Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Beslutningssag: Udmøntning af gymnasiepulje for 2026
3. Orienteringssag: Fastsættelse af den endelige kapacitet for elevfordelingen for gymnasiale uddannelser
4. Orienteringssag: Status på afslutning af kulturpuljen
5. Beslutningssag: Fortsættelse af projektering af sporfornyelse af Hornbækbanen
6. Orienteringssag: Status for Fornyelsesplan 2020-2026 for lokalbanerne
7. Eventuelt
8. Underskriftsark

Medlemmer

• Marianne Frederik: Deltog
• Sadek Al-Amood: Deltog
• Christine Dal Thrane: Fravær
• Erdogan Mert: Deltog
• Erik Lund: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Jørgen Johansen: Deltog
• Kim Rockhill: Deltog
• Magnus Von Dreiager: Deltog
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Thomas Rohden: Fravær

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

Thomas Rohden (B) og Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

2. Beslutningssag: Udmøntning af gymnasiepulje for 2026

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regionale udvikling:

• at godkende projekter for op til 1 mio. kr. af midler afsat til gymnasier med lav søgning.

POLITISK BEHANDLING

Godkendt, idet udvalget sætter midler af til projekt nr. 3, 6 og 8. Administrationen fik mandat til at opskalere konkrete projekter inden for puljens resterende midler, om det vurderes fagligt relevant.

Thomas Rohden (B) og Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser.

I budgetaftalen for 2026 besluttede regionsrådet at afsætte 1,0 mio. kr. af uddannelsespuljen i 2026 til en pulje for gymnasier, der har en lav søgning, til aktiviteter og tiltag på skolerne, som skal understøtte en øget søgning eller en mere balanceret elevsammensætning.

Udvalget skal med denne sag beslutte udmøntning af midlerne.

SAGSFREMSTILLING

I Region Hovedstaden er der gymnasier, som kæmper med lave ansøgningstal til deres kommende årgange. Det kan bidrage til små årgange på gymnasierne og dårligt socialt miljø for eleverne. De lave søgetal kan både skyldes faldende elevtal i lokalområdet, eller at gymnasiet har svært ved at tiltrække lokale elever, som i stedet søger mod andre gymnasier.

Midlerne har været udbudt til alle gymnasier i Region Hovedstaden, og administrationen har ved fristens udløb modtaget 11 ansøgninger til puljen. Administrationen har prioriteret projekterne ud fra en samlet betragtning i forhold til volumen og nødvendighed af projektet. Administrationen vurderer, at der en sammenhæng mellem projektets samlede budget, størrelse og impact. 

I bilag 1 fremgår skema over de ansøgende skolers søgning de seneste fire år.

Der er krav om en medfinansiering fra ansøger på minimum 25 procent.

Projekterne rangeres nedenfor ift. ovenstående kriterier. Administrationen anbefaler, at projektansøgning 1, 2 og 3 indstilles til tilsagn:

Projektansøgning 1: Tryghed, tillid, trivsel (bilag 2)

Ansøger: Herlev Gymnasium og HF

Ansøgt beløb: 500.000 kr., total budget 2.000.000 kr.

Formål: Herlev Gymnasium og HF ønsker med projektet at styrke social og faglig trivsel og herigennem mindske frafald og fravær samt styrke rekruttering og en mere balanceret elevsammensætning. Det vil de bl.a. gøre med en vejleder, der kan hjælpe skolens ledelse med at udpege, karakterisere og løse sociale udfordringer, der påvirker de store fællesskaber.

Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at projektet ligger inden for puljens formål, da Herlev Gymnasium og HF har haft svært ved at rekruttere elever, og i forbindelse med aftale om elevfordeling var et af de gymnasier, som i 2022 ikke måtte optage 1. års elever. Gymnasiet har de seneste år oplevet en stigende søgning, men det har fortsat en lavere søgning, end det har kapacitet til. Projektet vurderes at kunne få stor effekt gennem en helhedsorienteret indsats, og det vurderes derfor at understøtte en øget rekruttering til gymnasiet og en mere balanceret elevsammensætning.

Projektansøgning 2: Nordatlantisk Gymnasieklasse - En kendskabskampagne der styrker rigsfællesskabet (bilag 3)

Ansøger: Gribskov Gymnasium

Ansøgt beløb: 164.000 kr., total budget 204.000 kr.

Formål: Gribskov Gymnasium har siden 2019 haft den særlige Nordatlantiske gymnasieklasse, som er et stx-forløb på tværs af rigsfællesskabet - l.g i Danmark, 2.g på Færøerne og 3.g i Grønland. Linjen er dog ikke særligt kendt i Danmark, og kun 5-7 danske elever ansøger årligt uddannelsen. Med projektet ønsker gymnasiet at styrke rekrutteringen til den Nordatlantiske gymnasieklasse gennem en landsdækkende kendskabskampagne.

Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at projektet ligger inden for puljens formål, da Gribskov Gymnasium har oplevet faldende søgning over de seneste år grundet faldende elevtal. Projektet vurderes, at understøtte en øget rekruttering til Den Nordatlatiske gymnasieklasse, hvilket kan understøtte skolens elevgrundlag generelt. 

Projektansøgning 3: FG for alle (bilag 4)

Ansøger: Frederikssund Gymnasium

Ansøgt beløb: 238.004 kr., total budget 317.338 kr.

Formål: Med indsatsen ønsker Frederikssund Gymnasium at styrke rekrutteringen til den lokale gymnasiale uddannelse gennem praksisnære, sammenhængende og tidlige møder med gymnasiets faglighed og fællesskaber. Indsatsen skal bidrage til, at flere unge træffer et oplyst uddannelsesvalg, oplever større motivation for gymnasial uddannelse og vælger at gennemføre en ungdomsuddannelse lokalt. 

Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at projektet ligger inden for puljens formål, da Frederikssund Gymnasium har oplevet vigende søgning over de seneste år. Projektet vurderes derfor at understøtte en øget rekruttering til gymnasiet.

Projektansøgning 4: Puljemidler til produktion af ny reklamefilm om Frederiksværk Gymnasium og HF (bilag 5)

Ansøger: Frederiksværk Gymnasium og HF

Ansøgt beløb: 100.000 kr., total budget 125.000 kr.

Formål: Frederiksværk Gymnasium og HF ønsker med indsatsen at styrke rekruttering til gymnasiet, særligt til HF-klasserne. Det vil de gøre gennem målrettet og professionel markedsføring af skolen og dens to uddannelser stx og hf med produktion af en ny professionel reklamefilm om skolen henvendt til kommende elever og deres forældre.

Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at projektet ligger inden for puljens formål, da Frederiksværk Gymnasium og HF har oplevet faldende søgning over de seneste år grundet faldende elevtal. Projektet vurderes derfor at understøtte en øget rekruttering til gymnasiet.

Projektansøgning 5: Puljemidler til erfaringsudvekslingsmøde med kommunens offentlige og private grundskoler (bilag 6)

Ansøger: Frederiksværk Gymnasium og HF

Ansøgt beløb: 40.000 kr., total budget 60.000 kr.

Formål: For at skabe en stærkere kobling mellem de lokale folkeskoler og Frederiksværk Gymnasium, ønsker gymnasiet med projektet at skabe et tættere samarbejde mellem gymnasiet og de pågældende grundskoler i form af løbende sparring mellem ledelser og faggrupper, herunder studievejledning og mentorordninger, hvilket forventes at føre til, at flere lokale elever vil vælge Frederiksværk Gymnasium. 

Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at projektet ligger inden for puljens formål, da Frederiksværk Gymnasium og HF har oplevet faldende søgning over de seneste år grundet faldende elevtal. Projektet vurderes derfor at understøtte en øget rekruttering til gymnasiet.

Projektansøgning 6: HF for ordblinde - nu og i fremtiden (bilag 7)

Ansøger: Vestegnen HF og VUC

Ansøgt beløb: 90.000 kr., total budget 120.335 kr.

Formål: Vestegnen HF & VUC udviklede og oprettede i 2005 en fuld gymnasial ungdomsuddannelse målrettet ordblinde. De seneste par år har uddannelsen dog oplevet faldende søgetal. Med projektet ønsker skolen at skabe større synlighed om den gymnasiale ungdomsuddannelse målrettet ordblinde ved hjælp af et udadgående PR-team, der skal opbygge samarbejds- og kontaktflader til afgiverinstitutioner – grundskoler, 10. klasse-centre, FGU, efterskoler samt ordblindeinstituttet – og dermed øge kendskabet og tiltrækningen til tilbuddet i dækningsområdet. 

Administrationens vurdering:  Administrationen vurderer, at projektet ligger inden for puljens formål, da Vestegnen HF og VUC har oplevet faldende søgning over de seneste år til deres gymnasiale uddannelse for ordblinde. Projektet vurderes at understøtte en øget rekruttering til uddannelsen.

Projektansøgning 7: Forpligtende læringsfællesskaber gennem styrket klasseledelse (bilag 8)

Ansøger: Københavns Åbne Gymnasium

Ansøgt beløb: 234.000 kr., total budget 449.000 kr.

Formål: Københavns Åbne Gymnasium ønsker med projektet at styrke læring, undervisningsmiljø og trivsel gennem forbedret studieadfærd og læringskultur i alle klasser på gymnasiet. Med indsatsen forventer gymnasiet at forbedre både gennemførsel og søgning til gymnasiet. 

Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at projektet ligger inden for puljens formål, da Københavns Åbne Gymnasium tidligere har haft svært ved at rekruttere elever. Gymnasiet har dog de seneste år haft en øget søgning. Administrationen vurderer derfor, at projektet er mindre nødvendigt end nogle af de andre projekter.

Projektansøgning 8: Fokus på det lokale (bilag 9)

Ansøger: NEXT Enghøj Gymnasium og NEXT Vestskoven Gymnasium

Ansøgt beløb: 600.000 kr., total budget 1.200.000 kr.

Formål: De to gymnasier, NEXT Enghøj Gymnasium og NEXT Vestskoven Gymnasium, ønsker med projektet at opnå en mere bred elevsammensætning gennem flere faglige oplevelser for skolernes nuværende elever, så de kan være ambassadører for skolen, samt at lokale folkeskoler skal bruge skolen som ressource.

Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at projektet kun delvist ligger inden for puljens formål, idet NEXT Vestskoven Gymnasium ikke de seneste år har oplevet udfordringer med lav søgning. Administrationen vurderer desuden, at det ikke er tilstrækkeligt beskrevet, hvordan projektets aktiviteter vil føre til en mere balanceret elevsammensætning. Samtidigt har NEXT Udannelse København netop fået en bevilling til at øge rekrutteringen til htx, hvilket også vil kunne øge rekrutteringen til htx på NEXT Vestskoven Gymnasium og NEXT Enghøj Gymnasium.

Projektansøgning 9: HTG Global Pathways – Lokal forankring, internationalt udsyn (bilag 10)

Ansøger: Høje-Taastrup Gymnasium og HF

Ansøgt beløb: 1.000.000 kr., total budget 1.500.000 kr.

Formål: Høje-Taastrup Gymnasium og HF ønsker med projektet at styrke rekruttering, fastholdelse og faglig progression blandt unge i Høje-Taastrup Kommune og omegn. Det vil de gøre gennem nye brobygningsaktiviteter, differentierede læringsmiljøer og en stærkere international profil, der kan tiltrække både lokale og internationale elevgrupper.

Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at projektet ligger inden for puljens formål, da Høje-Taastrup Gymnasium har haft svært ved at rekruttere elever, og da det i forbindelse med aftale om elevfordeling var et af de gymnasier, som i 2022 ikke måtte optage 1. års elever. Høje-Taastrup Gymnasium fik sammen med Ørestad Gymansium i 2024 godkendt en bevilling fra Den Europæiske Socialfond plus med en medfinansiering fra Region Hovedstaden på 2,8 mio. til et projekt om øget fastholdelse på og rekruttering til gymnasierne, som fortsætter ind i 2027. Administrationen vurderer derfor, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at udmønte flere midler til tilsvarende projekter på gymnasiet.

Projektansøgning 10: Trivsel gennem fællesskab (bilag 11)

Ansøger: HF-Center Efterslægten

Ansøgt beløb: 255.000 kr., total budget 340.000 kr.

Formål: HF-Center Efterslægten ønsker med projektet at øge rekruttering til skolen gennem en styrkelse af fysiske miljøer og fælles aktiviteter på skolen. 

Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at projektet ligger inden for puljens formål, men at en stor del af midlerne skal bruges til inventar, hvilket ikke kan støttes med regionale udviklingsmidler, og at projektet derfor i højere grad har karakter af et anlægsprojekt end af et udviklingsprojekt. 

Projektansøgning 11: Seedster Junior – iværksætteri på kroppen (bilag 12)

Ansøger: Niels Brock – Jesper Buchs Iværksætterakademi

Ansøgt beløb: 375.000 kr., total budget 500.000 kr.

Formål: Niels Brock - Jesper Buchs Iværksætterakademi ønsker med projektet at udvikle Seedster Junior, som er et nyt iværksætter- og oplevelsesbaseret rekrutteringskoncept målrettet 8. klasses elever. Projektet skal vække nysgerrighed, øge motivationen for HHX og styrke elevernes oplevelse af, at en erhvervsgymnasial uddannelse også er for dem.

Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at projektet ikke ligger inden for puljens formål, idet hhx generelt set ikke er en gymnasial uddannelse med lav søgning. Jesper Buchs Iværksætterakademi optog de første elever i 2026, og det er derfor for tidligt at vurdere gymnasiet som et gymnasium med lav søgning.

KONSEKVENSER

Ved godkendelse af indstillingen udmøntes op til 1 mio. kr. til projekter fra puljen til gymansier med lav søgning.

ØKONOMI

Udvalget kan godkende projekter på op til 1,0 mio. kr. fra puljen til gymnasier med lav søgning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

26040513

Bilag

Bilag 1: Oversigt over gymnasiers søgning

Bilag 2: Projektansøgning 1 Herlev Gymnasium

Bilag 3: Projektansøgning 2 Gribskov Gymnasium

Bilag 4: Projektansøgning 3 Frederikssund Gymnasium

Bilag 5: Projektansøgning 4 Frederiksværk Gymnasium

Bilag 6: Projektansøgning 5 Frederiksværk Gymnasium

Bilag 7: Projektansøgning 6 Vestegnen HF og VUC

Bilag 8: Projektansøgning 7 Københavns Åbne Gymnasium

Bilag 9: Projektansøgning 8 NEXT Enghøj Gymnasium og NEXT Vestskoven Gymnasium

Bilag 10: Projektansøgning 9 Høje-Taastrup Gymnasium

Bilag 11: Projektansøgning 10 HF-Center Efterslægten

Bilag 12: Projektansøgning 11 Niels Brock Jesper Buch Iværksætterakademi

3. Orienteringssag: Fastsættelse af den endelige kapacitet for elevfordelingen for gymnasiale uddannelser

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og udvikling:

• at tage orienteringen om fastsættelse af den endelige kapacitet for elevfordelingen for gymnasiale uddannelser til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Thomas Rohden (B) og Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionen har ansvar for kapacitetsfastsættelsen på stx, hhx, htx, hf og pre-IB på offentlige institutioner. Regionsrådet fastsatte en foreløbig kapacitet den 16. december 2025. Den endelige kapacitet skal fastsættes på baggrund af årets faktuelle søgetal i perioden primo marts til ultimo april.

Regionsrådet har den 17. juni 2025 uddelegeret fastsættelsen af den endelige kapacitet til administrationen. 

Der har i 2026 været uventet mange ansøgere til stx, og derfor har fastlæggelsen af både den endelige kapacitet og den efterfølgende midlertidige kapacitet betydet, at mange skoler har taget flere ansøgere ind, end skolen egentligt har haft ønske om og plads til. Skolernes fleksibilitet har været afgørende for, at alle ansøgere kunne tildeles plads efter gældende regler.

Med denne sag orienteres udvalget for trafik og regional udvikling om administrationens varetagelse af kapacitetsopgaven. 

SAGSFREMSTILLING

Regionens fastsættelse af kapaciteten på de gymnasiale uddannelser er bundet af en række hensyn, som er fastsat i Kapacitetsbekendtgørelsen. Fra sommeren 2025 overgik ansvaret for kapacitetsfastsættelsen fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til regionerne (bilag 1). Kapacitetsfastsættelsen på den enkelte skole/afdeling har stor betydning for elevfordelingen og er tæt forbundet med regionsrådets opgaver i forhold til uddannelsesdækning. 

Kapacitetsprocessen

Kapacitetsfastsættelsen indledes med, at skolerne afgiver ønsker til kapacitet samt oplyser hvor mange elever, der er plads til i bygningerne. Samtidigt fastsætter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet en ramme for kapaciteten på hver uddannelse (stx, hhx, htx, hf og pre-IB) i hver region. Rammen udgør det maksimale antal pladser, som regionen må anvende i kapacitetsfastsættelsen. Herefter drøftes behovet for kapacitet i gymnasiesamarbejderne, og administrationen sender et forslag til foreløbig kapacitet i høring hos alle institutioner. På baggrund af høringen behandles den foreløbige kapacitet i regionsrådet, og den foreløbige kapacitet offentliggøres senest den 1. januar.

De hensyn, som regionsrådet skal lægge til grund for den foreløbige kapacitet, er fastlagt i Kapacitetsbekendtgørelsens § 7. Disse hensyn fastholdes ved justeringen af kapaciteten frem mod den endelige kapacitet. Bekendtgørelsen fastlægger tre hovedhensyn for kapacitetsfastsættelsen:

• ”Hensynet til ansøgernes frie valg”
• ”Hensynet til en stram kapacitetsstyring”
• ”Hensynet til, at kapaciteten fastsættes med blik for det samlede antal ansøgere i et geografisk område sammenholdt med antallet af afdelinger i området”

Derudover indeholder Kapacitetsbekendtgørelsens § 7 en række supplerende hensyn, herunder institutionernes mulighed for hensigtsmæssig klassedannelse og bygningsmæssig ramme, en stabil planlægningshorisont for institutionerne, markante stigninger eller fald i antallet af ansøgere til en institution, markant overansøgning eller underansøgning, tilstrækkelig kapacitet på VUC, kostafdelinger, overkapacitet på hhx og htx, begrænsning af antallet af ufordelte ansøgere samt lokale forhold.

Den 1. marts kl. 12 har ansøgerne frist for at sende ansøgninger til det kommende skoleår. På baggrund af disse søgetal kan den foreløbige kapacitet justeres, når den endelige kapacitet fastlægges, således at ansøgerne kan fordeles til pladser i overensstemmelse med gældende regler. Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede den 17. juni 2025 at uddelegere denne justering til administrationen. Kapacitetsprocessen er beskrevet i bilag 2.

I bilag 3 findes en oversigt over foreløbig kapacitet, søgetal og endelig kapacitet for 2026.

Søgning til de gymnasiale ungdomsuddannelser i 2026

Den 24. marts 2026 modtog udvalget for trafik og regional udvikling en orientering om søgetal til de gymnasiale ungdomsuddannelser i 2026. Det fremgik af orienteringen, at søgningen til stx var steget markant, mens søgningen til hhx var faldet. Søgningen til htx og hf var steget lidt, og søgningen til pre-IB var faldet lidt. På Bornholm var søgningen samlet set faldet, men hhx havde dog fastholdt søgningen.

Særligt om søgning og kapacitet til stx på Sankt Annæ Gymnasium og hf på Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus

Ansøgere til stx på Sankt Annæ Gymnasium kan kun tildeles plads, såfremt skolen har godkendt ansøgernes ønske om særlig profil. På Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus udbydes kun en treårig hf, som er målrettet ansøgere med eliteidrætsstatus, og ansøgere kan kun tildeles plads, hvis skolen har godkendt ansøgerens ønske om forrang på grund af eliteidræt. Kapaciteten på begge disse uddannelsessteder sættes derfor i lighed med tidligere år til det antal ansøgere, skolerne har godkendt.

Administrationens fastlæggelse af den endelige kapacitet

Administrationen har ved fastsættelsen af den endelige kapacitet lagt både bekendtgørelsens rammer og regionsrådets beslutning til grund, herunder af hensyn til at følge de principper og politiske prioriteringer, som regionsrådets beslutninger indeholdt.

Søgetallet til stx har vist sig for stort til, at der kunne tildeles plads til alle ansøgere. Administrationen anmodede derfor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om at justere den øvre ramme for stx-pladser, idet rammen ikke var tilstrækkelig til at sikre pladser nok til alle ansøgere. Dernæst har det været nødvendigt at hæve stx-kapaciteten for at sikre, at det var muligt at tildele alle ansøgere en plads.

Administrationen har derfor både via møder i gymnasiesamarbejderne i marts og ved efterfølgende dialog med en lang række skoler fået mulighed for at udvide stx-kapaciteten betragteligt. Udgangspunktet var, at der var 9.848 stx-pladser med den foreløbige kapacitet til 10.887 ansøgere. I samarbejde med skolerne har det været muligt at sikre 10.448 stx-pladser til den endelige kapacitet. Administrationen har søgt at hæve kapaciteten på skoler, hvor den ville gavne opfyldelsen af 1. prioritetsønsker, men dernæst også på andre skoler af hensyn til at sikre, at der var kapacitet nok til at overholde reglerne for elevfordeling, herunder hensynet til ansøgernes prioriterede uddannelsesønsker og deres transporttid. Nogle af de stx-ansøgere, der ikke har været plads til på deres 1. prioritetsønske, har fået plads på andet prioriteret uddannelsesønske, som fx et privat stx-gymnasium eller en anden uddannelse.

Det har ikke været muligt at hæve kapaciteten mere, end det er sket ved fastsættelsen af den endelige kapacitet. I nedenstående afsnit "Efter den endelige kapacitet: midlertidig kapacitet og manuel elevfordeling" er beskrevet, hvordan administrationen sikrede de manglende pladser efter fastlæggelse af den endelige kapacitet.

På hhx har administrationen flyttet 30 pladser fra Niels Brock Det Internationale Gymnasium til Niels Brock Handelsgymnasiet Nørre Voldgade, samt flyttet 57 hhx-pladser på NEXT Enghøj Gymnasium til stx-pladser samme sted. Dette er sket af hensyn til at hæve imødekommelsen af 1. prioritetsønsker og mulighed for at udnytte kapaciteten. Idet søgningen til hhx har været lavere end i 2025, har der været mange ledige pladser på de fleste hhx-udbud.

På htx har administrationen nedjusteret kapaciteten på NEXT Københavns Mediegymnasium, som ikke kunne udnyttes, og i stedet hævet stx-kapaciteten. På htx har administrationen desuden hævet kapaciteten på både TEC H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby og NEXT Sukkertoppen Gymnasium af hensyn til imødekommelsen af 1. prioritetsønsker, idet dette viste sig at have yderst begrænset påvirkning af kapacitetsudnyttelsen på andre skoler. Samme hensyn er lagt til grund for at hæve hf-kapaciteten på Frederiksberg HF.

På Bornholm er stx-kapaciteten nedjusteret med 28 pladser efter anmodning fra Campus Bornholm, idet pladserne ikke kunne udnyttes, og nedjusteringen øger skolens mulighed for at overholde reglerne om det fleksible klasseloft, som har betydning for skolens økonomiske bæredygtighed.

Kapaciteten på pre-IB er uændret. 

Efter den endelige kapacitet: midlertidig kapacitet og manuel elevfordeling

Der har i lighed med tidligere år været ansøgere, som den centrale fordelingsmekanisme ikke kan finde plads til. Det kan både være, fordi der ikke er plads nok på skoler med for mange ansøgere samt på skoler inden for 45 minutters transporttid fra ansøgers bopæl. Men det kan også være fordi ansøger ikke har en adresse eller har søgt med en sms-løsning i stedet for MitID, og ansøgers transporttid derfor ikke kan beregnes. Disse "ufordelte" ansøgere fordeles manuelt af regionerne. I Region Hovedstaden er opgaven uddelegeret til administrationen, og i 2026 var der 280 "ufordelte" ansøgere.

Administrationen har mulighed for midlertidigt at hæve kapaciteten i samarbejde med relevante skoler, for at sikre, at de "ufordelte" ansøgere kan fordeles i overensstemmelse med reglerne for elevfordeling, herunder hensyn til ansøgers prioriterede uddannelsesønsker og transporttid. For nogle skoler har det kun været muligt at oprette midlertidig kapacitet, fordi skolen allerede får for mange elever som følge af den endelige kapacitet. Det betyder, at det frafald af ansøgere, der sker efter elevfordelingen på grund af optagelsesprøver og ændrede uddannelsesønsker, er nødvendigt for, at mange skoler kan overholde reglerne om det fleksible klasseloft. Midlertidig kapacitet kan ikke anvendes til ansøgere, der søger omvalg eller har søgt for sent, mens endelig kapacitet er bindende for skolerne, og ved frafald skal ledige pladser anvendes.

Den videre proces

Administrationen har udmeldt de endelige kapaciteter til skolerne den 23. april 2026. Derefter er selve elevfordelingen foretaget af den centrale fordelingsmekanisme, og administrationen har varetaget den manuelle tildeling af pladser til de ansøgere, som ikke kunne fordeles af den centrale fordelingsmekanisme. Ansøgerne har fået besked om deres plads den 13. maj 2026. Resultatet af elevfordelingen offentliggøres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og lægges på regionens hjemmeside (www.regionh.dk/elevfordeling).

Efter elevfordelingens afslutning den 13. maj 2026 har administrationen påbegyndt tildelingen af pladser til både for sene ansøgere (eftertilmeldere) samt ansøgere, der ønsker omvalg. Disse opgaver udføres i et tæt samarbejde med skolerne, idet der skal tages hensyn til ledige pladser, der måtte opstå på skolerne samt vurdering af, om det er nødvendigt at hæve kapaciteten midlertidigt af hensyn til eftertilmelderne. 

Administrationen tildeler pladser til omvælgere frem til udgangen af juni. Eftertilmeldere tildeles plads af administrationen frem til første hele uge af november.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen er orienteringen om fastsættelse af den endelige kapacitet for elevfordelingen for gymnasiale uddannelser taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/ Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

25078654

Bilag

Bilag 1: Faktaark - regionale opgaver 2026

Bilag 2: Notat om kapacitetsproces

Bilag 3: Bilag - søgning og kapacitet 2026

4. Orienteringssag: Status på afslutning af kulturpuljen

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:

• at orienteringen om status og afslutning af projekter i kulturpuljen tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Thomas Rohden (B) og Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionerne har hidtil kunne udmønte midler til kulturindsatser som en del af arbejdet med den regionale udviklingsstrategi. Som følge af Sundhedsreformen fra 2024 bortfalder de regionale udviklingsstrategier, og regionernes midler til kulturelle aktiviteter overdrages pr. 1. januar 2027 til kommunerne.

Der er ikke afsat midler til kulturprojekter i 2026.

Regionsrådet udmøntede i 2024 4,2 mio. kr. til 8 kulturprojekter, som fortsat administreres af Region Hovedstaden. Med denne sag gøres der status på afslutningen af kulturindsatsen, herunder håndteringen af tilbageløbsmidler.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet udmøntede den 10. december 2024 de sidste bevillinger fra Region Hovedstadens kulturpulje. Der blev udmøntet i alt 4,2 mio. kr. til kulturelle projekter, som gennem kulturelle fællesskaber og aktiviteter havde til formål at styrke både kulturliv, sammenhængskraft og trivsel i hovedstadsregionen. Kulturpuljen skulle understøtte et rigt, kreativt og levende kulturliv i hele regionen samt at bidrage til trivsel, herunder særligt udsatte målgrupper. Projekterne blev bevilget inden for to overordnede tematikker: kultur-fremme og trivselsfremme.

På nær et enkelt projekt forløber alle projekter efter planen, og de vil blive administreret af regionen frem til deres afslutning. Her følger status og orientering om kulturprojekterne (en samlet evaluering af projekterne fremgår af bilag 1):

Projekter under tematikken Kulturfrem-me

"Copenhagen Sprint - a celebration of cycling" v. World Tour CPH

Projektet Copenhagen Sprint – a celebration of cycling er gennemført i perioden september 2024 til juni 2025 med støtte fra Region Hovedstaden. Projektet har haft til formål at afvikle et internationalt cykelevent i hovedstadsregi-onen, der kombinerer elitesport, folkelig deltagelse og formidling af cykling som transport-, sundheds- og fællesskabsskabende aktivitet, herunder gennem cykelløb, sideevents og tv-dækning.

Projektet er gennemført som planlagt uden afvigelser i forhold til milepæle eller projektets indhold. Copenhagen Sprint blev afviklet 21.–22. juni 2025 og omfattede bl.a. World Tour-cykelløb for både kvinder og herrer, UCI Bike and Mobility Forum, tv-produktion med national og international eksponering, gratis folkecy-kelløb samt en lang række lokale sideevents i flere kommuner i hovedstadsregionen. Projektet blev understøttet af bred kommunal deltagelse og samarbejde på tværs af forvaltninger og lokale aktører.

Region Hovedstadens bidrog med et tilskud på 900.000 kr.

Projektets erfaringer og etablerede netværk mellem kommuner og aktører danner grundlag for en videreførelse af Copenhagen Sprint i 2026, dog uden regional finansiering, og med fortsat fokus på sikkerhed, bæredygtighed, tilgængelighed og langsigtet fremme af cykling i regionen.

"Den Store Dag – kulturvielser i hele regionen" v. Golden Days

Projektet Den Store Dag – kulturvielser i hele regionen blev gennemført i september 2025 som en del af Golden Days‑festivalen med kærlig-hed som overordnet tema. Projektet havde til formål at skabe en stor, inkluderende og geo-grafisk bred kulturbegivenhed, der gennem kulturvielser og offentlige arrangementer styrkede fællesskab, kulturel deltagelse og borgernes relation til regionens kulturinstitutio-ner.

Den Store Dag blev afviklet lørdag den 13. september 2025 på tværs af hovedstadsområdet i samarbejde med 10 kulturinstitutioner, der tilsammen dannede ramme om i alt 50 kulturvielser. Vielserne blev forestået af toneangivende danske kulturpersonlighe-der, der fungerede som ceremonimestre og gav hver vielse et personligt og kulturelt præg. Arrangementet blev samtidig ledsaget af et omfattende offentligt kulturprogram med koncer-ter, performances, omvisninger, talks og oplæsninger på hver af de deltagende institutio-ner.

Projektet bidrog til at skabe nye og nære forbindelser mellem borgere og kultur-institutioner og til at styrke synligheden af regionens kulturudbud gennem et bredt og samar-bejdsbaseret format. Projektet havde herudover et formidlende og eksperimenterende sigte ved at afprøve kulturvielser som et moderne og ikke‑religiøst kærlighedsritual med potentiale for videreførelse.

Region Hovedstaden bidrog til projektet med 500.000 kr.

"Esport, Sundhed og Kultur: Styrkelse af fællesskab og skolegang for børn og unge" v. Esport Danmark

Projektet Esport, Sundhed og Kultur: Styrkelse af fællesskab og skolegang for børn og unge var planlagt som en kombineret indsats, der skulle samle esport, kultur og sundhed i én helhedsorienteret model målrettet børn og unge med skolevægring eller højt skolefravær i Region Hovedstaden. Projektet byggede på en todelt tilgang, hvor et større esport-, kultur- og sundhedsevent skulle suppleres af et længerevarende pæda-gogisk forløb for børn og unge.

Eventdelen var tiltænkt som en inklude-rende og formidlende ramme med kreative workshops, fysiske aktiviteter samt undervisning i gamingens historie, sundhed og kulturelle betydning med henblik på at nuancere forståelsen af gaming som en aktiv og social kulturform. Parallelt hermed var der planlagt et initiativ mål-rettet reduktion af skolevægring bestående af 12-ugers faciliterede gamingforløb, der kombinerede fysisk aktivitet og socio‑emotionel læring (SEL) for elever fra 4. til 9. klasse med højt fravær.

Formålet med projektet var at reducere skolefravær, styrke børn og unges varige deltagelse i positive relationer og fællesskaber samt un-derstøtte mere hensigtsmæssige digitale vaner og fysisk aktivitet. Derudover skulle projektets tilgang og erfaringer have dannet inspiration for andre kommuner og regioner, der ønskede at arbejde med lignende kombinerede indsatser inden for trivsel, læring og gaming.

Projektet blev ikke igangsat, idet projektholder ikke formåede at tilvejebringe den nødvendige øvrige finansiering til gennemførelse af projek-tet.

Projektleder har i den forbindelse foreslået at anvende regionens bevilling til et nyt projekt i samarbejde med Aalborg Universitet. Administrationen har imidlertid vurderet, at det foreslåede projekt afveg væsentligt fra det oprindelige formål, ligesom der var usikkerhed om finansieringen af det nye projekt.

På den baggrund trækker regionen sin finansiering ud af projektet, og bevillingen på 700.000 kr. fra Region Hovedstaden bortfalder. Tilbageløbsmidlerne tilba-geføres derfor til den regionale udviklingskasse.

Projekter under tematikken Trivselsfremme

"Generationsmøder - Styrkelse af fællesskab og trivsel gennem højtlæsning" v. Kulturium Biblio-tek

Projektet Generationsmøder – Styrkelse af fællesskab og trivsel gennem højtlæsning (Unge højtlæsere) er igangsat pr. 1. januar 2025 og gennemføres af Kulturium Bibliotek i samarbejde med Ishøj Ungdomsskole samt plejecentrene Kærbo og Torsbo i Ishøj Kommune. Projektets formål er at styrke trivsel og fællesskab på tværs af generationer gennem meningsfulde, tilbagevendende møder, hvor unge læser højt for ældre plejecenterbeboere.

Projektet er tilrettelagt som to iterative forløb, hvor unge i alderen 13–17 år gen-nemfører et kursusforløb som højtlæsere og efterfølgende an-sættes i et 12‑ugers fritidsjobforløb på plejecentrene. Herved kombineres kultur, be-skæftigelse og socialt samvær i én samlet indsats, der understøtter både de unges personlige og faglige udvikling samt de ældres trivsel og livskvalitet.

På bag-grund af de positive erfaringer med projektet indtil videre arbejdes der aktuelt med at tilveje-bringe yderligere finansiering, så projektet kan videreføres og på sigt overgå til drift.

Projektet er fortsat i gang, og endelig evaluering og afrapportering til Region Hoved-staden gennemføres ved projektets afslutning i november 2026.

Region Ho-vedstaden bidrager med 454.000 kr. til projektet.

"Inklusion gen-nem kunst - Styrkelse af trivsel for skolebørn i specialtilbud” v. Kulturmetropo-len

Projektet Inklusion gennem kunst – Styrkelse af trivsel for sko-lebørn i specialtilbud startede 1. januar 2025 og gennemføres af Kulturmetropo-len i samarbejde med lokale musik- og kulturskoler samt specialtilbud i Region Hovedstaden. Projektets overordnede formål er at fremme trivsel, inklusion og fællesskab for børn og unge med autisme og ADHD gennem deltagelse i kunstneriske fællesskaber med musik og billedkunst.

I 2025 er projektet blevet igangsat og gennemført som planlagt. Projektet har været tilrettelagt i to hovedspor:

• Et kompetenceudviklingsforløb for kunstpædagoger (lærere, pædagoger og kulturskoleundervisere) med henblik på at styrke deres faglige forudsætninger for at arbejde trivselsfremmende og inkluderende med børn i specialtil-bud.
• En kulturpas-indsats målrettet skolebørn i specialtilbud, hvor op mod 200 børn og unge har deltaget i 10‑ugers kunstforløb med musik og billedkunst. Forløbene er gennemført i små og større fællesskaber, til-passet børnenes forskellige behov og som en integreret del af skoleda-gen.

Projektet er således fortsat i gang, og den endelige evaluering og afsluttende formidling forventes gennemført i forbindelse med projektets afslutning i juni 2026.

Region Hovedstaden bidrager med et tilskud på 450.000 kr. til projektet.

"Dans for fællesskab, øget mental og fysisk trivsel på ungdomsuddan-nelserne- Fod på Gulv Trin II" v. Tempi S/I

Projektet Fod på gulv – folkedans for udsatte unge, Trin II startede 1. januar 2025 og gennemføres af Tempi S/I med det overordnede formål at styrke mental og fysisk trivsel, fællesskab og livsmod hos udsatte unge og andre sårbare målgrupper gennem tilpas-set folkedans med levende musik.

Projektet kombinerer inkluderende danseforløb på skoler og tilbud med følgeforskning fra Aalborg Universitet, der dokumenterer effekt, varighed og sund-hedsøkonomisk værdi. Målgruppen for Trin II omfatter bl.a. unge i uddannelsestilbud som FGU, elever og borgere i andre udsatte positioner samt medarbejdere omkring dem.

Projektet er i 2025 blevet igangsat som planlagt og har haft fokus på opbygning, synlighed og de første konkrete afviklinger.

Projektet fortsætter frem mod 31. oktober 2027 med yderligere afvikling af danse-forløb på skoler og tilbud i flere kommuner i Region Hovedstaden, løbende følgeforskning samt formidling af resultater og erfaringer. Projektet har som ambition at udvikle blivende og skalerbare formater, der kan anvendes i arbejdet med trivsel og fælles-skab blandt udsatte målgrupper. Det er Region Hovedstadens ansvar, at færdigadministrere de kulturprojekter, som er i gangsat inden 2027, selv om regionernes midler til kulturelle aktivi-teter overdrages pr. 1. januar 2027 til kommunerne, og derfor vil regionen administrere dette projekt frem til dets afslutning.

Region Hovedstaden bidrager med et tilskud på 465.400 kr. til projektet.

"Ung-til-ung naturforståelse for havmiljø, fællesskab og bæredygtig-hed" v. DGI Nordsjælland

Projektet Ung‑til‑ung naturforståelse for havmiljø, fællesskab og bæredygtighed startede 1. marts 2025 og gennemføres af DGI Nordsjælland i samarbejde med kom-munale og frivillige aktører i Region Hovedstaden.

Projektets overordnede formål er at styrke trivsel, fællesskab, naturforståelse og bære-dygtig adfærd blandt børn og unge, herunder særligt unge i udsatte positioner gennem aktiviteter i og omkring den marine natur.

Projektet er tilrettelagt som en ung‑til‑ung‑indsats, hvor unge i alderen 13–18 år uddannes som marine aktivitetsværter. De unge modtager undervisning i maritim kulturhisto-rie, havmiljø, vandsikkerhed, førstehjælp og bæredygtighed samt praktisk erfa-ring med aktiviteter ved, på og i vandet, bl.a. gennem en tilpasset version af DGIs Ocean Rescue Camp. Efter uddannelsen designer og gennemfører de unge selv marine na-turevents, hvor de formidler viden og oplevelser til andre børn og unge i lokale kystnæ-re miljøer. Projektet har samtidig fokus på forankring, idet de uddannede unge tilknyt-tes lokale maritime foreninger og naturskoler med henblik på fortsat deltagelse og brug af deres kompetencer.

Projektet er kommet godt fra start og rekrutteringen har oversteget de oprindelige måltal. Derudover er der ifølge projektleder et højt engagement, motivation og an-svarstagen blandt de unge aktivitetsværter.

Projektet forventes afsluttet 31. december 2026.

Region Hovedstaden bidrager med et tilskud på 454.600 kr. til projektet.

"FUTURE FEMALE EVENT MAKERS – Flere kvinder i Kultur- og Eventbranchen gennem Uddannelse, Beskæftigelse og Netværk" v. Fluid Festival

Projektet Future Female Event Makers – Flere kvinder i eventbranchen gennem uddannelse, beskæftigelse og netværk er gennemført i perioden januar 2025 til november 2025 med støtte fra Region Hovedstaden. Projektet har haft til formål at introducere og kvali-ficere unge kvinder til job og uddannelsesmuligheder i event‑ og kulturbranchens produktion-sled gennem workshops, møder med rollemodeller, netværksopbygning og praktikop-hold.

Projektet er gennemført som planlagt og vurderes i slutrapporten som meget succesfuldt. Alle hovedaktiviteter og milepæle er realiseret, og samarbejdet med bl.a. U‑Nord i Hillerød har udviklet sig mere positivt end oprindeligt forventet og har skabt grundlag for et muligt varigt undervisningstilbud. Deltagerne har opnået konkret viden om jobmuligheder i branchen, fået adgang til professionelle rollemodeller, etableret relevante netværk samt gennemført virk-somhedspraktik på syv kulturinstitutioner i regionen.

Der er inden for projektet udviklet et konkret kursus- og undervisningsforløb, som kan videreføres og udbredes til andre tekniske erhvervsuddannelser.

Region Hovedstaden bidrog med et tilskud på 276.000 kr.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen er orienteringen om status og afslutning af projekter i kulturpuljen taget til efterretning.

ØKONOMI

Bevillingen på 700.000 kr. til projektet Esport, Sundhed og Kultur: Styrkelse af fællesskab og skolegang for børn og unge er ikke blevet anvendt, idet projektholder ikke har kunnet tilvejebringe den nødvendige egenfinansiering. Tilbageløbsmidlerne tilbageføres derfor til den regionale udviklingskasse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

24061802

Bilag

Bilag 1: Samlet evaluering af færdige og igangværende kulturprojekter

5. Beslutningssag: Fortsættelse af projektering af sporfornyelse af Hornbækbanen

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:

• at godkende, at detailprojektering af sporfornyelse af Hornbækbanen igangsættes trods forventningen om en forhøjet anlægsudgift.

POLITISK BEHANDLING

Anbefalet.

Thomas Rohden (B) og Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionsrådet tog på sit møde den 16. april 2024 til efterretning, at Fornyelsesplan 2020-2026 for lokalbanerne ikke kunne holdes inden for den oprindelige økonomiske ramme på 500 mio. kr., og at nye estimater betød, at den samlede fornyelsesplan forventedes at koste 1,1 mia. kr. Regionsrådet besluttede samtidig, at de to fornyelsesprojekter på henholdsvis Gribskovbanen og Hornbækbanen skulle udskilles fra den samlede plan og forelægges til politisk godkendelse enkeltvis efter detailprojektering og udbud af projekterne.

Der er nu udarbejdet en programfaserapport for sporfornyelsen af Hornbækbanen, som medfører at prisestimatet er opjusteret med yderligere ca. 50 procent. På grund af udsigten til betydeligt forøgede anlægsomkostninger, indstilles igangsættelse af detailprojektering til politisk godkendelse, trods den tidligere beslutning om at afvente de endelige udbudsresultater.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet godkendte i forbindelse med budgetaftalen for 2020 en økonomisk ramme på op til 500 mio. kr. til finansiering af Fornyelsesplan 2020-2026, som skulle sikre nødvendige reinvesteringer i perioden for at kunne opretholde lokalbanedriften. Banernes infrastruktur, sporene, (ballast, sveller og skinner) har en forventet levetid på ca. 40 år, hvorefter gennemgribende renovering (sporfornyelse) er nødvendig.

Regionsrådet tog på møde den 16. april 2024 til efterretning, at planen ikke længere kunne holdes inden for den oprindelige økonomiske ramme, og at nye estimater betød, at den samlede fornyelsesplan forventedes at koste 1,1 mia. kr. Heraf forventedes sporfornyelsen af Hornbækbanen at udgøre 419 mio. kr. (2024-prisniveau). Regionsrådet godkendte samtidig, at de to fornyelsesprojekter på henholdsvis Gribskovbanen og Hornbækbanen skulle udskilles fra den samlede plan, og forelægges til politisk godkendelse enkeltvis efter detailprojektering (se bilag med beskrivelse af beslutningsproces). Se særskilt sag på samme dagsorden om status for Fornyelsesplan 2020-2026 for lokalbanerne.

Nyt økonomisk estimat

Der er nu udarbejdet en programfaserapport for sporfornyelsen af Hornbækbanen, som indeholder opdaterede prisestimater og tekniske specifikationer, som danner grundlaget for den efterfølgende detailprojektering og udbudsproces.

Hornbækbanens spor har en gennemsnitsalder på over 40 år, og fornyelse er derfor påkrævet, hvis der også fremadrettet skal kunne køre den trafik, som regionsrådet har bestilt.

På baggrund af programfaserapporten estimeres omkostningerne til sporfornyelsen nu at udgøre 615 mio. kr. Det opjusterede estimat skyldes bl.a. markedsudviklingen, øgede miljøkrav og en høj kompleksitet, herunder håndtering af store jordmængder, som er blevet klarlagt i udarbejdelsen af programfaserapporten. Det tidligere estimat var baseret på opregning af enhedspriser fra andre sporfornyelsesprojekter.

Næste fase af projektet er detailprojektering og efterfølgende entreprenørudbud af sporfornyelsen, hvorefter den endelige anlægsomkostning kendes. Lokaltog vurderer, at omkostningerne til denne fase udgør ca. 50 mio. kr. (inkl. 10 pct. risikotillæg) af den samlede anlægsomkostning på forventet 615 mio. kr.

Behov for fornyet politisk godkendelse

På grund af udsigten til betydeligt forøgede anlægsomkostninger, indstilles igangsættelse af detailprojektering til politisk godkendelse, trods den tidligere beslutning om at afvente de endelige udbudsresultater. Af hensyn til det fortsatte arbejde og Lokaltogs aftaler med de nuværende rådgivere, bør beslutning om at fortsætte projekteringen træffes hurtigst muligt.

Udgifterne til detailprojektering er ikke påvirket af programfaserapportens analyser. Detailprojekteringsfasen indebærer bl.a. yderligere tekniske undersøgelser, lovpligtig miljøkonsekvensvurdering (MKV), indhentelse af plan- og myndighedstilladelser samt midlertidige arealerhvervelser, og forventes at være afsluttet medio 2028, hvorefter et endeligt anlægsbudget kan godkendes af regionsrådet.

Udgifter til sporfornyelsen af Hornbækbanen indgår i Region Hovedstadens budget 2026-2029 under rammen til kollektiv trafik med årlige låneydelser svarende til et samlet låneoptag på 419 mio. kr. og afbetaling ud fra gældende renteniveau og låneperiode. Detailprojekteringen af projektet rummes således i det gældende budget, men der må forventes behov for yderligere finansiering til at gennemføre selve sporfornyelsen, hvis denne godkendes af regionsrådet for Region Østdanmark efter gennemført udbud medio 2028. Da der er udsigt til en betydelig forøgelse af anlægsudgifterne, forelægges sagen til politisk godkendelse forud for detailprojekteringsfasen, da udgifterne forbundet med projektering vil være tabt, hvis der ikke efterfølgende findes finansiering til selve sporfornyelsen.

En godkendelse af det fortsatte projekt er en forudsætning for, at der kan træffes endelig beslutning om sporfornyelse af Hornbækbanen.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil Lokaltog igangsætte detailprojekteringen og udbud af entreprenøropgaven vedrørende sporfornyelse af Hornbækbanen. Dette vil være forbundet med en forventet omkostning på ca. 50 mio. kr.

Tiltrædes indstillingen ikke vil Lokaltog standse arbejdet med planlægning af sporfornyelse af Hornbækbanen. Administrationen vil herefter udarbejde en sag med henblik på, at rådet kan tage stilling til banens fortsatte vedligehold og drift.

ØKONOMI

Godkendelse af sagens indstilling medfører ikke behov for yderligere finansiering.

I budgettet for Kollektiv Trafik under Regional Udvikling i Region Hovedstaden indgår forventet afdrag på til sporfornyelsen af Hornbækbanen på op til 419 mio. kr., herunder til detailprojektering, fra 2025 og frem svarende til afdragsperioden. Projekteringsomkostningerne kan således afholdes indenfor budgettet, mens der kan blive behov for at afsætte yderligere midler i forbindelse med den endelige beslutning af sporfornyelsen.

Der må forventes behov for yderligere finansiering af den forventede fordyrelse, hvis sporfornyelsen godkendes af regionsrådet i Region Østdanmark efter endt projektering og udbud medio 2028.

Detailprojekteringen og udbud af entreprenøropgaven forventes at koste ca. 50 mio. kr. Udgiften er fortsat en del af den samlede forventede anlægsomkostning på 615 mio. kr.

Det forhøjede anlægsskøn skal ses i sammenhæng med det samlede regionale udviklingsbudget, hvor særligt udgifter til lokalbanerne forventes at være stigende.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

26043212

Bilag

Bilag 1: Beslutningsproces for sporfornyelse af Hornbækbanen

6. Orienteringssag: Status for Fornyelsesplan 2020-2026 for lokalbanerne

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:

• at tage orientering om status for Fornyelsesplan 2020-2026 for lokalbanerne til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Thomas Rohden (B) og Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte i forbindelse med Budgetaftale 2020 at finansiere en samlet plan, der understøtter nødvendige reinvesteringer for at kunne opretholde lokalbanedriften. Planen skulle dække perioden 2020-2026 inden for en økonomisk ramme på op til 500 mio. kr.

Regionsrådet fik på sit møde den 16. april 2024 forelagt en orientering om, at planen ikke længere kunne gennemføres inden for den oprindelige økonomiske ramme, og at nye estimater viste, at den samlede fornyelsesplan forventes at koste 1,1 mia. kr. Regionsrådet godkendte samtidig, at de to fornyelsesprojekter på henholdsvis Gribskovbanen og Hornbækbanen udskilles fra den samlede plan med henblik på at blive forelagt til politisk godkendelse enkeltvis.

Med denne sag gives en status på fremdriften i de planlagte projekter i fornyelsesplanen.

SAGSFREMSTILLING

Fornyelsesplanen for lokalbanerne har siden 2020 sikret finansiering til nødvendige fornyelsesarbejder på lokalbanerne, som ligger ud over den løbende vedligeholdelse af banerne, der er indeholdt i kontraktbetalingen til Lokaltog A/S. 

Fornyelsesplanen udløber i 2026, og siden 2020 er der udskiftet knap 5 km skinner, 20 sporskifter og over 21.000 sveller samt renoveret 21 overkørsler, 5 broer og 2 perroner. Derudover er der foretaget skinneslibning og forbedret afvanding. Men ikke alle de planlagte fornyelsesarbejder er blevet udført i perioden. Det gælder primært to sporfornyelsesprojekter på Gribskovbanen og Hornbækbanen, som fortsat udestår, samt sikring af en række overkørsler på Gribskovbanen. Disse to projekter forventes udført i hhv. 2027 og 2028, hvis regionsrådet godkender de tilbud, der modtages efter endt udbudsproces for anlægsarbejderne. 

Der vil efter 2026 fortsat være behov for finansiering af nødvendige fornyelsesarbejder på lokalbanerne. Det forberedende udvalg for regional udvikling i Region Østdanmark behandler den 4. juni 2026 en sag om dette finansieringsbehov.

Siden fornyelsesplanens start i 2020 har Lokaltog A/S udført fornyelsesarbejder for 243 mio. kr., hvoraf 84 mio. kr. er finansieret gennem låneoptag, mens de resterende 159 mio. kr. er finansieret gennem det særlige efterslæbstilskud, som staten har udbetalt til regionerne i perioden 2022-2025. Efterslæbstilskuddet til regionerne blev forhandlet på plads i 2021 i forbindelse med aftalen om Infrastrukturplan 2035. 

Den oprindelige økonomiske ramme på op til 500 mio. kr. er således ikke blevet anvendt fuldt ud, hvilket hovedsageligt skyldes forsinkelser i sporfornyelsesprojekterne på Gribskovbanen og Hornbækbanen. Disse to projekter er de største i fornyelsesplanen fra 2020, og den samlede økonomi inklusiv disse projekter forventedes i 2024 at udgøre 1,1 mia. kr. 

Arbejdet med Gribskovbanen er længst fremme i processen, og det forventes, at der kan træffes endelig beslutning om sporfornyelsesarbejdet efter afsluttet detailprojektering og udbudsproces omkring årsskiftet. Sporfornyelsen, som vedrører strækningerne mellem Helsinge St. og Kagerup St. samt mellem Gilleleje St. og Mårum St., vurderes at koste ca. 420 mio. kr. 

For Hornbækbanen er der udarbejdet en programfaserapport (trinnet før detailprojektering), som estimerer, at sporfornyelsen nu vil koste 615 mio. kr., hvilket er ca. 200 mio. kr. mere end tidligere beregnet (se særskilt sag på samme dagsorden om Hornbækbanens sporfornyelse).

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen er orienteringen om status for Fornyelsesplan 2020-2026 for lokalbanerne taget til efterretning.

Orienteringssagen er den sidste af de årlige sager vedrørende Fornyelsesplan 2020-2026, som er blevet forelagt udvalget. Fremadrettet vil status på de resterende projekter blive forelagt Region Østdanmark.

ØKONOMI

Behovet for finansiering af nødvendige fornyelsesarbejder på lokalbanerne efter 2026 bliver forelagt det forberedende udvalg for regional udvikling i Region Østdanmark den 4. juni 2026.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

18049002

7. Eventuelt

8. Underskriftsark

Udvalget for trafik og regional udvikling - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - Ny rapport med resultaterne af vejafgiftsforsøg
2. Meddelelse - Nyt busstoppested på Overdrevsvej ved Favrholm Station
3. Meddelelse - Afsluttende rapportering fra Supercykelstisamarbejdet
4. Meddelelse - Nedlæggelse af betjente billetsalg hos Lokaltog
5. Meddelelse - Afslutning af +Way 500S
6. Meddelelse - Årsplan for TRU 2026

Medlemmer

• Marianne Frederik: Deltog
• Sadek Al-Amood: Deltog
• Christine Dal Thrane: Fravær
• Erdogan Mert: Deltog
• Erik Lund: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Jørgen Johansen: Deltog
• Kim Rockhill: Deltog
• Magnus Von Dreiager: Deltog
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Thomas Rohden: Fravær

1. Meddelelse - Ny rapport med resultaterne af vejafgiftsforsøg

Resultaterne af et stort vejafgiftsforsøg med knap 3.000 deltagere er netop afsluttet. Forsøget er blevet udført for Transportministeriet af DTU og Sund & Bælt, og resultaterne af det flerårige forsøg er blevet offentliggjort i en endelig rapport torsdag den 16. april 2026. Man kan læse hele rapporten her: https://vejafgiftsforsoeg.dk/media/noop4c51/rapport-om-vejafgiftsforsoget-for-personbiler.pdf

I rapporten konkluderes det, at vejafgifter kan mindske trafikken i de områder og tidsrum, hvor afgifterne indføres. Effekten er størst i de store byers centrale dele (cityzoner), hvor trafikken i forsøget blev reduceret med omkring 12–22 procent. I forstadszonerne var reduktionen lavere men stadig tydelig, typisk 7–11 procent.

Forsøget viser også, at højere afgifter i myldretiden virker efter hensigten. Når afgifterne i myldretiden var cirka dobbelt så høje som uden for myldretiden, faldt trafikken i myldretiden tilsvarende mere. Det peger på, at differentiering efter tid og sted er et effektivt redskab til at målrette trængslen, hvor den er størst. Samtidig peger resultaterne på, at effekten afhænger af, hvordan afgifterne designes f.eks. valg af zoner, satser og tidsdifferentiering.

Den afgående SVM-regering valgte i december 2025 at nedsætte en ekspertgruppe, der senere i indeværende år skal give sine anbefalinger til fremtidens bilbeskatning, og her kan konklusionerne i rapporten inddrages i ekspertgruppens arbejde.

Journalnummer

22068435

2. Meddelelse - Nyt busstoppested på Overdrevsvej ved Favrholm Station

Region Hovedstaden indgik i 2016 en aftale med Hillerød Kommune om etablering af infrastruktur til Nyt Hospital Nordsjælland og mellem station, hospital, Hillerød by og den øvrige del af byudviklingsområdet ved Favrholm samt sikring af kapacitet og trafikafvikling. I bilag 1 ses en oversigt over de projekter, der blev aftalt. Det blev bl.a. aftalt at etablere såkaldte buslommer på Overdrevsvej (markeret med et ’F’ i bilag 1) til busbetjening fra Overdrevsvej af Favrholm Station. En efterfølgende aftale om intern fordeling i Region Hovedstaden af omkostningerne til projekterne fastlagde, at buslommerne skulle finansieres af budgettet til regional udvikling.

På baggrund af flere budgetudfordringer i infrastrukturprojekterne – særligt hen mod slutningen af projekternes etablering – er det valgt kun at etablere buslomme i den ene side af Overdrevsvej. Det betyder, at busbetjeningen i den anden retning på Overdrevsvej må køre ind på stationsområdet og benytte sig af de stoppesteder dér, som også anvendes i tilfælde af togbusser. Det medfører ekstra busdrift, som imidlertid i den nuværende driftssituation ikke udløser flere driftsbusser og derfor ikke har direkte økonomisk betydning for regionens budget til busdrift.

Buslommen på Overdrevsvej

Broen over Overdrevsvej og buslommen er begge forberedt til en evt. senere udvidelse af Overdrevsvej på strækningen. Derfor har der været plads til et relativt stort friareal til busstoppestedet, der er indrettet med græs og træer. Trappe og rampe sikrer nem og tilgængelig adgang til stoppestedet og til stisystemet både for brugere, der først og fremmest har brug for et hurtigt skifte mellem bus og tog og for brugere, der ønsker at medbringe cykel, barnevogn, rollator eller brugere i kørestol. Ventearealet er indrettet med lys og luft og god belysning. Mulighederne for yderligere at supplere med god trafikinformation vurderes i den afsluttende fase. Billeder af den færdiganlagte buslomme m.m. kan ses i bilag 2.

Busstoppestedet sikrer sammen med stibroen over Overdrevsvej direkte adgang fra hospitalet til Favrholm Station, der betjenes af S-tog til Hillerød og København og lokaltog til Hillerød, Frederiksværk og Hundested og - ved evt. yderligere udbygning af stationen - til de øvrige lokalbaner nord for Hillerød Station.

Som følge af beslutningen i udvalget for regional udvikling den 7. januar 2026 vil buslinje 375R blive omlagt fra Hillerød Station i dag til at betjene Favrholm Station i juli 2026. Det forventningen, at busstoppestedet til den tid er forsynet med stoppestedsstander og læskærm, og at 375R og passagererne derfor vil tage stoppestedet i brug. Senest når Nyt Hospital Nordsjælland åbner (forventeligt efteråret 2027) vil buslinje 375R få endestation på Hospitalet og vende i den kommende rundkørsel ved hovedindgangen.

Det er muligt, at betjeningen af Nyt Hospital Nordsjælland kan åbne, før der åbnes for alle patienter, og det er muligt, at Hillerød Kommune ønsker at tilkøbe ekstra betjening på 375R, hvilket vil forlænge buslinjen vest for hospitalet.

Der udestår endelig aftale mellem Vejdirektoratet og Hillerød Kommune om deling af arealet med buslommen langs Overdrevsvej ved Favrholm Station – om hvem der fremover skal have myndighed og vedligehold af arealet.

Den nye ruteføring, hvor 375R betjener Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland giver en mere direkte forbindelse mellem Kystbanen og byområderne Rungsted, Hørsholm og Kokkedal i den østlige ende af linjen og S-togsnettet ved Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland i den vestlige ende af linjen. Derudover vil boligområderne og de store arbejdspladser, ATP og Region Hovedstaden på Kongens Vænge få mere direkte forbindelse til S-togsnettet.

Rejsende med S-toget ind mod København vil få en hurtigere rejse end betjeningen i dag via det nuværende hospital gennem byen i Hillerød til Hillerød St. Den strækning vil fremover blive betjent af en relativt højfrekvent kommunal busbetjening.

Med den nye træbro over Ellemosen (markeret med E på bilag 1) bliver det også muligt at benytte buslinje 375R på det nye stoppested for de medarbejdere, der skal til hospitalet i forbindelse med byggeriet og klargøring af laboratorier m.m. frem imod åbningen af hospitalet.

Journalnummer

16043508

Bilag

Bilag 1: KORTBILAG til aftale om infrastrukturanlæg endelig udgave

Bilag 2: Foto af buslommen på Overdrevsvej ved Favrholm Station - Bilag til TRU-sag juni 2026

3. Meddelelse - Afsluttende rapportering fra Supercykelstisamarbejdet

I budgetaftalen for 2022 besluttede regionsrådet at tildele 9 mio. kr. til at videreføre samarbejdet om Supercykelstier i perioden 2023-2025. Projektperioden er nu afsluttet, og afrapporteringen er vedhæftet som bilag 1.  

Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen er et tværkommunalt samarbejde mellem 27 kommuner, som i fællesskab arbejder for at udvikle og udbygge et sammenhængende regional net af højklassede cykelforbindelser på tværs af kommunegrænserne. Samarbejdet blev etableret i 2009 af 16 kommuner og Region Hovedstaden med det formål at få flere at pendle på cykel også på tværs af kommunegrænserne og på de regionale distancer. Samarbejdet har siden 2009 skabt markante resultater, herunder en 52 procents stigning i cykeltrafikken på de etablerede ruter, der har bidraget til at flytte pendling fra bil til cykel.

Region Hovedstaden har støttet og deltaget aktivt i Supercykelstisamarbejdet siden samarbejdets start i 2009. Regionens finansiering ophørte med projektperiodens udløb i 2025. Som følge af Sundhedsreformen er der ikke afsat nye midler, og regionen er pt. ikke aktivt deltagende i samarbejdet. Kommunerne i samarbejdet arbejder på at finde en ny medfinansieringskilde, så Supercykelstisamarbejdet kan fortsætte i fremtiden. I 2026 er der fundet en midlertidig løsning til at fortsætte samarbejdet i et år. Den statslige cykelpulje har støttet samarbejdet med 2,3 mio. kr., hvilket svarer til 50 procent af samarbejdet, mens kommunerne til sammen har finansieret de resterende 50 procent. Finansiering af samarbejdet fra 2027 er endnu udvist. 

Supercykelstisamarbejdet tæller på nuværende tidspunkt 27 kommuner. Alle kommuner i Region Hovedstaden på nær Dragør, Gribskov og Halsnæs Kommuner samt Bornholms Regionskommune er med, desuden er Roskilde Kommune og Solrød Kommune, som er beliggende i Region Sjælland, medlem af Supercykelstisamarbejdet.

Regionsrådet vedtog den 2. september 2025 fem yderligere VIP-infrastrukturprojekter som bør gennemføres for at fremme mobiliteten i hele regionen. Et fuldt udbygget net af Supercykelstier på 850 km i alt er et af de prioriterede projekter, som regionen og kommunerne mener, at staten bør støtte finansieringen af. 

Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen, KKR Hovedstaden og Region Hovedstadens har udformet en deklaration med anbefalinger til transportministeren og Transportudvalget i Folketinget om at styrke det statslige ansvar for cykelfremme i Danmark og sikre samarbejdets fortsættelse. Denne deklaration er vedhæftet som bilag 2. [mangler – er på vej]

Journalnummer

22063686

Bilag

Bilag 1: Supercykelstisamarbejdet Projektberetning 2023-2025

4. Meddelelse - Nedlæggelse af betjente billetsalg hos Lokaltog

På baggrund af regionsrådets beslutning den 5. maj 2026 om lukning af de fem betjente billetsalg på lokalbanerne i Region Hovedstaden har Lokaltog A/S offentliggjort en nyhed på deres hjemmeside "Lokaltogs billetsalg lukker i Nordsjælland" (se bilag 1).

Journalnummer

25075139

Bilag

Bilag 1: Lokaltogs billetsalg lukker i Nordsjælland

5. Meddelelse - Afslutning af +Way 500S

Region Hovedstaden har sammen med Hvidovre Kommune, Brøndby Kommune og Movia gennemført en samlet forbedring af fremkommelighed og serviceniveau på buslinjen 500S i de to kommuner. Buslinjen er blevet opgraderet til +Way-standard, så den stort set kan køre fri af trængsel og har forbedret tilgængelighed og serviceniveau ved stoppestederne. Anlægsprojektet er nu afsluttet, og slutrapporten sendes ifølge tidsplanen den 5. juni 2026 til Trafikstyrelsen og Hovedstadens Letbane, som hver har bidraget til finansieringen med lidt under 25 mio. kr. (Trafikstyrelsen fra Pulje til investering i kollektiv bustrafik, Hovedstadens Letbane ifølge aftale om at forbedre busbetjeningen på den oprindeligt planlagte 2. etape af letbanen, da Ishøj blev valgt som sydlig endestation i stedet for Avedøre Holme).

Region Hovedstaden har i en længere årrække samarbejdet med Movia og Brøndby og Hvidovre Kommuner om at gennemføre projektet +Way 500S. Projektets formål har været at opgradere buslinje 500S på den strækning, som bussen kører i de to kommuner, således at:

• buslinje 500S stort set kan køre fri af trængsel på strækningen
• passagerer får mere attraktive og tilgængelige stoppestedsmiljøer med bedre cykelforhold m.m.
• der opnås kortere rejsetid med en mere pålidelig busbetjening.

Projektet skulle samtidig understøtte byudviklingen i Brøndby og Hvidovre Kommuner samt skabe bedre sammenhæng til den kommende letbane i Ring 3. Det omfattede både analyser, projektering, anlægsarbejder og mobilitetsindsatser. I perioden 2019–2020 blev der gennemført udbud af totalrådgivning, trafikale analyser, borgerdialog, trafiksimuleringer, visualiseringer samt dispositions- og projektforslag. I 2021 blev projektet politisk behandlet og godkendt i begge kommuner og i Region Hovedstaden.

Projektets overordnede formål vurderes i høj grad at være opfyldt. Der er etableret en række fremkommelighedstiltag, nye stoppesteder, bedre skifteforhold, forbedret passagerinformation, cykelparkering og byrumsforbedringer langs buslinjen. Samtidig er der skabt et stærkere grundlag for fremtidig passagervækst og integration med letbanen i Ring 3.

Det har løbende været nødvendigt at tilpasse projektet til økonomien og omkringliggende projekter, men i store træk har det været muligt at gennemføre projektet som planlagt, men ikke inden for den oprindelige tidsplan. Tidsplanen blev forlænget flere gange som følge af omfattende geotekniske udfordringer og jordforurening samt koordinering med Vejdirektoratets projekt ved Amagermotorvejen og Brøndby Kommunes byudviklingsprojektet ”Fremtidens Brøndby Strand”.

Projektet er begyndt og afsluttet med et ’pop-op-busstop’, hvor projektets deltagere og enkelte politikere har kunne møde passagerer og borgere, som har givet deres mening til kende, kommet med forslag til projektet og vurderet hvad, der fungerer godt og mindre godt. Før-målinger af kundetilfredshed på de tre største knudepunkter gennemført i 2023 viser en høj tilfredshed blandt brugerne, hvor 80–85 procent angiver at være tilfredse eller meget tilfredse. Siden er der sket forbedringer på forhold, som tidligere blev vurderet lavt i kundetilfredsheden, således at projektet har haft fokus på at skabe bedre ventefaciliteter, bedre adgangsforhold, forbedret trafikinformation, mere cykelparkering og mere beplantning og byrumsforbedringer.

Movia udfører løbende kundetilfredshedsmålinger på linje 500S med ca. 200-250 interviews pr. halvår på buslinjen. Fra 1. halvår 2019 til 2. halvår 2025 er andelen af respondenter, der har svaret ”Meget tilfreds” og ”Tilfreds” steget fra 92,9 procent til 96,3 procent i kategorien ”Samlet indtryk af turen – alt i alt med den bus du sidder i”. Dette er en stigning på 3,4 procent.

I foråret 2027 gennemføres en analyse af køretid og passagerudvikling for at vurdere projektets effekter efter en indkøringsperiode.

Journalnummer

23021715

6. Meddelelse - Årsplan for TRU 2026

I bilag 1 findes en foreløbig årsplan for udvalget for trafik og regional udvikling for resten af 2026.

Journalnummer

26044663

Bilag

Bilag 1: Årsplan for TRU 2026