Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2025
3. Beslutningssag: Indsatsplan for jordforurening i Region Hovedstaden 2026
4. Orienteringssag: Tilsyn og håndtering af sager om ulovlig tilførsel af jord i råstofgrave
5. Orienteringssag: Gevinster af udviklingsindsatsen på miljøområdet
6. Eventuelt
7. Underskriftsark

Medlemmer

• Line Ervolder
• Thomas Rohden
• Anja Rosengreen
• Christine Dal
• Jørgen Johansen
• Kim Rockhill
• Kristine Kryger
• Randi Mondorf
• Sofie de Bretteville Olsen
• Tormod Olsen
• Turan Akbulut

1. Godkendelse af dagsorden

2. Beslutningssag: Indberetning om jordforurening 2025

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:

• at Region Hovedstadens "Indberetning om jordforurening 2025" (bilag 1) godkendes og sendes til Miljøstyrelsen.

BAGGRUND

Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, som regionen har udført på jordforureningsområdet i det år, der er gået. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år. Region Hovedstadens indberetning for 2025 forelægges hermed til politisk godkendelse.

Prioriteringen af jordforureningsindsatsen i Region Hovedstaden sker i overensstemmelse med den politisk vedtagne jordplan "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”.

Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om resultaterne af regionens indsats over for jordforurening i 2025.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens arbejde med den offentlige indsats over for jordforurening følger den politisk vedtagne jordplan. Den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde er afsluttet i 27 kommuner og påbegyndt i den sidste af regionens 28 kommuner. Det skal i den forbindelse nævnes, at Bornholms Regionskommune har en særlig status i forhold til indsatsen mod jordforurening, som betyder, at regionskommunen selv varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de 5 regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke del af Region Hovedstadens indberetning.

De indledende undersøgelser af grundvandet for forurening med klorerede opløsningsmidler er i gang i flere grundvandsområder. Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og afværge/oprense forurening sker i de grundvandsområder, der er prioriteret højest i den politisk vedtagne jordplan. Administrationen arbejder desuden med udvikling og innovation, ligesom der er igangsat en række initiativer for at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet. Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag gennemgår administrationen undersøgelser af boliggrunde og arbejder med øget borgerservice i form af digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside.

I 2025 har der – i lighed med de tidligere år – været et stort fokus på at undersøge forurening med PFAS-stoffer som en del af undersøgelser af klorerede opløsningsmidler de steder, hvor der også er oplysninger om PFAS. En række udviklingsprojekter om PFAS er igangsat for at øge viden om stoffernes opførsel i jord og grundvand. Indsatsen på jordforureningsområdet i 2025 er beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2025” (se bilag 1). Nedenfor er fremhævet uddrag fra indberetningen.

Beskyttelse af grundvand og borgernes sundhed

Indsatsen for at beskytte grundvand og borgernes sundhed er fortsat rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, som gennem tiden har været og fortsat er årsag til de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. Stofferne har bl.a. været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak. Visse klorerede opløsningsmidler enten mistænkes for eller er dokumenteret som værende kræftfremkaldende. Langt hovedparten af undersøgelser og oprensninger inkl. drift af regionens vandrenseanlæg udføres for at håndtere risikoen fra klorerede opløsningsmidler.

Klorerede opløsningsmidler kan dampe fra jorden op i boliger og påvirke indeluften, hvor de kan udgøre en sundhedsrisiko for beboerne. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i regionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.

Forurening med PFAS-stoffer og pesticider kan også være problematiske i forhold til grundvandet. Den grundvandsbeskyttende indsats omfatter derfor også disse stoffer, hvor det er relevant.

I 2025 har administrationen samlet set arbejdet med 600 forureninger, som kan udgøre en risiko for grundvandet og/eller borgernes sundhed.

Samarbejde og service over for borgerne

Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde og har i 2025 behandlet 330 tilladelser, hvilket er lidt flere end året før. Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på de forurenede grunde sker både for at sikre borgernes sundhed og miljøet og for at forebygge, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet.

Administrationen har i 2025 behandlet 2.380 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden. Det er godt 200 flere sager end året før.

I 2025 er der besvaret 36.900 forespørgsler om jordforurening, og 3 ud af 4 forespørgsler er besvaret via den digitale selvbetjeningsløsning på regionens hjemmeside. I 2025 har administrationen behandlet og besvaret 4.270 henvendelser om aktindsigt, hvilket er næsten 500 flere end året før.

Som optakt til den kommende Region Østdanmark har administrationen indledt et godt og konstruktivt samarbejde med Region Sjælland om håndtering af opgaverne på jordforureningsområdet. 

Innovation og bæredygtige løsninger

På jordforureningsområdet udvikler, afprøver og nyttiggør administrationen nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave på billigere og på mindre miljøbelastende vis samtidig med, at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle. Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende inden for området, og det suppleres i stigende grad med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer. I 2025 har administrationen fortsat arbejdet med en række projekter om PFAS for at få mere viden om, hvordan stofferne opfører sig i jord og grundvand under danske forhold. En uddybning af udviklingsarbejdet på miljøområdet kan læses i sag nr. 4 "Orienteringssag: Gevinster af udviklingsindsatsen på miljøområdet" på samme dagsorden for miljø- og klimaudvalgets møde den 22. april 2026.

Indsats i forhold til generationsforureninger

4 af Danmarks 10 generationsforureninger findes i Region Hovedstaden. Det drejer sig om Collstropgrunden ved Hillerød, Lundtoftevej i Lyngby, Naverland i Glostrup og Vestergade i Skuldelev.

Som de eneste af de 10 generationsforureninger udgør 3 af Region Hovedstadens generationsforureninger en risiko for grundvand, der bruges til drikkevand. Der er tale om op mod 100.000 borgeres drikkevand, der potentielt set er i fare for forurening med klorerede opløsningsmidler fra disse 3 generationsforureninger. 

Regionen har indtil videre fået 45 mio. kr. fra staten til nærmere undersøgelse af risici og forberedelse af afværgetiltag på regionens 4 generationsforureninger. Bevillingen dækker desuden gennemførelse af første del af afværgetiltag på Collstropgrunden.

Undersøgelserne er gennemført, og administrationen er nu klar til at oprense de 3 grundvands-generationsforureninger, men mangler penge til den videre indsats. Afværge af risikoen fra de 3 grundvands-generationsforureninger vurderes at ville koste knap 700 mio. kr. Miljø- og klimaudvalget er løbende blevet orienteret om arbejdet med regionens generationsforureninger og senest på mødet den 25. juni 2025.

Region Hovedstadens økonomiforbrug i 2025

Region Hovedstaden har i 2025 brugt 178,6 mio. kr. på indsatsen på jordforureningsområdet, og de er brugt således:

• 119 mio. kr. er brugt på at beskytte grundvandet
• 14 mio. kr. er brugt på at beskytte borgernes sundhed (primært i forhold til indeluft)
• 0,8 mio. kr. er brugt på at beskytte vandmiljøet
• 44,8 mio. kr. er brugt på øvrige opgaver, som omfatter kortlægning af forurening, udviklings- og effektiviseringsprojekter, borgerrettede myndighedsopgaver, digitale løsninger, prioritering og administrativ drift.

To tredjedel af midlerne - og dermed hovedparten af midlerne - er helt i tråd med den politisk vedtagne jordplans intention brugt på at beskytte grundvandet og dermed drikkevandet mod forurening. Den sidste tredjedel er brugt på at beskytte borgernes sundhed, kortlægning af forurening, udviklingsprojekter, borgerrettede myndighedsopgaver og øvrige opgaver.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen sendes Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2025” til Miljøstyrelsen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. april 2026, forretningsudvalget den 28. april 2026 og regionsrådet den 5. maj 2026. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Gitte Ellehave Schultz

JOURNALNUMMER

25070624

Bilag

Bilag 1: Indberetning af jordforurening 2025

3. Beslutningssag: Indsatsplan for jordforurening i Region Hovedstaden 2026

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende Indsatsplan for jordforurening 2026 (bilag 1) med henblik på fremsendelse til Miljøstyrelsen og
2. at høringssvar og udkast til administrationens bemærkninger (bilag 2) tages til efterretning.

BAGGRUND

Regionsrådet skal ifølge jordforureningsloven én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet for det kommende år. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning.

På sit møde den 16. december 2025 vedtog regionsrådsmødet at sende udkast til indsatsplan for jordforurening 2026 til kommentering i offentligheden i otte uger. Den endelige indsatsplan og udkast til besvarelse af de indkomne bemærkninger foreligger nu til politisk godkendelse.

Indsatsplanen for jordforurening 2026 er den sidste indsatsplan for Region Hovedstaden. Næste indsatsplan for jordforurening bliver Indsatsplan for jordforurening i Region Østdanmark 2027. 

Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om regionens indsats over for jordforurening i 2026.

SAGSFREMSTILLING

Indsatsplan for jordforurening 2026 (bilag 1) beskriver regionens forventede videregående offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2026. Regionens forureningsindsats sker målrettet i de grundvandsområder, der er udpeget i den politisk vedtagne jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II”, der har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvor 85 procent af drikkevandet indvindes.

Regionens indsats over for børneinstitutioner med risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for afdampning af forurening til indeluften har ligeledes høj prioritet. Regionen prioriterer derudover at beskytte indeluften i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. 

Den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2026

I 2026 sker indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært inden for den politisk vedtagne jordplans prioriterede grundvandsområder og på boliggrunde. I overensstemmelse med den politisk vedtagne jordplan er fokus på forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen og indeluften i boliger. 

Administrationen viderefører videregående grundvandsundersøgelser på 80 lokaliteter og forventer at igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 15-20 nye lokaliteter. De sidste grundvandsundersøgelser i de højest prioriterede grundvandsområder bliver igangsat i 2026. Derfor vil der fra 2026 blive igangsat grundvandsundersøgelser i et af de næst højest prioriterede grundvandsområder.

Afværgeaktiviteter i forhold til grundvand fortsættes på 6 lokaliteter, og der forventes igangsat nye afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand på 3-4 lokaliteter.

Den videregående undersøgelsesindsats i forhold til indeluft på boliggrunde forventes fortsat på 11 lokaliteter, og 1-3 nye undersøgelser forventes igangsat. Der forventes ikke igangsat nye afværgeindsatser i forhold til indeluft i 2026, ud over de afværgeaktiviteter, der kan blive igangsat i henhold til Værditabsordningen.

De fortsatte undersøgelsesaktiviteter er fordelt på 22 kommuner og de fortsatte afværgeaktiviteter er fordelt på 5 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens knap 100 tekniske driftsanlæg.

Undersøgelser af PFAS og pesticider

Regionens indsats over for PFAS udføres fortsat som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk de klorerede opløsningsmidler). Hvis der konstateres PFAS-forurening i grundvandet på en tidligere brandøvelsesplads, udfører administrationen videregående undersøgelser, og hvis lokaliteten ligger inden for 85 procents-områderne. Der forventes i 2026 at blive igangsat videregående PFAS-undersøgelser på to tidligere brandøvelsespladser.

Indsatsen over for pesticider gennemføres ligeledes i de allerede prioriterede grundvandsområder. Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes, og som ligger i de geografiske områder, hvor grundvandet inden for de seneste 50 år dannes.

Udover regionens egne midler til den videregående indsats over for jordforurening har staten bevilget særlige puljemidler til regionernes indsats over for PFAS og overfladevand. Det forventes, at der i 2026 vil blive igangsat flere indsatser i den forbindelse.

Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2026

Den offentlige kommenteringsproces af regionens indsatsplan for jordforurening 2026 har afstedkommet kommentarer fra seks kommuner (Allerød, Fredensborg, Frederiksberg, Gentofte, Glostrup og Herlev), to forsyningsselskaber (HOFOR og Novafos), et vandværk (Hedehusene Østre Vandværk) samt en borger fra Lynge. Administrationen har udarbejdet svarforslag til de indkomne kommentarer. De indkomne kommentarer kan ses i bilag 2 sammen med administrationens svarforslag.

Kommentarerne fra kommunerne, der ligger uden for de højt prioriterede områder i den politisk vedtagne jordplan anerkender regionens prioritering, samtidig med de udtrykker stor utilfredshed med, at regionen ikke også prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats i deres kommune. Der er derfor løbende dialog og samarbejde med kommunerne om bl.a. regionens kortlægningsindsats og byggeri på forurenede grunde.

Kommentarer fra de øvrige kommuner inden for de højt prioriterede områder i den politisk vedtagne jordplan udtrykker tilfredshed med regionens prioritering, samtidig med der spørges til hvornår indsats på konkrete lokaliteter kan forventes igangsat.  

Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den politiske vedtagne jordplan. De indkomne kommentarer har således ikke givet anledning til ændring af regionens konkrete planer for 2026.

Det kan bemærkes, at administrationen har foretaget mindre administrative rettelser i forhold til det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 16. december 2025: Der er ændringer i steder, hvor regionens igangværende indsatser er blevet igangsat eller afsluttet hurtigere end forventet. Nye højt prioriterede lokaliteter er kommet til. Og undersøgelsesresultater har somme steder medført ændret risikovurdering, så forureningen ikke længere forventes at udgøre en grundvandsrisiko, og der så ikke skal ske en offentlig afværgeindsats.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes Indsatsplan for jordforurening 2026 til Miljøstyrelsen, og der sendes svar til de 10 afsendere, der har givet kommentarer til regionens udkast til indsatsplanen.

KOMMUNIKATION

Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret f.eks. i pressemeddelelser om de nye tiltag, der igangsættes i 2026.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. april 2026, forretningsudvalget den 28. april 2026 og regionsrådet den 5. maj 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Charlotte Schleiter

JOURNALNUMMER

25070624

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Indsatsplan for jordforurening 2026

Bilag 2: Bilag 2 - Indkomne kommentarer 2026 med administrationens forslag til svar

4. Orienteringssag: Tilsyn og håndtering af sager om ulovlig tilførsel af jord i råstofgrave

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage orienteringen om tilsyn og håndtering af sager om ulovlig tilførsel af jord i råstofgrave til efterretning.

BAGGRUND

På miljø- og klimaudvalgets møde den 4. februar 2026 efterspurgte udvalget i forlængelse af meddelelsespunktet ”Operation X-udsendelse om råstofgrave” en uddybning af de sager, der har været i regionen om ulovlig tilførsel af jord i regionens råstofgrave. Denne sag redegør for status i sager hos regionen om ulovlig tilførsel af jord i regionens råstofgrave.

SAGSFREMSTILLING

Ved de fleste bygge- og anlægsarbejder bliver der produceret en vis mængde overskudsjord. Hvis jorden ikke kan anvendes i projektet, køres det væk til anvendelse et andet sted eller til deponi. Forureningsgraden af jorden har betydning for, hvor det kan deponeres. Kun ren jord må udlægges på landbrugsjord og lignende i det åbne land. I nogle tilfælde ansøges der om at deponere jorden på landbrugsjord, her er kommunen myndighed, og i andre tilfælde ansøges der om, at deponere jorden i færdiggravede eller aktive råstofgrave, hvor regionen er myndighed.

I visse tilfælde vil både regionen og kommunen skulle træffe afgørelse om det samme forhold. Myndighederne har derfor et tæt samarbejde om alle disse sager. Det gælder både almindelige ansøgningssager og lovliggørelsessagerne.

Deponering af jord i råstofgrave

Regulering af jordtilførsel til råstofgrave er bundet op på jordforureningsloven, som forbyder tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave. Formålet med bestemmelsen er, at der ikke sker forurening af eksisterende og kommende drikkevandsressourcer. Regionen kan dispensere fra bestemmelsen på en række vilkår, hvis der ikke er risiko for forurening af drikkevandressourcerne.

Men i tilfælde af, at der ulovligt er tilført jord til en råstofgrav, skal regionen sørge for at lovliggøre det ulovlige forhold. Det kan ske på to måder: 1) en fysisk lovliggørelse, hvor jorden påbydes fjernet, eller 2) en retlig lovliggørelse, hvor regionen giver en lovliggørende dispensation til at lade jorden ligge.

Regionen skal i sine afgørelser tage hensyn til proportionalitetsprincippet. Selv om det ikke er skrevet ind i jordforureningsloven eller forvaltningsloven, er proportionalitet et grundprincip i dansk forvaltningsret. Princippet er udviklet gennem ombudsmandens praksis, retspraksis og juridisk teori. Miljø- og Fødevareklagenævnet understreger, at myndighederne i alle sager skal foretage en proportionalitetsvurdering. 

I proportionalitetsprincippet ligger, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt, og indgrebet skal stå i rimeligt forhold til målet. Foranstaltningen skal også være egnet til at opnå det tilstræbte formål. I sager om ulovlig tilførsel af jord i råstofgrave er lovens formål, at der ikke må ske forurening af nuværende eller kommende drikkevandsressourcer. I de sager, hvor regionen ikke kan påvise, at der vil ske forurening af nuværende eller kommende drikkevandsressourcer, vil et krav om at fjerne jorden ikke stå i rimeligt forhold til målet. Den mindst indgribende foranstaltning er i den situation at give en dispensation, der lovliggør opfyldningen af råstofgrav.

Selv om regionen er nødsaget til at give en lovliggørende dispensation, vil regionen hver gang vurdere, om lodsejer og/eller råstofindvinder har handlet i ond tro og bevidst har overtrådt loven. Hvis det er tilfældet, kan regionen vælge at anmelde forholdet til politiet. I forbindelse med politianmeldelsen vil regionen gøre rede for, hvor meget jordmodtageren og evt. andre har tjent på forholdet og anbefale, at fortjenesten konfiskeres, samtidig med at de får en bøde.

Deponering af jord på marker

Kommunen kan give tilladelse til deponi af jord på landbrugsarealer enten ved en landzonetiladelse efter planloven eller efter miljøbeskyttelsesloven, hvis forholdet kræver en miljøgodkendelse.

Sker der deponering af jord på marker uden forudgående tilladelse, skal kommunen lovliggøre forholdet. Der er markante forskelle på, hvilke hensyn kommunen eller regionen skal tage, når der deponeres jord på en mark eller i en råstofgrav uden forudgående tilladelse. De forskellige hensyn har betydning for, hvad kommunen eller regionen kan kræve.

I en konkret sag i Kalundborg Kommune er SCT Transport blevet påbudt at fjerne en stor mængde jord, som de har tilført en mark. Afgørelsen er truffet efter bestemmelserne i planloven. Kommunen skal i sin administration af planloven sikre: 

• at landskab, natur, kulturmiljø og udsigter bevares
• at jordbrugserhvervene ikke forringes
• at kommuneplanens retningslinjer overholdes
• at miljø og naboer ikke påvirkes uhensigtsmæssigt

I sagen er der tilført jord i en højde af 3 meter med store konsekvenser for landskabet til følge. Kommunen har vurderet, at den mindst indgribende foranstaltning, hvor hensynene i landzonebestemmelserne tilgodeses, er at påbyde den jord, der overstiger den halve meter, der var tilladt, fjernet.

Regionens tilsyn med råstofgravene

I de aktive råstofgrave fører regionen tilsyn med, at de fastsatte vilkår for jordmodtagelse overholdes ved minimum et planlagt tilsyn pr. år. Ved tilsynene vurderes den tilførte jord på baggrund af syn og skøn og jordmodtagerens egenkontrol. Siden 2019 har tilsynsindsatsen desuden omfattet, at regionen selv udtager jordprøver til analyse af den tilførte jord.

I de afsluttede råstofgrave har regionen i 2025 igangsat årlig kontrol med, om der ulovligt tilføres jord til tidligere råstofgrave. Som udgangspunkt sker kontrollen ved gennemgang af luftfoto. Ved mistanke om overtrædelse af forbuddet følger regionen op med et fysisk tilsyn.

Håndhævelsessager i regionen

Administrationen har indtil 2026 haft seks sager, hvor der er tilført jord til en råstofgrav uden forudgående dispensation. Af disse er fem meldt til politiet. Tre af disse sager er afsluttet, mens de to øvrige sager er i proces.

• Sag nr. 1, der blev anmeldt til politiet i 2013, blev i 2015 afvist af politiet, da politiet ikke mente at kunne føre bevis for, at loven var overtrådt. 
• I sag nr. 2, der blev anmeldt til politiet i 2019, er der ved byretten faldet dom om fysisk lovliggørelse. Da den tilførte jord ikke er blevet fjernet, er lodsejer idømt månedlige tvangsbøder.
• I sag nr. 3 har regionen givet lovliggørende dispensation. Men da lodsejer har handlet groft uforsvarligt, er forholdet meldt til politiet.
• Sag nr. 4 og 5 drejer sig om samme forhold. Her blev den første politianmeldelse forældet i 2023. Sideløbende lå sagen til afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet, som i 2024 stadfæstede regionens påbud om fysisk lovliggørelse. Regionen har meldt sagen til politiet igen grundet manglende overholdelse af påbud om lovliggørelse.
• I den 6. sag er regionen i øjeblikket i gang med at oplyse sagen. Der er ikke sket politianmeldelse.

Desuden har administrationen to verserende sager, hvor vilkår i dispensationer til deponering af jord i en råstofgrav ikke er overholdt, og her er administrationen i gang med fuld oplysning af begge sager. I bilag 1 uddybes de forskellige håndhævelsessager.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen er orienteringen om tilsyn og håndtering af sager om ulovlig tilførsel af jord i råstofgrave taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. april 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Charlotte Schleiter

JOURNALNUMMER

26008894

Bilag

Bilag 1: Uddybning af sager

5. Orienteringssag: Gevinster af udviklingsindsatsen på miljøområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage orienteringen om gevinster af udviklingsindsatsen på miljøområdet til efterretning.

BAGGRUND

Miljø- og klimaudvalget blev på sit møde den 26. november 2025 orienteret om status for udviklingsindsatserne på miljøområdet og ønskede i den forbindelse en redegørelse af hvilke gevinster, administrationen har opnået af de investerede udviklingsmidler. Denne sag redegør for gevinsterne af udviklingsindsatsen på miljøområdet.

Miljøchef, Ole Frimodt Pedersen, vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde et oplæg om udviklingsindsatserne og præsentere eksempler på reelle besparelser i driften.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen investerer årligt 7–9 mio. kr. eller ca. 5 procent af miljøenhedens budget i arbejdet med at udvikle, teste og implementere nye metoder. Udviklingsarbejdet er bredt forankret blandt de forventede brugere, både internt og eksternt, og arbejdet involverer de øvrige regioner, flere universiteter og mange private parter. De nye metoder skal understøtte driftsorganisationen i at undersøge og oprense forurening på en mere bæredygtig måde, hvilket måles på tre delparametre: økonomi, miljø- og klimaeffekt samt borgerhensyn. 

• Økonomi: Hvad er effekten på prisen for en undersøgelse eller oprensning? F.eks. kr. pr. kg forurening, kr. pr. m3 renset eller reddet grundvand eller kr. pr. håndteret risiko.
• Miljø- og klimaeffekt: Hvad er effekten på miljø- og klimabelastningen målt i CO2? Også her målt pr. kg forurening, pr. m3 renset eller reddet grundvand eller pr. håndteret risiko.
• Borgerhensyn: i form af forbedring af praktiske forhold og færre gener for borgerne. Denne parameter er svær at måle, men den kan vurderes gennem f.eks. oplevet gene og pladsbehov.

Udover de tre bæredygtighedsparametre kan der opgøres gevinster i forhold til vidensberedskab, som skal sikre, at regionen er bedre rustet til at håndtere nye udfordringer og problemstoffer på jord- og grundvandsområdet. Vidensberedskabet omfatter også opbygning af netværk samt forskning og undervisning inden for miljøområdet.

Region Hovedstaden har på miljøområdet siden 2012 gennemført ca. 100 store og små udviklingsprojekter. Halvdelen af projekterne har haft en positiv effekt på én eller flere af de ovenfor nævnte parametre. Den anden halvdel har ikke nået de ønskede mål. 50 procent er en ganske høj succesrate for innovationsprojekter - typisk anses 10-30 procent for en fornuftig succesrate.  

På udvalgsmødet præsenteres eksempler på de udmøntede besparelser i driften over tid. 

Eksempler på gevinster

Hvad angår økonomiske gevinster er der udviklet en effektiv metode til fjernelse af forurening i kildeområder ved brug af såkaldt jetinjektion. Jetinjektion kan fordele reaktanter (fx jernpartikler, der kan destruere forurening) i tæt moræneler. Metoden vurderes til at være 50-75 procent billigere end gængse metoder, der typisk koster op til 20 mio. kr. Jetinjektion er desuden et eksempel på et projekt med en indbygget tilbagebetalingsmodel, hvor alle regionens udviklingspenge er blevet betalt tilbage af den private partner, efter at metoden er blevet kommercialiseret og anvendt i blandt andet USA.

Hvad angår miljø- og klimamæssige gevinster kan også forureningsfaner afværges ved injektion af reaktanter, som erstatning for afværgepumpeløsninger, der kræver drift og vedligehold i årtier. Beregninger har vist, at denne metode ofte er billigere og mere bæredygtig end afværgepumpning, og besparelsen i CO2 er op mod 80-85 procent.

Hvad angår borgerhensyn er forureningsdampe, som kan sive op under et hus, et godt eksempel. Her er der der udviklet en ny teknik til at tage prøver af luftprøver for at vurdere risikoen ved at bore ind fra siden og nedefra under huset med styrede underboringer. Den traditionelle metode er at bore huller gennem gulvet, hvilket tit er til gene for grundejeren, men med den nye metode undgår man generne ved at lave huller i gulvet.

Et eksempel på gevinst for vidensberedskabet er Innovationsfondsprojektet Greencat, hvor partnere fra Københavns Universitet og en række private aktører deltog. Selv om projektet ikke nåede i mål med den tekniske del, medførte det en øget forståelse for praksis på jordforureningsområdet både i den private sektor og på forsknings- og undervisningsfronten, som kan ses direkte i senere projekter og uddannelse af kandidater til området. 

Desuden blev der i budgetaftalen for 2025 afsat 2 millioner kroner til at udvikle to trailere, der kan bruges til at teste forskellige oprensningsmetoder. Trailerne gør det muligt for administrationen og samarbejdspartnere at gennemføre nødvendige tests direkte på stedet, hvilket sparer både tid og udgifter til at sende prøver til laboratorier i ind- og udland. Trailerne er nu færdigbyggede og vil blive fremvist på mødet i miljø- og klimaudvalget den 22. april 2026.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages sagen om gevinster af udviklingsindsatsen på miljøområdet til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. april 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Ole Frimodt Pedersen

JOURNALNUMMER

25095265

6. Eventuelt

7. Underskriftsark

Miljø- og klimaudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - Årsplan for miljø- og klimaudvalget i 2026
2. Meddelelser - Opfølgning på Råstofplan 2025

Medlemmer

• Line Ervolder
• Thomas Rohden
• Anja Rosengreen
• Christine Dal
• Jørgen Johansen
• Kim Rockhill
• Kristine Kryger
• Randi Mondorf
• Sofie de Bretteville Olsen
• Tormod Olsen
• Turan Akbulut

1. Meddelelse - Årsplan for miljø- og klimaudvalget i 2026

Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

Journalnummer

19035508

Bilag

Bilag 1: Årsplan for MKU 2026

2. Meddelelser - Opfølgning på Råstofplan 2025

Regionsrådet vedtog den 16. december 2025 Råstofplan 2025, og vedtagelsen af planen blev offentligt bekendtgjort på regionens hjemmeside den 2. januar 2026. Klagefristen var 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse, hvilket vil sige den 30. januar 2026, og regionen har modtaget 8 klager det drejer sig om en klage fra TSG, en klage fra Fredensborg korn- og maskinanpartsselskab og 6 klager fra berørte borgere. TSG's klage og enkelte af de øvrige klager indeholder klager over flere af de nedenstående klagepunkter. Ingen af klagerne giver anledning til at tage sagen op til fornyet behandling. Administrationen skal, inden fremsendelse af klagerne til Miljø- og Fødevareklagenævnet, skrive regionens bemærkninger til alle klagerne.

To af klagerne angår regionens forpligtigelse til at udlægge råstoffer til 12 års forbrug. Det er henholdsvis TSG, som er råstofindvinder, og en borger fra Gribskov Kommune, der har klaget over dette. TSG's standpunkt er, at regionen ikke opfylder sin forpligtigelse til at udlægge råstoffer til 12 års forbrug, idet regionen har inddraget råstofressourcer fra havet og sekundære og alternative råstofressourcer i ressourceopgørelsen. De kritiserer desuden den anvendte prognose for det fremtidige råstofforbrug. Borgerens standpunkt er, at regionen har en fejlagtig forståelse af selvforsyningsforpligtigelsen, og at der bør ske en proportionalitetsafvejning mellem udlæg i Region Hovedstaden, som er meget tætbefolket, over for udlæg i andre dele af Danmark, hvor befolkningstætheden er mindre. Denne afvejning vil efter borgerens opfattelse betyde, at der skal udlægges færre områder til råstofindvinding i Region Hovedstaden.

Desuden indeholder fem af klagerne en række klagepunkter vedrørende regionens miljøvurdering af følgende graveområder: D11 Onsved, B1 Ammendrup og K1 Holtegård. Klagepunkterne omhandler manglende miljøvurdering af en række miljøforhold, herunder strengt beskyttede arter (Bilag IV-arter), grundvand/drikkevand, trafik og kumulative forhold (flere projekters samlede påvirkning).

Herudover indeholder to af klagerne klage over arealer, der ikke indgår i den vedtagne Råstofplan 2025. I TSG's klage indgår en klage over, at det foreslåede område ved Gurre Vest ikke bliver udlagt i den endelige plan. Fredensborg korn- og maskinanpartsselskab klager over, at et tidligere graveområde for ler ikke er genudlagt i råstofplanen.

Nye ansøgninger

I forbindelse med vedtagelsen af råstofplanen har regionen modtaget 5 ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding i nyudlagte graveområder. Det drejer sig om ansøgninger i D11 Onsved, J5 Hedeland, D9 Grønlien og D7 Rygård. Herudover er administrationen i dialog med indvindere om ansøgninger i følgende 3 områder: D11 Onsved, D2 Sundbylille og D10 Lille Rørbæk.

På den baggrund forventer administrationen, at den årlige råstofindvinding i Region Hovedstaden vil øges i de kommende år. Det vil betyde, at en større del af de råstoffer, der anvendes i hovedstadsområdet, vil komme fra råstofgrave inden for grænserne af det nuværende Region Hovedstaden også efter etableringen af Region Østdanmark.

Journalnummer

25068920