeringen i medicoudstyr skal gå til patientrettet udstyr, ikke kan overholdes. Endelig henledes opmærksomheden på at projektet, som følge af de forskellige udfordringer, er under tættere opfølgning hos ministeriet. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Den uafhængige risikovurdering bemærker, at der er et fortsat voksende pres på reserverne ved udgangen af 1. kvartal 2021, jf. projektorganisationens risikovurdering og kapitaliseret risici i risikologgen. Dertil viser reserveprognosen, baseret på de tre scenarier (bedste udfaldsrum, mest sandsynlige udfaldsrum samt værste udfaldsrum) udfordringer i niveauet af reserver på det samlede kvalitetsfondsprojekt, således at der forventes et totalforbrug, der overstiger det samlede kvalitetsfondsprojekt. Reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste udfaldsrum og værste udfaldsrum. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed. Det gælder fx i forhold til potentielle entreprenørkrav i den resterende byggeperiode; ikke færdig forhandlede entreprenørkrav på kendte forhold samt udfald på de igangværende tvister.

Risikovurderingen har også en række anbefalinger. Blandt andet anbefales det, at det sikres, at der foreligger nødvendig dokumentation for, at CR nr. 68 Rokadeplan (Aflysning af ombygning i sammenbygning mellem nyt og eksisterende hospital) ikke udfordrer tilsagnskriterierne om at effektivisere hospitalets drift. En anden anbefaling er, at man hurtigst muligt får færdigforhandlet kravene vedrørende godtgørelse og erstatning, afledt af den seneste udskydelse af AB92-aflevering samt får indregnet den forventede yderligere tidsfristforlængelse. Det anbefales, at projektet sikrer, at der hurtigst muligt godkendes en udførelsestidsplan, og at alle forhold, der kan få indflydelse på fremdriften, prioriteres højt i projektet, samt mulige konsekvenser løbende indarbejdes i risikobilledet. Hertil anbefales, at efterprojekteringen afsluttes, og der udføres en ny kollisionstest. Videre anbefales det, at bygherre fortsat har fokus rettet mod totalrådgiver og underrådgivers manglende ressourcer til projektet, specielt i sammenhæng med langsommelig udarbejdelse af udførelsestidsplan samt opfølgning på projektmodellen og kollisioner.

 

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer er usandsynligt, at Nyt Hospital Hvidovre kan gennemføres inden for den fastlagte totalramme, idet risikobilledet fortsat er problematisk bl.a. som følge af de igangværende tvister, ubehandlede ekstrakrav fra entreprenørerne og forventningen til endnu en tidsfristforlængelse.

Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver, tilgodehavender og emner i besparelseskatalog samlet ikke er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie på baggrund af udviklingen i 1. kvartal 2021. Overskridelsen forventes finansieret af regionale midler. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21030194

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for Nyt Hospital Hvidovre 1. kvt. 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre

22. 1. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Herlev (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:
Anbefalet.
Kim Rockhill (A), Lars Gaardhøj (A), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Randi Mondorf (V), deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2021 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Herlev. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Status for Nyt Hospital Herlev
Status på entrepriserne
I løbet af 1. kvartal 2021 og april måned er der konstateret en række væsentlige fejl og mangler, især på el-entreprisen, som skal udbedres inden indflytning. Fejl og manglerne er på vigtige installationer og anlæg som brand, alarmer og sikkerhedsbelysning, som skal lovliggøres for, at bygningerne kan tages i brug.

Der er desuden konstateret tæringer på rørsamlinger, som også skal udbedres. Der er løbende meldt syn og skøn på de opdagede fejl samtidig med at udbedringerne udføres. Tidsplanen for restarbejder i bygninen er meget stram, men der arbejdes intensivt for at nå i mål til de planlagte indflytningsdatoer.

Ibrugtagningstidspunkt
Tidspunkt for ibrugtagning af akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit fastholdes til 20. juni 2021. Som følge af de mange fejl på installationsområdet, har Hospitalsbyggestyregruppen besluttet at udskyde indflytningen til 11. september 2021 af følgende funktioner (etage 2): operationsgang, intensiv, opvågning, neonatal afsnit og fødeområdet. Det er en afgørende forudsætning for overholdelse af indflytningstidspunktet, at der ikke indarbejdes flere brugerønsker, da disse vil forsinke alle planlagte aktiviteter frem mod indflytning.

Test og idriftsætning
Der pågår en detaljeret planlægning af test og idriftsætning med henblik på ved afprøvning at få identificeret eventuelle kvalitetssvigt i udførelsen eller i projektet. Dette sker for at sikre, at eventuelle fejl kan blive rettet inden ibrugtagning.Der pågår test og indregulering af anlæg samtidig med færdiggørelse af bygningsarbejder.

Status på aflevering af entrepriserne
Der har været afholdt 1-års-gennemgang med råhusentreprenøren. Lukningsentreprisen er afleveret den 30. juni 2020. Apterings- og malerentrepriserne er afleveret henholdsvis den 27. august og den 2. september 2020. Der pågår udbedring af mangler, og udskudte arbejder planlægges i forhold til øvrige aktiviteter. Skurby er afleveret den 5. oktober 2020. 

Gulv-murer-entreprisen er afleveret den 21. december 2020. Forud for afleveringen blev der indgået en aftale om forlænget garanti på grund af gulvenes dårlige kvalitet. Forløb vedrørende tidskrav fra gulventreprenøren med inddragelse af voldgiftsnævnet pågår stadig.

CTS-entreprisen (styring og overvågning) kan først afleveres lige før ibrugtagning, da test og indregulering af anlæg pågår op til. Tidspunkt for aflevering af rørpostentreprisen forventes i juni måned 2021. Aflevering kan ikke ske, før test og afprøvning kan gennemføres for det samlede anlæg (inkl. eksisterende hospital), og før det er godkendt af klinikken. Entreprenørens egentest er startet ultimo april 2021. Elevatorentreprisen forventes afleveret i juni måned 2021 før ibrugtagningen.

Udførelse af de resterende landskabs-, anlægs- og gartnerarbejder er udskudt, og færdiggørelse forventes i løbet af 3. kvartal 2021. Byggepladsentreprisen forventes færdig i 3. kvartal 2021.

Økonomi - der forventes fortsat en overskridelse af rammen
I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for færdiggørelse en forværring i forhold til 4. kvartalsrapport. Der forventes fortsat en overskridelse af rammen. Der er dog usikkerhedsparametre i forhold til prognosen. Det er fx økonomi/risiko indregnet i forhold til tvister med entreprenører, ekstraudgifter ved ændringsbehov efter aflevering samt niveauet for yderligere ekstraarbejder set i forhold til byggeriets stade, hvor byggeprojektet nærmer sig sin afslutning.

Den politiske følgegruppe holdes løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret den 11. maj 2021.

Planlægning af indflytningsprocessen
Planlægnings- og koordineringsarbejdet for indflytning i nybyggeriet er i gang. Der er opstartet forløb med e-learning og simulation på operations- og fødestuer. Øvrige træningsforløb for brugerne er igangsat i marts måned 2021.

Der er udarbejdet en detaljeret mastertidsplan for alle aktiviteter i forbindelse med klargøring til drift. Tidsplanen bliver opdateret hver anden uge med justeringer i forhold til færdiggørelse af byggearbejderne, og der afholdes opfølgningsmøder med gennemgang og koordinering af aktiviteter 6-7 uger frem.

Aktiviteter, der er omfattet af mastertidsplanen, er bl.a. installation af udstyr, afprøvning af udstyr og test af IT-systemer, rengøring, superbrugers gennemgang af rum, træning af personale i de nye rammer, opfyldning med forbrugs- og sterilvarer samt selve flytningen. Klinisk personale, flyttekoordinatorer, driftsafdelingen, service- og logistikafdelingen samt IT/medico-afdelingen er inddraget i processen.

Status på udbud og indkøb af inventar og IT- og medicoudstyr
Indkøb af medico-, IT-udstyr og inventar er i gang. Planlægningen sker i en tæt koordinering mellem projektorganisation, totalrådgiver, regionens indkøbsafdeling og Center for IT, Medico- og Telefoni.

Der pågår installation og test af bygherreleverancer, herunder test af medicinske luftarter, patientkald og alarmer, montage og konfiguration af SINE (mobil radiokanal til politi og beredskab), trådløst netværk, DECT-telefoni mv.

Der afholdes løbende møder med totalrådgiver, byggeledelse og Center for IT, Medico- og Telefoni med henblik på at koordinere leverancer, montering og installation, samt godkende materialer og installationstyper.

Skærpet tilsyn fra Sundhedsministeriet
Sundhedsministeriets tættere opfølgning på projektet startede i januar 2020, og ministeriet modtager herefter på månedsbasis økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Regionen og ministeriet mødes desuden kvartalsvis og drøfter fremdriften og udfordringerne i projektet. Den politiske følgegruppe er orienteret om den tættere opfølgning.

Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektorganisationen udviser en fokuseret indsats på at gennemgå og kontrollere alle installationsarbejder, som er udført af Inabensa for at sikre funktionalitet og kvalitet ved ibrugtagning. I løbet af 1. kvartal og april måned 2021 er der konstateret yderligere fejl og mangler på el- og VVS-installationer, som skal udbedres inden indflytning. Risikobilledet for projektet er forværret siden sidste kvartalsrapport, og reserverne kan ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2021. Overskridelsen finansieres af regionale midler og administrationen vender tilbage herom efter sommerferien.

Administrationen vurderer, at projektorganisationen fortsat arbejder fokuseret med evaluering af projektet samt på at begrænse tab på tid og økonomi frem til indflytning. Det er administrationens vurdering, at aktiveringstidsplanen er meget presset, men at alle parter arbejder fokuseret på at overholde tidsplanen.

I arbejdet med at minimere risici indgår anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og "Det Tredje Øje" (DTØ) (se nedenfor).

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.

Påvirkning fra COVID-19 - udvikling
De anbefalede restriktioner og foranstaltninger som følge af COVID-19 fortsætter i 2021 både for håndværkere og funktionærer på byggepladsen. Dette kan medføre forsinkelse i udførelsen af de resterende arbejder, men også i afklaring af tekniske spørgsmål. Desuden kan der opstå forsinkelser i leverancer fra udlandet.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2021 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift og risici samt resterende forbrug.

Derudover fremhæver revisionen bl.a. vedrørende færdiggørelse, at det er en afgørende forudsætning for overholdelse af indflytningstidspunktet, at der ikke indarbejdes flere brugerønsker, da disse vil forsinke alle planlagte aktiviteter frem mod indflytning.

Revisionen nævner også, at reserverne ikke kan dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2021. Reserveprognosen viser ydermere et stort spænd mellem resultatet på bedste scenarie og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede. DTØ påpeger, at der er et fortsat voksende pres på reserverne ved udgangen af 1. kvartal 2021 jf. projektorganisationens risikovurdering og den kapitaliserede risiko i risikologgen.

DTØ nævner, at reserverne ikke kan dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2021. DTØ finder, at de skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed, eksempelvis i forhold til vurderingen af igangværende tvister samt ikke-indregnede omkostninger til konstaterede nye fejl og mangler på installationsentrepriserne samt indflytning i to faser.

DTØ påpeger, at der i det mest sandsynlige scenarie ved udgangen af 1. kvartal 2021 forventes et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Hertil bemærker DTØ, at der foreligger en opdateret prognose primo maj 2021 med en markant forværring af det mest sandsynlige scenarie. Reguleringen er en konsekvens af en stigning i omfang samt kompleksitet i de konstaterede fejl og mangler samt indregning af de forventede omkostninger ved indflytning i to faser.

DTØ anbefaler fortsat, at projektet løbende ajourfører "Bedste scenarie", "Sandsynlige scenarie" og "Værste scenarie" samt de tilhørende beskrivelser af mulighederne for yderligere finansiering med regionale midler for at kunne modstå eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi i forbindelse med afslutning af byggesagen og overgangen til drift.

På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Reserverne kan ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2021. Overskridelsen forventes finansieret af regionale midler. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

Der er risiko for, at der fortsat identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi og kan udfordre indflytningen. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21027656

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto af Nyt Hospital Herlev - April 2021

23. Forslag til mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2022

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at det vedlagte forslag til mødeplan for forretningsudvalgets og reigonsrådets møder i 2022 godkendes (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Af hensyn til mødeaktiviteter i både interne og eksterne politiske mødefora, er det hensigtsmæssigt allerede nu at udarbejde en mødeplan for 2022 for forretningsudvalget og regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Mødeplanen for 2022 (bilag 1) er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 samt efterårsferie i uge 42, som friholdes for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned.

 

Forretningsudvalgets møder afholdes tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød.

 

Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 9. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 16. august, og anden behandling i forretningsudvalget den 13. september og i regionsrådet den 20. september, vil kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, hvor det fremgår, at der skal være tre uger imellem 1. og 2. behandling, være opfyldt. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2022.

 

Når de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, kan mødeplanen herefter danne baggrund for planlægning af møder i de stående udvalg samt for planlægning af seminarer for forretningsudvalget og regionsrådet.

 

Af bilaget fremgår derfor også forslag for mødedatoer til udvalgene for at give det samlede overblik. Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan på de kommende udvalgsmøder.

KONSEKVENSER

Møder i forretningsudvalget og regionsrådet danner baggrund for øvrige møder i de politiske udvalg i regionen, ligesom planlægning af mange andre møder er afhængige af mødetidspunkter for forretningsudvalg og regionsråd.

KOMMUNIKATION

Mødeplanen offentliggøres på hjemmesiden og relevante parter vil blive orienteret direkte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. juni 2021 regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Karen Lisbeth / Vera Qvistgaard

JOURNALNUMMER

21031300

Bilag

Bilag 1: Mødeplan 2022 for FU og RR - UDKAST

24. Medlemskab af hhv. forretningsudvalget og SP-Dialogforum

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  1. at regionsrådsmedlem Jens Mandrup (F) fritages for sine hverv som medlem af hhv. forretningsudvalget og SP-Dialogforum, og
  2. at regionsrådsmedlem Peter Westermann (F) i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ udpeges som nyt medlem af hhv. forretningsudvalget og SP-Dialogforum.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Regionsrådet godkendte, at Jens Mandrup (F) og Peter Westermann (F) forlod mødelokalet under de enkelte indstillingspunkter, hvor de erklærede sig inhabile.

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Jens Mandrup (F), Peter Westermann (F), Niels Høiby (I), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).

BAGGRUND

Regionsrådet udpegede på sit konstituerende møde den 5. december 2017 regionsrådsmedlem Jens Mandrup til hvervet som medlem af forretningsudvalget.

Regionsrådet udpegede endvidere på sit møde den 19. december 2017 Jens Mandrup til hvervet som medlem af SP-Dialogforum.

Jens Mandrup har nu meddelt, at han er trådt tilbage som gruppeformand for partiet SF i Regionhovedstaden, og at den nye gruppeformand Peter Westermann (F) derfor skal overtage de nævnte hverv.

Jens Mandrup begrunder endvidere sit ønske om at fratræde de to hverv med øget arbejdspres i sit private firma.

SAGSFREMSTILLING

Der lægges i nærværende sag op til, at regionsrådet fritager regionsrådsmedlem Jens Mandrup (F) for hvervene som medlem af hhv. forretningsudvalget og SP-Dialogforum med virkning fra mødedatoen.

Der lægges i sagen endvidere op til, at regionsrådet i givet fald udpeger regionsrådsmedlem Peter Westermann (F) som nyt medlem af begge de to udvalg efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ og ligeledes med virkning fra mødedatoen.

Da Jens Mandrup er medlem af regionsrådet, betragtes hans medlemskaber af de to udvalg som borgerlige ombud. Regionsrådet skal derfor både tage stilling til Jens Mandrups anmodning om fritagelse og - i givet fald - til udpegningen af nye medlemmer i stedet for Jens Mandrup.

Regionsrådets udpegninger til regionale hverv har som udgangspunkt virkning for hele regionsrådets funktionsperiode. Det følger dog af praksis, at regionsrådet har mulighed for at fritage for varetagelsen af regionale hverv, når der skønnes at være rimelig grund hertil. Der tilkommer i denne forbindelse regionsrådet et betydeligt skøn. Administrationen vurderer, at betingelserne for fritagelse af Jens Mandrup for dennes medlemskab af forretningsudvalget er opfyldt. Jens Mandrup må i denne forbindelse endvidere nødvendigvis fratræde posten som medlem af SP-Dialogforum, idet medlemskab af dette udvalg forudsætter enten medlemskab af forretningsudvalget eller varetagelse af gruppeformandspost for den pågældende parti. 

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, der i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionsrådet, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg m.v., besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget. Det tilkommer derfor i givet fald valggruppen ABCFOÅ at udpege et nyt medlem af forretningsudvalget og SP-Dialogforum.

Valggruppen ABCFOÅ har indstillet regionsrådsmedlem Peter Westermann til udpegning som nyt medlem af hhv. forretningsudvalget og SP-Dialogforum.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingerne i sagen, vil regionsrådsmedlem Peter Westermann med virkning fra mødedatoen tiltræde hvervene som medlem af hhv. forretningsudvalget og SP-Dialogforum.

ØKONOMI

I tilfælde af Jens Mandrups fritagelse for hvervet som medlem af forretningsudvalget med virkning fra den 22. juni 2021 vil udbetaling af udvalgsvederlag til Jens Mandrup ophøre med virkning fra den 30. juni 2021.

Såfremt regionsrådet udpeger Peter Westermann nyt medlem af forretningsudvalget efter Jens Mandrups fratræden, vil udbetaling af udvalgsvederlag til Peter Westermann blive ydet forholdsmæssigt for perioden fra den 22. juni 2021 - 30. juni 2021 ved udgangen af juni måned og herefter månedsvist forud.

KOMMUNIKATION

Regionsrådets udpegning af nye medlemmer til regionale hverv vil fremgå af hvervsoversigten på Region Hovedstadens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Frits Ripperger

JOURNALNUMMER

20006249, 21004459

25. Medlemskab af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité C

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  • at Johnnie Gregersen (Kristendemokraterne) efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ udpeges som nyt ikke-sundhedsfagligt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité C.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).

BAGGRUND

Regionsrådet udpegede på sit konstituerende møde den 5. december 2017 Martin Rask Olsen (KristenDemokraterne) som ét af seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité C.

Martin Rask Olsen har nu meddelt, at han ønsker at udtræde af komiteen.

Regionsrådet skal i den anledning tage stilling til udpegningen af et nyt medlem af Komité C.

SAGSFREMSTILLING

Da Martin Rask Olsen (Kristendemokraterne) ikke er medlem af regionsrådet, betragtes hans medlemskab af komitésystemet ikke som et borgerligt ombud.

Regionsrådet skal derfor alene tage stilling til udpegningen af et nyt medlem.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, der i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionsrådet, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg m.v., besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget.

Det tilkommer derfor valggruppen ABCFOÅ at udpege et nyt ikke-sundhedsfagligt medlem af Komité C.

Valggruppen ABCFOÅ har indstillet Johnnie Gregersen (Kristendemokraterne) til posten som nyt medlem af Komité C.

Det bemærkes, at den, der udpeges som ikke-sundhedsfagligt medlem i komitésystemet, godt kan have en sundhedsfaglig uddannelse, men ikke samtidig må have en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne. Og vice versa.

Der foreligger ikke oplysning om forhold, som skulle være til hinder for en udpegning af Johnnie Gregersen til posten.

ØKONOMI

Ved Martin Rask Olsen fratræden vil udbetalingen af medlemshonorar ophøre med virkning fra den 30. juni 2021.

Såfremt regionsrådet udpeger Johnnie Gregersen som nyt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité C, vil udbetaling af medlemshonorar blive ydet forholdsmæssigt for perioden fra den 22. juni 2021 - 30. juni 2021 ved udgangen af juni måned og herefter månedsvist forud.

KOMMUNIKATION

Regionsrådets udpegning af nye medlemmer til regionale hverv vil fremgå af hvervsoversigten på Region Hovedstadens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Frits Ripperger

JOURNALNUMMER

20015855.

26. Valg af ny regionsrådsformand mv.

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  1. at regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) fritages for sit hverv som formand for regionsrådet med fratræden den 31. juli 2021,
  2. at regionsrådsmedlem Lars Gaardhøj (A) i givet fald udpeges som ny formand for regionsrådet med tiltrædelse den 1. august 2021,
  3. at regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen i givet fald fritages for hvervene som fast mødeleder i SP-Dialogforum og medlem af bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee, som hun er udpeget til i egenskab af formand for regionsrådet,
  4. at regionsrådsmedlem Lars Gaardhøj i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ udpeges til hvervene som fast mødeleder i SP-Dialogforum og medlem af bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee, som skal varetages af formanden for regionsrådet,
  5. at regionsrådsmedlem Lars Gaardhøj i givet fald efter eget ønske fritages for hvervene som medlem af hhv. Sundhedsudvalget, Udvalget for forskning, innovation og uddannelse og Fordelingsudvalget for centrum og vest, og
  6. at der i givet fald foretages følgende udpegninger efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ og med tiltrædelse den 1. august 2021:

       - Medlem af forretningsudvalget: regionsrådsmedlem Susanne Due Kristensen (A),

       - Medlem af Sundhedsudvalget: regionsrådsmedlem Martin Baden (A),

       - Medlem af Udvalget for forskning, innovation og uddannelse: regionsrådsmedlem Kim Rockhill (A),

       - Medlem af Fordelingsudvalget for centrum og vest: regionsrådsmedlem Maria Gudme (A).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. juni 2021:

Regionsrådet godkendte, at Kim Rockhill (A), Lars Gaardhøj (A), Maria Gudme (A), Martin Baden (A), Sophie Hæstorp Andersen (A) og Susanne Due Due Kristensen (A) forlod mødelokalet under de enkelte indstillingspunkter, hvor de erklærede sig inhabile.

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Kim Rockhill (A), Lars Gaardhøj (A), Maria Gudme (A), Martin Baden (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Line Ervolder (C), Niels Høiby (I), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) og deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Erik Lund (C), Stig Jørgensen (C) og Erik Sejersten (V).

BAGGRUND

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) har anmodet om fritagelse for sit hverv som formand for regionsrådet i Region Hovedstaden med fratræden den 31. juli 2021.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen har i forbindelse med sin anmodning om fritagelse oplyst, at hun vurderer, at hvervet som formand for regionsrådet vil være uforeneligt med den intensive valgkamp om overborgmesterposten i Københavns Kommune, som hun forventer i efteråret 2021.

Regionsrådet skal i givet fald tage stilling til en udpegning af regionsrådsmedlem Lars Gaardhøj (A) som ny formand for regionsrådet i Region Hovedstaden.

Regionsrådet vil i givet fald endvidere skulle tage stilling til fritagelse for og besættelse af et antal andre regionale hverv i forbindelse med udpegningen af ny formand for regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Fritagelse for hvervet som formand for regionsrådet

I henhold til § 7 i lov om kommunernes styrelse, som i henhold til regionslovens § 12 finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet, kan regionsrådet efter anmodning fritage regionsrådets formand for formandshvervet for resten af funktionsperioden.

Lov om kommunernes styrelse indeholder ikke nogen nærmere angivelse af, med hvilken begrundelse regionsrådet kan imødekomme en anmodning om fritagelse. Beslutningen om fritagelse beror således helt på regionsrådets skøn.

Regionsrådets beslutning i sagen træffes som almindelig flertalsbeslutning, jf. § 11 i lov om kommunernes styrelse, som i henhold til regionslovens § 12 finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet.

Sophie Hæstorp Andersen vil i tilfælde af sin fratræden som formand for regionsrådet fortsætte som ordinært medlem af samme og vil fortsat varetage øvrige regionale hverv, som hun er udpeget til af regionsrådet (medlemskab af bestyrelsen for Wonderful Copenhagen, suppleantpost i Amgros og medlemskab af Visionsgruppe for fremtidens Rigshospitalet - i alle tre tilfælde for resten af udpegningsperioden). 

Sophie Hæstorp Andersen vil dog ved sin fratræden som regionsrådsformand også skulle fratræde følgende hverv, som Sophie Hæstorp Andersen varetager i sin egenskab af formand for regionsrådet:

1. Hvervet som fast mødeleder i SP-Dialogforum,

2. Hvervet som medlem af bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee.

Hvervene i pkt. 1-2 vil skulle besættes ved regionsrådets udpegning af den nye regionsrådsformand til hvervene.

Sophie Hæstorp Andersen ønsker efter sin fratræden som formand for regionsrådet at fortsætte sit medlemskab af hhv. Danske Regioners bestyrelse og Copenhagen Capacity´s bestyrelse.

Valg af ny formand for regionsrådet

I henhold til § 7 i lov om kommunernes styrelse skal der vælges en ny formand for regionsrådet for resten af regionsrådets funktionsperiode, når en regionsrådsformand fritages for sit formandshverv.

Regionsrådet vælger den nye formand blandt sine medlemmer, og valget skal foretages i henhold til bestemmelsen om flertalsvalg i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, som i henhold til regionslovens § 15 finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet.

Socialdemokratiet har i henhold til konstitueringsaftalen indgået imellem ABCFOÅ indstillet regionsrådsmedlem Lars Gaardhøj (A) til udpegning til hvervet som ny formand for regionsrådet i tilfælde af Sophie Hæstorp Andersens fratræden. 

Lars Gaardhøj tiltræder i givet fald hvervet som formand for regionsrådet den 1. august 2021.

Lars Gaardhøj vil i tilfælde af sin tiltræden som regionsrådsformand umiddelbart også tiltræde hvervet som formand for forretningsudvalget, formand for Kommunekontaktudvalget og formand for Regionsvalgbestyrelsen. Disse hverv varetages således efter lovgivningen af den til enhver tid værende formand for regionsrådet. 

Den ledige plads i forretningsudvalget, som opstår, fordi den nye formand for forretningsudvalget, Lars Gaardhøj, allerede er medlem af udvalget, skal besættes af valggruppen ABCFOÅ. 

Valggruppen har indstillet regionsrådsmedlem Susanne Due Kristensen (A) til udpegning til hvervet.

Fritagelse for og besættelse af et antal andre regionale hverv i forbindelse med udpegningen af ny formand for regionsrådet

Lars Gaardhøj har anmodet om, at han i tilfælde af sin tiltræden som regionsrådsformand fritages for sine hverv som medlem af hhv. Sundhedsudvalget, Udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt Fordelingsudvalget for Centrum og Vest med fratræden den 31. juli 2021. Lars Gaardhøj har angivet arbejdspres og varetagelse af andet offentligt hverv som begrundelse for sit ønske om fritagelse.

De pågældende hverv er borgerlige ombud, og regionsrådet skal derfor både tage stilling til Lars Gaardhøjs anmodning om fritagelse for hvervene og - i givet fald - til udpegningen af nye medlemmer i stedet for Lars Gaardhøj.

Regionsrådets udpegninger til regionale hverv har som udgangspunkt virkning for hele regionsrådets funktionsperiode. Det følger dog af praksis, at regionsrådet har mulighed for at fritage for varetagelsen af regionale hverv, når der skønnes at være rimelig grund hertil. Der tilkommer i denne forbindelse regionsrådet et betydeligt skøn. Administrationen vurderer, at betingelserne for fritagelse af Lars Gaardhøj for de nævnte hverv er opfyldt.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, der i henhold til regionslovens § 15 også gælder for regionsrådet, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg m.v., besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget. Det tilkommer derfor i givet fald valggruppen ABCFOÅ at udpege nye medlemmer til hhv. Sundhedsudvalget, Udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt Fordelingsudvalget for Centrum og Vest efter Lars Gaardhøjs udtræden.

Valggruppen ABCFOÅ har indstillet følgende til udpegning til de pågældende tre hverv:

- Medlem af Sundhedsudvalget: regionsrådsmedlem Martin Baden (A),

- Medlem af Udvalget for forskning, innovation og uddannelse: regionsrådsmedlem Kim Rockhill (A),

- Medlem af Fordelingsudvalget for centrum og vest: regionsrådsmedlem Maria Gudme (A).

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingerne i sagen, vil medlem af regionsrådet Lars Gaardhøj den 1. august 2021 tiltræde hvervet som ny formand for regionsrådet.

Lars Gaardhøj vil i tilfælde af sin tiltræden af hvervet som formand for regionsrådet endvidere umiddelbart tiltræde hvervene som hhv. formand for forretningsudvalget, formand for Kommunekontaktudvalget og formand for Regionsvalgbestyrelsen. 

Den nye regionsrådsformand vil samtidig være udpeget til hvervene som hhv. fast mødeleder i SP-Dialogforum og medlem af bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee efter Sophie Hæstorp Andersens fratræden.

Regionsrådet vil have udpeget et nyt ordinært medlem af forretningsudvalget efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ efter medlem af forretningsudvalget Lars Gaardhøjs tiltræden som formand for forretningsudvalget.

Regionsrådet vil endelig have taget stilling til regionsrådsmedlem Lars Gaardhøjs anmodning om fritagelse for – samt til udpegning af nye medlemmer til - hvervene som medlem af hhv. Sundhedsudvalget, Udvalget for forskning, innovation og uddannelse og Fordelingsudvalget for Centrum og Vest.

ØKONOMI

I tilfælde af Sophie Hæstorp Andersens fritagelse for hvervet som formand for regionsrådet vil udbetaling af formandsvederlag til Sophie Hæstorp Andersen ophøre den 1. august 2021.

Sophie Hæstorp Andersen vil med virkning fra den 1. august 2021 i stedet modtage sædvanligt fast vederlag som ordinært regionsrådsmedlem. 

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen har oplyst, at hun, såfremt indstillingen om fritagelse tiltrædes, ønsker at give afkald på det eftervederlag, som hun i egenskab af fratrådt regionsrådsformand vil være berettiget til i henhold til bekendtgørelse nr. 1770 af 27. december 2018 om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af regionale hverv.

Såfremt regionsrådet udpeger medlem af regionsrådet Lars Gaardhøj som ny formand for regionsrådet, vil udbetaling af formandsvederlag til Lars Gaardhøj blive påbegyndt den 1. august 2021.

Udbetaling af Lars Gaardhøjs sædvanlige faste vederlag for ordinært medlemskab af hhv. regionsrådet og udvalgsvederlag for ordinært medlemskab af forretningsudvalget vil i givet fald ophøre den 31. juli 2021. Det samme vil i givet fald gælde udbetaling af udvalgsvederlag for Lars Gaardhøjs ordinære medlemskaber af hhv. Sundhedsudvalget og Udvalget for forskning, innovation og uddannelse.

Udbetaling af udvalgsvederlag til hhv. Susanne Due Kristensen (forretningsudvalget), Martin Baden (Sundhedsudvalget) og Kim Rockhill (Udvalget for forskning og innovation) vil i givet fald blive påbegyndt den 1. august 2021.

KOMMUNIKATION

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersens fritagelse for og regionsrådsmedlem Lars Gaardhøjs tiltrædelse af hvervet som formand for regionsrådet vil i givet fald blive kommunikeret bredt ud i medielandskabet, herunder via Region Hovedstadens hjemmeside. 

Øvrige ændringer i besættelsen af regionale hverv vil fremgå af hvervsoversigten på Region Hovedstadens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Frits Ripperger

JOURNALNUMMER

17033061, 20006249, 21014766, 21004459, 21033554, 21035420, 21035422, 21035423. 

27. Lukket punkt.

28. Lukket punkt.

29. Lukket punkt.


Redaktør
Publiceringsdato: 23-06-2021 16:15