Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Orientering: Efter- og videreuddannelsesopgaven i Region Hovedstaden
3. Drøftelse: Paneldebat om efter- og videreuddannelsesområdets fokus i uddannelsesstrategien
4. Orientering: Ny retning for tværgående innovation
5. Orientering: Projektet "Bedre tekstiler"
6. Eventuelt
7. Underskriftsark

Medlemmer

• Susanne Due Kristensen: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Afbud
• Annie Hagel: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog
• Brian Høier: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog
• Lartey Lawson: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Turan Akbulut: Deltog
• Christine Dal: Fravær
• Jesper Hammer: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

Emilie Haugh Rasch (Ø) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

2. Orientering: Efter- og videreuddannelsesopgaven i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:

• at tage orienteringen om efter- og videreuddannelsesopgaven i Region Hovedstaden til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Emilie Haugh Rasch (Ø) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Som led i fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets arbejde med at udarbejde en fælles uddannelsesstrategi for Region Hovedstaden, blev udvalget på deres møde den 4. oktober 2022 introduceret til grunduddannelsesområdet (prægraduat uddannelse). Med denne sag introduceres udvalget til efter- og videreuddannelsesopgaven (postgraduat uddannelse) i Region Hovedstaden.

I forbindelse med behandlingen af punktet vil sektionschef Jette Holtzmann fra Sektion for Kompetenceudvikling i Center for HR og Uddannelse, deltage med et kort oplæg.

SAGSFREMSTILLING

Det er af afgørende betydning, at regionen sikrer, at medarbejderne har de rette kompetencer til at løse opgaverne i sundhedsvæsenet – både i dag og i fremtiden. For at følge med udviklingen på sundhedsområdet og for at give regionens patienter den bedst mulige behandling og pleje, har Region Hovedstadens ansatte brug for videreuddannelse og for løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling. Til det udbyder Region Hovedstaden selv en lang række tilbud til regionens medarbejdere.

Hvert år deltager ca. 3.750 medarbejdere i et eller flere efteruddannelseskursus udbudt af Region Hovedstaden. Derudover deltager ca. 2.000 ledere i lederudviklingstilbud. Tilbuddene til regionens medarbejdere er mange og spænder bredt i indhold og omfang.

Det er vigtigt at udbuddet af tilbud til regionens medarbejdere løbende tilpasses, så uddannelsesaktiviteterne både understøtter regionens strategiske mål i forhold til patientbehandlingen, hvad regionen som arbejdsgiver har behov for for at kunne indfri målene, de faglige mål på afdelingen og så de samtidig møder medarbejdernes behov. Derfor prioriteres der løbende i udbuddet, så det giver bedst muligt gavn for patienter og medarbejdere. 

Et godt eksempel på, hvordan uddannelsesopgaven løftes på tværs og retter sig mod de konkrete behov på afdelingerne, er akutområdet. I regionens budget for 2019 blev der afsat 6,3 millioner kr. til akutområdet, hvor de 4,9 millioner kr. er målrettet til uddannelsesaktiviteter og lønudgifter. Midlerne udmøntes i samarbejde med klinikken til de konkrete aktiviteter, som giver størst værdi for klinikken, og så de understøtter rekruttering og fastholdelse/karriereveje bedst muligt.

Dertil er mere end 2.400 læger årligt i gang med den lægelige videreuddannelse fordelt på klinisk basisuddannelse, intro- og hoveduddannelsesforløb.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen tages orienteringen om efter- og videreuddannelsesopgaven i Region Hovedstaden til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 16. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen/Charlotte Hess/Sanne Møller Knudsen

JOURNALNUMMER

22019096

3. Drøftelse: Paneldebat om efter- og videreuddannelsesområdets fokus i uddannelsesstrategien

INDSTILLING

Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget: 

• at beslutte hvilke pointer fra paneldebatten med repræsentanter fra regionens kliniske afdelinger, der skal inddrages i arbejdet med uddannelsesstrategien.

POLITISK BEHANDLING

Drøftet. Opsamling fra drøftelsen vil indgå i det videre arbejde med uddannelsesstrategien.

Emilie Haugh Rasch (Ø) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Arbejdspresset på regionens hospitaler medfører i nogle tilfælde, at nogle afdelinger undlader at sende medarbejdere på regionens efter- og videreuddannelsestilbud. Derfor er det vigtigt, at regionens uddannelsestilbud indrettes, så de er let tilgængelige for hospitalernes medarbejdere, og at hospitalerne prioriterer medarbejdernes kompetenceudvikling og uddannelse i en presset hverdag.

SAGSFREMSTILLING

Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget ønsker at involvere relevante aktører undervejs i arbejdet med at udarbejde regionens fælles uddannelsesstrategi. Derfor er der til dette møde oplæg fra både leder- og medarbejdersiden om betydningen af arbejdet med efter- og videreuddannelse i hverdagen.

Panelet har følgende deltagere:

• Britt Christensen, Social- og Sundhedsassistent, Region Hovedstaden Psykiatri
• Lene Ørnstrup, bioanalytiker, centervicedirektør, Diagnostisk Center, Rigshospitalet
• Sussie Heidi Bratbjerg Israelson, chefsygeplejerske, Børneafdeling E, Herlev/Gentofte Hospital
• Claus Skriver, Leder for specialuddannelsen i Anæstesiologisk Sygepleje på Rigshospitalet
• Winnie Seidelin, Specialkonsulent, Afdeling for Organisation og HR i Københavns Kommune
• Anita Sørensen, Lægelig chef, Kvalitet og Uddannelse, Bispebjerg/Frederiksberg Hospital

Oplæggene vil tage udgangspunkt i de udfordringer, ledere og medarbejdere oplever på efter- og videreuddannelsesområdet og i særdeleshed hvordan Region Hovedstaden kan blive endnu bedre til at møde disse behov både praktisk og fagligt. Efter oplæggene vil udvalget have mulighed for at indgå i drøftelse med oplægsholderne.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen vil pointer fra drøftelserne indgå i udvalgets videre arbejde med uddannelsesstrategien.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 16. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen/Charlotte Hess/Sanne Møller Knudsen

JOURNALNUMMER

22019096

4. Orientering: Ny retning for tværgående innovation

INDSTILLING

Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget: 

• at tage oplæg til ny retning for tværgående sundhedsinnovation til efterretning 

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Emilie Haugh Rasch (Ø) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen har udarbejdet et oplæg til en ny og fokuseret retning for den tværgående indsats for sundhedshedsinnovation i Region Hovedstaden (bilag 1). Den tværgående innovationsindsats foreslås i første omgang at rette et særligt fokus på, hvordan ny og kendt teknologi implementeres yderligere for at frigive mere tid til sundhedsprofessionelle på regionens hospitaler og virksomheder, så der bliver mere tid til patienterne. Indsatserne skal ske i samarbejde andre parter fx universiteter, industri, kommuner, regionens hospitaler, virksomheder og centre, patienter mv. David Meinke, direktør i Center for Regional Udvikling, vil kort præsentere oplægget og Brian Holch Kristensen, innovationschef på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, vil holde et supplerende oplæg med praksiseksempler fra Behovsfabrikken på Bispebjerg Hospital og Copenhagen Health Innovation (CHI).

SAGSFREMSTILLING

I de senere år har den centrale innovationsindsats i Sundhedsforskning og Innovation (Center for Regional Udvikling) fokuseret på at styrke innovationskraften på regionens hospitaler og virksomheder mhp. at styrke relationer og viden på tværs, ikke mindst viden om behovet for ledelse, kompetencer og ressourcer som forudsætninger for vellykket innovation. Af større indsatser kan nævnes Innovationsnetværk inden for kunstig intelligens og diagnostik; pulje og kurser til medarbejderdreven innovation, organisatoriske indsatser for bedre flow af patienter i akutmodtagelsen; COVID19-test og -diagnostikken; styrket og sammenhængende forskning- og innovationsrådgivning af enkelt-forskere/projekter mv. Konkret har forskere og udviklere efterspurgt viden om jura, data, indkøb, projektmodning mv.

I mellemtiden har flere og flere hospitaler og virksomheder etableret egne innovationsenheder der understøtter udvikling af hospitalerne gennem lokale innovations- og forskningsprojekter. På den baggrund foreslås den centrale, tværgående innovationsindsats justeret så den ikke driver konkrete, lokale projekter men i højere grad understøtter samarbejdet på tværs om de store regionale udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor i lyset af flere ældre, stigende udgifter og mangel på sundhedspersonale. Indsatsen skal fortsat tage udgangspunkt i kliniske behov. 

Fremtidig retning for sundhedsinnovation

Administrationen indstiller, at fastholdelses- og rekrutteringsudvalget tager orientering om den tværgående innovationsindsats til efterretning. Oplægget er godkendt af hospitalsdirektørerne samt af koncerndirektionen. Innovationsindsatsen skal bidrage til at løse store tværgående udfordringer i regionen gennem fire indsatser, der alle skal løses med inddragelse af hospitaler, virksomheder og centre.

1. Offentlig-privat samarbejde, der giver værdi
   Formål: Udfordringerne i sundhedsvæsenet kan ikke løses alene. Regionen kan gennem engagement i offentlige-private samarbejder få mulighed for at løse nogle af sundhedsvæsenets udfordringer gennem virksomheders viden, teknologi og investeringer. Det så man bl.a. under COVID19-pandemien, hvor offentlige og private aktører samarbejdede om test, værnemidler mv.
   Opgave: Regionens interesser skal varetages og prioriteres i de partnerskaber, vi indgår i, fx Danish Life Science Cluster, Medicon Valley Alliance, Trial Nation, Erhvervsfyrtårn Sund Vægt mv. for at sikre, at samarbejderne kommer klinikkerne og patienterne til gavn. Såvel industri som region skal have forståelse af, hvordan man opnår værdiskabende offentlig-privat samarbejde. Aktuelt drøftes regionens engagement med centre og hospitaler i Erhvervsfyrtårn Sund Vægt, der fra næste år udvides med et fokus på Mental Sundhed.
    
2. Implementering af teknologi via indkøb
   Formål: Gennem styrket samarbejde mellem udvikling og indkøb sikrer vi bedre og billigere løsninger til gavn for sundhedsvæsen og patienter, samt at færre udviklingsprojekter ender i "pilotdøden". Patientens, klinikkens og sundhedsvæsenets behov skal i centrum for udviklingsprojekter og indkøb.
   Opgave: At fortsætte valideringen og implementeringen af bæredygtige modeller for samarbejde i udviklingsprojekter med industrien, således at indkøb indtænkes tidligere i udviklingen af nye produkter, der bedre matcher regionens behov. Opgaven løses i tæt samarbejde med Center for Økonomi og andre relevante koncerncentre som fx Center for Sundhed, Center for HR og Uddannelse, Center for IT og medicoteknik mfl. I regi af Erhvervsfyrtårn Sund Vægt er Center for Regional Udvikling aktuelt i tæt samarbejde med Bispebjerg Frederiksberg Hospital og Center for Økonomi om at finde gode metoder til at identificere og prioritere behov og gennemføre udbud på tværs.
    
3. Proaktiv tilgang til fonde
   Formål: At opnå større investeringer i sundhedsvæsenet til gavn for borgere, patienter og samfund frem for, at investeringer kun går til enkelte forskningsprojekter, universiteter eller industrien, men også til bredere sundhedsformål samt translationel forskning.
   Opgave: At interessevaretage overfor fondene så de motiveres til at investere i centrale og tværgående sundhedsudfordringer, bl.a. ved at konkretisere behovene for en teknologifond som er foreslået af Dansk Industri og Danske Regioner. Endvidere at drøfte på tværs af regionens hospitaler og virksomheder, hvordan eventuelle midler bedst investeres på tværs i regionen.
    
4. Skalering af innovation på tværs
   Formål: at styrke skalering af de bedste, bæredygtige løsninger, samt største behov på tværs af Danmark og i Region Hovedstaden, så værdien af nye løsninger kommer flere til gavn
   Opgave: 1) at påvirke Danske Regioners Innovationsboard, så det i højere grad giver værdi, alternativt at trække regionen fra arbejdet og fokusere på skalering på tværs inden for regionen. 2) at validere centrale behovsdrevede projekter på tværs af regionen, så der koordineres om de store udfordringer vi er fælles om, og hvor ny teknologi kan spille en øget rolle. Det kan konkret gøres ved at understøtte valideringen af de behov, der identificeres i behovsfabrik (BFH) bredt i regionen, samt understøtte arbejdet for nye fælles løsninger.

Alle 4 indsatser indebærer et tæt og konkret samarbejde med regionens hospitaler, virksomheder og centre. Hospitalerne har forskellige udfordringer og prioriteringer, der skal tages hensyn til i samarbejdet. Der er også allerede samarbejder på tværs, og hospitalerne/afdelingerne mødes i forskellige sammenhænge, fx i netværk af innovative hospitaler, sundhedsfaglige råd osv. De præsenterede indsatser skal bygge oven på dette. Indsatsen for implementering og skalering af sundhedsteknologi til at frigive tid til patienterne koordineres desuden med regionens klimaindsats, da indsatserne sammen kan styrke fremdriften for at sikre fremtidens bæredygtige hospitaler. Tilsvarende er digitalisering grundlæggende for innovationskraften i arbejdet, og indsatsen vil derfor koordineres med den digitale styregruppe.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af sagen arbejdes der videre med at konkretisere og igangsætte de 4 spor. 

KOMMUNIKATION

Retningen for den tværgående sundhedsinnovationsindsats vil blive kommunikeret til interne og eksterne interessenter og hospitaler.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget 16. januar 2023, en meddelelse bringes til sundhedsudvalget 17. januar 2023 samt forretningsudvalget den 24. januar 2023 og regionsrådet den 31. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

22066660

Bilag

Bilag 1: Oplæg om sundhedsinnovation

5. Orientering: Projektet "Bedre tekstiler"

INDSTILLING

Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:

•  at orienteringen om projektet "bedre tekstiler" tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Emilie Haugh Rasch (Ø) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionens nuværende kontrakter på tekstiler udløber ultimo 2023 efter ca. 10 år, og der skal derfor forberedes et nyt udbud. Udbuddet gælder alle tekstiler, det vil sige både uniformer, patienttøj og fladvarer (lagener, håndklæder mv.). Samtidig skal der forberedes et nyt udbud vedrørende vaskeriydelser. Fra 2025 er Region Hovedstaden i følge affaldsreglerne for erhverv forpligtet til at sende udtjente tekstiler til genanvendelse i stedet for forbrænding. Derfor skal der i det kommende udbud i endnu højere grad end tidligere tænkes genanvendelsesmuligheder ind i sortimentet.

For at klargøre det kommende tekstilsortiment til fremtidens udfordringer og for at adressere og løse eksisterende udfordringer er der bygget en projektorganisation op, der gennem grundige drøftelser, involveringsaktiviteter og bl.a. test skal afdække, hvilke tekstiler, der med fordel kan være en del af fremtidens sortiment.

Uniformerne er en meget vigtig del af vores personales arbejdsglæde, og derfor er projektet og resultaterne noget, der vil få betydning for både rekruttering og fastholdelse nu og i fremtiden.

Projektleder i Center for Økonomi Mads Thunø Dupont og styregruppeformand Maiken Ruders deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

I projektet Bedre tekstiler er der nedsat en styregruppe under ledelse af vicedirektør på Nordsjællands Hospital, Maiken Ruders, med repræsentanter fra både Region Hovedstadens koncernindkøb, centralvaskeriet og regionens hospitaler (inkl. psykiatrien og Region Hovedstadens Apotek). Under styregruppen er der nedsat to arbejdsgrupper: 

• Arbejdsgruppe 1, der har fokus på patienttøj og fladvarer (linned, klude, håndklæder mv).
• Arbejdsgruppe 2, der har fokus på uniformer (og logistik).

Arbejdsgrupperne ledes af koncernindkøb og rummer repræsentanter på tværs af faggrupper og matrikler.

Pejlemærker
Projektet arbejder med tre centrale pejlemærker: Kvalitet, leverancesikkerhed og miljøhensyn. Alle tre pejlemærker har betydning for deltagerne i arbejdsgrupperne og styregruppen, og de vil ligeledes komme til udtryk i de sortimentsmuligheder, der skal testes af som en del af projektets dataindsamling.

Kvalitet omhandler blandt andet pasform, komfort, at uniformen ser professionel ud, at uniformen er funktionel og kan benyttes til alle de udfordringer, vores klinikere står i til hverdag. 

Leverancesikkerhed omhandler, at der skal være nok uniformer på hylderne til, at man kan være sikret en frisk uniform, der passer en, hver dag. Der skal sikres et bedre flow, og der ses f.eks. på, om et smallere sortiment på nogen områder vil kunne skabe større leverancesikkerhed - dog uden at gå på kompromis med en tilfredsstillende kvalitet.

Miljøhensyn omhandler blandt andet genanvendelige materialer jf. den kommende EU-forordning, der gør det ulovligt at afbrænde tekstiler fra 2025. Derudover er tekstiler et meget CO2-tungt område for Region Hovedstaden, og det udgør en væsentlig del af Region Hovedstadens samlede klimabelastning. Tekstiler har i produktion og vask en stor miljø- og klimabelastning både fra råvareproduktion, tekstilfremstilling, vask og tørring samt bortskaffelse eller genanvendelse. Derfor er det særligt relevant at afdække muligheder for optimering på miljøvenligheden af fremtidens uniformssortiment. 

Involvering af slutbrugere (klinikere, vaskeri mv.)
Det er altafgørende for projektets succes, at personalet og patienterne involveres i processen, samt at tidligere erfaringer fra seneste større uniformsprojekt i 2010 også inddrages. Derfor er der indtænkt forskellige involveringsaktiviteter rettet mod personalet frem mod igangsættelsen af udbuddet: 

• Der har været afholdt road shows på alle hospitalerne og i psykiatrien, hvor projektet er blevet præsenteret lokalt for VMU (Virksomheds MED-udvalget)
• Der har været afholdt workshop, hvor alle hospitaler inviteres ind (fem repræsentanter pr. hospital) for at drøfte projektet og give input inden for de tre pejlemærker 
• Der planlægges dialogmøder med de relevante fagorganisationer (primo 2023)
• Afprøvningstest, hvor uniformer, patienttøj og fladvarer afprøves i hverdagen i en periode på 13 uger på forskellige afdelinger fordelt på regionens matrikler (start i første kvartal 2023)

Der indgår uniformsbærende personale i arbejdsgrupperne, som kan bidrage med viden fra den kliniske hverdag, og arbejdsgruppernes arbejde formidles gennem intern kommunikation. Koncerndirektionen, forretningsudvalget og øvrige relevante politiske udvalg, RMU (Regions MED-udvalget), hospitalsdirektørkredsen og kommunikationschefkredsen er også involveret i projektet.

Afprøvningstest

De tekstiler, der skal afprøves, er arbejdsgruppernes bud på nye tekstiler, der kan indgå i fremtidens sortiment som erstatning for noget af det, vi i Region Hovedstaden bruger i dag. Det gælder f.eks. nye t-shirts, nye patientskjorter, fladvarer i ubleget materiale og lignende. Der er den 20. december 2022 sendt bestilling ud til hospitalerne om at melde afdelinger retur, de gerne vil teste tekstilerne på. Det bliver herefter projektledelsen der sammen med arbejdsgruppen laver det endelige testdesign, som styregruppen skal godkende. 

Det er ikke alle uniformer, der vil skulle skiftes ud i et nyt sortiment. Derfor vil afprøvningstesten også kun være på et udvalg af tekstiler og ikke tænkt som et komplet sortiment.

Den videre proces

Efter afprøvningstesten vil projektorganisationen bearbejde data og lave en række beskrivelser af fremtidens sortiment, som Region Hovedstadens Koncernindkøb skal lave til en kravspecifikation til brug ved det kommende udbud.

Region Hovedstaden har allerede i dag slidstærke og langtidsholdbare uniformer. De nye uniformer vil først kunne tages i brug i 2025. Det skyldes dels udbudsprocessen, og at vi ud fra et miljøhensyn bruger eksisterende sortiment op, inden vi implementerer et nyt sortiment løbende på regionens matrikler.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen tages orienteringen om projektet "Bedre tekstiler" til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 16. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Mads Thunø Dupont

JOURNALNUMMER

22067757

6. Eventuelt

Eventuelt

Punkter til eventuelt.

7. Underskriftsark

Udvalg for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - Oversigt over sygefravær på hospitalsniveau og på faggrupper

Medlemmer

• Susanne Due Kristensen: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Afbud
• Annie Hagel: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog
• Brian Høier: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog
• Lartey Lawson: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Turan Akbulut: Deltog
• Christine Dal: Fravær
• Jesper Hammer: Deltog

1. Meddelelse - Oversigt over sygefravær på hospitalsniveau og på faggrupper

På møde i hospitalsdirektørkredsen 8. december 2022 drøftede kredsen opgørelsen af sygefravær på regions- og hospitalsniveau.

Oversigt over sygefravær på hospitalsniveau og på faggrupper

Sygefraværet opgøres i dage og er omregnet til gennemsnitlige antal fraværsdage pr. årsværk over den foregående 12 måneders periode. Opgørelsen af sygefraværet er således korrigeret for sæsonudsving, og udviklingen vil være sammenlignelig over tid. Der er tale om generelt sygefravær, §56 fravær (aftale om refusion fra 1. sygedag, der kan indgås ved langvarige eller kroniske lidelser), fravær pga. arbejdsskade samt graviditetsbetinget fravær.

Det er administrationens vurdering, at opgørelsen af sygefravær i fuldtidsdage er den bedste metode i forhold til den løbende ledelsesmæssige opfølgning på sygefravær. Region Hovedstaden har tidligere haft som mål at have maksimalt 4,5% sygefravær. Omregnet til årlige sygefraværsdage svarer dette til en målsætning om maksimalt 11,7 sygefraværsdage årligt pr. årsværk.

Sygefraværet er opgjort årligt fra 1. januar 2019 til 1. januar 2022 samt til seneste opgørelse 1. november 2022. I tabel 1 i bilag 1 er sygefravær opgjort per hospital samt Region Hovedstaden samlet og i tabel 2 i samme bilag opgøres sygefravær på fagstillingsgrupper. Derudover er der i bilagets figur 1 en oversigt over aktuelle ansattes sygefravær opdelt på sygefraværsperiodens længde. Det nuværende sygefravær i Region Hovedstaden udgør gennemsnitligt 16,2 sygefraværsdage årligt pr. årsværk. Dette svarer til at samlet set ca. 2.500 årsværk årligt er fraværende pga. sygdom.

Overordnede tendenser

Der er en generel tendens til stigende sygefravær i regionen på tværs af faggrupper. På nuværende tidspunkt er det gennemsnitlige årlige sygefravær i hele regionen 16,2 dage. Denne stigning må formodes bl.a. at skyldes COVID-19.

Højst er sygefraværet i Region Hovedstadens Akutberedskab (26,8 dage i gennemsnit) og Den Sociale Virksomhed (21,8 dage i gennemsnit). På fagstillingsniveau ses det højeste sygefravær hos SOSU-personale (24,9 dage i gennemsnit), pædagogpersonale (22,5 dage i gennemsnit) og bioanalytikerpersonale (22,0 dage i gennemsnit).

De største relative stigninger siden opgørelsen pr. 1. januar 2019 ses i Akutberedskabet og på Steno Diabetes Center. Koncerncentrenes sygefravær er som eneste virksomhed på niveau med 2019, hvilket kan skyldes mulighederne for hjemmearbejde.

Ses der på faggrupper så er de største relative stigninger siden 2019 hos vagtcentralpersonale, ergoterapeut personale, socialrådgiver personale, jordemoderpersonale samt radiografpersonale.

Redskaber til at arbejde med sygefravær

De enkelte arbejdspladser i regionen har forskellige redskaber og hjælpemuligheder i forhold til håndtering af sygefravær. Dette suppleres af digital regional systemunderstøttelse, der understøtter ledernes opmærksomhed på sygefravær.

Derudover bemærkes, at der er afsat en STAR-pulje på 28,6 mio. kr. i perioden 2022-2024, der har til formål at bidrage til at understøtte udvalgte offentlige arbejdspladser (herunder hospitaler og døgninstitutioner) med at arbejde målrettet og systematisk med at nedbringe sygefravær. Bornholms Hospital har erfaringer med projekt til nedbringelse af sygefravær med midler fra puljen.

Journalnummer

22061537

Bilag

Bilag 1: Sygefravær på hospitals- og regionalt niveau for de seneste 12 måneder