Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Beslutningssag: Udmøntning af tværgående program for bæredygtigt og cirkulært byggeri
3. Beslutningssag: Ekspropriation af del af ejendommen Ravnsbjergvej 1, 3670 Veksø til placering af afværgeanlæg
4. Drøftelsessag: Miljøforhold og hensyn for vurdering af grave- og interesseområder
5. Orienteringssag: Status for det regionale videncenter for e-mobilitet, Copenhagen Electric
6. Orienteringssag: Årlig opfølgning på Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål
7. Orienteringssag: Status på interessevaretagelse for en større regional rolle på klimatilpasningsområdet
8. Fællesdrøftelse: Den regionale udviklingsstrategi 2024-2035 - skitse til strategispor og indsatser
9. Eventuelt
10. Underskriftsark

Medlemmer

• Line Ervolder: Deltog
• Thomas Rohden: Deltog
• Anja Rosengreen: Deltog
• Jørgen Johansen: Deltog
• Kim Rockhill: Deltog
• Tormod Olsen: Deltog
• Turan Akbulut: Afbud
• Randi Mondorf: Afbud
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Kristine Kryger: Deltog
• Christine Dal Thrane: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt. 

2. Beslutningssag: Udmøntning af tværgående program for bæredygtigt og cirkulært byggeri

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:

• at godkende igangsættelse af program for bæredygtigt og cirkulært byggeri som udmøntning af budgetmidler på samlet 16,3 mio. for 2023-2026.

POLITISK BEHANDLING

Anbefalet.

BAGGRUND

I Region Hovedstadens budgetaftale for 2023 blev der afsat midler til "at fremme bæredygtigt og cirkulært byggeri og reducere CO2-udledningen og forbruget af primære råstoffer". Dette skal ske "gennem en bred indsats, der skal implementere Region Hovedstadens strategi for bæredygtigt byggeri og fremme et stabilt cirkulært materialeflow i egen driftsopgave og samtidig understøtte cirkulært materialeflow og arkitektur hos og på tværs af kommuner, virksomheder og andre aktører.”

For at sikre størst mulig effekt af Region Hovedstadens indsatser omkring bæredygtigt byggeri og genanvendelse af byggematerialer og overskudsjord samles de i et tværgående program. Programmet samtænkes med Region Hovedstadens øvrige arbejde for bæredygtigt byggeri og cirkulær ressourceudnyttelse, både for egne byggerier og i hele regionen. Programmet skal bl.a. understøtte det såkaldte 'DK2020'-samarbejde om klimahandlingsplaner i kommunerne. Denne sag beskriver organiseringen og hvilke opgaver, der indgår i programmet.

I programmet indgår følgende indsatser fra Region Hovedstadens budgetaftale for 2023-2026: "Bæredygtigt og cirkulært byggeri", "Forøget genanvendelse af byggematerialer" og "Viden om genanvendelse af overskudsjord". Indsatserne løber over henholdsvis fire, tre og ét år og har en samlet økonomisk ramme på 16,3 mio. kr.

SAGSFREMSTILLING

Byggerier og infrastrukturprojekter i hovedstadsregionen er nødvendige for at skabe fortsat vækst og udvikling, men de belaster klima, miljø og trækker på regionens naturressourcer, herunder de primære råstoffer. For fortsat at kunne bygge i fremtiden skal der etableres nye bæredygtige måder at bygge på. Region Hovedstaden ønsker at gå forrest med at understøtte bæredygtigt byggeri, mere renovering og mindre nyt byggeri. Det fremgik af budgetaftalen for 2023, hvor der var et politisk ønske om at "fremme bæredygtigt og cirkulært byggeri og reducere CO2-udledningen og forbruget af primære råstoffer". I aftalen står der, at "dette bl.a. skal ske ved, at Region Hovedstaden går forrest og samarbejder med offentlige institutioner, private aktører og forskningsinstitutioner. Region Hovedstaden vil afsøge potentialet for at genanvende regionens egne sekundære råstoffer i egne planlagte byggerier. Desuden vil Region Hovedstaden arbejde for at udbrede viden, og gennem pilotprojekter drive udvikling i cirkulært byggeri og fungere som et eksperimentarium ikke bare i hele Danmark, men hele verden." 

Dette tværgående program skal understøtte de politiske mål gennem implementeringen af Region Hovedstadens strategi for bæredygtigt byggeri og fremme et stabilt cirkulært materialeflow og cirkulær arkitektur. Det skal både ske i regionens driftsopgave hos Center for Ejendomme, som skal gå foran og arbejde med bæredygtigt byggeri og cirkulære kredsløb for egne byggerier og bygge- og anlægsaffald, såvel som i samarbejde med kommuner, virksomheder og andre aktører. Programmet skal i samarbejde med aktørerne i regionen etablere cirkulære materialeflows med tilhørende nødvendige materialebanker, digitalisering og uddannelse. Det vil både fremme Region Hovedstadens egen omstilling og omstillingen hos øvrige aktører i regionen. Region Hovedstaden vil som bygherre bl.a. kunne indgå med caseprojekter.

Programmet organiseres under en styregruppe med deltagelse af direktører og relevante chefer fra Center for Regional Udvikling (regional udvikler og råstofmyndighed) og Center for Ejendomme (bygherre). Den daglige indsats gennemføres af en arbejdsgruppe med chefer og medarbejdere fra de to centre.  

Fokus i programmet vil være på udvikling af:

• stabilt cirkulært materialeflow i regionen (i egen drift og så vidt muligt også hos kommuner og virksomheder)
• velfungerende prognoser og roadmap for materialer
• etablering af nødvendige materialebanker med logistik og digitalisering
• inddragelse eller evt. etablering af kompetencenetværk med kommuner og virksomheder
• samarbejde med fagaktører og uddannelsesinstitutioner
• påvirkning af rammevilkår
• afprøvning af nye metoder

Indsatsen går på tværs af Region Hovedstadens arbejde som henholdsvis regional udvikler, råstofmyndighed og bygherre. 

Region Hovedstaden vil i rollen som råstofmyndighed varetage følgende opgaver:

• fortsætte med at drive partnerskab for overskudsjord og ressourcer
• fortsætte samarbejdet med kommunerne om at lave prognoser for bygge- og anlægsaffald og overskudsjord
• samtænke prognoser med råstofplaner og behovet for ressourcer til byggeriet
• arbejde med materialebanker for sekundære ressourcer, hvor der kan ske oparbejdning og oplagring af materialer
• udvikle og teste koncepter, hvor jord kan anvendes som byggemateriale
• udarbejde redegørelse om overskudsjord, bl.a. med kortlægning af mængder, modtagere, aktuel anvendelse, potentiale for substitution af råstoffer mv. 

Region Hovedstaden vil i rollen som bygherre varetage følgende opgaver:

• afklare mulighederne for bæredygtighedscertificering af byggerier
• udvikle konkrete værktøjer og metoder inden for bæredygtigt byggeri
• gennemføre pilotprojekter med fokus på genbrug af byggematerialer
• kompetenceopbygge for at kunne eksekvere på bæredygtighedsstrategien
• fremme struktureret erfaringsopsamling og vidensdeling vedr. bæredygtigt byggeri
• udvikle udbudsrammer, hvor tildelingskriterierne i højere grad vægter totaløkonomiske bæredygtige løsninger, og hvor det pålægges de bydende entreprenører at dokumentere en genanvendelsesprocent eller lignende analogt med eksempelvis lærlingeklausuler
• afsøge potentialet for at genanvende sekundære råstoffer i regionens egne planlagte byggerier

Region Hovedstaden vil i rollen som regional udvikler varetage følgende opgaver:

• samle og understøtte aktører i at danne materialehubs som skaber de manglende fysiske rammer for materialestrømmene: materialebanker, logistik/transport, kvalitetssikring og dokumentation, samt digitale markedsplatforme
• give indspil til lokal og national regulering og rammevilkår
• samarbejde med byggeriets fagforbund om uddannelse og efteruddannelse inden for cirkulært og bæredygtigt byggeri​​​​​​​
• medvirke til at udvikle og modne rammer, strukturer og samarbejder og opbygge kompetencer hos byggeriets aktører, som kan fremme bæredygtigt og cirkulært byggeri og understøtte et cirkulært materialeflow hos og på tværs af kommuner og virksomheder
• inspirere, informere, vejlede og uddanne kommuner og andre bygherrer til cirkulært byggeri, renovering og drift af bygninger, håndtering af byggeaffald, samt effektiv ressourceudnyttelse og råstofplanlægning

Fremdriften for det tværgående program vil blive fremlagt for miljø- og klimaudvalget efter behov og mindst én gang årligt i den fire-årige periode, som indsatserne løber i.

KONSEKVENSER

Ved godkendelse af indstillingen vil administrationen iværksætte det tværgående program for bæredygtigt og cirkulært byggeri.

ØKONOMI

Med sagen udmøntes fra regionale udviklingsmidler samlet til programmet 16,3 mio. fra 2023-2026 til henholdsvis:

• Bæredygtigt og cirkulært byggeri: 2,9 mio. i 2023 og 2,7 mio. i hvert af årene 2024-2026
• Forøget genavendelse af byggematerialer: 2,7 mio. i 2023 og 1,0 mio. i hvert af årene 2024-2025
• Viden om genanvendelse af overskudsjord: 0,6 mio. i 2023

Heraf vil der blive ansat tre årsværk med placering hos henholdsvis bygherrefunktion, råstofmyndighed og regional udvikling til at varetage opgaverne i programmet. De resterende midler vil blive anvendt til udvikling af viden og metoder som beskrevet i sagen, bl.a. via indkøb af rådgivning og modeludvikling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts, forretningsudvalget den 11. april  og regionsrådet den 18. april  2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke og Mogens Kornbo / Kåre Albrechtsen

JOURNALNUMMER

22028704

Bilag

Bilag 1: Programbeskrivelse for tværgående program for bæredygtigt og cirkulært byggeri 23feb2023

3. Beslutningssag: Ekspropriation af del af ejendommen Ravnsbjergvej 1, 3670 Veksø til placering af afværgeanlæg

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsrådet og regionsrådet at anbefale:

• at godkende beslutning om ekspropriation af del af ejendommen Ravnsbjergvej 1 til placering af afværgeanlæg m.v. i forhold til grundvandsforurening.

POLITISK BEHANDLING

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 22. marts 2022, at processen om ekspropriation af del af ejendommen Ravnsbjergvej 1 i Veksø kunne igangsættes med henblik på at etablere et afværgeanlæg på ejendommen. Der er her fundet kraftig forurening af jord og grundvand med klorerede opløsningsmidler, som udgør en risiko for grundvandsressourcen og på sigt for vandindvindingen ved Værebro Kildeplads og Stenlien Vandværk, idet ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Formålet med afværgeanlægget er at afskære spredningen af forureningen.

Enhedschef i Miljø, Carsten Bagge Jensen, vil holde et kort oplæg om status for sagen på mødet i miljø- og klimaudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden etablerede i 2019-2020 et afværgeanlæg (i form af et vandbehandlingsanlæg, fire afværgeboringer og nedgravede ledninger mellem boringerne og vandbehandlingsanlægget (se bilag 1 og 2)) på ejendommen Ravnsbjergvej 1 i Veksø. Der er desuden etableret ny grusvej til de fire afværgeboringer samt renoveret og opgraderet en eksisterende grusvej til tung trafik. Ejendommen er en kombineret bolig- og erhvervsejendom, hvor der udover bolig er landbrug og hestefolde.

Da grundejerne ikke har accepteret den af regionen tilbudte erstatning for etableringen af anlægget m.v., kan afværgeforanstaltningen ikke gennemføres som en frivillig afværge, og ekspropriation er nødvendig (se bilag 3). Ekspropriationen vil være til midlertidig brug og ikke til eje, da forureningen på et tidspunkt ikke længere vil udgøre en risiko for grundvandet; enten fordi forureningen er reduceret til et lavt niveau (under kravværdierne) eller evt. grundet andre nye forhold. Da anlægget allerede er etableret på ejendommen, indebærer ekspropriationen konkret, at regionen sikrer sig de nødvendige rettigheder over arealerne og afværgeanlægget m.v. 

Der er blevet afholdt åstedsforretning i sagen den 12. december 2022 (referat fremgår af bilag 4).

Samtidig med ekspropriationsbeslutningen fremsætter regionen et forslag til erstatning til grundejerne på 234.083,27 kr. Erstatningsforslaget svarer til den erstatning, som regionen tidligere har tilbudt grundejerne, idet satserne dog er opdateret i overensstemmelse med de seneste landsaftaler. Administrationen finder ikke grundlag for, at der skal tilbydes en væsentligt større erstatning. Der henvises til regionens konkrete stillingtagen til fremkomne indsigelser og bemærkninger (bilag 5).

Region Hovedstaden har ikke tidligere eksproprieret efter jordforureningsloven.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen hurtigst muligt meddele ekspropriationsbeslutningen og fremsætte erstatningsforslaget til grundejerne.

RISIKOVURDERING

Hvis regionen ikke har modtaget et accepteret erstatningstilbud inden 4 uger fra datoen for meddelelse af beslutningen om ekspropriation, vil regionen indbringe erstatningsspørgsmålet for taksationskommissionen til afgørelse.

Det kan ikke udelukkes, at taksationsmyndighedens afgørelse vil blive indbragt for overtaksationskommissionen og domstolene. Det kan endvidere heller ikke udelukkes, at spørgsmålet om ekspropriationens lovlighed vi blive indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet til efterprøvelse. 

ØKONOMI

Ekspropriation kan kun ske mod fuldstændig erstatning, jf. grundlovens § 73, stk. 1.

Regionen har tidligere tilbudt grundejeren en erstatning på 229.663 kr. Regionen har efter anmodning fra ejerne allerede udbetalt ca. 80 procent af den tilbudte erstatning som acontobeløb, hvorfor der er udbetalt 183.730,00 kr. til ejerne.

Regionen har udtrykkeligt taget forbehold for tilbagesøgning overfor grundejer, da der er set eksempler på, at taksationsmyndighederne faktisk har fastsat en ekspropriationserstatning lavere, end hvad anlægsmyndigheden har nedlagt påstand om.

KOMMUNIKATION

Regionsrådets ekspropriationsbeslutning vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts, forretningsudvalget den 11. april og regionsrådet den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Centerdirektør David Meinke / Carsten Bagge Jensen

JOURNALNUMMER

21014246

Bilag

Bilag 1: Arealfortegnelse af 10. november 2022

Bilag 2: Ekspropriationsplaner af 7. november 2022

Bilag 3: Erhvervelse af rettigheder

Bilag 4: Referat fra åstedsforretning den 12. december 2022 inkl. bilag

Bilag 5: Udkast til Region Hovedstadens bemærkninger til ejernes bemærkninger indleveret ved åstedsforretning

Bilag 6: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 20. marts 2023 - Ekspropriation

4. Drøftelsessag: Miljøforhold og hensyn for vurdering af grave- og interesseområder

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at drøfte de miljøforhold og hensyn, der skal ligge til grund for administrationens vurdering af konkrete grave- og interesseområder, som vil blive forelagt for miljø- og klimaudvalget senere.

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 27. september 2022, at råstofplanen skal revideres, og at der skal udarbejdes en Råstofplan 2024. I den kommende råstofplan skal der udlægges en række nye grave- og interesseområder. Disse områder skal vurderes af administrationen i overensstemmelse med lov om miljøvurdering. Og derefter skal miljø- og klimaudvalget og senere regionsrådet træffe beslutning om hvilke områder, der skal foreslås udlagt som nye grave- eller interesseområder i forslag til Råstofplan 2024 (se evt. Bilag 1 med procesplan).

Denne sag er et oplæg til drøftelse af prioriteringen af de miljøforhold og hensyn, der skal afvejes over for hinanden inden beslutningen om, hvorvidt et givet areal skal udlægges til grave- eller interesseområde. Administrationen vil tage udgangspunkt i udvalgets drøftelser i forindelse med den indledende vurdering af de konkrete grave- og interesseområder, som forelægges til udvalgets beslutning den 30. august 2023.

Enhedschef i Miljø, Carsten Bagge Jensen, og chefkonsulent, Mette Simonsen, vil holde et oplæg om miljøforhold i grave- og interesseområder på mødet i miljø- og klimaudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Parametre der skal indgå i vurderingen af, om et område skal udpeges til grave- eller interesseområde

De nye grave- og interesseområder skal udlægges på baggrund af en samlet afvejning efter § 3 i råstofloven, hvor råstofressourcen er vejet op imod øvrige miljøforhold. I råstoflovens § 3 er en udtømmende liste over de hensyn, der skal afvejes overfor råstofinteressen. Nedenfor er en ikke prioriteret liste af de miljøforhold fra § 3, der har relevans for råstofindvindingen på land, samt en angivelse af hvorvidt interessen er af generel karakter, gældende for alle grave- og iteresseområder eller om der er tale om interesser, der gælder i konkrete forslag til grave- eller interesseområder.

I afvejningen skal disse miljøforhold vurderes ud fra en ensartet væsentlighedsvurdering på tværs af områderne. Væsentlighedsvurderingen foretages i forbindelse med miljøvurderingen af de konkrete områder. 

En beslutning om ikke at udpege et grave- eller interesseområde skal kunne begrundes ud fra konkrete og saglige vurderinger. Beslutningen skal også ske med udgangspunkt i det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip, hvilket betyder, at der skal kunne redegøres for, hvorfor det konkrete graveområde ikke udpeges i modsætning til andre, sammenlignelige udpegede graveområder.

Proces for udvælgelse af grave- og interesseområder 

I forbindelse med vedtagelse af seneste råstofplan ændrede regionen måden for udvælgelsen af interesseområder. Dette betyder, at interesseområder, der udlægges i forbindelse med vedtagelsen af Råstofplan 2024, er undersøgt og miljøvurderet på fuldstændigt samme niveau som de graveområder, der udlægges i planen. I praksis betyder det, at udvalget i den kommende beslutningssag den 30. august 2023 præsenteres for en bruttoliste af områder, der har været overvejet som mulige grave- eller interesseområder. Administrationen vil ud fra denne liste komme med anbefalinger af områder, der kan indgå i forslag til Råstofplan 2024 som grave- eller interesseområder, og hvilke der efter administrationens vurdering skal tages ud af planen eller forkastes som mulige nye områder. Administrationens anbefalinger vil basere sig på de drøftelser, udvalget har haft på baggrund af nærværende sag.

Dermed får udvalget og regionsrådet mulighed for at følge princippet om kun at udlægge råstofressourcer til 12 års forbrug. Resten af de mulige arealer kan udlægges som interesseområder. Udlæg af interesseområder får dermed karakter af rækkefølgeplanlægning, idet arealerne efter fornyet vurdering kan udlægges til graveområder i en kommende råstofplan.

I forslag til Råstofplan 2024 skal der indgå en status på indvindingen og råstofforsyningen i regionen, en ressourceopgørelse i de eksisterende og foreslåede graveområder samt en prognose for det forventede råstofforbrug. Disse opgørelser bliver udarbejdet i det videre arbejde med råstofplanen og vil udgøre rammerne for udlæg af råstofressourcer i forslag til Råstofplan 2024.

KONSEKVENSER

Administrationen vil på baggrund af udvalgets drøftelser samt miljøvurdering af de konkrete områder på udvalgets møde den 30. august fremlægge en bruttoliste over undersøgte arealer med anbefaling af hvilke områder, der efter administrationens vurdering kan gå videre som forslag til grave- og interesseområder i forslag til Råstofplan 2024.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2023.

Beslutning om udvælgelse af arealer til forslag til Råstofplan 2024 forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august, forretningsudvalget den 19. september og regionsrådet 26. september 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Carsten Bagge Jensen

JOURNALNUMMER

23009609

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Procesplan

Bilag 2: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 20. marts 2023 - Råstofplan

5. Orienteringssag: Status for det regionale videncenter for e-mobilitet, Copenhagen Electric

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage status for det regionale videncenter for e-mobilitet, Copenhagen Electric, til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning. 

BAGGRUND

I 2013 besluttede regionens politikere at sætte fokus på grøn omstilling af transporten ved at oprette det regionale videnscenter, Copenhagen Electric. Region Hovedstaden er i dag en vigtig aktør i arbejdet med grøn mobilitet og infrastruktur. Indsatsen har bidraget til at opfylde Region Hovedstadens vision om at være en grøn og innovativ metropol med høj livskvalitet, jf. strategi for indsatsen (bilag 1) og udkast til 10 års-jubilæumskatalog (bilag 2). Initiativerne ligger under rammevilkåret om effektiv og bæredygtig mobilitet i regionens Trafik- og Mobilitetsplan og bidrager til at realisere den nationale målsætningen om en 70 procents reduktion i CO2-udledningen inden 2030. Indsatsen bidrager endvidere til FN's verdensmål nr. 3 (sundhed og trivsel), verdensmål nr. 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og verdensmål nr. 13 (klimaindsats).

Indsatsen har været støttet med 3 mio. kr. årligt, senest med budgetaftalen i 2019.

Med den politiske aftale før valget om oprettelse af et Nationalt Videncenter for Ladeinfrastruktur i Vejdirektoratet, oprettelsen af elbilviden.dk og næsten 125.000 elbiler på vejen i Danmark har indsatsen bidraget til at nå nogle centrale mål for omstillingen af personbiler. Der er dog stadig lang vej til de 1,5 mio. elbiler med tilhørende infrastruktur, der ifølge Klimarådet skal være i 2030 for at nå de nationale klimamål. Denne sag præsenterer status for Copenhagen Electric.

Søren Have, programchef for Fremtidens Mobilitet i CONCITO, vil holde et oplæg om status for den grønne omstilling af transporten på mødet i miljø- og klimaudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Den grønne omstilling af personbiler har taget fart de sidste år. Anderledes ser det ud for erhvervs- og servicetransport, taxier, varebiler, turistbusser, renovationskøretøjer og tunge maskiner til byggeri - og tilsvarende for en velfungerende ladeinfrastruktur til at servicere den elektriske transport. 

Hver gang vi bruger, køber eller skiller os af med noget, er der transport tilknyttet. Erhvervs- og servicetransport står for en stor del af den danske CO2-udledning. I Danmark står lastbiler for ca. 1,7 mio. tons CO2 årligt (3,6 procent af det samlede danske klimaaftryk). Der er derfor et stort potentiale at hente for grøn omstilling på dette område, som teknologisk og markedsmæssigt stadig er i opstartsfasen.

Copenhagen Electrics aktiviteter i 2023 og frem

Af bilag 3 ses status for indsatsen i 2022. I 2023 og frem vil Copenhagen Electrics aktivteter fokusere på og fortsætte med at:

• styrke og udbrede viden om muligheder for at skifte til elektrisk transport
• understøtte og vejlede i etablering af velfungerende ladeinfrastruktur i kommunerne
• bidrage til at fossilfri erhvervs- og servicetransport accelereres
• styrke sammenhængen mellem transport og vedvarende energiproduktion
• være videncenter for region, kommuner og virksomheder

Copenhagen Electrics vision er fortsat at være det bindeled, der sikrer et neutralt vidensgrundlag, og som skaber grobund for implementering af den grønne transports omstilling i praksis.

Nuværende udfordring

Det var forventet, at Copenhagen Electrics aktiviteter skulle videreføres i det nationale videncenter, som den tidligere regering, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 29. juni 2022 indgik en politisk aftale om, og der blev i den forbindelse afsat 6 mio. kr. i 2023-2025 til etablering af videncentret. Imidlertid er der siden regeringsskiftet opstået politisk usikkerhed om oprettelsen af centret, der skulle have haft opstart i januar 2023. Der er endnu ikke en udmelding fra den nye regering, og Region Hovedstadens egen finansiering af indsatsen står til at udløbe med udgangen af 2023.

Denne usikkerhed bevirker, at der risikerer at opstå en situation, hvor en del af de opgaver, der løses i regi af Copenhagen Electric ikke vil blive løftet fremover. Det er vurderingen, at det blandt andet kan føre til:

• mangel på information og helhedstænkning omkring ladeinfrastruktur hos kommunerne    
• over- eller underinvesteringer i køretøjer og infrastruktur
• manglende information om elbiler til borgere og boligforeninger
• manglende koordinering mellem kommune, regioner og stat omkring ladeinfrastrukturopsætning i Danmark

Copenhagen Electrics advisory board (se medlemmer i bilag 4) og netværk vurderer, at der fortsat er behov for viden, koordinering og samarbejde om elektrificering af en af landets største CO2-udledere, nemlig transportsektoren.  

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget status for det regionale videncenter for e-mobilitet, Copenhagen Electric, til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Kåre Albrechtsen

JOURNALNUMMER

21000685

Bilag

Bilag 1: Strategi for Indsatsen for Grøn Mobilitet og Infrastruktur (Copenhagen Electric)

Bilag 2: Udkast til 10 års-jubilæumskatalog

Bilag 3: Status på indsatsen for Copenhagen Electric 2022-2023

Bilag 4: Medlemmer af Advisory Board, januar 2023

Bilag 5: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 20. marts 2023 - Omstilling af transportsektoren

6. Orienteringssag: Årlig opfølgning på Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage den årlige opfølgning på de 15 indsatser under Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Den 12. marts 2019 vedtog regionsrådet Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål og besluttede samtidig, at der skulle laves en årlig opfølgning på de 15 vedtagne indsatser i handlingsplanen.

Denne sag og bilag er som forrige år udarbejdet i et bredt samarbejde med de forskellige tovholdere for verdensmålsindsatserne i flere forskellige koncerncentre.

I handlingsplanen er der udpeget tre af FN’s 17 verdensmål, som regionen skal have særligt fokus på frem mod 2030:

•    Mål 3. Sundhed og trivsel
•    Mål 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
•    Mål 12. Ansvarligt forbrug og produktion.

Miljø- og klimaudvalget har særligt fokus på verdensmål 11 og 12.

SAGSFREMSTILLING

Den årlige opfølgning på FN’s verdensmål 2022-2023 viser, hvordan Region Hovedstaden generelt bidrager til at indfri verdensmål 3, 11 og 12 gennem ambitiøse politikker, strategier, handlingsplaner og konkrete indsatser, der styrker helhedstænkningen og bl.a. fokuserer på social, grøn og økonomisk bæredygtighed (bilag 1 viser målene i handlingsplanen fra 2019 samt status på arbejdet med disse). Der arbejdes forskelligt med verdensmålene; nogle har fastsat kvantitative mål, mens andre har kvalitative mål.

Miljø- og klimaudvalget har i handlingsplanen ansvaret for ni indsatser under verdensmål 11 og 12, som er:

1. Forebyggelse af jordforurening
2. Genanvendelige materialer som erstatning for jomfruelige råstoffer
3. Fossilfrit energiforbrug
4. Fossilfri drifts- og medarbejdertransport
5. Affaldsfrie hospitaler
6. Vandeffektive hospitaler
7. Omstilling til økologi 
8. Bæredygtigt byggeri 
9. Bæredygtig indkøbspraksis.

Planen er at evaluere og formentlig ændre afrapporteringsformen fremover, så der f.eks. skabes sammenhæng mellem Grøn2030-afrappoteringerne og opfølgningen på regionens handlingsplan for FN´s verdensmål.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget den årlige opfølgning på de 15 indsatser under Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s verdensmål til efterretning.

RISIKOVURDERING

Flere af handlingsplanens indsatser lægger vægt på, at der bliver afsat yderligere ressourcer for at sikre fremdriften.

KOMMUNIKATION

Der kan være behov for en fælles kommunikationsindsats for arbejdet med FN's verdensmål i Region Hovedstaden både internt i organisationen og eksternt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Alle relevante stående politiske udvalg og forretningsudvalget behandler parallelt orienteringssagen vedrørende den årlige opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål under deres udvalgsportefølje. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo/Heine Knudsen/David Meinke

JOURNALNUMMER

23007844

Bilag

Bilag 1: Opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål 2022-2023

7. Orienteringssag: Status på interessevaretagelse for en større regional rolle på klimatilpasningsområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage status for interessevaretagelse på klimatilpasningsområdet til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Miljø- og klimaudvalget blev sidst orienteret om arbejdet med interessevaretagelse for en større regional rolle på klimatilpasningsområdet den 2. marts 2022. Region Hovedstaden deltager fortsat aktivt i Danske Regioners taskforce om denne indsats. I det nye regeringsgrundlag indgår der planer om udarbejdelsen af en national klimatilpasningsplan. Med henblik på at få indflydelse på denne plan er der derfor taget initiativ til dialog med de nye miljøordførere samt den nye miljøminister for at udbrede budskabet om, at regionerne kan varetage en større rolle i arbejdet med klimatilpasning.

SAGSFREMSTILLING

Den nye SVM-regering har i regeringsgrundlaget fremlagt behovet for, at der udarbejdes en national klimatilpasningsplan. Dette var også en ambition fra forrige regering, men arbejdet blev aldrig fuldendt. Regeringens fokus på en national klimatilpasningsplan skaber et mulighedsrum for at styrke interessevaretagelsen for en større regional rolle i klimatilpasning overfor Christiansborg.

Myndighedsopgaven for klimatilpasning er i dag placeret ved kommunerne. Klimatilpasningsarbejdet viser sig flere steder vanskeligt at koordinere på tværs af kommunegrænser. Det ser man både i vandoplande som ved Værebro Å, hvor opstrømskommuners handlinger giver udfordringer for kommunerne nedstrøms. Også omkring længere, sammenhængende kyststrækninger giver det udfordringer, som langs Øresund, hvor kommunerne ikke kan blive enige om ens sikringsniveau. Region Hovedstaden samarbejder flere steder med kommunerne om at skabe større sammenhæng mellem klimatilpasningsindsatserne i geografien.

Denne sammenhæng er essentiel, idet behovet for klimatilpasning er presserende. I Parisaftalen har Danmark skrevet under på at opbygge et klima-resilient samfund. Samtidig ligger Danmark som én af de øverste på EU’s Miljøagenturs liste over, hvilke lande der kan se frem til de største klima-relaterede skader. Nationalbanken har vurderet, at stigende havvand har potentiale til at true den økonomiske stabilitet af Danmark. Desuden er Region Hovedstaden særligt udfordret i form af at huse en tredjedel af landets befolkning på 6 procent af landets areal og samtidig lægge areal til både vigtig infrastruktur og store samfundsmæssige værdier.

I januar 2021 besluttede det daværende miljø- og klimaudvalg at bakke op om Danske Regioners arbejde vedrørende en ny organisering af klimatilpasningsindsatsen i Danmark. I december 2021 vedtog Danske Regioners bestyrelse syv anbefalinger til den fremtidige klimatilpasningsindsats i Danmark, herunder anbefalingen om at regionerne får myndighedsansvaret til at udarbejde flerårige klimatilpasningsplaner (se bilag 1). Regionale klimatilpasningsplaner kan sikre sammenhæng, så de enkelte løsninger ikke modarbejder hinanden og bidrage til fælles løsninger, som typisk også er billigere end summen af individuelle. 

Tidligere kontakt til Christiansborg

Region Hovedstaden har netop sendt velkomstbreve til de nye ministre. Til miljøminister Magnus Heunicke stiller regionsrådsformand Lars Gaardhøj sig til rådighed i forhold til at dele Region Hovedstadens erfaringer med klimatilpasning og fremhæver samtidig, at lige netop regionerne kan varetage opgaven med vand, der krydser administrative grænser (se bilag 2). 

Danske Regioner har også holdt møder med ordførere og andre interessenter og i den forbindelse udarbejdet notater om både finansieringsdilemmaer samt lovgivningsstrukturen i arbejdet med klimatilpasning (se bilag 3 og 4). Desuden har Danske Regioner fremhævet anbefalingen om en større regional rolle i velkomstbrevene til miljøminister Magnus Heunicke (A) (se bilag 5), klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) samt kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm (V). Der er også sendt enslydende velkomstbreve til de nye miljøordførere.

Der har løbende været aktiv deltagelse i interessevaretagelsen fra medlemmer af regionsrådet inklusive medlemmer i miljø- og klimaudvalget. Senest har formanden for miljø- og klimaudvalget, Line Ervolder, rettet henvendelse til Mona Juul og Mette Abildgaard, som er henholdsvis klimaordfører og miljøordfører for Det Konservative Folkeparti. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget status på interessevaretagelse for en større regional rolle på klimatilpasningsområdet til efterretning.

KOMMUNIKATION

I Danske Regioners taskforce deltager fagpersoner inden for både klimatilpasning og kommunikation. Der udarbejdes derfor løbende kommunikationsindsatser i samarbejdet mellem Danske Regioner, Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

Desuden promoveres den vigtige regionale rolle også, når der udarbejdes kommunikation om de klimatilpasningsprojekter, som Region Hovedstaden arbejder med. Dette gælder blandt andet de to ny-opstartede Horizon-projekter, som blev præsenteret for miljø- og klimaudvalget den 8. februar 2023. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22008150

Bilag

Bilag 1: Vandet Kommer. Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

Bilag 2: Velkomstbrev til miljøminister Magnus Heunicke fra Miljø Region Hovedstaden

Bilag 3: Finansieringsnotat - Regionale klimatilpasningsplaner

Bilag 4: Overordnet lovstruktur, Vandet kommer

Bilag 5: Velkomstbrev til Miljøminister Magnus Heunicke fra Danske Regioner

8. Fællesdrøftelse: Den regionale udviklingsstrategi 2024-2035 - skitse til strategispor og indsatser

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget, 

1. at godkende de tre strategispor som afsæt for administrationens videre arbejde med høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi, der forelægges udvalget den 22. maj 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023. 
2. at drøfte og prioritere i administrationens udkast til særlige indsatsområder i strategien, som administrationen vil arbejde fokuseret med i 2024 og 2025. 

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

BAGGRUND

Den nuværende regionale udviklingsstrategi udløber med udgangen af 2023. Udvalget for trafik og regional udvikling har ansvar for forberedelsen af en ny regional udviklingsstrategi. For at sikre tæt koordination og dialog med miljø- og klimaudvalget om strategiens indhold har udvalget for trafik og regional udvikling på deres møde den 8. februar 2023 besluttet at invitere miljø- og klimaudvalget ind til en fælles temadrøftelse om strategispor, målsætninger og prioritering af særlige indsatsområder i den kommende strategi. På fællesmødet deltager også regionsrådsformand Lars Gaardhøj for at sikre koordination forud for forretningsudvalgets senere behandling af strategien. 

Direktør, David Meinke, vil mundtligt præsentere administrationens forslag til strategispor som afsæt for fællesdrøftelsen på mødet i udvalget for trafik og regional udvikling.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen har udarbejdet skitsen til den kommende regionale udviklingsstrategi. Med skitsen lægges der op til, at regionsrådet skal udpege de udfordringer og indsatser, regionen vil invitere aktører på tværs af hovedstadens geografi til at samarbejde om – til gavn for borgerne. I hovedstadsregionen står vi med en lang række store og komplekse udfordringer indenfor trafik, miljø, klima, uddannelse og kultur. Det er udfordringer, der går på tværs af kommunegrænser og fagområder. Den regionale udviklingsstrategi skal sætte rammen for, hvordan Region Hovedstaden fra 2024 og de kommende år skal arbejde med at løse nogle af disse udfordringer.

Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte den 20. juni 2022 en samskabende proces for udviklingsstrategien. Den indledende politiske dialog om den strategiske retning for strategien blev påbegyndt i miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023. Administrationen har efterfølgende arbejdet videre på formulering af tre strategispor for den kommende strategi. Det er gjort på baggrund af de administrative og politiske dialoger og møder, der har været med regionale samarbejdsparter siden juni 2022, herunder dialogmødet den 1. februar 2023. 

Strategien fokuserer på, hvordan vi som region kan bidrage til et styrket samarbejde om at løse store, komplekse samfundsudfordringer, som rækker langt ud i fremtiden. Der lægges op til, at strategiens udfordringer og ambitioner sætter retningen for regional udvikling i Region Hovedstaden frem til 2035. Mens indsatsområderne under de tre strategispor skal revurderes løbende, eksempelvis hvert andet år. I nærværende skitse til strategien foreslår administrationen, at indsatsområderne gælder for 2024 og 2025. Det vil dermed være særligt de oplistede initiativer under indsatsområderne, som administrationen vil have fokus på. De indsatsområder, der udpeges i strategien, kan indgå i de politiske budgetforslag fremadrettet. 

Strategiens tre spor 

Skitsen til strategien (bilag 1) består af tre spor, der er opdelt i udfordringer, ambitioner og indsatsområder. De udfordringer, der italesættes i strategiudkastet, er ikke nye. I stedet har administrationen bygget videre på den igangværende strategi særligt med fokus på, hvor vi kan kvalificere indsatser, der skal prioriteres, omformuleres eller nedtones. Det er derfor vigtigt at afklare, hvor ambitiøse vores mål skal være - og hvad der skal til for at kunne realisere strategien.  

De tre strategispor: 

• Miljø- og klimaudfordringer på tværs. 
• Nye løsninger på klima- og ressourcekrisen. 
• Sammenhæng og lige muligheder. 

I nedenstående afsnit opridses de tre spor med særligt forslag til indsatsområder for 2024 og 2025. Se udkastet til strategiteksten for at læse uddybende om de tre spor. 

Miljø- og klimaudfordringer på tværs 

Strategisporet om miljø- og klimaudfordringer på tværs har fokus på de udfordringer, der er opstået på baggrund af fortidens valg, og som påvirker borgernes trivsel og sundhed. Der er særligt fokus på: forureninger, klimaforandringer og trafikstøj. 

Indsatsområder: 

• Regionen vil arbejde med håndtering af forureninger, som skal sikre rent drikkevand og grunde - til gavn for borgerne. Vi vil tage initiativ til nye og innovative løsninger for at styrke arbejdet med jordforurening i samarbejde med relevante parter såsom andre myndigheder, vandforsyninger, forskningsinstitutioner og virksomheder – både nationalt og internationalt.   
• Regionen samarbejder med kommunerne og andre relevante aktører om udvikling af tiltag, der styrker klimatilpasningen lokalt og på tværs regionen bl.a. for at undgå, at borgere og virksomheder er i fare for at få oversvømmet deres grunde. Vi vil opsøge store EU-finansierede projekter, der øger modstandsdygtigheden over for oversvømmelser og forbedre indsatser i ekstreme vejrhændelser. Indsatserne skal koordineres med kommunernes klimaplaner.
• Regionen vil arbejde for at mindske gener ved trafikstøj, som er til stor gene for borgernes helbred og trivsel. Regionen samarbejder med kommuner og relevante aktører om at løfte dagsordenen hos staten og sikre de nødvendige redskaber, handlemuligheder og økonomiske bidrag. 

Nye løsninger på klima- og ressourcekrisen 

Strategisporet om nye løsninger på klima- og ressourcekrisen har fokus på udfordringerne om CO2-udledning og brug af knappe ressourcer.  Det kræver en grøn omstilling af den måde, vi lever og forbruger. Der er særligt fokus på: råstoffer, transport, energi- og varmesektoren og kompetencer til den grønne omstilling. 

Indsatsområder: 

• Regionens arbejde for at sikre nok råstoffer til fremtidens byggeri udfordres af manglen på råstoffer. Vi vil tage initiativ til nye samarbejder og partnerskaber, bl.a. med fokus på bedre anvendelse af overskudsjord samt bedre brug af genbrugsmaterialer på tværs af aktørerne i hovedstadsregionen.
• Transport står for en stor del af CO2-udledningen. Vi vil arbejde for flere grønne transportmidler på tværs af regionen, eksempelvis omstilling til emissionsfrie busser og tog – til gavn for miljøet og borgerne. Vi vil understøtte omstillingen af den tunge trafik, ekesempelvis ved at understøtte etableringen af en nordeuropæisk hydrogen-korridor og ved at flytte så meget gods som muligt fra vej til bane. 
• Vi vil styrke det igangværende samarbejde om omstillingen af energi- og varmesektoren sammen med bl.a. kommunerne og forsyningsselskaberne, så grønne energikilder i højere grad udbredes på tværs af hovedstadsregionen.
• Regionen har understøttet kommunerne med at udarbejde klimaplaner, der skal sikre grøn omstilling lokalt i kommunerne. Vi vil understøtte kommunerne i realiseringen af disse planer. Vi vil udvælge de områder, der kræver den største indsats, og Greater Copenhagen EU-office hjælper med at finde de områder, hvor der kan findes EU-finansiering til indsatsen. 
• Der er stort behov for grønne kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. Vi vil understøtte arbejdet på tværs af uddannelsesaktører med at sikre, at flere unge vælger en uddannelse med naturfaglige, tekniske eller digitale fag.

Sammenhæng og lige muligheder

Strategisporet om sammenhæng og lige muligheder har fokus på at sikre gode muligheder for transport, uddannelse og kultur på tværs af regionen. Der er særligt fokus på: kollektiv trafik og mobilitet, uddannelse og kultur.

Indsatsområder:

• Den kollektive trafik på tværs af regionen skal være mere attraktiv. Vi vil arbejde sammen med trafikselskaber, kommuner og private aktører om at skabe et stærkt, kollektivt regionalt hovednet bestående af lokalbaner, letbane, busser som bliver forbundet i knudepunkter med S-tog og regionaltog.
• Der skal være bedre sammenhæng mellem transportformerne. Vi vil sætte fokus på kombinationsrejser ved at udvikle og teste gode løsninger på, hvordan delemobilitet og kollektiv trafik bliver knyttet bedre sammen uden for den tætte bykerne. Vi vil arbejde for forbedringer af regionale knudepunkter, som skaber gode og trygge skift mellem blandet andet cykel, gang, delecykler, delebiler, samkørsel og kollektiv transport. Dette indebærer også regionens hospitaler. Den kommende letbane i Ring 3 og Favrholm Station ved Nyt Hospital Nordsjælland vil gøre den kollektive transport bedre og mere synlig ved flere af hospitalerne.
• Vi vil arbejde for, at de unge får gode muligheder for at uddanne sig på tværs af regionen. Samtidig vil vi sikre et fokus på de kompetencer, der er særligt efterspurgt. Samarbejdet sker mellem faglige organisationer, erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner, kommuner og regionen.
• Vi vil sammen med kommuner og uddannelsesinstitutioner arbejde for, at de mange unge uden job og uddannelse hjælpes og på sigt bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet til gavn for dem selv og det resterende samfund. 

Temadrøftelsen: Oplæg og fælles drøftelse

Formålet med de to udvalgs fællesdrøftelse er at drøfte de tre strategispor og indsatser, der er lagt op til i vedlagte skitse for den kommende strategi. Administrationen vil på baggrund af drøftelsen arbejde videre med at færdiggøre høringsudkast, der skal politisk behandles af udvalgene i maj med henblik på, at regionsrådet kan sende udkastet i formel høring. Temadrøftelsen skal give udvalgene mulighed for at prioritere, hvad regionen særligt vil sætte fokus på indenfor regional udvikling både på kort og langt sigt.

Til at understøtte drøftelsen har administrationen udarbejdet spørgsmål, som drøftelsen kan tage udgangspunkt i: 

Udfordringer i strategien

• Er der fokus på de rette udfordringer i strategien? 

Ambitioner

• Hvor ambitiøse skal vi være i de forskellige strategispor?
• Skal vi have konkrete målsætninger, vi kan måle på for hver ambition? 

Indsatser i 2024 og 2025

• Hvilke indsatsområder er særligt vigtige? 
• Er der indsatser, hvor regionen skal sætte sig i spidsen? 
• Hvilken rolle skal regionen spille, eksempelvis sikre funding eller være koordinerende eller analyserende samarbejdspartner?
• Hvad kan I som politikere gøre for at realisere indsatsområderne? 

Drøftelsen indledes med et kort oplæg fra David Meinke. 

Den videre proces

Administrationen vil på baggrund af fællesdrøftelsen den 20. marts 2023 arbejde videre med strategien. Udvalget for trafik og regional udvikling vil på sit møde den 22. maj 2023 få forelagt administrationens udkast til den endelige strategi med henblik på videre behandling i regionsrådet den 20. juni 2023. Udvalget for trafik og regional udvikling vil høre miljø- og klimaudvalget om udkast til strategien, inden sagen behandles på mødet den 22. maj 2023 (se endvidere bilag 2 med procesplan). 

Hvis regionsrådet godkender udkast til strategi, vil den efterfølgende sendes i høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Bestyrelsen skal på sit møde den 27. september 2023 behandle strategien. Herefter ventes det, at strategien sendes i offentlig høring i otte uger. På baggrund af høringssvarene vil administrationen revidere strategien, inden den forventeligt forelægges for udvalget for trafik og regional udvikling i januar 2024 og efterfølgende i forretningsudvalget og regionsrådet i februar 2024.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingerne drøfter og prioriterer udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget administrationens forslag til strategispor med fokus på udfordringer, ambitioner og indsatsområder for en kommende udviklingsstrategi. Administrationen vil på baggrund udvalgenes prioriteringer arbejde videre med udkast til en strategi.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2023. 

Udvalget for trafik og regional udvikling vil på sit møde den 22. maj 2023 få forelagt administrationens udkast til den endelige strategi med henblik på videre behandling i regionsrådet den 20. juni 2023. Udvalget for trafik og regional udvikling vil høre miljø- og klimaudvalget om udkastet til strategien, inden sagen behandles på mødet den 22. maj 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Iben Fibiger

JOURNALNUMMER

22034731

Bilag

Bilag 1: Skitse for den regionale udviklingsstrategi 2024-2035 (udkast)

Bilag 2: Procesplan for RUS 2024

9. Eventuelt

10. Underskriftsark

Miljø- og klimaudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - Årsplan for miljø- og klimaudvalget for 2023
2. Meddelelse - Henvendelse fra Frederiksberg Kommunes Miljø- og Trafikudvalg

Medlemmer

• Line Ervolder: Deltog
• Thomas Rohden: Deltog
• Anja Rosengreen: Deltog
• Jørgen Johansen: Deltog
• Kim Rockhill: Deltog
• Tormod Olsen: Deltog
• Turan Akbulut: Afbud
• Randi Mondorf: Afbud
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Kristine Kryger: Deltog
• Christine Dal Thrane: Deltog

1. Meddelelse - Årsplan for miljø- og klimaudvalget for 2023

Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

Journalnummer

19035508

Bilag

Bilag 1: Årsplan for MKU 2023

2. Meddelelse - Henvendelse fra Frederiksberg Kommunes Miljø- og Trafikudvalg

Frederiksberg Kommunes Miljø- og Trafikudvalg har inviteret formand for miljø- og klimaudvalget, Line Ervolder Christensen og resten af udvalget til en drøftelse af mulighederne for at opprioritere indsatsen for at beskytte grundvandet på Frederiksberg og omkringliggende byområder (se brevet i bilag 1). Endvidere foreslår kommunen, at Region Hovedstaden og Frederiksberg Kommune retter en fælles henvendelse til miljøministeren om muligheden for særskilte midler til grundvandsbeskyttelsen i hovedstadsområdet.

Regionen prioriterer i dag jordforureningsindsatsen i henhold til den politisk vedtagne jordplan. Planen blev vedtaget i 2019 ud fra et ønske om mest rent grundvand for pengene. Målet i jordplanen er at sikre 85 procent af grundvandet inden 2030 mod chlorerede opløsningsmidler og lignende stoffer. De 85 procent grundvand udgør det mindst forurenede grundvand, svarende til en omkostning på ca. 0,5 milliarder kroner til regionens videregående grundvandsindsats.

Grundvandet på Frederiksberg tilhører de sidste 15 procent grundvand, som ikke er omfattet af jordplanens prioritering frem til 2030. Regionens omkostninger i 15 procent-områderne udgør til sammenligning ca. 3 milliarder kroner, hvoraf alene ca. 1 milliard kroner udgør omkostningerne til indsatsen på Frederiksberg, som kun svarer til ca. 3 procent af den samlede drikkevandsindvinding i regionen (se omkostningsberegninger i bilag 2).  

Ud fra ønsket om mest rent grundvand for pengene er det derfor administrationens vurdering, at der ikke ændres i jordplanens prioritering. Det er ligeledes administrationens vurdering, at Region Hovedstaden ikke skal gå enegang med en enkelt kommune i en eventuel henvendelse til miljøministeren om flere penge til grundvandsbeskyttelse, men bør gøre dette i regi af Danske Regioner. Derfor agter regionen at takke nej til Frederiksberg Kommunes forslag om en fælles henvendelse til miljøministeren.

Til gengæld vil regionen fortsætte det gode samarbejde med Frederiksberg Kommune, hvor regionen bl.a.

• etablerer overblik over jordforureninger på Frederiksberg,
• revurderer driften på de regionale anlæg, der beskytter grundvandet på Frederiksberg,
• gennemfører indledende forureningsundersøgelser på boliggrunde efter anmodning fra grundejere og
• samarbejder om vilkår, der bl.a. sikrer indeluften i nybyggeri mod jordforurening.

Derudover lægger administrationen op til et forstærket samarbejde mellem regionen, Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning om udnyttelse af resultaterne af regionens netop afsluttede kortlægning af jordforurening på Frederiksberg og de kommende års kortlægning af oplandet til Frederiksberg Forsyning i Københavns Kommune.

Journalnummer

23012476

Bilag

Bilag 1: Brev fra Jan E. Jørgensen til Line Ervolder Christensen

Bilag 2: Notat med omkostningsberegninger af jordforureningsindsatsen på Frederiksberg mv 25052021