Punkter på dagsordenen

1. Beslutningssag: Mødeplan for 2021 for udvalget for forskning, innovation og uddannelse
2. Beslutningssag: Godkendelse af nye Clinical Academic Groups (CAGs)
3. Beslutningssag: Udmøntning af midler til kunstig intelligens - AI
4. Beslutningssag: Bedre til ord, tal og IT
5. Drøftelsessag: Kapacitetsstyring og elevfordeling til stx 2020 samt kapacitetsprognose for 2021
6. Drøftelsessag: Udmøntning af midler til den regionale udviklingsstrategi (RUS)
7. Eventuelt

Medlemmer

• Christine Dal: Deltog
• Per Roswall: Deltog
• Stinus Lindgreen: Afbud
• Erik R. Gregersen: Deltog
• Martin Baden: Deltog
• Maria Gudme: Deltog
• Lars Gaardhøj: Deltog
• Karsten Skawbo-Jensen: Deltog
• Annie Hagel: Deltog

1. Beslutningssag: Mødeplan for 2021 for udvalget for forskning, innovation og uddannelse

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:

•  at godkende det forelagte forslag til mødeplan for 2021

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 25. august 2020:

Godkendt

Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

De stående udvalg fastsætter selv deres mødeplan. På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til mødeplan for 2021 for udvalget for forskning, innovation og uddannelse.

SAGSFREMSTILLING

Ifølge den kommunale styrelseslovs bestemmelser om stående udvalg, som ifølge regionsloven også gælder for stående udvalg i regioner, vedtager udvalget selv sin mødeplan. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning, hvorfor det fremgår af forretningsordenen, at udvalget vedtager sin mødeplan inden for regionsrådets fastlagte rammer. Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødeplan for udvalget for forskning, innovation og uddannelse.

Det foreslås, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse holder udvalgsmøder på følgende dage:

• 12-01-2021, kl. 16.30 - 18.30
• 02-03-2021, kl. 16.30 - 18.30
• 23-03-2021, kl. 16.30 - 18.30
• 27-04-2021, kl. 16.30 - 18.30
• 25-05-2021, kl. 16.30 - 18.30
• 24-06-2021, kl. 16.30 - 18.30
• 24-08-2021, kl. 16.30 - 18.30
• 28-09-2021, kl. 16.30 - 18.30
• 26-10-2021, kl. 16.30 - 18.30
• 23-11-2021, kl. 16.30 - 18.30

Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det forelagte forslag til mødeplan.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges parallelt i trafikudvalget, udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt miljø- og klimaudvalget den 25. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Josephine Grønlund Sandal

JOURNALNUMMER

20040409

Bilag

Bilag 1: Ny mødeplan for udvalg 2021

2. Beslutningssag: Godkendelse af nye Clinical Academic Groups (CAGs)

INDSTILLING

Administration indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:

• at godkende de udvalgte nye ansøgninger indstillet af det internationale panel (bilag 4 – fortroligt)

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 25. august 2020:

Anbefalet

Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsforskningen i Region Hovedstaden bidrager til at sikre, at borgere og patienter tilbydes sundhedsydelser og behandlinger af høj international kvalitet. Sundhedsforskning er ligesom både behandling og uddannelse en kerneydelse i Region Hovedstaden.

Samarbejdet Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) og de underliggende Clinical Academic Groups (CAGs) har til formål at intensivere samarbejdet mellem forskning, klinik og uddannelse. Dette skal sikre fortsat høj kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet til gavn for patienter og borgere. Regionsrådet har siden 2017 godkendt i alt 12 kliniske akademiske grupper indenfor en bred vifte af sundhedsvidenskabelige felter. Rammen som CAG og de midler der følger med har bidraget til styrkede forskningssamarbejder i Østdanmark og bl.a. tiltrukket yderligere ekstern finansiering og ændrede behandlinger.

Med denne sag forelægges de nye ansøgninger, indstillet af det internationale panel, til politisk godkendelse. 

På mødet i udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil Per Jørgensen, direktør for GCHSP og to ledere fra igangværende kliniske akademiske grupper give en status for GCHSP og forskningen samarbejdet har afstedkommet.

SAGSFREMSTILLING

Formålet med Greater Copenhagen Health Science Partners er at bygge bro mellem forskningen på hospitalerne og på universiteterne. Dette skal resultere i forbedret forebyggelse, diagnostik og behandling til gavn for patienter og borgere.

Den 25. september 2018 godkendte regionrådet en samarbejdsaftale for dette partnerskab (bilag 1), som sikrede etablering af et nyt styrket samarbejde i form af Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP), der afløste det tidligere Copenhagen Health Science Partners (CHSP).

De kliniske akademiske grupper er kernen i dette samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Der er siden 2017 blevet udpeget 12 CAGs, der har opbygget stærke vedvarende samarbejder, indenfor blandt andet hjertesygdomme, hudkræft, allergi og slidgigt. En CAG er en varig samarbejdsrelation mellem forskning, klinik og uddannelse på tværs af organisationerne. En CAG bygger på en stærk faglig vision, og lederskabet i en kliniske akademisk gruppe skal have en klar plan for, hvordan visionen omsættes til bedre forskning, uddannelse og klinisk praksis. En CAG skal bidrage til et markant styrket samarbejde på tværs. Det gælder både på tværs af traditionelle faggrænser, på tværs af universiteterne og regionernes hospitaler, de øvrige sundhedstilbud og i forhold til nationale og internationale samarbejdspartnere.

Hvad får regionen ud af de kliniske akademiske grupper?

De kliniske akademiske grupper præsenterer et bredt udsnit af sundhedsvidenskabelige felter og derfor er der forskellige veje til målet om forbedret behandling for patienterne.

Eksempler på, hvad udvalgte samarbejder har opnået:

1. Mere præcis behandling af patienter med lymfekræft. En CAG var drivkraften bag en national undersøgelse af patienternes gener, der viste at nogle patienter ikke havde gavn af en transplantation af egne stamceller. Derfor gentestes alle disse patienter i dag, inden man overvejer transplantation.
2. CAG allergi har brugt rammen for de kliniske akademiske grupper til at skabe et stærkt samarbejde med privatpraktiserende læger med speciale i allergi, der er med til at styrke det sammenhængende sundhedsvæsen fremadrettet.
3. På tværs af de kliniske akademiske grupper er der hentet flere hundrede millioner til forskning og udvikling til gavn for patienterne. CAG CHILD har f.eks. fået 22 mio. kr. fra Innovationsfonden til et projekt, der skal undersøge om MFR-vaccinen kan gives tidligere end i dag og derved sikre at spædbørn beskyttes bedre mod mæslinger (se bilag 3 for information om de nuværende 12 CAGs).

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil primo 2021 blive præsenteret for en sag om den fremadrettede mere strategiske udvikling af Greater Copenhagen Health Science Partners, herunder hvordan de kliniske akademinske grupper der udløber kan fortsætte.

Ansøgningsproces

Dette er fjerde ansøgningsrunde og opslagsteksten med kriterier kan ses i vedlagte bilag 2.

Ansøgere har kunne søge i perioden mellem den 1. oktober 2019 og 20. februar 2020. Der er indkommet i alt 6 ansøgninger. Ansøgningerne er efterfølgende blevet bedømt af et internationalt evalueringspanel bestående af:

• Björn Gustavsson, professor og dekan ved Det Medicinske Fakultet, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet
• Sebastien Ourselin,professor og leder af ’School of Biomedical Engineering & Imaging Sciences’ på King’s College i London
• Li Felländer-Tsai, professor og overlæge I ortopædkirugi ved Karolinska Institutet og Karolinska Universitetssjukhuset
• Reinhard Fässler, direktør ved ’Max Planck Institute of Biochemistry’ i Martinsried nær München.

Evalueringspanelets primære opgave er at vurdere ansøgningernes faglige kvalitet og gruppens fremadrettede vision og ambitioner for samarbejdet, herunder potentiale for klinisk og samfundsmæssig effekt.

På baggrund af ansøgningerne har det internationale evalueringspanel indstillet til formandskabet i Executive Board, at alle ansøgere skal til interview med panelet den 21. august 2020. Formandskabet i Executive Board består af:

• Diana Arsovic Nielsen, Direktør for Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden
• Ulla Wewer, Dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
• Mahad Huniche, Direktør for Produktion, Forskning og Innovation i Region Sjælland
• Rasmus Larsen, Prorektor på Danmarks Tekniske Universitet

Efter interview af ansøgerne indstiller det internationale panel udvalgte ansøgninger til status som CAG. Indstillingen om godkendelse af de udvalgte CAGs vil blive forelagt Udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 25. august 2020 og herefter i forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

Økonomi i Greater Copenhagen Health Science Partners

Hvad får en CAG?:

Basisbevilling: En CAG får en basisbevilling på 500.000 kr. per år i 2 år. Herudover er det blevet godkendt, at CAGs kan søge om 500.000 kr. til tredje år.

Bevilling af PhD – midler: Hver CAG får 450.000 kr. per år i 3 år til indskrivning af minimum 3 PhD-studerende (1 på Danmarks Tekniske Universitet og 2 på Københavns Universitet).

Økonomi - Finansiering af Greater Copenhagen Health Science Partners´s aktiviteter

Regionsrådet godkendte den 25. september 2018 samarbejdsaftalen for Greater Copenhagen Health Science Partners, herunder den økonomiske ramme frem mod 2023 med i alt 13,8 mio. kr. fra Region Hovedstaden ud af et samlet budget på 41,4 mio. kr. (se samarbejdsaftalen - bilag 1). Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Sjælland finansierer de øvrige midler.

Etableringen af de udvalgte nye CAGs er indenfor denne økonomiske ramme. Der er planlagt yderligere et opslag om nye CAGs indenfor den økonomiske ramme, så der samlet set ender med at være 18 CAGs.

Videre proces

Såfremt regionsrådet godkender indstillingerne, vil de udvalgte CAGs blive igangsat. Pga. COVID-19 er det blevet besluttet ikke at holde en lancering i år som tidligere, men i stedet afholde en samlet lancering efter næste ansøgningsrunde juni 2021, som regionsrådet inviteres til at deltage i.

Den kommende ansøgningsrunde planlægges af Greater Copenhagen Health Science Partners-sekretariatet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes de udvalgte CAG-ansøgninger indstillet af det internationale panel. 

RISIKOVURDERING

Der er risiko for, at de forskningsmiljøer, der ikke bliver udvalgt, kan føle sig overset. Dette modvirkes ved, at det er et internationalt panel af anerkendte forskere, der vurderer ansøgningerne. Dette vil i høj grad accepteres da dette er den sædvanlige måde som forskerne vurderer ansøgninger på.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da bevillingen til CAGs er inden for den allerede godkendte økonomiske ramme for GCHSP.

KOMMUNIKATION

Såfremt indstillingen tiltrædes, udarbejdes særskilt kommunikation. Denne vil ske på de interne medier i alle fire partnerorganisationer, og der vil blive udsendt en pressemeddelelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. august 2020, forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic/Charlotte Demuth von Sydow

JOURNALNUMMER

20019389

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Samarbejdsaftale for GCHSP

Bilag 2: Bilag 2 - Kriterier for at blive en CAG

Bilag 3: Bilag 3 - CAG brochure

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Oplæg - Præsentation Henning Bundgaard_CAG RegionH 2020, som vist på FIU den 25. august 2020

Bilag 6: Oplæg - Præsentation Ove Andersen_CAG Region H 2020, som vist på FIU den 25. august 2020

Bilag 7: Oplæg - Præsentation Per Jørgensen OM GCHSP_CAG Region H 2020, som vist på FIU den 25. august 2020

3. Beslutningssag: Udmøntning af midler til kunstig intelligens - AI

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende, at rammen for puljen på 3 mio. kr. til kunstig intelligens i 2020 udmøntes som følger:

   a: udviklingsprojekter (2,17 mio. kr. til projekter á max 350.000 kr.)

   b: erfaringsudveksling og dataudgifter (450.000 kr.)

   c: uddannelses- og træningsforløb i radiologien (380.000 kr.), 

2. at godkende at regionsrådet uddelegerer kompetencen til at godkende de enkelte udviklingsprojekter efter endt, åben ansøgning til administrationen, samt at udvalget for forskning, innovation og uddannelse orienteres, når projekterne er besluttet, 
3. at godkende at midler fra næste års 2021-pulje, i alt 350.000 kr. udmøntes til læring og træning (200.000 kr. til psykiatrien og 150.000 kr. til kardiologien).
4. at godkende at regionsrådet uddelegerer kompetencen til udmønte 2021-puljen til administrationen, at og udvalget for forskning, innovation og uddannelse bliver orienteret, når uddannelsesforløbene bliver tilrettelagt. Der tages hensyn til afdelingernes kapacitet i lyset af COVID-19 genopretning.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 25. august 2020:

Anbefalet

Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet har den 20. november 2018 besluttet at udmønte 3 mio. kr. årligt i 2019-2021 til at udbrede brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Med puljen er der givet mulighed for at udvikle, afprøve og implementere konkrete løsninger med kunstig intelligens mhp. blive endnu bedre til at udnytte data til at styrke kvaliteten i patientbehandlingen og til at effektivisere sundhedsvæsenet. 

SAGSFREMSTILLING

Kunstig intelligens i form af algoritmer er et konkret værktøj, der bl.a. kan anvendes som beslutningsstøtte. Beslutningsstøtten kan spare tid for sundhedspersonale, og de kan tage stilling til behandlingen af patienter hurtigere. Samtidig kan algoritmer også i mange situationer gøre beslutninger mere træfsikre.

Forslag til udmøntning 2020

De seneste to år har regionen sat midler af til to forskningsprojekter om året i  størrelsesordenen 1-2 mio. kr. Status for disse indsatser fremgår af bilag 1. 

Administrationen ønsker i år at give flere mulighed for at få indsigt i og afprøve kunstig intelligens. Derfor foreslås at 2,17 mio. kr. ud af puljen på de 3 mio. kr. går til projekter på op til  350.000 kr. pr. projekt via en ansøgningsrunde. Målgruppen for projektpuljen er ansøgere, der enten ønsker at komme i gang med et projekt eller at implementere et færdigt projekt/en færdig algoritme. Erfaringen viser, at flere fonde giver store bevillinger til omfattende forskningsprojekter, hvorfor det nogle gange er en udfordring at søge mindre beløb, der kan være tilstrækkeligt til fx at få færdigtestet en algoritme. Udvælgelsen af projekter er de seneste to år sket ud fra en liste, som blev genereret ved, at projekter blev meldt ind i forbindelse med en workshop i 2018 til mulige samarbejder som led i den oprindelige rammeaftale.

Endvidere foreslår administrationen at opbygge bedre muligheder for digital erfaringsudveksling og understøttelse af sundhedspersonale, der ønsker at arbejde med AI. Der er meget viden oparbejdet gennem udviklingsprojekter finansieret af denne pulje og gennem andre aktiviteter, som vi skal sikre bliver spredt lokalt til flere forskere og klinikere. Regionen har derfor etableret et innovationsnetværk om AI, hvor viden spredes på tværs i hele koncernen og udfordringer drøftes og søges løst i fællesskab. I netværket indgår sundhedspersonale, repræsentanter fra koncerncentrene, virksomheder og diverse eksperter. Der er efterspørgsel efter at komme med i netværket og få adgang til erfaringerne, og det er er også her, at forslaget om en digital platform (en "wiki") er opstået. Platformen udvikles med erfaringer fra regionen (fx om SP) in mente og kan omfatte digital erfaringsudveksling, hyppige spørgsmål/svar, case-oversigt, litteratur mv. Dertil ønskes også en pulje til mulige dataudgifter, i alt 450.000 kr.

Endelig foreslås at udvikle lærings- og træningsforløb for 380.000 kr. Konkret kan startes med de radiologiske afdelinger, da der her er teknologi og modenhed til at arbejde med kunstig intelligens, og da der her opleves en hastig udvikling i datamængden og samtidig er for få radiologer til at behandle de mange nye billeder. Endvidere at afsætte midler fra næste års 2021-pulje, i alt 350.000 kr. (200.000 kr. til læring i psykiatrien og 150.000 kr. i kardiologien, som også har ytret efterspørgsel ) . Det foreslås at administrationen gives mandat til udmøntningen af disse 2021- uddannelsesmidler og at FIU bliver orienteret, når forløbene er sat igang. Formålet med lærings- og træningsaktiviteter er at forberede selve organisationen til digital transformation.

I 2020 foreslår administrationen derfor at udmønte midlerne til tre af de ovennævnte spor på nedenstående måde.

Lærings- og uddannelsesaktiviteter er blevet udskudt pga. corona pandemien. Hvis det bliver godkendt at igangsætte læringsaktiviteter vil det første uddannelsesforløb således først finde sted ultimo 2020. 

Der forsøges at opnå fundingmidler, og der afsøges muligheder for medfinansiering fra kursusdeltagerne. 

Status for igangværende projekter, der har fået AI midler

Regionsrådet har i 2018 og 2019 besluttet at igangsætte i alt 4 projekter. De 4 igangsatte projekter er alle forskningsprojekter. De forløber stort set planmæssigt og der er fortsat forventninger til, at algoritmerne kan give værdi efter endt forskning. Nogle af projekterne har allerede testet de første data med lovende resultater. Flere data skal nu kobles på og videre valideres. For uddybende status se bilag 1.

Titler på projekterne er:

• 'Tidlig opsporing af risikopatienter ved akut blodprop i hjertet'.
• 'Aldersrelateret macula degeneration' (tidlig detektion af øjensygdommen AMD). 
• "Fingeraftryk af hjernen (NeuroPrint)”. 
• Diagnostik af patienter med åndenød i akutmodtagelsen, så man kan sikre en hurtigere og mere målrettet behandling (Breath-CT).

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingerne medfører at der afsættes 3 mio. kr. fra den allerede besluttede (nov. 2018) ramme til at udbrede brugen af kunstig intelligens. Den konkrete udvælgelse af projekter vil foretages af administrationen på baggrund af en ansøgningsrunde. Endvidere gives administrationen også mulighed for at igangsætte læringsforløb i 2021 for nogle af 2021 midlerne, ialt 350.000 kr. Midlerne bidrager til FNs verdensmål 3: Sundhed og Trivsel ; 9 Industri, innovation og infrastruktur samt 10: Ulighed i Sundhed

RISIKOVURDERING

Udviklingsprojekter med kunstig intelligens er forbundet med en række risici. Der er ofte tale om tidskrævende forskningsforløb (3-10 år) hvor resultater skal testes og valideres ad flere omgange, og de skal også igennem en CE mærkning forud for anvendelse. Der er derfor tale om langsigtede investeringer i AI. Der er endvidere risiko for, at algoritmer på linje med andre teknologier ikke giver tilstrækkelig værdi i fht. eksisterende metoder og procedurer, og der er risiko for, at de ikke kan komme i anvendelse. Endvidere kan der være risiko for, at der er få der ønsker at deltage i AI-kurserne og arbejde konkret med kunstig intelligens bagefter.

ØKONOMI

Regionsrådet afsætter 3 mio. kr. til kunstig intelligens i 2020 som udmøntes som følger: a: udviklingsprojekter (2,17 mio. kr. til projekter á max 350.000 kr.); b: erfaringsudveksling og dataudgifter (450.000 kr.); c: uddannelses- og træningsforløb (380.000 kr.) Der er også 3 mio. kr. til rådighed i 2021, hvoraf der afsættes 350.000 kr. til læringsaktiviteter i psykiatri og kardiologi.

KOMMUNIKATION

Der drøftes muligheder for kommunikaton af beslutningen om den samlede udmøntning. Der drøftes også løbende muligheder for kommunikation med de enkelte projekter. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget den 25. august 2020; forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22 september 2020

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovice Nielsen/Anja Storgaard

JOURNALNUMMER

20055661

Bilag

Bilag 1: Status på tidligere projekter for kunstig intelligens

4. Beslutningssag: Bedre til ord, tal og IT

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:

• at godkende, at administrationen iværksætter den regionale indsats Bedre til ord, tal og IT (vedtaget i forbindelse med budgettet for 2020) med afsæt i de beskrevne indholds- og proceselementer.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 25. august 2020:

Godkendt

Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Omkring 500.000 voksne danskere har svært ved at læse, skrive eller bruge IT. Det ønsker Region Hovedstaden som en stor arbejdsgiver at gøre noget ved. Det blev således i forbindelse med budgetaftalen for 2020 besluttet at tage initiativ til, at konceptet Bedre til ord, tal og IT, som udbydes i mange kommuner, nu også skal tilbydes i Region Hovedstaden. Budgetpartierne bad samtidig udvalget for forskning, innovation og uddannelse om at tage initiativ til dette tiltag for medarbejderne.

I det lys har administrationen undersøgt kommunale erfaringer og opstillet nedenstående forslag til plan for igangsættelse af initiativet, herunder organisering af opgaven, økonomi, koncept, proces og ressourceforbrug. Indsatsen har siden 2015 kørt i kommunerne. Der er således et velafprøvet koncept og et godt erfaringsgrundlag at igangsætte indsatsen på i Region Hovedstaden.

SAGSFREMSTILLING

Konceptet Bedre til ord, tal og IT har til hensigt at løfte medarbejdernes grundlæggende kompetencer i dansk, matematik og IT. Samtidig er hensigten at øge arbejdsglæden og selvstændighed i opgaveløsningen til gavn for medarbejderne og for arbejdspladsen. Konceptet giver adgang til ordblindeundervisning (OBU), og til Forberedende Voksenundervisning (FVU) – dansk, matematik samt digital trin 1. Erfaringerne fra kommunerne viser, at konceptet har potentiale til at give et bredt løft af basisniveauet ift. ovennævnte kompetencer.

Alle medarbejdere med behov kan gratis modtage undervisningstilbuddet. Der kan ansøges om delvis lønrefusion via Statens Voksenuddannelsesstøtte. For medarbejdere ansat under en overenskomst mellem FOA, 3F og Danske Regioner er indsatsen også støttet af Den Regionale Kompetencefond, der yder tilskud til vikardækning/lønrefusion med en fast takst på 180 kr. pr. time minus delvis lønrefusion fra Statens Voksenuddannelsesstøtte.

Der er ca. 6.500 ansatte i Region Hovedstaden i de målgrupper, som konceptet i sit udgangspunkt retter sig mod, herunder social- og sundhedsassistenter, rengøringspersonale og portører. Af disse er ca. 2.350 deltidsansatte. På baggrund af erfaringer fra kommunerne vil mellem 50 og 80 % have glæde af at deltage i enkelte eller flere dele af dansk-, matematik- og/eller IT-kurserne. Ca. 5-10 % vil have glæde af ordblindeundervisning. Derudover kan der være særlige behov hos tosprogede medarbejdere.

Forud for undervisningen screenes medarbejderne. At have behov for fx dansk- eller matematikundervisning kan være et tabubelagt område. Med til konceptet hører derfor et princip om, at alle i målgruppen på arbejdspladsen/enheden/teamet/afdelingen screenes.  

Med baggrund i screeningsresultaterne planlægges konkret kursusforløb. Sideløbende med disse aktiviteter planlægges bemanding mens deltagerne er på kursus, og der søges om Statens Voksenuddannelsesstøtte samt lønrefusion mv. i Kompetencefonden.  Et kursus svarende til 1 trin Forberedende Voksenundervisning tager typisk 10 dage – enten 10 dage i træk eller en kursusdag om ugen i 10 uger alt efter, hvad der passer bedst for arbejdspladsen.

Organisering og ressourceforbrug

Det er vigtigt, at der skabes lokalt ejerskab og opbakning om opgaven. Erfaringerne viser, at opgaven bedst løses ved at nedsætte en lokal styre-/arbejdsgruppe bestående af den lokale leder, tillidsrepræsentant, HR-personer mv. For at reducere arbejdspladsernes ressourceforbrug anbefales det, at der udpeges en central tovholder fra Center for HR og Uddannelse, som kan sikre koordinering på tværs af regionen mv.

Erfaringerne fra kommunerne viser, at det er bedst at starte i det små. Først og fremmest for at sikre, at arbejdspladserne/afdelingerne kan følge med, men også for at finde den løsning, der er mest optimal i det regionale set-up. Derudover bør der tages hensyn til, at hospitalerne som konsekvens af COVID-19 i efteråret i vid udstrækning udsætter genåbning af kursus og uddannelsesaktiviteter til 2021 for at sikre bemanding til øget aktivitet ift. patientbehandlingen. På den baggrund har administrationen besluttet, at et første rul á 80 medarbejdere starter i foråret 2021. Efter opsamling af erfaringer og evaluering kan et andet rul igangsættes i efteråret 2021. Efterfølgende rul kan igangsættes efter vurdering af mulighed og relevans på hospitalerne.

For at sikre et smidigt flow og for at minimere tid til introduktion har kommunerne gode erfaringer med at deltidsansatte medarbejdere fuldtidsansættes i en periode for at varetage kollegernes arbejde, mens disse er på kursus.

KONSEKVENSER

Hvis sagens indstilling følges igangsætter administrationen arbejdet i samarbejde med de relevante interessenter med første hold til afvikling i foråret 2021.

ØKONOMI

Den reelle udgift er den tid, der skal afsættes af medarbejderne til at deltage i kurserne og af ledere mv. til at indgå i blandt andet planlægning.

FVU-aktiviteterne er finansieret af staten. Den Regionale kompetencefond giver tilskud til vikardækning/lønrefusion med en fast takst på 180 kr. pr. time minus refusion fra statens voksenuddannelsesstøtte for medarbejdere ansat på 3F og FOA-overenskomster. For disse medarbejdere dækkes desuden transportudgifter efter gældende regler i Den Regionale Kompetencefond. For øvrige medarbejdere kan arbejdspladsen ansøge om statens voksenuddannelsesstøtte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. juni 2020. Udvalget bliver præsenteret for status på møde i juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Kirstine Damsager/Charlotte Hess

JOURNALNUMMER

20034951

5. Drøftelsessag: Kapacitetsstyring og elevfordeling til stx 2020 samt kapacitetsprognose for 2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:

1. at drøfte behovet for kapacitet på stx og hf i det kommende skoleår
2. at drøfte, om udvalget fortsat ønsker at bruge kapacitetslofter, såfremt kapaciteten i nogle områder er for stor
3. at tage orientering om kapacitetsstyring og elevfordeling til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 25. august 2020:

Drøftet

Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med de selvejende, offentlige institutioner kapaciteten på de gymnasiale uddannelser og stiller sekretariat til rådighed for fordelingsudvalgene, som har ansvar for at fordele ansøgere, som har søgt stx eller toårigt hf på skoler, der ikke har plads til at optage alle ansøgere. Fordelingsudvalgene har siden 2019 haft politiske medlemmer udpeget af regionsrådet.

Kapaciteten på de gymnasiale uddannelser blev behandlet i regionsrådet den 4. februar 2020. Et flertal i regionsrådet besluttede – af hensyn til uddannelsesdækningen - at indstille loft over stx-kapaciteten på otte gymnasier til børne- og undervisningsministeren.

Denne sag forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse til orientering om fordelingen af ansøgere til stx-uddannelsen, men ikke til hf-uddannelsen, idet der hverken er kapacitets- eller fordelingsproblematikker her.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med de selvejende, offentlige institutioner kapaciteten på de gymnasiale uddannelser og stiller sekretariat til rådighed for fordelingsudvalgene, som har ansvar for at fordele ansøgere, som har søgt stx og hf på skoler, der ikke har plads til at optage alle ansøgere.

Kapaciteten på stx og hf

I februar 2020 indberettede regionsrådet kapaciteten på de fire gymnasiale uddannelser til Børne- og Undervisningsministeriet og indstillede samtidigt, at der blev lagt loft over stx-kapaciteten på otte gymnasier. Formålet med at lægge loft over kapaciteten på en række gymnasier var, at kapaciteten i højere grad end i 2019 svarede til antallet af ansøgere for at sikre uddannelsesdækningen. I 2019 havde en række gymnasier meget få elever ved skolestart, og den samlede overskudskapacitet på stx var på over 900 pladser. Børne- og Undervisningsministeriet fulgte regionsrådets anbefalinger, og på de otte gymnasier blev den samlede kapacitet således 261 pladser mindre end i 2019.

Regionsrådet har i modsætning til de fleste øvrige regioner ikke tidligere anmodet børne- og undervisningsministeren om kapacitetslofter.

Elevfordeling 2020

Langt de fleste unge i Region Hovedstaden er i år optaget på deres 1. prioritet. Men især pga. en samlet større søgning og kapacitetslofter er flere i år blevet fordelt til øvrige prioriteter eller til gymnasier, de ikke selv har søgt. Mens der i 2019 var 10.623 unge, der søgte stx i Region Hovedstaden (eksklusiv Bornholm), har der i år været 10.996 ansøgere. Især de offentlige gymnasier har fået flere ansøgere, hvorimod de private har fået færre.

Den øgede kapacitetsstyring har bidraget til, at flere ansøgere er fordelt til gymnasier med ledige pladser. Dette har været et centralt fokuspunkt for flertallet i regionsrådet, som vil sikre, at der fortsat findes lokale gymnasietilbud til de unge i hele regionen. Idet der er flere ansøgere, der ikke har fået plads på deres 1. prioritet (stx), har der været flere ansøgere, der er utilfredse med, at de ikke optages på deres 1. prioritet eller på et gymnasium, de selv har søgt. Således har antallet af klager fra ansøgere været det dobbelte (254) i forhold til 2019 (130).

Fakta:

• 9.758 unge (88,7%) i hovedstadsregionen er kommet ind på det gymnasium, de har angivet som 1. prioritet. I 2019 var det 94,8 %.
• 61,3 % af stx-ansøgerne er fordelt af et fordelingsudvalg – mod 43 % i 2019
  • 660 unge (6%) er kommet ind på deres 2.- 5. prioritet mod 3,8 % i 2019
  • 472 unge (4,3%) er blevet henvist til et gymnasium, de ikke selv har søgt mod 1,4 % i 2019.
• 17 stx-gymnasier – alle offentlige – har været overansøgt i 2020, mod 11 offentlige og ét privat stx-gymnasium i 2019.

Den endelige fordeling for hver skole, fordelingsudvalg samt offentlige hhv. private skoler ligger offentligt tilgængelige på optag.dk. En række medier har benyttet denne information til omtale af elevfordelingen i foråret 2020.

Effekten af kapacitetslofter 2020

Ud af de otte gymnasier, som i 2020 fik lagt loft over stx-kapaciteten af børne- og undervisningsministeren, havde to efterfølgende flere 1. prioritetsansøgere, end der var plads til at optage: Nærum Gymnasium havde 15 ansøgere for meget, mens Gladsaxe Gymnasium havde 111 ansøgere for meget. Desuden var der en række ansøgere fra regionens nordøstligste område, som ikke kunne få plads på deres 1. prioritetsønske og viste sig vanskelige at fordele inden for gældende regler. Derfor besluttede børne- og undervisningsministeren i elevfordelingens sidste fase at hæve kapacitetslofterne på Helsingør og Gladsaxe gymnasier.

Kapaciteten på de offentlige stx-gymnasier i fordelingsområde Centrum og Nord blev udnyttet fuldt i 2020, mens der i Vest var 73 ledige pladser fordelt på to gymnasier og 64 ledige pladser fordelt på fem gymnasier i Nordsjælland.

Det lavere antal pladser på stx-gymnasierne, som dels skyldtes gymnasiernes frivillige nedgang og dels børne- og undervisningsministerens beslutning om at følge regionsrådets indstilling om kapacitetslofter, har således betydet en bedre udnyttelse af den samlede optagekapacitet på stx. Antallet af unge, der har fået plads på deres 1. prioritet, svarer til antallet sidste år, mens flere unge derimod har fået plads på et andet gymnasium.

Et fremadrettet perspektiv

Kapacitetsfastlæggelse 2021

Administrationen foreslår, at dialogen med stx-gymnasierne omkring kapacitet intensiveres i efteråret 2020 i forhold til tidligere år. Formålet er åbent at drøfte kapacitetsbehovet i 2021, og konsulentfirmaet Epinion har udarbejdet en kapacitetsprognose, der kan danne et faktabaseret grundlag for dialogen. Hvis gymnasierne selv ser mulighederne i, at de selv indmelder en kapacitet, der svarer til den forventede søgning, kan elevfordelingen ske mere fleksibelt, end hvis der er lagt loft over kapaciteten.
Kapacitetslofter komplicerer således fordelingsprocessen mærkbart, men kan være nødvendige for at sikre, at der er lokale uddannelsestilbud i hele regionen. 

Til brug for dialogen med gymnasierne vil en tilkendegivelse omkring forventninger til kapacitetsbehov og ønsker til kapacitetsstyring fra udvalget for forskning, innovation og uddannelse være vigtig.

Kapacitetsprognosen

Kapacitetsprognosen (bilag 3 samt faktaark bilag 4) fremskriver både det antal elever, der starter på gymnasierne i august (tilgang) samt antallet af ansøgere. Fremskrivningen er lavet på to niveauer: 1) søgning og tilgang til hvert gymnasium samt 2) søgning og tilgang fra hver kommune:

• I kommunerne Albertslund, Allerød, Fredensborg, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Høje-Taastrup, Hørsholm og Rudersdal forventes antallet af stx-ansøgere at stige fra 2020 frem til midten af årtiet. Frem mod 2030 forventes antallet at falde til under 2020-niveau.
• I kommunerne Lyngby-Taarbæk, Dragør og Tårnby forventes antallet af stx-ansøgere ligeledes at stige fra 2020 frem til midten af årtiet, for derefter at falde. Dog forventes antallet i 2030 ikke at falde under 2020-niveauet.
• Der forventes et næsten konstant fald i antallet af stx-ansøgere fra 2020 til 2030 i kommunerne Ballerup, Frederikssund, Halsnæs og Helsingør.
• Faldet i Brøndby, Egedal, Glostrup, Gribskov og Hillerød forventes først at begynde midt i årtiet efter en periode med stabil tilgang.
• I Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Ishøj, København, Rødovre og Vallensbæk forventes en næsten konstant årlig stigning i antallet af stx-ansøgninger fra 2020 til 2030.

Bilagene til kapacitetsprognosen (tabeller med opgørelse af data) kan udleveres efter henvendelse til administrationen.

Politiske drøftelser med Region Sjælland – udfordringer og løsninger

Den politiske drøftelse med Region Sjælland om løsninger på udfordringer omkring søgning og kapacitet på begge sider af regionsgrænsen fortsætter. Der har været afholdt politiske møder i maj og juni 2020. Udfordringen omkring søgning fra unge, som bor på Vestegnen, der søger stx i Roskilde eller Greve er fortsat markant, idet 287 unge i 2020 har haft dette søgemønster, mens kun 31 har søgt den modsatte vej. Samtidig forlyder det via Danske Regioner, at det nuværende fordelingssystem forventes at fortsætte et år endnu.

På nuværende tidspunkt afventes fortsat en politisk drøftelse og behandling af den kommende nationale model for elevfordeling, som følger offentliggørelsen af ekspertgruppens rapport i februar 2020.  Den politiske behandling på Christiansborg er endnu ikke igangsat, så vidt administrationen er orienteret via bl.a. Danske Regioner.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om kapacitetsstyring og elevfordeling 2020 til efterretning.

På baggrund af tilkendegivelser fra udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil administrationen indlede en dialog med stx-gymnasierne om kapacitetsbehovet for 2021.

KOMMUNIKATION

Den politiske såvel som administrative dialog med Region Sjælland fortsættes i forsøg på at skabe fælles løsninger på den tværgående udfordring.

Desuden vil administrationen på baggrund af udvalgets drøftelse omkring kapacitetsstyring og dialog herom, indlede en dialog med gymnasierne med henblik på at fastlægge kapacitetsbehov og -udbud for 2021.

Der er ikke yderlige planer om ekstern kommunikation.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 25. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Kåre Albrechtsen

JOURNALNUMMER

20050752

Bilag

Bilag 1: Faktaark regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde

Bilag 2: Proces for elevfordeling 2020

Bilag 3: Kapacitetsprognose 2020-2030 - resultatnotat

Bilag 4: Faktaark - kapacitetsprognose 2021

Bilag 5: Oplæg - Præsentation for FIU kapacitet 2020 samt prognose, som vist på FIU den 25. august 2020

6. Drøftelsessag: Udmøntning af midler til den regionale udviklingsstrategi (RUS)

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse

• at indstille en prioriteret liste over projektforslag op til en samlet ramme på 6 mio. kr. til FIU's drøftelse af udmøntningen af RUS-puljen.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 25. august 2020:

Drøftet

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse indstiller CPH Skills til 6 mio. kr. til udvalget for forskning, innovation og uddannelse drøftelse af udmøntning af RUS-puljen.

Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet vedtog på møde den 23. juni 2020 handlingsplan 2020-2021 for den regionale udviklingsstrategi (RUS). Handlingsplanen sætter den indholdsmæssige ramme for udmøntningen af de på budgettet afsatte midler til regionalt udviklingsarbejde (RUS-puljen). I 2020 drejer det sig om 12,7 mio. kr. Heraf er 0,45 mio. kr. disponeret af regionsrådet på møde den 10. marts 2020 til DK2020. Den resterende pulje til udmøntning i 2020 er således 12,25 mio. kr. 

Miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget har mulighed for at anbefale projektforslag for en ramme på op til 6 mio. kr. inden for eget ressort og rammerne i handlingsplanen 2020-2021. Tilsvarende kan udvalget for forskning, innovation og uddannelse selv stille projektforslag. Det er efterfølgende udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der som ansvarligt udvalg for RUS beslutter, hvilke indsatser/projekter der skal indstilles til bevilling i regionsrådet. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse foretager - på baggrund af de prioriterede indstillinger fra fagudvalgene -  en samlet vurdering af alle projektforslag med udgangspunkt i de af regionsrådet vedtagne vurderingskriterier og beslutter hvilke, der skal indstilles til bevilling i regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen indstiller følgende projekt til at komme i betragtning til udmøntning af RUS-puljen på uddannelsesområdet i 2020. Det sker på baggrund af en vurdering af projektets bidrag til målsætningerne i den regionale udviklingsstrategi, projektets bidrag til udmøntning af handlingsplanen 2020-21, og i hvor høj grad projektet lever op til vurderingskriterierne (partnerskaber, innovation, udbredelse og gearing af midler). Vurderingskriterierne blev vedtaget på møde i regionsrådet den 23. juni:

Vurderingskriterier for udmøntning af midler til regionalt udviklingsarbejde

Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til en realisering af ambitionerne i den regionale udviklingsstrategi med underliggende handlingsplaner. Derudover foreslås det, at det også skal være en forudsætning, at projektet bidrager positivt til FN's verdensmål. Projektforslagene er blevet vurderet ud fra følgende kriterier:

• Partnerskaber
  I hvilken grad realiseres aktiviteterne i partnerskaber og bidrager til tværfaglighed i arbejdet?
• Innovation
  I hvilken grad repræsenterer aktiviteterne nye måder at løse de regionale udfordringer på, herunder også i forhold til udnyttelse af de muligheder, der ligger i anvendelse af data og digitalisering? Og er aktiviteterne supplerende i forhold til tidligere projekter
  og kun i meget begrænset omfang vil blive udført uden bevillingen?
• Udbredelse
  I hvilken grad kan erfaringer og resultater skaleres og komme andre til gavn - både nationalt og internationalt?
• Gearing
  I hvilken grad er der potentiale for en høj grad af ekstern medfinansiering? Hvis der er tale om forprojekter, vurderes i forhold til potentialet for gearing i et efterfølgende projekt.

Indstillede projektforslag

1. Copenhagen Skills ved erhvervsskolerne i Region Hovedstaden (indsatsområde Flere faglærte)

Projektet baserer sig på et eksisterende samarbejde og et kendt brand, der nu udvides med nye målgrupper for at øge rekrutteringen til erhvervsuddannelserne yderligere. Erfaringerne fra projektet kan udbredes til andre regioner og nationalt.

Copenhagen Skills lever i høj grad op til målsætningerne i RUS om fremtidens kompetencer samt vurderingskriterierne, se bilag 1. Projektet indstilles derfor som prioritet 1.

Finansiering fra RUS-puljen 2020: 6 mio. kr. til finansiering af indsatsen i 2021 og 2022. Finansieringen kan evt. deles over to år. Erhvervsskolerne bidrager med 9 mio. kr. i perioden 2020-2022.

KONSEKVENSER

Sagen bliver først til en bevillingssag, når den forelægges FIU til september og går videre i regionsrådet i oktober.

RISIKOVURDERING

Der er ingen garanti for, at de projektforslag, udvalget vælger at anbefale videre til udvalget for forskning, innovation og uddannelse ender med en bevilling i sidste ende. Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse der indstiller projektforsalg til regionsrådet ud fra en samlet vurdering af alle projektforslag fra hhv. miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Vurderingen foretages på baggrund af de vurderingskriterier, som regionsrådet vedtog i forbindelse med handlingsplanen i juni 2020.

Ligeledes kan der være risiko for, at projektforslag som opnår midler ifm. udmøntningen i regionensrådet i oktober, af forskellige årsager ikke kan gennemføres. Fx hvis det ikke lykkedes at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering fra eksterne parter eller fonde eller hvis et igangsat projekt stopper undervejs. I så fald vil midlerne kunne anvendes til andre formål.

ØKONOMI

Der udmøntes ingen midler som konsekvens af denne sag.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

På møde den 25. august 2020 beslutter udvalget for forskning, innovation og uddannelse hvilke projektforslag indenfor RUS-temaet 'Uddannelse og kompetencer til fremtiden' man vil anbefale kommer i betragtning til midler fra RUS-puljen.

På møde den 29. september vurderer udvalget for forskning, innovation og uddannelse alle projektforslag til RUS-puljen i forhold til de af regionsrådet besluttede vurderingskriterier og beslutter som ansvarligt udvalg for RUS hvilke forslag, der skal anbefales til bevilling overfor regionsrådet. Den samlede sag om udmøntning af RUS-puljen 2020 forelægges efterfølgende forretningsudvalget hhv. den 6. oktober og regionsrådet den 20. oktober 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Birgitte Leolnar 

JOURNALNUMMER

20038279

Bilag

Bilag 1: Copenhagen Skills

Bilag 2: Oplæg - Generelt om RUS - kriterier og pointgivning

7. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelser - Årsplanen

Medlemmer

• Christine Dal: Deltog
• Per Roswall: Deltog
• Stinus Lindgreen: Afbud
• Erik R. Gregersen: Deltog
• Martin Baden: Deltog
• Maria Gudme: Deltog
• Lars Gaardhøj: Deltog
• Karsten Skawbo-Jensen: Deltog
• Annie Hagel: Deltog

1. Meddelelser - Årsplanen

Meddelelser

Årsplanen for emner til FIU's kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

Journalnummer

19053440

Bilag

Bilag 1: FIU årsplan 2020